Nr. 504
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Grønlandsdebatten bølger videre efter Løkke og Motzfeldts besøg i Washington Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 06:44:00

Tryk for at læse mere

Mens udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (Siumut), onsdag beredvilligt udlagde teksten efter deres møde i Det Hvide Hus, var der bemærkelsesværdigt stille fra deres to modparter i mødet.
Hverken vicepræsident J.D. Vance eller udenrigsminister Marco Rubio har udtalt sig offentligt om mødet.
Og selv om præsident Donald Trump ret hurtigt efter mødet udtalte sig i velkendte bombastiske vendinger om sin insisteren på at eje Grønland og med kritik af Danmarks evne til at forsvare øen, faldt de kommentarer, inden Trump var blevet briefet om mødet. Han sagde, at han ventede en snarlig afrapportering. Men vendte ikke tilbage med nye meldinger.
Trump synes slet ikke at have nævnt Grønland, da han onsdag gav et 30 minutter langt interview til nyhedsbureauet Reuters. Det er ikke klart, hvad tid på dagen interviewet blev lavet.
Til gengæld fyldte Grønland hele dagen en del i amerikanske medier, hvor det således var den danske tolkning af mødet, der fik lov til at stå. Medier som The Wall Street Journal, The Hill, The New York Times og The Washington Post konstaterer på baggrund af udtalelser fra den dansk-grønlandske duo, at de ikke havde held med at rokke amerikanerne, men at der er enighed om at sætte en højtstående embedsmandsgruppe til at arbejde videre ud fra de velkendte uenigheder.
Men de bliver hverken modsagt, irettesat eller nedgjort i kommentarer fra officielt amerikansk hold.
Løkke afviser engangsbeløb til grønlænderne
Lars Løkke Rasmussen tog blandt andet debatten videre til det ofte Trump-venlige medie Fox News, hvor han i et interview med værten Brett Baier blankt afviste, at de 57.000 grønlændere vil lade sig købe, hvis USA for eksempel tilbyder hver af dem et engangsbeløb på en halv million dollar. Det svarer til godt 3,2 millioner kroner.
“Nej, overhovedet ikke. For jeg tror ikke, at USA på nogen måde vil betale for et skandinavisk velfærdsssystem i Grønland. I har ikke indført det i jeres eget land,” sagde Løkke blandt andet.
I debatprogrammet “The Five” på Fox News kom flere af værterne i mundhuggeri om det rimelige i Trumps krav. Det begyndte med, at værten Jesse Watters med reference til Nato generalsekretær Mark Ruttes omtale af Trump som “daddy” sidste år kritiserede europæerne for ikke at ville give Grønland til Trump.
“Hvorfor vil de ikke give daddy, hvad han vil have?,” spurgte Watters og blev mødt med et langt modsvar fra medvært Jessica Tarlov.
“Fordi man sommetider skal sige nej til daddy. Det er bare sådan, det er,” sagde Tarlov og fortsatte i samme spor, da de øvrige værter ville vide, hvem der skal sige nej til Trump.
“Enhver, der har modet til det. Og det ser ud til, at den danske udenrigsminister, den danske statsminister, Grønlands leder har det, og de siger, at Nato falder fra hinanden, hvis det her sker. At det vil være et angreb på Nato,” fortsatte Tarlov.
Og hun holdt fast, da Jesse Watters spurgte, hvem hun egentlig holder med.
“Jeg holder med Amerika og med Grønland,” sagde Tarlov og kritiserede manglen på respekt for en suveræn nation, der er klar til at tale med USA om “så godt som alt det, vi ønsker at gøre”.
Den form for debat og åben udfordring af Trumps ønske om at overtage Grønland har de seneste dage også ulmet mere end nogensinde i Kongressen, hvor flere republikanere er begyndt at ytre kritik. Det er hovedsageligt stemmer, der i forvejen er kritiske over for Trump. Men det er stadig markant nye toner efter en lang periode, hvor kritikken mest er kommet fra demokrater.
Opbakning i Kongressen
Det fik Løkke og Motzfeldt blandt andet at mærke, da de onsdag efter mødet i Det Hvide Hus besøgte Kongressen. Her forsikrede blandt andre den Trump-kritiske republikanske senator Lisa Murkowski ifølge mediet NBC News gæsterne om, at Kongressen anerkender og bakker op om Grønlands suverænitet.
Vært for mødet i Senatets særlige arktiske interessegruppe var den politisk uafhængige senator Angus King. Han sagde ifølge nyhedsbureauet Ritzau, at en militæraktion mod Grønland “vil være den mest alvorlige fejltagelse, USA kan begå, ud over at trække støtten til Ukraine”.
King sagde, at USA ved at diskutere en militæraktion mod et andet Nato-land vil miste sine allierede. Han leverede en geopolitisk lynanalyse ved at sige, at USA’s fordel i forhold til resten af verden er, at USA har allierede, Kina har kunder, og Rusland har hverken allierede eller kunder.
Den fremtrædende senator Mitch McConnell, der har siddet i Senatet i mere end 40 år, og som indtil sidste år ledede Republikanerne i Senatet, siger ifølge avisen The Wall Street Journal, at Trumps grønlandsmission “sætter ild til loyale allieredes hårdt optjente tillid til gengæld for noget, der ikke fører til en meningsfuld forandring i Arktis”.
“Hvis han følger op på sine provokationer, vil det være meget mere skadeligt for præsidentens eftermæle, end tilbagetrækningen fra Afghanistan var for hans forgænger,” siger McConnell med henvisning til USA’s kaotiske exit fra Afghanistan under præsident Joe Biden.
To friske meningsmålinger tyder også på, at Trump ikke har de amerikanske vælgere med sig i sin stræben efter at gøre Grønland amerikansk. Især ikke hvis han vil benytte militæret til at sætte sin vilje igennem.
Vælgerne er skeptiske
En måling lavet for Reuters/Ipsos viser, at kun 17 procent af alle adspurgte bakker op om idéen om en amerikansk overtagelse af Grønland. Gjort op på partitilhørsforhold er det kun 2 procent af de adspurgte demokrater, der støtter planen, mens det er 40 procent af republikanerne.
Når de bliver spurgt til muligheden af at benytte militæret, er modstanden mere markant i begge partier. 71 procent af alle de adspurgte afviser den model. Blandt republikanere er det 60 procent, og blandt demokrater 89 procent.
En måling lavet af analyseinstituttet Quinnipiac viser også modstand mod tanken om at forsøge at købe Grønland. Her siger 55 procent af alle vælgere nej.
Forskningschef Jeremy Shapiro fra tænketanken European Council on Foreign Relations sagde allerede tirsdag til The Washington Post, at onsdagens møde næppe ville ende med et meget konkret resultat, og at det vil være ret usandsynligt, at det vil lykkes at finde et kompromis.
“Danskerne har helt ærligt allerede tilbudt alt, hvad amerikanerne siger, at de ønsker sig. Og de er blevet afvist,” sagde Shapiro.
Han udtrykte samtidig tvivl om, hvorvidt øvrige medlemmer af præsident Trumps stab er entusiastiske over for en aggressiv politik over for Grønland. Han sagde, at de meget vel kan forsøge at “sparke bolden ud i det høje græs”, hvilket svarer lidt til det danske udtryk om at putte en besværlig sag i en syltekrukke.

Nr. 503
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Uganda går til valg uden internet og med militær i gaderne Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 06:35:21

Tryk for at læse mere

Valgsteder er torsdag morgen åbnet i Uganda, hvor Yoweri Museveni, der har været landets præsident i 40 år, går efter at forlænge sin regeringsperiode.Det skriver nyhedsbureauet AFP.I dele af hovedstaden Kampala er afstemningen kort efter klokken 7 lokal tid - klokken 5 dansk tid - således gået i gang. Andre steder i landet er valgstederne også langsomt ved at åbne, lyder det fra en AFP-journalist i det østafrikanske land.Ifølge nyhedsbureauet Reuters lukkede myndigheder i landet tirsdag for indbyggernes adgang til internet, ligesom mobilforbindelserne blev begrænset.Det er ifølge regeringen sket for at forhindre spredningen af misinformation og opfordringer til vold. Regeringen havde ellers gentagne gange lovet, at den ikke ville lukke for internettet, skriver AFP.Valgkampen har i flere tilfælde været præget af vold.Den 81-årige Musevenis største udfordrer til præsidentposten er den populære 43-årige sanger Bobi Wine.Sikkerhedsstyrker i Uganda har under flere af Wines vælgermøder åbnet ild mod forsamlingerne, hvilket har kostet mindst en person livet. Hundredvis af hans tilhængere er samtidig blevet anholdt.Præsidentens regering har forsvaret skuddene med, at de er blevet affyret i forsvar mod det, den har kaldt lovløse handlinger fra oppositionens støtter.Militæret er i forbindelse med valget også blevet massivt indsat i gaderne i Kampala, skriver Reuters.Også AFP beskriver omfattende patruljering fra både politiet og militæret andre steder i landet.Bobi Wine er i Uganda også kendt som "Ghetto-præsidenten", fordi han kommer fra beskedne kår. Han har i valgkampen lovet at sætte en stopper for det, han kalder Musevenis diktatur.Han har særligt talt til unge i Uganda, som er frustrerede over de begrænsede økonomiske muligheder i landet. Over 70 procent af Ugandas befolkning er under 30 år.Ifølge både Reuters og AFP ventes Yoweri Museveni dog at tage endnu en sejr.Præsidenten har ført valgkamp med sloganet "beskyttelse af fremskridtene" og har lovet at fastholde freden og løfte landet til en status som mellemindkomstland.FN's Menneskerettighedskontor udtalte i sidste uge, at valget finder sted under forhold med "omfattende undertrykkelse og intimidering".Ud over Wine udfordrer seks andre oppositionskandidater Museveni, som er Afrikas tredjelængst siddende statsoverhoved.Vælgerne i Uganda skal også udpege flere end 500 medlemmer af parlamentet.Valgstederne forventes at lukke klokken 16 - klokken 14 dansk tid - og resultaterne ventes at blive annonceret senest lørdag eftermiddag./ritzau/

Nr. 502
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
FH foreslår fødevarecheck frem mod 2030 til lavindkomstgrupper Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 06:00:01

Tryk for at læse mere

De høje fødevarepriser presser personer med de laveste indkomster i samfundet, og derfor skal de have flere penge mellem hænderne, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som foreslår at indføre en fødevarecheck frem mod 2030 samt at hæve jobfradraget.Sådan lyder det fra FH-formand Morten Skov Christiansen.Fødevarechecken er en "midlertidig" check målrettet lavtlønnede lønmodtagere, pensionister og modtagere af overførselsindkomster. Desuden skal der være en ekstra check rettet mod børnefamilier.- Vi forslår at indføre en midlertidig fødevarecheck frem til 2030, fordi vi har set, at der er store udfordringer i vores samfund, som er blevet mere skævt, og hvor uligheden er vokset, siger Morten Skov Christiansen.- Og jeg kan konstatere, at selv om fødevarepriserne er på vej ned i øjeblikket, er de fortsat på et meget højt niveau, så der er mange i vores samfund, der har svært ved at betale det, og jeg tror også, at de vil have svært ved at betale det, når vi kommer til august, oktober og december i år, men også til næste år, siger FH-formanden.Emnet om fødevarepriser og danskernes leveomkostninger har fyldt en del politisk den seneste tid.Ifølge FH's beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står bag, vil en familie bestående af to voksne i lavtlønnede job med to børn eksempelvis få cirka 4100 kroner årligt i en fødevarecheck.Ifølge FH skal fødevarechecken nedsættes gradvist frem mod 2030, hvorefter den falder bort.Et øget jobfradrag vil ifølge FH give en familie med lav- eller mellemindkomst cirka 3900 kroner mere om året.Altså samlet set får en almindelig lønmodtagerfamilier 8000 kroner mere om året ifølge FH.FH vil finansiere de to tiltag, som ifølge FH i alt koster 6,7 milliarder kroner, ved at indføre en formueskat på 0,3 procent for den ene rigeste procent af befolkningen.Meldingen fra FH kommer, efter at regeringen anført af finansminister Nicolai Wammen (S) har indledt politiske forhandlinger med Folketingets partier om en fødevarecheck, som regeringen vil målrette til bestemte befolkningsgrupper.Regeringen vil afsætte 4,5 milliarder kroner til formålet. Checken skal blive en enkelt kontant udbetaling til bestemte grupper såsom pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster eller folk uden for arbejdsmarkedet.Desuden diskuteres der om en fremtidig momsnedsættelse. Her er regeringspartierne uenige.Moderaterne vil fjerne momsen helt på frugt og grønt. Venstre mener, at momsen skal sænkes på alle fødevarer.Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte i weekenden til De Radikales nytårsstævne, at "der er argumenter for og imod" begge muligheder. Men at hun mest hælder til at sænke momsen generelt./ritzau/

Nr. 501
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Dommere bedømmer jokes om jøder og sorte Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 05:00:01

Tryk for at læse mere

På bagsædet i bussen eller på værtshuset kan folk sige nedsættende ord om jøder og sorte mennesker, uden at der vanker straf.Men hvad så, når ordene spredes offentligt for at tjene penge eller er meget grove og forhånende og for eksempel henviser til gaskamre, slaveri og andet?Svaret kommer snart. En straffesag om 50 vittigheder på to hjemmesider er nu gjort klar til den endelige afgørelse i retssystemet.Torsdag hører fem dommere i Højesteret, med retspræsident Jens Peter Christensen i spidsen, argumenter for og imod, at manden bag hjemmesiderne har overtrådt straffeloven.Både byretten i Holstebro og derefter Vestre Landsret i Viborg har sagt, at den nu 30-årige mand, der er multimediedesigner, nedværdigede og forhånede både jøder og sorte mennesker.Men manden har fået lov til at anke til Højesteret, hvor han vil frifindes.Sagen er ikke gået under radaren. Til tider har debatten været intens. I Weekendavisen har komikeren Brian Mørk således skrevet om nervøsitet i sin branche."Kan komikere straffes for at udføre deres arbejde?", spurgte Mørk, der også mente, at byrettens dom var et eksempel på en "uhyggelig og voksende tendens" i Danmark og andre lande. Nemlig at man giver køb på ytringsfriheden.Omvendt har juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet forsøgt at berolige komikere og andre.- Man skal bare holde loven, herunder den lovbestemmelse som de sidste 50 år har gjort offentligt, groft forhånende udtalelser om bestemte grupper strafbare, har han skrevet i Altinget.Jøder blev latterliggjort med hensyn til holocaust, og sorte blev beskrevet som slaver, værdiløse og kriminelle, fastslog landsretten.Her forsikrede den tiltalte i februar sidste år, at han ikke er racist, men det endte med en straf på syv dages betinget fængsel.For anklagemyndigheden har det afgørende været den tiltaltes formål med ytringerne.De kom ikke i forbindelse med "en saglig debat". Derimod ville manden bare tjene penge på spredningen, har specialanklager Susanne Holst Højberg fra Statsadvokaten i Viborg tidligere udtalt.Hun fører sagen torsdag i Højesteret, men vil ikke udtale sig forud for retsmødet./ritzau/

Nr. 500
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kilde: USA sælger Venezuelas olie for første gang efter Maduro-aktion Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 04:17:45

Tryk for at læse mere

USA har tilsyneladende gennemført det første salg af venezuelansk olie.Det fortæller en embedsmand i den amerikanske administration ifølge flere amerikanske medier - heriblandt CNN.Salget bliver vurderet til 500 millioner amerikanske dollar, skriver mediet. Det svarer til godt 3,2 milliarder kroner.Der fremgår ikke yderligere detaljer omkring salget. Embedsmanden forventer, at der vil blive solgt endnu mere olie i de kommende dage og uger.I begyndelsen af januar rykkede amerikanske specialstyrker ind i Venezuela og fjernede præsident Nicolás Maduro fra magten og bragte ham med til USA, hvor han afventer en retssag.USA's præsident, Donald Trump, har efter den storstilede militæraktion gjort det klart, at han har planer om at udnytte Venezuelas enorme oliereserver.Trump sagde fredag, at olieindustrien vil investere mindst 100 milliarder dollar i genopbygningen af Venezuelas oliesektor - selv om det er uklart, hvor tallet stammer fra.Trump-administrationens planer om at kapitalisere på Venezuelas olie blev mødt med skepsis fra flere store amerikanske olieselskaber, da de mødtes med Trump i Det Hvide Hus fredag.ExxonMobils administrerende direktør, Darren Woods, sagde blandt andet, at Venezuela ikke er værd at investere i lige nu, og det vil kræve store ændringer, før selskabet er klar til et nyt olieeventyr i Venezuela, hvor det har været før.Den kommentar faldt ikke i god jord hos Trump, som efterfølgende sagde, at han helt overvejede at udelukke ExxonMobil fra olieinvesteringerne i Venezuela.Det er ifølge Trump hans administration, der kommer til at afgøre, hvilke amerikanske olieselskaber, der får lov til at bore efter olie i Venezuelas undergrund.Flere andre topchefer i olieindustrien udtrykte på mødet med Trump også modvilje mod at gøre forretning i det sydamerikanske land.Trump og hans nærmeste rådgivere måtte forlade fredagens møde uden nogen større tilsagn fra virksomheder om at investere milliarder af dollar i Venezuelas oliesektor./ritzau/

Nr. 499
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Colombias præsident annoncerer møde med Trump i februar efter strid Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 04:00:51

Tryk for at læse mere

Colombias præsident, Gustavo Petro, meddeler, at han den 3. februar skal mødes med USA's præsident, Donald Trump.Her skal de drøfte spændinger i diplomatiet og USA's militære indgriben i Latinamerika, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP.- Vi må se, hvad resultatet bliver af det møde, siger Petro på et møde med sine ministre, som blev sendt på tv.- Det er afgørende. Min intention er, at colombianere fra alle dele af landet ikke skal lide og kan leve i fred, lyder det videre ifølge Reuters.Petro og Trump talte i sidste uge i telefon. Efter opkaldet sagde Trump, at der blev arbejdet for, at Petro kan besøge Det Hvide Hus i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.USA har dog ikke umiddelbart bekræftet, at et møde mellem de to skal finde sted 3. februar.USA og Colombia har i flere årtier samarbejdet om sikkerhed, men forholdet mellem de to lande er blevet forværret, efter at Trump i januar 2025 tog hul på sin anden embedsperiode som præsident.Under Trump har USA blandt andet indført sanktioner mod præsident Petro.Den 65-årige Petro skal i år forlade den colombianske præsidentpost, som han ikke kan genopstille til. Han har flere gange kritiseret Trump - blandt andet for dødelige amerikanske angreb mod det, der af USA kaldes narkoskibe, i Stillehavet og i Det Caribiske Hav.Tidligere på måneden angreb USA også Venezuela, hvor specialstyrker tog præsident Nicolás Maduro til fange.Dagen efter angrebet sagde Trump, at Colombia, der er naboland til Venezuela, er regeret af en syg mand, og at en amerikansk militæroperation i Colombia er en mulighed.Petro "kan godt lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særligt længe", har Trump sagt.Petro selv har tidligere afvist anklager om, at han er involveret i narkohandel./ritzau/

Nr. 498
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Amerikanske senatorer: Trump svækker USA med truslerne mod Grønland Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 02:19:07

Tryk for at læse mere

Danmark og Grønland fik onsdag støtte fra flere amerikanske senatorer, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, besøgte Washington.- Det er vigtigt at sende et signal om, at vi i Kongressen støtter Grønlands suverænitet og viser respekt for dem som folk, siger den republikanske senator Lisa Murkowski efter mødet med Løkke og Motzfeldt.Hun er kendt som Trump-kritiker i det republikanske parti og har gjort klar til en langvarig kamp mod Trumps linje over for Grønland.Fredag kommer hun til København for at støtte op om Danmark og Grønland.Også den uafhængige senator Angus King gik i rette med Trump efter mødet.- En militæraktion mod Grønland vil være den mest alvorlige fejltagelse, USA kan begå ud over at trække støtten til Ukraine. Det vil svække os, siger Angus King.Han har i mere end 13 år siddet i Senatets udvalg for forsvar og efterretningstjenester. Det har ifølge Angus King givet en forståelse for, hvori USA's særlige styrke består.- Vores fordel i forhold til resten af verden er, at vi har allierede. Kina har kunder, mens vi har allierede. Rusland har hverken kunder eller allierede.- Hvis vi underminerer Nato-alliancen ved at diskutere en militæraktion mod et Nato-land, så vil vi miste vores allierede. Det vil være en stor fejltagelse, siger Angus King.Uden allierede vil USA stå alene i kampen mod Kina. En kamp, som man i den situation ikke kan være sikker på at vinde, lyder det.Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) takkede senatorerne for mødet og for "kontinuerlig støtte", der igen ventes at blive vist under fredagens besøg i København.- På vegne af Vivian Motzfeldt og jeg selv, vil jeg takke jer for dette møde. Vi mødes igen fredag i København, hvor vi vil fortsætte vores diskussion.- Det er vigtigt, at folk i Kongressen og Senatet understreger, at alle skal overholde FN-pagten og Kongeriget Danmarks territoriale integritet, siger Løkke.Han varslede til gengæld, at Danmark er parat til at lytte til USA's bekymringer for sikkerheden i Arktis og forsætte oprustingen.- Vi står i en ny situation i forhold til for ti år siden, hvor alle mente, at Arktis skulle være et lavspændingsområde.- Tingene har ændret sig, og vi er klar til at øge vores indsats, siger Lars Løkke Rasmussen.Det er dog langt fra en enig kongres, der står bag budskabet fra Lisa Murkowski og Angus King.Det blev understreget onsdag, hvor et spinkelt flertal i Senatet stemte imod en resolution, som ville have forhindret Trump i at iværksætte yderligere militær handling i Venezuela uden godkendelse fra Kongressen.Afstemningen endte 51-50, skriver nyhedsbureauet Reuters.Kun tre af Trumps republikanske partifæller stemte for forslaget, mens alle demokrater stemte for.USA's vicepræsident, J.D. Vance, tog onsdag til Capitol Hill, hvor Kongressen ligger, for med den afgørende stemme at sikre, at forslaget blev stemt ned, skriver det amerikanske medie CNN./ritzau/

Nr. 497
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
USA's særlige udsending: Vi holdt nazisterne væk fra Grønland Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 01:25:47

Tryk for at læse mere

Amerikanerne trådte under Anden Verdenskrig til og beskyttede grønlænderne, da nazisterne besatte Danmark og holdt derved nazisterne væk fra den vestlige halvkugle.Det skriver USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, i et opslag natten til torsdag dansk tid på det sociale medie X.Her gentager han tidligere udmeldinger om, at Grønland er afgørende for amerikanernes sikkerhed.- De trusler, som fjendtlige nationer udgør i dag, kræver beslutsom amerikansk handling i Arktis, skriver Landry på X.- USA har opretholdt en sikkerhedsmæssig tilstedeværelse i Grønland siden 1941 og har arbejdet tæt sammen med grønlænderne for at styrke Monroedoktrinen, tilføjer han.Monroedoktrinen er en amerikansk udenrigspolitisk doktrin fra 1823 - opkaldt efter den daværende præsident, James Monroe.I doktrinen lovede præsident Monroe, at USA ville forblive neutral i europæisk politik og respektere etablerede kolonier på den vestlige halvkugle.Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i Washington D.C.Efter mødet fortalte den danske udenrigsminister på et fælles pressemøde med Motzfeldt, at Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men at en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.Lars Løkke Rasmussen understregede efter mødet, at han tager afstand fra de ytringer, som USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange er kommet med om Grønland.Kinesiske og russiske krigsskibe sejler ikke op og ned langs den grønlandske kyst, sådan som præsidenten siger, påpegede Lars Løkke Rasmussen.Der kommer aldrig til at opstå en situation, hvor Danmark kommer til at sige god for, at USA får Grønland, sådan som Trump ønsker det, mener Løkke.USA indgik i 1941 en forsvarsaftale med den danske diplomat i Washington D.C. Henrik Kauffmann. Forsvarsaftalen betød blandt andet, at USA opnåede rettigheder til at etablere lufthavne og havne som militærbaser i Grønland.Efter krigen blev Kauffmann fyret. Den danske regering indgik i 1951 en ny aftale om USA's militære tilstedeværelse i Grønland.Med Igaliku-aftalen i 2004 blev aftalen igen fornyet - for første gang med Grønland som selvstændig medunderskriver./ritzau/

Nr. 496
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Løkke til Fox News: Grønlænderne vil sige nej til købstilbud fra Trump Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 01:10:47

Tryk for at læse mere

- Nej.Det vil være svaret fra grønlænderne, hvis USA's præsident, Donald Trump, skulle tilbyde dem hver især en stor sum penge for at forlade kongeriget Danmark og slutte sig til USA.Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et interview med den amerikanske tv-kanal, Fox News, der politisk ligger tæt på Trump-administrationens holdninger.På spørgsmålet om, hvorvidt grønlænderne ikke ville sige ja, hvis de eksempelvis fik tilbudt 500.000 dollar, som svarer til 3,2 millioner kroner, siger Løkke:- Nej, det vil de ikke. For helt ærligt, der er ikke nogen chance for, at USA vil betale for et skandinavisk velfærdssystem i Grønland, siger Lars Løkke Rasmussen.Han henviser dermed til, at selv om USA's præsident, Donald Trump, skulle tilbyde grønlænderne en større sum for at slutte sig til USA, så vil det ikke kunne opveje den velfærd, Danmark hjælper Grønland med at opretholde.Det danske bloktilskud til Grønland er årligt på fire milliarder kroner. Det svarer til omkring halvdelen af det grønlandske selvstyres årlige budget.Derudover finansierer den danske stat også eksempelvis politi og forsvar i Grønland.Det er årlige udgifter, som slet ikke kan opvejes af et engangsbeløb, som det, der florerer i den amerikanske debat om Grønland, fastslår Løkke.Den danske udenrigsminister siger i interviewet, at han ikke håber, at det vil ende med en amerikansk militær aktion mod Grønland.For det vil reelt være afslutningen på Nato, siger Løkke.I forsøget på at finde en anden løsning er Danmark og Grønland villige til at styrke beskyttelsen af Grønland:- Vi deler bekymringerne til et vist punkt. Derfor investerer vi massivt, siger Løkke med henvisning til Trumps frygt for, at Kina og Rusland skal få fodfæste i Grønland, fordi området ifølge Trump ikke er tilstrækkeligt beskyttet.Til gengæld afviser den danske udenrigsminister Trumps tanker om annektering eller at købe Grønland.- Vi har vores røde linjer. Det her er 2026. Du kan ikke købe eller sælger mennesker, siger Løkke./ritzau/

Nr. 495
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Senatet blokerer for begrænsning af Trumps krigsmagt i Venezuela Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 01:09:13

Tryk for at læse mere

Senatet i USA har onsdag stemt imod en resolution, som ville have forhindret landets præsident, Donald Trump, i at iværksætte yderligere militær handling i Venezuela uden godkendelse fra Kongressen.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Afstemningen endte 51-50.Kun tre af Trumps republikanske partifæller stemte for forslaget, mens alle demokrater stemte for.USA's vicepræsident, J.D. Vance, tog onsdag til Capitol Hill, hvor Kongressen ligger, for med den afgørende stemme at sikre, at forslaget blev stemt ned, skriver det amerikanske medie CNN.Da Senatet i sidste uge stemte om, hvorvidt forslaget skulle til afstemning, var der dog fem republikanere, der sammen med demokraterne stemte for.De republikanske senatorer Josh Hawley og Todd Young har dog trukket deres støtte til forslaget efter pres fra Trumps administration. De har blandt andet fået telefonopkald fra udenrigsminister Marco Rubio og fra præsidenten selv, skriver CNN.CNN beskriver afstemningen som en sejr for Trump. Hvis forslaget havde fået grønt lys, ville hans administration være blevet tvunget til at søge godkendelse fra Kongressen til yderligere militær magtanvendelse i Venezuela.Nyhedsbureauet AFP skriver, at resolutionen - selv hvis den var blevet vedtaget i Senatet - primært havde symbolsk betydning. Den ville næsten med sikkerhed være blevet afvist i Repræsentanternes Hus, som er Kongressens andet kammer, lyder det.Trump meldte onsdag, at han har haft en længere samtale med Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez.Det var den første kendte kontakt mellem de to ledere, siden USA's specialstyrker for nylig rykkede ind i det sydamerikanske land i en storstilet militæraktion og tog præsident Nicolás Maduro til fange.Efter at Maduro blev afsat som landets leder af USA, gik Trump med til at lade Rodríguez overtage, forudsat at hun følger linjen fra Trump-administrationen./ritzau/

