Jorgensen's nyheder


Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.


👀 26

Browser: Other

DB fylder 4.58 Mb.

Opdater⟳

Arbejderen.dk

Børsen finans

Børsen investor

Børsen ledelse

Børsen økonomi

Børsen virksomheder

DR Indland

DR nyheder

DR Penge

DR Politik

DR Udland

frihedsbrevet.dk

K_artikler

K_nyheder

Nielsen's nyheder

 
 

Siden blev hentet:
Torsdag 3. April 2025 8:44


Nr. 1000 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 08:28:00

Flere diabetespatienter oplever bivirkninger ved at skifte væk fra Ozempic Tryk Her
Diabetesforeningen har sammen med PLO sendt et bekymringsbrev til sundhedsmyndighederne.
Nr. 999 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 08:07:00

Elselskaber skal have karantæne, hvis de snyder forbrugere Tryk Her

Nr. 998 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 08:06:20

Højtstående direktør forlader Novo Nordisk Tryk Her
Højtstående direktør forlader Novo NordiskCamilla Sylvest stopper som kommerciel direktør i Novo Nor...
Nr. 997 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 08:04:00

Ursula von der Leyen er klar til at svare igen på Trumps toldsatser Tryk Her
Trumps nye toldsatser rammer stort set hele verden.
Nr. 996 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 08:00:04

Ukraine får milliarder til luftforsvar og artilleri i stor donation Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark sender nu en af de største donationer til Ukraine, som blandt andet går til artilleri og luftforsvar i den 25. pakke. Denne gang er der samlet set støtte for 6,7 milliarder kroner i pakken.

Det fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

- Det er en af de allerstørste pakker, vi har givet, siden Ukraine blev invaderet, siger han til Ritzau.

Donationspakken skal konkret støtte luftforsvar, artilleri og Ukraines luftvåben.

Det sker blandt andet ved, at der er afsat 1,4 milliarder kroner i 2025, 2026 og 2027 til at kunne købe artillerikapaciteter- og ammunition via allierede og give til Ukraine.

Dertil er der også afsat penge til droner og it.

- Ukraine er stadig i en meget skrøbelig og vanskelig position, hvor der er brug for at vise solidaritet fra dansk side, siger Troels Lund Poulsen.

- Der er ingen tvivl om, at de næste måneder bliver meget kritiske i forhold til Ukraines fremtid, og derfor skal vi være i stand til at levere på nogle af de mange løfter, vi har givet, også med konkrete tiltag.

Der foregår i disse uger og måneder et højdiplomatisk forhandlingsforløb mellem USA, Rusland og Ukraine, der afsøger mulighederne for en våbenhvile og potentielt en fred.

For den danske regering er det dog afgørende, at de forhandlinger sker med Ukraine i en stærk position.

- Det er klart, at Ukraine skal have de bedst mulige forudsætninger for en varig fred. Min største bekymring er, at der indgås en aftale, der bare bliver en midlertidig aftale, som fører til, at krigen kommer tilbage med fornyet kraft om et år eller to, siger Troels Lund Poulsen.

- Det vil være den værst tænkelige situation.

I den sammenhæng er det et centralt træk fra dansk side, at man vil hjælpe Ukraine med at opbygge en styrket forsvarsindustri selv.

Derfor afsættes der også to milliarder kroner til den ukrainske forsvarsindustri, der udmøntes i 2026 og 2027.

Det kalder både den danske og ukrainske regering for ”den danske model”, hvorfra der også kom 4,4 milliarder kroners støtte i 2024.

/ritzau/


Nr. 995 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 08:00:03

Medina og Gilli gæster Grøn og sætter billetsalget i gang Tryk Her

Tryk for at læse mere

Medina og Gilli spiller på sommerens Grøn-turné. Det er de to første artister, som er offentliggjort til Grøn 2025. Offentliggørelsen markerer samtidig åbningen af billetsalget.

Det skriver Muskelsvindfonden og Tuborg, der står bag Grøn, i en pressemeddelelse.

Grøn-turné består af koncerter med i alt otte kunstnere, og der mangler altså at blive annonceret seks andre kunstnere til årets Grøn.

Det er første gang, at sangeren Gilli som soloartist skal optræde på Grøn-turnéen. Kunstneren glæder sig særligt til stemningen.

- Jeg glæder mig til at spille på Grøn i år - det bliver en uforglemmelig oplevelse. Jeg har hørt så meget godt om den fantastiske stemning mellem fans, frivillige og de andre musikere, som jeg ser frem til at blive en del af, siger Gilli i pressemeddelelsen.

Gilli har indtaget førstepladsen over landets mest streamede artister de seneste seks år.

Popsangeren Medina optræder også på Grøn i 2025. For hende er Grøn noget helt særligt.

- Jeg er kommet der, siden jeg var helt lille og har så mange fantastiske minder derfra, siger Medina i pressemeddelelsen.

- Grøn-publikummet er noget helt særligt; uanset vejret er folk der altid talstærkt for at støtte op om en god sag, siger hun.

Sangeren har mere end 350 millioner streams på Spotify. I 2023 var Medina Danmarks mest streamede kvindelige artist.

Grøn er gennem mere end fire årtier arrangeret af Tuborg og Muskelsvindfonden.

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, er glad for, at netop de to kunstnere skal optræde på Grøn i 2025.

- Vi ved, at både Gilli og Medina leverer fest, fællessang og utallige hits i særklasse. Så vi er enormt glade og stolte over, at de har sagt ja til at være med på årets turné, siger Theis Petersen i pressemeddelelsen.

Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

I 2024 kunne Grøn-turnéen for første gang melde udsolgt i de otte byer, inden koncerterne begyndte. Cirka 195.000 gæster besøgte Grøn-turnéen det år.

Den grønne koncert besøger også otte forskellige byer rundt omkring i Danmark i 2025. Det er på datoerne 17. til 27. juli.

/ritzau/


Nr. 994 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 08:00:00

Skal vi være grønne eller konkurrence-dygtige? Det spørgsmål skal EU forsøge at finde svar på i dag Tryk Her
Virksomheder siger, de er ved at drukne i regler og krav om indrapportering. I dag skal Europa-Parlamentet stemme, om noget af det skal udskydes.
Nr. 993 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:57:23

Forbrugere i 22 kommuner får regning for bedre rensning af spildevand Tryk Her

Tryk for at læse mere

Renseanlæg flere steder i landet skal udlede mindre kvælstof end i dag, og det vil betyde højere spildevandsafgift for borgerne i 22 kommuner.

Det skriver Miljøministeriet og Danva - brancheorganisation for danske vandselskaber - i en pressemeddelelse.

Der vil ifølge de to parter være tale om en stigning i spildevandstaksten på mellem 29 og 268 kroner om året for en gennemsnitlig husstand.

Det er en politisk aftale, der ligger til grund for kravet om bedre rensning. Det vil reducere kvælstofudledningen fra rensningsanlæg med 572 ton om året.

- Danmark er allerede blandt de bedre i verden til at rense vores spildevand, men vi kan og skal stadig gøre endnu mere.

- Med de nye krav til renseanlæggene tager vi et vigtigt skridt i retning af et renere vandmiljø, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Det er 24 rensningsanlæg i 22 kommuner, der skal forbedre rensningen og mindske udledningen af kvælstof.

Det gælder anlæg, der er beliggende i oplandene til blandt andet Randers Fjord, Nissum Fjord ved den jyske vestkyst og Karrebæk Fjord ved Sydsjælland.

Hos spildevandsselskaberne skal der som følge af aftalen investeres i bedre løsninger til rensning, lyder det fra direktør i Danva Carl-Emil Larsen.

- Man ændrer praksis, så vandkunderne skal betale for løsninger, der er dyrere end de virkemidler, der normalt er rettesnoren i den politiske styringsmekanisme.

- Den ekstraomkostning skal vandkunderne betale, uanset hvor stor regningen bliver i den sidste ende, siger Carl-Emil Larsen.

Reduktionerne skal ske inden udgangen af 2027.

Men Danva-direktøren advarer om, at processen frem mod bedre rensning kan blive forsinket.

De pågældende rensningsanlæg skal ifølge Carl-Emil Larsen have nye udledningstilladelser.

Miljøstyrelsen har ifølge Danva arbejdet "i et par år" på den vejledning, som skal gøre kommunerne i stand til at udstede dem.

- Spørgsmålet er, om kommunerne kan nå at udstede udledningstilladelser, så indsatsen kan komme til at få effekt til tiden, siger Carl-Emil Larsen i meddelelsen.

Den samlede udledning af kvælstof til havet udgjorde ifølge Miljøstyrelsen 52.000 ton i 2022. Cirka 70 procent kommer fra landbruget, mens renseanlæg og overløb står for cirka seks procent.

/ritzau/


Nr. 992 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:55:00

”Det skal man simpelthen se at få stoppet”. PFAS strømmer ud på danske marker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Godmorgen. En ny handelskrig er i dag brudt ud. Selv kalder den amerikanske præsident, Donald Trump, dagen for "befrielsesdagen". 

Sent i aftes præsenterede præsidenten sin plan for nye og massive toldsatser på lande verden over. De rammer også danske virksomheder. Kort opridset betyder det blandt andet: 

25 procent på import af alle biler, der ikke produceres i USA, er torsdag morgen trådt i kraft. Fra den 5. april indføres en "basistold" på 10 procent på alle lande – undtagen Canada og Mexico. Fra den 9. april indføres individuelle toldsatser for en række lande. Blandt andet pålægges varer fra EU 20 procent told inklusiv basistolden Kina rammes med 34 procent. Hårdest rammes Cambodja med hele 49 procent. Både EU og Kina har reageret på udmeldingen og er klar til at svare igen på de nye toldsatser, skriver Ritzau. 

"Det er alvorligt og et brud på den måde, vi samarbejder på," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) til TV 2 News her til morgen, hvor han også varsler et modsvar fra Danmark.  

Ifølge Dansk Industris beregninger vil alene de 20 procent told rettet mod EU reducere Danmarks BNP med 38 milliarder kroner og koste 13.000 job, skriver Berlingske. 

Få et overblik over nattens toldkrigsudmelding fra USA i en nyhedsanalyse fra Kristeligt Dagblads korrespondent. "Trump har hidtil har brystet sig af, at han aldrig har startet nogen krige. Men en global handelskrig tæller åbenbart ikke med i den opgørelse," skriver hun blandt andet.   

Salg af PFAS-pesticider sætter ny rekordHerhjemme er den gal med brugen af pesticider på danske marker, som egentlig bør være faldende. Men ifølge nye tal fra Miljøstyrelsen er salget af pesticider med PFAS på sit højeste nogensinde, skriver Dagbladet Information. I løbet af de seneste tre år er salget blevet fordoblet. PFAS-pesticider er under mistanke for at forurene det danske grundvand med nedbrydningsproduktet TFA, som man frygter kan skade evnen til at få børn.

"Det skal man simpelthen se at få stoppet," siger Anders Baun, professor på DTU og formand for Miljøstyrelsens Videnstaskforce for PFAS-forurening, til avisen.

Palæstinas Plads-skilt mødes med kritik "Så kom der officielle skilte op i begge ender af Palæstinas Plads!" Sådan skriver Nørrebro Lokaludvalg på sin profil på Facebook, efter skiltene kom op ved middagstid onsdag. Men der gik ikke mange minutter, så fulgte balladen. For under pladsens navn står der skrevet med småt: "Navngivet efter et område ved Middelhavets østlige bred". Det sidste falder ikke i god jord.  

"Skal man grine eller græde? Et skilt med en syg zionistisk undertekst", lyder det i en kommentar til opslaget med et foto af skiltet på den nynavngivne plads på Nørrebro i København. 

Et af de nye skilte på Nørrebro i København. - Foto: Nørrebro Lokaludvalg Foto: Nørrebro lokaludvalg "Underteksten er påfaldende og fuldstændig grotesk", skriver en anden. 

Bølgerne går højt i de mange kommentarer, hvor der både er opbakning til og kritik af pladsens nye navn og teksten på skiltet, der altså refererer til, at Danmark ikke anerkender Palæstina som et land. 

Tre korte nyheder fra udlandetElon Musk vil inden for de kommende uger træde ud af den amerikanske administration, når han har afsluttet sin effektiviseringsopgave, skriver Politico.USA er ikke på vej ud af Nato, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-udenrigsministermødet torsdag og fredag.Benjamin Netanyahu er ankommet til Ungarn, og det er premierministerens første besøg i et EU-land, siden at Den Internationale Straffedomstol (ICC) i november udstedte en arrestordre på ham.Storbritannien får gigantisk kristent monumentVi slutter af i Birmingham i England, hvor den første mursten i et enormt kristent monument lægges til sommer. The Eternal Wall of Answered Prayer (Den uendelige mur af besvarede bønner) skal være 51 meter høj og formes som en hvid ring ved landets næststørste by. Monumentet skal bestå af en million mursten, som hver især rummer en digital historie fra en person, der har oplevet, at "Jesus har svaret på en specifik bøn". 

"Vi mener, at det er tid til, at kristne er åbne om deres tro," skriver organisationen bag projektet på sin hjemmeside. Hvordan monumentet ser ud, og hvad tankerne med det er, kan du læse i Kristeligt Dagblad.


Nr. 991 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:52:35

Større fald kan ramme danske aktier efter Trumps toldsatser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mange danske aktier kommer formentlig til at falde fra morgenstunden, efter at USA's præsident, Donald Trump, onsdag aften dansk tid annoncerede en toldafgift på 20 procent på varer fra EU.

Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

- På den helt korte bane er vi vant til at se et aktiemarked, som overreagerer, selv om toldsatserne var ventet, siger han.

- Det er der ikke noget unaturligt i, fordi det er meget svært at vurdere, hvad det her reelt får af betydning.

Det springende punkt for dagen på det danske aktiemarked bliver, hvor vi står henne med medicinalindustrien, fordi det fylder rigtig meget i det danske C25-indeks, lyder det videre.

- Indtil videre ser det ud til, at medicinalselskaber bliver fritaget for told, siger Jacob Pedersen.

Det danske aktiemarked åbner klokken 9.

Erhvervsorganisationer herhjemme spår, at toldsatserne fra amerikanske side vil få store konsekvenser for danske virksomheder.

Beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) viser, at den amerikanske told vil reducere Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) med 38 milliarder kroner.

Det vil samtidig koste 13.000 job.

Dertil kommer den effekt, som den amerikanske told vil få for andre landes handel med danske virksomheder.

I løbet af de danske nattetimer ser den amerikanske toldmelding allerede ud til at have sat sig tungt på internationale aktiemarkeder.

Kort efter åbning viste det japanske Nikkei 225-indekset et fald på fire procent, men det i Australien lød på knap to procent.

Toldmeldingen fra Trump ser også ud til at få konsekvenser på hans hjemmebane.

Onsdag aften - i timerne efter Trumps pressemøde - viste det amerikanske Dow Jones-indeks i eftermarkedet et fald på 2,4 procent.

/ritzau/


Nr. 990 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:47:00

Med told som våben - Se hvornår Trump har affyret det Tryk Her

Nr. 989 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:45:00

Nationalbanken i historisk manøvre: Sender pengehåndtering til ECB Tryk Her
Nationalbanken i historisk manøvre: Sender pengehåndtering til ECBMens mange går og roder i haven i...
Nr. 988 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:32:00

Importtold på 20 procent til EU: Trump ommøblerer verdenshandlen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Præsident Donald Trump siger så meget, og verden ved godt, at man skal tage det meste med flere kilo salt. Men Trump har nok helt ret i, at onsdag den 2. april 2025 bliver en dag, eftertiden vil huske. Der er stadig lidt teoretisk ordkløveri om, hvorvidt den globale handelskrig er en realitet. Men der er næppe tvivl om, at dagen kan blive definerende for Trumps eftermæle. Og rigtig mange økonomer tvivler på, at det bliver for det gode.

Alle de smukke fløjdøre i kolonnaden i Det Hvide Hus var i dagens anledning helt dækket af amerikanske flag som understregning af, at det med Trumps ord var USA’s befrielsesdag og dagen, Amerika generobrede kontrollen med sin egen skæbne, satte gang i amerikansk egenproduktion og erklærede økonomisk uafhængighed.

Men det kan altså også omvendt blive husket som dagen, hvor Trump gamblede overmodigt, tabte USA’s økonomi på gulvet og sendte verdensøkonomien på rutsjetur.

De kommende dage bliver der lagt mindst 10 procents importtold på alle varer, USA køber i udlandet. For nogle lande bliver det meget højere satser. Som udgangspunkt er der tale om landespecifikke i stedet for varespecifikke toldsatser.

Trump siger selv, at det er en nøje udregnet gengæld for de enkelte landes toldsatser over for amerikanske varer. Og at han er flink og nøjes med at tage det halve af det, andre lande tager fra USA.

Men når man ser nærmere på de toldsatser, Trump fremviste på et stort skilt i Rosenhaven i Det Hvide Hus, har de enkelte satser ikke meget med andre landes importtold at gøre. Det er en simpel udregning baseret på USA’s handelsunderskud med hvert land.

For Kina betyder det for eksempel, at USA’s handelsunderskud på 292 milliarder dollar bliver delt med USA’s import fra Kina på 434 milliarder. Det bliver 67 procent, som er det, Trump siger, at Kina tager i importtold fra USA. Den “flinke” halvering betyder så, at USA “nøjes med” at opkræve 34 procent på kinesiske produkter. Lige præcis for Kinas vedkommende skal den nye importtold så lægges oven i de to tidligere runder med hver 10 procents importtold. Altså 54 procent i alt.

For EU’s vedkommende er det 20 procent. Det er nogenlunde som ventet. Men det er kommet bag på blandt andet flere små lande i Sydøstasien, at de bliver ramt med toldsatser på 45-50 procent. Det gælder for eksempel Vietnam, der blandt andet producerer mange af de Nike og Adidas gummisko, der sælges i USA.

Det er et chok for smålande, hvis nationaløkonomi og vej ud af fattigdom er helt afhængig af eksporten til USA. Men med kæmpe ommøbleringer i vente for hele verdensøkonomien taler flere økonomer også om et globalt økonomisk chok, der på kort sigt formentlig vil føre til recession i amerikansk økonomi og både dyrere og færre varer, fordi amerikansk egenproduktion slet ikke kan følge med.

En økonom fra tænketanken Council on Foreign Relations siger til The New York Times, at den langsigtede vision er et USA, der økonomisk bliver meget mere isoleret fra resten af verden. Andre taler om, at det hele nok bare er forhandlingstaktik fra Trumps side. Mens atter andre taler om en national krise.

Amerikanske rejeproducenter og stålindustrien er blandt dem, der er begejstrede og tror på, at de får gavn af Trumps toldkrig. Men mange andre er mere skeptiske, blandt andet fordi Trumps ambition om at rykke produktionen hjem er et langtidsprojekt, der med garanti kommer til at gøre ondt i tegnebogen hos alle amerikanere.

Trump har tidligere medgivet, at det på kort sigt nok kan komme til at koste lidt ekstra for amerikanske husholdninger. Men den smerte undlod han at nævne ved onsdagens præsentation, hvor han hellere ville tale om, hvordan han gør op med det, han ser som et halvt århundrede, hvor “udenlandske snydetampe” og “fremmede tyveknægte” har udbyttet amerikanerne.

De tyske bilproducenter siger, at det ikke er ‘Amerika først’, men ‘Amerika alene’. Som en klar understregning af alvoren var EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, oppe allerede klokken fem torsdag morgen for at advare om Trumps “kæmpe angreb på verdensøkonomien” og varsle snarlig gengæld fra EU. Kinas statsejede nyhedsbureau, Xinhua, beskriver i en leder Trumps told som “selvdestruktiv mobning” og siger, at USA “gør handel til et overforsimplet spil noget-for-noget”.

Tiden må vise, hvordan det hele lander. Og meget kan afhænge af, hvordan USA’s handelspartnere reagerer. Trump har hidtil brystet sig af, at han aldrig har startet nogen krige. Men en global handelskrig tæller åbenbart ikke med i den opgørelse. 


Nr. 987 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:23:41

Store aktiefald på vej: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Store aktiefald på vej: Sådan bliver handelsdagenDer er lagt op til en højspændt handelsdag oven på...
Nr. 986 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:23:41

Store aktiefald på vej i Europa: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Store aktiefald på vej i Europa: Sådan bliver handelsdagenDer er lagt op til en højspændt handelsdag...
Nr. 985 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:19:00

Dyrenes Beskyttelses internater vrimler med kaniner Tryk Her

Nr. 984 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:03:00

Uheld på Vestmotorvejen giver massiv kø i morgentrafikken Tryk Her

Nr. 983 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 07:00:00

Møder om grøn trepart er publikumsmagneter, men flere kommuner tøver med invitationen Tryk Her
Dialogen med landmændene kommer i første række, mener politikere.
Nr. 982 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 06:56:55

Macron indkalder fransk erhvervsliv til møde efter Trumps toldtrusler Tryk Her

Tryk for at læse mere

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil torsdag mødes med repræsentanter for de franske sektorer, som vil blive påvirket af de toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, annoncerede onsdag aften.

Det oplyser Macrons kontor torsdag morgen til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Mødet finder sted klokken 16 dansk tid i præsidentboligen Elysee-palæet.

Den amerikanske præsident annoncerede på et pressemøde onsdag aften, at USA indfører en toldafgift på 20 procent på varer fra EU.

Det er uklart, om tolden vil gælde alle varegrupper.

Samtidigt annoncerede Trump en række omfattende toldsatser for lande verden over.

Salget af fransk vin og spiritus i USA forventes at falde med mindst 20 procent, hvis Trump gør alvor af sine trusler og toldsatserne træder i kraft. Det vurderede franske vineksportørers organisation, FEVS, onsdag ifølge Reuters.

Toldafgiften på varer fra EU træder efter planen i kraft 9. april, oplyste Det Hvide Hus onsdag.

På pressemødet onsdag aften fortalte Trump desuden, at der vil blive indført en basistold på 10 procent på varer for alle lande i verden. Det Hvide Hus har oplyst, at basistolden træder i kraft den 5. april.

I en række lande planlægger den amerikanske præsident at indføre en højere toldsats.

Varer fra Kina vil for eksempel blive pålagt importtold på 34 procent, mens varer fra Japan vil blive mødt af en toldsats på 24 procent.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde tidligt torsdag morgen, at EU "vil stå sammen" og er klar til at svare igen på amerikansk told på varer fra EU.

- Vi er klar til at svare igen. Vi er allerede ved at færdiggøre de første modsvar til told på stål og aluminium. Vi forbereder nu yderligere modsvar for at beskytte vores interesser, lød det fra kommissionsformanden.

/ritzau/


Nr. 981 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 06:52:33

Asien ramt uventet hårdt af ny told: 54 pct. på Kina Tryk Her
Asien ramt uventet hårdt af ny told: 54 pct. på KinaOverordnet set er Donald Trumps nye toldsatser o...
Nr. 980 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 06:27:51

Overblik: Her er de nye toldsatser Tryk Her
Overblik: Her er de nye toldsatserUSA's præsident Donald Trump vil straffe alle eksportører til verd...
Nr. 979 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 06:24:00

Von der Leyen: 'Amerikanske toldsatser er et stort slag for verdensøkonomien' Tryk Her

Nr. 978 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 06:21:00

10 fremtrædende medlemmer af Bandidos varetægtsfængslet Tryk Her

Nr. 977 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 06:19:00

Styrelse strammer grebet om omstridt overlæge - får nu skærpet tilsyn Tryk Her
Styrelsen for Patientsikkerhed giver fyret og politianmeldt overlæge fra psykiatrisagen i Randers yderligere en sanktion for mangelfuld behandling.
Nr. 976 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 06:04:19

USA's told på udenlandske biler er trådt i kraft Tryk Her

Tryk for at læse mere

Amerikansk told på 25 procent på import af alle biler, der ikke produceres i USA, er torsdag morgen trådt i kraft. Den nye importtold gælder også for lette lastbiler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA's præsident, Donald Trump, varslede i sidste uge, at tolden på biler og lette lastbiler snart ville træde i kraft.

Onsdag aften dansk tid bekræftede Trump-administrationen, at det ville ske som planlagt torsdag morgen dansk tid.

Toldsatserne vil også omfatte bildele, men de vil træde i kraft senere - senest fra 3. maj.

Det er blandt andet bildele som motorer og bremseslanger, der vil blive pålagt toldsatserne. Det fremgår i en meddelelse fra Federal Register, hvor toldsatserne er nærmere uddybet.

Federal Register offentliggør blandt andet regler udstedt af de føderale myndigheder i USA.

Omkring halvdelen af de biler, der bliver solgt i USA, er fremstillet inden for landets egne grænser.

Af de importerede biler kommer omkring halvdelen fra nabolandene Mexico og Canada, og den anden halvdel af bilimporten kommer primært fra Japan, Sydkorea og Tyskland.

Ifølge en analyse fra nyhedsbureauet Reuters vil de nye toldsatser på import af biler og bildele resultere i lige knap 600 milliarder dollar - omkring fire milliarder kroner - i årlige indtægter.

Siden Trump tiltrådte embedet i januar, har han indført told på en lang række udenlandske varer. Blandt andet har han lagt 25 procent told på stål og aluminium, der importeres til USA.

Onsdag aften dansk tid annoncerede Trump, at USA vil indføre en toldafgift på 20 procent på varer fra EU. Det er uklart, om det vil gælde alle varegrupper.

Samtidigt annoncerede præsidenten omfattende toldsatser for lande verden over.

Ud over EU bliver en række andre lande hårdt ramt. Der vil for eksempel blive indført told på import af varer fra Kina på 34 procent. Storbritannien bliver pålagt en told på 10 procent, mens Japan bliver pålagt 24 procent.

Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft den 9. april, oplyste Det Hvide Hus onsdag aften.

Trump fortalte også, at der vil blive indført en basistold på 10 procent for alle lande. Det er uklart, om det gælder på al import til USA, og om den skal tælles oveni de øvrige toldsatser.

Basistolden for alle lande træder i kraft den 5. april.

/ritzau/


Nr. 975 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 06:00:00

Brandattentat, knivoverfald og dødstrusler. Ny rapport peger på stigning i grove antisemitiske hændelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

I 2024 har Det jødiske Samfund registreret det højeste antal antisemitiske hændelser i Danmark nogensinde. Det viser en ny rapport fra Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser (AKVAH) under trossamfundet.

Afdelingen har registreret i alt 207 hændelser i 2024, hvilket er en stigning på 71 procent fra 2023, hvor der var 121 hændelser. Særligt ses en stigning i hændelser "offline", som vold, overfald og fysisk chikane.

Rapporten peger på flere grove tilfælde som et brandattentat mod en jødisk kvindes hjem i maj måned, et knivoverfald mod en jødisk dreng og syv andre tilfælde af vold, overfald og fysisk chikane mod danske jøder.

Foruden fysiske overfald har danske jøder i fem tilfælde været genstand for konkrete og eksplicitte dødstrusler, står der i rapporten. I yderligere 20 hændelser blev der opfordret til drab på jøder generelt eller udtrykt ønske om jøders død.

Det fremgår af rapporten, at der i 47 procent af alle hændelserne indgik referencer til holocaust, Anden Verdenskrig eller Adolf Hitler, eller der var eksplicit nazistisk symbolik, retorik og gestik.

I en pressemeddelelse fra trossamfundet lyder vurderingen, at særligt terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023, den efterfølgende krig i Gaza og den bredere konflikt i Mellemøsten er baggrunden for for størstedelen af de antisemitiske hændelser i det forgangne år.

”Vi ser desværre, at tendensen til at holde jøder i Danmark kollektivt ansvarlige for konflikter langt væk fra Danmark, er fortsat fra 2023 til 2024. Det er naturligvis en uacceptabel antisemitisk tendens, uagtet hvad man ellers mener om verdenssituationen,” udtaler næstformand i Det Jødiske Samfund Jeppe Sevel-Lilholt i pressemeddelelsen.

Over halvdelen af de rapporterede hændelser i 2024 var rettet mod borgere, institutioner eller organisationer, der tydeligt kunne identificeres som jødiske, og i en betydelig del af hændelserne gik det ud over jødiske børn og unge, lyder det.

”Det er en ulykkelig tendens, at den mest effektive måde at undgå antisemitisme er ved at skjule sin jødiske identitet. Det er ikke en løsning i et åbent, demokratisk samfund. Vi insisterer på, at de grundlæggende årsager skal bekæmpes med oplysning og information om jødisk liv og historie. Den forrige regerings handlingsplan mod antisemitisme, som har været en god begyndelse, udløber i 2025. Og det står klart, at der er behov for en god fortsættelse af dette arbejde fra næste år,” udtaler Jeppe Sevel-Lilholt.


Nr. 974 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 05:58:00

Morgenpost fra USA: Skal vi lave et tankeeksperiment: Hvad nu hvis Trump vil fjerne indkomstskatten i USA? Tryk Her
Trump varsler omfattende toldsatser for en række lande. Hvorfor?
Nr. 973 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 05:40:07

Von der Leyen: EU er klar til at svare igen på told Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU "vil stå sammen" og er klar til at svare igen på amerikansk told på EU-varer.

Det siger formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen under et pressemøde vist på det sociale medie X tidligt torsdag morgen.

- Vi er klar til at svare igen. Vi er allerede ved at færdiggøre de første modsvar til told på stål og aluminium. Vi forbereder nu yderligere modsvar for at beskytte vores interesser, lyder det fra kommissionsformanden.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, varslede onsdag aften 20 procent told import af EU-varer.

Von der Leyen siger, at de nye toldsatser fra USA er "et stort slag mod verdensøkonomien".

- Konsekvenserne bliver forfærdelige for millioner af mennesker i hele verden. Alle virksomheder vil komme til at lide.

- Jeg ved, at mange af jer føler jer svigtet af vores ældste allierede. Vi må forberede os på de konsekvenser, det uundgåeligt vil få, lyder det videre fra von der Leyen, som siger "der ser ud til ikke at være nogen orden i kaosset".

Hun understreger samtidig, at EU vil "stå på de direkte berørtes side".

- Europa står sammen - for erhvervslivet, for borgerne og for alle europæere. Vi vil fortsætte med at bygge broer til alle dem, der ligesom os går op i fair og regelbaseret handel som grundlag for velstand.

Von der Leyen er enig med Trump i, at nogen "på uretfærdig vis udnytter de nuværende regler".

- Jeg er klar til at støtte enhver bestræbelse på at gøre det globale handelssystem egnet til virkeligheden i den globale økonomi. Men jeg vil også gøre det klart, at det ikke løser problemet at gribe til told som første og sidste redskab.

- Derfor har vi fra starten altid været klar til at forhandle med USA om at fjerne barriererne for den transatlantiske handel, siger kommissionsformanden.

EU's præsident, Antonio Costa, skriver torsdag morgen i et opslag på X, at han bakker fuldt op om EU-Kommissionens forhandlinger med USA.

Han tilføjer, at EU vil fortsætte med at styrke og udvide dets handelsnetværk.

- Det er tid til at ratificere aftalerne med Mercosur og Mexico og gøre afgørende fremskridt i forhandlingerne med Indien og andre nøglepartnere, skriver han.

EU-forhandlere og de fire sydamerikanske Mercosur-lande nåede i december frem til en handelsaftale efter mange års forhandlinger.

Før handelsaftalen endeligt kan træde i kraft, skal den vedtages af EU's medlemslande og i EU-Parlamentet.

Tolden på EU-varer vil træde i kraft 9. april, sagde Trump. En basistold på ti procent på alle andre lande - bortset fra Rusland - træder i kraft 5. april.

Rusland er undtaget, fordi USA "ikke handler med USA", har USA's finansminister, Scott Bessent, sagt til Fox News.

/ritzau/


Nr. 972 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 05:30:03

Seks af ti danskere vil gerne betale for at få adgang til DR Tryk Her

Tryk for at læse mere

De fleste danskere ville fortsat betale for DR-indhold, hvis de havde mulighed for at fravælge det og ikke skulle betale.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

59,2 procent af de 1036 adspurgte svarer, at de ville tilvælge alt DR-indhold og betale, også hvis de havde mulighed for at undlade at betale for det og dermed fravælge adgang til DR.

22,0 procent af deltagerne i meningsmålingen ville fravælge alt DR-indhold og ikke betale, hvis de havde muligheden for det, mens de sidste 18,8 procent i målingen ikke ved, hvad de ville gøre.

Meningsmålingen er foretaget i anledning af, at DR 1. april fyldte 100 år.

Medielicensen blev oprindeligt indført fra 1925, og den blev afskaffet fra 2022, så i dag bliver DR finansieret af alle borgere via skatten.

I alt 46,3 procent erklærer sig "meget uenig" eller "uenig" i spørgsmålet om, hvorvidt det "skal være muligt at fravælge at betale til DR og dermed undvære DR's indhold".

36,6 procent af de adspurgte i målingen svarer enten "meget enig" eller "enig" til samme spørgsmål, mens 14,3 procent erklærer sig "hverken enig eller uenig". 2,8 procent ved ikke, hvad de skal svare.

Af DR's public service-kontrakt for 2024-2026 fremgår det, at DR "skal samle danskerne omkring et fælles udgangspunkt i dansk kultur, samfund og historie.

DR skal være garanten for indhold, der rager så højt op og har så meget kvalitet, at det er relevant og bliver brugt af hele befolkningen og dermed skaber fælles referencer og understøtter den demokratiske samtale i Danmark", står der.

DR modtager i år et offentligt tilskud på knap 3,7 milliarder kroner. Partier som De Konservative og Liberal Alliance er ikke med i den seneste politiske medieaftale og har kritiseret, at DR skal modtage så stort et tilskud.

Liberal Alliance foreslog for nylig, at DR skal gøres selvejende og blive finansieret via abonnement, antennepakke og reklamer, ikke gennem statslige midler.

/ritzau/


Nr. 971 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 05:30:00

Godt nyt for Danmark: Medicinalindustrien går tilsyneladende fri for Trumps toldhammer Tryk Her
Det er en vigtig nyhed for Danmark, vurderer vurderer DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder. Medicinalindustrien stod sidste år for godt 18 procent af Danmarks samlede eksport.
Nr. 970 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 05:00:04

Regeringen vil give bøder og karantæne for lovbrud på elmarkedet Tryk Her

Tryk for at læse mere

For mange danskere bliver snydt på elmarkedet, og myndighedernes sanktionsmuligheder er i dag ikke hårde nok til at afskrække selskaber fra snyd.

Det mener klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Derfor foreslår regeringen en række tiltag, der skal give myndighederne flere muligheder for at uddele bøder eller give karantæne til elhandelsselskaber, der ikke overholder reglerne.

- Der er desværre brodne kar i denne her branche, og det går ud over forbrugerne, men det går også ud over de hæderlige virksomheder. Derfor skal vi have fuskerne ud, siger Lars Aagaard.

- Jeg vil give myndighederne en større kølle, så de kan gokke fuskerne oven i hovedet. I dag er konsekvenserne ved at bryde reglerne for små, lyder det videre.

En række elselskaber har været i myndighedernes søgelys for ikke at overholde de gældende regler, herunder er flere blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Sagerne drejer sig om eksempelvis indberetning af urigtige oplysninger til hjemmesiden elpris.dk, uklare betingelser for opsigelse og vildledning.

Erhvervsorganisationen Green Power Denmark var i efteråret 2024 ude og advare imod det, organisationen kalder "skruppelløse elselskaber".

Her var der tale om selskaber, der uden samtykke ringede forbrugerne op for herefter at flytte vedkommende til eget selskab, uden at forbrugeren var klar over det.

Der har også været sager, hvor elselskaber i strid med loven ikke tilbagebetalte tidligere kunder de penge, de havde til gode hos selskaberne.

Regeringen foreslår nu, at Energinet skal have mulighed for at give selskaber karantæne fra platformen DataHub, som ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er afgørende for at få nye kunder.

Derudover foreslår regeringen, at der kan gives bøder til virksomheder, som gentagne gange overskrider regler og ignorerer eventuelle påbud fra myndighederne.

Ifølge ministeriet lægges der op til, at en virksomhed, som har en indtjening på 20 til 50 millioner kroner, kan få en bøde på op mod en halv million kroner.

Lars Aagaard vil følge området for at sikre sig, at tiltagene har den ønskede effekt. Hvis det viser sig, at mængden af svindel ikke falder, er han klar til at øge straffen yderligere, lyder det.

Ministeren vil nu indkalde Folketingets partier til forhandlinger om regeringens forslag.

Det er planen, at tiltagene skal fremsættes som lovforslag i efteråret 2025, hvorefter de forventes at træde i kraft fra 2026.

/ritzau/


Nr. 969 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 05:00:00

Er arbejdsmarkedspensionen en tikkende bombe under folkepensionen? Tryk Her

Der har været ændringer i arbejdsmarkedspensionen de sidste par gange, der er landet overenskomstforlig. Der har været stigning i arbejdsmarkedspensionen, fra 10 procent til 11 procent arbejdsgiverbetalt. Med lønmodtagers 2 procent er der samlet 13 procent af lønnen til indbetaling på arbejdsmarkedspensionen. Det har udløst nogle tanker om dens langsigtede konsekvenser for vores velfærdssystem, især …


Nr. 968 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 04:58:00

Kina utilfredse med amerikansk told Tryk Her
Handelsministeriet i Kina opfordrer til at løse uenigheder med dialog
Nr. 967 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 04:53:23

Kina vil have USA til at droppe told og varsler modsvar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kina opfordrer USA til at annullere importtold og varsler modsvar.

Det sker i en udtalelse fra landets handelsministerium, efter at USA onsdag aften varslede told på 34 procent på kinesiske varer.

Kina opfordrer USA til øjeblikkeligt at annullere importtolden og løse uenighederne via dialog, står der.

Samtidig lyder det fra Kina, at man vil komme med et "resolut modsvar".

USA beskyldes desuden for at bringe den globale økonomiske udvikling i fare og forvolde skade på USA's egne interesser samt internationale forsyningskæder.

USA's præsident, Donald Trump, har forsvaret importtolden på udenlandske varer med, at amerikanske varer bliver pålagt afgifter, når de sælges rundtomkring i verden.

Onsdag annoncerede han importtold på varer fra stort set alle lande i verden bortset fra Rusland, da USA i øjeblikket ikke har nogen handel med Rusland.

Regeringer og ledere i hele verden har fordømt og udtrykt ærgrelse over den amerikanske told, da den ifølge dem er ødelæggende for den internationale samhandel.

Varer fra EU-landene vil blive pålagt 20 procent told, når der handles med USA.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke, har opfordret Europa til at svare igen.

- Det er over min forstand, at USA vil indlede en handelskrig mod Europa. Den har kun tabere. Men når USA rejser toldmure, må vi stå sammen, forsvare vores økonomiske interesser og give robuste og proportionale modsvar, skrev Lars Løkke onsdag aften på det sociale medie X.

USA's finansminister, Scott Bessent, har advaret lande mod at svare igen med told på amerikanske varer.

- Mit råd til alle lande lige nu er, at de ikke skal gøre gengæld. Sæt jer ned, tag det ind, og se, hvordan det går. For hvis I gør gengæld, vil det være en optrapning, sagde Bessent onsdag aften til Fox News.

/ritzau/Reuters/


Nr. 966 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 04:21:43

Netanyahu trodser ICC-arrestordre og ankommer til Ungarn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er natten til torsdag ankommet til Ungarns hovedstad, Budapest.

Det skriver Ungarns forsvarsminister, Kristof Szalay-Bobrovniczky, i et opslag på Facebook ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Velkommen til Budapest, Benjamin Netanyahu, skriver forsvarsministeren i opslaget, hvor der er vedhæftet flere billeder af de to ministre i lufthavnen i Budapest.

Besøget er Netanyahus første i et EU-land, siden at Den Internationale Straffedomstol (ICC) i november udstedte en arrestordre på ham.

I Ungarn skal Netanyahu mødes med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og flere andre ungarske ledere.

Ungarn er et af ICC's 125 medlemslande og har dermed formelt set forpligtet sig til at anholde Netanyahu, hvis han ankommer til landet.

Orbán har forud for besøget meddelt, at han ikke vil adlyde ICC's krav om at anholde Netanyahu.

Den ungarske premierminister - der regnes som en af Israels nære allierede i EU - sagde i november, at han ville invitere Netanyahu på besøg i Ungarn for at trodse ICC.

Han betegnede på det tidspunkt arrestordren fra ICC som "kynisk" og anklagede domstolen for at have en politisk dagsorden.

Netanyahu er ligesom den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Det skal være sket i perioden 8. oktober 2023 til 20. maj 2024 - og muligvis også derefter.

Konkret mener ICC, at Netanyahu og Gallant med vilje har forhindret civile i Gaza i at få adgang til mad, vand, medicin og andre fornødenheder.

Derudover har de ifølge ICC været skyld i nedbrud i elnettet og mangel på brændstof, hvilket har gjort det svært for blandt andet hospitaler at operere.

Den israelske premierminister afviser selv anklagerne om krigsforbrydelser og anklager ICC for antisemitisme.

Det ventes, at der vil blive afholdt et fælles israelsk-ungarsk-pressemøde fredag omkring klokken 12.30 dansk tid. Det skriver AFP.

/ritzau/


Nr. 965 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 04:19:00

Fire døde i israelsk angreb på militærlufthavn i Syrien Tryk Her

Nr. 964 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 04:04:00

Organisationer: Told rammer danske virksomheder og koster job Tryk Her
Den amerikanske EU-told kan koste op mod 13.000 job, viser beregninger fra Dansk Industri.
Nr. 963 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 02:47:00

OVERBLIK Her rammer toldhammeren hårdest - og her slipper de for nuværende Tryk Her
Donald Trump præsenterede toldsatserne på et stort anlagt pressemøde i Washington D.C.
Nr. 962 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 02:32:00

Amerikansk told sender aktiemarkeder i rødt Tryk Her
Japans aktieindeks var nede med 4,0 procent efter åbningen. Australiens førende indeks faldt små 2 procent.
Nr. 961 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 01:35:00

Amerikansk finansminister: Ukrainsk delegation måske på vej til USA Tryk Her

Nr. 960 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 00:48:23

Rusland undslipper amerikansk told på grund af sanktioner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rusland bliver modsat alle andre lande i verden ikke pålagt amerikansk importtold.

Årsagen er ifølge USA's finansminister, Scott Bessent, at USA i øjeblikket ikke har nogen handel med Rusland.

Det fortæller Bessent ifølge nyhedsbureauet Reuters i et interview med Fox News.

- De er sanktioneret, siger Scott Bessent.

USA's præsident, Donald Trump, annoncerede tirsdag importtolden, der rammer samtlige lande i verden med forskellige satser.

Ifølge Trump modsvarer satserne de afgifter, som amerikanske varer er pålagt af de enkelte lande.

Landene i EU vil blive pålagt en told på 20 procent. Ingen lande slipper med mindre end 10 procent.

Finansminister Scott Bessent advarer lande, der overvejer at svare igen med told på varer fra USA.

- Mit råd til alle lande lige nu er, at de ikke skal gøre gengæld. Sæt jer ned, tag det ind, og se, hvordan det går. For hvis I gør gengæld, vil det være en optrapning, siger Bessent ifølge AFP til Fox News.

/ritzau/


Nr. 959 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 00:43:00

Analyse: Israels Netanyahu besøger Ungarn, imens retssager, demonstrationer og kritik buldrer løs derhjemme Tryk Her
Viktor Orban har garanteret Netanyahu, at han ikke vil blive anholdt under besøget på trods af arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol.
Nr. 958 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 3. April, 2025 00:01:03

EU-ledere kritiserer Trump-told: Vi ønsker ikke en handelskrig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ledere i EU reagerer sent onsdag aften på USA's told på udenlandske varer og varer fra EU.

Italiens premierminister, Giorgia Melon, mener, at toldsatserne er "forkerte", og at de ikke vil komme USA til gode.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at indgå en aftale med USA. Målet er at undgå en handelskrig, der - uundgåeligt - vil svække vesten til fordel for andre globale aktører, skriver hun på Facebook.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, ærgrer sig over, at USA er trådt ind på en vej, hvor man begrænser handlen ved at hæve toldsatserne, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

- Vi ønsker ikke voksende handelsbarrierer. Vi ønsker ikke en handelskrig. Det ville gøre vores folk fattigere og verden farligere i det lange løb, siger han.

USA's præsident, Donald Trump, har onsdag aften oplyst, at USA vil indføre told på 20 procent på alle EU-varer.

Også blive indført told på import af varer fra Kina på 34 procent, mens Japan bliver pålagt 24 procent. Disse træder i kraft 9. april.

Mange lande vil blive pålagt en importtold på 10 procent. Denne told træder i kraft 5. april.

Storbritannien er blandt de lande, som bliver ramt af de 10 procent told.

Landets erhvervsminister, Jonathan Reynolds, vil "bevare roen" og insisterer på en aftale med USA.

- USA er vores nærmeste allierede, så vores tilgang er at forblive rolige og forpligte os til at indgå en aftale, som vi håber, vil afbøde virkningen af det, der er blevet præsenteret i dag, siger han ifølge Reuters.

Irlands premierminister, Micheál Martin, siger ifølge AFP, at EU's respons bør være "proportional".

Australiens premierminister, Anthony Albanese, mener, at Trumps beslutning om at indføre told "ikke er en handling, der kommer fra en ven", men at landet ikke vil indføre gengældelsestold mod USA. Det skriver Reuters.

Norge, der ikke er medlem af EU, bliver pålagt en told på 15 procent. Finansminister Jens Stoltenberg siger i en kommentar til nyhedsbureauet NTB, at tolden er dårligt nyt for Norge og verdensøkonomien.

- Ingen lande er tjent med handelskrige og øgede toldmure. Norge har været tydelig omkring dette i vores dialog med de amerikanske myndigheder, siger han.

Canadas premierminister, Mark Carney, siger ifølge Reuters, at landet vil "kæmpe imod disse toldsatser med modforanstaltninger".

Disse vil blive offentliggjort torsdag, lyder det.

/ritzau/


Nr. 957 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 23:21:59

Løkke er uforstående over for handelskrig og varsler modsvar Tryk Her

Tryk for at læse mere

-Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det "over min forstand", at USA vil indlede en "handelskrig med Europa".

- Den har kun tabere, skriver Lars Løkke i et opslag på det sociale medie X.

Her varsler han også europæisk modsvar.

- Men når USA rejser toldmure, må vi stå sammen, forsvare vores økonomiske interesser og give robuste og proportionale modsvar, skriver udenrigsministeren.

USA's præsident, Donald Trump, har sent onsdag aften dansk tid varslet 20 procent told på varer fra EU. Det er sket på et pressemøde i Rosenhaven ved Det Hvide Hus i Washington D.C.

Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft den 9. april, oplyser Det Hvide Hus.

Det er uklart, om toldafgiften for EU vil gælde alle varegrupper.

Lars Løkke kalder videre toldafgiften for "uønsket handelskrig".

- Gennem en generation er verden blevet rigere, fattigdommen minimeret, børnedødeligheden faldet og levealderen steget - ikke mindst pga global handel.

- Trist at opleve, hvordan det nu potentielt sættes over styr med en for os i Europa uønsket handelskrig, skriver han på X.

Hvad det europæiske modsvar bliver på Trumps toldafgift, vides ikke endnu.

Men EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil komme med en udtalelse torsdag klokken 5 dansk tid.

Tirsdage sagde Ursula von der Leyen, at alle muligheder er på bordet i forhold til et modsvar til USA.

- Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt, sagde hun.

Beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) viser, at den amerikanske told vil reducere Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) med 38 milliarder kroner. Det vil samtidig koste 13.000 job frem mod 2029.

/ritzau/


Nr. 956 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 23:20:43

Von der Leyen reagerer på Trumps toldkrig klokken 05 torsdag Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil komme med en udtalelse torsdag klokken 05.00 dansk tid, efter at USA's præsident onsdag har annonceret omfattende nye toldsatser for EU og en række lande verden over.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident sagde på et pressemøde onsdag, at USA vil indføre en told på 20 procent på varer fra EU, som vil træde i kraft 9. april. Det er uklart, om det gælder alle varegrupper.

Ursula von der Leyen sagde så sent som tirsdag, at alle muligheder er på bordet i forhold til modsvar til USA's plan om at lægge told på udenlandske varer.

- Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt, sagde hun.

Den amerikanske præsident har i lang tid varslet, at der var store nyheder på vej den 2. april, som han kalder "befrielsesdagen".

Den amerikanske præsident har skabt rystelser på finansmarkederne og sendt aktiekurser på nedtur med sine talrige toldtrusler de seneste måneder. Men nu bliver flere trusler til virkelighed.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), kalder det på X "trist" at opleve en "for os i Europa uønsket handelskrig".

– Det er over min forstand, at USA vil indlede en handelskrig mod Europa. Den har kun tabere. Men når USA rejser toldmure, må vi stå sammen, forsvare vores økonomiske interesser og give robuste og proportionale modsvar, skriver han sent onsdag aften.

Også Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, ryster på hovedet og kalder toldsatserne fra USA et "nybrud, hvor alle er tabere".

– Det er alvorligt, og der er ikke noget godt at sige om Trumps plan hverken for Europa, USA eller resten af verden, lyder det i en skriftlig kommentar.

/ritzau/


Nr. 955 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 22:54:00

Med en sindrig planche i hånden smed Trump en bombe i verdenshandlen Tryk Her
Donald Trump har blandt andet præsenteret en told på 20 procent på europæiske varer.
Nr. 954 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 22:35:52

Trump indfører 20 procent told på varer fra EU Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA indfører en toldafgift på 20 procent på varer fra EU.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, onsdag på et pressemøde i Rosenhaven ved Det Hvide Hus i Washington, hvor han annoncerer en række omfattende toldsatser for lande verden over.

Det er uklart, om det vil gælde alle varegrupper.

- Vi vil opkræve cirka halvdelen af, hvad de opkræver eller har opkrævet af os, siger Donald Trump på pressemødet, hvor han opremsede toldafgifterne for de forskellige lande.

- Vores land og vores skatteydere er blevet snydt i 50 år. Det kommer ikke til at ske mere, tilføjer han.

Trump fortæller på pressemødet, at der vil blive indført en basistold på 10 procent for alle lande i verden. Basistolden træder i kraft den 5. april, oplyser Det Hvide Hus.

Derudover vil Trump indføre en højere toldsats på en række lande.

Ud over EU-landene bliver andre lande også ramt. Der vil for eksempel blive indført told på import af varer fra Kina på 34 procent, mens Japan bliver pålagt 24 procent.

Den højere toldafgift for blandt andre EU træder efter planen i kraft 9. april, oplyser Det Hvide Hus.

Den amerikanske præsident har i ugevis raslet med sablen og varslet, at der var noget stort på vej den 2. april.

Det er dagen, som den amerikanske præsident kalder "befrielsesdagen".

Han siger på onsdagens pressemøde, at det er ”en af de vigtigste” dage i amerikansk historie.

Donald Trump annoncerede allerede under valgkampen forud for valget i november, at han ville lægge told på varer fra udlandet.

Foreløbig har præsidenten blandt andet indført en amerikansk toldafgift på 25 procent på import af stål og aluminium.

En toldsats på 25 procent på alle køretøjer fremstillet i udlandet træder i kraft ved midnatstid lokal tid, siger Trump på pressemødet. Det var dog allerede varslet på forhånd.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde tirsdag, at alle muligheder er på bordet i forhold til et modsvar til USA's plan om at toldsætte udenlandske varer.

- Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt, sagde hun tirsdag.

/ritzau/Reuters


Nr. 953 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:32:00

Dublin vil stoppe turister i at gramse på statue Tryk Her

Nr. 952 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:30:00

Israel udfører luftangreb i Syrien Tryk Her

Nr. 951 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:14:00

ANALYSE Elefanten i rummet får lov til at hygge sig alene, når Natos udenrigsministre mødes i Bruxelles Tryk Her
Nato er under pres, men fra europæisk side er målet lige nu at undgå for meget drama, når udenrigsministrene mødes.
Nr. 950 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:05:00

Det Hvide Hus: Elon Musk træder tilbage, når hans arbejde er færdiggjort Tryk Her

Nr. 949 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

Von der Leyen: EU klar til at svare igen på Trumps told – få seneste nyt her Tryk Her
Von der Leyen: EU klar til at svare igen på Trumps told – få seneste nyt her  window.addEven...
Nr. 948 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

Verden reagerer på Trumps nye told – følg med her Tryk Her
Verden reagerer på Trumps nye told – følg med her window.addEventListener('message', (event) => {...
Nr. 947 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

Trump indfører 20 pct. told på varer fra EU – følg med live her Tryk Her
Trump indfører 20 pct. told på varer fra EU – følg med live her  window.addEventListener('me...
Nr. 946 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

Trump indfører 20 pct. told på varer fra EU – følg med i reaktionerne Tryk Her
Trump indfører 20 pct. told på varer fra EU – følg med i reaktionerne  window.addEventListen...
Nr. 945 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

Trump indfører 20 pct. told på varer fra EU – få seneste nyt her Tryk Her
Trump indfører 20 pct. told på varer fra EU – få seneste nyt her  window.addEventListener('m...
Nr. 944 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

Trump indfører 20 pct. told på varer fra EU – få hele overblikket her Tryk Her
Trump indfører 20 pct. told på varer fra EU – få hele overblikket her  window.addEventListen...
Nr. 943 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

Snart kommer Trumps store toldmelding – følg med live her Tryk Her
Snart kommer Trumps store toldmelding – følg med live her  window.addEventListener('message'...
Nr. 942 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

Nu taler Trump – følg med live her Tryk Her
Nu taler Trump – følg med live her  window.addEventListener('message', (event) => { if (...
Nr. 941 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

Nu kommer Trumps store toldmelding – følg med live her Tryk Her
Nu kommer Trumps store toldmelding – følg med live her  window.addEventListener('message', (...
Nr. 940 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:03:07

EU klar til at svare igen – følg reaktionerne på Trumps told her Tryk Her
EU klar til at svare igen – følg reaktionerne på Trumps told her window.addEventListener('message'...
Nr. 939 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 21:00:00

ANALYSE Hvis Kinas image var en aktie, kunne det være, man skulle købe den Tryk Her
Kinas renommé er opadgående, men der er en overhængende risiko for at den kinesiske regering ødelægger det for kineserne.
Nr. 938 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:58:00

Yderligere to mænd varetægtsfængslet i sag om drab på polak Tryk Her

Nr. 937 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:54:00

OnlyFans-grundlægger vil købe TikTok Tryk Her

Nr. 936 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:51:04

Medie: Musk vil trække sig som Trumps højre hånd Tryk Her
Medie: Musk vil trække sig som Trumps højre håndVerdens rigeste mand, Elon Musk, har på kort tid cem...
Nr. 935 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:51:04

Medie: Musk vil snart trække sig som Trumps højre hånd Tryk Her
Medie: Musk vil snart trække sig som Trumps højre håndVerdens rigeste mand, Elon Musk, har på kort t...
Nr. 934 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:48:00

Trods upopulær toldkrig står Trump på sit højeste Tryk Her
Faldende aktiekurser og stigende forbrugspriser har ikke svækket Trumps magt, vurderer Suthan Krishnarajan, der forsker i amerikansk politik.
Nr. 933 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:42:00

Endnu en kommune vil betale indbyggerne for at køre med hinanden Tryk Her
Samkørselstilbud bliver snart at finde i Rejseplanen, når man skal til eller fra Varde Kommune.
Nr. 932 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:34:00

Ti personer varetægtsfængslet: Sigtet for at videreføre Bandidos Tryk Her

Nr. 931 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:32:00

Mærsk-selskab køber Panama-jernbanen Tryk Her

Nr. 930 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:32:00

I dag har Gaza været uden nødhjælp en måned: 'Folk drikker spildevand for i det mindste at få en smule at drikke' Tryk Her
Ifølge Røde Kors er det den længste periode under krigen mellem Hamas Israel, hvor der ikke er kommet nødhjælp ind i Gaza.
Nr. 929 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:18:00

Skanderborg Kommune: Tjek din altan Tryk Her

Nr. 928 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:17:00

Mette Frederiksen svarer på kritik i Grønland: 'Jeg har kun ét ønske' Tryk Her
Mette Frederiksen skulle ikke være taget til Grønland nu, mener en grønlandsk partileder og minister.
Nr. 927 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:13:35

Ti mænd sigtet for at videreføre Bandidos varetægtsfængsles Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ti mænd, som er sigtet for at have videreført rockergruppen Bandidos trods et midlertidigt forbud, er blevet varetægtsfængslet frem til 29. april.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) på den sociale platform X.

Meldingen kommer onsdag aften efter et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, der har varet det meste af dagen.

De ti mænd blev anholdt tirsdag på en kro i Sejet i Østjylland. Ifølge NSK har mændene hver den første tirsdag i måneden mødtes, og tirsdag blev de anholdt.

NSK har betegnet de anholdte som "ledende medlemmer". En af mændene er da også tidligere blevet tituleret på en måde, som antyder en vis ophøjethed i hierarkiet.

Onsdag formiddag besluttede dommeren at beskytte de ti mænd med et navneforbud.

Navneforbuddet gør det strafbart at bringe oplysninger offentligt, som vil kunne identificere de pågældende.

Anklagemyndigheden har villet have mændene varetægtsfængslet, fordi man mener, at der er risiko for, at mændene ellers ville fortsætte med at holde faste møder og på den måde fortsætte med at overtræde loven.

Retten har fundet begrundet mistanke om, at mændene har gjort sig skyldige i at videreføre Bandidos, lyder det fra NSK i en skriftlig kommentar onsdag aften.

Det tilføjes, at der er "bestemte grunde til at frygte, at de sigtede på fri fod vil begå ny lovovertrædelse".

Noget af det materiale, som indgår i sagen, er omkring 50 timers optagelser fra overvågningskameraer. De er blandt andet fra Café SeSa på havnen i Ishøj.

Materialet dokumenterer blandt andet, hvordan flere af mændene den 7. januar ankom til Café SeSa og gik ind gennem en personaleindgang angiveligt for at holde et møde på førstesalen.

Det er politiets opfattelse, at der var tale om et såkaldt P-møde - et præsidentmøde - i Bandidos.

Ved mødet deltog ledende repræsentanter fra de forskellige lokale Bandidos-afdelinger.

Der er ikke tvivl om, at mændene har en tilknytning til Bandidos. Men de nægter sig skyldige i at have videreført gruppen.

Det midlertidige forbud mod Bandidos har været gældende siden 22. maj 2024, og betyder, at det er strafbart at videreføre foreningen. Det vil blandt andet sige, at veste med rygmærker og andre kendetegn er forbudt og kan udløse en fængselsstraf.

Men også andre handlinger, som kan karakteriseres som en videreførelse af foreningen, det kan være sociale aktiviteter, møder og den slags, er forbudt.

/ritzau/


Nr. 926 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:12:00

Trump sidder klar med toldhammeren, men hvordan er det nu lige, told fungerer? Tryk Her
Trump forventes i aften at præsentere en række nye toldsatser på udenlandske varer.
Nr. 925 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 20:01:51

Mærsk-selskab køber jernbane ved Panamakanalen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Havneoperatøren APM Terminals, der er ejet af den danske rederigigant A.P. Møller - Mærsk, har købt Panama Canal Railway Company.

Selskabet driver en 76 kilometer lang enkeltsporet jernbane, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet.

Det oplyser APM Terminals i en pressemeddelelse.

Jernbanen støder op til Panamakanalen og gør det lettere at transportere gods mellem havnene i begge ender af Panamakanalen.

- Panama Canal Railway Company repræsenterer en attraktiv infrastrukturinvestering i regionen, som er i tråd med vores kerneydelser inden for intermodal containertransport, siger Keith Svendsen, administrerende direktør i APM Terminals, i pressemeddelelsen.

APM Terminals har købt jernbanen af Canadian Pacific Kansas City Limited og Lanco Group/Mi-Jack.

Panama og Panamakanalen er blevet et centralt emne i amerikansk politik, efter at USA's præsident, Donald Trump, i sin indsættelsestale sagde, at han vil tage Panamakanalen tilbage.

Han mener, at det er alt for dyrt at sejle der.

Derfor er købet "opsigtsvækkende", mener Berlingskes erhvervskommentator:

- Panamakanalen kommer nu under mindre amerikansk kontrol, siger Thomas Bernt Henriksen til Berlingske.

Sidste år genererede Panama Canal Railway Company en omsætning på 77 millioner dollar, skriver APM Terminals i pressemeddelelsen.

Panamakanalen er en menneskeskabt slusekanal, som gør det muligt for skibe at krydse gennem Mellemamerika fra Atlanterhavet til Stillehavet og omvendt.

Hvis kanalen ikke eksisterede, var skibene tvunget til at sejle rundt om Sydamerikas spids.

Det var USA, der i store træk byggede Panamakanalen i begyndelsen af 1900-tallet, og amerikanerne forvaltede området omkring kanalen i årtier.

I 1977 underskrev USA og Panama en aftale, som banede vejen for, at kontrollen over kanalen kunne overgå fuldstændig til Panama.

/ritzau/


Nr. 924 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 19:51:08

For tredje år falder antallet af økologiske landbrug Tryk Her

Tryk for at læse mere

For tredje år i træk falder antallet af økologiske landbrug i Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det sker samtidig med, at salget af økologiske varer i 2024 steg med 7,5 procent, og nåede et rekordhøjt niveau.

Det skriver Dagbladet Information.

I 2021 toppede antallet af økologiske landbrug med 4151 bedrifter i Danmark. I 2024 var der 3930 tilbage, hvilket er en tilbagegang på godt fem procent.

Også arealmæssigt dyrkes der i dag mindre økologi, og her er faldet siden 2021 stort set det samme – nemlig 5,74 procent.

Det bekymrer Danmarks Naturfredningsforening, fordi det påvirker drikkevandet, grundvandet og biodiversiteten.

- Det er en virkelig ærgerlig udvikling, som tyder på, at det stadig er mere økonomisk fordelagtigt at være konventionel landmand end økologisk, siger Anna Bak Jäpelt, som er landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, til Information og tilføjer:

- Hvis man derimod styrker økologien, kan man bruge den som løftestang for mange andre politiske ambitioner, man har for blandt andet drikkevandet, grundvandet og biodiversiteten.

I 2021 indgik regeringen landbrugsaftalen, hvor en af målsætningerne var at fordoble Danmarks økologiske areal inden udgangen af 2030.

Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, skriver til Information, at det er en ærgerlig udvikling, som skal vendes.

- Økologisk landbrug kan være en rigtig god måde at beskytte vores drikkevand på. Økologi fremmer en produktion med færre sprøjtemidler og kunstgødning, og det vil betyde, at vores grundvand bliver renere, skriver han.

Jeppe Bruus skriver, at de er i gang med at undersøge muligheden for at få mere økologi på arealer, hvor der er behov for at beskytte drikkevandet.

Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, forklarer, at tilbagegangen i økologisk landbrug og økologiske arealer blandt andet skyldes økonomisk krise.

Det betyder ifølge ham, at forbrugerne vender sig mere mod konventionelle, billige varer, hvilket gør markedet for økologi mere usikkert.

- Selv om salget af økologi i år er steget, fik inflationen det i 2023 til at falde, hvilket kan ses som et udtryk for, at salget af økologi er ustabilt, siger Henning Otte Hansen.

/ritzau/


Nr. 923 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 19:19:00

Over 30 lande var med til at lukke pædofil platform Tryk Her

Nr. 922 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 19:18:35

Danmark sender 10 millioner til nødhjælp i Myanmar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark sender 10 millioner kroner til FN's Flygtningeorganisations (UNHCR) nødhjælpsindsats i Myanmar.

Det skriver Udenrigsministeriet på X.

- Vi følger fortsat situationen tæt i dialog med FN, Røde Kors og danske ngo-partnere, lyder det.

Myanmar blev i fredags ramt af et voldsomt jordskælv, som foreløbig har kostet omkring 3000 mennesker livet. Tusindvis er kvæstet.

Ifølge den statslige kinesiske tv-station CCTV har dødstallet rundet 3000 mennesker. Andre medier skriver, at dødstallet er knap 3000.

Jordskælvet, der er blevet målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay. Her bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Efter få minutter ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af landet.

Mange har sat telte op i byens gader, enten fordi de er ude af stand til at vende tilbage til deres ødelagte hjem, eller fordi de frygter yderligere efterskælv.

Onsdag har et nyt mindre jordskælv med en styrke på 5,6 ramt Myanmar, skriver Reuters.

Myanmars militærjunta annoncerede onsdag en midlertidig våbenhvile.

Flere ngo'er har efter jordskælvet påpeget, at situationen i landet er særlig svær.

For ud over sammenstyrtede bygninger, ødelagte veje og en generel mangel på basale forsyninger er landet præget af kampe mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

Uroligheder og sammenstød mellem parterne har domineret landet siden 2021, hvor militæret gennem et kup tog magten i landet, og kampene er indtil videre fortsat flere steder i landet trods jordskælvet.

Onsdag bekræftede landets militærjunta, at dens soldater har affyret skud rettet mod en kinesisk Røde Kors-konvoj.

/ritzau/


Nr. 921 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:59:58

Trumps udenrigsminister rejser til Bruxelles på “afgørende” tidspunkt Tryk Her
Trumps udenrigsminister rejser til Bruxelles på “afgørende” tidspunktTorsdag morgen lander USA’s ude...
Nr. 920 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:55:00

Mette Frederiksen vil undgå en budkrig med USA om Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Smigre, lokke, købe, true, tvinge.

Det er basalt set de fem redskaber, den amerikanske præsident Donald Trump har til sit forsøg på at overtage Grønland. Foreløbig har han åbnet for om nødvendigt at smide dem alle sammen efter rigsfællesskabet.

Hans søn Donald Trump Junior blev i januar sendt på charmetur til Nuuk for at smigre og lokke med glæden ved at eje et amerikansk pas. I fredags var vicepræsident J.D. Vance på lynvisit på den amerikanske base Pituffik Space Base, tidligere Thulebasen, hvor han lovede grønlændere, at USA vil respektere deres suverænitet og samtidig skældte Danmark huden fuld for ikke at kunne eller ville forsvare og investere nok i Grønland.

I aftes landede statsminister Mette Frederiksen (S) så i Nuuk til et tredages langt besøg med Grønlands kommende selvstyreformand Jens-Frederik Nielsen og formentlig andre grønlandske toppolitikere. Allerede ved landingen blev der udvekslet store kram mellem hende og den fungerende selvstyreformand Múte B. Egede og deres respektive ægtefæller.

Statsministerens primære opgave bliver fortsat at skabe en god kontakt og kemi med de grønlandske politikere. Derfor er der ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger afsat en del tid til uformelle møder og sammenkomster. Statsministeren vil primært lytte.

”USA skal ikke overtage Grønland. Grønland er grønlændernes, og USA skal ikke overtage Grønland. Og det er selvfølgelig også det budskab, vi kommer til at sige i samlet flok de næste par dage,” sagde Mette Frederiksen til flere medier.

Danske politikere som SF's grønlandsordfører Karsten Hønge og Venstres Louise Elholm siger, at de håber, at besøget vil styrke samarbejdet. Karsten Hønge mener, at det kan blive en god anledning til at "nulstille" rigsfællesskabet, hvor man både i Danmark, Grønland og Færøerne får en ny erkendelse af, hvad de tre lande er hver for sig, og hvad de kan sammen.

Selvsamme dag, som Mette Frederiksen rejste til Grønland, kunne den amerikanske avis Washington Post dog referere unavngivne kilder i Det Hvide Hus for, at man er begyndt at regne på økonomien i en amerikansk overtagelse af Grønland. Hvor meget vil det koste at overtage udgifterne fra Danmark til offentlig service og velfærd sat over for de mulige gevinster ved at udvinde for eksempel råstoffer i Grønland.

Værdien af råstofferne er meget usikker, men en amerikansk center-højre tænketank, American Action Forum, nåede alligevel i januar frem til, at Grønland er 200 milliarder dollar (næsten 1400 milliarder kroner) værd, alene bedømt på naturressourcerne. Og mange gange mere værd, hvis man medregner landets "strategiske værdi".

Hvis Det Hvide Hus når frem til blot tilnærmelsesvis samme tal, forstår man, at en af kilderne derfra siger til avisen, at USA vil kunne tilbyde Grønland "langt mere" end de fire milliarder kroner, Danmark i øjeblikket giver som årligt bloktilskud. Foruden et par milliarder kroner til politi, domstole og andre opgaver, som Danmark stadig varetager i Grønland.

Donald Trump har flere gange sagt, at han ikke vil udelukke brug af militær magt, hvilket klart falder i kategorien trusler. Måske ikke det klogeste, hvis man samtidig vil give grønlænderne tillid til, at man vil respektere deres suverænitet, som J.D. Vance sagde i fredags.

Seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, peger på andre usikkerheder ved en amerikansk finansiering af Grønland. Vel kan USA økonomisk nemt overbyde Danmark, men grønlændere nyder i dag også godt af en række offentligt betalte velfærdsydelser i Danmark. Det gælder for eksempel hospitalsbehandlinger og adgang til plejehjem. Den slags betales privat i USA, så hvordan vil det stille grønlændere, der får brug for behandling eller pleje uden for Grønlands grænser, hvis landet er blevet et amerikansk territorium?

Han mener, at det mest realistiske er, at både Grønland og Færøerne på et tidspunkt får et såkaldt Free Association-samarbejde med et andet land, som de har ønsket i mange år. Det kunne være med enten Danmark eller USA. Et af problemerne for Grønland ved at vælge USA som samarbejdsland er, at det kan koste indflydelse på præcis de to områder, som Grønland har kæmpet hårdest for at få siden hjemmestyreloven i 1979 – nemlig kontrollen over råstoffer og udenrigspolitik.

Udenrigspolitikken er stadig formelt et dansk anliggende, men den danske regering har overladt mere ansvar til Grønland, senest ved at overlade det til den grønlandske regering at udpege en arktisk ambassadør. Noget lignende skal man næppe forvente som et amerikansk territorium.

Den danske regering er sig imidlertid smerteligt bevidst, at Trump mener det alvorligt. Særligt for statsminister Mette Frederiksen (S) er det kritisk, hvis USA overtager Grønland i hendes regeringstid. Derfor lægger hun og Statsministeriet nu også alle kræfter i at holde sammen på og forny rigsfællesskabet.

Det bliver afgørende for hende at afværge en budkrig, hvor USA i hvert fald på papiret altid kan overbyde Danmark og love guld og grønne skove, selv i det dybfrosne nord.


Nr. 919 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:53:00

Mette Frederiksen: USA skal ikke overtage Grønland Tryk Her

Nr. 918 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:46:00

Danmark sender 10 millioner nødhjælpskroner til Myanmar Tryk Her

Nr. 917 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:45:00

Nægter at have brugt Gmail til at sende fortroligt materiale Tryk Her

Nr. 916 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:44:00

Teenageforældre skal på skolebænken: 'Det, teenagerne går igennem, er ikke for sjov' Tryk Her
Kursus skal give forældre værktøjer til at forstå og støtte deres teenagere gennem de udfordrende teenageår
Nr. 915 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:38:39

38 lande lukker global platform for pædofile i stor fælles aktion Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et internationalt samarbejde mellem 38 lande, herunder Danmark, og Europol har lukket et af verdens største netværk for pædofile.

Det skriver Europol, som er en fælles politienhed i EU, i en pressemeddelelse.

Netværket hedder Kidflix. Mellem april 2022 og marts 2025 loggede i alt 1,8 millioner brugere på platformen.

Efterforskningen begyndte i 2022, og i ugerne mellem 10. og 23. marts i år slog myndighederne så til.

11. marts blev serveren beslaglagt af tyske og hollandske myndigheder. På det tidspunkt lå der omkring 72.000 videoer på serveren, skriver Europol.

Indtil videre er 1393 mistænkte blevet identificeret, mens 79 er blevet anholdt.

Over 3000 elektroniske genstande er desuden blevet beslaglagt.

I Danmark har National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) koordineret dansk politis deltagelse i operationen.

NSK oplyser til Ritzau, at ni personer i Danmark som en del af efterforskningen er mistænkt for at have delt og/eller købt seksuelt overgrebsmateriale på den nu lukkede platform.

- Der er foretaget sigtelser i de politikredse, hvor de mistænkte bor, oplyser NSK.

Der er mistænkte i politikredsene Østjylland, Sydsjælland- og Lolland-Falster, København, Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Nordjylland og Bornholm.

Vicechefen for kriminalpolitiet i Bayern, som har stået i spidsen for aktionen, Guido Limmer, har onsdag sagt på et pressemøde, at man stadig ikke har identificeret Kidflix' bagmand.

- Sammen med vores partnere hjemme og i udlandet har vi sikret enorme mængder data, som vi nu skal gennemgå, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Størstedelen af de identificerede mistænkte er mellem 20 og 40 år, lød det på pressemødet.

Mens den ældste identificerede bruger er i 70'erne, er den yngste født i 2006.

De mistænkte er hovedsageligt personer, som har "været på dark net i lang tid", lød det desuden ifølge AFP.

"Dark net" er en del af internettet, som kun kan tilgås via en særlig krypteret browser. Det bruges derfor ofte af kriminelle til at handle våben, narkotika og overgrebsmateriale.

Selve indsatsen er blevet døbt "Operation Stream". Det er den største aktion, som Europols eksperter, der arbejder for at forhindre seksuelt misbrug af børn, har håndteret, fremgår det af pressemeddelelsen.

Brugere på Kidflix kunne downloade materiale med seksuelle overgreb på børn.

Men i modsætning til andre kendte platforme af samme slags kunne brugere også streame videofiler, skriver Europol.

Betaling foregik med kryptovaluta, som efterfølgende blev konverteret til såkaldte tokens. Det er en slags digital aktiv.

Brugere kunne ifølge Europol optjene tokens ved at uploade materiale, verificere titler og beskrivelser og tilføje kategorier til videoer.

I 12 tilfælde har tyske myndigheder været i stand til at standse igangværende seksuelt misbrug af børn.

I alt er 39 børn blevet "beskyttet" ved aktionen, skriver Europol.

/ritzau/


Nr. 914 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:34:03

Mette Frederiksen er i Nuuk for at støtte Grønland i USA-krise Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen har kun ét ønske for sin tur til Grønland, hvor hun onsdag er ankommet.

Det er at passe så godt som muligt på Grønland i den aktuelle krise, hvor USA presser sig på.

Sådan beskriver hun sit ærinde, efter at hun bliver foreholdt den kritik, der har været af hendes besøg fra udenrigsminister Vivian Motzfeldt (Siumut).

- Jeg har godt set den diskussion, der har været, og jeg vil gerne sige til alle i Grønland, at jeg kun har ét ønske, og det er at gøre alt, hvad jeg kan, for at passe på det her vidunderlige land og støtte Grønland i en rigtig svær situation, siger Mette Frederiksen til pressen.

Den danske statsminister besøger Grønland kort tid efter, at der er indgået aftale om en ny regering.

Den nye regering er dog ikke officielt vedtaget af parlamentet endnu – det ventes at ske mandag.

Det er derfor faldet Vivian Motzfeldt for brystet, at den danske statsminister allerede nu vælger at besøge Grønland og den nye regering, der ikke er svoret ind endnu.

Hun mener ikke, at det er "passende", at den danske statsminister besøger Grønland onsdag, før regeringen er dannet officielt.

Det har statsminister Mette Frederiksen noteret sig, men formålet med turen er at vise sammenhold, betoner hun.

- Vi har brug for at stå sammen i den her rigtig, rigtig svære tid, som Grønland befinder sig i. Når Grønland er i en svær situation, er kongeriget Danmark og dermed også Europa i en svær situation, siger Mette Frederiksen.

Hun tager direkte afstand fra USA's tilnærmelser og understreger, at der på trods af uenigheder mellem Danmark og Grønland er et stærkt sammenhold.

- Uagtet hvad vi måtte have af diskussioner hen af vejen om vores rigsfællesskab og grønlandske-danske forhold, er det klart, at med det pres, der er fra amerikanerne på Grønland, i forhold til suverænitet og grænser og fremtiden, skal vi stå sammen, siger hun.

Et af de store, grønlandske ønsker i forhold til et nyt og revideret rigsfællesskab er, at Grønland kan føre en mere selvstændig udenrigspolitik.

Som det er nu, skal Grønlands politiske ledere have en dansk repræsentant med sig i udenrigspolitiske møder.

Det er Mette Frederiksen bevidst om, og det vil blive drøftet af de to lande.

- Alt det kommer vi til at diskutere med hinanden, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan som dansk statsminister i forhold til at sikre et ligeværdigt rigsfællesskab, der foregår på en ordentlig måde, samtidig med at vi håndterer den her svære situation, siger hun.

Mette Frederiksens besøg varer fra den 2. april til den 4. april.

/ritzau/


Nr. 913 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:32:05

Købstilbud på Svitzer: Her er tre spørgsmål, du bør stille som aktionær Tryk Her
Købstilbud på Svitzer: Her er tre spørgsmål, du bør stille som aktionærInvestorerne kan være godt ti...
Nr. 912 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:16:00

Britisk rockband udskyder koncert i Istanbul efter kritik af promoter Tryk Her

Nr. 911 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:00:00

Tv-serier som ”Hvide Sande” og ”Sommerdahl” spinder guld til kommuner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tv-serier og film er blevet en stor spiller, når det kommer til at sælge destinationer til turister. En serie som "Hvide Sande", der netop har taget hul på anden sæson, har således været et guldæg for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det siger tidligere kulturchef i kommunen Per Høgh, som var med fra begyndelsen, og indtil han gik på pension sidste år.

"Det er et ret nyt fænomen at sælge turisme på den måde. Selv introducerede produktionsselskabet og jeg idéen til kommunens politikere og lokale erhvervsfolk i 2018. De syntes med det samme, det var en god idé, og samlet set har vi vurderet, at markedsføringseffekten har været 68 millioner kroner i forhold til, hvis vi skulle ud og annoncere os til samme kendskab," siger han.

Og for nogle år siden fik Den Vestdanske Filmpulje lavet en analyse, hvor en af konklusionerne var, at for hver kommunal krone, der gives i støtte, kommer der 4,2 kroner tilbage.

Støtter med seks millioner kronerSelv har Ringkøbing-Skjern Kommune støttet tv-serien med tre millioner kroner til hver af de to sæsoner, ligesom det lokale erhvervsliv har skudt et par millioner kroner i.

Også i Helsingør sælger krimiserien "Sommerdahl" med Peter Mygind i hovedrollen, byen. Det siger kulturchef i kommunen Michael Mathiesen (K):

"Vi satte samlet knap to millioner kroner i de første to sæsoner. I dag kører det af sig selv, for serien er så stor en succes, at filmfolkene er blevet i byen. Det er ren win-win. Ud over at vi får en branding, som er svær at sætte beløb på, bruger produktionsselskabet penge på lokale underleverandører. Så økonomisk er det en rigtigt god forretning."

Idéen til at investere i "Sommerdahl" fik Helsingør fra Ystad Kommune, som har høstet en kæmpe bonus på tv-serien "Wallander", der er baseret svenske forfatter Henning Mankells romaner. Det siger Michael Mathiesen.

"Det var en af grundene til, at vi turde sige ja. Men der var ikke nemt, for vi var nogle stykker, der skulle overbevise vores kolleger i byrådet, men det lykkedes, og nu er det sådan, at der bliver lavet ture i Sommerdahls fodspor og folk spørger, hvor Dan Sommerdahl bor."

Også byens handlende kan mærke, at turister kommer til byen, fordi de har set "Sommerdahl", især tyskere og englændere.

Solgt til over 40 landeBegge tv-serier er solgt til mange lande, første sæson af "Hvide Sande" således til 40 nationer, inklusive Taiwan og Japan, og markedsundersøgelser viste senere, at kendskabet var steget betydeligt, og fra lokale feriehusudlejere lød det, at Hvide Sande var det mest søgte ord, når turister ledte efter sommerhus.

I dag er det særligt turister fra Holland, Tyskland, Norge og Storbritannien, der er kommet markant flere af, og af dem giver mange indtryk af, at de er her på grund af serien. Der er da også lokale busture til destinationer fra "Hvide Sande"-krimien, ligesom turister valfarter til caféer og restauranter kendt fra serien. 

Anne Marit Risum Waade, der er professor på institut for kommunikation og kultur – medievidenskab på Aarhus Universitet, har i 15 år arbejdet med filmturisme, og hun bekræfter, at filmturisme kan være en god forretning for en turistkommune at investere i. Blandt andet fordi folk er trætte af almindelige fremstød som brochurer og hjemmesider.

"De økonomiske kalkuler kan dog være svære at lægge frem i kroner og ører, nogle af dem er nok også vel positive. Men når det er sagt, er det helt sikkert en værdiskabelse for en kommune i at investere i turistkrimier," siger hun.

Tv-serier er bedre at investere i end film, fordi lokalområdet kan arbejde ud fra sådan en branding af deres sted hen over en årrække, siger Anne Marit Risum Waade. Og så kan der følge en dybere værdi med:

"Sådan en produktion vækker samtale og sammenhold i lokalsamfundet. Man bliver lidt stolt af at være kendt fra en tv-serie. Det er en kæmpe fordel i forhold til at inspirere entusiastiske lokale kræfter, som igen gavner den lokale økonomi, kulturproduktion og antallet af tilflyttere. Så mit svar er ja, det er en god forretning for en destination at komme på landkortet, også fordi det løfter sammenholdet." 

Fra noir til blå himmelFor et lille land og sprog er fordelen ved turistkrimier dog mindre end den som britiske og amerikanske serier opnår, påpeger Anne Marit Risum Waade.

Og så er det interessant, at danske krimiserier har taget en vending fra nordic noir til godt vejr.

"Uafhængigt af destinationen sker der det med hele genren, at vi vender os fra nordic noir mod noget lidt lysere. Krimi, kærlighed og blå himmel. Måske fordi vi lever i en tid med så mange kriser. Så i Hvide Sande og Helsingør skinner solen altid," siger hun.

Faktisk blev første sæson af "Hvide Sande" filmet i historisk dårligt vejr, afslører Per Høgh:

"Det var koldt, det blæste og regnede. Men så længe skuespillerne ikke er for våde, fikser man det bagefter. I branchen kalder man det for blue sky movies. Jeg synes, det er okay. De fleste film, vi ser, er manipuleret på en eller anden måde, og turistbilleder har altid vist den idylliske side af lokaliteterne."

Er det ikke problematisk, at en kommune bruger så mange penge på krimier i stedet for eksempelvis til at skyde i ældreplejen?

"Det er altid en politisk diskussion. Vi har jo også skudt to millioner kroner i filmen "Meter i sekundet", som er optaget i Velling. Men der skal ikke komme mange ekstra turister herover, før de penge kommer hjem igen," siger han.


Nr. 910 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:00:00

Tidligere biskop: Kirken er mit andet hjem. Og det er en livsbetingelse for mig at være i kontakt med den Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fire dage før tyske kampfly sortnede den danske himmel, og Hitlers fodsoldater besatte Danmark i 1940, kom Søren Lodberg Hvas til verden. I dag kan han for sit indre øre stadig høre tyskerne traske sydpå fem år og en verdenskrig senere.

Den alsidige teolog og pensionerede Aalborg-biskop er på alle måder født i en brydningstid. På lørdag kan han fejre sin 85 års fødselsdag og ugen efter markere samme runde årstal for Besættelsen. En i forhold til i dag ikke direkte sammenlignelig virkelighed, men så alligevel.

"Jeg synes, det er en meget urolig tid. Jeg er jo blevet en gammel mand, og mine børn og børnebørn er det væsentligste i min tilværelse. De risici, de skal leve med, bekymrer mig. Jeg har mest tid bag mig, der er mindre forude. For mit eget vedkommende bekymrer jeg mig derfor ikke, jeg har haft et langt og spændende liv med store oplevelser, glæder og sorger," siger Søren Lodberg Hvas over en telefonforbindelse fra sin lejlighed i det centrale Aalborg.

Hans far var lærer og kirkesanger, og opvæksten i Thyborøn fandt derfor sted i en embedsbolig. Af samme årsag fik Søren Lodberg Hvas tyske underboer, da værnemagten inddrog skolestuen. Og havde det ikke været for en søskendeflok på fem, som blødte tyskerne op, var familien nok endt på gaden, forklarer han.

Efter en opvækst i det vestjyske drog han stort set så langt østpå som muligt for at blive teolog i København. Rejsen blev blot en af mange, for Søren Lodberg Hvas har arbejdet i stort set alle afkroge af landet og kloden. Indenrigs som sognepræst på Fanø, domprovst i Haderslev og indtil sin pension som biskop i Aalborg gennem knap 20 år. Som globetrotter i kraft af positionen som præsident for Dansk Kirke i Udlandet.

De nordjyske rødder sad dog stadig i den omvandrende teolog. Børnene så ellers helst Søren Lodberg Hvas flytte til Aarhus, da han skulle på pension – i særlig grad fordi han var blevet enkemand få år forinden, hvor hustruen Alice kræftsyg gik bort. Men Aalborg og især domkirken Budolfi Kirke kunne han ikke forlade.

Så her bor han endnu, og langt de fleste søndage trasker han ned i sin gamle kirke. Hvis ikke er han med i gudstjenesten via radioen eller fjernsynet.

"Kirken er så at sige mit andet hjem her på jorden. Det er i meget høj grad en livsbetingelse at være i kontakt med kirken," siger Søren Lodberg Hvas.

Skal fødselaren fremhæve en ting, han i dag fortryder, var det håndteringen af en personlig krise efter pensioneringen som biskop.

"Jeg fik blandt andet et alkoholproblem, hvilket jeg skjulte så godt, jeg kunne. Når man har det problem, bliver man argumentresistent. Jeg ville ikke indrømme det, selvom dem omkring mig så det. Det har jeg jo selv oplevet i mit virke som præst, hvor jeg ofte talte med folk i lignende situationer," siger han.

Vejen ud af misbruget takker han i dag sin familie og særligt sin nære veninde Ingrid for.

"Hun slap mig ikke, selvom det stod på i årevis. Hvis hun ikke havde holdt ud med mig, ved jeg ikke, hvad der var blevet af mig," siger han. De to bor ikke sammen, men de tager fortsat i kirke, til foredrag og på rejser rundt i landet. Udlandsture er han blevet for gammel til.

Visse læsere af denne avis vil måske huske Søren Lodberg Hvas som fast skribent af klummen Seniorliv, som han i årevis skrev fra lejligheden i Aalborg. I det hele taget har Kristeligt Dagblad altid været med den tidligere Aalborg-biskop – fra faderens abonnement, som en ung Søren Lodberg Hvas som avisudbringer selv omdelte i Thyborøn, til i dag, hvor avisen fortsat er at finde i teologens postkasse.

Udover kirken fremhæver Søren Lodberg Hvas sin efterhånden store familie som sit altafgørende anliggende i tilværelsen. På lørdag tager han derfor til Aarhus, hvor sønnen, Christian Lodberg Hvas, lægger hus til en fejring for hele familien. Fødselaren kommer til og fra med Ingrid bag rattet.

Søren Lodberg Hvas går ikke og spekulerer meget over livets endeligt, siger han. Når det sker, skal han på flere måder hjem. Både til Vorherre og Vestjylland.

"På Thyborøn Kirkegård står en stor sten med navnet Alice, hvor der også er plads til mit navn til den dag, jeg skal afsted. Det er min bestemmelse."


Nr. 909 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:00:00

Smilet er den korteste afstand mellem mennesker Tryk Her

Tryk for at læse mere

"For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt."

Paulus' Andet Brev til Korintherne 9, 6

I denne uge er det forrige søndags tekster fra midfastesøndag, der er i vores optik. Evangelieteksten var bespisningen af de 5000 mennesker i ørkenen. Den har vi kigget på de seneste tre dage. I dag zoomer vi ind på gudstjenestens epistellæsning fra Paulus' andet brev til menigheden i Korinth. Han indleder teksten med at sige, at vi skal så rigeligt, og derfor kan vi høste rigeligt. Det er selvfølgelig ikke en vejledning til Dalum Landbrugsskole, men en opfordring til, at vi i menigheden er generøse, gavmilde og ydende.

Hvad du sår, skal du høste. Sår du surhed, kommer der endnu mere af det. Vi kender det. Et gnavent menneske kommer ind i stuen, og stemningen bliver derefter. Smil skaber smil. Det var ikke uden grund, at Victor Borge kaldte sine glimrende erindringer for "Smilet er den korteste afstand …". 

Måske nogen vil huske hans optræden med Michala Petri på hans 80-årsfødselsdag i Tivoli, hvor hun næsten ikke kan spille på sin fløjte, fordi smilet, grinene, tager over – og vi i salen grinede højlydt med. Det var en aften af høj livskvalitet.

Vi skal strø ud af vores evner, guld og gods, være generøse med smil og glæde, fordi vi har Jesus som livskongen. Han strør som sædemanden ud af sit forråd. Derfor kan vi gøre ligeså og høste rigeligt, når vi giver det videre. Det er ikke noget karmaagtigt, beroende på én selv, men vi har fået gaven. "Og hvad har du, som du ikke har fået givet?", siger Paulus et sted.

En af de ting, der var afgørende i den tidlige kristne menighed, var det sociale aspekt, at man tog sig af hinanden uanset kald og stand. Man skulle så rigeligt, så menigheden kunne høste sammen.

Her skulle den fattige være på lige fod med den rige. Man skulle tage sig af hinanden og påskønne hinandens evner og indsats. Det var en drivkraft oven i selve det bærende element med Jesu Kristi opstandelse. For påskemorgen så de og vi hans egentlige generøsitet.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 908 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:00:00

Ryslinge Frimenighed fylder 100 år på et tidspunkt, hvor folkekirken er ved at gå ud over sine evangelisk-lutherske breder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 5. april 2025 er det 100 år siden, at Danmarks første valgmenighed i Ryslinge ved en generalforsamling blev omdannet til Ryslinge Frimenighed. Det skyldtes, at præsten Torkild Skat Rørdam havde mistet sin anerkendelse som valgmenighedspræst inden for folkekirken, efter han havde indført et dåbsritual uden femleddet tilspørgsel.

Omtrent samtidig, nemlig den 2. april, udkom Dåbskommissionen med en delrapport om mulige ændringer af det eksisterende dåbsritual inden for folkekirken.

Det er dermed oplagt dels at reflektere over dåbsritualets betydning i folkekirken før og nu, dels at henlede opmærksomheden på, at de juridisk-organisatoriske og teologiske definitioner for, hvilke menigheder, der udgør folkekirken i Danmark, har ændret sig betydeligt de seneste 100 år, ikke mindst med indførelsen af trossamfundsloven i 2018.

Siden denne lovs ikrafttræden har frimenighederne hørt til i kategorien anerkendte trossamfund, hvilket har medført en række unødvendige og besværlige forhold både for menighed, præst og de enkelte medlemmer. Forhold, der efterhånden som loven er blevet udfoldet, er blevet forværret, samtidig med at den kirkehistoriske præcedens for, hvordan forholdet mellem folkekirke og frimenigheder med evangelisk-luthersk bekendelsesgrundlag hidtil er blevet forvaltet, med ét synes enten glemt eller ignoreret.

Tilbage i 1920'erne rasede en kirkestrid, der optog hele det kirkelige Danmark. Årsagen var Torkild Skat Rørdams liberalteologiske forkyndelse, hvori han blandt andet tog afstand fra en bogstavelig forståelse af underberetningerne i Bibelen og kritiserede en dogmatisk forståelse af Grundtvigs kirkelige anskuelse om den apostolske trosbekendelse som ordet af Herrens egen mund. Det skabte røre i det grundtvigske Danmark og betød lokalt, at omkring en tredjedel af de omkring 1800 medlemmer af Ryslinge Valgmenighed i 1921 brød ud og oprettede Den grundtvigske Valgmenighed i Ryslinge.

Efter splittelsen udarbejdede Rørdam et nyt dåbsritual, der var i tråd med hans forbehold over for en bogstavelig læsning af trosbekendelsen og desuden havde til hensigt at understrege dåbens karakter af gave, ikke forhør. Inden trosbekendelsen skulle det lyde: "Lad os, hver som vi kan for Guds Ansigt, bekende vor kristne Tro." Og efter trosbekendelsen: "Vil du døbes til, hvad Gud giver i denne Tro?". Hermed blev dåbsforældrene og fadderne sat fri til at tolke de undere, der fremgår af trosbekendelsen, såsom jomfrufødslen, mere frit.

En samlet bestyrelse vedtog den 17. september 1923 at sende forslaget til den grundtvigske biskop over Fyens Stift, Anders Jensen Rud, der dog hverken kunne eller ville godkende det nye ritual. Rud henviste til kirkeministeren, socialdemokraten Niels Peter Lorentzen Dahl, der imidlertid syltede sagen. Tålmodigheden var nu ved at være opbrugt i Ryslinge, hvor flere nybagte forældre ønskede at benytte det nye ritual.

Derfor besluttede Ryslinge Valgmenighed ved en generalforsamling den 25. januar 1925 at sende en resolution til Kirkeministeriet, hvor den oplyste om, at præsten fra nu af ville benytte det nye ritual, og at det måtte være op til ministeren at smide valgmenigheden ud af folkekirken. Valgmenigheden ønskede ikke selv at udtræde, da den mente, at der skulle være ritualfrihed inden for folkekirken, som man delte bekendelsesgrundlag og dermed teologi med. Allerede den 5. februar 1925 blev Rørdam frataget sin anerkendelse som valgmenighedspræst i folkekirken, efter at han søndagen inden havde døbt to børn efter det nye ritual under overværelse af pressen, der gennem hele forløbet havde fulgt sagen tæt.

Hermed var Ryslinge Valgmenighed i realiteten blevet til Ryslinge Frimenighed. Forløbet blev afsluttet med den stiftende generalforsamling for Ryslinge Frimenighed den 5. april 1925, der således blev frimenighedens officielle stiftelsesdag. Efterfølgende udtrådte godt 140 medlemmer af menigheden og dannede en ny Ryslinge Valgmenighed. De gik sammen med Den grundtvigske Valgmenighed i Ryslinge og antog i 1932 det gamle navn Ryslinge Valgmenighed.

Der fulgte nogle svære år efter udsmidningen af folkekirken, hvor Torkild Skat Rørdam blev nægtet adgang til sognekirkerne i forbindelse med begravelser. Kort før sin død i 1939 fik Rørdam imidlertid oprejsning, da han fik lov til at benytte sognekirkerne af den nye biskop over Fyens Stift, Hans Øllgaard, så længe han ikke benyttede sit uautoriserede dåbsritual.

I årtierne efter blev forholdet til folkekirken normaliseret. Det blev praksis, at biskoppen over Fyens Stift ordinerede frimenighedens præster, selvom biskopperne ikke havde tilsyn med frimenigheden, og der kom også pragmatiske løsninger på gyldigheden af kirkelige handlinger foretaget af frimenighedens præst. I 1970 fik præsten vielsesmyndighed, og dåb foretaget i frimenighedens regi blev anerkendt på lige fod med dåb hos valgmenigheder inden for folkekirken. Mulighederne for pension og efteruddannelse var også de samme som valgmenighedernes.

Selvom Ryslinge Frimenighed og de andre frimenigheder ikke juridisk eller organisatorisk var en del af folkekirken, blev de af Kirkeministeriet opfattet som en del af den folkekirkelige familie, da man delte bekendelsesgrundlag. Præsteembedet blev således anset for at være ét og det samme, uanset om man var præst i en sogne-, valg- eller frimenighed, hvilket har sikret en høj grad af udveksling af præster i årenes løb til gavn for såvel folkekirke som frie menigheder.

Frimenighedernes særstilling er i øvrigt indskrevet i Grundlovens paragraf 4, som siger, at den evangelisk-lutherske kirke er "folkekirken", hvad enten den er organiseret som sogne-, valg- eller frimenighed. I tråd med dette blev der gennemført en række bestemmelser, der gav frimenighederne og deres præster en særstilling, der ikke var tillagt andre trossamfund uden for folkekirken.

Dette har betydet, at en evangelisk-luthersk frimenighed kan benytte en sognekirke til kirkelige handlinger, at præsterne kan bære præstekjole, kan ordineres af en folkekirkelig biskop og har mulighed for efter syv år at opnå ansættelse som folkekirkepræst efter biskoppeligt tilsagn.

Men efter indførelsen af trossamfundsloven i 2018 er meget af denne hidtidige praksis forandret, da frimenighederne nu ikke længere regnes som del af folkekirken, men sættes i bås med trossamfund, der ikke deler bekendelsesgrundlag med folkekirken og heller ikke nødvendigvis er kristne. Da loven åbenbart ikke kan forvaltes med skønsomhed, så betyder det blandt andet, at præster i en evangelisk-luthersk frimenighed ved udstedelse af vielsesmyndighed skal deltage i kursus om familieret, frihed og folkestyre – det såkaldte demokratikursus. De kan desuden ikke længere deltage vederlagsfrit i præsternes efteruddannelse, og dåb foretaget i en evangelisk-luthersk frimenighed registreres ikke længere i folkekirken.

Dette er paradoksalt, da der inden for folkekirken nu accepteres ritualændringer, der er langt mere vidtrækkende end Rørdams dåbsritual, som fortsat benyttes i Ryslinge Frimenighed. Biskoppen over Københavns Stift har for eksempel godkendt "Frederiksbergritualet", der adskiller sig markant fra det autoriserede dåbsritual.

De 100 år, der er gået siden den stiftende generalforsamling for Ryslinge Frimenighed, er således også historien om en folkekirke, der teologisk er blevet så rummelig, at den sine steder går ud over sine evangelisk-lutherske breder, om et biskoppeligt tilsyn under stor forandring og om juridiske mure rundt om folkekirken, der bygges højere og tykkere.

Det er på mange måder ærgerligt, da den kirkelige frihedslovgivning i Danmark er ganske unik og blandt andet tilsigter at virke som ventil for de præster og menigheder, der ønsker noget andet. De har mulighed for frit at organisere sig, samtidig med at det teologiske familiebånd til folkekirken i form af bekendelsesgrundlaget bevares.

Ryslinge Frimenighed lever i bedste velgående, og vi kan se frem til flere festlige markeringer her i vores jubilæumsår. Og så vil vi spændt følge med i, om Dåbskommissionens arbejde med et eventuelt nyt dåbsritual i folkekirken vil gøre, at vores ritual står tilbage som både det mest grundtvigske og lutherske. Det vil vi i så fald blive stolte over.


Nr. 907 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:00:00

Kristne studerende: Et forbud mod bederum handler om noget andet. Sæt ind over for de rigtige problemer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kommissionen for den glemte kvindekamp udkom den 29. januar med en række anbefalinger, der skal sikre større frihed for kvinder fra minoritetsmiljøer.

En af anbefalingerne går ud på at forbyde bederum på alle uddannelsesinstitutioner i Danmark. Dette har ført megen debat med sig. Både internt i kommissionen, som er splittet i anbefalingen, og blandt meningsdannere og politikere.

Holdningerne går hovedsageligt i to retninger:

1) Bederumsforbud er vejen frem, da det vil mindske rummet, hvor den negative sociale kontrol udøves, hvorved friheden – særligt blandt unge, muslimske kvinder – styrkes.

2) De fleste kan godt finde ud af at bruge bederummene ansvarligt, så drop forbuddet og sæt i stedet ind med andre midler mod de grupper, som udøver negativ social kontrol. Desuden fratager man uddannelsesinstitutionerne handlefrihed og ledelsesret, og det bør i videst muligt omfang undgås.

I Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) følger vi debatten tæt, fordi beslutninger på dette område har potentiale til at influere betragteligt på vores samlinger på gymnasiale og videregående studiesteder. Vores arbejde går ud på at understøtte unge i at mødes i en spisepause eller "hultime" i uddannelsestiden, dele tanker om tro og liv, læse lidt i Bibelen og bede sammen. Alle, uanset religion og livssyn, er altid hjerteligt velkomne til disse samlinger, og fordi det handler om tro med et kristent udgangspunkt, tager vi stærk afstand fra negativ social kontrol. Det giver simpelthen ikke mening at tvinge tro og holdninger ned i andre – så er det ikke længere tro. Og det ville i øvrigt modsige Jesu næstekærlighedsetik på det groveste.

KFS-samlinger finder dog ikke sted i særligt indrettede bederum, men derimod i tilfældige klasselokaler eller i hjørnet af en kantine, alt efter hvad gymnasieledelsen tillader. Som sådan har vi ikke behov for bederum, hvad de første cirka 45 år af KFS’ historie også underbygger, for her fandtes bederummene slet ikke.

I Kristeligt Forbund for Studerende opfordrer vi politikerne til at være opmærksomme på sådan nogle som os i KFS, der laver dannende og helt igennem frivilligt arbejde blandt gymnasieelever og studerende. Et eventuelt forbud mod bederum må ikke blive til forbud mod at låne lokaler til samlinger om trosmæssige og eksistentielle spørgsmål. Det sker ellers lige nu på de fleste gymnasier i Aarhus og nogle stykker i København og på Sjælland. Uden grund har unge kristne fået forbud mod at mødes i et frikvarter og tale sammen om deres tro. Disse gymnasier har også valgt at gå bogcensurens vej: Det er ikke tilladt at læse i Bibelen og drøfte indholdet, ud over undervisningens kontrollerede rammer.

Vi håber egentlig, at bederummene kan bevares, da mange bruger dem konstruktivt og uden negativ social kontrol. Men den egentlige kamp her står ikke om bederum – hvorfor vi i KFS godt kan leve med et bederumsforbud – men om de danske ånds- og frihedstraditioner: frihed til at samles og udveksle holdninger og tro og lade sig udfordre af andres tro og holdninger. Ikke mindst blandt de unge, som har brug for frihed til at undersøge, tale sammen og filosofere over livets mål og mening.

Så, kære politikere og ledere på vores uddannelsesinstitutioner: Undgå at smide barnet ud med badevandet. Sæt ind over for de rigtige problemer og skab gode og vide rammer for, at de unge kan drøfte tro og eksistens med hinanden. Det vinder vi alle sammen på!

Jakob S. Højlund er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende.


Nr. 906 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:00:00

Først kom ”Call Me By Your Name”. Nu er instruktøren tilbage med ny lækkerbidsken Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hånlighederne sad løst, da Daniel Craig blev præsenteret som den nye Agent 007 i 2004. Hvis ikke han var for lille, var han for lyshåret eller for grim og sikkert også en dårlig skuespiller. 

Hvis de frådende Bond-fans havde sat sig til at nærstudere Craigs gamle film og serier, havde de indset, at Agent 007 faktisk var blevet lagt i hænderne på en yderst alsidig skuespiller, der både mestrede den hårdkogte action og de underfundige roller. Havde de for eksempel set "The Mother" (2003), ville de vide, at Craig var fabelagtig til at spille en lettere fordrukken kunstnertype, der af medfølelse indleder et seksuelt forhold til en ældre og ensom kvinde. Bestemt ikke nogen nem rolle. 

De hidsige fans er formentlig faldet til ro, eftersom Craig har ført James Bond gennem en række af seriens bedste og klart mest komplekse film. Hvis det ikke er tilfældet, har de nu igen muligheden for at konstatere, at manden er en skuespiller med et mod og et repertoire som få andre. 

Craig har hverken brug for muskelmasse eller skydevåben i rollen som William Lee i "Queer”. Til gengæld har han rigeligt behov for nervøse trækninger på overlæben, sved på panden og usikre vridende hænder. Der er ingen elegante, præcist komponerede martinier i "Queer". Til gengæld tager William Lee heroin og bæller tequila for at dulme en eksistentiel usikkerhed. William Lee er James Bonds totale modstykke, en midaldrende skravlet forfatter, der er højst uafklaret om sin egen seksualitet. Til gengæld er han ret afklaret om, at han er uafklaret. Han opfatter ikke sig selv som homoseksuel, men "fri i kroppen", klar til at lade sig udsætte for et hvilket som helst eventyr. 

Og det gør han så, enten med tilfældige unge mænd i nattelivet eller med den unge Eugene (Drew Starkey), som han bliver fysisk forgabt i – eller ved at udforske euforiserende stoffer som det mytiske ayahuasca, som William og Eugene rejser ud i junglen for at lokalisere.

Udgangspunktet for "Queer" er en lille selvbiografisk roman af forfatteren William S. Burroughs, der fandt sin egen indgang til poesi, litteratur og selvmytologisering i 1950’ernes beatnik-miljø. Med "cut up-teknikken", hvor han klippede sine tekster i stykker og satte dem tilfældigt sammen, udfordrede han læsernes perception, vores forhold til at modtage oplysninger og behandle dem, i litteratur. Og med sit excentriske og grænseløse væsen blev han en tydelig foregangsfigur for 1970’erne og 1980’ernes eksperimenterende rock, litteratur og kunst. 

Det er snarere mennesket end kunstneren Burroughs, der bliver portrætteret i "Queer", den lille roman, som i hænderne på italienske Luca Guadagnino er foldet ud til en mere end to timer lang og stort opsat fortælling om at slippe kroppen fri og udforske sig selv. Dermed ligger den fint i forlængelse af Guadagninos tidligere film, især "Call Me By Your Name" (2017) og "Challengers" (2024), der udforskede passion og forelskelse på tværs af normerne. 

I det hele taget er "Queer" betydeligt mere en Guadagnino-film end en Burroughs-fortælling med sit farverige og lækre reklameudtryk og en romantisk 1950’er-udgave af Mellemamerika. Den taler på én gang til Netflix-generationen og til fans af 1950’ernes excentriske beatniks. Det er bestemt ikke nogen nem kløft at gabe over, men Guadagnino har fundet den perfekte bro: Daniel Craig. Med en nærmest burrough’sk lyst til at udforske sine egne rammer kaster Craig sig ud i rollen, forelsker sig forfjamsket i unge mænd, udfører oralsex og vælter sidelæns og svedende fra den ene bar til den anden. Som ofte hos Guadagnino er "Queer" lidt for præget af lækkerhed og billedgejl til at føles rigtig nærværende. Men Craig som en omvendt Agent 007 er så stærk en oplevelse, at det næsten overdøver resten af filmen. 

Queer. Instruktion: Luca Guadagnino. Manuskript: William S. Burroughs og Justin Kuritzkes. Kamera: Sayombhu Mukdeeprom. 137 minutter. Italien/USA 2024. Premiere den 3. april.


Nr. 905 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:00:00

De liturgisk konservative og reform-fløjen kan ikke blive lige glade. Derfor skal dåbsritualet nænsomt justeres Tryk Her

Tryk for at læse mere

Endnu er de fleste danskere døbt. Og selvom andelen af døbte falder, især i København og Aarhus, er det flere steder i landet fortsat almindeligt, at syv til otte ud af 10 børn bliver døbt. 

For mange danskere er dåben et vigtigt og meningsfuldt ritual, hvor familien samles, og det lille barn bliver del af kristendommens fællesskab og en både historisk forankret og levende tradition. Det siger selv, at et så afgørende ritual for det folkekirkelige fællesskab skal ændres nænsomt.

Onsdag offentliggjorde dåbskommissionen med Aalborg-biskop Thomas Reinholdt Rasmussen i spidsen tre forskellige modeller for revision af det eksisterende dåbsritual. Forslagene vil nu blive sendt i høring, inden den endelige model skal vedtages og autoriseres om to år. Det er vanskeligt stof, som næppe vil føre til bred folkelig debat, men det berører samtidig så fundamentale teologiske spørgsmål, at debatten forhåbentlig vil engagere mange.

Et vigtigt afsæt for kommissionens arbejde har været det forhold, at antallet af døbte især i byerne falder så markant, som tilfældet er. Flere steder i København er dåbsprocenten et godt stykke under 50 procent. 

Analysen hos nogle præster og teologer er, at de faldende dåbstal hænger sammen med, at det eksisterende ritual er for ekskluderende både sprogligt og teologisk. Blandt andet mener de, at formuleringen fra den indledende takkebøn, “hvori vi bliver dine børn”, er med til at skabe et uhensigtsmæssigt skel mellem døbte og u-døbte. For er vi ikke alle Guds børn, døbte eller ej? Jo, det er vi, men derfor bør et dåbsritual ikke desto mindre betone, at der er et før og efter dåben. 

Diskussionen om dåbens status har været ført siden den tidligste kristendom. Indimellem med fokus på dåben som en forudsætning for frelsen, andre gange med fokus på, at vi med dåben bliver Guds børn. 

Mens frelses-spørgsmålet nok fylder mindre for flertallet af danskere i dag, er formuleringen om at blive Guds barn endnu et vigtigt aspekt i den folkelige dåbsforståelse. 

Derfor vil det være ærgerligt, som en af modellerne lægger op til, helt at fjerne formuleringen fra den indledende bøn, der har været en del af det danske dåbsritual siden 1912. 

Dertil kommer risikoen ved at lande på en valgmodel, hvor nogle præster vil benytte den “inkluderende” model, mens andre vil fastholde 1912-formuleringen. Det vil svække dåbsritualets karakter som det, der samler folkekirken. 

Dåbskommissionen forsøger formentlig at bygge bro mellem de liturgisk konservative, som ønsker at bevare status quo, og en reformfløj, som mener, at en nyformulering af ritualerne kan åbne kirken for flere. Problemet er bare, at man ikke kan gøre begge parter lige glade uden at udvande dåbsritualets karakter og i sidste ende gøre dåben ligegyldig.

Nu skal debatten have lov til at udspille sig. Men kommissionen gør klogt i at erindre sit udgangspunkt, som netop var en nænsom justering af det eksisterende ritual. 


Nr. 904 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 18:00:00

Brevduer var levende droner i sidste århundrede. Skal de nu i militærtjeneste igen? Tryk Her

Tryk for at læse mere

De kan finde hjem på distancer på op til 1000 kilometer og kan bringe kodede meddelelser og tage billeder fra luften. Højteknologiske droner? Nej, vi taler om brevduer. Fortidens fjerklædte, levende droner har været benyttet i mindst 3000 år, og selv efter opfindelsen af radiokommunikation var de uundværlige i både Første og Anden Verdenskrig.

Duernes særlige egenskab til altid at finde hjem til det dueslag, hvor de er født og har deres mage, har i årtusinder gjort dem til nyttige bærere af gode som dårlige informationer. Julius Cæsar havde brevduer med under gallerkrigene, så han kunne sende meddelelser om sine sejre hjem til Senatet i Rom. Og i 1870, da Paris var belejret af Preussen, var det takket være brevduer, at den belejrede by kunne kommunikere med omverdenen.

Efter at den schweiziske hær i 1994 demobiliserede sine 7000 bevingede spioner efter 77 års tjeneste, er Frankrig det eneste land i Europa, som stadig har en bataljon af militærduer, selvom duerne ikke er blevet benyttet til krigstjeneste siden 1960. Men små 200 duer hører stadig til i et dueslag på Mont Valérien i Paris og er tilknyttet det 8. regiment, som har ansvaret for hærens kommunikation. 

Og med optrapningen af krigsberedskabet i Europa er interessen for krigsduerne pludselig vokset. 

Både den civile og den militære kommunikation vil være et strategisk mål for fjenden i krigstid. Og hvis højteknologien svigter, og satellitbåren og anden elektronisk kommunikation bryder sammen, har Frankrig dermed en hær af krigsduer i beredskab. Eller i hvert fald begyndelsen til den.

Duerne er ikke umiddelbart klar til at erstatte hverken krypterede beskeder eller morse. Men de holdes i form, så de hurtigt kan læres op, om nødvendigt. De deltager i brevduekonkurrencer og trænes i at finde tilbage til deres dueslag. De kan trænes, så de kan tilbagelægge op til 1000 kilometer med en hastighed på op til 120 kilometer i timen.

Brugen af brevduer blev især udviklet under Første Verdenskrig, hvor udviklingen af mikrofilm gjorde det muligt at lægge store mængder af information i den lille kapsel, der hæftes til duens ene ben. Dueslag blev installeret blandt andet på busser, der fulgte tropperne i krig.

Nogle fik også spændt små kameraer på brystet, så de kunne filme slagmarken og fjendens stillinger undervejs. En del brevduer blev skudt ned, men de fleste flyver for højt til, at de rammes. En særlig legendarisk due med navnet Cher Ami, Kære Ven, blev en veritabel krigshelt, der mistede et øje og den ene fod, men alligevel fortsatte hjem til dueslaget i London med information, der gjorde det muligt at redde 554 amerikanske soldater, som var blevet isoleret af tyske tropper.

Også under Anden Verdenskrig gjorde krigsduerne tjeneste. 250.000 duer blev sendt til kontinentet, og det var en brevdue, som bragte de første oplysninger om, hvordan De Allieredes landgang i Normandiet forløb.

I 1948 blev brevduerne erklæret uegnede til moderne krigsførelse og er nu overhalet af droner. Men Kina menes at have erhvervet 10.000 duer i erkendelse af, at de kan vise sig at være mere diskrete end droner. Og langt sværere at hacke end moderne teknologi.

I tilfælde af en krigssituation, der igen kræver fjerdækkede droner, vil den franske hær henvende sig til brevdueklubberne for at indrullere deres konkurrenceduer, oplyser tidsskriftet Geo.


Nr. 903 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:57:16

Ekspert ser muligt indgreb i forsikringsbranchen som oplagt Tryk Her
Ekspert ser muligt indgreb i forsikringsbranchen som oplagtKonkurrencerådet har for første gang true...
Nr. 902 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:42:00

Medie: Elon Musk er på vej ud af Trumps regering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rigmanden og Tesla-grundlæggeren Elon Musk vil inden for de kommende uger træde tilbage fra sin rolle som rådgiver i den amerikanske administration.

Det fortæller tre anonyme kilder, der befinder sig tæt på præsident Donald Trump til mediet Politico.

Det er angiveligt Trump selv, der har meddelte Musks kommende afgang til blandt andre flere medlemmer af sin regering.

Elon Musk har en fremtrædende rolle som rådgiver og ledende figur i USA's nyoprettede ministerium for effektivisering.

Trump er angiveligt tilfreds med Musks indsats, men de to politiske partnere skal være blevet enige om, at det er tid til, at Musk vender tilbage til sine forretninger og indtager en mere støttende rolle politisk.

Musk var indtil den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år bedst kendt for at have grundlagt elbilvirksomheden Tesla, for at have købt X - det tidligere Twitter - og for rumfartsvirksomheden SpaceX.

Men under valgkampen i USA bekendte han politisk kulør og viste sig som en stor støtte for republikanske Donald Trump.

Ifølge Politico kommer meldingen om Musks kommende exit på et tidspunkt, hvor flere og flere politiske allierede både i og uden for Trumps administration har udtrykt utilfredshed med Musk.

De skal være blevet frustrerede over, at han handler uforudsigeligt, og de skal i stigende grad se ham som en politisk belastning for Trump-lejren.

Blandt andet peger flere på, at Musk har været dårlig til at kommunikere sine politiske planer til sine kolleger i regeringen, inden han er gået ud med planerne offentligt på blandt andet X.

Selv om Trump og hans folk - herunder Elon Musk - kun har haft magten siden 20. januar, er der allerede sket store forandringer på effektiviseringsfronten, som Musk står i spidsen for.

Nedskæringer i det offentlige system har ført til fyringer af tusindvis af medarbejdere i statslige styrelser og ført til lukning af USAID, som er verdens største agentur for udviklingsbistand.

Efter at Musk er blevet en del af den amerikanske administration, er det gået ned ad bakke for Tesla, som han ejer 12 procent af.

Leveringen af biler fra Tesla faldt med 13 procent i første kvartal af 2025 på verdensplan sammenlignet med samme kvartal sidste år, viser tal, der blev offentliggjort tidligere onsdag.

Og i Danmark blev salget af Tesla-biler mere end halveret i årets første kvartal sammenlignet med samme periode i 2024.

/ritzau/


Nr. 901 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:22:00

Hvad kan vi forvente af Trumps toldhammer? Her er fire spørgsmål og svar fra Ole Ryborg Tryk Her
I aften vil Donald Trump præsentere sine toldplaner. Her er et overblik over, hvad der kan være i vente.
Nr. 900 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:20:50

Nobelprisøkonom om Trump-told: “Jeg ser slet ingen tænkning” Tryk Her
Nobelprisøkonom om Trump-told: “Jeg ser slet ingen tænkning”Trumps varslede toldkrig mod resten af v...
Nr. 899 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:20:00

Danmark skal lære af Frankrig, når Børsen skal genopbygges Tryk Her

Nr. 898 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:16:00

Mette Frederiksen er landet i Grønland Tryk Her

Nr. 897 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:14:30

Rutte før møde med USA's udenrigsminister: Grønland er del af Danmark Tryk Her
Rutte før møde med USA's udenrigsminister: Grønland er del af Danmark“Grønland er en del af kongerig...
Nr. 896 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:13:00

Slut med mandeklub for Odenses spidser på rådhuset Tryk Her

Nr. 895 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:08:26

C25 lukker i rødt: Her er aktierne i fokus Tryk Her
C25 lukker i rødt: Her er aktierne i fokusKøbenhavns Fondsbørs har smækket dørene i efter onsdagens...
Nr. 894 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:08:00

I hundredevis af døde tobis, sild og laks skyllet i land på Vestkysten Tryk Her
Mystik om flere arter af fisk i Nordsøen, som er drevet i land ved Vorupør.
Nr. 893 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:06:00

Der er fine, sorgmuntre detaljer i Helle Helles nye bog. Men hendes hidtidige niveau slår fejl i England Tryk Her

Tryk for at læse mere

Helle Helles nye roman ”Hey Hafni” er en fortsættelse af ”Hafni fortæller”, der udkom i 2023. Eller måske skal man snarere kalde det for en genindspilning. Sidst tog Hafni på en smørrebrødsrejse gennem Danmark. Nu er hun taget til Brighton på den engelske sydkyst for at bo til leje i flere måneder. Hafni er således stadig på rejse for at finde sig selv eller bare finde fodfæste i livet.

Der snakkes meget om moderskabslitteratur i disse år, og Hafni-bøgerne hører hjemme her i den forstand, at de (ret lavmælt) handler om sorgen over ikke længere at være mor, fordi børnene er blevet store og flyttet hjemmefra. De kan klare sig selv, og de synes at rationere samværet med deres mor, både det fysiske og telefonkontakten, ret hårdt. Hafni, der har passeret de 50, er også blevet skilt og flyttet fra Frederikssund til Brønshøj. Livet har taget en anden drejning, end hun forventede. ”Jeg troede, jeg skulle blive mig selv, som årene gik. Men årene gik vist mere fra den, jeg faktisk var”, som hun siger et sted. 

For det meste følger vi Hafni, i det man kalder tredjepersonal fortællen. Hun ses udefra, men det er indblandet dækket direkte tanke, hvor Hafnis skæve formuleringer og overvejelser over sproglige udtryk og vendinger blandes op i den løbende tekst. Hun er mildt sagt ikke nogen akademisk type, men hun går op i sprog, kryds og tværs, ord, stavning – og hun bliver ret hurtigt meget bedre til engelsk, end hun var, da hun ankom. I hvert fald efter eget udsagn. 

Hafni uden styr på nogetSom type har Hafni ikke så meget styr på tingene. Hun lever i et selvskabt kaos. Måske har hun også været ret excentrisk som mor og hustru, De voksne børn er nogle gange lidt irriterede på hende og den måde, hun lever på. Men fortiden dukker kun op i bittesmå erindringsglimt og ligger ellers som en sorgfuld baggrundstone i en bog, der på overfladen rummer mange komiske og smågroteske optrin.

Ligesom sin forgænger ”Hafni fortæller” er den nye roman det man litteraturhistorisk kalder en pikaresk fortælling, det vil sige en skælmeroman med løst sammenknyttede episoder, hvor en gavtyveagtig hovedperson er på rejse. I ”Hey Hafni” er Hafni "on the road" på udflugter fra Brighton. 

Hendes bror besøger hende dér, vist nok for at løbe et maraton, men han er praktisk hjælpeløs og krævende. Han er også ude i tovene efter en skilsmisse, og da han til overflod brækker vristen ved et uheld inden løbet, bliver det hele endnu mere bøvlet og det er måske også for at komme væk fra broderen og omsorgskravet – han synes, hun svigter - at Hafni drager ud på sine udflugter over flere dage.

Hun kommer ofte galt af sted på disse ture, mister sine ejendele, køber noget hun ikke skulle købe, farer vild. Men hendes impulsive ageren giver også tilfældige møder med venlige fremmede, som hjælper Hafni, og hun hjælper så sandelig også dem. Flere gange flytter hun regulært ind hos familier i flere dage og bistår dem i stort og småt. Der er også forskellige mænd, der skænker hende deres velvillige opmærksomhed. Hun etablerer således hele tiden foreløbige sociale kontakter og familieagtige relationer, og der er noget både morsomt og hjerteskærende over disse erstatningsfamilier, hvor hun bare gerne vil være noget for nogen. Igen. Og hvem kan ikke altid bruge en ekstra hånd? Flere scener vækker minder om Helle Helles roman ”Ned til hundene”, hvor en kvinde også er taget væk fra sit hjem og simpelthen flytter ind hos det godhjertede par Putte og John.

Men som regel kommer Hafni lige så brat ud af disse nye relationer, som hun kom ind i dem. Hun bliver bange, hvis det bliver for tæt. Hun hjemsøges af nervøsitet og små angstanfald og kan også gå i panik.

Lige avantgardistisk nok Selvom der er meget at more sig sorgmuntert over og lade sig bevæge af i ”Hey Hafni”, er jeg ikke udelt vild med romanen. Skiftet til det engelske løfter ikke for alvor historien ("wow, Helle Helle nu også i England", skal man vist nok tænke), selv om vi hører om mange engelske madvarer og andre produkter. 

Der er indskud af andre genrer og fortælleformer. Romanen rummer enkelte breve eller små monologer til en barndomsveninde, som endnu bor på Lolland og vist er forfatter. Men modtageren og Hafnis gruppe af ungdomsvenner, der også rummede Bob fra romanen af samme navn, er ikke så tydelig her som i forgængeren. Det lille spændende anslag af kollektivroman er således væk. Der forekommer også lister med abrupte erindringsglimt og lister med ord, jævnfør Hafnis sproglige raptus. Sprængt fortælleform og hokus-pokus-sproget-i-fokus er sådan noget, der kan få litterære anmeldere til at dåne, men det er for avantgardistisk til min smag.   

Det er måske for hård en bedømmelse, når der nu er så utrolig mange fine små detaljer i ”Hey Hafni”, og når der nu er en vedkommende bagtekst af livskrise og depression, men jeg synes ikke, forfatterskabet er inde på en helt god rejserute. Den pikareske form kræver ganske vist en stor hittepåsomhed – hvad bliver det næste? – som Helle Helle tydeligvis nyder. Men den løse form udfordrer ikke hende og læseren i tilstrækkelig grad.

Jeg kunne i hvert fald bedre lide den Helle Helle, der fortalte en nogenlunde sammenhængende historie, som man kunne læse umiddelbart på den minimalistiske overflade og som også indbød til fortolkninger af og spekulationer over en anden historie, der lå bagved eller nedenunder den første historie og var ny hver gang. ”Hus og hjem”, ”Ned til hundene”, ”Bob” – den Helle Helle med det spændingsniveau savner jeg. Hun må godt finde tilbage. Og det kunne måske også være en god ting for Hafni, inden hun kommer helt galt af sted. 

Helle Helle: Hey Hafni. 190 sider. 269,95 kroner. Gutkind.


Nr. 892 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:05:00

Sørine Gotfredsen: Højst upassende at sammenligne Schmeichels fodbold-evner med ”et polioramt barn” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tirsdag aften kom det frem, at fodboldlandsholdets målmand Kasper Schmeichel skal holde pause i op mod seks uger. Det skyldes den skade, han fik i kampen forleden mod Portugal, hvor Danmark blev slået ud af Nations League.

Dette er ikke en nyhed, jeg normalt ville bruge plads på her, men efter kampen, hvor Kasper Schmeichel havde nok at bestille og ved ét af de portugisiske mål ikke fik ryddet ordentligt op i feltet, kunne man i Ekstra Bladet læse, at målmanden boksede til bolden som "et polioramt barn".

Journalist Anders Olsen står bag udtrykket, der har skabt harme både her og i Skotland, hvor Kasper Schmeichel spiller til daglig. Og det forstår man godt.

Det er højst upassende på den måde at nedgøre sygdom og handicap, og Anders Olsen har da heller ikke siden haft den store lyst til at komme frem fra hulen og forsvare sig. Hans ordvalg fører mest af alt tankerne tilbage til barndommens skolegård, hvor man helt bevidst sagde ord, der bare skulle chokere, men den slags foregår altså også i en etableret dansk avis.

En fodboldkommentator ville aldrig i fjernsynet eller radioen bruge et sådant udtryk, da det talte ord for de fleste voksne forpligter mere end det skrevne, hvilket vi især erfarer på de sociale medier. Her formulerer folk sig uhyrligt og skriver skældsord udelukkende beregnet til ydmygelse og bestyrtelse, og på skrift er en hel del selvbeherskelse forsvundet.

Det ville virkelig klæde Ekstra Bladet højt og tydeligt at beklage det primitive niveau, men derudover lærer vi med alt dette, at den moralske sprogjustits, der præger tiden, er underligt selektiv. Man siger efterhånden sjældent "tøsedreng" eller "bøsserøv" om en sportsmand, der har en dårlig dag, da man ikke vil krænke hverken kvinder eller homoseksuelle.

Men man kan godt i den store tabloidsuppe finde på at sammenligne en fodboldspiller med et "polioramt barn", idet personer med handicap på uransagelig vis ofte havner nederst i samfundets ellers så fintmaskede agtelseshierarki. Køn, hudfarve og seksualitet udgør i dag de fornemme identitetskendetegn, og argumenter grundet i racisme eller kønsdiskrimination vinder ofte øjeblikkelig lydhørhed. At have et handicap, derimod, åbner ingen døre til de fine saloner, men kan stadig inspirere en skribent med sørgeligt stivnede vaner fra skolegården til målrettet at håne.

Instruktør Niels Frandsen, der fik polio som etårig, udtalte forleden i Politiken, at han finder formuleringen i Ekstra Bladet "skammelig og grænseoverskridende," og man skal ikke betvivle, at mange personer med handicap selv mærker den manglende respekt i en ellers fintfølende tidsalder.

Jeg er på ingen måde tilhænger af krænkelsesparathed og gør ikke en dyd ud af at tale politisk korrekt. Men hvis jeg levede med et handicap, ville jeg nok føle mig krænket over altid at være den, der kan hånes og ringeagtes. Og jeg ville om og om igen undre mig over, at det overhovedet forholder sig sådan i en fejret human civilisation som denne.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.


Nr. 891 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:05:00

Chokolade tilbagekaldes fra Bilka og Føtex Tryk Her

Nr. 890 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 17:03:00

Teologer: Nye forslag til dåben er omkalfatrende, problematiske og deprimerende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et af de mest vidtgående bud på en reform af dåben i folkekirkens historie.

Så markant er udmeldingen fra kirkehistoriker Rasmus H.C. Nørtoft Dreyer om dåbskommissions midtvejsrapport, der onsdag så offentlighedens lys. Heri præsenterede en kommission tre modeller for en tilpasning af dåbsritualet, som vi kender det i dag.

"Kommissoriet lagde op til en mild revision af det gældende ritual, men til dels model to og ikke mindst model tre er en omkalfatring af ritualet. Man har bevæget sig langt videre end det ret konservative oplæg," siger teologen, der er lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Kommissionen lægger op til en større grad af valgfrihed end tidligere, så præster selv kan vælge mellem variationer af ritualet. En af de mere opsigtsvækkende ændringer er ifølge Rasmus H.C. Nørtoft Dreyer, at der foreslås en lang række kollekter eller bønner som alternativ til den såkaldte "takkebøn", hvor det i dag hedder, at man i dåben gøres til "Guds barn". I en af de tre modeller, den mest vidtgående, som kommissionen har lagt frem, er den nuværende takkebøn helt fjernet som mulighed.

Dernæst nævner kirkehistorikeren, at det kan blive valgfrit, om man vil benytte den velkendte tekst fra Markusevangeliet, som rummer sætningen "lad de små børn komme til mig". Dermed bliver missionsbefalingen fra Matthæusevangeliet, som er blevet en del af dåbsritualet senere, den eneste faste tekst.

Endelig fremhæver han, at man også har foreslået helt nye udgaver af den såkaldte dåbsbekræftelse, som kommer lige i halen på selve dåben under præstens håndspålæggelse.

"Den del af ritualet har som en af få ting stået nærmest urørt siden Reformationen. Så vidt jeg ved, var der slet ikke lagt op til at ændre på det, og man kunne jo have nøjedes med en sproglig revision. Vi er her inde og rokke ved nogle af kerneformuleringerne og de genkendelige elementer i ritualet. Ved model tre ender vi med et dåbsritual, der nærmest er løsrevet fra den danske tradition," siger Rasmus H.C. Nørtoft Dreyer.

Deprimerende og problematiskDet er også sådan Katrine Winkel Holm, der er sognepræst i Sankt Mikkels Sogn i Slagelse Provsti, ser på det. Hun mener, at den mest vidtgående af de modeller, der er blevet fremlagt, slet ikke er et dåbsritual, men en velsignelse. Det huer hende mildest talt ikke.

"Kommissionen blev sendt i byen for at lave nogle mindre sproglige justeringer, men det, de er kommet tilbage med, er meget mere end det. Man laver en buffet-dåb, hvor man kan vælge mellem en række forskellige bønner, og det er helt tydeligt, at man har valgt den model, fordi man ønsker at tage hensyn til en meget lille gruppe præster, som for eksempel ikke kan lide formuleringen, at man bliver ‘Guds barn’," siger Katrine Winkel Holm.

Hun finder det dybt problematisk, fordi netop den sætning, som blev slået fast i dåbsritualet i 1912, er så sigende for, hvad der sker i dåben.

"Grunden til, at det er så vigtigt med den sætning, er, at den er en Maggi-terning af hele ritualet. Da man lavede ritualet, opsummerede man de gamle bibelske formuleringer med få, gode ord og understregede med præcision noget, der havde enorm betydning," siger hun.

Katrine Winkel Holm tror, at man ved at lægge op til mere valgfrihed samtidig gør det mindre gennemskueligt, hvad dåben egentlig handler om.

"Vi lever i en tid, hvor kirken har rigtig mange konkurrenter i form af islam, buddhismen og det ateistiske. Vi burde råbe budskabet ud fra hustagene, klart og gennemtænkt. Men i stedet lægger vi en tyk tåge over folkekirkens dåbsritual og gør det uigennemskueligt, hvad det handler om. Det virker, som om der er en manglende dåbsglæde, og at man ønsker at gøre dåben lille i stedet for stor. Det er så deprimerende," siger Katrine Winkel Holm. Hun har aldrig oplevet, at dåbsforældre har stillet sig undrende over for implikationerne i, at det er i dåben, at man bliver Guds barn.

Det har Henrik Højlund, der er valgmenighedspræst i Bykirken i Aarhus til gengæld. Det hænder, at dåbsforældre spørger ham, om ordene så betyder, at deres barn ikke er Guds, hvis det endnu ikke er døbt.

"I mange samtaler som præst er jeg løbet ind i det spørgsmål, og jeg har sagt igen og igen, at jeres barn er Guds elskede skabning, og at han elsker alle sine skabninger hele verden rundt. Men der er et stort ryk fra det og så at blive en del af Guds familie og at blive Guds barn. Vi bliver nødt til at holde fast i dåbens afgørende, radikale betydning," siger Henrik Højlund.

Han understreger, at man i Det Nye Testamente får en klar fornemmelse af, at der er en radikal overgang fra at være døbt til at være ikke-døbt. Og at det er den overgang, man piller ved, når man af hensyn til dem, der undrer sig over formuleringen, nu lægger op til at ændre den.

"Det synes jeg er grundlæggende problematisk," siger Henrik Højlund.

Historisk oplægForhenværende grundtvigsk sognepræst Villy Klit-Johansen er skeptisk over for hovedlinjen i dåbskommissionens forslag. Det gælder særligt, at forældrenes "ja" til trosbekendelsen på dåbsbarnets vegne i alle modeller erstattes af en "kort tilspørgsel", som kendes fra konfirmationsritualet.

"For Grundtvig er det vigtigt, at troen skænkes os i dåben. Kristus lægger os selv pagtens ord i munden. Trosbekendelsens primære form er den spørgende ved dåben. Dens brug som menighedens bekendelse er en afledet funktion," siger Villy Klit-Johansen.

Ifølge Rasmus H.C. Nørtoft Dreyer bør man trods rapportens varsel om nye vinde tage til efterretning, at de nye forslag fortsat placerer dåben som en sakramental handling efter luthersk forståelse.

"Der er fortsat tale om en genfødsel, en nyskabelse. Gud handler fortsat i dåben, modsat nogle af de alternative dåbsritualer, som i nyere tid har været fremme. De har endda taget noget ældre ind direkte fra Luther, da man bare spørger: ‘Vil du døbes’, og ikke som nu, hvor vi tilføjer ‘på denne tro’. Teologien i flere af de nye bønner er repræsentativ for det hidtil kendte klædt i nye formuleringer, mens andre er helt usete," siger han og afslutter:

"Selvom det er et fortærsket ord, vil jeg kalde oplægget historisk."


Nr. 889 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:58:03

Dommer stopper korruptionssag mod New Yorks borgmester Tryk Her

Tryk for at læse mere

En dommer ved en føderal domstol i New York har onsdag afvist en opsigtsvækkende sag om korruption mod storbyens borgmester, Eric Adams.

Det fremgår af et retsdokument, skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

Forud for afgørelsen fra dommer Dale Ho havde USA's justitsministerium anmodet anklagemyndigheden om at droppe sagen.

Baggrunden for anmodningen var ifølge AP, at justitsministeriet ville have Adams til at bidrage til præsident Trumps indsats mod ulovlig indvandring.

Desuden ville retssagen unødigt forstyrre Adams' planer om at genopstille ved det kommende borgmestervalg i New York, mente justitsministeriet.

Dommeren i New York giver det amerikanske justitsministerium medhold i, at sagen mod borgmesteren skal lægges ned.

Samtidig fjerner dommer Dale Ho muligheden for, at sagen mod Adams kan genåbnes efter borgmestervalget.

/ritzau/


Nr. 888 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:42:39

Rutte: USA arbejder dag og nat på retfærdig og varig fred i Ukraine Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA arbejder "dag og nat" på fredsaftale for Ukraine.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-udenrigsministrenes møde i Bruxelles torsdag og fredag.

Her håber Nato-landenes udenrigsministre at få mere indsigt at de fredsforhandlinger, som USA fører med Rusland og Ukraine i Saudi-Arabien.

- Den bedste måde at afslutte krigen på vil være, at Rusland forlader Ukraine, men det sker desværre ikke.

- Derfor er vigtigt, at USA forsøger at bryde dødvandet. Det har USA's præsident, Donald Trump, forsøgt at gøre. Det er godt, siger Mark Rutte.

Hidtil er det dog ikke lykkes Trump-administrationen at få Rusland til i første omgang at indgå en 30 dage lang fuld våbenhvile. Det har Ukraine ellers indvilget i.

I stedet har partnerne indgået mere begrænsede aftaler om våbenhvile i forhold til energiinfrastruktur og Sortehavet.

Men USA er på vej mod en fredsaftale for Ukraine, mener Rutte.

- Når en fredsaftale bliver indgået, så skal det stå klart for Rusland, at det ikke kan ske igen. Det skal være en varig og retfærdig fred. Det arbejder USA på, siger Mark Rutte.

Flere europæiske Nato-lande føler sig dog sat ud på et sidespor, efter Trump-administrationen har indledt fredsforhandlingerne uden i første omgang at involvere Europa.

Derfor håber man på at få mere indsigt i forhandlingerne, når USA's udenrigsminister, Marco Rubio, de kommende dage deltager på Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles.

Her vil Ukraines udenrigsminister også deltage, så Nato-landene kan få indblik i to sider af forhandlingerne.

Mens møderne mellem USA, Rusland og Ukraine fortsætter, så fokuserer de europæiske lande på at fortsætte leverancerne af militært udstyr til Ukraine.

Håbet er, at det også kan hjælpe det krigshærgede land til at opnå en bedre fredsaftale ved forhandlingsbordet.

I de første tre måneder af 2025 har Nato-landene ifølge Rutte forpligtet sig på at sende militærudstyr for mere end 20 milliarder euro til Ukraine.

Beløbet svarer til omkring 150 milliarder kroner.

/ritzau/


Nr. 887 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:42:00

Myldretidstrafik brudt sammen efter lastbiluheld i København Tryk Her

Nr. 886 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:40:00

Natos-generalsekretær: Grønland er en del af kongeriget Danmark Tryk Her

Nr. 885 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:39:43

Nato-chef: USA er ikke på vej ud af alliancen Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA er ikke på vej ud af Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-udenrigsministermødet torsdag og fredag.

- Der er ingen planer om at trække sig tilbage eller lignende. Vi ved, at USA er fuldstændig engageret i Nato, siger Rutte.

Samtidig skal Nato også have et øje på, hvad der sker i Stillehavet, mener Rutte.

- Selvfølgelig skal vi fokusere på vores atlantiske område, men sammen med USA er vi meget bevidste om, at truslen ikke er begrænset til Rusland. Vi ser, at Kina opruster, vi ser hvad der sker i Nordkorea, siger Mark Rutte.

- Det er naturligt for USA, at de i løbet af tiden vil fokusere mere og mere på den del af verden, siger Rutte.

Ifølge generalsekretæren er det derfor kun logisk, at europæerne opruster.

- Det er i alles interesse, at vi bevarer stabiliteten på hele planeten, siger Rutte.

Ifølge Mark Rutte er det vigtigt, at Nato-landene står sammen lige nu.

- Truslen fra Rusland er vedvarende, og Rusland bliver ved med at arbejde tæt sammen med Kina, Iran og Nordkorea på måder, som ikke kun skader Ukraine, men risikerer at skade på tværs af grænser.

- Vi lever i en farlig verden, og for at løse det og andet skal vi bygge et stærkere, et mere fair og et mere dødbringende Nato, tilføjer Rutte.

USA's præsident Donald Trump sagde 7. januar kort inden sin indsættelse som præsident 20. januar, at de andre Nato-lande burde stræbe efter at bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvarsområdet.

Det er et af de dagsordener, som udenrigsministrene forventes at diskutere på Nato-mødet.

Sidste år brugte USA 3,4 procent af landets bnp på forsvar.

Den 6. marts sagde Donald Trump på et pressemøde, at han ikke ville forsvare andre Nato-lande, hvis de ikke øgede forsvarsudgifterne.

- Det er sund fornuft, ikke sandt. Hvis de ikke betaler, vil jeg ikke forsvare dem, sagde Donald Trump.

Sidenhen har mange lande annonceret, at de har tænkt sig at øge udgifterne på forsvarsområdet.

- Mange allierede træder i karakter og øger udgifter på måder, vi ikke har set i årtier. Jeg forventer at mange flere vil følge trop, siger Mark Rutte.

/ritzau/


Nr. 884 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:39:07

Efter et halvt århundrede har Microsoft bygget vores digitale kontorer Tryk Her

Tryk for at læse mere

På Lakeside School i Seattle i den amerikanske delstat Washington lærte Bill Gates og Paul Allen hinanden at kende.

De fandt hinanden gennem deres fælles interesse for computere.

Hvad de ikke viste dengang, var, at det, de havde sammen i det vestlige Amerika, skulle ende med at revolutionere teknologi i hele verden.

Sammen grundlagde de Microsoft i 1975.

Dengang var en sky et hvidt syn på himlen og ikke et globalt server-netværk til lagring eller administration af data.

Fra begyndelsen havde Gates og Allen et klart mål.

I alle hjem og på alle skriveborde skulle der være computere med software fra Microsoft.

Allen måtte trække sig fra rampelyset i 1983, da han fik konstateret kræft, men blev i bestyrelsen indtil 2000. Han døde i 2018.

I dag er "Windows", Microsofts operativsystem, dominerende i hele verden.

Per februar 2025 kørte Windows på 70,5 procent af alle computere i verden, viser tal fra StatCounter.

Apples styresystem ligger på andenpladsen med 15,8 procent.

Ud over Windows står Microsoft bag flere andre opfindelser, der har været trofaste følgesvende i manges dagligdag.

Det gælder "office-pakken", der nu købes som en online-licens i stedet for en fysisk cd, samt browseren Internet Explorer, der i dag er udskiftet med Microsoft Edge.

Da BBC interviewede Gates i 1993, kaldte han computeren for "informations-æraens vigtigste redskab".

Selv om Microsoft også har lavet svipsere undervejs, har virksomheden igennem årtierne altid haft succes og været stabil.

Analytikeren Jeremy Goldman kalder Microsoft en "kedelig" virksomhed og aktie at følge.

Også selv om den har en markedsværdi på 2900 milliarder dollar, kun overgået af Apple.

En af kvaliteterne, Goldman fremhæver, er Microsofts evne til at lykkes med office-programmer som Word, Excel og PowerPoint trods konkurrence fra lignende gratis programmer.

- At Office stadig er så betydningsfuld en forretning for dem, siger noget om deres måde at innovere på, siger han til AFP.

Nu er virksomhedens mål at blive en ledende figur i udviklingen af kunstig intelligens. Microsoft arbejder blandt andet sammen med OpenAI, der står bag ChatGPT.

Microsoft har været lidt længe om at komme ud af røret, når det gælder kunstig intelligens. Smartphones og sociale medier er også områder, hvor konkurrenter står bedre end Microsoft.

I 2016 købte virksomheden det sociale medie LinkedIn. Det er i fremgang, men når ikke ligeså bredt ud som Facebook, Instagram og X.

I januar skrev flere internationale medier, at Microsoft var i spil til at købe TikTok.

Det står til at blive forbudt i USA, hvis det ikke bliver solgt af moderselskabet ByteDance, der er grundlagt i Kina.

I 2009 introducerede Microsoft søgemaskinen Bing, men her dominerer Google markedet.

Gates droppede ud af Havard College i 1975 for at blive direktør i Microsoft. I år 2000 overgav han stafetten til Steve Ballmer.

I dag er Satya Nadella direktør for firmaet. Inderen overtog pinden i 2014 og tilskrives især overgangen til, at Microsofts software kan tilgås via telefoner og andre apparater via "clouden".

/ritzau/


Nr. 883 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:36:00

Henrik Sass Larsen skal i retten til august Tryk Her

Nr. 882 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:31:52

Grønlandsk samlingsregering bliver udfordret på omstridt fiskerilov Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er i disse dage stille på kajen i Nuuk Havn. I hvert fald for de grønlandske stenbiderfiskere.

Sæsonen for stenbiderfiskeri startede egentlig 1. april, men minusgrader på op til to cifre har lagt en dæmper på det ellers lukrative fiskeri for nu.

Ikke langt fra kutterkajen i Nuuk holder Fisker- og Fangersammenslutningen i Grønland, KNAPK, til på første etage af et klassisk, blåt grønlandsk hus med Arktisk Kommando som nabo.

Hos erhvervsorganisationen for de professionelle fiskere, der har over 1900 medlemmer fordelt i hele Grønland, er man tydelig frustreret.

- Man lytter ikke til os, konstaterer administrerende direktør Vittus Qujaukitsoq.

Åbningen af stenbiderfiskeriet burde være blevet udskudt, mener KNAPK, men departementet for fiskeri og fangst holdt fast i 1. april.

Og det er et meget godt billede på, hvordan KNAPK har det generelt med ikke bare departementet, men også Grønlands politikere. Der bliver ikke lyttet, er opfattelsen.

De seneste år har KNAPK og den snart afgående grønlandske regering været i fejde over den meget omstridte fiskerilov, der blev vedtaget i 2024 og trådte i kraft i starten af 2025.

KNAPK er bekymret for fremtiden for de kystnære fiskere, som ifølge foreningen er blevet overset i den nye lov til fordel for det havgående fiskeri, hvor de store virksomheder opererer.

- Der er mange, der sælger deres kvoter, og en del, der ikke længere vil have et eksistensgrundlag inden for fiskeriet. Det bliver konsekvensen, siger Vittus Qujaukitsoq.

Han er selv tidligere grønlandsk minister for flere områder for både Siumut og sit eget parti Nunatta Qitornai.

Ved valget til Inatsiartut, Grønlands parlament, i marts stillede han op for Naleraq, men blev ikke valgt ind.

Siden 2022 har han været direktør for KNAPK.

Selv om Vittus Qujaukitsoq ikke selv blev valgt ind, lignede valget en sejr for fiskerne.

Partierne Demokraatit og Naleraq, der har været store kritikere af fiskeriloven, stormede frem, mens regeringspartierne Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut, der stod bag fiskeriloven, gik markant tilbage.

Alligevel er Demokraatit endt med at gå i regering med både IA og Siumut samt Atassut med Demokraatit-formand Jens-Frederik Nielsen som ny regeringsleder.

Den kommende regerings koalitionsaftale blev præsenteret i sidste uge, og den var "meget skuffende", mener KNAPK.

- Det er et klart løftebrud, inden de overhovedet er kommet i gang. De var klokkeklare om, at fiskeriloven ville blive justeret til gavn for fiskerne, siger Vittus Qujaukitsoq med henvisning til Demokraatit.

Han forudser "et ramaskrig" fra de kystnære fiskere og "en kort levetid" for den nye regering.

Af koalitionsaftalen, som mediet Sermitsiaq har gennemlæst, fremgår det, at der skal nedsættes et uafhængigt fiskeriråd, der skal rådgive regeringen.

Og så skal fiskeriloven "observeres konstant", så der kan ændres på "forhold, der er uhensigtsmæssige for fiskerne og for vort lands muligheder for at tjene penge".

I Demokraatits valgprogram til parlamentsvalget lød det, at fiskeriloven "er en dårlig lov", der vil "koste arbejdspladser".

Derfor ville partiet i dialog med fiskerne og fiskerivirksomhederne for at udarbejde en plan for nødvendige ændringer til fiskeriloven.

Politisk kommentator Lars Trier Mogensen, der følger grønlandsk politik tæt, konstaterer, at partierne i den nye regering "grundlæggende er voldsomt uenige" om fiskeripolitik.

- Det her er en politisk tikkende bombe under samlingsregeringen.

For fiskeriet har ikke blot stor betydning for Grønlands samlede økonomi, men også for den grønlandske kultur og små bygders eksistens, forklarer han.

Derfor har skiftende regeringer i mange år ikke "turde" røre ved fiskeriloven.

- Man skal ikke ændre meget på det her, før økonomien kan kæntre i nogle små samfund, hvor det så ikke længere helt er økonomisk bæredygtigt overhovedet at bo og leve, siger Lars Trier Mogensen.

Han forudser, at den nye regering vil forsøge at udskyde spørgsmålet om fiskeriloven.

- Det bliver altså virkelig en svær opgave for Jens-Frederik Nielsen at finde cirklens kvadratur på det her, og det kan meget vel føre til, at samlingsregeringen sprænges.

/ritzau/


Nr. 881 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:27:55

Hus er i nedstyrtningsfare efter bilist brager ind i det Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 58-årig mand er kørt ind i en husmur med sin bil i den nordvestsjællandske by Vig.

Det oplyser vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bechstrøm.

- Det er et solouheld. Han er kørt over togskinnerne, bilen er drejet rundt i en grøft, og han er endt i en husmur, siger vagtchefen.

Ulykken er sket på Egemosevej. Manden er fløjet på hospitalet i en lægehelikopter. Han er uden for livsfare.

Vagtchefen fortæller, at huset er i nedstyrtningsfare på grund af påkørslen.

Der var ingen hjemme, da ulykken skete, og der er ingen andre tilskadekomne.

Brandvæsenet er fremme for at sikre bygningen.

/ritzau/


Nr. 880 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:26:47

Rutte før møde med USA's udenrigsminister: Grønland er del af Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

- Grønland er en del af kongeriget Danmark.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-udenrigsministermødet torsdag og fredag.

Udmeldingen kommer forud for, at USA's udenrigsminister, Marco Rubio, torsdag og fredag deltager i Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles.

Dermed stiller Rutte sig igen på Danmarks side.

Nato-chefen undlader dog at gå direkte i rette med USA's præsident, Donald Trump, der flere gange har fastslået, at han ønsker at få ejerskab over Grønland.

I stedet fokuserer Mark Rutte på Natos rolle for sikkerheden i Arktis:

- Vi ved, hvad der sker i Arktis. Vi ved, at Kina bruger søvejene, der åbner op. Vi ved, at Rusland ruster op i den del af verden.

- Vi arbejder mere og mere sammen om det, og Nato bliver mere involveret. Det er meget vigtigt, siger Mark Rutte.

Selv om Nato står i den usædvanlige situation at et Nato-land - USA - truer et andet Nato-land - Danmarks - territoriale integritet, så er Grønland ikke formelt på programmet for Nato-udenrigsministermødet.

Mark Rutte afviser dog, at han kryber uden om den svære diskussion.

- Jeg ønsker at have fokus på det vigtigste emne her. Det er forsvaret af Arktis. Og det er meget mere end Grønland, siger Mark Rutte.

Han peger på, at Danmark igennem Grønland er et ud af syv lande, der er del af det høje nord. I blandt landene er også USA, Canada og eksempelvis Norge og Island.

- Vi har nogle meget seriøse emner, der skal adresseres i fællesskab omkring Kina, der bruger søvejene og Rusland, der ruster op i Arktis.

- Jeg ønsker, at vi fokuserer på det. For det er et emne, der rækker ud over Grønland, siger Mark Rutte.

Det vakte skuffelse i flere europæiske lande, da Rutte for nylig nøjedes med at grine forlegent, da Trump under et møde i Det Hvide Hus foran Rutte og rullende kameraer gentog udmeldingerne om Grønland.

Den tidligere hollandske premierminister står dog i en vanskelig position.

Han skal forsøge at holde sammen på de 32 lande i forsvarsalliancen, hvor intet enkelt land dog er vigtigere end USA, der i kraft af et enormt forsvarsbudget og atomvåben udgør rygraden.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) arbejder på at få et møde i stand med USA's udenrigsminister i forbindelse med Nato-mødet i Bruxelles.

Udenrigsministeriet har dog slået fast, at Grønland heller ikke på dette mulige møde vil være et emne.

I stedet vil Løkke og Rubio - i tilfælde af at mødet bliver til virkelighed - fokusere på at tale om situationen i Ukraine samt europæisk sikkerhed, oplyste Udenrigsministeriet tirsdag.

/ritzau/


Nr. 879 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:17:48

Analyse: Putins skyggekrig mod Europa er mangedoblet – det er forsvaret ikke Tryk Her
Analyse: Putins skyggekrig mod Europa er mangedoblet – det er forsvaret ikkeEuropa er under intensiv...
Nr. 878 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:17:45

Hemmelig lydfil fra skandalebosted: Går amok på ung kvinde med autisme Tryk Her

Nr. 877 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:15:00

Militærjunta annoncerer våbenhvile i Myanmar Tryk Her

Nr. 876 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:14:00

Tesla-salget faldt med 13 procent i første kvartal Tryk Her

Nr. 875 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:13:15

Kongeparret afsluttede fransk statsbesøg i Notre Dame med Macron Tryk Her

Tryk for at læse mere

Side om side trådte kong Frederik, dronning Mary, franske præsident Macron og præsidentfrue Brigitte Macron onsdag ind i den historiske Notre Dame-katedral i hjertet af Paris.

Her blev de vist rundt af katedralens rektor og ærkepræst, Olivier Ribadeau Dumas, og fik syn for det genopbygningsarbejde, der har været i fuld gang, siden katedralen brændte i 2019.

Besøget i Notre Dame var sidste officielle punkt på programmet på kongeparrets tre dage lange statsbesøg i Frankrig.

På pladsen foran katedralen var flere danskere og franskmænd stimlet sammen for at se det danske kongepar og det franske præsidentpar ankomme til kirken.

I den nye Notre Dame-katedral er der nu indbygget sikkerhedsforanstaltninger, som skal hindre en gentagelse af branden.

Der er lavet sprinkleranlæg, og sektionerne af træ er blevet adskilt, så en ny brand ikke kan brede sig så let.

Kong Frederik har gennem besøget givet udtryk for, at han så frem til at besøge katedralen.

Han nævnte katedralen som et strålende eksempel på modstandsdygtighed tirsdag i en tale i forbindelse med statsbesøget.

- Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa - inklusive Danmark - er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, sagde kongen.

Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som "vi har kært", når det er nødvendigt.

Med det afsluttede besøg i Notre Dame onsdag er kongeparrets statsbesøg i Frankrig slut.

Her har kongeparret været vidt omkring med en sejltur på Seinen, erhvervskonference i Paris' gamle børs, Palais Brongniart, et besøg på en militærvirksomhed og gallamiddag på det franske præsidentpalads Élysée.

/ritzau/


Nr. 874 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:02:08

Myanmars militærjunta erklærer midlertidig våbenhvile efter jordskælv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Myanmars militærjunta annoncerer onsdag en midlertidig våbenhvile efter et stort jordskælv fredag ramte landet.

Det oplyser juntaen i en udsendelse på stats-tv ifølge Reuters.

Flere ngo'er har efter jordskælvet påpeget, at situationen i landet er særlig svær.

For ud over sammenstyrtede bygninger, ødelagte veje og en generel mangel på basale forsyninger er landet præget af kampe mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

Uroligheder og sammenstød mellem parterne har domineret landet siden 2021, hvor militæret gennem et kup tog magten i landet, og kampene er indtil videre fortsat flere steder i landet trods jordskælvet.

Søndag oplyste oprørsgruppen Folkets Forsvarsstyrker (PDF), at de ville holde to ugers delvis våbenhvile i de områder af Myanmar, der blev ramt af jordskælvet.

Men landets militærjunta har indtil i dag ikke udmeldt pauser i kampene.

Jonas Nøddekær, der generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, bekræftede i en skriftlig udtalelse til Ritzau onsdag middag, at juntaen hidtil har fortsat bombardementerne af oprørsgrupperne.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at civile og humanitære aktører udsættes for fare, sagde Nøddekær inden meldingen om våbenhvile.

- Forholdene i Myanmar er ekstremt vanskelige - både logistisk på grund af jordskælvet og sikkerhedsmæssigt på grund af den igangværende konflikt.

Tirsdag blev en konvoj fra kinesisk Røde Kors desuden ramt, af hvad juntaen har beskrevet som varslingsskud fra dets soldater.

2886 er døde i jordskælvet i Myanmar, oplyser det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge Reuters.

Desuden er 4639 personer såret og 373 savnes fortsat.

Det forventes, at antallet af omkomne fortsat vil stige i de kommende dage.

/ritzau/


Nr. 873 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:00:03

Rubio lander i Bruxelles mens spændinger mellem USA og Europa stiger Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, vil have kontrol over Grønland, lægge told på europæiske varer og presse Europa til at betale mere for egen sikkerhed.

Mens spændingerne over Atlanten stiger, deltager USA's udenrigsminister, Marco Rubio, torsdag og fredag i forhandlinger mellem Nato-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

Det sker som forberedelse til Nato-topmødet i juni i Haag.

Læs om de centrale spørgsmål her:

* Får udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) et møde med Rubio?

Løkke bekræftede tirsdag, at der arbejdes på at få det første danske møde med Rubio i stand, men det vil blive uden fokus på Arktis og Grønland.

Trumps gentagne trusler om, at USA "vil få Grønland" har ellers ført til åben konflikt mellem USA og Danmark.

Der er dog et stort ønske i Nato om at undgå at splitte alliancen med nye kontante meldinger. Forventningen er, at konflikten mellem USA og Danmark ikke skal løses i Nato-regi.

Desuden har Natos generalsekretær, Mark Rutte, i europæiske øjne gjort sig uheldigt bemærket ved at grine forlegent, da Trump under et møde i Det Hvide Hus foran Rutte og rullende kameraer gentog udmeldingerne om Grønland.

En presset Rutte forsøger nu at holde sammen på de 32 lande i forsvarsalliancen, hvor intet enkelt land er vigtigere end USA, der i kraft af et enormt forsvarsbudget og atomvåben udgør rygraden.

I stedet for Grønland ventes det, at Løkke og Rubio vil tale om Ukraine og europæisk sikkerhed.

* Hvad kan Rubio fortælle om forhandlingerne om fred i Ukraine?

Den amerikanske udenrigsminister forventes på mødet at briefe de allierede om USA's forhandlinger.

De går ikke godt, hvis man skal tillægge Trumps seneste vredesudbred på tv-stationen NBC vægt.

Søndag fortalte Trump NBC, at han var "pissesur" på Putin, som har afvist det forslag om en fuld våbenhvile i 30 dage, som Ukraine ellers har sagt ja til. Trump truede samtidig Rusland med nye sanktioner på olie.

De europæiske lande håber desuden på mere klarhed over, hvorvidt USA vil være bagstopper for en eventuel tryghedsskabende europæisk styrke i Ukraine efter en fredsaftale.

Trump har gjort det klart, at USA ikke vil sende tropper til Ukraine. Og USA vil heller ikke lade andre landes udsendte styrker være omfattet af Natos artikel 5.

Europæerne håber dog, at USA på afstand vil garantere Ukraines sikkerhed for at afskrække Rusland fra nye angreb.

* Vil Europa tage mere ansvar for egen sikkerhed, og vil USA være en troværdig garant i Nato?

USA forbliver i Nato, lyder det fra Trump. Men der er dyb usikkerhed om USA's rolle i Nato blandt de europæiske lande.

Og den bliver ikke mindre af, at USA fortsat ikke har Matthew Whitaker på plads som den ventede nye Nato-ambassadør.

Det gør det svært for Danmark og andre Nato-lande at tale med det politiske lag i Trump-administrationen ad diplomatiske veje.

Ministrene ventes på mødet at drøfte Trumps krav om, at Europa skal bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Et tal, der virker helt uspiseligt for blandt andre Spanien og særligt Frankrig, der kæmper med gæld og underskud. Truslen fra Rusland har til gengæld sat gang i oprustningen i Polen og de baltiske lande.

Danmark ventes at ramme 3,2 procent med nye investeringer, mens Natos generalsekretær, Mark Rutte, på sin side har talt for 3,7 procent.

Et tal, der kan blive underbygget på Nato-forsvarsministermødet i juni, hvor landene ventes at blive enige om Natos styrkemål inden topmødet i Haag.

Til gengæld håber de europæiske lande, at USA vil være klar til at forsvare Europa i tilfælde af et angreb.

Trump-administrationen ventes at flytte nogle af sine 80.000 soldater i Europa til andre prioriteter. Det kunne være i Stillehavet, hvor Kina i Trumps øjne udgør en trussel.

Hvis USA flytter konventionelle styrker væk, kan Europa med den massive oprustning formentlig dække ind. Til gengæld er Europa dybt afhængig af de amerikanske atomvåben.

Hvis Trump vil stoppe strømmen af historier om, at Nato kan være på vej til at dø, har Europa brug for tilkendegivelser fra Rubio om fortsat amerikansk tilstedeværelse - med atomvåben - i Europa.

/ritzau/


Nr. 872 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 16:00:00

Ny måling: Nej tak til amerikanske soldater på dansk jord Tryk Her
Trods folkelig modstand regner regeringen med at vedtage aftalen i Folketinget inden sommerferien.
Nr. 871 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:58:51

15-årig stak overgrebsmand i nødværge og slipper for straf Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da 33-årige Salim Ahmed Issa dukkede op i en lejlighed på Frederiksberg 13. januar 2024 med en kniv, var det med hensigt om at stikke en dengang 15-årig dreng.

Men i stedet stak drengen, hvilket nær havde kostet Salim Ahmad Issa livet.

Den 15-årige stak ham først i venstre side af brystet og efterfølgende tre gange i ryggen med en anden kniv, inden han forlod lejligheden.

Men den i dag 16-årige dreng skal ikke straffes. Det fastslår Retten på Frederiksberg i en dom, der blev afsagt for nylig, og nu ligger klar på skrift.

Dokumentet fylder 87 sider, og det vidner om en kompleks sag. Både drengen og manden var tiltalt, og selv om drengen egentlig har begået drabsforsøg straffes han ikke.

Det skyldes straffelovens bestemmelse om nødværge.

Retten lægger blandt andet vægt på, at Salim Issa havde indledt et angreb på drengen med kniv, og at drengen ikke kunne undslippe det værelse, hvor han befandt sig.

Det gælder dog kun det første knivstik. For da drengen efterfølgende stak Issa tre gange i ryggen med en anden kniv, overskred han grænsen for nødværge.

Alligevel finder et flertal på to ud af tre voterende i retten, at drengen også er straffri for de knivstik.

Det er han, fordi de var "rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse". Den sidste dommer mente derimod, at han kunne straffes for de knivstik.

Ifølge retten havde Salim Ahmed Issa selv medbragt en kniv til lejligheden, da episoden fandt sted, og han havde til hensigt at udsætte drengen for grov vold. Det skete dog ikke, da drengen stak ham.

Salim Ahmed Issa havde forud for knivstikkeriet begået alvorlige forbrydelser mod drengen.

Det fremgår af dommen, hvor han idømmes to år og seks måneders fængsel som en tillægsstraf til en tidligere dom.

I tre tilfælde forsøgte han i 2023 at udføre oralsex på drengen, der var fyldt 15 år. Han er derfor skyldig i forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Han er også skyldig i frihedsberøvelse, vold og trusler.

Omkring 18. september 2023 kidnappede Salim Issa sammen med flere ukendte medgerningsmænd drengen i Valby. Han slog drengen og truede ham ned en kniv.

Drengen blev kørt rundt i en bil, mens Issa flere gange slog drengen og truede med at slå ham ihjel, inden han blev sat fri.

Den i dag 16-årige dreng slipper dog ikke helt for straf. På et stisystem i Rødovre tvang han i april 2024 en person til at udlevere sin knallert og kørte afsted med den.

Han idømmes tre måneders betinget fængsel. En straf som i udgangspunktet ikke skal afsones.

Begge nægtede sig skyldige i sagen og ønskede at blive frifundet.

Drengen vil ikke anke dommen, oplyser hans forsvarer, Daniel Rosenkilde Larsen. Salim Ahmed Issas forsvarer, Rolf Gregersen, fortæller, at han endnu ikke endeligt har afklaret, om han vil anke.

Også anklagemyndigheden har fortsat et par dage til at beslutte, om den vil anke dommen.

/ritzau/


Nr. 870 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:49:00

Ulovlig ombygning i fredet område koster kassen Tryk Her

Nr. 869 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:44:00

Michael rådgiver danske virksomheder midt i toldkaos: 'De er nervøse, de er frustrerede, de er dybt bekymrede' Tryk Her
Danske virksomheder spørger ifølge rådgiver om ”alternative metoder” til at få varer billigere ind i USA
Nr. 868 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:42:59

Lastbil på tværs spærrer begge kørselsretninger på Øresundsmotorvejen Tryk Her

Tryk for at læse mere

En lastbil er kørt galt og holder på tværs på Øresundsmotorvejen ved afkørsel 20 på Amager.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen.

Begge kørselsretninger er spærret, fortæller han.

- Han (chaufføren, red.) kommer kørende i østgående retning, hvorefter han torpederer autoværnet og ryger helt over i vestgående retnings vejbaner, siger Anders Frederiksen.

Lastbilen, der holder på tværs, og jord og grus spredt ud på kørebanerne spærrer nu alle vejbaner undtagen nødsporene.

- Der er åbnet op i nødsporet i begge retninger for at forsøge at sluse trafikken igennem. Der er stadig massiv kø derude, siger vagtchefen.

Han oplyser, at det vil tage et stykke tid, før trafikken igen kan flyde.

- Nødsporene er langt fra nok til, at man kan undgå kø. Vi opfordrer derfor alle til at søge alternative ruter. Der er meget, der skal ryddes op, siger vagtchefen i politikredsen.

Politiet ved endnu ikke, hvad der har forårsaget uheldet.

Vagtchefen i politikredsen oplyser, at lastbilchaufføren er i live og køres til undersøgelse.

Trafikken er onsdag eftermiddag også ramt af et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen ved Kongens Lyngby, hvor et spor er spærret.

Også et uheld på Motorring 3 i nordgående retning ved Frederiksundsvej har fået beredskabet til at rykke ud.

- Ikke en god dag for trafikken i Storkøbenhavn, skriver Beredskab Øst i et opslag på X.

/ritzau/


Nr. 867 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:42:42

Trump gransker dansk streamingskat – DI frygter øget straf Tryk Her
Trump gransker dansk streamingskat – DI frygter øget strafMens mange lande verden over forsøger at g...
Nr. 866 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:42:42

Trump gransker dansk streamingskat – DI frygter øget smæk Tryk Her
Trump gransker dansk streamingskat – DI frygter øget smækMens mange lande verden over forsøger at gå...
Nr. 865 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:39:55

Ny spillekonsol fra Nintendo kan købes i juni Tryk Her

Tryk for at læse mere

Otte år efter at japanske Nintendo lancerede sin succesfulde Switch-spillekonsol, er afløseren klar.

Nintendo Switch 2 kommer i handlen 5. juni i år og indeholder en lang række forbedringer i forhold til sin forgænger.

Det fortæller Nintendo selv onsdag eftermiddag i en livetransmitteret præsentation.

Switch 2 kommer med en større skærm, mere hukommelse og har forbedret billede og lyd.

Nintendo har også udviklet en ny controller, der også kan fungere som en computermus.

Samtidig muliggør den nye konsol, at man kan tale med sine venner, mens man spiller via en indbygget mikrofon, og man kan også tilslutte et kamera.

Sammen med den nye konsol lanceres et nyt spil i den populære Mario Kart-serie med navnet "Mario Kart World", hvor der bliver mulighed for at udnytte nogle af de nye forbedringer.

Den danske spiludvikler IO Interactive er også repræsenteret på den nye spillekonsol.

Selskabet har en ny version af spillet "Hitman: World of Assassination" klar, som lanceres samme dag som Nintendo Switch 2.

Samtidig løftede selskabet i onlinepræsentationen sløret for, at det nye James Bond-spil med det titlen "Project 007" også udgives til Nintendo Switch.

Det samme er i øvrigt tilfældet med andre spilsucceser som "Elden Ring", "Cyberpunk 2077", "EA Sports FC" og Harry Potter-spillet "Hogwarts Legacy".

/ritzau/


Nr. 864 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:29:00

EU's udenrigschef: Ny georgisk lovgivning kan forhindre EU-medlemskab Tryk Her

Nr. 863 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:26:00

Storebæltsbroen lyser op i orange i aften Tryk Her

Nr. 862 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:23:58

Dagens graf – se, hvordan USA’s toldangreb kan sætte rekord Tryk Her
Dagens graf – se, hvordan USA’s toldangreb kan sætte rekordHvor er vi på vej hen i aften, når USA’s...
Nr. 861 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:23:00

Lastbil er endt i modsatte køreretning på Øresundsmotorvejen Tryk Her

Nr. 860 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:22:00

Søren Pind om sit venskab til Mads Steffensen: Han er min bøje i vandet Tryk Her
Vært Mads Steffensen og tidligere Venstre-minister Søren Pind blev hinandens livsvidner gennem radioprogrammet Mads & Monopolet.
Nr. 859 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:22:00

Søren Pind om sit venskab med Mads Steffensen: Han er min bøje i vandet Tryk Her
Vært Mads Steffensen og tidligere Venstre-minister Søren Pind blev hinandens livsvidner gennem radioprogrammet Mads & Monopolet.
Nr. 858 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:15:00

Her er de tre modeller for det, der kan blive folkekirkens dåbsritual Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dåbskommissionen er netop kommet med sin midtvejsrapport, som rummer en række muligheder for at forny dåbsritualet i folkekirken. Den foreslår tre modeller for et fremtidigt dåbsritual. Her er nogle af de vigtige punkter fra hver model.

Model 1Dette er en revideret version af det nuværende ritual uden mange ændringer.

I den indledende takkebøn foreslår man at ændre "Her og hisset" til "nu og i al evighed".

Men der er også forslag til to indledende bønner, der kan bruges i stedet for den nuværende takkebøn. I den nuværende takkebøn siges det direkte, at man i dåben bliver til Guds børn. Det siges ikke eksplicit i nogle af de nye alternativer til takkebøn, som kommissionen foreslår.

Ifølge dåbskommissionens formand, biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, har man i arbejdet orienteret sig i de bønner, der bruges i dåbsritualer i protestantiske kirker i eksempelvis Sverige, Norge og Tyskland. Her siges det ikke eksplicit, at man i dåben bliver til Guds børn, og det er således ifølge formanden en specialitet i det nuværende danske ritual.

Model 2I dag bruges to bibeltekster i dåbsritualet. Den ene, fra Markusevangeliet, er den bredt kendte, hvor Jesus siger "lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i".

I model 2 foreslås der tre tekster, der også kan bruges i stedet for teksten fra Markusevangeliet. Blandt alternativerne er den tekst fra Markusevangeliet, der handler om Jesu dåb i Jordan.

