Fra begyndelsen af 1800-tallet fik mange danske hjem tilført eksotiske potteplanter, som via den nye verdenshandel blev importeret fra troperne og subtroperne. Specielt kvinderne fik ansvaret for at vise omsorg for de grønne "børn" i vindueskarmene, viser udstillingen, som bringer ny viden om de kære potteplanter. Udstillingen er en "dobbeltdækker", som kan ses på kunstmuseerne Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Det er første gang nogensinde, at de to kunstmuseer viser en fælles udstilling.

Fra begyndelsen af 1800-tallet bliver blomster i vindueskarmen et yndet motiv i kunsten, fremgår det. Vi ser malerier med kvinder, der henter lys ved vinduet ved siden af potteplanter, der gør det samme. Vi ser kvinder amme foran potteplanter, som de måske lige selv har vandet. Vi ser syge, sengeliggende piger, som glæder sig over en blomsterbuket, der lyser op ved sygelejet. Der er malede opstillinger med potteplanter og fugle i bur, den "nye" frugt ananas sammen med frodige blomster og sidst, men ikke mindst, portrætter af kunstmæcener i sale fyldt med grønne planter, palmer og blomster.

Udstillingen viser os et fortidens Danmark, der botaniserer intenst i vindueskarme, orangerier og drivhuse. Et Danmark anno dazumal med grønne fingre. Hertil kommer værker af samtidskunstnerne Jeannette Ehlers (født 1973), Camilla Berner (født 1972), Lilibeth Cuenca Rasmussen (født 1970), Jesper Christiansen (født 1955) og af den unge grafiker Viktoria Wedel Skousen (født 1987), som på hver deres måde forankrer temaet i nutiden.

Højaktuel udstillingI modsætning til i fortiden er vores tidsalder præget af en udbredt "planteblindhed". Det skyldes formentlig, at bymennesker, som der bliver stadig flere af, lever afkoblet fra naturen, som de derfor hverken kender af navn eller af gavn. Det gør udstillingen højaktuel, for gennem kunstværkerne genindskrives naturen, og vores opmærksomhed over for dens egenart og vidunderlige diversitet bliver skærpet.

Værkerne gør os bevidste om planternes betydning som følsomme organismer, som plantekyndige straks kan identificere og kender navnet på. De ved også, at planterne har forskellige behov for pleje i form af adgang til lys og vand. Planter kommunikerer via rødder og dufte. De spreder skønhed, ilt og dufte i stuerne. Man kan sige, at potteplanterne repræsenterer den store natur i den lille skala, og at næsten alle holder af at invitere den ind i intimsfæren.

Den forskningsbaserede udstilling omfatter flere kendte hovedværker, men også et stort antal "nye" værker, som aldrig har været vist før, da de er i privateje. Der er et forbløffende stort antal værker af kvindelige kunstnere, dels kendte som Christine Swane (1876-1960), Anna Ancher (1859-1935), Alhed Larsen (1872-1927), Bertha Wegmann (1846-1926) – og blomstermaleren over dem alle, Anna Syberg (1870-1914), dels mindre kendte. Et af de mest intenst lysende malerier er det udaterede "Vindueskarm med pelargonie" af Olga Meisner-Jensen, som er et nyt bekendtskab for mig. Her får denne i dag så almindelige blomst, som især almuestanden havde taget til sig, status som en stjerne, der bades i det sprøde forårslys. Det undrer i øvrigt ikke, at antallet af kvindelige kunstnere er så højt, da de generelt måtte holde sig hjemme og var henvist til at male motiver hentet i de nære omgivelser.

Udstillingen viser både værker med motiver fra almuestuerne, hvis vindueskarme i løbet af det 19. århundrede fyldes med potteplanter. De største, dyreste og mest eksotiske planter ses i borgerskabets fornemme hjem – herunder hos grundlæggerne af de to kunstmuseer: kunstsamlerne Heinrich Hirschsprung (1836-1908) og Henny og Wilhelm Hansen (henholdsvis 1870-1951 og 1868-1936), hvis store villaer var fyldt med eksotiske planter fra hele verden både indenfor og udenfor i haverne og drivhusene.

Selv om de små hjemmegartnerier i vindueskarmene er genkommende fænomener i den danske kunst tilbage i tiden, har de næsten altid spillet en underordnet rolle, når danmarkshistorien skulle skrives. Men har man først fået øje på potteplanterne, dukker de op overalt.

I dag betragter vi dem som en selvfølgelig del af enhver husholdning. De var imidlertid både dyre og sjældne i begyndelsen af 1800-tallet, så det gav prestige at eje dem. De kom til Danmark med den stigende verdenshandel. I begyndelsen af 1800-tallet ansås en hortensia for at være et sjældent klenodie, da den blev importeret fra det hermetisk lukkede Japan. En københavnsk ejer, som havde fået stjålet sin hortensia, anmeldte tyveriet til politiet.