Nr. 494
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Musks chatbot lukker ned for AI-afklædning efter global kritik Tryk Her
Indsat Torsdag d. 15. Januar, 2026 01:05:25

Tryk for at læse mere

Elon Musks platform X har onsdag annonceret tiltag, der skal forhindre AI-chatbotten Grok i at skabe billeder af rigtige personer i for eksempel undertøj.Grok har mødt global kritik for chatbottens evne til at generere seksualiserede billeder af kvinder og børn.- Vi har implementeret teknologiske tiltag for at forhindre, at Grok-kontoen tillader redigering af billeder af rigtige personer i afslørende tøj som bikinier, siger X's sikkerhedsteam i en erklæring.- Denne begrænsning gælder for alle brugere, inklusive betalende abonnenter, lyder det videre.Det vil nu ikke længere være muligt at skabe billeder af personer i "bikinier, undertøj og lignende beklædning", lyder det.I sidste uge valgte X at begrænse Groks billedgenerering til betalende brugere - men nu gælder det altså for alle.Udmeldingen fra X kommer blot få timer efter, at justitsministeren i den amerikanske delstat Californien har indledt en undersøgelse af selskabet xAI, som har skabt Grok.Selskabet er grundlagt af verdens rigeste mand, Elon Musk, som også er direktør.Brugen af Grok til at generere seksualiserede billeder er blevet fordømt verden over.Det internationale pres på xAI for at begrænse Grok er vokset, efter at chatbotten gjorde det muligt for brugere at skabe deepfakes af kvinder og børn ved hjælp af simple instruktioner - såkaldte "prompts".Lørdag valgte Indonesien at blokere for adgangen til Grok - søndag fulgte nabolandet Malaysia efter.Storbritanniens medieregulator Ofcom oplyste mandag, at man indleder en undersøgelse af, hvorvidt X ikke har overholdt britisk lovgivning vedrørende de seksualiserede billeder./ritzau/AFP

Nr. 493
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump har talt i telefon med Maduros efterfølger Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 23:32:43

Tryk for at læse mere

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger onsdag, at han har haft en længere samtale med Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez.Det er den første kendte kontakt mellem de to ledere, siden USA's specialstyrker for nylig rykkede ind i det sydamerikanske land i en storstilet militæraktion og tog præsident Nicolás Maduro til fange.- Vi havde netop en fantastisk samtale i dag, og hun er en fremragende person, siger Trump til journalister i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.- Vi havde et opkald - et langt opkald. Vi drøftede mange ting, og jeg tror, at vi kommer rigtigt godt ud af det med Venezuela, tilføjer Trump.Trump siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de to ledere blandt andet talte om olie, mineraler, handel og national sikkerhed.Delcy Rodríguez bekræfter også samtalen på platformen Telegram. Hun er også positivt stemt efter telefonmødet.- Jeg havde en lang, produktiv og høflig telefonsamtale med USA's præsident, Donald Trump, gennemført inden for rammerne af gensidig respekt, skriver Rodríguez på Telegram ifølge AFP.Venezuelas midlertidige præsident sagde onsdag på et pressemøde i hovedstaden Caracas, at landet nu går ind i en tid med større tolerance over for politiske modstandere.Nicolás Maduro havde styret landet med hård hånd i 12 år.Efter at Maduro blev afsat som landets leder af USA, gik Trump med til at lade Rodríguez overtage, forudsat at hun følger linjen fra Trump-administrationen.Dermed kørte Trump oppositionsleder Maria Corina Machado, som er modtager af Nobels fredspris, ud på et sidespor. Trump hævder, at Machado ikke har tilstrækkelig respekt i Venezuela.Machado skal torsdag mødes med Trump i Det Hvide Hus for at presse på for en demokratisk overgang i Venezuela, der blandt andet omfatter hende selv, skriver AFP.Indtil videre har Trump fokuseret sine kræfter på at sikre adgang til Venezuelas enorme oliereserver.Nicolás Maduro og hans hustru, Cilia Flores, blev begge bragt med til USA, efter at de blev pågrebet i Venezuela i begyndelsen af januar. De er anklaget for narkorelaterede forbrydelser og afventer en retssag./ritzau/

Nr. 492
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Intet sammenbrud, men heller intet gennembrud. Nu håber Danmark og Grønland på et arktisk vindpust til debatten Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 23:22:00

Tryk for at læse mere

Temperatur er en mærkelig størrelse. Objektivt set var det ikke særlig koldt onsdag i Washington. 12 grader. Men efterhånden som tidsplanen skred for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod.) og minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldts pressemøde efter deres møde i Det Hvide Hus, føltes det koldere og koldere på pladsen foran den danske ambassade, hvor dansk og amerikansk presse ventede.
Temperatur er noget, man føler. Og som kan betyde rigtig meget for, hvordan man har det, og hvad man kan.
Det er lige præcis derfor, de to håber, der bliver skruet gevaldigt ned for temperaturen efter den seneste tids brandvarme, meget offentlige og indimellem alt for skarpe og kompromisløse debat om Grønlands fremtid.
De har ikke fået løfte på en løsning, de kan acceptere, og som overholder Danmark og Grønlands røde linjer. Men de håber, at det bliver nemmere at være kreativ og tænke konstruktivt, hvis temperaturen i debatten kommer lidt tættere på den arktiske kulde.
Løkke og Motzfeldt mødte pressen uden jubel og forblommede ord om, at alt nu er på skinner. De havde alvor i ansigterne. Og som den danske udenrigsminister sagde det flere gange, så er han "ikke nogen Chamberlain" med henvisning til den britiske premierminister Neville Chamberlain, der i 1938 lovede "fred i vor tid". Og endte med at måtte æde sine ord, da Anden Verdenskrig begyndte mindre end et år senere.
De to repræsentanter for det danske rigsfællesskab kom fra mødet med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og vicepræsident J.D. Vance uden klare løfter og garantier. Men de har aftalt en proces, hvor det, man i diplomatsprog kalder en højniveaugruppe, skal sætte sig ned for at afsøge mulighederne.
De grundlæggende uenigheder består: USA's præsident vil have Grønland. Grønland vil ikke være amerikansk. Og Danmark vil ikke tales ned til og igen og igen skulle høre på en fordrejet udgave af virkeligheden.
Skal man tro Løkke og Motzfeldt, blev budskaberne afleveret i god tone og i en atmosfære, der virkede nærmest helt normal, når man tænker på, hvordan præsident Donald Trump og mange i kredsen om ham den seneste tid har truet og hånet og buldret.
En del af det dansk-grønlandske budskab på mødet var, at de gerne vil have ændret det, de kalder et unuanceret narrativ om for eksempel, at Danmark bare har sendt en enkelt ekstra hundeslæde til Grønland, eller at det vrimler med kinesiske og russiske krigsskibe omkring øen. De vil også rigtig gerne slippe for hver dag at skulle vågne op til nye trusler afleveret af præsidenten på sociale medier. Det gør det, som Løkke sagde, svært at være innovativ.
De synes, der blev lyttet. Men lægger heller ikke skjul på, at de ikke aner, om det rykker noget. Den danske udenrigsminister konstaterer dog, at præsident Trumps tidligere meget bombastiske meldinger om USA's absolutte behov for at overtage kontrollen med Panamakanalen stort set er forsvundet, efter at Panama har imødekommet det, Løkke kalder "den seriøse del" af den amerikanske præsidents bekymringer.
For både Danmark og Grønland anerkender, at der er grund til på den lange bane at forholde sig til sikkerheden i Arktis. Så de vil gerne have dialogen, både med hinanden, med USA og med øvrige partnere i Nato. Det er tonen og det meget maksimalistiske, absolutte amerikanske mål, de ikke vil acceptere. Og nu er det sagt direkte i et lukket lokale til nogle af Trumps absolutte nøglefolk.
Lars Løkke Rasmussen siger selv, at han de kommende dage vil holde øje med, om de dansk-grønlandske budskaber "kan få præsidentens kommunikation til at stå lidt anderledes". Og at det "bliver en slags signal om, om det her har en god prognose eller ej".
En første indikation kom måske, da Donald Trump kort efter det dansk-grønlandske pressemøde igen udtalte sig om Grønland og nævnte det med "en ekstra hundeslæde" og at USA "har brug for Grønland". Trumps udtalelser faldt på et pressemøde, der handlede om skolemælk, og ifølge Ritzau var han på det tidspunkt endnu ikke briefet om grønlandsmødet tidligere på dagen.
Det er nok lidt for tidligt at afgøre mødets succes ud fra den ene, hurtige Trump-udtalelse, selvom den går lodret imod det, den dansk-grønlandske delegation havde håbet. Spørgsmålet kan også være, om danskerne og grønlænderne nu tør tro så meget på, at de har sat en fornuftig proces i gang, at de nogle gange selv skal have is i maven, når præsidenten buldrer.
De ved, at Trumps ønske om at kontrollere Grønland ikke går væk. Det gør deres eget ønske om, at USA skal respektere Grønlands suverænitet heller ikke. Det er og bliver svært at se, hvordan de to holdninger nogensinde kan forenes. Men udenrigsministrene og vicepræsidenten er enedes om, at det i det mindste er værd at afsøge mulighederne.
Trump er og bliver en joker i det spil. Det ændrer mødet ikke på i sig selv. Men temperatursvingningerne de kommende dage vil sige en hel del om, hvorvidt præsidenten er med på, at der overhovedet er noget at tale om.

Nr. 491
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump om Iran: Drabene på demonstranter er aftagende Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 23:10:20

Tryk for at læse mere

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han har fået at vide, at drabene på demonstranterne under masseprotesterne i Iran er aftagende.Og der er i øjeblikket ingen planer om massehenrettelser af tilbageholdte demonstranter, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters.Trump fortæller, at det er "meget vigtige kilder på den anden side", som har fortalt ham, at drabene stopper.Mindst 3428 demonstranter er blevet dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under de seneste ugers protester mod styret i Iran, oplyser den norske ngo Iran Human Rights (IHR).En planlagt henrettelse af en iransk mand, der var blevet anholdt under protesterne, er foreløbig blevet udskudt, oplyser den norsk baserede menneskerettighedsgruppe Hengaw ifølge AFP.Ifølge IHR er hængninger normale i iranske fængsler.Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger i et interview med det amerikanske medie Fox News natten til torsdag, at der ikke er planer om hængninger i forbindelse med de dødelige demonstrationer i landet.- Der er slet ikke overhovedet nogen planer om hængninger, siger han og tilføjer:- Hængning er udelukket.Trump udelukker onsdag fortsat ikke en mulig amerikansk militæraktion i Iran og siger, at "vi vil se på, hvordan processen udvikler sig", skriver Reuters.Han fortæller, at hans administration har modtaget en "meget god udtalelse" fra Iran, uden at gå yderligere i detaljer omkring indholdet.Trumps kommentar synes at have til formål at dæmpe frygten for, at krisen i Iran vil eskalere til en bredere regional konflikt, skriver Reuters.I et tv-interview mandag advarede Trump om, at USA vil iværksætte meget kraftige tiltag, hvis de iranske myndigheder begynder at henrette demonstranter, som var blevet tilbageholdt under de igangværende protester.Tusindvis af mennesker er blevet såret, og flere end 10.000 er blevet anholdt i løbet af protesterne i Iran, oplyser ngo'en IHR.Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Præstestyret har lukket for internettet. Det gør det svært for iranerne at få oplysninger fra det lukkede land ud til omverdenen.Natten til torsdag har Iran lukket landets luftrum i lidt over to timer - undtagen for internationale flyvninger til og fra Iran, der har fået tilladelse. Det oplyser flysporingshjemmesiden Flightradar24 ifølge Reuters.Flyselskabet Lufthansa har besluttet at flyve uden om Irans og Iraks luftrum på ubestemt tid. Også Air India vil undgå luftrummet i regionen, skriver Reuters.Storbritannien har midlertidigt valgt at lukke landets ambassade i Teheran som følge af urolighederne, skriver nyhedsbureauet AFP./ritzau/

Nr. 490
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
USA sætter visa fra 75 lande på pause på ubestemt tid Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 22:51:20

Tryk for at læse mere

USA suspenderer behandlingen af immigrantvisa fra 75 lande på ubestemt tid.Det skriver det amerikanske udenrigsministerium på det sociale medie X.- Udenrigsministeriet vil midlertidigt indstille behandlingen af immigrantvisa fra 75 lande, hvis indvandrere modtager velfærdsydelser fra det amerikanske folk i uacceptabelt omfang.- Suspenderingen vil være gældende, indtil USA kan sikre, at nye indvandrere ikke vil trække rigdom ud af det amerikanske folk, lyder det fra USA's udenrigsministerium.Det er blandt andet lande som Somalia, Haiti, Iran og Eritrea, som er omfattet af det nye tiltag, oplyser ministeriet.Udenrigsministeriet har ikke offentliggjort en komplet liste over de 75 lande, skriver nyhedsbureauet AFP. En amerikansk embedsmand siger ifølge AFP, at også Brasilien, Egypten, Thailand og Nigeria er på listen.USA vil stoppe behandlingen af visa fra de mange lande fra 21. januar, siger embedsmanden ifølge AFP.USA's præsident, Donald Trump, har ikke lagt skjul på sit ønske om at reducere indvandringen af personer, der ikke er af europæisk afstamning.Han har blandt andet beskrevet somaliere som "affald", der burde "tage tilbage, hvor de kommer fra" og har i stedet sagt, at han er åben for, at folk fra Skandinavien bosætter sig i USA.Det amerikanske udenrigsministerium oplyste mandag, at der er blevet inddraget flere end 100.000 visa, siden Trump blev præsident i USA for anden gang. Det er et rekordhøjt tal for et enkelt år, skriver AFP.Det seneste tiltag fra Trump-administrationen berører ikke turistvisum eller visum til for eksempel fodboldfans, der ønsker at besøge landet i forbindelse med dette års VM i fodbold.Trump-administrationen har dog sagt, at man vil gennemgå alle ansøgeres historik på sociale medier./ritzau/

Nr. 489
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ja, opbakningen til Kongeriget fra europæiske allierede er udtryk for solidaritet – men også geopolitisk egeninteresse Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 22:20:00

Tryk for at læse mere

Det historiske udenrigsministermøde mellem USA, Grønland og Danmark er ovre. En lille times tid endte det med. For nu. Der var deeskalerende dialog og eskalerende principiel afgrund mellem parterne. Konflikterne består, men et diplomatisk spor kan måske fortsætte – om end ikke længe.
Ikke kun Nuuk og København fulgte med hjemmefra. Der blev kigget med i Moskva og i Beijing. I Bruxelles, i Berlin og i Paris. Samt ikke mindst i Reykjavik, i Thorshavn, i Oslo, i Stockholm og i Helsinki. Og i Longyearbyen på Svalbard, der er den helt oversete næste sandsynlige krudttønde i kampen om kontrol over Arktis og fastholdelse af de principper, der siden Anden Verdenskrig er opbygget i regi af en rimeligt "regelbaseret verdensorden", vestligt ledet og legitimeret. Noget, som man kunne tro er fortid i 2026.
Historien herom er jo ikke slut endnu, for sådan er det med historien. Den skriver vedvarende videre på sig selv og uden ende. Men hvor kan dette forløb finde sin foreløbige ligevægt?
Dette skal vi i 2026 holde øje med:
Arktisk Råd
Skulle den amerikanske præsident, Donald Trump, tage Grønland, er Danmark intet i Arktis. I regi af Arktisk Råd vil Norden gå fra stormagt til et par småstater, Norge og Finland. De geografiske stormagter i det høje nord vil i så fald blive Rusland, Canada og USA. Danmark vil være ude, og Norden vil være decimeret i Nordens egen klare interessesfære i det høje nord. I Arktis såvel som i magtbalancen over for Rusland, Nordens sikkerhedspolitiske modstander i dette århundrede. Afledt ville EU også miste markant geopolitisk indflydelse, hvilket ville være en fiasko i verdensordenens igangværende nyordning.
Opbakningen til Kongeriget fra Norden og fra EU er udtryk for solidaritet, men båret oven på geopolitisk egeninteresse fra de enkelte aktører. Uden Grønland er Norden og EU pludseligt en lilleput i Arktis. Hvilket for alle på kontinentet og i Storbritannien ville være en geopolitisk katastrofe.
Island
Island er overset i denne proces. Hvis USA's argument om at få Grønland er, at Kongeriget ikke har passet ordentligt på international sikkerhed og Grønland, så vil Island være det næste logiske territoriale mål for Det Hvide Hus. Islands forsvar er udliciteret til USA, man har ikke sit eget. Den russiske nordflådes atomvåben-ubåde, et af Ruslands mest potente våben mod USA, skal ud gennem en passage fra Kolahalvøen og Barentshavet, og der skal de passere Grønland, Island og Færøerne i de farvande. Så er problemet amerikansk sikkerhed, skal Island og Færøerne også fanges ind, hvis den logik skal følges til dørs. Derfor blev dagens møde også fulgt fra Thorshavn og omegn med forståelig nervøsitet.
Svalbard
Svalbard er en øgruppe i Arktis, som vi slet ikke får talt nok om. Norsk territorium og suverænitet. Omfattet af den meget særlige Svalbard-traktat, der er lidt mere end 100 år gammel. Den giver enhver nation, der tilslutter sig traktaten, ret til at drive virksomhed og aktivitet på Svalbard. Geopolitisk lige så vigtig for blandt andet Kina og Rusland som Grønland, når det gælder geopolitisk magt i Arktis. Både Rusland og Kina har naturligvis tiltrådt traktaten. Hvad sker der, hvis Trump får medvind til at overtage Grønland?
Så skal scenariet, at Rusland annekterer Svalbard, tænkes hurtigt igennem af både Nato og EU. En tanke, som EU og Storbritannien må tage på sig, og et ansvar, de kan blive nødt til at handle på. Det kommer den amerikanske præsident, Donald Trump samt hans vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio ikke til at gøre. Det er bare for langt væk hjemmefra set derfra.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) meddelte, mens mødet pågik i Washington, på et pressemøde, at øget Nato-tilstedeværelse i og omkring Grønland nu er fornødent. Her må man forstå, at dette – uden det siges eksplicit – er Europa-Natos forsvar mod USA. Øvelsen har ingen slutdato og tænkes som vedvarende. Permanent på ubestemt tid. Lige nu er der ingen potentiel og slet ikke synlig militær eller territorial trussel mod Grønland fra russisk eller kinesisk side. Den potentielle trussel – skulle der være en sådan – kommer et andet sted fra. Om mulig amerikansk invasion af Grønland kaldte forsvarsministeren det for fuldkommen hypotetisk – noget, de fleste vil tolke som et diplomatslør.
Præsident Trump mener, at det burde være Natos opgave at levere Grønland til USA. Det danske forsvarsinitiativ, der kaldes "Operation Arctic Endurance" (operation arktisk udholdelse), kan vise sig som geopolitisk rettidigt omhu anno 2026. Fik de talt om det på det trilaterale udenrigsministermøde i Washington? Det kommer vi til at afvente.
Jens Worning er udenrigspolitisk kommentator ved Kristeligt Dagblad, rådgiver og foredragsholder. Han er forfatter til bogen "Ukraine 24.02 – den nye verdensorden" (2023) og har undervist som ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han var fra 2008 til 2011 Danmarks generalkonsul i Sankt Petersborg for Udenrigsministeriet og har siden Berlinmurens fald fulgt udviklingen i Rusland og Europa tæt. Derudover har han været benyttet som analytiker og debattør i en række danske medier.

Nr. 488
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Motzfeldt talte om grønlandsk frygt og usikkerhed med Vance og Rubio Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 22:07:06

Tryk for at læse mere

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, talte både kontant politik og følelser, da hun tidligere onsdag var til møde med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.Det siger hun til det grønlandske medie Sermitsiaq.- På mødet, hvor jeg som grønlænder deltager, lagde jeg vægt på, at jeg som grønlænder, og da jeg kom fra Grønland, også lagde stor vægt på de følelser, vi oplever her i landet, og det stigende pres, som vi har oplevet i løbet af et år, som har skabt frygt og usikkerhed i befolkningen.- Og det må vores allierede forstå, siger Vivian Motzfeldt.Siumut-politikeren havde ved mødet selskab af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).Frygten i den grønlandske befolkning er opstået, på grund af at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har ytret ønske om at "få" Grønland af sikkerhedspolitiske hensyn.Både Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt gjorde det ved mødet klart, at internationale spilleregler skal respekteres, herunder at Grønland som en del af Danmark er med i forsvarsalliancen Nato, lige som USA er.- Vi har også sat ord på, at vi er åbne for samarbejde, og at vi er klar over, at Grønlands geopolitiske placering giver et stort ansvar, siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.Hun siger, at hun og Lars Løkke Rasmussen på mødet med J.D. Vance og Marco Rubio fortalte, at der ikke er investeringer fra Kina i Grønland, sådan som Donald Trump frygter.Samtidig understreger Vivian Motzfeldt, at USA allerede nu har adgang til at have militær tilstedeværelse i Grønland.- Det beviser, at Grønland er villig til at give plads til allierede, når det kommer til sikkerheden i den vestlige verden, siger hun./ritzau/

Nr. 487
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump fastholder ønske om Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 21:53:29

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, fastholder efter grønlandsk-dansk-amerikansk møde i Washington, at USA fortsat vil have Grønland.- Vi får at se, hvad der sker, men vi har brug for det (Grønland, red.), siger han under et pressemøde i Det Ovale Værelse om skolemælk.Han understreger samtidig, at USA og Danmark har et godt forhold.- Jeg tror, at noget kommer til at ske, siger Trump.Præsidenten understreger, at han endnu ikke er blevet briefet om mødet, der fandt sted tidligere på dagen onsdag, men at det vil ske, så snart pressemødet om skolemælk er ovre.- Problemet er, at Danmark ikke kan gøre noget som helst, hvis Rusland eller Kina vil besætte Grønland, men USA kan gøre noget. Det kunne man se i sidste uge med Venezuela.- Jeg kan ikke regne med, at Danmark er i stand til at forsvare sig selv. De talte om at sætte en ekstra hundeslæde ind, og de mente det alvorligt, i sidste måned. Det slår ikke til, siger han.Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C. for at tale om Grønland.Efter mødet fortæller den danske udenrigsminister på et fælles pressemøde med Motzfeldt, at Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men at en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.- Vi forventer, at en sådan gruppe vil mødes første gang inden for nogle uger, sagde Løkke.Ifølge Motzfeldt talte hun under mødet både kontant politik og følelser. Det siger hun til det grønlandske medie Sermitsiaq.- På mødet, hvor jeg som grønlænder deltager, lagde jeg vægt på, at jeg, som grønlænder, og da jeg kom fra Grønland, også lagde stor vægt på de følelser, vi oplever her i landet, og det stigende pres, som vi har oplevet i løbet af et år, som har skabt frygt og usikkerhed i befolkningen.- Og det må vores allierede forstå, siger Vivian Motzfeldt./ritzau/

Nr. 486
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Løkke: Vi vil aldrig acceptere at USA overtager Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 21:21:59

Tryk for at læse mere

Der kommer aldrig til at opstå en situation, hvor Danmark kommer til at sige god for, at USA får Grønland, sådan som USA's præsident, Donald Trump, ønsker det.Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag ved et pressemøde for dansk presse, som bliver afholdt ved den danske ambassade i Washington D.C.- Vi vil aldrig acceptere, at USA overtager Grønland, siger Lars Løkke Rasmussen.Pressemødet bliver afholdt, efter at udenrigsministeren sammen med Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender, tidligere onsdag mødtes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.Lars Løkke Rasmussen understreger, at han tager afstand fra de ytringer, som Donald Trump er kommet med om Grønland.- Det er, hvis man skal sige det diplomatisk, noget unuanceret, siger han.Kinesiske og russiske krigsskibe sejler ikke op og ned langs den grønlandske kyst, sådan som præsidenten siger, påpeger Lars Løkke Rasmussen.Donald Trump har hånet Danmark for ikke at have levet op til sit ansvar med at sørge for sikkerhed i Arktis-området. Præsidenten har blandt andet sagt, at forsvaret består af en hundeslæde.Lars Løkke Rasmussen henviser til, at den generelle danske militære oprustning også gælder i forhold til Arktis.- Vi deler analysen om, at der skal ske noget mere i Arktis. Derfor har Danmark længe presset på for at få Nato til at engagere sig mere i det her. Det synes at være ved at ske.- Vi afventer stadig - og det er det paradoksale - noget mere engagement fra USA. Men vores allierede fra Europa er parate, siger han.Lars Løkke Rasmussen håber, at netop disse militære skridt kan være med til at dysse ned for Donald Trumps tilbagevendende skriverier om at ville tage Grønland.Løkke henviser til, at Trump tidligere også talte om at eje Panama-kanalen, men det er aftaget.- Det er fordi, at der er taget nogle skridt om Panama. Det har imødekommet nogle af præsidentens udsagn om, at "jeg bliver nødt til at eje Panama", siger udenrigsministeren.Lars Løkke Rasmussen kan godt forstå, at der er ængstelse i den grønlandske befolkning.Men han håber, at onsdagens møde kan føre noget konstruktivt med sig trods fundamentale uenigheder mellem USA på den ene siden og Danmark og Grønland på den anden.- Jeg siger ikke, at al bekymring skal forsvinde som dug for solen. Men givet det, vi har været oppe imod, står vi, håber jeg, et bedre sted i dag, siger han./ritzau/

Nr. 485
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Kommentatorer kalder overstået møde ”ønskeresultat”: Det bedste, vi kan gøre, er at trække tiden ud Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 21:00:00

Tryk for at læse mere

Han ånder lettet op efter dagens møde mellem Danmark, Grønland og USA. Professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Derek Beach, fulgte med, da Grønland, Danmark og USA mødtes til et skæbnemøde i Washington D.C. om Grønlands fremtid.
Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men en såkaldt højniveau-gruppe skal forsøge at afklare problemerne, lød budskabet, da Lars Løkke Rasmussen (Mod) og den grønlandske udenrigsminister, Vivian Motzfeldt (Siumut), orienterede pressen efter mødet.
Og det glæder professoren, der havde været bekymret op til mødet, der kom i kølvandet på Trumps gentagne udtalelser om, at USA måtte eje Grønland.
"Det er et dansk ønskeresultat. Nedsættelsen af en arbejdsgruppe er at sparke den ud til højre, og så kan man håbe, at Trump kommer på andre tanker. Det er helt klassisk diplomati og umiddelbart godt spillet af Danmark," siger Derek Beach.
Også tidligere udenrigsminister for De Konservative Per Stig Møller vurderer, at det er et godt resultat.
"Det gik jo præcis så godt, som jeg overhovedet kunne håbe på, at det gik. De undgik et skænderi, for ellers var mødet ikke blevet så langvarigt. Vance nåede ikke at skælde dem ud eller smide dem ud, som i tilfældet med Zelenskyj. Tværtimod blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skal få amerikanere til at føle sig mere trygge, uden at de får Grønland," siger han.
Han vurderer, at det var positivt, at delegationen holdt fokus på det rationelle: sikkerhedssituationen i Grønland og budskabet om de røde linjer om, at Grønland ikke er til salg.
"Trump kommer jo ikke til at sige, at nu er det droppet, men de er enige om at være uenige."
Vil du sige, at det er en succes?
"Arh, succes er et stort ord. Men det var et godt resultat. Det var det bedst mulige i situationen. Dramaet er blevet trukket ud af scenen, for man kan ikke erobre Grønland eller komme med voldsomme udmeldinger, mens gruppen arbejder. Så går tiden. Det bedste, vi kan gøre, er at få trukket tiden og tænderne ud af sagen. Det giver os langt bedre tid til at få Nato ind i sikkerhedssituationen på Grønland," siger Per Stig Møller.
Professor Derek Beach fremhæver også, at selvom ingen af parterne har rykket sig, er det positivt, at der er blevet købt mere tid.
"Det er en sejr for Danmark at trække tiden ud, så der kan komme lidt amerikansk fornuft til," siger han med henvisning til et nyligt lovforslag fra Repræsentanternes Hus, der skal forhindre, at USA kan gribe militært ind over for et Nato-land.
"Så kan man håbe på, at der rent faktisk bliver vedtaget et lovforslag i Senatet og Repræsentanternes Hus, som fastslår, at præsidenten ikke må lave noget aggressivt over for Grønland. Det ville være et vink med en vognstang om, at han kan glemme det," siger Derek Beach.
Han er dog ikke sikker på, at der kommer helt ro på, selvom der er blevet nedsat en arbejdsgruppe.
"Under normale omstændigheder ville det betyde, at man venter og ser, hvad der sker. Men det her er Donald Trump, så man ved aldrig. Jeg kan være lidt bekymret for det længere spil. Men hold da op, et flot resultat. Det var Danmark i en kvartfinale i VM på udebane mod Brasilien, hvor man hiver en 1-0 sejr hjem i overtid, og det ser ud til, at de fik leveret budskabet om, at nej er nej."