Kommissionen foreslår også mulige ændringer til den såkaldte dåbsbekræftelse. I dag indleder præsten bekræftelsen med at sige: "Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse."

I model 2 får man også mulighed for at bruge en alternativ bekræftelse: "Du er døbt med vand og Ånd. Gud har nu genfødt dig og fornyet dit liv, og givet dig forladelse for al synd."

Denne model giver også yderligere bud på takkebønner, der kan bruges i stedet for den nuværende.

Model 3Denne har flest forandringer i forhold til det nuværende ritual.

Den nuværende takkebøn indgår, i modsætning til i de to øvrige modeller, slet ikke som en af de mulige indledende takkebønner i model tre. Derimod er der foreslået tre alternativer.

I forhold til model 2 tilføjes der i den tredje model endnu en bibeltekst som muligt alternativ eller supplement til læsningen fra Markusevangeliet om Jesus, der lader børnene komme til sig. Det er et uddrag fra Paulus’ Andet Brev til Korintherne, som hedder: "Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!".

Model 3 giver også endnu et muligt alternativ til dåbsbekræftelsen: "Du er døbt med vand og Ånd, født på ny i Kristus til at leve i tro, håb og kærlighed. Gud har nu båret dig ind i sit liv, så du aldrig kan falde ud af hans favn."

Alle modeller har noget tilfællesI alle modeller foreslås det, at man helt sløjfer det indledende spørgsmål om, hvorvidt barnet er hjemmedøbt.

På samme måde foreslås det i alle modeller, at man skal kunne bruge såkaldt kort tilspørgsel. Det vil sige, at præsten i stedet for skridt for skridt at gennemgå hele trosbekendelsen for hver enkelt dåbskandidat kan forkorte denne til nogle korte led, hvor dåbskandidaten eller dåbsforældrene til hver del svarer "ja!".

Til sidst spørges der "Vil du døbes?".

Kommissionen foreslår, at man – hvis man bruger den korte tilspørgsel – forinden i stedet siger eller synger trosbekendelsen i kirken som led i ritualet.

Kommissionen forudsætter, at man – hvis man bruger den korte tilspørgsel – først lader hele menigheden i fællesskab fremsige eller synge forsagelsen og trosbekendelsen som et led i dåbsritualet.


Nr. 857 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:05:15

Mette Frederiksen mødt med fredsbanner og krav om velfærd Tryk Her

Tirsdag den 1. april var statsminister Mette Frederiksen på besøg i hjembyen Aalborg. På Innovate på Aalborg Universitet var 2-300 studerende inviteret til at høre Mette Frederiksen tale om sikkerhedspolitik og Europas fremtid. De studerende stimlede i god tid sammen indenfor, mens 15 aktivister havde taget opstilling ved hovedindgangen klar til at modtage Mette Frederiksen …


Nr. 856 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:05:00

Slovakiet giver lov til at skyde 350 bjørne efter dødeligt angreb Tryk Her

Nr. 855 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 15:00:35

Udlejer nægtede ulovligt offentligheden adgang til område ved strand Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med kæder, store sten og skilte, der indikerede privat grund, brød en 49-årig ejer af fyrmesterboligen ved Dueodde Fyr på Bornholm loven, da han nægtede offentligheden adgang til naturen ved fyret.

Han er onsdag fundet skyldig i grov overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og planloven ved Retten på Bornholm.

Det skriver netavisen Bornholm.nu.

Manden opførte desuden uden tilladelse en maskinhal, et stuehus og en rundbuehal i det fredede strandmarksområde.

Det sikrede ham en økonomisk gevinst, da han kunne leje ejendommen ud til en højere husleje.

Desuden konfiskerede retten 500.000 kroner fra manden som udbytte for ulovlig udlejning.

Han skal desuden betale en bøde 100.000 kroner, skriver Bornholm.nu.

Sagen tog sin begyndelse i foråret 2018, hvor Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm ifølge TV 2 Bornholm tog kontakt til regionskommunen.

14. maj samme år anmeldte Bornholms Regionskommune ejeren af grunden for at have hindret den offentlige adgang. Han blev bedt om at fjerne skiltene.

Kommunen mente, at skiltene med deres røde kant indikerede, at det var offentlige skilte.

Det gav retten kommunen medhold i, og manden skal nu fjerne den ulovlige skiltning på grunden senest 1. maj i år.

Sker det ikke, skal han betale 3000 kroner i tvangsbøde månedligt.

Manden skal desuden få lovliggjort de ulovligt opførte bygninger. Det vil koste ham 20.000 kroner per uge, indtil det er bragt i orden, skriver Bornholm.nu.

/ritzau/


Nr. 854 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:57:55

Danmarks første kvindelige akademiker og læge æres med statue Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarks første kvindelige læge hædres med statue til 750.000 kroner.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Universitetet rejser en statue af Nielsine Nielsen, som var den første danske kvinde, der blev akademiker. Statuen markerer samtidig 150-året for kvinders adgang til universitet.

Københavns Universitet og Medicinsk Museion har modtaget 750.000 kroner fra Statens Kunstfond til at opføre statuen.

Ifølge pressemeddelelsen er statuens formål at inspirere studerende, forskere og offentligheden.

- Vi arbejder stadig for lighed - også på universitetet - og det gør for kvinder en forskel at kunne spejle sig i en rollemodel som Nielsine Nielsen, siger Bente Merete Stallknecht, dekan ved det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.

Nielsine Nielsen blev født i 1850 og voksede op i Svendborg. Hun ville være læge, men det var en uddannelse, der dengang var forbeholdt mænd.

Trods den modstand hun mødte, kæmpede hun sig ind i uddannelsessystemet og blev den første kvindelige læge i Danmark.

Nielsine Nielsen blev optaget på Københavns Universitet i 1875 op til hun fik sin studentereksamen. I 1885 blev hun landets første kvindelige læge.

Kurator ved Medicinsk Museion Anne-Sofie Stampe siger i pressemeddelelsen, at forhåbningerne med statuen er, at den kan starte samtaler om repræsentation og ligestilling i dag og i fremtiden.

- Hendes kamp for adgang til universitetet var startskuddet på en udvikling, der stadig er i gang. Med denne statue ønsker vi at skabe et samlingspunkt for dialog om kvinders rolle på universiteterne, i sundhedssystemet og i samfundet generelt, siger Anne-Sofie Stampe.

Statuen forventes at stå færdig senest i 2026. Der er endnu ikke udpeget nogen kunstner til at udføre opgaven.

/ritzau/


Nr. 853 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:54:03

Influenzasmitten er ved at slippe sit tag i danskerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Meget tyder på, at influenzasæsonen går på hæld, og at den og andre luftvejssygdomme er ved at klinge af.

I hvert fald viser Statens Serum Instituts (SSI) overvågning, at antallet af påviste influenzatilfælde er faldet hen over den seneste uge.

Det er fjerde uge i træk, at influenzasmitten er aftagende.

Smitteniveauet for influenza karakteriseres dog fortsat som værende "højt", og er det næsthøjeste, der er registreret på dette tidspunkt af året siden 2020, hvor influenzaen først toppede i slutningen af marts.

Også når det gælder RS-virus og mycoplasma er smitten og antallet af indlæggelser faldende.

Til gengæld ser covid-19 ud til at holde stand. Smitten befinder sig nogenlunde på samme niveau som de seneste uger, men både antal påviste tilfælde og antallet af indlæggelser karakteriseres som værende på "lavt" niveau.

SSI opsummerede for nylig den igangværende influenzasæson som en af de mest intense de senere år.

Men fordi 85 procent af landets plejehjemsbeboere og 76 procent af samtlige herboende over 65 år har ladet sig vaccinere, har antallet af alvorlige sygdomsforløb kunnet begrænses.

Derfor har antallet af hospitalsindlæggelser også kunnet reduceres markant.

/ritzau/


Nr. 852 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:51:11

Børsens byggehold kan med ny aftale suge mere viden fra Notre Dame Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den franske kulturminister, Rachida Dati, har onsdag givet det symbolske håndtryk og sat underskrift på en kulturarvsaftale mellem Danmark og Frankrig.

Det er sket, kort inden at det danske kongepar besøger den mere end 860 år gamle Notre Dame-katedral i forbindelse med et dansk statsbesøg i Frankrig.

Den katolske katedral Notre Dame spiller en stor rolle i den nye kulturarvsaftale, som Lars Løkke Rasmussen har underskrevet på vegne af det danske kulturministerie.

For den forpligter i forhold til at prioritere vidensdeling mellem Frankrig og Danmark vedrørende genopbygningen af Notre Dame og den danske Børsen i København.

Det siger Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, som ejer Børsen.

Han afviser, at der blot skal være tale om en værdiaftale, der ikke er yderligere konkret.

- Det er reelt det her, og det kommer til at have stor betydning for vores genopbygning af Børsen, siger han og understreger, at franskmændenes erfaring fra genopbygningen af Notre Dame er "guld værd".

En del af holdet bag genopbygningen af Børsen skal til Paris inden for den nærmeste fremtid, hvor der vil foregå møder på "toplederniveau", siger Brian Mikkelsen.

- Der er det jo en helt anden form for diskussion og udlevering af materialer og diskussioner, fordi vi får lavet den her aftale, siger han og fortsætter:

- Det giver et grundlag for et endnu mere forpligtende samarbejde. De her slags aftaler giver en legitimitet og mulighed for, at man kan prioritere samarbejdet med os.

Da Børsen brændte i april sidste år - fem år efter at Notre Dame stod i flammer - gik der ikke lang tid, før at Brian Mikkelsen og Dansk Erhverv lovede, at Børsen skulle genopbygges.

Hurtigt blev øjnene rettet mod Paris, der på det tidspunkt næsten var klar til at genåbne den gamle katedral igen efter genopbygningen.

I den nye Notre Dame-katedral er der blandt andet indbygget sikkerhedsforanstaltninger, som skal hindre en gentagelse af branden.

Der er lavet sprinkleranlæg, og sektionerne af træ er blevet adskilt, så en ny brand ikke kan brede sig så let.

/ritzau/


Nr. 851 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:48:19

Myndigheder i Gaza: Ni børn døde i israelsk angreb på FN-bygning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels hær, IDF, har onsdag angrebet en FN-bygning i Gaza, skriver nyhedsbureauet AFP.

Målet for angrebet var ifølge IDF Hamas militante i et kommando- og kontrolcenter, der blev brugt til at koordinere terroraktivitet.

Det oplyser hæren i en udtalelse ifølge mediet.

Over for AFP bekræfter IDF, at der lå en FN-klinik i den bygning, der blev angrebet.

Ifølge myndigheder i Gaza er 19 mennesker blevet dræbt i angrebet, herunder ni børn.

FN har ikke bekræftet angrebet.

I alt er 53 mennesker onsdag blevet dræbt af israelske angreb i Gaza, oplyser Gazas sundhedsministerium ifølge Reuters.

Angrebet på FN-bygningen kommer samme dag, som Israel har annonceret en stor udvidelse af dets militære operationer i Gaza.

I en udtalelse fra den israelske forsvarsminister, Israel Katz, uddybes det, at militæraktionens formål er at indtage store landområder i Gazastriben.

Soldater vil rydde områderne "for terrorister og infrastruktur" fremgår det af udtalelsen ifølge det israelske medie The Times of Israel.

Områderne vil herefter blive gjort til såkaldte israelske sikkerhedsområder.

Som følge af den udvidede militærindsats vil store dele af Gaza's befolkning endnu en gang blive beordret evakueret.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke områder det israelske militær vil forsøge at tage kontrol over i Gaza.

Mandag beordrede det israelske militær byen Rafah og omkringliggende landsbyer i den sydlige del af Gaza evakueret.

Evakueringsordren kom efter det israelske militær havde meldt ud, at det ville udvide sin offensiv i Gaza omkring byen Rafah, der ligger lige på grænsen til Egypten.

Formålet var ifølge IDF at etablere en bufferzone langs grænsen mellem Gazastriben og Israel, lød det.

/ritzau/


Nr. 850 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:45:47

50 timers video skal sende toprockere i fængsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

I omegnen af 50 timers optagelser fra overvågningskameraer, blandt andet fra Café SeSa på havnen i Ishøj, skal danne grundlag for at varetægtsfængsle ti mænd, som er sigtet for at have videreført rockergruppen Bandidos trods et midlertidigt forbud.

Det er senioranklager Julie Solhøj fra National enhed for Særlig Kriminalitet, som onsdag ved Retten i Glostrup fortæller om det materiale, som indgår i sagen mod mændene, som sidder fordelt rundtom i retslokalet flankeret af deres forsvarsadvokater.

Materialet dokumenterer blandt andet, hvordan flere af mændene den 7. januar ankom til Café SeSa og gik ind gennem en personaleindgang angiveligt for at holde et møde på førstesalen.

Det er politiets opfattelse, at der var tale om et såkaldt P-møde - et præsidentmøde - i rockergruppen Bandidos. Ved mødet deltog ledende repræsentanter fra de forskellige lokale Bandidos-afdelinger.

Julie Solhøj fremlægger en politirapport. Af den fremgår det, at der ved mødet 7. januar efter politiets opfattelse deltog 16 personer. Derudover opholdt syv personer sig i området, hvor de agerede en form for vagter.

Mødet er et af fire, hvor de ti mænd er sigtet for at have deltaget i et eller flere, som politiet mener var møder i regi af rockerklubben Bandidos. Klubben blev midlertidigt forbudt i maj 2024, og det er strafbart at videreføre den.

Mændene nægter sig skyldige i at have videreført Bandidos. Men at de har en tilknytning til gruppen er der ikke tvivl om.

En af dem erkender tilmed gennem sin advokat, Torben Brøndum Rasmussen, at han tidligere har været præsident for en lokal afdeling, men at han ikke er det længere.

Derudover har Julie Solhøj og hendes kollega fremlagt en række såkaldte observationsrapporter, hvor politiet ved forskellige lejligheder har observeret de sigtede i forskellige sammenhænge.

Det drejer sig blandt andet om flere begravelser af Bandidos-medlemmer og et motorcykeltræf i Bologna i Italien.

Politirapporterne og sagsmaterialet i øvrigt fylder adskillige sider. Ved indledningen af onsdagens retsmøde fortalte den ene anklager, at der i sagen indgår en fil på knap 1700 sider og en anden fil mere end 200 sider.

Anklagemyndigheden vil have mændene varetægtsfængslet, fordi der er risiko for, at de på fri fod vil fortsætte med den ulovlige videreførelse af Bandidos ved at mødes.

En af rapporterne i sagen refererer oplysninger fra en meddeler, som til politiet har fortalt, at de såkaldte P-møder foregik hver måned. Den første tirsdag i måneden.

Sigtelserne, som fremlægges onsdag i retten, handler om møder på Ishøj-caféen i januar, februar og marts samt et møde tirsdag den 1. april på en østjysk kro. Der var i forbindelse med det møde, at de ti blev anholdt.

Endnu har de to anklagere ikke fremlagt materiale i forbindelse med mødet 1. april, hvor mændene blev anholdt.

Julie Solhøj har dog tidligere på dagens retsmøde oplyst, at man i den forbindelse beslaglagde 145.000 kroner, som politiet mistænker er penge, der hører til i Bandidos' kasse.

Onsdagens retsmøde ventes at fortsætte til ud på aftenen.

/ritzau/


Nr. 849 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:45:00

Finans Danmark lukker brancheforening – medlemmer undrer sig Tryk Her
Finans Danmark lukker brancheforening – medlemmer undrer sigDet var uden indblanding fra Investering...
Nr. 848 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:40:00

Stor aktion mod pædofilinetværk: 79 personer anholdt Tryk Her

Nr. 847 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:35:35

Tryg og Alm. Brand 11 mia. kr. mindre værd efter trusler om konkurrenceindgreb Tryk Her
Tryg og Alm. Brand 11 mia. kr. mindre værd efter trusler om konkurrenceindgrebDe børsnoterede forsik...
Nr. 846 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:35:35

Tryg og Alm. Brand 11 mia. kr. mindre værd efter trusler om konkurrence-indgreb Tryk Her
Tryg og Alm. Brand 11 mia. kr. mindre værd efter trusler om konkurrence-indgrebDe børsnoterede forsi...
Nr. 845 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:34:51

Direktør forsvarer dyrere forsikringer for trofaste kunder: “Det er rimeligt” Tryk Her
Direktør forsvarer dyrere forsikringer for trofaste kunder: “Det er rimeligt”Det er rimeligt, at ops...
Nr. 844 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:28:55

Tre banker i krise på tre dage – planer blev sat på prøve i øvelse Tryk Her
Tre banker i krise på tre dage – planer blev sat på prøve i øvelseMandag morgen begyndte det stille...
Nr. 843 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:28:55

Stor øvelse: Tre banker i krise på tre dage Tryk Her
Stor øvelse: Tre banker i krise på tre dageMandag morgen begyndte det stille med en uro i pengemarke...
Nr. 842 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:25:00

Verdensvævet, tylle tv og mindepind. Hvad skal vi gøre med de mange engelske udtryk? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fintune. Fluffy. Aligne. Onboarding.

Strømmen af engelske og måske især amerikanske ord og udtryk  ind i det danske sprog – og ind i Den Danske Ordbog – er nu blevet så voldsom, at De Konservative har lagt op til en ny sproglov. Og et særligt sprogråd, der skal komme med forslag til fordanskning af de mange udenlandske udtryk. 

"Jeg undrer mig over, at man bare ukritisk og lidt passivt optager de ord. Derfor foreslår vi, at Danmark skal have en sproglov, så vi ikke bare har en passiv tilgang til det danske sprog, men at vi udvikler og finder på nye danske ord, når vi bliver påvirket fra udlandet." Sådan har retsordfører Mai Mercado (K) udtalt i P1 Morgen.

Som et af mange eksempler på ord, der kan være svære at gennemskue for mange danskere, peger hun på stealthing, som politikere er på vej til at lovgive om.

Endnu har stealthing ikke fundet vej til de danske ordbøger, men på Wikipedia bliver det forklaret som "et seksuelt overgreb, hvor en person under et samleje med kondom fjerner kondomet, uden at sexpartneren opdager det og dermed heller ikke har givet samtykke til fjernelsen".

Ordet stealthing har eksisteret på engelsk siden 1950'erne og har egentlig betydet "at bevæge sig i hemmelighed eller skjult".

Nogle kender sikkert udtrykket fra en ganske bestemt type fly, som er væsentligt sværere end andre at fange på radar, og på engelsk kan man også være stealthy i betydningen snigende, diskret.

Hvad kunne stealthing hedde på mere let gennemskueligt dansk?

Nogle har foreslået kondomsnyd, kondombedrag eller kondomsvindel, men måske stopper det ikke her.

For hvis loven om stealthing ender med også at kunne ramme kvinder, der har snydt med p-piller, er præventionsbedrageri måske mere på sin plads – selv om man godt kunne ønske sig en mere både præcis og mundret betegnelse.

Smilefjæs og madmølleDet er langt fra første gang, danskere prøver at forvandle engelske udtryk til dansk. For år tilbage forsøgte man at få os til at droppe udtrykket akvaplaning (den situation, hvor en bil glider på en våd kørebane, når bilens dæk ikke er i stand til at presse vandet væk) for i stedet at sige dækslip. Uden held.

De første år med digital post kaldte vi det e-post og e-breve – i dag mailer vi det hele, ligesom vi downloader, hvor nordmænd laster ned og svenskere nedlader.

I det hele virker det, som om nordmænd kun under protest tager engelske ord ind i sproget. På norsk hedder smiley, som vi kender fra smiley-ordninger på spisesteder, smilefjæs, og en food processor hedder en madmølle. Og en tablet (den kendte, flade, håndholdte computer) er et netbræt.

Mai Mercado har peget på, at nordmænd kalder usb-stik for mindepind, der i virkeligheden er en direkte oversættelse af det engelske memory stick.

Hun undrer sig over, at fintune er kommet med i ordbogen – mest fordi det er endt med at blive en blanding af dansk fin og engelsk tune (hvor hun går mere ind for finstemme), og af andre ord, hvor hun efterlyser danske udtryk, kan nævnes forretningsudtryk som aligne og onboarding.

Har du tyllet tv?Her er en meget hurtig liste over, hvad i det mindste nogle af de mange engelske ord og udtryk kunne hedde på dansk:

Aligne – rette ind, justere, sætte på linje.Best practice – bedste fremgangsmåde.Binge (at sidde og se mange afsnit af en tv-serie på kort tid) – at tylle tv. Bingewatche er at tylle tv. "Jeg har ikke gjort andet de senere dage end at tylle tv".Debunke – afkræfte.Hangry (at være sulten og vred på én gang, en blanding af hungry og angry) – måske multen? Det spiller på kendte danske ord som mut, muggen og sulten og minder samtidig om mulden.Onboarding – introduktionsforløb.Overrule – underkende.Skills – faglige færdigheder.Bramfri og faldskærmPå dansk har der i hvert fald før i tiden været stolte traditioner for at bygge videre på de ord og udtryk, som vi har i forvejen – sådan som videnskabsmanden H.C. Ørsted (1777-1851) kæmpede for ved på egen hånd at udvikle over 2000 ord.

Idéen hos Ørsted var, at ordene ikke måtte stride mod sprogets natur, de skulle være korte og ikke være vanskelige at udtale.

Blandt hans opfindelser er først og fremmest ordene ilt og brint, men også rumfang, vægtfylde, gnidningsmodstand, fortætning, faldskærm, udstråling, ildsjæl, luftforandring, udtryksform, bramfri, foretagsom, autoritetstro, tankeeksperiment og sammenhængskraft – og så naturligvis en stribe, der aldrig er slået an, blandt andre himmelmekanik, gærighedsånd, kernefuld, kløgtværk og slutværk.

De fleste har nok også glemt, at det på dansk hedder fjernsyn, fordi det er en direkte oversættelse af television – efter dels det græske ord tele, langt væk, dels vision, syn – langtvæksyn.

Sømløs og verdensvævI 2000 udgav sprogmagister Kirsten Rask "Sprogrenserordbogen", hvor hun lægger op til at lade seamless og roadmovie erstatte af henholdsvis sømløs og på tur-film, og hun har gjort samme erfaring som Ørsted og andre aktive sprogbrugere: noget slår an, andet gør ikke.

Et sprognævn vil muligvis støde ind i samme udfordringer: At man godt kan foreslå, at det bør hedde eksempelvis forretning, specialkunnen og holdudvikling, men hvad nytter det, hvis brede – og stadig bredere – dele af befolkningen bliver ved med at kalde det business, knowhow og teambuilding?

Og lad så islændingene få det sidste ord. De har i årtier – i hvert fald på regerings- og politikerplan – kæmpet for at holde engelske ord ude af sproget for i stedet at bygge videre på de udtryk, der befandt sig i værktøjskassen i forvejen. Derfor har de i dag det vel nok mest poetiske ord, man næsten kan forestille sig for internettet, nemlig verdensvævet. Og hos dem hedder det i øvrigt ikke en komet, men en halestjerne.


Nr. 841 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:25:00

Britiske politikere vil forbyde udstillinger af mumier og moselig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Grauballemanden er vel nok en af de mest kendte museumsgenstande i landet, men er det forsvarligt at udstille en død mand, som ikke har givet samtykke til det? Og hvad med de mange mumier på verdens museer?

Flere britiske parlamentsmedlemmer foreslår på baggrund af en ny rapport at forbyde museer at udstille rester fra afdøde mennesker og hele kroppe, herunder moselig, mumier, fostre og knogler.

"Det er uetisk at udstille menneskelige efterladenskaber, især når der ikke er givet samtykke," siger Bell Ribeiro-Addy til The Guardian. 

Hun er medlem af Storbritanniens parlament for partiet Labour og har været med til at udarbejde rapporten og dens anbefalinger.

På British Museum i London er adskillige mumier udstillet, men ifølge politikeren bør museet lukke udstillingen. Bell Ribeiro-Addy mener også, at mumierne bør sendes tilbage til deres oprindelsesland.

Sidstnævnte handler ifølge Labour-politikeren i høj grad om at gøre op med Storbritanniens fortid som kolonimagt. I rapporten påpeges det, at flere af de kropsdele, der i dag udstilles på britiske museer, stammer fra slaver, og at de kan være fremskaffet på ulovlig vis.

Nogle museer har allerede fjernet kropsdele fra deres udstillinger. Det gælder for eksempel britiske Pitt Rivers Museum i Oxford, som blandt andet har fjernet en mumie og sydamerikanske skrumpehoveder, skriver DR.

I dag udstilles mumier på Nationalmuseet i København, og det har museet tænkt sig at blive ved med.

"Uanset om det er vores egne danske moselig eller andre, så skal vi selvfølgelig sikre, at folk oplever en respektfuld fremstilling," siger forskningschef Christian Sune Pedersen til DR.

Museumsinspektør på Glyptoteket i København Tine Bagh fortæller DR, at museet kun udstiller tildækkede mumier af hensyn til de afdøde personer.

For nylig har Kristeligt Dagblad beskrevet en udstilling af konserverede kropsdele, som har været på turné i Danmark. Men firmaet bag ville ikke oplyse, hvor kropsdelene stammede fra, og om de afdøde havde givet samtykke til at blive udstillet.

Det fik flere folketingspolitikere til at kritisere firmaet. Kulturordfører Mogens Jensen (S) kaldte udstillingen "etisk uforsvarlig".


Nr. 840 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:25:00

Amnesty om Netanyahus Ungarn-besøg: 'Som medlem af ICC skal Ungarn arrestere ham' Tryk Her
Det er første gang, at den israelske premierminister besøger et ICC-medlemsland, siden arrestordren blev udstedt.
Nr. 839 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:17:00

Toldere fandt flere kilo stoffer blandt hundefoder Tryk Her

Nr. 838 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:14:25

CIP Fonden henter chefer fra Better Energy og Cowi Tryk Her
CIP Fonden henter chefer fra Better Energy og CowiCIP Fonden fik tirsdag selskab af to nye chefer. C...
Nr. 837 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:13:47

Ny georgisk lovgivning kan stå i vejen for EU-medlemskab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det georgiske parlament underminerer grundlaget for demokratiet i Georgien, og det kan have negative konsekvenser for landets vej mod EU.

Det oplyser EU's udenrigschef, Kaja Kallas, i en pressemeddelelse.

Tirsdag stemte det georgiske parlament en lov igennem om registrering af udenlandske agenter, som ifølge den georgiske regering minder om den amerikanske lovgivning på området.

Ifølge det regeringskritiske medie Civil Georgia kan loven være med til at kontrollere civilsamfundet og pressen. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Den amerikanske lov, som er udgangspunkt for den georgiske, kræver, at lobbyister og advokater skal registrere, hvis de arbejder for udenlandske interesser.

Det gælder ikke medier og organisationer.

Georgiske rettighedsorganisationer advarer imod, at loven i Georgien kan bruges imod organisationer, ngo'er og medier på grund af mangel på demokratiske institutioner i Georgien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Sådanne handlinger er grundlæggende uforenelige med EU's værdier om demokrati, retsstatsprincipper og pressefrihed og langt fra noget, vi ville forvente af et kandidatland, oplyser Kaja Kallas i pressemeddelelsen.

Ifølge Kallas kan loven risikere at stigmatisere borgerrettighedsaktivisters arbejde. Derudover kan den true civilsamfundet, de uafhængige mediers overlevelse og underminere demokratiske beslutningsprocesser.

EU-udenrigschefen skriver, at størstedelen af den georgiske befolkning ønsker at være en del af EU.

Georgien søgte om EU-medlemskab i marts 2022 og fik status som kandidatland i december 2023.

- Georgiens tilbagevenden til et retning, der leder landet hen imod EU-medlemskab, er helt i hænderne på landets myndigheder, skriver Kaja Kallas.

Det kræver blandt andet, at regeringen stopper volden mod civile, løslader uretmæssigt tilbageholdte personer og suspenderer undertrykkende love.

Georgien befinder sig siden et omstridt valg i oktober 2024 i en forfatningskrise. Provestlige oppositionspartier mente, at valget var manipuleret, og det udløste masseprotester.

I november sagde den georgiske regering, at man ønskede at suspendere tiltrædelsesprocessen til at blive et EU-medlemsland indtil slutningen af 2028.

/ritzau/


Nr. 836 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:05:36

Flyboss: Vi advarede Heathrow flere dage før brand Tryk Her
Flyboss: Vi advarede Heathrow flere dage før brandFormanden for en forening, der repræsenterer de 90...
Nr. 835 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 14:04:03

Efter store kvaler vil SF stemme for forsvarsaftale med USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter en oprindelig modstand og store kvaler har SF nu besluttet sig for, at man vil bakke op om den forsvarsaftale, regeringen har indgået med USA.

Dermed vil partiet støtte, at der udstationeres amerikanske tropper og militært materiel på dansk jord.

Det fortæller partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, til DR:

- Når vi alligevel i SF kommer til at sige, at vi synes, at det er nødvendigt med amerikansk militært materiel udstationeret på dansk jord, så er det, fordi vi stadigvæk er super afhængige af USA i Europa og Danmark, når det kommer til vores sikkerhed, siger hun til mediet.

Da regeringen i første omgang indgik aftalen med den forhenværende præsident Joe Bidens administration, var SF kritiske.

Udenrigsordfører Karsten Hønge sagde dengang, at det udfordrede Danmarks suverænitet, og at det ville være et skridt i den forkerte retning.

Siden har Donald Trump overtaget magten i USA, og relationen mellem Danmark og USA har udviklet sig dramatisk.

SF ville derfor have en form for sikkerhedsgaranti skrevet ind i aftalen med amerikanerne, hvis de skulle stemme for.

Oprindeligt lød kravet fra SF, at USA skulle love, at de stadig vil være en del af Nato og støtte op om den såkaldte artikel 5 - musketereden, der sikrer et fælles forsvar ved angreb på et Nato-land.

Det står ikke klart, om regeringen nu har fået et sådant løfte fra amerikanerne.

Men det har været nok for SF, at det nu er skrevet ind i bemærkningerne til loven, at der er en gensidig anerkendelse af artikel 5.

Befolkningen er meget splittet, når den i en måling fra analyseinstituttet Voxmeter bliver spurgt, om Danmark bør annullere eller holde fast i aftalen, der blandt andet giver USA lov til at udstationere amerikanske soldater på dansk jord.

Omkring 41 procent svarer, at Danmark bør holde fast i forsvarsaftalen.

Modsat mener 33 procent, at aftalen bør annulleres, mens 27 procent svarer "ved ikke".

/ritzau/


Nr. 834 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:59:09

Derfor bliver Nykredits opkøb af Spar Nord dyrere Tryk Her
Derfor bliver Nykredits opkøb af Spar Nord dyrereNykredit er stadig ikke i mål med opkøbet af Spar N...
Nr. 833 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:58:31

Zoo i København vender underskud til overskud i år med flere besøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Zoologisk Have København har i 2024 øget antallet af gæster og vendt underskud til overskud.

Det skriver den zoologiske have i en pressemeddelelse i forbindelse med sit regnskab for 2024.

Det fremgår, at Zoologisk Have København har haft et overskud på 5,4 millioner kroner i løbet af året. Året før havde haven et underskud på 20,1 million kroner.

- Vi har vist, at Zoologisk Have både er relevant, ambitiøs, og nu har vi skabt grundlaget for fremtidens Zoo som kulturinstitution og naturbevarelsesaktør, siger havens administrerende direktør, Pernille Mehl, i pressemeddelelsen.

Overskuddet er ifølge den zoologiske have opnået gennem målrettet styring af omkostninger, prioritering af investeringer, flere gæster samt øget salg af årskortet.

Antallet af gæster steg med godt 100.000 til over 1,35 millioner i løbet af året.

Samtidig solgte Zoologisk Have København 130.000 årskort, som giver ubegrænset adgang til haven. Det er det højeste antal nogensinde, lyder det.

Ifølge den zoologiske have er det blandt andet fødsler af en række dyreunger, der har tiltrukket flere gæster til parken.

I februar 2024 blev der både født en tigerunge og en elefantunge i den zoologiske have i København.

Nogle måneder senere blev der desuden født to flodhesteunger med 14 dages mellemrum.

Den årlige optælling viser, at der ved udgangen af 2024 var 4034 dyr i Zoologisk Have København fordelt på 217 arter.

Til det hører, at der findes arter i den zoologiske have, som er for små til at tælle. Det gælder eksempelvis en koloni af bladskæremyrer, som bor i oplevelsescenteret Zoolab.

/ritzau/


Nr. 832 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:49:43

Her er dagens mest stigende aktier Tryk Her
Her er dagens mest stigende aktierDer er generel dårlig stemning på det danske aktiemarked onsdag, h...
Nr. 831 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:49:00

Nu melder SF ud: Bakker op om amerikanske soldater i Danmark Tryk Her
SF har tidligere sagt, at aftalen "udfordrer vores suverænitet i Danmark".
Nr. 830 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:49:00

Fristen udløber snart, men der er fortsat millioner af tusindkronesedler i omløb Tryk Her

Nr. 829 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:45:28

Her er dagens mest faldende aktier Tryk Her
Her er dagens mest faldende aktierMange danske aktier er onsdag i rødt, hvor C25-indekset taber 1,2...
Nr. 828 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:45:00

Salget af trykte bøger stiger igen: ”Der er ved at ske et skifte i synet på den trykte bog” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kun fremtiden kan vise, om bogåret 2024 var en undtagelse, eller om året markerer et vendepunkt i historien om det stadigt mere digitale bogmarked. 

Kendsgerningen er i hvert fald, at salget af bøger i Danmark steg med 2,1 procent sidste år efter to år med faldende omsætning, og at salget af trykte bøger steg med hele 3,4 procent, hvilket vil sige, at der blev solgt papirbøger for 37,8 millioner kroner mere  i 2024 sammenlignet med året før, mens det digitale bogsalg er stagneret.

Det fremgår af Danske Forlags årsstatistik, som netop er offentliggjort. Ifølge Christine Bødtcher-Hansen, Danske Forlags direktør, er det imidlertid alt for tidligt at drage konklusioner efter ét godt år for den trykte bog.

"Vi har haft et 2024 med nogle meget stærke trykte titler, som har præget den samlede udvikling, især inden for faglitteratur" siger direktøren, som fremhæver Jens Andersens "Kongeord" fra januar 2024 og Tom Buk-Swientys "Berlin brænder" fra oktober som to udgivelser, mange danskere gerne ville læse i den trykte udgave.

Det samme har gjort sig gældende med flere titler inden for børnelitteraturen, blandt andre Jakob Martin Strids "Den fantastiske bus" fra 2023 og Anders Matthesens "Ternet ninja 3",  som udkom i juni 2024.

Danske Forlag vil imidlertid ikke udelukke, at der er en kurve, som er knækket i forhold til fordelingen mellem på den ene side trykte bøger og på den anden side e-bøger og lydbøger. De digitale bogformater har været markant stigende, men havde i 2024 et fald for første gang siden 2015. 

"Jeg tror, der er ved at ske et skifte i synet på den trykte bog, især i forhold til børn og unge, som kan vende den tilbagegang, vi har set over en årrække. Blandt politikere og bredt i samfundet har der været en del fokus på værdien af at begrænse skærmtid og at fordybe sig i trykte bøger," siger Christine Bødtcher-Hansen.

Hun tilføjer dog, at hvis der er en ny politisk prioritering af trykte bøger på bekostning af digitale bøger og undervisningsmaterialer, så har denne endnu ikke manifesteret sig i tallene for offentlige indkøb. Men der er i 2024 købt trykte bøger til offentlige skoler og biblioteker for 13 millioner kroner ekstra, mens private boghandlere står for en omsætningsfremgang på 24,5 millioner kroner.  


Nr. 827 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:43:00

Trumps toldkrig får Bilwinco i Hjørring til at droppe USA Tryk Her
Det amerikanske marked er ikke interessant, hvis der skal lægges 20-25 procents told oven i varernes pris.
Nr. 826 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:39:00

Kong Frederik besøger fransk militærvirksomhed Tryk Her

Nr. 825 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:33:35

Stadig to millioner af de nyeste tusindlapper i omløb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er kun to måneder til, at tusindkronesedlerne bliver ugyldige som betalingsmiddel.

Alligevel er der fortsat mange af dem i omløb, og de risikerer altså at blive værdiløse for ejeren på et tidspunkt.

En opgørelse, som Nationalbanken har foretaget per 31. marts, viser at der i marts måned blev indleveret tusindkronesedler til en samlet værdi af næsten 300 millioner kroner i bankerne.

Det betyder, at der fortsat er lige knap to millioner tusindkronesedler fra den nyeste serie fra 2009 i omløb.

- Vi ser fortsat et pænt indløb af indkaldte sedler, og i marts indløb for i alt 298 millioner kroner.

- Dermed er mere end 81 procent af de indkaldte sedler kommet ind, og der udestår nu 1,9 milliarder kroner i tusindkronesedler og 2,6 milliarder kroner i ældre serier, siger Niels Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken.

Selv om man ikke længere kan bruge tusindkronesedler som betalingsmiddel efter 31. maj, så er det stadig mulig at få dem omvekslet til kontanter.

Det skal i givet fald i ske i en af de tre særlige Forex-vekselbureauer i Aarhus, Odense og København, der tilbyder at ombytte dem til gyldige sedler.

Den forlængede ombytningsmulighed gælder frem til 31. maj 2026.

/ritzau/


Nr. 824 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:30:00

Investor: Vi står foran en regnskabssæson med store uvisheder Tryk Her
Investor: Vi står foran en regnskabssæson med store uvishederSnart river Donald Trump tæppet væk fra...
Nr. 823 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:28:32

Toldere fandt fem kilo amfetamin i pakke med hundefoder Tryk Her

Tryk for at læse mere

I slutningen af februar fandt toldere mere end fem kilo amfetamin gemt i en forsendelse med hundefoder.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Narkotikaen blev opdaget ved en tilfældig stikprøve på Midtsjælland.

I samme pakke blev der desuden fundet et kilo af stoffet mephdrone, der er et kunstigt fremstillet amfetaminlignende stof.

Stofferne er overdraget til Sydøstjyllands Politi, der står for den videre efterforskning, skriver Toldstyrelsen.

- Smuglerne er opfindsomme, og deres kreativitet stiller nye og øgede krav til os som kontrolmyndighed. Sagen her vidner om, at vores kontrolindsats og særligt vores stikprøvekontrol virker i tæt samspil med blandt andet politiet, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen Jeppe Kjærgaard i meddelelsen.

Sidste år tilbageholdt danske toldere dobbelt så meget amfetamin som året før.

Tolderne finder stoffet i både flydende og fast form hos rejsende i lufthavnen og i containere på havne.

Sidste år registrerede Toldstyrelsen omkring 3300 narkotikasager, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) vidner fundet af narkotikaen om vigtigheden af kontrol med forsendelser, der kommer ind over de danske grænser.

- Når de skruppelløse kriminelle er kreative, skal tolderne også være ekstra vågne. Derfor er jeg også glad hver eneste gang, Toldstyrelsen gennemskuer de kriminelle og stikker en kæp i hjulet på deres kyniske foretagende, siger han i meddelelsen.

Toldstyrelsen kontrollerer pakker på vej til enten private eller virksomheder døgnet rundt.

Pakkerne udtages som led i stikprøver eller baseret på en risikovurdering.

Oplysninger fra andre landes toldmyndigheder eller andre danske myndigheder kan give den danske toldstyrelse et praj om, hvilke pakker der bør tjekkes, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Derudover gør Toldstyrelsen brug af scannere og toldhunde til at udvælge pakker til kontrol.

/ritzau/


Nr. 822 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:27:59

Zoo tester ny strategi til pandaparring efter fejlslagne forsøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

En årelang drøm om at få pandaunger i zoologisk have skal blive gjort til virkelighed.

De seneste seks år har Københavns Zoo forgæves forsøgt at få pandaerne Mao Sun og Xing Er til at parre sig.

En nøje gennemtænkt strategi skal dog forsøge at vende det billede, når hunpandaen Mao Sun forventes at gå i brunst inden for en uges tid.

Det skriver Københavns Zoo i en pressemeddelelse.

I år har dyrepasserne besluttet at lukke pandaerne sammen lige op til brunstperioden.

- Vi har set lidt af den samme adfærd hvert år, hvor han virker interesseret den ene dag og hun den næste, men altså ikke samtidig, siger dyrepasser Nadja Søndergaard.

- Så vi kan håbe på, at de tidligere års forsøg har gjort, at de nu kender hinanden lidt bedre og dermed også er hurtigere til at reagere på hinandens signaler.

Tidligere har dyrepasserne blandt andet valgt at lukke pandaerne sammen flere uger inden hunnens brunst.

I år vil mødet mellem de to pandaer udfolde sig i hunnen Mao Suns anlæg.

I fem dage før sammenlukningen vil de to pandaer blive introduceret ved lågen mellem de to anlæg.

De forsigtige introduktioner til hinanden vil blive fulgt nøje af holdet af dyrepassere.

- Først når hun står rigtigt, det vil sige med svaj i ryggen, helt stille og med løftet hale, lukker vi dem sammen, siger Nadja Søndergaard.

- Vi vil gerne undgå, at hun bliver aggressiv og afvisende over for Xing, da det er en adfærd, vi har set før, og en adfærd, som ikke ligefrem fremmer det romantiske møde.

Pandaerne Mao Sun og Xing Er kom til Danmark fra Kina i 2019 og er udlånt til Danmark i 15 år. Det vil sige frem til 2034.

Dyrene tilhører stadig Kina, og det samme vil være tilfældet for potentielle unger.

De to pandaer er lejet af Kina for et beløb i omegnen af 100 millioner kroner.

De bor i et anlæg, der er tegnet af Bjarke Ingels Group, og som har kostet 160 millioner kroner, som en række sponsorer har doneret til Københavns Zoo.

Der findes pandaer i en række zoologiske haver i Europa, blandt andet i Berlin, hvor et tvillingpar kom til verden i 2019.

Også i Frankrig og Belgien er det lykkedes at få pandaerne til at formere sig i fangenskab.

/ritzau/


Nr. 821 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:27:00

Danmark køber flere våben for 1,2 milliarder kroner Tryk Her

Nr. 820 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:26:00

Motorvej ved Hornstrup åben igen Tryk Her

Nr. 819 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:23:00

Endnu en dom for hvidvask i minkbranchen Tryk Her

Nr. 818 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:18:31

Hæren får 1,2 milliarder til at købe nye våben Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det danske forsvar styrkes nu med endnu flere våben.

Det er blevet besluttet at bruge 1,2 milliarder kroner fra den såkaldte accelerationsfond på nyt og moderne udstyr til hæren.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

- Anskaffelsen af yderligere våben til hærens enheder styrker robustheden og sikrer, at der kæmpes med moderne udstyr.

- Det betyder også, at der kommer flere våben ud til soldaterne, så de er bedre rustet til at træne og bekæmpe fjenden, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

Der er generelt tale om våben, der allerede findes i Forsvaret, og som soldaterne derfor allerede kender.

Det gælder blandt andet tunge og lette maskingeværer, dysekanoner, som er en bærbar kanon, og andre typer panserbekæmpelsesvåben. Altså enhedsvåben, der ikke betjenes af individuelle soldater, lyder det.

- Nye våben - og flere af dem vi allerede har - øger hærens kampkraft og giver vores soldater bedre forudsætninger for at løse deres opgaver.

- Det er efterspurgt materiel, som vil styrke soldaternes muligheder for at kæmpe og vinde over fjenden på en kampplads, der er under hastig forandring, siger hærchef Peter Boysen.

Der indkøbes desuden også kortrækkende dronesystemer med våbeneffekt, og det er en ny kapacitet, der kan gøre en særlig forskel.

- Den type droner har gjort en afgørende forskel på kamppladsen i Ukraine, og det tager vi nu ved lære af, siger Troels Lund Poulsen.

Den nye forsyning af våben finansieres med midler fra Accelerationsfonden, som regeringen etablerede tidligere på året.

Hensigten var netop at sætte gang i oprustningen af Danmarks forsvar.

Der er i fonden afsat 50 milliarder kroner til opbygning af kampkraften. Der er afsat 25 milliarder til udmøntning i henholdsvis 2025 og 2026.

Tirsdag blev det annonceret, at 1,9 milliarder bruges på at indkøbe 130 nye pansrede mandskabsvogne.

Tidligere i marts blev der afsat to milliarder kroner, der blandt andet blev øremærket til ny ammunition og våbenudstyr.

Der blev også afsat midler til at "styrke opgaveløsningen af Forsvarets kerneopgaver". Det er eksempelvis i form af styrket uddannelse og træning af soldater.

/ritzau/


Nr. 817 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:16:00

Universitet rejser statue af Danmarks første kvindelige læge Tryk Her

Nr. 816 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:12:55

Mellemmand i hvidvasksag med minkskind idømt ti måneders fængsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 59-årig mand er onsdag ved Retten i Esbjerg blevet idømt ti måneders fængsel i en sag om hvidvask med minkskind.

Det oplyser Rasmus Gyldenløve, der er specialanklager i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Den 59-årige, der er fra Sydvestjylland, tilstod i retten, at han som mellemmand formidlede køb af minkskind til over en million kroner.

Minkskindene blev betalt med kontanter, der var udbytte fra kriminalitet.

For det arbejde fik han over 62.000 kroner i kommission.

To af månederne skal afsones, mens resten er gjort betinget.

Desuden er de 62.000 kroner, han tjente i kommission, blevet konfiskeret.

Den 59-årige er ikke den første, der dømmes i den omfattende sag om hvidvask med minkskind, som NSK har døbt "Operation Bianco".

En 43-årig kinesisk statsborger, der af Rasmus Gyldenløve anses som hovedbagmanden, blev 10. marts ved en tilståelsessag idømt fem års fængsel for at have indsmuglet 792 kilo hash og at have hvidvasket udbyttet fra salget af hashen gennem handel med minkskind.

Og der er en klar forbindelse mellem den 59-årige og den 43-årige, lyder det.

- De har haft en forretningsmæssig relation gennem nogle år.

- I 2024 kom den her handel, der indebar hvidvask af cirka en million kroner, i stand, siger Rasmus Gyldenløve.

Mandag i den kommende uge skal endnu en sag om svindel med minkskind for retten.

Det foregår i Retten i Glostrup.

/ritzau/


Nr. 815 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:10:51

Mærsk venter vækst i USA men ser toldsituation som uforudsigelig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det danske rederi Mærsk ser fortsat stærk efterspørgsel i USA, men når det kommer til told, er situationen ikke til at forudsige.

Det skriver Mærsk i en global markedsopdatering, forud for at USA's præsident, Donald Trump, onsdag aften dansk tid ventes at lancere en stribe nye toldsatser på varer fra udlandet.

I markedsopdateringen skriver Mærsk, at det fortsat er selskabets primære forventning, at der vil være vækst i USA, men at omskiftelig geopolitik slører sigtbarheden.

- Midt i al tumulten fokuserer vi på nøgleindikatorer som skiftende mønstre for efterspørgsel og kundeadfærd, siger Mærsks kommercielle direktør, Karsten Kildahl, i markedsopdateringen.

- Vi er klar over, at dette kan ændre sig, men vores data viser, at momentum for efterspørgsel fra anden halvdel af 2024 stort set fortsatte ind i første kvartal af 2025, lyder det videre.

Mærsk understreger desuden, at USA har så stor indflydelse på den globale økonomi, at faldende forbrugertillid kan komme til at påvirke forsyningskæder.

- Forbruger, der reagerer på opfattede risici og finansiel usikkerhed, kan i sidste ende føre til forsigtigt forbrug, hvilket igen kan give yderligere ringe i vandet, skriver Mærsk.

Rederiet påpeger selv, at der på nuværende tidspunkt forud for den amerikanske regerings udmelding senere onsdag er stor usikkerhed forbundet med toldsituationen.

- Det lader til at være meget "frem og tilbage", lyder det fra Mærsk.

/ritzau/


Nr. 814 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:00:04

Rusland afviser Trumps Ukraine-forslag og sender topforhandler til USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er over tre år siden, at en højtstående russer senest har været på besøg i den amerikanske forbundshovedstad.

Men nu sker der noget.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og en række personer i hans nærmeste kreds blev pålagt sanktioner af Vesten efter Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022.

En af de sanktionsramte er Kirill Dmitrijev.

Han er nær rådgiver for Putin og en af Ruslands hovedforhandlere i den proces, som USA har sat i gang for at få en våbenhvile i Ukraine.

Nu har USA's udenrigsministerium givet ham et midlertidigt indrejsevisum.

Dmitrijev skal tale om krigen med USA's præsident Donald Trumps særlige forhandler i konflikten, Steve Witkoff, ansigt til ansigt i Washington D.C.

Det rapporterer CNN.

Besøget ventes i denne uge - muligvis allerede natten til torsdag dansk tid.

Den russiske topdiplomat kommer på et tidspunkt, hvor Trump angiveligt har set sig sur på Rusland, fordi der ikke er skred i processen med at få en våbenhvile.

Ukraine har sagt ja til en våbenhvile i 30 dage, men Rusland stejler.

I weekenden brugte Trump gadens sprog, da han til NBC sagde, at han er vred og rasende på russerne.

Men Rusland virker ikke til at give sig trods en vred Trump.

Kreml er stadig imod hans udspil, og både Ukraine og Rusland-kendere beskylder Putin for at trække tiden ud med stadig flere krav.

Sergej Rjabkov, russisk viceudenrigsminister, siger ifølge Tass til det russiske magasin Internationale Anliggender, at Rusland ikke kan acceptere forslaget, som det er.

- Vi tager alle modeller og løsninger, som amerikanerne foreslår, meget seriøst. Men vi kan ikke acceptere det hele i den nuværende form, siger Rjabkov.

- Vi kan se, at der ikke er taget hensyn til vores hovedkrav, nemlig at problemer med forbindelse til rødderne i konflikten skal løses, siger han videre.

- Det er helt fraværende, og det må vi løse.

Dmitrij Peskov, talsmand for Kreml, er ikke mere velvilligt indstillet over for en foreløbig våbenhvile. Eller for den sags skyld mere klar i spyttet.

- Emnet er meget komplekst. Den substans, vi drøfter i forbindelse med en ukrainsk løsning, er meget kompleks. Dette kræver mange yderligere bestræbelser, sagde han tirsdag, da han ifølge Reuters blev spurgt om Trumps vrede og ønsket om, at Rusland indgår aftalen om våbenhvile nu.

Det stod hurtigt klart, da Trump blev præsident den 20. januar, at han ikke kunne skabe fred mellem Rusland og Ukraine på et døgn - eller i hvert fald hurtigt - som han havde sagt i valgkampen.

Men ifølge Reuters gik Trump og hans folk efter en våbenhvile i april eller maj.

Det ser mere og mere sort ud.

Reuters skriver, at Det Hvide Hus og udenrigsministeriet i Washington under en række møder i de seneste dage har erkendt, at Rusland aktivt arbejder imod USA's forsøg på at få en våbenhvile.

Og frustrationen med Rusland er voksende.

Det er ikke klart, hvad Trump-administrationen vil gøre for at presse Kreml. Men en højtstående embedsmand siger ifølge Reuters, at flere sanktioner og øget told mod Rusland kan komme på tale.

/ritzau/


Nr. 813 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 13:00:00

Idræt boomer blandt seniorer: 77-årige Jørgen Sand dyrker fem slags idræt om ugen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Aldrig har flere danskere været medlem af en idrætsforening, viser DIF og DGI's medlemstal for 2024. Næsten 2,5 millioner danskere spiller petanque, fodbold, golf, de fægter, klatrer, skyder eller dyrker en anden form for bevægelse og idræt i en af de 11.017 idrætsforeninger, som er under DIF og DGI.

Jørgen Sand, 77 år i dag, har oplevet fremgangen både som lokal idrætsformand, og så er han et eksempel på den selv. 

Hvor mange idrætter dyrker du?

Mange. Lige nu er det petanque, golf, padeltennis, badminton og seniorgymnastik. Men jeg er nødt til at drosle ned, tror jeg, fordi jeg har et problem med mine knæ. Jeg overvejer at begynde at spille pickleball i stedet for badminton. Det er et amerikansk spil, der spilles på en badmintonbane med et bat og en let plastikkugle med huller i, ligesom dem man bruger til floorball.

Hvorfor er du så aktiv?

I mine unge dage spillede jeg fodbold, håndbold og dyrkede gymnastik, fordi jeg er fra landet, så der var ikke så meget andet at lave. Så blev jeg gift og fik børn og dyrkede ingen idræt i en periode. Da jeg så fik tid igen og skulle til at begynde, røg min akillessene, så håndbold kunne jeg ikke spille. Jeg begyndte på squash og badminton, og petanque har jeg spillet i 30 år. For seks-syv år siden fik jeg konstateret slidgigt i mit ene knæ, og jeg fik at vide, at det bedste, jeg sådan set kunne gøre, var at dyrke mere motion. Nu bruger jeg cirka 16 timer om ugen på de forskellige idrætter. 

Alle aldersgrupper har ifølge tallene fra DIF og DGI haft fremgang i medlemstal, men den største fremgang på 5,8 procent er for aldersgruppen 70+.  Er du overrasket?

Det er jo dem, der har mest behov for det, kan man sige. Og stadig er der mange, som ikke rører sig. Vi har en stor tilgang, men der er jo desværre også mange, som falder fra, når man når vores årgange. Der er ingen i petanqueklubben under 60 år. 

Har I oplevet fremgang i petanqueklubben?

Ja, det har vi faktisk. I dag er vi 48 i klubben, og det er en fordobling på 10 år. Det har noget at gøre med, at vi nu spiller hele året, hvor der før kun var sæson fra påske til efterårsferie. Og vi spiller to gange om ugen i stedet for en. Hvis folk holder pause, er der altid en større sandsynlighed for, at de ikke kommer tilbage igen. 

Hvad virker, når det gælder om at trække folk til idrætsforeningerne?

Det er nok løftet om at leve lidt længere. Og selvfølgelig også samværet. Jeg er også formand for dét, der hedder Spil inde i Svendborg Senior Idræt. Der har vi blandt andet haft en ekstrem fremgang inden for bordtennis. Da jeg kom til for omtrent 10 år siden, var der ét hold i Skårup, som er en forstad til Svendborg. Men så arrangerede vi for nogle år siden et foredrag med en professor fra København, som fortalte om, hvor godt det var at spille bordtennis for både Parkinsons sygdom og demens. Der var rigtig mange, som kom og hørte det foredrag. Så begyndte det at boome. I dag er der syv hold.

Hvad betyder det for dig at være fysisk aktiv?

Det betyder alt muligt; at jeg stadig kan bevæge mig rundt, og at jeg lever endnu. Jeg får en masse ud af det sociale samvær, og det er også væsentligt. Jeg har været lykkeligt gift i mere end 50 år, og min kone laver nogle andre ting. Hun synger og dyrker fysio flow, hedder det vist [træningsform, der øger kroppens bevægelighed], går til foredrag og dyrker haven. 

Dyrker dine børn og børnebørn idræt?

Ja, min datter er en ret ivrig orienteringsløber, og min søn spiller padel og golf. Mit ene barnebarn spiller badminton, og den anden er på idrætsefterskole. 


Nr. 812 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 12:56:35

Kongen hoppede i militærfartøj på fransk besøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere soldat og nuværende konge, kong Frederik, fik set indersiden af et militært køretøj ved et besøg på en af Frankrigs førende militærvirksomheder KNDS.

Det skete i forbindelse med det danske kongepars statsbesøg i Frankrig, hvor forsvar de seneste to dage har været i fokus.

Ved besøget på KNDS, der producerer militært materiel, blev det dansk-franske forsvarssamarbejde også styrket yderligere.

Her indgik den danske virksomhed Sima Innovation, som producerer løsninger til militære køretøjer, en aftale med KNDS.

De to virksomheder har allerede kendskab til hinanden. Kongen fik selv syn for sagen, da han blev præsenteret for KNDS' Caesar-artilleri med Simas såkaldte ringmounts påmonteret.

Et ringmount er et tårn på toppen af militære køretøjer, hvor mandskab bemander de militære køretøjers geværer.

Simas tårne har en vis tyngde, men da de er elektrisk drevet, kan de ved hjælp af en lille knap køres hurtigt rundt og dermed pege hele vejen rundt om køretøjet.

Det tager tårnet otte sekunder at dreje tårnet 360 grader rundt.

Den nye aftale mellem Sima og KNDS er en såkaldt strategisk samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at KNDS vil montere Simas tårne på forskellige KNDS-køretøjer.

- For os er det ret stort at blive den kommercielle standard - det, de (KNDS, red.) går i byen med, hvis kunderne gerne vil have det. Så det er fantastisk, siger Lars Krogh Vammen, der er salgsdirektør i Sima.

Den her aftale er endnu et skridt mod danske Simas femårsplan: At blive førende inden for ringmounts på det europæiske marked.

Generelt har Sima rykket sig tættere på det mål den seneste måned. Foruden aftalen i Frankrig indgik Sima også en aftale med en finsk militærproducent på et statsbesøg i Finland i begyndelsen af marts.

- De aftaler er virkelig gode for os, fordi det giver os en blåstempling. Det betyder rigtig meget for os, og giver os en synlighed, siger Lars Krogh Vammen.

/ritzau/


Nr. 811 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 12:52:22

Her er de lande, der kan blive værst ramt af Trumps told i aften Tryk Her
Her er de lande, der kan blive værst ramt af Trumps told i aftenOnsdag aften kl. 22 dansk tid ventes...
Nr. 810 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 12:46:52

Israel udvider militære operationer i Gaza Tryk Her
Israel udvider militære operationer i GazaIsrael vil udvide landets militære operationer i Gaza. Det...
Nr. 809 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 12:44:31

Grækenland sætter 25 milliarder euro af til forsvar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Grækenland sætter 25 milliarder euro - svarende til 186 milliarder kroner - af til forsvarsbudgettet frem til 2036.

Det oplyser landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, til parlamentet onsdag.

- Planen involverer den mest drastiske transformation af de væbnede styrker i landets moderne historie, siger Mitsotakis.

Ifølge AFP inkluderer transformationen af det græske forsvar blandt andet en "antiluftskyts kuppel".

I græske medier antydes det, at Athen forhandler med Israel om køb af både en forsvarskuppel og antidronesystemer.

Det israelske luftforsvar benytter typisk selv en såkaldte jernkuppel til at forsvare sig mod missiler. Jernkuplen er et avanceret forsvarssystem, som normalt opfanger størstedelen af de missiler, som sendes ind over landet.

Ud over Israel bliver Frankrig, Italien og Norge også nævnt i medierne som mulige sælgere af nye våben til Grækenlands forsvar. Det gælder blandt andet droner, radar og ubemandede fartøjer.

På grund af årtiers spændinger med Tyrkiet, har Grækenland længe brugt mindst to procent af dets bnp, bruttonationalprodukt, på forsvar, sådan som Nato-målet foreskriver.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Med den nye milliardinvestering skal landet ifølge premierministeren spille en nøglerolle i EU's forsvar og bidrage som en af unionens "mest avancerede" hære.

Maria Gavouneli, der er professor i international lovgivning ved universitetet i Athen, kalder Grækenlands forestående transformation for "nødvendig".

- Landet er under den økonomiske krise i det sidste årti og med fastfrysningen af de offentlige udgifter kommet bagud med hensyn til modernisering (af militæret red.), siger hun til nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/AFP


Nr. 808 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 12:21:00

Der er kommet flere bjørne i Norge Tryk Her

Nr. 807 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 12:12:00

Idrættens årlige sundhedstjek er landet: Her er de vigtigste tal Tryk Her
Danmarks Idrætsforbund og DGI har onsdag offentliggjort medlemstallene for 2024 i de mange idrætsforeninger. Dyk ned i tallene her.
Nr. 806 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 12:11:00

Politiet: Toprockere holdt ulovlige Bandidos-møder på kro med grisefilet og flødekartofler Tryk Her
Politiet og anklagemyndigheden kræver ti mænd med tilknytning til Bandidos fængslet.
Nr. 805 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 12:06:05

Aktiestatus: Dårlig stemning inden Trumps toldmelding med GN i bund Tryk Her
Aktiestatus: Dårlig stemning inden Trumps toldmelding med GN i bundUSA's præsident Donald Trumps var...
Nr. 804 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 12:02:23

Virksomheder grubler over forsyningskæder før Trump-melding Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danske eksportvirksomheder vil nøje følge med onsdag aften, når Donald Trump ventes at lancere en stribe nye toldsatser på udenlandske varer.

Det kan ramme en lang række danske virksomheder med mulig told på op til 25 procent på flere varegrupper.

- Det, som mange danske virksomheder sidder og grubler over, er, hvordan Trumps melding kan ramme dem med deres præcise forsyningskæde, siger Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for global markedsudvikling hos Dansk Erhverv.

Derfor går overvejelserne på, om virksomhederne geografisk skal flytte produktionen.

- Virksomhederne kigger på, hvorfra det bedst kan svare sig at sende varerne til USA rent toldmæssigt, siger Michael Bremerskov Jensen.

Tidligere har Trump varslet, at EU rammes af en told på 25 procent på biler, der eksporteres til USA, samt stål og aluminium.

Præsidenten har sagt, at hans toldpolitik handler om at styrke produktionen internt i USA. Samtidig vil han svare tilbage på andre landes told på amerikanske varer.

- Normalt går alting utroligt langsomt omkring told, men nu flyver det hele om ørerne på os. Alle normer er brudt, siger Michael Bremerskov Jensen.

Mange danske virksomheder producerer deres varer i Danmark og sender det herfra til USA.

- Hvis det er tilfældet, kan man ikke undgå den told, vi forventer, Trump vil præsentere, siger han.

En analyse fra marts af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af danske eksportvarer, der er følsomme over for told fra USA, er faldet og er på det laveste niveau i seks år.

Danmarks samlede eksport til USA havde i 2024 en værdi på 366 milliarder kroner.

Kun 17,5 procent af den samlede eksport blev fysisk transporteret fra Danmark til USA - svarende til 64 milliarder kroner.

Det skyldes, at flere danske virksomheder har rykket produktionen til USA og dermed undgår told. Det gælder visse danske medicinalfirmaer.

- I Danmark bliver vi dog ramt indirekte, fastslår Michael Bremerskov Jensen.

Det sker eksempelvis ved, at en dansk virksomhed sender komponenter til en tysk bilfabrikant.

Hvis bileksporten som ventet pålægges toldsatser, vil der blive mindre brug for de danske reservedele, lyder det.

/ritzau/


Nr. 803 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:50:00

Sophia døde i Afghanistan. Nu bliver hun hyldet i USA: 'De var der for at hjælpe os' Tryk Her
I anledningen af 'Women's History Month' hylder talkshow dansk soldat og går i rette med, at Danmark er en dårlig allieret.
Nr. 802 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:47:35

Minister vil gøre strandsurfing lovligt efter forbud Tryk Her

Tryk for at læse mere

Aktiviteten strandsurfing, hvor man kører i specialbyggede vogne på stranden i høj fart, skal være lovlig.

Det siger transportminister Thomas Danielsen (V) til DR.

I slutningen af februar valgte Syd- og Sønderjyllands Politi at begrænse sporten, da man mente, at den kunne være til fare for strandgæster.

For at udføre aktiviteten lovligt, skulle man søge om en særlig tilladelse.

Beslutningen blev mødt af kritik fra blandt andet turismebranchen.

Særligt fra Fanø og Rømø, hvor aktiviteten er udbredt, blev forbuddet mødt med utilfredshed.

- Det er det samme som at nedlægge Grand Canyon, sagde ejer af strandsurferskolen OurStuff på Rømø, Henning Winum Bruun, umiddelbart efter forbuddet til Ritzau.

Men nu vil ministeren altså gøre køretøjerne lovlige igen.

- Jeg kunne jo se sveden på deres pande, fordi det har så store konsekvenser i forhold til aflyste sommerhuse og så videre, da mange turister rejser til området kun for at køre på de her køretøjer, siger ministeren til DR.

Han forventer, at nye regler på området kan træde i kraft i løbet af maj.

- Det kommer til at betyde, at vi kan gennemføre de kunder, vi har booket ind i kalenderen, siger Henning Winum Bruun.

I strandsurfing drives vognene frem af vinden, der rammer vognens sejl. Køretøjet kan derved opnå en høj fart.

Det risikerer at munde ud i alvorlige situationer, lød politiets begrundelse for forbuddet.

- Det kan skabe farlige situationer, når den kørsel foregår på en offentlig strand, hvor gående, cyklister og øvrige brugere af stranden befinder sig, skrev Syd- og Sønderjyllands Politi om forbuddet.

Men ifølge Henning Winum Bruun er der ikke sket alvorlige uheld i hans tid som ejer af en strandsurferskole.

Han mener, at aktiviteten er en spydspids for Danmark og rummer et kæmpe potentiale.

- Vi har ikke bjerge, man kan stå på ski nedad eller bjerge, man kan vandre op ad. Vi er kendt for at være et fladt land med masser af vind, og det skal vi udnytte, tilføjer han.

- Jeg har allerede genansat den første, siger Henning Winum Bruun, der måtte afskedige medarbejdere, da politiet kom med forbuddet.

/ritzau/


Nr. 801 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:39:27

Dommer forbyder identifikation af sigtede i rockersag Tryk Her

Tryk for at læse mere

En dommer ved Retten i Glostrup har onsdag trods protester fra både anklagemyndighed og presse besluttet at beskytte ti mænd med et navneforbud.

De er alle sigtet for at have videreført rockergruppen Bandidos trods et midlertidig forbud mod banden.

Navneforbuddet gør det strafbart at bringe oplysninger offentligt, som vil kunne identificere de pågældende.

De ti mænd blev anholdt tirsdag på Sejet Kro i Horsens Kommune. Ifølge sigtelsen fra National enhed for Særlig Kriminalitet, som senioranklager Julie Solhøj har læst op, efter at navneforbuddet blev nedlagt, var mændene samlet der uden for normal åbningstid.

Flere af mændene har ifølge NSK også deltaget i tre andre møder, som er foregået henholdsvis 7. januar, 4. februar og 4. marts på Cafe SeSa nær kunstmuseet Arken i Ishøj syd for København.

Her har mændene ifølge sigtelsen været samlet i et særskilt selskabslokale, og det er angiveligt sket som led i deres medlemskab af rockerklubben Bandidos.

Klubben blev 22. maj sidste år omfattet af et midlertidigt forbud, som foreløbig gælder indtil Retten i Helsingør har truffet afgørelse om, hvor Bandidos permanent skal forbydes.

Et forbud betyder, at alle aktiviteter, som kan siges at være en videreførelse af gruppen, er strafbare, og det mener anklagemyndigheden, at der er en begrundet mistanke om, at mændene har gjort.

Julie Solhøjs kollega, Tobias Baadsgaard, protesterede på vegne af anklagemyndigheden mod nedlæggelse af navneforbuddet. Det samme gjorde repræsentanter for pressen.

Men dommeren var enig med forsvarsadvokaterne i, at det ville udsætte de sigtede mænd for en unødig krænkelse, hvis deres identitet kom frem.

National enhed for Særlig Kriminalitet har oplyst, at de sigtede mænd menes at have ledende roller i Bandidos. Og blandt andet derfor er der efter anklagemyndighedens og også efter pressenes opfattelse en så betydelig offentlig interesse om sagen, som taler mod et navneforbud.

Flere af forsvarsadvokaterne argumenterede derimod for, at det ville være en tilsværtning af deres klienter, hvis de offentligt blev benævnt som præsident for lokale Bandidos-afdelinger. Og det var sagens dommer enig i.

Onsdagens retsmøde ventes at blive langvarigt, og slutter muligvis først ud på aftenen.

Anklagemyndigheden går efter at få varetægtsfængslet mændene, med henvisning til at der er risiko for, at de på fri fod vil holde flere møder og dermed begå ny kriminalitet.

De sigtede nægter sig skyldige.

/ritzau/


Nr. 800 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:35:00

Elselskab accepterer bøde for ulovligt salg og vildledning Tryk Her

Nr. 799 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:31:00

Regeringen vil afsætte millioner til at opsøge hjemløse på gaden Tryk Her

Nr. 798 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:27:19

Trumps tidligere toprådgiver sender toldvarsel: Han er forretningsmand – ikke politiker Tryk Her
Trumps tidligere toprådgiver sender toldvarsel: Han er forretningsmand – ikke politikerHan har været...
Nr. 797 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:20:00

Palæstinenser om Hamas: ”De behandler os alle som får og slagter os, når de vil” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alt det, Gazas civile befolkning af frygt for Hamas ikke har sagt offentligt siden krigens begyndelse i oktober 2023, bliver nu sagt højt og tydeligt. I kølvandet på den igangværende israelske offensiv og Hamas' tydelige svækkelse protesterer tusinder af palæstinensiske demonstranter nu dagligt mod Hamas i Gaza. Deres budskab er utvetydigt. “Hamas ud af Gaza,” råber de på gaden.

En af demonstranterne er den palæstinensiske advokat Moumen al-Natour. Efter at Hamas for nogle dage siden tog den 22-årige demonstrant Uday al-Rabay til fange, torturerede ham, myrdede ham og derefter slæbte hans lig med et reb og placerede det på fortovet foran al-Rabay-familiens hus, har Moumen al-Natour besluttet sig for at stå frem. Han blev selv taget til fange af Hamas og tortureret i 2019, da der også var sporadiske protester mod Hamas i Gaza. Han modtager ofte trusler fra Hamas og ved, at det er forbundet med akut fare at stå frem og kritisere den terrororganisation, der har styret Gaza med hård hånd siden 2007. 

Men, som andre i Gaza, har han fået nok. En sen eftermiddag i denne uge talte han til en række internationale medier, heriblandt Kristeligt Dagblad, fra Gaza via mødeplatformen Zoom.

“Folk er bange. De ønsker ikke at dø,” siger Moumen al-Natour. 

Bag ham anes nogle af ruinerne i Gaza, og han fortæller, at han befinder sig i nærheden af stranden, fordi det giver ham et signal, der er stærkt nok til at etablere en videoforbindelse.

“Hamas beskylder os alle for at være spioner. De myrdede Uday al-Rabay for nogle dage siden. Men nu siger vi til Hamas, at de skal forlade Gaza. De skal bare ud,” siger han.

Som blodhævn for Hamas' mord på Uday al-Rabay blev en politiofficer fra Hamas forleden likvideret ved højlys dag. Angiveligt af medlemmer af Uday al-Rabays familie. En videooptagelse af likvideringen viser en stor gruppe mænd tømme deres pistol- og geværmagasiner i en civilklædt knælende mand.  

Hadet og foragten til Hamas mærkes også, når Moumen al-Natour taler.  

“Under krigen har Hamas stjålet nødhjælpen og solgt den videre til overpriser på det sorte marked. De bruger civilbefolkningen som skjold. De behandler os alle som får og slagter os, når de vil,” siger han.

Moumen al-Natour fortæller, at han selv måtte betale omkring 2000 dollar, svarende til 13.800 kroner, for et telt til sin familie. Dette til trods for, at telte blev uddelt gratis til fordrevne palæstinensere af internationale hjælpeorganisationer. Også her indikerer han, at Hamas helt bevidst tog nødhjælpsvarer til sig og solgte dem videre for at styrke sig selv på den lidende befolknings bekostning.  

Moumen al-Natour tager afstand fra Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 og fortæller, hvordan Hamas med sin propaganda har forsøgt at få det til at se ud som om, alle i Gaza bakker op om bevægelsen.

“Hamas har et propagandaministerium, som også omfatter medier som [det Qatar-baserede] al-Jazeera. De bragte civile for at fejre kidnapningen af civile israelere. Men det er ikke hele Gaza, der støtter Hamas,” siger Moumen al-Natour.

Han anslår, at omkring 30 procent af Gazas befolkning støttede Hamas før 7. oktober-massakren i de israelske landsbyer og kibbutzer. I dag anslår han den folkelige støtte i Gaza til at ligge på omkring sølle 10 procent.

“Jeg støtter helt og aldeles en aftale, der vil fjerne Hamas fra Gaza, skabe fred og få alle de kidnappede israelere frigivet. Lad Hamas forlade Gaza, så vi kan leve et værdigt liv,” siger han.

Ifølge Moumen al-Natour gør hverken FN eller de omkringliggende arabiske lande nok for at løse situationen i Gaza.

“Den arabiske verden bør tvinge Hamas til at forlade Gaza. De skal bede Hamas om at gå. Og FN bør betragte Hamas som en væbnet milits og ikke som en af parterne i en konflikt,” siger han.  

De daglige protester mod Hamas er, ifølge Moumen al-Natour, ikke organiseret af politiske partier og heller ikke af Israel.  

“Vi, befolkningen i Gaza, har betalt prisen for Hamas' angreb siden den 7. oktober. Krigen er endeløs,” siger han og peger på, at der på det seneste er blevet ændret på magtforholdene.

Han fornemmer, at Hamas er meget svagere end tidligere, fordi bevægelsen har mistet køretøjer og mange våben i forbindelse med de israelske angreb.  

I modsætning til de mange stemmer, der gennem krigen har fremført argumentet om, at krigen først kan stoppe, når Israel indstiller sine angreb, er Moumen al-Natours argument det modsatte:

“Krigen kan først slutte, når Hamas forsvinder.”


Nr. 796 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:19:00

Først blev de gjort ulovlige, men nu vil minister have dem tilbage på strandene Tryk Her
Nye regler for strandsurfere forventes at træde i kraft i løbet af maj, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Nr. 795 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:10:23

EU-Kommissionen: Handleplan er sidste udvej for EU's stålsektor Tryk Her

Tryk for at læse mere

- Den internationale geopolitiske situation og den specifikke dag, vi oplever i dag, som Trump har besluttet at kalde "befrielsesdagen", skaber alt sammen en følelse af, at det haster.

Sådan siger ledende næstformand i EU-Kommissionen Stéphane Séjourné i en tale til EU-Parlamentet i Strasbourg.

Parlamentet skal i dag diskutere den europæiske metal- og stålsektors fremtid.

Séjourné vurderer, at "det er nærmest sidste udvej" for metal- og stålsektoren.

Ifølge Stéphane Séjourné har industrien brug for en handleplan, der dækker alle parametre for konkurrenceevne og en forretningsplan.

USA's præsident, Donald Trump, forventes tirsdag aften at præsentere sin plan for at toldsætte udenlandske varer.

Tidligere har han varslet, at EU rammes af en told på 25 procent på biler, der eksporteres til USA, samt stål og aluminium.

Præsidenten har, som Séjourné hentyder til, valgt at kalde den 2. april "befrielsesdagen".

Donald Trump har sagt, at hans toldpolitik handler om at styrke produktionen internt i USA. Samtidig vil han svare tilbage på andre landes told på amerikanske varer.

Ifølge Stéphane Séjourné skal EU nu beskytte den europæiske stålindustri.

Kommissionen har indført et loft på 15 procent på Europas import af udenlandsk stål. Det skal være med til at beskytte den europæiske produktion af stål imod billigere stål fra udlandet.

- Vi har en vanvittig konkurrence fra Kina og Mellemøsten. Vi har en overproduktion på verdensplan. Alt dette kræver, at EU finder frem til målrettede ambitiøse støttemuligheder, siger Séjourné.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde tirsdag i en tale til EU-Parlamentet, at kommissionen har tænkt sig at svare igen på USA's planer for toldsætning.

- Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt, sagde hun.

Hun understregede, at de næste skridt for kommissionen skal vendes med andre EU-ledere.

/ritzau/


Nr. 794 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:03:19

Elselskab betaler bøde på 700.000 kroner for ulovligt telefonsalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Elselskabet Grøn Elforsyning accepterer og betaler en bøde på 700.000 kroner for ulovligt telefonsalg og vildledning af forbrugerne.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet i oktober 2024 for at have ringet til 27 forbrugere, uden at forbrugerne havde givet gyldigt samtykke hertil.

Ifølge forbrugeraftaleloven skal en forbruger give samtykke til at blive ringet op, før en virksomhed må kontakte vedkommende med henblik på et salg.

- Forbrugerombudsmanden har i flere år haft skarpt fokus på uanmodede opkald fra virksomheder, der oven i købet vildleder, og det ser vi meget alvorligt på, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.

Hvis en forbruger ikke har givet sit samtykke, inden vedkommende bliver kontaktet, er en eventuel aftale ugyldig, og forbrugeren er ikke forpligtet af den, lyder det fra Torben Jensen.

Ifølge Forbrugerombudsmanden blev 17 af de 27 forbrugere også vildledt under samtalerne med Grøn Elforsyning.

Her kom telefonsælgerne med urigtige oplysninger ved blandt andet at love besparelser uden at kende til forbrugerens nuværende elaftale, lyder det.

Nogle forbrugere oplevede desuden, at telefonsælgerne sagde, at de var fra "Grøn Energi" eller "Grøn El" i stedet for Grøn Elforsyning.

Forbrugerombudsmanden understreger, at forbrugere har 14 dages fortrydelsesret ved et telefonsalg. Ved at kontakte elselskabet skriftligt, kan forbrugeren fortryde en aftale.

Grøn Elforsyning er ikke ukendt hos myndighederne. Selskabet har ifølge Forbrugerrådet Tænk tidligere fået flere påtaler fra Forsyningstilsynet i sager, der handler om indberetning af urigtige oplysninger til hjemmesiden elpris.dk.

Erhvervsorganisationen Green Power Denmark har tidligere advaret de danske elkunder mod det, organisationen kalder "skruppelløse elselskaber".

Her var der tale om selskaber, der uden samtykke ringede forbrugerne op for herefter at flytte vedkommende til eget selskab uden at forbrugeren var klar over det.

/ritzau/


Nr. 793 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 11:00:00

Storbritannien får gigantisk kristent monument Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den første mursten i et enormt kristent monument i Storbritannien lægges til sommer.

The Eternal Wall of Answered Prayer (Den uendelige mur af besvarede bønner) skal være 51 meter i højden og formes som en hvid ring ved landets næststørste by, Birmingham.

"Vi mener, at det er tid til, at kristne er åbne om deres tro," skriver organisationen bag projektet på sin hjemmeside.

Monumentet skal bestå af en million mursten, som hver især rummer en digital historie fra en person, der har oplevet, at "Jesus har svaret på en specifik bøn". Med en app på telefonen skal de besøgende kunne høre eller læse historierne.

Manden bag monumentet er Richard Gamble, som fik idéen i 2004. Han fortæller til The Telegraph, at formålet med monumentet er at give håb til de 150.000-200.000 mennesker, han regner med vil besøge monumentet årligt.

"Vi bygger ikke vartegnet for at have noget pænt at se på, vi bygger en samfundsorienteret struktur, der bærer en arv. Generationer vil om flere hundrede år se det og blive inspireret," siger han til den britiske avis.

Til sammenligning er statuen "The angel of the north" i Gateshead 20 meter i højden. Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix Prisen på byggeriet lyder på 10 millioner pund svarende til omtrent 89 millioner kroner og er hovedsageligt finansieret af indsamlinger og bidrag fra velhavende donorer. Grunden er doneret af den evangelikale milliardær Robert Edmiston.

Lige nu indsamles vidnesbyrd fra personer, som har oplevet at få besvaret deres bønner. Forventningen er, at monumentet kan tage imod de første gæster i 2027.

Med sine 51 meter overgår det kommende monument en af de mest kendte kristne statuer i verden, Cristo Redentor i Rio de Janeiro i Brasilien, der måler 38 meter.

Jesusfiguren i Rio de Janeiro står på en 700 meter høj klippetop. Foto: Bruna Prado/AP/Ritzau Scanpix Også Polen får snart et stort kristent monument. I byen Konotopie skal en 55 meter høj statue af Jomfru Maria trone i 2026, hvis alt går efter planen.


Nr. 792 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:59:51

Statsminister rejser til Grønland for at vise efterspurgt opbakning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Grønland har bedt om opbakning fra Danmark, og den viser statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag ved at rejse til verdens største ø i nogle dage.

Det har skabt utryghed i Grønland, at USA vil have øen, og derfor vil både Grønland og Danmark vise sammenhold mod presset udefra.

Det mener seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

- Grønland har bedt om opbakning, og det signalerer Mette Frederiksen. Hun skal så hurtigt som muligt have et godt arbejdsforhold til den nye formand for Naalakkersuisut (den grønlandske regering, red.), siger Ulrik Pram Gad.

Programmet er endnu ikke offentliggjort af Grønland, men statsministeren ventes at ankomme onsdag aften dansk tid.

Grønlands afgående regeringsleder, Múte B. Egede, har selv efterspurgt mere opbakning fra det internationale samfund, som er alt for tøvende med at erklære og udvise støtte til Grønland under det amerikanske pres - ifølge Egede.

Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt fra Siumut, har kritiseret besøget fra den danske statsminister. Hun mener, det bør vente, til den nye regering er officielt godkendt på mandag, selv om den allerede er præsenteret.

Samme besked fik USA for nylig, da vicepræsident J.D. Vance besøgte en amerikansk base i Grønland.

Den nyvalgte regeringschef, Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit, er dog uenig med sin udenrigsminister og har sagt, at et besøg fra Danmark er meget velkomment.

Seniorforskeren ser beskeden fra Vivian Motzfeldt som en måde at minde Danmark om det ulige forhold.

- Det er måske en måde at minde om, at Danmark skal se indad. Det er en måde at sige til Mette Frederiksen, at vi er tætte venner, men vi er to forskellige folk og lande, som skal have lige værdighed, siger han.

Seniorforskeren forventer ikke indledende samtaler om Grønlands selvstændighed fra Danmark under besøget onsdag til fredag, men regner med et mere uforpligtende besøg.

- Jeg tror, hun vil blive taget godt imod. Det bliver nok en gruppesamtale fremfor indledende forhandlinger. Jeg gætter på, at det bliver meget ukonkret og uforpligtende det hele, siger han.

Seniorforskerens indtryk er, at en del grønlændere har følt sig utrygge på grund af det amerikanske pres.

- Man har været under stort pres i valgkampen, og nogle har følt sig bange for at blive invaderet. Nogen vil givetvis mene, det er dejligt, at der kommer nogen, så de ikke er alene i verden, siger han.

/ritzau/


Nr. 791 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:52:00

Borgmester vil holde Seinen ren som ved OL Tryk Her

Nr. 790 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:37:07

Trump stopper støtte til endnu et eliteuniversitet Tryk Her
Trump stopper støtte til endnu et eliteuniversitetFørst skete det for Columbia University. Så kom tu...
Nr. 789 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:33:51

TV 2 kræves straffet med bøde for optagelser af 90-årig der havde afføring Tryk Her

Tryk for at læse mere

TV 2 gik over stregen, da mediet i 2020 bragte udsendelsen ”Plejehjemmene bag facaden”.

Det mener specialanklager Lisbeth Weiss Petersen, der kræver TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen og journalist Michael Bech Nielsen straffet med en bøde.

Direktøren skal af med 25.000 kroner, og journalisten skal betale 6000 kroner, lyder anklagerens krav i Retten i Odense.

Her er retten nået til tredje og sidste retsdag i sagen om den meget omtalte dokumentar, der rullede over skærmen i juli 2020.

Anklageren medgiver, at dokumentaren satte et relevant emne på dagsordenen.

- Formålet med dokumentaren var at vise problemer i ældreplejen. Det vil jeg sige, at dokumentaren lykkedes med.

- Der er ingen tvivl om, at den skabte debat, men berettiger det, at meget personlige forhold bliver blæst ud til hele Danmarks befolkning, spørger anklageren retorisk under sine afsluttende bemærkninger.

I udsendelsen ser man blandt andre 90-årige Else Marie Larsen på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.

På optagelserne kan man se en situation, hvor hun hænger i en loftlift og klager over smerter, mens personale venter på, at hun har afføring.

- Det gør ondt, nu må I stoppe. Av, av, av, av, lyder det fra den demensramte plejehjemsbeboer i udsendelsen, der er blevet afspillet i retten.

Anklageren mener, at flere af optagelserne af Else Marie Larsen og en beboer på plejehjemmet Nyvang i Randers var af så privat karakter, at det var en krænkelse af privatlivets fred at viderebringe dem i dokumentaren.

TV 2 kunne have sløret kvinden helt eller udelukkende bragt lydoptagelser, uden at det var gået ud over dokumentarens debatskabende effekt, lyder det fra anklageren.

TV 2-direktøren og journalisten er begge tiltalt for at have overtrådt straffelovens paragraf 264 D, der forbyder "uberettiget at videregive meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold".

Michael Bech Nielsen har i retten argumenteret med, at både de ældre selv, deres pårørende og i Else Marie Larsens tilfælde værgen havde givet samtykke til, at optagelserne kunne bringes.

Men anklageren mener ikke, at de ældre grundet demens har været i stand til at give deres accept. Hun mener heller ikke, at de pårørende har kunnet gøre det på de ældres vegne.

Ud over bødestraf kræver anklageren dokumentarudsendelsen fjernet fra TV 2 Play, hvor den fortsat er tilgængeligt.

De to tiltalte nægter sig skyldige og vil frifindes.

Efter anklageren skal de to tiltaltes forsvarsadvokater komme med deres afsluttende bemærkninger.

Det er endnu uvist, om der afsiges dom onsdag.

/ritzau/


Nr. 788 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:28:23

Anklager vil fængsle mænd for at stoppe månedlige rockermøder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hver eneste plads bag de fire lange rækker af pulte i lamineret træ med grå bordplader i Retten i Glostrups største retssal er onsdag formiddag fyldt op med granvoksne mænd flankeret af forsvarsadvokater.

På stole anbragt spredt mellem rækkerne sidder politifolk, nogle i uniform andre i civil.

De føromtalte granvoksne mænd - der er ti af dem - er ifølge en sigtelse fra politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) knyttet til rockergruppen Bandidos.

En gruppe, som for tiden er omfattet af et midlertidigt forbud, mens Retten i Helsingør over de kommende måneder skal afgøre, om Bandidos kan anses som en forening i Grundlovens forstand, og om den skal opløses ved dom, fordi den har et ulovligt formål.

Onsdagens retsmøde går efter planen i gang i løbet af formiddagen. De fleste af mændene har imidlertid siddet klar siden klokken 9. Hvad der er årsag til forsinkelsen er ikke blevet oplyst.

Det midlertidige forbud mod Bandidos har været gældende siden 22. maj i fjor, og betyder, at det er strafbart at videreføre foreningen. Det vil blandt andet sige, at veste med rygmærker og andre kendetegn er forbudt og kan udløse en fængselsstraf.

Men også andre handlinger, som kan karakteriseres som en videreførelse af foreningen, det kan være sociale aktiviteter, møder og den slags, er forbudt.

De ti mænd, som mod deres vilje er samlet onsdag i Retten i Glostrup, blev anholdt tirsdag på en kro i Sejet i Østjylland. Ifølge NSK har mændene hver den første tirsdag i måneden mødtes, og tirsdag blev de anholdt.

NSK har betegnet de anholdte som "ledende medlemmer", og en af mændene er da også tidligere blevet tituleret på en måde, som antyder en vis ophøjethed i hierarkiet.

Han har er blevet placeret på den plads i retten, som er nærmest den dommer, der senere onsdag skal træffe afgørelse om varetægtsfængsling af mændene.

Anklagemyndigheden vil have mændene varetægtsfængslet, fordi man mener, at der er risiko for, at mændene ellers ville fortsætte med at holde faste møder og på den måde fortsætte med at overtræde loven.

/ritzau/


Nr. 787 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:27:49

Novo-ejer holder på pengene: For mange usikkerheder Tryk Her
Novo-ejer holder på pengene: For mange usikkerhederStrategien er den samme, men lige nu er verden ur...
Nr. 786 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:27:49

Novo-ejer efter rekord: Sådan investerer vi i år Tryk Her
Novo-ejer efter rekord: Sådan investerer vi i årStrategien er den samme, men lige nu er verden uroli...
Nr. 785 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:24:23

Paris-borgmester vil fortsat holde Seinen ren efter OL Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ved De Olympiske Lege i Paris sidste år var Seinen så ren, at Paris' borgmester, Anne Hidalgo, hoppede i bølgen for at demonstrere den nyfundne gode vandkvalitet i floden.

Det arbejde skal fortsætte, og legene har kun styrket borgmesteren i at tro, at Seinen fortsat kan holdes ren.

- Nu har vi idéerne. Vi vil give hende (Seinen, red.) muligheden for at forsvare sig selv. Lave vigtige projekter med borgerne og give Seinen en personlighed, siger borgmesteren.

Det sker ved en dansk-fransk energikonference på de fuldt elektrisk drevne båd på Seinen i forbindelse med det danske kongepars statsbesøg i Frankrig.

Bådtrafik, fækalier fra private bådejeres afløb og oversvømmede kloakker efter store mængder nedbør har udfordret vandkvaliteten i Seinen.

Derfor blev der brugt mere end ti milliarder kroner op til legene på at forbedre kloaksystemet og forhindre bakterierne i at flyde frit rundt.

Energikonferencen, som kongeparret overværer åbningen af, foregår på den elektriske båd "Mistinguett", der tidligere sejlede på diesel.

Den danske klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) glæder sig over at se flere danske og franske energivirksomheder på konferencen, siger han i en tale.

Her kommer han omkring den grønne omstilling, og hvordan alle sektorer står over for en omstilling, hvor energieffektivitet er i front.

- I nogle sager handler det om at gøre en dieselbåd elektrisk, siger han.

- Både Frankrig og Danmark har vist, at den grønne omstilling er mulig, siger han og ser frem til et styrket samarbejde på energiområdet mellem Danmark og Frankrig og København og Paris.

Energi er sammen med forsvar og sundhed de primære kerneområder på det danske statsbesøg i Frankrig.

Frankrig er Danmarks fjerdestørste eksportmarked inden for grøn energi ifølge Dansk Industri (DI).

Handelsforbindelserne mellem Danmark og Frankrig er kun blevet vigtigere i lyset af klimaforandringerne, pointerer DI i en analyse.

/ritzau/


Nr. 784 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:20:58

USA vil gå efter dødsstraf efter mord på forsikringsboss Tryk Her
USA vil gå efter dødsstraf efter mord på forsikringsbossDe amerikanske myndigheder vil gå efter en d...
Nr. 783 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:20:03

Børssucces har ryggen mod muren: Aktiekurs er droppet 66 pct. på et år Tryk Her
Børssucces har ryggen mod muren: Aktiekurs er droppet 66 pct. på et årSalget i børsselskabet Shape R...
Nr. 782 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 10:06:37

3F advarer om social dumping på USA-baser Tryk Her

3F frygter, at regeringens aftale med USA om at oprette militære baser i Danmark vil betyde øget underbetaling og social dumping. – Aftalen åbner op for, at danske arbejdsvilkår kan tilsidesættes. Det kan åbne op for omfattende social dumping og underbetaling. Alle udenlandske arbejdere er velkomne – men de skal arbejde på de løn- og …


Nr. 781 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 09:54:52

Trump støtter tv-station: Aktien stiger 2200 pct. Tryk Her
Trump støtter tv-station: Aktien stiger 2200 pct.For de fleste danskere er tv-stationen Newsmax form...
Nr. 780 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 09:49:55

Myanmars militærjunta bekræfter advarselsskud mod Røde Kors-konvoj Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Myanmar er nødhjælpsindsatsen - efter et stort jordskælv fredag ramte landet - usædvanlig svært.

For ud over sammenstyrtede bygninger, ødelagte veje og en generel mangel på basale forsyninger er landet præget af kampe mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

Uroligheder og sammenstød mellem parterne har domineret landet siden 2021, hvor militæret gennem et kup tog magten i landet, og kampene er fortsat flere steder i landet trods jordskælvet.

Onsdag bekræfter landets militærjunta, at dens soldater har affyret skud rettet mod en kinesisk Røde Kors-konvoj.

Det oplyser Zaw Min Tun, der er talsperson for militærjuntaen, ifølge Reuters.

Talspersonen kalder skuddene "advarselsskud" og siger, at tre skud blev affyret, da den kinesiske konvoj ikke lyttede til militærets ordre om at stoppe.

Kort efter skælvet, der blev målt til en styrke på 7,7, kom lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, ellers med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra "ethvert land".

Men flere nødhjælpsorganisationer beretter ifølge AFP, at deres arbejde hæmmes af kampene.

- Man kan ikke bede om hjælp med den ene hånd og bombe med den anden, siger Joe Freeman, der er Amnesty Internationals Myanmar-researcher i en pressemeddelelse, hvori han tilføjer:

- At udføre luftangreb og angribe civile i den samme region, hvor jordskælvet ramte, er umenneskeligt og viser en åbenlys tilsidesættelse af menneskerettighederne.

Guo Jiakun, der er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, oplyser, at både kinesisk redningsmandskab og dets forsyninger er i sikkerhed efter hændelsen.

Ifølge militærjuntaens talsperson havde kinesisk Røde Kors ikke informeret hverken regeringen eller ambassaden om konvojens tilstedeværelse.

/ritzau/


Nr. 779 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 09:39:00

Mette Frederiksen-besøg splitter Grønlands regering, inden den overhovedet er startet Tryk Her
Ifølge Siumuts formand burde Mette Frederiksen have ventet til den nye regering officielt er godkendt.
Nr. 778 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 09:38:00

Yderligere to mænd sigtet for drab i Københoved Tryk Her

Nr. 777 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 09:30:44

Musk sender kortfattet sviner efter første nederlag Tryk Her
Musk sender kortfattet sviner efter første nederlagSjældent har et højesteretsvalg i delstaten Wisco...
Nr. 776 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 09:27:20

Yderligere to mænd sigtet for drab på polak i Københoved Tryk Her

Tryk for at læse mere

To mænd på henholdsvis 27 og 40 år er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig i en sag om et drab i den sønderjyske by Københoved.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

En 32-årig mand sidder allerede varetægtsfængslet i sagen.

Klokken 13 vil de to mænd blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg.

Her vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre.

Det var om morgenen 23. marts, at en 42-årig polsk statsborger blev fundet død i et grønt område i Københoved, der ligger i Vejen Kommune.

Onsdag i sidste uge blev en 32-årig mand fængslet i sagen. Også han er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

Den 32-årige blev anholdt i Ribe efter en langvarig politiaktion, der forløb fra tirsdag aften til onsdag morgen.

Ved aktionen bar politiet skudsikre veste og automatvåben.

Efter fundet af den døde polske mand, vidste politiet ikke, hvem han var. Det fik politiet til at offentliggøre et modelfoto af en lignende tatovering, som den dødfundne havde på højre skulderblad.

Den forestiller en kondiløber eller atlet i høj fart og er lavet med sort farve.

Senere fandt politiet ud af, at der var tale om en 42-årig polsk statsborger med bopæl i Vejen Kommune.

I en skriftlig udtalelse tidligt onsdag morgen oplyser vicepolitiinspektør Karsten Lykke Hulmose, at efterforskning fortsat er på et tidligt stadie.

Vicepolitiinspektøren oplyser også, at tre personer var anholdt i sagen onsdag i sidste uge.

- Det skete for at sikre deres tilstedeværelse, da de opholdt sig på en adresse, der kan have relation til drabssagen. De tre personer blev senere onsdag løsladt.

/ritzau/


Nr. 775 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 09:11:02

Aktie vil afnoteres efter et år på børsen: Her er aktierne i fokus Tryk Her
Aktie vil afnoteres efter et år på børsen: Her er aktierne i fokusKøbenhavns Fondsbørs har åbnet for...
Nr. 774 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 09:01:07

Uenighed om betaling af e-cigaretter førte til knivstik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Handel med e-cigaretter i den nordvestsjællandske by Mørkøv førte tirsdag aften til et knivstikkeri.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

En 20-årig mand blev ifølge politiet stukket to gange med kniv.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 20-årige ikke har været i livsfare som følge af hændelsen, men at han er blevet behandlet på hospitalet.

Da politiet fik anmeldelse om knivstikkeriet, kørte det til gerningsstedet og afsøgte blandt andet et tog, der holdt på Mørkøv Station.

Politiets efterforskning førte frem til, at en 19-årig blev anholdt natten til onsdag. Han er sigtet for grov vold.

Han fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 09 i Retten i Holbæk.

/ritzau/


Nr. 773 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:55:38

Før markedet åbner: Strøm af analyseændringer i fokus på store tolddag Tryk Her
Før markedet åbner: Strøm af analyseændringer i fokus på store tolddagEn sværm af analyseændringer f...
Nr. 772 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:54:00

Død pukkelhval strandet ved Djursland Tryk Her
Siden i går har strandgæster tæt på Følle kunnet opleve et specielt syn i vandkanten.
Nr. 771 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:46:00

Dødstal efter jordskælv stiger til over 2.800 Tryk Her

Nr. 770 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:37:00

Tidligere PET-chef: Truslen mod topchefer er steget Tryk Her
I takt med at topdirektører bliver mere og mere synlige, stiger truslen mod dem også. Og det bør man være opmærksom på, lyder det fra tidligere PET-chef.
Nr. 769 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:34:07

Syv meter lang pukkelhval skyllet i land på Djursland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et særligt syn har mødt lokale borgere ved Følle Strand på Djursland.

En død pukkelhval, der er omkring syv meter lang, er blevet fundet i vandkanten ved Løgten Bugten 25 kilometer nordøst for Aarhus.

Det skriver TV2 Østjylland.

Billeder af hvalen blev først delt i lokale Facebook-grupper.

Ifølge lokale borgere har den døde hval ligget i vandkanten på Djursland siden tirsdag eftermiddag.

Efter delte billeder på sociale medier tog flere borgere afsted for at se nærmere på dyret.

En af dem er Allan Würtz, der også er dykker.

- Det var et fedt syn. Det var lidt en speciel oplevelse. Jeg har ikke set hvaler på den måde før. Denne her var desværre død, og den lå med bugen i vejret, siger han til TV2 Østjylland.

Ifølge mediet er myndighederne blevet tilkaldt.

Pukkelhvaler er omkring fem meter lange ved fødslen og 15 meter lange som voksne.

I 2023 turnerede en pukkelhval rundt i dansk farvand.

Billeder viste, at det store pattedyr blandt andet blev spottet ved Aarhus Havn.

Sandsynligvis den samme hval blev få dage senere observeret lidt uden for Middelfart.

/ritzau/


Nr. 768 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:26:27

Nykredits køb af Spar Nord bliver dyrere – forlænger igen tilbudsperiode Tryk Her
Nykredits køb af Spar Nord bliver dyrere – forlænger igen tilbudsperiodeNykredit forlænger for tredj...
Nr. 767 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:26:27

Nykredit forlænger tilbudsperiode for Spar Nord-opkøb for tredje gang Tryk Her
Nykredit forlænger tilbudsperiode for Spar Nord-opkøb for tredje gangNykredits tilbud om at købe Spa...
Nr. 766 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:26:00

Novo Nordisk Fondens investeringsselskab sikrer rekordhøjt afkast Tryk Her

Nr. 765 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:16:55

Mærsk-ejer vil afnotere slæbebåde efter under et år på børsen Tryk Her

Tryk for at læse mere

A.P. Møller Holding har gennem sit datterselskab APMH Invest tilbudt at købe slæbebådsselskabet Svitzer for 285 kroner per aktie.

Det meddeler A.P. Møller Holding i en selskabsmeddelelse onsdag morgen.

Købstilbuddet værdisætter Svitzer til samlet omkring ni milliarder kroner, skriver Svitzer i en meddelelse.

Fra finansdirektør i A.P. Møller Holding Martin Larsen lyder det, at man mener, at Svitzer vil være bedre positioneret til at styrke sin position og udnytte mulighederne i markedet som et privatejet selskab.

- Siden Svitzer blev børsnoteret, har selskabet konsekvent leveret resultater over forventningerne. Det er dog ikke afspejlet i værdiansættelsen af aktien, hvilket betyder, at børsnoteringen ikke har skabt et fundament, hvorfra Svitzer kan vokse, siger han i meddelelsen.

Den tilbudte pris per aktie ligger 42,5 procent over åbningskursen på Svitzers første dag på børsen og 31,7 procent over lukkekursen tirsdag.

A.P. Møller Holding ejer også 41,51 procent af rederiet Mærsk og sidder på majoriteten af stemmerne.

Svitzer var tidligere en del af Mærsk, men blev udskilt som et selvstændigt, børsnoteret selskab i 2024. Svitzer havde første dag på børsen 30. april 2024.

Udskilningen af Svitzer blev første gang meldt ud i forbindelse med offentliggørelsen af Mærsks årsregnskab den 8. februar sidste år.

Herefter blev aktionærer i den danske rederigigant tildelt to Svitzer-aktier for hver af deres Mærsk-aktier.

Siden børsnoteringen har APMH Invest ejet 47 procent af aktierne i Svitzer.

Bestyrelsen i Svitzer anbefaler at takke ja til købstilbuddet.

Svitzer vil fortsætte med sin nuværende ledelse og strategi samt bevare sit navn og brand, lyder det.

Svitzer er verdens største slæbebådsrederi. Selskabet hjælper store skibe med at blive bugseret ind og ud af havne.

/ritzau/


Nr. 764 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:16:41

Senator holder tale i 25 timer i protest mod Trump Tryk Her
Senator holder tale i 25 timer i protest mod TrumpDen demokratiske senator Cory Booker har afholdt e...
Nr. 763 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:13:00

Zoo klar med strategi for årets pandaparring Tryk Her

Nr. 762 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:09:18

Finanstilsynet får nyt bestyrelsesmedlem Tryk Her
Finanstilsynet får nyt bestyrelsesmedlemFinanstilsynet får nyt ansigt i bestyrelsen, når Anne Marie...
Nr. 761 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:06:07

Siumut står som kommunalvalgets store vinder trods nylig vælgerlussing Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det har været en usædvanligt stille valgkamp til kommunalvalget i Grønland, der blev afholdt tirsdag. I stedet har parlamentsvalget samt USA's trusler og nylige besøg taget opmærksomheden.

Onsdag morgen er alle kommuner talt op, og det bliver ligesom på landsplan en markant tilbagegang til partiet Inuit Ataqatigiit (IA), som forud for valget havde tre borgmesterposter.

Der er fem kommuner i Grønland, og partiet Siumut kan få tre-fire borgmesterposter, alt efter hvor godt partiet er til at forhandle om magten i den kommende konstituering.

Det er en genoprejsning, efter at det nylige parlamentsvalg blev det dårligste nogensinde for partiet. Det er en fremgang fra én borgmesterpost, hvilket er, hvad Demokraatit står til at få - ligesom sidst.

Siumut får samlet en tredjedel af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på to procentpoint sammenlignet med det seneste kommunalvalg i 2021. Demokraatit får hver fjerde, og IA får lidt mere end hver femte.

Valget efterlader spørgsmålet om, hvem der skal have borgmesterposten i hovedstaden. Partierne Siumut og IA har hver sikret sig syv mandater i Nuuk og kan forhandle om magten.

Partiet Demokraatit, der blev vinderen ved det grønlandske parlamentsvalg 11. marts, får fire mandater i Nuuk, mens selvstændighedspartiet Naleraq tager et enkelt mandat.

Kommunalvalget bød ligesom ved parlamentsvalget på stor tilbagegang for IA, som kan risikere at skulle forlade borgmesterposten i Nuuk.

I kommunen Kujalleq får borgmester Stine Egede (IA) markant tilbagegang og er på vej ud af borgmesterkontoret.

- Jeg har arbejdet for at gøre det bedre, og derfor har jeg det godt, selv om jeg måske er frustreret over, at borgerne ikke har fået alle de oplysninger, de havde brug for for at forstå resultaterne af mit arbejde, siger hun til KNR.

Det er væltet frem med dårlige sager i kommunen, hvor bogføringsfejl og manglende skattebetaling til Selvstyret har efterladt millionstore huller.

Demokraatit har til gengæld haft et godt valg i kommunen med knap 53 procent af stemmerne, hvilket er en markant fremgang.

Selv om Rachel Ingemann fra Demokraatit fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget i Qeqqata, står Siumut stadig stærkt som det største parti.

Malik Berthelsen (S) forventer derfor at kunne fortsætte som borgmester i Sisimiut, som er den næststørste by i Grønland.

Qeqqata Kommune er en sammenlægning af Sisimiut og Maniitsoq.

Også i kommunerne Qeqertalik og Avannaata står Siumut til at vinde valget, mens Demokraatit bliver det næststørste parti begge steder. I de to kommuner samt Qeqqata får Demokraatits spidskandidater dog flest personlige stemmer.

Stemmeprocenten er 52,7, hvilket er lavt sammenlignet med 2021, hvor den var 63,8.

Ved valget tirsdag er mellem 15 og 19 politikere blevet valgt til hver kommunes bestyrelse.

Ved det nylige parlamentsvalg blev det Demokraatits leder, Jens-Frederik Nielsen, der løb med den helt store sejr. Han bliver ny regeringsleder.

Siumut fik det dårligste valg nogensinde ved parlamentsvalget, og formand Erik Jensen overlod posten til Vivian Motzfeldt, som er kommende udenrigsminister.

/ritzau/


Nr. 760 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 08:00:35

Novo-investeringsselskab sikrer rekordhøjt afkast Tryk Her

Tryk for at læse mere

Investeringsselskabet, der forvalter Novo Nordisk Fondens milliardformue, leverede en milliardfortjeneste i 2024.

Novo Holdings, der også har kontrollerende ejerskab i Novo Nordisk og Novonesis, nåede et samlet afkast på 60 milliarder kroner sidste år.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Investeringsafkastet er tæt på en fordobling fra 2023, hvor det lød på 31,2 milliarder kroner.

- 2024 var et stærkt år for Novo Holdings, hvor vores investeringsportefølje leverede dets bedste resultat nogensinde, siger Kasim Kutay, der er administrerende direktør i Novo Holdings.

Selv om 2024 bød på et rekordhøjt afkast er den samlede formue i Novo Holdings blevet mindre.

Ved udgangen af 2024 havde Novo Holdings aktiver for i alt 1060 milliarder kroner.

Det er et fald på 54 milliarder kroner fra året inden, og det skyldes, at Novo Nordisk' generelle markedsværdi er faldet.

Afkastet på 60 milliarder kroner består blandt andet af indtægter fra udbytte og aktietilbagekøbsprogrammerne i Novo Gruppens selskaber, der tæller Novo Nordisk og Novonesis.

Alene selskabets aktier i Novo Nordisk og Novonesis indbragte 23 milliarder kroner fra udbytter og aktietilbagekøb.

Det er en stigning på små fem milliarder kroner sammenlignet med 2023.

Investeringsporteføljen i Novo Holdings bestod ved udgangen af sidste år af i alt 181 selskaber.

Blandt selskaberne i rækken er den amerikanske lægemiddelproducent Catalent, som Novo Holdings købte for 118 milliarder kroner i slutningen af 2024.

I år vil investeringsselskabet fortsætte en "skalering af investeringsaktiviteter på forskellige platforme".

- I 2025 vil vi bygge videre på dette momentum blandt andet med et særligt fokus på Asien, der indbefatter etableringen af en afdeling i Indien, siger Kasim Kutay.

/ritzau/


Nr. 759 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:50:00

Vestjysk fiskenet redder ukrainske liv: Det greb en russisk granat over hovedet på ham Tryk Her

Tryk for at læse mere

Godmorgen.

En af årets aprilsnarre gik på, at Grønland har købt Donald Trump. Det kunne man grine af i går, men i dag lyder en seriøs nyhed, at der faktisk regnes på, hvad det koster at drive Grønland.

Det Hvide Hus er nemlig ved at udarbejde et skøn over, hvad det vil koste USA at "have" Grønland, som den amerikanske præsident fortsat har ambitioner om. Ifølge The Washington Post er embedsmænd i gang med lommeregneren, som blandt andet indbefatter mulige indtægter fra områdets naturressourcer.

Danmark sender årligt et bloktilskud på 4,1 milliard kroner til Grønland. Men "det er meget højere end det", lyder det fra en anonym embedsmand, der er blevet spurgt til størrelsen på den mulige amerikanske check til Grønland.

Historien kommer samme dag, som statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Grønland første gang, siden Donald Trump blev genvalgt som præsident og atter begyndte at udtrykke sin interesse for Grønland. Hvad besøget betyder for forholdet mellem Danmark og Grønland, kan du læse mere om i Kristeligt Dagblad.

Mest aggressive toldtræk i historienEn anden af Trumps store drømme er som bekendt en toldmur omkring USA, og i aften klokken 22 dansk tid præsenterer præsidenten de næste skridt i sin "gengældelsestold", der ventes at være temmelig omfattende. Som CNN-journalisten Matt Egan skriver, forventes udmeldingen at blive det hidtil "mest aggressive toldtræk af den mest toldbesatte præsident i moderne historie."

Donald Trump underskrev for to måneder siden et dekret, som gav ham mulighed for at hæve toldsatserne på varer fra Mexico, Canada og Kina. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix Det seneste toldtræk fra Trump handlede om 25 procents told på alle biler og reservedele til biler, som sendes ind i USA, hvilket rammer bilbranchen i hele verden. De nye toldsatser træder efter planen i kraft i dag.

Jysk fiskenet redder ukrainere på slagmarkenI Ukraine redder dansk fiskenet mange liv. Ukrainske soldater har fundet et yderst effektivt forsvar mod russiske droneangreb, og her kommer brugt fiskenet fra den danske vestkyst ind i billedet, skriver Politiken. Som noget af det eneste er nettet nemlig stærkt nok til at gribe selv de tunge bomber. Siden december har en lille gruppe havnearbejdere og trawlbindere fra Thyborøn leveret 450 tons gammelt fiskenet, og meget mere kan sendes, men det bremses lige nu af rigide EU-regler.

"Forleden dag skrev en kvinde nede fra Ukraine, at vores net havde reddet hendes fars liv ved at gribe en russisk granat over hovedet på ham," siger maskinfører Carl Futtrup fra Glyngøre til avisen.

Universiteter: Religiøse symboler skal ud af alle stillerumDe såkaldte "stillerum" på de fleste store uddannelsesinstitutioner har i flere tilfælde vist sig at fungere som bederum med tæpper, kønsopdeling og islamisk litteratur. Det har ført til en midlertidig lukning af rummet på Syddansk Universitet. Nu er interesseorganisationen Danske Universiteter gået sammen om en udmelding om, at alle stillerum fremover skal holdes "neutrale". Desuden fremgår det, at rummene ikke må udsmykkes med religiøse symboler og ligeledes heller ikke må anvendes til religiøs forkyndelse.

"Alle grupper skal føle sig inkluderet. Vi vil gerne have, at der er plads til vores studerende, og at alle føler sig velkomne her," siger Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter, til Kristeligt Dagblad.

ATP åbner telefon for folk med usynligt handicapFlere danske virksomheder har den seneste tid oprettet en særlig telefonisk kundeservice kaldet solsikkelinjer, som skal hjælpe danskere med usynlige handicap som angst, ptsd, autisme, ordblindhed eller nedsat syn. Nu åbner den første myndighed også for en såkaldt Solsikkelinje med samme formål.

Det er Danmarks største pensions- og administrationsselskab, ATP, der vil sikre, at borgere med et usynligt handicap kan ringe ind og få rådgivning om pension, skriver ATP i en pressemeddelelse.

Skæmmende skilteskove skyder frem i landskabet Typisk eksempel på til-salg-skilteforurening i Gribskov Kommune, her i Vejby Strand. Foto: Peter Olesen Vi er ved vejs ende og slutter af med et opråb. For noget er helt galt rundt omkring i landskabet: ejendomsmæglernes til-salg-skilte. Tidligere når et hus eller sommerhus var til salg, satte man et skilt op foran huset.

Nu skal der skiltes langt væk ved indgangen til et kvarter, et boligområde eller et sommerhusområde. "Skilteskoven" er meget svær at holde ud at se på, hvis man spørger journalist og forfatter Peter Olesen. Han peger dog også på et lyspunkt i denne artikel.


Nr. 758 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:46:54

Investorer holder øje med én ting onsdag: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Investorer holder øje med én ting onsdag: Sådan bliver handelsdagenDer er lagt an til beherskede kur...
Nr. 757 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:41:28

Et år efter børsnotering – A.P. Møller Holding vil afnotere Svitzer Tryk Her
Et år efter børsnotering – A.P. Møller Holding vil afnotere SvitzerI april sidste år blev A.P. Mølle...
Nr. 756 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:41:28

A.P. Møller vil afnotere Svitzer et år efter børsnotering Tryk Her
A.P. Møller vil afnotere Svitzer et år efter børsnoteringFor under et år siden blev det familiekontr...
Nr. 755 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:41:28

A.P. Møller vil afnotere Svitzer efter et år på børsen Tryk Her
A.P. Møller vil afnotere Svitzer efter et år på børsenFor under et år siden blev det familiekontroll...
Nr. 754 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:36:21

Novo-ejer lander bedste resultat nogensinde Tryk Her
Novo-ejer lander bedste resultat nogensindeNovo Nordisk Fondens investeringsselskab nåede et samlet...
Nr. 753 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:33:14

Analyse: Trumps spinkle flertal er intakt – men Musk fik ikke væltet dommer Tryk Her
Analyse: Trumps spinkle flertal er intakt – men Musk fik ikke væltet dommerDet lykkedes ikke for Dem...
Nr. 752 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:33:14

Analyse: Trumps flertal er intakt – Musk fik ikke væltet dommer Tryk Her
Analyse: Trumps flertal er intakt – Musk fik ikke væltet dommerDet lykkedes ikke for Demokraterne at...
Nr. 751 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:33:14

Analyse: Trump beholder flertal – men Musk tabte dommervalg Tryk Her
Analyse: Trump beholder flertal – men Musk tabte dommervalgDet lykkedes ikke for Demokraterne at lev...
Nr. 750 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:29:51

Mand reddet ud fra ruin i Myanmar fem dage efter jordskælv Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 26-årig mand er onsdag blevet reddet ud i live fra et sammenstyrtet hotel i Myanmars hovedstad, Naypyidaw, - fem dage efter et kraftigt jordskælv ramte landet.

Det oplyser brandmyndigheder og landets militærjunta.

Manden, der arbejdede på hotellet, blev reddet ud af murbrokkerne af redningshold, der bestod af redningsfolk fra Myanmar og Tyrkiet.

Hotelmedarbejderen var ved bevidsthed, da redningsfolkene trak ham ud gennem et hul i murbrokkerne og placerede ham på en båre. Det viser en video, som brandvæsenet i Myanmar har lagt på det sociale medie Facebook.

Det kraftige jordskælv, der er blevet målt til en styrke på 7,7, ramte Myanmar fredag eftermiddag lokal tid.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af landet.

2886 er døde i jordskælvet i Myanmar, oplyser det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua onsdag ifølge Reuters.

Desuden er 4639 personer såret og 373 savnes fortsat.

Udfordringer med kommunikationsveje og infrastruktur gør det vanskeligt at få et fuldt billede af jordskælvets konsekvenser i landet.

Samtidig vanskeliggøres indsatsen med at få hjælp frem i tide, og det forventes, at antallet af omkomne vil stige i de kommende dage.

Militærjuntaen, der tog magten i landet i 2021, erklærede mandag en uges landesorg.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

Flere oprørsgrupper har sagt, at de midlertidigt vil lægge våbnene i de områder af landet, der er påvirket af jordskælvet.

Nødhjælpsorganisationer siger dog, at deres arbejde hæmmes af fortsatte kampe mellem militærjuntaen og væbnede grupper.

Myanmar grænser op til Thailand mod øst og Kina mod nordøst. I begge nabolande kunne skælvet også mærkes.

I Thailands hovedstad, Bangkok, kollapsede en 30 etager høj skyskraber, der var ved at blive bygget.

Ifølge landets myndigheder er 22 døde i Thailand på grund af jordskælvet - størstedelen af dem i den sammenstyrede skyskaber.

70 personer er stadig meldt savnet på byggepladsen.

/ritzau/AFP


Nr. 749 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:28:00

170 millioner kroner fra Musk var ikke nok: Demokraternes favorit vinder hypet dommervalg Tryk Her
Den liberale dommer Susan Crawford er valgt til Wisconsins højesteret trods Elon Musks store støtte til den konservative kandidat.
Nr. 748 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:04:00

Israel annoncerer stor udvidelse af operation i Gaza Tryk Her

Nr. 747 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:01:00

Byrådsveteran fra Herning stopper efter 44 år Tryk Her

Nr. 746 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:00:03

Københavns Lufthavn forventer en million flyrejsende i påsken Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der venter nogle travle dage ved check-in-skrankerne og bagagebåndene i Københavns Lufthavn, når påsken går i gang.

Lufthavnen forventer, at en million passagerer rejser gennem terminalerne i løbet af påskeugerne.

Det er næsten 20 procent flere end påsken sidste år, skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

- De mange helligdage gør det ideelt at tage på tur ud i verden, og vi kan se, at rejselysten er stor, siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

- Der vil være dage i løbet af påsken, som er på niveau med de travle sommerdage, hvor der er flere end 100.000 rejsende i lufthavnen, tilføjer han.

De mest travle påskedage bliver fredag 11. april med omkring 105.000 rejsende og søndag 27. april med 104.000 passagerer.

Storbyferier til London, Amsterdam og Paris er populære i påsken.

Rejsende, der vil have sol og varme, flyver i stedet i høj grad til spanske feriedestinationer som for eksempel Alicante, Malaga og Barcelona, oplyser Peter Krogsgaard.

2,2 millioner passagerer er rejst gennem Københavns Lufthavn i marts. Det er på niveau med samme måned sidste år.

Danske rejsende udgør 35 procent af alle passagerer i Københavns Lufthavn, mens udlændinge udgør resten med flest svenskere, amerikanere, briter og nordmænd blandt de rejsende.

Peter Krogsgaard fortæller, at interessen for at rejse til USA fortsat er stor. Københavns Lufthavn har sendt 12 procent flere passagerer til USA i marts sammenlignet med samme måned sidste år.

I årets tre første måneder rejste lidt over seks millioner passagerer gennem Københavns Lufthavn. Det er seks procent flere sammenlignet med samme periode i 2024.

Københavns Lufthavn oplyser også, at flyselskaberne netop har lanceret flyprogrammet for sommeren med samlet 315 direkte ruter fra København til 171 forskellige rejsemål.

31 af ruterne til sommer er helt nye. Langt de fleste nye ruter er inden for Europa, som udgør over 85 procent af den samlede trafik fra Københavns Lufthavn.

/ritzau/


Nr. 745 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 07:00:00

Danske Bank-direktør vil se mere “fandenivoldskhed” i virksomhederne Tryk Her
Danske Bank-direktør vil se mere “fandenivoldskhed” i virksomhederneDanske virksomheder skal i højer...
Nr. 744 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 06:26:00

Morgenpost fra USA: I USA deles lige nu en video af Mette Frederiksen, der griner af Trumps Grønland-planer Tryk Her
Forskellige udgaver af en manipuleret video med Mette Frederiksen, der tilsyneladende griner af Donald Trump, bliver delt.
Nr. 743 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 06:24:24

Medie: USA undersøger omkostninger ved at eje Grønland Tryk Her
Medie: USA undersøger omkostninger ved at eje GrønlandDet Hvide Hus er ved at udarbejde et skøn over...
Nr. 742 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 06:19:00

Den amerikanske skuespiller Val Kilmer er død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske skuespiller Val Kilmer, der var kendt for sine roller som musikeren Jim Morrison og superhelten Batman, er død.

Det skriver New York Times.

Skuespilleren døde tirsdag af lungebetændelse, mens han opholdt sig i Los Angeles, oplyser datteren.

Val Kilmer blev i 2014 diagnosticeret med lungekræft, men det lykkedes ham at nedkæmpe sygdommen.

Kilmer blev opereret i halsen og var synligt mærket af forløbet.

Desuden fik han som følge af operationen en raspende og hæs stemme.

Kilmer debuterede i 1984 i filmen "Top Secret".

To år senere var han også med i filmen "Top Gun" i rollen som Tom "Iceman" Kazansky med Tom Cruise i hovedrollen.

Med højt hår og stålblå øjne var han ligesom Tom Cruise en af sin generations fremtrædende mandlige skuespillere.

Val Kilmer begyndte karrieren som skuespiller på teatret, som han også flere gange i sin karriere vendte tilbage til.

Han spillede desuden hovedrollen som Jim Morrison i Oliver Stones film "The Doors", hvorefter han både fik roller som Batman i "Batman Forever" og Doc Holliday i westerndramaet "Tombstone".

I årene inden kræftdiagnosen i 2014 havde den Los Angeles-fødte skuespiller kastet sin kærlighed på den amerikanske forfatter Mark Twain.

Det resulterede i et one-man-show, "Citizen Twain", som Kilmer turnerede store dele af USA med, og som også udkom i en filmversion kaldet "Cinema Twain".

Efter kræftoperationen sagde Kilmer, at hans helbredelse dels kan tilskrives kemoterapi og dels hans store kærlighed til Jesus.

Val Kilmer var en del af den kristne amerikanske bevægelse Christian Science.

Kilmer spillede som det sidste med i efterfølgeren "Top Gun 2" fra 2022, hvor Tom Cruise atter var i hovedrollen.

Privat var Val Kilmer fra 1988 til 1996 gift med den britiske skuespiller Joanne Whalley, som han mødte, da de begge medvirkede i fantasyfilmen "Willow" fra 1988.

Parret fik sammen to børn datteren Mercedes og sønnen Jack.

/ritzau/


Nr. 741 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 06:09:00

Skuespilleren Val Kilmer er død Tryk Her
Val Kilmer døde tirsdag af lungebetændelse i Los Angeles, oplyser hans datter til New York Times.
Nr. 740 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 06:00:04

Første offentlige myndighed åbner telefon for folk med usynligt handicap Tryk Her

Tryk for at læse mere

ATP lancerer Solsikkelinjen, der skal gøre det nemmere for borgere med et usynligt handicap at ringe og få rådgivning om pension.

Det skriver ATP Koncernen i en pressemeddelelse, som er Danmarks største pensions- og administrationsselskab.

Solsikkelinjen er en del af Solsikkeprogrammet, der er et internationalt initiativ, som gør opmærksom på borgere med usynlige handicap.

Koncerndirektør i ATP med ansvaret for Udbetaling Danmark, Kristine Stenhuus fortæller, at det skal være mere trygt for borgere med usynligt handicap at komme i dialog med Udbetaling Danmark, når de ringer om pension.

- Nogle mennesker kan opleve, at det er stressende at tale i telefon. Det kan handle om, at der er mange valgmenuer, og de føler, at der er et tidspres, siger Kristine Stenhuus.

Hun fortæller, at et usynligt handicap kan være angst, PTSD, autisme, ordblindhed, eller nedsat syn.

- Vi ved at op mod 20 procent af danskerne lever med et sådant usynligt handicap, og når man får så mange opkald som vi gør, så er der jo en hel del med et usynligt handicap mellem, siger Kristine Stenhuus.

Udbetaling Danmark får årligt cirka 500.000 opkald om pension.

Når man ringer til Solsikkelinjen, så sidder der en rådgiver, som er undervist i, hvordan man skal agere, når der ringes ind på linjen.

Det kan være, at man som borger har brug for mere tålmodighed, tid eller opmærksomhed fra en rådgiver.

- Vi håber, det gør en forskel, så vi kan hjælpe borgere, der måske ellers ville føle, at det var utrygt eller svært at ringe ind. Dem vil vi gerne hjælpe til at komme i kontakt med os, siger Kristine Stenhuus og tilføjer:

- Vi ser det som en vigtig opgave at møde borgerne, der hvor de er. Vi har set, at Solsikkeprogrammet har gjort en forskel i andre sammenhænge. Derfor gav det god mening for os at tage det her skridt, når man skal i kontakt med det offentlige.

ATP modtager oftest spørgsmål, der handler om pensionsydelser af forskellige typer som folkepension, førtidspension, seniorpension og international pension.

Solsikkelinjen har samme åbningstider som de øvrige linjer i Udbetaling Danmark, som er fra 8-16 på mandage, tirsdage og onsdage. Torsdage er der åbent fra 8-17, og fredage er der åbent fra 8-15.

/ritzau/


Nr. 739 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 05:32:27

Wisconsins højesteret beholder liberalt flertal Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dommeren Susan Crawford er valgt til den amerikanske delstat Wisconsins højesteret, og retten beholder sit liberale flertal på 4-3.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt CNN og NBC News, efter at 95 procent af stemmerne er talt op.

Susan Crawford står til at få 54,4 procent af stemmerne og dermed at slå den konservative dommer Brad Schimel.

Schimel, der er tidligere republikansk statsadvokat, står til at få 45,6 procent af stemmerne.

Udfaldet af højesteretsvalget betegnes af flere medier som et nederlag for præsident Donald Trump og hans administration.

Trump har selv reageret på sit sociale medie Truth Social, hvor han dog undlader at kommentere valgresultatet. I stedet noterer han sig, at vælgerne har skullet vise id for at afgive deres stemme.

- Demokraterne har kæmpet hårdt imod det. Sandsynligvis så de kan snyde. Det er en stor sejr for Republikanerne. Måske aftenens største sejr.

- Det burde betyde, at vi i mange år frem kan vinde i Wisconsin, som jeg gjorde ved præsidentvalget, skriver Trump på mediet.

De seneste uger har Trumps ven, rigmanden Elon Musk, forsøgt at hjælpe Schimel til at blive valgt.

Forleden troppede Musk op på et vælgermøde i byen Green Bay for at støtte op om den konservative kandidat.

- Jeg mener, at det vil være vigtigt for civilisationens fremtid. Så væsentligt er det, sagde Musk mandag om højesteretsvalget i Wisconsin.

Ifølge Reuters har rigmanden brugt mere end 21 millioner dollar (145 millioner kroner) på at støtte Schimel.

Den store økonomiske opbakning fra Musk til Schimel kommenterede Susan Crawford, da hun fejrede valgsejren med sine støtter.

- Jeg må sige jer, at jeg havde aldrig troet, at jeg skulle kæmpe mod verdens rigeste mand, da jeg voksede op i Chippewa Falls. Og ende med at vinde, sagde Susan Crawford.

Højesteretten er den øverste domstol i Wisconsin og tager stilling til spørgsmål som abortrettigheder, regler på arbejdsmarkedet og visse ændringer af lovgivningen for afholdelsen af valg.

/ritzau/


Nr. 738 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 05:15:00

Hvad er Indiens holdning til Ukraine eller den nye globale verdensorden? Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Indien har længe prædiket for verden, at vi ikke lever i en æra af krig. Det er tid til fred, har indiske diplomater og landets premierminister, Narendra Modi, længe argumenteret for i internationale fora. Det …


Nr. 737 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 05:04:00

Demokraatit stormer frem ved Grønlands kommunalvalg og får hver fjerde stemme Tryk Her
Vælgerlussing til Inuit Ataqatigiit, mens Demokraatit vinder frem, da 21.559 gik til stemmeurnerne.
Nr. 736 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 05:03:07

Tæt opløb om borgmesterpost i Grønlands hovedstad Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tirsdagens kommunalvalg i Grønland efterlader et spørgsmål om, hvem der skal have borgmesterposten i hovedstaden Nuuk.

Partierne Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA) har hver sikret sig syv mandater ved kommunalvalget, skriver KNR.

Det betyder, at de to partier i princippet kan forhandle om magten i kommunalbestyrelsen, skriver mediet.

Partiet Demokraatit, der blev vinderen ved det grønlandske parlamentsvalg 11. marts, vil ifølge KNR få fire mandater i Nuuk, mens Naleraq tager et enkelt mandat.

Kommunalvalget bød ligesom ved parlamentsvalget på tilbagegang for IA, der i øjeblikket sidder på borgmesterposten.

Borgmester Avaaraq Olsen (IA) måtte tirsdag desuden se sig slået af Siumuts Martha Abelsen, hvad angår antallet af personlige stemmer.

Martha Abelsen fik 675 personlige stemmer, skriver KNR, mens Avaaraq Olsen fik ti færre.

Dermed har Martha Abelsen flest stemmer blandt samtlige kandidater i hovedstaden.

- Jeg er så glad, jeg bliver så rørt. Jeg er så glad for, at borgerne føler sig hørt, siger Martha Abelsen til KNR.

Der er fem kommuner i Grønland. Inden kommunalvalget havde Inuit Ataqatigiit tre borgmestre, mens Siumut og Demokraatit hver havde en enkelt.

Ved valget er mellem 15 og 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer blevet valgt til hver kommune.

Sermersooq har som den mest befolkede kommune cirka 24.000 indbyggere, mens Qeqertalik som den mindste har cirka 6000 indbyggere.

Kommunalvalget i Grønland sker få uger efter, at blev afholdt parlamentsvalg i Grønland.

Her var det Demokraatits leder Jens-Frederik Nielsen, der løb med den helt store sejr.

Der har i de seneste uger været et stort internationalt fokus på Grønland.

Det er sket i kølvandet på Donald Trumps gentagne udtalelser om, at USA vil overtage Grønland grundet geopolitiske interesser.

/ritzau/


Nr. 735 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 05:00:00

Løkke bør afvise den ny Trump-ambassadør Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Siden Trumps indsættelse og indtog i Det Hvide Hus 20. januar er der mildest talt sket et skift i det dansk-amerikanske forhold. De aggressive udtalelser og folkeretsstridige trusler mod Danmark, Grønland, ja det såkaldte Rigsfællesskab …


Nr. 734 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 05:00:00

Fra i dag skal du søge om rejsegodkendelse til Storbritannien Tryk Her
Storbritannien og Nordirland indfører fra den 2. april nye indrejsekrav for udenlandske besøgende, herunder danske statsborgere.
Nr. 733 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 04:34:00

Liberal dommer vinder Wisconsins højesteretsvalg: Et nederlag for Trump og Musk Tryk Her

Nr. 732 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 04:19:00

Slår rekord: Amerikansk senator holdt tale uafbrudt i mere end et døgn Tryk Her
Den demokratiske senator Cory Booker talte i protest mod USA's præsident Donald Trumps handlinger. Han kunne ikke spise eller gå på toilettet under maratontalen.
Nr. 731 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 04:10:19

Sydkoreansk præsident beder om ro op til afgørelse af Yoons skæbne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sydkoreas fungerende præsident, Han Duck-soo, beder sydkoreanerne om at acceptere den afgørelse, som landets forfatningsdomstol fredag ventes at nå frem til omkring den suspenderede præsident Yoon Suk-yeols skæbne.

Det siger Han natten til onsdag på et møde om sikkerheden forud for domstolens afgørelse.

- Regeringen vil ikke tolerere nogen ulovlige eller voldelige handlinger. Uanset hvordan beslutningen falder ud, må vi acceptere afgørelsen med ro baseret på principperne for retsstaten, siger Han.

Hærværk, overfald og brandstiftelse vil blive mødt med nultolerance og resultere i anholdelse på stedet, lyder det fra den fungerende præsident.

Politiet i Sydkorea har øget sikkerheden i områderne omkring retsbygningen og forbereder sig på at indsætte "alle enheder".

Under mødet beder Han desuden politiet om at øge sikkerheden omkring forfatningsdomstolens dommere.

Der er blevet rejst en rigsretssag mod Yoon, efter at han i december sidste år indførte en overraskende militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Efter flere retsmøder, hvoraf det sidste blev afholdt den 25. februar, vil forfatningsdomstolen fredag afgøre, om Yoon skal fjernes fra posten eller genindsættes.

Den fungerende præsident gør under mødet onsdag også de sydkoreanske politikere opmærksom på deres rolle i, at der ikke opstår uro i forbindelse med afgørelsen. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

- Nu er det tid til at prioritere vores samfunds stabilitet og overlevelse frem for politiske fordele og ulemper, siger Han.

- Jeg beder jer indtrængende om at lade være med at komme med udtalelser, der kan fremprovokere eller opildne til ulovlige demonstrationer eller vold.

Efter at Yoon blev suspenderet, blev Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, indsat som fungerende præsident.

Han Duck-soo nåede at være fungerende præsident i landet i knap to uger, før et flertal af parlamentet stemte for også at stille ham for en rigsret. Sagen blev i sidste uge afvist.

Hvis den sydkoreanske forfatningsdomstol fredag afgør, at Yoon skal afsættes, skal der inden for 60 dage afholdes præsidentvalg i landet.

/ritzau/Reuters


Nr. 730 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 03:41:00

Valgsejr i Florida polstrer republikanernes flertal Tryk Her

Nr. 729 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 02:20:47

Medie: Trump-rådgiver brugte Gmail til dokumenter og mødeplaner Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, tiltrækker sig igen opmærksomhed angående sine kommunikationsplatforme.

The Washington Post skriver tirsdag, at Waltz og en af hans ansatte har benyttet mailtjenesten Gmail i arbejdsøjemed.

Waltz har ifølge mediet fået tilsendt sin mødeplan og andre arbejdsdokumenter på Googles mailtjeneste, mens hans ansatte har brugt Gmail til at diskutere våbensystemer og militære positioner.

Det Hvide Hus bekræfter, at sikkerhedsrådgiveren har modtaget mails og kalenderinvitationer fra "gamle kontakter" på sin Gmail-konto. De blev videresendt til officielle regeringsmails, lyder det.

Waltz har aldrig sendt hemmeligt materiale via sin private mailkonto eller andre ikke-sikrede platforme, siger talsmand for det nationale sikkerhedsråd Brian Hughes ifølge nyhedsbureauet AFP.

Talsmanden kan ikke udtale sig om Waltz' medarbejder, der angiveligt har diskuteret våbensystemer og militære positioner på Gmail.

The Washington Post ikke har delt sine oplysninger om den pågældende medarbejder med Brian Hughes, og derfor kan Hughes ikke udtale sig om vedkommende, siger han.

For nylig tog Mike Waltz ansvaret for, at en amerikansk journalist fra mediet The Atlantic blev tilføjet en chat, hvor der blev drøftet et amerikansk angreb i Yemen.

13. marts blev journalisten inviteret til chatgruppen på tjenesten Signal, og to dage efter fandt angrebet i Yemen sted.

- Jeg påtager mig det fulde ansvar. Jeg lavede gruppen. Det er pinligt. Vi kommer til bunds i den sag, sagde Waltz få dage senere til Fox News.

USA's præsident, Donald Trump, har trods brøleren udtrykt sin støtte til sikkerhedsrådgiveren.

- Michael Waltz har lært en lektie, og han er en god mand, sagde Trump for nylig i et interview med tv-stationen NBC.

/ritzau/


Nr. 728 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 01:20:07

Medie: Russisk embedsmand rejser til Washington D.C. i denne uge Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den russiske embedsmand Kirill Dmitrijev ventes at besøge USA's hovedstad, Washington D.C., i denne uge for at tale med Trump-administrationens særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff.

Det skriver mediet CNN med henvisning til en amerikansk embedsmand og to kilder, der er bekendte med aftalen.

Witkoff har været udsendt til møder, der handler om krigen i Ukraine.

Hvis mødet finder sted, vil det være første gang, at en russisk embedsmand besøger Washington D.C., siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Dmitrijev er chef for den statslige russiske investeringsfond, RDIF.

Han er desuden en af den russiske præsident Vladimir Putins tætte rådgivere. I februar var han blandt de russiske embedsmænd, der rejste til Riyadh i Saudi-Arabien for at begynde diskussioner om en aftale, som skal afslutte krigen i Ukraine.

En af kilderne oplyser til CNN, at den amerikanske regering midlertidigt har løftet sanktioner mod Dmitrijev. På den måde kan det amerikanske udenrigsministerium angiveligt tildele ham et visum, der giver ham adgang til USA.

CNN har rakt ud til Det Hvide Hus. En talsperson for finansministeriet afviser at kommentere. Det samme gør en talsperson for Dmitrijev.

Besøget fra Dmitrijev kan finde sted, få dage efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har antydet til mediet NBC News, at han måske vil indføre yderligere sanktioner mod Rusland.

Trump sagde desuden, at han er "meget vred" og "rasende" på Putin - angiveligt på grund af Putins kritik af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Den amerikanske præsident virker ifølge CNN lige så frustreret i sit forhold til Zelenskyj. Søndag beskyldte han den ukrainske præsident for at vige uden om at indgå en mineralaftale.

Trods Trumps seneste negative udtalelser om Rusland har præsidenten valgt en helt anden retning end sin forgænger, demokraten Joe Biden, i henhold til Ukrainekrigen.

Trump har til tider udtalt sig i samme vendinger som Rusland angående en ende på krigen. Han har desuden antydet en løsning, der giver Rusland kontrol med de ukrainske territorier, som landet allerede har taget.

/ritzau/


Nr. 727 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Onsdag d. 2. April, 2025 00:30:43

USA deporterede mand til El Salvador ved en fejl Tryk Her

Tryk for at læse mere

Trump-administrationen deporterede i marts fejlagtigt en salvadoransk mand til El Salvador, på trods af at en domstol i 2019 gav ham beskyttelse imod udvisning.

Der er tale om manden Kilmer Armado Abrego-Garcia.

- Ved en administrativ fejl blev Abrego-Garcia fjernet fra USA og flyttet til El Salvador, lyder det fra Robert Cerna, der er embedsmand i de amerikanske grænsemyndigheder (ICE).

Mandens advokater bestrider administrationens beskyldninger om, at manden er medlem af den salvadoranske bande MS-13 og har krævet, at han øjeblikkeligt bliver sendt tilbage til USA.

Trump-administrationen siger, at den ikke har juridiske beføjelser til at hente ham tilbage.

- Det var en forglemmelse, og fjernelsen blev udført i god tro baseret på eksistensen af en endelig kendelse om fjernelse og Abrego-Garcias påståede medlemskab af MS-13, lyder det fra administrationen.

Abrego-Garcias advokater sagde videre 28. marts, at der aldrig var blevet rejst hverken en føderal straffesag imod ham eller en sag om hans udlevering.

Mandens kone og femårige søn er amerikanske statsborgere og bor i Maryland, står der i familiens klage.

Embedsmanden i ICE Robert Cerna siger videre i klagen, at grænsemyndighederne var bekendt med retskendelsen, der blokerede for Abrego-Garcias udvisning.

Talskvinde i USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed Tricia McLaughlin siger, at "efterretningsrapporter" har vist, at Abrego-Garcia har været medlem af MS-13, og at han har været involveret i menneskehandel.

Hun giver ikke yderligere detaljer om efterretningsrapporterne.

Trump-administrationens massedeporteringer af venezuelanere og salvadoranere er en del af den amerikanske præsident Donald Trumps omfattende tiltag for at nedbringe antallet af illegale immigranter i landet.

I marts blev tre fly med migranter sendt til El Salvador.

Trump og hans administration mener, at de udviste er voldelige bandemedlemmer.

Repræsentanter for nogle af de deporterede har benægtet ethvert bånd til bander, og over 20 af dem, der blev sendt til El Salvador, havde aktive amerikanske asylsager.

El Salvadors præsident, Nayib Bukele, har selv sagt, at de påståede bandemedlemmer er blevet sendt til fængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT).

Nyhedsbureauet AFP beskriver det som et kæmpefængsel, som ligger sydvest for landets hovedstad, San Salvador, og har plads til 40.000 indsatte.

/ritzau/Reuters


Nr. 726 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 23:43:00

Hypen omkring et dommervalg i amerikansk delstat er ’helt uhørt’: Derfor betyder det så meget for Elon Musk Tryk Her
Elon Musk har givet to vælgere knap syv millioner danske kroner hver for at få valgt en konservativ dommer i delstaten Wisconsin.
Nr. 725 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 23:05:03

Senator slår rekord med 25 timer lang tale i protest mod Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

En amerikansk senator har natten til onsdag slået rekorden for den længste tale i Senatet nogensinde ved at have ordet i 25 timer og 4 minutter.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne AFP og AP.

Han slår dermed en rekord, som blev sat af republikaneren Strom Thurmond i 1957.

Taleren er demokraten Cory Booker, der er senator for New Jersey. Booker har sagt, at han holdt talen i protest mod den amerikanske præsident Donald Trumps "forfatningsstridige" handlinger.

- Jeg står her i aften (mandag aften lokal tid, red.), fordi jeg oprigtigt mener, at vores land er i krise, lød det fra senatoren, da han gik i gang med sin tale tirsdag morgen dansk tid.

- Det er en usædvanlig tid i USA. Og den bør ikke behandles anderledes, lød det videre fra Booker, hvis stemme ifølge AFP knækkede over.

Booker lovede at tale "så længe, som han fysisk er i stand til".

I talen langede Booker ud efter Trumps nedskæringer, som præsidenten har indført med hjælp fra rigmanden Elon Musk - ifølge Booker uden samtykke fra Kongressen.

For at bevare sin plads på talerstolen måtte Booker ikke sætte sig ned, og han måtte heller ikke gå på toilettet. Undervejs fik han hjælp fra partikolleger, som stillede ham spørgsmål.

Booker havde således ordet hele natten til tirsdag lokal tid.

- På blot 71 dage har USA's præsident forvoldt meget skade på amerikanernes sikkerhed, den finansielle stabilitet og kernen i vores demokrati, sagde Booker.

Eftersom Bookers tale ikke fandt sted under en afstemning om et lovforslag, var der ikke tale om en filibuster. En filibuster er en forsinkelse af en lovgivningsproces ved at tale så længe, at det forhindrer andre i at komme til orde.

Det er dog ifølge AFP første gang i Trumps embedsperiode, der startede 20. januar, at Demokraterne bevidst har blokeret for Senatets arbejde.

Talen vakte beundring blandt de tilstedeværende demokrater.

- Din styrke, dit mod og din tydelighed har været intet mindre end fantastisk, og hele USA følger med i din tale, lød det ifølge AP fra New Yorks Chuck Schumer, der leder Demokraterne i Senatet.

Booker brugte en stor del af sin 25 timer lange tale på at kritisere Trumps politik, men i et forsøg på at få tiden til at gå fremførte han også digte, diskuterede sport og fyrede vittigheder af.

Booker stoppede sin tale omkring klokken 02.15 dansk tid.

/ritzau/


Nr. 724 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 22:29:00

FN: Over 300 børn døde i Gaza siden brudt våbenhvile Tryk Her

Nr. 723 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 22:21:52

Aktieluk i USA: Vendte rundt til plus - Tesla, Microsoft og Nvidia i front Tryk Her
Aktieluk i USA: Vendte rundt til plus - Tesla, Microsoft og Nvidia i frontIgen tirsdag var der flere...
Nr. 722 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 21:39:00

Stigende vold og trusler mod sundhedspersonale: 'Lunten er blevet kortere i det her land' Tryk Her
Sikkerheden for læger og sygeplejersker skal øges, siger formand for Region Hovedstaden.
Nr. 721 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 21:35:40

Mens Trump truer: Mexico og Canada taler om samarbejde Tryk Her
Mens Trump truer: Mexico og Canada taler om samarbejdeMens den amerikanske præsident, Donald Trump,...
Nr. 720 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 21:30:19

Minister kræver dødsstraf for drab på forsikringsdirektør i New York Tryk Her

Tryk for at læse mere

Luigi Mangione, der er tiltalt for drabet på sundhedsforsikringsdirektøren Brian Thompson i New York, bør idømmes dødsstraf.

Det mener USA's justitsminister, Pamela Bondi.

Hun har derfor bedt den føderale anklagemyndighed om at kræve dødsstraf i sagen, oplyser hun i en udtalelse ifølge Reuters.

Thompson blev dræbt af skud på Manhattan i New York i december 2024.

- Luigi Mangiones drab på Brian Thompson - en uskyldig mand og far til to små børn - var et overlagt, koldblodigt attentat, som rystede USA.

- Efter nøje overvejelser har jeg bedt de føderale anklagere om at gå efter dødsstraf i denne sag, siger Pamela Bondi i en udtalelse.

Luigi Mangione er både tiltalt ved en domstol i delstaten New York og ved en føderal domstol.

I sagen fra New York har han nægtet sig skyldig.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen ved den føderale domstol.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, blev genstand for omfattende mediebevågenhed.

Det skyldtes især spørgsmålet om motivet til drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene "deny", "defend" og "depose", som kan oversættes til "benægt", "forhindr" og "affærdig".

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Personlige notater, som Mangione havde skrevet før drabet, pegede også i retning af kritik af forsikringsbranchen.

Mangiones advokat, Karen Friedman Agnifilo, kalder Pamela Bondis krav til anklagemyndigheden om at gå efter dødsstraf for "barbarisk".

- Mens den føderale regering hævder, at den beskytter mod drab, vælger den at begå et overlagt, statssponsoreret drab på Luigi, siger hun i en udtalelse.

Ved domstolen i New York er Mangione tiltalt for terrorisme i form af drab og for brud på våbenlovgivningen. Kendes han skyldig her, kan han blive idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Sagen vil ikke kunne resultere i dødsstraf ved delstatsdomstolen.

Det kan den til gengæld ved den føderale domstol, hvor han er anklaget for drab på og stalking mod Brian Thompson.

/ritzau/


Nr. 719 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 21:28:00

Røde Kors efterlyser mere pres på Israel fra den danske regering efter drab på 15 redningsfolk i Gaza Tryk Her
"Ellers er jeg bange for, at drabene på vores kollegaer og nødhjælpsarbejdere bare fortsætter, uden at der sker noget som helst," siger generalsekretær for Dansk Røde Kors.
Nr. 718 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 21:24:09

Zelenskyj skal mødes med allierede for at drøfte koalition i Ukraine Tryk Her
Zelenskyj skal mødes med allierede for at drøfte koalition i UkraineUkraines præsident, Volodymyr Ze...
Nr. 717 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 21:12:00

Kongehus i en krisetid: ’Kong Frederik træder ind på det rigtige tidspunkt’ Tryk Her
Flere gange den seneste måned har kongen italesat den aktuelle verdenssituation.
Nr. 716 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:58:07

Le Pens ankesag kan være afgjort før præsidentvalg Tryk Her
Le Pens ankesag kan være afgjort før præsidentvalgDen dømte højrefløjspolitiker Marine Le Pens ankes...
Nr. 715 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:50:03

Undersøgelse viser at hjernen skaber minder i de første leveår Tryk Her

Tryk for at læse mere

En ny undersøgelse af småbørn viser, at hjernen er i stand til at forme minder i en tidligere alder, end man ellers har troet.

Det skriver Videnskab.dk.

Studiet er foretaget på 26 børn i alderen 4 til 24 måneder. De blev blandt andet placeret i en hjerneskanner i vågen tilstand for at få undersøgt deres erindringer og tabet af den tidlige hukommelse.

Undersøgelsen peger på, at vores hjerne kan indkode og forme minder i de allerførste leveår.

- Studiet er første skridt på vejen til at forstå hjernens hukommelsescenters rolle i dannelsen af hukommelse i livets tidlige stadie, siger Tristan Yates, der som ph.d.-studerende ved Yale University stod i spidsen for forskningsholdet.

Studiet foregik ved, at børnene i skanneren blev præsenteret for forskellige billeder. Det kunne været et billede af et vandfald, et ukendt ansigt eller farverigt legetøj.

Det ukendte billede blev præsenteret ved siden af et billede, børnene tidligere havde set.

Hvis barnet kiggede på de billeder, de havde set før, i længere tid, så var det et tegn på, at de kunne genkende det.

Aktiviteten i børnenes hukommelsescentret blev målt, og jo større den var, jo mere så det ud til, at børnene kunne genkende billedet.

Den del af hukommelsescentret er hos voksne forbundet med specifikke erindringer, der kan knyttes til en bestemt oplevelse. Det er episodisk hukommelse. Og det er nyt, at man ser, at børn i den undersøgte alder også har den episodiske hukommelse.

Studiet kommer ikke frem til, hvorfor vi ikke senere i livet kan huske de minder, vi fik som helt små børn.

Ifølge forskere fra studiet kan det muligvis skyldes, at hjernen ændrer sig og lukker for forbindelsen til de helt tidlige minder.

/ritzau/


Nr. 714 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:47:00

Dødstallet i Myanmar opjusteres igen Tryk Her
Tusindvis af mennesker mangler husly, mad og medicin efter jordskælvet.
Nr. 713 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:35:00

Flere mindre jordskælv registreret i Island Tryk Her

Nr. 712 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:32:47

Kongen ser Notre Dame som eksempel på modstandsdygtighed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Genopbygningen af den verdensberømte katedral i Paris Notre Dame, der stod i flammer i 2019, er et slående eksempel på modstandsdygtighed.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til et returarrangement i Frankrigs hovedstad tirsdag aften i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Frankrig.

- Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa - inklusive Danmark - er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, siger kongen.

Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som "vi har kær", når det er nødvendigt.

- Sammen står vi stærkt, lyder det fra kongen til arrangementet, der er til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

På statsbesøgets sidste dag, onsdag, er kongeparret inviteret til rundvisning i den mere end 860 år gamle Notre Dame, der genåbnede i december sidste år.

Her vil der særligt være fokus på det omfattende restaureringsarbejde, katedralen har gennemgået, siden den ødelæggende brand i 2019.

Kongen har generelt på besøget lagt vægt på det stærke samarbejde og fællesskab, der er imellem Danmark og Frankrig.

- Danskere og franskmænd komplementerer hinanden og deler de samme grundlæggende værdier. Vi værdsætter frihed og demokrati. Vi stræber efter de samme mål, selv hvis nogen af os insisterer på at gå egne veje, siger kong Frederik i talen.

Han hæfter sig ved, at franskmænd har en stolthed i at tage alternative veje.

- Det må jeg erkende, at jeg kan relatere til. Nogle vil måske kalde det stædighed, men i virkeligheden er det oprør mod konformitet - en hyldest til opfindsomhed, siger kongen.

/ritzau/


Nr. 711 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:31:12

Meme-aktie stiger mere end 2100 pct. på to dage Tryk Her
Meme-aktie stiger mere end 2100 pct. på to dageAktien i den konservative amerikanske medieforretning...
Nr. 710 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:27:00

Tysklands nye ledere er gået fra " De" til ”du” i regeringsforhandlinger - men der er stadig udfordringer forude Tryk Her
Konservative og socialdemokrater har indledt ”sandhedens uge” i deres forhandlinger om at danne regering sammen.
Nr. 709 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:08:00

Melding fra fransk domstol åbner døren på klem for Le Pen i 2027 Tryk Her

Nr. 708 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:01:00

Dom for underslæb fratager Le Pen retten til at stille op som præsident: ‘Retssystemet tager valget på vælgernes vegne’ Tryk Her
Højrefløjspolitikeren Marine Le Pen straffes ikke kun med fængsel for fusk med EU-midler. En domstol har også afgjort, at hun ikke kan stille op som politiker de næste fem år.
Nr. 707 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:00:03

Kommission sender tre bud på nyt dåbsritual ud i kirker til test Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dåbsritualet i den danske folkekirke er med knap 40.000 dåb om året et af de mest brugte ritualer i Danmark.

Men ritualet, som stammer fra 1912 og kun i mindre grad har været justeret siden, trænger til en opdatering.

Det arbejder Dåbskommissionen aktuelt på, og i en ny midtvejsrapport fremlægger de tre modeller for et nyt ritual.

Der bliver ifølge kommissionsformand Thomas Reinholdt Rasmussen, som også er biskop i Aalborg Stift, mere frirum, større elasticitet og flere variationer i ritualet.

- Det bliver mere moderne i samklang med traditioner. Vi bryder ikke alt op, men vi får et mere moderne ritual med frirum, siger biskoppen.

Med tiden har nye bønner og salmer sneget sig ind i ritualet i landets kirker.

Nogle steder har man også kastet sig over nye praksisser som drop-in-dåb eller lørdagsgudstjeneste med dåb.

Men kommissionen ønsker ét samlet ritual for hele folkekirken.

- Vores forslag er et forsøg på at formulere et menneskesyn, som er baseret på et menneske, der får og modtager troen, og som er en del af et større fællesskab.

- Så er det også et forsøg på at lave et helhedsritual fra kyst til kyst, selv om diversiteten er større i dag. Dåbsritualet er sat på spidsen en test på, om folkekirken kan være en helhedskirke, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Der er ikke tale om revolutioner, men variationer af dåbsritualet, forklarer han.

Kommissionen har nemlig holdt sig inden for det nuværende rituals grundlæggende struktur.

Men forskellen på model I, II og III viser sig ved, at de gradvist udvides med flere forslag til blandt andet kollekter, som er en type kort bøn, og tekster.

Kommissionen foreslår også at vende tilbage til den tidligere formulering "vil du døbes?" i stedet for "vil du døbes på denne tro?", som spørgsmålet lyder i dag.

For nogle føles det nemlig som en slags eksamen, hvor man skal kunne stå inde for det hele, forklarer kommissionsformanden.

- Det er jo en af vor tids største overbelastninger, nemlig at vi tror, at vi skal stå inde for det hele, også troen. Det prøver vi at vende, så tro er noget, man får skænket.

Kommissionens konkrete forslag sendes i bred offentlig høring, og de afprøves i sognene gennem 2025.

I 2026 skal kommissionen arbejde videre med de svar og indspark, de får.

Ender arbejdet med et nyt ritual, skal det præsenteres for kongen i foråret 2027 med henblik på at blive autoriseret og taget i brug.

/ritzau/


Nr. 706 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:00:00

Opråb fra psykolog: Husk det sårbare menneske bag narcissistens maske Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når folk tænker på en narcissist, ser de fleste et arrogant og selvoppustet menneske for sig. En person helt uden blik for andre end sig selv, og som endda ser ud til at stortrives med at gå gennem livet uden ét eneste gran af empati. Ja, faktisk vil psykologiprofessor Carsten René Jørgensen gå så langt som at bruge ordene "et rigtig dumt svin" om lige netop den type, mange af os får lyst til at kalde narcissist. 

"Men min anke er, at der er meget lidt forståelse eller empati i at udpege andre mennesker på den måde og kalde dem narcissister. For dels sygeliggør vi dermed folk, vi ikke bryder os om. Og samtidig viser det at bruge en psykisk lidelse som skældsord, at mange af os simpelthen ikke forstår, hvad narcissisme egentlig dækker over. For eksempel at den er fyldt med alt andet end stort selvværd, men oftest rummer både smerte og ensomhed," siger Carsten René Jørgensen.

Den 60-årige professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet er derudover tilknyttet enhed for personlighedsforstyrrelser, der hører under psykiatrien i Region Midtjylland. Han møder derfor selv nogle af de mennesker, der lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Det er blandt andet de møder, der har fået ham til at skrive bogen "Narcissisme", der udkom for nylig. For ikke alene som fagprofessionel forsker og behandler, men også som almindelig medborger i samfundet har Carsten René Jørgensen oplevet, at mange af os mangler nuancer i forståelsen af, hvad det vil sige at være narcissist. For, som han siger, så har vi ganske enkelt misforstået narcissismen, hvis vi kun fokuserer på den usympatiske side af den.

Et forstyrret selvbilledeHan kommer denne eftermiddag i marts netop fra samtale med en patient, som har diagnosen. Og mens han hænger sin forårsjakke på stoleryggen på caféen i Aarhus midtby, fortæller han, at han selvfølgelig har tavshedspligt, men at han i omskrevet form godt kan fortælle om nogle af de problemer, disse patienter står med.

"Dybest set er det altid selvbilledet og selvværdet, der er forstyrret," siger Carsten René Jørgensen.

"Som hos den mandlige patient, der fortæller mig, at han er Danmarks bedste fodboldspiller eller mest berømte pianist, selvom de færreste overhovedet kender hans navn. Eller kvinden, der er så fyldt med selvhad, at hun er overbevist om, at ingen har lyst til at kende hende, som hun i virkeligheden er – selvom hun er et enormt sødt menneske – og som derfor altid skjuler sig bag en afvisende og arrogant maske for at holde andre på afstand."

Foto: Morten Jac I begge tilfælde er der med andre ord en maske, et ansigt udadtil, og så et indre, der ikke harmonerer med det, vi andre ser. Og Carsten René Jørgensens opgave som behandler og forsker er derfor at finde ind til mennesket bag masken, hvor han næsten altid møder et meget ensomt og sårbart menneske.

"Men sådan et terapiforløb kan godt vare op mod to år eller mere, for det er jo hele identiteten, der er på spil. Frygten for at tabe sin maske er meget stor – for hvem er man så? 'Er jeg overhovedet nogen?'. Mange af mine patienter ved dybest set ikke, hvem de er bag det forstyrrede selvbillede, og det er altså en meget smertefuld tilstand at være i," siger Carsten René Jørgensen.

Det gør heller ikke behandlingen lettere, siger han, at der ofte er tale om mennesker, som gennem deres opvækst har haft oplevelsen af ikke at blive set og hørt som dem, de i virkeligheden er. Flere har endda følt afvisninger i de helt nære relationer, hvis de for eksempel ikke levede op til forældrenes ønsker eller forestillinger.

"Så derfor er de også ekstra på vagt over for terapeuten. Mange af dem ønsker i det hele taget ikke at være afhængig af nogen, for tænk hvis han eller hun svigter dem," siger Carsten René Jørgensen.

Den sårbare narcissistInden for psykiatrien siger man, at mellem en og to procent af befolkningen opfylder de kliniske kriterier for at få diagnosen "narcissistisk personlighedsforstyrrelse", så det er med andre ord ikke en voldsomt stor gruppe af mennesker, "men det er jo alligevel mange, for det betyder op mod mange tusinde danskere", siger Carsten René Jørgensen.

Han er samtidig overbevist om, at der i virkeligheden er flere, der lider af narcissisme. For i det langt mest benyttede psykiatriske diagnosesystem har man ifølge psykologiprofessoren næsten kun blik for den form for narcissistisk personlighedsforstyrrelse, der passer med vores forestillinger om den overdrevent selvoptagede type. Men udover den type, man i fagterminologi kalder "grandios", findes der også en anden variant: den "sårbare". Og dén vil Carsten René Jørgensen gerne have både den almindelige dansker og alle sine fagkolleger til at få blik for. For den sårbare patient kan nemlig være endda meget svær at få øje på – og dermed behandle.

"Den sårbare narcissist er ofte langt mere indadvendt, stille og reserveret. I modsætning til den grandiose narcissist, der jo fylder meget og ofte udstråler arrogance, og som derfor er lettere at få øje på. Men den sårbare og den grandiose er i virkeligheden to sider af samme personlighedsforstyrrelse: et forvrænget og dominerende selvbillede, der står i vejen for et sundt og normalt liv. Og inde bagved er der ofte et menneske, der er ked af, at det er sådan, og som er fyldt med skam."

Carsten René Jørgensen er med på, at mange i dag omtaler nutiden med dens kultur og værdier som noget, der i virkeligheden understøtter eller endda fremelsker narcissistiske tendenser. At et samfund, der værdsætter individualisme, selvpromovering og enestående præstationer, kan være medvirkende til, at netop den narcissistiske form for personlighedsforstyrrelse udvikles. Selvom man ifølge Carsten René Jørgensen på ingen måde kan sige, at svære psykiske lidelser kan henføres til tendenser i kulturen. Psykiske lidelser udvikles altovervejende i nære relationer, siger han.

"For et par år siden var der endda et par amerikanske forskere, der skrev, at vi befinder os i en 'narcissisme-epidemi'. Men det er der intet belæg for. Man kan måske godt tale om, at der er nogle elementer i tiden, som forstærker nogle narcissistiske træk i os alle sammen, fordi vi i så høj grad bliver bedømt på vores fremtræden og vores præstationer. Hvor overflade frem for indre værdier er i fokus," siger Carsten René Jørgensen og uddyber, at samtiden på den måde fremmer nogle narcissistiske adfærdsformer.

"Når man tillægger den enkeltes fremtoning og målbare resultater så stor værdi, mister vi forståelsen for, at det allermest grundlæggende, der er at sige om mennesket, er, at vi er gensidigt afhængige af hinanden."

Carsten René Jørgensen køber dog ikke idéen om, at flere af den grund bliver decideret syge eller udvikler en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Pilen peger i langt højere grad på opdragelsen og den helt tidlige prægning, siger han.

"Grundlæggende er der to yderpoler, som man skal være varsom med," siger Carsten René Jørgensen.

Den ene er, at man som forælder tillægger sit barn meget store evner, som for eksempel en enormt høj intelligens eller ekstraordinær kreativitet. Når så barnet ikke helt lever op til forventningerne, viser forældrene deres skuffelse.

Den anden yderpol er ifølge psykologiprofessoren, at man pakker sit barn ind i vat, så barnet ikke udvikler et realistisk billede af, hvad man egentlig selv skal kunne klare her i livet.

"Begge tilgange kan så i enkelte tilfælde få barnet til at udvikle en invaliderende indre skam og dyb ensomhed, fordi man ikke er det menneske, forældrene ønskede eller forventede. Og denne erfaring kan, selvfølgelig meget forenklet sagt, føre til, at man 'lærer' at gemme 'det forkerte' selv væk bag en enten grandios eller selvudslettende maske."

Det gode råd er derfor at se og anerkende barnet for det, det rent faktisk er i stand til, siger han og tilføjer med et smil: "Man skader altså ikke sine børn ved at fortælle dem, at de ikke er gode til alting. Det er der mig bekendt ingen, som er."

Manden, alle taler om...Inden han tager forårsjakken på igen og bevæger sig ud i gadelivet foran caféen, er han godt klar over, at vi nok lige er nødt til at vende ham, mange taler om i dag og ofte bruger betegnelsen "narcissist" omkring: den amerikanske præsident Donald Trump. Hvad mener Carsten René Jørgensen om karaktertrækkene hos en af verdens mest magtfulde mænd?

"Jeg kan sagtens se, hvorfor mange kalder ham narcissist. Han har et kæmpestort ego og en umiddelbart manglende evne til at optræde empatisk, man hører ham aldrig undskylde, i stedet skyder han blot skylden på andre og puster sig endnu mere op. Men der er altså stadig forskel på at have narcissistiske træk eller narcissistisk adfærd og så at lide af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse," siger Carsten René Jørgensen.

Og så vender han tilbage til udgangspunktet for både dette interview og hans nye bog.

"Når vi udpeger andre og kalder dem afvigere på den ene eller anden måde, så hæver vi jo os selv op over dem. Gør os selv bedre end dem."

Han rejser sig fra stolen og rækker hånden frem.

"Og hvem er vi egentlig selv, hvis vi bare sidder og slynger diagnoser, alvorlige diagnoser, efter politikere, vi ikke kan lide?", lyder hans allersidste spørgsmål. Som stof til eftertanke.


Nr. 705 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:00:00

Ny rapport foreslår mange mulige ændringer i dåbsritualet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nu er de her, de første indikationer på, hvordan fremtidens dåbsritual i folkekirken skal se ud.

Siden 2023 har man i en kommission nedsat af den daværende kirkeminister drøftet, om det nuværende dåbsritual, der blev indført i 1992, skal ændres. Nu er det hidtidige arbejde blevet fremlagt i en midtvejsrapport, som Kristeligt Dagblad på forhånd har set.

"Det er kommissionens intention, at der skal være ét fælles ritual for hele folkekirken. Det kan dog godt indeholde forskellige valgmuligheder i ritualets forskellige dele," forklarer Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop over Aalborg Stift, der står i spidsen for kommissionen.

For det første hæfter han sig ved, at det er lykkedes en kommission bestående af mange forskellige mennesker at nå til enighed om rapporten.

"Kommissionen består af mange folk med forskellige synspunkter og positioner. Så det glæder mig meget, at vi står samlet bag rapporten."

Mange mulighederGenerelt udelukker kommissionen ikke meget i sin rapport. Men der er et punkt, som står klart. I dag spørges dåbsforældre, om barnet er hjemmedøbt, som noget af det første ved en dåb. Det element foreslår kommissionen at fjerne helt.

Når det kommer til nye forslag, er kommissionens oplæg inddelt i tre såkaldte liturgiske modeller. De er mulige udgangspunkter for et nyt dåbsritual. Fælles for dem er, at de alle bygger på den samme struktur, som dåbsritualet i dag bygger på.

Til gengæld rummer de tre modeller en række mulige forandringer i ritualets indhold og til dels rækkefølgen af de forskellige elementer.

Blandt andet lægges der op til, at man bør overveje, om andre bibeltekster skal bruges eller kunne bruges i dåbsritualet. Man lægger ligeledes op til overvejelser om, hvorvidt tilspørgslen “vil du døbes på denne tro” kan modificeres.

At blive et Guds barnEt springende punkt i debatten om dåbsritualet har været den såkaldte takkebøn, der er et af de første punkter i dåbsritualet. I den nuværende takkebøn, der stammer fra 1912, takkes Gud for dåben, hvori "du gør os til dine børn".

I en årrække har det været diskuteret, om den formulering, at man i dåben bliver Guds barn, kan virke ekskluderende for de ikke-døbte. Samtidig er det for andre helt afgørende, at det i dåbsritualet nævnes eksplicit, at dåbskandidaterne ved ritualet bliver Guds børn.

I alle tre liturgiske modeller, som kommissionen foreslår, er der altså lagt op til, at bønnen, hvor det nævnes direkte, at man i dåben bliver "Guds barn", ikke nødvendigvis skal bruges i fremtiden.

Men hvor nogle mener, at man går på kompromis med sakramentet, hvis "Guds børn" ikke nævnes eksplicit i ritualet, ser Thomas Reinholdt Rasmussen anderledes på det.

"I alle de bønner, som vi foreslår som mulige erstatninger for den nuværende takkebøn, beholder vi bønnens og dåbsritualets teologiske og sakramentale betydning. Det nævnes i de bønner, enten eksplicit eller indirekte, at Gud i dåben genføder den døbte. Altså at Gud knytter den døbte til sig som sit barn. Det er en sproglig og ikke teologisk ændring, hvis man erstatter den nuværende takkebøn."

Hvis betydningen ikke ændres, hvorfor så overhovedet lave den sproglige ændring?

"Det har været en vigtig del af kommissionen at diskutere formuleringen. Den forudgående debat har afsløret, at nogen opfatter formuleringen "Guds børn" som ekskluderende. Og det er jo bestemt ikke meningen med den glædelige dåbshandling."

Hvad er så meningen med dåben?

"Det er, at vi bliver det, jeg kalder Kristus-formet. Og man skal passe meget på med menneskeligt at lave skellet mellem døbte og udøbte. For den allerdybeste betydning i dåben er jo, at man lader sig forme efter Kristus. Dermed er opgaven at gøre sig lige med de ikke-døbte og stille sig solidarisk med dem og sige, at der er ingen adskillelse."

Men er der så i virkeligheden nogen forskel på at være døbt og ikke-døbt?

"Ja, bestemt. Det er et forkert spørgsmål. Dåben er der, så brug den. Den trækker os ind i den virkelighed, hvor man har fået tilsagn fra Gud om, at man er knyttet til Gud. Det er den virkelighed, hvor man grundet Guds kærlighed ophæver adskillelsen og er solidarisk med de udøbte, og det er væsentligt dåben."

En svær opgaveI det næste års tid skal kommissionens forslag debatteres på mange niveauer. De skal både i offentlig høring og diskuteres blandt præster, menighedsråd og dåbsforældre. Men når man læser rapporten, den medfølgende nyhed og Thomas Reinholdt Rasmussens egen kronik om arbejdet, står det klart, at det er tungt stof.

Kommissionsformanden anerkender da også, at det er en svær formidlingsopgave.

"Men jeg oplever, at der er stor interesse fra mange mennesker. Vi har forsøgt at lave rapporten, så det er nemt at få overblik over. De første sider indeholder så at sige hele rapporten, som så uddybes på de følgende sider. Og hvis vi får bredt debatten ud på den rigtige måde, så er jeg sikker på, at mange vil engagere sig i at diskutere og komme med indspark til de punkter, de finder vigtige," siger Aalborg-biskoppen.


Nr. 704 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:00:00

Mette Frederiksen besøger Grønland og skal forsøge at få det bedste ud af ”ægteskabet” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Få ting kan skabe sammenhold som en fælles fjende. Og i øjeblikket kalder truslerne fra Det Hvide Hus på sammenhold mellem Danmark og Grønland.

"Donald Trump har gjort noget for at banke rigsfællesskabet sammen, og det er, som om modsætningerne mellem Grønland og Danmark er blevet modereret lidt, selvom de stadigvæk er der", siger Uffe Østergaard, professor emeritus ved Copenhagen Business School.

Onsdag bliver det dansk-grønlandske sammenhold markeret med statsminister Mette Frederiksens (S) tre dage lange besøg i Grønland. Det er statsministerens første besøg i Grønland, siden Donald Trump blev genvalgt som præsident og igen begyndte at udtrykke sin interesse for Grønland.

Kampen om Grønlands skæbne kan beskrives som en Davids kamp mod Goliat, når lille Danmark og endnu mindre Grønland står over for verdens største militære magt, hvis leder ikke udelukker at bruge netop den magt.

Netop den bibelske fortælling er blevet en grundfortælling i vores kultur, der kan virke som en moralsk støtte, når man står over for en tilsyneladende uovervindelig fjende, påpeger Hans Jørgen Lundager Jensen, professor emeritus i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

"Men David vinder jo i kraft af, at nok er Goliat stor, men han er også tung. David vinder, fordi han er kvik og hurtig, så han kan besejre Goliat og gennembryde hans bronzerustning med en sten. Det er den enkle teknologi, der slår tilbage mod den mere udviklede teknologi. Det svarer lidt til, da Viet Cong slog tilbage mod amerikanerne i Vietnamkrigen," siger han.