Udstillingen viser os planter, der ikke kun har en dekorativ funktion: Ved siden af at give liv, farver, dufte og ilt til stuerne gør disse levende grønne eksistenser også praktisk nytte som helbredende planter, der anvendes til at fremstille mange slags medicin.

Blomster i samtidskunstenOgså i dag er samtidskunstnerne optaget af blomsten. Man husker tydeligt Louisianas frapperende udstilling "Blomsten som billede" i 2004 og Arkens også meget seværdige "Blomsten i kunsten" i 2022, hvor blomster som et af billedkunstens mest populære motiver blev udfoldet på alternative måder i nye stilarter, materialer og medier. En af de danske samtidskunstnere, som har dyrket blomstermotiver mest intenst, er Erik A. Frandsen (født 1957), der en gang til undertegnede på spørgsmålet om, hvorfor han havde forkærlighed for dette lidt tandløse og dekorative motiv, svarede: "Det er faktisk blomsternes kønsorganer, vi stiller ind på bordet eller i vindueskarmene. Har du tænkt på det?".

Med så stort et antal værker på de to udstillinger er det vanskeligt at vælge, hvor man skal begynde. Så lad os tage fat i udstillingens ældste værk: guldaldermaleren Martinus Rørbyes (1803-1848) kendte maleri "Udsigt fra kunstnerens vindue" (1825, SMK). Den traditionelle kunsthistorie tolker værket som et eksempel på det stille liv i stuernes lilleverden, hvorfra man gennem det åbne vindue kan drømme sig væk til fjerne verdener på skibene, som snart forlader havnen og bevæger sig ud på de syv verdenshave.

Men i virkeligheden er de tre ikoniske potteplanter i vindueskarmen mindst lige så eksotiske som skibene, der rejser ud til fjerne destinationer: Fra venstre ses en hortensia, der som nævnt blev importeret fra Japan, en helbredende aloe vera fra Oman og en ungkarleknap importeret fra Mellemamerika eller tropisk Sydamerika. Den globale verden befinder sig altså også inde i stuen.

Tobaksplanten og slaverietTobaksplanten spiller en central rolle, især i Hirschsprung-delen: Allerede ved indgangen træder vi hen over Joakim Skovgaards (1856-1933) smukke mosaik med motiv af tobaksplanter, omkranset af røgarabesker. Tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung, som producerede cigarer, grundlagde sin formue på denne plante. Man kan ikke udelukke, at den blev høstet af slavegjorte sorte mennesker. Den foretrukne tobak kom fra Cuba, der først ophævede slaveriet i 1886. Dette aspekt er genstand for Jeannette Ehlers' (født 1973) kraftfulde værk "Rootwork" (2025), hvor et hybridt væsen, som udstilles i en glasmontre, kravler hen ad jorden. Figuren er dækket af tobaksblade, og ud af den vokser en hel skov af meterlange fletninger – såkaldte cornrows – der angiveligt blev brugt som hemmeligt kommunikationsmiddel mellem de slavegjorte.

Nogle forskere kalder ligefrem de importerede planter for "gidsler", fordi de kom fra de varme lande og var – og stadig er – totalt afhængige af den menneskelige pleje, som bliver dem til del. Der er tale om en ubrudt kæde af omsorg, der har sikret dem overlevelse i århundreder, for de har blomstret frodigt herhjemme, siden de blev importeret fra 1600-tallet og frem, og deres stiklinger og rødder er blevet overdraget til andre. Ovenikøbet var mange af dem truede plantearter fra deres oprindelige vækststeder. Potteplantekulturen har medvirket til at sikre deres overlevelse. Udstillingen fortæller om vores omgang med naturen på mikroplan, men perspektiverer til vores omgang med naturen på makroplan.

Den stiller spørgsmålet: Kan vores omsorg for de små potteplanter mon omsættes til en større respekt for naturen på makroplan: den truede natur? Der er derfor flere vigtige grunde til at se udstillingen end den umiddelbare æstetiske nydelse, som værkerne umiddelbart giver. Men ærgerligt, at de to kunstmuseer ikke har billetfællesskab, så man må betale entré to gange.

"Plantefeber. Verden i vindueskarmen". En udstilling på to kunstmuseer: Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Fra den 3. september til den 11. januar 2026. Forskningsbaseret katalog. 200 rigt illustrerede sider med artikler af Annette Vandsø, Pernille Leth-Espensen, Anders S. Barfod, Gertrud Oelsner, Nick Shepherd, Astrid Steffensen, Martha Fleming, Gry Hedin og Rikke Zinck Jensen.