Nr. 484
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Kristeligt Dagblad mener: Der er brug for politisk fokus på forfølgelser af kristne Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 20:30:00

Tryk for at læse mere

Nigeria er et af verdens værste lande at være kristen i. Det bekræfter ny statistik fra organisationen Open Doors, der har fokus på trosfrihed.
7 ud af 10 kristne i verden, som dræbes eller kidnappes for deres tro, er fra Nigeria, og her når antallet af drab på kristne op på 3490 inden for et år, lyder det i rapporten. Det er værd at stoppe op og tænke over.
Men ikke alle er lige imponerede. Der er ikke et særskilt problem med kristne i Nigeria, lød det for eksempel i radioprogrammet P1 Morgen på DR, da USA truede med at bombe dette lands islamister i november. Og mediet forsvarede senere formuleringen, da Kristeligt Dagblad spurgte, om det var en fejl.
Det var allerede på det tidspunkt en tvivlsom udtalelse. For der er rent faktisk et særskilt problem for kristne i landet.
Her i avisen har man tidligere kunnet læse om, hvordan det er at leve som mindretal i de nordlige områder af Nigeria, hvor der er sharia-lovgivning. For eksempel i interviewet med den 57-årige kristne Suleiman, som ikke ønskede sit rigtige navn frem af sikkerhedshensyn. Han fortalte om at leve i frygt for grupper som Islamisk Stat og Boko Haram:
"De angriber byer om natten, og når folk flygter, bliver de dræbt, og deres huse brændt ned. I begyndelsen gik de efter mænd og præster, men i dag er kvinder og børn blevet mål for vold, kidnapninger og seksuelle overgreb. Vi har set nogle forfærdelige ting," sagde Suleiman i Kristeligt Dagblad i 2024.
At islamisterne også slår mange moderate muslimer ihjel, gør ikke noget bedre. Og det betyder ikke, at man kan trække på skuldrene og sige "pyt, det rammer jo så mange". Men der er ikke desto mindre en indgroet trang til at vende blikket væk fra kristenforfølgelserne i Vesten, herunder i Danmark.
Der har i årtiet været en ulyst til at tale om religion, når eksperter forklarer volden i Nigeria. Men religion er en drivkraft, om end næppe den eneste i det afrikanske land.
På globalt plan er der 388 millioner kristne, som påvirkes af enten forfølgelse eller diskrimination, skriver Open Doors. Men mærkeligt nok er luften gået af ballonen over de seneste år i Folketinget. Der var stor opmærksomhed på det i 2010'erne. Siden er der opstået en mangel på politikere, som er oprigtigt og varigt indignerede over de mange drab.
Så det hjælper ikke det store, at man for et årti siden fik oprettet en enhed for trosfrihed i Udenrigsministeriet. Den har ikke ført til tilstrækkeligt fokus på kristenforfølgelser. Engang sagde man, at det er bedre at tie offentligt og arbejde bag facaden for bedre kår for de forfulgte. Den idé har heller ikke båret frugt. Der er brug for at genopdage forbrydelserne i lande som Nigeria og få dem på den politiske dagsorden igen.

Nr. 483
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Løkke efter møde: Gruppe skal afklare uenighed med USA om Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 20:07:14

Tryk for at læse mere

Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag aften dansk tid til et pressemøde ved den danske ambassade i Washington D.C.- Vi forventer, at en sådan gruppe vil mødes første gang inden for nogle uger, siger han. Ifølge Løkke skal arbejdsgruppen bestå af "topembedsmænd".Pressemødet bliver afholdt, efter at udenrigsministeren sammen med Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender, tidligere onsdag mødtes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.Løkke siger, at parterne havde en "ærlig, men også konstruktiv snak".- Præsidenten (Donald Trump, red.) har gjort sin position klar, og vi har en anden position.- Vi har derfor en fundamental uenighed, men vi er enige om at være uenige, siger Lars Løkke Rasmussen.USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at USA skal have Grønland, også for forsvarsalliancen Natos egen skyld.- Nato bliver langt mere slagkraftig og effektiv, hvis Grønland er på USA's hænder. Alt mindre end det er uacceptabelt, skrev Trump tidligere onsdag på sit sociale medie, Truth Social.Donald Trump ønsker at få Grønland på amerikanske hænder af hensyn til sikkerhedssituationen i Arktis-området, hvor han ser Rusland og Kina som trusler mod USA.Lars Løkke Rasmussen fortæller, at det ikke lykkedes for den dansk-grønlandske delegation at ændre den amerikanske position under mødet med J.D. Vance og Marco Rubio.- Det havde jeg dog heller ikke forventet. Det står klart, at præsidenten har et ønske om at erobre Grønland, siger udenrigsministeren.Lars Løkke Rasmussen erkender også, at det er uvist, om højniveaugruppens arbejde kommer til at bære frugt.- Vi blev enige om, at det giver mening at sætte sig sammen på højt niveau for at undersøge, om der er en måde at imødekomme præsidentens bekymringer på.- Om det kan lade sig gøre, ved jeg ikke, siger han.Vivian Motzfeldt er også til stede ved pressemødet. Hun udtrykker tilfredshed med, at der er dialog mellem parterne.- Der har været respekt mellem de deltagende, og nu er vi begyndt at kunne snakke sammen igen og finde veje, hvor vi kan mødes om forskellige ting, siger hun./ritzau/

Nr. 482
K_artikler Opdater⟳ ☝️
“Vores flag”: Grønlands hjemtagelse af flagregler er mere end jura Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Tirsdag underskrev formand for Grønlands regering, Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen og justitsminister Peter Hummelgaard (S) en aftale om, at Grønland nu hjemtager ansvaret for flagreglerne. Samtidig bliver det grønlandske flag hejst i flere danske kommuner, og salget af flaget er eksploderet i en tid med øgede spændinger og amerikansk pres. Hvad betyder flaget egentlig, og hvad har det af symbolsk værdi?
Det svarer museumsinspektør Anton Pihl, som er også formand for Landsforeningen af Menighedsråd og flagekspert, på.
Anton Pihl, hvad betyder ændringen helt konkret?
Det er faktisk en meget lille ændring. Grønland overtager kompetencen til selv at fastsætte, hvordan det grønlandske flag ser ud. Hidtil har det været fastlagt i danske regler, helt tilbage fra flagets indførelse i 1985. Siden dengang har Grønland haft ansvaret for, hvordan flaget bruges i Grønland, flagdage og den slags. Det er en begrænset, teknisk ændring, som alligevel har en klar symbolsk betydning. Det sender et signal om, at Grønland er en nation med selvbestemmelsesret, eget flag og autonomi – og at Danmark anerkender det.
Er der nogen, der arbejder på at ændre det grønlandske flag?
Nej, det er der ikke. Min vurdering er, at ændringen ikke får nogen praktisk betydning. Det grønlandske flag er et højt elsket nationalt symbol i Grønland, som stort set alle grønlændere har et forhold til, og som bliver brugt rigtig meget, ikke mindst på nationaldagen den 21. juni, årets længste dag. Selve navnet, Erfalasorput, betyder også "vores flag" på grønlandsk.
Hvad er symbolikken i det grønlandske flags design?
Cirklen symboliserer solen, og mødet mellem den røde og den hvide farve symboliserer indlandsisens og isbjergenes møde med havet og fjordene.
Designeren af det grønlandske flag, Thue Christiansen, som også var Grønlands første kulturminister, har selv beskrevet, at de rød-hvide farver blev valgt for at vise en tilknytning til Danmark.
Dengang var der en diskussion om, hvorvidt Grønland skulle have et korsflag som Danmark og de nordiske lande. Valget faldt på et andet design, blandt andet for at understrege, at grønlænderne har et kulturelt og etnisk tilhørsforhold til andre inuit i Arktis og ikke udelukkende til Norden.
Hvad er det ved et flag, der gør det til et så stærkt symbol?
Det særlige ved flag er, at de kan kommunikere meget effektivt, både på kort og lang afstand, helt uden brug af ord. Et flag er et visuelt udtryk for identitet og fællesskab, for hvad man står for eller sympatiserer med, men kan også signalere, hvad man tager afstand fra eller protesterer imod, uden at man behøver at forklare sig med en masse ord.
Historisk set opstod flag netop som en effektiv måde at sende signaler på, for eksempel på slagmarken eller til søs, hvor man ikke kan stå og råbe i stiv kuling fra det ene skib til det andet.
Har du et favoritflag?
Hvis man ikke som det mest naturlige i verden skal svare Dannebrog, som jo objektivt set er et rigtig flot flag i to gode farver, der står godt i både solskin og gråvejr, så har jeg altid fremhævet det japanske flag.
Det er utroligt enkelt i sit design: en rød cirkel på hvid baggrund. Med én geometrisk figur sender det et klart signal om, at her har vi med Japan at gøre. Japan kaldes poetisk for "den opgående sols land", så cirklen kan ses som morgensolen, der står op.
Det grønlandske flag har den samme enkelhed. Både Danmarks og Grønlands flag er eksempler på flagdesign, der fungerer usædvanligt godt: enkle former og to farver, som kontrasterer hinanden virkelig godt. De står godt side om side.

Nr. 481
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Trump har givet Nigerias forfulgte kristne mere opmærksomhed Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 19:31:00

Tryk for at læse mere

7 ud af 10 kristne, som i det forgangne år er blevet dræbt eller kidnappet for deres tro, er blevet det i Nigeria. Det gør visse områder i landet til nogle af de farligste steder at være kristen i verden. Sådan beskriver den internationale ngo Open Doors, som i denne uge har udgivet sin opgørelse over kristenforfølgelser i verden, kendt som World Watch List.
Generalsekretær i Open Doors Danmark Jens Kristian Lund Jensen forklarer, at volden er uforandret høj siden sidste år. Klimaforandringer og fattigdom medfører radikalisering. Islamistiske terrororganisationer som Boko Haram og Islamisk Stat har gjort det sværere for alle civile at leve et almindeligt liv.
Men selvom volden har mange årsager, er der ingen tvivl om, at den især går ud over de kristne, lyder det fra Jens Kristian Lund Jensen.
"Det er helt tydeligt, at terrororganisationerne har de kristne som erklærede mål. Det hører med til det samlede billede, at volden også går ud over moderate muslimer. Men der er en del af den radikaliserede islam, der retfærdiggør volden mod vantro, og det er noget af det, vi ser i vores rapportering i årets World Watch List," siger han.
De kristnes forhold i Nigeria fik i november sidste år opmærksomhed fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Han gjorde det klart, at hvis ikke den nigerianske regering selv fik styr på kristenforfølgelserne, kunne det blive nødvendigt at indsætte amerikansk militær. Og om nødvendigt bombe islamisterne på plads.
Det er indtrykket, hvis man spørger generalsekretæren i Open Doors Danmark, at Donald Trump med sine udtalelser og handlinger sidste år har været med til at sætte mere fokus på de kristnes situation i Nigeria. Det er på den ene side positivt.
"Men det er uheldigt, at spørgsmålet om kristenforfølgelser er blevet til en del af en identitetspolitisk kulturkamp. Der har været mange sort-hvide meldinger om de kristnes vilkår i Nigeria, og det ærgrer mig, at det også er blevet til et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod Trump," siger Jens Kristian Lund Jensen.
Samtidig anerkender han også, at Donald Trump har sat fokus på et problem, som andre vestlige ledere i årevis har "forsømt" at gøre opmærksom på.
"Det må man også anerkende Trump for," siger Jens Kristian Lund Jensen.
Da Donald Trump kom med sine udtalelser i november, mødte det kritik her i avisen, at DR nedtonede det religiøse aspekt i konflikten. Og der har i diskussionen om vold mod kristne i Nigeria i lang tid været to dominerende diskurser. Det siger afdelingsleder ved Det Teologiske Fakultet i Aarhus Jakob Egeris Thorsen.
"Overordnet kan man lidt karikeret tale om en progressiv venstrefløj, som i højere grad vil tale om generelle overtrædelser af menneskerettigheder, og så en konservativ fløj, som specifikt ønsker at påpege, at det, vi ser, er et overgreb mod kristne begået af muslimer. Den konservative side ønsker altså at udlægge det som et civilisationssammenstød, mens venstrefløjen typisk vil understrege, at volden i lige så høj grad går ud over muslimer," siger Jakob Egeris Thorsen.
Han vurderer, at Donald Trump med sine udtalelser og handlinger har været med til at polarisere debatten yderligere.
"Det positive aspekt er, at det har sat fokus på de kristnes situation i Nigeria. For det er hævet over enhver tvivl, at der sker massive overgreb på kristne i Nigeria. Men i og med at det kommer fra Trump, vil der nok være en tendens til, at nuancerne forsvinder. Og så forstærker det bare yderpositionerne," siger han.
Mission Afrikas generalsekretær, Daniel Toft Jakobsen, var i Nigeria i december for at besøge organisationens partnerkirke. Han understreger, at der virkelig finder diskrimination og forfølgelse sted, især i de nordlige egne, hvor kristnes adgang til velfærdstilbud som blandt andet job og uddannelse begrænses af et dominerende muslimsk flertal . Han oplevede, at mange kristne nigerianere glæder sig over den opmærksomhed, som Donald Trumps fokus på Nigeria har medført.
"De har specifikt efterlyst en større opmærksomhed fra verdenssamfundet, og det har de fået nu. Ifølge vores partnere er de nigerianske myndigheder kommet en lille smule mere op på tæerne i forhold til at handle på de voldelige hændelser, der har været," siger Daniel Toft Jakobsen, der fortsætter:
"Samtidig oplevede jeg også en bekymring for den forsimplede måde, situationen er blevet fremstillet på. Det er enormt dualistisk, hvilket har en negativ konsekvens, hvis konflikten bliver italesat som kristne mod muslimer eller Vesten mod Nigeria. Hvis man taler om problemerne som en religionskrig, som Trump har tendens til, så risikerer man at puste endnu mere til konflikterne. Religion spiller bestemt en rolle, men det er der også andre faktorer som for eksempel etnicitet og kamp om jord, der gør," siger Daniel Toft Jakobsen.

Nr. 480
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Det er rørende at møde familie på DR1, hvor døden er en del af livet Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 19:30:00

Tryk for at læse mere

"Vi taler om døden". Det er overskriften på det store tema, som DR i disse uger ruller ud på stort set alle kanaler. Formålet er at gøre os danskerne lidt bedre til at tale om døden. Et af programmerne i dette tema er "Min sidste gave" på DR1.
Den gennemgående figur er skuespiller og forfatter Esben Dalgaard. Han er selv uhelbredeligt syg og har været vært på podcasten "Inden vi dør", hvor han interviewede andre uhelbredeligt syge om at leve med en kort livsudsigt. Hans mission i "Min sidste gave" er at hjælpe et menneske med uhelbredelig sygdom til at give en gave til dem, han eller hun holder af.
I den første af de fire udsendelser møder vi Nick Mønsted på 38 år. Han er gift, far til to børn og har uhelbredelig lungecancer. Han ved, at han ikke har langt igen, men han er ikke bange for at dø. "Døden er nok hårdest for de pårørende," som han siger.
Det sværeste for ham er børnene. De har vanskeligt ved at forestille sig, hvordan det bliver, når deres far ikke er der mere.
Nick har et dilemma: Han er i tvivl om, hvorvidt der skal være plads på hans gravsten til hans hustru, Michelle Mønsted. For han vil også gerne have, at hun efter hans død finder glæde og kan leve videre.
Den uhelbredelige sygdom har for både Nick og hans hustru sat streg under vigtigheden af en hverdag, hvor kærligheden sejrer. De vil få det bedste ud af det.
Nick er vild med helikoptere og flyvemaskiner, og i familien har man for vane at følge den militærhelikopter, der flyver hen over hjemmet i Kragelund, fra den ene side til den anden. Han vil gerne give sin familie den oplevelse at flyve i helikopter. Det er en lille ting, men også noget, der kan være et godt minde, blivende og vedvarende, som han siger. Han vil ikke glemmes.
Esben Dalgaards opgave er at hjælpe Nick til at skabe et minde for livet. Missionen lykkes – næsten. Militæret stiller ikke op, deres helikoptere skal stå til rådighed for andre og vigtigere missioner, men en helikoptertur bliver det til – og et møde med sangeren Morten Hausted, som Nicks datter er fan af. Børnene får en dag, hvor de kan glemme, at deres far er syg.
"Min sidste gave" handler ikke så meget om døden som om livet. Det handler ikke om at få, men om at give. Det handler ikke om eftermæle, men om efterliv i form af de minder, der holder erindringen om et elsket menneske i live.
Det er rørende at møde Nick og hans familie. For dem er døden ikke tabu, men en meget konkret del af deres liv.
Esben Dalgaard indbyder til åbenhed med sin afdæmpede og ikke påtrængende tilstedeværelse. Han er i stand til at dosere alvor og humor i samtalerne, og man fornemmer ikke på noget tidspunkt, at han træder over folks grænser.
Dalgaard mestrer en alvor, der hverken ynker eller giver gravkammerstemning. Det er en bedrift – og værd at bemærke i en tid, hvor studieværter ellers sjældent tør være alvorlige. Og når det sker, bliver det alt for medynkende. Esben Dalgaard er til stede et svært sted på en fin måde.
Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Nr. 479
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Det er ikke hundenes skyld Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 19:30:00

Tryk for at læse mere

I Japan har shinto-templerne i mange år været det sted, hvor forældre tog deres børn hen for at blive velsignet, når de fyldte syv, fem eller tre år – deraf navnet Shichi-Go-San. I vore dage er det dog ikke så meget børn, men i højere grad hunde, der fylder i disse templer. For nylig velsignede præsten i Ichigaya Kamegaoka-templet i Tokyo 350 kimono-klædte hunde, men kun 50 børn.
Som 51-årige Miki Toguchi sagde til avisen New York Times, mens hun stod med sin dværgschnauzer Kotora: "Folk er gået fra at have børn til at have kæledyr. Det gælder også mig. Jeg har en hund, men ingen børn."
Og tendensen er ikke til at tage fejl af, for Japan har i dag flere kæledyr end børn – 16 millioner hunde og katte sammenlignet med 14 millioner børn under 15 år.
Ligesom andre lande i Østasien skraber Japan bunden, når det gælder fødselsrater – blot 1,2 barn per kvinde, hvilket er langt under det såkaldte erstatningsniveau på 2,1, der skal til for at opretholde befolkningstallet.
Endnu værre står det til i Sydkorea, hvor fødselsraten er helt nede på 0,72 per kvinde. Det fik i 2023 den daværende arbejdsminister Kim Moon-Soo til at tordne mod sine unge landsmænd:
"De unge elsker ikke hinanden. I stedet elsker de deres hunde og bærer dem rundt. De gifter sig ikke og får ikke børn."
Og sandt er det, at der på det tidspunkt blev solgt flere barnevogne til hunde end til menneskebørn, og hver weekend kunne man se unge par promenere med deres overdådigt klædte hunde i Seouls parker.
Samme tendens ses i Taiwan, men her besluttede et hold forskere fra National Taiwan University at undersøge, om det var rimeligt at gøre dyrene til syndebukke og give dem skylden for de lave fødselstal. De indsamlede en række detaljerede data – registreringer af hunde og katte koblet sammen med fødselsdata og skatteoplysninger for millioner af mennesker over en lang årrække.
Og resultatet var, at kæledyr ikke erstatter børn. Faktisk viste det sig, at unge par med kæledyr – især hunde – oftere senere fik børn end folk uden kæledyr. Som en af forskerne, Kuan-Ming Chen, sagde til New York Times:
"Det ser ud til, at mange mennesker får en hund og prøver det af. Hvis det så går godt med hunden, vil de føle sig mere trygge ved at forpligte sig til forældreskabet."
Alt det betyder selvfølgelig ikke, at man kan løse Østasiens demografiske krise ved at uddele hvalpe på rådhuset. Og studiet fra Taiwan er heller ikke nødvendigvis en facitliste for resten af verden. Men det rammer en pæl gennem den meget udbredte myte om, at det er hundenes skyld, at folk ikke får børn.
Der er en del andre årsager til de lave fødselstal i storbyerne: ekstremt dyre boliger, lange arbejdsdage og benhård konkurrence jobmæssigt. Samtidig har flere kvinder fået bedre muligheder for at klare sig selv, hvilket på den ene side er en gevinst for samfundet, men samtidig en del af forklaringen på, at ægteskab og børn bliver udskudt – eller fravalgt.
De styrtdykkende fødselstal skyldes dermed store strukturelle forandringer. Så næste gang man ser et ungt par trille rundt med en veltrimmet puddel i en barnevogn, er det ikke nødvendigvis et symbol på en generation, der har opgivet børn. Det kunne også være første kapitel i en familiehistorie, der skal til at tage sin begyndelse.

Nr. 478
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Washington-insider og tilhænger af de amerikanske planer om Grønland: USA og Danmark taler forbi hinanden Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 19:30:00

Tryk for at læse mere

Det bedste vil klart være, hvis Grønland bliver en del af USA. Men af respekt for grønlændernes ret til selvbestemmelse er det mest realistiske nok, at et snarligt uafhængigt Grønland knytter sig tæt til USA med en fri associeringsaftale, der giver USA’s militær fuld kontrol over øen. Og det kan ikke gå hurtigt nok.
Det mener Alexander Gray, der sad i præsidentens nationale sikkerhedsråd under Donald Trumps første præsidentperiode, og som i Washington stadig regnes som en velforbunden og velorienteret rådgiver i kredsen omkring Det Hvide Hus.
Gray håber, at onsdagens møde i Det Hvide Hus mellem vicepræsident J.D. Vance og udenrigsministrene fra USA, Danmark og Grønland bliver det afgørende startskud for en proces, der sætter skub i Grønlands vej mod uafhængighed og samtidig udstikker rammerne for det fremtidige forhold. Og som får debatten på rette spor, i stedet for at USA og Danmark taler forbi hinanden, og danskere og grønlændere ofte misforstår den amerikanske præsident.
“Vi er nødt til at komme ud over den europæiske og danske afsky for Donald Trump. Det er desværre ikke længere en konstruktiv debat,” siger Gray.
Første skridt i en ny proces
Alexander Gray var ekspertvidne, da Senatet i februar sidste år holdt høring om Grønland, fordi han under sin tid i Det Hvide Hus havde særligt ansvar for de frie associeringsaftaler, USA i dag har med Marshalløerne, Mikronesien og Palau. Det er en variant af dem, han forestiller sig for Grønland. Og han håber, at onsdagens møde kan sætte gang i en proces mod en politisk aftale, hvor et fremtidigt uafhængigt Grønland vil binde sig til USA.
“Det er i sidste ende det grønlandske folk, der skal gøre, hvad de selv ønsker. Men det er op til USA at præsentere en proces med de muligheder, der kan appellere mest til grønlænderne. Vi skal sælge grønlænderne idéen om, at det økonomisk, militært, politisk og kulturelt er i deres bedste interesse at være associeret med USA,” siger Gray.
Men kan du forstå, hvor sårende og fornærmende det kan virke, når der bliver talt om at købe eller invadere landet?
"Det er beklageligvis ikke længere en konstruktiv debat. Der er amerikanske medietyper, der har sagt uheldige ting. Og der er danske politikere, der af politiske grunde har spredt frygt. Så der er mange politikere på alle sider, der ikke har håndteret det her ordentligt. Men præsidenten har jo ikke sagt noget, der adskiller sig fra, hvad han har sagt det seneste år. Og han har været meget tydelig om, hvad han ønsker. Der er ingen, der vil invadere Grønland, så lad os nu sænke temperaturen og søge en konstruktiv dialog om, hvad der er i alles interesse," siger Gray.
Han henviser til, at USA har været optaget af sine sikkerhedsinteresser i Grønland siden 1860’erne. Men nu er tiden moden til, at USA, Danmark og Grønland tager en dialog på højt niveau.
“Det duer ikke, at USA og Danmark råber ad hinanden. USA, Danmark og Grønland skal have gang i samtalen om Grønlands fremtid. Det vigtigste er, at Grønland er med ved bordet, og at vi får gang i en dialog, der fører til nogle meget betydelige skridt, der bringer samtalen fremad og ud over hysteriet,” siger han.
Hysteriet handler for ham at se om en misforståelse af USA’s intentioner og metoder.
“Vi skal have sat en stopper for enhver snak om en Nato-allierets invasion af Grønland. Præsident Trump er blevet misforstået. Det er misforstået. Udenrigsminister Marco Rubio har sagt 100 procent klart, hvad der foregår. At ingen vil invadere Grønland,” siger Gray.
Han siger, at en amerikansk præsident ikke kan afvise, at anvende militæret, hvis han mener, at amerikanske interesser er truet. Men Alexander Gray mener, at Trumps udtalelser skal ses i kontekst af russisk og kinesisk aktivitet omkring Grønland, og at USA vil kunne reagere, hvis der er fare for, at kineserne og russerne kan få kontrol med eller indflydelse i Grønland.
Alexander Gray medgiver, at USA ikke i tilstrækkelig grad har udnyttet sine eksisterende muligheder for militær tilstedeværelse i Grønland inden for rammerne af den eksisterende aftale fra 1951. Han understreger, at det vigtige for USA er at få styr på sikkerheden i Arktis på længere sigt. Men at der også er brug for at gøre noget på den korte bane.
Grønland kan ikke forsvare sig selv
I en kommentar i mediet RealClearPolitics i sidste uge beskriver han i detaljer, hvordan USA bør skynde sig at få den sag “fejet af bordet” ved straks at bede Danmark om lov til at sende flere soldater og militært udstyr til Grønland.
Det vil gøre det nemmere at begynde at tale om en handlingsplan, så grønlænderne igen kan få gang i processen mod uafhængighed, som Gray siger er blevet sat noget tilbage under den seneste tids ophedede debat over Atlanten. Det hele skal ifølge Gray sættes i værk i løbet af de kommende seks måneder. Og han er meget klar i mælet om, hvorfor USA ikke kan stole på, at et uafhængigt Grønland kan stå for sin egen sikkerhed.
“Mine grønlandske venner bliver lidt irriterede, når jeg siger det her offentligt. Men Grønlands 57.000 indbyggere vil ikke selv være i stand til at håndhæve deres egen suverænitet, og de vil ikke kunne forsvare deres uafhængighed mod Kina og Rusland,” siger Gray.
Han forudser et kompliceret og tidskrævende arbejde med jura, politik og økonomi frem mod grønlandsk uafhængighed og en efterfølgende associeringsaftale. Så det er bare om at komme i gang, mener han, og der er ifølge ham åbenlyse fordele for grønlænderne.
“Det smukke ved en fri associeringsaftale er, at Grønland forbliver et uafhængigt land med FN-medlemskab, kontrol over egen udenrigspolitik og fuld uafhængighed. Det vil være et selvstændigt land, ligesom Danmark og USA. Og så får USA fuld adgang til lands, til vands og i luften. Og nok så vigtigt: mulighed for at afvise enhver anden magt adgang til Grønland. Samtidig fritager det grønlænderne for ansvar for at forsvare sig selv. Og så kan de 57.000 grønlændere koncentrere sig om udvikling og velfærd. Det tager presset af dem for at forsvare deres hårdt tilkæmpede uafhængighed,” siger Gray.
Det er efterhånden noget tid siden, han talte direkte med Donald Trump om sagen. Men selvom han også selv synes, at det bedste ville være at indlemme Grønland i USA, ved han, at idéen om en fri associering har været diskuteret internt siden Trumps første præsidentperiode. Og i sidste uge nævnte unavngivne kilder i Det Hvide Hus det for første gang over for journalister fra nyhedsbureauet Reuters og tv-stationen NBC News.
“Vi er virkelig nødt til at tænke på det her på en anden måde økonomisk, geografisk og militært og se bort fra, hvem der sidder i Statsministeriet i København eller i Det Hvide Hus i Washington. Det skal ikke gøres personligt. Vi har gjort det til en større konflikt, end det behøver at være. Så min anbefaling vil være, at vi går til det som et 150 år gammelt strategisk spørgsmål snarere end et politisk spørgsmål i 2026”.
Alexander Gray driver i dag sin egen konsulentvirksomhed, American Global Strategies, i Washington. Foto: Foto: American Global Strategies.