Kunsten for Danmark og Grønland bliver nu at finde den sten, der kan få den militære supermagt til at lette presset. Også selvom David samtidig er fanget i en indre kamp, hvilket er blevet tydeliggjort af de seneste tre måneders debat om forholdet mellem Danmark og Grønland.

"Her og nu gælder det om at få det bedste ud af det ægteskab, man er en del af, men grundlæggende set eksisterer modsætningsforholdet stadigvæk," siger Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik ved Aarhus Universitet.

Sammenligner man Mette Frederiksens besøg med USA's vicepræsident, J.D. Vances, besøg i sidste uge, står kontrasten også tydeligt frem, vurderer Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS):

"Hun kommer først, efter at Grønland har udpeget en regering, og kommer ikke brasende midt under regeringsforhandlingerne. Det er at fremstille sig selv mere hensynsfuldt."

Kedeligt at miste GrønlandRasmus Brun Pedersen mener ikke, at udtalelser fra København og Nuuk i de seneste måneder har mindsket USA's bekymring for, hvad grønlandsk selvstændighed kan betyde for amerikansk sikkerhed.

Han peger blandt andet på, at grønlænderne typisk svarer, at det ligger inden for selvstyrets egne rammer at bestemme, hvem der skal have adgang til mineralerne i Grønlands undergrund.

"Når man så spørger, om kinesiskejede virksomheder kan få tilladelse, har svaret været, at det kan man godt forestille sig, fordi grønlænderne har ret til selv at bestemme, hvem der skal have adgang til undergrunden. Fra et amerikansk perspektiv bliver det tolket som, at man åbner den amerikanske interessesfære for kinesisk indflydelse," siger Rasmus Brun Pedersen.

Samtidig har stemmer i Danmark sat spørgsmålstegn ved, om man skal opretholde de økonomiske forpligtigelser til det grønlandske samfund og arktiske forsvar. Hvis Danmark ikke gør det, vil det i realiteten betyde, at Grønland kan blive afhængig af indtjening fra andre steder, mener Rasmus Brun Pedersen.

"Det er ikke noget, der styrker tilliden fra amerikansk side til, at der nok skal komme en god løsning. Jeg tror, der har været en reel amerikansk bekymring for, hvad der kommer til at ske i området," siger Rasmus Brun Pedersen.

Derfor vurderer han, at statsministerens besøg i Grønland skal bruges til at beslutte, hvad Danmark og Grønland tilsammen kan acceptere, når man skal imødegå amerikanernes ønsker.

"Som småstat spiller du de kort, andre giver dig. Det er vigtigt for Danmark ikke at eskalere konflikten," siger Rasmus Brun Pedersen.

Besøget har i sig selv også skabt grund til grønlandsk kritik. Grønlands udenrigsminister i den nuværende og kommende regering, Vivian Motzfeldt (Siumut), mener, at det ikke er passende, at Mette Frederiksen besøger Grønland, før den nye regering, Naalakkersuisut, formelt bliver konstitueret af det grønlandske parlament, Inatsisartut. Det ventes at ske til det nyvalgte parlaments konstituerende samling den 7. april.

"Man kan også se det som en påmindelse til den danske regering om ikke at tage Grønland for givet, og at man stadig har et arbejde at gøre for at få et ligeværdigt rigsfællesskab," skriver Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved DIIS.

Uffe Østergaard vurderer, at de seneste måneders debat har skabt en større dansk interesse for, hvordan man anskuer rigsfællesskabet i Grønland. Og i Grønland har man indset, at selvom man kan beklage sig over meget i relationen med Danmark, er danskerne ikke så slemme som amerikanerne.

"Uvidenheden om rigsfællesskabet og den manglende interesse har været uendelig i Danmark. Det gælder i forhold til både Grønland og Færøerne. Førhen mente mange i Danmark, at Grønland kostede Danmark penge, og nu er der pludselig stor enighed om, at det ville være kedeligt at miste Grønland," siger Uffe Østergaard, der også peger på, at grønlænderne i den nuværende situation bør overveje at genindtræde i EU, som Grønland forlod i 1985.

"I praksis er de blevet behandlet af EU, som om de var medlemmer. Hvis Grønland melder sig ind i EU igen, vil de få beskyttelse og økonomisk hjælp."


Nr. 703 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:00:00

Kasper Schmeichel ventes ude i fem-seks uger med skulderskade Tryk Her

Nr. 702 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:00:00

Jeg tror på, at Gud og livet er det samme Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

Det ved jeg desværre alt for udmærket, for min legemlige skrøbelighed er taget til, og det betyder, at jeg har fået en mere praktisk forståelse af Kingos aftensalme, "Den klare sol går ned", hvor det lyder: "Tiden mig så sagtelig oplukker dødens dør". Før var det teoretisk viden, som stod i en salme, men nu kommer det nærmere. Men jeg må finde mig i det, for jeg kan ikke gøre noget ved det. Tidligere var jeg formand for adskillige mindre bestyrelser, men det har været en nødvendighed at træde tilbage, for jeg har slet ikke kræfter til det mere. Nu vil jeg være tilhører, og jeg har været til syv generalforsamlinger, når vi når den 1. april.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Da vi boede i præstegården, og vores fire børn – Margrethe, Jacob, Ellen Marie og Peter Christian – var hjemme og fyldte huset med sig selv og deres bekendte. Det var en god tid.

Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Det har mine forældre, og to af mine lærere, som anså mig for at være et lille lys. Jeg er også blevet formet af mine patruljekammerater i KFUM, og senere, da vi kom til Skovlund. Her var min kone præst i et lille bysamfund med 1000 indbyggere, hvor halvdelen var grundtvigianere, og halvdelen var missionsfolk. De kunne Højskolesangbogen og Hjemlandstoner udenad. Så jeg var nødsaget til at anskaffe mig Hjemlandstoner og øve mig og lære at synge "Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord".

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?

Man skal tale ud fra sine livserfaringer. Jeg har aldrig opfattet det som om, jeg skulle formidle kristendom, for menigheden eksisterer. Menigheden er det første, og inden Jesus overhovedet kunne virke, var der nogle, der ville høre på ham. Min store opgave har været at blive en del af det liv, som leves i kirken, på værtshuset og på gaden. Hvis jeg er det, kan jeg forhåbentlig tale et sprog, som forstås af alle, og det må være meningen med at have en præst. Der er en stærk tendens inden for folkekirken til, at præsterne skal være missionerende og pædagogiserende. Især det sidste. Præsterne holder en tale, inden gudstjenesten begynder, og dernæst fortæller præsten en menighed, der er kommet der i 50 år, hvornår den skal rejse sig op. Det er et tegn på, at præstens begavelse er begrænset.

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Min far døde som 64-årig i 1982, og han nåede ikke at fortælle, hvordan han havde opfattet sin tilværelse som gårdmandssøn, mejerist og senere kapelmontør. Min mor blev 85 år, og hun nåede at dele sine erindringer, og fortælle om, hvad hun måtte udholde, da hun blev sendt hjemmefra for at blive lærer, fordi man ikke mente, at hun havde forstand på landbrug.

Hvornår udviste du mod og sprang ud på "de 70.000 favne"?

Jeg har aldrig udvist mod, fordi der altid er nogen, der har taget sig af mig og ført mig af sted. Teologisk er det et citat fra Augustin, der døde i 412, som hedder "Vi føres" eller "Trahimur" på latin.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Jeg kunne ikke gøre noget anderledes. Jeg er Knud og Kittys søn, og jeg er Jens og Ingeborgs barnebarn, og jeg var familiens barn først. Da vi boede i Mern i en periode, kedede jeg mig gudsjammerligt. Hvad skulle jeg lave søndag formiddag? Jeg fandt ud af, at præsten var den, der sagde det mest nyskabende, så jeg lærte at sætte pris på præstens prædiken, og senere lærte jeg at bedømme den. Nogle præster har kun et sæt prædikener, og så vender de bunken, men det kommer der jo ikke noget liv ud af. Når jeg skrev prædikener, stod jeg op klokken 5, hvis jeg skulle prædike klokken 9, og skrev ud fra det, der var sket i den forløbne uge. Livet er ikke noget, man kan spekulere sig til. Livet skal leves, og det afgørende er, hvad du svarer til de moralske krav, som tilværelsen stiller. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle alt det her, og var jeg blevet anbragt i København, så var der sket noget andet. Jeg har ikke haft nogen karriereplanlægning, og det vil jeg anbefale alle.

Hvad tror du på?

Jeg tror på, at Gud og livet er det samme.

Beskriv en scene fra din barndom.

Jeg sad i en sandkasse i 1950, mens min mor passede en butik, mælkeforsyningen, og min far stod op klokken fem og hentede mælk og kørte rundt og solgte den. Jeg fik lov til at være udsat for sandet, solen, mit legetøj og min egen fantasi. Mine forældre sørgede for, at jeg kom op og fik mad og tøj på kroppen, for det er det, forældre skal, men de skal ikke gøre mere. Hvis man er højtidelig, kan man sige, at de skal overlade resten til Vor Herre.


Nr. 701 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:00:00

Biskop fremlægger tre modeller for dåbsritual: Vær med i samtalen om dåben Tryk Her

Tryk for at læse mere

I foråret 2023 nedsatte regeringen ved kirkeministeren en dåbskommission, som blev forankret i Aalborg Stift. Kommissionen fik både teologer, præster, universitetsfolk, kirkemusikere, sprogfolk, psykologer, lægfolk med flere som medlemmer.

Kommissionens opgave er at drøfte det nuværende dåbsritual, som har været autoriseret i folkekirken siden 1992, for at undersøge, om der er behov for justeringer af ritualet, måske endda behov for et helt nyt ritual. Medlemmerne har i den sammenhæng gennemtænkt en række teologiske, liturgiske og folkelige problemstillinger.

Arbejdets første fase er mundet ud i en midtvejsrapport, som indeholder svar på kommissoriets spørgsmål samt tre modeller for dåb. Materialet er tænkt som startskud for en bred hørings- og afprøvningsfase i folkekirken.

Dåben er et sakramente, og ritualet er et af landets mest brugte. Det er derfor naturligt, at alle med interesse for folkekirken inviteres med i samtalen om og afprøvningen af kommissionsarbejdets foreløbige resultater.

Hensigten er at udvide samtalekredsen ud over kommissionens medlemmer og inddrage alle interesserede i en samtale om dåben – alle reaktioner på arbejdet er velkomne.

For kommissionen er selvfølgelig klar over, at der rundt omkring sidder folk med indsigt og erfaring, som kan bidrage med refleksioner, ligesom vi håber, at så mange som muligt vil tage de tre modeller i brug for at hjælpe med at høste erfaringer.

Det er tredje gang siden 1912, at der er nedsat en dåbskommission.

Nedsættelsen af kommissionen i 2023 udsprang af en rapport, som en arbejdsgruppe under biskopperne udarbejdede i 2019 ("Dåb og nadver"), og som blandt andet sammenfattede, at der rundt om i sognene arbejdes med dåben. Nye dåbspraksisser, udgivelser af nye bønner og salmer med mere har gennem en årrække set dagens lys og indikerer, at dåbens betydning og ritual flere steder søges formidlet på nye måder.

Kommissionen har haft nogle bundne opgaver: en alternativ formulering af det indledende spørgsmål om hjemmedåb og et forslag til såkaldt kort tilspørgsel. Det vil sige, at menigheden først siger eller synger trosbekendelsen, hvorpå dåbskandidaten spørges i kortere form ("Tror du på […]?"). Hertil kommer tre udkast til vejledninger vedrørende 1) dåb uden for højmessen, 2) brug af inddragende og symbolske tiltag samt 3) nye vejledninger til faddertiltale. Inddragende tiltag er for eksempel dåbslys, dåbstræer eller lignende. Vejledningen handler her om forholdet mellem ritual og symbolik.

Den har arbejdet ud fra en række forudsætninger, som er formuleret i kommissoriet, herunder at dåben er et sakramente og en frelseshandling. Dåben er ifølge den evangelisk-lutherske bekendelse et genfødselssted: Kristus skal ikke findes i en begivenhed tilbage i historien, hvor man som på et kosteskaft skal ride ned til ham – han skal derimod findes lyslevende i den dåb, han selv har skænket. Her sker mødet mellem Gud og menneske, og her lyder tilsigelsen om at være et Guds barn. Dåben indeholder et "nu", som den troende kan leve på.

Spørgsmålet er, hvordan det skal og kan formuleres i dag? Høres ordene om at være Guds barn ekskluderende og derved mod evangeliets intention?

At være Guds barn er at være Kristus-formet, og som Kristus er solidarisk med os fortabte, er den genfødte solidarisk med dem udenfor. Dette syn på Guds barn findes for eksempel hos den lutherske teolog Wolfhart Pannenberg i hans "Systematisk teologi".

Hvordan kan for eksempel det forkyndes og tilsiges i et dåbsritual i dag?

Kommissionen har været forpligtet på kirkens tradition, den lutherske, pietistiske og grundtvigske, der har føjet væsentlige forhold til dåbens udfoldelse og forståelse. Den har også været forpligtet på, at folkekirken er en del af Kristi kirke i verden, hvor der også arbejdes med dåb og dåbsritualer. Og samtidig med en bevidsthed om samtid, kultur og samfund, herunder sprog og erfaring.

Kommissionen fremlægger nu tre modeller for dåbsliturgi, der er tænkt som samtaleoplæg – det vil sige, at høring og afprøvning af modellerne kommer til at fungere som pejlemærker for og replikker/indlæg i det videre arbejde med et eventuelt endeligt forslag til dåbsritual.

Vi lander formentlig ikke præcist på nogen af de foreslåede modeller, men vil lytte til de forhåbentlig mange tilkendegivelser fra folkekirkens parter. Kommissionen fastholder et dåbsritual i folkekirken. De tre modeller er modeller af det ene ritual.

De tre modeller holder sig alle inden for 1912-ritualets struktur. Kommissionen har forsøgt en ny struktur, blandt andet inspireret af de reformatoriske ritualer frem til 1912, men har ikke fundet de eksempler, der fremkom, tilstrækkeligt tungtvejende.

Alle tre modeller har mulighed for kort tilspørgsel, og kommissionen anbefaler, at det indledende spørgsmål om at være hjemmedøbt bortfalder. Spørgsmålet kommer ind i ritualet i 1685 som et led i dåbssamtalen i kirken. Nu har man dåbssamtaler i hjemmene, og derved er det naturligt, at spørgsmålet afklares her, herunder understregningen af, at dåben ikke er en kirkelig ejendom, men er skænket alle.

Modellerne adskiller sig fra hinanden, da de gradvist giver mulighed for flere kollekter, læsninger og andet. Man kan finde 1912-ritualet i modellerne, men man kan også finde andre formuleringer, der læner sig op ad det.

Kommissionen har vendt de to læsninger fra Matthæusevangeliet og Markusevangeliet om, så Mark. 10 læses først. Derved bliver overgangsformuleringen til selve dåben mere sakramentalt betonet.

Der er mulighed for at læse andre tekster, idet Mark. 10 i to af modellerne kan suppleres med eller erstattes af en af fire nye læsninger fra henholdsvis Mark. 1, Rom. 6, 1. Kor. 12 eller 2. Kor 5.

Her vil jeg bemærke, at kommissionen ikke har fundet et særskilt ritual for voksne påkrævet eller betimeligt. Den mener ligeledes, at Mark. 10 ikke bør problematiseres til kun at handle om små børn. Det handler om vores forhold til Gud. Dåben er altid forholdet mellem barn og fader, uanset hvor gammel dåbskandidaten er, og der er ikke forskel på spædbarnets tro og den voksnes tro. Den voksne kan naturligvis have en større refleksion over troen, men troen er den samme. Derfor er en kerne i kristendommen også spædbarnedåb.

Kommissionen præsenterer også to nye dåbsbekræftelser, der er variationer af den reformatoriske, som findes fra 1992-ritualet, og som har været i brug siden 1556. Desuden er fredslysningen i alle tre ritualer placeret efter dåbsbekræftelsen.

Midtvejsrapporten og de tre modeller kan læses i Folkekirkens IntraNets tema "Dåben til eftersyn", der er åbent for alle. Jeg håber, at mange vil deltage i debat, samtale og afprøvning. I forbindelse med hørings- og afprøvningsfasen vil vi gennemføre en spørgeskemaundersøgelse kombineret med interview i folkekirkens sogne.

Her kan præster, menigheder, dåbsforældre med flere tilkendegive, hvad de mener om, og hvordan de oplever de tre modeller. Og det er ikke kun modellerne, der er til høring, det er også selve rapporten, der altså indeholder teologiske, liturgiske og folkelige overvejelser, som vi gerne vil høre alle interesseredes vurdering af.

Den officielle samtale slutter med udgangen af året, og så samles kommissionen igen. Samtalerunden afsluttes endeligt med en konference den 7. marts 2026, hvorefter vi arbejder videre med resultatet.

Hvis det viser sig, at der er behov for et nyt ritual i en eller anden form, vil det blive præsenteret for Hans Majestæt Kongen i foråret 2027 med henblik på autorisation og ibrugtagning i folkekirkens sogne.

Jeg håber, at mange vil deltage i samtalen og på den måde bidrage til at kvalificere arbejdet.


Nr. 700 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 20:00:00

Afdød amerikansk forfatter skrev mørkt, sælsomt og samfundskritisk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er en helt særlig forventning knyttet til at åbne en bog i et forfatterskab, der regnes for væsentligt, men som man endnu ikke kender til.

Tag bare amerikanske Richard Brautigan (1935-1984), hvis værker er udkommet i oversættelse i Japan, Kina og store dele af Europa. Også herhjemme for en hel del år tilbage.

Med “Samlede digte”, der kommer på dansk til efteråret, og den netop oversatte og udgivne kortroman “Så vinden ikke blæser det hele væk”, er der igen en oplagt mulighed for at stifte bekendtskab med forfatteren, der voksede op under fattige, omflakkende vilkår og slog igennem med romanen “Trout Fishing in America” i 1967.

Opvæksten med en mor, der ikke var heldig med mænd og havde meget få midler, fulgte ham gennem et svært og alkoholiseret liv, som sluttede brat efter 49 år, hvor han blev fundet død efter et selvpåført skud i hovedet.

Fattigdom og et skæbnesvangert riffelskud spiller også afgørende roller i dét, der skulle blive Brautigans sidste roman, “Så vinden ikke blæser det hele væk”, hvor fortælleren ser tilbage på sin barndom i efterkrigsårenes Oregon.

Her samler han flasker, løser små opgaver for naboerne, strejfer, fisker og møder mennesker, der på den ene eller anden måde falder uden for det normale: en mand, som sidder og drikker øl, mens ukrudtet vokser op omkring ham, en ældre herre, der ligner general Custer og har bygget et helt hjem af kasser, et overvægtigt par, som hver aften kører deres gamle pickup ned til søens afsidesliggende bred og indretter en stue – med sofa, lamper, familiebilleder.

Der er noget surreelt over menneskene og deres adfærd i et USA, som synes delvist lammet efter først Depressionen, siden Anden Verdenskrig. Og nok taler drengen både med de almindelige mennesker og outsiderne, men han er grundlæggende en betragter, en voyeur, som gerne observerer andre fra et skjul, på distancen.

Det er i hvert fald sådan, fortælleren fremstiller sig selv som barn og set fra et voksenliv i 1979, hvor så meget er så forandret. Men snart sagt hver side i hans historie er mærket af et fatalt øjeblik med en ladt riffel i en tilgroet æbleplantage. Dét øjeblik i februar 1948, der med ét afsluttede hans barndom.

“Jeg ville ønske, at patronen lå i sin æske med sine 49 bror- og søsterpatroner, og at æsken lå forsvarligt på hylden i våbenbutikken”, lyder det med hjerteskærende fortrydelse.  

Da Brautigan var dreng, var han selv med i en vådeskudsulykke, hvor de slap med skrækken. Som 49-årig døde han som nævnt af et skud. Og også i “Så vinden ikke blæser det hele væk” går det – hvordan skal ikke røbes her – grueligt galt.

Det er sælsomt. De her kugler, der rikochetterer rundt mellem liv og død, mellem virkelighed og fiktion. Men i romanen er ubehaget, det uheldsvangre og angeren faktisk blandet op med ironi og humor. Så selvom romanen roterer om en tragedie, og selvom der er noget dystopisk over dens skildring af anden halvdel af 1940’ernes USA, “efterkrigens gotiske Amerika”, som fortælleren kalder det, så er der også et vist lys og en vis lethed over læseoplevelsen.

At Brautigan har valgt at benytte en lidt trættende og overtydelig gentagelsesfigur, det lever man med. “Så vinden ikke blæser det hele væk/Støv … amerikansk … støv”, står der med jævne mellemrum i romanen. Som for at slå fast, at et lands fortid fortoner sig, hvis den ikke fastholdes, hvis den ikke beskrives.

Det er sandt, men ikke nødvendigt at pointere igen og igen. Det er nu alligevel en god lille roman, bare 107 sider, hvor den prunkløse prosa giver mindelser om andre amerikanske forfattere, ikke mindst Raymond Carver.

På hans niveau er Brautigan måske ikke med “Så vinden ikke blæser det hele væk”, men mindre kan gøre det, og romanen er et velkomment blik ind i et forfatterskab, der tydeligvis er værd at bevæge sig videre ind i.

Richard Brautigan: Så vinden ikke blæser det hele væk. Oversat af Søren Visti Kjeldgaard Hansen. 107 sider. 200 kroner. Atlanten.  


Nr. 699 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 19:56:00

Forbrugerråd finder PFAS i hvert tredje køkken- og sundhedsprodukt Tryk Her

Nr. 698 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 19:52:20

Det Hvide Hus: Toldsatser vil træde i kraft med det samme Tryk Her
Det Hvide Hus: Toldsatser vil træde i kraft med det sammeUSA’s præsident, Donald Trump, ventes onsda...
Nr. 697 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 19:52:20

Det Hvide Hus: Ny told onsdag – træder i kraft omgående Tryk Her
Det Hvide Hus: Ny told onsdag – træder i kraft omgåendeUSA’s præsident, Donald Trump, ventes onsdag...
Nr. 696 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 19:39:00

Det Hvide Hus sætter gang i toldkrig: Toldhammer rammer klokken 22 Tryk Her
Donald Trump vil indføre massive toldsatser i aften klokken 22 på det, han kalder 'Befrielsesdagen'.
Nr. 695 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 19:35:40

Marine Le Pens ankesag kan være afgjort før præsidentvalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den dømte højrefløjspolitiker Marine Le Pens ankesag kan muligvis blive afsluttet inden det næste franske præsidentvalg i 2027.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Appeldomstolen i Paris oplyser tirsdag, at den vil undersøge Le Pens sag "inden for en tidsramme, der skulle gøre det muligt at nå frem til en afgørelse i sommeren 2026".

Det kan betyde, at den nye retssag vil blive afholdt senest i begyndelsen af 2026.

Afgørelsen vil derfor blive truffet i god tid før præsidentvalget i 2027, hvor Le Pen ønsker at stille op.

Marine Le Pen fra højrefløjspartiet Rassemblement National (National Samling) blev mandag ved en fransk domstol dømt for misbrug af EU-midler.

Hun fik et forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.

Dermed forhindrer det hende i at stille op ved det kommende præsidentvalg i Frankrig, medmindre hun får held med at anke dommen og få den omstødt inden valget.

Hovedpersonen selv mener, at hun er uskyldig, og at domstolen bevidst forsøger at forhindre hende i at stille op ved præsidentvalget i 2027.

Jordan Bardella, som er formand for Le Pens højrefløjsparti, National Samling, kalder dommen til sin forgænger på posten som partileder for en "demokratisk skandale".

Ud over forbuddet mod at indtage offentlige embeder i fem år er Marine Le Pen blevet idømt to års ubetinget fængsel og yderligere to års betinget. Samtidig skal hun betale en bøde på 100.000 euro svarende til 746.113 kroner.

Marine Le Pen har tre gange tidligere stillet op til præsidentvalget, dog uden at vinde, men ved det kommende valg har hun været spået bedre chancer end nogensinde.

Blandt andet fordi hendes parti, National Samling, blev det største i parlamentet efter valget i 2024.

Samtidig kan den siddende præsident, Emmanuel Macron, ikke stille op igen, og der er ikke en oplagt stærk kandidat fra den politiske midte til at stille op efter ham.

/ritzau/


Nr. 694 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 19:19:00

Korte hotpants, nedringede trøjer og masser af sagsanlæg: Hooters har indgivet konkursbegæring Tryk Her
Den kontroversielle kæde Hooters har indgivet konkursbegæring, men satser på at overleve i en anden form.
Nr. 693 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 19:12:23

Ny test finder PFAS i hvert tredje køkken- og sundhedsprodukt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvert tredje køkken- og sundhedsprodukt indeholder PFAS. Det viser en ny test foretaget af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Det skriver Forbrugerrådet i en pressemeddelelse.

Testen omfatter 228 produkter. Af de 228 produkter, der er testet, kan 97 købes på det danske marked. Det er hver tredje af de 97, der indeholder PFAS.

Undersøgelsen er lavet sammen med seks europæiske forbrugerorganisationer og en organisation i Canada.

PFAS tilsættes blandt andet for at gøre produkter mere vand- og smudsafvisende. Det kan være i produkter som tandtråd, tebreve og køkkengrej.

Men det skadelige kemikalie afgiver stoffer, der kan påvirke kroppen. Det kan resultere i leverskader og øget kolesteroltal.

- PFAS er miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og derfor er det også kritisk, at det er så udbredt i forbrugsprodukter, siger projektleder og testansvarlig Stine Müller i pressemeddelelsen.

Hun tilføjer, at det både er, når selve PFAS-stofferne bliver produceret, og når forbrugerproduktet bliver produceret med PFAS, at kemikalierne risikerer at forurene miljøet. Her nedbrydes de ikke og ender også i vores mad og drikke.

Blandt de testede produkter er teposer. Otte af de slags teposer kan købes i Danmark, og der findes PFAS i tre af dem.

Det er blandt andet teposer fra mærkerne Lipton. De indeholder nogle specifikke PFAS-stoffer, der overstiger de krav, der kommer til at gælde i EU fra 2026.

Lipton har oplyst til Forbrugerrådet Tænk, at de ikke bevidst bruger PFAS til deres teposer, og at der ikke er fundet PFAS-stoffer, som lige nu er forbudt.

Et andet produkt i testen er airfryers. Her blev alle de testede airfryers påvist til at indeholde PFAS.

Der blev også testet 35 slags tandtråd. Seks af dem indeholder PFAS. Det er blandt andet produkter af mærket Oral B, hvor der blev fundet PFAS-stoffer.

Oral B har oplyst, at deres tandtråd er ændret og ikke længere indeholder PFAS.

Der er regler for, hvilke slags PFAS-stoffer, produkter må indeholde.

Der findes op til 12.000 forskellige PFAS-stoffer. Det er kun nogle af dem, der er ulovlige. Nogle af de stoffer har været ulovlige i lang tid i EU, mens andre først bliver ulovlige i 2026.

Der er også et forbud på vej i Danmark mod alle former for PFAS-stoffer i tøj. Det træder i kraft 1. juli 2025 og har et års udfasning.

Der er allerede forbudt at bruge pap og papir, som er beregnet til mad, hvis det indeholder PFAS.

/ritzau/


Nr. 692 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 19:07:00

Sidste savnede amerikanske soldat i Litauen fundet død Tryk Her

Nr. 691 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 19:01:47

Fjerde amerikanske soldat er fundet død efter øvelse i Litauen Tryk Her

Tryk for at læse mere

En fjerde amerikansk soldat er fundet død, efter at soldaten forsvandt sammen med tre kolleger under en øvelse i Litauen i sidste uge.

Det oplyser Litauens præsident, Gitanas Nauseda, på det sociale medie X, skriver Reuters.

- Jeg er dybt bedrøvet over at meddele, at liget af den fjerde amerikanske soldat, som var på øvelse i Litauen, er blevet fundet.

- Vores dybfølte kondolencer går til vores amerikanske allierede og deres folk, skriver præsidenten tirsdag aften.

Oplysningen bekræftes af pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde i Washington D.C.

Rednings- og bjærgningsindsatsen har taget en uge, hvor redningsfolk har gravet i den tørvemose, hvor soldaterne og deres køretøj forsvandt.

Det litauiske forsvar modtog anmeldelsen om soldaternes forsvinden tirsdag i sidste uge omkring klokken 16.45.

Samtidig var et bæltekøretøj blevet væk. Det blev fundet i en mose, kort efter at soldaterne var meldt savnet.

Ifølge Reuters sank soldaternes køretøj i en tørvemose.

Ligene af tre af de fire soldater blev fundet mandag.

Amerikansk militær oplyste mandag ifølge BBC, at bjærgningsaktionen var særdeles kompliceret. Undervejs var to bæltekøretøjer, der skulle trække soldaternes køretøj op af mosen, tæt på selv at synke.

Derfor måtte flere bulldozere og andet tungt udstyr, der normalt bruges på byggepladser, tages i brug.

Ifølge USA's ambassade i Litauen forsvandt soldaterne i et militært træningsområde omkring Pabrade i den østlige del af landet tæt på grænsen til Belarus.

Flere end 1000 amerikanske soldater er på skift udstationeret i Litauen, og amerikanske soldater har været til stede omkring Pabrade siden 2019.

/ritzau/


Nr. 690 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:54:21

Konkurrenceformand: Storfusioner har svækket konkurrencen blandt forsikringsselskaber Tryk Her
Konkurrenceformand: Storfusioner har svækket konkurrencen blandt forsikringsselskaberFlere store for...
Nr. 689 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:53:00

Gennemskuede du det? Her er nogle af dagens største aprilsnarre Tryk Her
Det er blevet forbudt at slå skægkræ ihjel, lyder en af de mange aprilsnarre.
Nr. 688 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:27:00

Gods står bag træfældninger i Odder Kommune, oplyser advokat Tryk Her
Flere træer forsvandt på mystisk vis i Odder Kommune sidste år. Nu tager godsejers advokat bladet fra munden.
Nr. 687 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:13:03

Fiktive profiler kan blive redskab til at opspore salg af lattergas Tryk Her

Tryk for at læse mere

Myndighederne skal have mulighed for at lave fiktive profiler på sociale medier, så de kan opspore ulovligt salg af lattergas.

Det fremgår af et lovforslag, der er blevet førstebehandlet tirsdag.

I en pressemeddelelse udtaler erhvervsminister Morten Bødskov (S), at kampen mod lattergaspatroner ikke er slut endnu.

- Nu giver vi dem (myndighederne, red.) endnu flere værktøjer til at komme efter kriminelle på sociale medier, der sælger farlig lattergas i lukkede grupper. For de farlige patroner hører hverken til i gadebilledet eller på de sociale medier, lyder det.

Lattergasloven trådte i kraft i 2020. Men salget er ifølge et resumé af lovforslaget siden flyttet til sociale medier, hvor kontrollen er udfordret af for eksempel lukkede grupper.

Derfor foreslås det, at myndighederne får mulighed for at bruge falske profiler til "kontrolformål, så den effektivt kan overvåge ulovlig markedsføring og salg", lyder det i resuméet.

Konkret skal myndighederne i form af Sikkerhedsstyrelsen altså kunne bruge fiktive profiler til at komme ind i de lukkede grupper.

På den måde kan de ved selvsyn konstatere den ulovlige aktivitet.

Myndighederne må dog ikke selv deltage i køb og salg. De må heller ikke aktivt opsøge ulovlig lattergas.

Platformene vil få påbud fra myndighederne om at sætte en stopper for den ulovlige aktivitet. Gør platformene ikke det, kan de i sidste instans blive blokeret med en retskendelse, lyder det fra Erhvervsministeriet.

Fra sommeren 2023 blev det forbudt at besidde lattergas som privatperson på offentligt tilgængelige steder, medmindre man kan godtgøre, at det skal bruges til et såkaldt anerkendelsesværdigt formål.

Også reglerne for salg af lattergas blev strammet op i den forbindelse. Det skete for at sikre, at gassen ikke bliver solgt som et rusmiddel.

Såvel ulovlig besiddelse som salg straffes med bøde. Den kan ifølge Sikkerhedsstyrelsen ligge mellem 3000 og 5000 kroner.

Salg eller besiddelse af meget store mængder straffes med en bøde på 50.000 kroner eller mere.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2025.

/ritzau/


Nr. 686 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:10:47

23 delstater sagsøger USA's regering for at droppe sundhedsmilliarder Tryk Her

Tryk for at læse mere

23 amerikanske delstater samt District of Columbia har sagsøgt Donald Trumps administration, fordi den har annulleret sundhedsbevillinger for 11 milliarder dollar - eller knap 76 milliarder kroner.

Det fremgår af retsdokumenter fra en føderal domstol i Rhode Island, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søgsmålet er underskrevet af delstaternes justitsministre og guvernører.

Midlerne blev bevilget under covid-19-pandemien.

Pengene er blandt andet blevet brugt til at spore, forebygge og kontrollere infektionssygdomme - herunder mæslinger og fugleinfluenza.

Derudover har sundhedsvæsnet i delstaterne brugt milliarderne på psykiatriområdet og til misbrugsbehandling.

Annulleringen af bevillingerne er foretaget af det amerikanske sundhedsministerium. Ministeriet har sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. i spidsen.

Delstaterne bag søgsmålet mener ikke, at sundhedsministeriet har mandat til at trække bevillinger tilbage, som er allerede er blevet brugt til at opbygge forskellige programmer i sundhedsvæsnet.

- Ved at fjerne afgørende finansiering af essentielle offentlige sundhedstiltag for milliarder beder administrationen reelt den amerikanske befolkning om at klare sig selv, siger Rhode Islands justitsminister, Peter Neronha, i en udtalelse.

Delstaterne bag søgsmålet er ifølge Reuters alle demokratisk ledet.

Det er ikke lykkedes Reuters at få en kommentar fra USA's sundhedsministerium til søgsmålet.

Ifølge ministeriet er de 11 milliarder dollar primært blevet brugt til prøvetagning, vaccinering og andre former for tiltag, der har skullet begrænse spredningen af covid-19.

- Covid-19-pandemien er ovre, og sundhedsministeriet vil ikke længere spilde milliarder af skatteydernes penge på at imødegå en ikkeeksisterende pandemi, som amerikanerne er kommet videre fra for flere år siden, lød det fra ministeriet, da det annoncerede annulleringen af bevillingen.

Sagsøgerne mener dog ikke, at sagen primært handler om finansiering af covid-19-tiltag.

- Nedskæringen vil stoppe vores fremgang i forhold til opioidkrisen, kaste vores psykiatriske systemer ud i kaos og efterlade hospitalerne i en situation, hvor de må kæmpe for at kunne tage sig af patienterne, siger New Yorks justitsminister, Letitia James, i en udtalelse.

/ritzau/


Nr. 685 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:09:00

Lars Løkke Rasmussen: Drabet på 15 redningsfolk i Gaza er 'dybt forfærdeligt' Tryk Her

Nr. 684 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:03:00

Ingen russiske droneangreb mod civile mål i Ukraine for første gang i tre måneder Tryk Her

Nr. 683 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:00:00

Manden, der ikke ville være konge Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene."

Johannesevangeliet 6, 15

I denne uge beskæftiger vi os med midfastesøndags evangelietekst, som vi hørte i søndags. Den handlede om bespisningen af de 5000 mennesker i ørkenen. Der er to elementer i den tekst. Dels selve handlingen, Jesus gør, og dels reaktionen. Vi har set på selve handlingen, der for mig ikke skal forstås logisk, men gribes med den del af os, der er på bølgelængde med poesi, forundring og kærlighed. Den anden del er reaktionen fra folk. De vil gøre ham til konge.

Det er sådan set ikke en mærkelig reaktion. De så jo, at han kunne levere et overraskende resultat. Der havde været grund til at høre ham. De fik ikke bare noget til hjernen og hjertet, men også til maven. Han er da god at have. Hvis han var konge, så skulle vi jo bare lejre os på grønne enge og måske foreslå, at fisk og brød blev suppleret med en hvid bourgogne. Hvem kunne blive en bedre konge? Da de ville tvinge ham til at blive konge, trak han sig tilbage.

For Jesus er ikke en ønskeautomat for materielle goder. Jeg tænker undertiden på et børneprogram, jeg så med mine børn, da de var små, hvor Gud optrådte som en, der bare opfyldte børns mange ønsker. Blev det glade børn? Nej, det blev sure børn, der brokkede sig over, at deres ønskers opfyldelse alligevel ikke var så flotte som de andre børns. Kræveholdningen og brokkeriet blev værre og værre. Kender vi voksne det? Til sidst måtte Gud sige nej! Jeg er ikke en ønskeautomat.

Jesus vil ikke være konge – brødkonge. Han vil være en anden slags konge – og ikke en konge af denne verden. Det sagde han, da han blev kaldt i forhør i påsken, hvor de ville slå ham ihjel. Det lykkedes jo for dem, men hans nye kongedømme kunne de ikke slå ihjel. Det blev grebet af hjerterne og troen. Da han opstod påskemorgen, forstod først kvinderne og siden de få mænd, at her var det egentlige mirakel. Det var ikke et brødmirakel, men et livsmirakel. Han var livets konge.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 682 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:00:00

Liberal Alliance: Universiteterne skal være templer for viden, ikke for kønsopdelte bederum Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Du har altid et valg." Sådan siger vi i Liberal Alliance, og i øjeblikket råber vi det ud fra byens tage i en stor kampagne. Det er også sandt: Uanset hvilke kort, du er blevet givet i livet, har du selv ansvaret for at spille dem. Det betyder dog ikke, at du altid kan vælge alting frit. Derfor skal vi som samfund kæmpe for friheden til at vælge og mulighederne for at skabe det liv, vi hver især drømmer om.

Men vi ved også, at det for nogle kan være et særligt svært valg at tage, som indebærer store personlige omkostninger. Forestil dig, at du formelt set har mulighed for at vælge lige den uddannelse, livsbane eller kærlighed, du drømmer om. Den danske velfærdsstat er praktisk talt indrettet til mønsterbryderen, som har evnerne, men måske også brug for en udstrakt hånd til at tage valget.

Og forestil dig så, at det vil indebære, at du mister kontakten til dine nærmeste, at dine omgivelser vender sig mod dig, eller at du måske endda må frygte for din egen sikkerhed. Har du så reelt et frit valg?

I stærkt religiøse miljøer kan netop denne form for social kontrol være begrænsende for menneskers frihed. Særligt unge, der står på tærsklen til at forme deres egen fremtid, er sårbare over for pres og trusler fra religiøse miljøer, der vil have dem til at "rette ind". Det er uhyre svært at bryde det undertrykkende mønster, der ofte kombinerer implicitte og direkte trusler om at skade den enkeltes ry og renommé. Vi har blandt andet for nylig kunnet læse om Sihaams opvækst med social kontrol og islamisk indoktrinering, som fortæller alt om, hvor stort et problem det er, og hvor meget mod det kræver at vælge anderledes.

Men vi kan gøre noget: Det er vores pligt som samfund at række en hånd ud til de unge mennesker, hvor valget er særligt svært. Vi skal fremelske de ungemiljøer, som er bygget på andre værdier, og som giver tro på mulighederne for at vælge deres egen vej i livet.

Derfor løber det mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser, at Aarhus Universitet er på vej til at åbne sit femte stillerum, mens SDU må lukke deres, fordi de blev brugt til at facilitere kønsopdeling og fremme værdier, der ikke hører hjemme på en uddannelsesinstitution i Danmark.

Det tyder på, at der er nogen i universitetsadministrationen, som ikke forstår alvoren og ikke er sig sit ansvar bevidst. De vælger at prioritere nogle få studerendes ønske om at udøve deres religiøse praksis på universitetet over den brede studentergruppes ret til et studiemiljø præget af videnskabelig fordybelse og et almindeligt dansk ungdomsliv.

Universiteterne har selveje, og det skal der ikke rokkes ved. Men det fritager ikke ledelsen for ansvar. Derfor vil jeg minde rektor på Aarhus Universitet om, at der ligger et ledelsesmæssigt ansvar her, som ser ud til at blive misforvaltet.

Universiteterne er templer for videnskaben – ikke for religionsdyrkelse. De studerende skal have frihed og plads til at studere, dyrke venskaber, blive kærester og kysse på campus uden en frygt for, at de religiøse dogmer følger med i rygsækken og kan begrænse deres muligheder for at leve det liv, de drømmer om.

Sandra Skalvig er uddannelsesordfører for Liberal Alliance.


Nr. 681 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:00:00

Hvordan får man en sund alderdom? Forskerne har nogle råd Tryk Her

Tryk for at læse mere

De fleste ved, at deres spisevaner kan have betydning for deres fysiske og psykiske velbefindende her og nu. Men hvis man vil være rask og rørig i sine 70'erne, bør man også allerede midt i livet overveje, hvad man putter i munden.

Sådan lyder det i et nyt studie fra Københavns Universitet, som er lavet i samarbejde med Harvard University og University of Montreal.

I studiet har forskerne brugt data fra godt 105.000 amerikanske mænd og kvinder, der har svaret på spørgeskemaer om deres spisevaner i over 30 år. Svarene peger på, at bestemte fødevarer kan have stor betydning, hvis man vil sikre sig et godt helbred som 70-årig. Det fortæller Marta Guasch-Ferré, der er lektor på institut for folkesundhedsvidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.

"Der findes mange studier, som handler om, hvor længe vi lever, eller hvilke sygdomme vi kan risikere at udvikle. Men vi har fundet det interessant at undersøge kostens betydning for, hvor godt vi egentlig har det både fysisk, kognitivt og mentalt, når vi bliver ældre. Og selvom der kan være forskellige måder at leve sundt på, er der nogle madvarer, man bør prioritere, og nogle, man bør undgå," siger hun.

Den kost, der er bedst, hvis man vil have en sund alderdom, består ifølge studiet primært af frugt, grønt, fuldkorn, nødder, bælgfrugter og sundt fedt. Derudover skal man undgå rødt eller forarbejdet kød, sukkerholdige drikkevarer, tilsat salt eller raffineret korn, som bruges i hvidt brød. Ifølge studiet havde den femtedel af de adspurgte amerikanere, hvis diæter i højest grad passede til ovennævnte, 86 procent større sandsynlighed for et godt fysisk og mentalt helbred uden kroniske sygdomme, når de fyldte 70 år, end den femtedel, hvis kost mindede mindst om den.

"Særligt ultraforarbejdet kød lader til at øge risikoen for forskellige sygdomme som diabetes eller karsygdomme, mens mere plantebaseret mad, der også er blevet mere populært de seneste år, er forbundet med en sundere alderdom," siger Marta Guasch-Ferré.

Ifølge Marta Guasch-Ferré lader den gode alderdom til at fylde mere i menneskers bevidsthed i dag.

"Det er blevet vigtigere at leve godt end bare at leve længe, og derfor prioriterer mange unge og voksne at holde sig sunde. Folk vil ikke blive 120 år for enhver pris, men de vil gerne opleve høj livskvalitet, mens de er i 70'erne," siger hun.

Spørgsmålet er, om man tænker på samme måde, når man har nået de 70 år, eller om man her hellere vil nyde livet end følge bestemte sundhedsregler. De spørgsmål kan det nye studie ikke besvare, siger Marta Guasch-Ferré.

"Vores studie fortæller os ikke noget om, hvordan man gerne vil leve, når man først er blevet ældre. Her vil man måske gerne bare gøre lige, hvad der passer en og være ligeglad med konsekvenserne. Men derfor vil sund kost stadig være gavnligt, hvis man vil have bedre energi og livskvalitet i hverdagen, når man er over 80."


Nr. 680 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:00:00

5 stjerner: ”Drømmetælling” er en af de romaner, man lykkeligt forsvinder i Tryk Her

Tryk for at læse mere

Som at drukne i fortrydelse. Sådan tænker en kvinde tilbage på sin fortid, da hun sidder isoleret under coronapandemien. Hun spørger sig selv, hvor årene blev af, om hun fik nok ud af dem og måske ikke mindst: Hvordan måler man, om man i sidste ende har fået nok ud af livet? 

På en måde er det hele ganske enkelt. Og så alligevel slet ikke. Hvis man skulle genfortælle nigerianske Chimamanda Ngozi Adichies nye roman, kunne det risikere at komme til at lyde som en sæson af den amerikanske tv-serie ”Sex and the City”. Bogen følger fire kvinders trængsler med livet, midt i livet, og skildrer deres længsler – som er mange, men primært peger i retningen af mænd, da normen som bekendt er at leve i første person flertal. Den sammenligning ville dog være helt forkert. For ”Drømmetælling” er så meget andet og så meget mere end det. 

Det er en kendt skabelon, Chimamanda Ngozi Adichie anvender; et litterært greb, som er afprøvet et utal af gange, og som også her fungerer upåklageligt. Kvinderne har fået hver sin del i romanen, dens hovedperson Chiamaka får dog både første og sidste del. Det er hende, der er ved at drukne i fortrydelse, og hende, der fungerer som ramme om fortællingen og får den til at hænge sammen.  

De fire kvinder, som vi møder, er Chiamaka, en nigeriansk hovedrig og gudesmuk rejseskribent i begyndelsen af 40'erne med litterære ambitioner, bosat i Maryland i USA; det er hendes husholderske Kadiatou fra Guinea, som hun har et mere end almindeligt tæt forhold til, mens det kniber mere med varige forhold til mænd; det er Zikora, Chiamakas bedste veninde, en succesrig advokat, og endelig Omelogor, Chiamakas kusine, der arbejder i finansverdenen i Nigeria, hvor hun forsøger at fordele verdens goder en smule mere retfærdigt – blandt andet ved at udstede mikrolegater til kvinder, så de kan blive selvforsørgende.

De slås alle med de forventninger, der er til dem. Som Kadiatou et sted siger: ”Det var ikke til at bære tanken om at leve et liv som hendes familie ikke kunne godkende, at leve som en udstødt.” For hendes vedkommende er det at emigrere til USA og lade sin datter vokse op som amerikaner, for Chiamaka er det at leve med familiens blik på deres ”utæmmede datter som ikke lod sig tøjre af det liv der forventedes af hende”. 

Ved hjælp af de fire vidt forskellige kvinder kommer Chimamanda Ngozi Adichie fornemt omkring et moderne kvindeliv, der konstant står og sitrer mellem en længsel efter at flyve og en længsel efter at lande, og hvor kvinderne konstant spørger sig selv og hinanden:  ”Lever du det liv, du havde forestillet dig, at du skulle leve?”

Men hun kommer også omkring så meget andet. I en roman, der er underfundig, humoristisk og underholdende, leverer hun en smukt indlejret civilisationskritik, hvor hun blandt meget andet kommer omkring privilegieblindhed, klasseforskelle, fordelingspolitik, raceforskelle, me too frit fremskrevet over den franske økonom og politiker Dominique Strauss-Kahns overgreb mod stuepigen Nafissatou Diallo, amerikaneres selvforståelse og afrikaneres ditto. Hun kommer også omkring mødre og døtre og børn – både dem, man får, og dem, man ikke får – omkring køn, længsler, kærlighed og sex. Men uden at hendes fortælling bliver en budskabstung krigsmaskine. Den er først og fremmest en roman. Som hun skriver i sin afsluttende note om Kadiatou: “Et ubarmhjertigt menneskeportræt, ikke et ideologisk ét, for ideologi lukker ned for forskellige måder at se på, men kunst kræver mange øjne.” 

Og det er jo netop det, litteraturen kan. Se ting, mennesker og problematikker fra et utal af vinkler.

”Drømmetælling” er en af de romaner, som man lykkeligt forsvinder i. Den har det bedste fra den brede episke amerikanske roman, og Chimamanda Ngozi Adichie kan mere end sagtens være sit længe ventede romancomeback bekendt. Det er let og lærd, sjovt og seriøst, men samtidig befriende uprætentiøst, med andre ord: ualmindeligt godt selskab.

Chimamanda Ngozi Adichie. Drømmetælling. På dansk ved Zakiya Ajmi. 480 sider. 330 kroner. Politikens Forlag


Nr. 679 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 18:00:00

”Dette område er vores ejendom”: Skilte skaber afstand mellem mennesker og natur Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mens kong Frederik ser naturen som noget fælles og uløseligt forbundet med mennesket, føler private fonde et behov for at markere ejerskab med plancher i vores fredede områder.

I sin nytårstale sagde kong Frederik:

"Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne."

I kongens optik er naturen ikke privat ejendom, men en fælles ressource, vi låner – ikke ejer. Alligevel mødes skolebørn på udflugt i for eksempel den naturskønne Rudersdal Kommune af en stor planche, der proklamerer, at området er "ejet" af en fond, der har "åbent for besøg". Planchen hænger centralt i det såkaldte naturrum i Vaserne – lige over bord og frokostbænke – og markerer samtidig de 20 andre naturområder, fonden "ejer" over hele landet.

På fondenes hjemmesider går sprogbrugen igen: Store, fredede naturområder omtales som "vores ejendom", og der tilbydes sponsorater, hvor virksomheder kan få deres logo placeret i naturen mod betaling.

At beskytte naturen er en nobel sag, men når fonde markerer territorium med private skilte og kommunikerer adgang som en tilladelse, skaber det afstand mellem mennesker og natur. Plancher med ejerskabserklæringer sender et signal om, at offentligheden er gæster på privat grund, hvilket skaber en kunstig adskillelse mellem naturen som noget, vi alle har del i, og noget privat. Magten forskydes fra fællesskabet til en privat aktør – også selvom fondenes intentioner er gode.

Kong Frederik siger: 

"Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene." 

Fondene siger: "Dette naturområde er vores ejendom."

Det er en markant modsætning.

Fonde ønsker at legitimere deres rolle som naturbeskyttere. De vil forhindre kommerciel udnyttelse og gør et vigtigt arbejde for biodiversitet. Men måden, det gøres på, har betydning. Hegn, skel og store plancher med ejerskabserklæringer risikerer at skabe modstand frem for forståelse.

Eksemplet fra Vaserne er ikke enestående. Flere steder i landet ser vi lignende skiltning, hvor private fonde fremhæver deres ejerskab af beskyttede naturområder. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kommunikerer vi bedst, at naturen er en fælles ressource?

Hvis fondene virkelig ønsker at bevare områderne for fællesskabet, burde deres kommunikation afspejle det – i stedet for at signalere ejerskab på en måde, der kan virke ekskluderende.

En mindre konfronterende tilgang til kommunikationen er derfor ønskværdig.

I stedet for "Dette område er vores ejendom" kunne de skrive i mere inkluderende og fællesskabsorienterede vendinger som for eksempel:

• Naturens rigdomme er for os alle – vi forvalter den med omtanke.

• Vi beskytter dette område til gavn for fællesskabet.

• Naturen er vores fælles arv – vi passer på den sammen.

Det ville understrege forvaltning frem for ejerskab, fællesskab frem for eksklusivitet og beskyttelse frem for begrænsning.

Hvis ingen ejer skovene, engene og dalene – hvorfor skal det så føles sådan?

Marie Skoven er kommunikationskonsulent og bor i Birkerød.


Nr. 678 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:41:00

USA's justitsminister vil have dødsstraf for direktørdrab Tryk Her

Nr. 677 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:33:00

Er tiden løbet fra aprilsnarren? Tryk Her
Mens nogle medier har droppet aprilsnarren, så vælger andre stadig at holde traditionen i hævd.
Nr. 676 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:27:00

Hønsebesætning ved Roskilde ramt af fugleinfluenza Tryk Her

Nr. 675 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:25:00

EU giver bilproducenter milliardbøde Tryk Her

Nr. 674 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:20:00

Befolkningen har rykket sig på visse punkter. Men kronen med Kongen ”ønsker danskerne ikke at pille ved” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mere. Men. De to ord beskriver lige nu danskernes forhold til EU. Vi vil have mere EU-samarbejde, især på forsvarsområdet. Men vi vil beholde vores forbehold.

Det viser en måling fra marts 2025 foretaget af Verian for Tænketanken Europa.

Her svarer 54 procent af danskerne, at de vil stemme for at bevare euroforbeholdet i en eventuel folkeafstemning. Det er endda en stigning fra 2024, hvor 48 svarede det samme. Samtidig svarer 43 procent, at de vil bevare retsforbeholdet, mens kun 28 procent vil afskaffe det.

Dette skal ses i forhold til, at 82 procent i samme måling giver udtryk for, at EU skal være stærkere på det militære område.

Chefanalytiker i Tænketanken Europa Christine Nissen påpeger, at danskernes syn på EU lige nu ændrer sig utroligt hurtigt på forsvarsområdet. Derfor er det interessant, at det ikke rykker på vores forhold til forbeholdene.

"Et massivt højt antal danskere vil nu have mere EU og et fælles forsvarsbudget, hvilket er en markant forandring. Alligevel står danskerne fast, når det kommer til euro- og retsområdet, for det bliver ikke koblet til vores sikkerhed," siger hun.

Efter at 66,9 procent af vælgerne i 2022 stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning, har vi tre EU-forbehold tilbage: 

Euroforbeholdet, der bibeholder den danske krone som vores valuta. Retsforbeholdet, der stiller os uden for EU’s samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, rets- og politiarbejde. Og forbeholdet mod unionsborgerskab, der i praksis er indholdsløst, da et europæisk unionsborgerskab på linje med statsborgerskab aldrig er kommet på tale.

Vi går forrest med forbeholdDebatten om de danske EU-forbehold er blusset op, efter at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) satte det på dagsordenen i sin tale på Moderaternes årsmøde.

"Stod det til os i Moderaterne, burde vi afskaffe alle vores EU-forbehold; melde os fuldt og helt ind," lød det fra partiformanden.

Socialdemokratiet siger dog nej til regeringsfællens forslag, fortæller partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen:

"Vores nuværende forbehold er ikke nogen forhindring for, at Danmark kan gå forrest i forhold til at samle Europa, og derfor har vi heller ikke nogen planer om at ændre på det."

Det sidste parti i trekløverregeringen, Venstre, mener principielt at forbeholdene bør afskaffes, men har ingen aktuelle planer om at foreslå en folkeafstemning, siger Venstres EU- og Europaordfører, Christian Friis Bach.

"Vi mener, det er vigtigt at tale om det nu, hvor verden ændrer sig. Retsforbeholdet er i stigende grad en udfordring for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og trusler, som er i markant stigning. Og euroforbeholdet er en lille snubletråd for danske virksomheder, der betaler milliarder i vekselgebyrer hvert år," siger han.

Også Christian Friis Bachs tidligere parti, Radikale Venstre, har været ude at slå et slag for at afskaffe forbeholdene.

Nye allieredeDebatten skal selvfølgelig ses i lyset af, at Danmarks forhold til USA har lidt alvorlige knæk i de seneste måneder. Den udvikling kan også mærkes i den nye undersøgelse fra Tænketanken Europa. Antallet af danskere, der mener, at USA er Danmarks vigtigste allierede, er faldet markant på blot et år. Fra 34 til 12 procent. De europæiske lande rykker op på rangstigen.

Ian Manners, professor i statskundskab på Lunds Universitet i Sverige, har forsket i EU-politik i mere end 30 år. Han mener, at danskerne tager fejl, når vi ikke kobler vores EU-forbehold til landets sikkerhed. Lige nu er forbeholdene med til at besværliggøre EU-processer, og det er det modsatte af, hvad vi har brug for i usikre tider, siger han:

"Hvis Danmark ikke er en fuldgyldig partner, men fortsat potentielt forsinker beslutningsprocessen på områder som frihed, sikkerhed og retfærdighed, må man konkludere, at landets indflydelse ikke er, hvad den burde være. Det er særligt vigtigt, nu hvor presset udefra bliver stadigt mere udfordrende med Trump og Putin ved magten."

Danskerne vil ifølge undersøgelsen gerne både have et styrket EU-forsvarssamarbejde, herunder fælles indkøb af våben og ammunition, og samtidig bevare vores forbehold. Men ifølge Ian Manners kan man ikke blæse og have mel i munden, så at sige.

"Når Danmarks nationale sikkerhed er truet, må landet vise sig selv som en ligeværdig partner. Lige nu er der ingen tvivl om, at andre EU-medlemsstater ikke ser Danmark som en ligeværdig partner på grund af forbeholdene og de udfordringer, der følger med at anvende dem," siger han.

En symbolsk kroneDanmarks EU-forbehold handler om identitetsfølelse, siger Christine Nissen fra Tænketanken Europa. Debatten om euroen er mere symbolsk end realpolitisk, da Danmarks fastkurspolitik alligevel låser vores valuta fast til euroen.

"Det handler om følelsen af suverænitet. Undersøgelsen viser, at medmindre der kommer en stor nok krise, så holder vi fast i vores danske hegnspæle. Kronen med vores regent på er så stærkt et nationalsymbol, og det ønsker danskerne ikke at pille ved," siger hun.

Økonomisk set er den danske krone lige nu også at foretrække frem for euroen, siger professor i økonomi på Syddansk Universitet, Thomas Barnebeck Andersen. Den danske økonomi er formentlig den stærkeste i EU lige nu, siger han:

"Eurozonen er ikke et særligt velfungerende økonomisk område. Hvad skulle vi økonomisk få ud af at gå ind i den klub? Det får vi intet ud af. Der er intet godt økonomisk argument for at gå ind i euroen." 

I år fylder den danske krone 150 år som officiel valuta, og står det til danskerne, har den tilsyneladende stadig et langt liv foran sig. 


Nr. 673 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:16:00

Møde mellem Løkke og USA's udenrigsminister under opsejling Tryk Her
Møde mellem Løkke og USA's udenrigsminister under opsejlingOpdateret 17:30 Der arbejdes i øjeblikket...
Nr. 672 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:15:00

Man tør næsten ikke blinke: Derfor bliver vi tryllebundet af lange, ubrudte klip Tryk Her

Tryk for at læse mere

Historien handler om en 13-årig dreng, der måske har dræbt en jævnaldrende pige. Men det er ikke blot mysteriet, der fascinerer og fastholder publikum i disse uger i forbindelse med miniserien "Adolescence". De fire afsnit på Netflix består nemlig hver især af ét langt klip. 

I første afsnit følger man, hvordan politiet banker døren ind en tidlig morgen til en intetanende familie på fire i Yorkshire i Nordengland. Hvordan de anholder den 13-årige dreng, kører den grædende dreng ind på politistationen og siden afhører ham, mens hans far og hans beskikkede advokat er til stede. Alt sammen foregår som nævnt i ét kontinuerligt klip, hvor kameraet blandt andet er højt oppe i luften ved hjælp af drone, glider ud og ind ad biler, mellem det ene og det andet ansigt, glider fra skuespiller til skuespiller og flere gange går helt tæt på. En gængs spillefilm er sammensat af typisk 1000 til 3000 klip.  

"Adolescence" har siden premieren i marts været den mest sete serie på Netflix i praktisk talt alle lande, inklusive Danmark. Foto: Nipi/Backgrid/Ritzau Scanpix Men det er ikke blot kæmpeproduktioner på Netflix eller i Hollywood, der eksperimenterer med de "lange indstillinger", som længerevarende ubrudte klip kaldes på filmsprog. 

Den 36-årige debuterende, danske instruktør Zinnini Elkington har i hospitalsdramaet "Det andet offer", der får premiere den 10. april, blandt andet skabt en hektisk scene i filmens indledning, der – tilsyneladende – varer 18 uklippede minutter. Filmen handler om en fortravlet læge, der måske overser et symptom i forbindelse med kontrollen af en yngre patient. 

Zinnini Elkington forklarer, at de lange indstillinger giver en "tidslighed" til film og serier, som ellers er et tidsløst, konstrueret univers.   

"Jeg gør det for at give publikum en mere realistisk fysisk oplevelse af tid og rum," siger Zinnini Elkington og understreger, at det også aktiverer seerne i højere grad:

"Normalt hjælper klippene publikum i forhold til, hvad de skal fokusere på. Et langt klip tvinger dem til at blive mere aktive, de bliver selv sat i spil på den måde." 

Ifølge Jakob Isak Nielsen, lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet, er de lange indstillinger en regulær øjenåbner for publikum: 

"En af fordelene ved den ubrudte kamerakørsel er, at den kan akkumulere kraftfulde reaktioner over tid såsom oplevelsen af et intenst nærvær eller klaustrofobi, som et klip kan risikere at punktere. Og det står i skærende kontrast til de mange hurtigt klippede film og videoer, som præger såvel blockbusterfilmen som korte formater på TikTok, Snapchat og YouTube" siger han.  

De længerevarende klip i den kommende danske film "Det andet offer" giver oplevelsen af, at man er på arbejde med de travle læger på sygehuset. Foto: Per Arnesen Per Arnesen Kristeligt Dagblads filmanmelder Per Juul Carlsen hilser også eksperimenterne i moderne film og serier velkommen.

"Først og fremmest tager de lange skud fusen på os – de bryder med det, vi er vant til, hvilket er at få al historien serveret via pædagogiske klip. Derfor spærrer vi øjnene op," siger Per Juul Carlsen.

Filmanmelderen har oplevet, at hans 18-årige søn, der "ellers ikke så tit vælger at se de mere udfordrende" film og serier, har siddet klinet til skærmen, da han så "Adolescence":

"En serie som denne kræver meget af den ny generation af seere. Så meget, at de end ikke har tid til at sidde med mobilen i hånden og skrive til vennerne, mens de ser den. For når man ser en one-take-film kan man lynhurtigt tabe tråden," siger han om teknikken, hvor hele afsnit består af et enkelt klip.            

Klaustrofobisk og ulideligtDen 18 minutter lange hektiske scene i begyndelsen af "Det andet offer" er dog ikke optaget i én lang indstilling, selvom man som seer får den oplevelse. Den er sammensat af fem enkeltstående klip, uden at man lægger mærke til det, hvilket er meget benyttet af filmskabere for at få de ambitiøse planer til at lykkes.  

Med hensyn til "Adolescence" skulle der dog ikke være tale om filmtrick, men vitterligt om one-takes. Kort efter premieren fortalte instruktøren, Phillip Barantini, til Hollywood-magasinet Deadline, at det første afsnit med anholdelsen af den 13-årige dreng kom i kassen allerede på andet forsøg på den første optagelsesdag. Der var ellers afsat fem hele dage. De øvrige afsnit krævede langt flere genstarter, beskriver han. Afsnit to, der foregår på en skole og involverer ikke færre end 370 øvrige skuespillere og statister foruden en politijagt til fods, tog 13 forsøg.  

Filmen "1917" om skyttegravskampene under Første Verdenskrig giver illussionen af at være optaget i ét langt skud. Her er instruktør Sam Mendes ved at give dessiner et par af skuespillerne Foto: François Duhamel/Shutterstock I "Det andet offer" er den førnævnte 18 minutter lange scene skiftevis hektisk og nærværende, som det også er tilfældet for meget af dramaet i "Adolescence". Senere i den danske film følger endnu en lang indstilling på syv minutter, hvor en læge foretager en række alvorlige, fysiske undersøgelser af en patient. I den scene kommer den realistiske opfattelse af tiden igen på spil, men denne gang flyver minutterne ikke af sted, som i filmens indledende scene. Tværtimod, siger instruktør Zinnini Elkington:

"Meningen er, at det skal føles klaustrofobisk og nærmest ulideligt for publikum at følge undersøgelsen i realtid. Pludselig føles syv minutter som en evighed," siger hun.

En tilsvarende effekt, hvor minutter føles uendeligt lange, er også benyttet i første afsnit af "Adolescence". Her skal den 13-årige dreng tage tøjet af over for nogle politibetjente, mens der langsomt zoomes ind på barnets faders lidende ansigt. 

Det var sådan, det hele begyndteSelvom one-takes og de lange indstillinger er populære at benytte blandt instruktører i disse år, er de langtfra en ny opfindelse. Faktisk var alle de første filmiske produktioner netop sådan, fordi man endnu ikke havde hittet på at splejse optagelserne sammen endnu. Det forklarer lektor i medievidenskab Jakob Isak Nielsen.

"Rebet" skabte massiv omtale i forbindelse med premieren i 1948. Her ses instruktør Alfred Hitchcock i kisten under optagelserne. Fra venstre har vi Farley Granger, John Dall og James Stewart Foto: Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix Ifølge filmforskeren er Alfred Hitchcocks "Rebet" fra 1948 umulig at komme udenom, når det gælder one-take-film. Spændingsmesterens 80 minutter lange film bestod dog af i alt 11 indstillinger. En af årsagerne var, at kameramagasinet dengang kun kunne indeholde celluloid til 11 minutters optagelse. De problemer er elimineret i dag med de moderne digitale og kompakte kameraer. Men selvom teknikken med de lange indstillinger er benyttet gennem hele filmhistorien – de senere år blandt andet i Oscar-vinderne "Birdman" (2014) og "1917" (2019) – så hilser lektoren altid lignende eksperimenter velkomne.

"Lange indstillinger er ikke en succesformel i sig selv, men med 'Adolescence' bliver en ny generation af publikummer introduceret til begrebet. At indfange nye seere kan faktisk være en af grundene til, at filmskabere vender tilbage til teknikken," siger Jakob Isak Nielsen og henviser til den enorme medieomtale, "Adolescence" har fået blandt andet på grund af grebet.

En af faldgruberne ved de lange indstillinger er ifølge Jakob Isak Nielsen, at publikum kan "komme foran handlingen", fordi den ubrudte optagelse gør det vanskeligere at skifte perspektiv eller skifte gear i fortællingen. Men netop dét fornemmer han, at skaberne bag "Adolescence" har været meget opmærksomme på.

"I serien er de lange indstillinger ikke blot for ekvilibrismens skyld, men direkte medvirkende til at underbygge et knugende nærvær i forhold til persongalleriet. Der har været kritik af, at tempoet halter lidt hist og her – og det er en fare i et one-take-værk, men det er mest sådan noget filmkritikere går op i. Som forsker er jeg netop interesseret i, at der tages masser af chancer, rent filmteknisk."

Det dystre drama "Birdman" benytter sig af udelukkende af lange indstillinger og giver illusionen af at bestå af ét langt klip. Den modtog en Oscar for Bedste film i 2015 Foto: Fox Searchlight Pictures/Album/Ritzau Scanpix


Nr. 671 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:15:00

Aarhus Havn er blevet til et aktieselskab Tryk Her

Nr. 670 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:09:00

Aarhus Kommune opfordrer til at få tjekket altaner monteret af konkursramt firma Tryk Her

Nr. 669 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:08:00

Regeringen arbejder på møde med USA’s udenrigsminister Tryk Her

Nr. 668 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:05:00

C25 i comeback: Disse aktier rykkede i handlen Tryk Her
C25 i comeback: Disse aktier rykkede i handlenDe danske eliteaktier tog en anelse til genmæle i tirs...
Nr. 667 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:02:15

Møde mellem Løkke og USA's udenrigsminister kan være på vej i Bruxelles Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der arbejdes i øjeblikket på at få sat et fysisk møde op mellem udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Det skriver Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar.

Det vil i så fald være det første fysiske møde mellem de to udenrigsministre, der hidtil blot har talt i telefon sammen.

Hvis det bliver en realitet, vil mødet finde sted i forbindelse med Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles de kommende dage.

Selv om situationen mellem USA, Grønland og Danmark er højspændt, planlægger Udenrigsministeriet ikke, at det skal drøftes på mødet.

Arktis og Grønland ventes at blive holdt ude af ligningen, skriver ministeriet.

I stedet er det "forventningen", at situationen i Ukraine og europæisk sikkerhed "bredt set" kan blive drøftet.

- De emner er også på dagsordenen på selve Nato-topmødet, lyder det i svaret.

Lars Løkke Rasmussen talte i telefon med Marco Rubio 24. januar i år.

Heller ikke her var Arktis og Grønland på dagsordenen, selv om konflikten var spidset til med stor bevågenhed i verdenspressen.

Løkke kunne berette om en god snak mellem de to udenrigsminister.

- Samtalen fandt sted i en god og konstruktiv tone og varede i 20 minutter. Der var enighed om, at det dansk-amerikanske forhold er stærkt, og det blev aftalt at holde tæt kontakt fremover og snarest muligt mødes personligt, lød det dengang i pressemeddelelsen.

Den danske regering har løbende luftet ønske om at få dialog med amerikanerne.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) senest talte i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump, i januar, blev det beskrevet som en direkte samtale, hvor Donald Trump ikke skulle have bakket på sine ønsker om at erhverve Grønland.

Siden er konflikten fortsat i offentligheden.

/ritzau/


Nr. 666 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:00:23

Høns ramt af fugleinfluenza ved Roskilde Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mindre besætning af høns er blevet ramt af fugleinfluenza i Roskilde Kommune.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Udbruddet er sket i den lille by Gundsømagle, hvor en besætning med 24 høns er ramt af fugleinfluenza. Alle høns er blevet aflivet.

- Det er trist, at vi igen har fugleinfluenza i en fjerkræbesætning, siger Mette Kirkeskov Sie, enhedschef i Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

- På den anden side må vi glæde os over, at det til trods for høj risiko for smitte fra vilde fugle i noget tid er lykkedes for fjerkræejerne at holde fugleinfluenza fra døren, tilføjer hun.

Fødevarestyrelsen har oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer og en ti kilometer overvågningszone rundt om den smittede besætning.

I begge zoner skal ejere af høns eller andre fugle registrere deres fjerkræ på landbrugsindberetning.dk, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det var prøvesvar fra Statens Serum Institut, der tirsdag eftermiddag bekræftede mistanken om fugleinfluenza i hønsebesætningen ved Roskilde.

I december var antallet af vilde fugle med fugleinfluenza højt, og Fødevarestyrelsen indførte krav om, at alle danske besætninger med høns, ænder, kalkuner og andet fjerkræ skulle lukkes inde eller overdækkes.

- Vi overvåger løbende situationen både i Danmark og i de omkringliggende lande og forventer at kunne ophæve overdækningskravet, når risikoen for smitte med fugleinfluenza vurderes middel eller lav igen, siger Mette Kirkeskov Sie.

Udbruddet af fugleinfluenza betyder, at eksporten til tredjelande af fjerkræ og fjerkræprodukter fra Danmark kan blive påvirket, skriver Fødevarestyrelsen i pressemeddelelsen.

Fugleinfluenza kan blive spredt via vilde fugle, fugleafføring og døde fugle og blive bragt ind i fjerkræindhegninger, når deres ejere går ind til dyrene.

/ritzau/


Nr. 665 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:00:00

Kristeligt Dagblad mener: Der er ingen grund til at ånde lettet op over dom mod Le Pen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ingen står over loven. Det er et demokratisk princip, som har været centralt i Vestens udvikling i mindst 800 år.

Det gælder også konger og politikere. Som udgangspunkt var det derfor efter alt at dømme rigtigt, at Marine Le Pen, leder af det højrenationale Rassemblement National, i mandags blev dømt for at have misbrugt EU-støttemidler. 

Hun er kendt skyldig i at have brugt cirka 33 millioner kroner på at have aflønnet partimedarbejdere i Paris. Pengene skulle have været benyttet til lønudgifter i EU-parlamentet.

Ikke bare fik hun fire års fængsel, hvoraf de to er betingede. Dommeren forbød hende desuden at indtage offentlige embeder de næste fem år.

Men den afgørende beslutning, som forhindrer hende i at agere som fremtidig præsidentkandidat, var noget tredje. For dommen træder i kraft med øjeblikkelig virkning, og en appel har ikke opsættende virkning. Det vil sige, at dommen eksekveres, mens appelprocesserne kører. Hun kan ikke bare fortsætte som hidtil i de år, det tager at anke afgørelserne op gennem flere retsinstanser.

Det diskuteres nu, om det var rigtigt af dommeren at vælge den løsning. Og internationalt hævder kritikere, at man lukker munden på højrefløjen med juridiske midler.

I Danmark oplevede vi en modsat dynamik, da tidligere Venstre-minister Inger Støjberg blev dømt. Her blev udgangen på forløbet, at det måtte være op til vælgerne, om de ville have en dømt politiker valgt ind. Og det ville vælgerne. Hendes parti, Danmarksdemokraterne, fik ved valget i 2022 8 procent af stemmerne.

På mange måder er den danske retskultur at foretrække her. Et demokrati er bedst tjent med, at man overlader denne type afgørelser til befolkningen. Det giver mere indflydelse til den almindelige vælger, og det er bedre for retsfølelsen hos borgerne.

Rent politisk er der ikke grund til at tro, at Le Pen-dommen gør noget lettere i Frankrig. Befolkningen er stadig splittet. Franskmændene stiller sig stadig uforsonligt forskelligt til indvandring, økonomi og land/by-spørgsmål. Kløften er stadig eksplosivt farlig.

Med dommen vil der formentlig opstå en ny dynamik på højrefløjen, hvor Marine Le Pen havde etableret sig som den oplagte præsidentkandidat. Det kan blive mere radikale kræfter end Rassemblement National, der ender med at vinde frem.

Både for Frankrig og Europa ser det mudret ud. Le Pen kan blive politisk martyr. Det kan give ny folkelig medvind, som historien har vist mange gange. Og i sidste ende kan det være med til at føre Europa i amerikansk retning og skabe en situation, hvor halvdelen af vælgerne føler sig snydt af et system, der i deres optik tilgodeser venstrefløjen.

Så hvis nogen ånder lettet op over, at Le Pen er sat ud af spillet, er det nok snarest udtryk for en dyb mangel på forståelse for de spændinger, der findes i Frankrig.


Nr. 664 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 17:00:00

Kommune brød loven før knivdrabet på 15-årig i Grenaa, viser ny advokatundersøgelse Tryk Her
En ny undersøgelse konkluderer, at Norddjurs Kommune har begået tre lovbrud i forløbet op til knivdrab.
Nr. 663 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:55:31

Bilproducenter får milliardbøde af EU for kartel om udtjente biler Tryk Her

Tryk for at læse mere

En stor gruppe af bilproducenter får en samlet bøde på 3,4 milliarder kroner.

Det sker, fordi de indgik i et kartel om udtjente biler. Det oplyser EU-Kommissionen tirsdag.

- I dag har vi grebet hårdt ind over for virksomheder, der samarbejdede om at forhindre konkurrence på genbrugsområdet, siger ledende næstformand i EU-Kommissionen Teresa Ribera i en pressemeddelelse.

Ifølge EU-Kommissionen koordinerede bilproducenterne i 15 år en indsats for at undgå at betale for genbrug af udrangerede køretøjer.

Ifølge EU-Kommissionen aftalte bilproducenterne ikke at konkurrere med hinanden om at reklamere for, i hvilket i hvilket omfang deres biler kunne genbruges.

De var også enige om at tie om de genbrugsmaterialer, der blev brugt i deres nye biler.

Dermed kunne forbrugere ikke vurdere deres køb af biler ud fra omfanget af genbrug.

- Vi vil ikke tolerere nogen form for karteller, heller ikke dem, der undertrykker kundernes bevidsthed om og efterspørgsel efter mere miljøvenlige produkter, siger Teresa Ribera.

Hun fastslår, at genbrug i bilsektoren er centralt for, at EU kan opfylde målene for den cirkulære økonomi.

- Det er ikke kun for at reducere affald og emissioner, men også for at reducere afhængigheden, sænke produktionsomkostningerne og skabe en mere bæredygtig og konkurrencedygtig industriel model i Europa, siger Teresa Ribera.

BMV, Toyota og Volkswagen er blandt de bilproducenter, der indgik i kartellet, oplyser EU-Kommissionen.

Mercedes-Benz blev til gengæld ikke idømt en bøde, da de afslørede kartellet over for EU-Kommissionen under et særligt program om straflempelse.

Ifølge EU-Kommissionen har alle virksomheder efterfølgende indrømmet deres involvering i kartellet. De indvilgede ifølge Kommissionen i at indgå forlig i sagen.

/ritzau/


Nr. 662 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:50:43

Kongen understreger sin kærlighed til Grønland midt i krisetid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det har altid været en glæde for kong Frederik at rejse til Grønland og opholde sig i landet.

Det siger han tirsdag under et statsbesøg i Frankrig.

- Jeg har et helt specielt forhold til Grønland og det grønlandske folk.

Nogenlunde samme udmelding kom fra kongen for få dage siden, da han talte med TV 2.

Kongen forholder sig dog ikke til et spørgsmål om, hvorvidt han har planer om et snarligt besøg til Grønland.

Kongens gentagelse af sit forhold til Grønland kommer, i en periode hvor USA's præsident, Donald Trump, næsten dagligt ytrer sit ønske om at overtage landet.

- Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, lød det til TV 2 fredag

Det var kongens første ord om Grønland, siden Trump har gentaget sin interesse for Grønland.

Kongen understreger i stedet tirsdag, at han "lige nu" i forbindelse med statsbesøget i Frankrig glæder sig over det stærke franske bånd.

Det tilslutter dronning Mary sig.

- Vi kan ikke overvurdere værdien af gode stærke venskaber. Statsbesøget er også en fejring af vores fælles kulutur og historie, men også en styrkelse af samarbejde om forsvar, grøn energi og sundhed, siger hun.

Både mandag og tirsdag har kongeparret tilbragt tid med den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

- Præsidenten er utroligt vidende og energisk menneske, som vil mange gode ting for sit land. Det glæder mig, at jeg også kan få ham ind på det dansk-franske forhold, som han selvfølgelig er klar over i forvejen, siger kongen.

Han understreger, at Macron og ham altid har en god dialog, når de ses.

/ritzau/


Nr. 661 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:50:00

Analyse: Musk og Putin støtter Le Pens angreb på den franske retsstat Tryk Her
Analyse: Musk og Putin støtter Le Pens angreb på den franske retsstatDet er en højdramatisk situatio...
Nr. 660 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:45:00

5 stjerner: Fremragende og brutal roman om racisme kan nu læses på dansk Tryk Her

Tryk for at læse mere

“Jeg mistede en arm på min sidste tur hjem. Min venstre arm.”

Sådan åbner Octavia E. Butler (1947-2006) sin store, voldsomme og vellykkede roman “Slægtskab”, der udkom i USA i 1979, hvor den i dag regnes for en klassiker, og som vi nu – omsider – kan læse på dansk.

Dana er en sort kvinde, der på sin 26-års fødselsdag i 1976 pludselig bliver svimmel og falder om i det hus i Californien, hun netop er flyttet ind i med sin mand.

Men i stedet for at lande på gulvet, ja, så lander hun ved en flod, hvor en rødhåret dreng er ved at drukne. Hun får trukket ham op af vandet, redder hans liv, mens hans mor slår løs på hende. Som om Dana var skyld i hans ulykke.

Senere kommer hun til sig selv hjemme i stuen, tilbage i 1976, og slår oplevelsen hen som en hallucination. Men der går ikke længe, så sker det igen: Dana svimler, og er med ét i hus, hvor den rødhårede dreng nu er i færd med at sætte ild til det hele.

Dana forhindrer endnu engang en ulykke og forstår nu, at hun befinder sig i en slaveplantage i Maryland i 1815. Hun forstår også, at drengen Rufus – nu flere år ældre end sidst – ville brænde alt ned, fordi hans far, plantageejeren Mr. Weylin, havde givet ham tæsk.

Sådan fortsætter det. Dana sendes frem og tilbage mellem det moderne Californien og det gamle Maryland, hvor hun hver gang ankommer, når Rufus er i problemer, og hvor hun hver gang løser dem for ham.

Det skaber følelsesmæssige bånd, der går på tværs af hans hvide hud og hendes sorte, af hans opfattelse af selvfølgelig ret til at mishandle og udnytte sorte og hendes nutidige idéer om, at alle mennesker er skabt lige.

Relationen er uhyre kompleks, mens Rufus’ far blot ser hende som et af undermenneskene, der tilfældigvis har lært at læse og skrive.

For Dana bliver USA’s tid som slavenation – med mord, voldtægt, pisk – kun alt for virkelig. Alt det, hun før kendte fra litteraturen, filmene og fjernsynet, er nu konkret: “Jeg havde set det alt for røde teaterblod i striber hen over deres rygge og hørt deres gennemøvede skrig. Men jeg havde ikke ligget i nærheden og lugtet deres sved eller hørt dem trygle og bede, ydmyget foran deres familier og sig selv.”

Fortiden bliver på den måde nutid for Dana, der nok har mærket racismen i sit 1976-liv, hvor hendes hvide mands familie ikke kan acceptere, at hun er sort. Som en slags rest fra den tid, hun rykvist sendes tilbage til, hvor det ikke bare gælder om at overleve – klare sig i et miljø gennemsyret af herskermentalitet og dehumanisering – men hvor følelser også opstår. På trods af klasse og hudfarve, og hvor det går langsomt op for Dana, at det ikke er tilfældigt, at hun hver gang lander i den samme slaveplantage. At hendes eget familietræ er spiret der, og at hendes handlinger, hvis de mislykkes, hvis hun mister mere end en arm, kan betyde, at hun aldrig bliver født.  

Octavia Butler har skrevet en række prisbelønnede værker, hvoriblandt “Lignelsen om såningen” og “Lignelsen om talenterne” findes på dansk. Men hvor de to romaner behandler racisme og sexisme i dystopiens form, er “Slægtskab” en anden slags spekulativ fiktion, hvor læseren bevæger sig i to virkelige historiske perioder.

Ad den vej lykkes det Butler at optegne forskellen på at tilegne sig viden om en fortid, der påvirker ens livsvilkår, og så have befundet sig i den, at være der. For Dana fører det en række erkendelser med sig. Som når hun tidligere i sit liv har kaldt sit lavtlønsjob for et “slavearbejde”. Et ord, hun efter rejserne tilbage i USA’s grusomme historie aldrig vil benytte så lemfældigt.

“Slægtskab” er solgt i store oplag i USA og læses i amerikanske skoler. Man må håbe, det forbliver sådan i et politisk klima, hvor samtalen om fortid, racisme og sexisme kun synes at blive mere ophedet.

Undervejs er det for en dansk læser også oplagt at tænke på den aktuelle, klodset fortalte DR-serie “Slave af Danmark” og på, hvor stærkt Butler viser, det er muligt at forløse en fortælling om nogle af fortidens mørkeste kapitler.

“Slægtskab” er under alle omstændigheder en intens læseoplevelse, som vidner om, at Butler nok var optaget af undertrykkelse og forskelsbehandling, intet fornuftigt nulevende menneske kan være for, men også var en forfatter i særklasse.

Octavia E. Butler: Slægtskab. Oversat af Mikas Lang. 367 sider. 200 kroner. Lindhardt og Ringhof.

Foto: Julie Nellemann Jakobsen


Nr. 659 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:43:00

Falske profiler skal overvåge lattergas-salg på nettet Tryk Her

Nr. 658 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:42:39

Analyse: Ukraine mister størstedelen af sit fodfæste i Kursk Tryk Her

Tryk for at læse mere

De ukrainske styrker i den russiske Kursk-region er blevet trængt markant tilbage af Ruslands militær i løbet af marts.

Ukraines hær er således gået fra at være til stede på tværs af mere end 400 kvadratkilometer i Rusland i begyndelsen af marts til nu at operere på 80 kvadratkilometer.

Det viser en analyse, som nyhedsbureauet AFP har foretaget på baggrund af data fra det amerikanske Institute for the Study of War.

Arealet, som Ukraines styrker opererer på i Rusland, er dermed reduceret med 80 procent i løbet af en måned.

Ukraines landoffensiv i Kursk-regionen begyndte i august sidste år. Dengang formåede de ukrainske styrker at indtage cirka 1300 kvadratkilometer på to uger.

Det var første gang, at Ukraine gennemførte en landoffensiv på russisk territorie under den dengang to et halvt år lange krig.

Siden er ukrainerne gradvist blevet trængt tilbage i Kursk.

Kursk ligger i det vestlige Rusland op mod landets grænse til Ukraine.

Langt størstedelen - 94 procent - af det areal, som de ukrainske soldater indtog under offensivens første to uger, er nu tilbage under russisk kontrol.

Mens ukrainerne ifølge AFP's analyse har været under stort pres i Kursk-regionen i marts, er russiske styrker rykket frem i Ukraine.

Der er tale om en fremrykning på 240 kvadratkilometer. Fremrykningen var dog mindre end den har været tidligere i krigen.

Ifølge AFP's analyse var marts fjerde måned i træk med en relativt begrænset russisk fremrykning i Ukraine.

AFP beskriver det som en russisk "afmatning".

Krigen mellem Rusland og Ukraine brød ud med Ruslands landinvasion af nabolandet den 24. februar 2022.

/ritzau/


Nr. 657 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:39:00

Fra i dag er strømmen i din stikkontakt nok billigere - fordi dyr takst ryger Tryk Her
Den dyrere vintertarif er ude af elregningen, hvilken kan spare en gennemsnitlig husstand for mange hundrede kroner.
Nr. 656 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:35:03

I Nuuk skaber USA utryghed og rykker Grønland og Danmark sammen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er prominente gæster, der disse dage er på besøg i Grønland.

Fredag tordnede J.D. Vance mod Danmarks indsats i Grønland under hans korte besøg på den amerikanske militærbase Pituffik Space Base.

Onsdag til fredag bliver tonen unægteligt mere forsonende, når statsminister Mette Frederiksen (S) skal hilse på den kommende regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit.

Og midt i det store geopolitiske spil er den grønlandske befolkning tirsdag gået til noget så lokalt som kommunalvalg.

I bidende kulde og let snevejr ved Godthåbhallen i Nuuk forsøgte de lokale kandidater til kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq at overbevise de sidste vælgere.

For Tom Amtoft fra Inuit Ataqatigiit (IA) er det ligefrem USA's interesse i Grønland, der har fået ham til at stille op til valget.

- Jeg har været ret provokeret af hele det der USA-menageri, siger Tom Amtoft, der har boet i Grønland de sidste 28 år.

Han mærker en utryghed blandt borgerne i Nuuk om fremtiden og nævner som eksempel, at nogle har udsat hus- eller bilkøb.

- For man ved ikke, hvad fremtiden bringer.

Hos Demokraatit kalder den lokale spidskandidat, Poul Petersen, situationen for "vanskelig".

Først og fremmest er den store interesse for Grønland positiv, mener han, for det kan bane vej for investeringer.

- Men så er der al den støj, der ligger ved siden af, som jeg ved, at for mange borgere har betydet utryghed og en form for ængstelse.

- Vi har ikke brug for at blive splittet. Vi står sammen omkring det her. Vi er et stolt folk, vi er et åbent folk, vi er et glad folk. Det vil vi gerne udbrede, siger Poul Petersen.

Atassut-kandidat til kommunalbestyrelsen Nikolaj Rosing stemmer i.

- Der er en masse bekymringer omkring det. Og det er fuldt forståeligt, siger han.

Men både Nikolaj Rosing og Tom Amtoft ser også, at der kommer noget positivt ud af den amerikanske interesse.

At Danmark og Grønland rykker tættere sammen.

- Det er virkelig mit store håb, siger Nikolaj Rosing.

Tom Amtoft har savnet det "i mange år".

- Vi mærker en fornyet interesse i Grønland generelt - også fra Danmarks side. Det er så prisværdigt, siger han.

Efter ugevis med journalister fra hele verden i Nuuk ville man ikke bebrejde de grønlandske vælgere for at være mætte.

Og foran Godthåbhallen var der heller ikke den store appetit på mikrofoner.

Blandt vælgerne var dog også folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra IA.

Ligesom de lokale kandidater glæder hun sig over, at Grønland onsdag får besøg af statsminister Mette Frederiksen (S) - i modsætning til Siumut-formand Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender, der mandag kritiserede, at statsministeren tager til Grønland, inden den nye regering formelt er tiltrådt.

- Vi har brug for, at vi handler. Vi har brug for, at man har en dialog. Derfor synes jeg, at det er positivt, at Mette Frederiksen kommer, siger Aaja Chemnitz.

Hun er selv ikke bekymret for fremtiden i Grønland.

- Langt de fleste er optaget af, at man får talt med én stemme og får sagt fra, får lagt en linje og får tænkt strategisk.

- Jeg tror, at det er et maraton og ikke en sprint, vi kigger ind i.

/ritzau/


Nr. 655 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:32:35

Von der Leyen vil lempe tidsplan for krav til bilers CO2-udslip Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU-Kommissionen vil indføre mere "fleksibilitet", når det gælder indfrielsen af mål for CO2-udslip fra nye biler og varevogne.

Det oplyser EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Ifølge von der Leyen er det dog ikke ensbetydende med, at EU-Kommissionen dermed slækker på klimamålene.

- Med dagens initiativ giver vi mere fleksibilitet til denne nøglesektor. Og samtidig holder vi kursen mod vores klimamål.

- Sammen ønsker vi bevise, at dekarbonisering og konkurrenceevne kan gå hånd i hånd, siger von der Leyen.

Forslaget kommer, efter at europæiske bilproducenter har kritiseret EU-regler på blandt andet klimaområdet for at stille dem dårligere i den globale konkurrence.

Konkret vil ændringen af forordningen give bilproducenter lov til, at CO2-mål for 2025, 2026 og 2027 vurderes som gennemsnit i stedet for årligt.

Eller sagt på en anden måde: Bilproducenterne behøver ikke at leve op til målet i 2025, hvis de til gengæld indhenter det forsømte i den sidste del af den treårige periode.

- Europa har forpligtet sig til at støtte bilindustrien i dens omstilling, og dagens fleksibilitet i overholdelsen vil hjælpe med at sikre, at industrien kan investere, samtidig med at den overordnede ambition for CO2-udledningen bevares, siger EU-kommissær for bæredygtig transport, Apostolos Tzitzikostas.

/ritzau/


Nr. 654 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:30:00

Goldman Sachs varsler chokdag: Trump kan ryste aktiemarkedet Tryk Her
Goldman Sachs varsler chokdag: Trump kan ryste aktiemarkedetMarkedet undervurderer Trumps toldhammer...
Nr. 653 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:30:00

Goldman Sachs spår aktiechok fra Trump: Sådan håndterer investorer stor tolddag Tryk Her
Goldman Sachs spår aktiechok fra Trump: Sådan håndterer investorer stor tolddagMarkedet undervurdere...
Nr. 652 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:30:00

Brugerne strømmer til ChatGPT, efter ny funktion leverer viralt hit Tryk Her

Nr. 651 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:15:19

Dansk forsvarsfirma indgår aftale i Frankrig om dronekameraer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske virksomhed UXV Technologies, der særligt udvikler teknologiske løsninger til forsvarsområdet, har indgået en samarbejdsaftale med franske Lynred.

Topchefen for Lynred, Hervé Bouaziz, og den danske administrerende direktør i UXV, Steven Friberg, har tirsdag underskrevet en såkaldt strategisk samarbejdsaftale i Paris.

Det er sket i forbindelse med kongeparrets officielle statsbesøg til Frankrig.

Den franske virksomhed er specialiseret i sensorer - særligt infrarøde detektorer - blandt andet til forsvarsindustrien.

Konkret indebærer samarbejdet, at UXV Technologies vil integrere Lynreds sensorer i UXV Technologies' nye kamera, der kan monteres på blandt andet droner og ubemandede køretøjer.

- Det her samarbejde med UXV Technologies flugter perfekt med vores ambition om at styrke europæisk forsvarssamarbejde og suverænitet, lyder det fra Hervé Bouaziz i en pressemeddelelsen.

Den danske virksomhed lægger selv vægt på, at det er et godt eksempel på, hvordan europæiske virksomheder kan samarbejde om udviklingen af forsvarsteknologi.

Den Ishøj-baserede virksomhed UXV, der producerer fjernstyringskonsoller og sensorer til en bred vifte af droner og robotter, blev stiftet i 2014 af Steven Friberg.

Siden da er virksomheden vokset, og i november sidste år lød ambitionen fra Friberg, at omsætningen skal vokse til omkring en milliard kroner i dette årti. Det fortalte han til Børsen.

- Vi lancerer rigtig, rigtig mange nye produkter, for vi ser et kæmpe vakuum i markedet. Vi kommer til at dække et langt større område, og det trækker UXV op på et helt nyt niveau, lød det fra ham i november.

Firmaets årsregnskab for 2024 er endnu ikke blevet offentliggjort, men i 2023 omsatte UXV Technologies for knap 80 millioner kroner.

/ritzau/


Nr. 650 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:04:15

Danmark indgår forsvarssamarbejde med Frankrig på statsbesøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark og Frankrig har indgået en aftale om at samarbejde yderligere om forsvarsmateriel- og indkøb.

Tirsdag har de to respektive udenrigsministre skrevet under på et såkaldt strategisk partnerskab i Paris.

Her anerkender Danmark og Frankrig den fælles fordel, landene får af et styrket samarbejde.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tilfreds.

- Jeg ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet om indkøbene her i Frankrig, siger han til den danske presse i Frankrig.

Det nye partnerskab underskrives i forbindelse med et større diplomatisk fremstød i Frankrig.

Her er det danske kongepar sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen på et tre dage langt statsbesøg.

Hvad angår det nye forsvarssamarbejde, har det både fokus rettet mod indkøb og produktion af militært materiel samt et øge t samarbejde om træning og øvelser.

- Det bilaterale samarbejde er drevet af en lyst til at fremskynde og styrke begge landes industrielle base og at skabe det mest omkostningseffektive og rationelle brug af ressourcerne allokeret til hver nations nationale forsvar, lyder det i aftaleteksten.

Tirsdag blev det i den sammenhæng offentliggjort, at Danmark har skrevet under på en indkøbsaftale af franske Mistral-missiler, der skal bruges til hærens kommende kortrækkende luftværn.

Det kan blive det første indkøb af flere, siger Troels Lund Poulsen.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre mere for at købe ind europæisk, både i samarbejde med de nordiske lande, hvor jeg tror, at der er meget mere at samarbejde om, men også i forhold til Frankrig.

Hvor stort et beløb der bliver brugt fra dansk side på de franske missiler, og hvor mange der indkøbes, vil Forsvarsministeriet ikke oplyse.

Ministeriet oplyser blot, at der er tale om "flere hundrede missiler".

Hos den danske forsvarsindustri er der begejstring for den nye samarbejdsaftale.

Joachim Finkielman, der er direktør for Dansk Industri Forsvar og Sikkerhed, kalder aftalen for "stærk".

- Vi har i dag været vidne til en aftale om at købe luftforsvarsmisiler. I dag og i morgen fortsætter vi med at udforske andre muligheder for samarbejde, sammen med næsten 20 danske virksomheder her i Paris, siger Joachim Finkielman, der deltager i statsbesøget.

/ritzau/


Nr. 649 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:00:04

SpaceX sender for første gang astronauter i kredsløb om Jordens poler Tryk Her

Tryk for at læse mere

SpaceX har opsendt det første bemandede rumfartøj, som nu er i et kredsløb over Nord- og Sydpolen.

Opsendelsen skete natten til tirsdag dansk tid, da fire astronauter blev sendt ud i rummet på en mission, der er sat til at vare tre til fem dage.

Klokken 03.46 dansk tid steg rumfartøjet mod himlen fra Kennedy Space Center i Florida.

Den maltesiske kryptoinvestor Chun Wang er en af de fire. Han finansierer og leder missionen, der går under navnet "Fram2".

- Med samme pionerånd som de tidlige polarforskere sigter vi mod at indsamle ny data og viden for at fremme de langsigtede mål for udforskningen af rummet, siger Wang ifølge AFP.

De tre andre om bord er den norske filminstruktør Jannicke Mikkelsen, den tyske robot- og polarforsker Rabea Rogge og den australsk læge og eventyrer Eric Philips.

For alle fires vedkommende er det den første tur i rummet. Besætningen har forberedt sig til missionen i otte måneder.

Missionen involverer 22 forskellige forskningseksperimenter. De centrerer sig om, hvordan rumflyvning og mikrotyngdekraft påvirker menneskekroppen.

Besætningen skal blandt andet forsøge at dyrke svampe og tage det første røntgenbillede i rummet.

Forhåbningen er, at eksperimenterne vil understøtte potentielle fremtidige rumrejser til Mars.

Man vil blandt andet teste, om forholdene tillader, at svampene kan overleve og brede sig, så de kan fungere som en skalerbar fødekilde til langvarige rummissioner.

Besætningen skal dog ikke spise svampene under missionen.

- Alt, hvad der dyrkes i rummet, skal testes for, om det er sikkert at indtage, siger Flávia Fayet-Moore, hovedforsker på svampeprojektet, til CNN.

Når astronauterne vender tilbage til Jorden, skal de forlade rumfartøjet uden at få medicinsk hjælp, medmindre det bliver nødvendigt.

Formålet med det er, at det skal bidrage til et studie om, hvordan astronauter reagerer, når de skal udføre almindelige dagligdagsopgaver efter at have været i rummet.

De to kvindelige astronauter skal også være med til at levere data som del af et forsøg, der tester deres hormonniveauer. Omkring 15 procent af de mere end 700 mennesker, der har været i rummet, er kvinder.

Jerilynn Prior er professor i endokrinologi ved University of British Columbia. Hun tror, at det kan give nogle interessante resultater, siger hun ifølge CNN.

- Jeg ville ikke forvente, at ægløsningen vil være normal for kvinder i rummet, siger hun.

"Fram2" refererer til et norsk skib, der i det 19. århundrede blev sendt på ekspeditioner til Arktis og Antarktis, skriver AFP.

Banen om Jordens poler giver ikke i sig selv noget særligt videnskabeligt udbytte. Men det er en "hyldest" til astronautkvartettens fascination for polarudforskning, skriver CNN.

For eksempel har Eric Philips været på flere skiekspeditioner i Arktis og Antarktis.

CNN skriver også, at det kræver langt mere brændstof at bruge polarbanen sammenlignet med en bane tættere på ækvator.

Sidst en mission kom så tæt på Jordens poler, var den sovjetiske "Vostok 6" i 1963, men "Fram2"-missionen bevæger sig helt vinkelret på ækvator.

/ritzau/


Nr. 648 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 16:00:00

Millionbesparelser på Aarhus nye stadion: Enighed om færre siddepladser, men VIP-lokaler fredes for nu Tryk Her
Efter dagens møde mangler der stadig 35 millioner kroner i budgettet for det nye stadion i Aarhus.
Nr. 647 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:58:00

26-årig sigtet for voldtægt af mindreårige Tryk Her

Nr. 646 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:49:00

Mand blev deporteret til El Salvador ved en fejl Tryk Her

Nr. 645 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:47:31

EU-lande opfordres til at investere EU-midler i forsvar og boliger Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU-Kommissionen ønsker at målrette en af EU's største pengekasser til investeringer i prioriteter som forsvar, billigere boliger og styrket konkurrenceevne.

Det oplyser ledende næstformand i EU-Kommissionen, Raffaele Fitto.

- Med dagens forslag gør vi samhørighedspolitikken klarere, mere målrettet og mere effektiv. Vi tilpasser den til EU's udfordringer, siger Raffaele Fitto.

Med et budget på 392 milliarder euro i perioden fra 2021 til 2027 er samhørighedspolitikken EU's vigtigste investeringspolitik.

Beløbet svarer til omkring 2900 milliarder kroner.

Udmeldingen fra EU-Kommissionen kommer i forbindelse med midtvejsevalueringen af programmet.

Det sker på et tidspunkt, hvor EU-landene er under tungt pres fra Trump-administrationen for at øge forsvarsudgifterne.

Samtidig har den såkaldte Draghi-rapport peget på store udfordringer for EU's konkurrenceevne over for USA og Kina.

Den danske EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, glæder sig dog over, at der er også lægges op til investere mere i billige boliger.

Det er en af Dan Jørgensens opgaver som EU-kommissær at forsøge at løse det, som han selv betegner som "boligkrisen" i EU.

- Boligkrisen er et af de mest presserende problemer, hvor vores borgere forventer hurtig handling. Vores sociale samhørighed og økonomiske velstand afhænger af det, skriver Dan Jørgensen på det sociale medie X.

Han peger på, at EU-Kommissionen med tirsdagens melding åbner for, at EU-landene kan investere flere midler i billige boliger.

- I dag tager EU-Kommissionen et stort skridt for at hjælpe EU-landene med at fordoble deres investeringer i boliger op fra 7,5 milliarder euro under samhørighedsprogrammet, skriver Dan Jørgensen.

/ritzau/


Nr. 644 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:41:08

Ti mænd anholdt for at bryde forbud mod rockergruppen Bandidos Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ti mænd er tirsdag blevet anholdt og sigtet for at bryde et midlertidigt forbud mod rockergrupperingen Bandidos i Danmark.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.

Anholdelserne fandt sted på en kro i byen Sejet, der ligger øst for Horsens. Her mødtes de sigtede tirsdag.

Politiet anser de ti mænd, som er i alderen 43 til 62 år, for at været fremtrædende medlemmer af grupperingens danske afdeling.

- Vi har kunnet konstatere, at en række personer fra flere landsdele, som vi anser for ledende medlemmer af Bandidos MC i Danmark, har afholdt faste møder den første tirsdag i måneden, siger vicepolitiinspektør i NSK Lars Feldt-Rasmussen i meddelelsen.

- Det er sket, til trods for at det siden udstedelsen af det foreløbige forbud den 22. maj 2024 har været strafbart at videreføre foreningen.

- Det har NSK nu foreløbigt sat en stopper for, og Retten i Glostrup skal nu vurdere, om der er grundlag for at varetægtsfængsle på grund af risiko for yderligere overtrædelser af forbuddet.

De ti mænd fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Anholdelserne finder sted, på et tidspunkt hvor retssagen om et permanent forbud mod Bandidos behandles ved Retten i Helsingør.

Her forsøger anklagemyndigheden at bevise, at Bandidos er en forening, der har et ulovligt formål, og som derfor kan opløses ved lov.

Der er afsat flere end 30 retsmøder til forbudssagen mod Bandidos, og der ventes først dom på den anden side af sommeren.

Det er en særlig paragraf i Grundloven, som er i spil i sagen.

Grundlovens paragraf 78 giver folk ret til at samle sig i foreninger, men man kan opløse en forening eller en gruppe, hvis der er beviser for, at foreningen har et ulovligt øjemed.

Netop dette gjorde sig gældende, da Højesteret besluttede endegyldigt at opløse banden Loyal To Familia (LTF) i september 2021.

Højesteret fandt, at LTF måtte anses for at være en forening, og at banden havde begået omfattende og alvorlig kriminalitet. På det grundlag besluttede man at opløse banden.

/ritzau/


Nr. 643 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:41:00

10 fremtrædende medlemmer af Bandidos anholdt Tryk Her

Nr. 642 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:39:00

Skiforbund ophæver suspendering af norske skihoppere Tryk Her

Nr. 641 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:30:00

Lastbil er kørt igennem autoværnet på Sydmotorvejen Tryk Her

Nr. 640 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:29:00

Privat firma stopper ambulancekørsel i Nordjylland Tryk Her
- Stigende priser på brændstof og lønninger har gjort ambulancekørslen til en dårlig forretning, siger direktøren for PreMed. Region Nordjylland skal finde en ny leverandør inden 2027
Nr. 639 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:20:11

Aaja Chemnitz er begejstret for Mette Frederiksens tur til Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet IA er glad for, at statsminister Mette Frederiksen nu rejser til Grønland.

Hun er dermed uenig med Vivian Motzfeldt, der står til at blive Grønlands nye minister for udenrigsanliggender.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at Mette Frederiksen kommer i morgen og viser sin interesse for Grønland, for det er det, vi har efterspurgt, siger Aaja Chemnitz.

Søndag meldte statsminister Mette Frederiksen, at hun vil tage til Grønland fra den 2. til den 4. april.

Det er vigtigt for statsministeren, at besøget falder hurtigt efter valget, understreger hun.

Men det sker tilsyneladende for hurtigt for Vivian Motzfeldt, der ventes at fortsætte som minister for udenrigsanliggender i Grønland for partiet Siumut.

Hun udsendte mandag en pressemeddelelse, hvori hun kritiserede Mette Frederiksens besøg for at være utidigt, da den nye grønlandske regering endnu ikke officielt er godkendt af parlamentet.

I et interview med Ritzau udtrykte hun, at det handlede om "ligeværd og respekt".

- En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu, sagde hun.

Motzfeldt påpeger, at det stadig er Múte B. Egede, der er fungerende regeringschef i Grønland.

Ritzau har siden forsøgt at få interview med Múte B. Egede, der dog har afvist at udtale sig om emnet til Ritzaus udsendte reporter.

Aaja Chemnitz, der er fra samme parti som Múte B. Egede, vil dog ikke hænge sig i det valgtekniske forløb om den endelige godkendelse af regeringen.

- Jeg tror godt, man kan se forbi formaliteterne. Vi ved godt, at det først er mandag, at Naalakkersuisut bliver samlet. Men vi har brug for, at vi handler, og at der er en dialog. Derfor er det positivt, at Mette Frederiksen kommer, siger hun.

Det grønlandske parti Atassut har ligesom Siumut erklæret sig kritisk over for besøget, mens den kommende regeringsleder Jens Frederik Nielsen fra Demokraatit glæder sig og vil fastholde besøget.

/ritzau/


Nr. 638 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:15:00

Sørine Gotfredsen: Kong Frederiks besøg i Frankrig viser, at han kan blive ekstra betydningsfuld Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg har ikke tal på, hvor ofte jeg har siddet i selskaber og argumenteret for værdien af kongehuset. Men det er sket virkelig tit. Som regel harmes de republikansk sindede over de nedarvede privilegier og ser kongehuset som en antikveret underskudsforretning, men muligvis vil det fremover blive nemmere at forsvare monarkiet.

For verdens udvikling berører også regenten. Forleden meddelte kong Frederik på ret rørende vis, at mens verden er i forandring, vil hans kærlighed til Grønland altid bestå, og i disse dage tillægges hans og dronning Marys besøg i Paris i medierne en ekstra dimension. Parret ankom i mandags med fire ministre og en større erhvervsdelegation, og der stod europæisk modstandskraft, handelssamarbejde og militær oprustning på programmet, da Emmanuel Macron tog imod.

Journalisterne bemærkede, at stemningen mellem præsidenten og kong Frederik synes påfaldende god, næsten familiær, som en reporter sagde, hvilket også skyldes, at Kongen taler flydende fransk og gennem sin far er tæt knyttet til Frankrig.

Perspektivet er interessant i en tid, hvor alle efter årtiers mekanisk tilbedelse af alt amerikansk taler om europæisk åndelig oprustning, og med Kongens besøg oplever vi netop værdien af at mestre europæiske sprog og stå i forhold til europæisk historie.

Mens tidligere politiker Søren Pind (V) på DR udtalte, at det danske regentpar har star quality – fy, lad os tale dansk – kan fornemmelsen forklares som dette, at regenten repræsenterer en så dyb historisk kontinuitet, at det virker magisk.

Kong Frederik kan blive ekstra betydningsfuld, idet det pludselig bliver tydeligt, at uanset hvad man mener om monarkiet, er det svært at nægte, at det i enestående grad repræsenterer vores fælles fortid. Denne – fortiden – vil i en usikker tid få fornyet vægt, og modviljen mod kongehuset er vel bundet til den progressive idé om, at man roligt kan afskaffe historiske bundpæle, idet vi altid bevæger os mod noget nyt og bedre. En sådan forestilling har det for tiden svært, og historiker Kasper Støvring fældede for nogle år siden denne profetiske dom over det mere enfoldige fremtidssyn og skrev, at vi er: "[...] begyndt at indse, at universalismen – den naive fordring om fred og fordragelighed blandt alverdens forskellige kulturer – har sin grænse, og at vi hver især gør bedst i at besinde os på vores egen særlige kultur."

Skulle europæerne have glemt dette, har Donald Trump mindet os om det, og det er vel især i forkælede tider, at nogen vil have monarkiet afviklet. Fordi man mangler fantasi til at forestille sig, at det stadig kan udgøre en styrke, og fordi man måske har glemt værdien af europæisk sammenhold og kendskab til europæiske sprog. Den gode stemning mellem Emmanuel Macron og kong Frederik er vor tids billede på det glemte, og det er nok ikke så meget Kongen selv, der kan vise sig at være anderledes end nogen måske troede. Det er nok snarere tiden, han er konge i. Under alle omstændigheder kan han få stor betydning.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.


Nr. 637 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:15:00

Priser stiger uden varsel – Forbrugerrådet kræver ændringer Tryk Her
Priser stiger uden varsel – Forbrugerrådet kræver ændringerKonkurrencen om de danske forsikringskund...
Nr. 636 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:13:16

Analyse: Tillid til Trump væk i USA – forbrugerne forudser recession Tryk Her
Analyse: Tillid til Trump væk i USA – forbrugerne forudser recessionDe amerikanske forbrugere har mi...
Nr. 635 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:04:51

Argentina åbner hemmelige dokumenter om nazisters flugt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Argentinas præsident, Javier Milei, vil åbne arkivet til hidtil hemmeligholdte dokumenter om flygtede nazister.

Hidtil klassificerede dokumenter om nazister, der søgte flygtede til Argentina efter Anden Verdenskrig, skal åbnes for offentligheden.

Det oplyser Javier Mileis kabinetschef, Guillermo Francos, til den argentinske avis Clarin.

- Dokumenterne drejer sig om nazister, der rejste til Argentina og blev beskyttet i mange år. Det er historiske dokumenter, som er nødt til at være åbne for offentligheden, siger Francos.

Flere tusind nazister flygtede til Argentina efter krigen for at søge beskyttelse og undgå deres straf.

Det gælder blandt andet fremtrædende nazister som Adolf Eichmann og Josef Mengele.

I februar anmodede den jødiske menneskerettighedsorganisation Simon Wiesenthal Center (SWC) om fri adgang til relevante dokumenter.

Kort efter lovede præsident Milei at efterkomme ønsket, hvilket nu træder i kraft.

Når arkiverne åbnes for offentligheden er målet, at det bliver offentligt kendt, hvem der hjalp nazisterne under flugten og med tilværelsen i Argentina.

Blandt andet mistænkes katolske præster ifølge avisen for at have forfalsket rejsepapirer til flygtende nazister og givet dem husly i Argentina.

Javier Milei har ved flere lejligheder vist sin sympati for Israel og den jødiske tro.

Han er opvokset i et katolsk hjem, men præsidenten har tidligere udtalt, at han har overvejet at konvertere.

/ritzau/


Nr. 634 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 15:00:00

Universiteterne reagerer på debat om bederum: De skal ikke udsmykkes med religiøse symboler Tryk Her

Tryk for at læse mere

Næsten umærkeligt er de såkaldte "stillerum" blevet indført på de fleste store uddannelsesinstitutioner. Reelt har det dog vist sig, at de i flere tilfælde fungerer som bederum med tæpper, kønsopdeling og islamisk litteratur, hvilket blandt andet har fået Syddansk Universitet til midlertidigt at lukke sit stillerum.

Nu er interesseorganisationen Danske Universiteter gået sammen om en udmelding om, at alle stillerum fremover skal holdes "neutrale". Desuden fremgår det, at rummene ikke må udsmykkes med religiøse symboler og ligeledes heller ikke må anvendes til religiøs forkyndelse.

Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter, hvorfor har I taget en fælles beslutning om at gøre stillerum religiøst neutrale?

Vi har jo noteret os debatten og den fornyede politiske interesse, der er kommet om stillerum. Så vi har i rektorkollegiet på den baggrund talt om, hvordan vi synes, at stillerum bør fungere på danske universiteter. Vi har respekt for det enkelte individs mulighed for at udfolde sig og for at træffe personlige valg, og vi stiller i stort omfang lokaler til rådighed for diverse frivillige foreninger. Men brugen skal ske med respekt for fællesskabet. Derfor er vi enige om, at stillerum skal fremstå neutrale og ikke må bruges til forkyndelse. Alle grupper skal føle sig inkluderet. Vi vil gerne have, at der er plads til vores studerende, og at alle føler sig velkomne her.

Hvordan er de før blevet brugt forkert?

Som beskrevet i pressen har det i enkelte tilfælde udviklet sig til, at det var én gruppe med studerende eller medarbejdere, som havde overtaget et rum. Og det er jo ikke acceptabelt. Som universiteter stiller vi gerne faciliteter til rådighed, så man kan trække sig tilbage og få ro, fordybe sig eller for den sags skyld bede en personlig bøn, men netop med tryk på, at det er en personlig sag.

Du taler om én gruppe, der nogle steder havde overtaget dem. Hvilken gruppe er det?

Det er forskelligt, hvem der bruger rummene. Jeg kan sige, at hos os er det flere grupper. Det er ikke kun kristne, og det er ikke kun muslimer. De eksempler, der har været fremme i pressen, har fokuseret på muslimske studerende. Men reglerne gælder alle, og vi gør ikke forskel på trosretninger. Og vi accepterer ikke kønsopdeling eller social kontrol.

Det er ikke alle, der har fulgt diskussionen om bederum. Hvordan ville du forklare en udenforstående, hvad kontroversen handler om?

Det spørgsmål bør du måske stille dem, der har været kritiske over, at vi har stillerum. Vi forsøger bare at udstikke retningslinjer for, hvordan vi mener, de bør fungere.

Vil det så sige, at I reagerer på et politisk pres?

Nej, det kan man ikke sige. Vi følger med i debatten og i verden omkring os og synes, der var grund til, at vi formulerede vores stillingtagen, således vores position står klart for alle.

Har der været reelle problemer, eller er det bare politikerne, der har hidset sig op?

Jeg ved jo, at vores kolleger på Syddansk Universitet har grebet ind, fordi retningslinjerne ikke blev fulgt. Det har jeg fuld respekt for, og det er også derfor, at vi med udtalelsen ønsker at sikre os, at der er en forståelse af, hvordan rummene bliver brugt, og at der bliver holdt opsyn med dem.

I nævner social kontrol i jeres udtalelse. Hvad er det, der bliver henvist til?

Social kontrol er eksempelvis, hvis nogen presser en anden og siger: "Nu bør du komme hen og bede i rummet eller noget af den stil." Det ønsker vi ikke, for det er jo ikke forkyndelsessteder, og det er jo ikke en af universitetets kerneopgaver, som er forskning, uddannelse og videnudveksling. Det er det, vi hele tiden skal fokusere på.


Nr. 633 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:55:48

Det stormer om Elon Musk – og pludselig har dansk topchef fået en central rolle Tryk Her
Det stormer om Elon Musk – og pludselig har dansk topchef fået en central rolleArtiklens hovedpointe...
Nr. 632 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:47:00

Peter Olesen: Hæslige og skæmmende skilteskove skyder frem i landskabet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Gennem mange år har jeg i skrift og tale argumenteret mod grimme, forstyrrende butiksskilte plastret hen over ellers nydelige bygningsfacader. Som om devisen var: "Jo grimmere jeg gør mig, jo mere sælger jeg".

Den trend er mange steder blevet brudt. Her har det klædeligt vist sig, at debat kan flytte holdninger, at argumenter kan påvirke uheldige udviklinger. Mange butiksfacader er de senere årtier blevet godt og grundigt renset for stygge skilte, og det at opføre sig æstetisk anstændigt i gadebilledet er blevet god tone. 

Jeg har fra starten fremhævet byer som Køge, Helsingør, Haderslev, dele af Aabenraa og oprindelig også Ringkøbing. Mange har siden gjort sig fortjent til at komme med på den pæne liste, alt imens butiksdøden desværre på grund af storcentrenes opståen og nethandlens hærgen skæmmer mange byer.

Godt så langt og trist, at vi helt synes at have ændret indkøbsvaner og synes lige glade med de synlige resultater af det. Men nye udfordringer presser sig på rent forureningsmæssigt og æstetisk set:

Nye hæslige og skæmmende skilteskove opstår rundt omkring i landskabet, i byer, på landet og i sommerhusområder.

Tidligere når et hus eller sommerhus var til salg, satte man et skilt op foran huset: "Til salg". Og senere måske: "Solgt". Og kun foran huset.

De fleste steder i landet synes der ikke at være egentlige restriktioner på skiltning ved veje. Her skilte ved Vejby Strand. Foto: Peter Olesen Nu er det ikke nok. Nu skal der åbenbart mere til, nu skal der skiltes langt væk fra de enkelte til-salg-huse, nemlig ved indgangen til et kvarter, et boligområde eller et sommerhusområde. Her kan man møde den ene forstyrrende skilteskov efter den anden. Mellem fire og måske helt til op til otte-tolv skilte "pryder" her i landskabet, og det er ganske enkelt meget svært at holde ud at se på.

De fleste steder i landet synes der ikke at være egentlige restriktioner i den anledning. Bare klø på! Skilt så meget, I lyster!

Men – og heldigvis er det et godt aktuelt men. For jeg læste i fredags, den 28. marts i Frederiksborg Amts Avis, at man i Halsnæs Kommune med Frederiksværk og Hundested som hovedbyer har taget tyren ved hornene og har forlangt, at ejendomsmæglerne fjerner de upassende skilteskove med det vuns. De fleste ejendomsmæglere retter straks ind, enkelte piver, men gør alligevel, som der bliver sagt fra kommunens side.

I nabokommunen, min sommerhuskommune, Gribskov, lader man foreløbig typisk stå til. Her kan ejendomsmæglerne indtil videre gøre, helt som det passer dem. Og det gør de åbenlyst.

Jeg har ingen seriøs statistik på området og kender ikke de enkelte kommuners praksis set ud over hele landet. Men min umiddelbare husmandslogik og -statistik siger mig, at det står til som i Gribskov Kommune de fleste steder. Prøv selv at se i det fysiske landskab, når du, kære læser, færdes rundt omkring.

Så herfra skal sendes en stor ros til Halsnæs Kommune og en klar opfordring til alle de andre, der endnu ikke måtte have en politik på det område: Kom så i gang! Det vil pynte ikke så lidt. 

Stop nu den æstetiske skilteforurening i det åbne landskab! De huse skal såmænd nok blive solgt endda!


Nr. 631 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:45:07

Bankdata vil lave flere fællesprojekter og spare penge Tryk Her
Bankdata vil lave flere fællesprojekter og spare pengeBankdata vil udvikle flere projektor sammen, s...
Nr. 630 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:45:00

Trump truer Harvard med at droppe tilskud for 9 mia. dollar Tryk Her
Trump truer Harvard med at droppe tilskud for 9 mia. dollarUSA’s præsident Donald Trump undersøger n...
Nr. 629 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:40:00

Islandsk vulkan er gået i udbrud Tryk Her
Byen Grindavik og Den Blå Lagune er blevet evakueret som følge af udbruddet.
Nr. 628 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:32:00

17-årig svensker idømt otte års fængsel for drabsforsøg Tryk Her

Nr. 627 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:26:15

Svensk dreng får otte år for drabsforsøg ved Blågårds Plads Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 17-årig svensk dreng idømmes otte års fængsel i en sag om drabsforsøg mod en mand med en LTF-tatovering i ansigtet.

Det afgør Københavns Byret tirsdag.

Han blev desuden udvist af Danmark og fik indrejseforbud for bestandigt.

Drengen blev sidste sommer bestilt til at dræbe manden med tatoveringen, men det lykkedes ham ikke at finde den tatoverede.

På et elløbehjul bevæbnet med pistol ledte han flere steder i København efter manden uden held.

Han endte med at affyre skud mod to andre mænd, der passede ham op på Blågårds Plads, da han var på jagt efter den tatoverede.

Opgaven var delt i en privat gruppe på beskedtjenesten Telegram af en person med brugernavnet Samurai Z.

For at dræbe blev drengen lovet gratis ferie, penge, og at han ville være med til at skabe historie. Han blev stillet 550.000 kroner i udsigt for en fuldendt drabsmission.

Ifølge drengens forklaring fik han kolde fødder og besluttede sig for at affyre skuddene på Blågårds Plads, hvor han skød forbi med vilje, så bagmændene bag bestillingen ikke ville komme efter ham.

- For at de, der har hyret mig, vil tænke, at jeg har forsøgt at skyde efter nogen, men at jeg har misset, og så vil de ikke komme efter mig, fortalte drengen i retten.

Men den forklaring godtog retten ikke. Tirsdag blev han kendt skyldig i drabsforsøg for hændelsen ved Blågårds Plads og for forsøg på at dræbe manden med LTF-tatoveringen.

Anklager Andreas Emil Christensen gik efter, at drengen fik en straf på ti år og seks måneders fængsel. Det sagde han tidligere tirsdag, da drengen blev kendt skyldig.

I strafudmålingen lagde retten vægt på drengens unge alder som en formildende omstændighed, men lagde også vægt på den skærpende faktor, at han affyrede skuddene på en offentlig plads.

I tidligere sager mod mindreårige svenskere er der blevet udmålt straffe på mellem fem og seks et halvt års fængsel.

Tirsdagens dom er derfor den hidtil længste straf i sager om mindreårige svenskere bestilt til at begå kriminalitet i Danmark.

En 31-årig kvinde, Niloofar Bagheri, der indlogerede den 17-årige dreng, blev tidligere tirsdag frifundet for medvirken til drabsforsøget i juli sidste år.

Retten har ikke fundet det bevist, at hun vidste, at drengen var i Danmark for at begå drab.

Drengen var blevet instrueret i ikke at fortælle til kvinden, hvad han skulle i Danmark.

Hun blev dog fundet skyldig i at have været i besiddelse af to pistoler og en revolver på sin adresse.

Hun blev samme dag idømt tre år og seks måneders fængsel og valgte at modtage dommen.

Drengen og hans forsvarer har taget sig betænkningstid til at overveje, om dommen skal ankes.

/ritzau/


Nr. 626 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:23:53

Trods “produktive forhandlinger”: Starmer gør klar til Trumps toldsatser Tryk Her
Trods “produktive forhandlinger”: Starmer gør klar til Trumps toldsatser“Produktive forhandlinger,”...
Nr. 625 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:17:48

Gubra i stor kursstigning: Her er dagens mest stigende aktier Tryk Her
Gubra i stor kursstigning: Her er dagens mest stigende aktierDet danske børsmarked stiger tirsdag 0,...
Nr. 624 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:17:31

Tjek dine forsikringer – du kan spare tusindvis af kroner Tryk Her
Tjek dine forsikringer – du kan spare tusindvis af kronerHar du haft det samme forsikringsselskab i...
Nr. 623 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:11:46

Medie: Kina, Japan og Sydkorea retter fælles toldkanon mod USA Tryk Her
Medie: Kina, Japan og Sydkorea retter fælles toldkanon mod USANår USA’s præsident Donald Trump onsda...
Nr. 622 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:06:00

Britisk retsudvalg dropper krav om mildere straffe til minoriteter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Debatten har kørt på de høje nagler siden sidste sommer.

Er der virkelig forskel på, hvor hårdt det britiske retssystem slår ned på flertallet af hvide briter, der begår forbrydelser, og så straffen til personer fra minoritetsgrupper?

Politi og domstolene afregnede kontant over for deltagerne i voldelige optøjer, efter at en 17-årig ung britisk født mand med familierødder i Rwanda knivdræbte tre piger på en danseskole i byen Southport.

Premierminister Keir Starmer fra arbejderpartiet Labour lovede svar på tiltale efter de voldelige optøjer, som blandt andet ramte hoteller, der husede asylansøgere. Gerningsmændene var primært hvide højreorienterede briter.

Lynjustitsen førte til beskyldninger om, at det britiske retssystem kørte i to lag – et såkaldt "two tier" system, hvor der blev set mildere på kriminalitet begået af etniske minoriteter.

En debat, der blandt andet blev pustet til af meningsdannere som verdens rigeste mand, Elon Musk, der brugte sit sociale medie X til at gå i kødet på Keir Starmer og andre ledende Labour-ministre.

Den klage har vist sig at holde vand, for det uafhængige statslige udvalg for strafudmåling, The Sentencing Council, hvis rolle er at fortolke loven for regeringen, har kontroversielt anbefalet kortere straffe til personer fra etniske, kulturelle og religiøse minoriteter. De nye regler skulle træde i kraft den 1. april. 

Regeringen har imidlertid sagt, at den vil gribe ind med en hastelov, hvis vejledningen ikke bliver ændret. Og det fik formanden for udvalget, højesteretsdommer William Davis, til at give sig i sidste øjeblik og stille vejledningen i bero.

"Der er et lovudkast, som omgående vil gøre vejledningen ulovlig. På den baggrund har vi, som et uafhængigt lovbestemt organ, valgt at udskyde startdagen for vejledningen, indtil sådan lovgivning træder i kraft," hedder det i en udtalelse.

Justitsminister Shabana Mahmood er tilfreds med, at vejledningen er sat på pause.

"Disse vejledninger vil skabe et retssystem, hvor domme vil blive påvirket af race, kultur og religion. Denne forskelsbehandling er uacceptabel – lighed for loven er rygraden i offentlighedens tillid til vores retssystem," siger hun til nyhedsstationen BBC.

Det konservativt orienterede magasin The Spectator roser den konservative skyggejustitsminister Robert Jenrick for at have ført en utrættelig kampagne mod, hvad han kaldte "Two-tier-Kier", som i høj grad var rettet mod præmissen om at folk fra minoritetsgrupper ikke fik samme hårde straf ved domstolene for tilsvarende lovovertrædelser.

"Robert Jenrick var en af de første til at bringe sagen op sidste måned. Hans retorik har været slagkraftig og vil ikke vinde ham mange venner ved domstolene. Denne regering har forsøgt at pinliggøre The Tories [De Konservative] ved at fremhæve, at da partiet var i regering, så støttede det disse kontroversielle ændringer," skriver politisk redaktør James Heale.

Paradoksalt nok når avisen The Times, der også er borgerligt orienteret, frem til den stik modsatte konklusion, selvom avisen i en lederartikel ligeledes roser Robert Jenrick.

"Det eneste problem var, at [justitsminister] Mahmood var fuldstændig enig. Hvad der er mere vigtigt, så brugte hun den magt, hun har i sit embede, til at gå imod dem [udvalget for strafudmåling], som forsøgte at udøve magt uden det nødvendige mandat, og det med en brutalitet som hendes forgængere ikke formåede," skriver The Times med henvisning til, at planerne blev til i de 14 år, hvor De Konservative sad med regeringsmagten.


Nr. 621 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 14:00:03

17 kommuner er med i forsøg der skal nedbringe højt skolefravær Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tusindvis af skoleelever er så ofte væk fra undervisningen, at deres fravær er bekymrende højt.

For nogle udvikler modstanden sig så voldsomt, at der bliver tale om skolevægring - sidste skoleår havde således knap 1000 elever på landsplan flere end 150 fraværsdage ud af skoleårets 200 dage.

Det er dobbelt så mange som for ti år siden, viser en opgørelse om langvarigt skolefravær, som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet for fagbladet Folkeskolen.

I samme periode er der sket en fordobling i antallet af elever med mere end 50 procent fravær.

I et forsøg på at knække kurven vil 17 kommuner indføre et nyt onlineundervisningstilbud til elever, der har svært ved at møde fysisk i klasseværelset.

I stedet kan de sidde hjemme og blive undervist af en lærer via skærm.

En af dem er Vesthimmerlands Kommune, hvor de første elever havde første digitale undervisningsdag tirsdag, fortæller skolechef Anders Norup.

- Vi har børn og unge, som er rigtig svære at få i skole, og hvor vi har prøvet forskelligt, for eksempel et reduceret skema, eller at læreren kommer hjem til eleven.

Kommunen har delt indsatsen i tre faser, hvor den første er onlineundervisning, dernæst undervisning i et særskilt lokale med egen indgang og toilet. Siden er det håbet, at eleven gradvist kan vende tilbage til klassen.

- Eleverne er lige så forskellige som alle andre, og derfor skal vi finde individuelle løsninger.

- Nogle har diagnoser inden for angst- eller autismespektret. For de fleste er det kendetegnende, at de er meget bekymrede for, om de gør det rigtige, og hvad andre tænker om dem, siger Anders Norup.

I Haderslev Kommune, som er en anden af kommunerne, er det elever i 8. og 9. klasse, der får tilbuddet. Ligesom i de øvrige kommuner sker det sammen med andre indsatser.

Skolechef Line Dudal Lauridsen vurderer, at omkring hver tredje elev har en diagnose. For de øvrige kan det handle om meget andet.

- Det kan være noget i skolemiljøet, lærere, pædagoger eller kammerater, som de vælger fra. Det kan også skyldes, at de har svært ved det faglige.

- For andre er årsagen noget derhjemme. Barnet kan have en syg forælder, som det vil passe på. Det kan også være en elev, der spiller computerspil hele natten og derfor ikke kan komme op om morgenen, siger Line Dudal Lauridsen.

De senere år er nogle forældre til børn med skolevægring begyndt at tilkøbe private onlineskoler.

Enkelte kommuner har også benyttet tilbuddene, men for halvandet år siden indskærpede Undervisningsministeriet ifølge fagbladet Folkeskolen, at det er forbudt ifølge folkeskoleloven.

Med forsøgsordningen bliver det nu muligt for kommunerne selv at løfte den virtuelle undervisning.

Det er vigtigt, for skolen skal være for alle, også for dem, der har svært ved at være fysisk tilstede, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

- Nu skal vi se, hvad der virker. Og hvordan vi får flere elever tilbage i klasselokalet, udtaler han.

Senest i 2029 vil partierne i folkeskoleforligskredsen blive præsenteret for erfaringer fra forsøget, hvorefter det skal besluttes, om loven skal ændres, så det bliver muligt at indføre mere varig kommunal onlineundervisning.

I Haderslev Kommune peger skolechef Line Dudal Lauridsen på, at slutmålet altid skal være at få eleven fysisk tilbage i skolen.

- Med forsøgsordningen får vi mulighed for at give eleven god tid til det. Det handler om at få ro på nervesystemet og få en tryghed i, at det faktisk er okay at lære noget igen.

Oprindelig var der lagt op til, at 30 kommuner kunne deltage i forsøgsordningen.

/ritzau/


Nr. 620 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:58:35

Aktier i Europa: Grønne markeder før frygtet tolddag Tryk Her
Aktier i Europa: Grønne markeder før frygtet tolddagDe europæiske aktiemarkeder ligger i grønt tirsd...
Nr. 619 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:55:40

Bødskov går i rette med forsikringsbranchen efter kritisk rapport Tryk Her
Bødskov går i rette med forsikringsbranchen efter kritisk rapportErhvervsminister Morten Bødskov (S)...
Nr. 618 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:54:00

Finland vil trække sig fra landminekonvention Tryk Her

Nr. 617 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:48:00

Højesteret blåstempler tilbageholdelse af hvalaktivist i Grønland Tryk Her

Nr. 616 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:44:00

Nye tal viser, at ulven er fast etableret i Danmark Tryk Her

Nr. 615 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:42:30

133 milliarder kroner i overskud på den offentlige saldo Tryk Her

Den offentlige sektor i Danmark havde et rekordstort overskud i 2024 på hele 133 milliarder kroner, hvilket er cirka 40 milliarder kroner mere end i 2023. Det er også mere end Danmarks mest profitable private virksomhed Novo Nordisk havde i overskud sidste år, selv om Novo også havde en rekordindtjening. Det er Danmarks Statistik (DS), …


Nr. 614 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:40:21

Zealand Pharma-aktie i stort kursfald: Her er dagens mest faldende aktier Tryk Her
Zealand Pharma-aktie i stort kursfald: Her er dagens mest faldende aktierEn del af optimismen er for...
Nr. 613 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:37:15

750.000 pensionskunders penge kan ende i flere forsvarsaktier Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danske Bank ændrer sine interne regler for, hvilke forsvarsvirksomheder kundernes penge må investeres i.

Det skriver banken på sin hjemmeside tirsdag.

Ændringen betyder, at pensionsselskabet Danica, der er ejet af Danske Bank, nu må investere i yderligere 30 forsvarsaktier, som tidligere har været på en eksklusionsliste.

Danica repræsenterer 750.000 danske pensionskunder med en samlet pensionsformue på 500 milliarder kroner.

På grund af lovmæssige hensyn sættes der ikke navne på de 30 virksomheder i dagens udmelding. En opdateret eksklusionsliste offentliggøres først senere på året.

Det beskrives dog, at de virksomheder, der er fjernet, leverer komponenter til Europas forsvar i form af droner, radarsystemer, informationsteknologi, kampvogne og træningssimulatorer.

Danske Bank forklarer beslutningen med, at den geopolitiske virkelighed og investorernes ønsker har ændret sig.

- Vi har set et markant øget fokus på nødvendigheden af et stærkere europæisk forsvar, og både Europa-Kommissionen og den danske regering har understreget nødvendigheden af store forsvarsinvesteringer i de kommende år, siger Erik Eliasson, der er chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank.

- Samtidig har vi blandt vores investeringskunder set en mærkbar ændring i den generelle holdning til investeringer i forsvarsaktier, der er blevet langt mindre restriktiv.

Ændringen kommer også til at gøre sig gældende for Danske Bank Asset Management. Det er en international kapitalforvalter, som hører under banken.

Investeringer i våbenaktier har i et historisk perspektiv været ilde set, fordi det er blevet anset for at være et bidrag til en mere voldelig verden.

En opgørelse fra investeringsplatformen Nordnet i slutningen af februar viste dog, at det er blevet langt mere populært blandt danske privatinvestorer at kaste penge i forsvarsindustrien den seneste tid.

På det tidspunkt var der sket en mangedobling af danskere, der har investeret i virksomheder som svenske Saab, der blandt andet står bag forskellige våbensystemer, samt tyske Rheinmetall.

/ritzau/


Nr. 612 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:30:03

Fremstormende protegé på 29 år kan afløse Le Pen på fransk højrefløj Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det franske højrefløjsparti National Samling var endelig for alvor begyndt at øjne magtens centrum.

Ved parlamentsvalget i 2024 blev partiet størst, og leder Marine Le Pen har i meningsmålinger været franskmændenes foretrukne valg til præsidentposten i 2027.

Men mandag ramte et politisk jordskælv, som har kastet partiet ud i kaos.

Marine Le Pen er kendt skyldig i svindel med EU-midler og har som straf blandt andet fået forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.

Pludselig virker præsidentposten igen uden for rækkevidde for Le Pen, som har tabt ræset tre gange før.

Men måske er det stadig muligt for National Samling at sætte sig på Frankrigs toppost. I kulissen står den unge partiformand, Jordan Bardella, klar.

Den 29-årige bliver beskrevet som Le Pens protegé. Hendes højrehånd. Han ligner bedste bud på en anden præsidentkandidat for National Samling ved valget om to år.

Le Pen har anket dommen og er ikke klar til at give stafetten videre til Bardella, selv om det ser svært ud for hende.

- Jordan Bardella er et kæmpe aktiv for partiet. Men jeg vil ikke lade mig selv blive udelukket på den her måde. Millioner af franskmænd tror på mig, sagde hun mandag aften til fransk tv.

Bardella har særligt haft en stor rolle i at få National Samling til at appellere til flere unge vælgere.

Han var selv 16 år, da han blev del af partiet. Han rykkede hurtigt op ad i graderne.

Det tog særligt fart, da han i 2019 som 23-årig af Le Pen blev udpeget som partiets frontkandidat ved valget til EU-Parlamentet og stormede ind.

Tre år senere blev han partiformand, da Le Pen i stedet ville fokusere på at lede partiet i parlamentet.

Dermed blev han den første person uden for Le Pen-familien til at være partiformand. Før ham havde Marine Le Pen posten, som hun overtog efter sin far, der havde dannet partiet under et dengang andet navn.

Hurtigt blev Bardella det nye ansigt for den ydre højrefløj i Frankrig.

Sidste år var han med til at sikre rekordgode resultater for partiet ved først valget til EU-Parlamentet og siden parlamentsvalget i Frankrig, hvor National Samling blev størst.

Den veltalende og selvtillidsfulde Bardella får en stor del af æren for resultaterne. Efternavnet Le Pen har en negativ klang hos mange vælgere, der ser Marine Le Pens afdøde far som racistisk.

Med Bardella har partiet en formand, som ikke bærer byrden af, hvad AFP beskriver som det mest notoriske efternavn i landet.

Det har hjulpet partiet med at vinde stemmer hos ældre, unge og studerende, som tidligere tøvede med at støtte det indvandringskritiske parti.

I et land, hvor de fleste politikere kommer fra penge og privilegier, er hans opvækst hos en alenemor i en fattig forstad til Paris blevet taget godt imod hos mange vælgere.

Som søn af en italienskfødt mor og en far med både italienske og algeriske rødder har han præsenteret sig selv som et symbol på succesfuld integration, som han ser som kontrast til bølger af migranter fra særligt Nordafrika.

Han har en god historie og store resultater, men der er alligevel stor tvivl i partiet om, hvorvidt han kan fylde Le Pens sko i en præsidentkamp.

Da Macron blev valgt som præsident i 2017, var han 39 år og den yngste præsident i Frankrigs historie. Før ham var gennemsnitsalderen for valgte præsidenter 58,5 år.

Iagttagere peger på, at Bardella trods en god håndfuld år i politik mangler erfaring. De tvivler på, at han ligesom Le Pen kan appellere bredt nok til at sikre en sejr ved valget.

Bardella bliver i partiet omtalt som plan B. En plan, som meget vel kan komme i spil.

/ritzau/


Nr. 611 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:28:41

Denne krig kunne måske have været undgået, hvis vi havde lyttet Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Der er noget grundlæggende forkert i måden, vi taler om krig på i Ukraine. Som om det hele bare handler om strategi, territorium og våben. Som om det ikke handler om mennesker. Liv. Skæbner. Familier …


Nr. 610 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:20:00

Unge om strammere regler for alkohol: Vi skal nok skaffe de stærke sager Tryk Her
Reglerne for alkoholsalg til unge ændres fra i dag som om en del af regeringens forebyggelsesplan, der blev vedtaget i 2023
Nr. 609 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:14:35

Norges fiskeriforbund bekymret over raketopsendelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Norges fiskeriforbund er bekymret for, hvilken betydning Andøya Spaceport, der er et norsk rumcenter, har for fiskeindustrien.

Derfor har forbundet bedt om et møde med rumcenteret, bekræfter Jan Henrik Sandberg, der er seniorrådgiver i Norges fiskeriforbund, til Fiskeribladet.

- Vi har bedt om et møde med dem for at få mere at vide om, hvad gårsdagens opskydning betyder for fiskene, fiskeriet og havmiljøet i området, siger han til Fiskeribladet med henvisning til rumcenterets raketopskydning søndag.

Her lettede raketten Spectrum fra Andøya Spaceport, men mistede fremdrift efter omkring 25 sekunder, hvorpå den styrtede mod jorden og landede i havet.

Yngve Larsen, der er leder for Norges fiskeriforbud, kritiserer det norske rumcenter for ikke at være villige til at diskutere de negative sider af virksomheden.

En kritik som Andøya Spaceport afviser.

- Jeg føler absolut, vi har dialog og er villige til at diskutere de forskellige aspekter ved vores tilstedeværelse, siger Ingrid Hanssen, der er konstitueret administrerende direktør i rumcenteret.

Hanssen understreger dog, at der er brug for mere forskning, før man kan lave konklusioner om, hvilken påvirkningen rumcenteret har.

Det er ikke kun fiskerne, der er bekymrede over rumcenteres mulige betydning for naturlivet.

Også Geir Jørgensen, der er medlem af det norske parlament, stortinget, for venstrefløjspartiet Rødt, efterlyser mere klarhed om mulige konsekvenser - både sikkerhedsmæssigt og for miljøet.

- Hvor tæt har vi været på en større ulykke, eller at liv kunne være gået tabt, siger han og tilføjer, at konsekvenserne for naturen også skal belyses.

Jørgensen vil derfor have de norske myndigheder til at nedsætte en undersøgelsesgruppe om sagen.

Ifølge Ingrid Hanssen fra Andøya Spaceport er raketopskydningen foregået "trygt og godt".

Hun mener desuden ikke, at raketten indeholder noget, der kan udgøre en risiko for udslip, men siger, at rumcenteret vil lave en opfølgning og kortlægning af, hvad der er sket.

/ritzau/NTB


Nr. 608 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:06:15

Højesteret blåstempler Grønlands tilbageholdelser af Watson Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var i orden, da Retten i Grønland og Grønlands Landsret i sommer og efteråret besluttede, at hval- og miljøaktivist Paul Watson fortsat skulle være tilbageholdt i landet.

Det har Højesteret blåstemplet i en afgørelse, der tirsdag er offentliggjort på rettens hjemmeside.

Paul Watson blev anholdt i Grønland 21. juli 2024 og krævet udleveret til strafforfølgning i Japan. Udleveringen blev i sidste ende afvist, og han blev løsladt kort før jul.

Højesteret har taget stilling til fire kendelser om fortsat tilbageholdelse fra august til oktober.

Domstolen udtaler blandt andet, at Justitsministeriets behandling af udleveringssagen har været fremmet på "rimelig måde".

- Herefter og henset til karakteren af de forhold, som udleveringsanmodningen angik, kunne den tidsmæssige udstrækning af tilbageholdelsen for at sikre udlevering ikke anses for uproportional, lyder det i afgørelsen.

Højesteret vurderer også, at domstolene i Grønlands prøvelser var i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionens artikel 5, som omhandler retten til frihed og sikkerhed.

Amerikansk-canadiske Paul Watson blev af Japan krævet udleveret for en hændelse i Antarktis i 2010.

Her var Watson ifølge de japanske myndigheder med til at beskadige et hvalfangerskib og hindrede også japanske hvalfangere i at udføre deres arbejde. Et besætningsmedlem kom til skade, hedder det.

Watson har nægtet sig skyldig.

Efter at have vurderet sagen afgjorde Justitsministeriet ud fra en samlet vurdering af omstændighederne, at Watson ikke kunne udleveres.

Derfor kunne han efter cirka fem måneders tilbageholdelse rejse hjem til Frankrig.

/ritzau/


Nr. 607 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 13:02:00

Danske virksomheder regner med at blive ramt af toldhammeren – eksporten frygter sværere vilkår Tryk Her
Told vil gøre danske varer mindre konkurrencedygtige i USA, lyder frygten.
Nr. 606 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:44:08

Macron takker Danmark for investeringer i Europa Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den franske præsident, Emmanuel Macron, takker Danmark for at bidrage og investere i europæiske markeder.

Det gør han i en åbningstale ved et dansk-fransk økonomisk forum i Paris' gamle børs Palais Brongniart.

- Vi deler værdier, og i dag er de værdier truet, lyder det fra Macron, der herefter understreger, at Danmark og Frankrig fortsat skal stå sammen.

Ved forummet deltager en række danske og franske virksomheder i forbindelse med statsbesøget i Frankrig.

I talen lægger Macron vægt på, at der er meget innovation at hente både i Frankrig og Danmark - men også resten af Europa. Og netop det skal der ageres på, påpeger han.

Det gennemgående tema for konferencen er europæisk samarbejde for en modstandsdygtig fremtid. Her deltager over 20 danske virksomheder og flere franske.

Allerede i begyndelsen af konferencen er der blevet indgået flere hensigtserklæringer mellem danske og franske virksomheder.

Herunder det danske energiselskab European Energy og det franske TotalEnergies om kommende danske havvindudbud.

Kong Frederik bemærker også den store opbakning til konferencen i den gamle børs i Paris.

- I dag markerer vi ikke bare de dybe historiske bånd mellem vores to lande, men også vores fælles engagement for at skabe et stærkere og mere modstandsdygtigt Europa i fremtiden, siger han i sin åbningstale og fortsætter:

- Det store fremmøde fra ledende virksomheder både fra Frankrig og Danmark taler for sig selv.

Kongen nævner, at han og dronning Mary tirsdag formiddag besøgte et gobelinvæveri, der har vævet danske værker, som et eksempel på godt dansk-fransk samarbejde.

Han understreger, at den gamle børs i Paris er fyldt med intelligente hoveder inden for forsvar, sundhed og energi - både fra Frankrig og Danmark.

- I repræsenterer det større billede, og hvis vi kan formå at væve vores færdigheder sammen, så er jeg overbevist om, at vi kan styrke vores bilaterale bånd yderligere og bygge et modstandsdygtigt Europa for fremtiden, siger han.

/ritzau/


Nr. 605 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:44:00

FN kræver svar efter drab på 15 redningsfolk i Gaza: 'De kom for at redde liv. I stedet endte de i en massegrav' Tryk Her
Flere end 400 nødhjælpsarbejdere og 1.000 sundhedsansatte er blevet dræbt under krigen i Gaza.
Nr. 604 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:41:07

Forslag til handlinger mod de kommende amerikanske baser Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. En aftale omkring amerikanske baser i Danmark har været undervejs i nogle år. I aftalen fremgår det, at de amerikanske soldater ikke skal underlægge sig dansk lovgivning, og baserne i sig desuden vil være lukket …


Nr. 603 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:36:00

44-årig mand varetægtsfængsles for drab på kvinde Tryk Her

Nr. 602 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:35:27

Aktiestatus: Investorerne tidligt ud af startboksen inden toldmelding Tryk Her
Aktiestatus: Investorerne tidligt ud af startboksen inden toldmeldingDer blæser gunstige vinde over...
Nr. 601 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:32:04

42 ulve har etableret sig i Jylland - forskere ændrer tællemetode Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er aktuelt omkring 42 ulve i Danmark, og de lever alle sammen i Jylland.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Der er ifølge meddelelsen tale om "det hidtil højeste niveau i nyere tid" for ulvebestanden herhjemme.

De 42 ulve er fordelt på seks ulvekobler, to revirhævdende par og én revirhævdende enlig ulv.

Et revir er et område eller territorium, hvor ulve holder til og går på jagt.

Det fremgår af meddelelsen, at metoden til at opgøre ulvebestanden herhjemme er ændret.

Tidligere blev bestandens størrelse beregnet ud fra DNA-baseret sporing af hvert enkelt dyr.

I slutningen af 2024 lød estimatet eksempelvis, at der var 22 til 42 voksne ulve og mindst 38 hvalpe født i 2024 i Danmark.

Men nu opgøres bestanden på baggrund af ynglepar frem for individer, fremgår det. Det giver et mere retvisende billede, lyder det.

Man tager antallet af ulvekobler og ganger det med syv, som ifølge meddelelsen er en internationalt anerkendt omregningsfaktor.

Derved når man frem til tallet 42, fremgår det af meddelelsen.

Den nye metode gør det ifølge pressemeddelelsen muligt at få et "mere standardiseret billede af bestandens status og udvikling".

Ulvekoblerne er især lokaliseret i Midt- og Vestjylland, hvor de har slået sig ned permanent.

Ulveovervågningen foretages af forskere fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet.

Ulven genindvandrede til Danmark i 2012 efter næsten 200 års fravær. Siden er flere ulve kommet til Danmark, ligesom ulve har ynglet og fået hvalpe.

Ulven, der er fredet i kraft af et EU-direktiv, deler vandene herhjemme ligesom i det øvrige Europa.

Regeringen har meddelt, at man vil gå så langt, som det er muligt, for at finde måder at regulere arten på.

- Vi må se, om ikke vi kan regulere ulven mere, så vi både kan passe på mennesker, samtidig med at der er plads til natur, og at vi kan gøre det med respekt for de mennesker, der skal have en hverdag til at fungere, lød det i februar fra statsminister Mette Frederiksen (S).

EU-Kommissionen åbnede for nylig for at give medlemslande større fleksibilitet til at håndtere ulvebestande lokalt.

Kommissionen foreslår således at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra "strengt beskyttet" til "beskyttet".

Det vil gøre det muligt for de enkelte lande at tilpasse forvaltningen til regionale forhold.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har kaldt det et "skridt på vejen".

Forslaget fra EU-Kommissionen skal behandles af EU-Parlamentet og ministerrådet.

/ritzau/


Nr. 600 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:19:00

Maratontale i Kongressen: Demokrat har talt i over 11 timer Tryk Her

Nr. 599 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:16:00

Mia Blichfeldt er tilbage på det danske badmintonlandshold efter kontrovers Tryk Her

Nr. 598 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:07:48

Dansker dømt for at lede internationalt svindel-netværk Tryk Her

Tryk for at læse mere

En dansk statsborger er blevet idømt fem år og to måneders fængsel i en stor svindelsag, der fredag blev afgjort i Tyskland.

Det skriver den Europæiske Anklagemyndighed (Eppo) i en pressemeddelelse tirsdag om sagen, der har fået kodenavnet "Goliath".

Dommen er faldet ved en domstol i Düsseldorf. Foruden fængsel får manden konfiskeret aktiver for cirka 320.000 euro - svarende til cirka 2,4 millioner kroner.

Danskeren har ifølge anklagemyndigheden formelt ledet en international gruppe, som har snydt europæiske lande for moms.

I sagen er også to andre dømt.

Den ene er en tyrkisk statsborger, som ifølge Eppo var "de facto"-leder. Han er idømt fem år og ni måneders fængsel og får konfiskeret aktiver for op til 211.000 euro - svarende til næsten 1,6 millioner kroner.

Den anden dømte er en ungarsk statsborger, som undgår fængsel, men skal betale en bøde på 75.000 euro - cirka 560.000 kroner.

Svindlen var en såkaldt momskarrusel, som er et system, der udnytter EU-regler om handel over landegrænser mellem EU-lande.

Det er ifølge Eppo blevet vurderet af retten i Tyskland, at de dømtes svindel har kostet omkring 26 millioner euro - svarende til 194 millioner kroner.

Ifølge Eppo har efterforskningen af sagen vist, at de dømte etablerede virksomheder i Tyskland og andre lande - både i og uden for EU - for at handle med elektronik - primært de trådløse høretelefoner Airpods.

Der er mellem selskaberne foretaget handler for at svindle med moms.

Selskaberne forsvandt, før de kunne leve op til deres skatteforpligtelser. Andre selskaber i svindelkæden har krævet tilbagebetaling for moms fra landes skattemyndigheder.

Danskeren blev anholdt i maj sidste år i Kenya efter seks måneders flugt.

Fyns Politi oplyste efter anholdelsen, at den anholdte var en da 50-årig mand fra Sydfyn, og at politikredsen havde bistået med efterforskningen.

Det er uvist, om danskeren og de andre vil anke dommen.

/ritzau/


Nr. 597 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:04:00

Danmark køber flere hundrede franske Mistral-missiler Tryk Her
Nyindkøbte franske Mistral-missiler skal bruges til den danske hærs kommende kortrækkende luftværn.
Nr. 596 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 12:00:04

Dansk-fransk energiaftale om havvind indgået efter kuldsejlet udbud Tryk Her

Tryk for at læse mere

Franske og danske energihoveder har slået sig sammen for at forfølge muligheder for dansk havvind.

Den danske energiudviklingsvirksomhed European Energy og det franske TotalEnergies har tirsdag underskrevet en erklæring om at arbejde sammen om de kommende danske havvindudbud.

De to virksomheder kender allerede hinanden i forbindelse med havvindparkerne Lillebælt Syd og Jammerland Bugt, som TotalEnergies købte sig ind i i december sidste år.

Med den danske kong Frederik og den franske præsident, Emmanuel Macron, som vidner gav de to virksomheder tilsagn om yderligere samarbejde om nye udbud efter et kuldsejlet udbud sidste år.

Den nye aftale er skrevet under i forbindelse med det danske statsbesøg i Frankrig.

Den danske regering måtte før jul se en fiasko af de større i øjnene, da ingen virksomheder havde budt på etablering af havvindmølleparker i Nordsøen.

Tre ud af i alt seks gigawatt havvind var sendt i udbud, men ikke et eneste bud løb ind i december 2024.

De seneste år har regeringen ønsket, at selskaberne bag havvindmølleparkerne i højere grad har skullet betale staten for at opføre og drive møllerne, fordi vindenergi var blevet en god forretning.

Siden er markedet gået væsentligt tilbage.

Kravet om betaling var medvirkende til, at ingen virksomheder bød på det store udbud af etablering af havvind i slutningen af 2024.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har nedgraderet regeringens store mål om at få opført ni gigawatt havvind i 2030 til to-tre gigawatt i stedet.

Man aflyste dermed et udbud med frist den 1. april for i stedet at fokusere på at indrette nye udbud med statsstøtte, der skal levere to til tre gigawatt vind i 2030.

Medstifter og administrerende direktør i European Energy Knud Erik Andersen har tidligere advaret om unfair konkurrence med statsstøtte.

- Derfor opfordrer vi regeringen til at sikre en balanceret tilgang, hvor landbaseret vedvarende energi ikke bliver bremset af massiv statsstøtte til havvind, lød det fra ham i januar.

I forbindelse med den nye aftale, som European Energy har indgået tirsdag, om at kigge på det kommende nye udbud, kalder direktøren fortsat statsstøtten for konkurrenceforvridende.

I et skriftligt svar lyder det, at selskabet i forbindelse med markedsdialogen har givet input om udviklingen af havvind uden statsstøtte.

- At staten som på det tyske marked udelukkende bør fokusere på at finansiere nettilslutningen ude på vandet og dermed gøre havvind muligt i Danmark. Ellers risikerer vi at ødelægge et godt og stabilt marked for grøn elektricitet herhjemme, siger han.

/ritzau/


Nr. 595 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:58:16

Borgere skal sikres bedre mod farlige bakterier i vandet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Op mod 300 danskere bliver hvert år syge som følge af legionellabakterier.

Men nu vil en række forskere fra blandt andet Teknologisk Institut, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet finde nye løsninger til at undgå bakterierne.

Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

- Vi står over for en kompleks udfordring, hvor vi skal sikre danskerne mod legionella.

- Samtidig skal vi imødekomme nye EU-krav om energieffektivitet i bygninger, som risikerer at få forekomsten af legionella til at stige, siger projektleder Julie Bruun Jensen fra Teknologisk Institut.

Legionellabakterier trives i stillestående og lunkent vand, eksempelvis i varmtvandsanlæg, vandrør og airconditionanlæg.

Bakterierne kan udløse legionærsygdom, der er en svær lungebetændelse.

Symptomerne er oftest: høj feber, hoste, åndenød og smerter i brystet, fremgår det af hjemmesiden sundhed.dk.

Sygdommen kan behandles med antibiotika, men har alligevel en dødelighed på mellem 5 og 20 procent.

Danmark har en af Europas højeste registrerede forekomster af legionærsygdom, og situationen er blevet værre de seneste år.

Det siger seniorforsker ved Statens Serum Institut Søren Uldum i meddelelsen.

- Vores målinger viser, at legionellabakterier findes i hovedparten af danske brugsvandsinstallationer. Det er en situation, vi er nødt til at handle på, siger han.

Når vi skruer ned for temperaturen på det opvarmede vand, risikerer det at give en opblomstring af legionellabakterier.

Derfor er der ifølge pressemeddelelsen en "indbygget konflikt i ønsket om at spare på energien og samtidig sikre sig imod legionella i brugsvandet".

Boligselskabet KAB er blandt samarbejdspartnerne i projektet.

- Med vores 65.000 boligenheder møder vi dagligt udfordringen med at sikre beboerne mod legionella.

- Dette projekt vil give os et stærkt fundament for at vælge de rigtige løsninger og tiltag, siger specialist i vandkvalitet i KAB Niklas Arp Wilhjelm i meddelelsen.

Også ejendomsforvaltningerne i Københavns og Aarhus kommuner, VIA University College samt virksomheden Danfoss deltager i projektet.

/ritzau/


Nr. 594 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:52:56

Lille fald i eurozonens inflation kan bane vej for ny rentesænkning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Inflationen i euroområdet faldt marginalt i marts, hvor den er opgjort til 2,2 procent.

Det viser foreløbige tal fra EU's statistikkontor, Eurostat.

Ifølge tallene er det især prisstigninger på ydelser og mad, alkohol og tobak, der har bidraget til den samlede inflation.

I februar blev inflationen opgjort til 2,3 procent i de lande, som bruger euro som valuta.

Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, hæfter sig ved, at også kerneinflationen har pil ned, og nu er på det laveste niveau i over tre år.

- Det er rigtig gode nyheder. De nye inflationstal holder i den grad døren åben for en ny rentenedsættelse fra ECB om godt to uger, skriver han i en kommentar.

Kerneinflationen er korrigeret for energi- og fødevarepriser.

Den Europæiske Centralbank, ECB, holder pengepolitisk møde senere i april, hvor det skal besluttes, om renten skal sænkes, hæves eller fastholdes.

ECB har sænket renten to gange i år og i alt seks gange siden midten af 2024.

Også Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank, mener, at den lavere inflation i eurozonen øger sandsynligheden for, at ECB sænker renten endnu en gang senere i april.

Han peger på, at lavere inflation sammen med svagere økonomiske nøgletal og trusler om amerikansk told på europæiske varer nu gør det "overvejende sandsynligt", at ECB sænker renten i april.

- Det er dog fortsat på vippen og renten er nu kommet ned i et niveau, hvor det langtfra bare er givet, at den skal fortsætte ned. Vi vurderer dog, at ECB bestemt ikke er færdig endnu og vil sætte renten ned flere gange yderligere i 2025, skriver Søren Kristensen i en kommentar.

/ritzau/


Nr. 593 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:49:08

Danmark indkøber flere hundrede missiler af Frankrig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark har skrevet under på en indkøbsaftale om anskaffelse af franske Mistral-missiler, der skal bruges til hærens kommende kortrækkende luftværn.

Det er sket i forbindelse med det danske kongepars tre dage lange statsbesøg i Frankrig, som også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltager i.

Hvor stort et beløb der bliver brugt fra dansk side på de franske missiler, og hvor mange der indkøbes, vil Forsvarsministeriet ikke oplyse.

Ministeriet oplyser blot, at der er tale om "flere hundrede missiler". Troels Lund Poulsen understreger, at aftalen er "endnu et vigtigt skridt i opbygningen af det danske luftforsvar".

- Aftalen understreger ikke blot vores gode samarbejde med Frankrig, den styrker også den danske kampkraft og sikkerhed. Et tæt samarbejde med Frankrig er absolut nødvendigt i en tid med krig i Europa og en sikkerhedspolitisk situation, der løbende udvikler sig, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Det var ventet, at Danmark vil indkøbe franske missiler. Tilbage i december skrev mediet Olfi, at Danmark var et ud af ni EU-lande, der var gået sammen om et fælles forsvarsindkøb.

Det skrev det franske forsvarsministeriums indkøbsagentur på sin hjemmeside ifølge Olfi. Helt konkret lød det, at landene var gået sammen om indkøb af i alt 1500 franskproducerede Mistral 3-missiler.

Mistral-missiler kan angribe kampfly, der opererer i lav højde, samt helikoptere og droner.

Det nye kortrækkende luftværn er endnu ikke opbygget, men bliver en del af hærens 1. Brigade. Luftværnet skal beskytte brigaden mod trusler fra luften.

I en forsvarsaftale fra 2024 lød det, at Danmark skal indkøbe et langtrækkende og to kortrækkende luftforsvarssystemer.

Danmark skal have både et midlertidigt og et permanent luftforsvar.

/ritzau/


Nr. 592 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:45:00

Danmark køber pansrede mandskabsvogne for milliarder Tryk Her

Nr. 591 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:43:36

Forsvaret indkøber 130 mandskabsvogne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det danske forsvar styrkes nu yderligere med mere materiel.

I en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet lyder det, at Danmark køber 130 pansrede mandskabsvogne til Forsvaret.

Mandskabsvognene har en værdi på 1,9 milliarder kroner og leveres af den finske producent Patria.

- Det her er et eksempel på et velfungerende nordisk samarbejde på forsvarsområdet.

- Det er helt afgørende i den nuværende sikkerhedspolitiske situation, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

Ifølge pressemeddelelsen kan et mindre antal af mandskabsvognene allerede leveres i løbet af 2025. Det er uklart, hvor mange vogne, der er tale om.

- Med muligheden for at få leveret et antal vogne allerede i år kan Forsvaret hurtigere tage materiellet i brug og lære det at kende, lyder det fra forsvarsministeren.

De pansrede mandskabsvogne skal både bruges til opbygning af kampkraften i den lette infanteribataljon og til den tunge brigade, der er den største militære enhed i dansk forsvar.

Og vognene skal både benyttes af infanteri- og ingeniørenheder som for eksempel kommunikation og ambulancer, lyder det.

Mandskabsvognene er udviklet i et fælles program mellem Sverige, Tyskland, Letland og Finland. De produceres i Finland.

Vognene er hjulbaserede, og der er plads til to besætningsmedlemmer og op til ti soldater i mandskabsrummet. De leveres i flere forskellige varianter, lyder det.

Indkøbet af mandskabsvogne finansieres med midler fra den såkaldte Accelerationsfond, som regeringen etablerede tidligere på året.

Hensigten var netop at sætte "turbo" på oprustningen af Danmarks forsvar.

Der er i fonden afsat 50 milliarder kroner til opbygning af kampkraften. Der er afsat 25 milliarder til udmøntning i henholdsvis 2025 og 2026.

Tidligere i marts blev der afsat to milliarder kroner fra fonden, som blandt andet var øremærket til ny ammunition og våbenudstyr.

Der blev også afsat midler til at "styrke opgaveløsningen af Forsvarets kerneopgaver". Det er eksempelvis i form af styrket uddannelse og træning af soldater.

/ritzau/


Nr. 590 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:37:02

Ekspert: Nykredits nye aftale med bankerne kan få betydning for Spar Nord-opkøb Tryk Her
Ekspert: Nykredits nye aftale med bankerne kan få betydning for Spar Nord-opkøbDer er ikke sat en en...
Nr. 589 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:37:00

Salget af Tesla-biler er mere end halveret Tryk Her

Nr. 588 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:35:15

Danske F-35-fly har været på første vagt - og fulgte russisk fly Tryk Her

Tryk for at læse mere

I sidste uge blev F-35-fly for første gang brugt i det danske afvisningsberedskab.

Det oplyser Forsvaret tirsdag.

Officielt skulle F-35-flyene først tirsdag 1. april indgå i afvisningsberedskabet, der blandt andet står for at håndhæve Danmarks suverænitet.

Men allerede i sidste uge var flyene på første vagt.

Og vagten bød på en opgave med at identificere og følge et formodet russisk militærfly i Østersøen.

De danske F-35-piloter blev sendt i luften fra Fighter Wing Skrydstrup i Sønderjylland.

Da de ankom over Østersøen, kunne de ifølge Forsvaret visuelt bekræfte, at flyet, der indtil da var blevet fulgt af jordbaserede radarer, var et russisk militærfly af typen IL-20 COOT-A.

Flytypen er designet til overvågning og efterretningsindhentning.

Det russiske fly var under hele forløbet i internationalt luftrum.

De danske piloter fulgte flyet, mens det ifølge Forsvaret fløj i dansk interesseområde nær Bornholm. Herefter returnerede de danske F-35-fly til basen i Sønderjylland.

Jan Dam, der er chef for Forsvarskommandoen er stolt af, at F-35-flyene nu kan bruges til operative opgaver og ikke kun til uddannelse og træning.

- Vi har nået et punkt i indfasningen af F-35, hvor det nu ikke udelukkende drejer sig om uddannelse og træning. Nu kan flyet bidrage til løsningen af kampflyenes operative opgaver, og det er jeg naturligvis stolt af, siger han.

I en periode vil Forsvaret både bruge F-35-flyene og de oprindelige F-16-fly til at varetage afvisningsberedskabet.

Det ventes, at F-35-flyene overtager afvisningsberedskabet fuldt ud ved udgangen af 2025.

Det var i 2016, at det blev politisk besluttet, at der skulle indkøbes 27 F-35-kampfly. Det var det største materielindkøb i Forsvarets historie.

F-35-flyene produceres af den amerikanske virksomhed Lockheed Martin og benyttes af en række Nato-lande.

Aktiveringsberedskabet indebærer, at to danske piloter året rundt er klar til at gå på vingerne i hver deres fly for at hævde og håndhæve dansk suverænitet.

I år er aktiveringsberedskabet blevet aktiveret 17 gange.

En aktivering er ikke lig med en krænkelse af dansk territorium eller luftrum. I 2022 er dansk luftrum blevet krænket en enkelt gang i tidsrummet 1. januar til 10. august, mens det skete to gange i 2021, oplyser Forsvaret.

/ritzau/


Nr. 587 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:32:00

Operation Goliath: Dansker dømt i international svindelsag Tryk Her
Dansk statsborger var ifølge EUs anklagemyndighed leder for en større momskarrusel.
Nr. 586 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:29:15

Anklager kræver svensk dreng idømt mere end ti år for drabstogt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Specialanklager Andreas Emil Christensen kræver en 17-årig svensk dreng idømt ti år og seks måneders fængsel for drabsforsøg i Danmark.

- For mig at se, er det meget skærpende, at han ikke har begået drabsforsøget spontant. Han har efter aftale om betaling besluttet at tage herover fra Sverige for at dræbe et menneske, han aldrig har set før.

Sådan lyder det fra anklageren i Københavns Byret tirsdag, hvor drengen tidligere på dagen blev fundet skyldig.

Hans forsvarer, Else Præstegaard, mener ikke, at han bør idømmes mere end otte års fængsel.

Drengen blev sidste sommer bestilt til at dræbe en mand med en LTF-tatovering i ansigtet.

På et elløbehjul bevæbnet med pistol ledte han på flere adresser i København efter manden uden held.

Han endte med at affyre skud mod to mænd, der passede ham op på Blågårds Plads, da han var på jagt efter den tatoverede.

Det bør også afspejle sig i straffen, at forbrydelserne foregik på en offentlig plads, mener anklageren.

- Det er næppe gået jeres næse forbi, at vi i København har set flere tilfælde, hvor meget unge svenskere kommer herover for at begå kriminalitet. De kommer herover og skyder. De smider med håndgranater. Den tendens skal vi have stoppet, siger anklager Andreas Emil Christensen.

- De svenskere, der sidder i Sverige nu og overvejer at tage herover for at begå alvorlig kriminalitet, de skal kunne se på denne her dom, at det slår man hårdt ned på i Danmark, tilføjer han.

Han kræver desuden drengen udvist af Danmark for bestandigt.

Dommen bliver afsagt tirsdag klokken 14.

Sagen er en af flere, hvor unge svenskere har begået grov kriminalitet på bestilling i Danmark.

I begyndelsen af februar i år blev en svensk dreng idømt fem et halvt års fængsel for drabsforsøg på mindst én person med tilknytning til rockerklubben Comanches' klubhus på Lyngager i Brøndby.

Omtrent en måned senere blev en anden svensk dreng idømt seks og et halvt års fængsel for ligeledes at have forsøgt at dræbe en eller flere personer med tilknytning til Comanches' klubhus i Brøndby i samme måned - april sidste år.

/ritzau/


Nr. 585 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:26:00

Danske Regioner i opråb: Nikotinprodukter og tobak skal være 'væsentligt dyrere' Tryk Her
Folketinget bør hæve afgifterne markant, så nikotinprodukter bliver meget dyrere, end de er nu, mener organisationen.
Nr. 584 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:22:00

”Forfejlet nationalisme” og ”ualmindeligt tåbeligt”: Flere lande skærer kraftigt i udviklingsbistanden Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det har haft store konsekvenser for verdens mest udsatte mennesker og skabt rystelser blandt humanitære organisationer, at Donald Trump som noget af det første i sin anden præsidentperiode satte en stopper for den amerikanske nødhjælp og udviklingsbistand fra agenturet USAID, der ifølge en FN-opgørelse stod for 42 procent af al humanitær bistand sidste år. 

Men det amerikanske bistandsstop er ikke enestående. Tværtimod.

Således planlægger flere andre af verdens største humanitære donorlande i løbet af de kommende år at skære milliarder af deres udviklingsstøtte med Tyskland, Frankrig og Storbritannien som nogle af de mest iøjnefaldende eksempler.

Tyskland, verdens andetstørste humanitære donorland, vil reducere sin udviklingsbistand med omtrent 70 milliarder kroner i løbet af indeværende år. Med det bliver Tysklands humanitære nødhjælp reduceret med 53 procent, viser tal fra analysevirksomheden SEEK Development. 

Otte store europæiske donorlande samt EU planlægger at reducere udviklingsbistanden med sammenlagt 22 milliarder euro, svarende til 164 milliarder kroner, i løbet af de næste fem år, ifølge tal fra The International Planned Parenthood Federation (IPFF), en af verdens største ngo’er.

"Solidaritet har været en kerneværdi for det forenede Europa, men lige nu bevæger vi os væk fra den,” siger Alvaro Bermejo, generaldirektør for IPFF.

"Det her handler ikke kun om de enorme humanitære konsekvenser, når hjælpen forsvinder. Det handler lige så meget om det farlige politiske budskab, som europæiske lande sender med deres nedskæringer. Et budskab om, at menneskerettigheder er til forhandling. Et budskab om, at udsatte menneskers liv ikke har nogen betydning."

To årsager til nedskæringerDer findes to primære årsager til, at mange af verdens største donorlande lige nu skærer så kraftigt i udviklingsbistanden, forklarer Lars Engberg-Pedersen, der er forskningsleder på Diis, Dansk institut for internationale studier, med særligt fokus på dansk og internationalt udviklingssamarbejde.

Den ene er en stadig mere udbredt opfattelse af, at udviklingsbistand på grund af blandt andet spild og korruption er ineffektivt i forhold til at skabe udvikling og økonomisk vækst. Samtidig er mange lande i det globale syd blevet rigere, og derfor er formålet med udviklingsbistanden blevet udvandet.

Den anden årsag er økonomiske prioriteringer i den oprustningstid, som Europa lige nu befinder sig i.

“I disse år ser vi en bølge af højreorienterede regeringer, der ikke tror på effekten af og formålet med udviklingsbistanden, men i stedet bruger pengene inden for egne landegrænser. Derudover er der kommet et enormt fokus på oprustning,” fortæller Lars Engberg-Pedersen.

Militære udgifter er blandt andet den britiske regerings forklaring på milliardnedskæringerne i udviklingsbistanden.

Men nedprioriteringen af udviklingsbistanden til fordel for militær oprustning er et udtryk for en "forfejlet nationalisme”, som kommer til at skabe mere usikkerhed i verden, mener Lars Koch, generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam Danmark.

“Det nytter ikke at isolere sig og bare ruste op militært. Det er en kortsigtet og dyr måde at gøre det på. Udviklingssamarbejdet er både en moralsk forpligtelse til at hjælpe mennesker i akut nød og en langsigtet investering i sikkerhed. For sikkerhed er mere end krudt og kugler. Sikkerhed er også at skabe bæredygtig udvikling og udrydde fattigdom for at forebygge konflikter,” siger Lars Koch.

“Der er en klar tendens til, at de største europæiske lande nedprioriterer udviklingssamarbejdet, og det er en strategisk brøler, fordi det simpelthen er forkert kun at investere i militær og hård sikkerhed.”

Samme risiko fremhæver Lars Engberg-Pedersen fra Diis, der kalder det politiske signal, som donorlandene sender med nedskæringerne, "ualmindeligt tåbeligt". 

“Vi har to militære supermagter i USA og Rusland, som er fuldstændig ligeglade med den regelbaserede verdensorden. Derfor er det både Europas chance og enorme behov at etablere samarbejder med lande i det globale syd, så vi kan genetablere spillereglerne i verden. Europa har været fremme i skoene med hensyn til solidaritet og demokratiske værdier, men det er, som om de europæiske lande ikke længere skænker landene i det globale syd nævneværdig opmærksomhed, og dét politiske signal er på den lange bane meget problematisk.” 

Humanitære konsekvenserMarianne Kress er international direktør i Red Barnet. Også hun ser med stor alvor på den udvikling, eller afvikling, som lige nu er i gang.

“Vi er i en verden med voldsomme kriser og konflikter og kæmper lige nu med konsekvenserne af klimaforandringer, som vi skaber med vores overforbrug, men som rammer de fattigste mennesker på kloden hårdest. Det er klart, at når udviklingsbistanden skæres væk eller skæres ned, så har det voldsomme konsekvenser for de mennesker, som har mest brug for den,” siger hun.

Danmark er et af de europæiske lande, som holder fast i at efterleve FN’s målsætning om at bruge mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten på udviklingsbistand.

Kristeligt Dagblad har spurgt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, (Mod.), hvad han mener om, at centrale europæiske lande skærer så kraftigt i udviklingsbistanden, og hvorfor han holder fast i, at Danmark skal bruge 0,7 procent af bruttonationalindkomsten på udviklingsbistand. 

I et skriftligt svar fra udenrigsministeren lyder det:

”Det er ikke i Vestens interesse at sænke vores engagement i verden. Udviklingsbistand er ikke bare velgørenhed, det er også strategisk interessevaretagelse, for magtens tomrum findes ikke, og hvis Vesten trækker følehornene til sig, vil andre lande byde sig til i stedet. Samtidig er de humanitære behov fortsat enorme. Derfor er vi stolte over at leve op til 0,7 procents-målsætningen.”


Nr. 583 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:21:03

Teslas salg i Danmark er blevet mere end halveret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Salget af nye Tesla-biler i Danmark blev mere end halveret i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2024.

Det viser tal fra Mobility Denmark, som organisation har oplyst til Ritzau.

I årets første tre måneder blev der indregistreret 1549 nye Tesla-biler her i landet mod 3556 af slagsen sidste år.

Det svarer til et fald på godt 56 procent.

Faldet betyder, at Tesla var nummer ti på listen over bilmærker i Danmark, der havde solgt flest biler i årets første tre måneder.

I første kvartal sidste år lå den amerikanske elbilproducent nummer to på den liste.

Samtidig kan man se, at flere andre mærker har haft medvind fra begyndelsen af året. Det gælder blandt andet Volkswagen, Hyundai, Cupra og Skoda.

Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseorganisation, FDM, vurderer, at der kan være flere faktorer, som har fået danske forbrugere til at vende Tesla ryggen.

Det skyldes dels, at flere af selskabets modeller er aldrende. Derfor har mange ventet på en opdatering af den populære Model Y, som lanceres i disse dage.

- Dernæst skyldes tilbagegangen også, at der er massiv konkurrence på elbilmarkedet, hvor konkurrenter har oppet sig med nye modeller, prisnedsættelser og bedre garantiforhold, vurderer økonomen.

- Så Tesla har ikke længere markedet for sig selv.

Derudover har der også været en negativ "Elon Musk-effekt", vurderer Ilyas Dogru med henvisning til Teslas topchef, der er buldret ind på den politiske scene som en af de største støtter til USA's præsident, Donald Trump.

- Vi har fået en del henvendelser i vores rådgivning, hvor folk siger, at de gerne vil have rådgivning til at købe en elbil - det skal bare ikke være en Tesla.

- Den politiske forbruger er der - det har den altid været - det kommer bare mere til udtryk i de her dage, hvor der er nogle, som fravælger en Tesla på grund af Elon Musk. Den præcise effekt af dette kan vi dog ikke måle.

/ritzau/


Nr. 582 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:21:00

Svensk teenager kendt skyldig i drabstogt i Danmark Tryk Her

Nr. 581 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:20:00

Kina sender 19 krigsskibe helt tæt på Taiwan Tryk Her
Kina sender 19 krigsskibe helt tæt på TaiwanMidt i USA’s og Donald Trumps snak om at erobre Grønland...
Nr. 580 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:16:23

Kina kalder Taiwans selvstændighed dømt til at fejle under militærøvelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kina har tirsdag igangsat en militærøvelse omkring øen Taiwan som en "stærk advarsel og kraftig afskrækkelse", mod det Kina beskriver som separatiststyrker.

I samme ombæring kalder Guo Jiakun, der er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, Taiwans søgen mod selvstændighed for "dømt til at fejle".

Kinesiske militærøvelser omkring øen er langt fra usædvanlige, men tirsdagens øvelse er en af de største i flere måneder.

Samtidig kommer det i kølvandet på, at den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, søndag under et besøg i Japan understregede, at USA vil sikre "troværdig afskrækkelse" på tværs af Taiwanstrædet.

Taiwan ligger øst for Kina og betragter sig selv som en selvstændig stat med sin egen valuta og sit eget politiske og juridiske system.

Kina anser omvendt Taiwan som en del af sit territorie, selv om parterne har haft hvert sit styre, siden borgerkrigen i Kina sluttede i 1949.

Det kinesiske styre har før truet med at bruge magt for at få Taiwan under dets kontrol og er imod amerikansk støtte til øen.

Ifølge Taiwans forsvarsminister tager 71 kinesiske luftfartøjer og 13 kinesiske flådeskibe del i øvelsen, skriver Reuters.

Målet med øvelsen er ifølge en udtalelse fra Kinas Befrielseshærs østlige kommando, at Kinas militær kan øve sig på blokering af øen, angreb på land- og maritime mål og luftaflytning.

Øvelserne skal ifølge udtalelsen "teste styrkernes koordination i kamp".

Det skriver Reuters, der ligeledes oplyser, at Taiwan ikke ved, hvor lang tid de kinesiske militærøvelser vil vare.

/ritzau/AFP


Nr. 579 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 11:04:53

Inflationen falder i Europa Tryk Her
Inflationen falder i EuropaDer er gode nyheder til de europæere, der er trætte af høje prisstigninge...
Nr. 578 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:59:27

Energinet: Vi kunne have kommunikeret klarere om øgede omkostninger Tryk Her

Tryk for at læse mere

De meget omtalte forsinkelser af elnetudbygningen, der er blevet en brandvarm politisk kartoffel, kommer til at gøre projekterne milliarder af kroner dyrere.

Det burde have været kommunikeret tydeligere, at projekterne ville blive dyrere, siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet, der hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Vi kunne godt have været mere klare om omkostningerne, der blev identificeret i replanlægningsarbejdet.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor det ikke har fremgået tydeligere af vores kommunikation i årsmagasinet, siger han til Finans.

For lidt over tre uger siden kunne mediet Zetland berette, at mere end halvdelen af de anlægsprojekter, der skal gøre energinettet klar til den grønne omstilling, er forsinket.

Der er i alt forsinkelser i 98 af 174 planlagte udvidelser af det danske elnet. Forsinkelserne vil sammen med stigende priser betyde, at udbygningen af elnettet vil blive omkring 3,6 milliarder kroner dyrere.

Energinet planlagde sidste sommer at udsende en pressemeddelelse om forsinkelserne og den højere pris på projekterne. Pressemeddelelsen blev imidlertid aldrig udsendt.

Sagen har bragt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i klemme, da der er opstået tvivl om, hvad han og hans ministerium egentlig vidste om sagen, inden den planlagte pressemeddelelse ikke blev sendt ud.

Ministeriet vidste, at pressemeddelelsen ikke blev sendt ud. Spørgsmålet er, om ministeriet påvirkede den proces.

Lars Aagaard har undskyldt, men ni partier har hevet ham i et samråd, som finder sted 9. april. Her skal han redegøre for sagen.

Ministeren har hidtil haft meget lidt lyst til at kommentere sagen og sin egen rolle over for offentligheden.

Søren Dupont Kristensen fra Energinet siger til Finans om fordyrelsen på de 3,6 milliarder kroner, at "den primære grund er, at markedspriserne på komponenter og entreprenørydelser til projekterne er steget markant".

/ritzau/


Nr. 577 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:49:51

Billund Lufthavn kæmper for at lukke hullet efter Ryanair Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det sidste Ryanair-fly er lettet fra Billund Lufthavn, og tirsdag er selskabets base endegyldigt blevet lukket.

Dermed har den jyske lufthavn også mistet over en million forventede passagerer i år. Og når Europas største luftfartsselskab forlader lufthavnen, så kræver det, at de ansatte smøger ærmerne op.

- Vi arbejder på højtryk for at lukke hullet efter Ryanair, så godt som det nu kan lade sig gøre, siger Jesper Klausholm, direktør for ruteudvikling, marketing og kommunikation i Billund Lufthavn.

- Vi havde en forventning om, at Ryanair skulle skabe 1,1 million passagerer for os i år. Det kommer selvfølgelig ikke til at ske nu.

I februar meddelte Ryanair, at selskabet lukkede sin base i Billund 1. april.

Det skete som en konsekvens af en ny passagerafgift, der lægger op til 50 kroner oven i billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.

Desuden lykkedes det ikke for Billund Lufthavn at indgå en ny aftale med Ryanair, der havde planlagt 24 ruter i år.

- Det er rigtig mange ruter og passagerer, som vi arbejder på at få igen, siger Jesper Klausholm.

- Det kommer til at tage lang tid at lukke hullet helt. Men det skaber også muligheder for andre lavprisselskaber, at Ryanair nu har forladt Billund.

Rutedirektøren siger desuden, at lufthavnen er i dialog med "rigtig spændende" luftfartsselskaber, der på kort sigt "vil kunne gøre en forskel" for lufthavnen.

Billund Lufthavn har indtil videre præsenteret ni nye ruter som erstatning for Ryanairs 24 ruter fra Jyllands største lufthavn.

Blandt andet har Norwegian åbnet en helårsrute til Londons Gatwick-lufthavn.

Det spanske selskab Vueling har ligeledes fortalt, at man åbner en rute fra Billund til Barcelona.

- Så det går den rigtige vej, men det går selvfølgelig aldrig hurtigt nok, siger Jesper Klausholm.

- Vi har en forventning om, at vi henter 200.000 gæster ind med vores nye ruter. Og næste år ser endnu bedre ud allerede nu.

Ryanair er Europas største luftfartsselskab målt på antal passagerer. Selskabet, der satser på lavprisrejser i Europa, transporterede sidste år knap 200 millioner passagerer.

Det er det tredjestørste luftfartsselskab i Københavns Lufthavn efter SAS og Norwegian. Knap hver tiende af de 29,9 millioner passagerer fløj fra Kastrup med det irske selskab sidste år.

/ritzau/


Nr. 576 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:40:31

Elbilerne fylder stadig mere af det samlede bilsalg i Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

De seneste år har der været fart på udbredelsen af elbiler på de danske veje, og den tendens er fortsat i årets første kvartal.

Her blev i alt 37.435 nye biler indregistreret, og af dem var 65,5 procent elektriske.

Det viser en opgørelse fra bilimportørernes brancheforening, Mobility Denmark, som er blevet offentliggjort tirsdag formiddag.

- Elbilerne har fyldt markant mere i bilsalget i første kvartal sammenlignet med tidligere, siger foreningens direktør, Mads Rørvig, i en pressemeddelelse.

Han frygter dog, at den nuværende beskatningsmodel, der vil få elbilafgifterne til at stige fra næste år, kan komme til at få konsekvenser for det fremtidige salg af elbiler.

- Udbredelsen af elbiler er et vigtigt værktøj i nedbringelsen af CO2-udledningen i Danmark, men med den nuværende bilbeskatningsmodel står flere af de mest populære elbilmodeller til at blive markant dyrere fra januar.

- Hvis udviklingen skal fortsætte, kræver det, at der fra politisk hånd sikres gode rammevilkår.

Kigger man på det samlede danske bilsalg i årets første tre måneder, er det vokset med 1,5 procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

For marts alene er salget dog faldet med 11,2 procent, viser opgørelsen.

- Marts bød på et nedadgående udsving i bilmarkedet, og selv om det selvfølgelig ikke er noget, vi glæder os over, er det heller ikke noget, der giver anledning til større bekymring, siger Mads Rørvig.

- Vi hæfter os ved, at salgsniveauet for første kvartal er stabilt sammenlignet med sidste år, og at de danske forbrugere stadig udviser interesse for nye biler, lyder det.

Volkswagens ID.4 blev den mest solgte elbil i Danmark i første kvartal efterfulgt af Toyotas bZ4X og Volkswagens egen ID.3.

/ritzau/


Nr. 575 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:38:15

Hver femte elev har søgt ind på en erhvervsuddannelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hver femte elev fra 9. eller 10. klasse, der forlader grundskolen, har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse.

Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som er blevet offentliggjort tirsdag formiddag.

Ifølge ministeriet har knap 60.000 elever i år søgt ind på en ungdomsuddannelse.

Mens 20 procent har søgt en erhvervsuddannelse, har 73 procent søgt ind på en af landets gymnasiale uddannelser. Det er nogenlunde samme fordeling som i de foregående år.

De gymnasiale uddannelser tæller stx, hhx, htx og hf.

Hos Dansk Erhverv ærgrer man sig over, at søgningen til erhvervsuddannelserne står i stampe.

- Der er tale om status quo gennem en del år på området, og det er naturligvis ærgerligt, når virksomhederne i stor stil står klar med lærepladser og job, siger uddannelseschef i Dansk Erhverv Claus Rosenkrands Olsen i en pressemeddelelse.

Han hæfter sig dog ved, at den nye ungdomsuddannelse, epx, forhåbentlig vil give flere faglærte på den lidt længere bane.

Regeringen indgik i februar en aftale med SF og Dansk Folkeparti om at oprette uddannelsen epx, som bliver en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse.

Uddannelsen skal ifølge planen begynde i 2030.

Ud af alle ansøgere er der fortsat flest, der søger stx, skriver ministeriet.

De seneste år har andelen, der søger hhx, været stigende, mens andelen, der søger htx, har været faldende. Men i år er andelen, der søger både hhx og htx, på niveau med sidste år.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) glæder sig især over, at søgningen til htx ikke er faldet i år. Han er nemlig bekymret for, at den tekniske gymnasieuddannelse risikerer at forsvinde i nogle dele af landet.

- Fremtiden er, at vores gymnasiale uddannelser i højere grad samles under samme tag. Og her er det vigtigt, at de unge stadig har mulighed for at tage en gymnasieuddannelse med en stærk teknisk identitet, siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Mens 60.000 elever har søgt ind på en ungdomsuddannelse, har lidt flere end 30.000 elever i 9. klasse søgt videre i 10. klasse. Det er ét procentpoint lavere end i 2024.

Knap 68 procent af dem har søgt 10. klasse på en efterskole, mens knap 19 procent har søgt 10. klasse på en folkeskole. De resterende har søgt 10. klasse på eksempelvis en fri- eller privatskole.

/ritzau/


Nr. 574 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:34:00

Hver femte elev i grundskolen har søgt ind på en erhvervsuddannelse Tryk Her

Nr. 573 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:32:11

Efter fem års arbejde klippes danske gobeliner ned i Frankrig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med et snip har kong Frederik og dronning Mary tirsdag været med til at klippe fem års vævet arbejde ned på det historiske gobelinvæveri Manufacture des Gobelins i Paris.

Her er det danske kongepar sammen med den franske præsidentfrue, Brigitte Macron, 12 børn fra en dansk-fransk skole i området, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og en række andre med til at klippe 2 ud af et samlet dansk værk på 16 gobeliner ned.

De 16 gobeliner blev bestilt til det gamle slot og museum i Danmark Koldinghus i anledning af slottets 750-års jubilæum i 2018.

Fem år efter er væverne færdige med gobelinerne, der er skabt på baggrund af kartoner lavet af fire danske samtidskunstnere: Bjørn Nørgaard, Kirstine Roepstorff, Tal R og Alexander Tovborg.

Det første klip fra kongeparret var i Alexander Tovborgs værk. Herefter var det værket af Bjørn Nørgaards tur.

Gobelinen, som Tal R står bag, blev klippet ned tidligere i marts og hænger til skue i en tilstødende bygning ved Manufacture des Gobelins.

Senere på året vil gobelinerne blive udstillet i Grand Palais i Paris, før de bliver en del af den permanente udstilling på Koldinghus.

Det franske væveri Manufacture des Gobelins har lagt navn til begrebet gobelin, som er store vægtæpper ofte med historiske og mytologiske scener.

De fire store gobeliner er blevet vævet af de traditionsrige væverier Manufacture des Gobelins, Manufacture de la Savonnerie og Manufacture de Beauvais, der drives af Mobilier National, mens de 12 mindre gobelin-mellemstykker er blevet vævet på private væverier i Aubusson.

Det samlede værk fylder 108 kvadratmeter fordelt på i alt 16 gobeliner.

Hver af de fire danske kunstnere har fortolket et tema i storformat, der er relateret til slottet i Kolding.

Efter klippeceremonien fik kongeparret og Brigitte Macron mulighed for at se gobelinerne, som væverne har dedikeret de seneste fem års arbejde til, rullet ud og i fuldt omfang.

/ritzau/


Nr. 572 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:25:34

Musk lægger arm med Apple i satellitopgør Tryk Her
Musk lægger arm med Apple i satellitopgørEt kapløb om rummet udspiller sig mellem verdens rigeste ma...
Nr. 571 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:25:00

Hundesalmesang og Jesus-automat: Kirker holder sig ikke tilbage fra aprilsnar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vejleå Kirke inviterer til hundesalmesang. Det meddeler kirken i et Facebook-opslag den 1. april, en dato hvor flere medier har droppet aprilsnar-historier i en tid med fake news.

Men danske kirker holder sig tilsyneladende ikke tilbage med for sjov at fortælle historier, som ikke passer. Her er for eksempel beskrivelsen af hundesalmesang fra Vejleå Kirke på Sjælland:

"Vi har i mange år tilbudt babysalmesang for babyer mellem 2 og 11 måneder med stor succes! Også de 1-4-årige kan komme til Tumlingesang. Gennem de sidste par år er det blevet tydeligt, at der har manglet et særligt tilbud til Ishøjs mange pelsede små venner. Derfor kan vi nu, som den første kirke i Danmark, byde velkommen til hundesalmesang i Vejleå Kirke."

Kirken inviterer til hundesalmesang allerede tirsdag eftermiddag, hvor der synges og sanses med hundene i en halv time. Efterfølgende byder kirken på en kop kaffe og "de pelsede gæster" får en godbid.

Også Dronninglund Kirke i Nordjylland har lavet et muntert opslag den 1. april.

Her gør kirkens reklame for et nyt digitalt skilt på kirkegården, der ligesom på en parkeringsplads viser, hvor mange ledige pladser der er:

"Vi har haft et travlt forår, både i kirken og på kirkegården, men det her er altså smart, nu kan I følge med i, hvor mange ledige pladser vi har tilbage,” står der i opslaget, hvor der også er er billede af det nye digitale skilt.

Foto: Dronninglund Kirke Længere sydpå, nær Esbjerg, har Treenighedskirken også valgt at gøre reklame for et nyt tiltag i et opslag på Facebook:

"Mange esbjergensere har en travl og hektisk hverdag, og det kan være svært at finde tid til at gå i kirke hver eneste søndag. Det har vi været opmærksomme på i Treenighedskirken, og i dag får vi opsat vores smarte og tidsbesparende Jesus-automat," skriver kirken, der også bringer en billede af Jesus-automaten.

I automaten kan man ifølge opslaget trække en syndsforladelse for en flad 10'er eller en "luxus-nadver" til en familie på fire personer for bare 20 kroner. 

Foto: Treenighedskirken Men det er ikke det eneste nye tiltag, skriver kirken:

"På siden af automaten står et telefonnummer, hvor man til almindelig telefontakst kan ringe og høre en præst jodle på latin. Kig forbi – der er nye tilbud hver uge."


Nr. 570 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:18:07

17-årig svensker kendes skyldig i drabstogt på dansk jord Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 17-årig svensk dreng bestilt til at dræbe en mand med LTF-tatovering i ansigtet kendes skyldig i forsøg på manddrab.

Det afgør Københavns Byret tirsdag.

Han fandt ikke manden med tatoveringen, men endte med at afgive skud mod to mænd, som antastede ham på Blågårds Plads, da han var på jagt efter den tatoverede.

En 31-årig kvinde, der indlogerede drengen i Danmark, er frifundet for medvirken til drabsforsøg.

Retten har ikke fundet det bevist, at hun vidste, at drengen var i Danmark for at begå drab.

Drengen var blevet instrueret i ikke at fortælle til kvinden, hvad han skulle i Danmark.

Hun er dog fundet skyldig i at have været i besiddelse af flere pistoler på sin adresse.

Drengen afbrød sidste år sin sommerferie fra skolen for at udføre den usædvanlige arbejdsopgave - et lejemord på dansk jord.

Opgaven var delt i en privat gruppe på beskedtjenesten Telegram af en person med brugernavnet Samurai Z.

For at dræbe blev drengen lovet gratis ferie, penge, og at han ville være med til at skabe historie. Han blev stillet 550.000 kroner i udsigt for en fuldendt drabsmission.

Beskeder fra teenagerens telefon, der tidligere har været vist i retten, indikerede, at den svenske dreng så frem til at slå ihjel.

- Er helt eksalteret og har også sommerfugle i maven, skrev han sent den 29. juli 2024 til Samurai Z.

Retten lægger flere lignende beskeder fra drengen til grund for afgørelsen og mener, at drengen har haft forsæt til manddrab og fremstået "utålmodig" for at komme i gang.

Under retssagen har den svenske dreng erkendt, at han blev hyret til at begå lejemordet i Danmark.

Han har forklaret, hvordan han fik kolde fødder og frygtede bagmændenes vrede og derfor ikke havde forsæt til at dræbe.

Derfor valgte han at affyre skud, der ifølge ham ikke var rettet mod nogen, da han befandt sig på Blågårds Plads.

- For at de, der har hyret mig, vil tænke, at jeg har forsøgt at skyde efter nogen, men at jeg har misset, og så vil de ikke komme efter mig, lød drengens forklaring.

/ritzau/


Nr. 569 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:06:00

Hovedmand i sag om hvidvask i minkbranchen vil have sin straf sænket Tryk Her
Stor sag, hvor narkopenge er byttet til mink-skind, skal forbi Vestre Landsret til juni
Nr. 568 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:00:03

Charli XCX giver igen årets Roskilde-gæster en "brat summer" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den britiske popstjerne Charli XCX indtager Roskilde Festival for andet år i træk. Også den sydafrikanske sanger Tyla, som aflyste sin koncert på festivalen i 2024, gæster Roskildes scener til sommer.

De er 2 blandt 20 navne, der tirsdag er blevet offentliggjort til årets Roskilde Festival.

"Brat summer" er et udtryk for at have en sommer, hvor man tager chancer og er modig.

Det kommer fra Charli XCX's album "Brat" fra 2024, som henviser til det engelske ord "brat", der betyder møgunge.

Albummet er blevet kaldt kompromisløst og fik stor succes, og internettet flød sidste sommer over med den neongrønne farve fra albummets cover.

Siden har hun udgivet et remixalbum ved navn "Brat and it's Completely Different but Also Still Brat", hvor kunstnere som Robyn, Billie Eilish, Lorde og Ariana Grande har bidraget.

Roskilde Festivals musikchef, Thomas Sønderby Jepsen, fortæller, at Charli XCX hører til blandt "tidens vigtigste stemmer med sin grænsesøgende og kompromisløse tilgang til musikken".

- I ægte Charli XCX-stil har hun allerede revolutioneret hele sit liveshow og bygget et nyt, overdådigt koncept.

Den sydafrikanske sangerinde Tyla kommer også til at synge for årets publikum på festivalen.

Det var planlagt, at Tyla skulle optræde i 2024, men sangeren aflyste sin koncert dagen inden med begrundelsen "uforudsete omstændigheder".

Tyla er blandt andet kendt for hittet "Water", der udkom i 2024. Hun optræder på Orange Scene i år.

Med de nye navne på plakaten er årets program næsten i mål.

- Programmet er tæt på at være fuldendt - men ikke helt endnu, siger Thomas Sønderby Jepsen.

Nogle af de andre nye navne, der tirsdag er føjet til plakaten, er Africa Express, Anton Westerlin, Mona Moroni og Florence Adooni.

Tidligere har festivalen offentliggjort navne som Annika, som åbner Orange scene, samt Olivia Rodrigo og Stormzy.

Roskilde Festival ligger i år på datoerne 28. juni til 5. juli.

/ritzau/


Nr. 567 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:00:00

Rumlende vulkan får Island til at evakuere Den Blå Lagune Tryk Her

Nr. 566 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 10:00:00

Danske Bank åbner for investeringer i flere våbenselskaber Tryk Her
Danske Bank åbner for investeringer i flere våbenselskaberDanske Bank giver nu sine forvaltere af fo...
Nr. 565 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:57:11

Kvinde sigtes for bevidst at påkøre 51-årig mand Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 51-årig mand blev mandag aften bragt på hospitalet i kritisk tilstand efter en påkørsel på Mors.

Det skriver TV Midtvest.

- Manden blev fløjet til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand og uden bevidsthed. Vi har ingen aktuel status på hans tilstand, siger Henrik Jensen, der er politikommissær hos lokalpolitiet i Thisted, til mediet.

Politiet oplyser ifølge mediet, at en 29-årig kvinde mistænkes for at have påkørt manden.

Hun sigtes for grov vold - altså at have påkørt manden bevidst.

Midt- og Vestjyllands Politis presseafdeling bekræfter over for Ritzau, at kvinden er blevet sigtet.

Hun bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holstebro med krav om varetægtsfængsling tirsdag klokken 13.

Det fremgår ikke, hvordan kvinden forholder sig til sigtelsen.

De nærmeste pårørende er underrettet, oplyser politiet.

/ritzau/


Nr. 564 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:55:47

Forsikringsbranche affejer kritik: Markedet er velfungerende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er ikke rigtigt, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer er mangelfuld.

Forsikringsmarkedet i Danmark er "velfungerende og mangfoldigt", fastslår brancheforeningen.

Den nye analyse viser, at en kunde, der har haft det samme forsikringsselskab i mindst ti år, i gennemsnit betaler 425 kroner mere om året for sin bilforsikring, når man sammenligner med en ny kunde. For husforsikring er beløbet 443 kroner.

- To ens husstande betaler ofte ret forskellige beløb for deres forsikringer - alene fordi den ene har været kunde i flere år, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, i en pressemeddelelse.

Ifølge brancheforeningen for forsikring og pension kan borgere kvit og frit sammenligne forsikringer og finde den bedste dækning til prisen.

- Der er ikke noget i styrelsens rapport, der kan bære en konklusion om, at konkurrencen ikke er god nok, siger Kent Damsgaard.

- Når styrelsen alligevel når frem til den konklusion, er det fordi de i deres fortolkning af analyserne har truffet en række valg, der entydigt stiller konkurrencesituationen i branchen i et negativt lys.

På baggrund af analysen har Konkurrencerådet igangsat en offentlig høring med henblik på at indlede en markedsefterforskning.

Her skal det undersøges, om forsikringsselskabernes prisadfærd er så skadelig for konkurrencen, at der kan gribes ind.

Årsagen til prisforskellen i analysen er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at forsikringsselskaber hvert år regulerer priserne for de eksisterende kunder ud fra et indeks, som er vokset mere end forbrugerprisindekset.

Det står beskrevet i kundens aftale, hvordan prisen reguleres, og selskaberne behøver derfor ikke at varsle kunderne, inden de sætter prisen op.

Ifølge analysen får langt de fleste forsikringskunder noget ud af at forhandle prisen på deres forsikringer.

80 procent af de kunder, som har forhandlet prisen, har fået en lavere pris. Samtidig har 86 procent af de kunder, der har skiftet selskab, fået en billigere forsikring, end de tidligere havde.

Alligevel viser analysen, at størstedelen af kunderne ikke har indhentet nye forsikringstilbud eller skiftet selskab de seneste to år.

/ritzau/


Nr. 563 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:48:20

Tidligere Saxo Bank-chef skifter til Alka Tryk Her
Tidligere Saxo Bank-chef skifter til AlkaForsikringsselskabet Alka har fået ny kommerciel direktør....
Nr. 562 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:48:16

Et vulkanudbrud er begyndt i Island - by er evakueret Tryk Her

Tryk for at læse mere

En vulkan er tirsdag begyndt at gå i udbrud i Island.

Det skriver det islandske medie RUV.

Vulkanen er på Reykjanes-halvøen, der ligger i det sydvestlige Island.

Byen Grindavik er blevet evakueret, og det samme gælder den store turistattraktion Den Blå Lagune.

Ifølge det islandske medie er et magmaudbrud gået i gang i vulkanen, men det har endnu ikke nået overfladen.

Over 100 jordskælv har desuden ramt Reykjanes-halvøen, efter at magmaen i vulkanen er begyndt at flyde, skriver RUV.

Der er endnu ingen meldinger om ændringer i flytrafikken.

Området har været udsat for flere udbrud de seneste år, og fiskerbyen Grindavik er igen og igen blevet evakueret.

Byen havde tidligere omkring 4000 indbyggere, men er nu blot hjem for nogle få som følge af de gentagne udbrud.

Ifølge NRK havde vulkanen tæt på Grindavik ikke været i udbrud i 800 år, før et nyt udbrud begyndte i marts 2021.

Det seneste udbrud skete i slutningen af november 2024, hvor udbruddet fik lavaen til at flyde på parkeringspladsen til turistattraktionen Den Blå Lagune.

Meteorologer vurderede dengang, at Reykjanes-halvøen meget vel kan blive ramt af jævnlige vulkanudbrud de næste mange årtier - måske endda århundreder. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/


Nr. 561 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:47:57

Hårdkogt gangsterroman med samfundskritik Tryk Her

At Stockholm efterhånden minder om storbyer i USA, hvor gangster- og bandemiljøer er ude af kontrol, er ikke gået upåagtet hen herhjemme. Slet ikke efter at der er skudt udløbere af det hertil i form af, at småknægte, der i mangel af bedre fremtidsudsigter, kaster sig hovedløst ud i kriminelle opgaver, de slet ikke kan …


Nr. 560 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:47:19

Von der Leyen: EU har stærk plan for modsvar til toldkrig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alle muligheder er på bordet i forhold til modsvar til USA's plan om at toldsætte udenlandske varer.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale i EU-Parlamentet i Strasbourg.

- Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt, siger hun.

Hun tilføjer, at hun ikke nødvendigvis ønsker, at EU skal sende et modsvar.

- Vi kommer til at vurdere amerikanernes udmelding nøje for at give et kalibreret svar, siger Ursula von der Leyen.

Ifølge kommissionsformanden har hun vendt de næste skridt med andre EU-ledere.

- Europa har ikke startet denne her konfrontation, siger hun.

Von der Leyen siger i talen til parlamentet, at Europa kommer til at svare med "viljestyrke og sammenhold".

Onsdag den 2. april træder USA's toldsætning på udenlandsk stål og aluminium i kraft.

Det er ikke mange detaljer, der på forhånd er kommet frem om toldplanerne.

Natten til tirsdag dansk tid sagde USA's præsident, Donald Trump, at han snart ville offentliggøre flere detaljer om planen.

- Det får I at se om to dage. Måske i morgen aften eller formentlig onsdag, sagde han.

Tidligere har han varslet, at EU rammes af en told på 25 procent på biler, der eksporteres til USA, samt stål og aluminium.

Derudover sagde Donald Trump natten til tirsdag, at hans plan kommer til at være rimelig.

- Vi kommer til at være meget flinke, relativt set. Vi kommer til at være meget venlige, siger han mandag aften.

Donald Trumps toldpolitik handler ifølge ham selv dels om at styrke produktionen internt i USA og samtidig svare tilbage på andre landes told på amerikanske varer.

EU har varslet modsvar til USA's trusler om told, som forventes at træde i kraft i løbet af april.

Hos Dansk Industri bakker man op om Ursula von der Leyens udmelding.

- En handelskonflikt mellem EU og USA vil være skadelig for begge sider og særligt bekymrende for danske virksomheder, der har USA som en af deres absolut vigtigste handelspartnere, siger chef for global handel i Dansk Industri Lukas A. Lausen.

/ritzau/


Nr. 559 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:46:00

Dødstal efter jordskælv i Myanmar stiger til 2.719 Tryk Her

Nr. 558 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:33:36

Patient døde efter læger forvekslede medicin - kolleger advares Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et patientforløb i Region Hovedstaden endte for nylig fatalt, da læger forvekslede to lægemidler.

Det endte med, at patienten fik kramper og hjertestop og senere døde, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Af et brev fra Region Hovedstaden til Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) fremgår det, at der var tale om forvekslingsfejl.

Patienten skulle have en spinalbedøvelse, der er en lokalbedøvelse i ryggen.

Under forberedelsen blev to lægemidler forvekslet, og patienten fik et middel kaldet Tranexsamsyre i stedet for midlet Bupivacain.

- Tranexsamsyren vurderes at have medvirket til, at patienten fik kramper og efterfølgende hjertestop, fremgår det af brevet fra en overlæge ved Region Hovedstadens Center for Sundhed.

Det var ifølge overlægen ikke almindeligt kendt, at det forvekslede lægemiddel kunne medføre så alvorlige komplikationer som kramper og kollaps af kredsløb.

- Derfor vurderer vi, at viden om farlighed bør udbredes, lyder det i brevet.

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin gengiver skrivelsen på sin hjemmeside.

Sagen har ført til, at en række procedurer på det pågældende sygehus, hvor hændelsen fandt sted, er blevet ændret.

Eksempelvis må ampuller med medicin kun håndteres af den læge, der selv trækker dem op.

Desuden er udgangspunktet fremadrettet, at det skal være den samme person, der gør medicinen klar, som også giver den til patienten.

Fejlen er ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrift ikke tidligere dokumenteret i den danske patientsikkerhedsdatabase.

Men der er internationalt rapporteret om flere lignende tilfælde.

I 2023 viste en gennemgang ifølge mediet, at der i perioden fra 2014 til 2018 blev rapporteret om 479.814 medicinrelaterede hændelser i det danske sundhedsvæsen.

142 af dem havde dødelig udgang.

/ritzau/


Nr. 557 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:24:36

Svensker er tiltalt for skuddrab forklædt som madbud Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forklædt som madbud kørte en 20-årig svensk mand på elløbehjul til området ved Vesterport i det indre København.

Her ventede han på en 37-årig mand, som han kort efter skød og dræbte med en række skud.

Sådan lyder Københavns Politis beskrivelse af det drab, der fandt sted på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By om eftermiddagen den 19. oktober 2023.

Den 20-årige svenske mand er blevet tiltalt for drabet, oplyser politiet tirsdag i en pressemeddelelse.

Desuden er to danskere på henholdsvis 22 og 26 år blevet tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.

- Alle tre mænd er tiltalt for manddrab, da vi mener at kunne bevise, at de sammen har planlagt drabet i detaljer.

- På trods af en omfattende og langvarig efterforskning har det dog ikke været muligt at klarlægge et motiv, siger anklager Alexander Palne i pressemeddelelsen.

I forbindelse med varetægtsfængslingerne af de tre mænd kom det frem, at de nægter sig skyldige. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan de forholder sig til den tiltalte, der nu er rejst.

Efter drabet fortalte politiet, at gerningsmanden flygtede ad Nyropsgade ved Kampmannsgade, og at han på vejen smed en orange jakke og kasket fra budtjenesten Just Eat og en blå taske fra Wolt.

En omfattende efterforskning ledte efter drabet politiet på sporet af den 20-årige svensker, som blev anholdt i Sverige 1. november 2023.

Dagen efter blev to danskere anholdt. Den ene blev pågrebet i Sverige og den anden i Københavns Lufthavn, da han ankom til Danmark fra udlandet. De to danske mænd er begge bosiddende i Sverige.

Sagen er endnu ikke berammet ved retten.

/ritzau/


Nr. 556 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:20:15

Lønstigninger aftager men overstiger fortsat inflationen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Stigningerne i danskeres løn aftager, men har fortsat mere fart på end de generelle prisstigninger.

Det viser en indikator fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.

Her fremgår det, at den årlige stigning i lønomkostningerne på DA-området i årets første kvartal var på 4,4 procent. Kvartalet før lød stigningen på 4,6 procent.

Lyntallet er en indikator for den årlige lønudvikling i det seneste kvartal. Tallet offentliggøres umiddelbart efter kvartalets udløb.

Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank, pointerer, at lønstigningerne gradvist bliver mindre og dermed nærmer sig et mere "normalt niveau".

- Det er på den ene side måske lidt skuffende for de privatansatte, der først lige har indhentet det tabte efter inflationskrisen, men omvendt vil et lidt lavere tempo på lønstigningerne være en fordel i forhold til at sikre, at vi fortsat har en lav inflationen herhjemme, skriver han i en kommentar.

Tallene viser endnu ikke effekten af de nye overenskomster på det private arbejdsmarked, som er forhandlet på plads i løbet af de seneste måneder.

De nye overenskomster vil tidligst fra næste kvartal slå igennem i tallene, vurderer Søren Kristensen.

- Her venter vi, at lønstigningerne vil blive endnu mindre, da overenskomsterne umiddelbart indikerer lønstigninger, der ikke er meget større end tre procent, skriver han.

/ritzau/


Nr. 555 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:18:00

20-årig svensker tiltalt for skuddrab på åben gade i København i 2023 Tryk Her

Nr. 554 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:16:43

Aktie taber 20 pct. efter droppet købstilbud: Her er aktierne, der rykker Tryk Her
Aktie taber 20 pct. efter droppet købstilbud: Her er aktierne, der rykkerDer er kraftigt comeback ti...
Nr. 553 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:11:00

Undersøgelse: Loyale kunder betaler mere for forsikringer Tryk Her
Undersøgelse viser, at konkurrencen kunne være bedre. Forsikringsselskaber afviser kritikken, mens Konkurrencerådet overvejer at gribe ind.
Nr. 552 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:07:00

Skoleelever skal beslutte, om de vil i juniormesterlære - men rammerne er fortsat uklare Tryk Her
Som et led i at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, får 8. og 9. klasseselever fra næste skoleår mulighed for at komme i juniormesterlære to dage hver uge.
Nr. 551 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 09:05:08

Kinesisk stats-tv: Over 2700 døde i jordskælv i Myanmar Tryk Her

Tryk for at læse mere

2719 er døde i et jordskælv i Myanmar.

Det oplyser den statslige kinesiske tv-station CCTV ifølge Reuters.

Derudover er omkring 4500 personer såret og over 400 fortsat savnet.

For blot et døgn siden var det officielle dødstal på lige over 2000 ifølge landets militærjunta.

Jordskælvet, der er blevet målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, fredag eftermiddag lokal tid. Her bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Efter få minutter ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af landet.

I området omkring epicentret fik jordskælvet en skole til at styrte sammen, og 50 børn og to lærere blev dræbt.

Det oplyser FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Indsatse, OCHA, ifølge Reuters.

Myanmars militærjunta, som styrer landet, der er i borgerkrig, erklærede mandag en uges landesorg.

Landet har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra "ethvert land".

Myanmar grænser op til Thailand mod øst og Kina mod nordøst. I begge nabolande kunne skælvet også mærkes.

I Thailands hovedstad, Bangkok, kollapsede en 30 etager høj skyskraber, der var ved at blive bygget.

Ifølge landets myndigheder er 20 døde i Thailand på grund af jordskælvet - 13 af dem i den sammenstyrede skyskaber.

74 personer er stadig meldt savnede på byggepladsen.

/ritzau/


Nr. 550 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:50:35

Loyale kunder betaler mere end nye kunder for samme forsikring Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis man har haft det samme forsikringsselskab i flere år og ikke genforhandlet sin aftale, betaler man sandsynligvis mere for sine forsikringer end nye kunder.

Det viser en analyse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet for Konkurrencerådet.

Analysen viser, at en kunde, der har haft det samme forsikringsselskab i mindst ti år, i gennemsnit betaler 425 kroner mere om året for sin bilforsikring, når man sammenligner med en ny kunde.

For indboforsikringen er den årlige merbetaling 240 kroner, mens den er 443 kroner for husforsikringen.

- To ens husstande betaler ofte ret forskellige beløb for deres forsikringer - alene fordi den ene har været kunde i flere år, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, i en pressemeddelelse.

- Vi kan dog se, at langt de fleste kunder, som forhandler om deres forsikringer eller skifter selskab, får noget ud af det, lyder det videre.

På baggrund af analysen har Konkurrencerådet igangsat en offentlig høring med henblik på at indlede en markedsefterforskning.

Her skal det undersøges, om forsikringsselskabernes prisadfærd er så skadelig for konkurrencen, at der kan gribes ind.

"Vi har en stærk og velfungerende konkurrence på forsikringsmarkedet", lyder det fra brancheforeningen i en pressemeddelelse.

Årsagen til prisforskellen i analysen er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at forsikringsselskaber hvert år regulerer priserne for de eksisterende kunder ud fra et indeks, som er vokset mere end forbrugerprisindekset.

Det står beskrevet i kundens aftale, hvordan prisen reguleres, og selskaberne behøver derfor ikke at varsle kunderne, inden de sætter prisen op.

Ifølge analysen får langt de fleste forsikringskunder noget ud af at forhandle prisen på deres forsikringer.

80 procent af de kunder, som har forhandlet prisen, har fået en lavere pris. Samtidig har 86 procent af de kunder, der har skiftet selskab, fået en billigere forsikring, end de tidligere havde.

Alligevel viser analysen, at størstedelen af kunderne ikke har indhentet nye forsikringstilbud eller skiftet selskab de seneste to år.

/ritzau/


Nr. 549 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:49:00

Skuespillerne er fundet: De skal spille The Beatles i ny biografisk filmserie Tryk Her

Nr. 548 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:45:00

Mand sigtet for drab på kvinde, der blev fundet død i en bil i går Tryk Her

Nr. 547 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:36:51

40-årig kvinde fundet død i bil - mand sigtes for drab Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 44-årig mand sigtes for at have dræbt en 40-årig kvinde, der mandag blev fundet død i en bil i Ny Højen syd for Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har efterforsket dødsfaldet siden mandag morgen, hvor det fik anmeldelsen om den dødfundne kvinde klokken 07.54.

Efter anmeldelsen rykkede politiet talstærkt ud for at undersøge dødsfaldet nærmere.

En 44-årig mand, der bor i Vejle Kommune, blev efterfølgende anholdt, og han er blevet sigtet for drab.

Tirsdag formiddag bliver han stillet for en dommer i Retten i Kolding. I retsmødet ventes anklageren at kræve ham varetægtsfængslet.

Anklageren vil desuden anmode om, at retsmødet foregår for lukkede døre. Følger dommeren det, vil politiets beviser og mandens eventuelle forklaring blive holdt hemmelig for offentligheden.

På grund af efterforskningen var Sydøstjyllands Politi mandag til stede i Ny Højen det meste af dagen, hvor der blev foretaget afhøringer og gennemført yderligere undersøgelser.

- Vi forstår godt, at det for nogle kan skabe utryghed, når der bliver fundet en død person, men på baggrund af den foreløbige efterforskning er det vores klare vurdering, at der ikke er nogen fare for beboere eller andre, der befinder sig i Ny Højen, siger vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen i pressemeddelelsen.

Politiet oplyser, at det på grund af efterforskningen og det kommende retsmøde ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om kvinden og manden havde en relation.

/ritzau/


Nr. 546 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:27:16

Futures peger på aktiestigninger: Sådan bliver handelsdagen Tryk Her
Futures peger på aktiestigninger: Sådan bliver handelsdagenAktiemarkedet står til at tage en tiltræn...
Nr. 545 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:23:27

Historisk træk: Konkurrencerådet overvejer at gribe ind over for forsikringsbranchen Tryk Her
Historisk træk: Konkurrencerådet overvejer at gribe ind over for forsikringsbranchenFor første gang...
Nr. 544 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:19:00

Miljøminister melder 25 kommuner for lovbrud Tryk Her

Nr. 543 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:17:20

Før markedet åbner: Nervøsiteten fortsætter Tryk Her
Før markedet åbner: Nervøsiteten fortsætterDe finansielle markeder var præget af stor nervøsitet man...
Nr. 542 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:17:00

Netanyahu trækker udnævnelse af ny efterretningschef tilbage Tryk Her

Nr. 541 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:09:00

LIVE Situationen i Mellemøsten Tryk Her

Nr. 540 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:05:00

Flere unge under 18 år ryger e-cigaretter ulovligt: 'Salg på sociale medier er fordoblet på et år' Tryk Her
Flere unge i Danmark ryger e-cigaretter, men især de 15-17-årige er hoppet på den skadelige bølge, viser ny undersøgelse.
Nr. 539 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 08:03:00

”Hvorfor er det ikke lukket endnu?” Kritiseret bostedskæde har fået 19 advarsler om omsorgssvigt og vold Tryk Her

Tryk for at læse mere

Godmorgen, eller bon matin, skulle man måske sige. Men denne morgen er ikke særlig god for især én franskmand, nemlig den franske højrefløjsleder Marine Le Pen.

"Jeg er uskyldig", sagde hun i aftes, efter at hun tidligere på dagen blev kendt skyldig i misbrug af EU-midler og har fået forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år med øjeblikkelig virkning. Det vil i så fald påvirke hendes præsidentdrømme i 2027. Lederen af Frankrigs næststørste parti, National Samling, kalder dommen en "politisk afgørelse". Det skriver Reuters. 

Den politiske dødsdom over Marine Le Pen vil nu splitte Frankrig yderligere og bære ved til den kritik af retsvæsenet, som breder sig i Europa, skriver Kristeligt Dagblads korrespondent.

Le Pen vil appellere sagen, oplyser hendes advokat, og det er nok ikke sidste ord, vi hører fra den populære leder.

Bosted har fået 19 advarsler om omsorgssvigt og voldOmsorgssvigt, vold, trusler og svindel. Det er nogle af ordene, der anvendes i en række klager rettet mod bostedskæden Frisk-Pust, der har borgere med psykiatriske lidelser boende. Socialtilsyn Øst har modtaget i alt 19 advarsler, skriver Information på baggrund af aktindsigter. Frisk-Pust fik i 2023 43,6 millioner kroner i opholdsbetalinger. 

De 19 advarsler kommer fra tidligere medarbejdere, naboer til bostederne, myndigheder, social- og sundhedsfaglige og pårørende. ”Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor det her tilbud ikke er lukket ned endnu,” siger Christine Hemme, lektor på Via University College med særlig viden om anbringelser.

Direktør og medejer af Frisk-Pust, Ahmet Kolasinac, skriver til avisen, at han ikke ønske at udtale sig, og at Informations artikel "baserer sig på faktuelle fejl og unuancerede beskrivelser".

Kristeligt Dagblad har også tidligere skrevet om Frisk-Pust og forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ahmet Kolasinac.

Trump-administration gransker støtte til HarvardVi skal til USA, hvor administrationen under den amerikanske præsident, Donald Trump, har fokus på en række eliteuniversiteter. Man gennemgår nu føderale kontrakter og tilskud for i alt ni milliarder dollar (62 milliarder kroner) til Harvard University. Det sker som led i en løbende indsats for at slå ned på antisemitisme, som ifølge Trump-administrationen florerer på amerikanske universiteter. Det gælder også Columbia University, der har fået annulleret en bevilling på 400 millioner dollar fra staten. 

"Harvards manglende evne til at beskytte studerende på campus mod antisemitisk diskrimination - alt imens de fremmer splittende ideologier frem for fri forskning - har bragt universitetets omdømme i alvorlig fare," siger uddannelsesminister Linda McMahon ifølge Ritzau.

Kristeligt Dagblad har beskrevet, hvordan topforskere – heriblandt historiker Timothy Snyder – har forladt USA, fordi den fri forskning er i fare.

Formand for menighedsråd i Stauning Kirke går i protestVi skal til Stauning, hvor formanden for menighedsrådet i Stauning Kirke trækker sig fra sin post efter et kaotisk forløb efter en fyret præst. Det meddeler Kresten Skovfoged selv i en meddelelse på Stauning Kirkes hjemmeside. Her skriver den nu tidligere formand, at "det var i god tro", at han i 2020 stillede op til menighedsrådsvalget for at udføre et frivilligt stykke arbejde, og at han var "helt uvidende om de diktatoriske forhold, der åbenbart er fremherskende inden for den danske folkekirke". Kresten Skovfoged retter også en kras kritik mod biskop Elof Westergaard. Læs mere om den sag i Kristeligt Dagblad.

DR fejrer 100 år som sammenbinder og ensretterGennem 100 år har DR bundet Danmark sammen med Kaj og Andrea, Matador, Dirch Passer, store sportsbegivenheder og meget andet. DR blev oprettet som et forsøg den 1. april 1925 og gav staten monopol på at sende radio i Danmark. Forsøget Danmarks Radio har nu varet 100 år og har på godt og ondt præget nationen og dens indbyggere, kan man læse i denne artikel.

Og belært af såvel DR's historie som af stationens helt friske erfaringer bør den nye generaldirektør, som DR-bestyrelsen ansætter om få uger, tilføre virksomheden nogle helt nye elementer: Ydmyghed. Proportionssans. Og evnen til at lytte til omverdenen, skriver Kristeligt Dagblads chefredaktør, Jeppe Duvå, i denne leder. 


Nr. 538 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:59:35

Heunicke melder 25 kommuner for brud på lov om sprøjtemidler Tryk Her

Tryk for at læse mere

Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil melde 25 kommuner for enten slet ikke eller kun i begrænset omfang at have beskyttet de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

- Det er dybt kritisabelt. Der er nul gode argumenter for at gamble med vores drikkevand, og jeg er forundret over, at 25 kommuner har ignoreret miljølovgivningen på bekostning af vores drikkevand, siger han tirsdag i en pressemeddelelse.

Et bredt politisk flertal vedtog i maj sidste år et lovforslag, der forpligtede kommunerne til at forbyde brug af sprøjtemidler i de sårbare boringsnære beskyttelsesområder.

Der blev fastsat en frist ved nytår for at arbejde med at indgå frivillige aftaler.

Hvis en sådan aftale ikke var blevet indgået ved indgangen til i år, forpligtede kommunerne sig til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler senest 1. marts i år.

Tirsdag 1. april er fristen for tinglysning af kommunernes forbud udløbet, og mere end en fjerdedel af landets kommuner har fortsat ikke gjort nok for at forbyde sprøjtemidler nær drikkevandsboringer.

I alt har 25 kommuner kun beskyttet mellem 0 og 19 procent af de boringsnære beskyttelsesområder, og af disse har 11 kommuner ikke beskyttet et eneste BNBO.

Magnus Heunicke vil derfor tirsdag bede Ankestyrelsen om at tage stilling til, om der kan rejses tilsynssager mod 25 kommuner.

Det drejer sig om Fanø, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Ringsted, Greve, Ishøj, Hvidovre, Egedal, Furesø, Frederikssund, Hillerød, Aalborg, Rebild, Thisted, Haderslev, Odense, Lolland, Kalundborg, Odsherred, Sorø, Stevns, Køge, Solrød, Roskilde og Lejre.

- Kommunerne har arbejdet med beskyttelsen af de boringsnære områder siden 2019 og har selv vurderet, at det er nødvendigt at beskytte områderne. Opgaven med at forbyde brug af sprøjtemidler i områderne omkring boringerne er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget og er fuldt finansieret.

- Derfor er det under al kritik, at nogle kommuner helt har valgt at tilsidesætte lovgivningen. Derfor vil vi nu indberette de pågældende kommuner til Ankestyrelsen, der er det instrument, vi har, hvis en offentlig myndighed bryder loven, siger Magnus Heunicke.

I visse tilfælde kan medlemmerne af kommunalbestyrelsen få tvangsbøder, hvis de ikke gør, som de efter loven har pligt til.

I alt er kun 12 kommuner kommet i mål med beskyttelsen, mens en række andre kommuner arbejder for at få beskyttet de sidste boringsnære beskyttelsesområder.

Brancheorganisationen Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening har begge talt for et statsligt forbud for at beskytte drikkevandet.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder det "et lavpunkt for dansk miljøpolitik, at man efter at have forsøgt i seks år ikke er kommet længere med beskyttelsen af drikkevandsboringer".

Hun retter en skarp kritik mod Folketinget.

- Det er de allervigtigste arealer, vi kan beskytte, når det kommer til drikkevand, og man må sige nu efter seks år, at idéen om, at kommunerne kan stå alene med frivillige aftaler, har spillet fuldkommen fallit, siger hun.

/ritzau/


Nr. 537 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:45:08

Grønland-konflikt og Tesla-modstand fylder i årets aprilsnarre Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere medier er traditionen tro udkommet med en aprilsnar i spalterne tirsdag 1. april.

Det gælder blandt andet Politiken, der fortæller om et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, som vil omdanne hovedstaden til Tesla-fri zone.

Der indebærer i første omgang et parkeringsforbud for Tesla-biler i Indre By, oplyser miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) til mediet.

Den højaktuelle strid mellem USA på den ene side og Danmark og Grønland på den anden er også et tema i årets aprilsnar.

Information fortæller, at beboere på Amerikavej på Vesterbro vil have vejnavnet ændret til Grønlandsvej.

- Med Grønlandsvej kan vi signalere vores klare opbakning til vennerne i rigsfællesskabet, forklarer en af beboerne på Amerikavej til mediet.

Beboeren finder det påfaldende, at eksempelvis Lyngby har en Grønlandsvej, mens Københavns Kommune endnu ikke har en sådan.

Berlingske fortæller, at selvstyret i Grønland slet og ret har købt Donald Trump og hele Trump-organisationen med Trump Tower i New York, palæet Mar-A-Lago i Florida og mediet Truth Social.

Det er et kasseeftersyn efter valget i Grønland 11. marts, der har gjort det muligt for selvstyret at finde den store pengepung frem.

Ifølge mediet har politikerne på verdens største ø fundet intet mindre end 400 milliarder kroner i kassebeholdningen.

Hvis beløbet forekommer bekendt, hænger det sammen med, at det netop var samme beløb, der blev lagt frem i en meget omtalt DR-dokumentar om kryolitudvinding i Grønland.

I dokumentaren blev tallet 400 milliarder kroner nævnt som et bud på den indtjening, som den grønlandske kryolit havde medført for danske virksomheder.

Ekstra Bladet kan berette, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil forsøge at få den amerikanske præsident til at droppe tanken om at overtage Grønland.

Regeringen er i stedet parat til at tilbyde Donald Trump at overtage kattegatøen Anholt.

/ritzau/


Nr. 536 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:41:47

Netanyahu fortryder nominering af ny efterretningschef Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har efter mindre end et døgns betænkningstid fortrudt nomineringen af Eli Sharvit som fremtidig leder for efterretningstjenesten Shin Bet.

Det skriver mediet The Times of Israel.

Den tidligere flådechef blev mandag morgen peget på som Netanyahus foretrukne kandidat til jobbet. I alt var der syv kandidater.

Straks blev nomineringen mødt med kritik fra Netanyahus bagland. Det skyldes blandt andet, at Eli Sharvit ifølge The Times of Israel skulle have deltaget i demonstrationer mod Israels regering.

Derudover har Sharvit i et debatindlæg kritiseret Donald Trump, der støtter Israel, for den amerikanske præsidents klimapolitik.

Allerede mandag aften fik Sharvit et telefonopkald fra Netanyahu, om at han havde ændret sin beslutning.

- Premierministeren takker Sharvit for at stille sig til rådighed, men informerede ham efter yderligere betænkningstid om, at han ønsker at interviewe andre kandidater, lyder det i en udtalelse fra Netanyahus kontor.

Sharvit var udset som erstatning for Ronen Bar, der blev afskediget som chef for Shin Bet den 21. marts, da regeringen havde mistet tilliden til ham.

Netanyahu ønskede at fjerne Ronen Bar fra posten, efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

En intern undersøgelse afslørede ifølge AFP, at hvis "Shin Bet havde handlet anderledes - både i årene op til angrebet og på natten for angrebet - kunne massakren have været forhindret".

Ronen Bar tog efter offentliggørelsen af undersøgelsen ansvar for svigtet.

- Som leder af organisationen vil jeg bære denne tunge byrde på mine skuldre resten af mit liv, sagde han dengang.

Ronen Bars kontrakt stod først til at udløbe i oktober 2026.

Israels højesteret har foreløbig blokeret for regeringens afskedigelse af Ronen Bar. Blokeringen gør det muligt for højesteret at vurdere eventuelle indsigelser mod fyringen.

/ritzau/


Nr. 535 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:39:00

Hun var barn, da hendes mor forsvandt i et år. Siden har Lotte Heise været ”god til katastrofer” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mit første hjem er lidt svært at udpege, for i de første år af mit liv flyttede vi meget rundt. Så boede vi i Søllerød Park, så flyttede vi til München, så boede vi i Holte, så i Allerød og så Birkerød. Men hvis jeg skal pege på et sted, kunne det være Sortemosen i Allerød, som var et dejligt sted med en masse rækkehuse. 

Vi flyttede dertil, da jeg var fire år, og det var der, jeg mødte min ældste barndomsveninde, Bente. Vi kom cyklende i hver vores retning rundt om et hjørne på vores trehjulede cykler, da vi fik øje på hinanden. Hun sagde: "Jeg har været i Persien, hvor der bor persere." Og så tænkte jeg: "Hende er jeg nødt til at blive venner med." 

Det blev vi så, og det er vi stadig 60 år senere. Bente og jeg var nogle rigtige drengepiger, der legede Robin Hood i den farlige mose og fik våde sokker, så vi fik skideballer, når vi kom hjem. Vi var ikke helt som de andre børn, og det var vi godt selv klar over. 

Min første sorg var, da min mor stak af efter mine forældres skilsmisse. Jeg var syv-otte år, og i det første halve år hørte jeg intet fra hende. Hun havde kun fortalt mig, at hun ville tage væk og komme tilbage efter et år, og selvom jeg troede på hende, var det en sorg. Fordi jeg savnede hende, men også fordi min lillebror på kun tre år var bange for, hun ikke ville komme tilbage. 

I løbet af det år blev jeg nærmest hans nye mor, selvom vi boede hos min far og hans nye kone. Siden har jeg skullet bruge meget tid på at arbejde med, at jeg tidligt følte alt for meget ansvar for at tage mig af alle andre. Det sidder dybt i mig. 

Jeg har egentlig altid været robust, men jeg tror, at sorgen og savnet gjorde mig gennemrobust. Sidenhen har jeg altid været god til katastrofer og kaos. Når der sker svære ting, bliver jeg meget pragmatisk. Jeg finder altid en løsning.

Min første oplevelse af livets storhed er en, jeg fik som lille pige, men stadig genoplever: Nemlig når jeg lytter til musik. Jeg så min første Wagner-opera, da jeg var 10 år, og jeg elskede det. Jeg kedede mig ikke et sekund. Senere ønskede jeg mig i konfirmationsgave at se Wagners "Nibelungens Ring", der varer 15 timer fordelt over flere aftener. 

Mine forældre mødte hinanden i Bayreuth [centrum for opførelser af Wagners operaer], og da min mor skulle føde mig, havde hun veer til Wagner, så den klassiske musik har altid fyldt meget i vores hjem. Det er den dag i dag stadig noget af det vigtigste i mit liv. For det første, fordi jeg bruger det til at komme igennem de mange smerter, jeg har som følge af min gigtsygdom. 

For det andet, fordi opera og klassisk musik løfter mig hen i en anden sfære. Når man sidder der i salen sammen med alle de andre tilskuere, og der bliver mørkt, og instrumenterne bliver stemt, og man fornemmer, at nu skal vi opleve noget, så er det som at træde ind i en anden dimension. Det kan noget, som intet andet kan.


Nr. 534 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:31:51

Anders Holch trækker bud på børsnoteret firma tilbage Tryk Her
Anders Holch trækker bud på børsnoteret firma tilbageMilliardæren Anders Holch Povlsen trækker sit t...
Nr. 533 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:29:06

Årets første tre måneder har givet aktionærerne i fem selskaber kurstab på knap 626 mia. kr. Tryk Her
Årets første tre måneder har givet aktionærerne i fem selskaber kurstab på knap 626 mia. kr.De først...
Nr. 532 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:26:00

Deres dronning må ikke stille op til præsidentvalget. Hvad gør National Samling nu? Tryk Her
Marine Le Pen bliver kaldt dronningen af højrefløjspartiet National Samling, men er nu idømt fængsel.
Nr. 531 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:23:57

Finans Danmark varsler stor omorganisering: Her er de nye direktører Tryk Her
Finans Danmark varsler stor omorganisering: Her er de nye direktørerI løbet af den kommende måneds t...
Nr. 530 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:16:00

17 kommuner laver onlineundervisning til børn, der har svært ved at gå i skole Tryk Her

Nr. 529 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:13:00

Seks kommuner indfører henteordning af asbestaffald Tryk Her

Nr. 528 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 07:00:00

Bankbosser laver radikal ændring: “Politik og økonomi smelter sammen på en helt ny måde” Tryk Her
Bankbosser laver radikal ændring: “Politik og økonomi smelter sammen på en helt ny måde”Et virvar af...
Nr. 527 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 06:49:00

Anne-Marie har droppet sin vin fra USA. Og hun er ikke den eneste Tryk Her
Donald Trump og hans politik har fået 41 procent af danskerne til at sige no thanks til amerikanske varer.
Nr. 526 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 06:26:00

Fra i dag må unge under 18 kun købe øl og breezer med til festen Tryk Her
Nye regler forbyder salg af stærk alkohol som for eksempel shots til unge.
Nr. 525 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 06:23:12

Medie: Løkke og Rubio planlægger at mødes denne uge i Bruxelles Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, planlægger denne uge at mødes til samtaler i Bruxelles.

Det fortæller to embedsmænd til mediet Financial Times.

Det vil ske sideløbende med et møde mellem Natos udenrigsministre i Bruxelles torsdag og fredag.

Embedsmændene, der udtaler sig på baggrund af anonymitet, understreger dog, at et anspændt forhold mellem Danmark og USA betyder, at det planlagte møde kan risikere at blive aflyst.

Bliver der holdt fast i planerne om samtaler mellem de to udenrigsministre, vil de finde sted, samtidig med at statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Grønland onsdag til fredag.

Frederiksens besøg finder sted, få dage efter at den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, aflagde visit på en amerikansk militærbase i det nordlige Grønland.

Under besøget lød det fra vicepræsidenten, at Danmark ikke havde "gjort et godt stykke arbejde" for befolkningen i Grønland, og "det vil være bedre for Grønland at komme under USA's sikkerhedsparaply".

USA's præsident, Donald Trump, har siden besøget gentaget, at USA bør overtage Grønland.

- Vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent, sagde han i weekenden i et interview med NBC News.

Både fra dansk og grønlandsk side er det blevet understreget, at Grønland ikke kan købes, og at grønlænderne ønsker selvstændighed.

Ifølge de embedsmænd, som Financial Times har talt med, er den diplomatiske kontakt mellem danske og amerikanske embedsmænd i øjeblikket på et minimum.

Ifølge mediet har Løkke og Rubio tidligere talt i telefon sammen.

Det skete angiveligt i januar efter en 45 minutter lang telefonsamtale mellem Mette Frederiksen og Donald Trump. Under samtalen mellem statsministeren og præsidenten blev der blandt andet talt om Grønland.

En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium har over for Financial Times afvist at kommentere meldingerne om mødet mellem Løkke og Rubio.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra det danske udenrigsministerium.

/ritzau/


Nr. 524 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 06:12:35

SpaceX sender private astronauter i kredsløb om Jordens poler Tryk Her

Tryk for at læse mere

SpaceX har natten til tirsdag opsendt den første bemandede rumflyvning over Nord- og Sydpolen.

Rumfartøjet blev sendt afsted fra Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida klokken 03.46 dansk tid.

Missionen, der er privatfinansieret, har fået navnet "Fram 2" og er opkaldt efter et norsk skib, der i det 19. århundrede blev sendt på ekspeditioner til Arktis og Antarktis.

Rumfartøjets besætning består af fire astronauter, der har trænet på missionen i otte måneder.

Besætningen består af den maltesiske eventyrer Chen Wang, den norske filminstruktør Jannicke Mikkelsen, den tyske robotforsker Rabea Rogge og den østrigske læge Eric Philips.

- Med samme pionerånd som de tidlige polarforskere sigter vi mod at indsamle ny data og viden for at fremme de langsigtede mål for udforskningen af rummet, siger Chen Wang, der er missionens leder.

Som en del af forberedelsen har de fire astronauter været på vildmarkstur i Alaska for at simulere nogle af de udfordringer, de vil stå over for. Som at leve tæt under barske forhold.

Under rumflyvningen, der varer i fem døgn, skal astronauterne foretage flere eksperimenter. De skal blandt andet forsøge at tage det første røntgenbillede i rummet og dyrke svampe.

Forhåbningen er, at eksperimenterne vil understøtte fremtidige rumrejser til Mars.

Når besætningen vender tilbage til Jorden, skal de forlade rumfartøjet uden at modtage medicinsk hjælp, medmindre det er nødvendigt.

Fravalget af medicinsk hjælp skal bidrage til et studie om, hvordan astronauter reagerer, når de udfører dagligdagsopgaver efter en tur i rummet.

Det er femte gang, at SpaceX har sendt private astronauter ud på rummissioner. Den første mission foregik i 2021.

/ritzau/AFP


Nr. 523 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 06:09:00

Gul kæmpe på 1.000 meter gør banen klar til batteritog Tryk Her
Maskine kan fjerne gamle skinner, sveller og skærver, mens den lægger nye.
Nr. 522 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 06:00:03

Nu må unge under 18 på jagt efter alkohol kun købe øl og breezer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det bliver fra 1. april nu sværere for unge under 18 år at få fat i sig stærk alkohol.

Nye regler træder i kræft, så det ikke længere er lovligt for butikker at sælge drikkevarer med mere end seks procent alkohol til unge i alderen 16 til 17.

Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at det stadig er muligt for 16- og 17-årige at købe en øl i en butik, men ikke stærkere drikke med alkohol som eksempelvis shots.

Tidligere har mindreårige kunnet købe drikkevarer med op til 16,5 procent alkoholindhold.

Ændringerne sker som følge af regeringens forebyggelsesplan for børn og unges brug af alkohol og nikotin, som blev vedtaget i 2023.

De nye regler gælder både for fysiske butikker og webshops. Det vil fortsat være forbudt for restauranter og caféer at sælge nogen form for alkohol til unge under 18.

Derudover kræves der fra butikkerne, at de skilter korrekt med den nye aldersgrænse.

Hvis en butiksejer bryder reglerne og sælger alkohol på over seks procent til 16- eller 17-årige, udløser det ved førstegangstilfælde en bøde på 50.000 kroner.

De nye regler er dog ikke tilstrækkelige, hvis drukkulturen blandt de unge skal ændres, mener Janne S. Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

- Jeg havde hellere set at der i forebyggelsesplanen var én aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år for al alkohol.

- Umiddelbart tror jeg ikke, de nye regler er tilstrækkelige til at dæmme op for det problem, som druk er blandt vores unge lige nu. Det er en kultur, der skal ændres, og det tager lidt tid.

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved navn § Alkohol (paragraf alkohol) viser, at blandt de 15-årige er andelen, der ofte eller altid bliver bedt om at vise id ved køb af alkohol i et supermarked, steget fra 16 procent i 2022 til 27 procent i 2024.

/ritzau/


Nr. 521 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 06:00:00

Medicinalselskaber fylder danske lægers lommer: Har udbetalt over 100 millioner Tryk Her

Nr. 520 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 05:55:00

Mindst tre dræbt efter israelsk luftangreb i Beirut Tryk Her

Nr. 519 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 05:41:00

Dorthe venter på svar om solceller i baghaven: 'Jeg føler mig stavnsbundet' Tryk Her
Modvind i energibranchen rammer naboer, der venter i årevis på usikre projekter.
Nr. 518 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 05:39:00

Morgenpost fra USA: Nej, Donald Trump kan ikke stille op igen. Men der er et lille smuthul Tryk Her
Kan Donald Trump blive præsident igen? Og hvorfor deler Elon Musk millionchecks ud til vælgere i Wisconsin?
Nr. 517 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 05:30:04

DR kan fejre 100-års jubilæum og har opbakning fra de fleste Tryk Her

Tryk for at læse mere

I 100 år har den danske befolkning kunnet følge med i nyheder og blive underholdt hos DR, og det vil de fleste formentligt gerne blive ved med.

I en ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Ritzau, er flertallet positivt stemt over for DR, ligesom mediehuset i høj grad anses som troværdigt.

Helt overordnet har knap syv ud af ti af de adspurgte en positiv eller meget positiv holdning til DR, mens godt en ud af ti er overordnet negativ eller meget negativ. Knap hver femte er hverken positiv eller negativ.

- Det hænger sammen med, at DR eksisterer i et land, hvor der generelt er en meget positiv indstilling til public service-medier.

- Det gælder både DR og TV 2, siger lektor Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet, som blandt andet forsker i public service-medier.

63 procent - godt seks ud af ti - erklærer sig enige i, at DR lever op til sin kerneopgave om at understøtte demokratiet, bidrage til dansk kultur og styrke fællesskaber i Danmark. 12,3 procent er meget uenige eller uenige i det udsagn.

Når de adspurgte bliver bedt om at vurdere DR's troværdighed som medie på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er meget utroværdig, og 10 er meget troværdig, så svarer de fleste 7, 8 eller 9. Knap 12 procent svarer 10. 1,9 procent svarer 0.

- Det er en meget positiv vurdering, ikke mindst set i lyset af at undersøgelsen er foretaget, kort tid efter at DR fik hård kritik for en dokumentar om kryolitudvinding i Grønland, vurderer professor i medievidenskab Hanne Bruun fra Aarhus Universitet, der også har forsket i public service-medier.

Dokumentaren "Grønlands hvide guld" blev blandt andet kritiseret af økonomer for en misvisende fremstilling af omsætning og fortjeneste for den danske stat.

Efter ti dage med debat valgte DR at trække dokumentaren tilbage og fyrede en chefredaktør.

Selv om synet på DR er positivt, er der alligevel lidt flere, der foretrækker TV 2's programmer.

Adspurgt "hvilken af tv-stationerne DR og TV 2 mener du, sender de bedste tv-programmer?", svarer 29,7 procent DR, mens 34,6 procent svarer TV 2. Samtidig svarer 29,2, at der ikke er forskel.

- Det er lidt tankevækkende, at de tre grupper nærmest er lige store. Mange kan ikke huske, hvor de har set et bestemt program, siger Hanne Bruun.

Voxmeter har gennemført undersøgelsen fra 24. marts til 27. marts med digitale spørgeskemaer. 1017 respondenter over 18 år har svaret.

/ritzau/


Nr. 516 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 05:30:00

Første norske astronaut sendt på mission i Rummet Tryk Her

Nr. 515 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 05:00:03

Transportminister fjerner 25 procent af regler på busområde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er alt for mange regler, der ikke giver mening.

Derfor tyndes der tirsdag ud i nogle af paragrafferne på bus- og godsområdet.

- Er det noget, der revolutionerer verden? Nej, men det afspejler også, at der er tale om overflødig lovgivning, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Konkret reduceres der i tre bekendtgørelser: Bus-, gods- og kvalifikationsbekendtgørelsen.

De skæres ifølge ministeren ned med henholdsvis 25, 10 og 10 procent. Forventningen er, at de tre bekendtgørelser reduceres med i alt 23 paragraffer.

I praksis betyder reduktionen for eksempel, at en børnehave, der ejer en bus, nu fremover kan tage forældre til børnene med i bussen uden at skulle leve op til samme krav som en busvirksomhed.

Eller at pårørende til ældre på plejehjem nu må køre med i plejehjemmets bus.

Regelforenklingen har dog modtaget kritik fra blandt andet Dansk Persontransport og fagforeningen 3F.

De frygter, at det vil betyde flere uautoriserede busser, der tager arbejde fra de professionelle.

Men den køber Thomas Danielsen ikke.

- Jeg nægter at tro på, at plejehjemmene lige pludselig begynder at køre skikørsel ved siden af, siger han.

Det er ikke første gang, at ministeren har ophævet regler på transportområdet.

I 2024 fjernede han blandt andet 76 love og sammenlagde flere bekendtgørelser.

Thomas Danielsen har nemlig en klar ambition om at være den minister, der har fjernet flest regler på sit område.

- Jeg ved ikke, om mine kolleger ved, at jeg har den konkurrence, men det er mit personlige mål.

- Jeg arbejder med det hver dag, og jeg prøver at fjerne regler hver uge, siger han.

Han håber, at Danmark en dag kan prale af papirløs transport.

- Der står jo ringbind i lastbilerne med alt muligt, man skal leve op til.

- Der er nogle af de papirer, der er overflødige, fordi politiet bare kan slå nummerpladen op, siger Thomas Danielsen.

/ritzau/


Nr. 514 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 05:00:03

Regionerne skruer op for kamp mod unges nikotinforbrug Tryk Her

Tryk for at læse mere

Unges brug af nikotinprodukter er så alarmerende for sundheden, at der bør skrides ind med forbud og en langt strammere kurs end hidtil over for salget.

Det mener Danske Regioner, som vil have Folketinget til at hæve afgifterne markant, så nikotinprodukter og tobak bliver væsentligt dyrere.

Næsten hver tredje af de 15-29-årige ryger eller bruger nikotinprodukter, viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen.

Samtidig er der set forbrug af snus hos børn helt ned til 5. klasse.

Det er forbudt i Danmark at sælge nikotinprodukter til børn og unge under 18 år. Alligevel bruger næsten hver femte 15-17-årige for eksempel nikotinposer eller vapes (e-cigaretter).

Producenterne lokker med puff bars i farvestrålende indpakning og med smag af cola, bær og slik.

- Det ulovlige salg er totalt uacceptabelt. Industrien prøver at camouflere de stærkt vanedannende puff bars, som om de er harmløse, siger formanden for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R).

Hun peger på, at nikotinen øger risikoen for stress, depression og angst samt øger faren for andre typer misbrug.

- Vi ser også en skræmmende udvikling, hvor det illegale marked falbyder puff bars tilsat euforiserende stoffer, siger hun med henvisning til de såkaldte "puff bar spice".

De indeholder opioider eller hallucinogener. Efter at børn helt ned til 12-års alderen har indåndet dampe fra dem, har psykiatriske akutmodtagelser indlagt børnene med psykoser.

Hun er bekymret over, at mange forældre ikke ved, at deres børn og unge ulovligt køber nikotinprodukter på nettet eller i skolen eller forstår, at nikotin er lige så vanedannende som kokain.

- Myndighederne skal reagere hurtigere og være foran industrien. Ellers frygter jeg, at industrien fortsætter med at markedsføre nye fantasifulde, farlige produkter, siger Karin Friis Bach.

Danske Regioner mener, at det helt bør forbydes at sælge nikotinprodukter online, og at færre supermarkeder og kiosker skal kunne sælge nikotinprodukter tæt på skoler og ungdomsuddannelser.

/ritzau/


Nr. 513 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 04:45:47

Sydkoreansk domstol afgør præsident Yoons skæbne i denne uge Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sydkoreas forfatningsdomstol vil den 4. april afgøre, om landets suspenderede præsident, Yoon Suk-yeol, skal fjernes fra posten eller genindsættes.

Det oplyser domstolen i en pressemeddelelse natten til tirsdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er blevet rejst en rigsretssag mod Yoon, efter at han i december sidste år indførte en overraskende militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Efter flere retsmøder, hvoraf det sidste blev afholdt den 25. februar, nærmer der sig nu en afgørelse.

Det vil være tilladt at sende direkte fra retsmødet, som afholdes klokken 11 lokal tid, oplyser forfatningsdomstolen.

Yoons undtagelsestilstand nåede kun at vare nogle få timer. Men det var nok til at kaste Sydkorea ud i et politisk kaos, som har stået på lige siden.

Ifølge Yoon Suk-yeol var det nødvendigt at indføre undtagelsestilstand, fordi der ifølge ham var sydkoreanske politikere, der modarbejdede landets interesser.

De gik Nordkoreas ærinde, sagde han i en tale.

Undtagelsestilstanden blev ophævet ved en afstemning i parlamentet efter nogle dramatiske timer, hvor militæret forsøgte at tiltvinge sig adgang til parlamentsbygningen.

Yoons forklaring om, at der var en trussel mod Sydkorea, har han fastholdt i retten.

Ved sin sidste høring i sagen den 25. februar sagde han, at landet stod over for en "eksistentiel krise", da han tog beslutningen om at erklære undtagelsestilstand.

- Det var aldrig en beslutning truffet for min personlige vinding, sagde han.

Ifølge den suspenderede præsident var den nationale sikkerhed og suverænitet i fare.

Efter Yoon blev suspenderet, blev Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, indsat som fungerende præsident.

Han Duck-soo nåede at være fungerende præsident i Sydkorea i knap to uger, før et flertal af parlamentet stemte for også at stille ham for en rigsret.

Den sag blev afvist af forfatningsdomstolen i sidste uge.

/ritzau/


Nr. 512 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 04:32:00

Regeringsleder: Grønland vil styrke sine bånd til Danmark Tryk Her
Forud for statsminister Mette Frederiksens besøg i morgen lyder der venlige toner fra den nye grønlandske regeringsleder.
Nr. 511 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 04:30:04

Halvdelen af Grønlands parlament stiller op ved kommunalvalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er ikke noget at sige til, hvis der er svært at følge med for vælgerne i Grønland, som har haft verdens opmærksomhed efter amerikansk interesse for verdens største ø.

For tre uger siden var der valg til parlamentet Inatsisartut, fredag blev der dannet en ny regering, og tirsdag skal vælgerne til stemmeurnerne igen ved kommunalvalget.

Her står 15 af de nyvalgte medlemmer af Inatsisartut, herunder tre nyudnævnte ministre, på stemmesedlen i en af landets fem kommuner, viser en nylig optælling af mediet Sermitsiaq.

Da deadline for at trække sig er overskredet for seks uger siden, står de fortsat på stemmesedlen, når vælgerne skal tage stilling i stemmeboksene.

Uddannelses- og kulturminister Nivi Olsen stiller op i Sermersooq for Demokraatit, hvilket også boligminister Aqqaluaq Biilmann Egede gør for Inuit Ataqatigiit, IA.

Social, arbejds- og indenrigsminister Bentiaraq Ottosen stiller op i Kujalleq for Atassut. Det er uvist, om de vil tage imod et eventuelt valg, eller om der skal indkaldes en stedfortræder.

Mens Bentiaraq Ottosen bliver minister har hendes formand, Aqqalu Jerimiassen, takket nej, og han ventes at gå efter borgmesterposten i Avannaata.

Ritzau har spurgt partierne til de tre ministre, om de fortsat ønsker at stille op til kommunalvalget, men har endnu ikke fået svar.

På grund af verdens opmærksomhed og ønsket om selvstændighed har nogle kandidater oplevet, at det har været sværere at nå ud i medierne, hvor de store emner har fyldt fremfor de lokale.

Desuden var der parlamentsvalg 11. marts, som også overtog dagsordenen. Derfor har det været svært at trænge igennem ifølge Avaaraq Olsen (IA), der er borgmester i Sermersooq, som er landets største kommune.

- Det er svært at komme igennem, og når vi holder vælgermøder, er det meget få vælgere, der dukker op.

- Det er skidesvært for at sige det ligeud. Personligt har jeg sendt fem pressemeddelelser ud, som ikke er blevet grebet af medierne. Der sker bare noget andet, som fylder mere, sagde hun til magasinet Danske Kommuner for nylig.

I dag har Inuit Ataqatigiit tre borgmestre, mens Siumut og Demokraatit hver har en enkelt.

Sermersooq har som den mest befolkede kommune cirka 24.000 indbyggere, mens Qeqertalik som den mindste har cirka 6000 indbyggere.

Stemmeprocenten ved sidste kommunalvalg i 2021 var 63,8.

Valgstederne åbner klokken 09 og lukker klokken 20 lokal tid.

/ritzau/


Nr. 510 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 03:38:51

Tre meldes dræbt efter israelsk angreb i forstad til Beirut Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israel har natten til tirsdag gennemført et luftangreb i en af Beiruts sydlige forstæder.

Det oplyser det israelske militær i en udtalelse.

- Angrebet var rettet mod en terrorist fra Hizbollah, som for nylig havde instrueret agenter fra Hamas og hjulpet dem med at planlægge et betydeligt og nært forestående terrorangreb mod civile israelere, skriver militæret i udtalelsen.

Ifølge det israelske militær var målet for angrebet i forstaden Dahieh.

Mindst tre personer er blevet dræbt som følge af angrebet, mens yderligere syv er såret. Det oplyser Libanons sundhedsministerium tidligt tirsdag morgen ifølge Reuters.

De tre øverste etager i en bygning i forstaden er blevet beskadiget i angrebet, skriver nyhedsbureauet, der har en journalist på stedet.

Ifølge Reuters blev der ikke udsendt nogen ordre om evakuering forud for angrebet. Vidner fortæller, at flere folk i området efter angrebet er flygtet til andre dele af Beirut.

Det er anden gang, at Israel angriber mål i de sydlige forstæder til Libanons hovedstad siden sidste års våbenhvile mellem Hizbollah og Israel.

Første gang var i fredags, hvor militæret bombede en bygning i Hadath-kvarteret, der ligger i en af de sydlige forstæder til Beirut.

Tidligere samme dag udførte Israel en række luftangreb i den sydlige del af Libanon rettet mod Hizbollah-mål.

Det skete, efter at to raketter var blevet affyret fra Libanon mod Israel.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, advarede fredag om, at Israel ville "slå til overalt i Libanon mod enhver trussel".

Lederen af Hizbollah, Naim Qassem, fordømte lørdag genoptagelsen af de israelske angreb i Libanon.

- Denne aggression må stoppe. Vi kan ikke tillade, at det fortsætter, sagde han i en tv-transmitteret tale.

Den militante bevægelse Hizbollah har nægtet at være involveret i affyringen af raketter, som Israel hævder er årsagen til angrebet i Beirut fredag.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede sidste år, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon.

Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket, og gruppen har mistet indflydelse internt i Libanon.

I slutningen af november indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel, der var trængt ind i Libanon og havde bombet flere områder fra luften som svar på Hizbollahs hyppige raketangreb mod det nordlige Israel.

Som led i våbenhvilen blev det aftalt, at Libanons militær skulle sættes ind side om side med FN's fredsbevarende styrker, mens Israels hær fik 60 dage til at trække sig tilbage. Denne frist blev siden udvidet til 18. februar.

Israel har fastholdt tropper fem steder nær grænsen, som landet anser for at være "strategiske".

/ritzau/AFP


Nr. 509 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 03:08:12

Bosnisk leder trodser arrestordre og tager til Moskva Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den politiske leder for de bosniske serbere, Milorad Dodik, oplyste mandag, at han opholder sig i Ruslands hovedstad, Moskva.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg er ankommet til Moskva, skriver Dodik.

Dodiks ankomst til Moskva sker, få dage efter at bosniske anklagere torsdag udstedte en international arrestordre på politikeren, der er leder af Republika Srpska, som er den serbiskdominerede del af Bosnien.

- Hver gang jeg er her, starter jeg med at besøge Den Ukendte Soldats Grav, skriver Dodik i opslaget, hvor han desuden har delt en video, hvor han roser den russiske præsident, Vladimir Putin.

- Det, han har gjort for at genoplive Rusland, er kun blevet opnået af få mænd gennem historien, tilføjer Dodik, der ifølge AFP har nære forbindelser til Putin.

Bosniske anklagere oplyste torsdag, at Dodik er eftersøgt, og at man vil have ham bragt til afhøring om såkaldte løsrivelsesaktioner, der har fundet sted i Republika Srpska siden februar.

I februar stemte bosnisk-serbiske politikere for at løsrive Republika Srpska fra landets retsvæsen.

Afstemningen betyder, at statslige institutioner i Republika Srpska mister autoritet. Det gælder blandt andet domstole, anklagemyndigheden og det føderale politivæsen Sipa, skriver dpa.

Dodik blev dagen inden afstemningen dømt til et år i fængsel for ikke at adlyde ordrer.

Lederen for de bosniske serbere har været anklaget for at nægte at efterkomme beslutninger truffet af Bosniens høje repræsentant, den tyske diplomat Christian Schmidt.

Schmidt er den øverste internationale udsending, som fører tilsyn med Dayton-aftalen.

Dayton-aftalen resulterede i, at Bosnien-Hercegovina, der ofte blot kaldes Bosnien, i dag består af to enheder med tre etniske grupper. Det er serbiske Republika Srpska og føderationen af bosniere og kroater.

Det er resultatet af en fredsaftale, der kom i stand efter tre års borgerkrig i den tidligere jugoslaviske republik. Den varede fra 1992 til 1995.

Dodik har længe talt for en løsrivelse af Republika Srpska, hvilket strider mod bosnisk lov og Dayton-aftalen.

/ritzau/


Nr. 508 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 02:38:51

Trump overvejer at præsentere nye toldplaner tirsdag aften Tryk Her

Tryk for at læse mere

Donald Trumps planer for omfattende "gengældelsestold" kan blive præsenteret allerede tirsdag aften.

Det siger den amerikanske præsident mandag aften lokal tid til journalister i Washington D.C.

Adspurgt om flere detaljer for de toldsatser, han har varslet vil blive en realitet den 2. april, svarer Trump:

- Det får I at se om to dage. Måske i morgen aften eller formentlig onsdag, siger han.

Donald Trumps toldpolitik handler dels om at styrke produktionen internt i USA og samtidig svare tilbage på andre landes told på amerikanske varer.

Det er uretfærdigt, mener Trump, at der rundtomkring i verden lægges told på import fra USA, hvis der i USA ikke skal betales told i samme omfang.

USA er blevet flået af hele verden, har det lydt fra præsidenten. Han har døbt den 2. april Liberation Day - på dansk befrielsesdag.

Det er ikke mange detaljer, der på forhånd er kommet frem om toldplanerne.

Pressetalskvinde i Det Hvide Hus Karoline Leavitt har sagt, at målet onsdag er at indføre told, der retter sig mod den samlede import fra de omfattede lande.

Trump har dog samtidig fastholdt, at han vil indføre toldsatser, der gælder for bestemte sektorer.

Ifølge den amerikanske præsident er hans politik mere end rimelig.

- Vi kommer til at være meget flinke, relativt set. Vi kommer til at være meget venlige, siger han mandag aften.

Trumps toldpolitik har skabt bekymring flere steder i verden, og ifølge økonomiske analytikere er der risiko for en storstilet handelskrig.

En krig, der ifølge kritikere af Trump og flere analytikere ikke vil falde ud til USA's fordel.

Den store amerikanske bank Goldman Sachs forventer, at inflationen vil stige som følge af Donald Trumps politik og har samtidig opjusteret deres vurdering af sandsynligheden for en recession i USA fra 20 procent til 35.

/ritzau/AFP


Nr. 507 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 02:24:00

Le Pen efter dom: Jeg er kampklar Tryk Her
I et stort interview umiddelbart efter dommen siger Marine Le Pen, at hun vil kæmpe for sin ret til at stille op til det franske præsidentvalg i 2027
Nr. 506 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 01:28:07

Kommende regeringsleder i Grønland vil styrke bånd til Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Grønland vil styrke samarbejdet med Danmark, indtil Grønland kan blive et selvstændigt land.

Det siger den kommende grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, til nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er i dag en del af rigsfællesskabet, og så længe vi er en del af den konstruktion, bliver vi nødt til at bygge videre på vores forhold og vores partnerskab for at gøre det stærkere, indtil vi en dag kan være et selvstændigt land, siger han mandag.

Jens-Frederik Nielsen tilføjer, at der i dag er et "stærkt partnerskab".

Han siger videre, at han også ønsker, at Grønland har et partnerskab med USA. Men det skal være med respekt for hinanden, lyder det fra politikeren, hvis parti, Demokraatit, blev størst ved valget i Grønland.

Hans kommentarer kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, i de seneste dage har gentaget, at USA bør overtage Grønland.

- Vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent, sagde han i weekenden i et interview med NBC News.

Både fra dansk og grønlandsk side er det blevet understreget, at Grønland ikke kan købes, og at grønlænderne ønsker selvstændighed.

Det budskab gentager Jens-Frederik Nielsen i sit interview med Reuters.

- Grønland bliver aldrig en del af USA. Vi vil gerne handle. Vi ønsker selvfølgelig et stærkt partnerskab, når det kommer til national sikkerhed. Men det skal være på en måde, hvor der er gensidig respekt.

- Vi kommer aldrig til salg, og vi bliver aldrig amerikanere, siger han.

USA's vicepræsident, J.D. Vance aflagde fredag visit på en amerikansk militærbase i det nordlige Grønland.

Han sagde i den forbindelse på et pressemøde, at Danmark ikke havde "gjort et godt stykke arbejde" for befolkningen i Grønland.

Vance mener heller ikke, at Danmark har gjort nok for at gøre Grønland sikkert.

Vicepræsidentens besøg faldt sammen med, at der fredag blev præsenteret et nyt grønlandsk regeringssamarbejde med Jens-Frederik Nielsen i spidsen.

Regeringen er endnu ikke blevet formelt godkendt af Grønlands parlament, Inatsisartut.

Dagen efter præsentationen af den nye grønlandske regering, meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud, at hun vil besøge Grønland i denne uge.

/ritzau/


Nr. 505 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 01:24:31

Trump kan være klar til besøg i Saudi-Arabien i april Tryk Her

Tryk for at læse mere

Donald Trumps første udlandsbesøg i hans anden periode som USA's præsident kan finde sted i april.

Mandag siger han således til journalister i Det Hvide Hus, at et besøg i Saudi-Arabien kan finde sted i den kommende måned.

- Det kan blive i næste måned, måske lidt senere, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters den 31. marts.

Ifølge præsidenten vil udlandsrejsen også omfatte besøg i andre lande.

- Vi skal også til Qatar, og vi skal muligvis også til et par andre lande. De Forenede Arabiske Emirater er meget vigtige. Så vi kommer nok også til at lægge vejen forbi De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, siger Trump.

Den amerikanske præsident sagde i begyndelsen af marts, at han formentligt ville lægge vejen forbi Saudi-Arabien i løbet af foråret for at underskrive en handelsaftale.

Ifølge præsidenten er Saudi-Arabien parat til at investere 1000 milliarder dollar i amerikanske virksomheder over en periode på fire år.

Natten til mandag skrev netmediet Axios på baggrund af oplysninger fra to embedsmænd, at Trump planlægger at rejsen til Saudi-Arabien skal finde sted i midten af maj.

De planer ser med de nyeste meldinger fra præsidenten ud til at være fremrykket.

Under Trumps første periode som præsident gik hans første udlandsbesøg til Saudi-Arabien. Dengang blev besøget indledt i midten af maj.

For nylig har præsidenten ifølge AFP udtalt, at han i 2017 foretrak at besøge Saudi-Arabien fremfor Storbritannien på sin første udlandsrejse.

Det skyldtes, at kongedømmet på den arabiske halvø lovede at handle i USA for 450 milliarder dollar.

Saudi-Arabien har generelt spillet en central rolle i USA's udenrigspolitiske anliggender i Donald Trumps anden præsidentperiode.

Amerikanske embedsmænd har de seneste uger holdt drøftelser om en fredsaftale for Ukraine med både russiske og ukrainske embedsmænd i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Møderne er blevet holdt med Ukraine og Rusland enkeltvist.

/ritzau/


Nr. 504 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Tirsdag d. 1. April, 2025 00:16:00

Vestas lander ordrer i USA og Tyskland Tryk Her

Nr. 503 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 23:25:55

Nasa-astronauter tager gerne en tur mere efter ni måneder i rummet Tryk Her

Tryk for at læse mere

De to amerikanske astronauter Sunita "Suni" Williams og Barry "Butch" Wilmore har fortsat tiltro til Starliner-fartøjet og flyver gerne med det igen, hvis de får chancen.

Det siger de på et pressemøde mandag i Johnson Space Center i Houston, skriver CNN.

De to ankom i juni til Den Internationale Rumstation om bord på et rumfartøj af modellen Starliner, men der opstod problemer med det, og det blev efterfølgende besluttet, at det ikke var sikkert for dem at foretage deres hjemrejse med samme fartøj.

Siden var de to astronauter fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, strandet i rummet i ni måneder, indtil de i marts blev hentet hjem til Jorden.

Efter planen skulle de kun have været på rumstationen i otte dage.

Men Suni Williams og Butch Wilmore tager altså gerne en tur mere på fartøjet, der produceres af Boeing, siger de på pressemødet.

- Vi skal nok finde løsninger på alle de problemer, vi mødte. Vi får det til at virke. Boeing er fuldt ud engageret. Nasa er engageret. Med det in mente ville jeg uden tvivl gå om bord, lyder det fra Butch Wilmore.

Astronauterne landede på Jorden 18. marts om bord i en rumkapsel fra SpaceX, hvis stifter, Elon Musk, har hævdet, at de blev efterladt deroppe af den tidligere amerikanske præsident Joe Biden.

Det samme har landet nuværende præsident, Donald Trump, sagt.

Det har Nasa såvel som Joe Biden og astronauterne afvist skulle være tilfældet.

Butch Wilmore siger dog på pressemødet, at han er taknemmelig for, at Trump og Musk involverede sig i deres hjemrejse.

- Jeg respekterer jer, og jeg stoler på jer. I har ikke givet mig nogen grund til ikke at stole på jer, siger han mandag i et interview med Fox News.

Hans kollega Suni Williams tilføjer, at hun er glad for den store opmærksomhed, der har været på deres ophold i rummet. Både fra folk over hele verden og fra Donald Trump og Elon Musk.

- Det giver dem mulighed for at forstå, at vores involvering som et land, der opererer i rummet, er rigtigt vigtig for verden.

- Vi går foran, og det viser vores evne til at gøre de svære ting. Sende folk ud i rummet, gøre ting i rummet, arbejde i rummet og bagefter få os hjem. Det er vigtigt, og jeg sætter pris på det, siger hun til Fox News.

/ritzau/


Nr. 502 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 23:06:55

Trump-administration gransker støtte til verdenskendt universitet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Administrationen under den amerikanske præsident, Donald Trump, er i gang med at gennemgå føderale kontrakter og tilskud for i alt ni milliarder dollar (62 milliarder kroner) til det prestigefyldte Harvard University.

Det sker som led i en løbende indsats for at slå ned på antisemitisme, som ifølge Trump-administrationen florerer på amerikanske universiteter.

- Harvard har fungeret som et symbol på den amerikanske drøm i generationer - den højeste ambition for studerende over hele verden om at arbejde hårdt og gøre sig fortjent til at blive optaget på den legendariske institution, siger uddannelsesminister Linda McMahon.

- Harvards manglende evne til at beskytte studerende på campus mod antisemitisk diskrimination - alt imens de fremmer splittende ideologier frem for fri forskning - har bragt universitetets omdømme i alvorlig fare, tilføjer hun.

Fokus på Harvard University kommer, efter at Trump-administrationen i denne måned annullerede en bevilling på 400 millioner dollar til Columbia University.

Columbia University var epicenter for en række anti-israelske protester, der brød ud på flere amerikanske universiteter efter Hamas-angrebet på Israel i oktober 2023 og Israels efterfølgende krig i Gaza.

Trump-administrationen mener ikke, at Columbia University gør nok for at bekæmpe antisemitisme.

I sidste uge gik Columbia University med til at foretage en række ændringer i universitetets politik for at imødekomme krav fra Trump-administrationen.

Den midlertidige rektor for Columbia University valgte i weekenden at træde tilbage efter stormvejret.

Columbia University er en del af Ivy League, som er en gruppe prestigefyldte universiteter i det nordøstlige USA.

/ritzau/Reuters


Nr. 501 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 22:38:35

Bosted har fået 19 advarsler om omsorgssvigt og vold Tryk Her

Tryk for at læse mere

Socialtilsyn Øst har modtaget 19 advarsler, der handler om omsorgssvigt, vold, trusler og svindel på bostedet Frisk-Pust.

Det skriver Information på baggrund af aktindsigter.

Frisk-Pust har sårbare borgere med psykiatriske lidelser boende. En aktindsigt viser, at Frisk-Pust i 2023 fik 43,6 millioner kroner i opholdsbetalinger.

Information har talt med eksperter, som siger, at der tegnes et billede af et uprofessionelt foretagende med meget lav faglighed, og hvor der kan være tvivl om, at de udsatte borgere får den hjælp, de har krav på.

De 19 advarsler kommer fra tidligere medarbejdere, naboer til bostederne, myndigheder, social- og sundhedsfaglige og pårørende.

Christine Hemme, lektor på Via University College med særlig viden om anbringelser, kritiserer Socialtilsyn Øst for ikke at have grebet ind

- Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor det her tilbud ikke er lukket ned endnu, siger hun.

Tilsynschef Rasmus Johnsen skriver i et skriftlig svar til avisen , at "tilsynet ikke udtaler os om konkrete verserende tilsyns- og sanktionsforløb og dermed heller ikke kan kommentere direkte på den sag".

Han skriver også, "helt generelt kan jeg oplyse, at vi ser med største alvor på situationer, hvor de påtænkte påbud vi har givet et tilbud, ikke ser ud til at have medført konsekvenser".

Det er socialtilsynets opgave, at godkende sociale tilbud som botilbud.

Ifølge Informations aktindsigt har Socialtilsyn Øst flere gange bedt bostedets ledelse om at give en forklaring, når der er kommet bekymrende henvendelser. Men det har ikke resulteret i for eksempel påbud eller skærpet tilsyn.

Frisk-Pusts direktør og medejer, Ahmet Kolasinac, skriver til Information, at han ikke kan udtale sig om konkrete borgersager. Men at det generelt er sådan, "at hvis vi bliver bekendt med bekymrende oplysninger, ses der altid med stor alvor på dette".

Han tilføjer, at Informations udlægning af historien "baserer sig på faktuelle fejl og unuancerede beskrivelser".

Frisk-Pust er en virksomhedskæde, og har ifølge sin hjemmeside i dag plads til 23 borgere.

/ritzau/


Nr. 500 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 22:23:00

I sin tale nævnte kong Frederik dansk-fransk forsvarsmøde: 'Vidner om fælles vilje' Tryk Her

Nr. 499 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 22:19:15

Kongen: Dansk-fransk forsvarsmøde vidner om vilje i urolig tid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sammenhold er afgørende i en verden, der er i konstant og hastig udvikling.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale på fransk til en gallamiddag på det franske præsidentpalads Élysée med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron som værter.

- Frankrig spiller en ledende rolle i Europa, og Danmark deler ambitionen om et stærkt, solidarisk og blomstrende kontinent. Det er vigtigt for Danmark og for Europa, siger kongen.

Han nævner, at Danmark og Frankrig sammen værner om demokrati, retfærdighed og frihed.

- Den kendsgerning, at vores forsvarsindustrier mødes i disse dage i Paris, vidner om vores fælles vilje til at styrke vores sikkerhedssamarbejde og i fællesskab håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer, siger han og fortsætter:

- Vores målsætning er klar. Ved at stå side om side skaber vi en fremtid, som er sikrere, mere stabil og i overensstemmelse med de værdier, der forener os.

I forbindelse med kongeparrets tre dage lange statsbesøg i Frankrig er 56 danske virksomheder rejst med.

Den danske erhvervsdelegation tager med på turen med særligt fokus på europæisk modstandsdygtighed inden for energi, sundhed og netop forsvar.

Kong Frederik skal forbi den franske forsvarsproducent KNDS, der blandt andet står bag de franske Caesar-kanoner, som Danmark har doneret til Ukraine.

Foruden samarbejde på forsvarsområdet nævner kongen i flæng eksempler på områder, tidspunkter og steder, hvor Frankrig og Danmark står hinanden nær og kan drage nytte af hinanden.

I den grønne omstilling, på sundhedsområdet, uddannelsesområdet og i kulturlivet.

Her kommer han blandt andet ind på den erfaring, Danmark har kunnet trække fra Frankrig i forbindelse med den ødelæggende brand af Børsen-bygningen i København.

- Genopførelsen er inspireret af den enestående franske erfaring og ekspertise anvendt i restaureringen af Notre Dame, siger han.

Kongen og dronningen besøger på sidstedagen af statsbesøget, onsdag, den genåbnede Notre Dame-katedral.

- Dronningen og jeg glæder os til at se det færdige resultat, der er et bevis på udsøgt håndværk og fransk vilje til at bevare kulturarv for eftertiden.

Kongen har mange rosende ord om det franske folk, den franske hovedstad og landet i talen. Forholdet til det franske bunder også i kongens franske far, Prins Henrik.

- Min tilknytning til Frankrig er naturligvis også af helt personlig karakter. Min far, prins Henrik, gav sin dybe kærlighed til Frankrig videre til mig, og den er kun vokset siden da, siger han.

/ritzau/


Nr. 498 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 21:15:00

Hård straf til politisk storfavorit kan blive en gave til Frankrigs højrefløj Tryk Her
Fransk domstol vil udelukke storfavorit til præsidentposten, Marine Le Pen, fra at stille op de næste fem år.
Nr. 497 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 21:06:00

Trump: Truslen fra Houthi-bevægelsen bliver hurtigt nedbrudt Tryk Her

Nr. 496 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 21:03:00

Carl efter dom: 'Nu skal jeg videre i livet og finde ud af at sidde i kørestol' Tryk Her
Den 25-årige Amir Hamza Gbaz Albideri fik tre og et halvt års fængsel for at have torpederet blandt andre Carl Rosenberg under et cykelløb sidste år.
Nr. 495 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 20:38:00

Journalister anholdt i deres hjem og hotelværelser: 'Det er den måde, man afvikler demokratier på' Tryk Her
Mens flere i Tyrkiet går på gaden i protest bliver flere og flere anholdt – også journalister og fotografer.
Nr. 494 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 20:32:33

Le Pen efter dom: Jeg er uskyldig Tryk Her
Le Pen efter dom: Jeg er uskyldigDen franske højrefløjsleder Marine Le Pen betragter mandagens dom,...
Nr. 493 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 20:09:00

Rusland indkalder 160.000 værnepligtige Tryk Her

Nr. 492 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 20:07:00

Se brevet her: Amerikansk krav om nej til mangfoldighed får blandet modtagelse på Christiansborg Tryk Her
Erhvervsminister følger sagen tæt og ser krav som ny handelshindring.
Nr. 491 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 19:49:39

Le Pen vil gå efter appelsag før næste præsidentvalg Tryk Her
Le Pen vil gå efter appelsag før næste præsidentvalgDen franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen vi...
Nr. 490 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 19:42:07

Putin indkalder rekordhøjt antal værnepligtige til hæren Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil indkalde 160.000 unge mænd til militærtjeneste i år.

Det fremgår af et dekret, der er offentliggjort mandag.

Det er det højeste antal på et år, siden Rusland foretog en reform af hæren i 2012, skriver nyhedsbureauet dpa.

Sidste år blev 150.000 unge russiske mænd indkaldt til hæren.

I 2022, da Rusland invaderede Ukraine og udløste den igangværende krig, var tallet 134.500.

Ruslands forsvarsministerium meddeler mandag på sociale medier, at styrkelsen af hæren "på ingen måde har forbindelse til" krigen i Ukraine.

Rusland har også tidligere sagt, at de værnepligtige ikke bliver sendt i kamp i Ukraine.

Men den ukrainske regering har i de mere end tre år, krigen nu har varet, meldt om adskillige unge russiske værnepligtige, der var taget som krigsfanger.

Putin erkendte i begyndelsen af krigen i 2022, at nogle af dem var blevet sendt i kamp "ved en fejl".

Sidste år beordrede Putin antallet af soldater i den russiske hær øget til 1,5 millioner i alt. Det svarer til en stigning på omkring 180.000 soldater over en periode på tre år.

I 2023 hævede han den øvre aldersgrænse for værnepligtige til 30 år. Inden da havde den lydt på 27 år.

Ud over værnepligten har Rusland rekrutteret hundredtusindvis af mænd til sin offensiv i Ukraine. De er ansat som kontraktsoldater, hvor de lokkes med høje lønninger og store bonusser for at lade sig rekruttere.

Trods løfter om, at værnepligtige ikke bliver sendt til fronten, indkaldte Rusland i 2022 over 300.000 "reservister" til sin Ukraine-offensiv i, hvad Putin betegnede som en "delvis mobilisering".

Det fik hundredtusindvis af russiske mænd til at flygte ud af landet for at undgå at blive indkaldt til militæret.

Den seneste styrkelse af den russiske hær kommer på et tidspunkt, hvor USA's præsident, Donald Trump, forsøger at få Rusland og Ukraine til at indgå en aftale om våbenhvile.

Trump ser det som et første skridt i retning af at få afsluttet krigen.

/ritzau/AFP


Nr. 489 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 19:39:00

Én ud af 95 naboer til letbane får erstatning: 'Det er latterligt' Tryk Her
94 naboer til Odense Letbane har ikke fået medhold i klage om støj. Én får erstatning.
Nr. 488 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 19:24:00

Kommune dropper igen læseferie: Elevrådsformand mener, det er et tillidsbrud Tryk Her
Til sommer, når den næste årgang af 9. klasse-elever skal op, er læseferien igen afskaffet i Aabenraa Kommune.
Nr. 487 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 19:02:56

Analyse: Trump frygter choknederlag i Florida Tryk Her
Analyse: Trump frygter choknederlag i FloridaI et valgdistrikt, som republikanerne vandt med over 30...
Nr. 486 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:58:00

Løkke efter grønlandsk uenighed: Jeg er sikker på, at Mette Frederiksen er mere end velkommen i Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har "bestemt det indtryk, at statsministeren er meget velkommen i Grønland".

Det siger han til "Go' Aften Live" på TV 2, efter at der mandag opstod uenighed i Grønlands kommende regering om statsminister Mette Frederiksens (S) besøg senere på ugen.

Det er første udtalelse fra regeringstoppen i Danmark efter den interne grønlandske ballade om besøget i Grønland.

Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), kritiserer besøget. Hun mener, at den danske statsminister kommer til Grønland for tidligt, da et nyt parlament i Grønland officielt ikke er dannet endnu.

- En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu.

- Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, sagde Motzfeldt til Ritzau.

Hun blev efterfølgende hurtigt undsagt af Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), som bliver ny regeringsleder i Grønland. Han byder Mette Frederiksen velkommen.

- Danmark er vores tætteste samarbejdspartner, og det er naturligt at vi mødes så hurtigt som muligt.

- Jeg har overfor statsministeren ønsket, at de planlagte aftaler afholdes, skrev han som svar på Facebook.

Han tilføjede, at kritikken fra Motzfeldt stod for hendes egen regning. Det er ikke en officiel linje fra Grønlands kommende regering, som kaldes Naalakkersuisut, skrev han.

Løkke siger, at der allerede under regeringsforhandlingerne i Grønland var en dialog om et hurtigt besøg fra dansk side, når der var dannet en ny regeringen.

Den blev dannet fredag i sidste uge, og dagen efter meddelte Statsministeriet, at Mette Frederiksen gæster Grønland onsdag til fredag i denne uge. Altså inden at Grønlands nye formelt er blevet godkendt i det grønlandske parlament.

/ritzau/


Nr. 485 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:36:00

Trump til amerikansk tv-station: 'Jeg er meget vred på Putin' Tryk Her
Et spil golf med den finske præsident kan have påvirket Trump til at komme med hårde ord mod den russiske præsident, vurderer forsker.
Nr. 484 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:34:59

Nødhjælp risikerer at blive misbrugt af militæret i Myanmar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Militærjuntaen i Myanmar har før brugt en naturkatastrofe til at lade nødhjælpen ende i egne rækker.

Derfor er der en reel risiko for, at det kommer til at ske igen i de kommende uger, hvor landet kæmper med efterdønningerne af et voldsomt jordskælv, som ramte fredag.

Det vurderer Helene Maria Kyed, der som seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) blandt andet har fokus rettet mod Myanmar.

- Sidste år var der en stor oversvømmelse og for to år siden en cyklon, som militæret udnyttede til at forsøge at underbygge dets eget repressive (undertrykkende, red.) styre, siger hun.

- Det gjorde det både ved at kontrollere den nødhjælp, der kom ind i landet, og ved at blokere al nødhjælp, som gik til områder, der var kontrolleret af modstandsbevægelsen.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Modstandsbevægelsen har ifølge Helene Maria Kyed kontrol over mere end halvdelen af landet i dag. Det gælder blandt andet en stor del af grænseområderne.

Derfor har nødhjælpsorganisationer en mulighed for at bringe hjælpen ind over landegrænserne i stedet for at benytte de store lufthavne, som militæret kontrollerer.

Den mulighed så man blandt andet blive brugt under oversvømmelsen sidste år, som særligt ramt i grænseområdet op til Thailand.

Naturkatastrofer som den nuværende, der har kostet mindst 2000 mennesker livet, er også blevet brugt som et middel af militæret til at skabe et bestemt billede af styret, fortæller seniorforskeren.

- Under cyklonen for to år siden gav de meget lavere dødstal, end det vi efterfølgende hørte fra civilsamfundsorganisationer. Det var en del af et spil for at vise, at man var en effektiv stat, der sagtens kunne tage hånd om de her kriser.

- Man fik på samme tid nogle helt andre tal fra civilsamfundet – både i forhold til dødstal og ødelæggelser, men også i forhold til hvem der reelt modtog nødhjælpen fra det internationale samfund.

Tidligere har USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderet, at antallet af døde i forbindelse med fredagens jordskælv kan nå op på mellem 10.000 og 100.000.

/ritzau/


Nr. 483 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:34:00

Test dig selv mod Stéphanie Surrugue i 10 spørgsmål om Danmarks forhold til Frankrig Tryk Her

Nr. 482 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:28:27

40-årig kvinde fundet død i bil ved Vejle Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 40-årig kvinde er mandag morgen fundet død i Ny Højen syd for Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Omstændighederne omkring dødsfaldet har gjort, at politiet har igangsat en efterforskning.

- Vi er på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen og er i gang med at undersøge personens død, siger Jens Lyng Michelsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

- Der er iværksat forskellige efterforskningsskridt, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan uddybe nærmere, tilføjer han.

Politiet modtog anmeldelsen om dødsfaldet mandag klokken 07.54. Kvinden blev fundet død i en bil.

Vejle Amts Folkeblad skrev tidligere mandag, at politiet har været talstærkt til stede i den lille landsby Ny Højen på grund af et mistænkeligt dødsfald.

Flere veje blev spærret af, og ifølge avisen blev den afdøde fundet i et villakvarter. Vejle Amts Folkeblad skriver, at politiet fokuserede sin indsats på to adresser i landsbyen.

De pårørende til den 40-årige kvinde er underrettet, oplyser politiet.

/ritzau/


Nr. 481 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:27:00

Morten Messerschmidt i frontalangreb på Martin Lidegaard efter forslag om EU-hær: 'Du gambler med vores sikkerhed' Tryk Her
Radikale Venstres forslag om at oprette en EU-hær får en iskold modtagelse hos Dansk Folkeparti.
Nr. 480 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:25:23

Hypet AI-selskab er gået på børsen i største notering i årevis Tryk Her
Hypet AI-selskab er gået på børsen i største notering i årevisDet amerikanske cloud computing-selska...
Nr. 479 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:03:00

Prins Harry i nyt stormvejr - nu beskyldes han for chikane og mobning Tryk Her
Prins Harry forlod sin egen velgørenhedsorganisation i sidste uge på grund af uenigheder med bestyrelsesforkvinden.
Nr. 478 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:02:00

Professor Kurt E. Larsen har mindet sine studerende om det i 27 år: De der gode gamle dage, de har aldrig eksisteret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fredage har historisk været sløve på Menighedsfakultetet i Aarhus. De bachelorstuderende på den konservative teologiske uddannelsesinstitution var i årevis ikke SU-berettigede. Derfor blev der i lang tid ikke tilrettelagt undervisning om fredagen, så der var tid til at passe et studiejob.

Professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen er ved at give en rundtur i lokalerne på Katrinebjergvej, hvor han siden 1998 har undervist i kirkehistorie. Det er fredag formiddag, og biblioteket, kantinen og studiepladserne ligger øde hen. På den måde er det, som det altid har været. Næsten.

For ud af et af auditorierne strømmer pludselig et helt hold af studerende. De skal ud og have en luftpause fra arbejdet med Markusevangeliet, som de bliver undervist i af en yngre professor på stedet, Morten Hørning, som vi falder i snak med. På tirsdag går Kurt E. Larsen på pension i anledning af, at han bliver 70 år, og det er noget af en begivenhed, understreger Morten Hørning.

"Det er faldet sådan ud på Menighedsfakultetet, at der er en første generation af lærere, og der er en anden. Og Kurt er jo så den sidste fra den første generation, der forlader os," forklarer han.

Er det slutningen på en æra?

"Ja, det er det. Og det føles også sådan. Det er en slem en."

Helt sådan opfatter Kurt E. Larsen det ikke selv, forklarer han, mens han viser ind på sit smalle kontor på første sal, hvor han har siddet i 27 år og endnu har et par arbejdsdage tilbage.

Kurt E. Larsen blev første gang ansat på Menighedsfakultetet i 1982, dengang som landssekretær. Men han følte sig kaldet til at blive præst i Skarrild ved Herning og var derfor væk i 12 år. Han vendte tilbage til Aarhus i 1998, hvor han blev spurgt, om han ville være lærer i kirkehistorie. Og fordi han jo ikke som mange af de andre emeritusser fra Menighedsfakultetet havde været der uafbrudt helt fra begyndelsen, har han aldrig betragtet sig selv som en del af den første generation.

"Da jeg begyndte at studere teologi, var Menighedsfakultetets bygning allerede købt, og de første undervisere var i gang. Jeg var heldig, at jeg kunne træde ind i noget, som andre havde kæmpet for, og derfor har jeg nok aldrig set mig selv som en pioner. Jeg er mere en analytiker, som har det med at spørge: 'hvorfor gør vi det?' og 'kunne det ikke gøres på en anden måde?', mens andre har trukket de store læs."

Stopper på toppenBag skrivebordet står en halvtom stigereol med kirkehistoriske værker af både ham selv og andre teologer og historikere. De seneste uger har han givet de studerende lov til at tage, hvad de kan bruge, mens de andre klenodier på kontoret skal med hjem til Hasle, hvor Kurt E. Larsen har sit hjemmekontor.

Beviset for doktorgraden, ph.d.'en, familiebillederne, slægtstavlen der forbinder ham til reformatoren Luther, og et falmet fotografi af præstegårdshaven i Skarrild.

"Jeg har haft mange gode år her og været meget glad for mit arbejdsliv. Men jeg har altid set det som et stort gode for folkekirken, at man har en fast pensionsalder på 70 år. Og da jeg nu har været fortaler for det i mange år, så tænker jeg også, at det er godt selv at stoppe der," siger han.

Kurt E. Larsen har undervist i kirkehistorie i en menneskealder på Menighedsfakultetet i Aarhus. Tirsdag den 1. april er hans sidste dag på kontoret. Foto: Martin Dam Kristensen Selvom Kurt E. Larsen går på pension, er han fortsat skarp på alt, hvad der har med kirkehistorie at gøre. Det er ikke lang tid siden, at han udgav det omfattende opslagsværk "Kirkeretninger i Danmark". Han har skrevet et væld af kirkeanalyser i Kristeligt Dagblad, og han holder stadig mange foredrag om dansk kirkehistorie – 1000 er det blevet til gennem årene, vurderer han – og så er og har han været dybt involveret i nogle af de største kirkepolitiske arbejdsgrupper i de seneste årtier. Blandt andet det enorme arbejde med betænkning 1544 om et såkaldt kirkeråd, og senest dåbskommissionen, hvis foreløbige anbefalinger kommer senere på ugen.

Men afstanden til de studerende bliver stadig større, føler han.

"Mens min horisont er at læse og skrive bøger, så tænker de studerende i dag helt umiddelbart digitalt og søger litteratur på nettet. Nu kommer det der med kunstig intelligens ind, som de også er fortrolige med og kan udnytte, og der er jeg slet ikke med. Så det er på høje tid, der kommer unge kræfter til," siger han.

Oprørskhed og pioneråndMenighedsfakultetets slogan er "teologi for kirkens skyld", og det har fra begyndelsen også været Kurt E. Larsens mission. Han voksede op i Voldum i Østjylland, hvor han fra sit hjem kunne se hele to forskellige kirker. Kirkegangen var dog på ingen måde prangende i det lokale liv, og hans forældre, der også var tilknyttet det lokale missionshus, var blandt de få, der brugte kirken til højmesse om søndagen.

"Jeg plejer at sige, at min teologi og kirkesyn stammer fra Voldum. Det har været min opvækst at se sådan på det, at kirken er der, alle er medlemmer, og det, der sker i den, er godt. Men der er bare få, der engagerer sig. Og derfor skal vi gøre en indsats for at få liv i den kirke, som er der," siger han.

Hans arbejdsliv har i høj grad været præget af det missionske, og både hans ph.d.-afhandling og doktordisputats har handlet om Indre Mission. Det tætteste, Kurt E. Larsen har været på at flirte med en anden kirkeretning end det missionske, var i gymnasieårene, da han mødte nogle frikirkefolk fra Randers. Han tog med til nogle af deres møder og fandt det sociale liv omkring kirken dragende.

Han havde en oplevelse af, at der her var nogen, som kunne engagere, sådan som han selv ønskede at gøre det. Sådan som han måske også forestillede sig, at kirken kunne være i de gode gamle dage, da der var vækkelse i Danmark. Men så skete der noget.

Kurt E. Larsen faldt over over en erindringsbog af Vilhelm Beck, den danske præst og medstifter af netop Indre Mission, på biblioteket i Randers, som han læste med stor interesse Det gav ham en erkendelse.

"I bogen fortæller Vilhelm Beck om, hvor dødt kirkelivet var i hans opvækst, hvor få der kom i kirken, og hvordan han arbejdede for at ændre på det. Det fik mig til at tænke, at kirken er god nok, men den trænger til liv. Og det er vores opgave at gøre noget ved det."

Kurt E. Larsen besluttede sig for at blive præst. Og det var som teologistuderende på Aarhus Universitet, at han blev involveret i Menighedsfakultetet. Dengang i 1970'erne var det ikke en decideret uddannelse, men mere en slags supplement for teologistuderende med rødder i det missionske, som mødtes til foredrag, undervisning og læsekredse.

Der var en oprørskhed og pionerånd over Menighedsfakultetet og de første generationer af studerende, og Kurt E. Larsen husker det som en særlig tid.

Savner du den?

"Det er altid spændende at være med til at bygge noget op, men den del af processen skal helst kun vare en kort periode, og så skal det gerne køre. I dag har det fundet et naturligt leje, og Menighedsfakultetet kører bedre end i den periode, hvor det var drevet af nogle helt unge menneskers vilde idéer," siger Kurt E. Larsen.

"Kirken er god nok, men den trænger til liv. Og det er vores opgave at gøre noget ved det," siger Kurt. E. Larsen, som altid har det set det som sin opgave at præge folkekirken med sund teologi. Foto: Martin Dam Kristensen Smøg ærmerne opHvis der er noget, som det mangeårige arbejde med kirkehistorien har lært Kurt E. Larsen, så er det, at man skal passe på med at være for nostalgisk. Når de studerende kan finde på at tale om de gode gamle dage, hvor kirkeklokkerne ringede, og folk automatisk gik i kirke, spørger Kurt E. Larsen dem, i hvilket år det faktisk var sådan.

"De der gode gamle dage, dem har jeg egentlig aldrig mødt. Der er ikke en periode af Danmarks kirkehistorie, hvor kirkegangen for alvor eksploderede, sådan som man forestiller sig. Hverken i Voldum, da jeg voksede op, eller da Vilhelm Beck var præst på Sjælland i 1860'erne. Det er det, kirkehistorien kan. Den kan hjælpe os med at se tingene i et langt, historisk perspektiv, så man ikke mister modet over, hvordan tingene står til nu og her," siger Kurt E. Larsen:

"Den giver frimodighed til, at vi siger: 'okay, så smøger vi ærmerne op og går i gang,' ligesom folk har gjort før i tiden." 


Nr. 477 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

Wegovy populært i Kalundborg: Frynsegode på Novo får flere til at bruge vægttabsmidlet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Siden Novo Nordisk lancerede slankemidlet Wegovy i december 2022, og frem til januar i år, er der solgt i alt 344 injektionspenne per 1000 indbyggere i hele landet. I Kalundborg Kommune, hvor selskabet har solgt mest, ligger tallet på 550 injektionspenne per 1000 indbyggere. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen ifølge Ritzau.

Medarbejderne på Novo Nordisk, der har sin største produktion i netop Kalundborg, kan få refusion for medicin. Og borgmester Martin Damm (V) peger på det personalegode som medvirkende til slankemidlets popularitet i kommunen.

Jeres borgere vil gerne være tyndere. Kan man allerede observere det på gågaden, Martin Damm?

Så skulle jeg jo gå og nive folk i siden, og det gør jeg ikke. Men hvert tredje år bliver der i regionen lavet en sundhedsprofil, og den vil formentlig kunne give et fingerpeg om, hvorvidt befolkningen er kommet ned i et nummer mindre. Og det er jo kun godt, hvis man kan reducere nogle af de følgesygdomme, der følger med svær overvægt.

Wegovy er særligt meget solgt i Kalundborg og Stevns Kommuner. I det hele taget er det sjællændere, der er mest vilde med lægemidlet. Har du et bud på hvorfor?

Sundhedsprofilen for borgere i Region Sjælland ligger lidt til den tunge side med hensyn til overvægt og svær overvægt. Det har noget at gøre med levevilkår og uddannelsesniveau og på den konto er vores befolkning lidt mere udsat. Så viser det sig, at det går lidt den anden vej, er det jo kun godt.

Hvad synes du om medicin som personalegode på samme måde som man får rabat på kager, hvis man arbejder hos en bager?

Dér ville resultatet så nok være det modsatte. Men generelt tænker jeg, at virksomheder selv må bestemme, hvad de giver af personalegoder, og jeg vil tro, at mange får favorable priser på de produkter, man arbejder med.

Wegovy koster op mod 2500 kroner om måneden, hvis man selv skal betale. Skaber det splid, at dem på Novo får særbehandling?

Nej, det mærker vi ikke noget til. Men man ved jo godt, at der er gode forhold og god løn.

Hvad betyder Novos massive udvidelse i Kalundborg ellers for jer?

Det er godt for alle kommuner i området, at Novo trækker så meget lokal arbejdskraft til. Lige nu er vores største problem, at vi ikke har boliger nok til alle de nye borgere. I Kalundborg by er der mere end 600 boliger under opførsel, og de er stort set revet væk, inden de er færdige. Vi har et enormt pres på boligmarkedet. Også uden for Kalundborg har vi boliger på vej, som er lejet ud, før de er bygget.

Jeres berømte Café Novo er for nylig omdøbt til Esbern Snare (byens grundlægger). Kan man læse noget folkestemning ind i det navneskift?

Nej, for det er et privilegium at have Novo her. Men moderniseringen – fra café til stort brasserie og cocktailbar –  er et tegn på den transformation, Kalundborg er på vej igennem. Byen er løftet til et højere niveau med restaurationsliv og mange mennesker. Vi er også blevet mere internationale, fordi der kommer arbejdskraft hertil fra hele verden. I lørdags var jeg guide på en af de busture for tilflyttere, vi har, hvor vi kører rundt og ser, hvad man kan i kommunen. Ud af 57 passagerer talte de 19 engelsk. De er flyttet hertil fra for eksempel Brasilien og Indien.

Bruger du selv Wegovy?

Jeg er vist tilpas mager.

Foto: Line Kongsted/Kalundborg Kommune


Nr. 476 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

Sørine Gotfredsen: Måske kommer der en dag, hvor kærligheden til DR er slidt væk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et sted dybt i mit hjerte holder jeg af DR. Der er så mange minder forbundet med den mediekraft, der har beriget mit liv med Kaj & Andrea, Poul & Nulle, "Matador", Tipslørdag og lange valgaftener i 1970'erne, hvor mine forældre lavede gule ærter, og jeg sad og krydsede fingre for Mogens Glistrup, som jeg opfattede som en herlig original.

Præcis i dag fylder DR 100 år, og det er oplagt at overveje, om kærligheden stadig består.

Jeg må nok desværre erkende, at den har det svært i en tid med fejltrin som kryolitprogrammet "Grønlands hvide guld" og den næsten amatøragtige dramafaktaserie "Slave af Danmark", hvor ondskaben blev karikeret helt ud i pap, og værten fik tårer i øjnene, så ingen blev ladt i tvivl om, hvilken grusomhed også danskere i kolonitiden bidrog til.

Man skyr sjældent i DR nogen midler for at få det rette verdenssyn banket på plads, og det var med tøven, at jeg i fredags satte mig til at se kanalens lille selvfejring "100 år der gik på DR". Værterne i det sært syntetisk lysegrønne studium var Stéphanie Surrugue, Jørgen de Mylius og Solaf Masoud, der er syrisk flygtning og vært på DR Ultra.

Det er altid interessant at høre Jørgen de Mylius fortælle om pop- og rockmusikkens indtog i DR, og vi oplevede også kongehuset og Besættelsen, mens coronaperioden fyldte for meget i betragtning af, hvad der ellers er hændt i dette land.

Herudover så vi klip fra fodboldsejren over Sovjetunionen i Idrætsparken den 5. juni 1985 og blev bombarderet med en totalt hektisk sammenklippet sportskavalkade, der virkelig fik pulsen op. Alt imens man stort set intet husker bagefter. I forbindelse med Sovjet-kampen dukkede en af kampens hovedpersoner, Preben Elkjær, op og fortalte om begivenheden, hvortil Solaf Masoud bemærkede, at han virkede til at være "ret god".

Formentlig har hun aldrig hørt om Preben Elkjær, og spørgsmålet er, hvorfor man beder en 24-årig kvinde, der er flygtet hertil fra Syrien, om at føre ordet ved et 100 års DR-tilbageblik, som hun ikke har en chance for at have føling med.

Men vi kender jo svaret. Sådan gør man i DR, fordi man konstant forsøger at ramme det mest korrekte ståsted. Muligvis var Solaf Masoud ligefrem instrueret i at sige sætninger som: "Nu ser vi jo forskellige ud…", og: "Jeg er misundelig på jer, fordi I aldrig har oplevet krig". Det moralske føregreb slipper os aldrig og blev kun forstærket af en anden gæst, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), eksperten i offerfortælling, der aldrig forsømmer en chance for at tale om lidelserne ved at være kvinde. Således også her.

DR har en plads i mit hjerte, fordi historien rummer så meget værdifuldt, men her på 100-årsdagen er det den store køns-, hudfarve- og diversitets-public service-udmattelse, der fylder mest hos mig.

Jeg elsker DR i kraft af den lange historie og på trods af nutidens konstante forsøg på moralsk belæring, men spørgsmålet er, om balancen mon til sidst definitivt tipper. Om der kommer en dag, hvor kærligheden simpelthen er slidt væk.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.


Nr. 475 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

Solveig Friis Pedersen havde plads til de fleste i sit hjerte. Også ballademagere og skæve eksistenser Tryk Her

Tryk for at læse mere

Livet gav ofte Solveig Friis Pedersen alvorlige hug: Begge hendes søstre døde, mens de endnu var midaldrende, hendes søn blev kørt ned, og hun selv blev udsat for et groft overfald og flere alvorlige sygdomme.

Hvis hun havde valgt at trække sig fra sine omgivelser, havde ingen kunnet fortænke hende i det. Men det gjorde hun ikke. Hun blev ved med at drage omsorg for andre, både for sine to børn og for mennesker, der var værre stillet end hende selv.

Den 4. februar døde hun i en alder af 67 år.

Hendes liv var hårdt fra begyndelsen. Hun voksede op i Skive i en søskendeflok på fire, hvor børnene ofte deltog i det daglige slid på gården. Særligt fra sin mor savnede Solveig Friis Pedersen kærlighed. Hun oplevede ofte, at hun fik skylden for fejl, hun ikke havde begået.

Sin mand mødte hun på et værtshus i slutningen af 1970’erne, og parret blev gift få år senere. De fik to børn, en søn og en datter. Forholdet var dog turbulent og sluttede, da børnene endnu var små.

Siden ledte Solveig Friis Pedersen ikke aktivt efter kærligheden. Hun havde en oplevelse af, at mænd var utilregnelige, og hun foretrak at passe sig selv. Som hun ofte sagde med et smil: "Jeg bærer nag."

I stedet koncentrerede hun sig om at passe sine børn, der aldrig var i tvivl om deres mors kærlighed.

"Jeg vil gå igennem ild og vand for jer – selv en kolort!", fortalte hun dem, da de var små, og hver gang grinede de, så det kunne mærkes i maven.

De vidste, at de kunne tale med deres mor om deres problemer, også hvis de selv var skyld i dem. Deres klassekammerater havde det på samme måde: De besøgte jævnligt familien Pedersen, fra de var små, til de var teenagere.

En dag opdagede Solveig Friis Pedersen, at hendes datter og en af hendes veninder havde stjålet nogle handsker fra en butik. Hun forklarede dem, at man ikke måtte stjæle og fik dem til at aflevere tyvekosterne tilbage. Men hun kunne ikke dy sig for at spøge lidt:

"Hvis I skal stjæle noget, kunne I da godt stjæle et butiksskilt til mig," sagde hun, der dengang drev sin egen kræmmerbutik, hvor hun solgte alskens småting samt smykker og pyntegenstande, hun selv havde lavet.

Hendes arbejdsliv var omskifteligt. Ud over at være kræmmer arbejdede hun i en vuggestue og på en bemandet legeplads ved navn Børnenes Paradis, inden hun blev healer. 

Baggrunden for det sidste karriereskifte var tragisk: I slutningen af sine 40’ere blev Solveig Friis Pedersen udsat for et groft overfald på en tankstation, og ikke længe efter blev hendes søn kørt ned. Han overlevede, men blev først udskrevet fra hospitalet efter en måned.

Chokkene forstærkede den smerte, som Solveig Friis Pedersen i forvejen bar rundt på efter sine søstres bortgang (den ene blev ramt af kol, den anden af en hjerneblødning). Hun trak sig fra arbejdsmarkedet og kom på førtidspension.

Hun søgte efter svar og sjælefred i den spirituelle verden. På et kræmmermarked faldt hun i snak med indianeren Blåfjer, der vakte hendes interesse for krystaller og sten og inspirerede hende til at blive healer. Blåfjer hjalp også Solveig Friis Pedersen med at forlige sig med fortidens sår, ikke mindst dem, hendes mor havde påført hende: "Lad de døde hvile," skrev indianeren i et brev til hende.

Sideløbende var hun frivillig i Sind-huset i Skive, et værested, hvor hun gav selskab til ensomme og psykisk sårbare mennesker. 

Hun drog omsorg for sig selv ved at drage omsorg for andre. Det gjaldt hendes familie, for eksempel de nevøer og niecer, hun tog sig af efter deres mødres død. Det gjaldt skæve eksistenser i samfundets periferi. Og det gjaldt den aldrende kat Satara, som hun nægtede at lade aflive, selv da hun egentlig var for syg til at holde husdyr. 

Det var hendes datter, der havde avlet katten, og kærligheden opstod med det samme, da Solveig Friis Pedersen så, at han var den eneste røde kat i kuldet.

Hun vidste dog, at det snart var slut, også for hende selv. Hun blev ramt af kol og flere sygdomme i nyrer og hjerte, og da hendes datter blev gravid for et års tid siden, sagde hun:

"Jeg vil se mit barnebarn. Og så er jeg her ikke mere."

Hendes datter fødte den 10. januar, og Solveig Friis Pedersen strålede, da hun så sit barnebarn. Nogle uger senere døde hun, den 4. februar.

Hun talte mere om spiritualitet end om tro, men der var ingen tvivl om, at hun var kristen. Hun deltog i gudstjenester i folkekirken med jævne mellemrum, og da hun døde, fandt hendes børn snesevis af Jesus-figurer, som de ikke vidste, at hun ejede.

Men Solveig Friis Pedersen var også typen, der fandt på sine egne ritualer – således også det allersidste: Hun ville have, at familien skulle sprede ikke bare hendes, men også hendes kats aske i havet efter hendes død.

Og sådan blev det: Den 16. marts – på Solveig Friis Pedersens fødselsdag – spredte familien resterne af både Solveig og Satara i Skive Fjord.


Nr. 474 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

Sognepræst: Liturgi og koldsved. Konservativ stagnation giver dybere kløft imellem ”folk” og ”kirke” i folkekirke Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter at have mærket en snert af koldsved på panden under læsningen af artiklen "Præster kritiserer bispetilsyn" i Kristeligt Dagblad den 26. marts var det behageligt svalende at læse kommentaren fra biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard.

I Darum i Ribe Stift, hvor jeg har været sognepræst i 11 år, har vi siden 2021 brugt en alternativ liturgi for højmessen. Forud gik et liturgiarbejde sammen med menighedsrådet og en liturgisk prøveperiode, hvor kirkegængerne kunne komme med deres respons, og det endte med en biskoppelig tilladelse til fast at anvende den nye liturgi.

Ydermere tilbyder vi børnegudstjeneste på højmessens plads, hver gang der er dåb, hvilket må siges at være en succes ud fra tilbagemeldingerne, og de seneste fire år har der kun været to dåb, hvor dåbsforældrene valgte højmesse frem for børnegudstjeneste. Dette tilbud har også medført en nedgang i behovet for lørdagsdåb, hvilket jeg betragter som positivt, eftersom lørdagsdåb har mere karakter af en privatfest, og der ikke er dåb nok i sognet til, at det belaster højmessen.

Vi har også haft to år, hvor der kun blev læst fra "Bibelen 2020" – også juleaften – og jeg benytter den stadig indimellem, når jeg som teolog vurderer, at det kan gøre gudstjenesten lettere tilgængelig.

Vi har indkøbt salmebogstillægget "100 salmer", og sammen med organist og kirkesanger gør jeg mig umage med, at nye salmer indsynges med menigheden.

Og derudover er "Kære linedanser", som Anders Raahauge nævner i artiklen, i øjeblikket på repertoiret, hver gang vi holder konfirmation i Darum.

Ingen tvivl om, at nogen præster ville mene, at den er helt gal i Darum, hvad angår "leflen for tidsånden".

Derfor er det opløftende, når Ribes biskop anerkender, at forandringen af gudstjenesten fortrinsvis skal komme nedefra, ikke dikteres oppefra i form af edikter og dekreter.

Elof Westergaards perspektiv på det lokale gudstjenestearbejde understøtter for mig at se det gamle udtryk "ecclesia semper reformanda" ("kirken er altid under forandring"), hvor "kirken" vel at mærke betegner den samlede kirke, ikke alene kirkens øverste spids i form af biskopper/præster.

Dette understøttes videre af den syvende artikel i Den Augsburgske Bekendelse, hvor der står:

"Til kirkens sande enhed er det tilstrækkeligt at stemme overens om evangeliets lære og sakramenternes forvaltning, og det er ikke nødvendigt overalt at have […] de samme kirkeskikke og ceremonier, som er indstiftet af mennesker."

Denne formulering er central for, hvad det lutherske egentlig handler om; bevægelsen, den altid igangværende reformation, det kritiske blik på egen kirkelig og liturgisk praksis, der aldrig hviler i ophøjet selvtilstrækkelighed.

Den koldsved, jeg nævnte i begyndelsen, var således ikke fremkaldt af en frygt for biskoppelig irettesættelse for at have været lige lovlig kry. Koldsveden var måske nærmere bare et fysisk udtryk for min personlige aversion imod den rethaveriske, konservative stagnation, som bidrager til en endnu dybere kløft imellem "folk" og "kirke" i folkekirken.

Det er selvfølgelig ikke hensigten med det lokale liturgiske arbejde og indførelsen af nye salmer at gøre det sværere for præster som Anders Raahauge at udføre deres arbejde. Dog er jeg ikke så bekymret for ham, for jeg tror ikke, det falder ham svært hverken at argumentere for salmernes håb og trøst eller for sin egen måde at holde gudstjeneste på i det hele taget. Og fred være med det.

Thea Bom Nielsen er sognepræst i Darum og Bramming.


Nr. 473 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

Skoleleder: Vi bevarer aprilsnarren – og indfører kildekritikkens dag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Aprilsnarren er kommet i modvind. I medierne diskuteres det, om dagen er blevet for farlig. Om vi – i en tid med fake news, deepfakes, AI og internettrolde – stadig kan tillade os at lave sjov med virkeligheden. Og det er en reel bekymring. For ja, det er svært at finde rundt i, hvad der er rigtigt og forkert. Især for børn og unge. Men også for os voksne. 

På Marieskolen har vi også haft drøftelsen: Skal vi droppe aprilsnarren?

Men vi nåede frem til noget andet. Vi vil gerne bevare traditionen – og netop derfor vil vi også forandre noget. For vi mener, det er vigtigt at holde fast i det, vi har sammen. Også de små kulturelle ritualer, som samler os i grin og i fællesskab. 

Derfor besluttede vi at bevare aprilsnarren, men også at tilføje noget mere: På Marieskolen indfører vi kildekritikkens dag den 2. april hvert år – og vi opfordrer andre skoler og institutioner til at gøre det samme. Vi er ikke alene om det. I Norge har man allerede taget initiativ til en lignende mærkedag, og vi synes, det er en stærk og meningsfuld idé, som fortjener at brede sig.

Aprilsnarren har eksisteret i Danmark i hundredvis af år. Den er en del af vores kultur – både den høje og den lave. Og den er værd at bevare. Men hvis den skal overleve i en tid, hvor misinformation flyder frit, og hvor teknologi kan manipulere virkeligheden, så må vi også være ærlige om, at vi skal gøre noget aktivt for at klæde vores børn og unge på. Det er ikke nok, at vi i skoler og hjem vifter med flaget og siger: "Pas på med fake news." Vi skal vise dem, hvordan det ser ud. Vi skal træne dem i at opdage det. Vi skal gøre dem nysgerrige og kritiske.

Derfor markerer vi i år vores første kildekritikkens dag til morgensamling for hele skolen. Her vil en af vores samfundsfagslærere undervise eleverne i kildekritik: De skal se eksempler, de skal gætte på, hvad der er sandt og falskt, og de skal lære at stille spørgsmål og spotte fejl. Det bliver ikke gjort færdigt på én dag – men det bliver en dag, hvor vi lægger ekstra vægt på noget, vi mener, er vigtigt hele året.

Så hermed en opfordring: Lad os – i hele skoleverdenen – gøre den 2. april til en fælles dag for kildekritik. Kildekritikkens dag. En mærkedag, hvor vi ikke bare taler om, hvad der er rigtigt og forkert, men giver børn og unge redskaberne til at kunne finde ud af det. Kildekritik er naturligvis allerede en del af undervisningen i fag som dansk og samfundsfag – men ligesom vi bruger mærkedage som skolernes trivselsdag eller lærerens dag til at kaste et massivt og fokuseret lys på vigtige emner, så kan kildekritikkens dag være en anledning til at løfte netop dette område op i fælles bevidsthed.

Så vi sammen kan sikre, at vi fortsat er et folk, der både kan grine og tænke kritisk. Et folk, der laver sjov den 1. april – og minder hinanden om sandheden den 2. april.

Birgitte Klippert er skoleleder på Marieskolen i Tønder.


Nr. 472 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

Professor i global kirkehistorie: Er nydanske kristne unge den tabte generation eller kirkens fremtid? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Børn af afrikanske kristne indvandrere er ofte involveret i den stigende knivkriminalitet, herunder knivdrab, man oplever i London. Alvorlig knivkriminalitet er steget med 72 procent over de seneste fem år, så der i 2024 var i alt 15.859 tilfælde, svarende til 18 pr. 10.000 indbyggere.

Omkring halvdelen af de involverede er unge fra de afrikanske indvandrermiljøer – hvis forældre ofte er aktive i afrikanske migrantmenigheder. Hvis der ikke gøres noget nu, risikerer vi som kirke at miste en hel generation af unge efterkommere af kristne indvandrere, som ellers kunne være kirkens fremtid.

Så skarpt stillede dr. Harvey Kwiyani tingene op på en konference om migration, mission og den globale kirke, som Dansk Bibel-Institut holdt sammen med Dansk Missionsråd, Evangelisk Alliance, Tværkulturelt Center og en række folkekirkelige missionsorganisationer i DBI's tværkulturelle udvalg.

Det var på mange måder en spændende og givende konference, der især udmærkede sig ved et samspil mellem teoretiske perspektiver og en praktisk anvendelse og relevans. Alligevel er der risiko for, at vi søger at møde de udfordringer, vi står overfor – i dette tilfælde i kirkens møde med migration – med endnu en konference, uden at det har nogen effekt i praksis.

Derfor blev spørgsmålet stillet på konferencens sidste dag: Er der et område i relation til migration, som kirkerne og de kirkelige organisationer skal give en særlig opmærksomhed i de kommende år, og hvor der er behov for nye initiativer? Og der blev netop peget på forholdene omkring efterkommere af indvandrere i anden og tredje generation.

Dr. Harvey Kwiyanis foredrag havde titlen "Root and wings, challenges and possibilities for second generations Christian migrants". Han har også udgivet en bog om emnet: "Our Children Need Roots and Wings: Equipping and Empowering Young Diaspora Africans for Life and Mission". Harvey er leder af Center for Global Witness and Human Migration og er selv med sin familie indvandret til England fra Malawi. Så han kunne også trække på egne erfaringer.

Mange forbinder nok andengenerationsindvandrere med (utilpassede) unge med mellemøstlig oprindelse og muslimsk baggrund, men i lyset af den stigende migration fra kristne lande må man forvente, at en stor del af de nydanske børn og unge fremover vil have kristen baggrund. Det gør ikke nødvendigvis deres udfordringer mindre.

Der er tale om en broget flok. De kommer fra Asien, Afrika, Latinamerika, Østeuropa eller Mellemøsten og har almindelig protestantisk, pinsekarismatisk, katolsk eller ortodoks baggrund. En del af dem tilhører sammen med deres forældre en af Danmarks mere end 300 migrantmenigheder.

Denne gruppe er ifølge Harvey Kwiyani kendetegnet af en længsel efter tilhørighed og en søgen efter identitet, hvor de afgørende spørgsmål er: Hvem er jeg, og hvor hører jeg hjemme? De føler hverken, at de hører rigtigt hjemme i forældrenes kultur eller i det nye lands. Deres identitet er hverken vestlig eller for eksempel afrikansk.

Det gælder også kirkeligt. Efterhånden som de vokser til, føler de sig mere og mere fremmede over for forældrenes migrantkirke, kulturelt og af og til også i forhold til fromhedstraditionen. I de migrantkirker, hvor man har forsøgt sig med børne- og ungdomsarbejde, foregår det ofte på samme måde som der, hvor man kommer fra. Og det passer ikke til kirkens børn og unge, som er blevet vestlige i tankegang og væremåde. Forældrene og kirkens ledere ved ikke, hvordan det er at vokse op i en sekulariseret vestlig kultur. Men så snart de unge bevæger sig uden for hjemmet og kirken, befinder de sig i et helt igennem sekulariseret samfund og i en kultur med en anden virkelighedsopfattelse og andre værdier, end de er vokset op med. Og i modsætning til unge efterkommere af indvandrere med muslimsk baggrund fungerer religionen her ikke umiddelbart som identitetsmarkør og det, der skaber tilhørighed.

I England oplever man i mange tilfælde, at unge efterkommere af indvandrere med kristen baggrund finder den tilhørighed og identitet, de søger, ved at blive en del af de store byers bandemiljøer – og alt for ofte ender de i alvorlig kriminalitet.

På den anden side er de ikke sekulariserede på samme måde som deres vestlige kammerater. Siden de var helt små, er de hver søndag blevet taget med i kirke – og har været en del af et miljø gennemsyret af kristen tankegang og værdier. Så hvis der tages hånd om dem på den rigtige måde, er der gode muligheder for, at det også er her, de fremover finder deres tilhørighed og identitet.

Harvey Kwiyani pegede endvidere på, at med den stærke sekularisering af det engelske samfund og den drastiske tilbagegang for den engelske kirke er kristendommens fremtid i England afhængig af de kristne indvandrere og deres efterkommere. Han fremholdt, at kristendommen i London – hovedstaden i det gamle kristne britiske imperium, hvorfra kristendommen blev udbredt til hele verden – allerede nu langt hen ad vejen bliver opretholdt af indvandrede afrikanere.

Forholdene er anderledes i Danmark. Alligevel kan nydanske børn og unge med en kristen baggrund også her blive den tabte generation – eller måske kirkens fremtid, afhængig af hvad der gøres nu og i de kommende år. I forlængelse af Harvey Kwiyanis foredrag vil jeg pege på følgende mulige tiltag:

Der må så vidt muligt skabes en tillidsfuld dialog mellem danske aktører og forældre og ledere i de migrantmenigheder, de unge kommer fra. Her har man et naturligt ønske om og forventning til, at de unge tager over og fortsætter i samme spor som hidtil, kirkeligt og kulturelt. Og derfor vil man være ked af at se dem søge over i andre kirkelige sammenhænge. I nogle tilfælde, for eksempel når det gælder ortodokse kirker, er der også en skepsis over for protestantiske kirker, herunder folkekirken, som er både teologisk og kulturelt begrundet. Problemet er bare, at for de unge er alternativet til andre kirker måske ikke deres forældres migrantkirke, men et liv på afstand af kirke og kristendom.

Vi har i Danmark nogle forhold og ressourcer, som kan få stor betydning i en indsats over for den gruppe, vi her fokuserer på. Jeg tænker på det vidtforgrenede kirkelige ungdomsarbejde og på de mange efterskoler med en kirkelig profil. Det sidste er noget unikt dansk, som Harvey Kwiyani straks kunne se mulighederne i, da han på konferencen for første gang hørte om det. Der er også allerede positive erfaringer med, at netop en kristen ungdomsforening eller efterskole kan give nydanske børn og unge – eller udlandsadopterede, som kan have nogle af de samme udfordringer – den tilhørighed, som er så vigtig, både for den kulturelle og samfundsmæssige integrering og for en fortsat identifikation med kirke og kristentro.

Udgifterne til et efterskoleophold er steget kraftigt i de senere år. Derfor kunne det være fint at oprette en fond, som indvandrere med lav indkomst kan søge støtte fra, så det ikke bliver en hindring for, at børnene kan komme på efterskole.

Nogle gange vil de nydanske kristne unge trods indsatsen for at integrere dem i eksisterende kirkeligt arbejde have behov for at skabe noget helt nyt, som i højere grad passer til dem. Det må vi ikke lægge hindringer i vejen for, men tværtimod bidrage til at skabe rammer for.

Vi må så nu gå sammen, alle som kan have noget at bidrage med på dette område: migrantmenigheder, de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer og efterskolerne. Hvem skal tage initiativet? Tværkulturelt Center, Folkekirkens Migrantsamarbejde, Kirkernes Integrationstjeneste eller andre? Det er nu, der skal handles.


Nr. 471 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

Ordbogen skal være et spejl af det sprog, danskerne taler. Nu mister den tilskud og risikerer at fryse fast Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sproget giver identitet og binder os sammen som folk. Alligevel svigter vi gang på gang det danske sprog.

Sådan lyder budskabet fra Mai Mercado, der er folketingsmedlem for De Konservative. Den seneste opdatering af Den Danske Ordbog, der blandt andet tæller nye ord som icebreaker, inshallah og fintune, viser hende nemlig, at der er behov for en mere aktiv sprogindsats.

"Vi skal sikre, at vi ikke bare ukritisk optager alle mulige nye ord. I dag har vi en meget passiv tilgang til sproget, og den skal ændres til en aktiv stillingtagen. Hvorfor skal det engelske ord fintune være en del af ordbogen, når vi allerede har ord som finjustere, finstemme og forfine?" spørger Mai Mercado. 

Derfor foreslår Konservative nu en ny sproglov, der blandt andet skal bestå af et sprogråd, som skal sikre, at ordbogen indeholder fordanskninger af udenlandske ord, så det danske sprog holdes i hævd.

Adspurgt om det ikke er ordbogens opgave at tegne et portræt af samtiden ved at optage de ord, som danskerne bruger, falder svaret prompte fra Mai Mercado:

"Det er jeg ikke enig i. Jeg synes godt, at vi må have en kritisk tilgang til, hvilke ord, der bliver optaget i Den Danske Ordbog."

Ordbog under presForslaget om en ny sproglov lander på et tidspunkt, hvor Den Danske Ordbog, der er en digital ordbog over moderne dansk, er under pres. Det fortæller Karen Skovgaard-Petersen, der er direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Lige nu er ordbogen finansieret af midler fra Kulturministeriet og Carlsbergfondet, men ved årsskiftet udløber støtten fra Carlsbergfondet. 

Fondets seneste bevilling fra 2021 var på syv millioner kroner, mens Kulturministeriets delvise finanslovsbevilling er på 1,5 millioner kroner årligt i perioden 2023-2026. 

Til Kristeligt Dagblad oplyser Carlsbergfondet, at man ikke anser det for at være en opgave at støtte langvarig drift af redaktionelt arbejde og aktiviteter uden tidsmæssig afgrænsning, men at man håber, at der kan findes fremtidig finansiering til fortsat drift af ordbogen. 

Den beslutning vil ifølge Karen Skovgaard-Petersen betyde, at ordbogen vil mangle penge, hvis den skal leve op til sin opgave; at være et spejl af det sprog, danskerne taler og skriver.

"Findes der ikke en anden løsning, kan vi ikke opdatere ordbogen, men kun fastholde den i en frossen tilstand," siger Karen Skovgaard-Petersen og uddyber:

"Vi kan godt holde ordbogen tændt, men det bliver i en version, som bliver stadig mere utidssvarende og uaktuel. Og det vil være et stort tab for det danske sprogsamfund."

Hun understreger desuden, at ordbogen ikke skal begrænses til, at man kun tilføjer bestemte ord, man gerne vil have danskerne bruger, men beskrive det danske sprog, som det bruges. Derfor er hun også tøvende over for De Konservatives idé om en sproglov  – omend hun er glad for partiets interesse og engagement i sproget.

En åndelig oprustningKaren Skovgaard-Petersen ser ordbogen som en kulturel grundpille i det danske samfund. Den er et vigtigt redskab til at få oplysning om det danske sprog, men lige nu risikerer den at sande til, siger hun og fortæller, at ordbogen i de sidste mange år kun lige akkurat har kunnet holde sig oven vande, hvilket har skabt et efterslæb af ord, der stadig mangler en opdateret beskrivelse. 

"Vi har brug for en erstatning for den støtte, vi mister, men der er også brug for en løbende revision af ordbogen, og det vil vi prøve at overbevise politikerne om," siger Karen Skovgaard-Petersen.

I Danmarksdemokraterne understreger kulturordfører Søren Espersen, at ordbogen er en "nationalopgave", og at det derfor bør være regeringens opgave at finde de nødvendige midler, hvis ikke man kan skaffe private sponsorer.

"Til en start vil jeg forsøge at tage en samtale med kulturministeren, fordi vi skal gøre alt for at bevare og støtte det danske sprog. Vi skal styrke sprogindsatsen," siger Søren Espersen.

Også i De Konservative er man villig til at se nærmere på, om der kan frigives nogle midler fra et sted til et andet, så arbejdet med ordbogen kan fortsætte.

"Den manglende støtte slår hovedet på sømmet i forhold til, hvor meget vi misligholder vores sprog. Det danske sprog fortjener, at vi passer på det og udvikler det. Og enhver finansminister kan finde de penge på en formiddag," siger Mai Mercado og uddyber:

"Vi opruster forsvaret, men måske har vi også brug for en åndelig oprustning. I en tid, hvor Danmark oplever et massivt internationalt pres, tror jeg, at der ligger en naturlig søgen efter at styrke den danske identitet og det danske fællesskab. Og der er sproget jo en stærk markør."

I et skriftligt svar oplyser Kulturministeriet, at man er opmærksom på sagen, men at regeringen endnu ikke har taget stilling til sine prioriteter for næste års finanslov. 


Nr. 470 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

John Hemingway var kun 20 år, da han som jagerpilot skulle kæmpe i Anden Verdenskrig. Hans død er enden på en epoke Tryk Her

Tryk for at læse mere

John Hemingway var en af "de få". Betegnelsen, som den britiske premierminister Winston Churchill hæftede på de piloter, der kæmpede mod kampfly fra Nazityskland i luftrummet over Storbritannien i 1940 og 1941.

Kampen fik navnet Slaget om England – også kendt som The Battle of Britain, hvor briterne takket være ny radarteknik kunne se, hvornår de tyske jager- og bombefly kom.

Blandt piloterne var John Hemingway, også kaldet Paddy. Han var indtil sin død den 17. marts i en alder af 105 år den sidste nulevende pilot fra de historiske luftslag.

Han var blot 20 år, da Anden Verdenskrig brød ud i 1939. På det tidspunkt var han allerede udstationeret i Frankrig med 85. eskadrille, hvor han fløj i et jagerfly af typen Hurricane. I første omgang var det overvågningsopgaver sammen med det franske luftvåben.

Det ændrede sig den 10. maj 1940, da tyskerne lancerede Blitzkrigen og invaderede de neutrale lande Holland, Belgien og Luxembourg for dermed at angribe Frankrig uden at skulle angribe direkte ved grænsen mellem de to lande, hvor fæstningsværket Maginot-linjen skulle stoppe et angreb.

Fra dag ét var John Hemingway i kamp. Han skød et Henkel 111-bombefly ned. Dagen efter var han med til at ødelægge et Donier-bombefly. Men på tredjedagen slap heldet op. Han blev ramt af antiluftskyts, mens han i lav højde jagtede et tysk jagerfly, og måtte nødlande bag fjendens linjer. Han slap med skudsår i benet og blev, efter at være blevet reddet, sendt tilbage til Storbritannien for at restituere sig.

Krigens første dage viste med al tydelighed, at det tyske Luftwaffe var overlegent i forhold til det britiske Royal Air Force. Hemingways eskadrille mistede så mange fly, at den efter kun ni dages aktiv kamp blev evakueret tilbage til Storbritannien med blot tre tilbageværende fly. Fra en base i Debden i Essex ydede jagerflyene beskyttelse af skibskonvojer langs Nordsøkysten. Men i takt med at Luftwaffe intensiverede luftangrebene, handlede det stadig mere om at stoppe de tyske bombefly og de jagerfly, der eskorterede dem.

Den 18. august 1940 ledte han en gruppe på 13 Hurricanes i luftrummet over Nordsøen, hvor de opsnappede et stort tysk angreb. Her jagtede John Hemingway et Junkers 88-bombefly, som skød tilbage mod ham, og hans fly begyndte at spinne. Han genvandt kontrollen i lidt over to kilometers højde, og forsøgte at vende tilbage til basen, da hans motor satte helt ud, og han måtte nødlande i havet.

"Der var ikke andet at gøre, selvom jeg vidste, at der ikke var gode chancer for at overleve i Nordsøen," fortalte han siden avisen Daily Telegraph. Han var i det kolde vand i to en halv time, før han blev reddet af en robåd fra et nærliggende fyrskib.

Han var uskadt, og hurtigt tilbage i en ny Hurricane. Men blot otte dage senere gik det galt igen. I et hundeslagsmål med et tysk Messerschmitt 109 blev hans motor ramt. Denne gang kunne han dog nødlande på en mark. Det samme skete igen fem dage senere, hvor han kunne vende tilbage til basen.

Efter måneders udmattende og konstant kamp blev eskadrillen trukket tilbage for at restituere sig og træne i natflyvning. Efter kampen om England, som sluttede i foråret 1941, da tyskerne opgav at invadere Storbritannien, fløj han i det amerikanske Havoc-fly, der var udstyret med radar, før han havde en mere tilbagetrukket rolle.

Det ændrede sig i begyndelsen af 1945, hvor han vendte tilbage til aktiv tjeneste. Han fløj nu en Spitfire. Men den 23. april blev han igen ramt, da han angreb tyske lastvogne. Cockpittet blev fyldt med røg, og motoren begyndte at sætte ud. Denne gang nødlandede han bag fjendens linjer, og han slap kun med nød og næppe væk fra en gruppe tyske soldater.

Han blev gemt i et lille landbrug, hvor de lokale modstandsfolk gav ham rigeligt med vin. Han blev iklædt lokalt tøj, og en lille pige tog ham ved hånden og ledte ham forbi de tyske positioner, og endnu engang vendte han tilbage til sin eskadrille.

I krigens sidste fase var han udstationeret i Østrig og gjorde efter krigen blandt andet tjeneste i Grækenland og Egypten samt i Nato-delegationen i Paris og andre mere administrative roller, før han i 1969 gik på pension i en alder af 50 år.

Hans dramatiske historie under Anden Verdenskrig står i kontrast til hans beskedne væsen. Det var således først i en alder af 101 år, han gav et interview til Daily Telegraph, fordi han var en af de sidste af "de få".

"Under krigen blev alle mine nærmeste venner dræbt, og jeg har altid betragtet mine minder og tanker om dem som noget privat. Men at være blandt de sidste veteraner fra Slaget om England har fået mig til at tænke på de tider for 80 år siden," fortalte han.

Han var født i Dublin i Irland og voksede op i en anglikansk familie i det overvejende katolske land.

Han var gift med Bridget, og de fik to sønner og en datter. Efter sin hustrus død flyttede han tilbage til Dublin. Han var altid stolt af sit irske ophav, og han var en af de blot 10 irske piloter, der var med i Kampen om England.

Hans død er enden på en epoke, hvilket bliver understreget af mindeord fra blandt andre premierminister Keir Starmer og prins William.

"Vi skylder så meget til Paddy og hans generation, for de friheder vi nyder i dag. Deres mod og opofrelse vil altid blive husket," hedder det i mindeordene fra prinsen af Wales.


Nr. 469 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

God bog om kristendom, men tanken dukker alligevel op: Er der en lidenskab, en radikalitet der bliver holdt nede? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Gud er Gud, om alle mand var døde, står der i Peter Dass' gamle salme fra 1698. Det har jeg personligt altid oplevet som enormt befriende. Åh, det hele afhænger ikke af os! Gud holder.

Men de linjer kommer på alvorlig prøve i forfatter og historiker Michael Böss' lille bog "Du som er på jorden" – en del af forlaget Eksistensens fine serie "Kristendommen ifølge …", hvor en række kulturpersoner giver deres bud på, hvordan det kristne budskab har formet deres liv. Og på en nødvendig prøve. For hvor bliver det menneskelige ansvar, den menneskelige omsorg og kærlighed af, hvis Gud nu "bare’ er Gud" uafhængigt af os?

Böss er nærhedsteologiens advokat. Og inspireret af den tyske teolog Wolfhart Pannenberg insisterer han på, at Gud netop ikke er et væsen, der eksisterer over tingene og den jord, vi lever på. Nej, Gud kender vi kun gennem Kristus og de lignelser om en kærlig far, han fortæller. Derfor: "Når vi møder kærlighed i vores liv i mødet med andre, får vi et glimt af Gud og kan føle, at han er os nær".   

På den måde giver titlen god mening. Det er ikke "Du som er i himlen", men "Du som er på jorden", det handler om. Det er på jorden, i familien, i historien, i hverdagens nære relationer, i det mellemmenneskelige møde, Gud virker.    

Denne jordforbindende tone præger hele det lille skrift. Her er ingen snirklede teologiske overvejelser eller rigid positionering. Her er ro og vægt.    

Tyngdepunktet er opvæksten og slægten, ja, hele den tradition, historikeren Michael Böss er smeltet ind i, og som i sig selv fortæller et fascinerende stykke dansk kirke- og kulturhistorie: med præster i flere led, bedsteforældre, hvor især farmor var præget af en streng Indre Mission og forældre, der i langt højere grad opfattede tro, som noget, man GØR: Går i kirke hver søndag, beder aftenbøn, deltager i kristne foreninger, spejderliv, sportsklubber og sociale engagementer, men som også debatterer i studiekredse, læser verdensvendt skønlitteratur, accepterer naturvidenskaben som et ligeværdigt sprog ved siden af det religiøse og er åbne for nye tanker. Det er et hjem med dannelse. 

Den barndommens og ungdommens åbenhed repræsenterer Böss selv med mild traditionsbundethed og forsigtig fornyelse. Er der et enkelt sted, vi mærker kant (ud over venlige albuer til de venstreorienterede), er det i forhold til Grundtvigsk Forum, hvis bestyrelse han i en årrække sad i og hvor det stadig "anses for et udtryk for selvoptagethed at reflektere over sin tro". Intet er mere ugrundtvigsk, skriver Böss, og kalder hele sin bog et modsvar til den holdning. 

Eksistens kræver refleksion. Mens lukkethed lukker ud. Og tiden i dag er på flere planer en besøgelsestid, vi må gribe. Her skelnes ikke mellem ånd med stort og lille å eller mellem kristen og kulturkristen. Vejene er mange og må din vej gå dig i møde. For også kunsten og naturen, fordybelse og meditation kan give en følelse af fælles ånd. Og en dag måske bygge bro til en endnu større. 

Men altid er det det mellemmenneskelige, der er i centrum. Det oplevede Böss, da han som 25-årig var tæt på at dø på et sygehus langt hjemmefra. Vi er ikke kun ånd. Vi har hænder, vi kan række mod hinanden. Det er det, Kristus fortæller os. Det er der, han kommer ind i vores liv.

Efter endt læsning er det svært at undgå et stænk af nostalgi. Tænk, at have sådan et bagkatalog, der tilsyneladende beriger langt mere, end det tynger. En åndelig vidvinkel, der hele tiden føres udjævnende tilbage til jorden.     

Men tanken dukker alligevel op: Er der en lidenskab, en radikalitet der bliver holdt nede? For hvad hvis man er helt alene? Hvis ikke et eneste menneske rækker ud efter en. Hvis man ingen familie har, intet tilhørsforhold. Ja, ikke engang en højskolesangbog, man kan synge Grundtvigs salmer fra. Hvad hvis den humanitet, vi har opbygget gennem århundreder, en dag kollapser? Hvad nu hvis?

Er vi da ikke nødt til at klynge os til himlen, til de forjættende ord om at Gud er Gud, om alle mand er døde?

Michael Böss: Du som er på jorden. Kristendommen ifølge Michael Böss. 115 sider. Eksistensen


Nr. 468 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

Er det amerikanske demokrati ved at forvitre til et oligarki? Advokat tegner et dystert billede Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ruben Toft Sindahl er både dansk og amerikansk uddannet jurist, og han har amerikansk advokatbestalling. Hans analyse af forholdet mellem magt og ret i USA er ikke opløftende. Vi har lige i øjeblikket en tendens til at se på Trump og hans tech-oligarker som det afgørende problem, men Sindahl trækker trådene længere tilbage, ja, faktisk helt til den amerikanske forfatnings tilblivelse i slutningen af 1780'erne som et kompromis mellem forskellige politiske kræfter og interesser. 

Sindahl kalder den ”en imponerende kraftpræstation”, men i grunden er han ikke så imponeret. Ganske vist dannede forfatningen udgangspunkt for udviklingen af det amerikanske demokrati, men den har også, i henhold til Sindahls analyse, vist sig at være en ringe garanti mod de kræfter, der søger at kortslutte de demokratiske processer. 

Det skyldes ikke mindst, i Sindahls øjne, den rolle, som Højesteret har fået, og som sådan set ikke var forudset af grundlovsfædrene, ”The Founding Fathers”. De var mest optaget af at opretholde balancen mellem den udøvende magt, præsidenten, og den lovgivende, Kongressen. I løbet af 1800-tallet fik Højesteret stigende betydning som håndhæver af det, der på dansk kaldes prøvelsesretten, altså domstolens mulighed for at underkende en beslutning truffet af enten den lovgivende eller den udøvende magt. Det førte til en retliggørelse af amerikansk politik, altså at ethvert politisk spørgsmål ender med at blive juridisk.

I løbet af de seneste generationer er denne udvikling yderligere modsvaret af en politisering af domstolene. Højesteret er ikke længere en uafhængig juridisk instans i det amerikanske system af ”checks and balances”. Den er blevet til en politisk aktør. For tiden er der et flertal af konservative dommere, der udnytter denne mulighed for at fremme en bestemt politisk dagsorden. Højesteret er også præget af en stadig højere grad af aktivisme. Det betyder, at Højesteret nærmest har fået lovgivende magt, mener Sindahl. Dermed gør den i sin virksomhed vold på magtens tredeling.

Afgørende trin i denne udvikling var det, da Højesteret blev udslagsgivende for George Bush’ valgsejr over Al Gore i 2000, og ikke mindst en dom fra 2010, der indebærer, at der ikke længere er grænser for, hvor mange penge virksomheder og rigmænd må bruge på at skaffe sig indflydelse på politik. Og det var vel at mærke ikke tech-branchen, men den gode gamle kemi- og metalindustri, der stod bag, i skikkelse af brødrene Koch, ejerne af et af USA’s største industrikonglomerater.

Sindahl tegner et dystert billede af et amerikansk demokrati, der er ved at forvitre til et oligarki, fordi de allerrigeste igennem en menneskealder har haft held med at kortslutte systemet til egen fordel. Musk og Trump er set i det lys blot ekstreme repræsentanter for en bevægelse, der har været længere tid undervejs. Deres vej til magten er banet af andre. Trumps udstrakte brug af dekreter, det vil sige regeringsførelse uden om den lovgivende forsamling, ligger også i forlængelse af, hvad flere af hans forgængere har gjort.

Bogen kommer lidt haltende fra start. Det er, som om Sindahl først har fundet sin form, mens han skrev, for de afsluttende kapitler glider bedre end de indledende. Overordnet set kunne manuskriptet godt have brugt en redaktionel overhaling, inden det blev sendt til tryk. Der er for eksempel for mange gentagelser. Bogen er ikke læseværdig for sine litterære kvaliteter, men for sin analyse. Sindahls konklusion er lige så klar, som den er nedslående. Det amerikanske demokrati savner midlerne til at kæmpe mod dem, der vil det til livs.

Ruben Toft Sindahl: Ret og magt i USA. 350 sider. 300 kroner. Turbine.


Nr. 467 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

Det er helt ulogisk og helt vidunderligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have."

Johannesevangeliet 6, 11

I søndags var det midfastesøndag, hvor prædiketeksten var bespisningen af de 5000 mennesker med fem brød og to fisk, og i går tog vi hul på forklaring og forundring over denne utrolige tekst.

Det fortaltes i 1930'erne i et københavnsk arbejderkvarter, hvor der ofte var optræk til konfrontation mellem kirke og arbejderbevægelse, at da præsten havde læst teksten om bespisningen af de mange med de få brød og fisk, råbte en garvet arbejder nede fra kirkebænken: "Nå, præst, hvordan ku' det foregå? Hvordan forklarer du det?". 

Præsten, der var vant til en åbenhjertig tone, svarede: "Bare den ene fisk var så stor en torsk som dig, er det vel ikke noget problem."

Det er selvfølgelig lidt arrogant, men at krybe i et musehul og afvise miraklet, som noget, der nok ikke har fundet sted, eller der kom nok hjælp fra Aarstiderne, er faktisk værre.