Nr. 477
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Lettet stemning efter Grønlands-møde Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 18:57:42

Tryk for at læse mere

Der lader til at være en lettet stemning efter mødet mellem Grønland, Danmark og USA i Washington onsdag formiddag amerikansk tid.Mødet gik hele tiden ud fra 10.40 til 11.45, som var den yderste bagkant for USA's vicepræsident, J.D. Vance.Det kan ses som et tegn på, at mødet ikke sluttede med sammenbrud, men med mere at bygge videre på, lyder det.Udenrigsminister Lars Løkke Ramussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggende, Vivian Motzfeldt, har dog endnu ikke udtalt sig om mødet.Det ventes at ske på den danske ambassade onsdag aften.Der var dog både smil og cigaretrygning i den danske delegation efter et møde i Washington om Grønland.Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nærmest galoperede over til sin bil efter mødet for at tænde en cigaret.Den danske ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, fistbumpede (knytnævehilsen, red.) i øvrigt den danske minister.Også Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggende, som var med til mødet, tændte en cigaret efterfølgende.Mødet med den amerikanske vicepræsident er blevet sat i stand, efter at USA's præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.- Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.Inden mødets begyndelse var Trump atter ude med et Grønland-budskab på sin sociale platform Truth Social. I et opslag skrev præsidenten, at "Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland".Han skrev desuden, at det er vigtigt for USA's nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland.Det synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden./ritzau/

Nr. 476
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Løkke og Motzfeldt tager en cigaret efter Grønland-møde i USA Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 18:05:00

Tryk for at læse mere

Der var både smil og cigaretrygning i den danske delegation efter et møde i Washington D.C. om Grønland.Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nærmest galoperede over til sin bil efter mødet for at tænde en cigaret.Den danske ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, fistbumpede (knytnævehilsen, red.) i øvrigt den danske minister.Også Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggende, som var med til mødet, tændte en cigaret efterfølgende.Delegationen har været til møde med blandt andre USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio. Grønland var på dagsordenen.Parterne gik ind og trykkede hænder klokken 16.40 dansk tid og kom ud igen 65 minutter senere ifølge Ritzaus oplysninger.Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt vil på et pressemøde fra den danske ambassade i Washington D.C. tale om mødet senere onsdag.Mødet med den amerikanske vicepræsident er blevet sat i stand, efter at USA's præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.- Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.Inden mødets begyndelse var Trump atter ude med et Grønland-budskab på sin sociale platform Truth Social. I et opslag skrev præsidenten, at "Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland".Han skrev desuden, at det er vigtigt for USA's nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland.Det synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden./ritzau/

Nr. 475
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Portugiserne først: Højrepopulist griber ud efter præsidentmagten Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Når de portugisiske vælgere søndag den 18. januar 2026 går til stemmeurnerne, vil iagttagere af valget til præsidentembedet givetvis primært kigge på, hvor mange valgberettigede der har sat deres kryds ud for det højrepopulistiske parti Chega. Oversat til dansk betyder det: "Nu er det nok."
Chegas præsidentkandidat, partiets formand og grundlægger, André Ventura, er de seneste år gået fra den ene succes til den næste. Og det er ikke helt udelukket, at Ventura ender med nøglerne til præsidentpaladset Palácio de Belém i hænderne. Partiet – der minder om en blanding af Dansk Folkeparti (DF) og Alternativ for Tyskland (AfD) – har i løbet af få år etableret sig som selvbestaltet talerør for samfundets svage, glemte og marginaliserede grupper.
Men det er ikke kun disse socioøkonomiske klasser, der sætter deres kryds ud for Chega. Ved forrige parlamentsvalg i marts 2025 fik partiet 22,8 procent af de afgivne stemmer og blev landets tredjestørste parti.
Juristen André Ventura grundlagde partiet Chega oprindeligt som en protestbevægelse inden for Partido Social Democrata (PSD), som trods sit navn ikke er et socialdemokratisk parti i nordeuropæisk forstand, men rent faktisk er et liberal-konservativt parti. Her var Ventura kommet i intern opposition til PSD's nyvalgte formand, Rui Rio, og forsøgte at samle medlemmer bag sig i gruppen Chega for at vælte formanden for PSD. Da det ikke lykkedes i 2018, forlod Ventura PSD og etablerede det nye højrepopulistiske parti Chega.
Allerede året efter – i 2019 – blev Chega valgt til parlamentet i Lissabon. Med ét sæde. Dermed havde højrepopulismen også formelt holdt indtog i Portugal, som indtil da var blevet anset for at være et af de få europæiske lande, hvor højreekstremistiske tanker ikke kunne vinde fodfæste. Portugal har omkring 10,5 millioner indbyggere – mens små to millioner portugisiske statsborgere bor uden for landets grænser. Derfor har landet i den vestlige del af Europa egentlig altid anset sig selv for at være et land bestående af emigranter – udvandrere.
Det siges, at det svenske broderfolk på den anden side af Øresund ikke har samme lette tilgang til humor som det danske broderfolk. Det hævdes, at brødrene og søstrene hinsidan er lidt stive i det. Dette gælder dog ikke for IKEA's reklameafdeling i Portugal. Her var man i januar 2025 ikke sen til at rulle en reklame ud for skabene PLATSA – som ifølge den ledsagende reklametekst skulle have plads til ens egne og andres kufferter.
Dette var en mere end tydelig henvisning til Chegas daværende medlem af Azoernes regionalparlament, Miguel Arruda. Han var nemlig havnet i politiets søgelys, da man på overvågningskameraer i lufthavnene i Lissabon og i São Miguel kunne se, at han pakkede mindre kufferter ind i en større. Politiets undersøgelser viste, at Arruda tog store, tomme kufferter med ud i lufthavnen, når han som medlem af regionalparlamentet rejste til og fra Azorerne. Inde i disse kufferter gemte han så mindre, typisk pastelfarvede kufferter for så at anbringe dem både derhjemme og i parlamentet i Ponta Delgada. Og det var dette tyveri, IKEA brugte i en reklamekampagne i hele Portugal.
Det var dog ikke første gang, at IKEA Portugal brugte en politisk skandale i markedsføringsøjemed: I efteråret 2023 ramte et politisk jordskælv den portugisiske premierminister, António Costa – den nuværende formand for Det Europæiske Råd. Hans kabinetschef, Vítor Escária, var kommet til at gemme 75.800 euro i en bogreol i premierminister Costas forkontor. De penge skulle angiveligt være blevet betalt til kabinetschefen, mod at denne efterfølgende skulle have gjort sin indflydelse gældende hos premierministeren. IKEA var dog ikke længe om at markedsføre reolsystemet KALLAX med ordene: "Her kan du gemme bøger. Og 75.800 euro."
Skandalen førte til, at den nu afgående portugisiske præsident, juristen og universitetsprofessoren Marcelo Rebelo de Sousa, trak stikket, opløste parlamentet og udskrev nyvalg. Ved første øjekast virker præsidentens ageren som et forsøg på at værne om demokratiet og demokratiets integritet. Når man dog kender lidt til det politiske kludetæppe i Portugal, ligger tanken ikke fjernt, at landets præsident, der selv har været politisk aktiv i det konservative Partido Social Democrata, vejrede morgenluft og så muligheden for at vippe socialdemokraten António Costa af posten, så den konservative Luís Montenegro kunne blive ny premierminister.
Og så skal det lige for helhedens skyld tilføjes, at det senere viste sig under efterforskningen, at sagen var mindre klar, end den først fremstod, og at kabinetschefen rent faktisk godt kunne gøre rede for pengene i reolen.
Med udgangspunkt i landets immervæk talrige, nyere politiske skandaler om grøn omstilling, salget af det portugisiske flyselskab TAP og et ikke-eksisterende afsaltningsanlæg, hvis produktion af vand allerede indgår i den nuværende vandforsyningsplan, er det ikke vanskeligt at forstå, hvorfor et parti som Chega har let ved at vinde fodfæste. Partiet markedsfører sig som det eneste parti, der udelukkende interesserer sig for de portugisiske statsborgere.
Partiets formand, André Ventura, har da også formået at fremstille sig som en portugisisk Saubermann, der – magen til det store forbillede i USA – vil rydde op i den politiske sump i Portugal, modarbejde korruption og immigration fra især de afrikanske og asiatiske lande. Midt under valgkampen op til første valgrunde til præsidentembedet måtte Ventura dog trække flere store valgplakater, der spillede på fordomme mod blandt andre romaer og indvandrere fra Bangladesh. De øvrige plakater er dog også klare i mælet: "Portugal for portugisere", "Portugisere først" eller "For mindre korruption".
De portugisiske vælgere ser ud til at være mere end modtagelige for disse simple kampråb. Og ikke kun i Portugal. Modsat danske statsborgere må portugisiske statsborgere bosat i udlandet gerne stemme til de nationale parlaments- og præsidentvalg. Til stor overraskelse for alle blev Chega i 2025 største parti blandt portugisere i udlandet med lidt over 26 procent af stemmerne. Det kan overraske, at et parti, der går imod immigration og er mod udlændinge, har så godt fat i den del af statsborgerne, der selv er udlændinge.
Inden stemmerne er optalt efter første runde af præsidentvalget i Portugal søndag den 18. januar 2026, vil det helt store spørgsmål være, om André Ventura atter har haft fremgang ved stemmeboksene. De fleste analytikere regner med, at Ventura i hvert fald når frem til anden valgrunde, der i givet fald holdes den 8. februar.
Sten Harck er cand.jur., ph.d. Han blev uddannet som journalist på Flensborg Avis og bor i dag i München. Han har de seneste 25 år rejst i Portugal.

Nr. 474
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Som almindelig kirkegænger forstår jeg ikke meget af dåbsdebatten Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Siden Dåbskommissionen offentliggjorde sine overvejelser om et nyt dåbsritual, har debatten bølget frem og tilbage i Kristeligt Dagblad om betydningen af forskellige formuleringer knyttet til dåbshandlingen, ligesom allehånde historiske tilgange til mulige formuleringer er fremført. Som almindelig troende kirkegænger har jeg stort set intet forstået af den omfattende debat, selvom jeg mener at have gjort mig umage for at følge de forskellige synspunkter med tilhørende pointer.
Det kan selvfølgelig skyldes mine manglende evner eller min uvidenhed i øvrigt, men adskillige gange har det desuagtet undret mig, at det åbenbart er formuleringerne, der er det væsentlige, mens troens magi ikke synes at blive tillagt nogen særlig betydning:
"Den, der ikke tager imod Guds rige som et lille barn, kommer slet ikke ind i det," lyder det i Markusevangeliets kapitel 10, så for mig bliver spørgsmålet om dåbsritualets formulering ganske underordnet, for hvad fatter et barn?
Et barn "fatter", det vil sige begriber forståelsesmæssigt og logisk, ikke ret meget, slet ikke et lille barn, men det tror (sædvanligvis) på forældrenes overbevisninger og kærlighed som grundlaget for dets eget liv.
Tro er således en dybt personlig følelse, som gør mig overbevist om Guds eksistens, om noget mellem himmel og jord, som på uforklarlig vis giver mit liv indhold og mening. Netop det uforklarlige gør mig overbevist; det er altså noget magisk, vi har med at gøre, og det prøver Dåbskommissionen og en masse kloge teologer så at reducere til noget, der kan omsættes til diverse sproglige formuleringer.
Når jeg har båret mine tre børn til dåben, har jeg overhovedet ikke tænkt over formuleringerne knyttet til ritualerne, fordi det er ritualerne, det vil sige handlingerne, herunder især selve dåben med vand, der symboliserer magien – en magi, som barnet så senere selv kan bekræfte troen på som konfirmand, hvis det undervejs har følt sig overbevist.
Hvis Dåbskommissionen og alle dens følgere derfor kunne anspore menigheden og dens medlemmer til at fatte magien og mystikken ved dåben frem for at gøre den til et spørgsmål om diverse formuleringer, var meget vist opnået hos os almindelige mennesker. Når dåbstallet falder blandt den danske folkekirkes medlemmer, kunne det måske skyldes, at troens magi reduceres til noget sprogligt og intellektuelt.
Det er næppe tilfældigt, at de præster, der formår at fange folks opmærksomhed om det magiske ved troen, sædvanligvis har en stor og trofast menighed, for eksempel ved at tale i billeder eller lignende med udgangspunkt i dagens tekst, mens de præster, der keder deres menighed med alenlange sproglige udlægninger af teksten, prædiker for tomme huse.
Lad os derfor få magien, det vil sige troen som en personlig, subjektivt overbevisende følelse, ind i såvel dåben som den almindelige søndagsprædiken.
Dan L. Rasmussen er privatpraktiserende psykolog, cand.psych.

Nr. 473
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Mælkebøtter i byer tilpasser sig - men mod deres egen undergang Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

At dyr ændrer adfærd og tilpasser sig deres omgivelser, er en veldokumenteret sag. Bymiljøer har påvirket mange arter, eksempelvis solsorten, der foretrækker at bygge reder i lys fra gadelygter. Krager har lært sig at lægge valnødder foran bilhjul, og musvitter skifter toneleje i storbyer.
Også planter som mælkebøtten har tilpasset sig civilisationen, skriver mediet Science.
Ny forskning viser, at frø fra planten i byområder i Japan har udviklet sig til at svæve over kortere afstande end deres landlige modstykker. Det viser et studie, der er publiceret i tidsskriftet Biology Letters.
Biologer har taget prøver fra mælkebøtter, der vokser i et centralt distrikt i landets fjerdestørste by, Nagoya, hvor grønne områder på historiske steder giver levesteder for mælkebøtter blandt højhusene. Holdet fandt ud af, at frøenes faldskærme, der flyver med vinden, var halvt så store hos byblomsterne sammenlignet med de landlige mælkebøtter.
Ifølge forskerne kan dette skyldes, at frø, der flyver af sted ud over mindre områder, dør på deres farefulde byrejser, hvilket derfor gør plantens investering i energi i en større faldskærm mindre umagen værd. Altså udvikler by-mælkebøtter mindre faldskærme til kortere rejser.
Det er en smart tilpasning. Men den har også fatale konsekvenser, påpeger biologerne.
Mælkebøtter formerer sig uden traditionel befrugtning, da frøene udvikles direkte fra moderplanten som kloner, hvilket skaber mange småarter. Man mener, at der findes mindst 400 forskellige slags mælkebøtter i Danmark.
Men den korte frøspredning, der er opdaget i Japan, har også en bagside. Når frøene lander tæt på moderplanten, bliver bymælkebøtten genetisk ensartet og risikerer at blive mere sårbare og mindre modstandsdygtig.
"Samlet set illustrerer vores resultater, hvordan ekstrem isolation af levesteder i byer kan påvirke spredningsudviklingen og understreger vigtigheden af at inkorporere evolutionære processer i bevarelsen af plantepopulationer i disse miljøer," skriver forskerne i studiet.

Nr. 472
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Et levende håb Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

"Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde."
Peters Første Brev 1, 3
Fortællingen fra i søndags om, at nogle forældre kom med deres små børn til Jesus, for at han skulle velsigne dem, handler ikke om barnedåb. Fortællingen handler først af alt om tillid og velsignelse.
Alligevel kan det spores helt tilbage til den tidligste kirke, at fortællingen om Jesus og børnene er brugt i dåbsliturgier. Derfor knytter vi ofte ordene om, at Jesus tog børnene i favn og velsignede dem sammen med dåb. For børnene skal modtage Guds velsignelse.
Dagens bibelvers hører også til i dåbsritualet i folkekirken. Det er Peter, der lovpriser Gud for vores håb i Jesu opstandelse fra de døde. En lovprisning, der taler om Guds store barmhjertighed, der følger os gennem livet.
Som præst har jeg mange gange fået lov til at stå ved døbefonten og døbe, ligesom jeg også har stået ved mange menneskers kiste for at begrave. I den forbindelse har Peters lovprisning fået stor betydning for mig.
Det har den, fordi denne lovprisning taler om et "levende håb". Den indleder både dåbens og begravelsens ritualer. Ved livets begyndelse og ved dets afslutning lyder den samme lovprisning til Gud om det levende håb.
I folkekirkens dåbsritual får vi desuden et velsignelsesønske:
"Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid" (Sl. 121, 8).
Det er ordene fra Salme 121, der sniger sig ind. Den er en rejsesalme. Den handler egentlig om at rejse fra den trygge by ud i farefyldte bjerge og øde områder. Salmisten beder om beskærmelse fra afrejse til hjemkomst. Fra livets begyndelse, indtil vi hviler trygt hjemme hos Gud.
Sådan kan ritualernes ord, der ofte er hentet fra det bibelske univers, lejre sig i mennesker. Deres sproglige billeder og hemmelighedsfulde udsagn kan virke i os. Vi kan leve med vendingerne og fyldes af mening fra dem. Et levende håb fra udgang til indgang.
Hver dag kan vi bede om, at Gud vil være dette levende håb.
Lars Kruse er sognepræst.

Nr. 471
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Sørg nu for, at alle børn føler sig hjemme på museerne. Også selvom de larmer Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Det er let at tænke, at den nye museumsreform gavner børn, når den honorerer de museer, der formår at tiltrække flest. Men hvis vi museer i kampen om flest mulige børn mister fokus på vores ansvar og potentiale som trygge, sociale rum for blandt andre børn, unge og børnefamilier, forløser vi ikke det potentiale, som den nye museumsreform rummer.
Børn, børnefamilier og skoleklasser er allerede en attraktiv brugergruppe i museumsverdenen. Udstillinger og aktiviteter udviklet til børn, legepladser og børnespor i udstillingerne betragtes efterhånden som normalt og endda forventeligt. Det skyldes ikke mindst, at kun de færreste nu betvivler, at en god museumsoplevelse styrker både børn og voksnes velvære. Derfor er det også glædeligt, at besøgende børn og unge nu er et særskilt parameter i den nye museumsreform, der efter megen polemik trådte i kraft ved indgangen til indeværende år.
At børn er blevet et parameter, lægger imidlertid et stort ansvar hos museerne. Flere museer bør nemlig have øje for, at visse faktorer nødvendigvis må være på plads, før den potentielt gode museumsoplevelse udspiller sig.
Det drejer sig blandt andet om en følelse hos barnet af at høre til på museet, en oplevelse af at kunne aflæse museets sociale koder og en tro på at kunne lykkes i museets fysiske rammer. For nemheds skyld – og fordi det i sig selv er et begreb, museumsverdenen i langt højere grad bør være sig bevidst – kan disse og flere faktorer opsummeres til begrebet museumsselvværd.
Når børn i fordums tid trådte ind på et museum, fik de ofte stukket et printet ark med spørgsmål i hånden. Svarene kunne de finde i udstillingen, og på den måde risikerede de hverken at besøge museet i deres eget tempo eller med deres egen naturlige nysgerrighed som rettesnor – en nysgerrighed, som måske risikerede at forstyrre de øvrige museumsgæster.
Blev de så begejstrede, at de løb, talte højt eller stillede spørgsmål uden for den fastsatte ramme, blev de irettesat og hjulpet tilbage på sporet.
De børn, for hvem museumsselvværdet på forhånd haltede, og som derfor var tavse, frække eller uinteresserede (alt sammen for at beskytte sig selv mod at mislykkes), fik måske skældud, så de kunne lære at agere som gode museumsgæster under besøget. På den måde signalerede de voksne, at de ikke havde tillid til børns intuitive udforsknings- og læringsmåde, og de bekræftede børnene i, at de i virkeligheden ikke hørte til på museet.
Denne tilgang har været med til at fastholde en støvet og snæver forestilling om "den gode museumsgæst" som værende tavs eller lavt talende, eller som en person, der på forhånd kender museets indhold, læser alle plancher og i øvrigt kan huske stort set alt, hvad der er sagt og læst under besøget.
Den tid må og skal være forbi. Ikke mindst bør vores formål med formidlingen have ændret sig, fordi de fleste af os nu er enige om, at flere børn skal have glæde af de sociale og helbredsmæssige gevinster, en god museumsoplevelse medfører.
Interessen for inkluderende og dialogisk baseret formidling er heldigvis stigende, uden at det på nuværende tidspunkt er en selvfølge eller et privilegium i alle museumsinstitutioner.
Det er især denne udvikling og dette flyt af fokus, vi ikke må ændre på, når børn nu er et parameter i den nye museumsreform. Derimod bør vi bruge reformen som en anledning til at styrke denne udvikling.
Vi skal blive ved med at udforske, hvordan vi gennem samtale- og spørgeteknikker etablerer et trygt rum. Vi skal bruge nyeste viden om leg og legekultur, og sammen med børnene skabe en masse dyrebare fælles erkendelser i museets udstillinger. Kun sådan kommer museumsreformen til sin ret, når langt flere børn end tidligere opdager, at museerne også er en arena for dem og deres familie.
Glemmer vi derimod at holde øje med, om børn og deres voksne oplever, at de er lykkedes hos os på museerne, risikerer vi at cementere deres dårlige museumsselvværd og bekræfte dem i, at de – også som voksne – ikke får noget ud af at komme på besøg på museerne.
Museumsreformen har givet museerne et kærkomment skub i retning af prioriteringen af børn og unge – kulturarvens kommende arvinger. Nu skal vi på museerne selv løfte den sidste del af ansvaret, som indebærer kvalitet, inklusion og fokus på museumsselvværd.
Mette Vedel Kiilerich er børn- og ungechef i Museum Odense, der dækker forskellige museer i Odense.

Nr. 470
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Autisme, narcissisme og personlighedsforstyrrelse: De romerske kejsere havde det hele Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

I 27 f.Kr. gav senatet i Rom Cæsars adoptivsøn, Gajus Julius Cæsar Octavianus, tilnavnet Augustus. Hermed var der reelt et kejserdømme i Rom – ordet "kejser" kommer fra den latinske udtale af ordet "Caesar". Augustus og hans hustru Livia havde så nogenlunde styr på kejserhoffet og riget indtil Augustus' død 40 år senere.
Herefter var der ikke nogen klar arvefølge, og kejserpaladset var fyldt med intriger, rygter, sammensværgelser og både påståede og sande mord. I denne giftige atmosfære herskede efter tur Tiberius, Caligula, Claudius og Nero.
Bortset fra Claudius fik de alle et tvivlsomt rygte. Tiberius var kejtet og fjern, og han gemte sig på øen Capri, hvor han ifølge forfatteren Sveton skulle tilfredsstille erotiske lyster med en flok børn. Caligula troede, han var en gud og stod angiveligt i forhold til sine søstre. Han var lunefuld og nød at ydmyge personer, hvis nærmeste han havde dømt til døden. Nero elskede at tvinge publikum til at kåre sig som den bedste, når han sang dårligt til konkurrencer. Han dræbte sin mor, da han syntes, hun var besværlig, og sin hustru, da hun kedede ham.
Hvad var der galt med disse kejsere? Professor i psykiatri Poul Videbech har lagt dem og nogle kejserinder på briksen for at stille en diagnose. Opgaven er ikke let, for Videbech kan jo ikke tale med dem, sådan som en psykiater plejer. Men han har allieret sig med sin datter, Christina Videbech, der er klassisk arkæolog.
En svær opgave
Christina Videbech prøver at trænge gennem de historiske kilder og nå frem til realiteterne i kejsernes handlinger og personlighed. Det er en svær opgave. Samtiden så med stor mistænksomhed på, hvad der skete i det lukkede kejserpalads, og teorier om indflydelsesrige kvinder kunne ophidse den særligt meget.
De antikke historikere kunne ikke se Romerriget for kejseren, og de kunne ikke se kejseren for hans formodede laster. Hertil kommer, at det ligesom i Sovjetunionen var almindeligt, at senere kejsere og deres støtter sværtede forgængerne. Efterhånden blev det en hel genre at skrive ondt om kejsere, sådan at lunefuldhed, mishandling af familie og seksuelle perversioner gik igen med mindre variationer.
Bogens største styrke er overbevisende psykiatriske diagnoser. Tiberius led formodentlig af en autisme-spektrum-forstyrrelse, Caligula havde en narcissistisk og dyssocial personlighedsforstyrrelse og Nero det samme med tilføjelse af nogle histrioniske træk, det vil sige lyst til at optræde. Det er mere præcist, end hvad faglitteraturen ellers har skrevet.
Forsølvet sesterts med kejser Gajus (Caligula), ca. 37-41 e.Kr.: på forsiden et portræt, på bagsiden hans tre søstre Agrippina, Drusilla og Julia Foto: Wikimedia Commons
Bogen er også interessant ved sine brede historiske redegørelser for livet i kejserriget, kvinders forhold og holdningen til sindssygdom i oldtiden. Men samtidig er det her, man kan rette en kritik mod bogen.
For det første går det ofte sådan, at fremstillingen et stykke tid danser rundt på æg uden at tage stilling til kilderne, hvorefter den vælger at tro det næstværste. For eksempel slutter beskrivelsen af kejser Tiberius således: "Han var ikke et pædofilt og sadistisk monster, sådan som kilderne beskriver. Til gengæld var han muligvis aldeles fejlcastet som kejser, og både han og Roms aristokrati kom til at betale dyrt for dette." Hertil må man indvende, at en samtidig kilde beskriver ham som en meget dygtig hærfører, og rigets finanser var i god stand ved Tiberius' død.
For det andet har bogen ikke sådan rigtigt et historiesyn i afsnittene om antikken. Når den behandler kvinder eller seksualitet, er dens målestok, at menneskelig forståelse, kønnenes ligestilling og mange køn og forskellige samlivsformer er idealet. Det er det måske også i dag, men synspunktet stiller sig i vejen for at forstå det særegne og måske inspirerende ved antikken.
En tolerant seksualmoral
For eksempel fremgår det ikke af bogen, at homoseksualitet var sjælden i oldtiden. Derimod var biseksualitet i nogle kredse normen. Det gav en tolerant seksualmoral, hvor man modsat i dag ikke var optaget af at putte en masse mennesker ned i bestemte kasser. Denne bog falder derimod for fristelsen til at give fortiden moralsk karakter, og indimellem føler man sig hensat til idealistiske kulturradikale indlæg i Politiken.
Bogen slutter med en oversigt over psykiatriens historie og moderne begreber, herunder forskellen mellem psykoser (det vil sige vrangforestillinger) og personlighedsforstyrrelser (ekstrem grad af ellers almindelige følelser som angst, dårligt humør, omhu, opmærksomhed). Denne oversigt er informativ og interessant. Her får læseren en indsigt i psykiatri og forstår, hvor historisk og kulturelt bestemt diagnoserne er på dette særlige medicinske speciale.
Christina og Poul Videbech: Sindets ild – sindssygdom og galskab i antikken. 286 sider. 350 kroner. FADL's Forlag.

Nr. 469
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Hun drømte om at blive arkæolog eller eje et rejsebureau - og på en måde gik drømmen i opfyldelse Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Hun har sammen med kolleger fra folkekirkens skoletjeneste stået bag en musical, som Sebastian skrev om kristendommens indførelse i Danmark. Hun har fået Nationalmuseet med på idéen om, at altertavler lavet af nutidens unge skulle udstilles sammen med museets middelalderlige altertavler. Og hun har udviklet forløb, hvor skoleelever arbejder med salmer, som de til slut synger sammen som et kæmpe kor og med orgelakkompagnement. Helle Krogh Madsen har siden 1992 været leder af Danmarks første folkekirkelige skoletjeneste, som hun var med til at udvikle konceptet for fra 1988.
Og samme år, som skoletjenesten i København og på Frederiksberg begyndte sit arbejde, blev hun ansat til at lede tjenesten, og det har hun gjort siden – sideløbende med at hun har været sognepræst på 5 procent i Frederiksberg Sogn.
"Som barn drømte jeg om at blive arkæolog og arbejde på et museum eller blive leder af et rejsebureau. Umiddelbart er teologien noget helt andet, men på en måde har jeg fået lov at lave noget, som ligger ret tæt på det, jeg drømte om. Vi samarbejder jo i skoletjenesterne med museer af mange slags og sender hvert år skoleklasser i massevis på besøg på blandt andet museer og i kirker," siger hun.
Som sognepræst har Helle Krogh Madsen været med til at lave sognerejser med temaet hansestæder. Og i en årrække var hun med til at lave ture for kirkens børne- og ungdomskor rundt i Europa og til Japan, Grønland, USA og Canada.
Helle Krogh Madsen er vokset op i et grundtvigsk præget hjem lidt uden for Viborg og fulgte ivrigt med i de arkæologiske udgravninger i lokalområdet ved Asmild Klosterkirke. Interessen for teologi blev dog først for alvor vakt, da Helle Krogh Madsen under et ophold på Askov Højskole i 1974-1975 fulgte teologen Knud Hansens undervisning i bibelkundskab. Hun blev fascineret af Knud Hansens enkle og jordnære fremstilling af kristendommen, som han formidlede uden at forkynde. I stedet viste han, hvordan bibel og kristendom er vævet sammen med eksistens, kultur, historie og samfund.
"Det er det samme, vi gør i skoletjenesten, og det passer mig rigtig godt. Jeg er meget optaget af mødet med mennesker, der ikke selv opsøger kirken og i mange tilfælde ikke ved så meget om kristendommen," siger hun.
Samtaler om forholdet mellem kultur, samfund, kirke og kristendom finder blandt andet sted på hendes arbejdsplads, hvor hun har kontor sammen med en række andre skoletjenester, som er knyttet til museer, der formidler blandt andet kunst og naturhistorie.
Sideløbende med sit arbejde som leder af Folkekirkens Skoletjeneste i København har hun bidraget til en række bøger om blandt andet salmer og Grundtvig, ligesom hun i 20 år har været engageret i arbejdet med at etablere et såkaldt bibliarium – en plan, som blev realiseret i 2024, da oplevelsescentret Bibliarium åbnede i Skt. Andreas Kirke i København. Siden har skoleklasser og konfirmandhold fra hele landet besøgt centret, hvor de har fået mulighed for at komme i dialog med Bibelens fortællinger for at få indsigt i deres betydning for eksistens, historie og kultur.
"Det er lige præcist, som jeg har drømt om. Her kan man komme som troende eller ikke-troende og med et forhold til Bibelen på forhånd eller ej og gå i clinch med Bibelens univers og fortællinger – og forhåbentlig gå derfra med større viden og dybere indsigt i sine egne værdier," siger hun.
Helle Krogh Madsen er også optaget af kultur og historie og læser ofte fagbøger inden for disse felter – om alt fra tidlig dansk missionsindsats i Grønland til højskolevævning og kvindeliv. Hun og hendes mand har i over 40 år haft et fritidshus i en lille fransk landsby. Både her og i de hjemlige egne nyder de meget at opleve landskaber på cykelture.
I ferier og ved festlige lejligheder foretrækker Helle Krogh Madsen, at der er et historisk eller kulturelt element, og når hun inviterer til fest, har hun ofte arrangeret en rundvisning eller en aktivitet for gæsterne. Når hun i løbet af foråret samler familie og venner til fest, bliver det med en rundvisning i Anneberg Kulturpark indrettet i et tidligere psykiatrisk hospital. Også den mindre fejring med familien i den kommende weekend bliver med et kulturelt eller historisk indslag, som fødselaren dog helst ikke vil afsløre for gæsterne på forhånd – og derfor heller ikke for avisens læsere.

Nr. 468
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Troels Lund: USA-angreb mod Grønland er fuldstændig hypotetisk Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 17:56:10

Tryk for at læse mere

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kan slet ikke forestille sig, at USA kan finde på at angribe Grønland.Det siger han onsdag ved et doorstep i Forsvarsministeriet.- Jeg anser det for at være fuldstændig hypotetisk, at man fra amerikansk side skulle indlede et angreb mod Grønland, siger Troels Lund Poulsen, som ved doorsteppet er ledsaget af forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard.Presseseancen bliver afholdt, kort tid efter at Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, i et opslag på X, skrev, at flere officerer fra det svenske forsvar ankommer til Grønland onsdag.Ifølge statsministeren har Sverige sendt officererne på efterspørgsel fra Danmark.Tilsammen er de udenlandske styrker en del af den danske øvelse Operation Arctic Endurance, skrev Ulf Kristersson.Forsvarsministeriet og Naalakkersuisut, den grønlandske regering, meddelte tidligere onsdag, at der fra i dag, onsdag, vil være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede.Formålet er at styrke alliancens aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed og at træne evnen til at operere under arktiske forhold.Troels Lund Poulsen ønsker ikke at løfte sløret for, hvilke øvrige Nato-lande, der deltager. Det må landene selv melde ud, som Sverige har gjort, lader han forstå.En journalist spørger forsvarsminister Troels Lund Poulsen, hvorfor det ikke er alle Nato-lande, som er en del af den øgede tilstedeværelse i Grønland.- Forsvarchefen kommer til at drøfte det her senere på ugen i kredsen af Nato-lande, siger han.- Derfor vil jeg også forvente, at endnu flere af dem bliver en del af det.I 2025 øgede Danmark også sin tilstedeværelse og antallet af øvelser kraftigt og gennemførte blandt andet den største militære øvelse nogensinde i Grønland.Det var med bidrag fra allierede som Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge.Doorsteppet blev afholdt, samtidig med at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltog i et møde i Washington D.C.Mødet handlede om Grønlands fremtid, og det var med deltagelse af Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA's vicepræsident, J.D. Vance, samt USA's udenrigsminister, Marco Rubio.USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at USA skal have Grønland, også for forsvarsalliancen Natos egen skyld.- Nato bliver langt mere slagkraftig og effektiv, hvis Grønland er på USA's hænder. Alt mindre end det er uacceptabelt, skrev Trump tidligere onsdag på sit sociale medie, Truth Social./ritzau/

Nr. 467
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ngo: 3428 demonstranter er dræbt under protester i Iran Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 17:44:00

Tryk for at læse mere

Mindst 3428 demonstranter er blevet dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under protester mod regeringen i Iran.Det skriver den norske ngo Iran Human Rights (IHR).Ifølge organisationen er tusinder såret, og mere end 10.000 personer er blevet anholdt, siden protesterne begyndte.Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Demonstrationerne har spredt sig til alle 31 provinser i Iran, oplyser det amerikansk baserede Human Rights Activists News Agency.Ngo'en IHR har via kilder i Den Islamiske Republiks Sundheds- og Uddannelsesministerium erfaret, at der blev registreret mindst 3379 dødsfald blandt demonstranter alene i dagene 8. til 12. januar, fremgår det af pressemeddelelsen.Et øjenvidne har ifølge ngo'en oplyst, at en gruppe af unge demonstranter blev skudt og dræbt, selv om de rakte hænderne i vejret som et tegn på overgivelse.Præstestyret i Iran har lukket for internettet. Derfor er det svært for iranerne at dele oplysninger fra det lukkede land ud til verden.Selv om demonstrationerne har udviklet sig til at gå imod præstestyret, er det ikke sikkert, at styret vælter.Nyhedsbureauet Reuters har talt med to diplomater, to regeringskilder i Mellemøsten og to analytikere, der siger, at det kræver en kombination af flere faktorer, inden det sker.Udover at der skal være uro på gaderne og udenlandsk pres, kræver det, at folk hopper af i toppen af styret.- For at den her form for ting skal lykkes, kræver det folk på gaderne i en meget længere tidsperiode. Og der skal være et opbrud i staten, siger Vali Nasr, som er professor i mellemøststudier ved Johns Hopkins University, til Reuters.- Nogle dele af staten og især sikkerhedsstyrkerne skal hoppe af, fortsætter han.Han henviser til, at der er mange lag i Irans sikkerhedsapparat. Professoren peger på, at alene de paramilitære styrker Revolutionsgarden og Basij-militsen tæller tæt på en million mennesker./ritzau/

Nr. 466
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Sveriges statsminister: Svenske officerer ankommer i Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 17:20:36

Tryk for at læse mere

Flere officerer fra den svenske hær ankommer onsdag i Grønland.Det skriver Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, i et opslag på X.Ifølge statsministeren har Sverige sendt officererne på efterspørgsel fra Danmark.Den svenske gruppe er en del af et større hold fra flere allierede lande, lyder det.Tilsammen er de udenlandske styrker en del af den danske øvelse Operation Arctic Endurance, skriver Kristersson.I et opslag på Facebook skriver Arktisk Kommando, at Forsvaret fortsætter den øgede tilstedeværelse i Arktisk i 2026 sammen med allierede.- Allerede i dag lander der to C-130J transportfly fra Forsvaret i henholdsvis Nuuk og Kangerlussuaq med kollegaer fra Forsvaret og fra allierede lande til Arktisk Kommando, som skal understøtte forberedelsen af øvelsesaktiviteten, lyder det.Formålet med tilstedeværelsen er ifølge opslaget, at styrke "evnen til at operere i arktiske forhold" og dermed at styrke Nato./ritzau/

Nr. 465
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Forskere ser mystiske røde prikker i rummet som unge sorte huller Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 17:00:03

Tryk for at læse mere

Siden rumteleskopet James Webb i 2022 begyndte at sende videnskabelige billeder af det tidlige univers hjem til Jorden, har astronomer undret sig over små, klare røde prikker på billederne.Nu har forskere fra Københavns Universitet tilsyneladende fundet en forklaring. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.Ifølge et nyt studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, er de såkaldte "little red dots" (små røde prikker, red.) ikke tidlige galakser, som man ellers troede i begyndelsen.Der er derimod tale om unge sorte huller, der er i færd med at blive dannet kort tid efter Big Bang, oplyser universitetet.Prikkerne kan ses på billeder fra en periode, hvor universet kun var nogle hundrede millioner år gammelt.Observationerne af prikkerne skabte forvirring, da universet på det tidspunkt var for ungt til at have dannet store, færdigudviklede galakser.Universet formodes at være omkring 13,7 milliarder år gammelt.De sorte huller, som forskere nu har identificeret prikkerne som, er ikke fuldt udviklede. De er indhyllet i tætte skyer af gas, som de er i gang med at opsluge.Når gassen falder ind mod det sorte hul, opnår det en ekstrem varme og begynder at lyse kraftigt. Noget af lyset slipper ud gennem gasskyen og fremstår for James Webb-teleskopet som små røde prikker.Farven skyldes dels varmen, dels at lyset strækkes, fordi det har rejst gennem universet i mere end 13 milliarder år.Ifølge forskerne giver opdagelsen et indblik i, hvordan universets første sorte huller blev dannet, og hvordan de kunne vokse hurtigt.Det kan samtidig forklare, hvordan der få hundrede millioner år efter Big Bang fandtes enorme sorte huller med masser langt større end Solens.James Webb-teleskopet blev sendt op i 2021. Det befinder sig 1,5 million kilometer væk fra Jorden og er verdens mest avancerede rumteleskop.Det er et infrarødt rumteleskop. Det betyder, at det ikke ser almindeligt synligt lys, men primært infrarødt lys, som både kan være varmestråling og rødforskudt lys fra fjerne objekter.Når lys rejser gennem rummet over milliarder af år, bliver det strakt af universets udvidelse og forskydes fra synligt lys til infrarødt lys. Det fænomen kaldes rødforskydning.Derfor fungerer James Webb i praksis som en tidsmaskine. Når teleskopet observerer meget fjerne objekter, ser forskerne dem, som de så ud for op mod 13 milliarder år siden relativt kort efter Big Bang, hvor universet blev til./ritzau/

Nr. 464
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Grønlands undergrund gemmer på potentiel rigdom og store dilemmaer Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 17:00:02

Tryk for at læse mere

I Grønlands undergrund gemmer sig en lang række mineraler og sjældne jordarter, som bliver nævnt som en brik i det storpolitiske spil mellem USA, Danmark og Grønland.Grønland har en ambition om, at råstofferne skal bidrage til økonomisk vækst og dermed komme nærmere ambitionen om at blive en selvstændig stat.Læs om Grønlands værdifulde undergrund:* Hvad er der at hente dernede?Grønlands undergrund gemmer på alt fra guld og rubiner til jern, zink, grafit og bly.Der er et stort potentiale for at kunne udvinde nogle af de kritiske metaller, som både EU og USA i høj grad efterspørger, og som bruges til at fremstille en lang række produkter i industrien.Det fortæller Kristoffer Szilas, lektor i geologi ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.- Der er hele spektret og et kæmpestort område, som er relativt uudforsket, siger han.Eksempelvis er såkaldt sjældne jordartsmetaller noget af det, der er rigtig meget af i Sydgrønland.- Især neodymium. Det bruges til at fremstille meget kraftige magneter, som man sådan set bruger i al teknologi - for eksempel vindturbiner, elmotorer og vandkraftværker.* Hvorfor er det attraktivt?Adgangen til mineraler og råstoffer er et vigtigt geopolitisk emne, især fordi Kina i dag stort set dominerer både udvinding og bearbejdning.- Kina har en strategi om, at de skal have fuld kontrol over vigtige forsyningskæder - herunder for de sjældne jordartsmetaller, siger Per Kalvig, der er råstofgeolog emeritus ved Geus.Det er et problem for både EU og USA, siger Kristoffer Szilas.- Kina har adgang til minerne, for eksempel har de opkøbt en masse licenser i Afrika. Det er også dem, der står for projektering, ekstraktion af metallerne fra råmalmen og den teknologiske produktion.Der gives jævnligt licenser til virksomheder, der vil udforske Grønlands undergrund. Men der kan være lang vej derfra til en rentabel minedrift.* Hvad er udfordringerne ved minedrift i Grønland?For det første er der store logistiske udfordringer, fortæller Kristoffer Szilas.- Det er i et arktisk miljø, og der er ikke noget infrastruktur. Så man skal simpelthen starte fra bunden og investere et kæmpe beløb for at etablere havne, processeringsanlæg og vejnet.Ekstremt vejr gør, at man ikke kan arbejde hele året rundt.- Især i nogle af de fjerntliggende egne i Nordgrønland kan man kun arbejde tre måneder om året. Og så er der selvfølgelig de miljømæssige konsekvenser, siger han.Kuannersuit (Kvanefjeld) er det mest kendte af to fjelde i Sydgrønland, der rummer sjældne jordartsmetaller.Her har den grønlandske regering lukket ned for et omstridt mineprojekt med en lov, der forbyder uran.Uran vil nemlig komme med op som biprodukt ved en eventuel udvinding på netop dette sted.* Hvad er USA's interesser?Der spekuleres i, om Donald Trumps ønske om at overtage Grønland også bunder i muligheden for at få fat i landets råstoffer.Blandt andet har den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz udtalt, at det er en af flere grunde til interessen.Men råstofgeolog Per Kalvig har svært ved at se nogen logik i det.- USA har masser af sjældne jordarter selv. De har blandt andet Vestens største mine for sjældne jordartsmetaller.- Det, de mangler, er teknologiske virksomheder, som omdanner de sjældne jordartsmetaller til noget, der kan bruges i magneter til alt fra elbiler til vindmøller, siger han.Samtidig stiller Per Kalvig sig kritisk over for måden, råstoffer sættes i spil i den offentlige debat.- Det italesættes, som om råstoffer udvindes af lande. Men sådan er det ikke. Det er private, ofte børsnoterede selskaber, som har blandede ejerskaber.- Der er masser af store amerikanske selskaber, som har kinesisk medejerskab og vice versa, fastslår han.Kristoffer Szilas vurderer, at USA's interesse i Grønland mest af alt handler om landets vigtige geografiske placering "som en bufferzone mellem USA og Rusland".- Det er først og fremmest et landområde, de gerne vil kontrollere for at kunne beskytte sig selv. Og så vil det være en bonus, hvis de dermed får adgang til råmaterialer, siger han./ritzau/

Nr. 463
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Somaliere smides ud af USA som led i Trump-plan mod parallelsamfund Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 16:45:02

Tryk for at læse mere

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ser ud til at få opfyldt sit ønske om at smide somaliske indvandrere ud af landet.Ifølge AFP ophæver USA den aftale, der beskytter somaliere, som bor i parallelsamfund i delstaten Minnesota.Tvillingebyerne Minneapolis og St. Paul har længe været i myndighedernes søgelys og er flere gange blevet ransaget af den amerikanske immigrations- og toldmyndighed (ICE).Minnesota forsøger at stoppe razziaer i staten. Det kræver dog, at en føderal dommer imødekommer anmodningen om et retsforbud.ICE har indtil videre foretaget over 2000 anholdelser i delstaten.Trump har inden for den seneste måned skruet op for sin kritik og rettet skarpe anklager mod indvandrere fra Somalia.Præsidenten kalder dem "menneskeligt affald".- Vi tager kun imod indvandrere fra lortelande. Kan vi ikke tage nogle fra Skandinavien i stedet? Nogle gode mennesker.- De bidrager ikke med noget. Jeg vil ikke have dem i vores land, jeg er ærlig over for jer, sagde Trump i december ifølge The Guardian om somalierne.- De folk laver ikke andet end at beklage sig.Han hævder, at der svindles med offentlige ydelser i de somaliske miljøer i Minnesota. Delstaten har ifølge AFP i omegnen af 80.000 somaliere.USA's ministerium for intern sikkerhed (DHS) oplyser på det sociale medie X, at flere somalieres "midlertidige beskyttelsesstatus" (TPS) ophører.- Midlertidigt betyder midlertidigt. Somaliere med TPS skal forlade USA før 17. marts. Budskabet er klart. Rejs tilbage til jeres eget land, ellers sørger vi selv for det, står der i opslaget.Ministeriet postede tirsdag desuden et billede af Trump med teksten "I am the captain now".Det er en reference til filmen "Captain Phillips", hvor Mærsk-containerskibet "Maersk Alabama" blev kapret af somaliske pirater.Ifølge BBC betyder ophævelsen af TPS, at 2500 somaliere i første omgang mister deres arbejds- og opholdstilladelse. De skal forlade USA i marts.Tirsdag angreb Trump Demokraterne i Minnesota.- Demokrater elsker den uro, der skabes af anarkister og propagandister. Det fjerner fokus fra de 19 milliarder dollar, der er blevet stjålet af forrykte mennesker, skrev præsidenten på sin sociale medieplatform Truth Social.Mowlid Mohamed, lokal aktivist, siger, at somaliere bliver stalket af myndighederne.- ICE bevæbnes til at gå til angreb på Minnesota og udøve magt. Det er et redskab, myndighederne bruger i deres systematiske forfølgelse af somaliere, siger han.Maskerede betjente fra ICE trak tirsdag en kvinde ud af hendes bil under en kontrol. Samtidig blev en anden person ført væk af betjente, der løftede ham i arme og ben.Under en lignende razzia i sidste uge blev en 37-årig kvinde skudt og dræbt af betjente. Det har ført til store protester mod ICE og regeringen.Ifølge AFP har tre anklagere i sagen sagt op. De blev presset til at dreje efterforskningen af kvindens død over på hendes enkemand frem for den ansvarlige betjent.Trump-administrationen har i de sidste par måneder skærpet tiltag rettet mod somaliske samfund.Den har rejst 85 sigtelser mod personer, der anklages for svindel med offentlige midler, af somalisk oprindelse.I en anden sag er 57 blevet dømt for at fordele 300 millioner dollar i offentlige tilskud forkert, oplyser anklagere.Republikanere og føderale anklagere beskylder de lokale demokratiske myndigheder for at se gennem fingre med adskillige advarselstegn, der har ført til svindel i somaliske miljøer i Minnesota.TPS blev indført i 1991 som følge af borgerkrigen i Somalia.Den ophæves nu efter 35 år./ritzau/

Nr. 462
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rebildfesten efterkommer Aalborgs USA-krav og kan beholde støtte Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 16:16:14

Tryk for at læse mere

Når Rebildfesten traditionen tro afholdes på den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli, bliver det med økonomisk støtte fra Aalborg Kommune.Støtten har ellers været på vippen, fordi Aalborg Kommune stillede som betingelse, at officielle repræsentanter fra USA ikke længere må indgå i det officielle program.Det krav har Rebildselskabet, som står bag arrangementet, imødekommet.Det oplyser borgmester i Aalborg Kommune Lasse Frimand Jensen (S).- De imødekom vores ønske. Vi har talt om afviklingen, og det er vi stadig i gang med, men på den baggrund er jeg indstillet på at fastholde støtten, siger han.Normalt deltager repræsentanter fra den amerikanske ambassade i festlighederne. Det samme gør amerikanske militærfolk.Men nu bliver det i stedet et kulturelt arrangement, siger borgmesteren.- Rebildselskabet har rødder i danskere, der rejste til USA og skabte en fest herhjemme ud fra familiære og nære relationer. Det vender vi tilbage til, frem for at det bliver et officielt arrangement med deltagelse fra den amerikanske stat, forsvar og ambassade.- Vi vender tilbage til den rene venskabsfest, siger han.Borgmesteren understreger dog, at man har været glad for den deltagelse, der har været tidligere fra det officielle USA.- Det her er ikke møntet på dem, men på det, vi hører fra Det Hvide Hus, siger han med henvisning til USA's præsident, Donald Trump, der ønsker at overtage Grønland.Aalborg Kommune har årligt 300.000 kroner sat af til støtte til arrangementet. 30.000 kroner af dem går direkte til Rebildselskabet, som arrangerer Rebildfesten.Sidste år blev der ifølge Nordjyske brugt 269.000 kroner.Lasse Frimand Jensen siger, at hvis forholdet til USA ændrer sig i en positiv retning inden 4. juli, så "tager vi det op igen".- Men situationen skal være radikalt ændret. USA vil have Grønland, og det er ikke fordrende for et godt samarbejde. Det skal ændre sig markant, siger han.I den forbindelse orienterer kommunen sig meget mod regeringen og Udenrigsministeriets linje, forklarer borgmesteren.Onsdag er manges øjne rettet mod Washington D.C. i USA, hvor den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio./ritzau/

Nr. 461
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Irans justitsminister holder lynjustits over tilbageholdte i fængsel Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 16:10:02

Tryk for at læse mere

Irans justitsminister slår igen mod iranere, der har protesteret mod regimet. Og det sker for åben skærm.Der har været stadig større demonstrationer siden kort før nytår, og hundredvis, måske tusinder, meldes dræbt.Det er ikke kun demonstranter, der dør, siger myndighederne.Onsdag arrangerede regimet massebegravelse i Teheran, Irans hovedstad, skriver AFP.Der var begravelsesceremoni for over 100 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og andre "martyrer", der er dræbt under sammenstød med demonstranter.Ved begravelsen nær Teherans universitet var tusindvis af mennesker mødt op, viste billeder fra stedet.Tidligere på dagen bragte det statslige tv et indslag fra et fængsel, hvor justitsminister Gholamhossein Mohseni Ejei var på besøg.Her tilbageholdes personer, der er blevet anholdt under de store demonstrationer.Ministeren slog fast, at de tilbageholdte bliver straffet hurtigt og hårdt. De kan have dræbt andre mennesker, siger han, og han varsler lynjustits.- Hvis en person har brændt en anden, halshugget én eller stukket ild til dem, så må vi arbejde hurtigt, siger han ifølge AFP til det statslige tv.Iranske nyhedsbureauer skriver, at ministeren også siger, at retssager mod de tilbageholdte bør være offentlige. Videre siger han, at han onsdag tilbragte fem timer i fængslet for at gennemgå sagerne.Der blev vist billeder af justitsministeren, mens han sad foran en tilbageholdt, der var tiltalt for at medbringe molotovcocktails til en park.I Iran er dødsstraf en del af straffesystemet, og Donald Trump, USA's præsident, advarer iranerne om, at USA vil reagere, hvis henrettelser af demonstranter begynder.USA's udenrigsministerium har talt om over 10.600 anholdte demonstranter.Trump har, lige siden demonstrationerne begyndte, truet Iran med, at USA griber ind, hvis regimet slår ned på demonstranterne. Han har ikke været konkret med, hvad USA vil gøre.Men han fortsætter med at true.- Vi vil reagere stærkt, hvis de gør sådan noget, sagde han natten til tirsdag til tv-stationen CBS.- Hvis de begynder at dræbe tusindvis af mennesker - og nu fortæller du mig om hængninger. Vi må se, hvordan det vil gå for dem.Iran tager de amerikanske trusler alvorligt. Reuters skriver, at Iran har advaret sine nabolande, der har amerikanske baser, om, at hvis USA blander sig i den interne situation i Iran, kan Iran gøre gengæld ved at angribe USA's baser.En iransk embedsmand siger, at Iran har bedt USA's allierede i regionen om at "hindre Washington i at angribe"."Teheran har sagt til lande, fra Saudi-Arabien til De Forende Arabiske Emirater til Tyrkiet, at baserne i disse lande bliver angrebet", hvis Iran bliver angrebet af USA.Reuters har talt med tre diplomater i regionen. De siger, at noget personel på USA's største base - Al Udeid-basen i Qatar - er blevet rådet til at forlade den.Oplysningerne fra Iran om demonstrationerne er fortsat usikre og spredte, efter at myndighederne har lukket internettet. Det gør det svært at få oplysninger ud.Dog skriver dpa, at antallet af demonstrationer tirsdag så ud til at være mindre end dagen før. Nyhedsbureauet citerer organisationen CTP, der drives af de to amerikanske tænketanke Study of War og American Enterprise, for oplysningerne.Der er stadig usikkerhed om dødstallet.Organisationen Iran Human Rights med base i Norge har rapporteret om 734 dræbte demonstranter.Menneskerettighedsgruppen Hengaw har rapporteret, at flere end 2500 mennesker er dræbt, siden demonstrationerne begyndte den 28. december.Ingen af dødstallene er uafhængigt bekræftet./ritzau/

Nr. 460
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Hudløst ærligt ægteskabsdrama viser, hvordan nedbrydning af illusioner kan skabe en chance til Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 16:00:00

Tryk for at læse mere

Trine Dyrholm og David Dencik er blandt Danmarks suverænt største skuespillere, men de har ikke spillet over for hinanden i hovedroller siden Pernille Fischer Christensens "En soap" fra 2006, hvor Dencik spillede den transkønnede, ængstelige Veronica, som langsomt forelsker sig i den lidt vilde og bramfri kvinde Charlotte, spillet af Dyrholm.
I Jeanette Nordahls drama "Begyndelser" er det ikke den spirende forelskelse, der er i centrum. Tværtimod møder vi Ane (Trine Dyrholm) og Thomas (David Dencik) langt efter forelskelsens begyndelse som knap 50-årige, etablerede og med to døtre – midt i et skilsmissekøkkenskænderi.
Ingen af dem orker egentlig at skændes, men ingen af dem kan lade være. Frustrationerne er blevet for mange. Der kastes med sætninger om, hvem der har hovedet mest oppe i egen røv, og de er uenige om, hvornår de skal fortælle pigerne, at deres far flytter, fordi han har fået en ny kæreste.
Som lyn fra en klar himmel rammes Ane af en blodprop i hjernen, der lammer hende i den ene side af kroppen, hvilket bliver et livsforandrende vendepunkt for den succesfulde forsker, som ellers er typen, der altid har kunnet alting selv.
Pludselig er hun sårbar. Hun går med støttestok, tisser på gulvet og kan ikke meget uden hjælp. Thomas har ikke lyst til at forlade hende, når hun har det sådan, og selvom alt det der med stor og smaskforelsket lidenskab mellem de to er en saga blot, begynder han med sygdommen at genkalde sig, hvor stor ømhed og omsorg han føler for sin hustru.
De aftaler, at han bliver boende, indtil Ane kan arbejde igen. Men helt uproblematisk er det ikke, for Thomas har lovet sin nye kæreste, kollegaen Stine (Johanne Louise Schmidt), at de skal flytte sammen.
Også børnene påvirkes af omvæltningerne. I en følelsesladet scene, som tenderer det urealistiske, mister Ane fatningen over for datteren Clara. Hvordan kan hun tillade sig at tale om, at hendes balance glippede til gymnastik i dag, når hendes mors kropslige tilstand er så meget værre? Har hun dog ingen medfølelse? Anes frustration bobler og syder, mens datteren, der spilles ekstremt imponerende af debutanten Bjørk Storm, opfører sig utrolig modent.
Trine Dyrholm leverede for nylig en psykologisk pragtpræstation som seriemorderen Dagmar Overby i Magnus von Horns sort-hvide "Pigen med nålen" (2024). Endnu engang er hun fuldkommen kompromisløs i sit skuespil, når hun endnu engang på uforfængelig vis bringer sin nøgne, midaldrende kvindekrop i spil og lader den være en aktiv del af fortællingen.
Kroppen fylder på sin vis meget i filmen. I en scene betragter Ane sig selv i spejlet. Synet er en helt almindelig krop, der hverken er formet efter et ungdoms- eller Hollywood-ideal, og som ikke er forskønnet af kosmetiske indgreb, der snyder og udvisker alder.
Filmen insisterer på realisme, og en mere forfængelig skuespiller kunne næppe have frembragt samme hudløst ærlige og troværdige skildring. Dyrholm spiller fremragende. Nordahl søger det autentiske udtryk hele vejen igennem, også i sin skildring af den ægteskabelige kærlighed. Her er det først, når alle forestillinger om den smukke, skønne og ophøjede romantik er brudt ned, og sygdommen rammer, der opstår en mulighed, måske for en ny begyndelse.
"Begyndelser" er et ægteskabs- og krisedrama med en etisk dimension. Filmen insisterer på, at sand ægteskabelig kærlighed er større end lyst og begær, og at kærlighed er omsorg og pligt.
Historiefortællingen udfolder sig afdæmpet og i det helt genkendelige nære liv. Manuskriptet er solidt, men uden egentlige overraskelser. Nordahl og medforfatter Rasmus Birch undgår for store dramatiske udsving og lader de langsomme hverdagsforskydninger tale for sig selv. Skuespillet er fremragende, og det er i særdeleshed i samspillet mellem Dyrholm og Dencik, at filmen for alvor løfter sig.
Begyndelser. Danmark/Sverige. 2025. Instruktør: Jeanette Nordahl. Manuskript: Rasmus Birch, Jeanette Nordahl. 96 minutter. Vises i biografer landet over.