Vi har historien i alle fire evangelier. Det er ikke tilfældigt. De fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, har alle bespisningen med. De er ofte uenige i deres valg af Jesus-historier og udsagn, men denne er med. Det tæller noget. Den har været uomgængelig og en historie, folk kendte vidt og bredt, så hvorfor skulle vi i vores tid affeje den, fordi den ikke passer ind i logikken?

Der er jo så meget, der ikke passer ind i den. Når man tænker sit liv igennem, er der da meget, der ikke lige gik på logikkens faste vej. Hvad forstod jeg egentlig af mine valg med kærlighed og venskaber? Satte jeg mig ned med en lommeregner og sagde ja, hvis der bare blev med sorte tal? Når jeg nu tænker det igennem, så var der ikke kalkulens nøgne tal på bordet. Der var snarere, som Otto Brandenburg sang det engang: "To lys på et bord, tre forløsende ord." Der var spontant liv, poesi, og varme. Alt det jeg i dag vil kalde Helligåndens gave.

Det er den gave, de 5000 mennesker fik den dag. Ikke en aprilsnar, men en ny virkelighed. Mere om det i morgen. Hold ud.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 466 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 18:00:00

”Hellere leve i ufrihed end dø for frihed,” siger 27-årige Ole Nymoen fra scenen. Det unge publikum nikker anerkendende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Trængslen ved en af de større scener på Leipzig Bogmesse giver et vink om, hvad tyskerne mener om at skulle forsvare sig i en mulig krig med Rusland. På scenen taler den 27-årige jurist og podcastvært Ole Nymoen til flere hundrede tilhørere, der står tæt langt ud i mellemgangene, som var han et af messens litterære hovednavne. Han leverer ingen flammetale til forsvar for demokrati og frihed. Tværtimod. Hans bog hedder “Warum ich niemals für mein Land kämpfen würde” - “Hvorfor jeg aldrig ville kæmpe for mit land” - og er blevet en bestseller i Tyskland. Man må puffe undskyldende til sidemanden og stille sig på tæerne for at få et par ord med fra tysk pacifismes nye stjerne, der ville flygte eller overgive sig, hvis Rusland angreb Tyskland.

“Jeg vil hellere leve i ufrihed end dø for frihed,” siger Ole Nymoen.

“Jeg ville passe mit anstrengende arbejde og ikke udtrykke min mening så frit og så søge min personlige lykke derhjemme. Det vil jeg stadig langt hellere end at være død,” siger han.

Tysklands ældste bogmesse giver altid et indblik i, hvad der rører sig i det tyske samfund, og Ole Nymoens pacifistiske budskab har ramt noget i den tyske tidsånd. I en tid, hvor Rusland om få år kan være klar til storkrig, og Europa har hårdt brug for soldater, ville 17 procent af tyskerne ifølge en aktuel rundspørge være villige til at forsvare landet med våben, mens 60 procent afviser dette. Ole Nymoen er blevet mødt med harme i talkshows, og kritikere har kaldt hans bog for et ”egotrip” og påpeget, at han kun kan udtale sig, som han gør, fordi han lever i et land, der forsvarer hans frihedsrettigheder. Men tilhørerne ved bogmessen, størstedelen unge, nikker blot anerkendende og reagerer med spontane bifald.

“Titlen på min bog skulle egentlig have været, ‘Hvorfor jeg aldrig ville kæmpe for mit land, men alligevel bliver tvunget til det‘,” siger han og henviser til, at den kommende regering måske vil genindføre værnepligten.

Debattens ordstyrer vil gerne vide, hvad han ville gøre, hvis en russer pludselig stod foran ham med våben i hænderne og ville have fat i hans kæreste.

“Jeg ville forsvare mig. Men spørgsmålet antyder, at det at forsvare min kæreste og det at forsvare statens grænser er en og samme ting, men det passer ikke,” siger Ole Nymoen, som er erklæret socialist, men ligner en modebevidst yuppie.

“Staten tvinger mennesker, som ikke har problemer med hinanden, til at skyde på hinanden - uanset om de vil det eller ej. Staten hævder, at den gør det for at beskytte sine borgere, men egentlig kæmper den blot for sin egen suverænitet. Staten spørger aldrig: Kan jeg forhindre død og ødelæggelse, hvis jeg opgiver suverænitet?”, siger han.

Et hjem i bøger og bønner Ole Nymoen sætter ikke sit liv på spil ved at tale sit lands politik imod. Det gør derimod de unge russiske røster på bogmessens scene Café Europa. Trods den hyggelige stemning og den fredelige summen af titusinder af stemmer i de gigantiske glashaller løber Ruslands krig i Ukraine og trusler mod Europa som en dyster tråd gennem mange af bogmessens foredrag. Den 43-årige journalist og forfatter Sergej Lebedev fra Moskva er redaktør for den nye antologi “Nein! Stimmen aus Russland gegen den Krieg” (Nej! Stemmer fra Rusland mod krigen). Hans syv bøger om blandt andet stalinismens forbrydelser og deres betydning for det moderne Rusland er oversat til 22 sprog.

“Siden invasionen har Rusland udformet love, som skal hindre folk i at kalde denne krig for en krig. De ønsker lydighed og tavshed, men vi vil ikke være tavse, og vi vil ikke indordne os,” siger Sergej Lebedev.

“Mange af vores russiske kolleger er tavse, og denne tavshed er ofte meget skammelig. Det er et træk i russisk kultur at være modstandsdygtig uden at gøre modstand. Men vi vil vise et tegn på modstand gennem kunsten,” siger forfatteren, som lever i eksil i Potsdam ved Berlin.

Ved hans side sidder den 26-årige jødisk-russiske digter og aktivist, Alla Gutnikova, som har bidraget til antologien. I 2021 blev hun arresteret i Moskva, og hendes afsluttende tale i retten, et politisk manifest om frihed, er siden oversat til 11 sprog. Alla Gutnikova, en spinkel kvinde med store, triste øjne, tilbragte et år i husarrest i Rusland, hvorefter det lykkedes hende at flygte. Hele hendes familie bor i Rusland, men vender hun tilbage, vil hun blive fængslet. Hun har dog stadig et hjem, fortæller hun.

“Rusland er ikke længere mit hjem efter alt det, landet har gjort mod mig og mod verden. Men jeg er så heldig at have et hjem, som ikke er fysisk. Jeg er jødisk, og mit hjem findes i bøger, i ord og i bønner. I alle byer og lande, jeg besøger, går jeg i synagogen, og sangene og bønnerne er de samme som derhjemme. Efter denne bogmesse tager jeg til Berlin for at deltage i den jiddische festival, og den vil for en stund være mit hjem,” siger Alla Gutnikova, som lever i eksil i London.

Ruslands imperiale krig har kontamineret det russiske sprog, som i dag er et sprog fyldt med døde, dræbende og løgnagtige ord, betoner Sergej Lebedev. Han vil fortsat skrive på russisk - som en form for modstand.

“Men vi bør forstå, at det russiske sprog i århundreder er blevet brugt til at undertrykke Ukraine og det ukrainske sprog. Vores sprog indeholder en optegnelse af vold, som aldrig er blevet anerkendt, og som gør vores sprog ambivalent. At reflektere over dette, mens man skriver, er den opgave, som jeg og mange russere står overfor,” siger han.

Alla Gutnikova slår et lille håb an med et digt om hendes arrest i Moskva i 2021, “En kort historie, som kan få folk til at græde”.

“Hver gang jeg reciterer digtet, fortæller jeg, at det er et dokumentarisk digt, for ellers vil ingen tro, at det virkelig skete for mig,” siger hun og læser op:

“Da de tog mig med til afhøring efter razziaen i en hvid varevogn uden kendemærker, vendte en af vagterne forsigtigt sin telefon mod mig og skrev: Rusland vil blive frit.”

Bøger som barrikade mod bomber  Litteratur kan tjene som forsvar mod krig og undertrykkelse i mere end én forstand, fortæller den 62-årige ukrainske filosof og forfatter Konstantin Sigow fra bogmessens ukrainske stand. Han har skrevet bogen “Für Deine und meine Freiheit: Weckrufe aus Kyjiw” (For din og min frihed: Opråb fra Kyiv). Med Ruslands invasion den 24. februar 2022 blev vinduet i ethvert ukrainsk hjem det farligste sted at opholde sig. Ligesom sine naboer og millioner af ukrainere klæbede han på krigens første dag sine vinduer til.

“Derefter barrikaderede jeg alle vindueskarme med bøger. Mine samlede udgaver af Goethe, Kant, Thomas Mann og andre skriveglade europæere egnede sig glimrende til dette formål. Pludselig lærte jeg at værdsætte mit arbejde som forlægger og kvaliteten af vores klassikere fra et uventet perspektiv. Selv ordbøger fik igen en fremtrædende plads. Jeg tvang mig selv til ikke at genåbne alle mine bøger, som var flossede af mine notater. I stedet bar jeg dem som mursten fra hylderne og ind i vinduesåbningerne,” siger han.

Under krigen ændrer hverdagsting deres betydning, og en bog kan bibringe et menneske en følelse af værdighed, siger Konstantin Sigow.

“I brugte måske en kaffeske, da I drak jeres kaffe til morgen. Se, hvilken forbindelse der er mellem en ske og et menneskes værdighed,” siger han til tilhørerne.

“I fangenskab får du suppe i en skål, men du får måske ikke en ske. Du vil gerne have en ske, så du kan føle dig som et menneske. Jeg taler ikke om oplevelser fra en fjern fortid, men om oplevelser i Ukraine her og nu. En bog er imidlertid meget vigtigere end en ske. Når vi besøger folk i den østlige del af Ukraine, beder de om to ting, og det er medicin og bøger. Når der ikke er elektricitet eller internet, er en bog det eneste, der kan få dem til at føle sig som mennesker og støtte dem psykisk og hjælpe dem igennem,” siger han.

Med bøger om krigen forsøger ukrainere at dele deres erfaring med europæerne, og “hvis det lykkes os at gøre denne erfaring til noget fælles, vil vi vinde og leve i frihed og værdighed”, slutter filosoffen.

Et glimt af håb anes også i den 73-årige Herfried Münklers foredrag. Som en af Tysklands førende politologer har han netop udgivet bogen “Macht im Umbruch. Deutschlands Rolle in Europa und die Herausforderungen des 21. Jahrhunderts” (Magt i forandring. Tysklands rolle i Europa og udfordringerne i det 21. århundrede). USA’s Trump har ganske vist vendt sig fra Europa, mens Ruslands Putin fører hybridkrig mod kontinentet, og “i min levetid vender vi ikke tilbage til en situation, hvor den internationale lov bliver håndhævet”, siger Münkler, men tilføjer: “Kriser er også muligheder.”

Putin og Trump kan uventet have styrket Europa ved i lyntempo at tvinge europæerne til selvstændig handlekraft.

“Enten gør vi det rigtige, eller også gør vi det ikke, og så er det vores egen skyld,” siger han om Europas evne til at forsvare sig selv og bliver mødt med “ja!” fra publikum.

Børn er de bedste opdragere I den anden ende af messen taler Forbundsdagens længst siddende medlem, den 77-årige østtysker Gregor Gysi fra venstrefløjspartiet Die Linke, om Tysklands politiske polarisering og fraværet af tysk enhed 35 år efter Berlinmurens fald. Men trods de dystre udsigter opfordrer han de mange unge tilhørere til at fastholde livsgnisten og sætte nyt liv i verden.

“Man skal altid have modet til at leve, og jeg ved, at I ikke længere er sikre på, om jeres børn vil få et lige så godt liv som jer, men få alligevel børn, der findes ikke noget mere udmattende og noget skønnere,” siger gysi, som er far til tre.

“Man bliver opdraget tre gange i sit liv, først af sine forældre, det kender I, og det er sådan lidt ‘nå ja’, derefter af sin partner, og det er temmelig anstrengende, og til sidst af sine egne børn, og det er det allermest anstrengende, men det er det hele værd,” siger han.


Nr. 465 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 17:46:00

Sverige løfter sløret for rekordstor militær støttepakke til Ukraine Tryk Her

Nr. 464 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 17:33:31

Asiatiske kæmper varsler fælles svar på Trumps told Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kina, Japan og Sydkorea vil komme med et fælles svar på forhøjede toldsatser fra USA.

Det meddeler de tre lande mandag ifølge en konto på det sociale medie Weibo, der er knyttet til den statslige kinesiske tv-station CCTV.

Meldingen kommer, efter at de tre lande søndag holdt deres første økonomiske dialog i fem år.

Formålet med søndagens møde er at fremme den regionale handel, mens de asiatiske eksportgiganter forbereder sig på de forhøjede amerikanske toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, har varslet.

Alle tre asiatiske lande er enige om at øge samarbejdet og dialogen om eksport, står der i opslaget fra CCTV.

Japan og Sydkorea ønsker at importere råmaterialer til halvledere fra Kina.

Kina er også interesseret i at købe chipprodukter fra Japan og Sydkorea, fremgår det.

De tre landes handelsministre er desuden blevet enige om at "arbejde tæt sammen om omfattende forhandlinger på højt niveau" om en frihandelsaftale mellem landene.

Det fremgår af en udtalelse efter søndagens møde.

Onsdag er det ventet, at præsident Trump vil meddele, præcis hvilke toldsatser han vil indføre på varer fra andre lande.

Trump betegner det som USA's "befrielsesdag", selv om de fleste økonomer mener, at en toldkrig kun vil skade USA's økonomi.

Den store usikkerhed har i de seneste uger endt det amerikanske aktiemarked markant ned.

De store fald blev kun forstærket af, at Trump i løbet af weekenden sagde, at hans told vil ramme "alle lande".

Både Kina, Japan og Sydkorea er vigtige handelspartnere for USA.

Kina og Canada er blandt de lande, der allerede har varslet et modsvar på Trumps forhøjede toldsatser. EU har meddelt, at europæiske tiltag vil træde i kraft i midten af april.

/ritzau/Reuters


Nr. 463 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 17:31:00

Ny nedtur til de danske aktier - laveste niveau siden 2023 Tryk Her

Nr. 462 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 17:30:00

Ingen togdrift mellem Struer og Thisted Tryk Her

Nr. 461 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 17:30:00

Grønland – amerikansk annektering eller forstærket rigsfællesskab? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Grønland er under et voldsomt pres fra USA, som ønsker at overtage landets suverænitet. Det er uset mellem allierede og et brud på alle normer, som siden Anden Verdenskrig har hersket mellem vestlige lande.

Hvis præmissen fra dansk side er, at det gælder om at modstå og imødegå presset, indtil præsident Trump taber midtvejsvalget om to år og derefter går ind i en mere passiv rolle som præsident, er spørgsmålet: Hvad bør der så gøres i mellemtiden?

En effekt af det amerikanske pres på Grønland har allerede kunnet iagttages i det grønlandske politiske liv. De grønlandske politikere har dannet en bred samlingsregering bestående af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut. Partiet Naleraq med cirka en fjerdedel af stemmerne er derimod ude. Sidstnævnte parti er den eneste fortaler for en hurtig selvstændighed. Samtidig har visse af Naleraqs politikere haft kontakter til Trump-administrationen og i hvert fald til at begynde med været flatterede over den amerikanske interesse. Demokraatit, Inuit Ataqatigiit og Siumut er i princippet også for selvstændighed, men der skal gå lang tid. Atassut er decideret imod selvstændighed og i stedet for et fortsat rigsfællesskab med Danmark.

Signalet med samlingsregeringen er ligesom tilsvarende fænomen under den tyske besættelse af Danmark ikke til at misforstå. Man ønsker at sige til Trump-administrationen, at de amerikanske intimideringer mødes af en bred grønlandsk afvisning. Den afvisning har både den tidligere landsstyreformand, Múte B. Egede, og den nuværende, Jens-Frederik Nielsen, allerede klart udtalt. Men nu sættes der også mandater bag deres afvisning.

På den måde har de grønlandske politikere leveret i forhold til at modstå det magtpolitiske pres fra USA. Nu er det så spørgsmålet, hvad den danske regering kan og vil levere som et ordentligt modsvar. Foreløbig har den sikret sig opbakning fra EU og de europæiske allierede til en afvisning af de amerikanske forsøg på at overtage Grønland på tværs af den grønlandske befolknings ønsker. Det er sket både via bilaterale møder mellem den danske statsminister og diverse europæiske ledere og på møder i EU-regi.

Den verbale støtte fra de europæiske samarbejdspartnere er både nødvendig og nyttig, men den løser ikke problemet med den stærke amerikanske kritik af, at den danske regering i årevis har forsømt at varetage sikkerheden og dermed suveræniteten i Grønland.

I januar blev regeringen og partierne bag forsvarsforliget i Folketinget derfor enige om – i samarbejde med det færøske landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut – at indsætte tre nye arktiske skibe, yderligere langtrækkende droner med avanceret billedindhentningskapacitet og styrkelse af satellitkapacitet. Samtidig er man også enige om, at den sikkerhedspolitiske situation kræver yderligere initiativer, og at der derfor indgås en ny delaftale om Arktis senere i 2025.

Den amerikanske opfattelse af det danske svar er imidlertid sandsynligvis "nåh". Det er "nåh", fordi det ligner en blank indrømmelse af, at de amerikanske kritikere har ret. Og samtidig er det jo ikke, fordi den danske regering ikke i de senere år har ofret mange ekstra midler på sikkerhed. Man har haft pengene hele vejen. De er blot gået til at opjustere sikkerheden for Ukraine og ikke for Kongeriget Danmark.

Det amerikanske svar er sandsynligvis også "nåh", fordi man har hørt på den danske regerings løfter om at opjustere sikkerheden i Grønland utallige gange før. Danmark har tidligere lovet USA, at man ville vedligeholde Kangerlussuaq-landingsbanen. Det er ikke sket. I 2021 blev regeringen og en række partier enige om at øge sikkerheden i Arktis med nye militære indkøb. Fire år senere er centrale dele af planen ikke indfriet. Allerede for 18 år siden gjorde eksperter i forsvaret det klart, at krigsskibene beregnet for Arktis skulle udskiftes efter 2020. Alligevel blev der ikke i næsten to årtier afsat én krone til nybyggeri.

Sandsynligvis leveres der i højere grad denne gang, selvom det vil tage en rum tid, før det kan ses i praksis. Men det er tankevækkende for alle og sikkert også for Trump-administrationen, at der først sker noget med sikringen af landet, når et andet land helt åbent truer med at overtage 97 procent af Kongeriget Danmark.

Ud over det alvorlige sikkerhedspolitiske reparationsarbejde er det sandsynligvis også nødvendigt med et mere bredt politisk oprustnings- og reparationsarbejde i rigsfællesskabet, hvis præmissen er at imødegå det amerikanske pres. Hidtil har samarbejdet heri været præget af, hvad der set fra et grønlandsk og færøsk synspunkt er kendetegnet af ensidig dansk dominans. Det kunne næsten ligne småstaten Danmarks forsøg på at kompensere for egen lidenhed ved i det mindste at kunne spille storebror i rigsfællesskabet.

Selvom det kan være statspsykologisk forståeligt, er det yderst uhensigtsmæssigt set fra den vinkel, som drejer sig om holdbarheden af rigsfællesskabet. Skal fællesskabet her være et fællesskab, kræver det gensidig respekt, interesse, hjælp og hensyntagen. De sidste ting har det ofte skortet på ifølge mange på Færøerne og i Grønland.

En fremtidig gensidig respekt indebærer, at der fra den danske regerings side aldrig tages stilling til og forhandles emner, som berører Grønland og Færøerne, uden at regeringerne i de to lande er direkte inddraget. På den måde kan man blandt andet undgå, at den danske statsminister alene holder møde med en tysk forbundskansler om de amerikanske trusler mod Grønland, uden at den grønlandske landsstyreformand er med.

Den manglende interesse for de andre dele af rigsfællesskabet er især et dansk problem. På Færøerne og i Grønland taler mange dansk, mange kender til dansk historie fra skoletiden, man er nogenlunde hjemme i det danske politiske system og følger med i den løbende debat i København. Det samme kan ikke siges at gøre sig gældende den anden vej. Mange i Danmark bliver tomme i blikket, hvis de udspørges om endda helt simple forhold angående Færøerne og Grønland. Der er i den grad behov for en vidensmæssig oprustning angående Færøerne og Grønland. Der er i virkeligheden behov for en besyngelse af det unikke samarbejde mellem tre lande og tre folk, som hver især har meget at byde på kulturelt, menneskeligt, politisk og økonomisk.

Danmark er på mange måder generøs i international sammenhæng. Vi har en meget omfattende udviklingsbistand på årligt knap 20 milliarder kroner, og vi er med 55 milliarder kroner til Ukraine siden den russiske angrebskrig mod landet et af de lande, som yder allermest i forhold til vores størrelse. Men den generøse giver omdannes i en færøsk og grønlandsk optik til tider til en gnier, når det drejer sig om rigsfællesskabet. Igen og igen tudes den danske befolknings ører fulde med, hvor mange penge der ydes i bloktilskud til Færøerne (selvom tilskuddet efterhånden er minimalt) og til Grønland (hvor det stadig er betydeligt).

Det kan set med rigsfællesskabsbriller se mærkeligt ud, at hver femkrone skal vendes, når det drejer sig om hjælp til Grønland, mens milliarderne ruller lystigt ud af statskassen, når vi er uden for rigsfællesskabets grænser. På trods af vores dybe og århundredlange forbindelser til Færøerne og Grønland, og som vi oven i købet ofte er beslægtede med.

En del taler også for, at rigsfællesskabet bør afløses af et andet ord, som signalerer en ny form for samarbejde præget af interesse, gensidig respekt og indbyrdes hjælp. Akkurat som da man i EU omdøbte "fællesmarkedet" til "det indre marked" for at tydeliggøre, at noget nyt, bedre og anderledes var på vej. Nogen har foreslået begrebet "union" med understregning af, at det er en union mellem tre ligestillede lande.

Under alle omstændigheder er det på høje tid, at der sker en både forsvarsmæssig, kulturel og vidensmæssig oprustning af samarbejdet mellem Grønland, Færøerne og Danmark baseret på gensidig respekt mellem alle parter. Hellere i dag end i morgen.

I klummen "Demokratisk set" vil Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, hver måned sætte fokus på de store linjer og perspektiverne i dansk politik.


Nr. 460 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 17:10:37

Verdenskendt topøkonom drager opsigtsvækkende konklusion om Trumps plan Tryk Her
Verdenskendt topøkonom drager opsigtsvækkende konklusion om Trumps planHan vandt Nobelprisen i økono...
Nr. 459 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 17:10:31

Novo Nordisk-aktien falder for niende dag i træk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk forlænger mandag eftermiddag aktienedturen ved at falde for niende børsdag i træk.

Det er en realitet, efter at fondsbørsen lukkede for handel klokken 17.

Siden Novo-aktien toppede i juni sidste år, er værdien af den blevet mere end halveret, og man skal nu to år tilbage for at finde et lignende niveau.

Selskabet er dermed også en del af forklaringen på, at C25-indekset, som består af de 25 mest omsatte danske aktier, er faldet til sit laveste niveau siden november 2023.

Samtlige aktier i indekset, der også tæller selskaber som Mærsk, Vestas, Ørsted og Danske Bank, er mandag i rødt, hvilket har resulteret i en samlet nedtur på 2,2 procent.

Investorernes reaktion er et direkte resultat af de toldtrusler, der de seneste måneder er kommet fra USA's præsident, Donald Trump. Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

- Aktierne reagerer utroligt negativt i øjeblikket, som følge af den gengældelsestold Trump har annonceret vil komme fra 2. april, siger han.

- Det er noget, der sender forstyrrelser ind på markedet, fordi man ikke ved, hvordan den her told kommer til at påvirke virksomhederne.

C25-indekset toppede i september sidste år, men er siden gået baglæns med knap 18 procent.

Jacob Pedersen forventer at blive klogere på de konkrete toldtrusler fra USA, når Donald Trump forventeligt præsenterer en mere konkret plan på onsdag.

- Det kan enten skabe endnu mere nervøsitet eller det modsatte. Men det vigtigste er, at vi får noget klarhed, så virksomhederne ved, hvad det er for nogle spilleregler, de skal spille efter i den næste periode.

- Indtil vi har det, er der en risiko for, at investorerne bliver ved med agere nervøst, siger han.

På forhånd har Trump varslet, at EU rammes af en told på 25 procent på biler, der eksporteres til USA, samt på stål og aluminium.

Samtidig har han indikeret, at EU kan rammes med en generel forhøjelse af told på alle varer.

/ritzau/


Nr. 458 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 17:04:32

C25 i tungt kurstab: Her er aktierne, der dykkede mest Tryk Her
C25 i tungt kurstab: Her er aktierne, der dykkede mestFrygt for en eskalerende handelskrig udløser m...
Nr. 457 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 17:00:00

Gymnasie kvitter snus med helt fyldte kurser Tryk Her
På et nordjysk gymnasium vil eleverne tilsyneladende gerne slippe af med nikotintrangen.
Nr. 456 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:49:19

Uenighed i Grønlands kommende regering om Mette Frederiksens besøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), som bliver ny regeringsleder i Grønland, skriver på Facebook, at han ser frem til Mette Frederiksens besøg i denne uge.

Meldingen kommer, kort efter at Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), heftigt kritiserer, at den danske statsminister i denne uge gæster Grønland.

Hun mener, at besøget fra den danske statsminister bør vente, til et nyt parlament i Grønland officielt er dannet.

Dermed er der hurtigt kommet uenighed i den kommende regering i Grønland.

Jens-Frederik Nielsen skriver på Facebook, at han ser meget frem til at få besøg af Mette Frederiksen (S).

- Danmark er vores tætteste samarbejdspartner, og det er naturligt at vi mødes så hurtigt som muligt.

- Jeg har overfor statsministeren ønsket, at de planlagte aftaler afholdes, skriver han blandt andet.

Han gør det meget klart, at kritikken fra Motzfeldt må stå for hendes regning. Det er ikke en officiel linje fra Grønlands kommende regering, som kaldes Naalakkersuisut.

- Som kommende formand for Naalakkersuisut ser jeg frem til konstruktiv dialog om vores fremtidig samarbejde. Jeg skal samtidig understrege, at de udtalelser, der er fremkommet om det forestående besøg ikke er et udtryk for mit kommende Naalakkersuisuts holdning, skriver han.

Den nyvalgte regering består af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut. Den blev dannet fredag i sidste uge, men den nye regering mangler at blive godkendt officielt af i det grønlandske parlamentet, som kaldes Inatsisartut.

De fire partier valgte at danne en bred regering med henvisning til den udenlandske interesse for landet, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt, at USA vil overtage Grønland.

I lørdags, altså dagen efter nyheden om regeringsdannelsen i Grønland, meddelte Statsministeriet, at Mette Frederiksen gæster Grønland onsdag til fredag i denne uge.

Men det er altså for tidligt, mener Motzfeldt.

- En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu.

- Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, siger Motzfeldt til Ritzau.

/ritzau/


Nr. 455 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:46:39

Le Pen i 29 punkter: Attentat, dramatisk skilsmisse og politisk stjernestatus Tryk Her
Le Pen i 29 punkter: Attentat, dramatisk skilsmisse og politisk stjernestatus1: Navnet er Marion Ann...
Nr. 454 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:44:00

I Litauen er tre af fire savnede amerikanske soldater fundet døde Tryk Her

Nr. 453 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:39:47

Tre savnede amerikanske soldater er fundet døde i Litauen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tre af de fire amerikanske soldater, der i sidste uge blev meldt savnet i Litauen, er fundet døde.

Det bekræfter USA's hær og Litauens præsident mandag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Eftersøgningen efter den fjerde soldat fortsætter.

De fire soldater blev væk under en militærøvelse i Litauen i sidste uge.

Det litauiske forsvar modtog en anmeldelse om soldaternes forsvinden tirsdag omkring klokken 16.45.

Derudover var et bæltekøretøj også blevet væk. Det blev fundet i en sump, kort efter at soldaterne var meldt savnet.

De tre lig, der er fundet mandag, blev fundet i det samme område.

Ifølge USA's ambassade i Litauen blev soldaterne væk i et militært træningsområde omkring Pabrade i den østlige del af landet tæt på grænsen til Belarus.

Flere end 1000 amerikanske soldater er på skift udstationeret i Litauen.

/ritzau/


Nr. 452 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:38:00

En million gamle DR-udsendelser er nu tilgængelige for alle Tryk Her

Nr. 451 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:30:35

Om en uge mødes Grønlands nye parlament til konstituerende samling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det grønlandske parlamentsmedlem Hans Enoksen (Naleraq) siger til det grønlandske medie Sermitsiaq, at det netop nyvalgte parlament, som kaldes Inatsisartut, indkaldes til konstituerende samling 7. april.

Enoksen er alderspræsident i Inatsisartut.

- Befolkningen venter, og det kan ikke gå hurtigt nok med, at Inatsisartut og det kommende Naalakkersuisut kommer i arbejdstøjet, siger han til Sermitsiaq.

Naalakkersuisut er den grønlandske regering.

Meldingen kommer, kort efter at Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, heftigt kritiserer, at den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), i denne uge gæster Grønland.

Motzfeldt mener godt nok, at det er vigtigt for Mette Frederiksen at besøge Grønland "hurtigst muligt", efter at den nye regering i Grønland blev præsenteret officielt fredag i sidste uge.

Men ifølge Motzfeldt går det for hurtigt. Hun mener ikke, at det er "passende", at den danske statsminister besøger Grønland onsdag til fredag, altså dermed før regeringen i Grønland officielt er dannet.

- En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu.

- Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, siger Vivian Motzfeldt til Ritzau.

Enoksen siger, at det ikke er muligt at fremskynde den konstituerende samling. Det er af praktiske årsager. De nyvalgte medlemmer af parlamentet kommer nemlig fra nær og fjern i Grønland, og det kan være svært at komme til Nuuk i en fart.

- De trafikale forhold er udfordrende, og vi må drage hensyn til, at alle de nye medlemmer af Inatsisartut kan nå frem til det første møde i denne valgperiode, siger han.

Grønland har de seneste måneder været meget i fokus. Også internationalt. Fordi USA's præsident, Donald Trump, flere gange har udtrykt sin store interesse i at overtage Grønland.

/ritzau/


Nr. 450 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:30:00

Analyse: Tør selv en “skidesur” Trump udfordre oliemarkedet? Tryk Her
Analyse: Tør selv en “skidesur” Trump udfordre oliemarkedet?Præsident Donald Trump er så “skidesur”...
Nr. 449 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:16:31

Kongeparret modtaget af Macron ved militærceremoni Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kongeparret har mandag eftermiddag med to officielle velkomstceremonier i hjertet af Frankrigs hovedstad, Paris, påbegyndt parrets tre dage lange statsbesøg.

Med pomp og pragt modtog den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron kong Frederik og dronning Mary ved Hôtel des Invalides med en militærceremoni.

Ved ankomsten lød den danske og franske nationalsang ud over gården ved Hôtel des Invalides, der rummer museer og monumenter, der alle relaterer sig til Frankrigs militærhistorie.

Flankeret af heste fra den franske republikanske garde tog kongeparret videre til næste officielle velkomstceremoni, som foregik på det franske præsidentpalads, Élysée, hvor det franske præsidentpar endnu en gang bød parret velkommen.

Foruden den pomp og pragt, der ofte følger med et kongeligt statsbesøg, har turen fokus på forsvar, energi og sundhed.

Det gør sig blandt andet gældende, når dronning Mary skal besøge et hospital, kong Frederik skal besøge en forsvarsvirksomhed, og parret sammen skal sejle i en elektrisk båd på Seinen.

Det store opbud af danske virksomheder med på turen er et af de største, og bevidner en stor interesse fra dansk erhvervsliv for samarbejde med Frankrig.

Sådan lyder det fra den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, der er med i Frankrig. Han understreger, at besøget ligger på et væsentligt tidspunkt for Danmark og Frankrig.

- Det er vigtigt at sætte alle sejl til for at skabe et stærkere Europa i disse tider, og det er virkelig positivt, at både kongehuset, regeringen og så stor en del af dansk erhvervsliv viser så stort engagement, lyder det fra ham i en skriftlig kommentar.

Statsbesøgets anden dag, tirsdag, byder også på et fransk-dansk økonomisk forum i Paris' gamle børs Palais Brongniart. Her vil kongen officielt åbne forummet.

Det gennemgående tema for konferencen er europæisk samarbejde for en modstandsdygtig fremtid.

Mandagens program afsluttes med en gallamiddag på Élysée-palæet.

/ritzau/


Nr. 448 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:14:00

Statsbesøg: Kong Frederik og præsident Macron vil gøre Europa mere modstandsdygtigt Tryk Her
Paris er klar til dansk statsbesøg i skyggen af et geopolitisk drama om en ny verdensorden.
Nr. 447 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:00:00

Naturen har det bedre. Det har bragt denne fugl tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tranen er en forårsbebuder. Den er (stadig) kendt for at være sjælden, og derfor er den et syn, der vækker begejstring hos mange. Den er et meget synligt resultat af genskabt natur, hvor naturen før var ødelagt.

Og i fremtiden kommer der mere af det hele, mener DOF BirdLife (Dansk Ornitologisk Forening). Biolog Knud Flensted siger:

"Når vi med den grønne trepart får mere natur, får vi også flere traner. Jeg anser en fordobling af ynglepar til omkring 2000 ynglepar for absolut realistisk."

Tranens historie i Danmark er både trist og opløftende. Allerede i 1850 blev tranen udryddet som ynglefugl i Danmark: "De blev simpelthen skudt i stort omfang," siger Knud Flensted.

Cirka 100 år efter vendte fuglen tilbage, og de seneste 30-40 år er den blandt de fugle, hvor fremgangen har været størst. 700-900 tranepar skønnes at yngle i Danmark om året. Årsagen er især EU's fuglebeskyttelsesdirektiv, der trådte i kraft i 1981.

"Dengang var der to-tre par traner, der byggede rede i Danmark," anskueliggør Knud Flensted.

Beskyttelse mod jagt gjorde i øvrigt tranen mere tillidsfuld, så den overhovedet tør opholde sig på steder, hvor der er mennesker i nærheden.

Set i forhold til Danmarks nabolande er bestanden af traner dog mindre imponerende. I Sverige var der ifølge DOF Birdlife i 2010 cirka 30.000 ynglepar og i Tyskland over 10.000 par i 2017. I dag er der endnu flere.

"Den danske bestand er langt mindre, også når man tager højde for, at de to andre lande er betydeligt større end Danmark. En meget større andel af Sverige og Tysklands arealer er natur, men det kan vi i Danmark rette lidt op på med den grønne trepart," siger Knud Flensted.

I november 2024 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om en politisk aftale om den grønne trepart. Ifølge den skal 140.000 hektar lavbundsjorde omlægges fra landbrug til natur. Traner lever i yngletiden blandt andet af smådyr, padder, småfisk og bær, som de finder på klitheder, i moser og på sumpede enge. Flere vådområder gavner dermed de ynglende traner. Uden for yngletiden lever traner – paradoksalt nok – i høj grad af levninger fra landbruget som korn, majs og kartofler.

Og faktisk er der kommet flere overvintrende traner i Danmark på grund af et varmere klima. I Vadehavet har flokke på flere hundrede traner overvintret denne vinter. Andre nøjes med at flyve til Falster, Bornholm og Nordtyskland, hvor de ellers har haft for vane at flyve til Frankrig og Spanien.

"Så længe der er frostfrit, så klarer de sig hæderligt," forklarer Knud Flensted.

Tranen er meget stor, op til 125 centimeter høj, og dermed højere end en stork. I hele verden skønnes der at være cirka 400.000 traner i alt.


Nr. 446 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:00:00

Den politiske dødsdom over Marine Le Pen åbner for en uforudsigelig fremtid for det franske samfund Tryk Her

Tryk for at læse mere

Marine Le Pen havde forladt retssalen, allerede inden retspræsidenten efter flere timer nåede frem til den del af domsafsigelsen, der nu sætter en stopper for hendes politiske karriere. 

Dommerne havde "magten til at bestemme over hendes politiske liv og død", som hun selv sagde forud for dommen. Og det var en politisk dødsdom, som mandag middag blev afsagt over lederen af Frankrigs næststørste parti, National Samling, og hidtil favorit i meningsmålingerne til at vinde præsidentvalget i 2027. Som led i dommen for misbrug af EU-midler fratages hun muligheden for at indtage offentlige embeder de næste fem år. 

Det er, i overført betydning, et Big Bang – en kæmpeeksplosion – i det franske demokrati.  Og reaktionerne har været skarpe.

"Det er ikke dommerne, der skal bestemme, hvem vælgerne må stemme på," lyder det eksempelvis fra Marine Le Pens rival på den yderste højrefløj ved forrige præsidentvalg, Eric Zemmour.

Den franske regering har ikke reageret på dommen, men allerede inden afsigelsen skrev justitsminister Gérald Darmanin på X, at "hvis man vil bekæmpe Marine Le Pen, skal det ske i valgurnerne. En domstol kan ikke dømme hende politisk. Man skal ikke øge svælget mellem eliten og det store flertal af borgere”. 

Marine Le Pen er konkret kendt skyldig i at have misbrugt 33 millioner kroner i EU-tilskud til partiets EU-parlamentarikere mellem 2004-2016 i strid med de europæiske regler. Ud over forbuddet mod at indtage offentlige embeder de næste fem år er Le Pen blevet idømt to års ubetinget fængsel, som kan afsones med fodlænke, og yderligere to års betinget. Samtidig skal hun betale en bøde på 100.000 euro svarende til 746.113 kroner.

Retsmøderne har uden nævneværdig tvivl afdækket det, som de offentlige anklagere betegnede som "et systematisk misbrug af offentlige midler i strid med demokratiets spilleregler i den hensigt at malke Europa-Parlamentet".

Men det er dommens omfang, som har udløst et Big Bang i fransk politik. Ikke alene mister Marine Le Pen sin valgbarhed. Straffen træder i kraft med umiddelbar virkning, og den gælder også, selvom Marine Le Pen vælger at appellere dommen. 

Og det har været det springende punkt, siden de offentlige anklageres krav til strafudmålingen blev kendt i november sidste år. I tilfælde af en appel med opsættende virkning ville valget blive afviklet, inden en ny retssag kan berammes, og Marine Le Pen kunne i givet fald både stille op og eventuelt blive Frankrigs næste præsident, som ikke kan stilles for en almindelig domstol i sin regeringsperiode. 

Den kattelem har dommerne lukket. Og det er en politisk motiveret beslutning, lyder kritikken fra blandt andre National Samlings næstformand, Louis Alliot.

"Dommerne skal tage hensyn til de individuelle omstændigheder og den konkrete sammenhæng. Gør de ikke det, er det en politisk dom," siger han ifølge tv-stationen TF1. 

Andre, som medlem af parlamentet for De Grønne, Alexis Corbière, siger omvendt, at "alle er lige for loven. Marine Le Pen skal behandles som enhver anden uden særlig hensyntagen". 

Det er netop disse to forskellige opfattelser af retsfølelsen og af retsstatens natur, dommerne har skullet afveje. Sagen rejser "et retsfilosofisk dilemma", som flere jurister har påpeget i de franske medier.

Dommen er i overensstemmelse med retspraksis og et lovkrav om automatisk frakendelse af valgbarheden som led i kampen mod korruption.

Men dommerne kunne have valgt ikke at kræve dommen uden øjeblikkelig iværksættelse. Eller de kunne have begrænset denne ophævelse af valgbarheden til en periode, der ikke forhindrede Marine Le Pen i at stille op. Spørgsmålet er, om dommerne har gjort ret i at behandle Marine Le Pen som alle andre. Eller om de skulle have taget hensyn til hendes status som præsidentfavorit.  

Dette spørgsmål vil nu splitte Frankrig og yderligere polarisere det franske samfund, men også bære ved til den kritik af retsvæsenet, som breder sig i Europa og underminerer retsstaten. Det franske eksempel åbner også en breche i Europas værdimæssige rustning som forsvarer for retsstat og demokrati, og sagen har ikke undgået opmærksomhed i Rusland, hvor regeringstalsmand Dmitrij Peskov har kaldt den for et bevis for, at "flere og flere europæiske lande bryder de demokratiske spilleregler". 

29-årige Jordan Bardella bliver nu præsidentkandidat for National Samling
29-årige Jordan Bardella bliver nu præsidentkandidat for National Samling Foto: Dimitar Dilkoff/AFP/Ritzau Scanpix

National Samlings 29-årige formand, Jordan Bardella, vil nu erstatte Marine Le Pen som præsidentkandidat. 

Partiets vælgere vil formentlig bakke op om den populære Bardella, selvom der internt i partiet er uenighed om, hvorvidt han har erfaring nok til at udfylde rollen. Men hvordan han konkret vil klare sig mod mere erfarne kandidater i en valgkamp er uvist. Under alle omstændigheder er kortene til Frankrigs politiske fremtid delt ud på en ny og uforudsigelig måde.


Nr. 445 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 16:00:00

100 år er ingen alder, når man har DR's indflydelse på danskerne. Nu skal den bare bruges klogere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Almindelig høflighed byder, at man siger tillykke til en, der fylder rundt. Især når der er tale om en 100-årig.

Og at Danmarks Radio fylder 100, er i den grad værd at markere. Hvis ikke DR fandtes, ville det danske samfund formentlig være nødt til at opfinde en statslig medievirksomhed til at udføre en række public service-opgaver. Dem, som DR med større eller mindre held har stået for både i monopoltiden, der varede fra 1925 til 1988, og i den menneskealder, der er gået sidenhen, med konkurrence fra den anden statslige medieaktør, TV 2.

Men det er en 100-årig med påtrængende behov for en nyorientering, der tirsdag fejrer sig selv. Belært af såvel DR's historie som af stationens helt friske erfaringer bør den nye generaldirektør, som DR-bestyrelsen ansætter om få uger, tilføre virksomheden nogle helt nye elementer: Ydmyghed. Proportionssans. Og evnen til at lytte til omverdenen.

Når DR folder sig ud i al sin egenmægtighed – som en tåkrummende offentlighed senest var vidne til med "Grønlands hvide guld" om kryolitudvindingen og i mindre grad med "Slave af Danmark" – bliver det tydeligt, at DR fylder meget. Også for meget. Og dét i en grad, så det bliver demokratisk betænkeligt.

For med sin helt enorme markedsføringskraft kan DR total-dominere mediebilledet og næsten foretage social engineering, altså opdrage danskerne til at tro på DR's sandheder, længe før DR har lagt beviserne på bordet. En ny og klog DR-ledelse ville som noget af det første pålægge stationen nogle anstændighedsgrænser for, hvor massivt DR kan promovere sine egne programmer på tværs af alle de platforme, DR råder over.

I dag er problemet med DR egentlig ikke, at DR er venstreorienteret, selvom Kristeligt Dagblads Norstat-analyse lige har vist, at halvdelen af danskerne faktisk mener, at DR hælder mod venstre. Undersøgelsen viser også, at folks tillid til DR ikke lider under denne opfattede bias i programmerne.

DR's problem er i virkeligheden langt mere alvorligt: de fastlåste dagsordener, når mediegiganten fremfører sine (påståede eller reelle) afsløringer, de manglende nuancer (som et årligt skattetilskud på 3,7 milliarder kroner ellers nok skulle give råd til) samt arrogancen, der næsten synes indbygget i DR-systemet over for modsigelser og kritik fra offentligheden.

Denne dominans-adfærd satte tidligere radiodirektør Leif Lønsmann i lørdagens Kristeligt Dagblad ord på med den observation, at det er "en kedelig ensretning", når DR "har givet hele befolkningen de samme kulturelle referencer". Og med en selvindsigt, der ikke er alle tidligere DR-chefer beskåret, sagde han, at "DR vælger måske ikke konsekvent partipolitisk side, men der er i nyhedsformidlingen en tendens til, at nogle synspunkter behandles mere varsomt end andre". Jo tak, den oplevelse kender alle seere og lyttere vist.

Men igen: Dårligdommene skyldes formentlig langt mere konformisme og historieløshed end en bevidst ideologisk hældning. Historieløsheden er eksempelvis tydelig, når det gælder DR's fortsatte påfaldende mangel på interesse for den kristendom, der har præget Danmark i tusinde år og stadig gør det.

Og så er fornyelse ikke DR's stærke side. Til trods for, at der formentlig er tale om en af de mest konsulentforbrugende institutioner i kongeriget. Efter 45 år og talrige mere eller mindre vellykkede forsøg på at producere nye klassikere i den mellemliggende tid, så er det stadig "Matador", DR trækker af stalden, når mediegiganten rigtig skal vise, hvordan den samler danskerne.

Det må kunne gøres bedre.

100 år er ingen alder, når man har DR's indflydelse på danskerne. Nu skal den bare bruges klogere.


Nr. 444 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:55:00

Grønlands udenrigsminister kritiserer Mette Frederiksens planlagte besøg Tryk Her

Nr. 443 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:43:31

Grønlands nye udenrigsminister langer ud efter dansk statsministerbesøg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er vigtigt for statsminister Mette Frederiksen (S) at besøge Grønland "hurtigst muligt", efter at den nye regering blev præsenteret officielt fredag.

Men ifølge Grønlands nyvalgte udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, går det for hurtigt. Hun mener ikke, at det er "passende", at den danske statsminister besøger Grønland onsdag, før regeringen er dannet officielt.

- En statsleder kommer på besøg for at mødes med sin ligepart, og der er ikke en officiel ny regering endnu.

- Det bliver først officielt, når parlamentet samles og godkender det. Det er vi ikke nået til endnu, siger Vivian Motzfeldt til Ritzau.

Verdens opmærksomhed har været rettet mod Grønland, efter at USA har ytret ønske om at overtage verdens største ø. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ikke afvist militær magt.

Derfor gik der ikke lang tid, før regeringen blev dannet fredag, til at Mette Frederiksen dagen efter bekræftede, at hun vil besøge landet.

Socialdemokratiet er søsterparti til regeringspartiet Siumut, hvor formanden er Vivian Motzfeldt, som mener, at besøget sender forkerte signaler. Det skyldes, at den nye regering mangler at blive godkendt af parlamentet, Inatsisartut.

Hvis den grønlandske regering skal optræde konsekvent udadtil, må konklusionen være, at statsministerens besøg først kan finde sted, når parlamentet er blevet indkaldt, mener hun.

Vivian Motzfeldt henviser til, at USA har fået samme besked.

- Det skal være gældende for alle lande. Der har været en rigtig lang periode, hvor vi havde en følelse af, at vi stod helt alene.

- Jeg synes, det er meget klart, at man i respekt for et lands regering selvfølgelig venter på, at det hele er blevet officielt, siger hun.

Fredag besøgte den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, Grønland, hvor han kritiserede Danmarks indsats i forhold til Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Hans besøg blev nedskaleret, da der blev arrangeret store demonstrationer imod besøget, som den daværende grønlandske regering kaldte for mangel for respekt, mens Frederiksen kaldte det et "uacceptabelt pres".

Og det er det danske besøg også ifølge Vivian Motzfeldt. Hun afviser, at Danmark eller den danske statsminister skulle kunne blive fortørnede over beskeden.

- Det er da ikke noget at blive fortørnet over, at man respekterer et land, der ikke har fået en regering på plads endnu. Det samme sagde hun også selv i forhold til USA, så det gælder vel også for hende, siger hun.

Det er uvist, om hun har drøftet det med de andre partier i regeringen, men meldingen stammer kun fra Siumut.

Den nyvalgte regering består af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut. De fire partier valgte at danne en bred regering med henvisning den udenlandske interesse for landet.

Ritzau har rakt ud til statsminister Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen, som blev valgets store vinder og bliver ny regeringsleder.

Det nye parlament bliver indkaldt til en konstituerende samling mandag 7. april, men det er uvist, om den nye regering godkendes ved samme lejlighed.

/ritzau/


Nr. 442 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:33:00

Motorvej åben igen efter uheld før Øresundstunnel Tryk Her

Nr. 441 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:32:55

37-årig østjyde erkender at have sat ild til sommerhus i Gilleleje Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 37-årig maskinarbejder fra Horsens kørte til Gilleleje for at sætte ild til et sommerhus i oktober sidste år.

Det erkender han i Retten i Helsingør mandag, hvor der er første retsmøde i sagen.

Anklagemyndigheden mener, at manden blev instrueret af sin 50-årige storebror, som havde et udestående med ejeren af sommerhuset, der bor i udlandet.

Begge brødre er tiltalt for ildspåsættelse, men storebroren nægter at have haft noget med ildspåsættelsen at gøre.

En person lå og sov inde i sommerhuset og blev derfor udsat for livsfare, da gerningsmanden i ly af mørket i oktober ved hjælp af dieselolie, benzin, bildæk og tekstil satte ild i sommerhusets facade.

Det lykkedes personen i sommerhuset og to andre vidner at slukke ilden.

Sommerhuset var ved at blive bygget. Derfor boede personen i sommerhuset og de to vidner på adressen, hvor de arbejdede som håndværkere.

Den 37-årige østjyde havde forinden lånt brorens Q8-benzinkort til at købe brændstof for.

Han vidste ikke, at der befandt sig håndværkere på adressen, lyder forklaringen.

Han fortæller, at han satte ild til sommerhuset, fordi han, storebroren og deres familier er blevet truet af ejeren af sommerhuset.

- Jeg hører, at han prøver at sende nogle forskellige grupperinger efter os - nogle svenskerbander, fortæller min bror mig, siger den 37-årige.

Ildspåsættelsen skulle sikre, at ejeren ikke kunne få penge for et salg, der kunne bruges til at finansiere tæskeholdene, lyder hans forklaring.

- Jeg bliver bange på min families vegne og for mig selv. Jeg var slet ikke i tvivl om, at der var hold i truslerne, tilføjer han.

Ifølge den 50-åriges forklaring begyndte konflikten mellem ham og ejeren af sommerhuset, da den 50-årige brød samarbejdet.

Han havde angiveligt opdaget, at manden havde snydt ham for et større beløb.

De to mænd havde forinden forsøgt at stable en forretning på benene, hvor de ville hente arbejdskraft fra Vietnam til Polen.

De nåede også at danne motorcykelklubben Blue Dragon, inden den kort tid efter blev opløst.

Den ældste af mændene har tidligere i den lokale presse været sat i forbindelse med rockergruppen Comanches - dog ikke som medlem, men som udlejer af en ejendom til et medlem af gruppen.

På et billede vist i retten ses han posere foran et gult skilt med ordene "Comanches MC Eastcoast. MC – Fællesskab – Sammenhold".

Han nægter at have været en del af rockerklubben Comanches, der tidligere hed Satudarah, men hvis danske del skiftede navn i 2023.

Sagen fortsætter med flere vidneafhøringer torsdag.

/ritzau/


Nr. 440 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:24:00

Marine Le Pen vil anke dom Tryk Her

Nr. 439 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:21:00

En nabo til letbanen i Odense får erstatning - 94 andre er blevet afvist Tryk Her

Nr. 438 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:18:00

Syrisk flygtning optimistisk over overgangsregering: 'Virker, som om de virkelig gerne vil Syrien det bedste' Tryk Her
I weekenden præsenterede den midlertidige syriske præsident sin overgangsregering.
Nr. 437 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:17:00

Vrede på den europæiske højrefløj over Marine Le Pens dom: 'Je suis Marine' Tryk Her
Franskmanden har været en af de meste fremtrædende politikere på den europæiske højrefløjs de sidste mange år.
Nr. 436 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:10:00

Hole-in-one-diplomati: Kan golf bygge bro mellem USA og Europa? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det kom bag på stort set alle, at Finlands præsident, Alexander Stubb, pludselig i lørdags poserede med Donald Trump på en golfbane i Florid.

Stubb – en mere end almindelig habil golfspiller, der de seneste måneder er gået i brechen for Ukraines plads ved forhandlingsbordet i forbindelse med en eventuel fredsaftale med Rusland – aflagde et uformelt besøg hos den amerikanske præsident, der kvitterede med både morgenmad, golf og frokost. Stubb skal sågar være blevet involveret i et telefon-interview med NBC News undervejs.

”Finlands præsident, Alexander Stubb, er en af de bedste diplomater i Europa lige nu – hård over for Rusland, en stærk Ukraine-støtte, og stadig i stand til at yde en stor indsats for at opretholde en god relation med USA,” skriver Pekka Kallioniemi, forsker hos estiske International Centre for Defence and Security, på det sociale medie X.

På billederne fra lørdagens golf-seance er der store smil, afslappet påklædning og thumbs up fra den amerikanske præsident, der efterfølgende skrev således på sit sociale medie, Truth Social:

”Præsident Stubb og jeg ser frem til at styrke partnerskabet mellem USA og Finland, og det inkluderer indkøb og udvikling af et stort antal hårdt tiltrængte isbrydere til USA.”

Noget, der ifølge præsident Trump vil "bidrage til fred og international sikkerhed for vores lande og for verden".

Ifølge Kristin Anabel Eggeling, ekspert i diplomatiets rolle ved Diis, Dansk institut for internationale studier, er mødet mellem Trump og Stubb et lysende eksempel på den uformelle del af diplomatiet, der sjældent får opmærksomhed, men udgør en vigtig del af limen i international politik.

”Golf, middage, sågar karaoke. Det er alt sammen led i den relationsopbygning, hvor magthavere udveksler forskellige former for kapital, udvikler tillid til hinanden og i sidste ende – potentielt – ender i et rum, hvor man kan opnå en fælles forståelse for det, man ikke ville have kunnet gøre for rullende kameraer,” siger hun.

Stol ikke på PutinOg Alexander Stubb var da heller ikke kun i Florida på salgsfremstød for den finske isbryder-industri.

Finland har EU’s længste grænse mod Rusland, mere end 1300 kilometer, og det er afgørende for finnerne at vide, i hvilken retning amerikanerne og Nato-samarbejdet bevæger sig.

Samtidig skal de to præsidenter også have diskuteret situationen i Ukraine, og efterfølgende har Stubb briefet præsident Volodymyr Zelenskyj, der kort forinden besøgte Stubb i Helsinki.

”Mødet var brugbart og havde to temaer. Det første var bilaterale relationer mellem Finland og USA, det andet var Ukraine – især Ruslands aggressionskrig mod Ukraine,” sagde Stubb på et pressemøde i forbindelse med et besøg hos den britiske premierminister Keir Starmer i søndags.

Ifølge den finske præsident spurgte Trump, om han kunne stole på Vladimir Putin.

”Jeg svarede, at det kunne han ikke,” lød det fra Stubb ifølge det finske public service-medie, Yle.

På et tidspunkt i verdenshistorien, hvor fronterne mellem tidligere tætte allierede er trukket skarpere op end længe, er det slående, hvor harmonisk både billeder og udtalelser før og efter mødet mellem de to præsidenter har set ud. Og golf-diplomatiet kan meget vel være lidt af en genistreg, vurderer Yles udenrigskorrespondent Simo Ortamo.

”Golf-rejsen til Florida gav sandsynligvis Stubb mere tid på tomandshånd med Trump, end et formelt møde i Det Hvide Hus ville have resulteret i,” vurderer Ortamo i Yle og fortsætter:

”Gode personlige relationer med lederen af en uforudsigelig supermagt er blevet testet før adskillige gange i finsk udenrigspolitisk historie. Præsident Urho Kekkonen tog gentagne gange på jagtture med Sovjet-ledere.”

Trumps øre er afgørendeSelvom Alexander Stubb, præcis som Kekkonen, har modtaget kritik for at være imødekommende over for en verdensleder, mange ikke bryder sig om, er golf-strategien grundlæggende et friskt pust, vurderer Jon Rahbek-Clemmensen, sektionschef ved Institut for strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

”Den amerikanske administration bliver styret af meget få mennesker, og kan man få Trumps øre direkte, og dermed være med til at forme hans opfattelse af et bestemt emne, så er det virkelig effektivt på et tidspunkt, hvor de klassiske diplomatiske kanaler ikke har samme effekt som tidligere,” siger han.

”Og det interessante ved Stubb er jo blandt andet, at han virkelig er en høg, når det kommer til Putin og Rusland. Jeg ved ikke, hvad Lars Løkkes golf-handicap er, men det kunne bestemt være en mulighed at tænke i lignende alternative baner i forhold til USA.”

At det netop er golf, der er i centrum for en af de få lyspunkter i den transatlantiske relation i øjeblikket, er ikke tilfældigt. Både fordi Trumps veneration for golfsporten er velkendt, men også fordi golf historisk set har spillet en stor rolle i det uformelle diplomati, fortæller Michael Zilmer-Johns, forhenværende ambassadør ved Danmarks faste repræsentation ved Nato.

”Jeg havde engang en kollega, som var ambassadør i Malaysia, og som simpelthen var nødt til at lære at spille golf, fordi det var den måde, man kom i kontakt med beslutningstagerne i landet,” siger Zilmer-Johns.

”Og så er der ingen tvivl om, at hvis man har alvorlige problemer at løse, så er et fortroligt rum afgørende. I modsætning til mødet mellem Trump og Zelenskyj i Det Hvide Hus, hvor alt gik helt galt for rullende kameraer.”


Nr. 435 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 15:05:40

Den russiske bjørn kommer – eller gør den? Tryk Her

Statsminister Mette Frederiksen, andre ministre, toppolitikere og eksperter bruger igen og igen Ukraine som eksempel på, at Rusland er klar til at overfalde sine nabolande, og at præsident Putins mål er et Stor-Rusland. Men er Rusland en aggressiv stormagt, der er i fuld gang med at rykke mod vest? Er Ukraine kun den første dominobrik? …


Nr. 434 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:52:00

Spies præsenterer rekordomsætning Tryk Her

Nr. 433 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:51:00

I Myanmar er dødstallet efter jordskælv steget til 2.000 Tryk Her

Nr. 432 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:32:00

Rusland vil have fjernet Taliban fra terrorliste Tryk Her

Nr. 431 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:31:58

Tyrkiet spiller en stor rolle i aftale mellem det syriske styre og kurdiske grupper Tryk Her

Den 10. marts indgik den syriske, kurdisk-baserede milits SDF (Syriens Demokratiske Styrker) og de syriske magthavere fra HTS en aftale. Forud ligger en række forhandlinger, siden HTS overtog magten over Damaskus og en række byer i en tredjedel af Syrien i december. I tre artikler vil Arbejderen komme ind på udviklingen i forhold til Tyrkiet, …


Nr. 430 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:31:55

Elcyklist idømt 3,5 års fængsel for påkørsel af cykelryttere Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 25-årig mand straffes med fængsel i tre år og seks måneder for på en elcykel at have påkørt ryttere i et cykelløb i Hvidovre i september sidste år.

Dommen er afsagt i Retten i Glostrup.

Det var 7. september sidste år, at den 25-årige Amir Hamza Gbaz Albideri kom kørende på en elcykel i Hvidovre og påkørte et cykelløb.

To af rytterne kom alvorligt til skade - en af dem sidder i dag i kørestol.

Anklagemyndigheden gik efter at få den 25-årige dømt efter straffelovens strengeste voldsparagraf. Man mente, at påkørslen af de to cykelrytterne, der kom alvorligt til skade, skete bevidst.

Det er domsmandsretten dog ikke enig i. Den 25-årige havde ikke forsæt til at påkøre rytterne bevidst.

- Det var ikke din plan med din kørsel at udøve grov vold, siger retsformanden.

Han er i stedet dømt for anklagemyndighedens subsidiære påstand.

Den lød på fareforvoldelse og uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Derudover er han fundet skyldig i at have ført en ikkeindregistreret stor knallert.

Han var kørende på en elcykel af typen Mate. Men fordi den kunne køre over 40 kilometer i timen, kategoriserer retten den som en stor knallert.

Han er ud over fængselsdommen blevet frakendt førerretten i fem år.

Ulykken skete i krydset mellem Hvidovrevej og Vestkærs Allé i Hvidovre. Den 25-årige kom kørende ad Hvidovrevej.

Rytterne kom kørende i høj fart ad Vestkærs Allé, og nåede knap at registrere den 25-årige på elcyklen, inden ulykken skete.

Personer, der den dag var flagposter og trafikofficials ved løbet, har i retten forklaret, hvordan de forsøgte at få manden på elcyklen til at standse, men at han ikke reagerede.

Den 25-årige har i retten fortalt, at han ikke så dem. Det var først få sekunder inden ulykken, at han så en flagpost stå og vifte med et rødt flag.

I løbet af sagen har det været et tema, om sikkerheden ved løbet var tilstrækkelig.

Både ryttere, flagposter og trafikofficials har i deres vidneudsagn sagt, at de mente, at sikkerheden var god.

Elcyklisten kom også slemt til skade og måtte opereres efter ulykken.

Da han tidligere mandag fik mulighed for at få det sidste ord, understregede han, at han angrer ulykken meget.

Retsformanden anerkender ved domsafsigelsen også, at den 25-årige har været berørt af sagen.

- Det er en meget, meget trist sag, vi har været i gennem. Du har også været berørt af den, siger retsformanden henvendt til den 25-årige mand.

Han er også fundet skyldig i besiddelse af kokain.

Den 25-årige tager betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

/ritzau/


Nr. 429 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:31:39

Europæiske højrefløjspolitikere støtter Le Pen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere europæiske politikere fra højrefløjen erklærer sympati med den franske oppositionspolitiker Marine Le Pen, efter en domstol mandag dømte hende skyldig i misbrug af EU-midler.

Samtidig har domstolen givet hende et øjeblikkeligt forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.

I opslag på det sociale medie X støtter flere politikere Le Pen og kritiserer de franske domstole.

- Jeg er chokeret over den utrolig hårde dom mod Marine Le Pen. Jeg støtter og tror på hende 100 procent, skriver Geert Wilders, der er leder af det indvandrerkritiske højrefløjsparti Frihedspartiet i Holland.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, udtrykker sin sympati med den franske højrefløjspolitiker ved kort at skrive "Jeg er Marine" i et opslag på sin profil.

Også Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, sender på mediet en hilsen til Le Pen oven på dommen. Han kalder dommen en "krigserklæring" fra Bruxelles.

- De, der frygter vælgernes dom, søger ofte tryghed fra domstolene, skriver han og tilføjer:

- Vi er ikke intimiderede, vi er ikke blevet stoppet. Fuld kraft frem, min ven.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som selv i 2021 i første omgang blev dømt for misbrug af EU-midler, men senere frifundet, kalder ligeledes sagen for "absurd".

- Det er ikke uden fare at være en modstander af EU, skriver han på X.

Over for det statslige, russiske nyhedsbureau Tass, understreger Kremls talsperson, Dmitrij Peskov, at landet ikke har "nogen intentioner om at blande sig i Frankrigs interne forhold".

I samme ombæring noterer han dog, at flere og flere europæiske hovedstæder ifølge ham "afviger fra demokratiske normer".

- Vores observationer vedrørende europæiske hovedstæder indikerer en bekymrende tendens til at ignorere demokratiets grænser i politiske processer, siger han til Tass.

/ritzau/


Nr. 428 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:28:01

Inflationen falder i Europas største økonomi Tryk Her
Inflationen falder i Europas største økonomiDe tyske familier kan glæde sig over, at den inflationsb...
Nr. 427 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:24:51

Øget rejselyst giver Spies sin højeste omsætning nogensinde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rejseselskabet Spies nyder godt af, at rejsemarkedet er ved at være tilbage på benene, efter at coronapandemien bankede det i bund.

I det skæve regnskabsår 2023/2024 har selskabet således øget sin omsætning til knap to milliarder kroner, hvilket er det højeste i selskabets historie.

Det viser Spies' regnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

Det fremgår ligeledes, at rejseselskabet har vendt et underskud på 8,3 millioner kroner til et overskud på 18 millioner kroner.

Det er på linje med selskabets forventninger og bliver dermed betegnet som "tilfredsstillende" i ledelsesberetningen.

I regnskabet skriver Spies, at efterspørgslen på rejser allerede begyndte at vende tilbage til normalen i regnskabsåret 2021/2022.

Siden er salgsvæksten fortsat, og i det seneste regnskabsår sendte Spies næsten 250.000 personer afsted på ferie. Det er nogenlunde samme antal som før pandemien, skriver selskabet i regnskabet.

Spies påpeger desuden, at flere "opdager fordelene, der følger med at rejse med en sikker pakkerejsearrangør og især et markedsledende brand som Spies".

Spies er et dansk rejseselskab, som arrangerer charterrejser, krydstogter og pakkerejser til over 60 lande. Selskabet er en del af den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group.

Som mange andre rejseselskaber blev Spies hårdt ramt under coronapandemien.

I regnskabsåret 2019/2020 faldt selskabets omsætning således med en milliard til knap 700 millioner kroner. Samme år havde Spies et underskud på næsten 50 millioner kroner.

/ritzau/


Nr. 426 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:19:51

Politisk flertal forbyder udenlandske donationer i dansk politik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hverken Elon Musk eller andre personer med indflydelse og mange penge skal kunne få indflydelse i dansk politik med økonomiske donationer.

Det er et bredt flertal af Folketingets partier blevet enig om.

Alle partier minus Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti har indgået en aftale, som fremover forbyder udenlandske donationer i dansk politik.

- Det er vigtigt, at vi selv styrer vores land i forhold til demokratiet. Der skal ikke komme nogen udefra og styre det med deres store økonomi, hvilket der er mulighed for i dag, og som vi også ser det i andre lande, siger Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen.

Der fremsættes snart et lovforslag, som efter planen skal vedtages inden sommer, og så er det hensigten, at loven træder i kraft hurtigst muligt.

Konkret vil ændringen i valgloven betyde, at det bliver forbudt for politiske partier og kandidater i Danmark at modtage donationer fra udlandet.

Forbuddet gælder uanset donationens størrelse samt hvilket land, donationen kommer fra. Forbuddet gælder, uanset om donationen gives af en stat, en person eller juridisk person. Forbuddet vil også gælde anonyme donationer.

I februar meddelte det samme flertal, som nu endeligt har lavet en aftale, at det var enig om at ændre valgloven på området.

Udmeldingen kom den gang, efter at netop Elon Musk viste stigende interesse i europæisk politik.

Det grønlandske parlament, Inatsisartut, hastebehandlede en lov med et forbud mod udenlandske donationer, kort inden at det grønlandske valg, som blev afholdt 11. marts, blev udskrevet.

Det skete efter frygt for udenlandsk indblanding som følge af stor interesse fra amerikanske præsident, Donald Trump, for Grønland.

Det danske folketingsvalg i 2022 forløb uden indblanding fra fremmede statslige efterretningstjenester ifølge Politiets Efterretningstjeneste og andre myndigheder.

Leif Lahn Jensen mener dog, at man i andre lande har set eksempler, hvor udenlandske rigmænd har forsøgt at påvirke et valg.

- Der er sket meget siden 2022. Især Musk har sagt, at han gerne vil bidrage med sin økonomi i visse lande, og det vil vi gerne sætte en stopper for i vores land, siger Leif Lahn Jensen.

Hvornår lovændringen præcist skal gælde fra, er endnu uvist. Men senest 31. oktober 2026 skal der afholdes folketingsvalg. Og der er en årsag til, at lovforslaget skal behandles inden sommer. Det er, så det kan gælde så hurtigt som muligt og altså gerne inden næste valg, siger Leif Lahn Jensen.

/ritzau/


Nr. 425 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:15:47

Lagarde: Trump smider grus i kampen mod inflation Tryk Her
Lagarde: Trump smider grus i kampen mod inflationDen toldkanon, som USA’s præsident Donald Trump har...
Nr. 424 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:15:03

Mand får forvaring for farligt overfald på læge i psykiatrien Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 32-årig mand er mandag dømt for at have forsøgt at dræbe en læge på Psykiatrisk Center Amager i juni sidste år.

På grund af sin farlighed dømmes manden til forvaring i stedet for almindelig fængselsstraf. Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Samtidig er han fundet skyldig i flere andre tilfælde af voldelige overfald. De gik blandt andet ud over en læge og en anden patient på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart.

Lægen, der var offer på Amager, blev blandt andet stukket i halsen og nakken. Overfaldet skete kort efter midnat på lægens kontor.

Den tiltalte, Søren Heilmann Schou, har i retten erkendt, at han stak lægen. Men det var ikke hans hensigt, at lægen skulle dø, har han sagt.

Sidste år var der en offentlig debat om sikkerheden i psykiatrien. Det skyldtes blandt andet, at en mand blev anholdt og sigtet for at have dræbt en medpatient på Retspsykiatrisk Afdeling i Aarhus.

Året før mistede en 66-årig læge livet, da hun blev stukket ned på sit arbejde på Retspsykiatrisk Ambulatorium i Brøndby.

Efter sidste sommers overfald på lægen besluttede Region Hovedstaden at indføre flere tiltag for at højne sikkerheden.

For eksempel skal der være såkaldte sikkerhedsassistenter til stede døgnet rundt på Psykiatrisk Center Amager.

Den 32-årige har på stedet anket dommen til Østre Landsret.

/ritzau/


Nr. 423 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:13:00

Stak læge med kniv: 32-årig idømt forvaring Tryk Her

Nr. 422 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:12:00

USA kræver svar fra danske virksomheder om indsats for diversitet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere danske virksomheder har modtaget et brev fra den amerikanske ambassade, hvor de bliver bedt om at skrive under på, at de ikke har særlige tiltag, der tilgodeser mangfoldighed i strid med amerikansk lovgivning.

Det siger Dansk Erhvervs landechef for USA, Søren Friis Larsen, til DR.

- Vi har haft en håndfuld medlemmer, der har henvendt sig for at få vores råd til, hvordan de skal forholde sig til det her brev, siger han.

Tidligere er det blevet beskrevet i internationale medier, at amerikanske ambassader har henvendt sig til en række europæiske leverandører til den amerikanske regering eller det amerikanske udenrigsministerium.

De amerikanske ambassader skal blandt andet have mindet virksomhederne om, at et bestemt dekret underskrevet af USA's præsident, Donald Trump, gælder alle leverandører til den amerikanske regering. Det skriver Reuters.

Trump har angrebet principper om diversitet, kønspolitik og racelighed på arbejdspladser.

Kort efter sin indsættelse som præsident hjemsendte han diversitetsmedarbejdere på betalt orlov.

I februar nedlagde en føderal dommer i delstaten Maryland et midlertidigt forbud mod Trumps afskaffelse af de såkaldte DEI-initiativer.

DEI er principper, der skal sikre diversitet, lighed og inklusion på eksempelvis arbejdspladser.

Søren Friis Larsen siger til DR, at brevet er vagt formuleret, og at det derfor skaber usikkerhed og forvirring hos virksomhederne.

Også Dansk Industri bekræfter, at det omtalte brev eksisterer.

- Vi har aldrig set noget lignende før, hvor USA forsøger at bestemme og gribe ind i europæiske virksomheders ledelsesret. Det er helt uhørt, siger rådgivningsdirektør i Dansk Industri Kinga Szabo Christensen i en skriftlig kommentar.

Ifølge Kinga Szabo Christensen tyder det på, at der kommer lovgivning, som danske virksomheder kan blive tvunget til at overholde.

Dansk Industri opfordrer dog danske virksomheder til ikke at sænke sine ambitioner om diversitet og inklusion for at sikre rekruttering fra hele talentpuljen.

/ritzau/


Nr. 421 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:00:03

I Myanmar og Thailand leder de desperat efter overlevende i ruinerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

De håber stadig på, at deres kære er i live og kan reddes.

Fredag ramte et kraftigt jordskælv Myanmar.

Rystelserne nåede også hele vejen til Bangkok, Thailand.

En 30 etager høj skyskraber, som var ved at blive bygget, kollapsede i Bangkok som følge af jordskælvet.

Ved den store bunke af ruiner står Naruemol Thonglek og beder til, at hendes kæreste kan findes i murbrokkerne, hvor der tidligere stod det meste af en bygning.

Mindst 12 er bekræftet omkomne i den sammenstyrtede bygning, mens redningsmandskab forsøger at finde de over 70 personer, som stadig er fanget under murbrokkerne.

Elektrikeren Kyi Than, Naruemol Thongleks kæreste, er blandt de savnede under de store mængder beton og metal.

Der bliver gravet desperat efter overlevende.

- Jeg er knust. Jeg har aldrig set noget lignende i mit liv, siger 45-årige Naruemol Thonglek til AFP fra en nærliggende lille lejr, hvor omkring 50 pårørende opholder sig og venter på nyt.

- Jeg beder stadig til, at han er i live. Men hvis han ikke er, håber jeg stadig, at vi kan få ham ud.

Mange pårørende insisterer på at overnatte i lejren nær ulykkesstedet. På campingsenge eller direkte på stengulvet. De nægter at tage derfra, fordi de er bange for at gå glip af eventuelle opdateringer.

Mandag begyndte der at falde regn ved bygningen, hvor hunde og droner er blevet brugt til at søge efter tegn på liv.

Mindst 19 personer har mistet livet i Bangkok som følge af skælvet, som ramte med en styrke på 7,7 nær storbyen Mandalay i Myanmar fredag morgen dansk tid.

Derudover er 33 såret i den thailandske hovedstad, hvor over 70 stadig er savnet - de fleste af dem under den kollapsede bygning.

Ødelæggelserne er endnu mere omfattende i Myanmar, hvor epicentret for skælvet var.

Her er mere end 2000 mennesker på tværs af landet omkommet.

Myanmars militærjunta, som styrer landet, der er i borgerkrig, erklærede mandag en uges landesorg.

Flag vil være på halv mast til 6. april, oplyste juntaen ifølge AFP.

Meldingen kom, samtidig med at der er blevet skruet ned for redningsindsatsen i Myanmar. Håbet om at finde overlevende i ruinerne svinder ind.

I Mandalay, en af de hårdest ramte byer og den næststørste i Myanmar med 1,7 millioner indbyggere, overnatter folk på gaderne.

De kan enten ikke vende hjem til deres huse, der er i ruiner, ellers tør de ikke af frygt for efterskælv.

Der har været flere efterskælv over weekenden. Det skabte flere gange korte øjeblikke med stor panik, hvor folk strømmede ud på gaderne. Samtidig har det skabt nervøsitet og frygt for flere ødelæggelser.

Nogle overnatter i telte. Men de fleste, herunder små børn, sover på tæpper midt på gaderne og forsøger at holde sig så langt fra bygninger som muligt.

Ud over de 2000 dræbte er tusinder såret i Myanmar, hvor mere end 300 stadig er savnet. Det er imidlertid sparsomt med informationer om, hvordan det står til i store dele af landet.

Derfor er det reelle omfang af jordskælvets ødelæggelser endnu ukendt, og antallet af døde ventes at være langt højere, skriver AFP.

/ritzau/


Nr. 420 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 14:00:00

Ægtepar brugte 46.000 på advokat, inden de sagde nej til solcellepark og tavshedsklausul Tryk Her
Nordfyns Kommune vil lave etiske retningslinjer for at beskytte deres borgere mod at binde sig til uigennemskuelige aftaler med solcellefirmaer.
Nr. 419 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:50:47

Over 2000 er døde efter jordskælv i Myanmar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dødstallet efter et ødelæggende jordskælv, der ramte Sydøstasien fredag, fortsætter med at vokse.

Alene i Myanmar er over 2000 omkommet, oplyser landets militærjunta mandag. Lørdag lød dødstallet på over 1600.

Derudover er der omkring 3900 tilskadekomne.

Jordskælvet, der er blevet målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, fredag eftermiddag lokal tid. Her bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Efter få minutter ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af landet.

Mandag er der blevet erklæret en uges landesorg.

- Situationen er så alvorlig, at det er svært at beskrive, hvad der sker, siger en ansat i en af Mandalays moskéer.

Mange har sat telte op i byens gader, enten fordi de er ude af stand til at vende tilbage til deres ødelagte hjem, eller fordi de frygter yderligere efterskælv.

Andre - heriblandt børn - som ikke har haft et telt ved hånden, har i stedet brugt tæpper til at sove på. De har forsøgt at lægge sig langt fra bygninger af frygt for faldende mursten.

Myanmar grænser op til Thailand mod øst og Kina mod nordøst. I begge nabolande kunne skælvet også mærkes.

I Thailands hovedstad, Bangkok, har mindst 17 personer mistet livet. De fleste af de omkomne er arbejdere, som blev fanget i et sammenstyrtet højhus, der var i gang med at blive opført.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra "ethvert land".

Tidligere har landets militærjunta frabedt sig udenlandsk hjælp - også efter naturkatastrofer.

Der bor over 50 millioner mennesker i Myanmar.

Tidligere har USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderet, at antallet af døde kan nå op på mellem 10.000 og 100.000. Det har nyhedsbureauet Reuters skrevet.

/ritzau/AFP


Nr. 418 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:48:00

Laveste antal drab i Sverige i 10 år Tryk Her

Nr. 417 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:45:00

Jes Dorph-Petersen anker dom i sag mod advokat Tryk Her

Nr. 416 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:43:55

Finsk præsident roser Trump for at stille Nato-lande til ansvar Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er rigtigt, når USA's præsident, Donald Trump, kræver flere forsvarsinvesteringer fra sine europæiske Nato-allierede.

Sådan lyder det fra den finske præsident, Alexander Stubb, der i lørdags var på besøg hos Donald Trump i Florida.

Stubb er mandag i London, hvor han skal møde Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Inden da deltog han i et debatmøde på London School of Economics, hvor han kommenterede Trumps kritik af de øvrige Nato-landes forsvarsudgifter, som Trump mener er for lave.

- Det, Trump gør lige nu, er det rigtige. Han lægger pres på europæiske lande, så de øger deres forsvarsbudgetter og tager mere ansvar for deres egen sikkerhed, sagde Stubb ifølge Reuters på mødet.

Den finske præsident blev også spurgt, hvorvidt han tror, at USA kan være på vej ud af Nato.

- Jeg har endnu ikke hørt nogen fra de amerikanske regeringsadministration, der alvorligt har givet udtryk for, at de på nogen måde overvejer at trække sig ud, lød det fra Stubb.

Den finske præsident diskuterede i forbindelse med sit besøg i Florida situationen i Ukraine og de igangværende fredsforhandlinger mellem USA og Rusland.

Stubb advarede Trump mod at stole på Vladimir Putin og opfordrede ham til at stille krav om en hård bagkant for en fredsaftale.

Selv mener den finske præsident, at 20. april er en rimelig og passende deadline for en betingelsesløs våbenhvile.

Hvis det ikke lykkes, foreslår Stubb, at man lægger yderligere pres på russerne ved at indføre endnu skrappere sanktioner.

/ritzau/


Nr. 415 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:41:00

Kvinde idømt seks år fængsel for at slå sin kæreste ihjel med kniv Tryk Her

Nr. 414 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:38:54

Cuba redder liv Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Marco Rubio, USA’s udenrigsminister, truer med sanktioner mod alle, der samarbejder med Cubas program om medicinsk behandling til millioner af fattige mennesker rundt om i verden. Den 25. februar meddelte Marco Rubio, at han vil …


Nr. 413 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:36:15

Jes Dorph tager erstatningssag til Højesteret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere mangeårige tv-vært Jes Dorph-Petersen kæmper videre for at få knap to millioner kroner i erstatning af advokat Yvonne Frederiksen.

Han anker Østre Landsrets dom, der for to uger siden konkluderede, at advokaten ikke skulle betale erstatning.

Det oplyser Jes Dorph-Petersen på Facebook mandag.

- En hel del medier har rettet henvendelse til mig de seneste dage.

- I forlængelse heraf kan jeg oplyse alle, at jeg i fredags ankede Østre Landsrets dom i sagen mod advokat Yvonne Frederiksen til Højesteret, skriver han i opslaget.

Yvonne Frederiksen foretog i 2020 den MeToo-undersøgelse fra TV 2, som førte til, at Jes Dorph-Petersen blev fyret fra Nordisk Film TV, som producerede programmet "Go' aften Live" for TV 2.

Jes Dorph-Petersen mener, at advokatens undersøgelse ikke blev udført korrekt, og at grundlaget for fyringen ikke var i orden.

Landsretten konkluderede dog, at advokaten ikke handlede ansvarspådragende. Derfor blev hun frifundet for Jes Dorph-Petersens krav.

Højesteret skal også behandle en anden sag i relation til undersøgelsen.

Den handler om, at Yvonne Frederiksen har fået en bøde af Advokatnævnet for i forbindelse med undersøgelsen ikke at have ageret i overensstemmelse med god advokatskik.

Advokatundersøgelsen havde til hensigt at afdække krænkelser på arbejdspladsen, og i den forbindelse henvendte to tidligere praktikanter sig.

De fortalte om episoder i henholdsvis 2001 og 2003, hvor Jes Dorph-Petersen ifølge dem havde opført sig krænkende. Kvinderne medvirkede desuden i en tv-dokumentar med titlen "MeToo: Sexisme bag skærmen" fra efteråret 2021.

Dorph er uenig i kvindernes udlægning af, hvad der foregik dengang.

I sit facebookopslag om anken skriver Dorph, at han ikke har yderligere kommentarer for nuværende.

/ritzau/


Nr. 412 DR Penge    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:24:00

USA kræver underskrift fra danske virksomheder: Brev skaber 'irritation, usikkerhed og forvirring' Tryk Her
Danske virksomheder skal skrive under på, at deres indsats for mangfoldighed ikke bryder amerikansk lovgivning.
Nr. 411 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:23:00

'Nødløsning' er eneste mulighed for at hjælpe nordjyske unge med psykiske problemer Tryk Her

Nr. 410 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:08:00

Klamydia-kurven er knækket: Har de unge mindre sex, eller er kondomet blevet populært? Tryk Her
Mange bliver slet ikke testet for kønssygdommen, da der ofte ikke er symptomer.
Nr. 409 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:06:39

Mand forblødte efter kærestens knivstik i benet Tryk Her

Tryk for at læse mere

I en lejlighed i den sydsjællandske by Karise blev en 41-årig mand i februar sidste år stukket med en kniv i sit venstre ben, så han forblødte.

Hans kæreste, Monika Sylwia Oleszkiewicz, er mandag blevet dømt for at have påført knivstikket og fundet skyldig i grov vold med døden til følge.

For det er hun af Retten i Næstved blevet idømt seks års fængsel. Det fremgår af rettens hjemmeside.

Den 39-årige kvinde erkendte i retten, at hun var i lejligheden alene sammen med sin kæreste den 28. februar om aftenen. Men det var ikke hende, der stak ham, lød hendes forklaring.

Under sagen er Monika Sylwia Oleszkiewicz ifølge retten kommet med forskellige forklaringer om, hvad der skete. Navnlig hvordan kæresten blev stukket med kniven - og af hvem.

Kvindens forklaring har rettens nævningeting fundet "utroværdig" og "konstrueret".

Manden blev stukket med en 18,5 centimeter lang køkkenkniv, som gav ham et otte centimeter dybt stik på bagsiden af venstre ben, så han fik skåret pulsåren helt over. Det gjorde, at han kort efter døde som følge af forblødning.

På aftenen for knivstikket var både manden og kvinden påvirkede af alkohol.

Ifølge retten blev manden stukket med kniven på badeværelset, og kvinden lagde efterfølgende køkkenkniven i vindueskarmen.

Foruden fængselsstraffen er Monika Sylwia Oleszkiewicz, der er fra Polen, blevet udvist for bestandig.

Kvinden ville frifindes. Hun har anket dommen, oplyser hendes forsvarer, Adam Henning-Bengtson.

Derfor skal sagen på et senere tidspunkt afgøres af Østre Landsret.

/ritzau/


Nr. 408 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:05:00

LIVE Marine Le Pen skyldig i misbrug af EU-midler Tryk Her

Nr. 407 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:00:03

Trumps store dag i toldkrigen er på trapperne med øget told til alle Tryk Her

Tryk for at læse mere

Donald Trump har i ugevis varslet, at der er noget stort på vej den 2. april. Det er dagen, som den amerikanske præsident kalder "befrielsesdagen".

Det handler om told, men detaljerne i hans plan er ukendte. Onsdag bliver de lagt frem.

Foreløbig har han indført øget told på varegrupper som aluminium, stål og biler.

Desuden er der øget told på alle varer fra Kina.

Trumps rådgivere har hidtil talt om, at det i første omgang bliver 10-15 lande, der bliver ramt på den store tolddag. De lande, der har den største ubalance i handel med USA.

Men Trump har mere i ærmerne. Han er klar til toldkrig mod hele verden.

- Man begynder med alle lande, og så må vi se, hvad der sker, sagde han ifølge Reuters natten til mandag om bord på præsidentflyet på vej fra Florida til den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

- Det er i bund og grund alle lande, vi taler om.

Verden vender ikke den anden kind til.

Rundt om på kloden, herunder i EU, arbejdes der på modsvar på det, der måtte komme fra USA.

Læs her mere om sagen, og hvad der er på vej:

* Hvorfor gør Trump det?

* Told er traditionelt et middel til at skaffe ekstra penge til en stat eller til at beskytte egne markeder mod konkurrence.

Trump har sagt, at USA behandles uretfærdigt. Andre lande har højere told på amerikanske varer, end USA har på import.

Højere told skal øge USA's indtægter og give USA's erhvervsliv nyt liv.

Han vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

* Hvor har han allerede øget tolden?

I februar pålagde Trump toldsatser på op til 25 procent på import af varer fra Mexico og Canada. Han krævede, at de skulle gøre mere for at bremse migranter til USA og indsmugling af fentanyl til USA.

Han udskød senere indførelsen til marts og har også lempet tolden for bilindustrien. Det er uklart, hvor de lempelser står efter den 2. april, skriver AFP.

Kina har fået pålagt 20 procent told på alle varer.

Trump har også pålagt told på enkeltsektorer. Det er 25 procent på aluminium og stål.

Fra den 3. april pålægges import af biler 25 procent told.

* Hvor stor en told vil Trump indføre den 2. april?

Det har han ikke sagt noget om. Men hans finansminister, Scott Bessent, har talt om "Dirty 15", "De Beskidte 15". Altså 15 procent.

Det Hvide Hus har sagt, at når toldsatsen skal fastsættes for et land, spiller flere forhold ind.

Det gælder dels den told, det pågældende land har over for USA, men det gælder også størrelsen på landets moms og skat på for eksempel digitale tjenester.

* Hvilke lande går Trump efter først?

Inden Trump sagde, at han går efter alle lande, sagde analytikere ifølge AFP, at nogle af de første på Trumps liste vil være EU, Kina, Mexico, Vietnam, Taiwan, Japan, Sydkorea og Canada.

Men det kan også tænkes, at han pålægger told på særlige varegrupper, som han har gjort det med biler. Det kan være medicinalvarer, halvledere og tømmer.

* Hvad gør resten af verden?

Der kan ventes gengæld mod USA's told, og så er der toldkrig. Kina har svaret igen på USA ved at indføre told på mellem 10 og 15 procent.

EU har varslet modsvar mod told på aluminium og stål. Det er told, der i etaper rammer USA fra midten af april, så der er tid til dialog.

I sigtekornet er varer for 28 milliarder dollar, herunder whisky og motorcykler.

Trump har allerede advaret om, at han så er klar med 200 procent told på europæisk vin og spiritus.

Canada har svaret igen med told på varer for 42 milliarder dollar, mens Mexico har udskudt sit svar til begyndelsen af april.

/ritzau/


Nr. 406 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 13:00:00

Cyklende chefredaktør blev smidt i asfalten af politiet på viral video: 'Jeg har mistet tilliden til politiet' Tryk Her
- Det bliver en borgers ord mod en politibetjent. Jeg har ikke en chance, siger Adam Dyrvig Tatt i retten.
Nr. 405 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:44:00

Forsvaret får nyt materiel for to milliarder kroner Tryk Her

Nr. 404 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:41:11

Forsvaret investerer milliardbeløb i rifler, pistoler og natkikkerter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forsvaret køber via midler fra en nyligt oprettet fond materiel som rifler, pistoler og termiske observationskikkerter.

Der bliver købt nyt materiel for samlet to milliarder kroner, meddeler Forsvarsministeriet mandag på sin hjemmeside.

- Danmark har brug for et moderne og topprofessionelt forsvar, og det er et væsentligt skridt at investere to milliarder kroner i soldaternært materiel. Det er vigtigt, at vores soldater har det nødvendige materiel til at kunne løse opgaven.

- Og så tror jeg, at det vil øge arbejdstilfredsheden i hverdagen for den enkelte soldat, hvilket vil bidrage til at fastholde vores medarbejdere, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til hjemmesiden.

Købene skal være med til at genopbygge Forsvaret. Det sker ved at tilføje materiel som taktiske radioer og udstyr, taktisk lys, feltkikkerter og anden enkeltmandsudrustning til de danske soldaters udstyr.

Det nye udstyr skal blandt andet optimere soldaternes evne til at kunne kæmpe i mørke. Der bliver indkøbt natsigte til tungt maskingevær, natbriller og termiske observationskikkerter.

Det er fungerende forsvarschef Michael W. Hyldgaard, der har anbefalet udstyret.

- Nu får de (soldaterne, red.) endnu mere til rådighed af nogle af de helt grundlæggende genstande som våben og andet taktisk udstyr og udrustning, siger forsvarschefen til hjemmesiden.

- Når vi hurtigt kan levere moderne materiel, styrker vi ikke bare Forsvarets kampkraft - vi øger også sikkerheden for soldaterne og deres evne til at løse opgaven effektivt. Materiellet kan gøre en reel forskel i såvel uddannelse som i kamp.

Regeringen foreslog i februar at etablere en fond, som i år og næste år får samlet 50 milliarder kroner. Det skal sætte mere fart i oprustningen af Danmarks kampkraft.

Tidligere i marts blev der ligeledes afsat to milliarder kroner fra fonden, som blandt andet var øremærket til ny ammunition og våbenudstyr.

Der blev også afsat midler til at "styrke opgaveløsningen af Forsvarets kerneopgaver". Det er eksempelvis i form af styrket uddannelse og træning af soldater.

/ritzau/


Nr. 403 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:26:15

Her er dagens mest stigende aktier – alle fyret fredag, genansat mandag Tryk Her
Her er dagens mest stigende aktier – alle fyret fredag, genansat mandagPå en handelsdag hvor de fles...
Nr. 402 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:26:15

Her er dagens mest stigende aktier – alle fyret fredag og genansat mandag Tryk Her
Her er dagens mest stigende aktier – alle fyret fredag og genansat mandagPå en handelsdag, hvor de f...
Nr. 401 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:25:55

Vicetopchef stopper i Finans Danmark Tryk Her
Vicetopchef stopper i Finans DanmarkEfter otte år i bankernes interesseorganisation Finans Danmark s...
Nr. 400 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:24:00

Fem minearbejdere døde efter ulykke i Spanien Tryk Her

Nr. 399 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:21:44

Syv mænd er sigtet for grov vold efter mistænkelig hændelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Syv mænd er sigtet for grov vold under særligt skærpende omstændigheder efter en mistænkelig hændelse på en adresse i Skævinge vest for Hillerød.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

De syv mænd, som er mellem 29 og 58 år, blev anholdt søndag aften.

De er siden blevet afhørt og løsladt, da politiet ikke har fundet grundlag for at fremstille dem i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, lyder det.

Politiet fik søndag aften klokken 18.55 en anmeldelse om, at en 52-årig udenlandsk mand havde pådraget sig alvorlige skader.

Herefter sendte politiet patruljer til stedet. Mandag har politiet igen været til stede på og omkring den pågældende adresse for at efterforske, om der er sket en forbrydelse.

- Efterforskningen er endnu på så tidligt et stadie, at vi ikke har lagt os fast på en teori om, hvad der er sket. Der er dog ingen grund til at andre borgere bør være bekymrede, siger politikommissær Jakob Rahbek fra Nordsjællands Politis afdeling for personfarlig efterforskning i pressemeddelelsen.

De syv sigtede mænd er alle tilknyttet den pågældende adresse på Borupvej i Skævinge, lyder det fra politiet.

Nordsjællands Politi har på nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.

/ritzau/


Nr. 398 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:18:11

Fire personer døde efter mineulykke i Spanien Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fire personer er døde efter en ulykke i en spansk mine.

Tre skulle desuden være hårdt såret og kørt til hospitalet, mens yderligere to meldes savnet.

Af de sårede er to blevet indlagt med forbrændinger, mens den tredje har fået et slag i hovedet.

Ulykken er sket i regionen Asturias i det nordlige Spanien.

Regionale beredskabsmyndigheder bekræfter over for Reuters, at der har været en eksplosion i en mine i området, og at tre helikoptere og to ambulancer er blevet sendt til stedet.

Hvad der har forårsaget ulykken, er på nuværende tidspunkt uklart.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har i et opslag på X sendt sine kondolencer til ofrenes familier og ønsket en hurtig bedring til de sårede.

I samme opslag takker han beredskabsmyndighederne, der arbejder på redningsaktionen.

/ritzau/AFP


Nr. 397 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:07:09

Verdens største kapitalforvalter tror på optur i Europa Tryk Her
Verdens største kapitalforvalter tror på optur i EuropaOpdateret Verdens største kapitalforvalter, B...
Nr. 396 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:06:35

Israel beordrer evakuering af Rafah Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det israelske militær har mandag endnu en gang beordret en evakuering af borgere fra et område i Gaza.

Denne gang er det byen Rafah og omkringliggende landsbyer i den sydlige del af Gaza, som militæret vil have evakueret.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Indbyggerne er blevet beordret til i stedet at tage til al-Malawsi ved kysten, der er udpeget som humanitær zone, men hvor israelske angreb alligevel tidligere har fundet sted.

Ifølge Israel har angrebene været målrettet "Hamas-faciliteter".

En talsperson for EU sagde mandag, at adgangen til humanitær bistand i Gaza "skal genoptages med det samme".

- En tilbagevenden til våbenhvilen er afgørende og vil føre til frigivelse af alle gidsler og en permanent afslutning på fjendtlighederne, lyder det ifølge Reuters.

I weekenden meddelte det israelske militær, at det udvider sin offensiv netop omkring byen Rafah, der ligger lige på grænsen til Egypten.

Det er led i bestræbelserne på at etablere en bufferzone langs grænsen mellem Gazastriben og Israel, lød det.

I forrige uge genoptog Israel bombardementer og operationer på landjorden i Gazastriben.

Ifølge militæret skete det for at lægge yderligere pres på Hamas, så den militante palæstinensiske bevægelse frigiver de sidste israelske gidsler.

De har været tilbageholdt i Gazastriben siden oktober 2023, hvor Hamas foretog et overraskende angreb mod Israel.

Militante palæstinensere trængte fra Gazastriben ind i Israel, hvor de dræbte omkring 1200 mennesker og tog yderligere omkring 250 som gidsler.

I weekenden offentliggjorde Hamas en video af et af de gidsler, der fortsat er i bevægelsens varetægt.

I videoen beder gidslet den israelske regering om at sørge for, at han bliver frigivet.

I optagelsen, der varer mere end tre minutter, taler gidslet på hebraisk. Han løfter flere gange sine hænder i afmagt og desperation, mens han beder for sin frigivelse. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/


Nr. 395 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:04:12

Stop genoprustningen af Europa! Ingen ofre for krig! Fred og velstand for befolkningerne! Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. EU-kommissionens beslutning om at afsætte 800 milliarder euro til oprustning af EU er alvorlig og uacceptabel og lægger op til en fremtid med krig for Europas befolkninger. Det ikke-formelle brud på den historiske atlantiske blok …


Nr. 394 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:01:13

Her er dagens mest faldende aktier – tabsramt aktie kan købes til 1 øre Tryk Her
Her er dagens mest faldende aktier – tabsramt aktie kan købes til 1 øreMandag er en tung dag på det...
Nr. 393 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:01:00

Evakuerer bygning efter uheld med saltsyre Tryk Her

Nr. 392 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 12:00:00

Myndigheder skal arbejde bedre sammen i sager om ’finfluencere’ Tryk Her

Nr. 391 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:51:00

AaB-spillere undskylder for bytur Tryk Her

Nr. 390 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:49:00

Franske myndigheder idømmer Apple milliardbøde Tryk Her

Nr. 389 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:47:31

Politi evakuerer bygning i Taastrup efter uheld med saltsyre Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politi og brandvæsen har evakueret en bygning i Taastrup efter et uheld med saltsyre.

Det siger vagtchef Mads Dam fra Københavns Vestegns Politi.

- Vi har evakueret en bygning. Det er et uheld med noget saltsyre, siger vagtchefen.

Han oplyser, at uheldet skete på en virksomhed, der siden har fulgt en fast procedure ved at evakuere bygningen.

- Der er ikke sket noget alvorligt, og ingen er kommet til skade, siger Mads Dam.

Politi og brandvæsen er færdige og har forladt stedet igen, siger vagtchefen.

Uheldet skete på Taastrupgårdsvej i Taastrup vest for København.

/ritzau/


Nr. 388 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:30:00

Ida Auken: Derfor har jeg skiftet holdning til aktiv dødshjælp Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da jeg var ung, gik jeg ind for aktiv dødshjælp, fordi den slags skulle jeg nok selv bestemme. I dag er jeg stærk modstander af aktiv dødshjælp, og her er nogle af årsagerne.

For det første er smertelindringen, den såkaldte palliation, blevet meget bedre. Min kollega Søren Gade (V) lagde både sin mor og sin hustru i graven med samme kræftsygdom med 12 års mellemrum. Det var to vidt forskellige oplevelser, fordi smertebehandlingen er blevet så meget bedre i mellemtiden. Og som Søren fortæller: 

"De gode timer var i overtal selv de sidste dage."

Han tilføjer, at hans døtre aldrig ville have tilgivet ham, hvis han og hans hustru havde besluttet at tage nogle af disse timer fra børnene.

En anden kollega, Flemming Møller Mortensen, der også mistede sin mand til kræft for nogle år tilbage, fortæller, at når det palliative team kom, så var det, som om en engel trådte ind i stuen. Så meget hjælp er der at få i dag. Det er desværre bare ikke alle, der får det. Det skal vi gøre bedre.

For det andet skal man ikke kigge længere end til Holland for at se, at glidebanen er virkelig. I 2024 døde 9958 mennesker i Holland ved aktiv dødshjælp. Et tal, der stiger hvert år. Har man først åbnet muligheden for mennesker med de allerværste lidelser som for eksempel als, vil også andre kunne kræve samme ret. Folk med psykiske sygdomme og børn helt ned til nul år får nu tilbudt aktiv dødshjælp i Holland.

For det tredje lægger det et helt urimeligt pres på syge og handicappede mennesker. Som Janus Tarp fra Ulykkespatientforeningen, der selv er lam fra halsen og ned, siger, så vil muligheden for aktiv dødshjælp få mennesker som ham, der er helt afhængige af andres hjælp, til at overveje, om ikke tiden er kommet til at befri sine pårørende for dette besvær. Men et svært handicappet menneske, der har brug for hjælp, skal ikke føle sig til besvær. Og meget syge mennesker skal ikke bruge deres sidste dage og uger af deres liv på at overveje, om de skal bede om aktiv dødshjælp.

Som en borger, der har fået konstateret Alzheimers sygdom, skrev til mig for nylig: 

"Vedtager I aktiv dødshjælp, tvinger I mig til at kigge dybt ind i mørket og se og høre, hvilket Helvede på jord jeg risikerer at skulle igennem i den sidste tid." 

Han tilføjer, at han i så fald vil blive tvunget til et valg, han ikke ønsker at blive stillet over for: 

"Vil jeg risikere rædslerne, eller vil jeg i givet fald lade mig aflive?". 

Han tilføjer den vigtige pointe, at de tanker vil føre ham "væk fra at forsøge at leve i nuet og i stedet vise mig ind i frygten for fremtiden".

For det fjerde er sundhedspersonalet i Danmark imod. De blev læger og sygeplejersker for at helbrede og lindre, ikke for at aflive andre mennesker.

Vi moderne mennesker tror, vi skal styre alting. Nu vil vi også til at styre vores egen død. Men døden kan vi ikke styre. Den kommer til os alle i sidste ende og er den ultimative magtesløshed. En af grundene til, at mennesker bliver stressede, er netop, at vi tror, at vi skal styre og klare alting. Vi vil ikke indrømme, at vi har langt mindre magt over vores liv, end vi går rundt og tror.

Sandheden er, at netop døden bestemmer vi ikke selv over. Vi kan selvfølgelig altid fremskynde den, men holde den væk kan vi ikke. Lad os i stedet tale om døden, lindre smerten og være taknemmelige for de timer, vi får sammen.

Ida Auken er cand.theol. og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.


Nr. 387 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:19:39

USA’s præsident indfører nye sanktioner mod Venezuela Tryk Her

Trump-administrationen strammer sin politik over for Venezuela. Præsident Trump annoncerede mandag, at han vil pålægge en straftold på varer fra lande, som køber gas og olie fra Venezuela. Han begrunder den nye straftold med, at Venezuela har været “fjendtligt indstillet over for USA og den frihed, vi står for”. Han anklager også Venezuela for at …


Nr. 386 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:17:00

Hospitalsansatte i Region Hovedstaden oplever i stigende grad vold og trusler på arbejdet Tryk Her

Nr. 385 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:15:00

Formand for menighedsråd i Stauning Kirke går i protest: Jeg var uvidende om de ”diktatoriske forhold” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter et kaotisk forløb trækker formanden for menighedsrådet i Stauning Kirke sig nu fra sin post. 

Det meddelte Kresten Skovfoged selv i en meddelelse den 29. marts, som er offentliggjort på Stauning Kirkes hjemmeside og er stilet til kirkeminister Morten Dahlin (V), Folketingets kirkeudvalg, Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen. Kresten Skovfoged bekræfter over for Kristeligt Dagblad, at han selv står bag indlægget.

Her skriver den nu tidligere formand, at "det var i god tro", at han i 2020 stillede op til menighedsrådsvalget for at udføre et frivilligt stykke arbejde, og at han var "helt uvidende om de diktatoriske forhold, der åbenbart er fremherskende inden for den danske folkekirke". 

Endvidere skriver han, at man i folkekirken "bryster sig af at have et tostrenget system, der skal sikre ordentlige forhold og sikring af præsternes ansættelsesforhold, så de ikke skal frygte en fyring grundet samarbejdsproblemer med et menighedsråd eller deres religiøse ståsted".

Men nu har folkekirken ifølge Kresten Skovfoged vist sig at være "en topstyret organisation, hvor en magtfuldkommen biskop alene, uden saglig eller faglig begrundelse, kan udvirke en uønsket opsigelse af en præst, som biskoppen i sin afmagt ikke formår at skabe et fornuftigt samarbejde med".

Den nu forhenværende menighedsrådsformands reaktion kommer, efter at sognepræst i Stauning Claus Thomas Nielsen i slutningen af 2024 blev fyret med den begrundelse fra biskoppen over Ribe Stift Elof Westergaard, at der var "samarbejdsvanskeligheder" mellem ham og præsten.

Det er en fyring, som flere har været utilfredse med, da rådet ifølge Kresten Skovfoged aldrig har haft problemer med præsten. I tiden efter afskedigelsen kæmpede menighedsrådet i Stauning derfor for at beholde deres præst og har både truet med at skifte stift, at lade Claus Thomas Nielsen blive boende i præstegården og fortsat give ham lov til at holde gudstjenester.

"At et menighedsråd overhovedet ikke bliver hørt, selvom det er et menighedsråd, der skal udvælge, hvilken præst de ønsker ansat, strider helt mod min opfattelse af demokrati og det kristne budskab," skriver han.

Derfor er han kommet til konklusionen: 

"Da jeg helt har mistet tilliden til og respekten for biskop Elof Westergaard, både de menneskelige evner og hans manglende ledelsesmæssige formåen, vælger jeg med øjeblikkelig virkning at stoppe som formand for Stauning Menighedsråd."

Biskop Elof Westergaard har ingen kommentarer til formandens udmelding.


Nr. 384 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:09:59

Myndigheder styrker samarbejde om influencere og pyramidespil Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fire offentlige myndigheder indgår et samarbejde for at sikre, at oplysninger om potentielle lovbrud fra såkaldte finfluencere udveksles hurtigere.

Det skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

En finfluencer er en finansiel influencer, som fokuserer på forskellige økonomiske emner.

Ifølge Finanstilsynet har myndighederne set en stigning i lovbrud, i takt med at flere finansielle influencere reklamerer for hurtige gevinster og investeringstips.

Foruden Finanstilsynet er Spillemyndigheden, Forbrugerombudsmanden og Skattestyrelsen med i samarbejdet.

Samarbejdet betyder, at myndighederne bedre kan dele relevant information, når en influencer markedsfører sig i strid med loven eller nærmer sig aktiviteter, der ligner et pyramidespil, lyder det.

- For at beskytte forbrugerne og skærpe indsatsen mod vildledende investeringsråd går Finanstilsynet nu sammen med tre andre myndigheder om at overvåge, advare og reagere hurtigere, når reglerne bliver brudt, siger Karen Dortea Abelskov, vicedirektør i Finanstilsynet, i pressemeddelelsen.

Finanstilsynet overvåger blandt andet investeringstips og vejledning fra finansielle influencere.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler forbrugere at forholde sig kritisk, inden man tager imod et investeringsråd fra en finansiel influencer.

Hvis influenceren ikke har en relevant uddannelse eller en tilladelse fra Finanstilsynet bør forbrugere spørge sig selv, hvorfor vedkommende skulle have rådgivningskompetence, lyder et af rådene.

Spillemyndigheden, der blandt andet fører tilsyn på området for pyramidespil, forventer meget af det nye myndighedssamarbejde.

- Vi kan dele en masse oplysninger med hinanden, og jeg er overbevist om, at Spillemyndighedens arbejde vil blive lettere med det nye, formaliserede samarbejde, siger direktør i Spillemyndigheden Anders Dorph i meddelelsen.

Et pyramidespil er kendetegnet ved, at gevinsten primært hentes ved at tiltrække nye betalende medlemmer til et foretagende. Pyramidespil er ulovligt i Danmark.

/ritzau/


Nr. 383 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:07:00

Ønsker du at blive 100 år? Forsker kommer med det svar, du ikke ønsker at høre Tryk Her
Kigger man på danmarkskortet, bor dem, der har rundet 100 år, især bestemte steder. Men det betyder ikke, at man kan flytte sig til at længere liv, mener forsker.
Nr. 382 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:06:00

Marine Le Pen skyldig i misbrug af EU-midler og udelukkes fra at indtage offentlige embeder Tryk Her
Fransk højrefløjsleder og otte andre medlemmer af hendes parti er kendt skyldig i underslæb af EU-midler.
Nr. 381 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:01:36

Marine Le Pen kendt skyldig og udelukket fra præsidentvalg Tryk Her
Marine Le Pen kendt skyldig og udelukket fra præsidentvalgOpdateret kl. 15, hvor Marine Le Pen har a...
Nr. 380 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:01:36

Marine Le Pen kendt skyldig – kan koste præsidentpost Tryk Her
Marine Le Pen kendt skyldig – kan koste præsidentpostDen franske toppolitiker, Marine Le Pen, er man...
Nr. 379 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:01:36

Marine Le Pen kendt skyldig Tryk Her
Marine Le Pen kendt skyldigDen franske toppolitiker, Marine Le Pen, er mandag formiddag blevet dømt...
Nr. 378 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 11:01:00

Højrefløjsprofilen Le Pen er kendt skyldig i misbrug af EU-midler Tryk Her

Tryk for at læse mere

En domstol i Paris har mandag fundet den franske højrefløjsleder Marine Le Pen skyldig i misbrug af EU-midler.

Det skriver den franske avis Le Monde.

Samtidig har domstolen ifølge AFP forbudt hende i at indtage offentlige embeder.

Forbuddet træder i kraft med øjeblikkelig virkning. Men forbuddets varighed er ikke klart.

Mens dommen stadig blev læst op, forlod Marine Le Pen retssalen, kort efter at forbuddet blev offentliggjort, skriver AFP.

Ud over Le Pen, der er leder af oppositionspartiet National Samling, er otte andre medlemmer af parlamentet ligeledes blevet dømt skyldige.

Det er endnu uvist, hvad den præcise straf lyder på, men anklagerne i sagen går efter fængselsstraf, en bøde på 300.000 euro - over 2,2 millioner kroner og et forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.

Hvis forbuddet bliver en realitet, kan Le Pen ikke stille op ved næste præsidentvalg i 2027, som hun på forhånd har sagt vil blive hendes sidste forsøg.

Le Pen har tidligere afvist anklagerne og kaldt strafkravet "helt ude af proportioner". Hun mener, at der med retssagen er tale om en heksejagt for at holde National Samling fra magten.

Højrefløjslederen har tre gange tidligere stillet op til præsidentvalget, dog uden at vinde, men ved det kommende valg har hun været spået bedre chancer end nogensinde.

Blandt andet fordi hendes parti blev det største i parlamentet efter valget i 2024.

Samtidig kan den siddende præsident, Emmanuel Macron, ikke stille op igen, og der er ikke en oplagt stærk kandidat fra den politiske midte til at stille op efter ham.

Le Pen og flere end 20 af hendes partifæller og -ansatte fra National Samling er anklaget for at misbruge EU-midler for over tre millioner euro - over 22 millioner kroner.

Pengene skal i strid med reglerne være blevet brugt uden for EU-regi på at betale partiansatte i Frankrig.

Foruden politikerne er 12 ansatte ligeledes blevet fundet skyldige i sagen, skriver den franske avis.

Den danske partileder Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti blev i 2021 dømt for misbrug af EU-midler, men blev senere frifundet, da sagen gik om.

Partiet har dog samlet betalt 2,5 millioner kroner tilbage til EU-systemet for uretmæssig brug af støttekroner

/ritzau/


Nr. 377 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:56:43

Myndigheder går sammen om at stoppe ulovlige aktiviteter blandt finfluencere Tryk Her
Myndigheder går sammen om at stoppe ulovlige aktiviteter blandt finfluencereI takt med at flere og f...
Nr. 376 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:55:48

Goldman Sachs: Stigende risiko for recession i USA Tryk Her
Goldman Sachs: Stigende risiko for recession i USAUSA’s præsident, Donald Trump, sparker amerikansk...
Nr. 375 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:55:20

To mænd frifindes for dobbeltdrab - fik livstid i byretten Tryk Her

Tryk for at læse mere

To mænd er mandag af Østre Landsret frifundet for en anklage om et dobbeltdrab i Kalundborg. I byretten fik de fængsel på livstid.

De er renset for anklagemyndighedens påstand om, at de fra kulissen dirigerede en blodig begivenhed i november 2020 ved et Meny-supermarked i Kalundborg.

Her mistede to mænd livet, da de blev skudt i hovedet, ligesom en tredje blev såret.

I sagen er seks andre tidligere fundet skyldige og er af landsretten straffet med fængsel på livstid.

Forsvarerne mener, at dommen er vigtig, fordi den er en påmindelse om de høje krav, som stilles for at kunne finde nogen skyldig.

Under en procedure har begge advokater, Thomas Brædder og Peter Secher, kritiseret politiets efterforskning for at have været for ensidig.

Begge de nu frifundne har fortalt, at de var udtrådt af banden Loyal To Familia, da forbrydelsen i Kalundborg skete.

Nedskydningen mod personer fra den såkaldte Sydkystgruppen blev udført af støtter af LTF. Det var hævn for en tidligere kidnapning i miljøet, er det tidligere kommet frem.

I maj 2023 idømte byretten i Holbæk de to mænd fængsel på livstid.

Fra tilhørerrækkerne i Østre Landsret lyder der et højt "yes", da retsformanden mandag formiddag afsiger kendelsen om de to mænd på henholdsvis 33 og 35 år. Nogle kvinder hulker af lettelse, og der høres dybe suk.

- Det er svært at pege på en enkelt ting. Det er en flerhed af momenter, der har haft betydning, siger den 35-åriges forsvarer, advokat Thomas Brædder.

På den krypterede platform Sky er der fundet flere belastende udsagn. Men der er altså usikkerhed om, hvorvidt den 35-årige var fast bruger - og dermed om det var ham, der skrev.

Ifølge vidner befandt han sig på bestemte kritiske tidspunkter i Silkeborg, hvor han blandt andet var mentor for unge, mens Sky-telefonen med de inkriminerende beskeder blev registreret som værende i brug på Sjælland.

Også når det gælder den 33-årige, er der tvivl om, hvorvidt han hele tiden har benyttet en bestemt Sky-telefon.

Ganske vist er der konstateret et delvist følgeskab mellem den 33-årige og Sky-telefonen. Men det er ikke nok til domfældelse, konstaterer et flertal i landsretten.

En af de tre juridiske dommere og syv af de ni lægdommere har stemt for frifindelse i hans tilfælde.

For den andens vedkommende stemmer alle tre juridiske dommere og syv lægdommere for frifindelse.

- Det er den første sag, hvor der sker frifindelse med den begrundelse, at man ikke er bruger af en Sky-telefon på de afgørende tidspunkter, siger advokat Peter Secher.

Under processen har han blandt andet påvist unøjagtigheder i politiets placering af de master, som registrerede telefoner i et tidsrum lidt efter klokken 18 den 8. oktober 2020.

Den fejlagtige placering på politiets kort betød, at man kunne sige, at den 33-årige lige nøjagtigt kunne nå fra Utterslev Mose til Lyngby. Men en korrekt placering ville gøre dette umuligt.

- Det er svært at se det som objektiv efterforskning, siger advokat Peter Secher.

Mændene har siddet varetægtsfængslet i mere end tre år.

Det er anden gang i løbet af halvandet år, at landsretten i en bandesag har slettet en byretsdom med livstid. Det skete også, da seks mænd i december 2023 blev frifundet i en sag om drabsforsøg i Måløv.

/ritzau/


Nr. 374 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:55:00

Verdenskendte forskere forlader USA i protest mod Trump Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere forskere vender ryggen til USA, efter at Donald Trump er kommet til magten.

Historieprofessor Timothy Snyder, som blandt andet er kendt for bestseller-bøgerne ”Bloodlands” og ”Om tyranni”, forlader landet og Yale Universitet med sin hustru, Marci Shore, der tidligere har undervist i nyere europæisk historie på det prestigefulde universitet. Det skriver CNN.

Og de lægger ikke skjul på hvorfor.

Årsagen er præsidentvalget i 2024 og Donald Trumps bebudede fyringer og budgetbeskæringer på forskningsprojekter, der beskæftiger sig med blandt andet klima, køn og race, på flere af landets universiteter. Hun fortæller, at parret er blevet ansat på Universitetet i Toronto i Canada, hvor de ikke skal frygte, at deres ytrings- og forskningsfrihed begrænses.

”Som historiker ved man ikke ved, hvad der vil ske, men man ved, hvad der kan ske,” siger Marci Shore til CNN.

Efter Donald Trumps tiltrædelse risikerer adskillige universiteter at miste flere milliarder kroner til forskning. Særligt Columbia Universitet i New York har haft præsidentens opmærksomhed på grund af studenterprotester mod krigen i Gaza, som han har været kritisk over for.

I øjeblikket står universitetet til at miste 2,5 milliarder kroner, hvilket ifølge Trump-administrationen skyldes, at universitetet ikke har været god nok til at ”beskytte amerikanske studerende og undervisere mod antisemitisk vold og chikane”. Efterfølgende har universitetet slået hårdere ned på protesterne.

Det er blandt andet derfor, at også filosofiprofessor Jason Stanley, som blandt andet har skrevet bogen ”How Facism Works”, skifter fra Yale Universitet til Universitetet i Toronto. Han er stærkt kritisk over for den linje, Trump og hans politiske fæller har lagt.

”De ydmyger universiteterne, og jeg kan ikke se, at universiteterne står imod det,” siger han til CNN.

I en mail til mediet Daily Nous skriver han, at han ønsker at opdrage sine børn ”i et land, der ikke er på vej mod et fascistisk diktatur”.

Presset på forskerne har fået et fransk universitet til at reagere. Med opbakning fra Frankrigs regering tilbyder Aix Marseille Universitet nu “videnskabeligt asyl” til forskere i USA, og indtil videre har en amerikansk forsker takket ja til at blive forflyttet.


Nr. 373 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:54:43

Journalist på cykel blev lagt ned under anholdelse: Jeg er i panik Tryk Her

Tryk for at læse mere

- Jeg har ikke gjort noget. Hvad fanden sker der?

- Stop nu. Stop nu, jeg kan ikke trække vejret.

Ordene kommer fra Adam Dyrvig Tatt, da han 13. september 2023 blev lagt ned under en anholdelse på Prinsessegade ved Christiania i København.

Anholdelsen er efterfølgende blevet meget omtalt, da videoer af den blev delt i flere medier.

I Københavns Byret er Adam Dyrvig Tatt tiltalt for blandt andet at modsætte sig anholdelsen, og mandag i retten afspilles en video, som ikke har været fremme offentligt før. Det er en video, som kameraet på betjentens hjelm har optaget.

Adam Dyrvig Tatt blev stoppet cirka klokken 16.15, da han var på vej fra sit daværende arbejde som chefredaktør på mediet Danwatch for at hente børn. Politibetjenten mistænkte ham for at bruge sin mobil, mens han cyklede.

Det er Adam Dyrvig Tatt også tiltalt for, men han nægter. Han forklarer, at han havde mobilen i sin hånd, fordi den ikke kunne være i hans lomme. Han talte i telefon med et trådlåst headset i ørerne.

Episoden eskalerede dog. Adam Dyrvig Tatt blev bedt om at give sit navn og fødselsdato og sagde, at det ville han gerne, men ville have at vide, hvad han havde gjort. Han nægter sig derfor også skyldig i det.

- Når jeg bliver stoppet som borger og er i gang med at blive sigtet for noget, vil jeg gerne vide, hvad jeg sigtes for. Det, synes jeg, er en borgerret, siger Adam Dyrvig Tatt i retten.

Betjenten anholdt ham, fordi han ikke ville give sit navn og fødselsdato.

Først kom en anden betjent til og dernæst to andre. Betjentene ville lægge Adam Dyrvig Tatt i håndjern, og det endte med, at han blev lagt ned.

Ifølge anklagemyndigheden modsatte Adam Dyrvig Tatt sig anholdelsen ved at spænde op i sine arme og føre dem ind foran sin krop.

- Har du armene ind til kroppen?, spørger anklageren i retten.

- Der sidder fire betjente oven på mig. Jeg er i en dyrisk paniksituation der. På det tidspunkt der, kan jeg bare mærke, at jeg er under angreb, siger Dyrvig Tatt i retten.

Betjente gav også Adam Dyrvig Tatt peberspray under anholdelsen.

- Du får peber, hvis ikke du stopper, kan man på et tidspunkt høre en betjent udtale på videoen af anholdelsen.

Under anholdelsen kaldte Adam Dyrvig Tatt en betjent for "din fucking nar" og er derfor også tiltalt for fornærmelig tiltale. Det erkender han at have gjort.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har undersøgt episoden og har ikke udtalt kritik af politiets magtanvendelse ved episoden.

I retten vidner politibetjente fra episoden. Den ene forklarer, at det var nødvendigt at give Adam Dyrvig Tatt håndjern på.

- Det var for at få styr på ham. Mindre indgriben kunne ikke få styr på ham. Han fik mange muligheder for at efterkomme anvisningerne, siger han.

Den politibetjent, som stoppede Adam Dyrvig Tatt, fortæller, at han flere gange ikke gav sit navn.

- Tålmodigheden er opbrugt. Der står ikke skrevet i bøgerne, hvor mange gange, man skal spørge folk. Men jeg skønner, at jeg har spurgt fem gange, og han ikke vil oplyse det, siger betjenten i retten.

Han forklarer, at Adam Dyrvig Tatt spændte op, da han skulle lægges i håndjern.

- Tiltalte spænder enormt meget op i armene. Vi trækker tiltalte lidt tilbage og forsøger at få hans arme om på ryggen.

- Her spænder tiltalte stadig rigtig meget op. Kort efter kommer en patrulje til stedet og hjælper med anholdelsen, siger betjenten.

Anklagemyndigheden kræver i sagen Adam Dyrvig Tatt idømt en bøde.

Afgørelsen falder om en uge klokken 13.

- Jeg synes, at din sag fortjener en grundig afgørelse, siger dommeren.

/ritzau/


Nr. 372 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:52:00

Krypterede telefoner var ikke nok: To mænd gik fra livstid til frihed i landsretten Tryk Her
Østre Landsret har frikendt to mænd i en meget omtalt drabssag.
Nr. 371 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:51:47

En million DR-udsendelser ligger nu klar hos Det Kongelige Bibliotek Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er nu muligt at gå på opdagelse i op mod en million radio- og tv-udsendelser fra DR gennem tiden.

Det Kongelige Bibliotek har mandag formiddag lanceret sit DR-arkiv, der indeholder udsendelser fra 2006 til 2024.

Arkivet er tilgængeligt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside og er åbent for alle.

På den måde kan borgere dykke ned i udsendelser, der ikke har været almindeligt tilgængelige, siden de først blev udsendt.

- Åbningen af DR-arkivet er et vigtigt skridt i at åbne den danske mediehistorie og give danskerne mulighed for at genopleve, fordybe sig i og forstå vores fælles kulturarv, siger Bente Skovgaard Kristensen, der er direktør for Det Kongelige Bibliotek.

DR-arkivet vil løbende blive opdateret, så flere udsendelser bliver gjort tilgængelige, lyder det.

Det drejer sig først og fremmest om ældre udsendelser i "ubearbejdede optagelser" helt tilbage fra 1931.

Nyere udsendelser vil ligeledes blive tilføjet efter aftale med rettighedshavere.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kalder arkivet for en "guldgrube af udsendelser".

- Jeg er stolt af, at vi i Danmark kan skabe et åbent arkiv og sikre radio- og tv-udsendelser for de kommende generationer, siger han i en pressemeddelelse.

Aftalen om DR-arkivet er kommet i stand efter en aftale mellem Det Kongelige Bibliotek og Copydan Arkiv.

Aftalen gør det muligt, at arkivet åbnes for borgerne, samtidig med at rettighedshavere som skuespillere, instruktører og musikere sikres betaling for, at deres arbejde stilles til rådighed.

I medieforliget for 2023-2026 gav et politisk flertal Det Kongelige Bibliotek mulighed for at samarbejde med rettighedshavere og DR.

Der blev afsat 110 millioner kroner til formålet.

/ritzau/


Nr. 370 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:48:47

Lempelse af EU-regler kan gå ud over nordiske virksomheder Tryk Her

Tryk for at læse mere

EU-Kommissionens forslag om regelforenkling, som EU-Parlamentet skal stemme om i denne uge, kan få den grønne omstilling til at gå i stå og gå ud over nordiske virksomheder.

Det mener SF's Kira Marie Peter-Hansen, der i EU-Parlamentet repræsenterer gruppen De Grønne.

Den såkaldte omnibuspakke for bæredygtighed skal mindske bureaukratiet ved blandt andet at reducere mængden af rapporteringskrav.

- Jeg frygter, at det kan få udviklingen til at gå i stå. Jeg frygter også, at det kommer til at gå ud over de nordiske virksomheder, fordi det i høj grad er mange af vores virksomheder, der er gået forrest i den grønne omstilling, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Ifølge hende kan det svække de nordiske virksomheders konkurrenceevne, hvis andre lande ikke længere skal følge trop på EU-Kommissionens rapporteringskrav.

Hun mener, at det er uretfærdigt for de virksomheder, der er gået i gang med rapporteringen.

Fra 2025 skal de første 80 danske virksomheder indsende deres rapportering om bæredygtighed.

Virksomhederne skal blandt andet rapportere om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i virksomhederne.

Det var en del af EU-Kommissionens forslag til at fremme den grønne omstilling i EU. I februar 2025 foreslog kommissionen at lempe reglerne for rapportering for at gøre EU mere konkurrencedygtigt.

Ifølge Kira Marie Peter-Hansen er det et skridt i den forkerte retning.

- Det er et problem, hvis vi ikke sørger for, at vores lovgivning er tilpasset det marked, vi gerne vil have, men det marked, der var der engang, som vi jo alle ved, er det marked, vi skal væk fra, når det gælder grøn omstilling, siger hun.

Hos De Grønne er man særlig kritisk over for forslaget om, at det kun er de store virksomheder med over 1000 medarbejdere, der skal følge rapporteringskravene.

- Vi er især kritiske over for, at man undtager omkring 80 procent af virksomhederne fra at lave bæredygtighedsrapportering, siger Kira Marie Peter-Hansen

- Det, synes jeg, er for mange. En stor del af dem har et stort miljømæssigt ansvar.

/ritzau/


Nr. 369 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:44:23

Vold og trusler er et stigende problem på hovedstadens sygehuse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er de seneste to år sket en stigning i antallet af episoder med vold og trusler mod ansatte på sygehuse og i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Det er en udvikling, som formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) ser på med stor alvor.

- Det, som vi også hører fra medarbejderne på hospitalerne og i Akutberedskabet, er, at det generelt er mere alvorlige episoder end tidligere, og at medarbejderne i højere grad bliver påvirket af episoderne, siger han i meddelelsen.

Alene sidste år var der ifølge Berlingske 800 registrerede tilfælde af vold og trusler mod læger og sygeplejersker i hovedstaden.

Det kan både være pårørende, patienter med demens eller bandemedlemmer, der er udadreagerende eller kommer med trusler.

- Folks lunte er blevet kortere, end den var tidligere. Sådan er det generelt i samfundet, og det oplever vi også i sundhedsvæsnet, siger cheflæge ved Herlev og Gentofte Hospital Lotte Klitfod til Berlingske.

Lars Gaardhøj understreger dog, at det "generelt er en lille andel af de tusindvis af borgere, som besøger hospitalerne hver måned, som er udadreagerende".

- Det er desuden vigtigt at tilføje, at vi ikke entydigt kan sige, om stigningen skyldes flere episoder, eller at hospitalerne og Akutberedskabet er blevet bedre til at anmelde og registrere tilfælde af vold og trusler, siger Lars Gaardhøj.

Regionen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan øge sikkerheden og trygheden på sygehusene.

Arbejdsgruppen skal se nærmere på blandt andet kameraovervågning, flugtveje, låse og adgangsforhold.

Kortlægningen ventes klar til sommer.

/ritzau/


Nr. 368 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:33:23

Aktier dykker markant verden over Tryk Her
Aktier dykker markant verden overDen amerikanske befrielsesdag onsdag skaber lige nu frygt blandt in...
Nr. 367 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:27:29

Anders Holchs opkøbsmål ramt af virusudbrud – aktien falder Tryk Her
Anders Holchs opkøbsmål ramt af virusudbrud – aktien falderDen børsnoterede landbrugsvirksomhed Firs...
Nr. 366 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:26:35

Anklager kræver mindst 5,5 års fængsel for påkørsel af cykelløb Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 25-årig mand bør idømmes mindst fem og et halvt års fængsel for at have påkørt ryttere i et cykelløb i Hvidovre i september sidste år.

Det siger senioranklager Liv Amnitsbøl mandag formiddag i retten i Glostrup.

I sagen er manden tiltalt for bevidst at have påkørt et cykelfelt på en elcykel af typen Mate. To ryttere kom alvorligt til skade - en af dem sidder i dag i kørestol.

Manden er også tiltalt for at have ført en uindregistreret stor knallert. Politiet kategoriserer nemlig elcyklen som sådan, fordi den kunne køre mere end 40 kilometer i timen.

- Tiltalte har accepteret risikoen for denne påkørsel og alvorlige personskade, siger anklageren i sin procedure.

Mandag er tredje dag i sagen. På sagens førstedag forklarede den tiltalte, at han kørte i sin egen verden den lørdag i september sidste år.

- Efter hvad vi har hørt, så kørte han i sin egen verden. En verden, hvor der ikke var plads til andres sikkerhed.

Den tiltalte har forklaret, at han ikke så de flagposter og trafikofficials, der i løbet af sagen har forklaret, hvordan de forsøgte at stoppe ham verbalt og med fagter og viften med flag. Det var først få sekunder inden ulykken, at han så en flagpost, har han forklaret.

Det har været et tema i sagen, om sikkerheden ved løbet var god nok.

Frivillige ved løbet og ryttere har fortalt, at de følte sig trygge ved at dirigere og køre løbet.

- Men man kan ikke - uanset hvor grundig man er - planlægge sig ud af, når nogen ikke vil acceptere afspærring, skiltning og dirigering, siger anklageren.

For påkørslen af rytterne er manden tiltalt efter straffelovens strengeste voldsparagraf. Han er desuden tiltalt for fareforvoldelse.

Derudover er han tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og loven om euforiserende stoffer.

Da ulykken skete, havde han nemlig ti salgsposer med kokain i lommerne, ligesom man fandt 35 gram kokain på hans bopæl.

Der ventes dom i sagen senere mandag.

/ritzau/


Nr. 365 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 10:20:00

Japan forventer op mod 300.000 døde, hvis frygtet megajordskælv rammer Tryk Her

Nr. 364 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:56:00

Israels militær udsteder evakueringsordre i Rafah Tryk Her

Nr. 363 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:53:00

Forsvundne amerikanske soldaters køretøj er blevet hevet op af mose Tryk Her

Nr. 362 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:39:03

Flere metoder kan give Trump en tredje præsidentperiode Tryk Her

Tryk for at læse mere

Donald Trump sagde søndag, at han "ikke joker" om en mulig tredje periode som amerikansk præsident.

- Mange mennesker ønsker, at jeg gør det (stiller op til en tredje periode som præsident, red.), sagde Trump til NBC, og der findes metoder til at gøre det til virkelighed.

Den amerikanske forfatning begrænser en præsident til kun at kunne blive valgt i to perioder.

Forfatningen kan dog ændres, men det bliver svært, siger Ruben Toft Sindahl, der er juridisk analytiker på netmediet Kongressen.com og tidligere advokat i USA.

For at ændre forfatningen kræver det to tredjedele flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Samtidig skal tre fjerdedele af delstaterne godkende det.

- Der er nok ikke mange demokrater, der synes, det er en god idé, siger Ruben Toft Sindahl.

Der står i den amerikanske forfatning, at man ikke kan vælges mere end to gange til præsidentembedet.

- Men flere republikanere hænger deres hat på ordlyden "vælges". Trump kan potentielt blive præsident på en anden måde, siger Ruben Toft Sindahl.

- Hvis Trump stiller op som vicepræsident, og præsidenten træder tilbage på første dag, så bliver Trump præsident uden at være valgt direkte, siger han.

Ifølge Ruben Toft Sindahl er der "et rum for fortolkning" på den front, som dog i sidste ende vil være op til højesteret at bestemme.

Donald Trump forklarede søndag, at "der findes flere metoder, som kan gøre det muligt" at forlænge tiden som præsident.

Trump blev i interviewet spurgt, om en sådan plan eksempelvis kunne være at lade vicepræsident J.D. Vance stille op til præsidentvalget - for derefter at overdrage embedet Trump.

- Det er en af mulighederne, men der findes også andre, svarede Trump uden at uddybe.

Trump har tidligere offentligt leget med tanken om en tredje og en fjerde periode. Det er dog først nu, at præsidenten har understreget, at han ikke laver sjov.

/ritzau/


Nr. 361 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:36:00

Omfattende strejke i Belgien i dag Tryk Her

Nr. 360 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:35:00

Dødstal efter kraftigt jordskælv i Myanmar runder 1.700 Tryk Her

Nr. 359 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:34:46

H&M’s klimaaftryk vokser Tryk Her
H&M’s klimaaftryk vokserDen svenske modegigant H&M havde et større forbrug af materialer sidste...
Nr. 358 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:25:41

Belgisk strejke giver aflyste fly og lukkede skoler Tryk Her

Tryk for at læse mere

En omfattende generalstrejke har mandag ramt Belgien.

Som resultat er samtlige flyafgange fra både Bruxelles og Charleroi aflyst, mens også ganske få fly lander i lufthavnene på strejkedagen.

Flere skoler er desuden lukket i landet, og den offentlige transport er uregelmæssig.

Både offentligt ansatte og privatansatte deltager ifølge The Brussels Times i strejken, der er et svar på budgetnedskæringer fra regeringen.

Det er to af landets største fagforeninger, den socialistiske FGTB/ABVV og den kristne CSC/AVC, der har indkaldt til strejken.

- Nogle af tiltagene i aftalen rammer os alle direkte. Der er for mange tiltag, som vil lave nedskæringer hos dem, der allerede har det svært. Der er for mange tiltag rettet mod at afmontere vores pensioner, skriver fagforeningerne i en fælles udtalelse ifølge The Brussels Times og tilføjer:

- For få byrder er båret af de stærkeste skuldre.

Også skibstrafikken er ifølge mediet påvirket af strejken, da Nordsøhavnen ved Gent har blokeret for ankomsten og afgangen af 11 skibe.

Antallet af skibe, der bliver påvirket af strejken, forventes at stige i løbet af dagen.

Mandages strejke er den tredje store multisektorstrejke i Belgien i 2025, skriver The Brussels Times.

/ritzau/


Nr. 357 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:19:00

Forår betyder flere påkørsler af råvildt: De kommende otte uger er kritiske Tryk Her

Nr. 356 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:09:47

C25 åbner i rødt – her er tre aktier i fokus Tryk Her
C25 åbner i rødt – her er tre aktier i fokusKøbenhavns Fondsbørs har sparket hul på ugens børshandel...
Nr. 355 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:08:00

Iran vil svare igen, hvis USA bomber landet Tryk Her

Nr. 354 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 09:01:00

Marine Le Pens drømme om at stille op ved næste præsidentvalg kan i dag smuldre Tryk Her
En sag, hvor den franske højrefløjsleder og hendes parti er anklaget for underslæb af EU-midler, kan i dag ende med, at få store konsekvenser for Marine Le Pen.
Nr. 353 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:59:00

'Voldsomt imponerende': BNP voksede med 1,8 procent i fjerde kvartal i 2024 Tryk Her

Nr. 352 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:58:00

27-årig chauffør død af sine kvæstelser efter knivoverfald Tryk Her

Nr. 351 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:53:31

27-årigt offer for knivstik er død af sine kvæstelser Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 27-årig chauffør, der natten til torsdag blev stukket med en kniv i Roskilde, er søndag aften død af sine kvæstelser.

Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.

Dermed ændres sigtelsen mod den 41-årige mand, der står bag overfaldet.

- Dødsfaldet betyder, at vi nu kommer til at ændre sigtelsen til drab. Men efterforskningen fortsætter i øvrigt som planlagt.

- Den 41-årige har selv forklaret, at knivstikkeriet skete som et resultat af mandens vrangforestillinger, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

Det 27-årige offer arbejdede som Flextrafik-chauffør. Han skulle køre gerningsmanden til sygehuset, men blev undervejs stukket med en kniv i halsen i nærheden af den psykiatriske akutmodtagelse.

Gerningsmanden stak af fra stedet, men blev kort efter anholdt af politiet.

Han er tidligere af politiet blevet beskrevet som en tilsyneladende psykisk uligevægtig mand.

Ved grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig i drabsforsøg, men erkendte sig skyldig i grov vold.

Han forklarede også, at han troede, at chaufføren ville slå hans mor ihjel, og at han derfor angreb ham.

Moren, der var med på turen, hjalp efter angrebet offeret med at bremse blødningen.

Herefter kørte den 27-årige selv hen til akutmodtagelsen på Roskilde Sygehus.

Gerningsmanden er foreløbig varetægtsfængslet i surrogat frem til 24. april.

/ritzau/


Nr. 350 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:46:00

Trump: 200 år gammelt træ er en 'sikkerhedsrisiko' og skal fældes Tryk Her

Nr. 349 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:43:00

Musk delte checks på én million dollar ud til vælgere Tryk Her

Nr. 348 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:37:51

Nye tal viser endnu højere vækst i dansk økonomi i 2024 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dansk økonomi voksede endnu mere end hidtil antaget i fjerde kvartal.

Det viser det reviderede nationalregnskab, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag morgen.

Nu lyder det, at Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) voksede med 1,8 procent i fjerde kvartal i 2024. Det er 0,2 procentpoint mere, end den seneste opgørelse fra februar angav.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, pointerer, at opjusteringen sker fra et i forvejen højt niveau, der hører til de "absolutte sjældenheder".

- Det er voldsomt imponerende og viser med al tydelighed, at 2024 var et rigtig godt år for dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

I hele 2024 voksede dansk økonomi med 3,7 procent ifølge de reviderede tal. Det er 0,1 procentpoint mere end i den seneste beregning.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle den. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at væksten i 2024 er den højeste siden 2021, hvor væksten var på 7,4 procent. Dengang var økonomien præget af genåbning efter coronanedlukninger.

Ser man bort fra 2021, skal man tilbage til 2006 for at finde en højere vækst. Her voksede økonomien 3,8 procent.

Ifølge Danmarks Statistik er det industrien og især medicinalindustrien, der har drevet væksten i den danske økonomi i 2024.

Og spørger man Tore Stramer, tyder det umiddelbart på, at væksten i 2025 lander på et "fornuftigt" niveau. Her forventer Dansk Erhverv på baggrund af nøgletal en vækst på 2 til 2,5 procent.

Men organisationen erkender også, at der er en reel risiko for en handelskrig mellem USA og EU, hvilket risikerer at stikke en kæp i hjulet på den globale vækst og puste til inflationen.

- Det er en udvikling, der også vil ramme en lille åben økonomi som den danske - også selv om det kun er en forholdsvis begrænset andel af vores samhandel med USA, der vil blive direkte berørt af eventuelle nye højere toldsatser, skriver Tore Stramer.

/ritzau/


Nr. 347 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:37:13

Før markedet åbner: Bankaktier i fokus Tryk Her
Før markedet åbner: Bankaktier i fokusCykliske aktier og bankpapirerne kan komme i fokus på det dans...
Nr. 346 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:34:31

Knogleskørhed giver staten milliardudgifter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Knogleskørhed er en sygdom, der ikke trækker mange overskrifter, men som alligevel berører mange danskere og koster samfundet mange penge.

En ny undersøgelse, som sundhedsøkonomer ved Syddansk Universitet har foretaget, anslår, at de afledte udgifter af sygdommen løber op i 15 milliarder kroner om året.

Beløbet omfatter blandt andet omkostninger i forbindelse med indlæggelser, rehabilitering og hjemmehjælp, men også tabt arbejdsfortjeneste for dem, der endnu ikke har nået pensionsalderen.

Marie Kruse, der er lektor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er overrasket over det høje beløb.

- Jeg lavede for nogle år siden en undersøgelse på kræftområdet, og her var nogenlunde samme tal.

- Vi havde dog udeladt de allerdyreste eksperimentelle patienter, og vi fulgte kræftpatienterne i en kortere periode, så vi kan ikke sammenligne tallene fuldstændig.

- Men det vil nok overraske mange, at knogleskørhed er lige så dyrt som kræft, siger hun.

En af forklaringerne er, at så mange danskere rammes af knogleskørhed, og at de lever mange år med sygdommen.

Det er særligt hoftebrud, der kan koste langvarige indlæggelser og efterfølgende pleje og genoptræning.

Og udgifterne er størst for de patienter, hvor sygdommen først opdages, når de bliver indlagt med et voldsomt brud.

Derfor anbefaler professor Bente Langdahl fra Aarhus Universitet også, at man bruger ressourcer på at kunne udpege patienterne tidligere, så man kan sætte ind med forebyggende foranstaltninger.

/ritzau/


Nr. 345 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:24:03

Mand trængte ind på børneværelser - politi overså motiv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Igen og igen sneg en mand sig ind på børneværelser i Roskilde, hvor der lå sovende børn.

I 2023 blev han idømt halvandet års fængsel for at være trængt ind på børneværelser og krænket børn, som han befølte på fødderne.

Men op til det ligger et forløb, hvor Midt- og Vestsjællands Politi i en ny dokumentar på TV 2 kritiseres for at have handlet mangelfuldt og sjusket.

Kritikken kommer fra advokat Mette Grith Stage, der har gennemgået sagsforløbet for TV 2. I dokumentaren fortæller flere forældre også om deres oplevelser.

Midt- og Vestsjællands Politi erkender, at politiet burde have reageret hurtigere og grundigere, da kredsen i 2022 modtog en række anmeldelser fra familier om, at manden var gået ind på børneværelser.

Det erkender politikredsen over for TV 2 Dokumentar.

Ifølge vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard købte politiet langt henad vejen mandens egen forklaring om, at han var gået ind på børneværelser, fordi han ville stjæle noget.

- Jeg er ked af, at vi simpelthen overså en eller anden form for motiv med den her unge mand, som vi måske burde have set lidt tidligere, siger han i dokumentaren.

Den 22-årige mand ankede i december 2023 sin dom og blev sat på fri fod, indtil ankesagen kunne komme for.

I mellemtiden har han ifølge politiet dog igen begået forbrydelser, hvor han er gået ind til børn om natten.

Han er blevet tiltalt for to tilfælde. I det ene tilfælde har han ifølge politiet befølt pigen på en måde, så det falder ind under straffelovens bestemmelse om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje på grund af pigens alder.

De to nye forhold skal være sket i april og maj i 2024. Kort efter blev han anholdt af politiet og fængslet på ny.

Den nye sag kommer for retten 23. april. Her vil anklageren gå efter at få manden idømt forvaring - altså indespærring på ubestemt tid.

Forvaring kan gives til personer, som er særligt farlige, når det er nødvendigt for at beskytte samfundet mod vedkommende.

Manden ønsker ifølge TV 2 ikke at oplyse, hvordan han forholder sig til tiltalen.

Ifølge TV 2 ønsker han ikke at kommentere de øvrige sager, men oplyser via sin advokat, at han er ked af den utryghed, han har skabt. Han er flov over, at det skete og vil gerne undskylde, selv om han ved, at det ikke er nok.

/ritzau/


Nr. 344 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:19:00

Hver femte dansker deltager ikke i debatter online, selvom de gerne ville Tryk Her

Nr. 343 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 08:03:51

Der er solgt mest Wegovy i Novos største produktionsby Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er stor forskel på, hvor meget Wegovy Novo Nordisk har solgt i de forskellige kommuner i løbet af de seneste år.

Siden lægemidlet blev lanceret i Danmark i december 2022 og frem til januar 2025 har Novo Nordisk solgt i alt 344 injektionspenne per 1000 indbyggere i hele landet.

Men i Kalundborg Kommune, hvor selskabet har solgt mest, har det solgt 550 injektionspenne per 1000 indbyggere.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Kommunens borgmester, Martin Damm (V), peger over for Avisen Danmark på Novo Nordisks personalepolitik som årsag.

Medarbejdere hos Novo Nordisk, der har sin største produktion i Kalundborg, kan nemlig få refusion for medicin fra virksomheden.

- Det er den mest plausible årsag. Vi er jo også den kommune, der har størst andel af medarbejdere på Novo Nordisk, siger Martin Damm til Avisen Danmark.

Novo Nordisk oplyser til Avisen Danmark, at selskabet yder refusion for udgifter til Novo-medicin, mens medarbejderen skal betale skat af ydelsen i Danmark. Medarbejdere skal have en recept ligesom andre patienter, lyder det.

Medicinalselskabet har haft fabrik i Kalundborg i over 50 år. I november 2023 meddelte selskabet, at det ville investere over 42 milliarder kroner i at udvide faciliteterne, der på det tidspunkt strakte sig over 1,6 millioner kvadratmeter.

Selv om Novo Nordisk har solgt mest Wegovy i Kalundborg, er det ikke den kommune med flest brugere per 1000 indbyggere.

Det er ifølge Sundhedsdatastyrelsens tal Stevns Kommune, hvor der i perioden har været 53,4 brugere per 1000 indbyggere.

I Kalundborg Kommune, hvor der har været næstflest brugere, har der været 53 brugere per 1000 indbyggere.

Generelt er der blevet solgt mere Wegovy per indbygger på Sjælland de seneste år end andre steder i landet.

Læsø er den kommune, hvor der er blevet solgt færrest injektionspenne per 1000 indbyggere.

Wegovy er et vægttabsmiddel, som er udviklet af Novo Nordisk. Midlet er baseret på semaglutid. Stoffet efterligner effekten af tarmhormonet GLP-1, som stimulerer produktionen af insulin og kroppens mæthedsfornemmelse.

/ritzau/


Nr. 342 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 07:53:30

Kursfald i sigte mandag Tryk Her
Kursfald i sigte mandagFornyet frygt for handelskrig udløser mandag markante kursfald på børsmarkede...
Nr. 341 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 07:45:00

Hemmelig rapport afslører ”bekymrende” bånd mellem dybt kriminelle svenske og danske klaner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Godmorgen og velkommen til ugens første Morgensamling.

Vi lægger ud med præsident Donald Trump, der efter knap tre måneder i Det Hvide Hus nu siger, at han "ikke joker" om en tredje præsidentperiode, selvom den amerikanske forfatning forbyder det.

Over for NBC News nævner han flere metoder, som kan gøre dette muligt, for eksempel ved at lade vicepræsident J.D. Vance stille op til næste præsidentvalg for derefter at overdrage embedet til Trump.

I weekenden gentog han i øvrigt, at USA nok skal "få" Grønland. Og i denne uge skal statsminister Mette Frederiksen (S) besøge Grønland for første gang, siden Trump blev præsident i januar. Hvad det besøg betyder, kan du læse mere om i Kristeligt Dagblad. 

"Bekymrende" bånd mellem danske og svenske klanerVi skal en tur over Øresund, for her står svensk politi bag en hemmeligstemplet rapport, der afdækker en hidtil ubeskrevet forbindelse mellem svenske og danske klaner. Berlingske har set rapporten, hvor der ifølge det danske medie står, at svenske klaner er koblet til de mest alvorlige typer af kriminalitet som drab, vold og narkokriminalitet.

Og de har også stærke bånd til danske klaner. Det er bekymrende, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til det danske medie.

Svenske kirker vil gøre op med krammekultur Vi bliver i Sverige, hvor der skal krammes mindre i kirker. Svenska Kyrkan har nemlig indført retningslinjer for netop den mere hjertelige hilseform. Det sker som led i en større forebyggelsesindsats mod seksuelle overgreb i kirken. Kram skal begrænses, særligt når det drejer sig om kirkens overordnede, siger præst Marit Norén, der er Kirkekansliets nationale koordinator mod seksuelle overgreb og krænkelser, til det svenske medie Kyrkans Tidning. 

Spørgsmålet er, om samme begrænsninger bør indføres i danske kirker. Det kan du læse mere om i Kristeligt Dagblad.  

700.000 danskere går rundt med "skøre knogler"Herhjemme er en udbredt sygdom formentlig et langt større problem, end hidtil antaget. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 200.000 danskere diagnosticeret med knogleskørhed. Men tallet er nok snarere en halv million, fordi mange ikke ved, at de har denne lidelse, skriver Avisen Danmark.

Det kan hænge sammen med, at Danmark har europæisk rekord i antallet af hoftebrud, og alt det koster over 11 milliarder kroner om året, har forskere fra Aalborg Universitet beregnet. 

Britisk klenodie har dansk forbindelse Den såkaldte Sutton Hoo-hjelm blev fundet i en grav i det østlige England og er dateret til cirka år 600. Den er udstillet på British Museum. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix. Vi slutter af med en nyhed inden for arkæologien med en dansk forbindelse. Et af de mest kendte arkæologiske jernalderfund i Storbritannien blev gjort i Sutton Hoo i Suffolk, da en amatørarkæolog i 1939 afdækkede en gravplads fra omkring 600-tallet. Her fandt man en hjelm, der kaldes Sutton Hoo-hjelmen, som man hidtil har kunnet spore til Skandinavien.

Nu har forskere fra Nationalmuseet i København fundet indikationer af, at hjelmen endda kan være lavet hos en smedje på Tåsinge. Læs om opdagelsen i Kristeligt Dagblad.


Nr. 340 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 07:40:00

Tidligere flådekommandør skal stå i spidsen for Israels svar på PET Tryk Her

Nr. 339 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 07:29:00

Puff bars konfiskeres i tusindvis ved Danmarks grænser Tryk Her

Nr. 338 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 07:25:01

Sarah Ophelia Møss: Guld har været god ved mig Tryk Her
Sarah Ophelia Møss: Guld har været god ved migHun elsker aktier, og hendes yndlingsværktøj er en mån...
Nr. 337 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 07:23:59

Tidligere flådechef skal lede Israels efterretningstjeneste Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere kommandør i Israels flåde Eli Sharvit er den rette til at lede Israels efterretningstjeneste Shin Bet.

Det oplyser premierminister Benjamin Netanyahus kontor mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Premierministeren føler sig overbevist om, at den tidligere flådekommandør kan fortsætte Shin Bets "glorværdige tradition", lyder det.

Blandt syv kandidater har Netanyahu indstillet Sharvit til opgaven. En komité skal nu granske hans kandidatur, skriver The Times of Israel, inden regeringen formelt skal godkende ansættelsen.

Eli Sharvit har en lang karriere bag sig i den israelske flåde.

Bortset fra en pause fra 2007 til 2009 har Sharvit været ansat i forskellige roller i flåden fra 1985 til 2021. I fem af årene var han kommandør, skriver AFP.

Efter at han tog afsked med flåden har den kommende Shin Bet-chef haft flere lederstillinger i private firmaer.

Sharvit er udset som erstatning for Ronen Bar, der blev afskediget som chef for Shin Bet den 21. marts, da regeringen havde mistet tilliden til ham.

Netanyahu ønskede at fjerne Ronen Bar fra posten, efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

Ronen Bars kontrakt stod først til at udløbe i oktober 2026.

Israels højesteret har foreløbig blokeret for regeringens afskedigelse af Ronen Bar. Blokeringen gør det muligt for højesteret at vurdere eventuelle indsigelser mod fyringen.

/ritzau/


Nr. 336 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 07:00:00

Solcellefirmaer skal styres: Brug for etiske retningslinjer Tryk Her
Nordfyns Kommune undersøger muligheden for etiske retningslinjer på solcelleområdet.
Nr. 335 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 07:00:00

Regionaltog bliver hårdt ramt af omfattende ombygning af Aarhus Hovedbanegård Tryk Her
Frem til nytår 2026 vil der være færre tog til og fra Aarhus Hovedbanegård.
Nr. 334 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:55:27

Elon Musk deler millioner ud for at få konservativ dommer valgt Tryk Her
Elon Musk deler millioner ud for at få konservativ dommer valgtRigmanden Elon Musk deltog søndag i e...
Nr. 333 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:52:23

Puff bars konfiskeres i tusindvis ved grænserne Tryk Her

Tryk for at læse mere

De såkaldte puff bars, der er særlige e-cigaretter til engangsbrug, er ulovlige i Danmark, men indføres alligevel i store mængder.

Det viser tal fra Toldstyrelsen, som Politiken har fået aktindsigt i.

Styrelsen har siden 1. januar sidste år konfiskeret 99.198 ulovlige puff bars, som er forsøgt smuglet ind over grænsen.

Det bekymrer skatteminister Rasmus Stoklund, der allerede har øget kontrollen ved grænserne i form af flere toldere og toldhunde, og som har nye skannere på vej, der kan undersøge hele lastbiler.

Han afviser ikke, at der kan blive brug for yderligere tiltag.

- Vi lever i en virkelighed, hvor antallet af pakker, der kommer ind over grænserne, er voldsomt stigende, og hvor kreativiteten til at opfinde nye skadelige produkter som puff bars, der koldt og kynisk går efter børn, er meget stor, siger han til Politiken.

Puff bars er ofte blevet tilført kraftig smag, der gør dem mere tillokkende for børn og unge.

Samtidig kan de hver især indeholde op mod 1300 milligram nikotin - svarende til 65 pakker cigaretter.

Det er ulovligt at sælge puff bars i Danmark, der indeholder mere end 40 milligram nikotin, og de må ikke smage af andet end tobak eller mentol.

Der er eksempler på, at børn i Sønderjylland ned til 4. klasse er blevet nikotinafhængige efter at have brugt puff bars.

Samtidig er der også konstateret eksempler på puff bars, der indeholder rusmidler som syntetisk cannabis og morfin.

/ritzau/


Nr. 332 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:30:57

Trump “meget vred” på Putin: Straftold på 50 pct., hvis krigen ikke stopper Tryk Her
Trump “meget vred” på Putin: Straftold på 50 pct., hvis krigen ikke stopperTrump advarer om op mod 5...
Nr. 331 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:28:11

Medie: Trump planlægger udlandsbesøg i Saudi-Arabien Tryk Her
Medie: Trump planlægger udlandsbesøg i Saudi-ArabienUSA's præsident, Donald Trump, planlægger at rej...
Nr. 330 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:27:00

Regeringen vil straffe fremstilling af deep fake-porno Tryk Her

Nr. 329 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:25:42

Venezuela: USA har inddraget tilladelser fra flere olieselskaber Tryk Her
Venezuela: USA har inddraget tilladelser fra flere olieselskaberUSA har søndag inddraget flere olies...
Nr. 328 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:23:30

Trump venter aftale om salg af Tiktok inden frist lørdag Tryk Her
Trump venter aftale om salg af Tiktok inden frist lørdagDer vil blive indgået en aftale med Tiktoks...
Nr. 327 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:21:36

Flot forårsuge venter trods mulighed for nattefrost Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det bliver en uge med flotte og lune temperaturer i dagtimerne, mens nætterne er kølige med mulighed for nattefrost og tågedannelser.

- Det er meget typisk for vejret i april, siger Trine Pedersen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Mandag starter ud med sol i Jylland, mens de øvrige dele af landet må vente til eftermiddagstimerne, før solen bryder igennem skyerne.

- På Bornholm kan der komme en enkelt byge i løbet af formiddagen, lyder det fra meteorologen.

Temperaturerne ligger mandag mellem 8 og 13 grader med svag til jævn vind fra nord og nordvest.

Både tirsdag, onsdag og torsdag byder på sol, og temperaturerne ventes stille og roligt at stige, lyder det fra Trine Pedersen.

Tirsdag forventes temperaturerne at ligge mellem 11 til 16 grader i dagtimerne, mens de onsdag og torsdag vil kunne komme op på 17 grader.

- Egentlig er det bare en rigtig flot forårsuge, som vi kommer ind i, siger Trine Pedersen.

- Man skal dog være opmærksom på, at det klare vejr uden så meget vind betyder, at der i nattetimerne kan opstå let frostvejr lokalt, og at der kan dannes tåge i nattetimerne, tilføjer hun.

Tågen kan ved kysterne blive liggende et stykke op ad dagen.

Torsdag begynder vinden at friske op fra nordvest med let til frisk vind, inden vinden fredag drejer mod nord.

- Det bliver kold vind, som vi får ned fra nord. Så vi får et skift i vejret i slutningen af ugen fra det flotte forårsvejr, hvorefter det bliver noget køligere og nattefrosten for alvor vil slå igennem igen.

- Selv om mange nok gerne vil ud og starte på noget havearbejde, så skal man huske, at april er kold om natten, siger Trine Pedersen.

Fredag vil temperaturerne ligge mellem 8 til 13 grader i dagtimerne.

/ritzau/


Nr. 326 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:20:42

Trump beskylder Zelenskyj for at forsøge at undgå mineralaftale Tryk Her
Trump beskylder Zelenskyj for at forsøge at undgå mineralaftaleDen amerikanske præsident, Donald Tru...
Nr. 325 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:16:54

Starmer og Trump har talt sammen om Ukraine og handelsaftale Tryk Her
Starmer og Trump har talt sammen om Ukraine og handelsaftaleUSA's præsident, Donald Trump, og den br...
Nr. 324 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:16:00

Morgenpost fra USA: En særlig teori om Donald Trump er ved at få vind i sejlene Tryk Her
Alt fra journalister til økonomer snakker om Mar-a-Lago planen. Morgenpost fra USA vil også være med.
Nr. 323 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:15:00

Trump truer med bombeangreb, hvis Iran ikke indgår en atomaftale Tryk Her
​​​​​​​USA’s præsident Donald Trump truede søndag Iran med bombeangreb, hvis landet ikke indgår en aftale med Washington om sit atomprogram.
Nr. 322 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:13:00

Bibliotek indfører aldersgrænse på grund af hærværk Tryk Her

Nr. 321 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:00:03

Justitsministeren vil ulovliggøre fremstilling af deepfake-pornografi Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det skal have konsekvenser, hvis man sidder bag tastaturet og manipulerer med andre menneskers billeder uden samtykke. Det fremgår af et nyt lovforslag af justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er dybt krænkende og grænseoverskridende for de personer, som bliver ofre for, at deres billeder misbruges til at lave deepfake-pornografisk materiale, siger Peter Hummelgaard i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Derfor vil vi fra regeringens side nu kriminalisere selve fremstillingen af materialet for at sende et klart signal om, at den slags adfærd er helt uacceptabel.

Deepfake er, når et billede eller en video er lavet eller redigeret ved hjælp af digital manipulation.

Lovforslaget indebærer, at fremstilling af seksuelt materiale, hvor formålet ikke er at videregive det, som udgangspunkt vil blive straffet med en bøde på 8000 kroner.

Overtrædelser, der kun indebærer deling af seksuelt materiale, skal som udgangspunkt blive straffet med en bøde på 10.000 kroner.

De bøder gælder, hvis det er et førstegangstilfælde. Og bøden vil som udgangspunkt blive større, hvis loven er overtrådt mere end én gang.

I andre førstegangstilfælde kan det ende med en fængselsstraf på 60 dage.

Det kan for eksempel være, hvis materialet er videregivet som anledning af en offentlig tjeneste eller hverv. Det kan også være, hvis en person deler materialet med formålet om en økonomisk fortjeneste.

Det nye lovforslag fremstiller også fire andre initiativer, der skal bidrage til at styrke indsatsen mod seksuelt krænkende materiale med børn.

De handler blandt andet om skærpelse af kriminaliseringen af poseringsbilleder og -videoer af børn og skærpelse af kriminaliseringen af manipuleret seksuelt materiale med børn.

I dag er det kun deling af manipuleret seksuelt materiale, som er ulovligt.

/ritzau/


Nr. 320 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 06:00:00

Ellemanns skattefrie kaffeklub: Over hundrede ansatte hos Nordisk Råd slipper for skat Tryk Her

Nr. 319 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 05:59:00

Pressenævnet kritiserer Frihedsbrevet Tryk Her

Nr. 318 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 05:45:00

Trump blæser til kamp mod Danmark med en helt særlig medie-taktik Tryk Her
Den amerikanske præsident og hans folk fokuserer hverken på danskerne eller grønlænderne, men hjemmepublikummet, påpeger ekspert.
Nr. 317 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 05:44:00

Konservative: Alle kommuner bør klimasikre lokalplaner Tryk Her

Nr. 316 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 05:30:03

Kongens franske besøg skal være motor for styrket samarbejde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er sat turbo på det europæiske samarbejde på kryds og tværs af lande i takt med en hastig geopolitisk udvikling.

Mandag påbegynder det danske kongepar et tre dage langt statsbesøg i Frankrig, der skal styrke den dansk-franske relation.

- Når man ser ind i den tid, som vi er i, med usikkerhed, og hvor der er behov for, at vi sætter turbo på den grønne omstilling, så er samarbejde vigtigere i dag end i går - og sikkert endnu vigtigere i morgen, siger den danske ambassadør i Frankrig, Hanne Fugl Eskjær, forud for besøget.

Kongeparret er på det franske besøg ledsaget af 56 danske virksomheder, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

- Når man vælger at bruge tre dage sammen som kongepar og præsidentpar med ministre og erhvervsledere vil der opstå nye idéer til løsninger og investeringer. Et besøg som det her, er en motor til at få noget til at ske, siger ambassadøren.

Det tre dage lange besøg indebærer foruden det traditionelle pomp og pragt et besøg på et gobelinvæveri, en sejltur på Seinen, besøg ved en fransk forsvarsvirksomhed og en rundvisning i den genåbnede Notre Dame-katedral.

De danske virksomheder tager med på turen med særligt fokus på europæisk modstandsdygtighed inden for energi, sundhed og forsvar.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, ser Frankrig som et vigtigt samhandelsland for Danmark.

- Det er klart, at den internationale geopolitiske situation gør, at virksomhederne i højere grad begynder at afsøge og investere i flere markeder, siger han og understreger særligt europæiske markeder, herunder det franske.

Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenester for knap 60 milliarder kroner til Frankrig.

- Selv om der ikke var den transatlantiske udfordring, som der er nu, så tror jeg stadig, vi havde set virkelig stor interesse for Frankrig, fordi økonomien bevæger sig bedre nu, siger han.

Siden 2010 er fransk økonomi blot vokset med 1,1 procent om året. Men i kraft af lavere renter og stærkere købekraft ventes væksten at blive styrket de kommende år.

/ritzau/


Nr. 315 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 05:25:00

Trump forventer, at TikTok er solgt inden lørdag Tryk Her

Nr. 314 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 05:00:03

Konservative vil have kommuner til at klimasikre lokalplaner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hundredårshændelser med stormfloder og oversvømmede byer vil ske hyppigere, og mange kommuner er ikke beredt til at beskytte byer og borgere mod vandet.

Derfor bør alle landets kommuner fremover indrette deres lokalplaner efter, at al nybygning og byfornyelse tager højde for klimasikring.

Det mener De Konservative, der mandag præsenterer et nyt klimasikringsudspil i forbindelse med en konference om samme emne på Christiansborg.

- Der skal konkret indrettes lokalplaner, så der kommer styr på, hvor vandstrømmene skal hen. Det kan ikke nytte noget, at vi lægger fliser helt tæt over alt, så der ikke kan trænge vand ned nogle steder, siger partiets formand Mona Juul.

Partiet har i den seneste tid udgivet flere politiske udspil om klimasikring, og denne gang vil partiet fokusere på kommunernes egen opgave og ansvar. Lovgivningen skal skærpes for alle kommunerne.

- Vi har tidligere sagt, at det er klogt at øge støttepuljerne til klimasikring. Nu siger vi, at det også er klogt at få tilrettet lovgivningen, så det er den samme på tværs af kommunerne, siger Mona Juul.

Det er særligt vigtigt op til efterårets kommunalvalg, at landets byråd er bevidste om, at hver enkel kommune må klimasikre sig bedre, lyder det fra Mona Juul.

- Jeg vil mene, at det her er en meget vigtig dagsorden i forhold til kommunalvalget, og jeg håber og tror derfor, at der kommer massivt pres fra det kommunalpolitiske om at få ensrettet reglerne for området.

I udspillet fra Konservative vil partiet have gennemført, at klimasikring er en del af kommunernes lokalplaner. Og hvis det kræver øgede investeringer, vil partiet give kommunerne undtagelse til at bryde anlægsloftet og øge udgifterne.

Ligeledes skal det være et krav til nybyggeri, at det kan modstå 100-årshændelser.

Partiet er endnu ikke fast besluttet på, hvorvidt den nye klimasikringsforpligtelse skal være et decideret krav til kommunerne, eller om det skal være en opfordring.

Det skal dialog med kommunerne være med til at afklare.

- Jeg synes, det vil være klogt, hvis vi får lavet lovgivning omkring det. Men jeg synes også, at det er fornuftigt, at vi har en dialog om, hvordan det skal gøres.

/ritzau/


Nr. 313 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 04:52:00

Djokovic misser turneringssejr nummer 100 Tryk Her
Blot 19-årig tjekke vinder turnering i Miami.
Nr. 312 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 04:45:03

Affaldsindsamlere skal undersøge omfang af e-cigaretter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Børn og voksne skal fra mandag undersøge omfanget af e-cigaretter smidt i naturen.

Det sker, når Danmarks Naturfredningsforening afholder sin årlige affaldsindsamling.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Mere end 180.000 tusinde børn og voksne er tilmeldt affaldsindsamlingen.

Indsamlingen begynder mandag den 31. marts og slutter søndag den 6. april.

Affaldsindsamlerne opfordres til at tælle antallet af e-cigaretter, de finder.

Dermed kan naturfredningsforeningen danne sig et overblik over, hvor omfattende skraldetypen er i naturen.

Der er specifikt tale om de e-cigaretter, der fungerer som engangsprodukter - også kaldet puffbars.

Normalt er e-cigaretter genanvendelige, hvor puffbars kun har et bestemt antal sug, før de løber tør for smag.

Herefter smides de ud. Og en del af dem ender i naturen.

Det er et problem, da e-cigaretterne indeholder både miljøfremmede kemikalier, elektronik og et lithiumbatteri.

- Ud over at det er et voldsomt ressourcespild at lave batteridrevne engangsprodukter på denne måde, er det også dybt problematisk, når e-cigaretterne ender i skraldespanden eller i naturen, siger Susanne Svenné, der er miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, i pressemeddelelsen.

Det er dog ikke farligt for børn at indsamle den slags affald, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

- E-cigaretter er ikke farlige at røre ved. Primært er det en affaldstype, der kan være problematisk, hvis den ender og nedbrydes ude i naturen, og når den ender i restaffald, hvorved den kan gå til forbrænding.

30 procent af danskerne siger, de har set e-cigaretter henkastet på gaden eller i naturen, viser en Epinion-undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening.

/ritzau/


Nr. 311 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 04:30:00

Nej tak til sodavand og chips: I Mexico risikerer landets skoler nu bøder, hvis de serverer fastfood Tryk Her
Forbuddet er et forsøg på at bekæmpe overvægt blandt mexicanske børn.
Nr. 310 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 03:54:00

Et lille mirakel: Kvinde fundet i live efter 60 timer i sammenstyrtet bygning Tryk Her
Et kinesisk redningshold fandt kvinden i ruinerne af Great Wall Hotel i Mandalay i Myanmar. Hotellet var styrtet sammen, efter landet blev ramt af et kraftigt jordskælv fredag morgen.
Nr. 309 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Mandag d. 31. Marts, 2025 00:53:11

Putin-udsending: Vi taler med amerikanerne om sjældne jordarter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rusland og USA har indledt drøftelser om et samarbejde om sjældne jordarter i Rusland.

Det siger Kirill Dmitrijev, der er chef for den statslige russiske investeringsfond RDIF.

- Sjældne jordarter er et vigtigt samarbejdsområde, og vi er selvfølgelig gået i gang med at diskutere forskellige sjældne jordarter og andre projekter i Rusland, siger han til det russiske medie Izvestia.

Foruden at være chef for investeringsfonden blev Kirill Dmitrijev for nylig udpeget som Ruslands særlige udsending indenfor internationalt økonomisk samarbejde.

Han var desuden en del af holdet af russiske forhandlere, der i februar holdt møder med en amerikansk delegation i Saudi-Arabien.

Her stod forhandlinger om fred i Ukraine øverst på dagsordenen.

Men der blev også diskuteret muligheder for et tættere økonomisk samarbejde mellem Rusland og USA.

Det er ikke bekræftet fra amerikansk side, at der er konkrete drøftelser om et samarbejde om sjældne jordarter.

Der er tale om en række metaller, som er svære at udvinde. De er nødvendige i meget elektronik.

Efter Donald Trumps indsættelse som amerikansk præsident i januar har USA og Ukraine forhandlet om amerikansk adgang til sjældne jordarter i Ukraine.

Trump har fremhævet, at Ukraine på den måde kan betale tilbage for USA's militære og økonomiske støtte under krigen mod Rusland.

Aftalen skulle efter planen underskrives under et besøg fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i USA.

Men det besøg gik helt galt, og aftalen blev ikke underskrevet.

Siden luftede Ruslands præsident, Vladimir Putin, så idéen om, at USA kunne få de eftertragtede metaller fra den russiske undergrund.

Både investeringsfonden RDIF og chef Kirill Dmitrijev er underlagt sanktioner fra USA som følge af krigen i Ukraine.

Det samme gælder en række andre russiske aktører.

Donald Trump har dog i den seneste tid talt om muligheder for at lempe sanktionerne.

/ritzau/Reuters


Nr. 308 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 22:23:00

Over 350.000 canadiere har ikke strøm efter storm Tryk Her

Nr. 307 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 21:57:55

Mere end 350.000 canadiere uden strøm efter isstorm Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mere end 350.000 canadiere har søndag mistet adgangen til strøm, efter en isstorm har ramt provinsen Ontario hen over weekenden.

Det skriver Reuters.

Strømsvigtet skyldes, at træer er væltet ned over strømledninger, som et resultatet af regn, der fryser til is ved kontakt med jorden eller med træer.

Den samlede vægt af isen får træernes grene til at knække ned over ledningerne.

Det canadiske miljø- og klima-agentur Environment Canada har udsendt en advarsel om fare for det farlige vejr i byen Ottawa samt provinsen Ontario og dele af provinsen Quebec.

De fleste af de ramte borgere er kunder hos det canadiske elselskab Hydro One.

Selskabet oplyser på sin hjemmeside, at mere end 350.000 kunder er påvirkedt, men at strømmen forventes at være tilbage igen den 1. april.

Byen Orillia i Ontario har erklæret undtagelsestilstand som resultat af stormen og det følgende strømsvigt.

/ritzau/


Nr. 306 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 21:48:00

'Dyt, hvis du hader Elon': Tesla-protester og nedbrændte biler i flere storbyer i weekenden Tryk Her
Salget af Tesla falder, mens vreden mod Elon Musk stiger i USA og Europa.
Nr. 305 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 21:09:23

Thorning-Schmidt til CNN: Meget lidt USA ikke kan opnå i Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Både når det gælder sikkerhed og økonomi, er der "meget lidt", amerikanerne ikke kan opnå i Grønland, hvis de ønsker det.