Nr. 459
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ventetid på bagage i Københavns Lufthavn kan opstå efter fagligt møde Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 15:59:52

Tryk for at læse mere

Bagagemedarbejdere i handlingselskabet Menzies i Københavns Lufthavn har onsdag eftermiddag holdt fagligt møde.Det begyndte omkring klokken 12.15, og kort før klokken 17.00 er de tilbage i arbejde.Men der kan opstå forsinkelser og ventetid ved håndteringen af bagage i lufthavnen.Det oplyser kommunikationsdirektør i lufthavnen Lise Agerley Kürstein.- De er tilbage i arbejde, men de fly, der får bagage håndteret af Menzies, vil være påvirket, for der vil være et efterslæb fra de timer, hvor de holdt møde.- Det vil måske vare ud på aftenen. Vi er ved at forsøge at danne os et overblik over følgevirkningerne, siger Lise Agerley Kürstein omkring klokken 17.00.Hun fortalte tidligere, at af onsdagens 280 afgange fra lufthavnen står Menzies for 37 af dem. Indtil videre har kun to af afgangene været berørt, fortalte Lise Agerley Kürstein omkring klokken 16.00.Det er uklart, hvorfor Menzies var i fagligt møde.- Ikke al bagage stopper, for der er ledere og kontorpersonale, der forsøger at få bagagen igennem. Men tempoet er sat ned. Bagagen kommer ud, men det tager længere tid, så der kan være ventetid, sagde kommunikationsdirektøren tidligere onsdag eftermiddag.Man er ikke berørt, hvis man flyver med andre selskaber end dem, Menzies står for. Menzies håndterer blandt andet bagagen for British Airways, Finnair, TAP, Turkish Airlines og Eurowings.Alt bagage i Københavns Lufthavn håndteres af et handlingsselskab som Menzies. Det er dem, som fragter alt bagage frem og tilbage til flyene.Menzies står for omkring en sjettedel af lufthavnens operationer og er ifølge Lise Agerley Kürstein det mindste selskab i lufthavnen./ritzau/

Nr. 458
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Danmark og Nato-lande øger tilstedeværelse i Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 15:26:00

Tryk for at læse mere

Fra onsdag vil der være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede. Det gælder fly, skibe og soldater.Det oplyser Forsvarsministeriet og Naalakkersuisut, den grønlandske regering. Udmeldingen kommer få timer før et møde i USA, som ønsker at overtage Grønland, selv om de er allierede.- Sikkerheden i Arktis er af afgørende betydning for Kongeriget og vores arktiske allierede, og det er derfor vigtigt, at vi i tæt samarbejde med allierede yderligere styrker vores evne til at operere i regionen, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).Formålet er at styrke alliancens aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed og at træne evnen til at operere under arktiske forhold- Forsvaret vil sammen med en række arktiske og europæiske allierede i de kommende uger afsøge, hvordan en øget tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis konkret kan foregå, siger Troels Lund Poulsen.Forsvarsalliancen Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland, lød det tidligere onsdag fra USA's præsident, Donald Trump. Han har tidligere ikke villet afvise at bruge magt til at tage Grønland.Danmark og Grønland er om få timer til møde om Grønland med USA's vicepræsident, J.D. Vance.På mødet vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt kunne fortælle, at Danmark øger sin tilstedeværelse på øen, som ligger strategisk vigtigt og har store mængder sjældne jordarter.- Som del af Nato-alliancen er det en kerneprioritet for Naalakkersuisut, at forsvaret og sikkerheden i og omkring Grønland styrkes, og at det sker i tæt samarbejde med vores Nato-allierede, siger Vivian Motzfeldt i meddelelsen.I 2025 øgede Danmark også sin tilstedeværelse og antallet af øvelser kraftigt og gennemførte blandt andet den største militære øvelse nogensinde i Grønland.Det var med bidrag fra allierede som Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge. Det er uvist, hvilke allierede der skal bidrage i 2026, men Danmark og Grønland har modtaget støtte fra en række store europæiske lande.Det har regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen kaldt for "helt afgørende", ligesom han tirsdag sagde, at Grønland "her og nu" vælger Danmark.I 2026 består opgaverne af bevogtning af samfundskritiske installationer, bistand til myndigheder i Grønland, modtagelse af allierede tropper og indsættelse af kampfly i og omkring Grønland samt sømilitær opgaveløsning.Arktisk Kommando varetager Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og vil løbende informere borgerne i Grønland om aktiviteterne.Forud for i dag har Danmark haft cirka 150 medarbejdere fordelt på stabsfunktioner, logistik og faste installationer. Det har Arktisk Kommando oplyst til Ritzau.Derudover rådes der blandt andet over inspektionsskibe, fly, helikoptere og slædepatruljen Sirius./ritzau/

Nr. 457
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump-støtte fremsætter lovforslag om annektering af Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 15:07:52

Tryk for at læse mere

Forud for onsdagens møde mellem Grønland, Danmark og USA i Washington D.C. har amerikanske lovgivere optrappet opgøret om Grønland.Mandag fremsatte det republikanske kongresmedlem Randy Fine et lovforslag i Repræsentanternes Hus, der skal gøre det muligt at annektere Grønland.Lovforslaget kaldes formelt "Greenland annexation and statehood act".Det skal ifølge Randy Fine give USA's præsident, Donald Trump, "de nødvendige midler" til at "bringe Grønland ind i unionen".Dermed vil Grønland blive den 51. stat i USA.- Lad mig sige det helt klart, vores modstandere forsøger at etablere et fodfæste i det Arktis. Det kan vi ikke lade ske, skriver Randy Fine på det sociale medie X.Her udpeger han Kina og Rusland som modstanderne, der skal holdes væk fra Grønland:- Ved at erhverve Grønland ville vi forhindre vores modstandere i at kontrollere Arktis og sikre vores nordlige flanke mod Rusland og Kina, skriver Randy Fine.Han ønsker, at USA lykkes med at få en frivillig overdragelse af Grønland presset igennem frem for at skulle bruge militærmagt.Noget som Trump ikke har villet udelukke.Trump har tidligere kaldt Randy Fine for en "MAGA-kriger" med henvisning til Trumps slogan Make America Great Again.Så forslaget skal nok mest af alt ses som udtryk for tankegangen blandt de mest indædte Trump-støtter. Og ikke som et lovforslag, der umiddelbart står til at blive vedtaget.Det vil både kræve en vedtagelse med enslydende ordlyd i Repræsentanternes Hus og Senatet at få loven igennem Kongressen i USA.Det kan blive svært.I Senatet har senatorer fra både Republikanerne og Demokraterne fremsat et lovforslag, der tværtimod skal forhindre Trump i at annektere Grønland.Blandt flere senatorer er der bekymring for, at Trump ikke vil stoppe med aktionen i Venezuela, hvor landets præsident, Nicolas Maduro, blev afsat.Det oplyste demokraten Tim Kaine, der er valgt i Virginia, og republikaneren Rand Paul, der er valgt i Kentucky, under et fælles pressemøde i sidste uge.- I kommer til at se forslag om krigsbeføjelser fremsat om Cuba, Mexico, Nigeria og Grønland, sagde Tim Kaine./ritzau/

Nr. 456
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Vil Irans ayatollaher forsøge at hive Israel med i faldet? Israel forbereder sig på angreb Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 14:50:00

Tryk for at læse mere

Siden Donald Trump i løbet af tirsdag på et pressemøde lod de iranske demonstranter forstå, at "hjælpen er på vej", er hele Mellemøsten gået i beredskab. Et amerikansk angreb mod det iranske regime synes ikke længere at være til diskussion. Spørgsmålet er, hvor og hvordan det vil finde sted. Ifølge Israels Kanal 12 vil den amerikanske hær begynde at rømme den amerikanske base i Qatar inden onsdag aften, hvilket kan være en indikation på et nært forestående angreb.
Det får samtidig Israel til at forberede sig på et muligt iransk angreb. Ikke fordi Israel ventes at spille en direkte rolle i et eventuelt amerikansk angreb mod Iran, men fordi Iran allerede har truet med at affyre missiler mod Israel, hvis man selv bliver udsat for angreb fra USA.
I Israel tolkes denne iranske trussel bredt som et iransk forsøg på at afværge et amerikansk angreb og i mindre omfang som et realistisk scenarie. For opfattelsen i Israel er, at det vil være selvmord fra det iranske regimes side at gengælde et eventuelt amerikansk angreb ved at angribe Israel. For måske kan man forvolde skade med en missilregn mod Israel, men samtidig vil man også drage Israel ind i krigen og dermed åbne en front mod både Israel og USA.
Alligevel, og især med mindet om – og lektien fra – Israels egen fejltolkning af Hamas' intentioner forud for angrebet den 7. oktober 2023, forbereder den israelske hær og landets kritiske infrastruktur sig på et muligt iransk angreb.
De offentlige beskyttelsesrum i de israelske storbyer er blevet genåbnet. På de israelske hospitaler forbereder man sig igen på at åbne de særlige underjordiske og missilsikre afdelinger, der også blev brugt i kølvandet på Hamas' angreb den 7. oktober 2023. Onsdag middag lettede den israelske premierminister Benjamin Netanyahus fly, "Kanaf Zion" (Zions Vinge), fra Ben Gurion-lufthavnen med retning mod Heraklion på Kreta. Den israelske premierminister var ikke selv ombord, og selvom forklaringen på flyveturen officielt lyder, at der er tale om en planlagt øvelse, er opfattelsen i brede israelske kredse, at man vil undgå et scenarie, hvor premierministerens fly kan blive ramt af et iransk missil.
For selvom Israel ser et muligt iransk angreb som "selvmord" eller "dumhed", betyder det ikke, at det ikke kan ske. Den 7. oktober 2023 regnede Hamas ikke med at kunne nedkæmpe og besejre Israel. Alligevel angreb man. I forhold til Iran ser Israel især to mulige scenarier, hvor Iran trods alt vil angribe. Det ene scenarie er, hvis Iran tolker israelske troppebevægelser og flytrafik på en sådan måde, at man tror, et israelsk angreb mod Iran er undervejs. Det kan få Iran til at rette et såkaldt forebyggende angreb mod Israel for at slå først.
Det andet scenarie er, hvis det iranske regime som følge af det ventede amerikanske angreb for alvor begynder at vakle. Hvis regimet fornemmer, at det ikke længere kan holde stand, og at dets dage er talte, vil det måske bruge nogle af sine allersidste kræfter på at ramme Israel med alt, hvad man har.
Ifølge Israel råder det iranske regime stadig over flere tusinde langtrækkende missiler samt tilhørende affyringsramper. Iran har også dronekapacitet, og hvis det drejer sig om kamp for livet, kan ayatollahstyret også stadig beordre eller opfordre Hizbollah i Libanon, Houthi-bevægelsen i Yemen og endda shia-militserne i Irak til at bidrage med pres på Israel.
Premierminister Benjamin Netanyahu har bedt sine ministre om ikke at udtale sig om spændingerne over for Iran. Årsagen er, at man ikke ønsker at give det iranske regime muligheden for at påpege, at Israel forsøger at skabe et styreskifte i Iran. Når det er sagt, er det tydeligt, at store dele af den israelske befolkning og de israelske politikere helhjertet håber på et regimeskifte i Iran, da det vil neutralisere den eksistentielle trussel, det iranske regime har udgjort i årtier mod Israel.

Nr. 455
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Bekræftet: Møde mellem Løkke og Vance begynder 16.30 Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 14:46:04

Tryk for at læse mere

Mødet om Grønland mellem blandt andre udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og USA's vicepræsident, J.D. Vance, begynder klokken 16.30 dansk tid.Det fremgår af den amerikanske udenrigsminister Marco Rubios offentlige kalender.- Udenrigsminister Rubio deltager i vicepræsident Vances møde med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og Grønlands udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, i Det Hvide Hus, lyder det kort i kalenderen.Ifølge Ritzaus oplysninger skal mødet dog ikke afholdes decideret i Det Hvide Hus, men i bygningen Eisenhower Executive Office Building, hvor J.D. Vance har kontor.Bygningen ligger lige ved siden af Det Hvide Hus i Washington D.C.Allerede tirsdag erfarede danske medier, at mødet begynder klokken 16.30 dansk tid - 10.30 lokal tid, men det er nu officielt bekræftet fra amerikansk side.Mødet er kommet i stand efter dansk ønske. Oprindeligt skulle det foregå mellem de tre udenrigsministre.Men tirsdag meddelte Lars Løkke, at J.D. Vance nu skulle være vært for mødet.- Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.J.D. Vance har flere gange været hård i sin kritik af Danmarks forsvar af Grønland.USA's præsident, Donald Trump, har onsdag igen udtalt sig om Grønland.I et opslag på Truth Social skriver præsidenten, at "Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland".Han skriver desuden, at det er vigtigt for USA's nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland.Det synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden./ritzau/

Nr. 454
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Anne Applebaum: Trumps trussel mod Grønland er et grønt lys til Kinas og Ruslands imperiedrømme Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 14:45:00

Tryk for at læse mere

Hvis USA’s præsident, Donald Trump, gør alvor af sine trusler og forsøger at overtage Grønland med magt, vil det i sig selv være et traume for kongeriget Danmark. Men konsekvenserne rækker langt ud over rigsfællesskabet. Et amerikansk greb efter verdens største ø vil sende rystelser fra Arktis over Europa til det sydøstlige Asien. Imperiale stormagter som Kina og Rusland vil se sig bekræftet i, at de kan skalte og valte med mindre nabolande, som de vil. Og de vestlige bestræbelser på at give Ukraine troværdige sikkerhedsgarantier efter fire års krig mod Rusland vil blive undermineret.
Europæiske ledere forsøger febrilsk at bremse det globale kaos, der med Grønland som omdrejningspunkt kan blive udløst af manden i Det Hvide Hus. Og den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Mod.), mødtes onsdag eftermiddag dansk tid i Washington med sin amerikanske kollega, Marco Rubio, Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, for at forsøge at finde en løsning på konflikten og dermed hindre en sprængning af Nato-forsvarsalliancen. Ved redaktionens deadline onsdag aften havde hverken Lars Løkke Rasmussen eller Vivian Motzfeldt endnu udtalt sig om resultatet af det over en time lange møde. Ifølge DR's oplysninger var den danske delegation lettet og syntes, at mødet "gik godt".
Den gode nyhed er, at europæerne står stærkere, end de ofte bilder sig selv ind, og kan gøre meget for at påvirke USA's udenrigspolitik i fremtiden. Det mener den internationalt anerkendte amerikanske historiker, journalist og forfatter Anne Applebaum, som senest har skrevet bogen "Autokrati A/S. Diktatorerne, som vil styre verden".
"Det ville være en katastrofe for Nato, hvis Trump forsøgte at tage Grønland med magt. Vi ville stå i en situation, hvor et Nato-land angreb et andet. Der har tidligere været spændinger mellem Nato-landene Grækenland og Tyrkiet. Men det er uden fortilfælde, at to Nato-lande, der aldrig har oplevet militære konflikter eller grænse-spændinger, skulle ende i en militær konfrontation," siger Anne Applebaum og tilføjer, at USA's trusler mod Grønland og åbenlyse ønske om at kontrollere den vestlige halvkugle giver Kina og Rusland frit lejde til at forfølge deres egne imperiale ambitioner i Asien og Europa.
"Det er et grønt lys for dem. Den måde, USA argumenterer på nu, svarer til, hvad Rusland har sagt om Ukraine i to årtier, og hvad Kina ville sige, hvis Kina overtog Taiwan. USA's opførsel skaber helt afgjort en global præcedens, som andre vil følge," siger hun.
Europa har stærke allierede i USA
Et angreb på Grønland vil også torpedere de sikkerhedsgarantier til Ukraine efter krigen, som USA, Europa og Ukraine forhandler om.
"Hvis USA truer sin Nato-allierede Danmark med en invasion, så forsvinder USA's troværdighed som partner i en sikkerhedsgaranti til Ukraine. For hvordan skulle man kunne have tillid til, at USA kommer Ukraine til undsætning i tilfælde af en ny russisk invasion? Det får hele ideen om sikkerhedsgarantier til at se besynderlig ud."
Europæiske ledere betragter stadig USA som en vigtig allieret. Hvad kan de stille op over for en Trump-regering, der gør, som det passer den?
"Først og fremmest bør de tale med Kongressen i USA, hvor de vil finde politikere, der er venligt stemt over for dem og sympatiserer med dem. Kongressen har i princippet en magtfuld stemme i amerikansk udenrigspolitik og har teknisk set ansvaret for krigserklæringer. Den nuværende kongres med republikansk flertal har valgt ikke at gøre sin magt gældende. Men det er allerede så småt ved at ændre sig," siger hun og henviser til, at Donald Trump siden nytår har været udsat for stigende indre modstand i Kongressen, en række republikanere har forsøgt at ophæve hans seneste vetoer, mens andre har forsøgt at begrænse hans krigsbeføjelser.
For Trump handler alt om at vinde
Donald Trump har nævnt både sikkerhed og udvinding af olie og mineraler som grunde til at overtage Grønland. Men det handler ikke om nogen af delene, mener Anne Applebaum.
"Trump vil overtage Grønland, fordi han har brug for det psykologiske løft, det ville give ham. Trump tænker ikke i strategier eller alliancer eller i langsigtet udenrigspolitik. Sådan fungerer hans hjerne ikke. Han tænker på at vinde. Jeg tror, at det for ham handler om, at Grønland ser stort ud på et kort. Og hvis han kan sætte sit ejerstempel på Grønland, så har han vundet,” siger Applebaum og påpeger, at Trump til avisen The New York Times i sidste uge sagde om overtagelsen af Grønland, at "det er det, jeg føler er psykologisk nødvendigt for at få succes".
"Trump gengiver ofte ideer fra folk, han har talt med for nylig. Han sætter sig bestemte ideer i hovedet, så de bliver en besættelse. En af dem var toldafgifter, en anden er nu Grønland," siger hun.
Ville han virkelig vove at overtage Grønland med magt?
"Han har helt klart overvejet det. I sin første embedsperiode havde han mennesker omkring sig, der sagde: 'Nej, hr. præsident, det er en dårlig idé'. Nu siger alle omkring ham: 'Okay, her er nogle måder, hvorpå vi kan opfylde det ønske'. Der er folk omkring ham, der ved, at det er en dårlig idé, og han bliver indimellem talt fra at kaste sig ud i ting. Det ville også være upopulært i USA's befolkning," siger hun.
Beundrer Putins brutalitet
Trump har de seneste 12 måneder spillet mere med de udenrigspolitiske muskler, end han gjorde under hele sin første periode som præsident. Mens han dengang under parolen "America First" forsøgte at begrænse USA's militære aktiviteter i verden, har han nu bombet Iran, Irak, Nigeria, Somalia, Syrien og Yemen, angrebet påståede narkotikabåde i Caribien og Stillehavet, taget Venezuelas præsident Nicolás Maduro til fange og antydet, at Colombia, Cuba, Iran, Mexico eller Grønland kunne blive de næste i rækken. Trods alt dette tegner der sig ingen udenrigspolitisk doktrin –det vil sige grundlæggende principper eller retningslinjer – i Donald Trumps handlinger, mener Anne Applebaum.
"Jeg tror ikke, at Trump har en doktrin. Jeg tror, at han alene er interesseret i at vinde, at dominere og at vise, at han kan gøre Amerika større og mægtigere. Hvilket for ham er det samme som at gøre sig selv større og mægtigere. Trump beundrer mennesker, som nyder absolut magt og ikke er begrænsede af love eller moral. Trump beundrer Putin for hans brutalitet og for sin ulovlige adfærd," siger hun, men tilføjer, at der er folk omkring Trump – såsom vicepræsident J.D. Vance – som har en doktrin, der går ud på at inddele verden i indflydelsessfærer.
"De mener, at USA bør trække sig tilbage fra resten af verden og koncentrere sig om at dominere den vestlige halvkugle og opbygge en slags fæstning der," siger hun.
En version af denne doktrin stammer fra russisk propaganda og siger, at verden vil blive delt mellem tre magter: Amerika vil få den vestlige halvkugle, Rusland vil få Europa, og Kina vil få Asien og Afrika.
"Det er latterligt af flere grunde. For det første er Rusland både svagere og fattigere end Europa. For det andet er der nok ingen lande, der vil være kinesiske kolonier. Og for det tredje vil lande i den vestlige halvkugle organisere sig mod USA, hvis USA bare opfører sig som en bølle. Så det er ikke nogen særlig gennemtænkt doktrin, men den har dog en vis sammenhængskraft," siger Applebaum.
Kan blive værre efter Trump
Trump-regeringens opgør med Europa som alliancepartner siden årene efter Anden Verdenskrig har rystet europæerne. Kan tilliden til USA genoprettes?
"Ikke så længe, Trump er præsident. Og selvom han mister magten om tre år, og USA får en demokratisk præsident, vil det tage lang tid. En stor del af amerikanerne er ikke længere interesseret i, at USA agerer leder af store demokratiske alliancer i verden, og den holdning forsvinder ikke om tre år."
Trods USA's skadelige adfærd eksisterer mange af de strukturer og forbindelser, som holder Nato-alliancen sammen, stadig, påpeger Applebaum.
"USA's militær har stadig dybe relationer til militær i hele verden, især i Europa, hvor der er baser, fælles militære øvelser og efterretnings-forbindelser. Det kan sagtens være, at man om nogle år formår at puste nyt liv i alliancen."
Vil vi se den samme amerikanske udenrigspolitiske linje som nu, hvis vicepræsident J.D. Vance bliver præsident efter Trump?
"Jeg tror, at J.D. Vance er mere ekstrem end Trump. Han er langt mere ideologisk, han evner at tænke strategisk, og han er meget interesseret i idéen om at ændre Europa, så det kommer til at ligne Trumps Amerika. Han vil forsøge at påvirke demokratiske valg og fremme ledere fra den ekstreme højrefløj i Europa, så de kan overtage magten. Ifølge Vance skal USA ikke længere repræsentere den demokratiske verden, han er stort set ligeglad med, om styreformen i verdens lande er demokrati eller diktatur. De europæiske ledere bør begynde at planlægge, hvordan europæisk sikkerhed skal se ud i en verden uden USA som allieret," siger Applebaum.
Det kan virke som en uoverkommelig opgave, alene fordi Europa som atommagt er en lilleput sammenlignet med Rusland og USA.
"Jeg tror ikke, at atomvåben er det vigtigste spørgsmål. De mest påtrængende spørgsmål for Europa er efterretning, våbenproduktion og opbygning af egne sociale medier og kunstig intelligens, der kan konkurrere med USA og Kina. Det er absurd, at amerikanske og kinesiske virksomheder udgør rygraden i den politiske debat i Europa. TikTok, X og Facebook er de vigtigste steder, folk går hen for at diskutere, og folk lever under den illusion, at det er et udtryk for ytringsfrihed, når de poster noget på disse platforme. Men de platforme er styret af algoritmer, der er designet i Californien eller Shanghai eller Beijing, og de handler ikke i vores interesse, men er i stigende grad under indflydelse af amerikansk politik eller kinesiske interesser."
Europa skal ranke ryggen
Selvom Donald Trumps imperialisme, Putins krig i Ukraine og rivaliseringen med Kina har kastet Europa ud i sin værste krise siden den kolde krig, bør europæerne ranke ryggen, mener Anne Applebaum.
"Europa er i øjeblikket den vigtigste og så godt som eneste leverandør af penge og våben til Ukraine. Europa udkæmper allerede denne krig. Takket være Europa kan ukrainerne fortsætte med at kæmpe, de er ikke ved at vinde, men de er bestemt heller ikke ved at tabe. De rammer mål inde i Rusland næsten hver dag. For tre år siden havde Ukraine ingen droneindustri, men i dag har landet klodens mest sofistikerede droneteknologi. De udviklede den på tre år, fordi de fornemmede, at det hastede. Når Europa først fornemmer, at det haster, vil Europa også handle anderledes," siger hun.
Lever man i Europa, kan man ellers få fornemmelsen af, at alting lige så stille går ned ad bakke. Hvorfor er vi europæere så dårlige til at fejre vores sejre?
"Det skyldes delvist alt det negative, folk læser på sociale medier. Det er ikke en fornemmelse, som har rod i virkeligheden. Se på Europa: I har stabilitet, frihed, en blomstrende kultur, offentlig sundhedspleje, mindre ulige samfund end resten af verden. Alle i hele verden vil gerne bo i Europa – i sådan en grad, at I har problemer med indvandring. At europæerne ikke forstår det, er et psykologisk problem."