Sådan lyder det fra den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt i et interview med CNN.

- Jeg er sikker på, at det grønlandske folk ville værdsætte at samarbejde med amerikanerne i Grønland, også om økonomiske problemer. Så vær sød at sætte jer ved forhandlingsbordet, siger hun.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt interesse for, at Grønland bliver en del af USA - blandt andet af hensyn til "international sikkerhed".

Lørdag sagde Trump til NBC News, at "vi kommer til at få Grønland".

Dagen forinden havde vicepræsident J.D. Vance kritiseret Danmarks indsats i forhold til Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Det skete under en tur til netop Grønland, hvor han besøgte den amerikanske militærbase Pituffik Space Base - blandt andet sammen med sin hustru, Usha Vance.

I interviewet med CNN bliver Thorning-Schmidt spurgt om, hvordan hun reagerer på "denne form for retorik" fra USA.

Her svarer hun blandt andet, at snakken om, at Danmark er en dårlig allieret, er "en smule fornærmende".

- Vi har stået side om side med USA i årtier. Vi har været udsendt med USA. Vi har veteraner, der har været under amerikansk kommando, siger den tidligere statsminister.

Derudover lyder det, at Danmark vil blive ved med at være en "meget tæt allieret" med USA.

I interviewet nævner hun også, at intet forhindrer USA i at engagere sig yderligere militært og oprette flere baser i Grønland, hvis det er ønsket fra amerikansk side.

Et sådant tiltag, tror hun, vil blive støttet af både den grønlandske og danske befolkning.

- Så ironien er, at der er meget lidt, som amerikanerne ikke kan have i Grønland lige nu uden at tale om at overtage Grønland, siger Helle Thorning-Schmidt.

Under besøget i Grønland rettede vicepræsident J.D. Vance kritik mod Danmark og sagde blandt andet, at Danmark "ikke har holdt trit".

- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, sagde Vance i en tale.

Han sagde også, at "vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse".

I interviewet siger Helle Thorning-Schmidt, at "Grønland tilhører inuitterne og grønlandske folk", og at det er en del af "Kongeriget Danmark".

- Jeg siger ikke, at Danmark har gjort alt rigtigt i forhold til Grønland, men lad os sætte os ned og tale om det, siger hun.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra 2011 til 2015.

Dengang sad Barack Obama i Det Hvide Hus.

/ritzau/


Nr. 304 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:53:00

Macron har talt i telefon med Netanyahu Tryk Her

Nr. 303 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:46:00

Se alle weekendens mål i Superligaen Tryk Her
Her kan du se alle weekendens mål i Superligaen.
Nr. 302 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:41:00

Trumps autoritære ambitioner kan ramme danske pensioner Tryk Her
Den økonomiske fremtid i USA er præget af stor usikkerhed - og det kan påvirke danskernes pensionsopsparinger. DR har mødt den førende økonom Paul Krugman, der her deler sit syn på, hvad der foregår i USA.
Nr. 301 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:06:00

Syriens nye regering har en kristen kvinde, en alawit og en kurder med: 'Om ikke en revolution, så er det i hvert fald et stort skridt' Tryk Her
Syriens midlertidige præsident har flere gange lovet inklusion, men efter flere uger med voldsomme uroligheder kan det blive en udfordring at samle landet.
Nr. 300 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:01:24

15 lig er fundet i sandet efter angreb på ambulancer i Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ligene af 15 personer er fundet, efter at flere køretøjer, herunder ambulancer, blev beskudt af israelsk militær i Gaza for en uge siden.

Det oplyser nødhjælpsorganisationen Palæstinensisk Røde Halvmåne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Otte af de døde var ifølge organisationen ambulancereddere fra Røde Halvmåne, som er det samme som Røde Kors.

De resterende syv er henholdsvis en person fra et ukendt FN-organ samt seks personer fra civilforsvaret i Gaza.

- Ligene blev bjærget med besvær, da de var begravet i sand, og nogle viste tegn på forrådnelse, lyder det i en udtalelse fra Palæstinensisk Røde Halvmåne.

Røde Halvmåne-medarbejderne havde været meldt savnet i en uge.

En læge fra organisationen er fortsat savnet, skriver AFP.

Organisationen sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters lørdag, at der ikke havde været kontakt til dem siden 23. marts, hvor beskydningen fandt sted.

Samtidig beskyldte organisationen myndighederne i Israel for at forhindre eftersøgning i området.

Det israelske militær har erkendt at have skudt mod ambulancer, skriver AFP.

I en udtalelse til nyhedsbureauet lyder det, at israelske soldater "åbnede ild mod Hamas-køretøjer og eliminerede adskillige Hamas-terrorister".

Kort tid efter "rykkede flere køretøjer på mistænkelig vis frem mod soldaterne", som reagerede ved "at skyde mod de mistænkelige køretøjer", lyder det videre.

Nogle af køretøjerne var ambulancer og brandbiler, skriver militæret i udtalelsen ifølge AFP.

Det fremgår ikke, om der kom skud fra køretøjerne mod det israelske militær.

Røde Kors vil mandag flage på halv, skriver den danske generalsekretær, Anders Ladekarl, på den sociale platform X.

- Vi er i chok. Aldrig har jeg oplevet så mange kollegaer dræbt på en gang. Vi sætter flaget på halvt i morgen.

- Hvad der er sket, må undersøges, og ansvarlige for angreb på nødhjælpsarbejdere må holdes ansvarlige.

Ifølge FN har mindst 1060 sundhedsarbejdere mistet livet siden oktober 2023, hvor krigen mellem Israel og Hamas brød ud i Gaza.

Over 50.000 mennesker, hovedsageligt civile, er døde i Gaza i samme periode. Tallene stammer fra sundhedsmyndighederne i det Hamas-kontrollerede Gaza.

Det israelske militær sår tvivl om tallene og siger ifølge Reuters, at man fra israelsk side forsøger at begrænse skader på civile.

/ritzau/


Nr. 299 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:00:00

Trump taler om en tredje præsidentperiode - og det er "ikke en joke" Tryk Her

Nr. 298 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:00:00

Stort britisk arkæologisk fund har dansk forbindelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et af de mest kendte arkæologiske jernalderfund i Storbritannien er gjort i Sutton Hoo i Suffolk, hvor en amatørarkæolog i 1939 afdækkede en gravplads fra omkring 600-tallet.

Mange af genstandene kan i dag ses på British Museum og er symboliseret af en hjelm, som er samlet efter at være splittet i hundredvis af små metalfragmenter.

Hidtil har man troet, at hjelmen kom fra Sverige. Men nu har forskere fra Nationalmuseet i København fundet indikationer af, at hjelmen kan være kommet fra en smedje på Tåsinge.

Her fandt den lokale arkæolog Jan Hjort en patrice eller stemplet i en kobberlegering med sin metaldetektor. Motivet af en rytter til hest er lig det, som er på hjelmen fundet i Sutton Hoo, og det er ifølge museumsinspektør Peter Pentz fra Nationalmuseet en klar indikation af en forbindelse.

"Stilistisk ligger motivet tæt op ad Sutton Hoo-hjelmen, så jeg er frisk nok til at sige, at der er en forbindelse, som er tæt," siger Peter Pentz om patricen, som den danske offentlighed kan se fra tirsdag på en ny udstilling på Nationalmuseet i København.

Da hjelmen blev fundet, var den splittet i hundredvis af stykker, og de tynde metalplader – eller sørgelige rester, som Peter Pentz siger – var meget slidte. Tilsvarende bærer patricen fra Tåsinge præg af, at den er godt brugt.

Hidtil har forskerne ment, at forbindelsen gik fra Sutton Hoo til Uppland nord for Stockholm.

Men som Peter Pentz påpeger, så gik turen med båd fra Sverige gennem de danske farvande. Med i hans argument er også, at der i Sutton Hoo-fundet er mange genstande fra det østlige middelhavsområde. Tilsvarende fund kendes også fra fynske Gudme, som jo ligger tæt på Tåsinge.

Fundet er fra jernalderen i 400- og 500-tallet, hvor anglere, saksere og jyder rejste over Nordsøen, efter at romerne forlod de britiske øer.


Nr. 297 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:00:00

Her er årets C25-tabere: Investor køber op i Novo Tryk Her
Her er årets C25-tabere: Investor køber op i NovoNedturen på det danske aktiemarked er gået hårdest...
Nr. 296 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:00:00

Gud tog alt det trygge fra mig og lærte mig at stole på ham Tryk Her

Tryk for at læse mere

I 2022 fik jeg muligheden for at rejse til Israel, udsendt af organisationen Ordet & Israel. Det er en kristen dansk bevægelse, som arbejder både i Danmark og i Israel. 

I Jerusalem driver organisationen et socialt-diakonalt arbejde, hvor unge og seniorer kan komme ud som volontører og hjælpe nogle af de fattigste israelere. Det kan for eksempel være at hjælpe på handicapinstitutioner eller være med til at istandsætte lejligheder. Jeg havde selv været volontør i Israel som ung, efter at jeg havde været på Indre Missions højskole i Børkop, hvor tanken om Israel som Guds ejendomsfolk var helt central i bibelundervisningen.

Jeg blev optaget af den tanke, at vi kan lære meget om Gud ved at se, hvordan han har handlet med og stadig handler over for Israel. Derfor tog jeg af sted som volontør i et halvt år, hvor jeg var frivillig på et hjem for handicappede og også havde nogle skønne oplevelser med andre unge. Jeg kom til tro på, at vi som kristne har en særlig forpligtelse over for Israel – ikke fordi Israel som stat er spor bedre end andre lande, men fordi vi som kristne har et særligt kærlighedsforhold til Israel som Guds folk.

Herefter uddannede jeg mig til lærer, og i 1998-2000 var jeg første gang udsendt for Ordet og Israel, hvor jeg havde løn med fra organisationen og kunne arbejde frivilligt for Jerusalem kommune som besøgsven for ældre jøder. Det sociale system er ikke så veludviklet i Israel, så det er en af de måder, Ordet og Israel forsøger at hjælpe på. Jeg talte ikke selv om tro, medmindre de ældre spurgte til det. Men spurgte de til min tro, fortalte jeg dem gerne, hvad jeg som kristen tror på. En del jøder har den opfattelse, at kristne har forfulgt dem gennem århundreder, og jeg ville gerne vise dem et andet billede af, hvad det vil sige at være kristen.

Da jeg fik muligheden for at rejse af sted igen i 2022, følte jeg mig ret tryg ved det, fordi jeg havde erfaring fra tidligere. Men det første halve år blev enormt hårdt. Jeg følte mig utryg og usikker og havde vel nærmest angst. Jeg havde meget hjemve og havde svært ved at forstå, hvorfor Gud lod mig have det sådan. Det var hårdt at være så langt væk fra venner og familie og alt det velkendte. Mange ting i Israel fungerer anderledes end i Danmark, og jeg følte, at alt det, jeg plejer at bygge min sikkerhed på, var væk. Jeg kom til at lave en bule i vores bil, og det var meget bøvlet at få ordnet, fordi jeg ikke kendte systemet til bunds. Den slags hændelser gjorde mig mere utryg.

Mit arbejde bestod i at være volontør i en vuggestue for børn med handicap to dage om ugen og derudover tage mig af især de seniorvolontører, som Ordet og Israel sendte derned. Efter det første halve år begyndte jeg at få det bedre, og bagefter har det stået klart for mig, at min første tid med usikkerhed og angst var en gave fra Gud. Gud tog min tryghed fra mig, så jeg kunne lære, at jeg ikke behøver alt det, jeg normalt støtter mig op ad. I stedet må jeg stole på Gud. 

Jeg mærkede en stigende tryghed, som også havde betydning, da terrorangrebet ramte den 7. oktober sidste år. Volontørerne skulle rejse hjem, og vi ansatte fik valget, om vi havde mod på at blive eller ej. Efter store overvejelser tog jeg med hjem. Vi rejste den 14. oktober. Jeg havde ikke modet til at blive. Men ret hurtigt begynde jeg at håbe på at komme tilbage, og i januar rejste jeg derned igen.

I den følgende periode har jeg – trods de fortsatte uroligheder – følt mig meget tryg. Dels ligger Jerusalem mere beskyttet end mange andre lokaliteter i Israel, dels havde jeg fået denne særlige tryghed, fordi jeg havde oplevet, at Gud havde været med mig hele vejen. Han tog det fra mig, jeg klyngede mig til, for at lære mig at stole på ham.

Hvad har udfordret din tro? 

I en periode som ung var jeg bange for, at Gud ikke fandtes, men at det bare var noget, vi bildte os ind. Var der nogen, der lyttede, når jeg bad? Det var en stor hjælp, at jeg kom til Israel som volontør. Den måde, Israel er opstået igen, i overensstemmelse med profetierne i Bibelen, står for mig som noget så stærkt og forunderligt, at det må være Gud, der står bag. 

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

At tro på Gud. Et af mine yndlingsbibelvers lyder: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” 


Nr. 295 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 20:00:00

Folketidende nægter at droppe aprilsnar. "Vi gambler ingenlunde med vores troværdighed" Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mangeårig tradition er langsomt ved at dø. I hvert fald blandt medier og større institutioner i Danmark, der i stigende grad har skrottet den årlige aprilsnar den 1. april. Kristeligt Dagblad bragte senest en aprilsnar i 2016, og de fleste andre medier i Danmark har ligeledes vurderet, at tiden er løbet fra traditionen.

Sidste år kunne man dog læse aprilsnarre i Berlingske, Ekstra Bladet og Lolland-Falsters Folketidende. Kristeligt Dagblad har talt med Folketidendes administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Ole Sloth, om det.

Ole Sloth, bringer I en aprilsnar igen i morgen?

Ja, det gør vi. Vi har holdt en pause fra at bringe dem, men jeg genindførte traditionen, da jeg blev chefredaktør i slutningen af 2022.

Andre medier siger, at tiden er løbet fra traditionen, og at fake news og misinformation er så konkrete trusler, at en aprilsnar er at gamble med troværdigheden. Har du haft lignende overvejelser?

Ja og nej. Hvis det ikke havde været for denne debat – som jeg mener er lidt hysterisk – var det aldrig faldet mig ind, at en aprilsnar skulle kunne svække vores troværdighed. Vi udgiver tusindvis af artikler om året. En af dem er ikke sand, og den bliver altid bragt den 1. april. Vi gambler ingenlunde med vores troværdighed ved at holde en lang tradition i hævd.

Hvad synes jeres læsere om det?

De synes, de er sjove. De griner ad dem.

Hvorfor synes du, at debatten er hysterisk?

Fordi aprilsnarre er så ufarlige, at det virker skørt at hævde, at de kan skade vores troværdighed. De er for det meste kuriøse og forholdsvis gennemskuelige. I 2023 var vores aprilsnar, at man i det store Femernbyggeri ville lave en rundkørsel nede i tunnelen og en vej til Als. Den lagde Sønderborgs borgmester på sin Facebook med det samme, fordi den selvfølgelig let kunne afkodes.

Kan du komme i tanke om nogle gode aprilsnarre gennem årene, du vil fremhæve?

TV-Avisen havde i 1988 en om nogle stole i Folketinget, der skulle ombetrækkes i forskellige partifarver for et større millionbeløb. Den var sjov, fordi den også skabte lidt ballade. Der sker ikke noget ved, at nogen hopper på den, så længe den bliver afsløret som en aprilsnar samme dag.

Så de skal gerne være afkodelige som aprilsnarre, men de må også godt skabe lidt ballade?

Ja, jeg synes, at den skal ligge et sted lige imellem. Det skal ikke være skåret helt ud i pap, at der er tale om en aprilsnar. Den skal være lidt absurd, men også lige præcis så overbevisende, at den kan snyde nogen, hvis de har glemt at slå den kritiske sans til.

Bruger du selv aprilsnarre privat?

Ja, det gør jeg, og det tror jeg også, at mange af vores læsere gør. Derfor synes jeg også, at det er på sin plads, at vi som medie tager del i denne folkelige tradition. Vi skal jo være et spejl af lokalsamfundet og beskæftige os med ting, der interesserer folk i lokalsamfundet.


Nr. 294 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 19:55:00

Røde Kors: 14 nødhjælpsarbejdere dræbt i angreb på ambulancer i Gaza Tryk Her
Anders Ladekarl kalder det for "en sort dag i Røde Kors historie".
Nr. 293 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 19:52:00

Brøndby slår Midtjylland for fjerde gang i sæsonen Tryk Her
Komplekset fortsætter for Midtjylland, der taber 0-2 på hjemmebane til Brøndby.
Nr. 292 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 19:44:00

Trump siger, han ikke joker om mulig tredje periode Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske præsident Donald Trump siger, at han "ikke joker" om en mulig tredje periode som amerikansk præsident.

Det udtaler han i et interview med det amerikanske medie NBC News søndag.

- Mange mennesker ønsker, at jeg gør det (stiller op til en tredje periode som præsident, red.), siger Trump.

Den amerikanske forfatning begrænser ellers en præsident til kun at kunne blive valgt i to perioder.

- Jeg laver ikke sjov, siger Trump desuden i interviewet.

Han tilføjer dog, at det er for tidligt at tænke på.

- Der findes metoder, som kan gøre det muligt, svarer præsidenten, da han bliver spurgt, om han er blevet præsenteret for planer, der kan gøre en tredje præsidentperiode mulig.

Trump bliver i interviewet spurgt, om en sådan plan eksempelvis kunne være at lade vicepræsident J.D. Vance stille op til præsidentvalget - for derefter at overdrage embedet Trump.

- Det er en af mulighederne, men der findes også andre, svarer Trump. Uden at uddybe.

At ændre den amerikanske forfatning vil enten kræve, at to tredjedele af den amerikanske kongres stemmer for det, eller at to tredjedele af de 50 delstater bliver enige om det.

Trump har tidligere offentligt leget med tanken om en tredje og en fjerde periode. Det er dog først nu, at præsidenten understreger, at han ikke laver sjov.

Tidligere på året postede Det Hvide Hus et AI-genereret billede af Trump på den sociale platform X iført en krone - og med billedteksten "LONG LIVE THE KING (længe leve kongen, red.)

/ritzau/


Nr. 291 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 19:30:00

Skolen kaldes til åndelig oprustning. Den har især brug for demokratisk oprustning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark er ikke i krig, men der er heller ikke fred, som statsministeren formulerede det for nylig. Trusselbilledet er højt, og Europa befinder sig i en ny, usikker virkelighed. De kommende år bliver der postet milliarder af kroner i forsvaret. I denne nye virkelighed er det naturligt, at gode mennesker også gør sig overvejelser over, hvad skolens rolle er.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har givet udtryk for, at der bør ske en national, åndelig oprustning. Vi må begynde at opfatte os som patrioter og som et folk. Det nationale bør fylde langt mere i skolen.

Senest har Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) annonceret en konference med titlen "Skolens rolle i demokratisk dannelse og åndelig oprustning". Noget er altså i gære som en konsekvens af den nye globale uorden. 

På DPU's konference er professor emeritus Ove Kaj Pedersen blandt andet inviteret. Manden, der gav os begrebet konkurrencestaten og lod os forstå, at det nye menneskesyn i konkurrencestaten var det opportunistiske menneske. Et menneske, som stræber mod maksimering af egennytte.

Det er næppe det budskab, Ove Kaj Pedersen kommer med nu. Konkurrencestatens dannelsesideal var vel nærmest åndelig nedbrydning. I krigsstaten er der brug for et andet menneske- og samfundssyn og dermed dannelsesideal. Men hvilket? 

Aktuelt eksisterer der minimum fire dannelsesidealer, som diskussionerne om skolens udvikling orienterer sig i forhold til.

Den hollandske uddannelsesforsker Gerd Biesta har talt om, at man kan forstå uddannelse som en kombination mellem socialisering (man skal blive en del af noget større), subjektifikation (man skal blive til nogen) og kvalificering (man skal blive til noget).

Et aktuelt dannelsessyn kan kaldes nationalkonservativt. Det er det, som Mattias Tesfaye har gjort sig til eksponent for. Traditionelt har den tidligere undervisningsminister Bertil Haarder (V) bakket op om den idé. Den senere undervisningsminister Merete Riisager (LA) og højrefløjen i dansk politik har videreført dette synspunkt.

Der er behov for en national oprustning, og der skal appelleres til fædrelandskærlighed. Fagene må have et tydeligt nationalt indhold. Vi er først og fremmest borgere, der lever i en national stat.

Den nationale oprustning ledsages af et opgør mod orienterings- og meningsløsheden. Der skal strammes op, og værdierne skal igen være tydelige. Mobiltelefonerne skal ud af skolen. Skole og forældre skal træde i karakter som autoriteter.

Inden for dette dannelsesideal er socialiseringsdelen især markant. Vi skal forstå, vi er borgere i nationalstaten med et særligt ansvar over for nationen.

Et andet aktuelt dannelsesbud er interessen for en klimavenlig og bæredygtig livsstil. Her er det ikke det nationale, men det globale ansvar, der er i centrum. Idealet er ikke en stærk nationalstat, men en grøn eller bæredygtig stat. Her hyldes det bløde, nære og overskuelige eventuelt i sammenhæng med et klimavenligt forbrugs- og livsstilsmønster.

Selvom Greta Thunberg og Maj My Humaidan er nok så forskellige, er de alligevel eksponenter for de samme tendenser: En global politisk og aktivistisk strategi over for en lokal nærhedsstrategi. Det ene har det store samfund som horisont. Den anden det lille samfund.

Skolen skal i dette dannelsesideal lægge vægt på bæredygtighed. Eleverne skal lære at træffe klimavenlige valg. Grøn tænkning og verdensmålstænkning står stærkt. Affaldssortering og udvikling af en klimavenlig mentalitet, kultur og praksis er målet. Det grønne, herunder bæredygtighed, skal spille en central rolle i skolens fagplaner. Socialiseringsdelen står også stærkt her. Idealet er en grøn eller bæredygtig stat. Vi skal se os som en del af noget større. Verdensborgerskab er målet.

En tredje tendens vil jeg kalde ideen om det stærke menneske. Her er ideen ikke, at man skal indordne sig under eksempelvis det nationale eller globale fællesskab. Der er tale om et mere personligt dannelsesideal. Ideerne trækker eksempelvis på Per Schultz Jørgensens idé om behovet for robusthed i det fleksible eller foranderlige samfund.

I sin rapport anbefaler Trivselskommissionen udvikling af karakterdannelse i skolen med egenskaber som selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse. Kommissionens formand, Rasmus Meyer, har eksempelvis foreslået, at karakterdannelse bliver skrevet ind i folkeskolens formålsparagraf.

En næsten tilsvarende idé møder vi hos den nye satsning, Center for Karakterdannelse. Formålet er her at styrke karakterdannelse i skolen gennem udvikling af særlige dyder hos eleverne som eksempelvis vedholdenhed, selvkontrol, empati og tillid. Nogle af eksponenterne eller fyrtårnene for denne tendens er eksempelvis Svend Brinkmann og Lene Tanggaard.

Idealet er måske ikke ligefrem Nietzsches overmenneske, men vi skal være stærkere og mere viljestærke. Kun på den måde kan vi finde vej og navigere i en usikker, fleksibel og foranderlig verden. Svaret på trivselskrise, den stigende individualisering og den flydende modernitet er karakter. Denne tendens har især fokus på subjektifikation: Vi skal blive til nogen.

Det fjerde dannelsesbegreb vil jeg kalde konkurrencestatens dannelsesbegreb. Det er et neoliberalt begreb, der betoner excesser og hedonisme. Vi skal være dygtigere og mere konkurrenceorienterede. Teknologien er et nyttigt redskab. Tidligere var de digitale medier løsenet. Nu er det kunstig intelligens. Det er ikke en strategi, der er bange for fremtiden eller meningsløsheden. Her hylder vi forbrugssamfundets og globaliseringens muligheder. Det er her, vi finder Ove Kaj Pedersens opportunistiske menneske. Med Gerd Biestas begreb er det en dannelsesstrategi, der i høj grad lægger vægt på kvalificering og arbejdsmarkedsorientering.

Denne konkurrencestatstænkning har stået stærkt i skole- og uddannelsespolitikken de sidste 15-20 år. Selvom der aktuelt er sprækker i denne tænkning, vidner de seneste uddannelsesreformer om traditionens fortsatte dominans. Reformer af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser handler i høj grad om at sikre, at der er tilstrækkelig uddannet arbejdskraft til produktionen eller velfærdsområderne. Hensynet til økonomien dominerer.

Aktuelt skal skolen forsøge at positionere sig eller finde vej imellem de fire nævnte dannelsesidealer. Den enkelte skole har et aktivt valg i forhold til at forme sin udvikling, men kræfter, strukturer og horisonter taler med, og de begrænser den reelle autonomi og mulighed for at vælge sin unikke vej. Aktuelt ser jeg især en tendens til, at det nationale dannelsesideal opprioriteres, efter der i en overgang især har været lagt vægt på det grønne ideal. Hovedtendensen er dog fortsat konkurrencestatens menneske- og samfundssyn, der dermed er det dannelsesideal, der dominerer skole- og uddannelsespolitikken.

Der er imidlertid et dannelsessyn, som stort set er fraværende i debatten, men som der måske mere end nogensinde er behov for. Vi kan kalde det demokratisk dannelse, men selvom det er indeholdt i flere af de nævnte tendenser, udgør det ikke målet eller hovedvejen i nogen af dannelsesidealerne.

Vi kan nu se, hvor hurtigt man kan nedbryde demokratiske institutioner og kulturer. Selvom det er yderst forskelligt, hvad der sker i Kina, Rusland, USA, Tyrkiet og i mindre lande som Ungarn og Slovakiet, så er der en fællesnævner: forsøget på at nedbryde, intimidere og undertrykke alternative og oppositionelle stemmer.

Vi skal ikke nære urealistiske forventninger til, hvad skolen kan. Men er der noget, som skolen især har brug for i den nye verdens uorden, er det demokratisk oprustning.


Nr. 290 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 19:24:00

BILLEDER: Fra Indien til New York fejres afslutningen på ramadanen Tryk Her

Nr. 289 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 19:18:00

Mand truede mindreårige til at udlevere flaskebon i Netto Tryk Her

Nr. 288 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 19:13:15

Flygtningenævnet forlænger igen-igen pause for syriske sager Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flygtningenævnet har igen valgt at holde sager vedrørende personer fra Syrien i bero "indtil videre".

Det oplyser sekretariatschef Stig Torp Henriksen i en mail til Ritzau søndag.

Det er nævnets koordinationsudvalg, der har taget beslutningen på et møde 20. marts.

Beslutningen blev oprindeligt truffet i december 2024, hvor den daværende syriske præsident, Bashar al-Assad, blev væltet.

Flygtningenævnet satte 69 sager på pause. Det skyldtes den "meget usikre situation i landet efter Assad-styrets fald", lød det.

Flygtningenævnet er et uafhængigt organ, som fungerer som klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser på asylområdet.

Nævnet har en formand og et antal næstformænd, som er dommere.

Dertil kommer et antal medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Advokatrådet og udlændinge- og integrationsministeren.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet afventer, hvordan situationen og det nye regime udvikler sig i Syrien.

Lørdag dannede Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, en ny overgangsregering.

Al-Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham en nøglerolle i den lynoffensiv, der i december væltede Bashar al-Assads styre.

Hidtil har et hold af ministre taget sig af de opgaver, der har været på regeringsniveau i Syrien, siden Assad blev væltet.

Al-Sharaa blev i januar udpeget som midlertidig præsident i Syrien. Det gjorde han med et løfte om at danne en "inkluderende overgangsregering, der repræsenterer forskellige samfund".

For få uger siden satte præsidenten sin underskrift på en midlertidig forfatning, som skal gælde i en femårig overgangsperiode.

Den fastholder islamisk retslære som hovedkilde til lovgivning.

Erklæringen fastslår, at kvinder har "ret til uddannelse og deltagelse i arbejdslivet". De garanteres også "politiske rettigheder" i erklæringen.

Der er ifølge Danmarks Statistik godt 45.000 indvandrere og efterkommere fra Syrien i Danmark.

Omkring 35.000 syrere i Danmark har ikke dansk statsborgerskab, men andre grundlag for ophold.

60 procent har fået asyl, mens de øvrige syrere hovedsageligt er blevet familiesammenført, viser tal fra Danmarks Statistik.

/ritzau/


Nr. 287 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 19:00:00

Kristeligt Dagblad mener: Vi må genopdage kristendom som europæisk bevægelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var nedslående tal, der kom onsdag fra det amerikanske analyseinstitut Pew. Kristendommen viser sig at være den verdensreligion, som flest mennesker har forladt, når man spørger 80.000 mennesker i 36 lande over hele kloden.

Det siger noget om den afkristning, der er gået hen over Europa og USA siden 1960’erne. I Tyskland har hver tredje forladt kristendommen, og i Spanien er det 40 procent.

Anderledes stabilt ser det ud med den globale jødedom, hinduisme og islam. Her har man ikke samme problem.

Det skyldes ikke mindst, at de sidstnævnte lægger mere vægt på den kollektive tro, som Kristeligt Dagblad beskrev i torsdags. Det er på en anden måde end blandt kristne en del af kulturen at være hindu, og det er en del af familiens ære at forblive muslim.

Her er det ikke op til hver enkelt at svare på, om vedkommende tror på Gud, som det er blevet i den protestantisk prægede del af verden og i stigende grad også i den katolske.

Kristendommen giver det frie valg større rum end de fleste andre religioner. Den enkelte må forholde sig til troen, og de fleste europæere forstår det i dag sådan, at de skal vurdere, om de holder den kristne fortælling for sand.

Denne forståelse af troen som noget, individet skal tage stilling til, bliver mere markant, jo længere man bevæger sig nordpå fra Afrika op mod Skandinavien, og den er blevet mere markant, jo længere vi er kommet op gennem historien. I dag skal 13-årige børn i skolegården kunne svare på, om de tror på Gud og vil konfirmeres. Mange på egen hånd – uden hjælp fra forældre eller skole.

Men måske er det gået for vidt. Kristendommen har ikke bare et "du skal" – som i "du skal elske din næste som dig selv". Den har også et "vi" – som i Fadervor. De tidligere kristne havde ikke den hyperindividualisme, som vi i dag finder naturlig.

Europæerne har også før haft større forståelse for kristendommen som noget fælles, og det burde de igen besinde sig på.     Det sker allerede i et eller andet omfang. Italienske Giorgia Melonis og ungarske Viktor Orbáns succes skyldes i høj grad, at de har øje for deres kulturs religiøse rødder. Men ofte bliver kristendom som politisk teater desværre et utiltalende fænomen, der fremstår tvungent og utroværdigt. Den europæiske offentlighed har i stedet brug for troværdig tale om kristendom, som er relevant i 2025.

I Danmark har vi på trods af alle vore religiøse mangler noget at tilbyde Europa på dette punkt. Ikke mange kan fremvise så stor folkelig opbakning til landets historiske religion. Vi har en fortælling om tro, som et flertal kan spejle sig i. Den fortælling kan man ikke skabe politisk. Men vi kan prøve at støtte og udbrede trosformer, som giver plads til den brede kristendom og den lille mands tro. 


Nr. 286 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 19:00:00

Den guddommeligt udvalgte leder er tilbage Tryk Her

Tryk for at læse mere

I 1792 byggede amerikanerne en mur, der skulle adskille religion og politik. Sådan beskrev en af USA's grundlæggere, præsident Thomas Jefferson, den første tilføjelse til den amerikanske forfatning. Heri fastslås retten til religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og pressefrihed, og med denne tilføjelse til forfatningen ville religion og politik kunne holdes adskilt, mente Jefferson.

Religionen blev forhindret i at indtage den politiske scene. Men der har altid været huller i muren. Kristendommen har været majoritetens religion i USA, og mange kristne politikere har følt det som en forpligtelse at bringe deres tro med ind i det politiske liv.

Donald Trump er ingen undtagelse, og selvom han har udtalt sig meget tvetydigt om sin egen tro eller mangel på samme, har han ikke holdt sig tilbage fra at gøre brug af det religiøse sprog. Da han i 2016 første gang blev valgt som præsident, var det med hovedparten af de konservative kristne amerikaneres stemmer, selvom de langt fra kunne regne ham for en af deres.

Hans personlige livsførelse har ligget langt fra de konservative kristnes normer og værdier, men hans konservative politiske dagsorden, når det gælder abortmodstand, immigrationspolitik og woke-kulturen, har været en del af forklaringen på den amerikanske højrefløjs opbakning.

Men da Trump blev valgt anden gang i november sidste år, havde noget ændret sig, også i forhold til hans retorik. Attentatforsøget den 13. juli 2024 i byen Butler fik Trump til at fremstå som en Messias-skikkelse. Det udtrykte han i sin indsættelsestale som præsident i januar, og han gentog det i sin tale til Kongressen i begyndelsen af marts.

"Jeg er overbevist om, at mit liv blev reddet den dag i Butler af en rigtig god grund. Jeg blev reddet af Gud, så jeg kan gøre Amerika stort igen," sagde han i begge taler.

Til den årlige National Prayer Breakfast – en række møder, frokoster og middage i Washington, D.C., som amerikanske præsidenter har holdt siden 1953 med henblik på at forsone fløjene i amerikansk politik og i det amerikanske samfund – opfordrede Trump i februar til, at religion skal fylde mere i amerikansk politik.

"Dybt i den amerikanske sjæl er alle patrioter overbeviste om, at Gud har en særlig plan for USA," lød det fra ham.

"Vi må bringe religionen tilbage. Vi må bringe religionen tilbage meget mere kraftfuldt end før."

Selvom de messianske toner ikke er nye i amerikansk politik, er det uden fortilfælde, at en amerikansk præsident har betragtet sig selv som udvalgt af Gud, mener den franske ekspert i forholdet mellem religion og amerikansk politik Marie Gayte-Lebrun. Hun underviser i amerikanske studier på universitetet i Toulouse og sagde for nylig til den franske avis La Croix, at mens blandt andre præsident Ronald Reagan (1911-2004) talte i et religiøst sprog, har ingen andre amerikanske præsidenter før Donald Trump omtalt sig selv som guddommeligt udvalgt.

I Israel stillede en rabbiner i sidste måned spørgsmålet i en overskrift i Jerusalem Post: "Er Donald Trump den nye Messias?". Nogle måneder før udgav en anden rabbiner bogen "Trump, the Messiah and the Third Temple", der også stiller spørgsmålet om, hvorvidt Trump er den Messias, der vil genopbygge templet i Jerusalem, en drøm hos mange højreorienterede ortodokse jøder.

Både den kristne højrefløj i USA og radikale ortodokse jøder henviser til profeten Esajas i Det Gamle Testamente, der beskriver, hvordan Gud bruger den ugudelige persiske konge Kyros til at hjælpe jøderne med at vende hjem fra eksilet i Babylon og bygge templet. Argumentet lyder, at Gud bruger syndere til at fremme sin plan.

Putin den HelligeOgså Ruslands præsident Putin har iscenesat sig selv med messianske overtoner som frelser af den russiske civilisation mod Vestens åndelige og kulturelle forfald.

Putins religiøse retorik har dybe religiøse og historiske rødder. Tsarerne i Rusland anså sig som Guds udvalgte, og gennem generationer har mange russere opfattet deres hersker som sådan. Præsident Putin har, i takt med at han har allieret sig med den russisk-ortodokse kirke, identificeret sig med grundlæggeren af det russiske rige, hans navnebror og en af Ruslands største helgener, Vladimir den Hellige, der kristnede Rusland for snart 1000 år siden.

Putin har støttet den massive genopbygning af ortodokse kirker i landet efter Sovjettidens ateisme og fremstår for mange russere som den, der har genrejst kirken. Han har ladet sig fotografere på besøg i det russiske kloster på den græske munkehalvø Athos i 2016 og præsenteret sig som forsvarer af den kristne tradition, som Vesten har lagt bag sig. Han har ladet sig fotografere i kirker, mens han slår korsets tegn for sig, og han har i et interview i 2017 fortalt den amerikanske tv-station CNN, at han altid bærer et kors om halsen.

Putin har indgået en tæt alliance med den russisk-ortodokse kirkes leder, patriark Kirill, som til gengæld har støttet Ruslands krig mod Ukraine så uforbeholdent, at den katolske pave Frans i 2022 opfordrede Kirill til at ophøre med at opføre sig som "Putins alterdreng".

Hinduistisk monark og muslimsk sultanOgså i hinduismen bruges religionen i disse år til at styrke en nationalistisk politisk dagsorden. I Indien udbyggede premierminister Narendra Modi sin nationalhinduistiske vælgerbase ved sidste år at tage del i indvielsesritualet i et hinduistisk tempel, som blev opført på en grund, hvor en muslimsk moské var blevet revet ned. Som en skribent i det britiske katolske magasin The Tablet bemærkede tidligere i år, fremstod Modi i den sammenhæng mere som en hinduistisk monark end som en demokratisk valgt leder af en sekulær stat. Modi har i det hele taget ført en stærkt hinduistisk-nationalistisk politik, der har ført til, at andre religioner diskrimineres mere eller mindre åbenlyst.

Også i den muslimske verden inddrages religionen i det politiske spil. Tyrkiets præsident Recep Erdogan, der har stået for en genislamisering af Tyrkiet med et massivt moskebyggeri og i disse dage måske er i færd med at afskaffe demokratiet i landet, er ofte blevet sammenlignet med en kalif eller sultan, der begge er betegnelser for en muslimsk monark.

Recep Erdogan har stået for en genislamisering af Tyrkiet med et massivt moskebyggeri. Men Indiens premierminister Narendra Modi har taget del i indvielsesritualet i et hinduistisk tempel, som blev opført på en grund, hvor en muslimsk moské var blevet revet ned. Men de har alligevel brug for hinanden geopolitisk. Foto: Manish Swarup/AP/Ritzau Scanpix AutokraterneHistorien er fuld af eksempler på, at kejsere, konger og andre herskere har hentet eller styrket deres magt ved at beskrive sig selv som udvalgt af Gud. Kejser Konstantin, der indførte religionsfrihed i Romerriget i 300-tallet og banede vejen for kristendommens hurtige udbredelse, var formentlig den første, der brugte kirken og kristendommen på denne måde i stor stil og lod det fremgå, at han havde Gud på sin side. I middelalderen blev kongemagten mange steder helliggjort. Frem til demokratiets indførelse i Europa opfattede skiftende konger og regenter – også under enevælden herhjemme – sig som udvalgt af Gud og brugte den ofte uindskrænkede magt, som det gav dem.

At religionen nu er på vej tilbage som et politisk magtmiddel, også i demokratiske stater, er selvsagt bekymrende. Politiske ledere, der som Trump opfatter sig som guddommeligt udvalgt og bruger det til at understøtte deres politiske dagsorden, er i en amerikansk kontekst imod landets egen forfatning, og fænomenet er undergravende for demokratiet overalt, hvor det dukker op i disse år. "Demokrati har brug for religion" hed en lille bog af den tyske sociolog og politolog Hartmut Rosa, der udkom i 2023. Hans pointe er, at religion er nødvendig som en modvægt til højhastighedssamfundet. Kirke og religion kan bidrage med rum, riter og praksisformer, hvor der bliver plads til at være lydhør og lytte. Dertil kan man føje, at religion – og i denne del af verden kristendommen – er værdileverandør til kulturen og samfundet.

Men det, som Trump og Putin og andre autokratiske ledere i disse år er i færd med, er et udtryk for misbrug af religionen, og det har demokratiet ikke brug for.


Nr. 285 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:45:00

Vi skal til at tale om et Nato uden USA. Men hvem kan erstatte amerikanerne? Tryk Her
En nordisk eller europæisk alliance kan komme på tale, hvis USA ikke vil være med mere, siger Anders Puck Nielsen.
Nr. 284 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:30:00

Middelalderens ridderspil skabte både forbindelser og kostede liv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Middelalderens korstog til Det Hellige Land frembragte en gruppe krigere til hest, riddere. Hjemme i Europa fik de en privilegeret position som kongens soldater og adel. Som militær træning og mulighed for at vise sig frem udviklede disse krigere til hest de såkaldte ridderspil. 

Det var forskellige former for kamplege, og den mest almindelige bestod i, at to lansebevæbnede riddere på hver sin hest red mod hinanden langs en lav barriere, der holdt hestene adskilt. Når de stødte sammen, drejede det sig om med sin lanse at støde den anden ridder af hesten eller i det mindste at splintre sin lanse eller ramme modstanderens hjelm.

Disse turneringer blev for eksempel afholdt ved kongelige højtider som dåb, kroninger og bryllupper, og de tiltrak sig et stort publikum fra almindelige borgere hele vejen op til kongen. Derfor blev de afholdt på centrale pladser som Gammeltorv i København, der til lejligheden blev dækket med halm og fik sat den omtalte barriere op. Sejrherrerne blev feteret af kongelige og adelige kvinder, der uddelte præmierne, og ofte benyttede kongen anledningen til at udnævne nye riddere ved med sit sværd at give dem det eftertragtede ridderslag. Det viste, at man tilhørte kongen som en lydig og anerkendt tjener. Gæster fra fremmede lande kunne kongen hædre og knytte forbindelse til, så ridderspillene også fik en diplomatisk funktion.

Den tyske filosof Jürgen Habermas har sat ridderspillene ind i en større sammenhæng i middelalderen: ”Udfoldelsen af den repræsentative offentlighed var knyttet til personernes attributter: til insignier (distinktioner, våbener), habitus (beklædning, frisure), gestus (hilsemåder, gestikulationer) og retorik (tiltaleformer, formel tale generelt) – til en streng kodeks for ædel adfærd,” har han skrevet. Disse attributter gennemgår Hans Bonde med særlig interesse for våben og rustninger. Man mærker her, at Hans Bonde er idrætshistoriker.

Selvom man udviklede særlige rustninger til at tage stødet fra lansen og brugte stumpe lanser, var ridderspil langt fra ufarlige. Dødsfald og lemlæstelse var et vilkår for dem, der ville udmærke sig over for kongen og fornemme unge kvinder. I 1559 fejrede den franske kong Henrik II sin datters bryllup, og da han selv red i en dyst mod en anden ridder, splintredes modstanderens lanse så voldsomt, at dens splinter ramte Henrik II i øjnene og dræbte ham!

Bogen giver en både bred og indimellem ganske detaljeret beskrivelse, illustreret af mange smukke billeder. Hans Bonde tager også læseren med på spændende omveje, der viser, at Danmark dengang var kulturelt og militært integreret i europæisk kultur. For eksempel er der en lang beskrivelse af Christian I’s rejse til Rom i 1474. Den danske konge blev modtaget med betydelig pomp og pragt. Dog prioriterede Firenzes egentlige magthaver, Lorenzo de’ Medici, ikke Christian I så højt, at han modtog ham. Ligesom mange betydningsfulde danskere i dag faldt kongen også igennem, fordi han var dårlig til sprog: ”Et smukt dyr, hvis han ikke var uden sprog,” skrev en italiensk krønikeskriver.

Da reformationen og renæssancen kom, og hærene fik kanoner, armbrøster og geværer, var det slut med ridderne. Mentaliteten havde ændret sig, og med de nye våben kunne almindelige soldater nemt skyde gennem en ridders rustning. Nu krævede krige flere soldater og dyrere våben, og så skal en krigsførende magt være større og stærkere, sådan som vi også ser det i disse måneder. Den sidste rest af ridderspil i dag er den mere fredelige ringridning i Sønderborg og på Amager ved København, som dog stadig kræver præcision og kontrol over hesten.

Hans Bonde: Den danske riddertid. 378 sider. 400 kroner. Aarhus Universitetsforlag.


Nr. 283 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:30:00

Mette Frederiksens grønlandsbesøg kan øge modpres på amerikanerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter gentagne meldinger fra Det Hvide Hus om, at USA ønsker at tage Grønland, skal statsminister Mette Frederiksen (S) nu besøge Grønland for første gang, siden Donald Trump i januar blev USA's præsident for anden gang.

"Det har min dybeste respekt, hvordan det grønlandske folk og de grønlandske politikere håndterer det store pres, der er på Grønland. Det er en situation, der kalder på sammenhold på tværs af politiske partier. På tværs af landene i rigsfællesskabet," lyder det fra Mette Frederiksen i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

I lørdags gentog Trump  i et interview med NBC News ønsket om at besidde Grønland: "Vi skal nok få Grønland. Ja, 100 procent."

Og han tilføjede, at han "ikke tager noget af bordet" i spørgsmålet om brug af militær magt.

"Det er nogle meget vidtgående og problematiske udtalelser. Jeg synes, det er uacceptabelt, at den ene samarbejdspartner taler på den måde til den anden," siger Moderaternes udenrigsordfører, Henrik Frandsen.

"Statsministerens besøg er kommet i stand, fordi der er kommet en ny regering i Grønland, og det er vigtigt at sende et signal om, at vi står sammen. Men der ligger jo en endnu mere alvorlig baggrund for de samtaler, der skal være om sammenholdet i rigsfællesskabet, og hvordan rigsfællesskabet skal se ud i fremtiden," siger Henrik Frandsen.

Søndag skrev Grønlands nyvalgte regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, på Facebook, at USA ikke får Grønland. Og netop nu har statsministeren med sit besøg i Grønland en særlig god mulighed for at presse amerikanerne, mener Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet:

"Hvis besøget går godt, kan statsministeren forstærke det, som jeg tror sendte amerikanerne på et taktisk tilbagetog i sidste uge. Selv amerikanerne kunne se, at deres neoimperiale retorik blev for meget over for et land, hvor folk demonstrerer i gaderne og siger, at de ikke ønsker at blive en del af USA. Mange siger, at Danmark tidligere skulle have ageret mere offensivt, men nu er der en reel mulighed for at presse amerikanerne endnu længere tilbage," siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Undgå selvstændighedsnervøsitetTom Høyem,  grønlandsminister fra 1982 til 1987, kalder amerikanernes provokationer for "amatøragtige", og at det især var "pjattet", at den amerikanske andendame Usha Vance skulle overvære et hundeslædeløb i Grønland.

Han roser den danske regering for at have ageret tålmodigt og ventet med et besøg, indtil det grønlandske valg var overstået, og der blev dannet en ny grønlandsk regering.

"Nu kan den danske regering sætte sig med det store, brede flertal i Grønland og finde ud af, hvordan vi kan sætte dagsordenen. Det hedder 'problemformuleringens privilegium'."

Alt for længe har spørgsmålet om Grønlands fremtidige suverænitet været uafklaret, mener Tom Høyem. Både i USA, Danmark og Nato har man forsømt at forholde sig til, hvad det betyder for amerikansk sikkerhed, hvis Grønland bryder ud af det danske rigsfællesskab.

"I Washington overvejer man, hvad man gør, hvis Grønland reelt vil være selvstændigt. Så længe Grønland er bundet til rigsfællesskabet og Nato, er det mere eller mindre forudsigeligt og overskueligt," siger Tom Høyem.

Mikkel Vedby Rasmussen mener, at nye selvstændighedsdebatter kan gøre USA nervøs igen.

"Man skal sørge for, at der ikke er for meget blod i vandet, så man kan holde hajerne væk. Den eneste måde, vi kan kontrollere situationen på, er, hvis Danmark og Grønland har en meget offentlig aftale om, at selvstændighed ikke er aktuel de næste fem til syv år. Det skal være tydeligt, for ellers kan den grønlandske opposition tage på utallige ture til Washington D.C. og fortælle om, hvordan det grønlandske folk ønsker at lave en aftale med USA," siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Faren for statsministeren er, at hun kommer til at sige noget, der vil fornærme den grønlandske offentlighed eller gøre amerikanerne rasende, som da Donald Trump var præsident første gang og udtrykte ønske om at købe Grønland, mener Mikkel Vedby Rasmussen.

"Men amerikanerne har gjort Danmark og Grønland den tjeneste at sige, at det handler om sikkerhed, så vi kan sige, at vi søndag fremlagde en flådeplan og vil købe nogle flere skibe til Grønland," siger han.

Tom Høyem er dog ikke bekymret for, at statsministeren kan komme galt af sted under besøget i Grønland.

"Et statsbesøg er altid velkomment i Grønland, og hun har ikke lagt sig ud med nogen," siger Høyem, der selv var på statsbesøg i Grønland sammen med daværende statsminister Poul Schlüter (K).


Nr. 282 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:30:00

Den danske økonomi er stærk. Men der er tre farer, der hurtigt kan sætte den under pres Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kan I huske, da finansminister Thor Pedersen (V) fik sagt, at det gik så godt med dansk økonomi, at "vi kan købe hele verden"?

Thor Pedersen var finansminister umiddelbart inden finanskrisen i sidste del af 2000’erne, og dengang fik man nærmest indtryk af, at han måtte sætte sig oven på låget af statskassen for at undgå, at milliarderne skulle vælte ud i alle retninger.

Thor Pedersen blev misforstået, fordi han faktisk ikke mente, at vi havde råd til at købe hele verden. Han forsøgte tværtimod at mane til besindighed ved at forklare, at selvom der kan være kæmpemæssige overskud på statsfinanserne ét år, så betyder det ikke, at man bare kan bruge løs. Men lige i dén situation skulle han nok have valgt en mere kedelig retorisk stil, som ikke lod sig misforstå eller misbruge af de fremmødte journalister.

Springer man frem til nutiden, så står hans nuværende finansministerkollega, Nicolai Wammen (S), med ansvaret for dansk økonomi i en tilsvarende gunstig situation. De seneste tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort for få dage siden, viser et overskud på de offentlige finanser på 133 milliarder kroner i 2024. Det svarer til et overskud på mere end 22.000 kroner pr. dansker på bare ét kalenderår.

Der er flere grunde til, at det går så godt. Arbejdsløsheden er lav, og beskæftigelsen sætter rekord. Danmarks gæld til udlandet er vendt til et tilgodehavende. Der er kommet styr på inflationen igen. Der er nogle lokomotiver i dansk økonomi – med Novo Nordisk som det fremmeste eksempel – der er med til at skabe arbejdspladser og eksportindtægter. Og samtidig er der kommet ekstraordinært store skatteindtægter fra både personskatter, virksomheder og pensionsformuerne.

Samtidig lægger det flotte 2024 sig i forlængelse af en perlerække af gode år. Bortset fra coronaåret 2020 har overskuddet hvert år siden 2019 været i størrelsesordenen 90-100 milliarder kroner om året.

Det er en unik situation, som Wammens finansministerkolleger fra alle vores nabolande med statsgaranti misunder ham. Når pengekassen er godt fyldt op, giver det Danmark handlefrihed og muligheder, som er få forundt i en global krisetid.

Men – for der er faktisk et stort men – selvom dansk økonomis fantastiske form er et drømmescenarie, så gør det ikke kun finansministerens liv nemmere. Flere farer lurer i horisonten:

Det første fare handler om udgifterne til forsvarsområdet. Indtil nu har oprustningen været en gratis omgang, og danskernes eneste lille offer har været afskaffelsen af store bededag. Hvis debatten om store bededag er et forvarsel om danskernes offervilje, så kan den ligge på et meget lille sted. Det bør bekymre regeringen, at danskerne er blevet vænnet til, at det er omkostningsfrit at bruge milliarder og atter milliarder på forsvaret, for sådan kan det ikke blive ved. Alting tyder på, at regeringen vil blive nødt til at overveje enten ekstra beskatning, at optage kæmpelån eller at gennemføre besparelser for at finansiere fremtidens forsvar – og så kan folkestemningen hurtigt vende over for regeringen, og måske kan det også medføre et tilbageslag for opbakningen til ukrainernes frihedskamp.

Det andet problem er, at penge i overflod får uansvarlige opportunister til at vejre morgenluft. Pludselig kan enhver rimelig fordring om, at man bliver nødt til at anvise finansiering til ens valgløfter, nemt affejes med "det finansieres via råderummet". Socialdemokratiet kan ikke selv sige sig fri for kritik her med sit sololøfte på pensionsområdet stik imod regeringskollegernes vilje, og når Socialdemokratiet kan komme med ufinansierede milliardløfter, hvorfor kan alle andre så ikke også? For en regering, som betragter sig selv som de voksne og ansvarlige, bliver det interessant at se, hvordan de vil modgå rundhåndede, ufinansierede løfter om velfærd fra venstrefløjen eller løfter om skattelettelser fra højrefløjen – især fordi der både ligger et kommunalvalg og et folketingsvalg forude.

Endelig er der det tredje problem, nemlig at skabe forståelse for, at nutidens succes ikke er kommet af sig selv, men er resultatet af vanskelige beslutninger truffet i fortiden. Når beskæftigelsen kan slå rekord, er det blandt andet, fordi der er lavet reformer af efterløn, dagpenge, SU, kontanthjælp, skat med videre. Men vil der være opbakning i Folketinget og i befolkningen til de næste reformer, når alting nu går så godt – eller ville det i virkeligheden være nemmere at få danskernes opbakning til svære beslutninger, hvis alting gik lidt dårligere? Jeg er bange for det sidste.

Politisk set skrives på skift af Jacob Bruun, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og tidligere Venstre-rådgiver samt Simon Emil Ammitzbøll-Bille, direktør i mediebureauet New Old Media samt tidligere folketingsmedlem og minister.


Nr. 281 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:30:00

Burde Vejles scoring have været annulleret? Vurdér selv her Tryk Her
Se målet i toppen af artiklen og vurdér selv i afstemningen herunder.
Nr. 280 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:30:00

At være skuespiller strider mod hans natur. Men det er det eneste, der virkelig interesserer ham Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kristian Halken har vidst, at han ville være skuespiller, lige siden han som barn medvirkede i en skolekomedie i den sydfynske landsby Millinge, hvor han er vokset op. Foran en sal fyldt med forældre fik han pludselig den spontane idé at springe ned fra scenen. Da det gik op for ham, at han ikke kunne komme op igen, vendte han sig mod publikum og spurgte: "Er der nogen, der har en stige?".

"Så skreg folk af grin. Og jeg tænkte ved mig selv, at den dér fornemmelse, den kan jeg godt lide," siger han.

Dagen efter gjorde han det igen med forventningen om at høste samme latterbrøl.

"Men så fungerede det overhovedet ikke. Det kunne ingenting. Og så blev det pludselig interessant," siger han.

Interessant har det været lige siden, og torsdag fylder den mangeårige skuespiller – og fra sidste år også officielt manuskriptforfatter – 70 år.

Selvom navnet Kristian Halken muligvis ikke får en klokke til at ringe, vil langt de fleste danskere genkende ham fra enten biografen eller tv-skærmen, hvor han har medvirket i intet mindre end 47 film, 20 tv-serier og fem forskellige julekalendere. På teatret har han ligeledes medvirket i en lang række stykker, blandt andet "Pelle Erobreren", "Amadeus" og "Mens vi venter på Godot".

Sidstnævnte spillede han i på Odense Teater, som var det første sted, han blev ansat, efter af han blev færdiguddannet fra Statens Teaterskole i 1981. Og selvom det langtfra er rollen i Samuel Becketts absurde skuespil om de to ventende vagabonder, som flest kender ham fra, er det et af de stykker, som Kristian Halken personligt har været gladest for at medvirke i. Fordi han holder af stykket, men i mindst lige så høj grad på grund af den instruktør og det hold, man formåede at samle dengang.

"Flere år senere prøvede vi at gøre det igen et andet sted med et andet cast, og vi tænkte, at det var så godt sidst, så det må vi kunne gøre igen. Men det var tydeligt, at det kunne vi ikke. Det blev noget andet. Der slog det mig, at det var lige præcis, da jeg var med første gang, at det var fantastisk at lave," siger han.

Ironisk nok er kunsten at vente, som er omdrejningspunktet for "Mens vi venter på Godot", noget af det, Kristian Halken selv har haft sværest ved i løbet af sin karriere. Han har aldrig manglet arbejde, heller ikke nu, hvor antallet af roller er blevet færre, i takt med at han er blevet ældre. Men han har aldrig brudt sig om at vente på, at telefonen ringede, og nogen spurgte: "Vil du have et job?".

Da han i første omgang fik afslag fra de tre teaterskoler, han søgte ind på, satte han sig heller ikke bare ned og ventede på at få lov til at søge igen. I stedet tog han en toårig korrespondentuddannelse for at gøre "et eller andet effektivt".

Og da det for omtrent syv-otte år siden gik op for ham, at rollerne kun ville blive færre herfra, besluttede han sig igen for at tage skeen i den anden hånd.

"I virkeligheden begyndte det bare med, at jeg gik hen til computeren og skrev det, jeg synes, der manglede. I løbet af processen gik det op for mig, at jeg heldigvis ikke var alene om at synes, at der manglede historier om mennesker over 60 år, men at der derimod var en stor sult efter det," siger han.

I 2024 blev det til den færdige spillefilm "Rom", som handler om ægteparret Gerda og Kristoffer, der er taget på en forlænget weekendtur til Rom, hvor Gerda gik på kunstskole som ung, for at fejre deres bryllupsdag og et langt ægteskab.

"Mens jobbet som skuespiller og det dér med at vente på, at telefonen ringer med et tilbud, nok i virkeligheden går meget mod min natur, så oplevede jeg her, at jeg pludselig stod på den anden side af bordet og var den, der skulle ringe ud og byde mit eget projekt til. Det er heller ikke altid lige sjovt, men jeg tror, jeg har fået mere selvrespekt ud af det," siger han.

Kristian Halken er imidlertid slet ikke færdig med selv at stå foran kameraet.

"Jeg kan ikke bare sige, at nu gider jeg ikke det her mere, og nu begynder jeg at spille golf. For grundlæggende set er skuespillet det eneste, der interesserer mig. Det er det. Jeg elsker at spille, og jeg synes, at det er det bedste fag i verden," siger han.

Af samme grund anser han netop sin beslutning om at begynde at skrive som en af de vigtigste beslutninger, han har taget. Fordi det tillader ham at blive ved med at beskæftige sig med det, han elsker allermest.

"Det faglige alternativ ville være at acceptere, at nu er det slut. Det er det, der er alternativet. Og det alternativ vil jeg ikke finde mig i."


Nr. 279 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:24:19

Sag om fængslet journalist har højeste prioritet for svensk regering Tryk Her

Tryk for at læse mere

En sag, hvor en svensk journalist sidder fængslet i Tyrkiet, har "højeste prioritet for regeringen" i Sverige.

Sådan lyder det fra landets udenrigsminister, Maria Malmer Stenegard, over for nyhedsbureauet TT.

Sagen handler om journalisten Joakim Medin, der torsdag ankom til Istanbul for at dække den seneste tids demonstrationer.

Han blev anholdt kort efter sin ankomst. Fredag bekræftede den tyrkiske statsanklager, at Medin er fængslet i Tyrkiet.

Søndag har Tyrkiet bekræftet, at landets myndigheder anklager journalisten for terrorforbrydelser. Det hæves også, at han har forbindelser til det kurdiske arbejderparti PKK.

Sverige har dog ikke modtaget nogen formelle dokumenter fra Tyrkiet, skriver TT.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at få mere information, siger udenrigsministeren.

Ifølge Stenegard arbejder regeringen meget intensivt med sagen - både i Stockholm og i Istanbul gennem generalkonsulatet.

Målet er, at Joakim Medin kommer hjem igen, lyder det.

- Det, vi gør nu, er, at holde kontakt med pårørende og med arbejdsgiveren i Sverige. Generalkonsulatet i Istanbul er også i kontakt med Joakim Medin direkte og gennem hans repræsentant, siger Maria Malmer Stenegard.

Hun tilføjer, at generalkonsulatet desuden er i kontakt med "lokale myndigheder og forsøger at få konsulær adgang".

Tyrkiet forbinder Joakim Medin med en demonstration i Stockholm i 2023. Her blev en dukke af præsident Recep Tayyip Erdogan hængt uden på rådhuset.

Den protest blev ifølge Tyrkiet organiseret af PKK.

Medin er freelancejournalist og er tilknyttet dagbladet Dagens ETC, som han skulle have dækket de tyrkiske protester for. Det skriver SVT Nyheter.

Dagbladets chefredaktør, Andreas Gustavsson, har over for mediet kaldt anklagerne mod journalisten for "alvorlige" og "totalt falske".

Den seneste tids demonstrationer i Tyrkiet brød ud efter anholdelsen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, onsdag i sidste uge.

Han er udpeget som præsidentkandidat for Det Republikanske Folkeparti, som er et oppositionsparti til præsident Erdogan.

Oppositionen har efterfølgende opfordret folk til at gå på gaden for at vise deres modstand mod fængslingen.

/ritzau/


Nr. 278 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:08:53

Nyvalgt grønlandsk leder i modsvar til Trump: I får ikke Grønland Tryk Her
Nyvalgt grønlandsk leder i modsvar til Trump: I får ikke GrønlandOpdateret 06:10 Nyvalgt grønlandsk...
Nr. 277 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:01:00

MINUT FOR MINIUT AGF åbner mesterskabsspillet med sejr Tryk Her
Her kan du læse, hvordan søndagens første tre kampe i Superligaen forløb.
Nr. 276 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:00:00

Uheldig målmandsdebutant koster i AGF-sejr Tryk Her

Nr. 275 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:00:00

Trafik-organisation: Bliv på jorden. Turisme er den største enkeltkilde til klimaaftryk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danskernes brug af luftfart i forbindelse med ferie- og fritidsrejser er den helt afgørende brik i danskernes individuelle klimaaftryk.

Danskerne rejser nemlig langt og meget – og er blandt de mest rejsende folk af alle. Tal fra Energistyrelsen og nu også fra den grønne tænketank Concitos nye, såkaldte hotspot-analyse fortæller, at hver dansker ved sin flyvning på et år udleder i gennemsnit cirka 1,8 tons CO2e – en stor del af de forbrugsbaserede udledninger, der i alt er på cirka 13 tons.

Det bliver blandt andet til så meget, fordi danskerne flyver enormt langt. USA og Thailand anslår Concito i sin undersøgelse topper listen over de foretrukne destinationer uden for Europa. Dermed er klimaperspektivet ved danskernes rejser understreget.

CO2e er en størrelse, hvor også andre klimaeffekter omregnes, som om det var udledning af CO2. For landbruget udregner man og lægger klimapåvirkning fra metan og lattergas sammen med direkte CO2-udledninger. For luftfart er det opvarmende virkninger i atmosfæren, som flystriber, der lægges oven i CO2.

Halvdelen af passagererne i de danske lufthavne er danskere, og resten er udlændinge. Forretnings- og studierejser fylder klimamæssigt ret lidt, så vi skal interessere os for, hvad danskerne vil opnå ved at komme ud at flyve. Concitos nye analyse af danskernes ferievaner belyser dette.

Behovet for afkobling fra hverdagen og samvær med familie og venner samt natur- og kulturoplevelser er "drivere" for ferievanerne. Nogle prioriterer at skulle slappe af ved poolen, andre skal ud og opleve noget nyt og anderledes. Spørgsmålet er, om det kan opnås, uden at man behøver at flyve og flyve så langt.

Danskerne er, i henhold til undersøgelser, som Concito refererer til, godt klar over, at flyvning er klimaskadelig, men de har pengene til at bruge på ferien, og de skønner, at deres behov for ferie ikke kan opfyldes uden at flyve, som de plejer. Derfor bliver de ved med at flyve.

De fleste læsere ved godt, at det eneste rigtige er, at klarsynede og modige politikere i Folketinget straks skulle øge passagerafgiften fra sølle 30 kroner til en størrelse, der afspejler flyvningens klimaskade, og så stor, at efterspørgslen efter luftfart tydeligt vil blive mindre.

Med en stor og magtfuld industri, der lever godt af luftfart og turisme, står klimahensyn desværre ikke højest politisk, især ikke når CO2e-bidraget fra det meste luftfart ikke regnes med i de territoriale klimaregnskaber, der indberettes i FN-systemet, et system som dog har en vis politisk bevågenhed.

Hvor skal drivet til en omstilling så komme fra? Concito peger på, at vi skal påvirke forbrugeradfærden ved at opbygge realistiske modbilleder til turistbranchens glansbilleder fra oversøiske feriedestinationer og andre flyrejser. Vi skal vise, at danskernes oplevede behov for ferie kan tilgodeses uden de hyppige og lange flyrejser. Kan det lykkes for alle os andre, der ikke flyver, eller kun flyver lidt, at sandsynliggøre, at danskernes ferier kan holdes lige så godt – og måske bedre – uden at flyve, så vil det også blive meget lettere at presse politikerne til at sætte afgifterne i vejret og tilmed få rare penge i statskassen.

Det er desværre urealistisk at nøjes med at henvise til, at alle turister bare kan rejse med toget i stedet for at flyve. Der er simpelthen ikke nok kapacitet til det på den kortere bane. Alle flypassagerer kan ikke stige ud og tage toget i overmorgen. Men nogen kan, og derfor har Rådet for Bæredygtig Trafik også søsat en hjemmeside, udlandstog.dk, der vejleder ikke-kyndige i at tage toget.

Når turisterne skal ud af flyene, så skal alle midler og alle idéer på banen, først og fremmest kortere transport, og tog, busser, færger og biler skal i fællesskab stå for transporten. Drevet ved grøn strøm, selvfølgelig. Bare ikke flyvning.

Poul Kattler er forperson for ngo'en Rådet for Bæredygtig Trafik.


Nr. 274 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:00:00

Svenskerne vil gøre op med krammekultur i kirken. Bør vi følge trop? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Er du "en krammer" eller mest til et gammeldags, fast håndtryk?

Den overvejelse har de fleste nok gjort sig i både familiær og professionel sammenhæng. Risikoen er velkendt. Den ene rækker nølende hånden frem, mens modtageren allerede er ved at læne sig ind i en omfavnelse. Resultatet er et kejtet skulderklem til de involveredes og de tilstedeværendes milde ubehag.

Det er dog ikke for at undgå sådanne scenarier i kirkedøren efter gudstjeneste, at Svenska Kyrkan nu har lavet retningslinjer for krammet. Det er derimod et led i en større forebyggelsesindsats mod seksuelle overgreb i kirken.

Til det svenske medie Kyrkans Tidning siger den svenske præst Marit Norén, der er Kirkekansliets nationale koordinator mod seksuelle overgreb og krænkelser, at der skal være grænser for kram, særligt når det drejer sig om kirkens overordnede.

"Et kram kan absolut være noget positivt og styrke fællesskabet, men det kræver samtykke. Der skal altid være en mulighed for ikke at kramme," siger hun til mediet, mens hun på hjemmesiden for Svenska Kyrkans arbejdsorganisation udtaler, at der er en krammekultur i kirken.

"Hvilket betyder, at intimitet, nærhed og fællesskab kan glide over i noget andet. Derfor handler det om at skabe rum og sammenhænge, hvor man ikke føler sig tvunget til at kramme, hvor voksne ledere ikke altid skal kramme unge," siger hun.

Retningslinjerne er som udgangspunkt en god idé, selvom man hertillands nok ikke på samme måde vil formalisere en vejledning, mener Lisa Tikkanen Pagh, der er sognepræst i Lillerød Kirke i Nordsjælland.

"Særligt i kirken skal man være opmærksom på folks grænser. Den svenske kirke er anderledes indrettet end folkekirken med hensyn til regler oppefra. Men budskabet er jo fint, og i en diskussion om dekorum er det uproblematisk at komme ind på det," siger hun.

Sognepræsten er selv "en krammer", men kun på kirkegængerens initiativ, når hun er iklædt præstekjole. Hun mener, at man bør lade sig inspirere af "Disney-reglen", særligt i forhold til børn og unge.

"Jeg rækker som udgangspunkt hånden frem, og hvis folk så selv lægger an til et kram, tager jeg oftest imod det. Det er jeg ikke for fin til, men jeg forstår godt, hvis nogle kun giver hånd. Jeg krammer ikke mine konfirmander, og hvis de søger et kram, så følger jeg tilgangen for ansatte i Disneyland. Man gengælder kun kram og slipper, så snart de gør," siger Lisa Tikkanen Pagh.

Christian Roar Pedersen, sognepræst i Hals og Hou Kirker i Aalborg Stift, er uden for nære relationer ikke en krammer. I Nordjylland giver man hånd, og der kan varmen i hilsenen anspores i håndtrykkets længde og kraft, siger han.

"Så kan jeg mærke, om de synes, prædikenen var god. Det er nok geografisk bestemte kulturelle koder, og da jeg voksede op på Fyn, krammede ingen. Der rendte man heller ikke og sagde, at man elskede hinanden – det er nok kommet med amerikanske film. Jeg tror, det er mere udbredt på Sjælland. Der er jo også forskel på kram – et skulderklem og en lang omfavnelse, så det er svært at sætte på formel og lave regler for," siger han.

Netop regler eller retningslinjer er dog virkeligheden i Sverige, og det synes Christian Roar Pedersen i grunden er fint.

"Retningslinjer skal slå fast, at der er tale om en professionel relation, der på ingen måder er seksuel. Det gælder børn såvel som voksne. Jeg har længe prædiket, at vi bør have retningslinjer for sjælesorg, så begge parter ved, hvad man kan forvente, og hvad der ikke hører til. Jeg mener nok ikke, vi skal lave generel vejledning om kram eller knus, men debatten er vigtig," siger han.

Som barn af de uformelle 1970'ere er Nana Hauge, sognepræst i Hårslev-Padesø Pastorat på Fyn, vant til krammet, og sådanne får hun da også jævnligt i kirkedøren. Hun er generelt ikke tilhænger af dekreter oppefra, men finder dog på sin vis signalet fra den svenske kirketop logisk.

"Engang var der normer for, hvordan kønnene omgik hinanden, og hvem man var alene med. Det var der måske en grund til, for der har jo løbende været overgrebssager, men også uretmæssige anklager, og begge dele kan formaliserede former imødegå," siger Nana Hauge.

Som eksempel på sidstnævnte kan et tilfælde fra Fyens Stift for nogle år siden nævnes. Her blev en præst anklaget for flere forseelser, herunder uønskede berøringer af en 14-årig pige under konfirmationsforberedelse. Politiets undersøgelser førte dog ikke til noget, men sagen fik store konsekvenser for præstens jobsituation og helbred.

"Førhen ville det være nemmere at spotte noget suspekt. Min far krammede ingen, ikke engang sin familie. Selvom de normer var noget stive, tyder det på, at vi mangler dem i dag. Fri sex, fri kærlighed, frie former – det er jo tydeligvis gået for vidt, og de unge i dag er mere opmærksomme på og følsomme over for det her," siger Nana Hauge.

Provst i Aabenraa Provsti Kirsten Kruchov Sønderby blev i sin tid som præst i Vestjylland gode venner med håndtrykket, som hun udelukkende bruger i kirkedøren efter gudstjenester.

"Jeg synes ikke, krammet hører hjemme der. I præstekjole skal jeg behandle alle lige, og det signalerer noget andet, hvis nogle får et kram. Generelt vil jeg gerne være fri fra meget af det krammeri," siger hun.

Selvom provsten hilser et livtag med krammekulturen velkommen, mener hun ikke, at folkekirken skal lade sig inspirere af vores svenske naboer. Selv vil hun ikke anbefale, at man eksempelvis krammer konfirmander, men det betyder ikke, at fysisk kontakt altid er negativt.

"En del præster synes, det er svært at undervise konfirmander i dag, hvor børnene kommer med en anden forventning end tidligere. Der skal vi sætte ind og hjælpe præsterne, herunder hvordan de bedst kan interagere fysisk. Der kan være scenarier, hvor en hånd på skulderen kan være et godt pædagogisk virkemiddel. Når vi begynder at lave for specifikke retningslinjer, så kasserer vi den sunde dømmekraft."

Men måske kan det forhindre overgreb?

"Vi skylder en tillid til hinandens ordentlighed, og så ved jeg, vi har haft sager i folkekirken, hvor ansatte ikke har levet op til den ordentlighed. Men det er fiktion, at sådanne regler kan komme det til livs. Hvordan vejleder man mod et blik, der var lidt for længe? Hvis vi ved noget i kirken, så er det, at der kan være ondt på færde alle steder. Vi skal til gengæld altid tage de her situationer og henvendelser dybt alvorligt og konstant tage samtalen om grænser."


Nr. 273 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:00:00

Kurt Strand: DR fylder 100 år. Tænk, hvis det ikke fandtes… Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der bør lyde mange og lange hurraråb, når DR i morgen fylder 100 år. Så mange år er der nemlig gået, siden de første radiobølger bevægede sig ud over landet fra kammersanger Emil Holm i beskedne og trange lokaler i Jorcks Passage i det indre København.

Idéen med det, der dengang i 1925 blev kaldt Statsradiofonien, var, at udsendelserne skulle være "oplysende og alsidige". Principielt gælder ordene stadig, om end de selvfølgelig er moderniseret flere gange, så de har passet til medielandskabets enorme forandringer. I dag er kerneopgaven "at understøtte demokratiet, bidrage til dansk kultur og styrke fællesskaber i Danmark".

Hvordan den opgave bliver løst, viser for eksempel 2021-serien "Gaden, hvor det offentlige forsvandt", hvor en gruppe Ikast-borgere skulle ordne det, vi ellers overlader til de folkevalgte. Dr.dk-serien "Uenige sammen", hvor modsætninger mødes for at lytte til og prøve at forstå hinanden, er et andet godt eksempel. Og et tredje er sidste års "Velkommen til frontlinjen", en dokumentarserie om Danmarks krigsindsatser i de seneste årtier. Plus, ikke at forglemme: den daglige strøm af nyheds-, aktualitets- og debatprogrammer, en masse børne-tv i verdensklasse, prisbelønnede dramaserier og en hel radiokanal, P4, som dagligt binder store dele af Danmark sammen.

Men selvfølgelig er der også – som det sker jævnligt her i mediekommentaren – noget at kritisere. Det gælder, når TV Avisen prioriterer hovedløst, så halvdelen af udsendelsen i en landskamppause handler om skuffelse eller jubel blandt danske fans. Når nuancerne forsvinder i en lidt for hårdt vinklet kræftskandaledækning. Eller når veltalende debattører, politikere og andre meningsdannere slipper af sted med alskens udokumenteret vrøvl om for eksempel krigens gang i Ukraine.

Den nyligt udsendte og derefter afpublicerede kryolitdokumentar er heller ikke noget at prale af, men omvendt er den langt fra repræsentativ for DR. Det meste er til at stole på, fordi de lidt over 2500 ansatte gør sig umage med det, de laver. Så meget desto mere er det et forsøg på at score billige point, når Liberal Alliance bruger netop kryolitdokumentaren som argument for at gøre DR til et selvejende, abonnementsbetalt og ikke-statsfinansieret mediehus med under det halve af de nuværende ressourcer.

Men tænk lige tanken: Hvordan ville vores medielandskab tage sig ud, hvis der ikke var noget eller kun et stærkt reduceret DR? Hvad ville konsekvenserne være for vores demokrati? Og mon ikke en stor del af vores sammenhængskraft ville fordufte i polariserede muddergrøfter, hvor ingen lytter til noget, der anfægter et skråsikkert og faktaresistent verdensbillede?

Derfor: Tænk, hvis DR ikke fandtes. Det ville være skidt for os alle sammen, for ifølge anerkendte statskundskabsforskere hviler et solidt demokrati ikke bare på udstrakt velfærd, men også stærke public service-medier.

Derfor: Tillykke til DR. Tillykke til os alle sammen.

Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.


Nr. 272 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:00:00

Forårets markeder handler også om at vise, hvem man er Tryk Her

Tryk for at læse mere

Friske ærter, forårets blomster og flotte designermøbler til favorable priser – det er blot noget af det, du kan støde på, hvis du bevæger dig ud på forårets markeder. Om det er loppemarkeder, kræmmermarkeder eller kirkemarkeder, så vrimler det frem med dem, så snart forårssolen titter frem – og det er danskerne glade for.

Det kan der være god grund til. Andelen af genbrugs-købelystne danskere bliver nemlig større og større. I 2016 handlede 59 procent af befolkningen med brugte varer, mens tallet i 2024 var 81 procent. Men hvorfor er danskerne så glade for markeder?

Det er der mange grunde til, mener livsstilsekspert Henrik Byager. En af dem er, at de rammer direkte ind i tidens helt store tendenser – heriblandt tendensen om et fokus på overproduktion og bæredygtighed.

"Loppemarkederne spiller utrolig godt ind i overproduktionsbølgen, fordi man enten sælger noget, man selv har udtjent, eller køber noget, man kan give nyt liv," siger Henrik Byager og fortsætter:

"Når vi finder det perfekte loppefund – hvad enten det er en bog, en vase eller et litografi – får det en helt særlig værdi. Enten fordi det er mere værd, end vi har givet for det, eller fordi det er så unikt, at ingen andre har det," siger Byager og understreger, at den slags fund kan fungere som identitetsmarkører. 

Når et loppefund kommer med hjem, bliver det ikke blot en del af vores indretning, men også af vores personlige historie.

"Det er jo de færreste, der begejstret fortæller, at de lige har været nede og købe en lampe i Imerco, men de fortæller gladeligt om, hvad de har fundet på et loppemarked. Det rummer en helt anden oplevelse og derfor en helt anden fortælling," siger Henrik Byager.

Går man fra markedet uden at have gjort et kup, så går man formodentlig ikke tomhændet hjem. Loppemarkederne giver nemlig ikke kun værdi i form af fund – de giver også værdi i form af sociale oplevelser. Der opstår en særlig interaktion mellem køber og sælger, hvor man også deler historier om loppefundene:

"Der er en interaktion, som er anderledes, end hvis du går i Netto. På markedet skal du finde ud af, hvad tingen koster, hvor den kommer fra, og så måske prutte lidt om prisen," forklarer Henrik Byager. 

Det, der definerer det moderne menneske, er, hvad vi lægger tid i. Når vi investerer tid i noget, ønsker vi værdi – enten materielt eller socialt, og loppemarkeder tilbyder begge dele, siger Henrik Byager og konkluderer: 

"Loppemarkeder og genbrugsbutikkerne rummer alle de store tendenser i forbindelse med individuelt forbrug, unikt forbrug, produkter med historie og bæredygtighed i kampen mod overproduktionen – derfor er de så populære."


Nr. 271 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:00:00

Det helt vilde overskud Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk. Men hvad er det til så mange?"

Johannesevangeliet 6,9

I går var det midfastesøndag, og evangelieteksten var bespisningen af de 5000 i ørkenen med fem bygbrød og to fisk. Det er en tekst, jeg har et særligt forhold til. Det er nemlig den første tekst, jeg prædikede over. Jeg gik på Pastoralseminariet og var altså ikke præst endnu. Dengang skulle man ud i virkeligheden og prædike to gange i løbet af det halve år, man gik der.

Da jeg læste teksten, tænkte jeg: "Hvad i alverden skal jeg sige om det? 5000 mennesker og fem brød og to fisk – gisp! Havde det bare været noget med næstekærlighed og tilgivelse, så ville jeg være gladere, men det var det ikke." Så jeg talte med lederen af Pastoralseminariet, pastor Jens Brøndum, som jeg satte meget højt. Han kunne prædike, så jeg glemte tid og sted. "Jens, hvad skal jeg sige?" "Nu læser du teksten stille og roligt, går dig en tur og håber på Helligåndens medvirken. Hvis hjælpen ikke kommer, så hold dig til dåb og nadver."

Tak, Jens. Jeg husker ikke, hvad jeg sagde på prædikestolen, men jeg overlevede da. Siden har jeg faktisk elsket den tekst. Jeg synes, Jesus er helt vild og viser os på en meget konkret måde Guds ufattelige storhed.

Jeg kan blive så træt af, at Gud i megen omtale minimaliseres til næstekærlighed, til "noget større", til en slags himmelsk backup. Gud er det hele. Vild og voldsom, mildt hviskende i forårets susen, tæt på mig i min nød, krævende og helt ubegribelig på en nærværende måde.

Alt det sagde jeg ikke dengang, men det har jeg så forsøgt siden, men stadig har jeg ingen logisk forklaring på de 5000 mænd foruden kvinder og børn til de fem brød og to fisk. At der så ovenikøbet var 12 kurve med overskud fra brødene og fiskene, gør det ikke lettere for fornuften at begribe.

For mig er der kun én forklaring. Sådan er Gud. Og hvis han har skabt Syvstjernen og Orions bælte, som der står i Jobs Bog, så er det vel en smal sag at gøre, som han gjorde med brødene og fiskene. Mere om det i morgen.

Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.


Nr. 270 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 18:00:00

"Du ligner en babysæl". Hvad sker der med undertekster? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kvinden har lige taget en ninjalignende pullover på, og manden, der står ved siden af hende, kan lide, hvad han ser: "You look like a Navy SEAL". Men det bliver i underteksterne til ”Du ligner en babysæl”.

Udtalelsen og den pudsige danske udlægning optræder i et amerikansk dokumentarprogram og er et af mange eksempler på, at teksteren ikke har hørt ordentligt efter eller ikke kender faste begreber, udtryk og vendinger på engelsk eller amerikansk. Lige netop i dette tilfælde har teksteren/oversætteren muligvis prøvet at lytte sig frem til, hvad der bliver sagt.

En Navy SEAL er en amerikansk kommandosoldat (SEAL står for Sea, Earth and Land), og en del kender nok specialenheden fra et væld af film og serier – men mon ikke de fleste jægersoldater eller frømænd vil have sig frabedt at blive forvekslet med en babysæl?

Undertekster til tv-film og serier er uden tvivl noget af det mest læste, der findes, langt over det daglige forbrug af aviser og bøger, men det er også indbegrebet af at have frie hænder til en bunden opgave.

For den yderst begrænsede plads til to, højst tre linjer med et bestemt antal bogstaver til rådighed gør, at der hele tiden bliver skåret ned, koncentreret og sprunget over.

Kun sjældent bliver hver en replik i hvert et dokumentarprogram, hvert et tv-serieafsnit eller hver en film gengivet, så man vil aldrig kunne forlange 100 procent gengivelse – men gerne mere præcision og færre gætterier.

For at lægge ud i den ende, hvor teksteren måske har troet, at engelsk og dansk er stort set det samme: En engelsk constable er ikke det samme som en dansk konstabel, men en politibetjent, amerikanske barracks er ikke barakker, men kaserner, og chief engineer er ikke en chefingeniør, men en maskinmester.

Hvor gemmer du brandalarmen?

”Jim is a Vietnam vet” betyder ikke, at Jim har fungeret som dyrlæge i Vietnam, men at han er Vietnam-veteran.

”Where do you keep your firearms?” har det lydt i en tv-film, og det er blevet oversat til ”Hvor har du gemt din brandalarm?”, men firearms er skydevåben, så ”hvor gemmer du dine skydevåben?”.

I den tilsyneladende endeløse amerikanske tv-serie ”The Simpsons”, der har eksisteret siden 1989 (med indtil videre 782 afsnit), meddeler Homer Simpson på et tidspunkt: ”I wanna drive a convertible”. På dansk bliver det til ”Jeg vil køre taxa”, selvom billedet helt tydeligt viser, at han ender med at drøne rundt i det, som vi i Danmark kalder en cabriolet, og danske seere må sidde og tænke: Hvor blev taxaen egentlig af?

Replikken ”It’s nice to have early bird dinner here” i en tv-serie er blevet oversat til ”Jeg nyder denne fjerkræsmiddag”, men early bird spiller på, at man spiser tidligere og derfor ofte billigere end andre på en restaurant (for det er som bekendt de fugle, der er tidligt ude, der napper de gode orm), så der skulle snarere have stået: ”Jeg nyder dette tidlige, billigere måltid”.

”Did you lose something in your head?” er blevet oversat direkte til “Har du mistet noget i hovedet?” – sagt til en person, der kommer tumlende ud fra toilettet med et meget forvirret udtryk i ansigtet. Men inden for det amerikanske forsvar er head slang for vores ”das” eller ”lokum”, altså: ”Har du tabt noget i lokummet?”.

Fra Danger Mouse til Bettemus

På diverse hjemmesider kan man se tv-serie- og filmentusiaster samle på højst mærkværdige, sært skævvredne undertekster med noget nær samme iver som andre samler på fejltrykte frimærker, og en læser har bemærket, at navnet på musikeren Danger Mouse fra den amerikanske duo Gnarls Barkley på et tidspunkt – i forbindelse med en genudsendelse af MTV Awards – er blevet oversat til Bettemus. Det bliver aldrig helt det samme at lytte til Gnarls Barkley igen.

I øvrigt ender nogle undertekster med nærmest at få karakter af fornærmelse.

For år tilbage blev den berømte klassiske dirigent Leonard Bernstein (1918-1990) interviewet, da han var oppe i årene, og et af spørgsmålene lød: ”Sir, do you have an heir apparent?”, altså ”Har De en arvtager/efterfølger/kronprins?”, men i underteksterne havde spørgsmålet af en eller anden grund forvandlet sig til det noget mere direkte og ufølsomme ”Bruger De høreapparat?”.


Nr. 269 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 17:57:00

Grønlands nye regeringsleder til Trump: 'USA får ikke Grønland' Tryk Her

Nr. 268 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 17:51:00

Trump raser over Putin: Truer Rusland med straftold Tryk Her

Nr. 267 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 17:50:39

Selskab ønsker ny opsendelse hurtigst muligt efter raket styrtede Tryk Her

Tryk for at læse mere

Løfteraketten "Spectrum" nåede kun at være i luften i meget kort tid, efter at den søndag lettede fra Andøya i det nordlige Norge.

Rumfirmaet Isar Aerospace, der står bag raketten, har et ønske om at gennemføre en ny testopsendelse hurtigst muligt.

Det siger administrerende direktør og et af selskabets medstiftere Daniel Metzler.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Søndagens opsendelse skulle være en testflyvning af den ubemandede raket. Den er bygget til at sende satellitter i kredsløb om Jorden.

Omkring 25 sekunder efter opsendelsen mistede "Spectrum" fremdrift, hvorpå den styrtede mod jorden.

Ifølge Daniel Metzler er en løfteraket nummer to i produktion. Han beskriver desuden testopsendelsen som vellykket.

- Nu kan vi tage disse data med os tilbage til videre udvikling, siger han søndag på et pressemøde.

Dataene fra søndagens opsendelse kan bidrage til ændringer i den næste raket.

Derudover fortæller Metzler, at det endnu er for tidligt at sige, præcis hvornår næste opsendelse bliver.

Norsk politi har oplyst til NTB, at der ikke skete skader på hverken personer eller infrastruktur, da raketten styrtede til jorden.

Efter planen skulle opsendelsen allerede være sket mandag, men flere gange i løbet af ugen er den blevet udskudt på grund af dårlige vejrforhold.

"Spectrum"-raketten er 28 meter høj, måler to meter i diameter og har et lastrum med en kapacitet på op til ét ton.

Under søndagens testflyvning skulle raketten dog ikke bære nogen last, har Isar Aerospace tidligere meddelt.

Hvis testflyvningen var lykkedes, ville det ifølge NTB være den første opsendelse af en orbital løfteraket fra det europæiske fastland.

Ligeledes ville det have været den første opskydning af en sådan raket fra det norske rumcenter Andøya Spacesport.

/ritzau/


Nr. 266 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 17:38:00

Sverige ser med stor alvor på fængslingen af journalist i Istanbul Tryk Her
Tyrkiet anklager svensk journalist for at fornærme Erdogan og støtte PKK. Anklagerne er falske, lyder det fra hans arbejdsgiver.
Nr. 265 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 17:27:00

USA's skærpede forslag til mineral-aftale kan spærre for Ukraines vej til EU Tryk Her
USA presser Ukraine med nyt forslag til en aftale om landets mineraler og energi.
Nr. 264 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 17:24:00

Odense Håndbold klar til Champions League-kvartfinale Tryk Her
På trods af massevis af brændte chancer vinder danskerne returopgøret i ottendedelsfinalen mod Storhamar med 25-21.
Nr. 263 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 17:15:00

Kommune fredede lille skole: Kun to børn i 0. klasse efter sommerferien Tryk Her
Vi burde have lukket de små skoler, siger Aalborgs børne- og ungerådmand.
Nr. 262 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 17:00:00

Leonard Cohens første roman er et ret ulideligt portræt af kunstneren som ung Tryk Her

Tryk for at læse mere

Versene er på én og samme sublime tid klare og dunkle, konkrete og metafysiske, sortsynede og romantiske. Ja, Leonard Cohen, der døde som 82-årig i 2016, efterlod sig et albumkatalog uden sidestykke, hvor ordene – hvilket er en sjældenhed – kunne stå alene. Uden musikken og hans mørke, alvorlige stemme. Som ren poesi. Og det var dét, han måske mest af alt var. Poet. 

Ikke kun på scenen og i studiet, men også i en række regulære digtsamlinger. I de yngre år forsøgte han sig dog også med prosa, og den første roman, "The Favourite Game", udkom i 1963 og blev skrevet i London og på den græske boheme-ø Hydra. 

Folkene på hans forlag var ikke imponerede over manuskriptet. Fandt det blandt andet for optaget af sex og for langtrukkent. Cohen sendte det til andre forlag, der også krævede ændringer. Så han halverede manuskriptet, som siden blev antaget og til en bog. 

I dag nyder "The Favourite Game" en vis status og er nu også blevet nyoversat og indlemmet i forlaget Turbines fine klassikerserie. Uden at det helt er til at forstå, hvad den skal der. For Cohens heftige redigering har ikke gjort romanen stram eller præcis, ligesom optagetheden af sex stadig virker anstrengende. 

Man kan naturligvis indvende, at det ikke er romanen, men dens hovedperson, Lawrence Breavman, der er besat af sex og er anstrengende. Denne unge canadiske digter, sanger og jøde, som Cohen efter sigende har bygget på sig selv, som mister sin far, men ikke rigtig mærker andet end en sult efter kvinder. Og sammen med vennen Krantz går og kører han rundt i Montreals aftener og nætter for at komme i lag med enhver krop, hvorfra en eller anden form for skønhed lyser. 

Nogle år efter romanen udkom, skrev og sang Cohen undersmukt om "the ones like us/who are oppressed by the figures of beauty". Om dem, der "som os er undertrykt af skønhedens skikkelser". Det er Breavman, der får succes med sine digte og sin guitar, men altså er allermest optaget af skønne kvinder, af sex, og samtidig er så rastløs, at han hele tiden drives videre mod den næste kvinde, den næste krop. 

Breavman har sine øjeblikke, men i bogen huserer en objektgørelse, som er svær at holde af. Og romanens insisteren på at fortælle om det ene møde efter det andet, den ene kvinde efter den anden, skaber ikke bare en trættende og irriterende hovedkarakter, men også en trættende og irriterende læseoplevelse. Som på nogle stræk minder om læsningen af "Portnoys genvordigheder", Philip Roths masturbationsroman fra 1969. "Yndlingslegen", der giver indtryk af at være en slags coming of age-fortælling, er slet ikke så direkte i sine sexbeskrivelser. Men det gør den ikke til en stor roman. Og havde det ikke været den uforlignelige Cohen, kunstneren bag mange af de seneste 100 års stærkeste vers og sange, så ville den aldrig være udkommet i så mange oplag, i så mange oversættelser. Heller ikke på dansk, og slet ikke som del af en klassikerserie. 

Leonard Cohen: Yndlingslegen. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. 328 sider. 250 kroner. Turbine.


Nr. 261 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 16:54:11

Trump er “meget vred” på Putin: Straftold på 50 pct. hvis ikke krigen stopper Tryk Her
Trump er “meget vred” på Putin: Straftold på 50 pct. hvis ikke krigen stopperUSA's præsident, Donald...
Nr. 260 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 16:54:11

Trump “meget vred” på Putin: Straftold på 50 pct., hvis ikke krigen stopper Tryk Her
Trump “meget vred” på Putin: Straftold på 50 pct., hvis ikke krigen stopperUSA's præsident, Donald T...
Nr. 259 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 16:48:19

Trump truer Rusland med straftold og Iran med bomber Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, siger, at han er "meget vred" og "rasende" på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skyldes angiveligt Putins kritik af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger Trump i et telefoninterview med den amerikanske tv-station NBC News.

Trump advarer om, at han vil indføre op mod 50 procent straftold på russisk olie, hvis en aftale om våbenhvile i krigen i Ukraine ikke falder på plads.

Det vil ske, "hvis jeg mener, at det er Ruslands skyld".

- Hvis Rusland og jeg ikke kan nå til enighed om at stoppe blodsudgydelserne i Ukraine, og hvis jeg mener, at det er Ruslands skyld … så vil jeg indføre sekundære toldsatser på olie, på al olie, der kommer ud af Rusland, siger Trump.

- Det vil sige, at hvis du køber olie fra Rusland, kan du ikke drive forretning i USA, understreger han videre.

- Der vil komme en told på 25 procent på al olie, en told på mellem 25 og 50 procentpoint.

Den amerikanske præsident tilføjer, at toldsatserne på russisk olie ville blive indført inden for en måned, hvis der ikke kommer en aftale om våbenhvile i Ukraine.

Ifølge Trump er Putin godt klar over, at Trump er vred på ham.

Men Trump tilføjer, at han har "et rigtig godt forhold til ham", og at "vreden forsvinder hurtigt … hvis han gør det rigtige."

Han nævner også, at han regner med at tale med Putin i løbet af den kommende uge.

I interviewet truer Trump desuden med at bombe Iran, hvis landet ikke indgår en aftale med USA, der skal sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben.

- Hvis de ikke laver en aftale, vil der blive bombet, siger Trump.

- Men der er også en chance for, at hvis de ikke laver en aftale, vil jeg indføre sekundære sanktioner mod dem, ligesom jeg gjorde for fire år siden.

Ifølge Trump har amerikanske og iranske embedsmænd haft samtaler. Han uddyber ikke yderligere, skriver Reuters.

I sin første embedsperiode fra 2017 til 2021 trak Trump USA ud af en aftale fra 2015 mellem Iran og EU, USA og fem andre lande.

Aftalen pålagde begrænsninger på Irans omstridte atomaktiviteter til gengæld for lempelser i sanktionerne.

Da Trump opsagde aftalen, genindførte han samtidig en række skrappe amerikanske sanktioner.

Siden da har Iran i stigende grad overskredet de aftalte grænser vedrørende berigelse af uran.

Irans regering har indtil videre afvist Trumps advarsel om at indgå en aftale eller stå over for militære konsekvenser, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/


Nr. 258 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 16:30:00

Cafémøder, gåture og biografbesøg skal hjælpe unge i psykiatrien Tryk Her
For unge i psykiatrien i region Syddanmark er der en ordning, hvor de kan få en jævnaldrende mentor tilknyttet, som de kan støtte sig op ad.
Nr. 257 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 16:07:00

Kontroversielt mål sikrer Vejle tre vitale point Tryk Her

Nr. 256 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 16:03:00

Sønderjyske besejrer Silkeborg trods tungt pres Tryk Her

Nr. 255 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 16:00:11

Mand røvede to mindreårige for flaskebon Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 45-årig viborgenser blev søndag formiddag varetægtsfængslet i fire uger for at have truet to mindreårige drenge til at udlevere flasker og flaskebon.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Hændelsen udspillede sig klokken 13.00 lørdag ved Netto i Veri Center i Risskov, oplyser Østjyllands Politi.

Manden blev fængslet ved Retten i Aarhus, hvor han var sigtet for røveri begået mod drengene.

- Det var under verbale trusler, så det er ikke sådan, at han har slået dem eller andet. Han ville have udleveret en flaskebon og nogle flasker, siger vagtchef Michael Lydersen til TV 2 Østjylland.

Det er uvist, hvad den samlede værdi af både flasker og bon var, men selve bonen havde en værdi på 50 kroner og 50 ører, fortæller vagtchefen.

Manden blev efter hændelsen tilbageholdt på gerningsstedet.

/ritzau/


Nr. 254 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 16:00:03

Jagten på nazismens forbrydere lakker mod enden i Tyskland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tysklands førende nazijæger har længe arbejdet i en kamp mod tiden for at finde frem til de personer, der hjalp nazisterne med at gennemføre deres massedrab.

Og anklager Thomas Will skal handle hurtigt, hvis han vil gøre sig håb om at opspore de sidste naziforbrydere, inden døden finder frem til dem.

- Vi finder stadig mistænkte. Men ja, vi kører med en slutdato. Vi er nået til slutfasen af retsforfølgelsen af nazister, siger Thomas Will til avisen Neue Osnabrücker Zeitung.

Han er leder af Tysklands myndighed for efterforskning af nationalsocialistiske forbrydelser og har dermed ansvar for at retsforfølge formodede gerningsmænd bag krigens rædsler.

I år er det 80 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede. Derfor er mange af de personer, der arbejdede i nazisternes udryddelseslejre, i sagens natur ikke i live længere.

På anklagerens kontor er arkivskabene spækket med oplysninger om de tyskere, der arbejdede i hver enkelt af nazisternes koncentrationslejre.

- Det tyske rige og de besatte lande var gennemvævet af et netværk af koncentrationslejre. Overalt dér var der mulige gerningsmænd eller medhjælpere i aktion. Alene i Auschwitz var der mange tusinde, fortæller Thomas Will til Neue Osnabrücker Zeitung.

Mange er mistænkt for at have begået alvorlige forbrydelser. Men det har ikke været muligt at finde dem.

- Hvis vi fandt dem, kunne vi potentielt have snesevis af flere retssager. Men det er højst usandsynligt på nuværende tidspunkt, siger Thomas Will.

Blandt de mulige naziforbrydere, der stadig kan være i live, vil de yngste være 97 år nu. Det er personer, som var 17 år i krigens sidste år i 1945.

Det betyder, at der kun er et par år tilbage, hvis anklagerne skal have fat i de sidste naziforbrydere, inden de dør.

Den ældste person, som Thomas Will har været med til at retsforfølge, var 101 år, da sagen kom for retten.

Men lige nu er der ingen konkrete forundersøgelser i gang på Thomas Wills kontor.

Ifølge Neue Osnabrücker Zeitung er der i øjeblikket kun én åben tiltale ved en domstol i Tyskland.

Den tiltalte i den sag er en mand, der er anklaget for medvirken til 3322 tilfælde af drab i koncentrationslejren Sachsenhausen.

Det er ikke oplyst, hvor gammel den tiltalte er.

For to år siden overdrog han fem sager til lokale anklagere i Tyskland. Sager, som ifølge Thomas Will havde en chance for at munde ud i tiltaler.

- Drab har ingen forældelsesfrist. Så længe gerningsmændene stadig lever, vil vi forfølge sagerne, sagde han på det tidspunkt til nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/


Nr. 253 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 15:57:36

Tsunamivarsel afblæst efter jordskælv nær Tonga i Stillehavet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et jordskælv med en beregnet styrke på 7,1 blev søndag registreret i havet nær øgruppen Tonga i Stillehavet.

Det oplyser USA's Geologiske Undersøgelser (USGS) ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Skælvet fik USGS til at udsende et varsel om en mulig tsunamibølge inden for en radius af 300 kilometer af skælvets epicenter.

Lokale myndigheder i Tonga bad ligeledes beboerne om at holde sig væk fra strande og kystområder.

USGS reviderede senere vurderingen og afblæste varslet om risiko for en tsunamibølge.

Der er ifølge nyhedsbureauerne ingen meldinger om skader som følge af skælvet.

Jordskælvet blev registreret i havet 90 kilometer sydøst for landsbyen Pangai.

Jordskælv er almindelige i Tonga, der er en lavtliggende øgruppe, som bebos af omkring 100.000 mennesker.

/ritzau/


Nr. 252 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 15:32:00

Nødhjælpschef 'frygter det værste': Nogle områder har man ikke hørt et ord fra Tryk Her
Borgerkrigen i Myanmar mellem militærjuntaen og forskellige væbnede modstandsgrupper gør det svært at få et overblik over ødelæggelser efter jordskælv.
Nr. 251 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 15:25:00

56 danske virksomheder tager med kongeparret og Løkke til Frankrig Tryk Her

Nr. 250 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 15:23:00

Magnus Heunicke mener, at livet som minister er 'helt igennem syret' Tryk Her
Det er ikke ofte, at der er plads til "de fede ting" i Magnus Heunickes liv, fortæller han.
Nr. 249 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 15:00:00

I Norge har simple kameraer halveret mængden af alvorlige ulykker på vejene Tryk Her
Fartkontrol i Danmark måler kun på et punkt, mens de mange steder i Norge måler på længere strækninger.
Nr. 248 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 14:31:00

Richard Chamberlain - kendt fra Shogun og Tornfuglene - er død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske skuespiller Richard Chamberlain er død i en alder af 90 år.

Det skriver mediet Variety.

Chamberlain blev kendt for sin medvirken i en række film og tv-serier, blandt andre "Shogun" fra 1980 og "Tornfuglene" fra 1983.

Skuespilleren døde lørdag af komplikationer efter et slagtilfælde, skriver Variety.

- Vores elskede Richard er hos englene nu, lyder det ifølge Variety i en erklæring fra Chamberlains mangeårige partner Martin Rabbett.

Chamberlain blev født 31. marts 1934 i Beverly Hills i Californien.

Efter at have gjort militærtjeneste under Koreakrigen begyndte han at læse hos den anerkendte skuespiller Jeff Corey.

Snart var han med til at grundlægge en teatergruppe i Los Angeles.

Han fik sit egentlige gennembrud i titelrollen i tv-serien "Dr. Kildare", der blev udsendt i fem sæsoner i perioden fra 1961 til 1966.

Chamberlain fortiede gennem mange år sin homoseksualitet for ikke at bringe karrieren som førsteelsker på tv i fare.

I flere interviews har han sagt, at han aldrig ville have fået de roller, han fik, hvis han havde bekendt kulør om sin seksualitet.

- Uanset fremskridt er der stadig en stor homofobi i vores kultur. Det er beklageligt, dumt og hjerteløst, men det er fakta, sagde Chamberlain i et interview i 2010.

Han sagde også, at han heller ikke i dag af samme grund ville anbefale andre skuespillere at springe ud.

Richard Chamberlain boede fra midten af 1970'erne til 2010 på Hawaii sammen med sin partner, Martin Rabett.

I 2010 brød Chamberlain dog op og flyttede til Los Angeles.

Tre gange i karrieren blev Chamberlain hædret med en Golden Globe for sine præstationer.

Den prestigefulde pris blev udløst for rollen som Dr. Kildare i 1963, for rollen i "Shogun" i 1981 og for rollen i "Tornfuglene" i 1984.

/ritzau/


Nr. 247 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 14:17:00

Forskere vil bruge ny metode til at opdage kræft lynhurtigt Tryk Her

Nr. 246 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 13:56:00

Misbrugte muligheder koster dansker dyrt i finale Tryk Her
Den unge danske tennisspiller Elmer Møller tabte søndag finalen i Challenger-turneringen i spanske Girona.
Nr. 245 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 13:48:31

Trodsig oprørsleder erkender nederlag i Sudans hovedstad Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har trukket sig fra Sudans hovedstad, Khartoum.

Det erkender RSF's leder, Mohamed Hamdan Daglo, i en tale, der er postet på sociale medier søndag.

- Jeg bekræfter over for jer, at vi har forladt Khartoum. Men vi vender tilbage med endnu større beslutsomhed, siger han i talen, der er henvendt til militante fra RSF.

Torsdag meddelte Sudans regeringshær, at Khartoum efter to års krig nu er "befriet" for den paramilitære gruppe.

Hæren har nu kontrol med hovedstaden, lød det videre.

Det fik RSF til at fastslå, at der ikke vil ske "nogen tilbagetrækning og ikke nogen overgivelse" fra den paramilitære gruppes side.

- Alle, der tror, at der er forhandlinger eller aftaler på vej med denne diabolske bevægelse, tager fejl, siger Daglo videre i sin tale med henvisning til regeringshæren.

- Vi har hverken aftaler eller drøftelser med dem. Kun våbnenes sprog.

Sudans hærchef, Abdel Fattah al-Burhan, understreger, at hæren ikke vil vige en tomme efter slaget om hovedstaden, hvor hæren genvandt kontrollen med præsidentpaladset, lufthavnen og andre vigtige dele af Khartoum.

- Vi vil hverken tilgive eller gå på kompromis eller forhandle, siger hærchefen.

Sejren vil først være fuldendt, når "den sidste oprører er udryddet fra det sidste hjørne af Sudan", tilføjer han.

Krigen i Sudan har resulteret i det, FN betegner som verdens værste krise, hvad angår antallet af mennesker ramt af sult og fordrevet fra deres hjem.

Over 12 millioner indbyggere i Sudan er sendt på flugt fra deres hjem. Titusinder er dræbt.

Ifølge en undersøgelse, som FN har bestilt, er der udbrudt hungersnød i dele af Sudan.

/ritzau/


Nr. 244 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 13:40:19

Styrelse frikender hjemsendte medarbejdere i sag om dødsfald Tryk Her

Tryk for at læse mere

For snart halvandet år siden blev fem medarbejdere sendt hjem fra det kommunale hospice Lynghuset i Højby. Det skete på grund af et mistænkeligt dødsfald.

Nu slår Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge TV2 Øst fast, at de ikke gjorde noget galt.

Den 78-årige borger afgik ved døden 3. december 2023. Han havde været på Lynghuset i cirka tre døgn.

Ifølge TV2 Øst kontaktede mandens læge Odsherred Kommune med bekymringer om forløbet.

Sagen blev meldt til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed, og de fem medarbejdere blev hjemsendt. Politiet har konkluderet, at der var tale om et naturligt dødsfald.

Nichlas Riise, der er formand for fagforeningen FOA Vestsjælland, er lettet efter styrelsens frikendelse.

- Det har jo været et forløb, hvor medarbejdere i halvandet år har gået rundt med en følelse af skyld og skam og en underliggende beskyldning om, at man har slået en borger ihjel.

- Så det er en kæmpe lettelse for vores medlemmer, at det nu er slået fast, at de ikke er til fare for patientsikkerheden, siger han til TV2 Øst.

I kølvandet på dødsfaldet fik kommunen også et advokatfirma til at udarbejde en uvildig undersøgelse. Konklusionen var klar i januar. Ledelsen havde på en række områder ikke ageret i overensstemmelse med deres forpligtelser.

Selv om FOA er tilfredse med styrelsens frikendelse af medarbejderne, udtaler foreningen også kritik af kommunen, skriver TV2 Øst.

Dels mener foreningen, at sagen kunne være undgået, hvis ledelsen havde taget medarbejdernes advarsler op til hændelsen mere alvorligt, og dels at det har været hårdt for de ansatte at skulle krydsforhøres af advokater til undersøgelsen.

Lynghuset har været midlertidigt lukket siden 8. maj 2024. Det er planen, at stedet genåbner i efteråret 2025 under navnet Lysningen.

/ritzau/


Nr. 243 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 13:31:11

Forskere vil bruge lysstråler til at opdage kræft på få sekunder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et forskerhold undersøger muligheden for at bruge lysstråler til at opdage sygdomme som kræft og Alzheimers.

Det skriver Syddansk Universitet (SDU) i en pressemeddelelse.

- Vi arbejder på, at en simpel lysstråle kan afsløre kræft, før sygdommen når at sprede sig, siger professor Sergey I. Bozhevolnyi, der er leder af Center for Nano Optik på SDU.

Fordelen er ifølge professoren, at brug af lysstråler hurtigere vil kunne opdage sygdomme end nuværende teknologier.

- Ikke flere uger med ventetid på, at en biopsi bliver analyseret i et laboratorium. Tværtimod vil læger kunne få et svar på få sekunder, siger han i meddelelsen.

Udgangspunktet er, at lys spredes og absorberes på unikke måder, når det gennembryder biologisk væv.

Kræftceller ændrer vævets optiske egenskaber, og det betyder, at de reflekterer og polariserer lys anderledes end raske celler.

- Vi måler lysets spredning og polarisation i syv dimensioner.

- Det lyder komplekst, men i praksis betyder det, at vi kan opfange ekstremt små ændringer i væv, som kan indikere tidlige stadier af sygdomme, siger Sergey I. Bozhevolnyi.

I dag tager det fra dage til uger at få svar på en kræftbiopsi. Men ved hjælp af lysstråler kan resultatet ifølge professoren være klar på få sekunder.

En vævsprøve fra patienten placeres i en enhed, hvor lyset sendes igennem og analyseres ved hjælp af kunstig intelligens.

- Det vil kunne betyde, at en praktiserende læge eller en sygeplejerske kan stille en præcis diagnose uden at sende prøver til et laboratorium, siger Bozhevolnyi.

Den russisk-danske forsker, der har arbejdet med lys og nanoteknologi i over tre årtier, er leder af forskningsprojektet.

Udover danske forskere deltager også kolleger fra Norge, Finland og Storbritannien.

Projektet har ifølge meddelelsen opnået millionstøtte fra EU's Pathfinder-program.

/ritzau/


Nr. 242 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 13:21:00

Raket strøg til vejrs, tippede og eksploderede i Norge Tryk Her

Nr. 241 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 13:19:00

Slovensk cykelstjerne vinder Catalonien Rundt Tryk Her

Nr. 240 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 13:02:00

Paramilitær oprørsgruppe trækker sig fra Sudans hovedstad Tryk Her

Nr. 239 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 13:00:04

Kongen er i front på fransk statsbesøg under europæisk oprustning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den geopolitiske situation er i hastig udvikling med krig og konflikt højt på den politiske verdensdagsorden.

I lyset af det markeres det europæiske samarbejde på kryds og tværs af lande næsten dagligt.

Netop i den tid og med europæisk oprustning som bagtæppe rejser kong Frederik og dronning Mary mandag til onsdag til Frankrig på officielt statsbesøg.

Det bliver i følgeskab med over 50 danske virksomheder og fire danske ministre, der skal være med til at markere og styrke båndet mellem Danmark og Frankrig.

- Når man ser ind i den tid, som vi er i, med usikkerhed, og hvor der er behov for, at vi sætter turbo på den grønne omstilling, så er samarbejde vigtigere i dag end i går. Og sikkert endnu vigtigere i morgen, lyder det fra den danske ambassadør i Frankrig, Hanne Fugl Eskjær, forud for besøget.

Den danske erhvervsdelegation tager med på turen med særligt fokus på europæisk modstandsdygtighed inden for energi, sundhed og forsvar.

Det tre dage lange besøg indebærer foruden det traditionelle pomp og pragt et besøg på et gobelinvæveri, en sejltur på Seinen og et besøg i den genåbnede Notre Dame-katedral.

Derudover er forsvarsområdet igen i fokus, ligesom det var, da kongeparret for knap en måned siden var på statsbesøg i Finland.

Kongen skal blandt andet besøge den franske forsvarsvirksomhed KNDS, der blandt andet står bag de franske Caesar-kanoner, som Danmark har doneret til Ukraine.

Frankrig har en stor forsvarsindustri og er det land, der næstefter USA er den største eksportør af våben på verdensplan.

Selv om Danmark ikke kan konkurrere direkte på det parameter, har Danmarks turbo på forsvarsinvesteringerne en betydning.

- Der er ingen tvivl om, at man fra fransk side lagde mærke til, da Danmark lancerede accelerationsfonden på 50 milliarder kroner, siger ambassadøren.

Hun uddyber, at Frankrig ser, at Danmark er klar til at handle og investere i europæisk sikkerhed.

På det politiske plan er der ingen tvivl ifølge ambassadøren om, at forholdet mellem Danmark og Frankrig er tæt. Men det er det også på erhvervsområdet.

- Et besøg som det her er en motor til at få noget til at ske, siger Hanne Fugl Eskjær.

Kong Frederik er tirsdag med til at åbne et fransk-dansk økonomisk forum i Paris' gamle børs Palais Brongniart.

Det gennemgående tema for konferencen er europæisk samarbejde for en modstandsdygtig fremtid.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, ser Frankrig som et vigtigt samhandelsland for Danmark.

Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenester for knap 60 milliarder kroner til Frankrig.

Den store interesse for de danske virksomheder, der mandag tager med til Frankrig, kan også ses i lyset af den aktuelle verdenssituation, hvor europæisk samarbejde står øverst på mange dagsordener.

- USA er og forbliver et kæmpestort marked og det vigtigste marked for Danmark, siger Lars Sandahl.

- Men det er klart, at med den situation, vi står i, er der mange virksomheder, der tænker, hvordan de kan vokse på alternative markeder. Og gerne europæiske.

Han nævner, at både store og små virksomheder har et fokus på, hvordan man kan gøre sig lidt mindre afhængig af det amerikanske marked.

- Selv om der ikke var den transatlantiske udfordring, som der er nu, så tror jeg stadig, vi havde set virkelig stor interesse for Frankrig, fordi økonomien bevæger sig bedre nu, siger han.

Siden 2010 er fransk økonomi blot vokset med 1,1 procent om året. Men i kraft af lavere renter og stærkere købekraft ventes væksten at blive styrket de kommende år.

/ritzau/


Nr. 238 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 13:00:03

Splittet Europa kæmper med planer for at kunne stå på egne ben i Nato Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA suspenderer den militære støtte til Ukraine.

Meldingen fra Trump-administrationen kom tidligt den 4. marts og udløste vantro i Europa.

Ængstelsen blev ikke mindre, da Polen få timer efter kunne meddele, at leveringen af amerikansk militært udstyr til Ukraine var sat i stå ved den polske grænse.

Dermed trådte Europa ind i en ny virkelighed: Trump havde standset leveringer af våben og ammunition til et europæisk land i krig.

Der er kun gået tre uger siden den dag. Men i europæisk politik føles det som måneder.

Med Rearm Europe-planen har EU-Kommissionen åbnet for, at EU-landene kan opruste for knap 6000 milliarder kroner primært ved at overskride EU's regler for gæld og underskud.

Planer for fælles europæiske indkøb af forsvarssystemer og opbygning af forsvarsindustrien fulgte kort efter.

Og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, åbnede diskussionen om, hvorvidt Frankrigs atomparaply kan omfatte hele Europa og dermed erstatte det amerikanske atomarsenal.

Næste skridt kom den 20. marts.

Her oplyste avisen Financial Times på baggrund af samtaler med fire anonyme kilder, at Storbritannien, Frankrig, Tyskland og de nordiske lande var involveret i uformelle samtaler om at gøre Europa selvstændigt i Nato.

Målet med samtalerne var ifølge Financial Times at kunne præsentere en plan for Trump inden Nato-topmødet i Haag til sommer om at overtage de finansielle og militære byrder for Europas forsvar inden for fem til ti år.

Efter tre europæiske topmøder på tre uger er der sat et enormt arbejde i gang, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

- Land efter land er i gang med det, vi gør i Danmark, altså en kraftig forøgelse af forsvarsudgifterne. Den proces er i gang, og den er blevet accelereret.

- Men vi er ikke der, at vi inden Haag-topmødet kan sige, at vi ikke behøver at have et samarbejde med amerikanerne på forsvars- og sikkerhedsområdet, sagde Mette Frederiksen torsdag til Ritzau efter et topmøde i Paris.

USA's suspendering af hjælpen til Ukraine satte en ubehagelig streg under, at Europa ganske enkelt ikke har en række af de kapaciteter, som USA i dag står for i Ukraine og Europa.

Det gælder både efterretninger om troppebevægelser, satellitkommunikation og ikke mindst de amerikanske atomvåben, som kan fremføres af flere europæiske landes flyvevåben.

Mette Frederiksen ønsker at fastholde det transatlantiske samarbejde, men efter de sidste tre uger føles det som lang tid siden, at hun i 2023 udtalte at "i mine øjne må der ikke komme et A4-ark mellem USA og Europa".

- Jeg mener personligt, at vi skal holde fast i det samarbejde, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, sagde Mette Frederiksen i Paris.

- Men min egen holdning er den, som nu også er afspejlet i konklusionsteksten fra EU-topmødet i sidste uge, nemlig, at vi senest i 2030 skal have et total forsvar for Europa. Der skal vi kunne forsvare vores kontinent.

Dermed har Europa ifølge den danske statsminister "rasende travlt".

Der er dog ikke noget alternativ til oprustning, mener militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen.

- NATO er i en eksistenskrise, fordi amerikanerne i den grad virker til ikke at gide mere.

- Så det her med, at de europæiske lande skal overtage mere, det giver næsten sig selv. Det er jo nok et forsøg på at prøve at redde Nato-samarbejdet, siger han.

Nato vil dog være "fuldstændigt handlingslammet", hvis USA på kort sigt river sig fri af alle Natos kommandostrukturer, mener han.

Trump-administrationen overvejer dog en gradvis frigørelse.

Første skridt kan blive, at USA overlader rollen som Natos Supreme Allied Commander Europe - i militærsprog kendt som Saceur - til en europæer.

USA har ellers i næsten 75 år haft en firestjernet general på posten med den senere præsident, Dwight D. Eisenhower, som den første.

På ti år kan Europa ifølge Anders Puck Nielsen med massive forsvarsinvesteringer matche USA's forsvarsbudget. Men én udfordring kan Europa ikke løse med penge:

- USA har været garant for handlekraft i Nato. Det er en udfordring, at EU ikke er et land, hvor en person kan træffe beslutningerne. Der skal skabes handlekraft, siger han.

/ritzau/


Nr. 237 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 12:59:51

Motorvej blev spærret efter ulykke nær Silkeborg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Silkeborgmotorvejen blev søndag spærret i østgående retning i nærheden af Silkeborg.

Kort før klokken 14 oplyser Vejdirektoratet, at strækningen er genåbnet.

Afspærringen skyldtes en ulykke, som blev anmeldt klokken 12.37.

Ifølge vagtchef Jeppe Holgersen fra Midt- og Vestjyllands Politi var to biler impliceret i ulykken.

- Det kan muligvis skyldes en spøgelsesbilist, sagde han klokken 13, men fortalte også, at politiet endnu ikke havde det fulde overblik.

Han kunne derfor endnu ikke sige, hvor mange personer der var involveret.

Umiddelbart er ingen kommet alvorligt til skade.

Afspærringen var mellem afkørsel 29 Høje Kejlstrup og 27 Silkeborg Ø.

Sidste mulighed for at dreje af på motorvejen var ved Høje Kejlstrup.

- Motorvejen er spærret og vil være det et godt stykke tid endnu, sagde Jeppe Holgersen klokken 13.

Han fortalte, at der ville blive åbnet op for et spor, så snart det var muligt.

/ritzau/


Nr. 236 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 12:54:11

Raket i Norge styrtede til jorden kort efter opsendelse Tryk Her

Tryk for at læse mere

Raketten "Spectrum", der søndag lettede fra Andøya i det nordlige Norge, faldt ned kort tid efter opsendelsen. Det viser direkte billeder fra stedet.

"Spectrum" mistede fremdrift efter omkring 25 sekunder, hvorpå den styrtede mod jorden.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB og netmediet VG.

Rumfirmaet Isar Aerospace, der har base i München i Tyskland, står bag raketten.

Opsendelsen skulle være en testflyvning af den ubemandede raket. Den er bygget til at sende satellitter i kredsløb om Jorden.

- I dag var den første integrerede test af alle systemer. Testen har resulteret i et ton data, som teamet nu kan evaluere og lære fra, siger kommentatoren fra Isar Aerospace i den direkte sending fra opsendelsen.

Selv om raketten styrtede til jorden, var testen vellykket, mener professor Kjellmar Oksavik, som er leder af rumfysikgruppen ved Universitetet i Bergen.

- Jeg vil sige, at det var en kæmpesucces, fordi ingenting eksploderede på affyringsrampen, og den formåede at komme flere hundrede meter op i luften, siger han til norsk TV 2.

Norsk politi oplyser til NTB, at der ikke skete skader på hverken personer eller infrastruktur, da raketten styrtede til jorden.

Efter planen skulle opsendelsen allerede være sket mandag, men flere gange i løbet af ugen er den blevet udskudt på grund af dårlige vejrforhold.

"Spectrum"-raketten er 28 meter høj, måler to meter i diameter og har et lastrum med en kapacitet på op til ét ton.

Under søndagens testflyvning skulle raketten dog ikke bære nogen last, har Isar Aerospace tidligere meddelt.

Daniel Metzler, der er en af grundlæggerne og administrerende direktør for Isar Aerospace, har betegnet det som en succes, hvis blot raketten kommer i luften.

Han sagde lørdag til nyhedsbureauet AFP, at han ikke forventede, at "Spectrum" ville nå i kredsløb om Jorden ved første testopsendelse.

Hvis testflyvningen var lykkedes, ville det ifølge NTB være den første opsendelse af en orbital løfteraket fra det europæiske fastland.

Ligeledes ville det have været den første opskydning af en sådan raket fra det norske rumcenter Andøya Spacesport.

/ritzau/


Nr. 235 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 12:53:00

Regeringen ønsker droner og mange skibe i ny plan for flåden - men krigsskibene er ikke inkluderet Tryk Her
Regeringens forslag til en plan for indkøb af nye skibe til Søværnet i de kommende år er klar, men krigsskibene er ikke medregnet endnu.
Nr. 234 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 12:52:00

Slovener slår verdensrekorden i skiflyvning Tryk Her

Nr. 233 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 12:00:00

Eksperter skeptiske over ny milliardinvestering i klimaproblem Tryk Her
Eksperter skeptiske over ny milliardinvestering i klimaproblemEt politisk flertal på Christiansborg...
Nr. 232 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 11:54:00

Benjamin Netanyahu vil besøge Ungarn trods arrestordre Tryk Her

Nr. 231 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 11:45:00

Træ forsvinder på mystisk vis: Folk 'har været rundt for at hapse lidt' Tryk Her

Nr. 230 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 11:33:23

Netanyahu vil trodse ICC-arrestordre med besøg hos Orbán Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil onsdag besøge Ungarn. Det fremgår af en meddelelse fra hans kontor.

Besøget vil finde sted, på trods af at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udsendt en arrestordre på ham.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Netanyahu skal efter planen mødes med Orbán og flere andre ungarske ledere, inden han rejser tilbage til Israel 6. april.

Ungarn er et af ICC's 125 medlemslande og har dermed formelt set forpligtet sig til at anholde Netanyahu, hvis han ankommer til landet.

I november sidste år udsendte ICC en international arrestordre på Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Det samme er en leder fra den militante palæstinensiske gruppe Hamas, Mohammed Deif. Han formodes at være blevet dræbt i krigen i Gazastriben.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har meddelt, at han ikke vil adlyde ICC's krav om at anholde Netanyahu.

Orbán - der regnes som en af Israels nære allierede i EU - sagde i november, at han ville invitere Netanyahu på besøg i Ungarn for at trodse ICC.

Han betegnede på det tidspunkt arrestordren fra ICC som "kynisk" og anklagede domstolen for at have en politisk dagsorden.

Den israelske premierminister afviser selv anklagerne om krigsforbrydelser og anklager ICC for antisemitisme.

Ifølge ICC er Netanyahu og Gallant mistænkt for at have begået forbrydelser mod menneskeheden og for krigsforbrydelser. Det skal være sket i perioden 8. oktober 2023 til 20. maj 2024 - og muligvis også derefter.

Konkret mener ICC, at Netanyahu og Gallant med vilje har forhindret civile i Gaza i at få adgang til mad, vand, medicin og andre fornødenheder.

Derudover har de ifølge ICC været skyld i nedbrud i elnettet og mangel på brændstof, hvilket har gjort det svært for blandt andet hospitaler at operere.

Netanyahu og Gallant har ifølge ICC indirekte påført patienter stor smerte ved at hindre, at tilstrækkelig medicinsk udstyr og medicin - herunder især medicin og udstyr, der bruges til bedøvelse - indføres til Gaza.

Endelig vurderer straffedomstolen, at der er rimelige grunde til at konstatere, at Netanyahu og Gallant i hvert fald i to tilfælde er ansvarlige for målrettede angreb rettet mod den civile befolkning i Gaza.

/ritzau/


Nr. 229 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 11:08:15

Regeringen vil sikre unge ret til hurtigere psykologhjælp Tryk Her

Tryk for at læse mere

Unge mellem 18 og 24 år skal have ret til hurtigere psykologhjælp.

Det mener sundhedsminister Sophie Løhde (V), der ifølge TV2.dk vil give unge i målgruppen ret til at komme til en privat psykolog, hvis ventetiden i det offentlige overstiger 30 dage.

- Alt for mange unge mennesker med angst eller depression venter i dag helt enormt lang tid på at kunne komme til psykolog. Det kan vi ikke være bekendt, siger Sophie Løhde til TV 2.

Det har siden 2021 været muligt for unge mellem 18 og 24 år at få gratis psykologhjælp til angst eller depression efter henvisning til egen læge.

Men Dansk Psykolog Forening har ifølge TV2.dk opgjort, at ventetiden er cirka 26 uger på at komme i behandling.

Den lange ventetid skaber ifølge sundhedsministeren ulighed, da dem med en god sundhedsforsikring eller mange penge på bankbogen kan komme foran i køen.

Sophie Løhde vil i stedet skabe "lighed i adgangen til sundhed - også blandt de unge mennesker, som har angst og depression".

Forslaget vil gøre en forskel for de unge i målgruppen, vurderer forperson i Dansk Psykolog Forening Dea Seidenfaden.

- Vi ved, at de unge står alt for længe på venteliste og risikerer at få det dårligere i den tid, hvor de ikke får behandling.

- Det er unge, der hænger i med det yderste af neglene og risikerer at falde ud af uddannelse eller job, hvis de ikke får hjælp, siger hun til Ritzau.

Det er ifølge Dea Seidenfaden ikke antallet af psykologer, der har været den begrænsende faktor, men snarere økonomien i ordningen.

- Hver en krone, der er blevet afsat til formålet, er blevet brugt. Men der har ikke været økonomi nok i ordningen til at få ventelisterne ned.

- Det skyldes, at behovet er langt større, end de midler der er afsat fra politisk side, siger Dea Seidenfaden.

Regeringen lægger også op til fordoble den nuværende årlige ramme på 47,2 millioner kroner, der er afsat til gratis psykologhjælp til unge.

Det skal ifølge forslaget fra regeringen være regionerne, der skal stå for ordningen.

De skal indgå aftaler med praktiserende psykologer, der kan tage imod de unge, hvis ventetiden i det offentlige overstiger 30 dage.

Retten til hurtigere hjælp er ifølge TV 2 en del af regeringens kommende plan for psykiatrien, som ventes præsenteret i løbet af de kommende uger.

/ritzau/


Nr. 228 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 11:06:00

Trump er klar til at ramme Europa med sin toldhammer. Men hvorfor kan USA's præsident ikke fordrage EU? Tryk Her
Donald Trumps frustration over EU-samarbejdet er bestemt ikke ny. Og et golfresort i Irland spiller en væsentlig rolle.
Nr. 227 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 10:34:19

Militærhistoriker ser fornuft i manglende planer for krigsskibe Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det giver god mening, at den danske regering afventer Nato i forhold til sine planer for at bygge nye krigsskibe.

Det mener militærhistoriker Søren Nørby, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet.

- Det bliver man nødt til, for hvis vi begynder at bygge antiubådsfregatter, og Nato kommer og siger, at der er brug for luftforsvarsfregatter, så risikerer man at spilde måneders arbejde.

Regeringen har søndag morgen fremsat et delvist forslag til planerne for udbygningen af den danske flåde.

Det var ifølge TV 2 ventet, at de også skulle indeholde et forslag til byggeriet af nye fregatter og andre store krigsskibe.

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) var det ikke tilfældet, fordi man fra dansk side afventer nogle styrkemål fra Nato.

Natos styrkemål, der ventes at komme i løbet af 2025, er konkrete krav til den transatlantiske forsvarsalliances forsvar og et forsøg på at koordinere det fælles forsvar.

Styrkemålene fastlægger de militære styrker, Nato skal kunne indsætte i fællesskab i tilfælde af et angreb på et eller flere Nato-lande.

Lige nu har Danmark i alt fem fregatter. Tre af dem er såkaldte luftfartsfregatter, der kan bruges til at nedskyde missiler og droner, mens de to øvrige er anti-ubådsfregatter.

En mission i Det Røde Hav i 2024, hvor fregatten Iver Huitfeldt oplevede systemsvigt og defekt ammunition, gjorde det klart, at den danske flåde i øjeblikket er udfordret.

- De tre luftforsvarsfregatter har ligget stille, siden skibet kom hjem fra Det Røde Hav sidste år, fortæller han.

- Skibene kan, som de står i dag, godt gå til søs og gøre noget af det, man regner med, men i en kamp mod russerne har man ikke længere tiltro til dem.

De danske fregatter er i nyere tid blevet brugt til at forsvare international skibsfart mod angreb fra houthibevægelsen eller for at jagte pirater.

Men på grund af truslen fra Rusland er der nu brug for dem i Østersøen, lyder det fra militærhistorikeren. De ændrede behov kan potentielt være med til at ændre byggeplanerne, mener han.

- Iver Huitfeldt kan sejle fra København til Singapore uden at tanke, men det har man jo ikke brug for, hvis man kun skal sejle rundt ude omkring Bornholm.

- Så kan man i stedet bruge pladsen på våbensystemer. Eller man kan gøre dem mindre og dermed billigere.

/ritzau/


Nr. 226 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 10:34:00

Din elregning kan blive billigere fra 1. april Tryk Her

Nr. 225 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 10:19:00

Nu ved man, hvem man kan regne med Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er nu USA mod rigsfællesskabet, Frederiksen mod Trump. Og omvendt. Alle centrale aktører trådte i karakter, da J. D. Vance, USA's vicepræsident, fredag aflagde sit meget omtalte besøg.

Nu står det klart, hvem man kan regne med, og hvem, man ikke kan regne med. Det er også grunden til, at statsminister Mette Frederiksen (S) i denne uge tager til Grønland.

Det er derfor tid til at drage de centrale konklusioner – at gøre det foreløbige regnebræt op:

1. Den danske regering er samlet set trådt i karakter, hvilket er en forandring siden nytår, hvor den danske tilgang til USA’s præsident, Donald Trump, var som i de fleste europæiske lande: Lad os stryge ham med hårene og håbe det bedste.

Det har ført til milde udsagn mod Trumps hårde retorik overfor USA’s vestlige allierede. I det danske format, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) en tid  vil blive husket for citatet: ”Man skal tage Trump alvorligt, men ikke bogstaveligt”. Og i sidste uge i forbindelse med de mange ændringer af rejseplanerne for Usha Vances, vicepræsidentens hustru, besøg i Grønland - planer, som ifølge Lars Løkke Rasmussen endte med ”en deeskalering” fra amerikansk side, hvilket er et udsagn, der mildt sagt kan diskuteres.

Nu er tonen en anden fra statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, alle tre taler nu i klarsprog til USA. USA’s adfærd er uacceptabel, tonen ligeså, men samtidig understreges det, at Danmark gerne vil handle og forhandle med USA om denne nations sikkerhedsinteresser i Grønland. Betinget af at den amerikanske tilgang er respektfuld.

2. Det leder til næste væsentlige konklusion: At den danske regering har forstået, hvor alene man – Danmark og Grønland – står i konfrontationen med USA.

Ja, ledende europæiske stats- og regeringsledere har fra begyndelsen støttet de folkeretlige principper og den vestlige verdensorden, hvor landes suverænitet og territorial ukrænkelighed skal respekteres. For enhver pris og ikke mindst indenfor den vestlige alliances egen arena. Men Grønland er langt væk fra alle andre europæiske lande – med undtagelse af de nordiske, hvor både Island, Norge, Sverige og Finland har sikkerhedspolitiske interesser. For vi er geografisk forenet i den realitet, at de vigtigste russiske atomarmerede ubåde ligger i Murmansk på Kolahalvøen.

Hvis disse ubåde har én – og kun én – opgave, er det i en eskalerende konflikt mellem USA og Rusland at sejle ud i Atlanterhavet tæt forbi Finland, om end ikke kystnært. Kystnært forbi Norge samt Færøerne, Island og Grønland og lægge sig dybt i lang tid ude trans-Atlanten.

Det er atomtruslens dybeste logik ved den ultimative eskalation af konflikt, at hvis USA vil sende missiler mod Rusland med atomare sprænghoveder, så ligger der et tilsvarende modsatrettet arsenal i Atlanterhavets dyb, som vil blive sendt mod vest – mod Washington, Pentagon og New York. I egen ret en stærk logik i det store perspektiv, men ikke i den aktuelle, der stadig er kortsigtet. Her er EU optaget af at finde vej i sin relation til USA, Ukrainekrisen og alle de andre aktuelle kriser. Rigsfællesskabet kommer til at tage den nuværende konfrontation med USA primært alene.

3. Selvstyret og den grønlandske befolkning er i endnu højere grad trådt i karakter. Der er efter parlamentsvalget dannet en bred regering, som man sagtens kan kalde en samlingsregering. Det er sådan noget, der i mange vestlige demokratier kun sker, når man er i en krigslignende situation – eller i krig. Man samler sig på tværs af traditionelle partiskel, der i en normaltilstand ville dele. Grønland er et nyt demokrati, da den gradvise afslutning af status som koloni er af tilsvarende nyere status. Hjemmestyre i 1979, Landsstyre i 2009 – i menneskeår er Grønlands selvbestemmelse og dermed demokrati kort. De grønlandske politikere agerer nu som et land, hvor suverænitet og frihed er akut truet. Det samme har befolkningen gjort med umisforståelige protester mod USA’s fremfærd i 2025.

Den seneste uge har også vist svaghederne i Trump-administrationen og den eklatante mangel på strategi, der ofte gør sig gældende, når Trump melder et mål ud. ”Fred i Ukraine”, ”Vi må have Grønland” og hvad der ellers har lydt. Waltz, Rubio og Hegseth – hvem er hans vigtigste rådgiver? Glem Vance, han er blot en propagandist med en megafon. Disse tegn på politisk degeneration hos verdens største stormagt er tidens største vestlige usikkerhed og systemiske problem – alt det, der ikke handler om personen, Trump. Den usikkerheds center er nu landet i Nuuk og i København. Der bliver noget at tale om, når statsministeren møder den nye landsstyreformand denne uge i Nuuk.


Nr. 224 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 10:11:47

Trump: Vi kommer 100 procent til at få Grønland Tryk Her
Trump: Vi kommer 100 procent til at få GrønlandUSA’s præsident, Donald Trump, er i et nyt interview...
Nr. 223 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 10:09:00

To nye badezoner i København Tryk Her

Nr. 222 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 09:59:00

Cykelrytter vandt, selvom han ikke ville køre Tryk Her
Cykelrytteren Quinn Simmons vandt lørdag sin første etape på World Touren efter blot 28 kilometers kørsel.
Nr. 221 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 09:53:00

Helsingør Kommune skal kunne investere i europæisk våbenindustri Tryk Her

Nr. 220 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 09:34:00

Donald Trump gentager igen: 'Vi får Grønland, 100 procent' Tryk Her

Nr. 219 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 09:33:00

Tyrkiet anklager svensk journalist for terror Tryk Her

Nr. 218 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 09:27:35

Person er omkommet i lejlighedsbrand i industrikvarter Tryk Her

Tryk for at læse mere

En person er fundet omkommet efter en brand på Lundholmvej i Holstebro.

Branden er sket i en lejlighed, der er tilknyttet en industribygning, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen.

Det var et vidne, der klokken 01.18 anmeldte branden. På det tidspunkt var der allerede flammer gennem taget på bygningen.

- Her til morgen har vi fundet en person omkommet i brandtomten. De nærmere omstændigheder skal vi først til at søge nu.

- Vi har ingen indikation på, hvad der skulle have startet branden, siger Jeppe Holgersen.

Den udbrændte lejlighed lå på første sal i bygningen.

Brandslukningsarbejdet har stået på i løbet af natten. Søndag morgen er branden slukket.

Den afdøde person er endnu ikke identificeret. Men de pårørende til den person, der bor i lejligheden, er underrettet.

/ritzau/


Nr. 217 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 09:03:00

Sommertid kan give bagslag for bilejere Tryk Her

Nr. 216 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 09:00:00

Hofnarren Hornsleths ørkenvandring Tryk Her

Nr. 215 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 08:47:00

Sort sæk fyldt med hemmelige militæroplysninger fundet på gaden i Newcastle Tryk Her
Sagen er enormt pinlig for det britiske forsvar, fortæller DR's korrespondent i Storbritannien.
Nr. 214 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 08:39:00

Regn og rusk søndag - men solrigt forårsvejr forude Tryk Her

Nr. 213 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 08:15:00

Regeringen vil anskaffe udstyr til at 'overvåge kritisk infrastruktur under havet' Tryk Her

Nr. 212 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 08:04:11

Regeringen vil hasteanskaffe droner og skibe i ny plan for flåden Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark skal hurtigst muligt anskaffe sig udstyr, der vil gøre Forsvaret i stand til at overvåge kritisk infrastruktur under havets overflade.

Det foreslår regeringen i en plan for udbygningen af det danske forsvar. Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse søndag morgen.

En del af planen går desuden på at få stablet et udviklingsprogram for droner på benene, hvilket skal komme Søværnet til gode på både kort og lang sigt.

- Den sømilitære kampplads er præget af et mere sammensat risiko- og trusselsbillede end tidligere, en hastig teknologisk udvikling og et Rusland, der er blevet mere villig til at eskalere sin kurs over for Vesten, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

- Derfor sætter vi med flådeplanen gang i flere hastende anskaffelser, som imødegår specifikke udfordringer og trusler, vi står over for nu og i de kommende år.

Regeringen foreslår desuden, at der straks anskaffes 21 fartøjer til Marinehjemmeværnet samt fire nye havmiljøskibe.

Sidstnævnte skal bruges militært til både farvandsovervågning og minelægning, lyder det.

Ifølge TV 2 er regeringen derimod ikke klar med en plan for byggeriet af nye fregatter og andre store krigsskibe. Denne del af planen var ellers ventet, skriver mediet.

Planerne for krigsskibene udsættes, fordi man fra regeringens side afventer nogle styrkemål fra Nato. De kommer til at omhandle krav til Forsvarets styrke.

Derudover har man heller ikke fået finansieringen helt på plads.

- Nu afventer vi NATO's styrkemål, som falder på plads her i juni måned. Og når vi kender dem, træffer vi beslutning om, hvad vi skal anskaffe, når det gælder de nye fregatter og arktiske patruljeskibe, siger Troels Lund Poulsen til TV 2.

Denne del af den samlede flådeplan ventes at komme på plads i løbet af "de kommende måneder", skriver mediet.

For godt en måned siden fremlagde regeringen og en række partier bag forsvarsforliget en aftale, hvor det blevet slået fast, at der afsættes yderligere 120 milliarder kroner til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033.

De blev lagt oven i de 200 milliarder kroner, der i forvejen var øremærket Forsvaret i samme periode.

Flådeplanen skal nu drøftes med partierne bag forsvarsforliget.

/ritzau/


Nr. 211 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 07:56:00

Krigsskibe og fly på vej til jordskælvsramte Myanmar Tryk Her

Nr. 210 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 07:30:04

Elpriserne går på sommertid fra 1. april Tryk Her

Tryk for at læse mere

Prisen for at få transporteret strøm ud i stikkontakterne falder fra den 1. april.

For 800.000 jyske elforbrugere er der udsigt til, at priserne på visse tidspunkter af døgnet bliver mere end halveret.

Det fortæller den administrerende direktør for elnetselskabet N1, Lise Bering.

- Tariffen er en måde at betale for transport af strøm på. Og vi bruger rigtig meget strøm om vinteren, når vi er indenfor, og det er koldt. Derfor er tariffen højest på det tidspunkt. Nu går vi sommeren i møde, og derfor falder strømforbruget og tariffen også, siger Lise Bering.

Det betyder altså en lavere regning for elforbrugere.

- Det betyder, at der er penge at spare og udsigt til en lavere regning. For N1's kunder er der udsigt til en lavere regning, fordi prisen på at få transporteret strøm ud i stikkontakten halveres i døgnets dyreste timer, som er mellem klokken 17.00 og 21.00.

Tarifferne er inddelt ud fra tre tidszoner, der indikerer forskellighed i belastningsniveauet på elnettet.

Det fremgår af N1's hjemmeside, at der er tale om lav belastning fra midnat til klokken 06.00, hvor prisen ikke ændrer sig den 1. april.

Høj belastning gælder fra klokken 06.00 til 17.00 og fra klokken 21.00 til midnat, hvor prisen går fra 32,50 øre per kilowatt-time til 16,25 øre per kilowatt-time.

Spidsbelastning er mellemperioden fra klokken 17.00 til 21.00, hvor prisen ændres fra 97,51 øre per kilowatt-time til 42,25 øre per kilowatt-time.

Lise Bering fortæller, at der også er penge at spare, hvis man undgår at bruge strøm i timerne under spidsbelastningen.

- Vi har en tarifmodel, der består af tre tidszoner på døgnet, og den billigste er mellem midnat og klokken 06.00 om morgenen. Så hvis man kan flytte sit forbrug til om natten, er der penge at spare, siger Lise Bering.

Der er nogle bestemte apparater, som kræver ekstra meget strøm, og hvor det derfor kan betale sig at sætte dem i gang i de timer, der ikke ligger i tidsrummet fra klokken 17.00 til 21.00.

- Opladning af elbil, vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine er nogle af de maskiner, der bruger meget strøm, og hvor det kan være godt at flytte det forbrug til hen over natten, siger hun.

Ud over at man kan spare penge på sin elregning, kan man også bidrage til grønnere omstilling, hvis man forbruger strøm uden for de travleste timer.

- Der er rigtig meget grøn omstilling i, hvordan vi som privatforbrugere udnytter elnettet og bruger vores strøm. Vi skal udbygge til maksimal belastning. Lidt ligesom på en motorvej skal vi udbygge til, at bilerne kan køre, og der er plads på vejen. Og hvis der er meget belastning mellem 17.00 og 21.00, skal vi udbygge elnettet til at håndtere den belastning, siger Lise Bering og tilføjer:

- Så hvis vi kan lykkes med at flytte den belastning væk fra klokken 17.00 til 21.00, behøver vi ikke bygge så meget elnet, og så sparer forbrugerne penge, og det betyder også mere grøn omstilling.

Hun tilføjer, at elselskabet N1 sidste år introducerede en ny tarifmodel, som de kan se virkning på.

Selv om de oplevede et rekordhøjt elforbrug og en stigning på seks procent, så kunne de samtidig se, at det langtfra var samme stigningsprocent i tidsrummet mellem 17.00 og 21.00.

Det betyder, at forbrugerne på trods af et højere elforbrug har flyttet deres forbrug hen på andre tidspunkter af døgnet. Og det er ifølge Lise Bering godt for både forbrugerens pengepung og for elnettet.

/ritzau/


Nr. 209 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 07:08:00

Fortrydelsespiller bliver gratis på apoteker i England Tryk Her

Nr. 208 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 07:00:00

I en urolig tid kan vi ikke bare slukke for nyhederne. Vi må snakke om dem i fælleskab med andre Tryk Her

Tryk for at læse mere

Siden oplysningstidens begyndelse i 1600-1700-tallet har oplysning været forbundet med noget godt. Ikke at det, der blev oplyst om, altid var godt, når der eksempelvis var tale om krig eller sygdom, men selve det at blive oplyst har været knyttet til forestillingen om fremgang og udvikling for det enkelte menneske, såvel som for hele samfundet.

Filosoffen Immanuel Kants udsagn i 1784 om, at oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed, rammer fortsat essensen af oplysnings- og modernitetsprojektet. Tilegnelse af verden myndiggør mennesker og indeholder samtidig en normativ kvalitet: Det er bedre at være oplyst end uoplyst.

Dernæst rummer oplysningen en tiltrækningskraft, fordi oplyste og civiliserede mennesker er spændende at være sammen med og for nogle ligefrem tiltrækkende. Endelig ligger der en eksistentiel opbyggelighed i det at kaste lys over noget. Verden bliver større i takt med, at vi bliver klogere på den. Utallige er de ahaoplevelser, hvor man beriges af indsigter og forståelser af sammenhænge. Når vi belyser noget, kommer det ud af mørket, og når vi oplyser om verden, fortrænger vi mørket – herunder mørket i os selv. Og når vi får klarhed over noget, sænker vores skuldre sig.

Men denne fortælling er udfordret i takt med den intensiverede uforudsigelighed og frygt, der præger vores samtid. Flere oplever, at verden bliver mindre, når de informerer sig om den, at orientering skaber desorientering og tabserfaring, samt at resultatet af indsigt ikke er en horisontudvidelse, men en horisontindsnævring.

Efter at have set TV Avisen sidder mange med en fornemmelse af, at den viden, man får, ikke styrker fodfæstet i verden, men snarere får os til at vende os bort fra verden og ind i os selv. Stadig flere skruer helt ned for informationer om verdens gang. Afkoblingen og den potentielle umyndiggørelse ved at lukke ned for verdens gang lever man hellere med frem for en fortsat konfrontation med de globale problemer og lidelser, man står magtesløs overfor.

Hvor dannelsessvaret hidtil har handlet om mægtiggørelse af eksistensen, står vi nu i en tid, hvor dannelse potentielt fører til følelsen af afmægtighed. Den tendens accelereres af individualiseringen, idet afmægtigheden, uoverskueligheden og ubehaget opleves mest intenst, når vi er afkoblet fra andre.

Nyhedsstrømmen påvirker os mest, når vi er alene med vores skærme og ikke kan dele bekymringer og usikkerhed med andre. Her er vi mest tilbøjelige til at resignere og give fortabt, med den konsekvens, at vi taber autonomi, myndighed og fornemmelsen af at være åndsvæsner, der kan tænke selv.

Kant understregede, at det kræver mod at betjene sig af sin egen forstand. Ikke fordi folk på hans tid ikke ville kunne rumme indholdet af det, der blev oplyst om, men fordi det krævede distancering fra de autoriteter, der hidtil havde fortolket verden på vegne af andre.

I dag er det omvendt. Vi behøver ikke at skulle sige fra overfor påtrængende autoritative instanser, der gør krav på at udlægge verden for os. Til gengæld er modet til at fortolke indholdet i verden og modet til at gå ind i sin tid udfordret. Højskolen og de øvrige oplysningsinstitutioners fremmeste opgave er derfor at indgyde eleverne det fortolkningsmod, som Grundtvig havde blik for.

Grundtvig var barn af oplysningstiden, men vidste, at hjertet, modersmålet og mundtligheden skulle med, hvis folkeoplysningen skulle lykkes og livsmodet stimuleres. "Og den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær", som det hedder i "Nu skal det åbenbares".

Oplysning er at foretrække frem for manglende oplysning. Det betyder ikke, at viden om den faktuelle verden, endsige den journalistiske virkelighed, er tilstrækkelig til at dække menneskets søgen efter mening. Vi har også brug for kunst, religion, filosofi, musik og skønlitteratur som fortolkningssprog med eksistentiel appel. Og vi har brug for kærlighed og tillidsfulde relationer.

Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at vi er ved at glemme, at betydningsfulde kontaktflader er en del af oplysningens væsen.

For Kant og Grundtvig var oplysning en relationel og dialogisk størrelse. Oplysning rummer viden, men kan ikke reduceres til individuel videnstilegnelse. Oplysning bliver til i samtale og meningsudveksling.

For Kant lød det i oplysningsskriftet fra 1784, at oplysningen kræver, at man gør offentlig brug af sin fornuft. Det vil sige, at man udveksler synspunkter og viden med andre i en fælles offentlighed. Hos Grundtvig hed det i 1840, at først når vi har en "samtale, dels mellem gamle og unge, og dels mellem de unge indbyrdes, kun i samme forhold lykkes oplysningen".

I 2025 betyder det, at den enkeltes fordøjelse af endeløse nyhedsopdateringer ikke er udtryk for oplysning. Dels fordi oplysning ikke sker isoleret, dels fordi oplysning betyder noget andet og mere end at være informeret.

Hvis vi skal bremse den kollektive indadvendthed, er det vigtigt at genopdage, hvordan oplysning sker i fællesskab og kalder på fællesskab. Nærmere bestemt fortolkningsfællesskaber, hvor vi ikke kun mødes om det, der er sjovt.

Jeg fornemmer, at der er en længsel efter sådanne mødesteder. Tænk blot på opblomstringen af læseklubber rundt om i landet. Traditionelt set har kirken, (høj)skolen, spejderbevægelsen, foreningslivet og de politiske partier stået stærkt og er fortsat vigtige prismer for meningsudveksling.

Men potentialet for nye (eller revitaliserede) fortolkningsfællesskaber i en moderne og travl hverdag ligger måske de steder, vi kommer i forvejen? Det kan først og fremmest være på uddannelsesstederne og på arbejdet, men måske også, mens vi venter på børnene til gymnastik eller står foran Brugsen? Måske kan vi bedst kultivere nye samtaler ved de trug, vi drikker af i forvejen?

Uanset hvad kalder samtiden på samtalesteder, hvor vi kan oversætte individuelle nyhedsfrustrationer til fælles spørgsmål og undren. Ellers risikerer vi både at slukke for nyhederne og vores egen status som myndige borgere.


Nr. 207 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 07:00:00

Danskerne drømmer om mere fartkontrol, men de roste stærekasser er der ikke kommet flere af Tryk Her
Politiet satser i stedet på de klassiske fotovogne.
Nr. 206 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 07:00:00

Dansk HA-veteran pludselig død i Sydspanien Tryk Her

Nr. 205 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 06:48:00

Færre danskere får konstateret kønssygdomme Tryk Her

Nr. 204 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 06:42:00

Pasning af gravsted kan have antændt skovbrande i Sydkorea Tryk Her

Nr. 203 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 06:35:00

Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver: USA kommer hverken til at overtage Grønland eller bruge militær magt Tryk Her
Republikaneren John Bolton kan ikke forestille sig et scenarie, hvor amerikanerne invaderer et andet Nato-land. Men i nat gentog Trump ønsket om at overtage Grønland.
Nr. 202 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 06:28:00

Væltede templer og brækkede broer: Se skaderne i Myanmar fra oven Tryk Her
De store skader i Myanmar kan tydeligt ses på satellitbilleder.
Nr. 201 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 06:00:04

Flere vil forlænge arbejdslivet til efter pensionsalderen Tryk Her

Tryk for at læse mere

De seneste år er et vidnesbyrd om, at det er blevet mere populært for folkepensionister at holde fast i arbejdslivet, selv om alderen tillader tilbagetrækning.

En årlig befolkningsundersøgelse fra pensionsselskabet PFA viser, at den tendens kan komme til at blive yderligere normaliseret i fremtiden.

I hvert fald svarer 58 procent ud af 2000 respondenter, at de forestiller sig et arbejdsliv efter pensionsalderen. Til sammenligning gjaldt det for 48 procent i 2024 og 42 procent i 2023.

Jesper Brask Fischer, der er PFA’s velfærds- og seniorchef, mener, at der er flere forklaringer på udviklingen.

- En af dem er jo, at der er en klar økonomisk interesse i at arbejde længere. Man får mere ud af det og en bedre pension på længere sigt, siger han.

- Men det er også helt tydeligt, at arbejdslysten ganske enkelt er blevet større blandt danskerne. Vi vil gerne arbejde længere, og det er arbejdsmarkedet samtidig blevet mere modtagelig over for.

Selv om de seneste år har budt på en inflationskrise, langt højere renter og generel global usikkerhed, har det danske arbejdsmarked ikke været til at blæse omkuld.

Beskæftigelsen har gentagne gange sat rekord, og det er blandt andet takket være dem, der har et job ved siden af pensionisttilværelsen.

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste for nylig, at der i december sidste år var 87.691 danskere, der både havde lønindtægt og samtidig fik folkepension.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme måned i 2023. Går man yderligere et år tilbage, er forskellen 34 procent.

Der er i bund og grund tale om en kulturændring på det danske arbejdsmarked, som ikke kun handler om indkomst, mener PFA's Jesper Brask Fischer.

- Det handler også om, at et arbejde giver os en identitet og noget struktur, siger han.

- Og så er der de sociale relationer, som er rigtig vigtige for os i forhold til at trives, hvilket er noget af det, der kan være svært, når man går på pension. Her mister man nogle sociale relationer, og det kan i nogle tilfælde føre til ensomhed.

/ritzau/


Nr. 200 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 06:00:00

Her er årets vinderaktie i C25: Optur på 33 pct. Tryk Her
Her er årets vinderaktie i C25: Optur på 33 pct.Mens C25-indekset i 2025 har været et kedeligt beken...
Nr. 199 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 05:57:00

Mindst 17 personer har mistet livet i Bangkok efter jordskælv Tryk Her

Nr. 198 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 05:29:07

Jordskælv koster mindst 17 personer livet i Bangkok Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst 17 personer har mistet livet i Thailands hovedstad, Bangkok, efter et jordskælv med epicenter i Myanmar fredag ramte Sydøstasien.

Det oplyser myndigheder i hovedstaden tidligt søndag morgen dansk tid.

32 personer er tilskadekomne, mens 83 personer er savnede.

Langt de fleste døde i forbindelse med, at et højhus, der var i gang med at blive opført, kollapsede. Det samme gælder de sårede og savnede personer.

Tidligere natten til søndag var meldingen, at 11 personer havde mistet livet i Bangkok.

Jordskælvet ramte fredag eftermiddag lokal tid og blev målt til at have en beregnet størrelse på 7,7.

Redningsfolk forsøger søndag morgen fortsat at finde frem til de arbejdere, der er blevet fanget i højhuset efter jordskælvet.

Ifølge det thailandske medie Khaosod bruger redningsfolkene blandt andet kraner som en del af indsatsen for at finde frem til både levende og døde arbejdere i den tidligere 30 etager høje bygning.

Der er desuden indsat hunde, der skal bidrage til indsatsen. Det skriver dpa.

Lørdag formodede redningsfolk, at det var muligt, at flere end 15 af arbejderne fortsat var live. Det skriver BBC.

Rystelserne fra det kraftige jordskælv, der havde epicenter nær Myanmars næststørste by, Mandalay, kunne fredag mærkes i både Thailand og Kina.

Søndag morgen skriver kinesiske statsmedier, at 12 kinesiske statsborgere er tilskadekomne efter jordskælvet. Det fremgår ikke umiddelbart, hvor de opholdt sig, da de pådrog sig skaderne.

Ødelæggelserne har dog ramt hårdest i Myanmar. Her meldes 1644 personer omkommet. Det oplyste landets militærjunta lørdag eftermiddag.

Mindst 3408 personer er desuden tilskadekomne.

I det sydøstasiatiske land er bygninger styrtet sammen, broer er kollapset og veje er blevet ødelagt som følge af rystelserne.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra "ethvert land".

Indien, Sydkorea, Frankrig, og EU er blandt de, der har tilbudt at yde hjælp efter jordskælvet.

Også USA's præsident, Donald Trump, sagde natten til lørdag, at der ville komme hjælp fra USA.

Det britiske udenrigsministerium oplyste lørdag aften, at man vil sende et bidrag på 10 millioner pund til Myanmar. Det svarer til omkring 90 millioner danske kroner.

Bidraget skal blandt andet bruges til at sikre mad, vand, lægehjælp og husly til de indbyggere, der er berørt af jordskælvet.

/ritzau/AFP


Nr. 197 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 04:21:00

Dansk golfspiller holder sig inde i topstriden i Arizona Tryk Her

Nr. 196 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 04:17:07

USA gennemfører luftangreb mod Islamisk Stat i Somalia Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det amerikanske militær har lørdag gennemført et luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Somalia.

Det oplyser det amerikanske militær med ansvar for Afrika (Africom) natten til søndag i en udtalelse.

Luftangrebene blev ifølge Africom udført mod IS-mål i regionen Puntland. Flere IS-medlemmer vurderes dræbt.

Ifølge udtalelsen skete angrebene i koordination med Somalias regering.

- Luftangrebet fandt sted sydøst for Bosasso i Puntland i det nordøstlige Somalia, fremgår det af udtalelsen.

- Africoms umiddelbare vurdering er, at flere IS-operatører er blevet dræbt, og at ingen civile kom til skade.

Det er tre dage siden, at der senest var meldinger om amerikanske luftangreb i Somalia. Ifølge Africom er lørdagens angreb en del af "et større antiterrorinitiativ" i landet.

I begyndelsen af februar udførte det amerikanske militær desuden luftangreb mod IS-mål i Golis-bjergene, der ligger i den nordlige del af Somalia. Ifølge myndighederne i regionen Puntland blev flere højtstående medlemmer af gruppen dræbt i angrebet.

Islamisk Stats aktiviteter er relativt beskedne sammenlignet med den militante islamistiske bevægelse al-Shabaab.

Al-Shabaab kontrollerer store dele af Somalia og har forbindelser til det militante netværk al-Qaeda.

I den seneste tid har IS dog vundet frem i den halvautonome region Puntland.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

Men gruppen har forsøgt at genvinde tabt terræn en række steder verden over de seneste år.

Den amerikanske centralkommando, Centcom, sagde juli sidste år, at IS har forsøgt "at genoprette sig efter flere år med nedsat formåen".

/ritzau/AFP


Nr. 195 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 03:47:20

Taliban løslader amerikaner efter to måneders fangenskab Tryk Her

Tryk for at læse mere

Amerikaneren Faye Hall er lørdag blevet løsladt af Taliban, efter at hun blev tilbageholdt sammen med tre andre i februar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske kvinde befandt sig sammen med et ældre britisk ægtepar og deres oversætter, da alle fire blev anholdt for næsten to måneder siden.

Årsagen til anholdelserne kendes ikke.

Faye Hall takker USA's præsident, Donald Trump, efter at forhandlinger har ført til hendes frigivelse.

Det sker i et videoopslag, som Trump har lagt op på sit eget sociale medie, Truth Social.

- Jeg har aldrig været så stolt over at være amerikansk statsborger, siger Faye Hall.

Den løsladte amerikaner befinder sig ifølge Reuters på Qatars ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Qatar har været involveret i forhandlingerne omkring frigivelsen, siger en amerikansk embedsmand.

Amerikaneren har gennemgået flere helbredsundersøgelser og meldes i god behold.

Faye Hall blev anholdt 1. februar sammen med ægteparret Peter og Barbie Reynolds, der gennem 18 år har drevet skoleprojekter i Afghanistan.

Avisen The Sunday Times har tidligere berettet, at anholdelserne kædes sammen med ægteparrets undervisning.

Det er ifølge Taliban-styret ulovligt at undervise piger, når de har forladt grundskolen. Det er også ulovligt for kvinder at arbejde.

Det britiske ægtepar, der begge er i 70'erne, valgte at blive i Afghanistan, da Taliban-styret i 2021 tilbageerobrede magten i landet.

/ritzau/


Nr. 194 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 03:13:36

Mor til to reddet ud af sammenstyrtet boligblok i Mandalay Tryk Her

Tryk for at læse mere

En kvinde er lørdag blevet reddet ud fra en sammenstyrtet boligblok i Mandalay i Myanmar - 30 timer efter et kraftigt jordskælv ramte byen fredag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har journalister i storbyen.

Der lød klapsalver, da 30-årige Phyu Lay Khaing, blev løftet ud af murbrokkerne på en båre.

Kvindens mand, Ye Aung, var til stede, da redningsarbejdere forsigtigt fjernede murbrokkerne omkring kvinden.

- I begyndelsen troede jeg ikke, at hun ville være i live, sagde Ye Aung, mens han ventede på, at de sidste murbrokker blev flyttet, så han kunne omfavne sin kone.

- Jeg er meget glad for at få de gode nyheder, tilføjede han.

Efter at have givet sin kone et kram, blev parret kørt til et nærliggende hospital. Gennem vinduet kunne Ye Aung ses holde sin kone i hånden. Parret har sammen to sønner på otte og fem år.

En medarbejder fra Røde Kors har tidligere vurderet, at mere end 90 personer fortsat kan befinde sig under resterne af boligblokken.

Tidligere lørdag blev det vurderet, at 44 personer var blevet reddet ud af boligblokken i live, mens ni personer er døde.

Jordskælvet, der er blevet målt til en styrke på 7,7, ramte nordvest for Mandalay fredag eftermiddag lokal tid. Efter få minutter ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af Myanmar, der ligger i det sydøstlige Asien.

Mindst 1644 personer i landet har mistet livet som følge af jordskælvets ødelæggelser. Det oplyste landets militærjunta lørdag.

Skælvet kunne mærkes i både Kina og Thailand.

I Thailands hovedstad, Bangkok, har mindst 10 personer mistet livet. De fleste af de omkomne er arbejdere, der blev fanget i et sammenstyrtet højhus, der var i gang med at blive opført.

/ritzau/AFP


Nr. 193 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 01:41:00

Oprørsgruppe indstiller delvist kampe i Myanmar efter jordskælv Tryk Her
Folkets Forsvarsstyrker, der er en del af skyggeregeringen i Myanmar, stopper kampene i to uger.
Nr. 192 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 00:37:39

Oprørsgruppe i Myanmar lægger midlertidigt våbnene efter jordskælv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Oprørsgruppen Folkets Forsvarsstyrker (PDF) har erklæret to ugers delvis våbenhvile i de områder af Myanmar, der fredag blev ramt af et kraftigt jordskælv.

Det oplyser Myanmars civile skyggeregering, NUG, i en udtalelse lørdag aften.

PDF vil "fra 30. marts gennemføre en to ugers pause i de offensive militære operationer - med undtagelse af defensive aktioner - i de jordskælvsramte områder", fremgår det af udtalelsen.

NUG består af blandt andre politikere fra den afsatte civile regering under Aung San Suu Kyi og hendes parti, National Liga for Demokrati (NLD).

Den civile skyggeregering lover at samarbejde med FN og ngo'er om at sikre sikkerhed, transport og etablering af midlertidige lejre i forbindelse med redningsindsatsen og medicinsk behandling.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

På flere fronter har militæret sidenhen kæmpet mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Jordskælvet, der nu har fået PDF til delvist at lægge våbnene, ramte Myanmar fredag eftermiddag lokal tid. Skælvet blev målt til en styrke på 7,7 og havde epicenter nær landets næststørste by, Mandalay.

Flere bygninger er styrtet sammen i landet, mens broer er kollapset og veje er ødelagte.

Mindst 1644 personer har mistet livet som følge af jordskælvets ødelæggelser i det sydøstasiatiske land. Det oplyste landets militærjunta tidligt lørdag morgen dansk tid.

Skælvet kunne mærkes i både Kina og Thailand.

I Thailands hovedstad, Bangkok, har mindst 10 personer mistet livet. De fleste af de omkomne er arbejdere, der blev fanget i et sammenstyrtet højhus, der var i gang med at blive opført.

Lige knap 100 arbejdere var tidligt lørdag savnet efter sammenstyrtningen. Redningsmedarbejdere formodede lørdag, at flere af dem stadig er i live. Det skriver BBC.

/ritzau/AFP


Nr. 191 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 30. Marts, 2025 00:10:00

Ukraine melder om russisk droneangreb på militærhospital i Kharkiv Tryk Her
Ifølge ukrainsk militær er soldater blandt sårede i russisk droneangreb, som har ramt et militærhospital.
Nr. 190 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 23:11:00

Amerikansk kvinde løsladt af Taliban efter to måneder Tryk Her

Nr. 189 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 22:46:00

Ny overgangsregering på plads i Syrien Tryk Her

Nr. 188 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 22:27:55

Trump spiller golf med Finlands præsident og vil købe isbrydere Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, har lørdag haft besøg af sin finske kollega, Alexander Stubb.

Ud over at spille golf har de to præsidenter talt om et salg af et "stort antal" isbrydere fra Finland til USA.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

- Præsident Stubb og jeg ser frem til at styrke partnerskabet mellem USA og Finland, og det inkluderer indkøb og udvikling af et stort antal hårdt tiltrængte isbrydere til USA, skriver Trump i opslaget på Truth Social.

Han tilføjer, at det vil "bidrage til fred og international sikkerhed for vores lande og for verden".

Finland er verdens førende producent af isbrydere. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er omkring 80 procent af skibene designet af finske virksomheder.

Det finske præsidentkontor meddeler lørdag aften, at Stubbs visit hos Trump på Mar-a-Lago i Florida var et uformelt besøg.

Men de to har drøftet bilaterale forbindelser og udenrigspolitiske anliggender, lyder det videre. Særligt Ukraine var et vigtigt samtaleemne.

Forud for besøget i Florida sagde Stubb, at han håbede at spille golf med Trump, og at isbryder-diplomatiet kan bidrage til, at Finland bevarer et godt forhold til USA.

Trumps opslag på Truth Social indeholder et foto af de to smilende præsidenter iført mere uformelt golftøj.

- Præsident Stubb sagde til mig, med de mest kraftfulde ord, at USA er STÆRKT og TILBAGE IGEN. JEG ER ENIG!

Udover at spille golf spiste de to præsidenter også både morgenmad og frokost sammen, skriver Reuters.

Finland deler EU's længste grænse med Rusland. Den strækker sig over 1300 kilometer.

Efter Ruslands invasion af Ukraine foretog finnerne en politisk u-vending og søgte Nato-medlemskab sammen med Sverige.

/ritzau/


Nr. 187 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 22:19:00

Zelenskyj: Rusland skal tvinges til fred Tryk Her

Nr. 186 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 22:09:00

Tricia er med det allersidste Ryanair-fly fra Billund: 'Vi er meget kede af det' Tryk Her
Det giver udfordringer for Billund Lufthavn, at Ryanair nu trækker sig ud af lufthavnen.
Nr. 185 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 22:08:00

Natos højeste militære organ har besøgt Gotland Tryk Her

Nr. 184 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 22:03:51

Syriens præsident har dannet ny overgangsregering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har dannet en ny overgangsregering lørdag.

Det understreger det nye syriske styres forpligtelse til at "opbygge en stærk og stabil stat", siger al-Sharaa ifølge AFP.

Hidtil har et hold af ministre taget sig af de opgaver, der har været på regeringsniveau i Syrien, siden oprørere med al-Sharaa i spidsen væltede præsident Bashar al-Assad fra posten i december.

Syriens udenrigsminister og forsvarsminister bliver siddende på deres respektive poster, skriver AFP.

I den nye regering indgår også mindst én kvinde, skriver Reuters.

Hun får posten som social- og beskæftigelsesminister.

Dannelsen af en ny regering er et vigtigt skridt i overgangen til et nyt styre efter mere end et halvt århundrede, hvor Assad-familien har siddet tungt på magten i landet.

Det ventes også at kunne forbedre Syriens forhold til Vesten, skriver Reuters.

Al-Sharaa blev i januar udpeget som midlertidig præsident i Syrien. Det gjorde han med et løfte om at danne en "inkluderende overgangsregering, der repræsenterer forskellige samfund".

For få uger siden satte præsidenten sin underskrift på en midlertidig forfatning. Den skal gælde i en femårig overgangsperiode og fastholder islamisk retslære som hovedkilde til lovgivning.

Erklæringen fastslår, at kvinder har "ret til uddannelse og deltagelse i arbejdslivet". De garanteres også "politiske rettigheder" i erklæringen.

Al-Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham en nøglerolle i den lynoffensiv, der i december væltede den tidligere præsident Bashar al-Assads styre.

Der har været stor international opmærksomhed om, hvilken kurs Syrien vælger under de nye ledere efter Assad-styret.

Sejrherrerne i lynoffensiven, HTS, har rødder i Jabhat al-Nusra, som var tæt allieret med den militante gruppe al-Qaeda, der blev grundlagt af Osama bin Laden og har udført flere angreb mod Vesten.

I 2016 brød HTS forbindelserne til Jabhat al-Nusra. Den islamistiske gruppe er kommet med mere moderate udmeldinger, siden den tog magten i Syrien.

/ritzau/


Nr. 183 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 21:48:00

Mette Frederiksens besøg i Grønland sender 'et kraftigt signal' til Washington Tryk Her
Statsministeren kommer til Grønland i næste uge, og det er en god nyhed i landet.
Nr. 182 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 21:14:00

Hamas accepterer våbenhvileforslag fra Egypten og Qatar Tryk Her

Nr. 181 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 21:08:48

Hurtige hunde over bakker sikrer slædekusk sejr ved grønlandsk løb Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vinderen af det omdiskuterede hundeslædeløb Avannaata Qimussersua er fundet. Han hedder Henrik Jensen og er fra Ilulissat i Vestgrønland.

Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.

Løbet begyndte klokken 10.00 lokal tid. Her blev 27 slædekuske sendt afsted.

Henrik Jensen kom i mål klokken 13.52.

Han fortæller til Sermitsiaq, at hans hunde især udmærkede sig, da de skulle passere bakker.

- Jeg førte an, da vi kørte op ad bakken. Når vi begynder at gå lidt op ad, eller når vi kommer op på toppen, får jeg en fordel, siger han til mediet.

Der kom fokus på løbet, da det i sidste weekend blev meddelt, at USA's vicepræsidents hustru, Usha Vance, skulle overvære løbet og angiveligt lære mere om grønlandsk kultur.

Hun var ikke inviteret af det officielle Grønland, som kritiserede hendes planer. Det samme gjorde den danske regering.

Få dage senere blev det meddelt, at hendes mand, vicepræsident J.D. Vance, også skulle med.

Men planerne blev ændret, så parret alene endte med at besøge den amerikanske militærbase Pittufik fredag.

Besøget fandt sted, samme dag som Grønlands nye, brede regering blev præsenteret. Den får Jens-Frederik Nielsen, der er formand for partiet Demokraatit, i spidsen.

Den nyvalgte regeringschef ønsker lørdag Henrik Jensen tillykke med sejren.

- Starten, der altid giver gåsehud – jeg vil gerne rose alle jer, der har været med til at arrangere og frivillige ved det store hundeslædeløb, for en flot gennemførelse, skriver Jens-Frederik Nielsen på Facebook.

Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekørere i Grønland.

Siden 2017 har der ifølge KNR ikke været den samme vinder to år i træk.

I Grønland trækkes en hundeslæde ifølge opslagsværket Lex.dk typisk af et hundespand på otte til ti hunde.

De er spændt for slæden i en vifteform med en snor fra hver hund til slæden.

En traditionel grønlandsk hundeslæde er cirka en meter bred, tre eller fire meter lang og lavet af træ.

/ritzau


Nr. 180 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 20:53:00

Ekspert: Nye danske søminer skal især bruges til to ting Tryk Her
Forsvaret køber flere hundrede søminer, der skal sikre Danmarks evne til at kontrollere og blokere adgangen til danske farvande.
Nr. 179 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 20:25:00

Over 80 personer savnes i Bangkok efter jordskælv Tryk Her

Nr. 178 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 20:25:00

Amerikansk kampagnevideo gør kur til Grønland, men glemmer vigtig detalje Tryk Her
Det var ikke et blodsbånd af mod, der var årsag til USA’s engagement i Grønland under 2. Verdenskrig, men en traktat mellem Danmark og USA, påpeger historiker.  
Nr. 177 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 20:14:19

Hamas vil frigive fem gidsler for at få forlænget våbenhvile Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hamas er gået med til et egyptisk forslag om våbenhvile, som gruppen modtog for to dage siden.

Det siger Hamas-leder Khalil al-Hayya lørdag aften ifølge Reuters.

- For to dage siden modtog vi et forslag fra mæglerne i Egypten og Qatar. Vi har behandlet det positivt og accepteret det, siger han i en udtalelse på tv.

Den militante gruppe er gået med til at frigive fem gidsler til gengæld for at få våbenhvilen i Gazastriben forlænget, skriver den israelske avis Jerusalem Post.

Desuden skal forhandlingerne om anden fase af våbenhvilen i gang.

Nyhedsbureauet dpa skriver, at våbenhvilen vil blive forlænget med 50 dage.

Blandt de fem gidsler, der ventes at blive frigivet, er den israelsk-amerikanske statsborger Edan Alexander.

Israel har ikke sagt, om landet nikker ja til dette forslag.

Premierminister Benjamin Netanyahus kontor meddeler lørdag aften, at Israel har modtaget det egyptiske forslag og stillet et modforslag.

Dette forslag er udarbejdet i samarbejde med USA, skriver avisen videre.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvad modforslaget går ud på.

Ifølge nyhedsmediet Ynet har Israel bedt om at få ti gidsler frigivet.

Den oplysning er ikke officielt bekræftet fra den israelske regerings side.

Den første fase af våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft 19. januar, da parterne havde været i krig mod hinanden i 15 måneder.

Denne fase indebar et stop for kampene og frigivelse af et antal af de gidsler, som Hamas holder fanget.

Til gengæld er hundredvis af palæstinensiske fanger blevet løsladt fra israelske fængsler.

Fase to ud af tretrinsaftalen skal efter planen handle om betingelserne for at frigive de resterende gidsler. Denne fase ventes også at indeholde en aftale om israelsk tilbagetrækning fra Gazastriben.

Israel og USA kræver, at Hamas lader sig afvæbne. Til det siger Khalil al-Hayya lørdag aften, at det er en rød linje for Hamas, der ikke vil lade sig afvæbne, så længe den israelske "besættelse" fortsætter.

/ritzau/


Nr. 176 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 20:12:00

Israels militær: Vi har udvidet landoperation i Gaza Tryk Her

Nr. 175 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 20:00:00

Tøjet på catwalken er mørkt, dystert og lidt "hekse-agtigt". Er protestmoden på vej tilbage? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Med lyse dage og blomsterskud på jorden befinder vi os ikke just på den tid af året, hvor man kunne blive inspireret til at finde sit mørkeste tøj frem. Men vil man være med på moden, må man indfinde sig. For sort er det nye sort. I hvert fald hvis man lader garderoben diktere af de store modehuse.

Til forårets store modeshows i byerne New York, London, Milano og Paris har mørke farver fyldt en del. Nogle af dem, der har hæftet sig ved tendensen, er The New York Times' modeeksperter. De beskriver i en artikel, at den kommende mode er ”meget hekseagtig” i sit udtryk og akkompagneres af tung øjenmakeup og rød ”vampyragtig” læbestift.

En model præsenterer Louis Vuittons efterår/vinter-kollektion i Paris den 10. marts 2025. Foto: Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix Den danske livsstils- og trendekspert Mads Arlien-Søborg har også kastet et blik på den kommende modesæson. Han vil ikke nødvendigvis selv bruge ordet ”heks”, men han medgiver, at der på catwalken er meget sort og mørke nuancer.

”Mascaraen er sort, håret er sort, det hele er sort. Der er nogle klart dystre tendenser på vej. Det er næsten mørkt og overnaturligt i sit udtryk,” siger han, men understreger, at det er en stilart med fokus på det æstetiske – ikke en okkult livsstil, der er på vej frem. 

Han er til gengæld slet ikke overrasket over, at det mørke udtryk er ved at finde vej til garderobeskabene. For selvom catwalken ikke er et sted, man finder eksplicitte politiske manifester og profane slagord printet på t-shirts, kan man sige meget med farver, symboler og stilreferencer, forklarer han.

”Den mørke mode, som den vi ser her, har altid været en kommentar til samfundets tilstand. Sidst vi så den på det her niveau, var i 1990’erne lige efter en hård periode i fattigfirserne. Dengang fik vi goth-, punk- og emo-stilarterne. Nu har vi haft en periode med først covid, så energikrise og inflation – for ikke at tale om den uforudsigelige karakter i Det Hvide Hus, som nu dagligt giver os vilde overraskelser. Kort sagt lever vi i en usikker verden, som mange måske føler, de ikke kan kontrollere. Det er taget lige ud af den mørke modes drejebog”, siger han. 

Efterårskollektion fra Junya Watanabe ved modeugen i Paris i marts 2025. Foto: Ik Aldama/AP/Ritzau Scanpix Han understreger i øvrigt, at det, man ser på den kommercielle catwalk lige nu, er efterårsmoden. Det er altså ikke før om et par måneder, at man skal finde den sorte makeup og kjole frem. En af dem, der glæder sig, er modeskribenten Emma Beddington hos det britiske medie The Guardian. 

”Endelig. Som andre midaldrende kvinder består min garderobe overvejende af sort, løstsiddende tøj,” skriver hun i en klumme og fortsætter:

”Jeg er glad for at se os repræsenteret i hekse-trenden.”

Louis Vuitton ved modeugen i Paris i marts 2025. Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix En kjole fra designeren Zimmermann præsenteres i Paris. Foto: Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix Mørkt tøj fra efterårskollektion fra Junya Watanabe ved modeugen i Paris i marts. Foto: Ik Aldama/AP/Ritzau Scanpix


Nr. 174 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 20:00:00

”Når du er syg, så er du syg”. Derfor tager vi alligevel på arbejde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mari Himstedt havde ondt i halsen, hendes stemme var næsten væk, og hun kunne ikke tænke klart.

Efter et par dage med hjemmearbejde for at undgå at smitte kolleger måtte hun ringe til sin chef og sygemelde sig helt.

Hun følte dårlig samvittighed – hun var lige begyndt som udviklingskonsulent i Harald Nyborg to uger forinden, og masser af opgaver ventede.

"Jeg sagde til ham, at jeg var virkelig ked af det, men jeg var ikke i stand til at arbejde. Og så sagde jeg også, at jeg ville se, hvordan jeg havde det dagen efter, måske jeg kunne arbejde et par timer. Heldigvis har jeg en chef, som ved, hvad der er vigtigst," fortæller hun.

For i telefonen var chefen klar i mælet:

"Når du er syg, så er du syg, og vi kan ikke styre, hvornår vi bliver syge," sagde han, og så rådede han Mari Himstedt til at holde sig i ro, til hun var helt rask igen.

Ro til restitutionChefens råd er fornuftigt, hvis man sammenligner med anbefalingerne fra overlæge og professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet Jens Lundgren.Det er især influenzavirus, der denne vinter har ligget på "et meget højt niveau" – højere end de seneste to sæsoner – og får man den, er der især to forhold, Jens Lundgren mener, man bør overveje:

"Det ene er, om din krop er rask nok til, at du kan gå på arbejde. Hvis du er meget medtaget efter en infektion, skal du passe på med at køre for hårdt på, fordi kroppen skal have mulighed for at komme sig," siger han.

Derudover bør man spørge sig selv: Kan jeg stadig være smitsom?

"Tommelfingerreglen ved influenza er, at når feberen er væk, er du ikke længere smitsom. Hvis det går, som det plejer, bliver man typisk rask inden for en uges tid," siger Jens Lundgren.

Og hvad så, hvis man ikke har haft feber?

"Har man almindelig forkølelse uden feber, som udelukkende sidder i næsen og ikke involverer svælget, bør man typisk ikke gå på arbejde de første dage, fordi man nyser. Så skal man vente, til symptomerne er klinget af, og det er de typisk på tredje- eller fjerdedagen."

Lidt skidt – men ikke sygSå enkelt er det dog ikke i praksis, fortæller islændingen Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet.

I flere undersøgelser har han spurgt danskere, hvornår de føler sig syge nok til at blive hjemme – for eksempel er en forkølelse ikke nok.

"En forkølelse, som er smittende og muligvis vil medføre betydeligt sygefravær fra kolleger, betragtes ikke, som om man er syg – det er bare at have det skidt."

Omvendt siger han:

"Rigtig mange ved godt, at de ud fra et mere nøgternt standpunkt går syge på arbejde, men de føler ikke, at de med god samvittighed kan blive væk."

Så hvad er motivationen for at tage af sted, selvom man ikke er 100 procent rask?Det spørgsmål har sygefraværsekspert og chefkonsulent i videnshuset Cabi Birgitte Poulsen stillet på arbejdspladser de seneste 10 år gennem spørgeskemaer, interview og dialoger med ansatte og ledere. Blandt svarene går især to forklaringer igen, fortæller hun.

"Det kan være af hensyn til kolleger, at man tager af sted. Hvis ikke man dukker op, skal de andre løbe hurtigere."

Andre end kolleger kan også være afhængige af, at man dukker op.

"Hvis vi er på en arbejdsplads, hvor der er mennesker i den anden ende, det kan være et bosted, et ældrecenter, en tandlæge – alle de steder, hvor nogen har en aftale eller har brug for ens omsorg, kan det også være hensynet til dem," forklarer Birgitte Poulsen.

Der kan også være noget kulturelt på spil, når sygdom vurderes på den enkelte arbejdsplads, tilføjer hun.

"Nogle steder kan man næsten tale hinanden hjem i seng, mens der andre steder vil være en kollegial tilgang, hvor man kunne sige: 'Du ser ikke helt frisk ud i dag. Er der noget, jeg kan hjælpe dig med, så du kommer igennem dagen?'"

En drift mod ansvarMange begrunder også en snotnæse på kontoret med "en god arbejdsmoral", fortæller Birgitte Poulsen.

"De hentyder egentlig til, at de har lært hjemmefra, at man skal gå på arbejde. Det er en drift: 'Jeg er ansat et sted, jeg har en kontrakt, og så skal jeg selvfølgelig gå på arbejde'."

Det samme peger Einar Baldvin Baldursson på.

"Dansk arbejdsmoral er ualmindeligt stærk – på godt og ondt. Man betragter arbejdet som en positiv forpligtelse, og folk er enormt villige til at påtage sig ansvar. Danskerne er meget stærkt socialt orienterede, og grundlæggende er man ikke bare ansat – man er medansvarlig for, at det, man arbejder med, lykkes," siger han.

Selvom dansk arbejdsmoral er stærk, er sygefraværet steget efter corona. I 2023 havde medarbejdere i snit 10,2 sygedage – to dage mere end før pandemien, hvor tallet lå stabilt omkring 8,5. Til gengæld er fraværet faldet en smule siden 2022, hvor det toppede med 10,94 dage.

Vi har lært noget af pandemien, siger Einar Baldvin Baldursson, men "ikke nok". Han forklarer:

"Vi ser jo, at de mange nye varianter af influenza har spredt sig meget effektivt, så vi har stadig behov for at sige til hinanden, at det ikke er en positiv måde at være forpligtet på – at møde på arbejde med en smitsom sygdom."

Arbejdspladser har lært noget af corona, mener også Birgitte Poulsen, men meget er gået i glemmebogen. Hun siger: 

"For eksempel håndspritten, den er altså forsvundet nogle steder, men rutinen med lige at mærke efter en ekstra gang, hvordan man har det, inden man tager af sted, den tror jeg er blevet hængende. Der er en større opmærksomhed på, at det ikke altid er godt at slæbe sig af sted."


Nr. 173 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 19:33:00

Chefredaktør: Anklager mod fængslet journalist i Tyrkiet er 'totalt falske' Tryk Her

Nr. 172 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 19:16:59

Israels militær udvider offensiv i det sydlige Gaza Tryk Her

Tryk for at læse mere

Israels militær har lørdag udvidet sin offensiv i området omkring byen Rafah i den sydlige del af Gazastriben.

Det meddeler militæret ifølge det israelske medie Times of Israel.

Det er led i bestræbelserne på at etablere en bufferzone langs grænsen mellem Gazastriben og Israel, meddeler militæret.

I sidste uge genoptog Israel bombardementer og operationer på landjorden i Gazastriben.

Ifølge militæret skete det for at lægge yderligere pres på Hamas, så den militante palæstinensiske bevægelse frigiver de sidste israelske gidsler.

De har været tilbageholdt i Gazastriben siden oktober 2023, hvor Hamas foretog et overraskende angreb mod Israel.

Militante palæstinensere trængte fra Gazastriben ind i Israel, hvor de dræbte omkring 1200 mennesker og tog yderligere omkring 250 som gidsler.

Lørdag har Hamas offentliggjort en video af et af de gidsler, der fortsat er i bevægelsens varetægt.

I videoen beder gidslet den israelske regering om at sørge for, at han bliver frigivet.

I optagelsen, der varer mere end tre minutter, taler gidslet på hebraisk. Han løfter flere gange sine hænder i afmagt og desperation, mens han beder for sin frigivelse. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er ikke umiddelbart muligt at sige noget om, hvor eller hvornår videoen er optaget.

/ritzau/


Nr. 171 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 19:08:00

Dommere frygter ventetid med to lovforslag fra regeringen Tryk Her

Nr. 170 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 19:00:00

Måling: Zelenskyj ville vinde, hvis der var valg i Ukraine Tryk Her
Måling: Zelenskyj ville vinde, hvis der var valg i UkraineHan går gennem menneskemængden og uddeler...
Nr. 169 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 18:50:00

Han har nægtet at kalde sig statsministerkandidat - men én ting kan få ham til at tage posten Tryk Her
På Liberal Alliances landsmøde tordner Alex Vanopslagh mod den nuværende statsminister, men han er stadig ikke selv statsministerkandidat. Ikke helt, i hvert fald.
Nr. 168 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 18:10:07

Statsminister Mette Frederiksen besøger Grønland i næste uge Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Grønland onsdag til fredag i næste uge.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Hun skal mødes med Jens-Frederik Nielsen, som er Grønlands nyvalgte regeringschef.

Statsministeren skal også mødes med det kommende Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

- Grønland har netop været igennem en god demokratisk proces og dannet en bred regering. Det er vigtigt for mig hurtigst muligt at komme på besøg og hilse på den kommende formand for Naalakkersuisut, lyder det fra statsministeren.

Fredag kunne fire partier præsentere en ny, bred regering i Grønland. Det faldt på plads efter ugers forhandlinger.

I spidsen for Naalakkersuisut kommer 33-årige Jens-Frederik Nielsen, formand for partiet Demokraatit, til at stå.

Den brede regering har fundet sammen i en urolig tid, hvor USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt ønske om kontrol over Grønland.

Senest besøgte USA's vicepræsident, J.D. Vance, Grønland og den amerikanske base Pituffik Space Base fredag.

Vance ankom få timer efter præsentationen af den nye grønlandske regering.

Den nye grønlandske regeringsleder har kaldt amerikanernes besøg "respektløst".

Mette Frederiksen udtaler lørdag, at grønlændernes håndtering af presset fra USA har "min dybeste respekt".

- Det er en situation, der kalder på sammenhold på tværs af politiske partier. På tværs af landene i rigsfællesskabet. Og på samarbejde på en respektfuld og ligeværdig måde, lyder det i pressemeddelelsen.

Under besøget i Grønland rettede J.D. Vance kritik mod Danmark og sagde blandt andet, at Danmark "ikke har holdt trit".

- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, sagde Vance.

Den måde at omtale Danmark på er ikke retvisende, sagde Mette Frederiksen efterfølgende.

Danmark er en "god og stærk" allieret, der i mange år har stået side om side med amerikanerne i "meget svære situationer", lød det fra Frederiksen.

Fra den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), lød det, at "vi er åbne for kritik, men vi sætter ikke pris på den tone, den leveres i".

- Det er ikke sådan, man taler til sine tætte allierede. Jeg anser stadig Danmark og USA for at være tætte allierede, sagde Løkke i en video delt på sociale medier.

Den danske statsminister besøgte også Grønland for tre år siden. Her ledsagede daværende formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede statsministeren.

Han var også med, da Mette Frederiksen sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, besøgte Grønland i marts sidste år.

Fredag sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2, at han planlægger at besøge Grønland inden for få uger.

- Jeg forventer at komme til at besøge min grønlandske kollega Vivian Motzfeldt inden påske, og det gør jeg for at følge op på de mange ting, vi skal samarbejde om, sagde han med henvisning til nye arktiske investeringer.

/ritzau/


Nr. 167 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 18:10:00

Mette Frederiksen rejser til Grønland næste uge Tryk Her
Statsministeren skal blandt andet mødes med Grønlands nyvalgte regeringschef, Jens-Frederik Nielsen.
Nr. 166 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 17:58:00

Hundredtusindvis på gaden i Istanbul i protest mod borgmesters fængsling Tryk Her
Regeringskritiske demonstranter protesterer i Istanbul. 'Jeg er ikke bange', siger byens borgmester.
Nr. 165 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 16:59:07

Hundredtusinder protesterer mod fængsling af Istanbuls borgmester Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hundredtusindvis af tyrkere er lørdag gået på gaden i Tyrkiets største by, Istanbul, for at vise deres modstand mod fængslingen af byens borgmester, Ekrem Imamoglu.

Fængslingen af ham har udløst de største protester, Tyrkiet har oplevet i over ti år.

- Jeg er ikke bange. I står bag mig og ved min side. Jeg er ikke bange, fordi nationen er forenet. Nationen er forenet mod undertrykkeren, skriver Imamoglu i et brev, der blev læst op ved lørdagens store demonstration.

- De kan sætte mig i fængsel og retsforfølge mig, så meget de vil. Nationen har vist, at den vil knuse alle fælder og sammensværgelser, lyder det videre i brevet.

Hundredtusindvis af tyrkere har fulgt oppositionens opfordring til at gå på gaden og vise deres modstand mod fængslingen af Istanbul-borgmesteren, der afventer en retssag for korruption.

Protesterne har været fredelige, men næsten 2000 mennesker er blevet anholdt.

Forud for valget i 2028 er Imamoglu blevet udpeget som præsidentkandidat for sit parti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), der er Tyrkiets største oppositionsparti.

Den populære borgmester vurderes at have en god chance for at vinde over Tyrkiets mangeårige præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Både CHP og den øvrige opposition hævder i lighed med menneskerettighedsorganisationer og visse vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Erdogans magt.

Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsnet og hævder, at domstolene er uafhængige.

Erdogan har affejet protesterne som et "skuespil". Han advarer om, at der kan komme et retligt efterspil og opfordrer CHP til at stoppe med at "provokere" befolkningen.

/ritzau/Reuters


Nr. 164 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 16:57:19

Mangeårig direktør for verdens største pelsauktionshus er død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Torben Nielsen, der fra 1993 til 2016 var administrerende direktør i verdens største pelsauktionshus, Kopenhagen Fur, er død i en alder af 76.

Det oplyser familien til Ritzau.

Torben Nielsen var cand.polit. fra Københavns Universitet, og inden han gik ind i pelsbranchen gjorde han karriere i finansverdenen.

Blandt andet i Privatbanken, hvor han i 1978 blev udnævnt som Danmarks yngste cheføkonom. Siden fulgte titlen som topchef i Kreditforeningen Danmark.

I 1993 blev han administrerende direktør i Danske Pels Auktioner, som siden blev til Kopenhagen Fur med adresse i Glostrup vest for København.

Torben Nielsen kom til virksomheden på et tidspunkt, hvor der var lavvande i kassen, og hvor de danske minkavlere kæmpede med et dårligt image.

Som noget af det første udskrev han en slogan-konkurrence, hvor sloganet "Danske pelsavlere gør verden lunere" løb med sejren.

Det skete ud fra en betragtning om, at pelsavlerne skulle lære at elske sig selv, for ellers er det svært at få omverdenens kærlighed.

I 2015 var det slut i Kopenhagen Fur, men så alligevel ikke. For Torben Nielsen, som på det tidspunkt var ramt af kræft og på vej på pension, blev kaldt tilbage.

Efter bare en uge var hans afløser bortvist på grund af et "tillidsbrud", og Torben Nielsen måtte tage endnu en tørn.

- Jeg lå på Herlev og kunne heldigvis sige til formanden, at den gamle direktør ikke var død endnu, så hvis der var behov for min assistance, fortsatte jeg gerne, indtil en ny mand blev fundet, har Torben Nielsen fortalt i et interview med Altinget.

Året efter, i 2016, var afløseren, Jesper Uggerhøj, på plads, og Torben Nielsen kunne fuldføre sine pensionsplaner.

På sin sidste generalforsamling blev han hyldet med en fire minutter lang stående klapsalve.

Torben Nielsen er mangeårigt medlem af Venstre, og han var i sin tid med til at stifte den borgerlige tænketank Cepos.

Torben Nielsen efterlader sin hustru, to sønner og svigerdøtre samt fire børnebørn.

/ritzau/


Nr. 163 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 16:34:59

Trump kræver at europæiske virksomheder sløjfer diversitet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske regering kræver, at store europæiske virksomheder afskaffer ligestillings- og diversitetsinitiativer.

Det oplyser tre unavngivne kilder til mediet Financial Times, som har set brevene. Det skriver Børsen.

Kravene gælder for virksomheder, som leverer ydelser til den amerikanske regering eller det amerikanske udenrigsministerium.

Det fremgår af et brev sendt til virksomhederne af den amerikanske ambassade i Paris samt andre ambassader i europæiske lande.

De amerikanske ambassader har yderligere sendt virksomhederne et spørgeskema, hvori de skal angive, hvordan de vil imødekomme kravene.

- Leverandører til Udenrigsministeriet må certificere, at de ikke opererer med nogen initiativer, der promoverer DEI, som overtræder gældende antidiskriminationslove, står der blandt andet i brevet ifølge Børsen.

DEI er principper, der skal sikre diversitet, lighed og inklusion hos de ansatte på arbejdspladser.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har forsøgt helt at forbyde DEI-programmer i USA's føderale agenturer.

I februar blev præsidentens forbud blokeret af distriktsdommer Adam Abelson. Dommeren vurderede, at forbuddet var i strid med den første tillægsparagraf i den amerikanske forfatning.

Paragraffen sikrer religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og pressefrihed.

Trump-administrationen valgte at appellere Adam Abelsons blokering af forbuddet. Den appelsag er endnu ikke afgjort.

Indtil appelsagen er afgjort, vil forbuddet mod DEI-praksis fortsat gælde.

Rådgivningsdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) Kinga Szabo Christensen siger i en skriftlig kommentar, at "noget tyder på, at der nu kommer lovgivning, som danske virksomheder kan blive tvunget til at overholde".

Dermed går danske virksomheder i USA "svære tider i møde".

- I DI tager vi kraftig afstand fra Trumps retning, og det bør ikke betyde, at danske virksomheder sænker niveauet på ambitionerne om diversitet og inklusion på arbejdspladsen, lyder det.

I Paris meddeler det franske handelsministerium, at det finder USA's indblanding helt "uacceptabel".

I forvejen er der vrede i Frankrig over Trumps trusler om at forhøje tolden på en række varer fra Europa, blandt andet 200 procent ekstra told på champagne.

- Amerikansk indblanding i franske virksomheders politik om inklusion er uacceptabel, lige som de uberettigede toldsatser er det, meddeler ministeriet til det franske nyhedsbureau AFP.

- Frankrig og Europa vil forsvare deres virksomheder, deres forbrugere samt deres værdier.

Økonomiminister Eric Lombards kontor meddeler, at brevet fra Washington D.C. "afspejler den nye amerikanske administrations værdier".

- Det er ikke vores. Og det vil ministeren minde sine amerikanske modparter om.

/ritzau/


Nr. 162 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 16:05:07

1600 meldes døde efter jordskælv i Myanmar - stor mangel på nødhjælp Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et jordskælv, der fredag ramte Myanmar og Thailand, har indtil videre kostet flere end 1600 mennesker livet i Myanmar.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Tidligere på dagen blev antallet af døde opgjort til mindst 1002 personer.

Jordskælvet, der blev målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter nær Myanmars næststørste by, Mandalay, med omkring 1,5 millioner mennesker.

Lørdag eftermiddag - 24 timer efter de voldsomme rystelser - fortæller en anonym nødhjælpsmedarbejder til mediet BBC, hvordan overlevendes råb om hjælp stadig kan høres inde fra de sammenstyrtede bygninger.

Foruden sammenstyrtede bygninger er broer kollapset og veje ødelagt i store dele af landet, der ligger i det sydøstlige Asien.

Der venter en enorm opgave med at skaffe nødhjælpsforsyninger ind i landet, lyder det fra generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær.

- Der mangler rent drikkevand og strøm, og der er ikke adgang til internet eller mobiltelefonnetværk, hvilket gør det svært at få informationer.

- Så mangler der husly for dem, der har fået ødelagt deres huse, og så mangler der i virkeligheden basal mad, siger Jonas Nøddekær til Ritzau.

Jordskælvet kunne også mærkes i flere nabolande, herunder Thailand hvor 10 personer ifølge AFP er bekræftet døde.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra "ethvert land".

Tidligere har landets militærjunta undsagt sig udenlandsk hjælp - også efter naturkatastrofer.

Den omstændighed kan muligvis lette arbejdet med at få nødhjælpsforsyninger frem, lyder det fra Jonas Nøddekær.

- Vi afventer så og ser, hvad det betyder i forhold til adgang. Særligt til de områder, som de (militærjuntaen, red.) ikke kontrollerer. Og det får vi nok først at se over de kommende uger, vil jeg sige, siger Jonas Nøddekær.

/ritzau/


Nr. 161 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 15:54:00

Dødstal stiger til over 1.600 efter jordskælv i Myanmar og Thailand Tryk Her

Nr. 160 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 15:44:00

Stor utilfredshed med USA foran ambassade i København: 'Hold jer væk' Tryk Her
Demonstranter i København og Aarhus protesterede mod Trump-administrationen.
Nr. 159 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 15:35:21

USA kræver europæiske virksomheder dropper dei-programmer Tryk Her
USA kræver europæiske virksomheder dropper dei-programmerUSA’s præsident, Donald Trump, skruer nu op...
Nr. 158 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 15:26:00

Dansk tennisspiller klar til finale mod tidligere grand slam-vinder Tryk Her

Nr. 157 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 15:09:00

Tidligere mester genvinder DM i 10 kilometer landevej Tryk Her

Nr. 156 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 15:07:00

Med en ny ø er Nordjylland blevet lidt større: Men du skal skynde dig at se den Tryk Her
Cirka 600 meter fra kysten ved Nørre Lyngby har de lokale efter eget ønske fået sig en ny ø.
Nr. 155 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 15:00:00

Hvem har ansvaret, når der står vand i boligen? Tryk Her
Hvem har ansvaret, når der står vand i boligen?Er du husejer, og står du med vand i kælderen, er du...
Nr. 154 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 15:00:00

Hvem har ansvaret, når der er vand i boligen? Tryk Her
Hvem har ansvaret, når der er vand i boligen?Er du husejer, og står du med vand i kælderen, er du no...
Nr. 153 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 14:54:00

Løkkes modsvar til Vance går verden rundt Tryk Her

Nr. 152 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 14:49:00

Nævn fik flere hundrede klager fra samme person Tryk Her

Nr. 151 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 14:39:00

Sådan så den delvise solformørkelse ud over Danmark og Grønland Tryk Her
I Danmark og resten af Rigsfællesskabet kunne man i dag se en delvis solformørkelse.
Nr. 150 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 14:31:03

37-årig mand fængsles for at stalke ekskæreste Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 37-årig mand mistænkes for at have stalket sin ekskæreste med adskillige telefonopringninger, beskeder og ved at dukke op hos hende.

Det fortæller advokaturchef hos Københavns Politi Henrik Bergquist, som lørdag mødte som anklager i Retten på Frederiksberg.

Her krævede han manden varetægtsfængslet, hvilket dommeren fulgte. Den mistænkte blev varetægtsfængslet i foreløbigt 26 dage, da der er risiko for, at han vil gentage de påståede forbrydelser.

Foruden stalking sigtes manden også for at have brudt et tilhold, som han havde mod at kontakte kvinden. Desuden sigtes han for at have udsat hende for vold.

Ifølge Ekstra Bladet, som lørdag var til stede i retten, har manden blandt andet kravlet op på ekskærestens altan og knust en rude for at få adgang til hendes lejlighed.

Mediet skriver, at manden nægter sig skyldig i to af forholdene, der omhandler vold, ligesom han nægter sig skyldig i at have overtrådt tilholdet.

Sigtelsen mod manden dækker over forhold, der skal have fundet sted i perioden fra december 2024 til marts 2025, skriver Ekstra Bladet.

Københavns Politi oplyser på det sociale medie X, at manden blev anholdt fredag "efter en intens efterforskning".

- Københavns Politi tager denne type af anmeldelser om stalking meget seriøst, skriver politiet.

/ritzau/


Nr. 149 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 14:26:47

LA kan være ude af ny udviklingsstrategi før forhandlinger er begyndt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Allerede inden forhandlingerne om en ny udviklingspolitisk strategi for Danmark er begyndt, kan Liberal Alliance være ude.

Partiet har nemlig foreslået at beskære udviklingsbistanden til et niveau, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) betragter som under ”entrebilletten” til forhandlingerne.

- Vi melder os ikke ud af nogen forhandlinger, men vores politik, og det vi går til valg på, er det, det er. Det er klart, at hvis regeringen så vil smide os ud af forhandlingerne, er det jo op til dem, siger Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance.

Han har i en ny plan foreslået at finansiere skattelettelser ved at sænke udviklingsbistanden fra 0,7 til 0,5 procent af Danmarks bruttonationalindeks.

Dette forår vil udenrigsministeren forhandle med Folketingets partier om en ny strategi, der skal sætte retningen for Danmarks engagement i udviklingslande.

Løkkes analyse er, at udviklingsbistanden er et centralt værktøj til at bevare og øge danske interesser i sårbare områder. Det er samtidig en tid, hvor Rusland og Kina øger deres involvering i udviklingslande, mens flere store vestlige lande som USA, England og Frankrig vil trække sig.

Lars Løkke Rasmussen mener derfor, at Danmark skal holde fast i udviklingsbistanden.

- Det er ikke i den vestlige interesse, at vi har et lavere engagement i udviklingsbistanden, har han for nyligt sagt til Politiken, hvor han fortsatte:

- Vi skal i gang med at forhandle en ny udviklingspolitisk strategi, som skal forhandles med henblik på en konklusion inden sommerferien. Her vil entrébilletten til de forhandlinger være, at vi vedkender os FN-målet om de 0,7.

Liberal Alliances nye plan lever dermed ikke op til den adgangsbillet til forhandlinger, Lars Løkke Rasmussen har varslet.

Men det får ikke Alex Vanopslagh til at genoverveje eller bøje sit bud.

- Vi kommer ikke til at ændre det udspil, vi har til en økonomisk plan. Hvad det angår mener vi, at pengene er bedre brugt på at styrke dansk konkurrenceevne og følge i slipstrømmen på mange andre europæiske lande, siger han.

/ritzau/


Nr. 148 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 14:06:23

Nævn blev bombarderet med klager fra samme person Tryk Her

Tryk for at læse mere

Bliver du udsat for forskelsbehandling på grund af eksempelvis dit køn, hudfarve, handicap eller seksuelle orientering, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet.

Og får du ret, kan du muligvis få en økonomisk erstatning.

Men de senere år har Ligebehandlingsnævnet oplevet et stigende antal modtagne klager, hvilket har fået sagsbehandlingstiden til at stige. Desuden indsender flere personer mere end én klage til nævnet.

Det fremgår af Ligebehandlingsnævnets årsrapport, som er blevet offentliggjort denne uge.

I et tilfælde har en person indsendt så mange klager til nævnet, at det i en afgørelse i september sidste år sagde stop. Personens sager vil i to år kun blive besvaret, hvis det vurderes nødvendigt.

Mere end 430 klager har den pågældende person indsendt til nævnet.

Hovedparten af sagerne handler om personens jobansøgninger. I flere sager havde personen indbragt klagen, umiddelbart efter at personen havde søgt en stilling, og uden at personen havde fået et afslag på sin ansøgning.

Ligebehandlingsnævnet og sekretariatet havde behandlet 176 af personens klager, og vedkommende havde ikke fået medhold i nogen af dem. 166 klager blev afvist, fordi det var åbenbart, at personen ikke ville få medhold.

Ti andre klager blev afvist af andre årsager.

Derfor formodede nævnet i september sidste år, at de sidste sager heller ikke ville kunne blive behandlet.

Omfanget af personens sager udsatte nævnet for "et urimeligt sagspres, som medfører, at "nævnets og sekretariatets ressourcer bliver unødigt belastet", udtalte nævnet i afgørelsen.

Nævnet lagde også vægt på, at omfanget af personens sager medførte, at sagsbehandlingstiden i andre borgeres sager blev forlænget.

/ritzau/


Nr. 147 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 14:00:00

Jane er fløjet med Ryanair til ferielejligheden i Spanien fra Billund for sidste gang Tryk Her
I aften letter det sidste Ryanair-fly fra Billund Lufthavn.
Nr. 146 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 13:58:31

Foreninger opfordres til at være på vagt over for telefonsvindlere Tryk Her

Tryk for at læse mere

Foreninger bør være på vagt over for telefonsvindel, lyder det fra DGI i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at det for nyligt lykkedes svindlere at franarre den aarhusianske idrætsforening Lystrup IF Gymnastik og Fitness over én million kroner.

Det skete, da svindlere kontaktede en frivillig fra foreningen og manipulerede personen til at overføre et stort beløb fra foreningens bankkonto.

- Det er en forfærdelig sag for foreningen, og det er forfærdeligt, at skrupelløse svindlere også går efter frivillige foreninger, siger direktør i DGI Østjylland Bjørn Ruben Pedersen.

- Når vi mødes i foreningerne, så handler det jo om fællesskabet og om at have det sjovt med idrætsaktiviteterne, og pludselig som her bliver frivillige ofre for en forbrydelse, siger han.

Lystrup IF Gymnastik og Fitness har omkring 1400 medlemmer og 110 frivillige.

Formand for foreningen Helle Klüwer siger, at foreningen står i en svær situation som følge af svindlen.

- Lige nu ved vi helt ærligt ikke, hvad vi skal gøre for at kunne udbetale omkostningsgodtgørelser til vores frivillige eller betale husleje, siger hun i meddelelsen.

Foreningens frivillige plejer at få blomster ved forårets gymnastikopvisning, men det bliver der ifølge bestyrelsesformanden ikke råd til i år.

DGI's advokat, Steen F. Andersen, kalder sagen fra Lystrup IF Gymnastik og Fitness for "ulykkelig".

Han advarer samtidig alle foreningsmedlemmer om at være på vagt, hvis de bliver ringet op af personer, der foreslår pengeoverførsler eller beder om adgang til personlige oplysninger.

DGI anbefaler, at alle foreninger bruger to-personers-godkendelse, når der skal overføres penge fra en forenings konto. Det vil sige, at to forskellige personer skal godkende overførslen.

- En del foreninger vil pege på, at to-personers-godkendelse er mere besværlig.

- Men det er en klar opfordring fra DGI, blandt andet fordi det kan være med til at forhindre svindel, siger Steen F. Andersen.

/ritzau/


Nr. 145 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 13:54:00

DGI advarer foreninger mod telefonsvindel efter episode Tryk Her

Nr. 144 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 13:39:00

Forsvaret bruger 600 millioner kroner på lasersystem til kampsimulation Tryk Her

Nr. 143 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 13:27:07

Kampsimulation skal træne danske soldater Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danske soldater kan fremover blive trænet mere virkelighedsnært af laserudstyr, der simulerer kamp.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Det bidrager ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til en bedre kvalitet af soldaternes træning og skaber en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft.

- Det nye udstyr betyder, at vores soldater kan uddanne og træne langt mere virkelighedsnært. Det er godt, for det giver ikke bare bedre træning, men også mere kampkraft, siger Troels Lund Poulsen.

Simulationssystemet bidrager til at simulere kamp i terræn. Det gør man ved at montere laserudstyr på soldaterne og på køretøj, som kan detektere, når der affyres et simuleret skud.

Det er tale om et laser-duel-system, som udruster en kampbataljon på cirka 1000 mand og 200 køretøjer.

- I-LDS er et moderne simulationssystem bestående af blandt andet lasere og sensorer, der kan monteres på soldater, køretøjer og våben. Systemet giver et meget realistisk billede af, hvorvidt soldaten har ramt og nedkæmpet sit mål, siger hærchef Peter Boysen i pressemeddelelsen.

Han forklarer også, at systemet er så præcist, at det simulerer håndgranater.

- Selv effekten af artilleribeskydning, håndgranater og miner kan simuleres realistisk med I-LDS, siger Peter Boysen.

Systemet er ifølge pressemeddelelsen anskaffet på baggrund af observationer og erfaringer fra Hærens besøg i Ukraine.

Danmark har hjulpet Ukraine med materiel og træning, og det har resulteret i tilbagemeldinger, som hjælper det danske forsvar til at forstå, hvad de har brug for herhjemme eller i forhold til at hjælpe Ukraine.

Den tilbagemelding har ifølge Peter Boysen understreget et behov for at gennemføre en mere realistisk uddannelse af de danske soldater, som det nye system giver mulighed for.

Systemet er anskaffet på forsvarschefens anbefaling med henblik på at opbygge kampkraft hurtigere.

Der er afsat cirka 600 millioner kroner til projektet, som finansieres med midler fra Accelerationsfonden.

Regeringen etablerede Accelerationsfonden på 50 milliarder kroner tidligere på året. Den er lavet med henblik på oprustning af Danmarks forsvar.

/ritzau/


Nr. 142 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 13:20:01

Medier: Vaccinechef stopper og beskylder minister for at lyve Tryk Her
Medier: Vaccinechef stopper og beskylder minister for at lyveVaccinechefen i USA's fødevare- og læge...
Nr. 141 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 13:19:00

Mindretallets grundlov fylder 70 år Tryk Her

Nr. 140 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 13:00:03

Otte ud af ti borgere interagerer aldrig med politikere på Facebook Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danske politikere bruger i høj grad sociale medier som Facebook til at kommunikere til vælgerne.

Blandt de 179 folketingsmedlemmer har 91 procent profiler på mindst tre sociale medier.

Men langt de fleste borgere interagerer ikke med indhold fra politikere på Facebook.

Det viser undersøgelsen "indeks for det danske digitale demokrati", der er udarbejdet af forskere fra Roskilde Universitet og Syddansk Universitet for Digitaliseringsministeriet.

Af over 6000 respondenter på et spørgeskema svarer 83 procent, at de "aldrig" eller "sjældnere end månedligt" liker, kommenterer eller deler politikeres indhold på Facebook.

Forskerne bag indekset har ikke specifikt undersøgt hvorfor. Men ifølge en af forskerne, professor Claes de Vreese, der er centerleder ved Syddansk Universitets center for digitalt demokrati, er der flere forklaringer.

- Den første årsag er egentlig meget nem at forstå på den måde, at der er rigtig mange, for hvem sociale medier er noget socialt. At man ikke nødvendigvis bruger Facebook for at få nyheder eller interagere om politik.

- Fra anden forskning ved vi også, at der er mange, der er tilbageholdende over for at interagere om politiske emner og med politikere. Dels fordi tonen nogle gange kan være hård i den respons, som man får. Og dels fordi man hurtigt kan blive set, som at man udtrykker en form for politisk kulør, siger Claes de Vreese.

I undersøgelsen erklærer 48 procent sig også enige i, at politikernes indhold på Facebook er overfladisk.

Claes de Vreese mener nødvendigvis heller ikke, at politikeres kommunikation på Facebook er "indbydende til at interagere".

- Det er måske i virkeligheden lidt en envejskommunikation, hvilket selvfølgelig er lidt spøjst, når man er på et socialt medie.

Og det er måske netop formålet for politikerne.

- Det er et spørgsmål, man kan stille sig selv, siger professoren.

- Hvis de som primært formål tænker, at de gerne vil være lidt i kontakt med vælgerne, så de er opdateret, så er det måske et mindre problem, end det ser ud som om.

- Omvendt kan man også sige, at hvad nu hvis der var 80 procent, der interagerede med politikeres opslag.

Så ville digitaliseringsminister Caroline Stage (M) i hvert fald få travlt, hvis hun skulle deltage i debatten på sine opslag.

Hun forsøger selv at finde en balancegang mellem at svare på kommentarer til sine opslag og samtidig være mindre på skærmen generelt.

Men hun er også en af de politikere, der ikke bruger Facebook meget, men i stedet fokuserer på Instagram og LinkedIn.

Generelt oplever Caroline Stage, at "samtalen ikke flyder så godt" på sociale medier, og at det kan være en forklaring på den manglende interaktion mellem borgere og politikere.

- Der er også tit en meget, meget hård tone på sociale medier, når det handler om politisk indhold.

- Det ser jeg også selv. Det er også en kæmpe streg i regningen for mit eget engagement nogle gange, at tonen simpelthen bliver for grov i forhold til den konstruktive tone, der måske i højere grad var en gang.

I en samlet vurdering af det digitale demokrati i Danmark baseret på indekset konkluderer forskerne, at "glasset er halvt fuldt".

Grundbetingelserne er på plads. Men danskernes deltagelse og oplevelse er langtfra i top.

Caroline Stage ser også "muligheder og potentialer" i indekset, for at det digitale demokrati kan "blive rigtig godt".

- Men der er da rigtig mange bekymrende ting, i forhold til at over halvdelen af danskerne ikke tager del i samfundsdebatter online, og hver femte dansker afholder sig fra debatter, de egentlig gerne ville have deltaget i, siger hun.

/ritzau/


Nr. 139 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 12:59:00

Ny ekstra afgift på transport til lufthavnen rammer turister Tryk Her

Nr. 138 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 12:55:51

Flere hundrede demonstrerede mod amerikansk pres mod Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere hundrede mennesker deltog i en demonstration lørdag foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København.

Det skete under parolen "Grønland tilhører grønlænderne".

På billeder fra demonstrationen kunne man se bannere med udsagn som "Grønland er ikke til salg" og "Back off, USA".

Demonstrationen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange har givet udtryk for, at USA vil have kontrol med Grønland.

Det er et uacceptabelt pres, der lægges på både Grønland og Danmark, lyder det fra en af arrangørerne, Karen Littauer.

- Trump prøver at splitte Danmark og Grønland. Men det skal vi ikke hoppe på. Vi skal i stedet holde sammen.

- Det synes jeg, vi har vist med demonstrationen i dag, hvor både danskere og grønlændere har deltaget side om side og sendt et klart signal om, at vi står sammen, siger Karen Littauer.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, besøgte fredag sammen med sin hustru den amerikanske militærbase Pituffik Space Base i det nordvestlige Grønland.

Her rettede vicepræsidenten kraftig kritik mod Danmark.

- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, lød det blandt andet fra Vance.

Vicepræsidenten, der var ledsaget af blandt andre USA's nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, sagde også, at "vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse".

- Vi tror på selvbestemmelse. Men det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply, end de har været under Danmarks sikkerhed, lød det.

USA's ambassade i Danmark skrev forud for demonstrationen på sin hjemmeside, at en demonstration mod "amerikansk politik" ville finde sted foran ambassaden.

- Hold lav profil og undgå forsamlinger, lød rådet til amerikanske statsborgere.

Vagtchefen ved Københavns Politi oplyser til Ritzau lørdag eftermiddag, at demonstrationen forløb i "god ro og orden".

Ved lørdagens demonstration var der taler fra blandt andre den tidligere socialdemokratiske minister og forhenværende formand for FN's Generalforsamling Mogens Lykketoft.

Derudover talte folketingsmedlemmerne Pelle Dragsted og Sascha Faxe fra henholdsvis Enhedslisten og Alternativet.

Også i Aarhus var der indkaldt til støttedemonstration for Grønland. Her var det studenterforeningen Avalak, der stod bag arrangementet, som ifølge TV2 Østjylland trak flere hundrede deltagere.

/ritzau/


Nr. 137 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 12:39:00

Dansk fødevareproducent skilter med kemi-fri figenstænger Tryk Her

Nr. 136 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 12:30:00

Kina blander sig i milliardhandel i Panamakanalen Tryk Her
Kina blander sig i milliardhandel i PanamakanalenKinas konkurrencemyndighed (SAMR) vil nu granske et...
Nr. 135 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 12:20:08

Nødhjælpsarbejder i Myanmar: Flere fanget i kollapsede bygninger Tryk Her

Tryk for at læse mere

24 timer efter et voldsomt jordkælv har ramt Myanmar, kan overlevendes råb om hjælp stadig høres inde fra de kollapsede bygninger.

Det fortæller en anonym nødhjælpsarbejde til BBC.

- Vi forsøger stadig at trække resten af de fangede mennesker ud, men vi har brug for store maskiner. De råber stadig, og vi kan stadig høre deres stemmer, men vi kan ikke vide, hvor de er.

I Mandalay, der er Myanmars næststørste by med over 1,7 millioner indbyggere, er flere bygninger ødelagt efter jordskælvet.

En af de bygninger, der frygtes hårdest ramt, er Sky Villa Condominium. Den 12-etagers høje bygning er kollapset til seks etager under naturkatastrofen.

Det fortæller en anonym Røde Kors-nødhjælpsarbejder til AFP.

Ifølge nødhjælpsarbejderen er 44 personer blevet trukket ud af bygningen i live, mens ni er døde. Mere end 90 mennesker menes stadig er være fanget i bygningen.

- Vi indsamler stadig data, eftersom folk informerer os om, at de leder efter deres savnede familiemedlemmer, siger Røde Kors-arbejderen til mediet.

Jordskælvet, der er målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter nær Mandalay. Det ramte fredag eftermiddag lokal tid. Få minutter senere ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Foruden sammenstyrtede bygninger er broer kollapset og veje ødelagte i store dele af landet, der ligger i det sydøstlige Asien.

Det officielle dødstal har ifølge landets militærstyre passeret 1000, men antallet forventes at stige betydeligt.

Jordskælvet kunne også mærkes i flere nabolande herunder Thailand, hvor 10 personer ifølge AFP er bekræftet døde.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

/ritzau/


Nr. 134 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 11:55:00

Hvidvasktiltalt eksadvokat frygtede ukraineres jagt på ny dansk bank Tryk Her
Hvidvasktiltalt eksadvokat frygtede ukraineres jagt på ny dansk bankEn flok ukraineres jagt på en ny...
Nr. 133 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 11:52:24

Måling: Liberal Alliance er i udpræget grad mændenes parti Tryk Her

Tryk for at læse mere

Liberal Alliance appellerer særligt til ét køn:

Mændene.

En ny måling fra Voxmeter viser, at Liberal Alliance er det parti, der har den næststørste forskel i andelen af mandlige og kvindelige vælgere, kun overgået af Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti

66,9 procent af Liberal Alliances vælgere er mænd, mens 33,1 procent er kvinder.

Det ser partileder Alex Vanopslagh ingen bekymringer i.

- Jeg er mest af alt optaget af, at alle dem, der er enige i Liberal Alliances politik, at de også har tiltro til, at de kan stemme på os. Det gælder både mænd og kvinder. Jeg har ikke et selvstændigt mål om, at folk skal have et bestemt køn for at stemme på Liberal Alliance, siger han til Ritzau på partiets landsmøde lørdag.

Målingen er baseret på 10 ugers data fra de seneste ti meningsmålinger, Voxmeter har foretaget.

Partiet støttes særligt af de unge mænd, da andelen af mandlige vælgere blandt 18-34 år er størst med 44,1 procent.

Selv om partilederen ikke ser problemer i kønsfordelingen blandt vælgerne, har Liberal Alliances kønsprofil i det seneste års tid været genstand for debat.

Særligt op til EU-valget sidste sommer fik partiet kritik for at have et forældet kvindesyn, blandt andet af Liberal Alliances eget ungdomsparti.

Her erkendte Alex Vanopslagh, at partiet ikke konsekvent havde talt opbyggeligt om kvinder.

- Hvis man har været misforstået som politiker, har man ikke været skarp nok til at kommunikere, sagde han.

For Alex Vanopslagh er der dog nu tale om en større tendens, som bevæger sig over de enkelte partier og lande.

- Det er jo velkendt på tværs af alle vestlige lande i de her år, at man ser de politiske forskelle mellem mænd og kvinder blive større, og at kvinderne bliver mere venstreorienterede end mænd, der bliver en smule mere borgerlige, siger han.

- Det betyder også, at et parti som SF har den omvendte profil.

SF er det parti i Folketinget, der har den næst-største andel af kvindelige vælgere, kun overgået af Alternativet.

I SF lyder vælgerfordelingen på 37,4 procent mænd og 62,6 procent kvinder, mens Alternativet har 36,3 procent mænd og 63,7 procent kvinder.

/ritzau/


Nr. 132 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 11:41:00

Vanopslagh fejer skatte-kritik af banen: Misundelse og smålighed Tryk Her
På landsmøde afviser LA kritik af skæv skattepolitik som smålighed og misundelse fra socialdemokrater.
Nr. 131 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 11:19:00

Dansk diplomat i Myanmar ser et land i knæ efter kæmpejordskælv Tryk Her
En pågående 'humanitær, politisk og økonomisk krise' blev i går forværret af et voldsomt jordskælv i det sydøstasiatiske land.
Nr. 130 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 11:00:00

Her er de centrale personer, der forhandler om Ukraines fremtid Tryk Her
USA forhandler på skift med Ukraines grå eminence og veteraner fra den russiske spion- og udenrigstjeneste.
Nr. 129 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 10:44:27

Liberal Alliance affejer skatte-kritik som misundelse og smålighed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er tale om "misundelse" og "smålighed", når Liberal Alliance kritiseres for at favorisere overklassen med skattelettelser på bekostning af underklassen.

Det siger Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, på partiets landsmøde lørdag i Vejle.

- I politik sker der det magiske, at smålighed og misundelse bliver til en dyd, og her hedder det ikke "brokkerøve”, men "socialister" og "socialdemokrater", siger han.

Liberal Alliance har i ugen op til landsmødet lanceret en større økonomisk plan, der vil give skattelettelser for over 40 milliarder kroner, samtidig med at udgifterne til Danmarks forsvar skal stige markant.

Finansieringskilderne er blandt andet at skære i dagpengeperioden og udviklingsbistanden.

Det har fået Socialdemokratiet til at kritisere partiet for at føre en skæv og socialt uretfærdig politik.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er gået ud i flere aviser for at kritisere Liberal Alliances politik.

Han har fået sit system til at regne på partiets skattelettelser, og resultatet har næsten gjort Wammen mundlam, lyder det.

- At de 100 rigeste i Danmark får en skattelettelse på 12 millioner kroner (hver, red.), samtidig med at man skal lave massive nedskæringer på det danske velfærdssamfund, det er en meget uklog plan. Det er ultraliberalt. Det er så mørkeblåt, som det kan blive, siger Wammen til Politiken.

På landsmødet i Vejle har Alex Vanopslagh noteret sig kritikken.

- Jeg har set, at Socialdemokratiet fjoller rundt på sociale medier med at kalde ethvert forslag, som styrker dansk konkurrenceevne, for Rolex-reformer, siger Alex Vanopslagh.

Han mener, at kritikken er udtryk for en misundelseskultur.

- Det kunne være fint med lidt mere seriøsitet fra statsministerpartiet.

/ritzau/


Nr. 128 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 10:35:27

Musk køber sit eget sociale medie for 45 mia. dollar Tryk Her
Musk køber sit eget sociale medie for 45 mia. dollarElon Musk samler nu trådene mellem sine to store...
Nr. 127 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 10:34:00

Fuld nordjyde sigtet for at bide dørmand og madras Tryk Her

Nr. 126 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 10:00:03

Dommere advarer om længere ventetid med lovpakker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regeringen har varslet en skærpet kurs mod blandt andet narkohandel fra kiosker og mod seksuelt materiale med børn under 18 år.

Men Justitsministeriet har ikke informeret grundigt nok om konsekvenserne af de retspolitiske stramninger, mener Dommerforeningen.

De to lovforslag vil give flere og længerevarende sager ved domstolene. Og der er risiko for, at det bliver sværere at få bugt med sagsbunker i retssystemet, forudser Dommerforeningen.

I høringssvar til de to lovforslag advarer dommerne ligefrem om, at man "udhuler effekten af flerårsaftalen".

Dermed henviser de til en storstilet aftale fra november 2023. Her besluttede et flertal i Folketinget at give, hvad Justitsministeriet har betegnet både som et "højt og et tiltrængt" løft af domstolene.

2,3 milliarder kroner skal især nedbringe ventetiderne, fremgår det af aftalen.

At Dommerforeningen i detaljer forklarer om den øgede belastning af retssystemet, er ikke tilfældigt.

Foreningen har ønsket at være mere tydelig i sin kommunikation, forklarer formanden, landsdommer Mette Lyster Knudsen.

- Vi har ønsket, at lovgiverne skal vide, at disse forslag må forventes at medføre flere sager og mere tidskrævende sager og dermed vil have en afsmittende effekt med hensyn til sagsbehandlingstider, siger hun.

- I flerårsaftalen har en række partier jo haft stort fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, og netop derfor har vi også et skærpet fokus på ny lovgivning, der vil gøre det vanskeligere at nå målet, forklarer Mette Lyster Knudsen.

Det ene lovforslag drejer sig om seksuelt materiale med børn. Og især om materiale, som er computerskabt.

Det vil kræve, at dommerne i detaljer fremover skal til konkret at nærstudere, om de enkelte billeder fremstår realistiske eller ej. Og det er nyt i forhold til, hvordan sager om seksuelt overgrebsmateriale i dag behandles.

Om dette lovforslag skriver ministeriet, at der navnlig er forventning om merudgifter til politi og anklagemyndighed, mens domstolene til gengæld ikke ofres mange ord.

- Formålet er en styrket indsats, og det må jo betyde et ønske om flere domfældelser og altså flere sager ved domstolene, men det er ikke fremhævet specifikt af Justitsministeriet, siger dommernes formand.

Det andet lovudkast handler om, at for eksempel kioskejere skal kunne frakendes retten til at udøve deres erhverv efter salg af narko. Og om konfiskation af biler, hvilket vil medføre højlydte protester og længere processer.

- Jo mere indgribende lovgivningen er, for eksempel med hensyn til konfiskation og rettighedsfrakendelse, desto større tilbøjelighed vil der også være til at anke en dom i byretten til landsretten, siger Mette Lyster Knudsen.

Ritzau har bedt Justitsministeriet om at svare på den kritik, der fremgår af høringssvarene.

Ministeriet skriver i en mail, at skønnet over økonomiske konsekvenser stammer fra Domstolsstyrelsen, som har estimeret, at lovforslagene vil medføre "meget begrænsede merudgifter ved domstolene".

Desuden henviser ministeriet til flerårsaftalen. Den indebærer også en reserve til blandt andet nye politiske prioriteter på 26,1 million kroner.

/ritzau/


Nr. 125 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 10:00:00

Søren Ryge: Jeg gik rundt i årevis med mit livs eneste jagttrofæ i lommen Tryk Her

Tryk for at læse mere

"I begyndelsen var Ordet", står der i Bibelen, "og Ordet var Gud". Her begynder vi også med ordet, og ordet er slangebøsse, og hvis nogen tror, at det er en bøsse til at skyde slanger med, er det helt forkert, for det er bare en bøsse, der i de gode, gamle dage blev lavet af en stump gren og nogle strimler gummi fra en gammel cykelslange.

Sådan en havde alle raske drenge i min lykkelige barndom for 65 år siden, for det var det nemmeste skydevåben af alle. Blandt andet havde vi jo også hørt den fantastiske historie fra Bibelen, at lille David kunne slå store Goliath ihjel – ikke med en slangebøsse, for gummiet var ikke opfundet, men med dens forløber, en stenslynge.

Det var også fantastisk, da min gode, gamle ven, pensioneret skovfoged og påfugleavler Henning Frandsen fortalte om sin barndoms slangebøsser under krigen. At nogle af drengene blev vildt gode til at skyde og ramme med dem. Hør bare, hvad Frandsen fortalte:

"Det var en nabofamilie med en masse børn. Konen døde i barselsseng med den niende, og manden arbejdede i mosen hver sommer og lignede Grauballemanden. En af drengene hed Børge, og han kunne altså skyde med en slangebøsse, så man ikke drømmer om det. Om fuglene sad eller fløj, var ligegyldigt, han ramte dem hver gang. Engang kom faderen til at fortælle om det til forvalteren, som ikke troede på det, men så tog han Børge med, som var 10 år, og en lillebror, der var seks, og så sagde han til forvalteren, at nu skal du se, hvad Børge kan med en slangebøsse. Så blev bette Arne jaget en 15 meter hen og satte en tændstikæske mellem to fingre, men forvalteren protesterede og sagde, at de kunne stille æsken på en pæl. Men nej, nej, sagde faderen, det gør de så tit, og så skød Børge, og tændstikæsken fløj til alle sider."

Mit livs eneste jagttrofæFor resten gjorde samme lille Børge også gavn med sin slangebøsse. Det var jo under krigen, og da var blandt andet egernskind i høj kurs. Børge gik på jagt i skoven og skød egern. Når bare man ramte dem i hovedet, døde de og faldt ned. Så Børge skød mange egern og solgte skindene. Et enkelt skind gav lige så mange penge, som faderen tjente på en hel dag i mosen.

Så god som Børge var jeg ikke, slet ikke. I hele min slangebøsseperiode som stor dreng skød jeg tusinder af skud, som jo var ganske almindelige, små, runde sten, men ramte kun mit bytte en eneste gang, og det var en lille gråspurv, der sad på skorstenen højt over naboens tag og pippede, hvorpå jeg skød efter den, for jeg skød efter alle fugle undtagen svaler og storke, og tænk, så ramte jeg den, så den trillede ned af taget og landede for mine fødder, stendød. 

Jeg blev jublende glad, viste den til alle og enhver og gik rundt med den i lommen, til den begyndte at lugte. Derefter skar jeg benene af den og gemte dem i min pung i årevis. Mit livs eneste jagttrofæ.

Frandsen havde i øvrigt fundet en af sin barndoms slangebøsser på loftet. Han fortalte om det, og jeg tog straks på besøg, hvorpå vi brugte flere timer på at snakke om dem, for som nævnt havde han mange historier om drabelige slangebøssejægere. Han havde sat nyt gummi på den gamle, og stolt som en pave viste han, at han stadig var god til at skyde med den. Hvorpå jeg fik idéen til at lave en tv-udsendelse om ham og hans slangebøsser og alle de gode historier, men da jeg luftede idéen, fik jeg at vide, at den gik altså ikke, for slangebøsser var forbudt. 

Det er nok 10 år siden, men der var altså vedtaget en lov, der simpelthen forbød at eje og bruge enhver form for slangebøsser. Vistnok især fordi unge mennesker i bandemiljøerne brugte dem i avancerede udgaver og skød efter fjender og politi med søm og kramper.

Skrev til justitsministerenMen hele idéen med programmet var jo, at vi skulle vise den danske befolkning, hvordan man stadig kan lave en slangebøsse af en stump træ, nogle gummistrimler og en læderlap og derpå skyde til måls efter æg, æbler og blikdåser – alle tiders drengeleg og helt ufarligt. 

Derfor skrev jeg et langt og rørende brev til selve justitsministeren, hvor jeg beskrev programmet og anmodede om dispensation fra våbenloven til at fremstille og bruge en slangebøsse i et tv-program, hvor jeg udtrykkeligt ville nævne, at det altså var forbudt, og at slangebøssen ville blive brændt efter udsendelsen, alternativt låst inde i mit våbenskab. Om nødvendigt kunne man endda få lov til at se og godkende, det vil sige censurere programmet inden udsendelsen. Det var faktisk uhørt at tilbyde den slags og er det stadig.

Og tænk, jeg fik svar. Et omhyggeligt brev på fint papir i bedste jurist-stil, hvor jeg fik lov til at lave programmet. Som blev lavet og sendt i sommeren 2015 og set af en halv million.

Desuden benyttede jeg programmet til en elegant kritik af våbenloven, for da alt halløjet med slangebøsserne var færdigt, og jeg havde læst justitsministerens brev op for seerne, gik jeg ind i en våbenforretning for at købe en luftbøsse, der altså skyder med små blyhagl og bestemt ikke er ufarlig. Og fik at vide, at alle og enhver, der er fyldt 18 år, kan købe en luftbøsse. Mens slangebøsser stadig er strengt forbudt, hvilket hermed er gentaget. 


Nr. 124 DR Politik    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 10:00:00

LIVE: Liberal Alliance holder landsmøde Tryk Her
Partiformand Alex Vanopslagh samler sit bagland i Vejle.
Nr. 123 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 10:00:00

Læser til havebrevkassen: Hvad gør jeg med disse snerler? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kære brevkasse

Jeg har et skrånende område ned mod græsplænen, hvor der er plantet de røde sommerspiræa. De har stået der i cirka otte år, men de seneste par somre er de blevet voldsomt invaderet af de lange, småbladede snerler. Man kan forsøge at trække dem op, men de kommer bare stærkt tilbage – har, så vidt jeg ved, mange lange rødder. De breder sig  stærkt. I kanten ved den røde spiræa er der plantet en lavendelhæk. Hvis ikke de bliver holdt fri, får luft, så går de ud. Hvad i alverden gør jeg? Håber, du kan hjælpe! 

Gode hilsner,Solvej, Årslev 

Kære Solvej

Der er desværre ingen rigtig nemme løsninger, når det kommer til snerler. De vokser både hurtigt og breder sig nemt med genstridige rødder, der nemt knækker, når man forsøger at hive dem op.

Vil man dem til livs, gælder det om kontinuerligt at fjerne så meget af planterne som muligt og på den måde forsøge at pine dem væk. Men det kræver, at man er ude fra det tidlige forår, så snart de første skud skyder, og at man så er efter planterne hele vækstsæsonen, så de ikke når at sætte blade og danne ny energi til rødderne.

Hvor det er muligt, kan du dække jorden med en ukrudtsdug og skygge planten væk, men det kan, selv sagt, ikke lade sig gøre, hvor der står anden beplantning. Her må du forsøge at løsne jorden let, for eksempel med en gravegreb eller lille håndgreb, og få så meget rodnet med som muligt.

Mange hilsner, Berit Rørbøl

Foto: Camilla Stephan


Nr. 122 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:57:51

LA's nedskæring af u-bistand kritiseres for ringe geopolitisk timing Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er det helt forkerte tidspunkt, at Liberal Alliance vil skære på udviklingsbistanden.

Geopolitisk har Danmark og Vesten en stærk interesse i at bevare forbindelse til udviklingslande, og det kan mindskes, hvis engagementet svækkes.

Det siger John Nordbo, rådgiver i NGO’en Care, der arbejder i udviklingslande.

- Det er utroligt dårlig timing, siger han.

- Vi har en situation, hvor vi geopolitisk som EU og Danmark har meget stærke interesser i ikke at skubbe resten af verden fra os. Hvis vi skærer ned på udviklingsbistanden, sender vi et signal om, at vi er umådeligt ligeglade med, hvordan folk har det i andre dele af verden.

Liberal Alliance har i en ny plan forud for lørdagens landsmøde foreslået at skære udviklingsbistanden fra 0,7 procent af bruttonationalindekset til 0,5 procent.

Det vil ifølge partiet spare 6,1 milliarder kroner, der skal bruges på at finansiere skattelettelser.

Partiets leder, Alex Vanopslagh, afviser bekymringen.

Han mener, at udviklingsbistanden kan bruges klogere, end det er tilfældet i dag.

- Jeg ved ikke, om man skal se det som at svække engagementet, at man prioriterer pengene, hvor de gør mest gavn. Der er alt for mange penge, vi bruger i udviklingsbistand, der ikke kommer ud og har reel positiv virkning i samfundet med bidrag til vækst og sikkerhed, siger han til Ritzau.

Han fremhæver, at Danmark i dag er et af de lande, der relativt set bruger mest på udviklingsbistand. Det nye forslag på 0,5 procent vil flugte med EU’s gennemsnit.

- Vi bliver ikke udviklingsbistands-mæssigt et nyt Orbans Ungarn, siger Alex Vanopslagh.

Spørgsmål: Men det er under FN-forpligtelsen på 0,7 procent af BNI?

- Ja, jeg tror, der er fire eller fem lande i resten af Vesten, der lever op til FN's forpligtelse. Vi foreslår at komme på gennemsnittet i resten af EU.

Partilederen vil heller ikke anerkende, at mindre udviklingsbistand kan ramme den danske og vestlige indflydelse.

- I og med at vi stadig bruger 0,5 procent, er der stadig mulighed for at bruge pengene på andet end "feel good" og at fremme demokrati, men at vi også investerer i eksempelvis infrastruktur og sørger for, at vi dyrker de fælles geopolitiske interesser, der måtte være, siger Alex Vanopslagh.

Meldingen fra LA kommer i forlængelse af, at flere lande som Storbritannien, Frankrig og USA har annonceret nedskæringer på udviklingsbistanden.

Det er en helt forkert vej at gå, mener Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Han varsler, at regeringen står fast på 0,7-procentsmålet.

Det vil ligefrem blive en adgangsbillet for kommende forhandlinger om en ny udviklingspolitisk strategi, har han sagt til Politiken:

- Det er ikke i den vestlige interesse, at vi har et lavere engagement i udviklingsbistanden. Derfor holder vi fast i vores målsætning på de 0,7. Vi skal i gang med at forhandle en ny udviklingspolitisk strategi, som skal forhandles med henblik på en konklusion inden sommerferien. Her vil entrébilletten til de forhandlinger være, at vi vedkender os FN-målet om de 0,7.

/ritzau/


Nr. 121 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:38:57

Trump vil lave aftaler med lande, der vil undgå importtold Tryk Her
Trump vil lave aftaler med lande, der vil undgå importtoldUSA's præsident, Donald Trump, er åben ove...
Nr. 120 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:36:27

Raketopsendelse fra Norge udskudt igen Tryk Her

Tryk for at læse mere

En raketopsendelse fra Andøya i Nordnorge er endnu engang udsat.

Det skriver Isar Aerospace, et München-baserede rumfirma, der står bag opsendelsen, på dets hjemmeside.

Opsendelsen er en testflyvning af firmaets raket kaldet "Spectrum", som er bygget til at sende satellitter i kredsløb om Jorden.

Efter planen skulle opsendelsen allerede være sket mandag, men flere gange i løbet af ugen er den blevet udskudt.

Ifølge Isar Aerospace sker forsinkelserne på grund af dårlige vejrforhold.

Næste forsøg på opsendelse vil ifølge rumfirmaet være søndag den 30. marts.

"Spectrum"-raketten er 28 meter høj, måler to meter i diameter og har et lastrum med en kapacitet på op til ét ton.

Under testflyvningen vil raketten dog ikke bære nogen last.

Ifølge Daniel Metzler, der er en af grundlæggerne og administrerende direktør for Isar Aerospace, vil det være en succes, hvis blot raketten kommer i luften.

- Hvert sekund vi flyver er værdifuldt, fordi vi indsamler data og erfaring, siger Metzler til nyhedsbureauet AFP.

Over for nyhedsbureauet forklarer rumfirmaets direktør, at de ikke forventer, at "Spectrum" vil nå i kredsløb om Jorden ved første testopsendelse.

- Faktisk har intet firma endnu formået at sætte sin første orbitale løfteraket i kredsløb, siger han til mediet og tilføjer, at den amerikanske tech-milliardær Elon Musks rumfirma, SpaceX, brugte fire forsøg.

- Vi vil være hurtigere.

Testflyvningen, hvis den lykkedes, vil ifølge det norske nyhedsbureau NTB være den første opsendelse af en orbital løfteraket fra det europæiske fastland.

Ligeledes vil det være den første opskydning af en sådan raket fra det norske rumcenter Andøya Spacesport.

/ritzau/


Nr. 119 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:35:11

Over 1000 meldes døde i Myanmar efter jordskælv Tryk Her
Over 1000 meldes døde i Myanmar efter jordskælvMindst 1002 personer har mistet livet som følge af et...
Nr. 118 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:30:00

Vicepræsidentens kritik af Danmark vækker opsigt i USA Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, skældte ud på Danmark, da han fredag besøgte Pituffik Space Base (tidligere Thulebasen) i det nordvestlige Grønland. Sådan lyder overskriften i flere amerikanske medier, der omtaler Vances udfald mod den danske forvaltning af øen som en dundertale mod en allieret. 

"Vance revser den danske regering og opfordrer indtrængende Grønland til at omfavne USA for sikkerhed og økonomi: 'I [Danmark] har ikke gjort jeres arbejde godt'," lyder overskriften eksempelvis i tabloidavisen New York Post.

Avisen pointerer, at Pituffik Space Base er den eneste militærbase i hele Grønland og er bemandet af cirka 150 amerikanske soldater, der er fokuseret på trusler såsom ballistiske missiler:

"Danmark har, imidlertid, en minimal sikkerhedstilstedeværelse i Grønland – bestående af få hundeslædepatruljer, et enkelt overvågningsfly og en håndfuld patruljeringsfartøjer". 

Avisen Washington Post bemærker også, at vicepræsident Vance brugte besøget til at gå i flæsket på Danmark, og skriver at det sker samtidig med, at præsident Donald Trump "eskalerer sin retorik om at erhverve sig Grønland betydeligt". En henvisning til Trumps bemærkninger fredag aften til journalister forsamlet i Det Ovale Værelse, hvor han sagde, at USA "er nødt til at have Grønland", og at han tror, at Danmark og EU forstår, at "Grønland er vigtig for verdensfreden".

"Og hvis ikke, er vi nødt til at forklare dem det," sagde Trump ifølge Washington Post.

Besøget fra J.D. Vance, der foruden sin hustru også havde følgeskab af national sikkerhedsrådgiver Mike Waltz og energiminister Chris Wright, "viser, hvor alvorligt regeringen mener det i forhold til at overtage kontrollen med Grønland", lyder det i avisen Wall Street Journal.

"Under normale omstændigheder ville en amerikansk vicepræsidents besøg hos amerikanske soldater i Pituffik være ukontroversielt – eller måske fejret, da Vance er den første vicepræsident til at gæste øen – men det nuværende klima gør rejsen eksplosiv," skriver Wall Street Journal.

Den kendsgerning, at J.D. Vances besøg i Grønland blev bekendtgjort med få dages varsel samt den manglende koordinering mellem Washington og København afspejler ifølge Wall Street Journal desuden, "hvor anspændt forholdet er blevet mellem to lande, der i årtier har nydt nogle af de tætteste bånd i Den Nordatlantiske Traktats Organisation [Nato]". 

Det bånd er ifølge den fremtrædende politiske kommentator Jesse Watters, der er vært på et populært tv-program på den Trump-venlige konservative tv-kanal Fox News, værd at ofre. USA kan godt tåle "at brænde et par broer med Danmark for at tage Grønland", siger han.

"Vi er store drenge. Vi smed en atombombe over Japan, og nu er de vores fremmeste allierede i Stillehavet. Vi kan være nødt til at brænde en bro for at bygge en ny, smuk en til den næste generation. Amerika er ikke lænket af historien," lyder det fra Jesse Watters.

Det venstreorienterede onlinemedie Slate konstaterer til gengæld, at besøget fra J.D. Vance og hans hustru, andendame Usha Vance, mildest talt "ikke forekom at være gået godt". 

"Efter ekstatisk at hilse på alle de grønlændere, der ønskede dem der (ingen), bevægede Vance-parret sig videre til det eneste sted, de var velkomne: Pituffik Space Base, som er bemandet af amerikanere," lyder det ironisk i Slate. 

Et andet venstredrejet medie, HuffPost, hæfter sig ved, at J.D. Vance i sin tale sagde, at USA "ikke bare kan ignorere" Grønland og "ikke bare kan ignorere præsidentens vilje". Det har, skriver HuffPost, "udløst chok" og fået en række meningsdannere og brugere på sociale medier til at "notere, at bemærkningen om præsidentens vilje uden tvivl lyder temmelig autoritær". 

"Præsidentens vilje? Hvad i alverden er galt med disse mennesker," skriver eksempelvis Alex Cole, der har en populær X-profil med knap 300.000 følgere. 

Andre brugere på X pointerer ligesom danske politikere har gjort, at USA allerede har omfattende militær adgang til Grønland.

"Så du alle de amerikanske soldater i Grønland hilse på vicepræsidenten? Vi behøver ikke at købe eller invadere Grønland for at udstationere tropper der! Vi behøver heller ikke at købe eller invadere Grønland for at købe mineraler derfra!," skriver Michael McFaul, der er professor i statskundskab på Stanford University og tidligere amerikansk ambassadør i Rusland under Barack Obama-regeringen. 


Nr. 117 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:27:00

Axelsen melder sig selv ude i flere uger Tryk Her
Viktor Axelsen er ude i flere uger, da han skal i behandling for rygproblemer.
Nr. 116 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:26:00

Forsvaret køber flere hundrede søminer Tryk Her

Nr. 115 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:18:24

Danmark anskaffer hundredvis af søminer - de første leveres i 2027 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmark anskaffer flere hundrede søminer, som ventes leveret om to til fire år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Søminerne skal bidrage til Forsvarets evne til at kontrollere og blokere adgangen til danske farvande.

Anskaffelsen øger Forsvarets kampkraft, skriver Forsvarsministeriet.

- Anskaffelsen af flere hundrede søminer styrker vores forsvar i de indre danske farvande. Det er afgørende set i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, hvor Danmarks geografiske placering spiller en central rolle.

- Jeg er glad for, at der nu leveres på endnu en efterspurgt kapacitet, der vil styrke søværnet, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Søminerne anskaffes på baggrund af forsvarschefens anbefaling og forventes leveret i perioden 2027-2029.

Søminerne vil ifølge Forsvarsministeriet være et nyttigt element i Danmarks bidrag til Natos samlede forsvar og afskrækkelse i regionen.

I juli sidste år samlede Danmark og otte andre Nato-lande sig om en hensigtserklæring, der handlede om at anskaffe fælles søminer. Målet var, at man skulle pege på en specifik leverandør og type af mine.

Chefen for Søværnskommandoen, Søren Kjeldsen, mener, at søminer giver Danmark en strategisk fordel i forhold til at kontrollere og beskytte de danske farvande.

- De skaber en effektiv mulighed for at forhindre uønskede skibe i at komme ind i vigtige områder, hvilket styrker vores samlede forsvarskapacitet. I lyset af den øgede usikkerhed i Østersøen er det afgørende, at vi hurtigt kan reagere på trusler.

- Søminerne vil være med til at sikre vores suverænitet og forstærke vores evne til at håndtere potentielle trusler og passe på Kongeriget, siger han i pressemeddelelsen.

De hundredvis af søminer finansieres med penge fra Accelerationsfonden, hvori der er afsat 50 milliarder kroner til hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft.

/ritzau/


Nr. 114 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:14:00

Djokovic er én sejr fra endnu en opsigtsvækkende bedrift Tryk Her
Novak Djokovic spillede sig sent fredag aften i sin første finale i år. Den finale er en gylden mulighed for ham.
Nr. 113 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:10:00

Med eller uden USA's andendame: Sisimiut er klar til hundeslædeløb Tryk Her
Det Hvide Hus' meget omtalte kalendergymnastik denne uge ændrer ikke på, at der er stor begejstring over hundeslædeløbet i byen lørdag.
Nr. 112 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 09:00:00

Gode rabatter i det danske aktiemarked – eller afspejler de faldende priser en dyster fremtid? Tryk Her
Gode rabatter i det danske aktiemarked – eller afspejler de faldende priser en dyster fremtid?Danske...
Nr. 111 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 08:00:00

I aften letter det sidste Ryanair-fly fra Billund efter 'besynderlig proces' Tryk Her
Flyselskabets farvel til Billund Lufthavn koster lufthavnen dyrt, vurderer redaktør på flymedie.
Nr. 110 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 07:23:00

Vaccinechef i USA siger op og beskylder minister for at lyve Tryk Her

Nr. 109 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 07:12:00

Canadas premierminister bløder op: Har haft 'meget konstruktiv' samtale med Trump Tryk Her
Første opkald mellem Mark Carney og Donald Trump midt i toldkrigen beskrives positivt.
Nr. 108 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 07:00:03

Modstander af sommertid håber på Trumps hjælp Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, bliver muligvis manden, der får afskaffet sommertid.

Det håber i hvert fald formand for Landsforeningen mod sommertid Jørgen Bak.

Trump skrev i december 2024 på sit sociale medie Truth Social, at "sommertid er ubelejligt og meget dyrt for vores nation (USA, red.)".

Klokken 02 natten til søndag sker overgangen fra vinter- til sommertid i Danmark, når urene stilles frem til klokken 03.

Og Jørgen Bak håber, at Trumps melding kan være med til at fremskynde, at sommertid i Europa bliver afskaffet.

- Jeg er overbevist om, at hvis man afskaffer sommertid i USA, vil det have stor betydning for, at man også virkelig vil overveje, om man skulle gøre det her i Europa.

Afskaffelse af sommertid vil medføre, at man fremover ikke skal justere sine ure til sommer og vinter, sådan som man gør nu.

Ifølge Jørgen Bak er der sundhedsmæssige problemer forbundet med at skulle stille uret frem og tilbage.

- Det er direkte påvist, at dem, der har tendens til depression, kan opleve det som en udløsende faktor for sygdommen, at det lige pludselig bliver for mørkt, siger han.

Et dansk studie påviste i 2017, at der er 11 procent flere, der får depression, i ugen efter at vi overgår fra sommertid til vintertid, sammenlignet med andre uger på året.

Sommertidens skæbne i EU-landene har i flere år været uvis. Og det er den fortsat.

I 2019 besluttede et flertal i EU-Parlamentet ellers, at hvert enkelt EU-land inden april 2020 skulle tage stilling til, hvad der i givet fald skal afløse de skiftende tider.

En eventuel beslutning om at afskaffe sommertid ligger hos Rådet for Den Europæiske Union, hvor medlemsstaternes ministre mødes.

Det kræver et flertal af EU's medlemslande, hvis sommertiden skal afskaffes.

EU-formandskabet ligger for tiden hos Polen, som ikke har taget initiativ til at tage sagen op.

/ritzau/


Nr. 107 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 07:00:00

Trump sætter trumf på efter diplomatisk åbning fra Vance Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det lignede en nøje udtænkt blanding af charmeoffensiv og skideballe, som USA’s vicepræsident, J.D. Vance, havde med sig, da han i fredags besøgte den amerikanske militærbase, Pituffik, 1500 kilometer nord for den grønlandske hovedstad, Nuuk.

Men det var tydeligvis alt for diplomatisk og vagt for chefen hjemme i Washington. 

Vance fik i fredags et par gange sagt, at USA selvfølgelig respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse og forventer, at de selv ser fornuften i at lave en aftale med USA, så det slet ikke bliver nødvendigt for USA at bruge militæret til at sikre sig kontrol over Grønland. 

Men knap var Vance retur i Washington, før præsident Donald Trump i lørdags var i røret til NBC News for blandt andet at få fjernet en eventuel usikkerhed om, hvorvidt han stadig mener det alvorligt, at USA vil have Grønland for enhver pris.

"Jeg tror, der er gode muligheder for, at vi kan gøre det uden anvendelse af militærmagt. Men det her handler om verdensfreden, det handler om international sikkerhed. Så jeg tager ikke noget af bordet," sagde Trump og satte trumf på med ordene:

"Vi skal nok få Grønland. Ja, 100 procent." 

Det var egentlig også det, Vance sagde. Han pakkede det bare meget mere ind i det, der kunne lyde som en nyfunden respekt for grønlænderne og uklarhed om, hvad der vil ske, hvis ikke de makker ret. 

Det var i Vances melding udtrykt som håb om og tro på, at grønlænderne vil stemme sig fri af Danmark, og at USA så kan “tage samtalen med det grønlandske folk derfra”, og at “vi tror, det grønlandske folk er rationelle og fornuftige, så vi tror, vi kan indgå en aftale, sådan som Donald Trump gør den slags”.

Eftersom vicepræsidenten samtidig sendte en ordentlig bredside afsted mod Danmark med kritik af, at den danske regering i årevis har forsømt at investere i og at passe godt på Grønland, kunne det lyde som en ouverture til en lidt mere tålmodig overtalelsesmanøvre over for grønlænderne. Iblandet et forsøg på at spille på deres formodede vrede mod Danmarks behandling. 

Den formodning får også næring af, at tv-kanalen Fox News på forhånd fra Det Hvide Hus havde fået at vide, at Vance ville gå endnu længere og også ville kritisere Danmark for “årtiers mishandling af det grønlandske folk, som de har behandlet som andenrangsborgere”. Når Vance endte med ikke at tage dét med i sine offentlige bemærkninger på Pituffikbasen, kunne det være for at holde lidt af krudtet tørt til en næste runde. 

Men med sine udtalelser i lørdags til NBC viser præsident Trump igen, at han ikke er til det klassiske diplomati og de lange, seje træk. Og han får også sagt, at han er fløjtende ligeglad med, hvilke signaler det måtte sende til resten af verden og til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans krav på Ukraine.

Alt det er underordnet, fordi USA med Trumps ord "ikke kan leve uden" Grønland. 

Vances ord på Pituffik er formentlig et blik ind i, hvordan USA trods alt vil forsøge at nå sit mål ad forhandlingens og overtalelsens vej. Trump fik lørdag også – uden at gå i detaljer – sagt, at der foregår forhandlinger. Så det kan meget vel være en bevidst strategi, at Vance er blevet sendt i byen med det lidt blødere budskab og den udstrakte hånd, hvorefter Trump så lige melder sig på banen med en trussel, der skal sætte lidt skub i forhandlingerne. 

Selve idéen om, at USA faktisk skulle finde på at invadere et andet Nato-lands territorium er stadig helt uhørt. Men det ville på den anden side også være en meget atypisk forhandlingsstrategi for Trump helt at afblæse truslen, når nu den allerede var blevet introduceret for flere måneder siden. 

Det har tydeligvis ikke gjort det store indtryk, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) efter Vances besøg i fredags kvitterede for vicepræsidentens kritik ved i en videobesked på engelsk på Facebook at beklage den grove tone over for en god, gammel ven, men samtidig erklære Danmarks vilje til at diskutere USA's ønske om større militær tilstedeværelse "med åbent sind". 

Bundlinjen er stadig, som den var, da Trump i fredags sendte J.D. Vance til Pituffik med ordene: “USA er nødt til at besidde Grønland.”

Det er Trumps virkelighed. Og det er bagtæppet, når statsminister Mette Frederiksen (S) i næste uge selv besøger Grønland. 


Nr. 106 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 06:38:00

Her er detaljerne i forsvarsaftalen mellem Grønland, Danmark og USA, som J.D. Vance ikke har læst Tryk Her
J.D. Vance rettede stor kritik mod Danmark, da han fredag besøgte den amerikanske militærbase Pituffik Space Base i Grønland.
Nr. 105 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 06:35:51

Redningsfolk graver efter overlevende i Myanmar og Thailand Tryk Her

Tryk for at læse mere

Redningsfolk graver sig gennem murbrokker i både Myanmar og Thailand i forsøget på at finde overlevende, efter et jordskælv fredag ramte Myanmar.

Jordskælvet, der er målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter nær Myanmars næststørste by, Mandalay. Det ramte fredag eftermiddag lokal tid. Få minutter senere ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Bygninger er styrtet sammen, broer er kollapset og veje er ødelagte i store dele af Myanmar, der ligger i det sydøstlige Asien.

1002 er meldt omkomne i Myanmar, mens ti meldes døde i Thailands hovedstad, Bangkok.

I Myanmar er kommunikationsvejene hæmmet efter skælvet, og antallet af døde forventes at stige betydeligt.

Skælvet er ifølge amerikanske geologer det kraftigste, der har ramt det sydøstasiatiske land i mere end et århundrede.

I Bangkok har redningsfolk natten igennem forsøgt at finde frem til arbejdere, der er blevet fanget i et højhus, der var i gang med at blive opført og som styrtede sammen som følge af skælvet.

Op mod 100 savnede arbejdere formodes tidligt lørdag morgen fortsat at opholde sig i den kollapsede bygning.

- Vi gør vores bedste, med de ressourcer vi har. Hver eneste liv betyder noget, siger Bangkoks guvernør, Chadchart Sittiput.

Ifølge guvernøren måtte mere end 400 mennesker sove under åben himmel i hovedstadens parker natten til lørdag, fordi det ikke er sikkert for dem at vende hjem.

Hospitaler i byen er blevet evakueret, og en kvinde fødte sit barn udendørs, efter at være blevet evakueret fra et hospital.

I Myanmar er sundhedsvæsnet og beredskabet hårdt medtaget efter jordskælvet.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra "ethvert land". Tidligere har landets militærjunta undsagt sig udenlandsk hjælp - også efter naturkatastrofer.

I hovedstaden, Naypyidaw, behandler læger sårede i det fri efter jordskælvet.

- Jeg har aldrig set noget som det her før. Vi forsøger at håndtere situationen. Jeg er så udmattet, fortæller en læge på stedet.

Indien, Sydkorea, Frankrig, og EU har tilbudt at yde hjælp efter jordskælvet. Også USA's præsident, Donald Trump, sagde natten til lørdag, at der ville komme hjælp fra USA.

/ritzau/AFP


Nr. 104 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 06:30:00

Graverjournalist: En lille klike i CIA var ansvarlig for mordet på Kennedy Tryk Her

Nr. 103 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 06:26:00

Dødstal efter jordskælv i Myanmar opjusteres til mere end 1.000 Tryk Her

Nr. 102 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 04:30:00

Dødstallet stiger kraftigt i Myanmar: Mindst 694 meldes dræbt ifølge militærjunta Tryk Her
Myndighederne i det lukkede land kæmper for at redde folk ud af nedstyrtede bygninger.
Nr. 101 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 04:06:00

USA: Libanon er nødt til at afvæbne Hizbollah Tryk Her
Udtalelsen kommer efter det første israelske angreb i Beirut siden våbenhvile.
Nr. 100 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 03:29:04

Rektor på Columbia University trækker sig efter stormvejr Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den midlertidige rektor på Columbia University, Katrina Armstrong, har valgt at fratræde sin stilling.

Det meddeler topuniversitetet, der er beliggende i New York, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der oplyses ingen grund til beslutningen, der kommer, efter at uddannelsesinstitutionen har været genstand for kritik fra præsident Donald Trumps administration.

For tre uger siden annullerede regeringen en bevilling på 400 millioner dollar til universitetet. Det svarer til cirka 2,7 milliarder danske kroner.

Trump-administrationen mener ikke, at universitetet gør nok for at bekæmpe antisemitisme, efter at der i 2024 foregik propalæstinensiske demonstrationer på universitetet som følge af krigen i Gaza.

Universitetet er af regeringen desuden blevet anklaget for at være for passiv i forhold til chikane af jødiske studerende.

I sidste uge gik Columbia University med til at foretage en række ændringer i universitetets politik for at imødekomme krav fra Trump-administrationen.

Universitetet har blandt andet gjort det forbudt at bære mundbind på campus, så personer ikke kan skjule deres identitet under demonstrationer.

Ved fremtidige demonstrationer på campus skal deltagere desuden identificere sig.

Katrina Armstrongs forgænger Minouche Shafik trådte i august sidste år tilbage ovenpå en periode med store Gaza-demonstrationer, mens Armstrong blev konstitueret rektor.

Armstrong stopper ikke helt og skal fremover lede universitetets medicinske afdeling.

Claire Shipman, der er viceformand i bestyrelsen, indsættes som midlertidig rektor, mens Columbia University leder efter en permanent fremtidig rektor.

Columbia University er en del af Ivy League, som er en gruppe prestigefyldte universiteter i det nordøstlige USA.

/ritzau/


Nr. 99 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 03:13:00

Trump villig til at indgå aftaler med enkelte lande om at undgå told Tryk Her

Nr. 98 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 03:02:19

Trump-administration er klar med plan for lukning af USAID Tryk Her

Tryk for at læse mere

Administrationen under den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte fredag Kongressen, at man vil nedlægge stort set alle stillinger i det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, og lukke agenturet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere tusinde af agenturets medarbejdere har modtaget et internt notat, hvor det fremgår, at alle ikke lovbestemte stillinger, vil blive nedlagt i juli og september.

Notatet, som Reuters er i besiddelse af, er blevet sendt til agenturets medarbejdere af USAID's fungerende vicedirektør, Jeremy Lewin. Han er desuden en del af Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som rigmanden Elon Musk står i spidsen for.

Det amerikanske udenrigsministerium oplyste fredag Kongressen om nedskæringerne i et notat.

Her fremgår det, at USAID's missioner vil blive lukket ned over hele verden, og at agenturets resterende funktioner vil blive lagt ind under udenrigsministeriet.

- Desværre afveg USAID fra sin oprindelige opgave for længe siden. Som følge af det var resultaterne for få og omkostningerne for store, skriver USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i notatet ifølge AFP.

Kort efter sin indsættelse som præsident den 20. januar satte Trump al udviklingsbistand på pause i 90 dage. Det har skabt frygt og bekymring for, hvordan landets bidrag til verdens trængte lande kommer til at se ud fremover.

I 2023 modtog 70 af de 77 lande, som Verdensbanken karakteriserer som værende lav- og mellemindkomstlande, bistand fra USAID.

Det skriver AFP på baggrund af en rapport fra Congressional Research Service (CRS), der blandt andet leverer analyser til medlemmer af Kongressen i USA.

Samme år udbetalte USA 72 milliarder dollar - det svarer til omkring 520 milliarder kroner - i bistand.

USAID har historisk set spillet også en stor rolle i koordinering af katastrofehjælp.

Tidligt fredag morgen ramte et jordskælv med en beregnet styrke på 7,7 i Myanmar.

Mindst 144 personer meldes døde. Derudover meldes der om 732 tilskadekomne.

Trump har lovet, at USA ville hjælpe Myanmar efter jordskælvet. Det skriver AFP.

- Det er forfærdeligt, sagde Trump til journalister i Det Ovale Kontor fredag.

- Det er virkelig slemt, og vi vil gerne hjælpe. Vi har allerede talt med landet, tilføjede præsidenten.

/ritzau/


Nr. 97 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 02:13:31

Trump laver gerne aftaler med lande der vil undgå importtold Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, er åben over for at indgå individuelle aftaler med lande, der ønsker at undgå amerikansk importtold.

Det siger Trump fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Om bord på præsidentflyet, Air Force One, oplyser præsidenten til flere journalister, at flere lande, deriblandt Storbritannien, har henvendt sig for at indgå aftaler.

- De ønsker at indgå aftaler. Det er muligt, hvis vi kan få noget til gengæld, siger Trump.

- Jeg er helt sikkert åben over for det, lyder det videre.

USA indfører fra 2. april en såkaldt "gengældelsestold" på importerede varer fra en række lande.

EU bliver eksempelvis ramt af en told på 25 procent på biler, der eksporteres til USA. I forvejen har den amerikanske præsident lagt samme toldsats på stål og aluminium fra EU.

Donald Trump vurderer ikke, at det er muligt at indgå toldaftaler, før den næste omgang af gengældelsestold rulles ud i næste uge.

- Nej, det bliver sandsynligvis senere. Det er en proces, siger præsidenten.

Trump oplyser desuden, at han inden længe vil annoncere en told rettet mod medicinalindustrien. Han afviser at komme med yderligere detaljer om dato og toldsats.

EU-Kommissionen har som modsvar på den amerikanske told valgt at lægge told på varer fra USA for 26 milliarder euro. Det svarer til knap 194 milliarder kroner.

Det var oprindeligt meningen, at EU-tolden skulle træde i kraft 1. april, men den er blevet udsat med to uger.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde i sidste uge på et møde i Bruxelles, at hun håber på, at EU kan lave en forhandlingsløsning med Trump.

/ritzau/


Nr. 96 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 01:48:39

Løkke efter Vance-besøg i Grønland: Vi sætter ikke pris på jeres tone Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vi er åbne for kritik, men vi sætter ikke pris på den tone, den leveres i.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en video, som han har delt på X natten til lørdag, få timer efter USA's vicepræsident J.D. Vances besøg i Grønland.

"Det er ikke sådan, man taler til sine tætte allierede. Jeg anser stadig Danmark og USA for at være tætte allierede", siger Løkke i videoen.

Da J.D. Vance fredag besøgte den amerikanske militærbase Pituffik Space Base, sendte han en kraftig kritik i retning mod Danmark.

I en tale på militærbasen sagde han, at basen er "mindre sikker, end den var for 30-40 år siden, da nogle af vores allierede ikke har holdt trit".

"Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland," lød det fra Vance.

Lars Løkke Rasmussen siger i videoen natten til lørdag, at han respekterer, at USA har behov for en større militær tilstedeværelse i Grønland.

-"Vi - Danmark og Grønland - er meget åbne for at diskutere det her med jer med et åbent sind," siger Løkke.

Udenrigsministeren henviser i videoen til en forsvarsaftale fra 1951 mellem Danmark og USA, der giver USA brede rammer for tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder blandt andet, at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.

"Vi kan gøre meget mere indenfor rammerne af de aftaler, som vi har i dag," siger Løkke.

Udenrigsministeren henviser også til, at Vance har sagt, at både Danmark og USA har gjort for lidt i Grønland.

"Faktum er, at vi alle har høstet fredsdividenden. Vi handlede alle ud fra den antagelse, at Arktis var og burde være et område med et lavt niveau af spændinger. Men det er slut nu. Status quo er ikke en mulighed," siger Løkke.

Fredag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at USA's vicepræsident, J.D. Vance, under sit besøg i Grønland omtalte Danmark på en måde, der ikke er retvisende.

Danmark er en "god og stærk" allieret, der i mange år har stået side om side med amerikanerne i "meget svære situationer", lød det fra Frederiksen.

/ritzau/


Nr. 95 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 01:45:00

Svensk journalist anholdt og fængslet i Tyrkiet Tryk Her
Fængslet svensk journalist anklages for at fornærme Tyrkiets præsident og være medlem af terrororganisation.
Nr. 94 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 01:06:00

Lars Løkke Rasmussen i video: 'Jeg har en besked til vores amerikanske venner' Tryk Her

Nr. 93 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 29. Marts, 2025 00:05:00

X med x på: Elon Musk sælger socialt medie til sit eget AI-selskab Tryk Her
Med salget vil de to selskaber nu være samlet i den samme koncern.
Nr. 92 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 23:15:31

Elon Musks AI-selskab køber den sociale platform X Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske techmilliardær Elon Musks selskab xAI har opkøbt det sociale medie X i en aftale, der værdisætter platformen til 33 milliarder dollar.

Det skriver Elon Musk i et opslag på X.

- xAI og X's fremtid er sammenflettet. I dag (fredag, red.) tager vi det officielle skridt mod at kombinere data, modeller, beregninger, distribution og talent, lyder det.

Det sociale medie, der tidligere var kendt som Twitter, er blevet solgt i en aktiebaseret handel, der ifølge Musk værdisætter xAI til 80 milliarder dollar og X til 33 milliarder dollar, når man tager højde for platformens gæld på 12 milliarder.

De 33 milliarder dollar svarer til over 200 milliarder kroner.

- Denne kombination vil frigøre enormt potentiale ved at blande xAI's avancerede AI-kompetencer og ekspertise med X's massive rækkevidde, skriver Musk.

Milliardærens AI-virksomhed, der blev lanceret i 2023, rejste for nylig seks milliarder dollar fra investorer i en finansieringsrunde, som værdiansatte selskabet til 40 milliarder dollar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Selskabet beskæftiger sig med at udvikle løsninger inden for kunstig intelligens.

Elon Musk tilføjer i opslaget, at X har mere end 600 millioner aktive brugere. Platformen er gennem de seneste to år blevet omdannet til "et af de mest" effektive selskaber i verden.

Et konsortium af investorer med Elon Musk i front afgav i februar et bud på over 700 milliarder kroner for at opkøbe OpenAI, der står bag ChatGPT.

Buddet blev imidlertid afvist af OpenAI-chefen Sam Altman i et opslag på X.

Elon Musks AI-selskab introducerede den seneste version af sin chatbot - Grok-3 - i samme måned.

Chatbotten konkurrerer mod blandt andet ChatGPT og den kinesiske AI-tjeneste Deepseek.

Tilbage i 2022 købte Musk den sociale platform, der dengang hed Twitter, for omkring 44 milliarder dollar. Købet betød samtidig, at platformen blev et privatejet selskab.

/ritzau/


Nr. 91 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 23:01:00

Eksperter: Vances tale var heftig retorik, men Danmark og Grønland kan ånde lettet op Tryk Her
Talen, som USA's vicepræsident holdt i Grønland, rummede åbning for en løsning på krisen, siger forskere.
Nr. 90 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 22:25:00

Brasiliens landstræner fyret efter ydmygelse Tryk Her

Nr. 89 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 21:53:00

Løkke svarer Vance igen: Måske skulle man kigge sig selv i spejlet Tryk Her
Udenrigsministeren mener, at J.D. Vances udtalelser ved sin tale i Grønland var "lidt upassende".
Nr. 88 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 21:16:00

Mette Frederiksen: Ikke en 'retvisende måde, vicepræsidenten omtaler Danmark på' Tryk Her
Statsministeren er på den anden side enig i, at der skal investere mere i Arktis.
Nr. 87 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 21:13:00

'LGBTQ' og 'diversitet' er forsvundet fra Legos årsrapport Tryk Her
En række virksomheder har efter Trumps indsættelse ændret kurs og betragter nu diversitetsinitiativer på en ny måde, fortæller erhvervsjournalist.
Nr. 86 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 21:07:00

Kabler, kugler og droner: Virksomheder tager ladegreb på nye gyldne muligheder Tryk Her
Mange forskellige typer af virksomheder, der ikke tidligere har leveret til Forsvaret, prøver nu lykken.
Nr. 85 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 21:04:38

Analyse: Signalskifte og grønlandsdrama er klassisk Trump Tryk Her
Analyse: Signalskifte og grønlandsdrama er klassisk TrumpEfter en uge med højspændt diplomatisk kris...
Nr. 84 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 21:04:38

Analyse: Forvirringen er total – grønlandsdrama er klassisk Trump Tryk Her
Analyse: Forvirringen er total – grønlandsdrama er klassisk TrumpEfter en uge med højspændt diplomat...
Nr. 83 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 21:04:38

Analyse: Forvirringen er total – det store grønlandsdrama er klassisk Trump Tryk Her
Analyse: Forvirringen er total – det store grønlandsdrama er klassisk TrumpDonald Trump ville ikke u...
Nr. 82 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:55:00

J.D. Vance forsøgte at rette et øksehug ned i rigsfællesskabet. Det er umiddelbart en stærkt bekymrende strategi Tryk Her

Tryk for at læse mere

Sjældent om nogensinde er Danmark blevet kritiseret så voldsomt af USA, landets bedste ven og nærmeste allierede, som det har lydt i mange år.

Den amerikanske vicepræsident J.D. Vances besøg på den amerikanske Pituffik Space Base (tidligere Thulebasen) i det nordvestlige Grønland var ventet med ængstelse i de danske og grønlandske regeringskontorer, og i hvert fald for den danske regering viste det sig at være med god grund.

Danmark har slet ikke levet op til sit ansvar for at sikre Grønland militært de sidste 30-40 år, og derfor er landet i dag udsat for langt større fare fra russisk eller kinesisk side end tidligere, lød det fra J.D. Vance. Han har tidligere kaldt Danmark en "dårlig allieret", og på militærbasen ville han da godt ære de faldne danske soldater i USA's krig i Afghanistan for 20 år siden på samme måde, som han ville ære de amerikanske soldater, der døde under invasionen i Frankrig under Anden Verdenskrig. Det ændrede imidlertid ikke ved, at Danmark slet ikke har investeret nok i Grønland og ikke har sikret landet.

"Det skal ændres," sagde han.

Præsident Donald Trump har sagt, at USA er nødt til at "have Grønland", og det gentog han igen fredag aften under Vances besøg. J.D. Vance undlod dog at gentage præsidentens ord, da han blev spurgt af de medfølgende journalister fra amerikanske medier. Han pointerede i stedet, at USA respekterer Grønlands Selvstyre, og han var sikker på, at et uafhængigt Grønland ville blive langt sikrere under en amerikansk sikkerhedsparaply, end det er under den danske paraply. Men USA vil respektere Grønlands suverænitet, forsikrede vicepræsidenten.

Netop den udtalelse må berolige mange i Grønland og ikke mindst i den nye grønlandske regering, Naalakkersuisut, der netop blev præsenteret i dag. Det var imidlertid også tydeligvis et led i den amerikanske strategi - at forsøge at rette et skarpt øksehug ned gennem rigsfællesskabet med skarp kritik af Danmark og venlige og respektfulde udtalelser om det fantastiske og smukke Grønland og dets vidunderlige befolkning.

Set fra helikopterhøjde er det umiddelbart en stærkt bekymrende strategi, især fordi den skarpe kritik af Danmark ligner endnu et søm til Natos ligkiste. Umiddelbart har J.D. Vance jo ret i, at Danmark på nogle punkter har fejlet med hensyn til forsvaret af Grønland, for eksempel med krigsskibe, der er ude af stand til at skyde med sine kanoner. Det er imidlertid kun en halv sandhed, fordi hele forsvarssystemet i Grønland siden 1951 har bygget på, at USA næsten frit har kunnet indrette alt det forsvar i landet, som man mente var nødvendigt af hensyn til USA's sikkerhed. Det er der aftaler om, som senest blev opdateret med Igaliku-aftalen fra 2004.

USA har imidlertid selv neddroslet sine forsvarsaktiviteter i Grønland voldsomt. Hvor der umiddelbart efter Anden Verdenskrig var 5000 soldater og omkring 16 amerikanske militære anlæg og vejrstationer, er der i dag alene Pituffik-basen med nogle få hundrede ansatte tilbage. Så når J.D. Vance retter så skarp kritik mod Danmark, er det en kritik, der i meget høj grad falder tilbage på USA selv og ikke ligner noget særlig godt argument for, at netop USA er "nødt til at have Grønland."

På et spørgsmål fra journalisterne svarede Vance imidlertid, at USA ikke har planer om at investere mere i forsvaret af Grønland, end det man allerede bruger på Pituffik-basen.

Den slags faktuelle forhold er imidlertid uvæsentlige for den nuværende amerikanske regering. Derfor er især Danmark og rigsfællesskabet fortsat i en meget vanskelig situation. På den ene side kan man ånde lettet op over, at USA ifølge vicepræsidenten vil overlade det til Grønland selv at lægge sig ind under den amerikanske beskyttelse. Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit, der netop er tiltrådt som ny selvstyreformand for en bred samlingsregering af fire af fem grønlandske partier, sagde meget klart fredag, at Danmark er Grønlands nærmeste allierede, og at det bliver en lang proces at gøre Grønland selvstændigt.

På den anden side kan Danmark fortsat komme under et enormt pres fra USA. Taget for pålydende kan J.D. Vances udtalelser tolkes sådan, at Danmark enten må tage ansvaret for hele Grønlands territoriale sikkerhed eller opgive rigsfællesskabet og overlade opgaven til et selvstændigt Grønland under USA's vinger. Den danske regering har for nylig afsat 15 milliarder kroner yderligere til forsvaret af Grønland, men kravene kan blive langt højere. Her bliver det kommende Nato-topmøde i juni helt centralt, fordi det skal fastsætte de såkaldte styrkemål for medlemslandene. Her kan rigsfællesskabet som et befolkningsmæssigt lille, men geografisk enormt område risikere at komme til at stå tilbage med en kolossal regning.

Oven i den kommer, at den grønlandske regering vil stille krav til Danmark om at genforhandle selvstyreaftalen fra 2009, så Danmark kommer til at finansiere de sagsområder, Grønland hjemtager. Det har landet hidtil selv skullet betale.

For regeringen vil det dog formentlig stadig være lykkeligt, hvis man kan ride stormen fra Washington af med ussel mammon og holde sammen på rigsfællesskabet. Men foreløbig er der dog langt til nogen form for lettelse i regeringen.

Som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i en udtalelse efter J.D. Vances Grønlandsbesøg og skarpe kritik:

"Det er ikke en retvisende måde at omtale Danmark på."


Nr. 81 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:48:00

USA-korrespondent: J.D. Vances tale var en 'syngende diplomatisk lussing til Danmark' Tryk Her

Nr. 80 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:46:47

Mette F.: J.D. Vances omtale af Danmark er ikke retvisende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, omtalte Danmark på en måde, der ikke er retvisende, da vicepræsidenten fredag besøgte den amerikanske militærbase Pituffik Space Base i Grønland.

Danmark er en "god og stærk" allieret, der i mange år har stået side om side med amerikanerne i "meget svære situationer".

- Derfor er det ikke en retvisende måde, vicepræsidenten omtaler Danmark på, siger Mette Frederiksen.

Under besøget i Grønland rettede J.D. Vance stor kritik mod Danmark og sagde blandt andet, at Danmark "ikke har holdt trit".

- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, sagde Vance.

Statsministeren siger også, at det er vigtigt, at Vance gjorde det klart, at USA "respekterer" Grønlands suverænitet og grønlændernes ret til selvbestemmelse.

Mette Frederiksen tilføjer, at det "til gengæld er rigtigt", at sikkerheden i Arktis skal prioriteres højere, og at Danmark derfor styrker indsatsen i området.

- Med blandt andet mere overvågning, nye arktiske skibe, langtrækkende droner og satellitkapacitet. Senere kommer der flere kapaciteter, siger statsministeren.

Mette Frederiksen understreger, at der er brug for, at Nato øger sin tilstedeværelse i Arktis, da Grønland er en del af forsvarsalliancen.

- Vi er klar til - dag og nat - at samarbejde med amerikanerne, siger hun.

Samarbejdet skal være "funderet i de nødvendige internationale spilleregler", lyder det.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger til DR, at han tager kritikken fra J.D. Vance alvorligt.

- Jeg synes også, den er lidt upassende, og måske skulle man kigge sig selv i spejlet, siger han til mediet.

USA er i øjeblikket til stede på Pituffik Space Base, tidligere kendt som Thulebasen.

Her må USA udvide tilstedeværelsen uden at spørge Danmark eller Grønland.

Forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

Aftalen betyder også, at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.

/ritzau/


Nr. 79 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:45:00

Dansk-tysk aftale om mindretal fylder 70 år. Den er et eksempel på succesfuld europæisk fredspolitik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Generalsekretær i Sydslesvigsk Forening

Præcis i dag har Bonn-København-erklæringerne eksisteret i 70 år. Det markeres officielt på Gottorp Slot i Slesvig af det danske og det tyske udenrigsministerium i samarbejde med det danske og det tyske mindretal.

Siden 1955 har erklæringerne bidraget til sikring af mindretallenes anerkendelse og ligestilling og derved en fredelig udvikling i grænselandet. Der er således al mulig grund til at sætte fokus på dette jubilæum, ikke blot som en fejring af det, vi har opnået, men også som en påmindelse om, at mindretalsbeskyttelse, kulturel mangfoldighed og mellemfolkelig forståelse er og bliver en forudsætning for fred. En kendsgerning, der bliver højaktuel, når der forhåbentlig snart bliver fred i Ukraine.

Set i lyset af Ruslands angrebskrig i Ukraine, krigen mellem Israel og Hamas, den stigende antisemitisme i Europa og mindretalskonflikter i blandt andet Kosovo er Bonn-Københavnerklæringerne ikke mindre relevante i dag – tværtimod. I en verden præget af splittelse og polarisering ville det være nyttigt at lade sig inspirere af grænselandets erfaringer med at bygge bro, skabe tillid og leve side om side – som tysk og dansk, som flertal og mindretal – uden at nogen skal give afkald på deres sprog, kultur eller identitet. Men det tager tid, må man tilføje. Først i årtierne efter erklæringerne begyndte Tysklands og Danmarks anerkendelse og ligestilling af de respektive hjemmehørende nationale mindretal at tage egentlig form.

Forudsætningen for denne positive udvikling har navnlig været mindretallenes vilje og mod til at bevæge sig fra nationalpolitiske modsætninger hen imod en fælles forståelse, der bygger på at ville de andre uden at opgive sig selv.

Bonn-København-erklæringerne var banebrydende, fordi de blev til i en tid, da Europa stadig havde dybe ar efter Anden Verdenskrig. I årene efter 1945 oplevede det danske mindretal en markant vækst, da dele af den tyske befolkning i Sydslesvig søgte over i det danske mindretal.

Med Hitler-Tysklands sammenbrud opstod der nærmest en dansk-orienteret massebevægelse. I 1948 toppede denne udvikling med omkring 75.000 medlemmer i Sydslesvigsk Forening. Krigstrætte folk søgte væk fra det tyske mareridt – de skulle overleve såvel materielt som mentalt. De ledte efter et nyt perspektiv.

Grænsepolitisk lagde flere kræfter i såvel Danmark som i Sydslesvig op til en grænserevision mod syd. Men den danske regering besluttede ikke at udnytte situationen og erklærede, at grænsen – og dermed også mindretallenes skæbne – ligger fast. I takt med etablering af den vesttyske forbundsrepublik og et eksistentielt håb og fremtidsperspektiv for den enkelte distancerede de egentligt tysksindede sig fra det danske, og det danske mindretal udviklede sig størrelsesmæssigt nogenlunde til det omfang, det har i dag.

Sideløbende med denne udvikling opstod behovet for at skabe klare og varige rammer for mindretallenes rettigheder.

Allerede i 1949 sikrede Kiel-erklæringen det danske mindretal en række borgerlige frihedsrettigheder. Det viste sig imidlertid, at Kiel-erklæringen ikke formåede at skabe lige vilkår og en acceptabel symmetri mellem mindretallene på begge sider af grænsen. Den slesvig-holstenske valglov blokerede blandt andet for det danske mindretals politiske repræsentation i delstatsparlamentet i Kiel.

Derfor blev Bonn-København-erklæringerne i 1955 et reelt nybrud – nærmest en slags ”grundlov” for det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. ”Bekendelsen til dansk nationalitet og kultur er fri og må ikke bestrides eller efterprøves af myndighederne,” står der i den tyske del af erklæringerne, der er underskrevet af forbundskansler Konrad Adenauer. ”Däne ist wer will!”, som der hedder. Omvendt gælder det samme for det tyske mindretal i Danmark. Her var det statsminister H.C. Hansen, der underskrev.

Som konsekvens af erklæringerne blev det også fastslået, at det danske og det tyske mindretal har ret til at pleje deres religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med deres respektive moderlande, herunder organisere finansiel støtte. Mindretallene har adgang til at drive børnehaver og skoler med anerkendte eksaminer i såvel Tyskland som Danmark. Endvidere blev 5 procent-spærregrænsen i den slesvig-holstenske valglov ophævet til fordel for det danske mindretals parti SSW.

Erklæringernes succes skyldes ikke mindst, at de i form og indhold appellerer til mindretallenes og staternes gode vilje. Der er ikke tale om bilaterale juridiske traktater, men erklæringerne hviler på en fælles overenskomst om at ville dialogen og samarbejdet i øjenhøjde. De åbner for, at mindretallene kan indgå i den almene samfundspolitiske debat og udvikling. De er medbestemmende.

Det danske mindretal er også omfattet af internationale dokumenter, for eksempel den europæiske konvention om menneskerettigheder, Europarådets rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal samt den europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog. Dokumenter, der er præget af ånden fra Bonn-København-erklæringerne.

Mindretalspolitik er fredspolitik. Derfor er det afgørende at medtænke demokratiske mindretalsforhold, når Europa skal styrke sammenholdet for at beskytte vores vestlige liberale demokrati og frihed. Det er budskabet, som Danmark, Tyskland og mindretallene kan og bør sende til Europa i en tid med krig og opbrud af den regelbaserede verdensorden. Europæisk mindretalspolitik hører derfor med på dagsordenen for Danmarks EU-formandskab fra juli 2025.

Som dansk mindretal og aktivt medlem af mindretalsunionen Federal Union of European Nationalities (FUEN) er det danske mindretal klar til, blandt andet med EU-borgerforslaget Minority Safepack Initiative i hånden, at tage medansvar for et stærkt Europa, hvor national mangfoldighed og det europæiske værdifællesskab går op i en højere enhed.


Nr. 78 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:33:15

Trump deler video med budskab om at stå sammen med Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

- USA står sammen med Grønland.

Sådan lyder budskabet i en ny kampagnevideo, som USA's præsident, Donald Trump, fredag aften har delt på det sociale medie X.

Det er sket, samme dag som vicepræsident J.D. Vance har besøgt en amerikansk militærbase i Grønland. Han har efter besøget ligeledes delt videoen.

- Det er på tide at stå sammen igen. For fred, for sikkerhed og for fremtiden, lyder det i videoen.

Præsidenten har flere gange udtrykt interesse for, at Grønland - som hører under rigsfællesskabet - skal være en del af USA.

Landets vicepræsident landede fredag i Grønland omkring klokken 17.00 dansk tid. Her har han besøgt militærbasen Pituffik Space Base.

Vicepræsidentens hustru, Usha Vance, USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, energiminister Chris Wright samt den republikanske senator Mike Lee var også til stede.

Sidstnævnte er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.

Omkring tre timer efter ankomsten er delegationen rejst tilbage til USA.

- Usha og jeg er på vej hjem fra en utrolig rejse til Grønland. Vi kan ikke vente med at komme tilbage igen snart. Amerika står sammen med Grønland, skriver Vance i et opslag, som er ledsaget af videoen.

Her lyder det, at Grønland står over for "nye trusler fra russisk aggression og kinesisk ekspansion".

- Vores fælles arv lever videre.

- Dette er ikke bare historie, det er skæbnen, bliver der sagt i den halvandet minut lange video.

I en tale under besøget i Grønland sagde J.D. Vance, at "vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse".

- Men det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply, end de har været under Danmarks sikkerhed.

- Danmarks arbejde med Grønlands sikkerhed har i praksis betydet, at Danmark reelt har overladt det til USA og håbet på, at vi ville klare det, lød det fra vicepræsidenten.

Efter besøget har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt, at det er vigtigt, at Vance gjorde det klart, at USA "respekterer Grønlands suverænitet".

/ritzau/


Nr. 77 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:17:05

Efter afsløringer i Frihedsbrevet: Direktør fratræder, og endnu en overlæge får opsigtsvækkende påbud Tryk Her

Nr. 76 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:02:00

Vance langer igen ud efter Danmark: 'I har ikke gjort jeres arbejde godt nok!' Tryk Her
Samtidig håber vicepræsidenten, at grønlænderne vil "vælge USA's sikkerhedsparaply fremfor Danmarks".
Nr. 75 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:01:00

Millionsvindel mod gymnastikbestyrelse får DGI til at opfordre til 'lidt mere bøvl' ude i foreningerne Tryk Her
Foreninger bør se på sikkerhed, mener DGI, efter idrætsforening blev svindlet til at overføre én million kroner.
Nr. 74 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:00:00

Tinderne, der var søfolks første gensyn med Europa, er en undervurderet spansk perle Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fra kysten og de næste 10 kilometer er vejen N-621 ret ensformig, men det ændrer sig snart markant. Så går det opad i skarpe sving, og vejen bliver smallere for hver kilometer, hvor kløftens vægge kommer tættere og tættere på. Med nedrullede vinduer høres rislen fra floden, som vejen i det store og hele følger, mens lydbilledet suppleres med fuglesang fra trækronerne. 

Et forvarsel om, hvad der venter forude i et af Europas mest fortryllende bjergområder, den spanske nationalpark Picos de Europa, der for ikke-spaniere er langt mindre kendt end andre bjerglokaliteter som Pyrenæerne, Alperne og Dolomitterne. 

Muligvis fordi Picos de Europa primært ligger i regionen Cantabrien i det tyndtbefolkede nordvestlige Spanien, som ikke er på de flestes ferieruter i forhold til de langt mere besøgte områder ved Middelhavet. En anden forklaring kan være klimaet, hvor daglig nedbør er et vilkår, man må leve med, ligesom temperaturerne generelt er lavere end i det øvrige Spanien. Til gengæld er hele regionen herlig saftiggrøn.

Med en højde på 2648 meter på den højeste tinde i nationalparken er der heller ikke tale om højder a la Alperne, men bjergenes ”arkitektur” får dem til at virke vældigere end som så. Dels fordi massivet er uhyre kompakt, dels fordi der flere steder er tale om særdeles bratte og høje bjergvægge. 

Stående ved svævebanen Fuente Dé i det centrale Los Urrieles-massiv rejser tinderne sig omtrent lodrette over den grønne eng, hvor velnærede køer guffer græs i sig. Om formiddagen er her ofte skyet, men som minutterne går, får solen brændt fugten i luften af, og hurtigt åbenbarer skuet sig i sin fulde vælde. Picos de Europa ligger kun omkring 20 kilometer fra kysten, og området fik sit navn, fordi sejlende på tilbagevejen fra Den Nye Verden fra havet så bjergtinderne som det første vidnesbyrd om, at de var nået tilbage til det europæiske kontinent og det spanske hjemland. 

På taget af NordvestspanienNetop en tur med svævebanen Fuente Dé er et must. På bare fire minutter fører gondolen gæsterne fra basen i knap 1100 meters højde op til endestationen i 1900 meters højde. Ude venter en barsk verden med pludselige vindstød og markant lavere temperaturer. Når solen er fremme, synes de bare klippeplateauer blændende hvide, og visse steder endnu længere oppe er det da også sne, der maler skuet hvidt. 

Heroppe er det muligt at spotte noget af parkens prominente fauna, herunder kongeørn, gåsegrib og den sjældne høgeørn, der ses svæve elegant mellem de drabelige kløfter. Længere nede i skovdalene lever vildsvin, vildkatte og ulve. Er man usædvanlig heldig, er det også muligt at spotte den brune bjørn.

Fra endestationen udgår flere vandrestier af forskellige længder og sværhedsgrader, som alle er markerede. De korteste og mest populære er på under 10 kilometer, mens de længste er på over 20 kilometer. Fremfor at tage svævebanen tilbage, kan man også gå ned ad stier. I weekender skal man dog regne med en lang ventetid for at komme op, medmindre man dukker op tidligt, før banen åbner klokken 10, eller vælger at tage op midt på dagen, hvor presset er aftaget.   

Picos de Europa-nationalparken er i omfang blot på størrelse med Bornholm, men massivet breder sig også uden for selve parken med betagende syn. Det gælder eksempelvis i mod syd, hvor vejen N-621 fører forbi et par vidunderlige søer, der ikke ligger inden for parkgrænsen, men som stadig byder på drømmeriske kulisser. Søvandets farve changerer på en solskinsdag mellem smaragdgrøn og turkis, og til siderne rejser abrupte, nøgne, spidse og sølvglinsende tinder sig fra vandspejlet og lodret op. 

Jesu korsPotes er en af de mest fortryllende af byerne omkring Picos de Europa og er også en af de mest benyttede som base, navnlig for besøg i parkens østlige ende. Her er mange butikker, overnatningssteder og restauranter, og i højsæsonen er her pænt fyldt op med gæster. Potes har alt, der skal til for at skabe idyl: smalle og stejle stræder med toppede brosten og gamle, stærkt buede broer, som fører over floderne Deva og Quiviesa, som her flyder sammen. Det robuste middelaldertårn, Torre del Infantado fra 1400-tallet, som står ud til floden, stjæler billedet i centrum. 

Allerede i den nære omegn af Potes banker Picos de Europas overvældende skønhed på. Foto: Jens Henrik Nybo Fire kilometer vest for Potes ligger klosteret Santo Toribo de Liébana, som pilgrimme i århundreder har valfartet til. Her opbevares efter sigende det største stykke af Jesu kors – det kors, som skulle være fundet af sankt Helena i Jerusalem i 324 e.Kr. Det godt 60 centimeter lange stykke træ siges at stamme fra venstre side af korset og har hullet efter naglen, der gik igennem Jesu hånd. 

Byen Cangas de Onís, i den nordvestlige del af Picos de Europa, er ligesom Potes en populær by med mange overnatnings- og spisesteder, skønt den ikke har Potes' charme. Byens største attraktion er broen Puente Romano med sit hængende kors over floden. Omkring fem kilometer uden for byen ad en stejl vej nås Covadonga, der har en særlig plads i spaniernes hjerter. 

På en lodret klippevæg over en lille sø ligger klippehulen La Santa Cueva, og det var her, asturianer-visigoterkongen Don Pelayo i 722 besejrede de muslimske maurere i et slag, som blev begyndelsen på generobringen af Den Iberiske Halvø og grundlæggelsen af det kristne Spanien. Mange spaniere valfarter til La Santa Cueva for at tilbede La Virgen de Covadonga og Pelayos angivelige jordiske rester.

Det lille kapel i klippehulen La Santa Cueva byder på andægtig ro og ophøjethed. Foto: Jens Henrik Nybo Klippehulen har som nabo den smukke kirke Basílica de Covadonga fra 1901, som dramatisk hviler på kanten af en skrænt omgivet af stejle klippevægge. Et besøg i Covadonga er bevægende, for man mærker hurtigt den hengivenhed, de besøgende viser, når de stille og andægtigt står foran det lille alter i klippehulen.         


Nr. 73 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:00:00

Nu får kunstig intelligens navne, ansigter og jobtitler. Men hvor langt bør man gå? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når Peter Kastrup-Misir fortæller om sit arbejde med at udvikle kunstig intelligens, sker det, at han tyer til litteraturen. Tag for eksempel Stephen Kings gyserroman "Christine" fra 1983, siger han, om en nørdet teenager, der taber sit hjerte til en hjemsøgt bil:

"Han bliver så forelsket i bilen, at han faktisk elsker den mere end sin kæreste," forklarer han.

"Det er bekymringen. Vi skal huske, at AI [kunstig intelligens] er et redskab og et værktøj. Og det kan godt være, at man kan lade sig forføre, men vores klare budskab er: Lad os adskille det følelsesmæssige og det, der giver arbejdsmæssig relevans."

Peter Kastrup-Misir er grundlægger og administrerende direktør i virksomheden Manifōld AI, som specialiserer sig i at udvikle "virtuelle kolleger" – en slags avancerede, skræddersyede it-modeller, der får en identitet, et navn, et ansigt og en jobfunktion med ambition om at integrere dem i virkelige medarbejdergrupper. Næsten som kolleger, der arbejder hjemmefra, men kan deltage på onlinemøder eller tale over telefonen. 

"Det er ligesom at få en kollega med AI-superkræfter, som kan udføre forskellige jobfunktioner på et helt andet niveau og frigøre ressourcer, så du som menneske kan gøre det, du er bedst til – nemlig at være kreativ og innovativ," siger Peter Kastrup-Misir.

Samtidig er de virtuelle kolleger ikke bare sat i verden for at adlyde:

"De er designet til at kunne diskutere, udfordre og samarbejde om komplekse problemstillinger."

Fænomenet rejser nye spørgsmål: Hvor menneskelignende bør virtuelle kolleger være? Hvad sker der, hvis medarbejdere opfatter dem som mere end et værktøj? Og hvad er virksomheders ansvar, når teknologi ændrer vores arbejdspladser?

Mandagstræt på kommandoPå verdensplan udvikler kunstig intelligens sig med en hastighed, som de færreste virksomheder kan følge med i, fortæller Peter Kastrup-Misir.

I Danmark er man kun lige begyndt, men det amerikanske analysebureau Grand View Research, der foretager markedsanalyser, har estimeret det globale marked for AI-agenter i 2024 til at være op mod 40 milliarder kroner, et tal, der forventes at vokse med 40-50 procent om året frem til 2030.

Mens teknologien tager kvantespring, kæmper medarbejdere med at forstå, hvordan de bruger det i deres dagligdag, forklarer Peter Kastrup-Misir. Det hjælper, når teknologien får et navn:

"Vi har psykologisk lettere ved at interagere med noget, vi kan relatere til, og alene ved, at vi får sat ansigt og navn på AI’en, stiger brugsraten blandt medarbejderne til det firedobbelte. Så vi prøver at menneskeliggøre det så meget som muligt, fordi det gør, at folk intuitivt forstår det."

Og så alligevel – der er også en grænse. For eksempel har flere kunder efterspurgt genkendelige træk, så de virtuelle kolleger også er i mandagsstemning eller bliver udmattede hen på eftermiddagen.

"Vi begynder at krydse en grænse, hvis de skal simulere at være sociale væsener," siger Peter Kastrup-Misir.

"Det er jo det, mennesker er gode til. Så der har vi som udviklere et ansvar for at sige: ’Ja, det kunne vi godt, men det er ikke det, vi anbefaler. Lad os bruge kræfterne på at skabe arbejdsmæssig værdi’."

Følelser på spilVirtuelle kolleger er så nyt et fænomen, at Center for AI Etik på Syddansk Universitet, der udforsker etiske spørgsmål knyttet til kunstig intelligens, endnu ikke har arbejdet særskilt med emnet.

Dog skrev cand.scient. i datavidenskab og forskningsassistent på centret Anine Henriksen sidste år speciale om, hvordan individer interagerer med og opfatter chatbotten Replika – en slags virtuel samtalepartner, der bruger kunstig intelligens til at føre samtaler som personlig ven, mentor eller romantisk partner.

Hendes studium viste, at det uægte ved intelligensen for mange var ubetydeligt:

"Det stod klart, at mange så deres relation til AI-chatbotten på lige fod med en menneske til menneske-relation, og der var rigtig mange følelser i det," fortæller hun.

Det samme vil sandsynligvis kunne foregå, hvis medarbejdere fik en kollega baseret på kunstig intelligens, vurderer hun:

"Specielt hvis den er meget antropomorfiseret [menneskeliggjort] i udtrykket, kan der være nogen, der tillægger den menneskelige træk og intentioner."

Man bør overveje formålet med kollegaen, siger hun. Skal den løse specifikke arbejdsopgaver, eller er der et personligt aspekt i forhold til medarbejdere?

"Hvis der er en følelsesmæssig tilknytning, kan der også være følelsesmæssige konsekvenser," er hendes vurdering.

Anine Henriksen kan sagtens få øje på potentialet i virtuelle kolleger, men ser også andre mulige udfordringer, først og fremmest med dataetik:

"Inden man implementerer en AI-kollega, mener jeg, at virksomhederne har ansvar for at sikre datasikkerheden og lave retningslinjer for, hvilke informationer der kan deles, og hvad der ikke bør deles med en AI. Er der for eksempel fortrolige informationer, som ikke er forsvarlige at indsamle og bruge?".

Desuden er der risiko for bias – altså skævheder i AI’ens svar, som opstår på baggrund af forudfattede meninger:

"Man skal også have øje for, at sprogmodellerne (AI-systemer, der trænes på store mængder tekst) er begrænsede af den information og de regler, de er bygget på, og derfor kan indeholde bias fra de datasæt, de er trænet på."

Mennesker mærker moralSom udvikler af kunstig intelligens tænker Peter Kastrup-Misir meget over, hvad der adskiller et menneske fra en robot.

"For det første er vi mennesker dødelige, og det er vi ret bevidste om. Vi er også bevidste om, at vi kan miste vores arbejde, og modsat AI’en forstår vi konsekvenserne ved store risici og mærker også et moralsk ansvar."

Derfor opfordrer han virksomhedsledere til at tage stilling til deres brug af kunstig intelligens: 

"Det er vigtigt, at man spørger sig selv: Hvad er vores filosofi? Hvad vil vi med det? Bare fordi man kan, betyder det ikke nødvendigvis, man skal. Så hvor sætter man grænsen? Det bliver den store ledelsesmæssige opgave fremadrettet."


Nr. 72 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:00:00

DR fejrer 100 år som sammenbinder og ensretter af dansk kultur Tryk Her

Tryk for at læse mere

I 1977 foretog Socialforskningsinstituttet en omfattende undersøgelse af, hvordan danskerne anvendte deres tid. Forskerne studsede over, at et enestående højt antal kvinder oplyste, at de brugte akkurat de samme to timer onsdag formiddag klokken 9-11 på at stryge familiens tøj. Hver onsdag. 

Forklaringen på de danske kvinders ens strygevaner var det radioprogram, som sendtes på netop dette tidspunkt, "De ringer, vi spiller" med Jørn Hjorting. Langtfra Danmarks Radios dyreste produktion. Heller ikke det danske radio- og tv-monopols egen store stolthed. Faktisk så man i DR-ledelsen lidt ned på radioprogrammet med det enkle koncept, at lytterne kunne ringe ind, snakke med den rare vært, gætte med i en lille quiz og måske vinde en præmie. Imellem opkaldene blev der spillet musik. 

"Hvis vi skal tale om DR's gennemslagskraft i den danske befolkning, så var den vel sjældent større, end det, at man kunne få en overvældende andel af de danske husmødre til at indrette deres hverdag efter et radioprogram," siger Leif Lønsmann, tidligere udviklingschef, radiodirektør og musikchef i DR.

 Den 1. april 2025 er 100-årsfødselsdag for den virksomhed, der kom til verden som en etårig forsøgsordning ved navn Statsradiofonien, men som siden skiftede navn til Danmarks Radio eller blot DR og voksede til en elektronisk mediemastodont og kulturinstitution. En politisk dagsordensættende magtfaktor. En leverandør af fælles kulturelle referencer. Og en evig prügelknabe for aktive – og vrede – seere og lyttere. 

Leif Lønsmann var selv ansat fra 1978 til 2018. Han medvirker som kilde i kæmpeværket "DR 100 år", som er skrevet af Jacob Wendt Jensen og udgivet af Gads Forlag, og han har netop medvirket i en serie af forelæsninger på Folkeuniversitetet om samme emne. Og selvom han har arbejdet i DR i 40 af de 100 år, DR har eksisteret, og haft kontor på direktionsgangen, er hans billede af virksomheden ikke bare et skønmaleri.

"Gennem 100 år er det et gennemgående mønster, at nybrud sjældent kommer fra toppen. De kommer udefra via konkurrence eller fra uvorne medarbejdere nede i systemet. Alle de frækkeste, stærkeste og mest holdbare idéer fra 'Top 20' til 'Tæskeholdet' blev i første omgang holdt nede," siger Leif Lønsmann.

Kaj og Andrea blev symbol på det nye børne-tv i børnehøjde, som DR selv har udnævnt til verdens bedste. Foto: DR Den tidligere radiodirektør vil også gerne moderere et par af de faste fortællinger i DR's egen selvforståelse: At DR siden oprettelsen af B&U-afdelingen i 1968 har lavet "verdens bedste børnefjernsyn" anført af stofbløde superstjerner som Kaj og Andrea og Bamse og Kylling. Og at det er i kraft af DR-prorgammer som TV Avisen, "Lørdagshjørnet", "Huset på Christianshavn", "Matador" og "Rejseholdet", at danskerne i dag er én samlet nation.

"Idéen om, at DR lavede verdens bedste børnefjernsyn, blev lanceret af B&U-chefen Mogens Vemmer selv.  Udsagnet giver ingen mening i en tid uden alternativer. Det eneste, vi ved, er at DR i mange år lavede Danmarks eneste børnefjernsyn," siger Leif Lønsmann og tilføjer:

"Når DR gav hele befolkningen de samme kulturelle referencer, kan det også ses som en kedelig ensretning. Vi plejer jo at synes, det var godt, at man i Østblokken slap af med de statslige tv-stationers monopol i 1989. Men i Danmark havde vi jo et tilsvarende monopol næsten lige så længe, indtil TV 2 begyndte at sende i 1988. Uden censur, men også uden alternativer."      

Lise Nørgaard og Erik Ballings tv-serie "Matador" står tilbage som kulminationen på en periode, hvor DR gav Danmark en fælles kulturel referenceramme. Her ses Jørgen Buckhøj og Kristian Steen Rem som Mads Andersen Skjern og hans søn Daniel. Foto: DR I begyndelsen var musikkenVi rejser nu tilbage til 1920'ernes Danmark. Teknisk har der været arbejdet med radio i et par årtier, og i radiomediets såkaldte grotid arbejder mange aktører med at sende.

"Politisk set var det i 1920'erne, som det har været lige siden. Liberale politikere ville have fri konkurrence. Aviserne ville selv stå for nyhedsformidlingen. Socialdemokratiet ville have statsstyring. Socialdemokraten Thorvald Stauning havde netop vundet valget og kunne afgøre, at Statsradiofonien skulle løbe som et forsøg fra den 1. april 1925 til den 31. marts året efter," fortæller Leif Lønsmann.

Hverken før eller siden er et nyt medie slået så hurtigt igennem i Danmark, som radioen gjorde for 100 år siden. I 1925 var der 28.140 registrerede radiolicensbetalere. Året efter var antallet tidoblet, og ingen modsatte sig, at Statsradiofonien blev permanent. I 1932 var der knap en halv million danske radiolyttere. En syvendedel af hele befolkningen og den højeste radiolyttefrekvens i verden.

Lytterne fik lidt af hvert at høre i radioen, men i begyndelsen var det først og fremmest musikken, der prægede radioen. Hovedkraften bag Statsradiofonien var nemlig kammersanger Emil Holm (1867-1950), hvis vision først og fremmest var, at den klassiske musik skulle ud til hele folket.

"Den allerførste radioudsendelse fra april 1925 er ikke bevaret, men jeg er sikker på, at det har været en udsendelse med musik. Måske endda en udsendelse med Emil Holm selv, der synger. Han mente, det vigtigste for en radiostation, var at sende musik hjem i stuerne til folk," fortæller Leif Lønsmann.

I Statsradiofoniens tidlige dage blev der ansat mange flere musikere end journalister. Her er en tidlig udgave af Radiosymfoniorkesteret. Foto: Holger Damgaard/Ritzau Scanpix Det skal understreges, at musik kun var klassisk musik, og at grammofonplader endnu ikke var i omløb. Derfor måtte Statsradiofonien have sine egne musikere og sangere. I begyndelsen en radiotrio, men snart et helt symfoniorkester, som også fylder 100 år i år.

"Andre musikgenrer som jazz og popmusik tog det lang tid at få DR til at anerkende. Man var i toppen af DR ikke engang sikre på, at pop overhovedet kunne betegnes som musik. Derfor endte det nye P3 i 1963 i Underholdningsafdelingen og ikke i musikafdelingen," fortæller Leif Lønsmann.  

Nyhedernes storhed og faldI dag forbinder mange DR med nyhedsformidling. Men i de første 40 år af DR-historien sørgede de store avishuse for at holde Statsradiofonien nede som selvstændigt nyhedsskabende medie. I stedet blev radiomonopolet brugt som en neutral formidlingsplatform for avisernes topnyheder, læst op af avisernes egne folk. Udsendelsen hed Pressens Radioavis og eksisterede helt frem til 1964.

"I mellemkrigstiden holdt de fleste mennesker en lokal, partipolitisk morgenavis, og Pressens Radioavis kom til at indeholde kvintessensen af alle aviserne," forklarer Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS Handelshøjskolen i København.

TV Avisen er i mange omgange gjort mere strømlinet og moderne. Kendsgerningen er alligevel, at nyhedsudsendelsen ikke længere har det seertal og den nationalt sammenbindende betydning, den havde i sin storhedstid. Her ses TVA-værterne Nina Munch-Perrein og Kåre Quist. Foto: DR Det kan lyde, som om DR var en stækket nyhedsformidler. Professoren understreger, at det da også var aviserne, der på dette tidspunkt var de magtfulde. Men det kan næsten ikke overvurderes, hvor stor betydning det fik for Danmark, at der fandtes en daglig radioudsendelse, hvor alle borgere blev orienteret om ikke blot, hvad ét medie mente var døgnets vigtigste nyhed, men hvor alle mediers topnyheder blev samlet.

"Pressens Radioavis har haft en betydningsfuld rolle som danskernes fælles hukommelse. Her fik man det at vide, som alle nødvendigvis burde vide. Det skabte en fælles bevidsthed og satte en guldstandard for troværdighed. Netop fordi alle aviser bidrog, undgik man en stærkt politiserende partipresse, som man havde haft indtil da i Danmark, og mange lande den dag i dag er præget af, for eksempel USA," forklarer Anker Brink Lund.

Mens amerikanske medier forblev mere polariserede, var forbilledet for DR's nyhedsformidling den britiske radio- og tv-station BBC. Idealet var public service. Befolkningen skulle oplyses om det, de havde brug for at vide, ikke præges i en bestemt retning. 

"Da TV Avisen begyndte at sende i 1965, blev magtforholdet mellem aviser og DR byttet om. Nu var det DR, der frem til monopolbruddet i 1988 spillede en hovedrolle i nyhedsformidlingen," siger Anker Brink Lund.

Hvis DR's allerstørste gennemslag til befolkningen var "De ringer, vi spiller" i 1970'erne, så var det samme årti også DR's nyhedsmæssigt mest magtfulde tid. En tid, hvor middagsradioavisen klokken 12 og endnu mere aftenens TV Avis klokken 19.30 ikke kun blev set som et tilbud, men som en borgerpligt. Og opslutningen til de nationale tv-nyhedsudsendelser fortsatte, da TV 2 kom til i 1988. 

Ifølge professor Anker Brink Lund spiller DR stadig en vigtig rolle for det pluralistiske demokrati i Danmark. Her en partilederrunde op til folketingsvalget i 2015. Foto: DR Men i de seneste 10 år er det gået kraftigt tilbage for idéen om den fælles nyhedsdagsorden. Anker Brink Lund oplyser, at i 1925 var der i Danmark 172 dagblade og én radiokanal. I 2007 var der adgang til 37 dagblade, 266 radiokanaler og 120 tv-kanaler. Og i 2025 er der ifølge progfessoren "ingen massemedier, kun en masse medier".

Tilbage til kulturenLisbeth Knudsen er strategisk direktør for medierne Altinget og Mandag Morgen og har tidligere været bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, chefredaktør på dagbladene Aktuelt og Berlingske samt nyhedsdirektør i DR 1998-2006. Hun konstaterer, at den nyeste medieudvikling, som går i retning af, at vi streamer hver vores individuelle indhold på de tidspunkter, som passer os, indebærer, at den klassiske idé om en fælles referenceramme af bestemte programmer, vi ser eller lytter til samtidig, er forsvundet og aldrig kommer tilbage.

"Men det ændrer ikke ved, at DR fortsat er en autoritet, som for mange repræsenterer den største troværdighed og den højeste tekniske standard. Når der er en rigtig stor krise i samfundet, er det de nationale nyhedsformidlere, man søger til. Det så vi under coronakrisen," siger Lisbeth Knudsen.   

For hende er det en mærkesag, at DR ikke alene skal ses som en medievirksomhed, men som en kulturinstitution. Og at kulturinstitutionens opgave ikke er at nå bestemte seertal, men at sætte en kvalitetsstandard, som kommercielle tv- og radiostationer kan holde sig op imod.

"Man kan da diskutere, om det er at følge med tiden at holde fast i, at DR skal være en institution, alle skatteborgere betaler til, og at DR både skal have sit eget symfoniorkester. Men det mener jeg personligt er vigtigt," siger Lisbeth Knudsen og uddyber:

"DR's øverste ledelse har i en årrække været optaget af at klæde organisationen på til digitaliseringen. Men jeg er optaget af, at en kommende generaldirektør i DR bør bringe fornemmelsen af kulturinstitution ind igen og arbejde for, at DR vil stå for troværdighed, kulturel autoritet og nyhedsautoritet." 

DR's nuværende generaldirektør siden 2010, Maria Rørbye Rønn, har bebudet sin afgang i år. Hun er jurist. Mange iagttagere vurderer ligesom Lisbeth Knudsen, at tiden måske er kommet til igen at få en DR-chef, der er, om ikke kammersanger, så en mere kulturelt orienteret profil.

De blegrøde lejesvendeSom forfatter til det store værk om DR's 100  år har Jacob Wendt Jensen været hele historien igennem. Han mener, at DR's tre store definerende stunder efter grundlæggelsen i 1925 har været indførelsen af tv i 1951, oprettelsen af Mogens Vemmers sprælske børne- og ungdomsafdeling i i 1968 og daværende generaldirektør Christian S. Nissens trimning af DR i 1990'erne, hvor DR med forfatterens ord skiftede fra at være nogle separate "fyrstendømmer" til at blive en moderne virksomhed.

I sin bog kommer han forbi mange af de hårde kampe, der har været udkæmpet om DR's politiske ståsted. Herunder den berømte debat om de røde lejesvende. Udtrykket stammer fra et læserbrev af Venstrepolitikeren Jens Sønderup i 1968, hvor han kritiserede fire DR-journalister for at være gået for hårdt til statsminister Hilmar Baunsgaard (R), udenrigsminister Poul Hartling (V) og finansminister Poul Møller (K). Journalisterne konfronterede de tre regeringspartnere med alle de emner, de havde været uenige om, før de gik i regering sammen. Politikerne var rystede, fordi en så direkte interviewstil var ny på dansk tv.

Men lejesvende? Udtrykket smagte af, at journalisterne var i fjendens sold. Måske det kommunistiske Sovjetunionen?

Journalisterne anlagde en injuriesag, som blev afgjort ved retten i Skjern. Dommeren spurgte de fire om deres politiske ståsted. Helge Lorentzen og Lasse Budtz var socialdemokrater. Jakob Nielsen var konservativ. Ole Andreasen var venstremand og gjorde  senere politisk karriere som medlem af EU-Parlamentet for det store borgerlige parti. 

"De her journalister var tydeligvis ikke særlig røde, og de vandt retssagen. Jeg mener heller ikke der er belæg for at sige, at medarbejderne i DR til alle tider har været venstreorienterede. Men der fandtes meget venstreorienterede kræfter som Per Schultz, der var souschef i B&U-afdelingen og kommunist," fortæller Jacob Wendt Jensen.

Ifølge en aktuel udnersøgelse, analyseinsituttet Norstat har foretaget for Kristeligt Dagblad, har to tredjedele af danskerne den opfattelse, at DR har en politisk hældning, og heraf mener tre fjerdedele, at denne hældning går mod den politiske vesntrefløj. Men spørgsmålet er, om flertallet af DR-medarbejdere nogensinde var så venstreoreinterede som enkelte ansatte i  1960'erne og 1970'erne.

Det var i denne periode, at Centrumdemokraternes stifter, Erhard Jacobsen, skabte sig en politisk platform gennem den DR-kritiske forening Aktive Lyttere og Seere. Det var også i denne periode, at Kristelige Lyttere og Seere råbte vagt i gevær over DR, når for eksempel sangerinden Trille i 1971 sang Jesper Jensens børnesang "Øjet" om en lille pige, der er bange for Guds kritiske blik, når hun føler trang til at røre ved sig selv. Ligesom de røde lejesvende endte Trille i retten, hvor hun med sin guitar fremførte sin sang som forsvar mod anklagerne om blasfemi. Hun blev frifundet.

Lejesvende var DR's medarbejdere næppe. Nogle var røde. Nogle var blå. Men ifølge Leif Lønsmann har der i det samlede billede nok været et ekstra stænk af blegrød socialdemokratisk tænkning i DR lige siden staten gav sig selv monopol på radiospredningen i 1925, mener han:.

"DR vælger måske ikke konsekvent partipolitisk side, men der er i nyhedsformidlingen en tendens til, at nogle synspunkter behandles mere varsomt end andre. Man mødes af en mere åben mikrofon, hvis man foreslår øgede offentlige bevillinger, end hvis man foreslår besparelser. Man er sjældent i tvivl om, hvad DR mener."


Nr. 71 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:00:00

Anne Iversen besvarer mails døgnet rundt. Hun ”opleves mest som et menneske” – men det er hun ikke Tryk Her

Tryk for at læse mere

Anne Iversen er ikke din gennemsnitlige kundeservicemedarbejder. Anne Iversen er på arbejde 24 timer i døgnet, Anne kan virksomhedens manual udenad, Anne svarer altid med det samme og altid venligt. Og nå ja, så er Anne Iversen (som hendes initialer antyder) en kunstigt skabt AI-agent – eller som virksomheden Verdux AI, der står bag agenten, kalder hende: deres virtuelle kollega.

"Når vi kalder det en virtuel kollega og giver det et navn, Anne, så er det, fordi vi mennesker har brug for at sætte ting ind i en forståelsesramme, som vi kender," fortæller Torben Andersen, administrerende direktør i Verdux AI.

Verdux AI er en konsulentvirksomhed, der formidler viden om brug af kunstig intelligens, rådgiver og udvikler løsninger til deres kunder.

Anne Iversen er et konkret eksempel på det, der kaldes "generativ AI" – en teknologi, som bygger på avancerede sprogmodeller, der gør hende i stand til at forstå og reagere på menneskeligt sprog.

Kontakter man Verdux AI, er det Anne Iversen, der først evaluerer din besked og besvarer den, hvis den falder inden for hendes ansvarsområde. Hun ved alt om virksomhedens ekspertise, stiller kunden målrettede spørgsmål og guider gennem forskellige tilbud, inden hun skriver til de "rigtige" rådgivere, hvad kunden har brug for, og beder dem ringe kunden op:

"Vi får henvendelser på mange tidspunkter af døgnet, og det er vigtigt at smede, mens jernet er varmt. Hvis vi suser rundt eller ligger og sover, så er det en fordel, at Anne kan svare med det samme, sætte dialogen i gang og konvertere henvendelsen til rigtige samtaler med rigtige mennesker," forklarer Torben Andersen.

Hvorfor omtaler I det ikke bare som et nyt it-system? Hvorfor kollega?

"Selvfølgelig har det karakter af at implementere et it-system, men det minder også meget om at ansætte en ny medarbejder, og dets adfærd minder mest om, hvordan et menneske arbejder."

Anne Iversen skal også oplæres og tilpasse sine arbejdsgange over tid, forklarer han.

Samtidig understreger han, at selvom systemet mest opleves som et menneske af modtageren, er det vigtigt for Verdux AI at gøre kunderne opmærksomme på, at det er et system. Får man for eksempel et mailsvar fra Anne Iversen, fremgår det tydeligt, at en AI-agent står bag.

"Vi forsøger ikke at prætendere, at hun er noget, hun ikke er. Vi mennesker er empatiske væsener, og når ting opfører sig menneskeligt, tillægger vi dem menneskelige egenskaber. Vi gør det med kæledyr, børn gør det med legetøj, og derfor er det så vigtigt at deklarere, hvem man kommunikerer med."

Når medarbejdere præsenteres for en virtuel kollega, er deres første tanke ofte, at systemet tager deres jobs, fortæller Torben Andersen. Han kan heller ikke afvise, at det kan være tilfældet:

"AI-agenter effektiviserer processen, og der vil selvfølgelig være nogen, der sparer penge på funktioner, som i dag varetages af mennesker."

Men:

"Det ville aldrig kunne betale sig at ansætte et menneske til at besvare e-mails døgnet rundt, alle ugens syv dage, så den tilfører noget, vi ikke kunne før, som gør os i stand til at levere den kundeservice, vi gerne vil."

Er god kundeservice ikke også et varmt møde med et menneske?

"Jo, men det vigtigste ved god kundeservice er, at man får løst sit problem hurtigt og effektivt. Og man kan jo godt opbygge en kommunikation, så AI-systemet opleves som varm."

Det er altså en virkelighed, hvor kunstigt skabt varme kan konkurrere med menneskelighed?

"Ja. Men er det meget anderledes end den standard-e-mail, som kundeservicemedarbejderen tilpasser? Er det mere ægte? Det kan man diskutere."

Betyder det ikke noget, at der sidder et levende menneske i den anden ende?

"Det betyder noget, men ved 90 procent af alle henvendelser tror jeg hellere, de vil have et svar nu, end de vil have en snak med et rigtigt menneske i overmorgen," siger Torben Andersen.


Nr. 70 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:00:00

Amalie dropper måltider og tjekker kontoen flere gange dagligt. Hun mangler ikke penge. Hun har økonomisk angst Tryk Her

Tryk for at læse mere

24-årige Amalie Sørensen kigger på sin konto tre-fire gange om dagen. Hun ved udmærket godt, hvor mange penge der burde stå på kontoen, men hvis der alligevel pludselig står mindre, end hun troede, får hun hjertebanken.

Hun tjekker kontoen endnu flere gange, hvis hun ved, at hun skal noget, som ikke er gratis. Men oftest fravælger hun helt de sociale arrangementer, der koster noget. Det kan være at spise ude eller at tage til strikkecafé med veninderne. 

Om aftenen sidder hun i sin lejlighed, der ligger i gågaden i Fredensborg, med slukket lys for at spare penge. 

"Man vænner sig til at sidde i mørke. Jeg sætter mig inde i stuen, for her kommer der lys fra gågaden, eller hvis naboerne har deres lys tændt," fortæller Amalie Sørensen. 

Hun fortæller også, at hun aldrig ser fjernsyn alene, og at hun har givet både sin computer og printer væk for at spare på strømmen.

"Jeg har bildt andre ind, at det er, fordi jeg ikke har haft tid til at bruge computeren, aldrig fik sat printeren til, og at jeg synes, det er kedeligt at se fjernsyn – selvom det hele er en løgn."

Penge fylder meget i Amalie Sørensens hverdag, hoved og relationer. Men det er ikke, fordi hun ikke har råd, eller fordi hun har en rodet økonomi.

Hun har det, hun selv kalder økonomisk angst. Det er ikke en diagnose, hun har fået stillet af en læge, men en betegnelse, der dækker over en type angst, hvor bekymringerne om økonomien er altoverskyggende. Og det er det for Amalie Sørensen, fortæller hun. 

Birgitte Sølvstein, som er psykolog med speciale i angst, fortæller, at hvis den økonomiske frygt ikke afspejler virkeligheden på bankkontoen, er det gået hen og blevet en angst.

Privatøkonomien har generelt fået det bedre i Danmark, men mange danskere er til trods for det meget bekymrede, viser en analyse fra Finans Danmark. Organisationen har også kortlagt, at det særligt er unge, der bliver presset over økonomi, og det sætter spor i livskvaliteten. Og for nogen kan bekymringen om penge altså være så voldsom, at det bliver til angst.

"Oven på en global pandemi, inflation og usikkerhed er den økonomiske angst noget, der fylder mere for flere. Selvom økonomien i Danmark har det fint, er folk bange for, at der ikke er penge nok. Folk er blevet bange og forsigtige," siger Birgitte Sølvstein og tilføjer:

"Men mange af dem, som har økonomisk angst, kan samtidig komme til at se angsten som en kvalitet og fornuft. Angsten bilder os ind, at den beskytter os," siger hun og fortæller også, at konsekvensen af økonomisk angst er, at man har et konstant højt stressniveau og hele tiden er i alarmberedskab.

En besættelseFor Amalie Sørensen er økonomien blevet en besættelse.

"Jeg kan ikke lade være med at tænke på penge. Der sidder noget i mig, der hver gang, jeg skal bruge penge, frygter, at jeg kommer til at mangle dem på et tidspunkt," siger Amalie Sørensen.

Amalie Sørensen er vokset op i Hundested. Hun har altid boet i Nordsjælland, og det ville hun gerne blive ved med, så da der dukkede en lejlighed op i Fredensborg, skyndte hun sig at takke ja til den. Her har hun boet med sin ekskæreste, men de skal nu flytte fra hinanden. Det betyder, at hun skal bo alene. Og det betyder også, at hun kommer til at springe sine måltider over, ved hun – for Amalie Sørensen har tidligere boet alene, og dengang spiste hun hverken morgenmad eller aftensmad for at spare penge.

"Når man bor alene, er det nemmere selv at styre. Selvom det betyder, at jeg bliver mere træt og mangler energi, vinder pengene stadig over sundheden,” siger hun.

Frygten for ikke at have penge er konstant i Amalie Sørensens baghoved. Frygten er ikke rationel, men det er netop det, som er humlen ved angst. Birgitte Sølvstein fortæller, at den økonomiske angst kan være der, hvad enten ens økonomi er rodet eller solid.

"Kendetegnet er, at det ikke bare er en almindelig bekymring, men en decideret angst, hvor der er et irrationelt element. Man frygter noget, der ikke nødvendigvis er grund til," siger psykologen og fortsætter:

"I de tilfælde, hvor der er overdreven angst omkring penge, skal man ikke undervurdere, hvor stærk angsten kan være, og at det ikke bare er sådan lige at slippe den."

Hvis Amalie Sørensen skal bruge penge på noget, som rækker ud over de faste udgifter, så skal hun sælge noget først, så der er balance.

"Hvis pengene skal bruges, skal de først tjenes et andet sted. Det kan godt være, at jeg har pengene nu, men det giver en ro, at det føles, som om jeg ikke bruger penge," siger hun.

Og her kan man måske tænke, at det blot er et tegn på at være økonomisk bevidst eller fornuftig – men de mange bekymringer og konstante fravalg og afvejninger bliver som en besættelse, når den økonomiske angst hærger.

Som Joakim von AndEva Diana Aagaard, der har en kandidat i økonomi og er økonomisk terapeut, sammenligner den økonomiske angst med Joakim von And – den stenrige onkel – fra Anders And-universet:

"Han ved, hvis han har mistet en enkelt mønt. Pengene er hans bedste ven. Men også værste fjende. Det er det, angsten gør ved en – styrer ens måde at tænke og opfatte verden på, pengene styrer ens liv."

Ud over at den økonomiske angst kan opstå på baggrund af den samfundsmæssige situation, kan ens opvækst eller tidligere erfaringer også være udslagsgivende. 

Den økonomiske angst er kompleks og kan hænge sammen med nogle traumer, som kroppens nervesystem reagerer på. Traumerne kan have rødder i ens barndom, hvis man er opvokset i fattigdom eller knaphed eller har skullet tage et stort økonomisk ansvar.

"Din krop er hypervågen, og du ser verden gennem fortidens briller. Det betyder, at du stadig tror, at der ikke er penge nok," siger Eva Diana Aagaard.

Amalie Sørensen har, siden hun var lille, lært at spare op og at kunne klare sig selv.

"Da jeg var lille, sad min mor alene, fordi min far arbejdede i udlandet. Min mor skulle låne penge af mine bedsteforældre til hul i taget, og den historie har gjort mig opmærksom på, at jeg ikke vil ende i sådan en situation," fortæller hun. 

Behovet for at passe ekstra godt på pengene blev også styrket, da hun engang fik stjålet sine penge.

"Jeg boede i en lejlighed sammen med nogle andre dengang. Jeg havde mine drikkepenge, som jeg havde tjent på arbejde på kroen, samlet i en sparegris. Pludselig var den blevet tømt. Den oplevelse sidder helt klart som en frygt."

Et tabuAmalie Sørensen er netop blevet færdiguddannet som socialrådgiver og skal nu ud og finde et job. Det betyder, at hun kommer til at gå fra at være på SU til at tjene flere penge.

"Men selv hvis jeg får et arbejde, hvor jeg tjener mange penge, vil bekymringerne stadig være der. For hvad hvis jeg pludselig bliver fyret? Uanset hvor mange penge jeg har, vil jeg altid føle, at der ikke er nok," siger hun.

Da Amalie Sørensen stadig var under uddannelse, gik hun med sine medstuderende ned i skolens kantine, når de havde pause. Men hun købte aldrig selv noget.

"Når de satte spørgsmålstegn ved det, sagde jeg bare, at jeg ikke var sulten, for de ville ikke kunne forstå, hvorfor jeg ikke køber mad, når de ved, at jeg har pengene.”

Nu hvor Amalie Sørensen er færdig med sin uddannelse, har hun ikke længere et ungdomskort, hun kan bruge til offentlig transport. Før kunne hun rejse frit, men nu er det blevet skiftet ud med et normalt rejsekort. Det betyder, at hun ikke længere tager af sted til ting, der kræver offentlig transport, fordi det koster flere penge.

Amalie Sørensen har lært, at hun ikke skal have kontanter liggende. Hvis hun får kontanter, giver hun dem straks til sin bedstemor, og så sætter hun dem ind på Amalie Sørensens bankkonto. Hvis pengene ikke fremgår på kontoen, kan hun nemlig ikke styre det. Hun får en følelse af at bruge for mange penge, fordi hun ikke kan se dem forsvinde fra kontoen, og så føles det, som om de slet ikke bliver brugt.

Amalie Sørensen ville ønske, at det var nemmere at snakke højt om angsten og bare sige: "Sådan her har jeg det, og jeg kan ikke selv styre det."

Amalie Sørensen kan ikke lade være med at tænke på penge. Konsekvensen af økonomisk angst er, at man har et konstant højt stressniveau og hele tiden er i alarmberedskab, fortæller psykolog Foto: Leif Tuxen Men økonomisk angst er et tabu. Det understreger Eva Diana Aagaard.

"Faktisk vil folk hellere tale om deres sexliv end om deres relation til penge. Når jeg taler med folk, så oplever jeg, at de bliver helt lettede, når de hører, at de økonomiske problematikker, de kæmper med og har gået og holdt for sig selv, faktisk har et navn," siger hun og fortsætter:

"Det er helt klart min fornemmelse, at økonomisk angst er et væsentligt problem for flere danskere. Jeg kan ikke sætte konkrete tal på, fordi denne form for forskning ikke eksisterer i Danmark.”

Økonomisk angst kan gå ud over ens relationer. Eva Diana Aagaard fortæller, at resultatet bliver, at man laver økonomiske kalkuler, som vægtes højere end relationer.

"Man tænker konstant: 'Kan det betale sig?' eller 'Kan jeg tillade mig det?'. Det er angsten, der snakker,” siger hun og fortæller, at den økonomiske angst sjældent kommer alene. Den får ofte selskab af isolation, ensomhed og skam.

Sidstnævnte kan Amalie Sørensen genkende:

"Jeg skammer mig over at have det sådan, når folk, der har mindre end mig, ikke har det på den måde," siger hun og fortæller, at angsten går ud over hendes relationer, fordi den er mest fremtrædende, hvis hun skal bruge penge i sociale sammenhænge:

"Det er et dilemma, fordi jeg heller ikke vil skuffe dem, jeg holder af."

Men det er ikke kun med skuffelse, at folk omkring Amalie Sørensen reagerer.

Lad os vende tilbage til Joakim von And. Han bliver opfattet som nærig af dem omkring sig. Det er samme oplevelse, Amalie Sørensen har.

"Folk tror, at det handler om nærighed. Jeg har før fået at vide, at jeg ikke har lov til at have et svært forhold til penge, når jeg ikke mangler penge."

En fremtid uden at være fanatiskMan kan arbejde med den økonomiske angst. 

"Det handler om at forstå, at der er et sprog for problemet. Første step er selvrefleksion. Men så skal man også have redskaberne til at arbejde med det. Det er ikke nok at forstå det kognitivt. Man skal ned i kroppen og bearbejde ligesom med andre traumer. Når ens liv er præget af økonomisk angst, bunder det ofte i en grundlæggende kropslig følelse af utryghed," siger Eva Diana Aagaard og fortsætter: 

"For at kompensere forsøger man at skabe tryghed gennem penge – jo flere penge, desto større er følelsen af tryghed. Ligesom Joakim von And, der bader i sin pengetank for at dulme sin frygt for at miste kontrol. Penge bliver en erstatning for den indre tryghed, han mangler. Det er dét, traumer gør ved en – man mister den fundamentale følelse af tryghed i livet, når man bliver traumatiseret. Følelsen af mangel på tryghed kan være så overvældende, at man er rædselsslagen for at gå til grunde, hvis man ikke har penge nok. Et vigtigt skridt i den terapeutiske behandling er at tilbageerobre følelsen af tryghed i kroppen."

I Amalie Sørensens lejlighed i Fredensborg lister to katte rundt. Mille og Holger hedder de. Det kan godt bekymre hende, at hun har ansvaret for de to væsener, men ikke kan styre, hvad der sker med dem, og dermed hvilke udgifter der kan opstå. Hvad nu, hvis de bliver syge?

Når Amalie Sørensen tænker på fremtiden, håber hun, at hun kan give en fornuftig bevidsthed omkring penge videre, hvis hun en dag skal være mor – men uden at det bliver fanatisk. 

"Og uden at mine kommende børn skal sulte sig selv eller sidde i mørke," siger hun. 


Nr. 69 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 20:00:00

6 stjerner: SMK begår et scoop med denne mageløse Michelangelo-udstilling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Er der nogen kunstnere i den vestlige kunsthistorie, som er mere berømmede, højt skattede og tilbedte end Michelangelo  (1475-1564)? Ikke mange. Det skulle da lige være Leonardo da Vinci (1452-1519) med hans ikoniske ”Mona Lisa” på Louvre. 

Udstillingen på SMK, der åbner i dag, har fået titlen ”Michelangelo” med prædikatet ”Imperfect”. Dels fordi han efterlod en del af skulpturerne ufærdige – hvilket gør dem meget moderne, også fordi han derved lader os følge processen. Dels fordi samtlige skulpturer på udstillingen enten er gipskopier eller såkaldte faksimiler. Ikke siden 1875, hvor man fejrede Michelangelos 400-års jubilæum i Firenze, har så mange skulpturer af denne mesterskulptør været samlet på ét sted – selvom der her er tale om kopier. 

Faksimile fra 2024-2025 efter Michelangelo: Sejren. Original ca. 1519-1526. Faksimile-kopiering er en ny teknologi, hvor man støber skulpturerne i marmorkomposit på basis af digitale 3D-modellerede skulpturer, der overfladebehandles med traditionelle teknikker. De er mageløse, taktile og har årer og farver ligesom ægte marmor. Faksimilerne er blevet til på specialværkstedet Factum Arte i Madrid. Kunstnerne, der arbejder her, evner at gengive originalerne helt ned til millimeters præcision, også hvad angår farve og overfladetekstur. Foto: SMK Ikke desto mindre er det et scoop, at publikum nu kan opleve 40 af de i alt cirka 45 marmorskulpturer, som det italienske billedhuggergeni nåede at skabe i sit lange liv.

Faksimile-kopiering er en ny teknologi, hvor man støber skulpturerne i marmorkomposit på basis af digitale 3D-modellerede skulpturer, der overfladebehandles med traditionelle teknikker. De ni nye faksimiler indgår nu permanent i Den Kgl. Afstøbningssamling. Det er en gave til SMK, som til lejligheden også har renset den gamle samling med sort-grå gipsafstøbninger af Michelangelos skulpturer, så de nu ser spritnye ud. De manglende kopier skyldes, at de italienske institutioner, som huser dem, har nægtet at medvirke.

Lad os håbe, at udstillingen kan give den enestående gipsafstøbningssamling mere opmærksomhed og flere ressourcer. Den åbnede for publikum i 1898, hvor den blev vist i det nybyggede Statens Museum for Kunst, men i 1984 blev den ”forvist” til Vestindisk Pakhus, hvortil der i de senere år har været yderst begrænset adgang. Hensigten med gipsafstøbningssamlinger helt generelt var at give et bredere kunstpublikum mulighed for at møde den vestlige skulpturtraditions vigtigste værker.

Moses i bronzeAllerede på trappen i SMK møder man under udstillingsbannerne en irret bronzeafstøbning af Michelangelos skulptur ”Moses”. Den originale marmorskulptur fra 1513-1514 indgår i det komplekse gravmæle til pave Julius II i kirken San Pietro in Vincoli (Sankt Peter i lænker) i Rom. 

rofeten Moses fra Det gamle Testamente skildres her siddende på bjerget Sinai med de endnu ubeskrevne stentavler under armen. Han ser ud, som om han er på vej til at rejse sig om et øjeblik. Ligesom flertallet af Michelangelos skulpturer er han muskelsvulmende, og hans kropsholdning er vredet, hvilket forstærkes af, at han fingererer ved sit lange, svungne skæg. Måske ser han frygtsomt hen mod Gud, der viser sig rygvendt for ham? Det hebraiske ord for det forklarede lys om hans hoved kan oversættes med "horn", hvorfor han ofte skildres med horn. Gipsafstøbningen er måske fra 1830'erne. Foto: Pressefoto Moses skildres her siddende oppe på Sinaibjerget med de endnu ubeskrevne stentavler under armen. Han ser ud til at ville rejse sig om et øjeblik. Ligesom flertallet af Michelangelos skulpturer er han muskelsvulmende, som havde han netop forladt fitnesscentret efter en hård indsats ved maskinerne. 

Hans kropsholdning har et let vrid, hvilket forstærkes af, at han fingererer ved sit lange, svungne skæg. Måske ser han frygtsomt hen mod Gud, der viser sig rygvendt for ham? Det hebraiske ord for det forklarede lys om hans hoved kan også oversættes med ”horn”, derfor hans horn i panden, som virker diabolske. Bronzeafstøbningen var en gave til København fra brygger Carl Jacobsen i 1897 ligesom den mægtige David-statue. Begge skulpturer er blevet flyttet meget rundt på i det københavnske byrum, men til daglig står ”Moses” i Hans Tavsens Park på Nørrebro. ”David” kommer vi til om lidt.

Det er også et scoop, at SMK har hentet denne fem meter høje bronzekopi af ”David” (1501-1504) hjem fra kajen foran Vestindisk Pakhus. Den gudesmukke unge hyrde er skildret, lige før han skal kæmpe mod Goliat.

Går man hele vejen rundt om skulpturen, ændrer han udtryk fra heroisk selvsikkerhed til desperation. Hans pande er rynket, og hans blik er flakkende ved tanken om det forestående møde med sin overmand. Originalen i snehvidt marmor befinder sig i Firenzes Galleria dell’Accademia og har været forbillede for billedhuggere i århundreder. Den er i sig selv en rejse værd. 

Ved siden af står en kopi af Donatellos (1386-1466) ”David”-skulptur. Han var en af de kunstnere, som Michelangelo ud over oldtidens grækere beundrede. Donatellos David står triumferende med foden på Goliats hoved. Der er en afgrund til forskel mellem de to fortolkninger, hvor den ene er en helt, den anden en tvivler. 

Michelangelo var en moderne kunstner, som giver individet og dets indre liv høj troværdighed. Han evnede at udtrykke følelser i sten gennem øjnene ved at gøre brug af en særlig teknik, hvor han udhuggede øjenæblerne og lavede et hul til pupillerne. Sammenlignet med eksempelvis Bertel Thorvaldsens (1770-1844) skulpturer, der har ”døde øjne”, har den italienske renæssancemesters figurer derfor meget mere liv og troværdighed.

Marmor er der selvklart ikke meget af på udstillingen, hvor gipsen og faksimilerne er altdominerende, bortset fra bunker med skærver, som ligger rundt omkring på SMK som ædelt affald. De er hentet hjem fra Carraras enorme marmorbrud, hvor Michelangelo og mange af hans kolleger gennem tiderne har hentet marmorblokke. Bag dette koncept står digteren og billedkunstneren Morten Søndergaard, som bor og arbejder i den nærtliggende by Pietrasanta. I høretelefoner kan man lytte til hans poetiske lydbilleder fra Italien, der suppleres af Matthias Wivels oplysende kommentarer.

Stående, nøgen mandsfigur med indskrevne proportioner. Rødkridt, ca. 1516-19. Denne sanselige skitse kombinerer iagttagelse med analyse. Modellen spænder skuldrene ved at bøje sin højre arm om bag ryggen og gribe om indersiden af sin venstre albue. Musklernes spil under huden accentueres af lyset. Tegningen tilhører Royal Collection i London. Foto: Royal Collection Trust Udstillingen byder også på indlånte, originale tegninger samt modeller af Michelangelos værker i voks, træ og terrakotta. Herudover er der et udvalg af hans breve og notater, som giver os mulighed for at leve os ind i hans kamp med stoffet, hans frustrationer og evne til at tænke kreativt.