Nr. 453
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rockwool-direktør vil ikke slippe russiske fabrikker uden kamp Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 14:42:12

Tryk for at læse mere

Selv om Rockwool regnskabsmæssigt har afskrevet sine fire fabrikker i Rusland, efter at de i går blev beslaglagt af den russiske stat, betyder det ikke, at den danske isoleringsproducent har opgivet kampen.Selskabet har tænkt sig at tage de nødvendige retslige skridt for at fastholde ejerskabet af fabrikkerne og det russiske datterselskab.Det siger administrerende direktør Jes Munk Hansen til Ritzau.- Vi har at gøre med Rusland, som vi vel på nuværende tidspunkt ikke kan kalde en retsstat, og derfor er vi godt klar over, at det bliver vanskeligt.- Men vi vil gennemgå de officielle dokumenter med vores jurister, og så vil vi tage kontakt til de danske myndigheder for at diskutere, hvilke muligheder vi har, siger han.Han pointerer også, at Danmark har en investeringsaftale med Rusland, der formelt stadig gælder, ligesom der også er international lovgivning på dette område.Og så er der det principielle i, at man knap fire år efter invasionen af Ukraine ikke bare vil opgive modstanden mod russerne nu.- Vores grundprincip har hele tiden været, at de her fabrikker ikke skulle falde i hænderne på en oligark eller den russiske stat, og den logik gælder stadig.- Vi vil ikke bidrage til Ruslands økonomi, og derfor forfølger vi det her, også selv om det kan blive et langt sejt træk, siger han.Jes Munk Hansen ved af gode grunde ikke, hvad der sker med produktionen i Rusland fremover, men han er ikke bekymret for at få konkurrence af kopier af sine egne produkter fremover.- Vi har den fordel, at vores produkter ikke kan transporteres ret meget længere end 7-800 kilometer, før det bliver urentabelt på grund af transportomkostningerne.- Og på grund af det passive ejerskab har vi heller ikke tilført den russiske afdeling ny teknologi eller investeringer, ligesom de heller ikke må bruge vores brand.- Derfor er der selvfølgelig stadig en risiko for, at de bryder de regler og aftaler, der findes, siger han.Rockwool-aktien faldt med 7,7 procent tirsdag, men er onsdag eftermiddag steget med 1,5 procent igen./ritzau/

Nr. 452
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Sanger Julio Iglesias beskyldes for overgreb af tidligere ansatte Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 13:52:38

Tryk for at læse mere

Den spanske sanger Julio Iglesias bliver beskyldt for seksuelle overgreb af to tidligere kvindelige ansatte.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Den ene kvinde arbejdede som husholderske, den anden som fysioterapeut, på hans ejendomme i Den Dominikanske Republik og på Bahamas. Begge i 2021.Den ene kvinde fortæller ifølge BBC, at Julio Iglesias har udsat hende for upassende berøringer.Ifølge det britiske medie beskriver den ene af kvinderne, at hun har "følt sig som en slave" og et objekt, som sangeren "brugte næsten hver aften".Ifølge kvinderne har Julio Iglesias også udsat dem for seksuel chikane, tjekket deres telefoner, begrænset deres mulighed for at forlade ejendommene og krævet, at de arbejdede op til 16 timer om dagen uden fridage.Kvinderne fortæller, at Julio Iglesias "normaliserede misbrug" i et blandt andet truende og voldeligt miljø.Spaniens ligestillingsminister, Ana Redondo, kræver beskyldningerne mod den 82-årige entertainer undersøgt.Landets vicepremierminister Yolanda Díaz kalder kvindernes vidneudsagn for "rystende".Julio Iglesias har ikke offentligt forholdt sig til beskyldningerne.82-årige Julio Iglesias debuterede som sangskriver i 1968 og deltog i det internationale melodigrandprix, Eurovision, i 1970 med nummeret "Gwendolyne".Han har sunget sange som "Hey!", "Amor" og "Crazy".Privat er Julio Iglesias gift med den hollandske model Miranda Rijnsburger, som han har fem børn sammen med.Han har tre børn fra sit første ægteskab, blandt andre sangeren Enrique Iglesias, som er gået i sin fars fodspor, sammen med den filippinsk-spanske tv-vært Isabel Preysler./ritzau/

Nr. 451
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Hun havnede i strid med Lars Løkke. Nu skal Vivian Motzfeldt lade det beskidte vasketøj blive derhjemme Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 13:39:00

Tryk for at læse mere

Vivian Motzfeldt endte med at få sin vilje.
Den danske regering havde udpeget en arktisk ambassadør uden at inddrage Grønland. Og så endda en dansk ambassadør.
Lars Løkke Rasmussen havde forklaret over for sin kollega i Grønland, hvordan den "danske udenrigstjeneste er bygget op".
Men Vivian Motzfeldt stod fast. Hun og den grønlandske regering mente, at ambassadøren skulle være grønlandsk, og til sidst blev det sådan.
I dag sidder de to ministre side om side i USA for at beskytte danske og grønlandske interesser. Over for dem sidder verdens vel nok mest magtfulde udenrigsminister, Marco Rubio, og Donald Trumps højre hånd, vicepræsident J.D. Vance.
Der er blevet talt og spekuleret meget over, hvor stor en indflydelse Grønland egentlig vil have under mødet: Vil Lars Løkke Rasmussen styre slagets gang? Vil den amerikanske delegation ignorere ham og rette blikket mod Vivian Motzfeldt?
53-årige Vivian Motzfeldt er en erfaren politiker, der har siddet til møde med toppolitikere i EU, men et storpolitisk slagsmål af denne størrelse har hun ikke udkæmpet. Det skal hun nu.
Kamp for selvstændighedVivian Motzfeldt er uddannet lærer, og hendes politiske engagement har blandt andet kredset om det grønlandske skolevæsen.
Historisk set har dansk været det første fremmedsprog i skolen, men det har politikeren fra Siumut længe forsøgt at lave om på. I 2018, da hun blev udpeget som minister for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender, talte hun for at gøre engelsk til første fremmedsprog i Grønland.
"Jeg synes, at vi altid bør være åbne over for at tilegne os andre sprog for at være en del af den globaliserede verden," sagde hun til KNR og henviste til, at grønlændernes muligheder for uddannelse og arbejde ville forbedres, hvis ændringen blev foretaget.
Hun har ikke været bange for at tale med store bogstaver over for Danmark.
Længe har hun talt for og kæmpet for grønlandsk uafhængighed af Danmark. For 10 år siden var hun endda stor modstander af et forslag, der lagde op til grønlandsk selvstændighed inden for rammerne af den danske grundlov.
Men hun er også pragmatiker.
Flere grønlandske politikere opponerede tilbage i 2021 mod at fejre 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland, men Vivian Motzfeldt mente, at det burde fejres.
"Det er trods alt mere end 90 procent af befolkningen, som er kristne, og derfor synes jeg, det burde være en festdag," sagde hun til Kristeligt Dagblad.
Sidste år præsenterede regeringen den såkaldte Arktis-pakke 2, der er anden del af en forsvarsaftale om at opruste militært i Grønland med i alt 27,4 milliarder kroner. I september var Vivian Motzfeldt med, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) overværede en militærøvelse i Grønland.
"Hun har været med til at facilitere den oprustning, som er på vej i Grønland – på Danmarks og Nato's foranledning. Det er ikke en selvfølge i Grønland, at man har lyst til at opruste," siger Martin Breum, som er journalist med speciale i Arktis, til DR.
Vivian Motzfeldt, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), den norske forsvarsminister, Tore Sandvik, og Islands udenrigsminister, Thorgerdur Katrin Gunnarsdottir, under et pressemøde ombord på fregatten "Niels Juel" i september 2025 i forbindelse med en militærøvelse ved Nuuks kyst. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix Interessekonflikt?Vivian Motzfeldt er havnet i stormvejr to gange i løbet af de seneste par år. Kort før jul fik hun kritik fra både partifæller og grønlandske oppositionspolitikere for ikke at orientere dem om et møde med den amerikanske ambassadør Ken Howery og for ikke at svare på spørgsmål.
Det fik hende til at give en undskyldning i Sermitsiaq i december sidste år.
Nogenlunde samtidig kunne Politiken fortælle, at den amerikanske forretningsmand Ronald Lauder, som angiveligt har givet Trump idéen om at købe Grønland, havde investeret i virksomheden Greenland Water Bank.
En af medejerne er Jørgen Wæver Johansen, Vivian Motzfeldts ægtefælle.
I 2023 blev det kritiseret, at virksomheden var en af to, der var blevet udvalgt til at repræsentere Grønland ved et erhvervsfremstød i Washington, D.C.
Politiken har kontaktet Vivian Motzfeldt og bedt om hendes kommentar uden at modtage svar. Heller ikke TV 2 har kunnet få et svar angående sagen. Jørgen Wæver Johansen har sagt følgende til KNR:
"Det er det sædvanlige med, at man skal mistænkeliggøres, og ens samarbejdspartnere skal hænges ud; antageligt for at skræmme så mange væk fra Grønland som muligt."
Kim Kielsen fra Siumut, som i dag er formand for det grønlandske parlament, og partifællen Vivian Motzfeldt under en valgdebat i Nuuk, Grønland lørdag den 8. marts 2025. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix I den varme stol247 stemmer havnede hos Vivian Motzfeldt ved det grønlandske valg sidste år, og kort efter valget måtte den nye landsstyreformand, Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit, irettesætte hende.
I en pressemeddelelse kaldte Vivian Motzfeldt det upassende, at Mette Frederiksen ville rejse til Grønland, før regeringen var dannet. Et øjeblik senere bød Jens-Frederik Nielsen den danske statsminister velkommen.
Trumps trusler sidste år og nu har kompliceret spørgsmålet om selvstændighed. Holdningen fra Vivian Motzfeldt er nu, at hun bakker op om landsstyreformandens holdning. Ham, der tirsdag sagde sådan under et pressemøde med Mette Frederiksen:
"Vi vælger det Grønland, vi kender i dag, som er en del af Danmark."
Og når hun sætter sig til bords med udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance vil hun efter al sandsynlighed tale med samme stemme som landsstyreformanden, også på trods af hendes og Lars Løkke Rasmussens gamle stridighed.
"Som gammelt ægtepar har man selvfølgelig sine uenigheder, men når man er på fint besøg, så lader man det beskidte vasketøj blive derhjemme. Der ville det smarte og kloge træk være at fremstå som en enhed," siger Marc Jacobsen, lektor på Forsvarsakademiet, til Altinget.
Grønlandske oppositionspolitikere har opfordret hende og den grønlandske regering til at gå uden om Danmark og holde møde med USA bilateralt. Men den går ikke, mener Vivian Motzfeldt.
"Vi er politikere, der skal arbejde under lovgivningen, og vi har regler for, hvordan vi skal løse opgaverne i Kongeriget," sagde hun i et interview til Sermitsiaq op til mødet på J.D. Vances kontor.
Hun fortalte også, at hun håber, at mødet med USA vil føre til en "normalisering" af forholdet mellem de to lande:
"Allervigtigst vil mit budskab være, at Grønland har brug for USA, og USA har brug for Grønland, når det gælder sikkerhed i Arktis. Vi har været venner og allierede igennem mange år, og det samarbejde har altid kørt betryggende, og det forhold skal genopbygges, så vi kan fortsætte i gensidig tillid og respekt."

Nr. 450
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Fremtidens førerløse S-tog bliver tyske og schweiziske Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 13:37:24

Tryk for at læse mere

De mindst 226 nye fuldautomatiske S-tog i København skal leveres af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler.Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.Den samlede pris for leverance af tog og ansvaret for vedligeholdelse i 30 år er på omkring 23 milliarder kroner. Det ventes, at de første nye S-tog vil køre i 2032.I 2023 lød det fra Transportministeriet, at kontraktrammen var på omkring 20 milliarder kroner.DSB vurderede samme år, at valget af togleverandør ville falde på plads i første halvår af 2025. Det var også forventningen, at de første nye S-tog ville indsættes omkring 2030. Den forventede tidsplan er dermed skredet siden da.Det var som en del af den politiske aftale "Infrastrukturplanen 2035", at det blev besluttet, at S-toget skal automatiseres.Det blev besluttet for at imødekomme prognoser om voksende trængsel i København.Med de førerløse tog ønsker man en metrolignende drift.DSB forventer, at de elektriske S-tog vil øge antallet af afgange i København, så der maksimalt er syv et halvt minut mellem togene på hver linje i myldretiden.I pressemeddelelsen skriver DSB, at der skal være ned til halvandet minut mellem togene på de centrale afsnit i København, hvilket inkluderer Københavns Hovedbanegård og Nørreport Station.I 2024 rejste omkring 112 millioner passagerer med S-tog.De fuldautomatiske S-tog vil på flere strækninger kunne tage 35 procent flere afgange i dag, hvilket svarer til omkring 10 millioner flere rejser om året.DSB beskriver overgangen til de fuldautomatiske S-tog som den største ændring for S-toget i dets mere end 90-årige historie.- De nye fuldautomatiske S-tog er en investering i fremtidens kollektive trafik for hovedstaden.- Med højere frekvens og øget kapacitet sikrer vi, at S-banen kan følge med den voksende efterspørgsel og fastholde sin rolle som rygraden i hovedstadens kollektive trafik, siger Peter Schütze, der er bestyrelsesformand for DSB.Siemens Mobility og Stadler har tidligere samarbejdet i forbindelse med S-banen i Berlin og modernisering af Lissabons metro.DSB forventer, at hele S-togsnettet i København vil være fuldautomatisk i 2040./ritzau/

Nr. 449
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politiet søger vidner til grov vold i Sønderborg Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 13:07:52

Tryk for at læse mere

En 30-årig mand er indlagt med alvorlige skader, efter at han tirsdag aften blev udsat for et overfald i Sønderborg.Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, der søger vidner til overfaldet, i en pressemeddelelse.Tirsdag aften var den 30-årige mand blevet tvunget ind i en bil et sted mellem Netto i Østergade og pizzeriaet Pizza House i Perlegade i Sønderborg.Bilen, han blev tvunget ind i, beskrives som en ældre, grå personbil. Efterfølgende blev den 30-årige udsat for grov vold.Klokken 20.34 fik politiet en anmeldelse om en tilskadekommen person på Vøl-Bogade i Sønderborg.Og nu søger politiet vidner, der har set den 30-årige blive tvunget ind i bilen, eller som har andre oplysninger, der kan hjælpe med at opklare sagen.Eventuelle vidner kan kontakte politiet på 114./ritzau/

Nr. 448
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Grønland-møde skal afholdes på vicepræsidentens kontor Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 13:06:24

Tryk for at læse mere

Når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og USA's vicepræsident, J.D. Vance, senere onsdag skal mødes for at drøfte konflikten om Grønland, bliver det på vicepræsidentens kontor.Ifølge Ritzaus oplysninger finder mødet sted i Eisenhower Executive Office Building, der er en separat bygning ved siden af Det Hvide Hus. Det har tidligere lydt, at mødet skulle finde sted i Det Hvide Hus.Vicepræsidenten har sit kontor i Eisenhower Executive Office Building.Mødet forventes at starte klokken 16.30 dansk tid. Det er 10.30 lokal tid i Washington D.C.Ud over Løkke og Vance deltager også Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, på mødet.Mødet er kommet i stand efter dansk ønske. Oprindeligt skulle det foregå mellem de tre udenrigsministre.Men tirsdag meddelte Lars Løkke, at J.D. Vance nu skulle være vært for mødet.- Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.J.D. Vance har flere gange været hård i sin kritik af Danmarks forsvar af Grønland.USA's præsident Donald Trump har onsdag igen udtalt sig om Grønland.I et opslag på Truth Social skriver præsidenten, at "Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland".Han skriver desuden, at det er vigtigt for USA's nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland. Dette synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden.Eisenhower-bygningen, hvor mødet skal afholdes, stammer fra 1888 og blev i 1999 opkaldt efter den tidligere præsident Dwight D. Eisenhower. Han var USA's præsident fra 1953 til 1961 og døde i 1969./ritzau/

Nr. 447
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Vladimir Putin planlagde ifølge Olaf Scholz i to år at angribe Ukraine Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 13:00:02

Tryk for at læse mere

Der var russisk skuespil i månederne op til den 24. februar 2022.Da havde store styrker fra Ruslands hær i flere måneder været i bevægelse i grænseområdet nord for Ukraine.Men det var, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, flere gange forsikrede, kun øvelser.Der var ikke planer om at angribe Ukraine.Men i den kolde februarnat for snart fire år siden rykkede styrken alligevel ind over grænsen og angreb Ukraine.Så begyndte krigen.Den er stadig i gang, og der var ikke noget, som Vesten kunne have gjort for at få Putin til at afblæse angrebet.Det mener socialdemokraten Olaf Scholz, der dengang var Tysklands forbundskansler.- Jeg er nu fuldt overbevist om, at Putin på forhånd planlagde angrebet i to år, og at meget lidt kunne have talt ham fra det, siger Scholz.Hans ord faldt ifølge dpa tirsdag aften i Tysklands hovedstad, Berlin, i forbindelse med præsentationen af bogen "Der Versagen" - "Fiaskoen".Den er skrevet af journalisterne Katja Gloger og Georg Macolo, som analyserer Tysklands politik over for Rusland i de senere år.Tyskland kritiseres for at reagere for langsomt på Putin, og Tyskland kritiseres for at have forsøgt at bevare en dialog med Kreml trods voksende risici for konflikt.Die Welt skriver, at Gloger og Mascolo påpeger, at gentagne advarsler om Putins aggressive kurs blev negligeret.Scholz var tysk kansler fra 2021 til 2025.Scholz siger, at Putin kunne have opnået nogle af sine centrale krav uden krig.Det gælder forsikringer om, at Ukraine ikke kommer med i Nato. Det gælder forsikringer om, at der ikke opstilles langtrækkende missiler på ukrainsk territorium.- Alt det kunne været nået uden krig. Til slut ville Ukraine have accepteret det. Det ville vi alle. Det betyder, at han ville have krig, mener Scholz.Da Putin havde blæst til angreb, kom han dog også med andre krav. Blandt andet kaldte han Ukraines regering for nazister, og denne regering skulle væk.Putin havde også en række territoriale krav i Ukraine, herunder Krim.I begyndelsen af krigen blev Tyskland kritiseret for at være langsommelig og tilbageholdende med at hjælpe Ukraine militært.Det var Scholz, der sad i kanslerkontoret i Berlin dengang. Han forsvarer, at det gik langsomt, selv om det ofte var kontroversielt.- Diskussionen er latterlig, siger han.- Den har ikke meget at gøre med den kendsgerning, at vi faktisk organiserede våbenleverancer.Han tilføjer, at hans regering afvejede meget nøje, hvordan handlingerne blev modtaget af Tysklands partnere, ligesom Ruslands svar på hjælpen var med i overvejelserne.Man vidste ikke, hvordan Rusland ville reagere, hvis Tyskland pludselig åbnede sine lagre med opmagasinerede kampvogne, artilleri og ammunition for ukrainerne, så de havde noget at kæmpe med mod Putins hær.- Der findes ikke en bog med regler for det her. En bog, hvor der står: "Det her er et skridt for langt", siger han.- Man kan ikke læse om det nogle steder, og man lærer det ikke i forbundshærens kommando eller på officersskolen i Hamburg. Det er noget, man selv må finde ud af./ritzau/

Nr. 446
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump: Nato bør hjælpe USA med at overtage Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 12:52:46

Tryk for at læse mere

Forsvarsalliancen Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland.Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.- Nato bør bane vejen for, at vi får det, skriver Trump om Grønland.Han skriver desuden, at det er vigtigt for USA's nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland. Dette synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden.- Hvis vi ikke gør det, gør Rusland eller Kina, og det kommer ikke til at ske, lyder det fra den amerikanske præsident.Amerikansk kontrol over Grønland er "afgørende" for "den gyldne kuppel", som USA er ved at etablere, siger Trump.Med "den gyldne kuppel" (the Golden Dome) henviser han til et missilforsvarssystem, som hans administration står bag.Ifølge Trump er det også vigtigt for Nato, at Grønland bliver amerikansk.- Nato bliver langt mere slagkraftig og effektiv, hvis Grønland er på USA's hænder. Alt mindre end det er uacceptabelt, skriver Trump.Udmeldingen kommer få timer inden et møde om Grønland mellem Danmark og USA i Washington D.C.På mødet deltager den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.Både den danske og den grønlandske regering har flere gange gjort det klart, at Grønlands fremtid skal afgøres af grønlænderne - og ikke af USA.Trump har givet udtryk for, at han gerne vil købe Grønland, men han og hans administration har ikke afvist, at USA også vil kunne ende med at bruge militær magt for at få kontrol over øen.Blandt andet har Trump tidligere sagt, at "hvis vi ikke kan gøre det på den nemme måde, så gør vi det på den hårde måde"./ritzau/

Nr. 445
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Følg med direkte: Danmark og Nato-lande øger tilstedeværelse i Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 12:48:00

Tryk for at læse mere

Nr. 444
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Grønlænderne kan regne med EU-Kommissionens formand Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 12:46:04

Tryk for at læse mere

Støtten til Grønland er utvetydig fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.Under en pressekonference i Bruxelles siger hun ifølge AFP, at "Grønland kan regne med os".- For mig er det vigtigt, at grønlænderne ved - og at de ved det gennem handling, ikke kun i ord - at vi respekterer grønlændernes ønsker og interesser, og at de kan regne med os, tilføjer von der Leyen.Udmeldingen kommer, knap fire timer inden at Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), skal mødes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio.Det var oprindeligt planlagt til at skulle afholdes i Det Hvide Hus. I stedet skal det afholdes i vicepræsidentens ceremonielle kontor i Eisenhower Executive Office Building, der ligger ved siden af den amerikanske præsidents embedsbolig i Washington D.C.Mødet er kommet i stand efter dansk-grønlandsk ønske, efter at USA's præsident, Donald Trump, adskillige gange har udtalt, at USA ønsker kontrol over Grønland af hensyn til national sikkerhed.Hvis det ikke sker, står Kina og Rusland ifølge Trump klar til at gøre det.Trump har onsdag middag skrevet på sit eget medie, Truth Social, at han mener, forsvarsalliancen Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland.Grønland er som en del af Kongeriget Danmark medlem af Nato.Danmark var sammen med USA blandt de 12 stiftende nationer af Nato i 1949.Trump har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.Den amerikanske præsident har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt for at få Grønland i USA's besiddelse./ritzau/

Nr. 443
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Syv ud af ti amerikanere er imod at USA tager Grønland med magt Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 12:35:06

Tryk for at læse mere

71 procent af amerikanerne mener, at det vil være en dårlig idé at bruge militær magt til at overtage Grønland.Det fremgår af en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.Fire procent af amerikanerne bakker op om en eventuel militær overtagelse af øen, der hører under det danske kongerige, viser rundspørgen.Resten har hverken svaret, at de er for eller imod en militær indgriben.Samtidig svarer knap halvdelen - 47 procent - af amerikanerne, at de generelt ikke støtter USA's indsats for at få kontrol over Grønland.17 procent bakker til gengæld op om indsatsen, mens 36 procent ikke ved, hvordan de skal forholde sig til sagen.Den amerikanske præsident, Donald Trump, har det seneste år gentagne gange sagt, at USA har brug for Grønland af hensyn til USA's nationale sikkerhed.Den seneste tid har Trump og hans administration øget deres fokus på Grønland, som på grund af sin placering i Arktis er strategisk vigtig.På intet tidspunkt har Trump udelukket, at militær magt kan komme i spil, hvis USA skal have fat i Grønland.Senest har Trump onsdag skrevet på det sociale medie Truth Social, at forsvarsalliancen Nato skal hjælpe USA med at få kontrol over Grønland.- Nato bør bane vejen for, at vi får det, skriver Trump.Som en del af Kongeriget Danmark er Grønland medlem af Nato.66 procent svarer i rundspørgen fra Reuters/Ipsos, at de er bekymrede for, at USA's forsøg på at få Grønland vil skade Nato-alliancen og USA's forhold til landets europæiske allierede.Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at "alting" hører op, hvis USA angriber en Nato-allieret - altså Grønland.1217 voksne amerikanere har svaret på rundspørgen fra Reuters og Ipsos. Den statistiske usikkerhed er på tre procentpoint./ritzau/

Nr. 442
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Spabad kan have været 63 grader da udviklingshæmmet blev forbrændt Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 12:32:04

Tryk for at læse mere

Et spabad på et bosted i Kolding kan have været 63 grader varmt, da en beboer brugte det og blev så forbrændt, at han senere døde.Det forklarer en medarbejder på bostedet onsdag i Retten i Kolding, hvor han er tiltalt for uagtsomt at have forvoldt beboerens død.Manden, der var ansat som omsorgshjælper, forklarer, at han hjalp den udviklingshæmmede beboer op i badet.Da beboeren, som ikke havde noget sprog, havde sat sig i badet, begyndte han ifølge medarbejderen at udstøde nogle udefinerbare lyde.Medarbejderen forklarer, at han efterfølgende stak en hånd i vandet.Han kunne godt mærke, at vandet var "alt for varmt" og signalerede til beboeren, at han skulle rejse sig.Men beboeren med Downs syndrom og autisme reagerede ifølge den ansatte ikke umiddelbart.- Jeg råber: "Op, op". Så rejser han sig, og jeg tager hans hånd og hjælper ham ned på en skammel.- Jeg kan se, det ikke er godt. Han er helt lyserød fra navlen og ned. Og så er det, jeg panikker, forklarer den tiltalte i retten.Den 44-årige mand har grå stænk i håret og iført en sort trøje med blå striber.Omsorgshjælperen anslår, at beboeren var i badet cirka 30 til 45 sekunder, før han kom op.Herefter ringede medarbejderen til sin leder, der slog alarm.Det var først herefter, at den ansatte kiggede på et display på spabadet, der viser den aktuelle vandtemperatur:- Jeg mener, at der stod 63 grader, siger manden i retten.Han nægter sig skyldig, da han ikke mener, at han kan bebrejdes for ulykken.Den ansatte har forklaret, at han sikrede sig, at spabadets termostat var sat til 38 grader, da han fyldte vand i det.Hvorfor vandet ifølge displayet alligevel var betydeligt varmere, ved han ikke.Men spabadet var ifølge den tiltalte ude af drift i tiden forud for ulykken.Omsorgshjælperen forklarer, at han tog med lægehelikopteren, da beboeren blev fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling.- Jeg følte, det var mit ansvar. Det skete på min vagt, siger han med grødet stemme.Den tiltalte har været hjemsendt fra sit arbejde, siden han blev tiltalt for uagtsomt manddrab.Anklagemyndigheden kræver manden straffet med en bøde. Men medarbejderen vil frifindes, lyder det fra hans forsvarsadvokat.Flere vidner skal afgive forklaring i sagen, blandt andre et ekspertvidne fra Teknologisk Institut, som har foretaget en rekonstruktion af hændelsesforløbet.Sagen ventes afsluttet fredag./ritzau/

Nr. 441
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Efter mild december fik sneen mange røde glenter til at flygte Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 12:31:32

Tryk for at læse mere

Efter kulde og sne i årets første uger blev det ikke til en rekord i antallet af røde glenter.Ved en årlig midtvintertælling lavet af ornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF Birdlife, blev der talt 441 røde glenter.Det skriver DOF Birdlife i en pressemeddelelse onsdag.Der var ellers lagt op til en rekord i antallet af røde glenter op til nytår efter en mild december, lyder det.Men efter at temperaturen faldt i begyndelsen af det nye år, har mange fugle forladt de overnatningspladser, hvor de tilbragte nætterne.- Meget taler for, at mange af glenterne fløj ud af landet, da kulden og det tykke lag sne lagde sig over det meste af Danmark nogle dage ind i januar, siger ornitolog Per Rasmussen, som er artskoordinator for rød glente i DOF Birdlife, i pressemeddelelsen.Per Rasmussen forklarer, at der eksempelvis blev talt 173 røde glenter på en overnatningsplads ved Tindbæk vest for Randers 2. januar.Otte dage senere blev der samme sted talt 76 glenter.Optællingen blev lavet af op mod 100 ornitologer i weekenden. Det er 12. år i træk, at organisationen gennemfører den landsdækkende glentetælling.Rekorden for en midtvintertælling er fra 2023, hvor der blev talt 759 røde glenter.Det er ifølge Per Rasmussen også muligt, at nogle af glenterne ikke har forladt Danmark, men har spredt sig mere rundt i landet, hvilket gør dem sværere at tælle.Røde glenter stimler sammen i timerne før solnedgang for at overnatte i træerne i grupper.Ifølge DOF Birdlife er antallet af røde glenter i Danmark vokset markant i løbet af de seneste to-tre årtier.I januar 2025 talte ornitologerne 706 røde glenter rundt i Danmark.Den røde glente er kendetegnet ved sin lange, kløftede hale. Den har et vingefang på op til halvanden meter.Rød glente er en rovfugl, der lever af ådsler, eksempelvis ved skov og marker.I Danmark ses rød glente også langs motorveje og stærkt trafikerede landeveje, hvor biltrafikken serverer påkørte dyr./ritzau/

Nr. 440
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Mand dømt til anbringelse for voldtægt af spastisk lammet kvinde Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 12:23:02