Kopi og originalEt vigtigt tema, som diskuteres på udstillingen, er forholdet mellem kopi og original. Det bliver stadig vanskeligere at komme tæt på verdenskunsten i masseturismens æra, så kopier er vejen frem. Michelangelos største forbilleder var oldtidens grækere, hvis skulpturer har overlevet, fordi de blev kopieret af romerne. Når kopierne i vores tid –  reproduktionernes æra – er så tæt på originalerne som de nye faksimiler, er forskellene vanskelige at få øje på, og gevinsten er, at vi kan komme helt tæt på dem.

”Jomfru Maria støtter den døde Kristus”. Værket kaldes også ”Rondanini-Pietà efter det romerske palads, hvor værket i sin tid hørte hjemme. I dag befinder det sig i Sforza-slottet i Milano. Original ca. 1553-64, afstøbning 2002. Michelangelo arbejdede på dette ufærdige værk indtil dagen før sin død. Foto: SMK Til forskel fra grækerne og romerne er der intet heroisk over Michelangelos skulpturer. Deres fysiske styrke demonteres som nævnt af personernes indre liv. Vi sanser deres følelsesmæssige sårbarhed, sjælekampe, dødsangst og dybest set deres menneskelighed. Værkerne er fysiske manifestationer af renæssancens individualisme, den menneskelige handlekraft, som hjælpes godt på vej af Gud.

”Jomfru Maria med barnet”, også kaldet ”Medici-Madonna”. Originalen er fra 1526-31 og befinder sig i Medici Kapellet i Firenze. Gipsafstøbningen er fra 1897. Bemærk det særdeles velnærede Jesus-barn, som synes at have Herkules-agtige kræfter. Foto: SMK Michelangelos sjælekunst brænder igennem på 500 års afstand. Hvem har ikke stået og grædt over hans ”Pietà” i Peterskirken, hvor den guddommeligt smukke Jomfru Maria i overstørrelse holder Jesu afsjælede legeme på skødet? Engang sad han der som ammebarn. I øvrigt bemærker man, at de to figurer er skildret som nogenlunde jævnaldrende. Dette paradoks giver et ekstra betydningslag, som var de også to elskende. 

Når solstrålerne falder på Jesus, lyses Marias ansigt op. Det er en metafysisk symbiose. Pietàen er den me

st elaborerede og fint huggede af samtlige Michelangelos skulpturer. I SMK’s gamle festsal kan vi nu opleve hele tre pietàer: ”Rondanini-pietàen” og ”Bandini-pietàen” foruden den mest berømte fra Peterskirken. Disse skulpturer har ellers altid været adskilte.  

På væggene kan vi læse nogle af Michelangelos sonetter, hvoraf mange er sat i musik. Det kunne have været skønt at lytte til nogle af disse indspilninger under rundgangen for at blive yderligere inspireret.

Lad os her give det sidste ord til Michelangelo:

”Jeg ser en statue så tydeligt i enhver marmorblok, som stod den foran mig, formet og perfekt i attitude og handling. Jeg behøver kun at hugge de rå sider væk, som holder den skønne form fængslet, for at afsløre det, så andre end jeg kan se det.”

Michelangelo Imperfect. SMK. Til den 31. august 2025. Forskningsbaseret katalog med artikler af Astrid la Cour, Matthias Wivel, Paola Franca Lorenzi, Laura Bagge Tommerup, Charlotte Schreiter, Mari Lending og Raymond Carlson.


Nr. 68 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 19:42:00

Efter flere drukneulykker får Aalborg bedre kameraovervågning Tryk Her
Ny teknologi vi snart gøre overvågningen med varmesøgende kameraer langs havnefronten mere effektiv, lover kommunen
Nr. 67 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 19:33:07

Vance om Grønland: Danmark har ikke gjort det godt Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's vicepræsident, J.D. Vance, der fredag besøger Grønland, sender en kraftig kritik afsted mod Danmark.

I en tale fra den amerikanske militærbase Pituffik Space Base siger han, at basen er "mindre sikker, end den var for 30-40 år siden, da nogle af vores allierede ikke har holdt trit".

- Danmark har ikke holdt trit, siger Vance.

- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland.

Samtidig mener vicepræsidenten, at Danmark har "underinvesteret" i Grønlands befolkning og i "sikkerhedsarkitekturen". Det skriver AFP.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt interesse for, at Grønland, som er en del af rigsfællesskabet, skal være en del af USA.

Inden Vances tale sagde han fredag ifølge Reuters og AFP, at amerikanerne har brug for Grønland af hensyn til "verdensfreden" og "international sikkerhed".

Imens er besøget blevet mødt af kritik fra både dansk og grønlandsk side.

Vicepræsidenten annoncerede sit besøg, alt imens Grønlands nye regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og andre partiledere i Grønlands parlament var i gang med at danne regering.

- J.D. Vance lander på et anlæg, der er deres. Hele den her situation med at komme på besøg, når der ikke er en siddende regering, det holder vi fast i, ikke er at vise respekt for en allieret, sagde han fredag inden besøget.

Valget til parlamentet i Grønland blev afholdt 11. marts. I alt fire partier er med i den nye regering, som altså blev præsenteret fredag.

Samme dag siger J.D. Vance i sin tale, at "vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse".

- Men det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply, end de har været under Danmarks sikkerhed.

- Danmarks arbejde med Grønlands sikkerhed har i praksis betydet, at Danmark reelt har overladt det til USA og håbet på, at vi ville klare det, lyder det.

Vicepræsidenten siger også, at der ikke er "umiddelbare planer om at udvide vores militære tilstedeværelse i Grønland".

- Men er der generelle mål, vi ønsker at opnå, som kræver, at vi investerer flere ressourcer? Absolut.

Vicepræsidentens hustru, Usha Vance, USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, energiminister Chris Wright samt den republikanske senator Mike Lee er også med på turen.

Sidstnævnte er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.

/ritzau/


Nr. 66 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 19:32:34

Vance retter skarp kritik mod Danmark: “I har ikke gjort et godt stykke arbejde” Tryk Her
Vance retter skarp kritik mod Danmark: “I har ikke gjort et godt stykke arbejde”“Danmark har ikke gj...
Nr. 65 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 19:32:34

J.D. Vance retter skarp kritik mod Danmark: “I har ikke gjort et godt stykke arbejde” Tryk Her
J.D. Vance retter skarp kritik mod Danmark: “I har ikke gjort et godt stykke arbejde”“Danmark har ik...
Nr. 64 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 19:19:00

Trump: Hvis Danmark ikke forstår det om Grønland, må vi forklare det for dem Tryk Her
Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi kan klare os uden Grønland, siger den amerikanske præsident.
Nr. 63 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 19:03:00

Fra Vestjylland til Bornholm: Indisk rigmand investerer heftigt i dansk sommerhusudlejning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Gennem de seneste år har den indiske milliardær Ritesh Agarwal udvidet sit danske sommerhusimperium, ikke mindst langs den jyske vestkyst, og i dag sidder han både på landets ældste feriehusbureau, DanCenter, og på Danland, Ringkøbing-firmaet HH Udlejning, Admiral Strand Feriehuse samt poolhuse.dk. 

Ifølge en stribe artikler i vestjyske lokalaviser og klager fra sommerhusudlejere og gæster er det dog ikke lykkedes ham at finde melodien i sommerlandet. 

For eksempel har folk fået ødelagt deres ferie, fordi de mødte op til sommerhuse, som alligevel ikke var ledige, ligesom manglende rengøring, ekstraregninger og forsinket betaling til husejere er blandt klagepunkterne. Mange har også oplevet, at det har været svært at komme i kontakt med selskabet, når der er opstået problemer. 

32-årige Ritesh Agarwal er ellers en dreven forretningsmand på det globale marked. Han er Indiens yngste milliardær og grundlægger samt administrerende direktør for Oyo Rooms, som udlejer hotelværelser og huse i flere end 80 lande. Et af hans seneste projekter er religiøs turisme, og Oyo åbnede sidste år 65 hoteller op til ramadan i Ayodhye, en by i det nordvestlige Indien, skriver Skift, et nyhedssite for rejsebranchen. 

Tidligere i år mødte han Elon Musk, som havde inviteret indiske topforretningsfolk til Texas, og som yngste "haj" nogensinde har han været paneldeltager i "Shark Tank India", et realityshow af samme koncept som DR-programmet "Løvens Hule". 

Snublet i kommunikationenTrods hans erfaring har Ritesh Agarwals danske sommerhuseventyr dog altså ikke været uden knaster, og Kim Juhlin, der fra 1990 til 2000 var direktør for DanCenter, vurderer, at hotelmanden er snublet i kommunikationen.

"Fra begyndelsen opsagde han lokale kræfter og oprettede i stedet callcentre i først Indien og så Aarhus. I denne branche kan man ikke undgå klager, men har man venlige, lokale ansatte, kan de ofte klare problemet med en samtale, en håndværker eller tre flasker rødvin," siger Kim Juhlin, der i dag er direktør i udlejningsbureauet FeriehusDirect, og som sidder i interesseorganisationen Fritidshusejerne.

Lokale uden tilknytning til branchen er også trætte af møgsagerne, viste det sig, da Kristeligt Dagblad stak fingeren i den vestjyske jord.

"Det er ikke sjovt at stå med en forkert nøgle til det hus, man tror, man har lejet, og så havner man i et callcenter, når problemerne skal løses," som en lokal forretningsmand, Jens Bollerup, formulerer det.

Seneste øv-sagSidste år opnormerede DanCenter igen arbejdsstyrken, men siden har en del sommerhusejere opsagt kontrakten med selskabet, og der er oprettet en Facebook-gruppe i virksomhedens disfavør. Den hedder "Aldrig mere Dancenter" og har flere end 1600 medlemmer. 

Senest har en række udlejere undret sig over, at deres sommerhuse på DanCenters hjemmeside har fået flere positive anmeldelser skrevet på "robotsprog". For eksempel fik Nick Larsen 20 positive anmeldelser af sit sommerhus, selvom mange af dem, der skrev, slet ikke havde boet i det.

"De 15 anmeldere kunne jeg slet ikke genkende, men dem har de da også slettet nu," siger han til Kristeligt Dagblad.

I forbindelse med den seneste øv-sag svarer DanCenters presseteam i en e-mail, at fejlen "skyldes et pilotprogram, hvor man på et begrænset antal huse i Danmark brugte kunstig intelligens til at indsamle anmeldelser på tværs af internettet. Men at dette desværre har vist sig at være en større udfordring end først antaget, og at fejlen er rettet".

I Danmark repræsenterer Feriehusudlejernes Brancheforening 95 procent af alle udlejere, men ved årsskiftet meldte DanCenter sig ud af foreningen. Det bekræfter direktør Pernille Kofod Lydolph, som op til bruddet havde flere drøftelser med virksomheden om foreningens etiske regler.

Til Jydske Vestkysten, som har skrevet en del om sagen, udtalte hun tidligere på måneden:

"Det er for os naturligvis vigtigt at stå vagt om det etiske regelsæt, som omhandler god forretningsskik i forhold til myndigheder, husejere og gæster."

Og til Kristeligt Dagblad siger hun videre, at tillid og respekt mellem husejere og bureauer er alfa og omega i kulturen omkring dansk sommerhusudlejning:

"Det er en meget gammel dansk tradition at leje sit sommerhus ud. Det er ganske unikt og deleøkonomi, når det er allerbedst. Det afgjort vigtigste, når man arbejder med feriehusudlejning i Danmark, er, at man har en grundrespekt for modellen."

DanCenter er i dag tilknyttet Dansk Industri (DI).

Sympatisk og lyttende Kristeligt Dagblad ville gerne have spurgt Ritesh Agarwal om, hvorvidt klagerne gør indtryk, hvad hans interesse for Vestjylland bunder i, og hvordan han har fået øje på det danske sommerland som investeringsprojekt, men det har ikke været muligt. 

En af dem, der har mødt Ritesh Agarwal, er Kim Juhlin, som fortæller, at den indiske milliardær er sympatisk og lyttende. 

"Jeg ved jo ikke, om det er en anden historie, så snart man er ude af døren, men han får en til at føle, at han tager, det, man siger, meget alvorligt," siger Kim Juhlin, som mødte Ritesh Agarwal i Aarhus sidste forår.

På spørgsmålet om, hvad der ifølge Kim Juhlin trækker den indiske hotelkonge til Danmark, falder svaret hurtigt: 

"Penge. Jeg tror, at han har set sommerhuse som en naturlig udvidelse af den hotelforretning, han i forvejen driver ude i verden. Men hoteller og sommerhuse er ikke det samme."

Til Dagbladet Ringkøbing-Skjern har Ritesh Agarwal forklaret sin interesse for det danske sommerland med, at hans virksomhed, Oyo, gerne vil bidrage til det historiske forhold mellem Indien og Danmark. Til samme avis har han også udtalt:

"Vi fordobler vores indsats i Danmark, hvilket også er i tråd med den danske regerings nye udviklingsplan for landdistrikter, der præsenterer spændende muligheder for turismevækst – især i kystområder og på øer."

Også amerikanske investorer satser på sommerlandet, og ifølge det Aarhus-baserede medie Erhverv+ udlejes cirka 20.000 sommerhuse i Danmark nu af udenlandske selskaber.

DanCenter får nu også sin debut i Indien, hvor det 65 år gamle danske firma skal lancere luksusvillaer i Goa. Af en pressemeddelelse fra virksomheden fremgår det således, at DanCenter skal bringe "dansk designfilosofi til Indien og kombinere skandinavisk æstetik med moderne komfort".


Nr. 62 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 19:00:00

Dataetisk råd kritiserer virtuelle kolleger: Det er manipulerende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den kunstige intelligens bliver stadig mere intelligent. Nu kan teknologien udstyres med en stemme, en personlighed og evnen til at stille kritiske spørgsmål. Det nyeste AI-produkt på markedet tilbyder som noget nyt "virtuelle kolleger" til danske virksomheder.

"Vi mener det, når vi kalder vores kunstige intelligens for kolleger. De er ikke assistenter, der bare sidder og venter på at få dikteret en opgave. En kollega er også en diskussionspartner. En kollega stiller spørgsmål til opgaven og stiller sig kritisk til, om opgaven giver mening. Det er dér, det begynder at blive rigtig givende," forklarer Peter Kastrup-Misir, der er direktør for Manifōld AI.

I forvejen har mange vænnet sig til at chatte eller lave videoopkald med kolleger, der arbejder hjemme. Det er præcis den måde, mange danskere med al sandsynlighed kommer til at kommunikere med deres AI-kolleger på i fremtiden. Hos Dansk Erhverv kender man endnu ikke til medlemsvirksomheder, der bruger den. Men fagchef for digitalisering Frederikke Saabye er ikke i tvivl om, hvad vej udviklingen går.

"De virtuelle agenter og nu også virtuelle kolleger er noget, vi hører meget om. Der er stor hype om det, og der er ingen tvivl om, at det bliver det næste store emne," siger Frederikke Saabye.

"Manipulerende" teknologiManifōld AI blev startet op i september 2024, og i januar i år blev de første virtuelle medarbejdere sat i arbejde. Det seneste eksempel på en menneskeliggjort virtuel kollega er eCommerce-specialisten "Arianna" skabt til smykkevirksomheden Maanesten. På en video delt på LinkedIn ses hun med sort, krøllet hår, smukke mørke træk og et levende blik.

Johan Busse er formand for Dataetisk Råd, og netop menneskeliggørelsen af teknologien gør ham kritisk stemt over for det nye fænomen.

"Det er jeg altid, når teknologi menneskeliggøres. For det første kan det være med til at oversælge teknologien, fordi vi er mindre kritiske over for et menneske end noget, vi ser som et værktøj. Det kan føre til, at vi bliver overbeviste af noget, som vi burde være kritiske over for. Det er der noget manipulerende i," siger han.

Desuden forudser Johan Busse, at der også kan opstå problemer blandt medarbejderne, hvis et redskab ophæves til at være en kollega på linje med alle andre.

"Vi gør dem til forløbere, hæver dem op, og der ligger i selve menneskeliggørelsen et postulat om, at de har lige så meget værdi som et menneske. Så en leder skal virkelig lave en konsekvensvurdering og overveje, hvad der sker psykologisk og relationelt, når man introducerer sådan en teknologi," siger Johan Busse.

Det er Maanesten selv, der har delt en video af "Arianna" på LinkedIn. Der skriver smykkevirksomheden, at hun vil kunne levere værdifuld indsigt og forbedringsforslag til virksomheden. Peter Kastrup-Misir fra Manifōld AI understreger dog, at det ikke er meningen, at de virtuelle kolleger skal erstatte de menneskelige kolleger.

"De fleste vidensarbejdere har jo tunge, tidskrævende opgaver, som kan gøres smartere. Det er den rolle, vores kunstige intelligens kan udfylde. Den skal ikke erstatte de eksisterende medarbejdere, den skal styrke dem," siger han.

Adspurgt om der ikke ligger noget manipulerende i at menneskeliggøre en teknologi, som mennesker samtidig skal forholde sig kritisk over for, svarer Peter Kastrup-Misir:

"Jeg vil gerne understrege, at man altid skal forholde sig kritisk til AI og ikke være naiv."


Nr. 61 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:57:00

Trump skal mødes med Canadas premierminister efter 'ekstremt produktivt opkald' Tryk Her

Nr. 60 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:53:04

Trump: USA har brug for Grønland for verdensfreden Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den amerikanske præsident, Donald Trump, udtrykker endnu en gang interesse for, at Grønland skal være en del af USA.

Fredag siger han, at USA har brug for Grønland af hensyn til "verdensfreden".

Det skriver Reuters og AFP.

Kommentaren er faldet, samtidig med at vicepræsident J.D. Vance fredag besøger Grønland.

- Vi taler ikke om fred for USA. Vi taler om verdensfred. Vi taler om international sikkerhed, siger Trump til journalister i Det Hvide Hus.

Donald Trump har gentagne gange har udtalt, at USA ønsker at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet. Det budskab har Vance gentaget.

Omkring klokken 17.00 fredag dansk tid landede han i Grønland, hvor han besøger amerikanske soldater på militærbasen Pituffik Space Base. Den er tidligere kendt som Thulebasen.

Også vicepræsidentens hustru, Usha Vance, USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, energiminister Chris Wright samt den republikanske senator Mike Lee er med på turen.

Sidstnævnte er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.

Fredag nævner præsidenten også Danmark.

- Hvis du ser på vandvejene, har du kinesiske og russiske skibe overalt. Vi regner ikke med, at Danmark eller nogen som helst andre tager sig af den situation, siger Donald Trump.

Natten til torsdag dansk tid udtalte han, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt for at få Grønland. Trump uddybede ikke, hvad han konkret mente med det.

Men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) var ikke tilfreds med Trump. Udtalelserne fra Trump var "langt ude" og "en skjult trussel", sagde ministeren til TV 2 torsdag.

Danmark og USA er begge medlemmer af forsvarsalliancen Nato, hvor det ikke er kutyme, at et medlem truer med at tage territorium fra et andet medlem.

/ritzau/


Nr. 59 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:38:00

USA's aggression presser Danmark og Grønland tæt sammen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fredag kunne formand for det grønlandske parti Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, i Nuuk præsentere sin nye, brede regering med deltagere fra fire af parlamentets fem partier, som repræsenterer tre fjerdedele af Grønlands vælgere.

Præsentationen fandt sted, samtidig med at en stribe fremtrædende amerikanske politikere med vicepræsident J.D. Vance og hans hustru, Usha Vance, i spidsen fløj til den amerikanske Pituffik Space Base (tidligere Thulebasen) i Nordvestgrønland.

Inden redaktionens slutning var forventningen/frygten blandt politikere og iagttagere, at vicepræsidenten ville skærpe præsident Trumps allerede mange gange fremsatte krav om, at USA skal tage kontrol over Grønland. Inden han landede på basen, erfarede DR, at USA planlægger at udvide sit konsulat i Nuuk voldsomt med en bygning på 3000 kvadratmeter.

I København holdt den danske regeringstop vejret i frygt for yderligere optrapning af konflikten senere på aftenen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skrev på det sociale medie Instagram, at hun ser frem til et tæt samarbejde med det nye Naalakkersuisut (den grønlandske regering) i en unødvendig konfliktfyldt tid. Næsten enslydende lød det fra partilederne fra de fire grønlandske partier, at det er tid at rykke "tættere sammen i bussen", som Jens-Frederik Nielsen selv formulerede det.

Det er formentlig kun et spørgsmål om få dage, før en eller flere danske topministre vil arrangere et møde med den nye grønlandske regering, så der kan tages et gruppebillede, som kan fortælle ude i den store verden, at rigsfællesskabet holder sammen.

Den grønlandske regerings forsikringer om, at den vil arbejde tæt sammen internt og med Danmark, er bemærkelsesværdig. For kun få uger siden handlede valgkampen i nord i høj grad om at angribe kolonimagten Danmark for en række kritisable forhold i historien. Og om, hvor hurtigt Grønland formelt skulle sætte gang i løsrivelsen fra Danmark.

Det har fået mindre hast nu.

Ifølge regeringsgrundlaget "Vi står sammen om et trygt og frit Grønland, der er under udvikling" skal der fortsat nedsættes en såkaldt paragraf 21-kommission, som på to år skal undersøge, hvordan Grønland kan aktivere selvstændighedsparagraffen i selvstyreloven, paragraf 21. Først derefter skal politikerne finde ud af, om de kan komme videre.

Meget tyder på, at den grønlandske regering her og nu vil koncentrere sig om en anden vej frem, forudsat at man kan holde amerikanerne væk fra hoveddøren. Det bliver at presse Danmark til at genforhandle selvstyreloven fra 2009. Efter den skal Grønland selv finansiere de områder, landet kan og vil hjemtage. Det er kun sket i meget begrænset omfang.

Nu vil man have Danmark til at betale for de sagsområder, Grønland hjemtager. Det var præcis sådan, hjemmestyreloven fungerede fra 1979 til 2009, og som førte til, at landet med et solidt bloktilskud fra Danmark fik mulighed for at styre tunge politiske områder som sundhed, undervisning og sociale forhold.

Det krav vil regeringen sandsynligvis møde med åbne arme. Hvis prisen for at bevare rigsfællesskabet mange år endnu er, at man betaler Grønland for at klare mere selv, vil det være yderst overkommeligt for ikke at sige billigt sluppet. Den danske statskasse vil rent ud sagt komme til at stå pivåben for Grønland.

Noget andet er, at selv ikke nok så varmt et forhold Grønland og Danmark imellem fjerner Donald Trumps trusler. Åbenlyst forsøger den danske regering at få en tæt alliance med for eksempel Canada, de nordiske lande, Storbritannien og de største lande i EU om at stå imod truslerne. Varme forbindelser til de lande har betydet, at de danske topministre den seneste uges tid har været langt skarpere i retorikken end tidligere over for Trump.

Det foruroligende set fra dansk side er, at han tilsyneladende er temmelig uberørt af internationale spillerregler eller af, hvad andre måtte mene om hans udenrigspolitik. Det viser sig både i toldkrigen og svigtet af Ukraine. På Christiansborg giver flere partiledere og politikere uden for regeringen nu udtryk for dyb pessimisme over fremtiden for rigsfællesskabet.

Derimod spiller det offentlige image stadig en rolle for Trump. Det kan også forklare, at J.D. Vance og hans følge aflyste deres planlagte tur i dag til det årlige grønlandske hundevæddeløb i Sisimiut og nøjedes med at flyve til den amerikanske luftbase. Det havde trods alt været for blamerende med tv-billeder af store grupper af grønlændere, som vendte ryggen til det amerikanske vicepræsidentpar eller ligefrem kastede med snebolde under hundevæddeløbet.

Dårlige tv-billeder vil den amerikanske præsident dog næppe helt kunne gardere sig mod, hvis han forsøger at overtage kontrollen i Nuuk med militær magt. Foreløbig kan han lørdag følge en ny protestdemonstration foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København arrangeret af utilfredse grønlandske og danske borgere.

Men det er ikke sikkert, han eller amerikanerne i det hele taget opdager den.


Nr. 58 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:11:29

Analyse: Lige her klappede USA’s fælde om Putins fingre Tryk Her
Analyse: Lige her klappede USA’s fælde om Putins fingreLige her snappede USA’s fælde om den russiske...
Nr. 57 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:08:18

Manden bag USA’s nu aflyste hundeslædeudflugt: Det er rigsfællesskabets skyld Tryk Her

Nr. 56 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:05:00

Anholdelse af tyrkisk studerende i USA vækker opsigt: Lagt i håndjern af maskerede betjente Tryk Her
Den studerende beskyldes for "at have taget del i aktiviteter til støtte for Hamas". Hvordan fremgår ikke.
Nr. 55 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Vi må vise klart og tydeligt, hvad vi mener om Trump i stedet for at blive grebet af afmagt Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's udmeldinger er grænseoverskridende både over for Grønland og over for Danmark, og det er på tide at protestere. Det mener arrangørerne af en demonstration, der finder sted foran USA's ambassade i København lørdag under parolen: "Grønland er grønlændernes". En af initiativtagerne er den grønlandske psykoterapeut Henriette Berthelsen, der har boet i Danmark i 45 år.  

Hvorfor har I indkaldt til demonstration foran den amerikanske ambassade?

Vi står i en meget usikker verden, og præsident Donald Trump opfører sig helt uacceptabelt over for Grønland. Han kommer med trusler om at overtage landet, og vi må vise modstand på en fredelig måde. For øjeblikket har Danmark ansvar for den sikkerhedsmæssige og forsvarsmæssige situation i Grønland, så han overskrider også Natos grænser. 

Hvor mange håber I vil komme?

Vi håber på mindst et par hundrede deltagere, og vi ved, at der kommer folk fra andre nordiske lande. Vi har arrangeret demonstrationen på få dage. Vi er tre arrangører, og den ene af os havde lagt en begivenhed om Grønland på Facebook, som blev modtaget med overvældende interesse. Derfor blev det besluttet at arrangere demonstrationen. 

Tror I,  jeres initiativ  vil gøre en forskel?

Så vidt vi kan se, er Trump og hans stab opmærksomme på demonstrationerne i Grønland. Jeg tror, det kan have en betydning, at der også er protester i Danmark.  Hvert enkelt menneskes ord og modstand har altid en betydning. 

Den afgående grønlandske regeringsleder, Múte B. Egede (IA), har kritiseret det internationale samfund for at gemme sig i et lille hjørne og nærmest hviske, at de støtter Grønland. Er du enig?

Jeg har manglet afstandtagen fra de nordiske lande, Nato og FN. Statsminister Mette Frederiksen (S) har også været for lang tid om at melde en klar holdning ud. Jeg kan godt forstå, det er svært at tackle en mand som Donald Trump. Men det er så vigtigt, at vi står sammen og viser vores modstand. Jeg har hængepartier i forhold til Danmark. Jeg blev sendt til Danmark som 11-årig, fordi jeg skulle være dansk. Jeg er en af de kvinder, der ufrivilligt fik sat en spiral op som 13-årig. Men det er ikke nu, vi skal tale om de sager. For Trumps trusler handler om verdensfreden og Grønlands overlevelse som land. Jeg går ind for rigsfællesskabet, og så skal vi forberede Grønlands selvstændighed og ordne hængepartierne fredeligt. 

Hvordan påvirker Trumps trusler grønlændere i Danmark?

Vi er mindst 17.000 grønlændere i Danmark. Det er en meget utryg periode ikke kun for Grønland, men også når det gælder Europas sikkerhed. Trumps trusler giver angst og uro. Jeg har en kæmpe familie i Grønland, og de er meget bekymrede. Nuuk er en mindre by, så mange så jo, hvordan de store amerikanske fly landede i denne uge. Det påvirker folk.  

Er du bekymret for, at præsident Trump vil gøre alvor af truslerne om at overtage Grønland?

Ja, og det er derfor, jeg er med til at arrangere demonstrationen og tilsidesætter alle andre gøremål i disse dage. Jeg følger grundigt med i nyhederne. Vi må vise klart og tydeligt, hvad vi mener, i stedet for at blive grebet af magtesløshed, så man ikke føler, man kan påvirke noget som helst. Demonstrationen er en god måde at handle på. 


Nr. 54 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Vi lever ikke efter islamiske lovforskrifter. Ej heller når vi er under uddannelse. Et forbud mod bederum giver frihed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg har tænkt meget over det, og jeg er nået frem til, at bederum eller de såkaldte fordybelsesrum på uddannelsesinstitutionerne skal fjernes. 

En fjernelse af bederummene er nemlig ikke en begrænsning af vores frihedsrettigheder og frihedsværdier, som nogen måske fejlagtigt tror. Nej, bederummene eller rettere dét, der foregår i bederummene, er derimod med til at indskrænke friheden – ikke mindst for muslimske kvinder, som også Kommissionen for den Glemte Kvindekamp har slået fast. Simpelthen fordi der udøves social kontrol. Og åndsfrihed er for den, der lader næsten være fri med sig. Den, der udøver social kontrol, begrænser næstens frihed. Så luk de bederum! Længere er den ikke – og det synspunkt behøver de liberale heller ikke at have kvababbelser med.

Men hvad så med de kristne, der gerne vil mødes i pauserne, tale sammen om Gud og verden og bede en bøn – rammer bederumsforbuddet ikke dem? Det har brobygger og tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic jo påstået i Kristeligt Dagblad:

"Det bliver fremlagt, som om det kun er muslimer, man rammer, men man tager ikke højde for, at det også kommer til at begrænse kristne studerende. Det synes jeg ikke er særlig kønt."

Nej, det ville da ikke være kønt, og det er sødt af hende at sige det, især hvis det kommer fra et rent hjerte, men sagen er den, at kristne ikke bliver begrænset – hvis man tænker sig om to gange. Hør engang: I luthersk tradition er der sådan cirka nul krav om, at man skal have et særligt indrettet rum til at praktisere sin tro. Hvordan er det nu:

"Hvor to og tre forsamles, er også Gud til stede."

Altså kan man mødes hvor som helst, i kantinen, i fysiklokalet eller i cykelskuret – det er fuldkommen ligegyldigt. Praktisering af den kristne tro fordrer ingen dertil indrettede lokaler, ingen tæpper på gulvet og numser vendt i den rigtige bederetning mod Mekka. Det er bedøvende ligegyldigt. Her i Holbæk ligger Sankt Nikolai Kirke ikke øst-vest, som er normal dansk kirkebyggeskik, men er af praktiske grunde orienteret nord-syd. Menigheden sidder altså med snuden mod syd under gudstjenesten. Og det går endda. Så pragmatisk er den lutherske tradition.

Så selvfølgelig går det heller ikke ud over for eksempel KFS (Kristeligt Forbund for Studerende), hvis der kommer et forbud mod bederum. Jeg husker i min gymnasietid på Rødkilde Gymnasium i Vejle, at KFS’erne mødtes i frokostpausen her og der og alle vegne, hvor der lige var plads. Det har de fortsat fuld frihed til at gøre, for det er vel at mærke ikke forsamlingsfriheden, der indskrænkes, men noget så udansk som bederum, der fjernes.

Og vi er nødt til at tage alvorligt, når frafaldne muslimske stemmer ytrer sig, som Mustafa Sayegh, formand for Foreningen Frafalden, for nyligt gjorde i Morgenavisen Jyllands-Posten. Han skrev, at bederummene af muslimer ofte bliver fremstillet som et uskyldigt "stillerum", og at "debatten om bederum på landets uddannelsesinstitutioner er stærkt præget af en fordrejning og camouflage af, hvad den islamiske bøn virkelig er". Og han oplyste derpå om, hvor kvindeundertrykkende, diskriminerende og kontrollerende hele den muslimske bønspraksis er. Og som eksmuslim ved han, hvad han taler om. Bederummene er selvfølgelig små reder, hvor politisk og samfundsundergravende islamisme lunt og godt kan udvikle sig – og vi har ganske enkelt ikke råd til at være naive længere.

Lad mig minde om, at det modige og begavede folketingsmedlem Frederik Vad (S) sidste år satte ild til debatten med den tredje erkendelse i udlændingedebatten, nemlig at det danske samfund undergraves indefra af socialfaglige medarbejdere, politibetjente, tolke eller andre betroede offentligt ansatte, der tager deres islamistiske lovreligion med på arbejde. Den tredje erkendelse, der burde have været den første, for der skal meget til, før et menneske aflægger sig indoktrineret livsform eller sagt lidt pænere, sit eksistentielle livsgrundlag. Men bedre sent end aldrig.

Og nu er der kommet den længe ventede rapport, der underbygger Vads antagelse, og alle dem, der hånede ham dengang, bliver gjort til skamme af virkeligheden.

"Forundersøgelsen viser, at vi har et problem," siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Ja, mildest talt. Og derfor skal vi se at få lukket de bedebuler på offentlige uddannelsesinstitutioner. Vi har religionsfrihed, ja – men i et demokratisk frit samfund lever vi ikke efter islamiske lovforskrifter. Ej heller når vi er under uddannelse. Et forbud mod bederum forhindrer ikke frihed – men giver frihed.

Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, jesuiterpræst Daniel Nørgaard, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank, pastor emeritus Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.


Nr. 53 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Trumps politik tester, om man kan drive forretning på mistillid Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ikke en dag uden nye chokerende meldinger fra den amerikanske præsident Donald Trump. Onsdag aften fortalte han, at biler produceret uden for USA vil blive pålagt en told på 25 procent. Det vil umiddelbart ramme europæisk bilindustri hårdt og formentlig også danske underleverandører til den industri. Målet er at få flere bilproducenter til at producere deres biler i USA.

Den amerikanske finansavis Wall Street Journal kaldte tidligere Trumps toldkrig for den dummeste i historien.

De vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, har netop fremlagt en kvartalsanalyse, der viser, at de allerede planlagte amerikanske toldmure vil dæmpe den økonomiske vækst markant i både Canada, Mexico og USA i forhold til vurderingen for blot tre måneder siden.

Lektor, ph.d. Joachim Lund fra Copenhagen Business School forsker i økonomisk historie, og han har svært ved at finde økonomiske situationer fra tidligere, som minder om den, den amerikanske præsident har sat i gang.

"Ud fra alle økonomiske lærebøger er manden i gang med at foretage en selvpåført økonomisk nedsmeltning. Det er helt vildt. Hvis man sætter gang i en toldkrig, ødelægger man mindst lige så meget for sig selv som for de andre," siger Joachim Lund.

Han peger på, at det er noget nær umuligt at ramme et bestemt land ved hjælp af højere told, fordi de fleste varer krydser frem og tilbage over flere grænser, før de ender som færdige produkter hos forbrugerne.

"Det eneste, man kan være ret sikker på, er, at de canadiske, involverede virksomheder vil finde andre, mere pålidelige partnere at handle med. Det samme sker i Europa. Man siger, at 'det her kan vi ikke leve med. Vi ses igen, når Trump er ude af Det Hvide Hus'," siger Joachim Lund.

Man skal ifølge ham tilbage til 1600- og 1700-tallets merkantilisme for at finde teorien bag den protektionisme, der præger Donald Trumps økonomiske politik i dag. Dengang så man økonomi som et nulsumsspil, hvor den enes gevinst i en forretning nødvendigvis måtte være den andens tab.

Derfor måtte et lands konge sikre sig indtægter ved at dæmme op for, at andre lande og konger kunne tjene penge på at sælge deres varer. Det skete ved at opkræve told og opretholde monopoler på virksomheder. Ofte fik rige storkøbmænd massiv indflydelse på kongens politik, fordi de finansierede hans hær og flåde.

Alt det gjorde den liberale, skotske økonom og moralfilosof Adam Smith op med, blandt andet i sit værk "Nationernes Velstand" fra 1776. Hans tanker har siden præget den liberale markedsøkonomi, hvor samfundets samlede velstand øges gennem specialisering og frihandel mellem landene.

I den nyere økonomiske historie springer 1930'ernes økonomiske krise først i øjnene for Joachim Lund, hvis han skal finde historiske paralleller. Krakket på børsen i Wall Street sendte verdensøkonomien ud i frit fald, og det førte til en bølge af protektionisme, hvor alle lande forsøgte at redde sig selv og deres egen økonomi.

"Den store forskel til USA i dag er, at det ikke var en udvikling, nogen ønskede sig. Alle ville helst have undgået det, men da den kom, trak det ene land efter det andet sig fra verdenshandelen, som nærmest kollapsede," siger Joachim Lund.

"I Tyskland gik nazisterne virkelig til stålet med deres selvforsyningsideologi. De havde det som et ideal, at man ikke skulle være afhængig af verdenshandel, så de begyndte at lave kunstigt gummi, kunstigt fremstillet olie og benzin og meget andet.

Det var hundedyrt, og de finansierede det ved et gigantisk underskud på statsbudgettet. De ville gøre sig uafhængige af især amerikanerne og briterne, men forberedte sig også på en krig, som de mente var uundgåelig," siger han.

For Donald Trump handler toldkrigen om at trække flere traditionelle arbejdspladser tilbage til USA. Det er dog usikkert, om han når det mål, mener cheføkonom Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun forklarer, at frihandel sikrer, at velstanden vokser, men også at den bliver "smurt tyndt ud".

"Dem, der mister deres arbejde, bliver hårdt ramt, når man flytter deres arbejdspladser til andre lande, hvor varerne kan produceres billigere," siger Sofie Holme Andersen.

USA er et mere ulige og polariseret samfund end det danske, og derfor har mange amerikanere oplevet frihandelens negative sider. I velfærdssamfund som det danske er det i høj grad lykkedes at omskole og efteruddanne de ansatte, når deres virksomheder er blevet lukket, og arbejdspladser flyttet til udlandet, men det er ikke sket i samme grad i USA.

"Måske kan man få nogle af de industriarbejdspladser tilbage, men samlet set vil USA blive fattigere, end hvis man ikke rejste toldmurene. Det er der almindelig enighed om, i hvert fald blandt danske økonomer," siger Sofie Holme Andersen.

Efter store fald på aktiemarkederne de seneste uger og faldende forbrugertillid spekulerer økonomer nu over, om USA kan stå over for en recession, det vil sige økonomisk tilbagegang i mere end et halvt år – en tilstand, nogle nu kalder "Trumpcession" med henvisning til, at præsidentens toldkrig bærer en væsentlig del af ansvaret.

Donald Trump selv har på tv-stationen Fox News erkendt, at der kan komme en periode med modvind, inden hans mål om at skabe flere arbejdspladser, især industriarbejdspladser, slår igennem.

Årsagen til den negative udvikling er, at højere toldsatser skaber mere usikkerhed, og usikkerhed får investorer til at holde igen med at sætte penge i maskiner og virksomheder. Tæt forbundet med usikkerheden er spørgsmålet om tillid i erhvervslivet. Ingen ved, hvor høje toldtarifferne kan blive, eller hvor længe de skal vare ved.

I spørgsmålet om tillid adskiller USA sig væsentligt fra Europa og især fra Norden.

"I Europa er tillid jo fuldstændig afgørende, når man laver forretning. Hvis der ikke er tillid mellem aftaleparter, slår det særligt hårdt igennem i Europa og endnu hårdere i Skandinavien, fordi vi med vores konsensuskultur har tillidsbaserede økonomiske systemer," siger Joachim Lund.

"Vi tror dybest set ikke, at forretningspartnere vil skade eller snyde os, og vi bryder os ikke om at skulle have alt skrevet ned på papir, involvere advokater og så videre. I USA er det på mange måder omvendt. USA's økonomiske system bygger på mistillid, og derfor sørger virksomheder altid for at alliere sig med de dyreste advokater, og de truer hinanden med retssager i tide og utide. Det er virkelig en stor forskel i den økonomiske kultur," siger han.

Gennem mange år har USA imidlertid haft højere vækst end for eksempel Europa, så er tillidskulturen i virkeligheden nogen særlig stor gevinst?

Joachim Lund forklarer, at den amerikanske vækst primært skyldes, at landets erhvervsliv er mindre reguleret end det europæiske. Det har gjort det nemmere at investere i opgangstider på den anden side af Atlanterhavet.

"Det betyder, at når der er optimisme, vokser den amerikanske økonomi mere end den europæiske, men når der er pessimisme, bliver tilbagegangen også større i USA end i Europa," siger han.


Nr. 52 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Trump vil have statuer tilbage og ændre museers historieskrivning Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det vakte begejstring i det liberale USA, da nationens store kulturinstitution, Smithsonian, i september 2016 endelig åbnede et museum om afroamerikaneres historie. Det var i Barack Obamas sidste halvår som præsident, og museet blev set som et vigtigt led i USA’s svære opgør med slavetiden og racisme.

Men nu skal museets fortælling om dén del af USA’s historie skrives om. Samtidig skal statuer af kontroversielle historiske personer som tidligere slaveejer og sydstatsgeneral Robert E. Lee genrejses, mindeplader genopsættes, og andre af Smithsonians i alt 21 offentligt støttede museer samt zoologisk have i Washington skal fjerne det, der ifølge præsident Donald Trump er udtryk for “upassende, splittende eller antiamerikansk ideologi”.

En søn taler med sin far på en udstilling på USA's nationale museum for afroamerikansk historie og kultur, der åbnede i 2016 i Washington. 
Nu skal museets fortælling om slavetiden og racisme i USA skrives om
En søn taler med sin far på en udstilling på USA's nationale museum for afroamerikansk historie og kultur, der åbnede i 2016 i Washington.
Nu skal museets fortælling om slavetiden og racisme i USA skrives om Foto: Kevin Wurm/Reuters/Ritzau Scanpix

Det fremgår af dekretet “Genopretning af sandhed og fornuft i amerikansk historie,” som præsident Trump underskrev torsdag aften amerikansk tid. 

I dekretet henviser Trump blandt andet til en formulering, museet National Museum of African American History and Culture tidligere har anvendt til at beskrive, hvordan man taler om race i USA, blandt andet ved at beskrive hårdt arbejde og kernefamilien som eksempler på "hvid kultur". Det fremgår også, at Smithsonians kommende kvindehistoriske museum efter Trumps opfattelse planlægger at hylde mandlige atleter som deltagere i kvindesport, hvilket er en kommentar til debatten om transkønnede atleter.

Vicepræsident J.D. Vance er medlem af Smithsonians bestyrelse, så Trump giver ham ansvar for at føre ændringerne ud i livet.

Dekretet er endnu et skridt i Trumps igangværende indsats for at omdefinere amerikansk kultur og kulturliv.

Allerede på sin første dag tilbage i Det Hvide Hus i januar underskrev han et dekret, der sigter mod at afskaffe alle såkaldte DEI-politikker og -initiativer på føderalt niveau. DEI er et bredt begreb, der er blevet brugt til at sikre mangfoldighed, ligestilling og inklusion, men som efter Trumps opfattelse er udtryk for overdreven politisk korrekthed, kendt som woke. En del af de DEI-relaterede indgreb bliver i øjeblikket testet ved domstolene.

Siden har Trump også indsat en ny direktør for det store koncerthus Kennedy Center i Washington, hvor han har gjort sig selv til bestyrelsesformand. Der verserer også en debat om det begrænsede offentlige tilskud til radionetværket NPR, der af Trump-fløjen beskyldes for at have politisk slagside vendt mod Trump og Republikanerne. Samtidig er Trump ved at nedlægge et nationalt institut, der støtter museer og biblioteker, og der er en forventning om, at han ligesom under sin første præsidentperiode igen vil forsøge enten at skære den føderale betaling til eller kraftigt omlægge den offentlige kulturstøtte under den føderale kulturinstitution National Endowment for the Arts.

I sin kerne er der tale om et opgør om selve definitionen og præsentationen af sandheden om Amerika. Trump skriver i sit dekret, at der over det seneste årti har været en “fokuseret og omfattende indsats for at omskrive vores nations historie, hvor man har udskiftet objektive fakta med et forvrænget narrativ, der er drevet af ideologi snarere end sandhed”.

Ifølge præsidenten er der tale om revisionisme og en underminering af USA’s grundlæggende principper og historiske milepæle, som han mener, bliver sat i et negativt lys ved at fremstille frihed, individuelle rettigheder og lykke som “racistisk, sexistisk, undertrykkende eller på anden vis uopretteligt fejlagtige”.

Trumps kritikere ser omvendt præsidentens handlinger som et angreb på forsøg på også at håndtere de svære dele af amerikansk historie. Det mener blandt andre historieprofessor Chandra Manning fra Georgetown University, der kalder det “en forbløffende og skrøbelig usikkerhed for så vidt angår vores nation og dens fortid”.

“Det synes at være udtryk for en frygt for, at vores nation vil splintres, hvis vi tillader folk at høre den samlede historie om de udfordringer, amerikanerne har overvundet. Men det amerikanske folk er slet ikke så skrøbeligt,” siger Manning til avisen The Washington Post.

En anden historieprofessor fra Georgetown, Adam Rothman, siger til avisen, at Trumps dekret opsætter en “ideologisk renhedstest,” og at den “hverken genskaber sandhed eller fornuft”.

“Præsidentens proklamation udviser mangel på respekt over for de tusinder af dedikerede og seriøse forskere, kuratorer, videnskabsfolk, guider, tolke, docenter og utallige andre, der hver eneste dag arbejder hårdt for at bevare og fortælle nationens historie i overensstemmelse med sandheden og på en måde, der kan uddanne og inspirere den amerikanske offentlighed,” siger Rothman til Washington Post.


Nr. 51 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Troels Malling forstår ikke Bibelens mirakler. Men han ser Fadervor som et lille mirakel i hverdagen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er det første, der falder dig ind, når du læser søndagens tekst?

En læsning kan være, at når Jesus kan få den lille ration mad til at mætte 5000 munde, viser det, at troen og kærligheden kan fordeles ud over uendeligt mange uden at blive mindre – tværtimod.

Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?

Da man vil udråbe Jesus til konge og profet, trækker han sig tilbage. Som almindeligt menneske ville jeg have forsøgt at få et slags udkomme af det. Der er noget meget smukt og værdigt ved at afstå fra hæderen. Det får mig i lyset af den politiske situation i verden til at tænke, at man bør give magten til folk, som egentlig ikke vil have den, fordi den korrumperer. Gud er den konge, der uselvisk udøver det gode uden øje for egen vinding.

Hvorfor hæfter du dig ved Jesu ydmyghed og ikke miraklet?

Jeg har intellektuelt svært ved at forholde mig til de bibelske mirakler. Det bliver lidt hokuspokusagtigt, og jeg forstår dem ikke. Det mere konkrete er, at vi alle gerne vil have anerkendelse og penge for det, vi foretager os. Hvis vi bare handlede godt uden smålig skelen til udkommet, så ville verden være et bedre sted. I USA har man med folk som Elon Musk fået et oligarki af milliardærer, som er blevet rige ved at gøre det modsatte af, hvad Jesus gør i teksten. De har virkelig skummet fløden og lukreret på det.

Fortæl en historie fra dit eget liv, som du tænker på, når du læser dagens tekst?

Jeg er ikke god, men med alderen bliver jeg bedre til ikke at angle efter anerkendelse, for man finder ud af, at det er skruen uden ende. For nogle uger siden underviste jeg i drama på det sociale tilbud Kofoeds Skole i København. Det er noget af det mest givende, jeg har prøvet. Det gav ingen fjer i hatten eller anmeldelser, men 10 mennesker, som måske ikke er vant til at blive set, fik en god oplevelse.

Hvem har lært dig mest om kristendommen i dit liv?

Min far tog mig ofte med i kirke og lærte mig Fadervor, og den beder jeg fortsat helt automatisk hver aften. Så har jeg læst teologi i nogle år, fordi der var religion, sprog, historie og filosofi, som jeg stadig i dag interesserer mig for. Jeg stoppede, da jeg efter at have spillet med i studenterrevyen kom for langt bagud med læsningen, mens jeg fik smag for skuespil.

Hvad betyder Fadervor for dig?

Den fjerner mig fra mig selv. Jeg lægger skæbnen i Vorherres hænder ved at kanalisere det ud i verden, jeg som et lille menneske ikke kan håndtere. Jeg er et meget ængsteligt og bekymret menneske. Det kan være angst for sygdom eller for den usikkerhed, der er ved som mig at være freelancer, hvor man ikke ved, hvad man skal næste gang. Sådanne ting kan jeg finde lindring for i Fadervor.

Du siger, du ikke forstår Bibelens mirakler, så hvordan kan bøn hjælpe?

Det er noget med at sætte ord på magtesløsheden og at erkende, at vi som mennesker ikke er herrer over alting. Det ligger der en stor frihed i at kunne afkoble bekymringerne, og det kan man vel kalde et lille hverdagsmirakel.

Hvilken bibelsk fortælling eller sætning har haft størst betydning for dig?

Sætningen "sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste" fra lignelsen om vingårdsejeren. Vi har det med at sammenligne os med folk, som ser ud til at have bedre liv. Den kultur er værre end nogensinde med de sociale medier, hvor man kan gå og finde verden uretfærdig i lyset af andres glans. Der siger lignelsen, at vi ikke har krav på noget som helst, og det skal jeg også minde mig selv om nogle gange. Vi er her på Jorden, og det er rigelig belønning.

Så siger du vel også, at dine egne bekymringer er menneskelige vilkår, du må leve med?

Ja. Det er svært at erkende, når det hele ramler om én. Og man skal huske, at der er utallige mennesker, der har det på samme måde. Slå op i salmebogen og se, der er bønner til sorg og bekymring. Det er en almindelig tilstand.

Hvornår var du sidst i kirke?

Jeg var i Jesuskirken i Valby og høre Sørine Gotfredsen, fordi min far og hans kone ikke havde været der før.

Hvad har været den bedste gudstjeneste, du har deltaget i?

Da jeg var teologistuderende, holdt jeg meget af at høre Peter Brøndum i Sankt Markus Kirke i Aarhus. Jeg husker, vi altid nåede ud på eksistensens og tvivlens overdrev, og så i løbet af prædikenen fik han det hele til at give mening.


Nr. 50 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Timothy Snyder er klog, når han definerer frihed. Men hans bog er også fokusforvirret som ”et broget patchworktæppe” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Timothy Snyder er blevet en af de mest betydningsfulde intellektuelle røster i den engelsksprogede offentlighed, når det handler om Ukraine. Det ved han også godt selv. De henkastede referencer til samtaler, han har ført med centrale aktører som for eksempel den ukrainske præsident, afspejler en vis selvbevidsthed. 

Det samme gør hans insisteren på, at han selv har haft ret hele tiden. Det udelukker slet ikke, at der er en grund til at lytte til Snyder, for han er som tænkende historiker i en klasse for sig og en konsekvent og velargumenteret kritiker af både Trump og Putin. Hans bog, "Vejen til ufrihed", udgivet på dansk i 2018, har vist sig at være en foruroligende præcis forudsigelse af meget af det, der er sket siden.

I denne bog om frihed forsøger Snyder at definere sit emne positivt. Frihed er ikke en frihed fra kapitalmagt, stat, beskatning eller noget som helst andet. Derfor finder han også modsætningsforholdet mellem frihed og sikkerhed kunstigt, altså den betragtning, at prisen for sikkerhed er opgivelsen af frihed. Man sælger ikke ud af friheden ved at vælge sikkerheden. Lidelse er ikke nødvendigvis frihedens pris. Struktur og orden er frihedens forudsætning, ikke dens modsætning. 

Bag disse betragtninger ligger den konkrete tilstand i Ukraine og den politiske situation i USA. Frihed bliver kun til i relationer, solidaritet, afhængighed, fællesskab. Med en skjult reference til Rousseau skriver Snyder: ”Vi får at vide, at vi er ’født frie’: Men det passer ikke. Vi fødes skrigende, fastgjort til en navlestreng, tilsølet af en kvindes blod. Om vi bliver frie, beror på andres handlinger, på de strukturer, der muliggør disse handlinger; på de værdier, der giver liv til disse strukturer – og først derefter på vores glimt af spontanitet og mod til at træffe egne valg.” 

Til at underbygge sine tanker bruger han tænkere som Simone Weil, Václav Havel og Edith Stein, men grundlæggende forankrer han sine principielle pointer i det, som historikere somme tider kalder kontingente sandheder, altså fænomener, der er bestemt af omstændighederne og ikke af universelle lovmæssigheder. 

Hvad der for en amerikaner muligvis kræver stor intellektuel anstrengelse, er fra en hjemlig – skandinavisk – betragtning temmelig banalt. Snyder abonnerer på et nærmest socialdemokratisk frihedsbegreb. Staten er ikke skurken. Adgang til statsfinansieret forsorg, sygeforsikring og uddannelse er ikke frihedens fjende, men en tilvejebringelse af muligheder for de mange og dermed frihed for flere. Økonomisk lighed er et fælles gode og står ikke i vejen for økonomisk vækst. 

Når USA i dag er verdens suverænt rigeste land målt på bruttonationalprodukt pr. capita er det en gennemsnitsbetragtning, der dækker over kolossal ulighed. Størstedelen af den økonomiske vækst i USA de seneste fire årtier er kun kommet et fåtal til gode. Flertallet af amerikanerne har i deres levetid kun oplevet økonomisk stagnation. Et barn født i USA i 1940 havde en overvældende chance for at få en højere livsindkomst end sine forældre. Et barn født to generationer senere har væsentligt dårligere odds. Det truer samfundspagten. Det store paradoks er, at denne krise har fået et overvældende antal amerikanere til at stemme på en mand, der slet ikke har tænkt sig at gøre noget ved netop dette problem, tværtimod.

Snyder er som sagt klog, men også ganske ordrig. I stedet for en klart optrukket pointe, der snor sig tydeligt gennem historiens landskab, flyder bogen over sine bredder og efterlader indtrykket af en forskelsløs mængde af iagttagelser, et broget patchworktæppe af betragtninger. Den er opbygget i kapitler, der når langt omkring, og de er igen opdelt i afsnit, der krydsklipper fra antikken til nutidens Ukraine og USA og ikke mindst Snyders eget liv, både forstået som egentlig selvbiografi og som reportager fra hans mange rejser. 

Han lægger vægt på, at han er rundet af landets marv, Midtvestens landdistrikter, med en sund interesse for nationalsporten baseball. Det er ham meget om at vise, at han ikke bare er en verdensfjern akademiker, der skuer ud over verden fra sit elfenbenstårn på sit eliteuniversitet (Yale), men at han er forankret i den samme virkelighed som flertallet af amerikanere. 

Det er imidlertid også en udtalt svaghed ved bogen, at dens forfatter er lidt for optaget og måske endda imponeret af sig selv. Snyder må anerkendes for sit væsentlige anliggende, sin indsigt og jugement, men han har også brug for at holde fokus på sagen. 

Timothy Snyder: Om frihed. Oversat af Niels Ivar Larsen. 428 sider. 350 kroner. Gads Forlag.


Nr. 49 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Tiden byder på pessimistiske prognoser. Men kære årgang 2025: Det skal nok gå Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg ved ikke, om det er drikkevandet eller tidsånden, man skal rette mistanken mod, men lige for tiden vælter det frem med nyfødte børn. Overalt. I hvert fald i vores omgangskreds, hvor man efterhånden er nået til barn nummer to eller tre. Vi er selv med på dillen, og kort efter Mariæ Bebudelsesdag får vores drenge forhåbentlig en lillesøster.

De har reageret med varierende begejstring, ikke mindst når det broderlige overskud har svigtet dem på sådan en blæsende tirsdag eftermiddag. På sådanne dage har de to lagt uhyggelige planer om at bygge fælder for lillesøster samt ting, der næppe bør gengives på skrift. Gennemgående har der dog været mere glæde end sorg over nyheden, og det er gudskelov ikke gået, som dengang min lillebror og jeg hørte, at der nu for anden gang på to år skulle komme en ny lillebror i hytten: Vi brast i gråd og løb op på drengeværelset, hvor vi selvhøjtideligt kunne blive enige om, at vores forældre var ude på direkte at smadre familien.

Ventetiden på præstegården har været anderledes glædelig end dengang omkring årtusindskiftet. Vi har følt os underligt befriet fra verdens halsbrækkende og modbydelige gang, selvom vi har kastet os ret modigt ned i nyhedsstrømmen. Der er blevet lyttet og set og læst i én lang uendelighed, fordi vi hverken er bange for avisabonnementer eller for verdens gang i øvrigt. Til trods for nyhedsmediernes utrættelige kamp om katastrofen, har undergangen ladet vente på sig. I takt med lillesøsters tilvækst i mavemørket er lyset taget til herude på den anden side. Utroligt nok, kunne man indvende, for krigene raser, krudtrøgen formørker himlen, og fremtiden virker længere væk end tidligere. Der er masser af pessimistiske prognoser derude, selv for rigsfællesskabets matrikel, men vi er fanget i en trodsig optimisme. I glæden over alt det nye liv, der forsøger at bane sig vej lige nu, uberørt af angrebskrige og brovtende klovnesnak.

De seneste år er jeg stødt på mennesker, der har overvejet at fravælge børn på grund af klimahensyn. Denne kombination af håbløshed og meningsløshed har dog ikke fået os på andre tanker. Tværtimod. Børn er hverken en rettighed eller en pligt, men nogen må jo holde håbet oppe. Hvis ikke en flok spædbørn med deres evindelige pludren og alt for tunge hoveder kan hjælpe det på vej, så kan vi lige så godt pakke sammen og lukke butikken. Ønsker man ikke mere liv i verden, skal man såmænd nok få sin vilje, for så kommer der ikke mere liv. Af samme grund forholder vi os optimistisk til fremtiden, hvis ikke ligefrem håbefuldt. 

Så kære børn, årgang 2025: Der er masser af godt i vente. Det er også derfor, vi utrætteligt insisterer på at bane en lang, dyr og søvnløs vej for jer. I kommer ud til en verden, der både er ny og gammel, kendt og ukendt. Måske er det en mindre verden, der venter jer? I kommer nok til at dyrke det lokale mere, I bliver tvunget til at banke på hos naboen, og så skal I lære, hvem I er (ikke ved at google det, men ved at tale sammen og turde blive i samtalen).

I får måske ikke helt de samme uudtømmelige muligheder, som jeres forkælede mødre og fædre havde dengang i 1990'erne og 00’erne (2000'erne)?, inden vi forstod alvoren, men mindre kan sandelig også gøre det. Måske netop lidt mindre. Vi er her i hvert fald, glædestrålende over alt det, der ligger og venter os, ramt af håbet. Det er storebrødrene vist også, selvom de har en anden måde at vise det på.


Nr. 48 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Ris- eller rigsfællesskab? Der er færøsk fiskesuppe med ferskner på menuen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vi er i et risfællesskab med Kina og Indien. Landene er nogle af verdens største riseksportører. Ifølge internettet spiser vi danskere op til otte kilo ris om året. Men hvor meget færøsk mad spiser vi? 

Med Færøerne har vi ikke et risfællesskab. Men et rigsfællesskab. Og når man har det, bør man også blive inspireret af hinandens køkkener. 

Den aktuelle krise mellem Danmark og USA om Grønland viser, at rigsfællesskaber er skrøbelige. Jeg har aldrig været på Færøerne. Men jeg har haft en skøn færøsk svigerdatter, der lærte mig at spise fermenteret lam, lufttørret fisk og fårehoved. Det var en stor glæde for mig. 

Og så er jeg så heldig, at min provst, der er lige så kulinarisk interesseret, som jeg er, har været på Færøerne et par gange. Og han har givet mig en opskrift, med hans egne tilpasninger, på en færøsk suppe, som smager så fantastisk, at jeg glæder mig over at være i rigsfællesskab med de nordatlantiske øer.

Fisk med ferskenerFiskefond

500 gram skind og ben fra fisk. Gerne også reje- og hummerskaller

1 porre

1 persillerod

1 bundt persille

1 gulerod

1 fed hvidløg

2 løg

6 laurbærblade

4 deciliter hvidvin

1½ liter vand

Salt og peber 

Hak grønsager og kom alle ingredienser i en gryde. Lad det koge op og herefter simre 30 minutter, ikke længere da fiskeben herefter kan risikere at afgive en bitter smag. Skum undervejs. Si herefter suppen, og smag til med salt og peber. Hvis man synes, kan man lade suppen reducere ved at give den yderligere et kvarter.

Den færøske suppe

Al slags fisk kan bruges: Torsk, rejer, muslinger, krabbekløer, foreller

Olie

2 spiseskeer karry

1 spiseske mild paprika

1 spiseske røget paprika

2-3 løg

5 fed hvidløg

2 dåser hakkede tomater

1 dåse ferskner – brug 300 gram af fersknerne

2,5 deciliter fløde

1 liter fiskesuppe/fond

Eventuelt friskhakket chili

Krydderierne svitses i olien. Hakket løg og hvidløg svitses med. Tomater tilsættes. Suppe tilsættes og koges igennem, og fløde tilsættes.

Rejer, muslinger og krabbekløer tilsættes. Ligeledes fisk og ferskner skåret i terninger tilsættes og varmes cirka 5-10 minutter – alt efter fisk – skal ikke koge.

Smages til med salt og peber og saft fra fersknerne og måske lidt chili, hvis den ikke er varm nok i smagen.


Nr. 47 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Museumsinspektør fylder rundt: Randers Kunstmuseum åbnede en ny verden for mig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Selvom titlen museumsinspektør klinger af jakkesæt og stiletter på marmorgulve, kan man lige så vel se Lise Jeppesen på en trappestige med en hammer i hånden. 

"Det er derfor, jeg er glad for at være på et museum af denne størrelse, hvor museumsdirektøren også sætter lys op og står med en hammer eller endda får lov til at sidde med noget virkelig nørdet selv," siger hun om sin hverdag på Randers Kunstmuseum, hvor hun har været direktør siden 2012.

"Her kan man sige: 'Se her! Er det ikke fuldstændig sindssygt spændende? Skal vi ikke rydde kalenderen om to måneder og så lave det her?' Hverdagen er aldrig bare at sidde på et kontor. Den er fyldt med udfordringer, såsom at få 2000 liter vand til at hænge ned fra loftet eller at få brandtilsynet til at godkende en labyrint," siger hun.

Hun har det efter eget udsagn "dobbelt" med at fylde 50 år. Det er ikke alderen, der bekymrer hende, men en foruroligende ny erkendelse, der er gået op for hende efter flere opkald fra journalister i anledning af den runde fødselsdag.

"Pludselig er jeg gået fra at være hende den unge museumsleder til at være meget etableret. Jeg kan ikke længere gøre krav på at være en del af den unge, fornyende generation, og jeg kan nok ikke løbe fra, at jeg nu har nået en alder, hvor jeg også synes, jeg har en idé om, hvordan tingene skal gøres."

Der er nu ikke meget, der tyder på, at Lise Jeppesen ikke altid har haft en idé om, hvordan tingene burde være. Hendes veninder på kunsthistoriestudiet drillede hende med, at hun gerne ville være kulturminister. Hun havde visioner for kunsten – og det har hun stadig.

"Jeg er meget optaget af at føje nyt til det demokratiske rum. Det at bruge vores samling til at sætte fokus på nye fortællinger synes jeg er sindssygt spændende i øjeblikket. Men bare rolig – det er ikke sådan, at jeg er ved at sætte Hammershøi på magasinet."

Randers Kunstmuseum har dannet rammen om hendes liv siden det første studiejob. Det job skulle vise sig at blive afgørende. Som studentermedhjælper på Randers Kunstmuseum opdagede hun det potentiale for kunsten, der  stadig driver hendes arbejde. 

"Jeg var betaget af kunst allerede på studiet, og jeg kunne sidde henført i timevis over et særligt smukt værk fra 1500-tallet. Men det var mit første museumsjob, der åbnede mine øjne," siger hun og forklarer videre:

"At snakke med folk om kunst, der var så entusiastiske over deres fag, åbnede en ny verden for mig. Den åbnede også studiet op for mig. Pludselig havde jeg nye tanker og meninger om, hvordan vi rent faktisk skulle bringe mennesker i forbindelse med kunsten, og tog mig selv i at tænke over, hvad vi skulle med endnu et fag i italiensk renæssance."

Hun tænker tilbage på en verden, der dengang var domineret af idéen om enhedskultur og dannelse som en række formende oplevelser og en kanon af bærende skikkelser.

"Jeg kan fortælle, at der dengang kun var syv procent kvindelige kunstnere på Randers Kunstmuseum," siger hun.

Siden dengang er der sket meget i kunstens verden. Der er ifølge hende kommet mere fokus på konfliktperspektiver og oversete fortællinger, og det inspirerer også hendes arbejde. Det er der også plads til i Randers.

"Man kan grine af alle historierne om Randers, men i hjertet er Randers en by med højt til loftet, hvor man kan få lov til at eksperimentere og skeje ud, uden at nogen føler sig trådt over tæerne."

Hun er da også blevet i sin stilling længere, end det er normalt i dag, hvor en museumsdirektør ofte skifter stilling hver femte år. Men dertil er hun for glad for at være, hvor hun er."Der er noget med de kunstnere, der har været i Randers gennem tiden, herunder Sven Dalsgaard. Det er noget med museets store nationale samling. Jeg kan lide den kunstneriske profil, jeg kan lide bygningen, og jeg kan lide byen."

Nogle ville måske tænke, at de lange arbejdsdage i Randers kunne betyde, at fritiden gik med noget helt andet. Men sådan er det ikke. Oplevelsen med at gå på museum er noget, hun selv elsker. Hun og manden Thomas, der er middelalderarkæolog, har brugt næsten hver eneste weekend på museumsbesøg sammen med børnene.

"Det der med at prøve at forholde sig til andre verdener og andre virkelighedsopfattelser. Det synes jeg er inspirerende. Jeg håber også, at det med tiden har gjort mig klogere på det menneske, jeg er."


Nr. 46 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Modsat domme i retssystemet kan tastaturkrigernes skråsikre afgørelser i nettets ekkokamre ikke appelleres Tryk Her

Tryk for at læse mere

I snart en uge har den tidligere socialdemokratiske toppolitiker Henrik Sass Larsen kunnet læse og høre om sig selv, at han er "en syg satan", "et sygt svin" og "vammel".

Årsagen til de barske betegnelser er en tiltale for at have været i besiddelse af et omfattende overgrebsmateriale med børn, og det er en alvorlig retssag, som venter forude. Selv nægter Sass Larsen sig skyldig, men uanset at han dermed forfægter det på alle måder sunde princip, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, er det nok lidt som at råbe i en øde skov. For med uskøn hjælp fra blandt andre et par toneangivende medier har folkedybet allerede afsagt sin kendelse på ustyrlige, uregulerede techplatforme som for eksempel Facebook.

I slutningen af sidste uge var et navneforbud i sagen ganske vist på vej, men inden det nåede frem til en dommer, var det lykkedes for et stort antal mennesker at afkode, hvem der blev gemt bag Berlingskes beskrivelse af "en tidligere minister", som havde haft "tunge poster" i Folketinget og senest "en topstilling i det private erhvervsliv". I Ekstra Bladet lod et billede med maskering sig med hjælp fra kunstig intelligens hurtigt demaskere, og snart vidste rigtig mange, hvem det handlede om.

Om et domstolsbestemt navneforbud havde gjort nogen forskel, er ikke til at vide. Men som det er sket i flere medier i ugens løb, er der med den aktuelle sag in mente al mulig grund til at diskutere, om reglerne for navneforbud skal ændres, så enhver retssag skal indledes med stillingtagen til, om en tiltalt skal være anonym eller ej. Dermed vil alle som udgangspunkt være beskyttet af et navneforbud, og det vil være en dommer – og ikke medierne eller folkedybet – som tager stilling til, om det skal gælde eller ej i en given retssag.

Blandt dem, som taler for en ændring af navneforbudsreglerne i retsplejeloven, er Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen. Til Radio IIII sagde han i mandags, at der skal være navneforbud, fra en tiltale er rejst, og indtil en dommer eventuelt har besluttet det modsatte.

Omvendt argumenterer blandt andre Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, for mest mulig åbenhed i retsplejen, hvilket principielt set er et sundt, demokratisk princip. Problemet er bare, at princippet er fra en tid, hvor der ikke var frit slag for nærmest hvad som helst på de techplatforme, hvor folkedybet konsekvensfrit – i hvert fald for sig selv – kan fælde domme uden rettergang og mulighed for, at en tiltalt kan forsvare sig.

Og modsat domme i det almindelige retssystem kan tastaturkrigernes skråsikre afgørelser i nettets ekkokamre ikke appelleres. Alene af den grund er det godt, at Henrik Sass Larsen-sagen har (gen)rejst en diskussion om generelt navneforbud eller ej i retssager.

For selvom det er noget skidt at skulle give køb på princippet om åbenhed, gør den techplatformstyrede virkelighed det nødvendigt at overveje en ændring af de nuværende regler.

Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.


Nr. 45 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Israel er gået i krig mod palæstinensernes fortælling fra 1948: De forsøger at tvinge os ud af området Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et flere meter langt israelsk flag er for nylig blevet hængt til skue af jødiske bosættere fra tag til sokkel på gavlen af en ubeboet palæstinensisk-ejet bygning midt i byen Hebron på Vestbredden. Foran står der, for første gang i to årtier, en pansret israelsk mandskabsvogn.

Måske et varsel om, at Israels igangværende militære operation på den nordlige del af Vestbredden, i Jenin og Tulkarem, også kan, eller vil, sprede sig til Hebron.

Butikkerne, der engang var en del af Hebrons palæstinensiske marked, er ikke længere kun tomme. De bliver brugt af indbyggerne fra Avraham Avinu-bosættelsen i byens midte. Nogle af dem til lagerbygninger, andre til boliger.

For ganske nylig har Hebrons 700 bosættere, der bor blandt 200.000 palæstinensere, også fået en lille indhegnet kunstgræsfodboldbane i denne del af byen. På denne forårsdag løber to unge jødiske mænd frem og tilbage på vejen mellem den pansrede mandskabsvogn og Patriarkernes Grav, en fælles jødisk og muslimsk helligdom, iklædt kippa, shorts og korte ærmer. For år tilbage var dette en travl handelsgade i hjertet af Hebron. I dag fortæller vejen historien om en bydel, hvor al palæstinensisk dagligliv har tabt kampen mod årtiers tiltagende israelske sikkerhedsforanstaltninger.

Lige nu frygter store dele af Vestbreddens palæstinensiske befolkning, at den risikerer at tabe endnu mere i fremtiden. At man går særdeles hårde tider i møde.

Ikke mindst fordi Israels forsvarsminister, Israel Katz, for nylig sagde, at den israelske hærs omfattende militære operation i flygtningelejrene i Jenin og Tulkarem vil vare mindst et år. Omkring 40.000 palæstinensere er, ifølge FN og Israels myndigheder, blevet fordrevet fra lejrene, og Israels officielle standpunkt er, at de ikke vil få lov til at vende tilbage.  

En bevæbnet israelsk bosætter taler med en kvindelig bosætter og medlemmer af en palæstinensisk familie, hvis hjem i Hebron tæt på bosættelsen Tel Rumeida på Vestbredden angiveligt blev overtaget af israelske bosættere fra den ene dag til den anden. Foto: Hazem Bader/AFP/Ritzau Scanpix I en skriftlig pressemeddelelse tilføjede Israel Katz, at den militære operation er designet til at bekæmpe palæstinensiske terrornetværk i flygtningelejrene. Frygten blandt Vestbreddens palæstinensere er, at Israel er i færd med at slette alle palæstinensiske spor fra krigen i 1948. At Israel i forlængelse af krigen i Gaza og i forbindelse med opgøret med FN's organisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA  – og med støtte fra USA's præsident, Donald Trump – nu kalder til krig mod selve idéen om de palæstinensiske flygtninges tilbagevenden. 

Voldelige angreb er stigendeOmgivet af fem jødiske bosættelser i området sydvest for Betlehem og cirka 20 kilometer nord for Hebron ligger Tent of Nations. En gammel palæstinensisk-ejet vingård, der siden begyndelsen af 1990'erne har kæmpet en kamp ved de israelske domstole for ikke at blive overtaget af jødiske bosættere.

"Det er første gang, vi føler, at vores eksistens er truet," siger Daoud Nassar. 

Hans egen bedstefar oprettede vingården i 1916, og i dag er det Daoud Nassar, der driver gården.

For nylig oprettede jødiske bosættere en såkaldt “udpost” klos op ad hegnet til vingården. Nogle gange spiller bosætterne høj musik eller agerer truende. Andre gange kommer de for at arbejde. Blandt deres medbragte skurvogne ligger en række firkantede betonklodser. Ved siden af dem ligger jernlåger. Den slags låger, der som en slags kontrolposter bruges af den israelske hær til at åbne og lukke for palæstinenseres adgang til og fra Vestbreddens landsbyer. I løbet af de seneste måneder er antallet af disse låger og andre kontrolposter steget voldsomt på Vestbredden. Og i øjeblikket ligger knap 20 låger på den anden side af Daoud Nassars hegn og venter på at blive anbragt på strategiske steder af den israelske hær.

“Gennem 34 år har vi været i stand til at værne om vores jordlod i det juridiske system. Men efter [Hamas' angreb på Israel] den 7. oktober 2023 er en af vejene i området blevet spærret, og mellem 15 og 20 skurvogne er blevet anbragt lige på grænsen til vores ejendom. Det er en trussel, og vi står i en situation, som vi har svært ved at overskue,” siger Daoud Nassar.

To israelske domstole har beordret bosætternes skurvogne fjernet. Men efter den 7. oktober 2023 er intet sket i forhold til domstolenes ordre. Tværtimod.

Siden Hamas' massakre i Israel er voldelige angreb begået af jødiske bosættere mod palæstinensere på hele Vestbredden steget på dramatisk vis. I ugen mellem den 25. februar og den 3. marts i år blev 24 bosætterangreb mod palæstinensere registreret af FN's kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA).

To uger forinden rettede de jødiske bosættere på Vestbredden i alt 34 angreb mod palæstinensere eller deres ejendom i løbet af en syv dage lang periode.  

Israel ser en mulighedIsraels sikkerhedstjeneste Shin Bet offentliggjorde ved årsskiftet en rapport, der viser, at man i 2024 afværgede 1040 omfattende palæstinensiske terrorangreb mod israelske jøder på Vestbredden og i Østjerusalem.

Daoud Nassar mener, at den israelske plan altid har været at annektere Vestbredden eller tage så store jordarealer som muligt. Og nu er tiden moden til at implementere denne plan, set fra Israels perspektiv.  

“De forsøger at tvinge os palæstinensere ud af området. De forsøger at få os til at forlade stedet frivilligt ved at gøre livet så surt som muligt,” siger Daoud Nassar med hentydning til de 800 nye låger, der er taget i brug, og som nu gør palæstinensernes trafik mellem byer og landsbyer til en øvelse, der kan tage alt fra en time til en hel dag.

Måske bliver man fanget på den ene side, måske er man heldig at komme frem og tilbage i tide. Det er bare aldrig til at vide og aldrig op til den enkelte palæstinensiske borger at planlægge.

Den israelske journalist og analytiker Amos Harel opfatter den israelske regerings ageren på Vestbredden som et udtryk for premierminister Benjamin Netanyahus generelle plan om at forhindre en tostatsløsning.

“Bosætterne drager fordel af situationen og det generelle kaos ved at tage kontrol over nye områder,” siger Amos Harel.

Et israelsk flag er hængt op på taget af en palæstinensisk families tidligere hjem i Hebron på Vestbredden. Foto: Hazem Bader/AFP/Ritzau Scanpix I OCHAs rapporter, hvor udviklingen på Vestbredden beskrives i detaljer, kaldes Israels officielle politik for en fragmentering af Vestbredden. Altså en slags territorial opdeling, hvor de palæstinensiske områder er små ø-lignende enheder, der styres af den israelske hær og dens låger.

Opgør med en palæstinensisk drømEn tidligere højtstående palæstinensisk embedsmand, der har været med til at forhandle med flere israelske regeringer, omtaler Israels plan på Vestbredden som en offensiv mod hele det palæstinensiske flygtningeproblem.

Israel kalder krigen i 1948 for uafhængighedskrigen. For palæstinenserne er det al-Nakba, katastrofen, hvor omkring 750.000 mennesker, ifølge FN, flygtede eller blev fordrevet fra hus og hjem. Med årene er palæstinensernes kamp for at gennemføre “hak al-aouda” (retten til at vende tilbage) blevet kernen i deres kollektive identitet og nationale kamp mod Israel. Som de eneste flygtninge i verden går den palæstinensiske flygtningestatus i arv, og i dag er der ifølge organisationen Badil flere end otte millioner palæstinensiske flygtninge. 

Set fra Israels perspektiv er de palæstinensiske flygtninges drøm om at vende tilbage en eksistentiel trussel mod landet. For staten vil ophøre med at eksistere, hvis over otte millioner palæstinensiske flygtninge pludselig flytter ind.

“Israel driver palæstinensiske flygtninge ud af flygtningelejre og jævner disse med jorden. Samtidig fører Israel en meget offentlig kampagne mod UNRWA. Der er en klar sammenhæng. Det er et israelsk opgør med drømmen om at vende tilbage,” siger den tidligere chefforhandler.

Sami Khader, direktør for det palæstinensiske udviklingscenter Maan, kalder Israels ageren på Vestbredden for “åben krig mod det palæstinensiske folk”.

“Omkring 3900 familier fra Jenins flygtningelejr er blevet fordrevet til de omkringliggende landsbyer. De er flygtninge fra krigen i 1948-1949, og nu er de flygtninge igen. Israel har sagt, at man ikke vil lade dem vende tilbage, og at lejren vil blive ødelagt. Planen er at annullere palæstinensernes ret til at vende tilbage,” siger Sami Khader. 

Kristeligt Dagblad var inviteret til Vestbredden af Folkekirkens Nødhjælp. Udgifterne var dækket af midler fra EU. 


Nr. 44 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Islamforskning er kommet i vælten det seneste år: Den har svigtet sit ansvar, mener kritiker Tryk Her

Tryk for at læse mere

Islamforskere og migrationsforskere fik mere opmærksomhed i mediebilledet i 2024, end de formentlig havde foretrukket. Først blev der sået tvivl om racismeforskeren Peter Herviks faglighed, efter at han først havde beskyldt en folketingspolitiker for at have et racistisk menneskesyn for derefter at nægte at kunne definere racisme i et forståeligt sprog.

Senere var det koranforskeren Thomas Hoffmanns faglighed, der blev beklikket, da et saudiarabisk finansieret projekt på Georgetown Universitet ved navn The Bridge Initiative beskyldte ham for at promovere islamofobi og for at have virkelighedsfjerne analyser af islam.

Under den debat kom en anden dansk islamforsker under beskydning, da Jesper Petersens forskningsprojekt “ikke-muslimsk islam” blev beskrevet som mikrofonholderi. Sidst på året meldte Lene Kühle og Manni Crone sig ind i klubben af islamforskere, der blev genstand for offentlig kritik, da de offentliggjorde et omfattende faktatjek af bogen “Broderismen” af franske Florence Blackler-Bergeaud.

Værdikamp udliciteretPå mange måder er det positivt, at islamforskerne er kommet i offentlighedens søgelys, mener antropologen Katja Kvaale. For ifølge hende bærer de et stort medansvar for, at vi ikke er nået længere med integrationsdebatten, end tilfældet er. Som man kan læse i Kristeligt Dagblad i dag, giver flere politikere og debattører udtryk for en mangel på forskningsbaseret viden om kontroversielle emner i islamdebatten.

På trods af flere års offentlig interesse i forhold som æresrelateret social kontrol, flerkoneri, frafald og tvangsægteskab ved vi stadig forsvindende lidt om omfanget af disse. Og det er et svigt fra især forskerstanden i Danmark, at debatten om disse emner stadig foregår på så uoplyst et grundlag, mener Katja Kvaale.

“Med tanke på, at der er en kvart million muslimer i Danmark, at de yngre generationer er mere religiøse end de ældre, at de primært gifter sig med trosfæller, og at de i stigende grad vil have religionen ud i det offentlige rum, ved vi alt for lidt om islam. Og der er mange konsekvenser ved, at forskere bortforklarer eller helt undviger problemerne og dermed ikke leverer den viden, de ret beset er ansat til at levere,” lyder det fra hende.

Den største af konsekvenserne er ifølge antropologen, at frontpersonalet i landets velfærdsinstitutioner lades i stikken. Det er personalet på gymnasier, folkeskoler, børneinstitutioner, hospitaler, svømmehaller og idrætsforeninger, der står forrest og skal forholde sig til særkrav, der måtte komme fra danske muslimer såsom undvigelse af emner i undervisningen, halalmad, kønsopdelt svømning og bederum.

Og uden den tilstrækkelige forskningsbaserede viden om fænomenerne er frontpersonalet overladt til sig selv med den svære vurdering og beslutning på institutionens og Danmarks vegne, mener hun.

“Almindelige danskere i landets institutioner svigtes hver dag, fordi værdikampen i praksis er udliciteret til dem, samtidig med at de mangler den fornødne viden og rygdækning, de vitterligt har krav på. Den mangler de, fordi mange islam- og migrationsforskere – med få lykkelige undtagelser – ikke tager ordentligt fat om nældens rod, om islams friktion og konflikt med frihed, lighed og demokrati. Også sårbare ’minoriteter i minoriteten’ såsom frihedselskende kvinder, homoseksuelle og fritænkere blandt muslimer svigtes groft af den manglende civile courage og kritiske sans blandt islamforskere flest.”

Politikeres ansvarJesper Petersen savner også mere offentlig viden om danske muslimer, men han er uenig i, at universitetsforskningen har berøringsangst eller alene bærer ansvaret for de huller i vores viden om danske muslimer, der måtte være. Han udgiver i denne uge en bog om parallelle retspraksisser blandt muslimer.

Som han siger i dagens avis, bør det også være politikere, der tager initiativ til at få belyst emner, der er aktuelle i den offentlige debat. Forskere bliver bedømt på andre parametre end deres evne til at kvalificere den offentlige debat med fakta. Derfor bør politikere i højere grad investere i såkaldt sektorforskning, hvor analyseinstitutter eller universitetsforskere bliver betalt for at undersøge et konkret emne. Det kunne være genopdragelsesrejser, synet på frafald eller andre emner, der fylder meget i den offentlige debat.

For han har også været frustreret over manglende viden, for eksempel om den meget omtalte bog “Broderismen” af førnævnte Florence Bergeaud-Blackler, der beskriver Det Muslimske Broderskabs strategiske infiltration af europæiske samfund. 

“Jeg er fuldstændig enig med mine kolleger [Lene Kühle og Manni Crone] om, at den ikke lever op til akademiske standarder. Der er ikke dokumentation for det, den påstår, men det største problem er jo, at den lander ind i et akademisk vakuum. Der burde jo have siddet en forsker i Danmark, som ville have kunnet kommentere den bog og supplere med egen forskning,” siger han.

Jesper Petersen savner derfor større vilje blandt et segment af forskere til at besøge miljøerne. Han mener, at alt for mange positioner i islamdebatten er virkelighedsfjerne.

“Man kan ikke udtale sig som forsker på baggrund af, at man har været en tur på biblioteket, læst avis eller set tv. Der bliver forskningen nødt til at hæve sit niveau og komme ud og observere verden.”

Der er adskillige eksempler på politisk bestilte undersøgelser relateret til islam i Danmark. I 2019 stod Rambøll bag en undersøgelse af negativ social kontrol på ungdomsuddannelser. Samme år undersøgte Als Research muslimske mænds maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling på vegne af Udenrigsministeriets Ligestillingsafdeling. Og i regeringens aktuelle handlingsplan “Et frit liv i Danmark” fra i år fremgår det blandt andet, at der skal iværksættes nye undersøgelser, blandt andet om politisk islam.

Fra universitetsforskningens side blev der i 2023 lavet en ph.d.-afhandling om muslimske kvinders møde med dansk alkoholkultur på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Fra Københavns Universitet blev der i samme periode forsvaret en ph.d.-afhandling om muslimske kvinders engagement i islamundervisning. 

Parløb med aktivisterMen der er et problem med islamforskningen i dag, mener Thomas Hoffmann, koranforsker og professor på Københavns Universitet. Han var sidste år i en fejde med kollegaen, førnævnte Jesper Petersen, om, hvad man videnskabeligt kan sige om islam.

Han mener, at et voksende problem i islamforskningen er en tendens til, at forskningen i islam nærmest skal blåstemples og kunne genkendes af muslimer selv.

“Vi har forskere, der er meget optagede af at være ajour og på bølgelængde med religiøse aktivister og præsenterer deres viden om dette som højkvalitetsdata og reelt den eneste legitime viden. Det er en position, som jeg mener er potentielt ødelæggende for den uafhængige forskningsviden om islam,” lyder det fra koranforskeren, som tilføjer, at disse forskere ser ned på andre som forskere, som han selv, der ikke laver feltarbejde blandt danske muslimer, men i stedet læser og bearbejder forskning fra andre.

Mere konkret frygter han, at tendensen gør, at islamiske aktivister får mere indflydelse på islamforskningen i Danmark:

“Vi kan sammenligne med andre felter. Der har været skandaler inden for fødevareforskning, hvor virksomheder har villet svinge taktstokken og kuratere, hvad offentligheden bør vide og ikke bør vide. Det skal vi passe på med ikke bliver tilfældet inden for islamforskningen, men det ser jeg med allerhøjeste bekymring allerede tendenser til. Jeg har selv helt konkret mærket det her tiltagende parløb mellem islamisk aktivisme og islamforskning, hvor kritisk islamforskning og -formidling hænges ud som islamofobisk eller uredelig.”

Imam og ph.d. i islamisk sjælesorg Naveed Baig mener, at de store medier har en mulighed for at kvalificere den brede islamdebat. Han foreslår, at DR og TV 2 bruger flere kræfter på at dække de muslimske højtider for at give folk et bredere billede af, hvordan almindelige muslimer praktiserer deres tro.

"De store tv-kanaler er gode til at dække kristne højtider som for eksempel julen. Jeg tror, at den brede befolkningen vil få et meget mere nuanceret billede af muslimer og islam i Danmark, hvis man lavede en lignende dækning af for eksempel ramadanen."

Kristeligt Dagblad har forelagt kritikken af Florence Bergeaud-Blacklers bog "Broderismen" for chefen på hendes danske forlag Presto, Bjarke Larsen. Han skriver i en e-mail:

"Bogen er en akademisk funderet debatbog, der ikke skal leve op til strikte, akademiske standarder. Så blev den ulæselig for den almene publikum. De fejl, de to forskere har påpeget, er ligegyldige småfejl, som ikke rokker ved bogens grundige dokumentation."


Nr. 43 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Hvad en ung sopransaxofonist lavede forrest på scenen til symfonisk koncert i DR? Fortryllede en hel sal, såmænd Tryk Her

Tryk for at læse mere

I alverdens symfoniorkestre ved man godt, at det er dyrt og risikabelt at bestille nye værker hos nulevende komponister. Ét er, at kvaliteten i sagens natur er uvis, noget andet er, at publikum sjældent møder talstærkt op til musik, de ikke kender i forvejen.

Derfor ser vi i disse år det, som engelsktalende musikjournalister har kaldt ”too big to fail”-bestillinger. Her går en række orkestre og institutioner sammen om at bestille ny musik hos en kendt komponist, og i værste fald ender de med at give et middelmådigt værk stor udbredelse, alene fordi der er investeret for mange ressourcer og for stor prestige til, at det får lov at slå fejl.

Var man bekendt med denne tendens, fik man således bange anelser, da DR Symfoniorkestret ved sin seneste torsdagskoncert havde den populære komponist Anna Clynes saxofonkoncert ”Glasslands” fra 2022 på programmet. For den 45-årige englænders værk er bestilt af intet mindre end fire orkestre – to amerikanske, et canadisk og et spansk – foruden BBC’s klassiske radiokanal. Det har ”too big to fail” vævet ind i sit dna.

Glædelig var overraskelsen derfor, da orkestret med den blot 32-årige amerikaner Jonathon Heyward på podiet og den endnu yngre, 26-årige solist Jess Gillam fra første øjeblik af Clynes værk fejede al skepsis af banen. Her var de mest udsøgte klange: Engelske Gillams glasklare sopransax smeltede sammen med strøget metal fra slagtøjsgruppen, kontrabasserne gled poetisk nedad i lange linjer, og træblæserne fik de finurligste farver frem.

Imens brillerede Gillam med lynhurtige bevægelser, der gjorde den ellers sjældne sopransax til en fascinerende symfonisk gæst. Senere fandt hun en øm poesi i en enkel andensats, der begyndte i intim duet med en cello og langsomt voksede sig større. Det samme gjorde de nuancer, hun fik ud af instrumentet, og i en drillesyg tredjesats satte Gillam trumf på med livlige skift mellem at bevæge sig på listetå blandt stille, knipsende strygere og blæse igennem i selskab med tuba, basun, trompeter og en massiv gong.

Straks havde man glemt, at aftenen var startet med 49-årige James Lee III’s intetsigende ”Sukkot Through Orion’s Nebula” fra 2011, et svulstigt rod af fanfarer, marimbamønstre og solistiske stemmer, der druknede i værkets storladne, men tomme filmklang. Og da Gillam som ekstranummer fulgte op på ”Glasslands” med en udgave af Duke Ellingtons ”In a Sentimental Mood”, der vendte musikken helt indad – grænsende til det uhørlige, men med utroligt liv i tonerne – var der ikke et øje tørt i salen.

Efter pausen fik Jonathon Heyward igen flotte klanglige bøjninger og stor klarhed ud af Gustav Holsts ”Planeterne”, hvor den engelske komponist midt under Første Verdenskrig vendte blikket opad og fandt et sælsomt drama i himmelrummet, mens vi havde travlt med at slå hinanden ihjel.

Særligt betagende var skiftet mellem de mystiske, orkestrale åndedræt – i Saturn- og Neptun-satserne – og den muntre, buldrende elefantdans med løsslupne pauker og kontrabasser i Uranus-satsen. Det var som en febervildelse i det ydre rum, dristigt instrumenteret af en komponist, der ikke var bange for at fejle. Den ånd lever, ”too big to fail”-investeringer eller ej, heldigvis videre i dag.

DR Symfoniorkestret: Lee III, Clyne, Holst. Solist: Jess Gillam. Dirigent: Jonathon Heyward. DR Koncerthuset, København, torsdag den 27. marts.


Nr. 42 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Guds kærlighed maler lys Tryk Her

Tryk for at læse mere

Midfaste søndag

Johannesevangeliet 6, 1-15

Bespisningsunderet er et tegn. Tegnet vil os noget. Det vil have os til at se, høre og forstå, hvad vi ikke før har set, hørt og forstået.

Gud ender selv med at afkode tegnet for os én gang for alle, da Jesus dør på korset. Tegnet er et tegn på, at ingen har større kærlighed end den, der sætter sit liv til for sine venner, og den kærlighed er Guds kærlighed. Det er den kærlighed, der er i alt. Det er den kærlighed, som lever og ånder i alt. På korset viser Gud én gang for alle, hvordan hans kærlighed overvinder alt og gør alting nyt. Bespisningsunderet og dets forunderlige overflod er netop et tegn på denne kærlighed, som strømmer fra Gud gennem korset og ind i denne verden. Det er en forunderlig overflod, som kun kærligheden kan have.

For kærligheden er det eneste i verden, der bliver mere af ved at blive delt. Jo mere den bliver delt, desto mere er der af den. Den kærlighed er konkret i brødet og fiskene, der rækkes rundt til folkene, der sidder i græsset den dag. Kærlighed kan ikke være uden tegn. Og kærlighedens tegn er kærtegn, der siger os, at den er til stede lige her, hvor det sker.

Tager vi imod den kærlighed, bliver vi nye mennesker. Som gamle mennesker holder vi på os selv. Dér handler livet om os selv, og hvad vi selv kan få ud af det. Som nye mennesker tvinger Gud os til at gå ud af os selv og dele livet med andre. Som gamle mennesker ser vi verden med vore egne øjne og ikke andet. Verden er bare verden. Det, vi gør, er bare noget, vi gør i den. Som nye mennesker ser vi med Guds øjne og ser tegnene overalt på, at hans kærlighed er virkelig. Da er verden ikke bare verden, og det, vi gør, er ikke længere bare noget, vi gør.

Det er alt sammen noget, hvor Guds kærlighed virker. Vi ser det, vi ikke før har set. Hører, hvad vi ikke før har hørt. Vi tør håbe, hvad vi ikke før har turdet håbe. Vi rækker hænderne ud, hvor vi ikke før har rakt dem ud. Det, der har skilt os ad, skiller os ikke længere ad. Tegnene er alle steder. Den, der ser tegnene, må tage imod fremtiden – ikke som en fremtid, som kriserne maler mørk, men som Guds kærlighed maler lys.

Søndagsordet skrives på skift af domprovst i Ribe Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor emeritus, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.


Nr. 41 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Grønland rammes af solformørkelse. Tidligere så man det som et tegn på fare Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvis man lørdag morgen kigger op mod solen, vil man måske spørge sig selv: Hvor blev dele af solen af?

For månen vil krydse ind foran solen og forårsage en solformørkelse. Befinder man sig i Grønlands hovedby, Nuuk, vil 87 procent af solen være dækket til klokken 8.53 lørdag morgen, skriver Timeanddate.com. Her vil solformørkelsen begynde klokken 7.57 og vare indtil 9.53.

Det er langt fra første gang, at grønlænderne oplever solformørkelse, og i traditionel inuit-mytologi har man ment, at "hvis både sol og måne er formørket, er der fare på færde," skriver Flemming Nielsen, lektor og afdelingsleder for teologi ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, i en e-mail.

I det førkristne verdenssyn havde man hos inuitterne en mytologi, hvor man betragtede månen og solen som en bror og søster, fortæller Asta Mønsted, adjunkt i skandinaviske studier ved University of California, Berkeley.

I denne mytologi var broderen så vild med sin søster, at han en nat tilnærmede sig hende, mens der var helt mørkt, og hun ikke kunne se, at det var hendes bror, der var interesseret i hende.

"Men da søsteren fandt ud af, hvem den mystiske mand, hun havde ligget med, var, blev hun forfærdet og væmmedes," skriver Asta Mønsted i en e-mail.

Søsteren skulle have grebet fast i en klump mos med ild i og flygtet fra ham. Det er lyset fra denne ild, der er solen.

Men broderen var stadigvæk på jagt efter sin søster, skriver Asta Mønsted:

"Derfor ansås en solformørkelse som tegn på, at månen for en gangs skyld havde formået at indhente solen i sin evige jagt på hende."

En af de første danskere, som stiftede bekendtskab med denne førkristne mytologi var den danske missionær Hans Egede, der missionerede kristendommen i Grønland. Han skrev, at der den 25. september 1726 skete en stor formørkelse af solen, "af hvilken mere end den halve part var betagen og formørket".

Han beskriver, hvordan formørkelsen gjorde grønlænderne meget forskrækkede, og de frygtede, at himlen var ved at falde ned.

"Hans Egede skriver, at det nok skyldes hans egen undervisning, men det er jo ikke sikkert. I nogle inuitmyter blev himmelen holdt oppe af en pæl, og man tænkte sig, at denne pæl kunne rådne og derfor knække," skriver Flemming Nielsen.

Derfor har solformørkelser fået de lokale angakkut, der svarer til en grønlandsk shaman, til at lave besværgelser, der skulle forhindre de ulykker, som solformørkelsen indvarslede.

Også Hans Egedes søn, Poul Egede, stiftede bekendtskab med solformørkelser i Grønland. Han beskriver i sin missionsberetning fra 1741, at kvinder var bange for at gå udenfor, når der var solformørkelse, og mændene var bange for måneformørkelser, skriver Flemming Nielsen, fordi det kunne anskues som en trussel mod deres eget køn.

Solformørkelsen vil også kunne ses fra Danmark. Dog vil det være en væsentlig mindre del af solen end i Grønland, som er dækket. Lige knap 28 procent af solen vil være dækket klokken 12.19 i Thy. Her starter formørkelsen 11.25 og slutter 13.14.

En væsentlig betingelse for at kunne se solformørkelsen er dog, at man overhovedet kan se solen, og DMI forventer, at det kan være skyet flere steder i Danmark lørdag først på dagen.

Om skydækket vil det eller ej, bliver solformørkelsen allertydeligst i det nordlige Quebec i Canada, hvor op mod 93 procent af solen vil være dækket klokken 6.49 lokal tid – kun få minutter efter solopgang.


Nr. 40 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Frafald, polygami og infiltrering: Der bliver ikke forsket i islamdebattens varmeste kartofler Tryk Her

Tryk for at læse mere

En af de største danske værdidebatter sidste år udsprang af en svensk rapport. For da Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, i foråret satte gang i debatten om infiltrering af udemokratiske værdier i danske samfundsinstitutioner, var der ingen dansk forskning om eller andre undersøgelser af emnet.

Da Dansk Folkeparti senere på året fremsatte et beslutningsforslag om at forbyde islamisk flerkoneri, var det heller ikke med baggrund i friske rapporter eller ny forskning. For på trods af flere års debat er der stadig ikke foretaget undersøgelser eller lavet forskning på omfanget af eller synet på polygami blandt danske muslimer. Det samme gør sig gældende, hvad enten debatten har handlet om tvangsægteskab, frafald eller antisemitisme: På trods af flere års interesse i emnerne ved man forsvindende lidt om forekomsten af disse blandt danske muslimer.

BerøringsangstOg det er et stort problem, mener  Christian Marcussen, der er medlem af Det Nationale Integrationsråd. Ifølge ham er det islamforskningen på universiteterne, der har svigtet.

“Muslimers syn på frafald, religiøs social kontrol og konflikten mellem demokrati og islam er kun i begrænset omfang blevet undersøgt af danske forskere. Og en del andre emner er vi blevet klogere på gennem medierne, som på mange måder har overhalet islamforskerne i at kaste lys på mere kontroversielle emner,” siger han.

Ud over medierne mener Christian Marcussen, at de mest interessante undersøgelser af danske muslimer kommer fra politisk bestilte rapporter og altså ikke på universitetsforskningens eget initiativ. Han har bud på hvorfor.

“Der er en berøringsangst over for de mere ømtålelige emner blandt danske islamforskere. Jeg gætter på, at de er bange for anklager om at gå højrefløjens ærinde, hvis de sætter fokus på de mere problematiske sider af islam og integration. Vi har set både danske og europæiske forskere blive stemplet som 'islamofober', hvilket ikke ligefrem fremmer lysten til at lave den slags forskning, og det er næppe heller karrierefremmende."

En af de islamforskere, der er blevet beskyldt for at have en for relativistisk og konstruktiv tilgang til islamiske miljøer i Danmark, er Jesper Petersen fra Københavns Universitet, der er forskningsleder og lektor på projektet “ikke-muslimsk islam”.

Han mener også, at der er for mange huller i den brede viden om danske muslimer, men det skyldes ikke berøringsangst blandt forskere. Som eksempel nævner han, at han selv og en kollega sidste år offentliggjorde ny viden om brugen af skilsmissekontrakter, deriblandt flere problematiske eksempler på dem. Og han har netop udgivet en bog om parallelle retspraksisser blandt danske muslimer.

“Vi har stor viden om islam i Danmark, men også stor efterspørgsel på viden, fordi en række samfundsudfordringer udspiller sig i en islamisk ramme. Det kan islamforskere hjælpe med, men jeg vil vove at sige, at det ikke nødvendigvis er forskningens opgave kun at levere generel viden om danske muslimer.”

Jesper Petersen uddyber med, at man må skelne mellem såkaldt sektorforskning og universitetsforskning. Sektorforskning er ligesom universitetsforskningen offentligt finansieret og leverer viden om samfundsrelevante emner som for eksempel genopdragelsesrejser. Samme emne kunne universitetsforskningen også beskæftige sig med, men der er ikke altid et overlap mellem den viden, der bliver efterspurgt i den offentlige debat, og den viden, der er interessant at beskæftige sig med som universitetsforsker.

“For at trække det skarpt op, så fremmer det ikke min karriere at sige noget om tvangsægteskaber lokalt i Danmark, hvis det ikke bidrager med noget nyt på forskningsfronten. Universitetssystemet belønner ikke nødvendigvis forskere, der kan bidrage til den offentlige debat i et givent land, men forskere, der kan frembringe ny viden, som skubber forskningsfronten på verdensplan.”

Jesper Petersen tilføjer, at det ofte er, når man rykker forskningsfronten på verdensplan, at samfundet får mest ud af de penge, som investeres i forskningen, og sådanne opdagelser sker både i sektorforskningen og i universitetsforskningen.

Viden om trospraksisRadikales udlændingeordfører, Zenia Stampe, savner også viden om danske muslimers praksis. Men hvor der ofte bliver efterspurgt viden om de ømtålelige og problematiske emner som social kontrol og sharia, savner hun i lige så høj grad viden om almindelig trospraksis blandt muslimer.

“Offentligheden lider i høj grad under, at der ikke er viden om, hvordan muslimer praktiserer deres tro og bruger moskéerne. Jeg tror, det forstyrrer debatten rigtig meget, at der er en generel opfattelse af, at samtlige moskéer i Danmark er ekstreme. Jeg tror ikke, at mange danskere er klar over, at de fleste moskéer ude i provinsen stadig bærer præg af at være kulturhuse, som mange bare bruger som et sted, hvor de kan tale deres modersmål eller læse en avis fra hjemlandet.”

Frederik Vad, der sidste år startede debatten om infiltrering af forskellige sektorer med baggrund i en svensk rapport, mener også, at der er brug for mere konkret viden om fænomenerne.

“Det kan vi hjælpe med at få belyst fra politisk hold, men jeg synes også, at forskerne, som modtager så mange penge fra skatteborgerne, burde begynde at interessere sig for nogle af disse meget vigtige samfundsproblemer,” siger han.


Nr. 39 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Er det ikke på tide, at vi tager skridtet videre og samler de nordiske lande under én fane? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tiden kalder på, at de nordiske lande slår sig sammen til ét stort land. 

Det mener Thomas Becker, der er direktør i den tværnationale organisation String Megaregion, der samarbejder om at blive en grøn megaregion i Nordeuropa. Selvom nogle vil kalde den idé for en utopi, står han fast: Norden som ét land eller en enhed er nødvendig for Europas sammenhold og stabilitet. 

Hvorfor er det en god idé at samle de nordiske lande til ét land?

De nordiske lande har utroligt meget til fælles. Vi er meget ens, og vi har den samme tillidsbaserede tilgang til, hvad det vil sige at være samfundsborger. Og ja, man kunne sagtens leve videre som fem forskellige lande, men verdenssituationen har desværre flyttet sig i en retning, der er meget magtbåren, og det, sammenholdt med at jeg synes, Norden taber meget indflydelse i EU ved at være fragmenteret, har fået mig til at tænke: Er det ikke på tide, at vi nu tager skridtet videre og etablerer en samlet nordisk enhed? Alt andet lige står man bedre, hvis man er en større enhed, end hvis man er en lillebitte enhed. At være en lille stat, der kan pleje sine egne interesser, den tankegang går ikke længere. Det er en erkendelse af, at vi er under pres. 

Men er idéen om ét fælles land i Norden ikke en utopi?

Alt kan lade sig gøre, hvis man bliver presset tilstrækkeligt. Nogen vil kalde det en utopi, men omvendt er der også nogen, der bliver nødt til at diskutere alternativer. Det her er også en måde at sige, at vi ikke kan blive ved med at lade, som om det hele nok skal gå.

Hvad kan denne nordiske enhed, som EU ikke kan?

Ikke noget. EU er stadig vores absolutte fokus og udgangspunkt, men man kan sagtens være i EU som en velkoordineret enhed og dermed få betydeligt større indflydelse på, hvordan EU skal udvikle sig. Der er jo kræfter i EU, som vil noget helt andet end os i Norden.

Så det handler om at få mere indflydelse i EU?

Ja, helt klart.

Men er idéen om ét nordisk land ikke kun god, fordi vi befinder os i en krisetid?

Nej, den er eviggyldig. Vi ville kunne præge verden i den rigtige retning, hvis vi gjorde det sammen. Jo mere forbundet man er med sine naboer, jo færre risici er der også for, at der en dag vil opstå noget grimt. Og det er ikke, fordi jeg tror, at vi kommer i krig med hinanden, men nationalisme hen over grænser er jo det, der skaber krige i verden. Og Europa er under pres. Det USA, vi alle sammen troede på, er blevet en fuldstændig ustabil og uberegnelig partner, som sætter spørgsmålstegn ved magtens tredeling. Og den udvikling gør, at vi er nødt til at tænke i andre strukturer. Vi er nødt til at gøre noget.

Er det i virkeligheden det, det handler om? At frigøre sig fra USA?

Ja. Republikanerne har opsagt venskabet. Lad os kalde det, hvad det er. USA er ikke i den forstand vores allierede mere. Derfor er det vigtigt, at Norden udviser rettidig omhu og skaber nogle strukturer, der gør, at vi kan være alene hjemme i klassen.

Er det realistisk, at de forskellige lande giver køb på deres nationale traditioner og værdier?

Jeg betragter nationalisme som grunden til alt ondt i verden, fordi der skabes et dem og et os. Men det, der forener os i Norden, er meget stærkere end det, der skiller os. Kulturelle værdier bliver ofte set som bløde værdier, men det er jeg lodret uenig i. Kultur er en knaldhård værdi, som kan udmønte sig i rigtig mange penge, fordi den er meget sammenholdende. Vores kulturarv er vores største kapital, og den skal vi fastholde.

Risikerer man ikke at skabe intern splid i Europa med én samlet nordisk enhed, der går under samme fane? 

Nej, det tror jeg overhovedet ikke. Idéen om en nordisk enhed er et forsøg på at styrke Nordens indflydelse i EU og smidiggøre EU. Vi skal udgøre en fælles stemme, som er en stærk stemme, der påtager sig lederskab. Jeg er overbevist om, at et fælles nordisk land vil være et stærkt supplement til at drive EU.


Nr. 38 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

DR hælder politisk til venstre, viser ny meningsmåling: ”På tide, at DR griber i egen barm” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danmarks Radios programmer har en tydelig hældning til venstre på den politiske skala. Men det ændrer ikke ved, at DR har en høj troværdighed i befolkningen, og at tilliden til mediehusets nyhedsudsendelser er ekstra høj.

Det er det modsætningsfyldte billede, der tegner sig i en meningsmåling, analyseinstituttet Norstat har foretaget for Kristeligt Dagblad.

!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js"); I anledning af DR's 100-årsjubilæum på tirsdag er et repræsentativt udvalg af danskere blevet spurgt om deres opfattelse af og tillid til Danmarks Radio, og det viser sig, at to tredjedele af danskerne mener, at den nationale public service-station har en politisk hældning. Blandt disse to tredjedele hævder tre fjerdedele, at det er en hældning mod venstre.

Det svarer til, at halvdelen af danskerne placerer DR tydeligt til venstre, mens den anden halvdel enten ser DR til højre, neutralt på midten eller svarer, at de ikke ved det.

Myten om de røde lejesvendeIfølge DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har forestillingen om et venstreorienteret DR ikke noget på sig, men er en del af historien, der går tilbage til Erhard Jacobsen og "de røde lejesvende" i 1960'erne og 1970'erne.

"Først og fremmest glæder jeg mig over, at jeres undersøgelse også viser det samme, som vi selv dagligt måler os til, nemlig at DR har en høj troværdighed i den danske befolkning. Og jeg glæder mig over, at det både i jeres og vores undersøgelser er en tillid, der går på tværs af geografi og alder," siger hun og tilføjer:

"Jeg anerkender, at myten om DR’s politiske slagside stadig kan farve opfattelsen, men jeg er af den overbevisning, at hvis der virkelig var en politisk slagside, ville vores troværdighed umuligt kunne ligge så højt."

Maria Rørbye Rønn erkender, at der også aktuelt er kritik af specifikke DR-programmer som "Grønlands hvide guld" og "Slave af Danmark". Og i 2016 bidrog den tidligere DR-dramachef Ingolf Gabold til fortællingen om et venstredrejet DR, da han i et interview udtalte, at tv-serien "1864" var tænkt som "et slag mod Dansk Folkeparti".

"DR har mange ting, vi kan takke Ingolf Gabold for, men den påstand kan jeg ikke genkende, men anerkender, at den puster til myten. Hvad angår de specifikke programmer, så er det vigtigt, at vi i DR har en alsidighed. Det er rigtigt, vi har sendt 'Grønlands hvide guld', men vi har også lige sendt et tema om ledelse, udsendelser med topdirektører og 'Middag med magten'," påpeger Maria Rørbye Rønn.

En bekymrende slagsidePå den politiske højrefløj er opfattelsen ikke, at historien om det venstredrejede DR er en myte. Ifølge Dansk Folkepartis kulturordfører, Pia Kjærsgaard, ville det "klæde Maria Rørbye Rønn at tage fat om problemet", inden hun senere i år går af som generaldirektør.

"Det har længe været tydeligt, at der er en bekymrende politisk slagside, og jeg synes, det er på tide, at DR griber i egen barm," siger hun.

Kulturordfører Birgitte Bergman fra De Konservative føjer hertil, at "i en tid med misinformation er det vigtigt, at DR er til at stole på, og derfor er det problematisk, at DR har haft en udsendelse med fejl om Grønlands kryolit og en anden, der insinuerede, at politiet havde slået en 16-årig dreng ihjel." 

Og Liberal Alliances kulturordfører, Katrine Daugaard, siger, at "det er et problem, at vi har en stor statslig mediemastodont, som tydeligt vinkler deres historier ud fra et bestemt politisk udgangspunkt."

Et DR for alle?Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS Handelshøjskolen i København, deler ikke vurderingen af, at DR hælder til venstre. Men han mener, at DR har et andet problem, som handler om, at nyhederne er blevet mere segmenterede.

"DR leverer stadig masser af nyheder, men ikke længere det samlede overblik. DR er blevet en indholdsfabrik, der er godt på vej til at miste rollen som uomgængelig nyhedsformidler," udtaler han.

Lisbeth Knudsen er strategidirektør hos Altinget og Mandag Morgen og var nyhedsdirektør i Danmarks Radio 1998-2006. Hun abonnerer heller ikke på fortællingen om et venstredrejet DR. 

"Da jeg stod i spidsen for DR Nyheder, blev vi kritiseret for dækningen af krigen i Irak i 2003. Vores dækning blev nærmest set som landsforræderi. Vi forsøgte i en ekstrem svær situation at holde balancen mellem den uafhængige kritiske journalistik og hensynet til nationens interesser," noterer hun.

Jørgen Carlsen, idéhistoriker og tidligere forstander på Testrup Højskole, pointerer, at man ikke "med rimelighed kan påstå", at Danmarks Radios nyhedsdækning er specielt "venstresnoet". Nok har mediehuset "i løbet af årene sprunget med på en hel masse tant og fjas, forstået som tomme kalorie-programmer", og dokumentaren "Grønlands hvide guld" var da også "en svipser". Den er ikke desto mindre "en enlig svale", man ikke kan hænge hele DR op på. Og netop som helhed synes han, at institutionen lever op til sine forpligtelser om upartisk formidling og folkeoplysning. 

"Der har været en grundholdning hos mange om, at Socialdemokratiet og Danmarks Radio er nært forbundne størrelser. Og på en vis måde kan man sige, at vi danskere alle er socialdemokrater – plus/minus 10 procent. Heroverfor kan man til gengæld indvende, at den danske presse generelt er domineret af borgerlige aviser. Ikke Kristeligt Dagblad eller Information, men stort set alle andre blade har en borgerlig dagsorden. Den holder man Danmarks Radio op imod. Der kan således ske en kærkommen afbalancering af de her forskellige holdninger."


Nr. 37 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

Beskyttelsesrum, nødforsyninger og underjordiske hospitaler: Europa forbereder sig på krig Tryk Her

Tryk for at læse mere

Truslen om krig med Rusland har ikke alene udløst den største militære oprustning i Europa i årtier. Det civile forsvar på det europæiske kontinent mobiliseres også i en grad, der ikke er set siden den kolde krig, måske endda siden Anden Verdenskrig.

EU-Kommissionen opfordrede onsdag til, at alle husstande i de 27 medlemslande forbereder en tredages overlevelsespakke i tilfælde af krig. Tyskland er i færd med at lave en landsdækkende plan for beskyttelsesrum, hvor parkeringskældre, underjordiske togstationer og kælderrum skal tages i brug, og hvor tyskerne for fremtiden vil blive informeret om deres nærmeste tilflugtssted via mobiltelefonen, skriver tyske medier. Frankrig planlægger at sende en “overlevelsesmanual” til alle husstande i landet før sommer, skriver den britiske avis The Guardian. Polen forbereder ligeledes sine indbyggere på krig med en vejledning til alle husstande – herunder en særlig version til børn – og ved at varsle alle polske mænd om, at de skal gennemgå militærtræning, skriver polske medier.

Forberedelsen af det civile forsvar i Europa sker, i takt med at den amerikanske præsident, Donald Trump, i stigende grad vender Ukraine og Europa ryggen og plejer tætte bånd til sit russiske modstykke, Vladimir Putin. Rusland opruster massivt og kan være klar til at føre en "storstilet krig” i Europa inden for fem år, lyder det fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), mens den tyske militærhistoriker Sönke Neitzel ifølge avisen Bild advarer om, at Europa kan stå over for sin "sidste sommer med fred”. 

Den civile forberedelse i Europa tjener mindst tre formål, vurderer Rasmus Dahlberg, forfatter og forsker i beredskab og samfundssikkerhed. Det første formål er praktisk.

"Hvis der opstår et angreb, vil befolkningen have fået information og hjælp, som i sidste ende kan redde liv. Det gælder også de oversigter over beskyttelsesrum og kriserådgivning til befolkningen, som blev sendt ud i Danmark sidste år,” siger han.

Det andet formål er at nedbringe befolkningens bekymring, tilføjer Rasmus Dahlberg.

"Når politikere taler om trusler og usikkerhed, skaber det ængstelse og et behov for information og for beskyttelse,” siger han.

Signal om robusthed til RuslandDet tredje formål er at signalere til modstandere som Rusland, at ”vi er modstandsdygtige” og dermed afskrække dem fra at angribe, pointerer Dahlberg.

"De forskellige sikkerhedstiltag er ledsaget af strategisk kommunikation fra politikernes side, som fortæller modstanderne, at 'vi gør vores befolkning robust'. Når Norge og Sverige fortæller deres befolkninger, at de skal sørge for at have mad og vand til syv dage, er det dels for at beskytte dem mod cyberangreb og sabotage mod kritisk infrastruktur såsom betalingssystemer, dels for at signalere til en modstander, at 'vi er forberedt på krig',” siger han.

Her halter Danmark bagefter, tilføjer Rasmus Dahlberg. Så sent som sidste år sagde regeringen, at der ikke var nogen trussel om krig, og det skabte forvirring i kommunerne, fordi de ikke vidste, hvordan de skulle forberede sig.

"Danmark har stadig ikke en hjemmeside, hvor jeg nemt kan finde ud af, hvor det nærmeste beskyttelsesrum er, som Sverige har. Men trusselsniveauet stiger, og Danmark er nødt til at oppe sig,” siger han.

EU-Kommissionens forslag om en overlevelsespakke er en del af en bredere "beredskabsstrategi” og skal sikre, at alle borgere er udstyret til tre døgns selvforsyning midt i den voksende trussel om en kontinental konflikt. EU-borgerne vil få besked på at forsyne sig med et dusin vigtige ting, herunder tændstikker, ID-dokumenter i en vandtæt pung, vand på flasker, energibarer og en lommelygte som en del af deres "modstands-kit”, sagde EU's kommissær for krisestyring, Hadja Lahbib, onsdag til AFP.

"At vide, hvad man skal gøre i tilfælde af fare, at gennemspille forskellige scenarier, det er også en måde at forhindre folk i at gå i panik på,” sagde Hadja Lahbib.Som del af en national beskyttelsesplan er Tyskland i færd med at undersøge, om man stadig kan bruge nogle af de mange tusinder af bunkere, man byggede under Anden Verdenskrig for at beskytte befolkningen mod luftangreb. I 2007 begyndte man at afvikle de gamle beskyttelsesrum, men afviklingen blev standset efter Ruslands invasion af Ukraine. De fleste bunkere er dog forfaldne og ikke tilstrækkelige i en nødsituation, og det føderale kontor for civilbeskyttelse og katastrofehjælp (BBK) undersøger, hvilke offentlige bygninger og private ejendomme man kan omdanne til beskyttelsesrum, skriver tyske medier.

Tyskland forbereder sig også på at kunne tage sig af et stort antal sårede mennesker. Hospitalerne i den vesttyske storby Köln vil bygge en underjordisk intensivafdeling i et parkeringsområde “efter israelsk forbillede”, der kan bruges i tilfælde af en katastrofe, skriver avisen Kölner Stadt-Anzeiger.

Forsvar skal berolige europæere Rusland fører allerede “krig mod Europa”, sagde Tysklands kristendemokratiske CDU-formand og kommende kansler, Friedrich Merz, i en tale i Forbundsdagen for nylig.

“Det er også en krig mod vores land, som dagligt finder sted,” sagde han og understregede, at Rusland fører krig mod Tyskland “med angreb på vores datanetværk, med ødelæggelse af forsyningslinjer, med ildspåsættelser, med lejemord midt i vores land, med udspionering af kaserner, med desinformationskampagner”.

Med det civile forsvar vil politikerne signalere beskyttelse af befolkningen og dermed sikre folkelig støtte til den forsvarspolitik, de ønsker at føre. Det vurderer Iben Bjørnsson, der forsker i civilt beredskab ved Forsvarsakademiet.

“Når politikere går ud og siger, at vi skal opruste helt vildt, og at det kun kan gå for langsomt, så bliver folk bange og spørger sig selv, om vi er forberedt på krig. Der kan det have en beroligende effekt at opbygge et konkret civilt forsvar, såsom bunkere og beskyttelsesrum, som man har valgt andre steder i Europa, selvom man måske ikke regner med at bruge dem,” siger hun.

I et brev til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen opfordrer tre politikere fra Europa-Parlamentets centrumgruppe Renew til at sende en håndbog til alle husstande i EU om at forberede sig på "forskellige kriser”.

Den franske regering vil udsende en 20 siders manual til alle husstande med råd om, hvad man skal gøre, hvis en trussel er overhængende – med en liste over alarmnumre, radiokanaler og en påmindelse om at lukke døre og vinduer, hvis truslen er nuklear.

"Vores land og vores kontinent må fortsætte med at forsvare sig, udstyre sig og forberede sig, hvis vi vil undgå krig,” sagde den franske præsident Emmanuel Macron for nylig.

"Ingen kan sige, hvad der vil ske i de kommende måneder eller år. Det, jeg ønsker, er, at vi skal være klar,” sagde Macron.

Kritiseres som symbolpolitik Johannes Varwick er professor i internationale relationer og europæisk politik med speciale i sikkerhed ved det tyske Martin Luther Universitet Halle-Wittenberg. Han er skeptisk over for de europæiske landes sikkerhedstiltag.

"Jeg tror, at det i høj grad er symbolpolitik uden megen praktisk nytte. Det tjener primært til at fremme accepten af stigninger i forsvarsudgifterne,” mener han.

Rusland er en trussel mod den europæiske sikkerhed, og man kan ikke helt udelukke, at Rusland har  aggressive hensigter ud over Ukraine, understreger Johannes Varwick. Der er klare svagheder i det europæiske luftforsvar, som bør forbedres. Men der er ikke meget, der tyder på, at Rusland kan eller vil lægge sig ud med Natos territorium, mener professoren.

"De fleste sikkerhedseksperter taler sig selv op i en rus, som understøttes af angivelige efterretninger om Moskvas aggressive planer. Men et Rusland, der har så svært ved at nå sine militære mål i Ukraine, udgør en trussel, der er til at håndtere,” siger han.


Nr. 36 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

6 stjerner: Dette er intet mindre end et hovedværk om dansk modstandskamp Tryk Her

Tryk for at læse mere

Historien er ikke, hvad den har været. Vores viden forøges og vi stiller nye spørgsmål. Og nogle gange kan vi sågar tillade os at skrive historien på en anden måde, fordi tiden er moden. 

I 2009 udkom historikeren Peter Birkelunds tobindsværk om modstandsorganisationen Holger Danske. Det er for længst udsolgt fra forlaget, og man skal være heldig at finde det antikvarisk, da ejerne af dette hovedværk holder fast i det. 

Men Syddansk Universitetsforlag har genudgivet det i en revideret og gennemskrevet form, og værket fortæller nu historien om stikkerlikvideringerne på en ny måde. I den nye udgave er der sat navne på en række af de implicerede, og det omfatter også ofrene. Det gælder også de åbenlyse fejltagelser og dem i gråzonen. Efter udgivelsen af den første udgave oplevede forfatteren en stor efterspørgsel på at for afklaring blandt ofrenes efterkommere. I 80-året for Befrielsen er mange af disse sager nu frit tilgængelige og historien kan fortælles fuldt ud, og netop dette omdiskuterede aspekt af Besættelsen handler om menneskeskæbner. 

Denne bog formår at fortælle om nøgleaktørerne og den organisatoriske af udvikling af Holger Danske fra i efteråret 1942 at være begyndt som en oprørsk og provokatorisk gruppe udsprunget omkring radioforretningen Stjerne Radio i Istedgade i København til i efteråret 1944 at være en militær organisation, som var forberedt på en slutkamp på dansk jord med besættelsesmagten. 

En af de centrale konklusioner i Birkelunds værk er, at overgangen fra den politiske markering til at gå mere aktivt til værks var en umådelig svær disciplin. Ingen kender dette materiale så godt som Peter Birkelund og hans grundighed og præcision kendetegner hele dette værk. 

Forfatteren gennemgår ikke alle sabotageaktionerne i sine beskrivelser, da dette ville have affødt en bog på firedobbelt størrelse, men han vælger de prægnante aktioner ud og behandler de øvrige statistisk. Den første Holger Danske-gruppe bestod af omkring 20 mand og i løbet af fire måneder lavede den aktioner, som anrettede en totalskade på 1,3 millioner kroner i erstatning til danske virksomheder. 

Målene var først og fremmest værnemagervirksomheder, men Peter Birkelund viser også, at kernen i den første Holger Danske-gruppe bevarede en vilje til det spektakulære ved at gennemføre aktioner mod tyskernes hovedkvarter i Dagmarhus, Værnemagtens Ortskommandatur og ikke mindst mod Forum i august 1943. På trods af indledende fiaskoer lykkedes det gruppen blandt andet efter kontakt med SOE-agenter at bane vejen for augustoprøret og dermed et brud med besættelsesmagten. 

Peter Birkelund viser, at den reorganiserede Holger Danske-II kastede sig ind i den aktive industrisabotage og lagde det politiske og spektakulære på hylden. Kampvilkårene var ændret, efter Gestapo var indsat, og Holger Danske måtte nødvendigvis undergå en professionalisering i forsøget på at overleve i kampen. Forfatteren beskriver perioden fra efteråret 1943 til vinteren 1944 som værende hektisk med over 50 sabotager, som løb op i skader for 6,5 millioner kroner, svarende til 117 millioner i nutidskroner. Arrestationerne og jagten på medlemmerne af gruppen fører også til, at Holger Danske i denne periode overskrider tærsklen og begynder at likvidere stikkere og danske håndlangere.

Et særligt fokus

En betydelig del af den historieskrivning vi har fået om stikkerlikvideringerne har haft en tendens til at fokusere på fejllikvideringerne, men Peter Birkelund tegner derimod et tiltrængt helhedsbillede med faglig præcision. Igen er denne del af fremstillingen kendetegnet ved stor systematik i modsætning til andre historieskriveres botanisering i kilderne. 

Igen viser forfatteren via en forbilledlig behandling af sit kildemateriale, hvordan en delikat historie skal skrives med hensyntagen til samtidens aktører og vor samtids ønske om indsigt i et af besættelsens mørkeste kapitler. 

Birkelunds gennemgang af Holger Danskes 117 drab ud af i alt omkring 400 drab udført af modstandsbevægelsen viser entydigt, at hovedparten af de dræbte ikke var egentlige "stikkere". Derimod var der for Holger Danskes vedkommende tale om danskere, som på den ene eller anden måde var gået i tysk tjeneste i terrorgrupperne og HIPO. Denne gruppe udgjorde 29 procent og afspejlede den næsten borgerkrigslignende tilstand, som herskede i foråret 1945. I alt udgjorde 66 procent af drabene tyskansatte danskere enten i korps eller tysk administration. Kun 15 personer (13 procent) kan ud fra kilderne i dag betegnes som egentlige stikkere eller meddelere. 

Forfatteren tegner et indgående billede af de dræbte og deres drabsmænd, og der bliver aflivet flere myter undervejs. I offentligheden er aktører som "Flammen" og "Citronen" gået over i historien som de store likvidatorer, men Birkelund viser, at de kun stod for 10-11 drab, hvoraf flere skete i forbindelse med andre skudvekslinger. Ifølge Birkelund var drabsmændene i de fleste tilfælde almindelige medlemmer af Holger Danske, som påtog sig opgaven. 

Forfatteren skriver med en kritisk sympati for modstandsbevægelsen, men er ikke bange for at tage diskussionen om, hvor grænsen for legitim væbnet modstand krydsede ind over grænsen til terror og yder hermed et historisk funderet bidrag til en diskussion, som desværre er uhyre aktuel i 2025. Denne bog er et sjældent godt hovedværk om et helt centralt aspekt af modstandskampens historie. Der bliver ikke blot sat kød og blod på aktørerne og deres handlinger, men Peter Birkelund viser ydermere, hvorfra i samfundet de kom, og ikke mindst hvor de blev af efter Befrielsen i 1945. Som læser får vi indsigt i levetid, ægteskaber og skilsmisser, bopæl samt fysiske og psykiske problemer. Dette hovedværk bør stå som referenceværk hos alle de læsere, som har blot en smule interesse i historien om dansk modstandskamp. 

Peter Birkelund: Holger Danske. Sabotage og likvidering 1943-1945. Revideret udgave. 854 sider. 398 kroner. Syddansk Universitetsforlag.


Nr. 35 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 18:00:00

”Jeg kan ikke lære meget af viberne på engen, for jeg aner ikke, hvad viber tænker. Men de kan få mig på andre tanker” Tryk Her

Tryk for at læse mere

Viberne flakser ude over engen. De laver kurver i luften og bøjer pludselig af i bratte stigninger og fald. Det ser sjovt ud, når de styrter mod jorden og drejer af i sidste øjeblik, før de ville ramme marken. Måske synes de også selv, at det er sjovt. Måske nyder de at kaste sig op i vinden. Måske skriger de deres vibeskrig af ren og skær begejstring. Vii, Vii.

Vi er vant til at betragte dyrenes adfærd ud fra et nyttesynspunkt. De synger for at hævde deres territorium og for at gøre indtryk på hunnerne. De flyver for at fouragere. De gør ingenting, uden det har en begrundelse i forhold til formering og overlevelse – mener vi.

Men måske er det bare vores egne forestillinger om livet, vi projicerer over på dyrene. Vi ser på dem ud fra en protestantisk arbejds- og nyttemoral. Alting skal have et formål. Vores arbejde, selvfølgelig, men også vores fritid. Vi skal bidrage til velfærdssamfundet. Vi skal gå til styrketræning for at holde vores krop og udseende i orden, og vi skal hvile, så vi kan gå friske på arbejde igen i morgen tidlig.

Det er svært at vriste sig løs af denne pragmatiske og nytteorienterede måde at anskue livet på. Selv har jeg det meste af mit liv handlet i henhold til netop den. Som humanist er jeg blevet tvunget til altid at forklare mig. Hvad skal humanistisk forskning være godt for? Hvad kan man bruge den til? Hvordan når man fra forskning til en stor, fed faktura? Her har man ikke fået lov at dø i synden. De folk, der ikke har kunnet demonstrere deres nytte, er stille og roligt siet fra.

Nu hvor jeg i princippet ikke længere behøver at tænke så formålsbestemt, fordi jeg er gået på pension, har jeg svært ved at lade være. Jeg har vanskeligt ved at gøre noget bare for min egen skyld. Jeg har aldrig skrevet for skrivebordsskuffen, og jeg har altid sat mig ind i en sag, fordi den var en del af min forskning og undervisning, eller fordi jeg skulle skrive om den i avisen. Det har jeg haft det godt med. Det er dejligt at blive brugt til noget og føle, at man er nyttig. Det er dejligt at blive endnu dygtigere til noget, så man kan yde endnu mere og bedre. Det har skam været lystpræget, men dog altid underordnet eller i det mindste sideordnet med nytteprincippet. Det har altid været efter mottoet over Det Kongelige Teaters gamle scene: Ej blot til lyst.

Jeg kender folk, der er gode til at lave ting for sig selv eller for venner og den nærmeste familie. Jeg må beundre min far for at male, studere filosofi og lytte til musik helt uden andre formål end at tilfredsstille egne kunstneriske og erkendelsesmæssige interesser. Han tilhører den moderne pensionsadel, der har et tilstrækkeligt økonomisk udkomme, så han ikke behøver at spekulere på basale fornødenheder som bolig, føde, medicin og alt det løse som avis, gaver og tøj. Han kan hellige sig mere åndelige sysler. Og han har gjort det med en adelsmands foragt for det nyttige i samfundsmæssig forstand. 

Nogle af mine venner er også gode til det. De tager på skiferie to-tre gange i løbet af vinteren og har det fint med at køre op og ned ad pisterne, i hvad der kan minde om en uendelighed. Og så går de til foredrag bare for at vide lidt mere om bebop-jazz eller Mellemøstens historie. Eller de tager på højskole i ugevis. De skal ikke bruge det til noget, og der er ingen, der tvinger dem. De gør det kun, fordi de har lyst, kan og har råd.

Jeg kan ikke lære meget af viberne på engen, for jeg aner ikke, hvad viber tænker. Men de kan få mig på andre tanker, end dem jeg er vant til. Nu står jeg for eksempel bare og glor på viberne og nyder deres flugt og falder i staver. Måske er det i sig selv et led i min nye dannelse. Det er i hvert fald noget nyt, at jeg overhovedet er i stand til at stå stille uden at føle, at jeg spilder tiden og min ære og værdighed. Vii, vii!


Nr. 34 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 17:47:44

Trump og Carney skal mødes snart efter “ekstremt produktivt opkald” Tryk Her
Trump og Carney skal mødes snart efter “ekstremt produktivt opkald”USA's præsident, Donald Trump, og...
Nr. 33 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 17:39:00

USA lægger et gigantisk og urimeligt pres på rigsfællesskabet. Nu må Grønland og Danmark stå sammen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Få timer før en amerikansk delegation med vicepræsident J.D. Vance fredag eftermiddag satte støvlerne på det grønlandske fjeld, kunne Jens-Frederik Nielsen, der er leder af landets største parti, Demokraatit, præsentere grønlænderne for en samlingsregering, der repræsenterer 75 procent af vælgerne. Kun det meget løsrivelsesivrige Naleraq står uden for den kommende regering.

Det er en glædelig nyhed, for der er brug for, at Grønland og Danmark nu samler alle gode kræfter om at stå op imod det gigantiske og ganske urimelige pres, amerikanerne lægger på rigsfællesskabet.

Hvis nogle i Grønland skulle have glemt det, har præsident Trump og hans folk de seneste måneder leveret en solid og ubehagelig påmindelse: Grønland kan ikke stå alene i verden. Lige så lidt som Danmark kan klare sig uden alliancer. Rigsfællesskabet med Danmark som storebror, der har EU og Nato i ryggen, er grønlændernes bedste mulighed for stadig mere selvbestemmelse, samtidig med at der er økonomisk tryghed og erhvervsudvikling.

Vist har Danmark begået også alvorlige fejl i fortiden, når det kommer til Grønland. Aqqaluk Lynge, der i sin tid stiftede Inuit Ataqatigiit (IA), har imidlertid tidligere sagt til Kristeligt Dagblad, at rigsfællesskabet er den bedste måde at sikre grønlandsk selvstændighed på, og ved samme lejlighed mindet sine landsmænd om, at Grønlands situation er ganske anderledes end inuitternes i for eksempel Alaska. Bliver Grønland en del af USA, mister landet indflydelse og selvstændighed.

Der er næppe mange, der tror, at de grønlandske skoler, hospitaler og plejehjem vil have amerikanernes interesse, og ud over sikkerhedssituationen, som hverken Grønland eller Danmark kan klare alene – her må Nato inklusive USA leve op til sit ansvar – så er der ganske nære problemer i Grønland, som skal løses.

Identitetspolitikken kom sent til Grønland, men i de senere år har der navnlig blandt veluddannede været en stor optagethed af at gøre op med kolonimagten Danmark, og det har ganske naturligt fodret selvstændighedsdrømmen. Men for mange grønlændere er der større problemer end simultantolkning i Folketinget og brug af psykologiske test af grønlandske forældre i Danmark. De er nu fjernet i Danmark, men samtidig med at debatten om disse har fyldt, har der udspillet sig en gigantisk skandale i den sydgrønlandske kommune Kujalleq. Her er der fejl i syv ud af otte børnesager, der er anbragt børn uden dokumentation, der er brugt millioner af kroner på konsulenter, og der er udbetalt uberettigede lønninger til offentligt ansatte. Eksperter har til TV 2 udtalt, at de aldrig har set noget lignende, og at det er det værste eksempel på økonomisk forvaltning, de nogensinde har set.

Det er imidlertid ikke overraskende, at det kan gå så galt i en ganske lille kommune med 6000 indbyggere, der har store problemer med at rekruttere dygtige medarbejdere. Et respektfuldt samarbejde mellem Danmark og Grønland er på sigt den bedste garanti for, at også de svageste og mest udsatte borgere længst mod nord i rigsfællesskabet får den rette hjælp. Og hvad angår sikkerheden, er det et ansvar for Nato, som Danmark og USA (endnu) som bekendt er medlemmer af. Det behøver USA sådan set ikke eje Grønland for at leve op til. Det bedste eksempel på dette er basen Pituffik, hvor vicepræsidenten med sit besøg lagde yderligere pres på rigsfællesskabet.


Nr. 32 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 17:33:00

Faldne bygninger og udendørshospitaler efter jordskælv i Myanmar og Thailand Tryk Her
Et kraftigt jordskælv med epicenter i Myanmar kunne mærkes helt til Bangkok.
Nr. 31 Børsen finans    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 17:26:04

Analyse: Alle fik noget med fra hårdt opgør om bankaftale Tryk Her
Analyse: Alle fik noget med fra hårdt opgør om bankaftaleDet har længe set ud til at blive et hårdt...
Nr. 30 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 17:24:05

Vance er landet i Grønland for at besøge militærbase Tryk Her
Vance er landet i Grønland for at besøge militærbaseUSA's vicepræsident, J.D. Vance, er fredag omkri...
Nr. 29 Børsen investor    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 17:02:45

Vestas halter efter – her er aktierne i fokus Tryk Her
Vestas halter efter – her er aktierne i fokusFredag tabte det danske eliteaktieindeks 0,34 pct., hvo...
Nr. 28 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 16:56:40

ECB-profil advarer om overdreven optimistisk holdning til inflationen Tryk Her
ECB-profil advarer om overdreven optimistisk holdning til inflationenBeslutningstagerne i Den Europæ...
Nr. 27 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 16:40:12

Personer på video med mishandling af pindsvin er identificeret Tryk Her

Tryk for at læse mere

Syd- og Sønderjyllands Politi har identificeret personerne på en video, hvor et pindsvin bliver sparket.

Der er tale om tre drenge, der på gerningstidspunktet var under 15 år gamle.

Videoen er nemlig af ældre dato.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

På videoen sparker tre personer fra Løgumkloster til et pindsvin.

Politiet har modtaget anmeldelser om, at videoen florerer på sociale medier og har fredag efterforsket sagen.

Efter at de tre drenge er blevet identificeret, har politiet været i dialog med deres forældre.

De vil i næste uge blive indkaldt til en afhøring hos politiet sammen med deres forældre.

Da de tre formodede gerningsmænd på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, vil de ikke kunne straffes på normal vis.

Efter afhøringen hos politiet, vil det videre forløb blive afklaret.

/ritzau/


Nr. 26 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 16:33:00

Det Jødiske Samfund får en kvinde i front: Vi bliver nødt til at fastholde vores religiøse kerne Tryk Her

Tryk for at læse mere

I mere end tre århundreder har Det Jødiske Samfund fungeret i Danmark. Lige så længe har trossamfundet haft en formand for enden af bordet – indtil nu.

Sidste år takkede Henri Goldstein nemlig af efter seks års formandskab, og i mellemtiden har man skullet finde en afløser. For nylig faldt valget så på den 55-årige religionssociolog Ina Rosen, der længe har været engageret i samfundet.

At Ina Rosen bliver det første kvindelige overhoved i Det Jødiske Samfund, kommer dog ikke til udtryk i hendes titel "forperson". En titel i tiden, siger hun.

"Vi lever i 2025, og det er noget, alle, særligt unge, har forskellige holdninger til. Man skal ikke lægge så meget i det, det gør jeg ikke. Det gør vel ingen skade."

Ina Rosen har karrieremæssigt mestendels gjort sig i strategi, kommunikation og udvikling hos forskellige firmaer og organisationer. Og det er nogle af de kompetencer, hun vil bringe til forpersonsbordet i Det Jødiske Samfund. Selvom posten er ulønnet, har hun valgt at dedikere sig fuldt ud ved ikke at arbejde ved siden af.

"Det er et kæmpe privilegium at kunne give det den kærlighed, det fortjener. Med rollen følger et ansvar for at repræsentere Det Jødiske Samfund, og det vil jeg tage på mig," siger Ina Rosen.

"En pose blandede bolsjer", beskriver Ina Rosen sig selv. Hendes afdøde far var indisk, mens moderen er engelsk-jøde. Hun er ikke opvokset i Det Jødiske Samfund, men meldte sig ind som ung. Siden fik Ina Rosen børn med en ikke-jødisk mand, og danner i dag par med en anden mand, som heller ikke er jøde.

"På den måde repræsenterer jeg en diversitet i baggrund, og det afspejler også Det Jødiske Samfund, som er yderst diverst. Der er mange måder at være jøde på, og jeg drømmer om, at vi fokuserer på alt det, vi har tilfælles. Et samfund skal ikke karakteriseres ved dets enighed, men dets rummelighed. I Det Jødiske Samfund kommer mange unge, gamle, nye og kendte ansigter, og det er helt centralt, der er en åbenhed. Det skal vi fortsætte med," siger hun.

Det har i Det Jødiske Samfund været på tale at åbne trossamfundet mere op for kulturjøder og andre, der i dag ikke lever op til kravene for medlemskab. Der er også snak om at få kvinderne, som i dag står oppe i galleriet, ned på gulvet i synagogen ligesom mændene. Støtter du de forslag?

"Der er de diskussioner og flere udvalg, der arbejder med forskellige modeller, og det skal de have lov til at gøre færdigt. Jeg kan ikke for nuværende sige noget om, hvor vi skal hen, men vi finder en vej."

Vil du løfte sløret for, hvad du selv hælder til?

"Nej, det kommer utroligt meget an på modellerne. Vi bliver som samfund nødt til at fastholde vores religiøse kerne, så det afhænger også af, hvordan rabbineren vil forholde sig til det. At udbrede holdninger fra hoften er ikke den rigtige måde at være leder på."

Er status quo acceptabelt?

"Jeg er rigtig glad for, der er et så stort liv omkring Det Jødiske Samfund, hvor nogle er medlemmer, mens andre ikke er. Den åbenhed er central, uanset hvilken model, vi finder."

Vil medlemmerne kunne mærke, der er kommet en kvinde for enden af bordet?

"Jeg er enormt glad for at være medlem af et samfund, hvor køn ikke er en faktor. Det handler om kompetencer, og sådan skal det være."

Det har måske været en faktor, siden der ikke har været kvinder før dig?

"Jeg tror, Det Jødiske Samfund har fulgt det øvrige samfund. Der er bare flere kvinder i spil i dag. I mit liv har køn ikke været en hindring."

Ina Rosen træder til i en på mange måder utryg tid for jøder i Danmark og resten af verden. Sådan har det i svingende grad altid været, men i nyere tid særligt efter terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023.

"Det gør mig utrolig ondt, at det skal være sådan, men jeg må konstatere, at der bliver nødt til at være sikkerhed omkring jødisk liv, og jeg er utrolig taknemmelig for den opbakning og det samarbejde, der er fra det danske samfund. Det må vi ikke tage for givet," siger hun.

Hun tilføjer, at hendes rolle i at skabe tryghed for jøder i høj grad bliver at tage ud og tale om, hvad jødedom egentlig er, for både at bekæmpe fordomme og had og på samme tid afmystificere et jødisk liv.

For 10 år siden bragte Kristeligt Dagblad et interview med Ina Rosen, som sagde, hun ikke troede på en fremtid for sine børn i Danmark.

"Der havde jeg ikke et håb. Jeg oplevede dengang, efter terrorangrebet mod Krudttønden og Synagogen, at vi stod lidt alene. Det har ændret sig i dag. Der er en anden samtale og opbakning til et jødisk liv i Danmark."

Ser fremtiden mere lys ud for danske jøder?

"Sådan oplever jeg det personligt. Det er også grunden til, jeg går ind i det her – for at fortsætte med at kultivere håbet."

I Ina Rosens fritid er hun ofte aktiv. Det gælder både styrketræning i haven, gåture med andre, og så er hun særlig glad for at dyrke såkaldt yin yoga, der er kendetegnet ved, at man bliver i én yogastilling i længere tid. Derudover bruger hun meget tid med sin familie og den religionssociologi, som har optaget hende hele voksenlivet.


Nr. 25 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 16:28:00

Følg med direkte: J.D. Vance er landet i Grønland og nu på militærbasen Tryk Her

Tryk for at læse mere

Midt i en historisk krise mellem USA og Danmark besøger USA's vicepræsident, J.D. Vance, Pituffik Space Base i Grønland. 

Donald Trump har flere gange op mod besøget gentaget sit budskab om, at USA har brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed. 

Grønlandske partiledere har dog flere gange gjort det klart, at de anser Donald Trumps planer om at overtage Grønland for uacceptable, ligesom de finder det amerikanske besøg upassende. 

Er besøget en eskalering af konflikten? 

Følg med herunder. 


Nr. 24 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 16:24:00

Skihopper melder afbud til World Cup, fordi han er højdeskræk Tryk Her
Tyske Philipp Raimund stiller ikke til start på grund af sin højdeskræk.
Nr. 23 DR Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 16:23:00

Putin kommer med forslag om Ukraine: Vil have FN til at overtage Zelenskyjs job Tryk Her
FN skal midlertidigt overtage kontrollen af Ukraine, indtil man har fundet en mere ’kompetent’ regering, mener Putin.
Nr. 22 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 16:15:24

Direktør hos Fed regner med to rentesænkninger i år Tryk Her
Direktør hos Fed regner med to rentesænkninger i årTo rentesænkninger i 2025 fra den amerikanske cen...
Nr. 21 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 16:07:00

USA's vicepræsident forventes at tordne mod Danmark under sit besøg i Grønland Tryk Her
J.D. Vance vil i eftermiddag besøge Pituffik Space Base i Nordvestgrønland.
Nr. 20 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:59:19

Mindst 144 personer meldt dræbt i Myanmar efter jordskælv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Mindst 144 personer er blevet dræbt og 732 kommet til skade som følge af et jordskælv i Myanmar.

Det siger lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, i en tale, skriver AFP.

Ifølge Hlaing ventes dødstallet at stige yderligere.

Jordskælvet ramte tidligere fredag og er blevet målt til at have en beregnet størrelse på 7,7.

Jordskælvet havde sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, hvor der bor omkring 1,5 millioner mennesker.

I både Thailand og Kina mærkede man rystelserne.

I Thailands hovedstad, Bangkok, er mindst ni personer døde. Alle - med undtagelse af en enkelt person - døde i forbindelse med, at en bygning, der var i gang med at blive opført, kollapsede. Det sidste dødsfald skete et andet sted.

Det oplyser viceguvernør i Bangkok Tavida Kamolvej ifølge Reuters.

I Myanmar har Min Aung Hlaing opfordret "ethvert land" til at yde hjælp og donationer som følge af jordskælvet.

Han siger, at han har åbnet ruter til international støtte og har taget imod tilbud om hjælp fra Indien og den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation Asean.

Ifølge Reuters har USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderet, at antallet af døde kan nå op på mellem 10.000 og 100.000.

Talsperson for militærstyret i Myanmar Zaw Min Tun har opfordret til, at man donerer blod og medicinske forsyninger for at hjælpe dem, som er blevet indlagt på hospitalet som følge af jordskælvet.

Tidligere fredag oplyste Udenrigsministeriet til Ritzau, at det ikke havde kendskab til danskere, som er kommet alvorligt til skade i forbindelse med jordskælvet.

Fredag omkring klokken 12 var 3250 personer tilmeldt Danskerlisten i Thailand og 15 i Myanmar.

Der bor over 50 millioner mennesker i Myanmar. Militærstyret tog magten i landet ved et kup i februar 2021.

/ritzau/


Nr. 19 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:57:05

USA's vicepræsident holder tale klokken 18.45 på base i Grønland Tryk Her
USA's vicepræsident holder tale klokken 18.45 på base i GrønlandUSA's vicepræsident, J.D. Vance, ven...
Nr. 18 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:56:23

To mænd tiltalt for dødeligt overfald på Hovedbanegården Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mand døde i september af de kvæstelser, han blev påført, da han blev udsat for et voldeligt overfald på Københavns Hovedbanegård i maj sidste år.

To mænd på henholdsvis 21 og 22 år er tiltalt for at have udsat manden for den vold, der endte med at koste ham livet.

Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Det var 26. maj kort efter klokken 08 om morgenen, at det på gerningstidspunktet 30-årige offer blev udsat for overfaldet.

Det begyndte ifølge tiltalen, da den 21-årige slog ham i hovedet med knyttet næve, hvilket førte til, at han faldt livløs om på gulvet.

Derefter sparkede den 22-årige gerningsmand ifølge anklageskriftet offeret en gang på kroppen og en gang i hovedet, hvorefter han trampede ham tre gange i hovedet.

11. september - mere end tre måneder efter overfaldet - afgik offeret ved døden på Glostrup Hospital, lyder det i anklageskriftet.

I anklageskriftet fremgår det, at de to tiltalte skal have udsat andre for vold, røveri og røveriforsøg i dagene op til det overfald, der endte med at blive dødeligt.

Den 22-årige tiltalte forsøgte ifølge tiltalen at røve en person omkring klokken 01.30 25. maj.

Han skal have henvendt sig til en person og spurgt om han kunne låne vedkommendes telefon. Da personen afslog, tog den 22-årige hånden ned i en lomme for at fremtage et våben.

Det skal være sket i et forsøg på at udsætte personen for et røveri. Det mislykkedes dog, da personen cyklede væk fra stedet.

Senere samme nat - omkring klokken 03.05 - skal begge de tiltalte have røvet en iPhone 11 Pro fra en person på Frederiksberg.

Her skal den 22-årige have holdt en kniv mod offerets mave og sagt noget i stil med "tving mig ikke til at bruge den" og fået offeret til at udlevere telefonen og koden til den.

Den følgende nat, omkring klokken 00.30, slog de to tiltalte ifølge anklageskriftet til igen.

På Istedgade blev to personer forsøgt røvet, og en af dem blev udsat for vold, lyder det i anklageskriftet.

De skal have forsøgt at få ofrene til at udlevere deres penge, og da de afslog, blev den ene udsat for spyt og slag med et cykelstøtteben.

De to forurettede råbte op og forsvarede sig, hvilket førte til, at de tiltalte løb fra stedet.

Begge mænd er tidligere straffet for vold, lyder det i anklageskriftet.

Her tager anklagemyndigheden også forbehold for, at der idømmes anden sanktion end fængselsstraf.

Overfaldet på den 30-årige på Hovedbanegården blev bemærket af statsminister Mette Frederiksen (S), der nævnte det i sin tale til afslutningsdebatten i Folketinget 29. maj 2024.

- Hvad er det for en ligegyldighed over for andre menneskers liv? Og hvorfor den ekstreme forråelse?

Sagen indledes ved Københavns Byret 7. april.

/ritzau/


Nr. 17 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:55:00

Ole Wæver: Det hele er meget mere farligt, fordi Trump og Vance taler om sikkerhed Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er god grund til at være nervøs for, hvad amerikanernes besøg i Grønland kan betyde for Danmark.

Vicepræsident J.D. Vance taler om, at danskerne og tidligere amerikanske regeringer ikke har taget vare på sikkerheden i Grønland. Og lige så snart man gør noget til et sikkerhedsproblem, er der grund til at spidse ører, mener Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

"Når noget udnævnes til at handle om sikkerhed, er det typisk, fordi man så kan rykke på grænserne for, hvad der ellers kunne lade sig gøre. Under coronapandemien kunne man pludselig få lov til at regulere på en måde, man ellers ikke kunne, og krigen mod terror førte til øget overvågning," siger Ole Wæver.

Derfor skal man være opmærksom på, hvad politikerne egentlig er ude på, når de begynder at tale om sikkerhed i en politisk debat.

"Man skal altid være bekymret, når nogen påkalder sig sikkerhedsbegrundelser, for så er vedkommende villig til at gå længere. Derfor er det i sig selv bekymringsværdigt, at amerikanerne begynder at tale i sikkerhedstermer," siger Ole Wæver, der i årtier har forsket i, hvad der sker i politiske processer, som begynder at handle om sikkerhed.

De seneste måneder har danskerne og grønlænderne forsøgt at forstå, hvad amerikanerne egentlig ønsker. Vil de have øget militær kontrol over Grønland, ønsker de adgang til mineraler, eller ønsker de i virkeligheden at udvide det amerikanske territorium?

"De danske eliter har reageret ved at sige, at vi da også har været for langsomme til at købe de droner og skibe, vi skulle have deroppe. Så det kan vi godt tale om, og amerikanerne kan også godt få lov til at bygge en ny base i Grønland. Især grønlændere siger det samme om mineralerne, hvor amerikanerne meget gerne må investere mere," siger Ole Wæver.

Problemet er dog, at disse imødekommelser på de sikkerhedsproblemer, amerikanerne taler om, ikke ser ud til at være nok.

"Hvis bare problemerne om det militære og mineralerne blev præcist formuleret, kunne vi sagtens gå i dialog. Men det kan vi ikke, når målet i sig selv er, at de gerne vil have Grønland. Det er et stort dilemma for både Danmark og Grønland," siger professoren.

Pærevælling legitimerer overtagelseProblemet er, at den diplomatiske proces kan blive farlig, hvis det er territorialudvidelse, der i virkeligheden er amerikanernes mål.

"Man har det aldrig godt med at være den lille, når man sidder over for en supermagt," siger Ole Wæver.

Det gælder slet ikke, hvis amerikanerne har en interesse i at skabe et diffust billede af sikkerhedsproblemet i Grønland:

"De kan kun lave det billede ved at rode alting sammen i en pærevælling, der handler om både Grønlands selvstændighed, missiler, ubåde, smeltende is, søruter og så videre. Når man blander det hele sammen, kan man sige, at det godt nok ser truende ud. Hvis man deraf kan komme frem til konklusionen om, at man derfor er nødt til at tage Grønland, er amerikanerne interesserede i at fastholde det som noget meget bredt."

Hvilken udvikling i den amerikanske offentlighed vil være hensigtsmæssig for, at danskerne og grønlænderne kan stå et bedre sted?

"Ønskescenariet ville være, at amerikanerne forstod, hvad der blev snakket om. Og det er noget af det mindst sandsynlige, fordi amerikansk politik bliver mere og mere baseret på uvidenhed. Den almindelige amerikaner ved i forvejen meget lidt om Grønland, så derfor kan det godt lyde troværdigt, når Trump kommer med de her sammenblandinger og konkluderer, at Danmark må afgive Grønland til USA."

Så manglen på oplysning i den amerikanske offentlighed er farlig for os?

"Det er virkelig seriøst. Selv i den faglige litteratur har der indtil for nylig været en tendens til at tale i vage, generelle termer om arktisk sikkerhed. Her har man også samlet en masse ting i en generel analyse af øgede spændinger i Arktis. Så vi kommer fra et sted, hvor der ikke er særligt mange, der har kigget detaljeret på forholdene i Arktis. Og sådan som den amerikanske politiske verden kører i øjeblikket, er det svært at tro på, at man kan rumme nuancerne."


Nr. 16 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:41:59

Rusland og Ukraine beskylder hinanden for at bryde angrebspause Tryk Her
Rusland og Ukraine beskylder hinanden for at bryde angrebspauseDe gensidige beskyldninger mellem Rus...
Nr. 15 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:39:00

Supermarked trækker flæskesvær tilbage - risiko for salmonella Tryk Her

Nr. 14 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:37:24

Jens-Frederik Nielsen kalder Vance-besøg mangel på respekt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Grønlands nye regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, har ikke meget til overs for, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, fredag besøger Pituffik Space Base i Grønland. Basen gik tidligere under navnet Thulebasen.

Vicepræsidenten annoncerede sit besøg, alt imens Jens-Frederik Nielsen og andre partiledere i Grønlands parlament var i gang med at danne regering.

- J.D. Vance lander på et anlæg, der er deres. Hele den her situation med at komme på besøg, når der ikke er en siddende regering, det holder vi fast i, ikke er at vise respekt for en allieret.

- Det er ærgerligt, men nu har vi en regering, der skal i arbejdstøjet, siger Jens-Frederik Nielsen til flere danske medier, herunder DR og TV 2.

Jens-Frederik Nielsens parti, Demokraatit, dannede fredag regering sammen med IA, Siumut og Atassut. Dermed er fire af fem partier i parlamentet repræsenteret i regeringen.

Nu vil skæbnen, at J.D. Vance kommer til at lande i Grønland anslået ved 16.30-tiden fredag, hvilket altså først sker efter regeringsdannelsen.

Men irritationen i Grønland over USA's tilnærmelser er tydelig.

USA's præsident, Donald Trump, har ikke lagt skjul på, at han ønsker ejerskab over og kontrol med verdens største ø, der er en vigtig brik i det sikkerhedspolitiske spil i Arktis-området.

Det har vakt protester fra både Grønland og Danmark, som sammen med Færøerne udgør rigsfællesskabet.

Valget til parlamentet i Grønland blev afholdt 11. marts, og temaet var i høj grad Grønlands mulige kommende selvstændighed.

Den nye regering i Grønland ønsker hurtigt at indlede forhandlinger med Danmark, der skal munde ud i en revision af selvstyreloven, som slår fast, at beslutningen om selvstændighed træffes af det grønlandske folk.

Ifølge koalitionsaftalen vil den nye brede regering bestående af fire partier dog holde fast i den hidtidige køreplan frem mod selvstændighed.

/ritzau/


Nr. 13 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:26:00

64-årig franskmand får 16 års fængsel for indsmugling af stoffet ketamin Tryk Her

Nr. 12 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:23:59

Forsker ser intet stort og konkret projekt i ny grønlandsk regering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er "helt exceptionelt" i grønlandsk politik, at "man er gået sammen så meget på tværs", som er tilfældet med den nye grønlandske regering.

Det siger seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), efter en grønlandsk regering med Demokraatit-formand Jens Frederik Nielsen i spidsen fredag er blevet præsenteret.

- Det er også hele framingen af det hele - at det er hårde tider, og vi skal stå sammen, siger Pram Gad efter at have læst dele af koalitionsaftalen.

Han ser primært, at det er den udenrigspolitiske situation, der "skubber dem sammen".

- Det er ikke, at man har opfundet et meget stort og konkret indholdsmæssigt projekt, andet end at det her må vi stå sammen om, siger Ulrik Pram Gad.

Det kan blandt andet ses ved, at partierne ikke er særlig konkrete om nogle af deres konfliktpunkter som udvinding af uran.

Problemerne mellem partierne er dermed skubbet ud i fremtiden, mener seniorforskeren, der dog ser holdbarhed i regeringen.

- Den er så bred, så man kan klare, at nogle bliver filet fra undervejs, siger Ulrik Pram Gad.

Regeringen består af partierne Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut. Kun Naleraq er ikke blevet en del af regeringen.

Den nye regering vil hurtigt indlede forhandlinger med Danmark, der skal munde ud i en revision af selvstyreloven.

Ifølge koalitionsaftale vil den dog holde fast i den hidtidige køreplan frem mod selvstændighed.

Det bemærker Ulrik Pram Gad også.

For selv om spørgsmålet om selvstændighed har fyldt meget i særlig Danmark under den grønlandske valgkamp, bliver den grønlandske linje ikke anderledes.

- Der vil ske det, at vi kører videre, ligesom vi har gjort grundlæggende de sidste 20-30 år, siger Pram Gad.

/ritzau/


Nr. 11 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:16:00

Sådan fik USA fingrene i en militærbase i Grønland Tryk Her

Nr. 10 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:11:00

Billetter bliver revet væk, når virksomheder kan lære, hvordan de handler med Forsvaret Tryk Her
Mens milliarderne vælter ind hos Forsvaret, forsøger virksomheder landet over at lære, hvordan de får en bid af kagen.
Nr. 9 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:05:00

Regeringen vil stramme loven om overgrebsmateriale med børn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der skal sættes hårdere ind over for at besidde billeder og videoer, der viser seksuelt overgrebsmateriale med børn.

Det mener regeringen, der er klar med et lovforslag om stramning på området, oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S) i en mail til Kristeligt Dagblad.

"Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest modbydelige forbrydelser, der findes, og vi skal aldrig acceptere, at børn seksualiseres eller udsættes for seksuelle overgreb," lyder det fra ministeren.

Ifølge ministeren går forslaget blandt andet ud på at udvide loven, så den også gælder "poseringsbilleder og -videoer af børn", og ikke udelukkende eksplicit seksuelt materiale, som det er tilfældet i dag. Lovforslaget vil derudover tydeliggøre, at man kan straffes for blufærdighedskrænkelse, hvis man deler seksualiserede billeder og videoer af børn.  

Det skal desuden være muligt for politiet at dele "uægte seksuelt materiale" af børn for at styrke politiets muligheder for at finde gerningspersonerne. 

Lovforslaget udspringer af et udspil, der blev præsenteret af Regeringen og Red Barnet i oktober 2024. 

Justitsministeren oplyser, at han forventer, at lovforslaget vil træde i kraft den 1. juli i år, og at forslaget bliver præsenteret lørdag. 

For nylig kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at flere bliver sigtet for at have billeder og videoer af seksuelle overgreb på børn. I 2023 blev der ifølge Justitsministeriet rejst 1510 sigtelser, mens det tal i 2019 var 324. 

Spektakulært er tidligere minister Henrik Sass Larsen (S) for en uge siden blevet tiltalt for netop at besidde den slags materiale. Af anklageskriftet fremgår det, at politiet har fundet over 8000 billeder og videoer af overgreb mod børn. Flere af dem tilhører kategori 3, som er den groveste kategori. Den tidligere minister er også tiltalt for at have en sexdukke, der forestiller et barn. Besiddelse af denne type dukker blev forbudt i 2022. 

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i alle anklagerne. Han har desuden meddelt, at han arbejder på en bog, hvori han vil forklare "hændelsesforløbet" og få renset sit navn.


Nr. 8 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:03:31

USA's vicepræsident holder tale klokken 18.45 på base i Grønland Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA's vicepræsident, J.D. Vance, ventes at holde en tale på den amerikanske militærbase Pituffik Space Base i Grønland fredag klokken 18.45 dansk tid.

Det oplyser European Broadcasting Union (EBU) til Ritzau.

EBU er det engelske navn for en europæisk sammenslutning af public service- tv- og radiostationer. Organisationen har hovedsæde i Genève i Schweiz.

Den amerikanske vicepræsident er lige nu på vej med fly til militærbasen i det nordlige Grønland sammen med sin hustru, Usha Vance.

En række medier skriver, at den nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright også er med på turen. Dette er ikke bekræftet fra officiel hånd.

CNN skriver, at også den republikanske senator Mike Lee skal med. Han er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.

Besøget har vakt postyr, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtalt, at USA ønsker at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Ifølge Trump er Grønland en nødvendighed for USA's nationale sikkerhed samt i øvrigt verdens sikkerhed. Det budskab har Vance gentaget.

Vance har kritiseret Danmark for ikke at gøre det godt nok, når det kommer til sikkerheden i og omkring Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt den vedvarende amerikanske interesse for Grønland for "en svær situation", og at Trumps interesse for Grønland ikke går væk.

Pituffik Space Base, hvor Vance forventes at holde tale, er tidligere er kendt som Thulebasen.

Militærbasens primære formål er at advare USA om eventuelt indgående ballistiske missiler. USA vil holde øje med, om for eksempel Rusland eller Kina indleder et angreb.

/ritzau/


Nr. 7 DR Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:02:00

Midt i storpolitisk krise: USA vil udvide sit konsulat i Grønland Tryk Her
Flytning til en væsentligt større bygning viser, at USA formentlig vil optrappe sin tilstedeværelse i Grønland, vurderer sikkerhedspolitisk rådgiver.
Nr. 6 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 15:00:15

Ny grønlandsk regering vil forhandle hurtigt med Danmark Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den nye regering i Grønland vil hurtigt indlede forhandlinger med Danmark, der skal munde ud i en revision af selvstyreloven, som slår fast, at beslutningen om selvstændighed træffes af det grønlandske folk.

Ifølge koalitionsaftalen vil den nye brede regering bestående af fire partier dog holde fast i den hidtidige køreplan frem mod selvstændighed.

- Forhandlingerne vil tage udgangspunkt i følgende: En gensidig forståelse og aftale om, at Grønland og Danmark samt grønlændere og danskere skal være totalt ligestillede og ligeværdige. Der skal være tale om et samarbejde med ligeværdige parter, står der.

Regeringen præsenteres fredag af Demokraatits Jens-Frederik Nielsen, som er formand for det største parti efter valget 11. marts. Han bliver ny regeringsleder.

- Der er en udenrigspolitisk situation, der kræver handling, og det er det første, vi vil rode bod på. Men vi har også nogle samarbejdspartnere, vi skal have talt med, og det vil regeringen starte med ret hurtigt, siger han til flere medier efter præsentationen af regeringen.

Den nye regeringsleder oplever utryghed i befolkningen i Grønland, fordi USA har et ønske om at overtage kontrollen med verdens største ø af hensyn til sikkerheden.

- Det første, vi gør, er at gå i dialog med vores aller-, allertætteste. Vi er nødt til at rykke endnu tættere sammen i bussen, siger han med henvisning til Danmark.

Den brede regering består foruden hans eget socialliberale parti af de hidtidige regeringspartier, Inuit Ataqatigiit og Siumut, samt det mindre parti Atassut.

Dermed bliver alle partier fra parlamentet med undtagelse af det næststørste parti, Naleraq, repræsenteret i regeringen, Naalakkersuisut.

Ingen af partierne i regeringen har haft hurtig selvstændighed som et valgløfte, men de ønsker alle et forandret og mere ligeværdigt samarbejde.

Den nye regering holder ifølge aftalen fast i den køreplan frem mod selvstændighed, som den tidligere regering havde lagt.

- Koalitionen vil sikre, at paragraf 21-kommissionen fortsætter og færdiggør sit arbejde. Herefter skal alle partier i Inatsisartut inddrages i forhandlinger om en videre køreplan med det formål at blive enige om en bred aftale, står der.

Kommissionen blev nedsat i 2024 og har to år til sit arbejde.

Den skal udrede den juridiske vej frem mod selvstændighed og kortlægge, hvordan den grønlandske befolkning skal inddrages.

I koalitionsaftalen står desuden, at Grønlands "sammenhold som folk skal altid vægte højere end politiske uenigheder på enkelte områder."

- Vi har brug for stabilitet og sammenhold i en tid, hvor eksterne aktører forsøger at påvirke vores nationale udvikling. I sådan en situation er det afgørende, at vi står sammen som folk og som politiske partier for at sikre en gennemtænkt og bæredygtig vej mod øget selvbestemmelse, står der.

/ritzau/


Nr. 5 Børsen virksomheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 14:57:56

Nye møgtal fra USA giver investorer dobbelt lussing Tryk Her
Nye møgtal fra USA giver investorer dobbelt lussingHøjere inflation end ventet i USA. Og amerikanske...
Nr. 4 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 14:52:47

Mette Frederiksen: Stærkt med bred grønlandsk regering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) er meget tilfreds med, at fire af fem partier i det grønlandske parlament fredag er gået sammen om at danne regering midt i en turbulent tid for verdens største ø.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Stort tillykke til Grønland med den nye regering. Jeg ønsker Jens-Frederik Nielsen og resten af Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) alt det bedste for jeres arbejde og for Grønland.

- Og jeg ser frem til et tæt samarbejde i en unødvendig konfliktfyldt tid. Stærkt med en bred regering og sammenhold mellem forskellige politiske partier. I viser demokratiets styrke, skriver statsministeren.

Jens-Frederik Nielsen er formand for Demokraatit, som for nylig blev den helt store sejrherre ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut.

Han bliver formand for Naalakkersuisut og dermed Grønlands regeringsleder.

Ud over Demokraatit er også IA, Siumut og Atassut med i regeringen. Kun Naleraq er ikke med. Partiet er det mest selvstændighedsivrige af partierne i det grønlandske parlament.

Grønland er i øjeblikket i centrum for en uønsket tilnærmelse fra USA, hvis præsident, Donald Trump, ønsker kontrol med og ejerskab over øen.

Det sker for at sikre amerikanske sikkerhedspolitiske interesser i Arktis-området, hvor Grønland ligger centralt placeret.

Fredag kommer en amerikansk delegation anført af vicepræsident J.D. Vance til Grønland for at besøge Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

Forholdet mellem rigsfællesskabet og USA er kølnet gevaldigt i de seneste måneder, og den seneste uge er konflikten eskaleret i en hidtil uset grad.

Både Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har skruet kraftigt op for retorikken, når de har afvist Donald Trumps tanker om at overtage Grønland.

Danmark og USA er begge medlemmer af forsvarsalliancen Nato, hvor det ikke er kutyme, at et medlem truer med at tage territorium fra et andet medlem.

/ritzau/


Nr. 3 DR nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 14:51:00

Kast med kanonslag resulterer i stor bøde til Brøndby Tryk Her

Nr. 2 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 14:46:51

Bagmand bag narkodømt generalkonsul får 16 år i ketaminsag Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 64-årig franskmand med bopæl i Dubai er fredag blevet dømt som hovedmand i en større sag om indsmugling af stoffet ketamin i Danmark. Retten i Sønderborg har straffet manden med 16 års fængsel.

Derudover er franskmanden, Haresh Gianchandani, med dommen blevet udvist og tildelt et livslangt indrejseforbud, oplyser anklager Thomas Bøjgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Gianchandani er den tredje mand, som bliver dømt i sagen om indsmugling eller forsøg på indsmugling af sammenlagt 700 kilo af bedøvelsesmidlet ketamin.

- Det her er den største sag i Danmark om indsmugling af ketamin. Ketamin er et utrolig potent og farligt stof i de forkertes hænder, siger Anklager Thomas Bøjgaard i forbindelse med fredagens dom.

Ud over franskmanden er den forhenværende generalkonsul Per Jensen - der tidligere også bar navnet Tangsgård - og en mand ved navn Casper Brink Christiansen også dømt i sagen. I januar udmålte Vestre Landsret en straf til dem begge på 16 års fængsel.

Anklager Thomas Bøjgaard har over for retten argumenteret for, at det var den 64-årige franskmand, som foranledigede og koordinerede indsmuglingen, og retten har givet anklageren medhold i, at den tiltalte havde en ledende rolle.

Dog ville retten ikke følge anklageren hele vejen og udmåle en straf på 20 års fængsel, som ellers var kravet fra Thomas Bøjgaard. 20 år er den højst mulige straf i narkosager og i det hele taget den højst mulige straf i sager, hvor der ikke kan idømmes fængsel på livstid.

Narkoligaen lykkedes i løbet af 2021 og 2022 at indsmugle 500 kilo ketamin, som blandt andet bruges til bedøvelse af heste, fra Tyskland til et varelager i Kliplev Erhvervspark i Sønderjylland.

Stoffet, som ud over at virke bedøvende også har en euforiserende effekt, var forklædt som natriumkarbonat i blå transporttønder. Natriumkarbonat er også kendt som soda.

I samme periode forsøgte gerningsmændene at indsmugle yderligere 200 kilo af stoffet, hvilket dog aldrig blev til noget.

Den 64-årige mand blev pågrebet i Schweiz i december 2023. På det tidspunkt var generalkonsulen og Casper Brink Christiansen allerede dømt i byretten. Franskmanden blev i marts sidste år udleveret til Danmark, og hans retssag har kørt særskilt. Han overvejer nu, om han vil anke dommen til Vestre Landsret.

/ritzau/


Nr. 1 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 28. Marts, 2025 14:37:51

Nej tak fra Nordjylland Tryk Her

Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler. Kære medlemmer Efter grundig overvejelse og enstemmig beslutning i bestyrelsen anbefaler Malernes Fagforening Nordjylland, at I stemmer nej til overenskomstforliget for 2025. Ultimative krav blokerede reelle forhandlinger Allerede fra forhandlingernes begyndelse satte Danske Malermestre en …



Vent...