Tryk for at læse mere

En 25-årig mand er onsdag blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling for to gange at have voldtaget en kvinde med spastisk lammelse.Det fremgår af en omtale af dommen fra Retten i Glostrup.Den 25-årige har i retten forklaret, at han var i området omkring kvindens hjem i juli 2025 i Høje-Taastrup Kommune for at begå indbrud.Han var kravlet ind af et vindue til kvindens hjem, hvor han havde fundet hende sovende i sengen og havde voldtaget hende.De følgende dage var han vendt tilbage for at kravle ind af vinduet igen og voldtage hende.Den tredje nat var voldtægtsforsøget blevet forhindret på grund af et aktiveret nødkald.Kvinden, der er spastisk lammet og ikke har noget sprog, boede alene og kunne ikke tilkalde hjælp eller fortælle om voldtægterne.En social- og sundhedshjælper, der var vikar, undrede sig over nogle usædvanlige ting i hjemmet, da hun var på besøg hos kvinden på nattevagt.Hun gav besked om det, hun havde bemærket, til den faste assistent.En veninde til kvinden havde desuden opdaget, at kvindens mobiltelefon var blevet stjålet og kunne forstå på kvinden, at der havde været en fremmed hos kvinden.Politiet blev kontaktet, og politiet fandt frem til den 25-årige, der var i besiddelse af kvindens telefon.Et enigt nævningeting har fundet det bevist, at den 25-årige i to tilfælde havde voldtaget kvinden og i et tilfælde havde forsøgt at voldtage hende.Den 25-årige er blevet mentalundersøgt, og det er blevet konkluderet, at han er psykisk syg, og derfor er han blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.Han er også blevet fundet skyldig i blufærdighedskrænkelser af tilfældige kvinder på togstationer i Jylland.Han valgte at modtage dommen./ritzau/

Nr. 439
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Eks-udenrigsminister tror at skæbnemøde kan åbne for ny forsvarsaftale Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 11:54:20

Tryk for at læse mere

Et møde mellem Danmark, Grønland og USA i Det Hvide Hus kan blive begyndelsen på forhandlinger om en ny forsvarsaftale for Grønland. Det vurderer tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V).Det vigtigste udfald af mødet onsdag er, at parterne bevæger sig væk fra offentlige konfrontationer og hen mod en egentlig dialog om sikkerheden i Arktis og Nordatlanten.- Jeg tror, man kan nå frem til en drøftelse om, hvilken fornyet forsvarsaftale der skal erstatte den nuværende.- Men ud fra samme grundprincip: At det er Kongeriget Danmark - Grønland og Danmark - på den ene side og USA på den anden, der indgår en aftale om, hvordan vi i fællesskab varetager forsvaret af Grønland og dermed også Vesteuropa og den vestlige halvkugle, siger Kristian Jensen.Han kalder det for en mulighed og ikke en risiko, at mødet om Grønland blev rykket til Det Hvide Hus med kort varsel.Dermed kommer forhandlingerne tættere på magten, fordi vicepræsident J.D. Vance er tættere på præsident Donald Trump og magten.- Mange ser det som en udfordring, men jeg ser det som en mulighed. Det betyder, at de drøftelser og eventuelle beslutninger, der kommer ud af mødet, også bliver forankret dér, hvor magten reelt ligger.- Vi har tidligere set, at beslutninger truffet andre steder ikke nødvendigvis bliver respekteret i Det Hvide Hus. Derfor kan det være en fordel, at dialogen foregår så tæt på beslutningstagerne som muligt, siger Kristian Jensen, som aktuelt er øverste chef i Green Power Denmark.Kristian Jensen var næstformand i Venstre, da Lars Løkke Rasmussen var formand, indtil begge forlod deres poster efter et meget hårdt opgør i Brejning nær Vejle i 2019, hvilket medførte en årelang nedtur for partiet, som blev delt i tre.Han har dog tillid til, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt kan håndtere dagens møde.- Jeg har stor tillid til, at både de to - sammen med den danske ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Grønlands repræsentation - er grundigt forberedt.- De ved, hvilket pres de kan komme under, og jeg er sikker på, at de er forberedt til tænderne, siger han.Han håber, at de formår at vende det til en fordel, at mødet er flyttet.- Magten i USA er meget koncentreret i øjeblikket, og derfor er det en mulighed at kunne tale direkte med dem, der træffer afgørelserne. Det er selvfølgelig ikke uden risici, men det er en mulighed, som jeg håber, de griber, siger Kristian Jensen.Trump har sagt, at USA skal overtage verdens største ø, som er strategisk placeret og rig på sjældne jordarter, af hensyn til "national sikkerhed".Men USA har kraftigt neddroslet antallet af soldater gennem årtier og kan nærmest frit udstationere flere i Grønland, hvis det ønskes.Det har fået mange til at spekulere i, om det i virkeligheden handler om noget andet.- Jeg vil ikke spekulere i, hvorfor Trump siger, som han gør. Jeg kan blot konstatere, at de aftaler, der allerede er indgået – også fra min tid som udenrigsminister – giver USA rig mulighed for at tage hånd om den nationale sikkerhed i fællesskab med Kongeriget Danmark, siger Kristian Jensen./ritzau/

Nr. 438
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Medie: Forsvaret vil sende forstærkninger til Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 11:51:32

Tryk for at læse mere

Det danske forsvar sender en forkommando til Grønland, der består af militært materiale og fortropper.Det erfarer DR.Ifølge mediet skal forkommandoen gøre klar til at modtage større styrker fra hæren og det øvrige forsvar.DR har også billeder af et Challenger-fly fra Forsvaret, der landede i Nuuk mandag.Men DR har ikke kunnet få bekræftet, at flyet har noget med forkommandoen at gøre.Ritzau har spurgt Forsvarskommandoen, om den kan bekræfte DR's oplysninger.I et skriftligt svar lyder det, at Forsvaret "det seneste år har øget sit aktivitetsniveau i Arktis blandt andet med udgangspunkt i forsvarsforliget samt delaftale 1 og 2 om Arktis og Nordatlanten".- Forsvaret træner blandt andet løbende indsættelse af kapaciteter i Arktis og er til stede som led i almindelig opgaveløsning samt til forberedelse af kommende aktiviteter, oplyser Forsvarskommandoen.USA har flere gange kritiseret Danmarks forsvar af Grønland.Tirsdag talte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om en større tilstedeværelse militært i Grønland.- Vi går nu videre med hele spørgsmålet om en mere permanent større tilstedeværelse i Grønland fra dansk forsvar, men også med deltagelse af andre lande, sagde han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.Herefter nævnte forsvarsministeren, at der i 2026 kommer øvelses- og træningsaktiviteter med andre Nato-lande i Grønland.Troels Lund Poulsen skal mandag til Bruxelles, hvor han skal tale om situationen i Arktis med Nato-generalsekretær Mark Rutte.Konflikten mellem USA og Danmark om Grønland kan nå en foreløbig kulmination senere onsdag, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er på besøg i Det Hvide Hus.Sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skal Løkkes mødes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.Emnet er Grønland, og mødet er sat i stand efter dansk-grønlandsk ønske.Gennem mere end et år har USA og præsident Donald Trump flere gange udtalt, at USA ønsker kontrol over Grønland af hensyn til national sikkerhed.Det er gang på gang blevet afvist af Danmark og Grønland.Arktisk Kommando, der varetager Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og har hovedsæde i Nuuk, har i dag cirka 150 medarbejdere fordelt på stabsfunktioner, logistik og faste installationer.Derudover råder Arktisk Kommando blandt andet over inspektionsskibe, fly, helikoptere og slædepatruljen Sirius./ritzau/

Nr. 437
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Senatorer vil forhindre Trump i at annektere Nato-territorium Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 11:18:35

Tryk for at læse mere

Det skal ikke være muligt for USA's præsident, Donald Trump, og hans administration at besætte, annektere eller på anden måde indtage et territorium, der tilhører en Nato-allieret.I hvert fald ikke uden den allieredes samtykke.Det fremgår af et lovforslag, som er fremsat af de to amerikanske senatorer Lisa Murkowski og Jeanne Shaheen, skriver nyhedsbureauet dpa.Med lovforslaget vil de forhindre, at midler fra USA's udenrigsministerium og forsvarsministerium bruges til at indtage Nato-territorium.Lovforslaget er fremsat, efter at Trump gentagne gange har udtrykt ønske om, at USA overtager Grønland af hensyn til USA's nationale sikkerhed. Hverken han eller hans regering har afvist, at det kan ske med militære midler.Grønland er som en del af Kongeriget Danmark medlem af Nato.- Nato forbliver den mest succesfulde forsvarsalliance i historien, og dets troværdighed hviler på den fælles forståelse, at medlemsstaternes suverænitet vil blive respekteret og forsvaret af hinanden, siger senatorerne ifølge dpa.Hvis lovforslaget skal vedtages, skal det først godkendes af et flertal i Senatet og derefter af et flertal i Repræsentanternes Hus. I sidste ende skal præsidenten også godkende forslaget.Hvis Trump nedlægger veto mod lovforslaget, kan hans veto tilsidesættes med to tredjedeles flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.Republikanerne har flertal i begge kamre.Den ene senator bag lovforslaget er republikaner, og den anden er demokrat.Onsdag er netop Grønland på dagsordenen i Det Hvide Hus.Her skal Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio./ritzau/

Nr. 436
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Israelsk militær har dræbt seks personer i skudveksling i Gaza Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 11:08:50

Tryk for at læse mere

Seks personer er blevet dræbt i en skudveksling i Gaza mellem det israelske militær og det, som militæret kalder for "militante".Det melder det israelske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.Tirsdag meldte det israelske militær, at det havde dræbt mindst to "bevæbnede mistænkte" i den vestlige del af Rafah, der ligger på den israelsk-kontrollerede side af den såkaldte gule linje i Gazastriben.Onsdag er dødstallet opjusteret til seks personer.Rafah ligger bag den gule linje. Det vil sige under Israels hærs kontrol. Området uden for den gule linje er under Hamas' kontrol.I oktober sidste år blev der indgået våbenhvile mellem den militante bevægelse Hamas og Israel.En konflikt mellem de to parter blussede op den 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel, og Israel efterfølgende indledte en invasion af Gaza.Ifølge israelsk militær befandt de "bevæbnede mistænkte" sig tæt på styrkerne, hvilket var en "åbenlys overtrædelse af våbenhvileaftalen".Det førte til en skudveksling, herunder luftangreb.Da våbenhvilen trådte i kraft i oktober, trak israelske styrker i Gaza sig tilbage til positioner bag den gule linje, som er en grænse tegnet i forbindelse med aftalen mellem Hamas og Israel.Begge har gentagne gange beskyldt den anden for at overtræde våbenhvilen.I begyndelsen af 2025 blev der også indgået våbenhvile, men den brød sammen i marts.I oktober 2025 trådte en ny delvis våbenhvile i kraft.Ifølge Gazas sundhedsministerium, som er kontrolleret af Hamas, er mindst 447 palæstinensere blevet dræbt i Gaza, siden våbenhvilen trådte i kraft 10. oktober.Den israelske hær melder ifølge AFP, at militante personer har dræbt tre soldater i samme periode./ritzau/

Nr. 435
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Biskopper i fælles udmelding: Vi skal holde sammen i rigsfællesskabet Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 10:47:00

Tryk for at læse mere

Biskopperne i Grønland, Færøerne og Danmark er kommet med en fælles udtalelse om Grønland:
"Som Grønlands, Færøernes og Danmarks biskopper ønsker vi for vores lande, at vi må få kræfter og mod til at være i rigsfællesskabets brogede kreds, hvor vi tager den forsonende samtale op, holder sammen og finder glæden og styrken til at bevæge os ind i den fælles fremtid. Vi beder for freden og for respekten nationerne imellem," lyder den fulde tekst, der er udsendt på grønlandsk og dansk.
Udtalelsen kommer efter et bispemøde tidligere på måneden, hvor den grønlandske biskop Paneeraq Siegstad Munk udtrykte ønsker om, at Grønland fortsat skal være en del af rigsfællesskabet, og at biskopperne viser sammenhold. Det fremgår af referatet fra bispemødet.
"Det er i alle sammenhænge – også uden for landets grænser – vigtigt at vise, at folkekirken i Grønland arbejder tæt sammen med den danske folkekirke. Det er godt med gensidig inspiration, læring og støtte," lød det fra Paneeraq Siegstad Munk ifølge referatet, hvoraf det også fremgår, at de øvrige biskopper gav udtryk for "stor støtte og opbakning til Grønland og det grønlandske folk".
Kirken i Grønland, som Paneeraq Siegstad Munk er biskop over, er underlagt Grønlands Selvstyre og er samtidig et stift i folkekirken.
Biskoppen har været tydelig i sin kritik af amerikanske tilnærmelser i de seneste dage. Først advarede hun mod missionærer fra USA, og siden opfordrede hun amerikanske borgere til at skrive til deres repræsentanter i Washington D.C. og bede dem om at stå ved grønlændernes side.
Aage Rydstrøm-Poulsen, der er teolog og tidligere rektor på Grønlands Universitet, mener, at biskoppernes udmelding kommer belejligt for mødet mellem danske, grønlandske og amerikanske politikere i Washington senere onsdag:
"Biskoppernes fælles udtalelse om sammenholdet af stifterne i rigsfællesskabet er ganske klar og umisforståelig. Den er med til at bekræfte og styrke den historiske samhørighed mellem de tre lande."
Professor Kurt E. Larsen, der har undervist i teologi i Grønland, mener, udmeldingen er god, fordi den ikke tager politisk stilling:
"Biskopperne kan udtrykke støtte til fællesskab og sammenhold, men kan ikke blande sig i rigsfællesskabets indre forhold. Det er grønlænderne, der skal træffe den afgørelse. Uanset fremtidens politiske vilkår er det vigtigt, at kirkerne holder kirkeligt sammen – sådan som Færøernes kirke viser ved at være i fællesskabet, selvom Færøernes kirke er helt selvstændig."

Nr. 434
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Efter halvandet år undersøger Datatilsynet fortsat Rejsekort-app Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 10:32:32

Tryk for at læse mere

I halvandet år har Datatilsynet undersøgt, om Rejsekort-appen indsamler flere oplysninger om brugerne, end hvad der er nødvendigt.Netop den undersøgelse pågår fortsat og kan meget vel strække sig til efter sommeren, skriver Datatilsynet på sin hjemmeside onsdag.Tilsynet afventer nemlig en formel udtalelse fra det uafhængige EU-organ Det Europæiske Databeskyttelsesråd for at blive klogere på sagen.Datatilsynet gjorde i juli 2024 opmærksom på, at der var en række mulige problemstillinger med den dengang nye Rejsekort-app, hvorfor tilsynet påbegyndte en undersøgelse.Rejsekort-appen, der blev lanceret i april 2024, sporer nemlig brugernes fysiske placering under rejsen. Det sker blandt andet for at beregne billetprisen.Men man kan risikere fortsat at blive sporet, selv om rejsen er slut, hvis man glemmer at tjekke ud og ikke har aktiveret appens automatiske funktioner.- Hvis man for eksempel går til speciallæge, deltager i gudstjeneste eller skal til møde hos sin fagforening, er det ikke sikkert, at man ønsker at dele denne information med virksomheden bag Rejsekortet, skriver Datatilsynet.Virksomheden bag Rejsekort har løbende igennem det seneste halvandet år fremsendt flere redegørelser til Datatilsynet.Da tilsynets undersøgelse omhandler, hvorvidt appens indsamling lever op til databeskyttelsesforordningen, som er en EU-forordning, har Datatilsynet rakt ud til andre EU-lande.Tilsynet har indhentet uformelle udtalelser fra en række europæiske tilsynsmyndigheder for at høre, om de har erfaring med lignende billetløsninger.Svarene har dog ikke givet Datatilsynet et entydigt svar, hvorfor det nu i stedet vil indhente en formel udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd.Hvis Datatilsynet vurderer, at appen indsamler for mange oplysninger, kan det føre til kritik, politianmeldelse eller påbud om at bringe løsningen i overensstemmelse med reglerne.- Det kan også vise sig, at der ikke er grundlag for kritik, skriver Datatilsynet.Det er ikke kun Datatilsynet, der på nuværende tidspunkt undersøger Rejsekort-appen.Kort inden jul indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse af selskabet bag appen for vildledende markedsføring efter klager fra borgere.I kampagnen er det dog udeladt, at det fysiske Rejsekort i stedet erstattes af et andet fysisk kort med navnet Basiskort i starten af 2026./ritzau/

Nr. 433
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
26-årig mand ventes at blive henrettet onsdag efter protester i Iran Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 10:11:11

Tryk for at læse mere

Den 26-årige demonstrant Erfan Soltani ventes at blive henrettet af de iranske myndigheder onsdag.Det fortæller en af Soltanis pårørende til det britiske medie BBC.Soltani blev ifølge familiemedlemmet anholdt torsdag under demonstrationer mod det iranske styre nær den iranske hovedstad, Teheran.Efterfølgende har en domstol afgjort, at han skal henrettes.- I en ekstremt hurtig proces - inden for to dage - udstedte domstolen en dødsstraf, siger familiemedlemmet til BBC.Den iransk-kurdiske menneskerettighedsorganisation Hengaw har også meddelt, at Erfan Soltani skal henrettes onsdag, skriver Reuters.Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december. De var umiddelbart affødt af utilfredshed med en ekstremt høj inflation i landet, men har siden udviklet sig til en generel kritik af det iranske præstestyre.Ifølge den iranske organisation HRANA har flere end 2500 personer mistet livet i forbindelse med protesterne, hvor demonstranter og sikkerhedsstyrker har været i sammenstød med hinanden.Tallet er dog ikke bekræftet af uafhængige kilder.Der har ikke tidligere - under de igangværende protester - været meldinger om, at demonstranter er blevet henrettet af myndighederne.Siden torsdag har der været lukket for internettet i Iran, og siden er der kun kommet få oplysninger ud fra landet.USA's præsident, Donald Trump, truede i begyndelsen af januar med at gribe ind over for Iran, hvis civile blev dræbt under demonstrationerne.Og i et interview med CBS News sagde Trump tirsdag, at der vil komme et "meget stærkt" modsvar, hvis Iran begynder at hænge demonstranter.- Hvis de hænger dem, kommer I til at se nogle ting, sagde Trump uden at uddybe, hvad USA konkret vil gøre.Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde mandag, at Iran er forberedt på en eventuel krig, men at landet også er åben for forhandlinger./ritzau/

Nr. 432
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Avisledere: Det er tid til at Danmark og Grønland står sammen Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 10:09:59

Tryk for at læse mere

Der er ifølge avislederne lagt op til drama, når Danmark og Grønland onsdag eftermiddag dansk tid gæster Det Hvide Hus til et møde om, at USA ønsker at overtage Grønland, selv om de er allierede.Kunsten bliver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt at tale med én stemme trods politiske og historiske uenigheder.Det er konklusionen i Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten, som tilstræber objektivitet i deres artikler, men på lederplads kan give mere frit udtryk for avisens holdning.- Netop i denne nationale territorial- og sikkerhedskrise har vi ét stærkt våben: At vise sammenhold i Rigsfællesskabet, skriver Politiken.Mødet ventes at finde sted i Det Hvide Hus klokken 16.30 dansk tid ifølge flere medier, men det kan rykke sig. Tirsdag blev mødet eksempelvis flyttet, så udenrigsminister Marco Rubio ikke længere skal være vært.I stedet blev det flyttet til Det Hvide Hus, hvor vicepræsident J.D. Vance skal være vært. Mens Rubio er mere midtersøgende, har vicepræsidenten stået bag flere udfald og usandheder om Danmark og Grønland.Det rykker ifølge aviserne mødet og spændingen et nøk eller to op ad rangstigen.- Dermed kommer det grønlandsk-danske makkerpar til at stå over for en amerikansk politiker, som har været ekstremt aggressiv og nedladende i sine udfald mod Danmark.- Hvis ikke vi i den situation står sammen, vil det ikke bare skade rigsfællesskabet, men også den grønlandske nation, skriver Berlingske.Regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen får ros for klart at sige tirsdag, at Grønland hører under Kongeriget Danmark.Det fik præsident Donald Trump til i nat dansk tid at sige, at "det bliver et stort problem for ham".Ifølge aviserne er tiden ikke til intern splittelse og forsøg i Grønland på at tale konflikten op for at tiltrække vælgere, som går ind for selvstændighed.- Mens Donald Trump har truet og presset for at gøre Grønland til en del af USA, har mange grønlandske politikere leget med at udfordre den arbejdsdeling, som gælder i rigsfællesskabet, og lagt op til, at de fra Nuuk kunne forhandle direkte med amerikanerne om et brud med København, skriver Berlingske.Mødet onsdag kan blive et skæbnemøde for Danmark og Grønland, hvor man ikke skal lade sig provokere af eventuelle amerikanske udfald eller nedladenhed.- Kunsten bliver at holde linjen, tale med én stemme og ikke udstille en splittelse, som vil være en foræring til Trump, skriver Jyllands-Posten./ritzau/

Nr. 431
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politiet vil mindske aktivitet på socialt medie med ny kanal Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 10:07:47

Tryk for at læse mere

Politiet lancerer torsdag en ny kommunikationskanal, der kaldes Politi Update.Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse onsdag formiddag.Politi Update bliver blandt andet tilgængelig fra politiets hjemmeside, politikredsforsiderne og via hjemmesiden politiupdate.dk.Kommunikationschef i Rigspolitiet René Gyldensten glæder sig til, at Politi Update bliver taget i brug fra torsdag klokken 11.00.- Politi Update giver borgere og presse fri adgang til hurtig og pålidelig information om aktuelle hændelser i deres politikreds, mens de pågår, siger han i pressemeddelelsen.Tidligere har politiet kommunikeret via det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.Den helt store forskel på politiets nye kommunikationskanal er, at man ikke kan kommentere politiets meddelelser.Det har været vigtigt for politiet at have kontrollen over indholdet og teknologien, forklarer René Gyldensten.- Det er ikke fordi, vi ikke ønsker dialog med offentligheden, men simpelthen for at undgå, at der deles ulovlige oplysninger eller fremsættes strafbare udtalelser og lignende, siger han i pressemeddelelsen.Han har tidligere fortalt til Ritzau, at personfølsomme data er kommet frem i kommentarsporene, samt at personer har prøvet at gætte, hvem en pågældende person har været, når politiet er kommet med en efterlysning på X.- Det duer ikke. Det er der, vi føler, at vi ikke har det ejerskab, vi gerne vil have, sagde René Gyldensten i oktober.I en overgangsperiode vil politiet udgive Politi Update-opslag på X.René Gyldensten fortæller onsdag til Ritzau, at han regner med, at overgangsperioden vil vare omkring en måned.Der vil fortsat blive udsendt døgnrapporter og nyheder via politiets hjemmeside.Politiet vil stadig lave meddelelser på sociale medier, der ikke er af akut karakter, og vil også fortsat være på de sociale medier Facebook og Instagram samt have Online Patruljen på TikTok.René Gyldensten uddyber, at den nye kommunikationskanal primært er målrettet pressen, der derefter kan videreformidle politiets budskaber.Politiet har overvejet at lave en app, men i første omgang bliver det lanceret som et abonnementssystem./ritzau/

Nr. 430
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Flere tilskadekomne efter frontalt sammenstød mellem to busser Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 09:59:09

Tryk for at læse mere

To busser er stødt frontalt sammen på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus, og flere er kommet alvorligt til skade.Det skriver Østjyllands Politi, der er på stedet, på X.Vejen er afspærret som følge af ulykken.- Find alternative ruter, og følg vores anvisninger, skriver politiet på X.Det er ikke blevet oplyst, hvor mange der er kommet til skade og i hvilket omfang, men omkring klokken 11.30 oplyser Østjyllands Politi på X, at det snarest muligt vil melde ud omkring tilskadekomne.Der er ingen tidshorisont for, hvornår afspærringen ophæves.Omkring klokken 10.30 oplyste politiet, at det er massivt til stede, og at redningspersonale også er massivt til stede.Det er to af Midttrafiks busser, der har været involveret i ulykken.Det oplyser Britta Charmig, der er pressemedarbejder i Midttrafik, til Ritzau.- Vi prøver at skabe os et overblik over situationen, siger hun og oplyser, at der bliver taget hånd om dem, der er kommet til skade, og dem, der skulle ud af busserne.Midttrafik står for den kollektive trafik i Midtjylland.En bilinspektør er blevet kaldt til stedet.En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.Anmeldelsen om ulykken indløb til Østjyllands Politi klokken 09.31, skriver politiet på X.På Midttrafiks hjemmeside, lyder det, at der på grund af ulykken er ændrede ruter. Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen eller Midttrafik Live, inden de tager afsted./ritzau/

Nr. 429
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rockwool-aktien stiger svagt dagen efter Rusland-farvel Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 09:39:03

Tryk for at læse mere

Investorerne har tilsyneladende allerede lagt det bag sig, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har taget kontrol over Rockwools russiske datterselskab.Der er i hvert fald en svagt positiv reaktion at spore på fondsbørsen onsdag, hvor aktien handles højere end ved børslukning tirsdag.En time efter børsåbningen handles Rockwool-aktien 0,4 procent højere.Det sker dog, efter at aktien tirsdag faldt med 7,7 procent.Markedsreaktionen afspejler ifølge Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, at tavlen er visket ren efter tirsdagens kursfald.- Selvfølgelig har det været en mavepuster for Rockwool og for aktierne på den korte bane, men det har ikke nogen betydning for deres strategiske fokus eller for de målsætninger, de har for fremtiden. Så det bliver rimelig hurtigt lagt i glemmebogen, siger han.Mikkel Emil Jensen tilføjer, at det var en kendt risiko, at russerne kunne gribe ind. Og selv om de russiske aktiviteter udgjorde en pæn del af omsætningen, så var de ikke en kerneaktivitet længere.Rockwool fortæller selv, at man vil gøre, hvad man kan, for at få omstødt præsidentens dekret. Men selskabet er ikke specielt optimistisk i forhold til at lykkes med det forehavende.Datterselskabet er bogført til en værdi på omkring 3,5 milliarder kroner, som vil blive nedskrevet.Selv om Rockwools russiske afdeling har tjent millioner af kroner, siden Rusland invaderede Ukraine for knap fire år siden, er det dog ikke noget, selskabet og aktionærerne har mærket meget til.Rockwool-ledelsen har godt nok trukket 400 millioner kroner ud af Rusland, men har samtidig givet en halv milliard kroner til Fonden for genopbygning af Ukraine./ritzau/

Nr. 428
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rusland melder om to dræbte i ukrainske droneangreb Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 09:30:23

Tryk for at læse mere

To personer er blevet dræbt og flere andre såret som følge af ukrainske droneangreb i to grænseregioner i Rusland.Det melder lokale russiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag formiddag.I byen Rostov ved Don udløste et droneangreb en brand i en beboelsesejendom. Her blev liget af en mand fundet i en af de afbrændte lejligheder.Fire andre personer, herunder et fireårigt barn, blev såret i angreb andre steder i Rostov-regionen.Det skriver den lokale guvernør, Jurij Borisovitj Sljusar, på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge AFP.I Belgorod blev en kvinde dræbt og en mand såret, da en ukrainsk drone ramte et køretøj.Det skriver den regionale guvernør, Vjatjeslav Vladimirovitj Gladkov, på Telegram.Der har ifølge myndighederne i Ukraine også været angreb den anden vej.Natten til onsdag har russiske droner ramt infrastruktur i byen Kryvyj Rih, som ligger i det centrale Ukraine, hvilket har fået myndighederne til at iværksætte nødafbrydelser af strømmen for tusindvis af indbyggere.Nyhedsbureauet Reuters skrev natten til onsdag, at det præcise omfang af angrebet i Kryvyj Rih, som i øvrigt er Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemby, endnu ikke står klart.Derfor fremgår det ikke, om nogen indbyggere i Ukraine er kommet til skade.FN's overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine (HRMMU) skrev mandag i sin seneste opdatering om skader på civile i landet, at 2025 var det mest dødelige år for civile i Ukraine siden Ruslands invasion i 2022.FN har bekræftet næsten 15.000 civile dødsfald siden invasionen. Men det faktiske omfang er formentlig betydeligt højere, anslår organisationen.Ifølge rapporten fra HRMMU har russiske myndigheder rapporteret, at angreb fra ukrainske væbnede styrker sidste år kostede 253 civile livet i Rusland.Det er ifølge FN ikke muligt at verificere tallene på grund af manglende adgang til Rusland og begrænset offentligt tilgængelig information.USA's præsident, Donald Trump, har igennem længere tid forsøgt at mægle mellem landene. Foreløbig er der ikke kommet en fredsaftale eller våbenhvile./ritzau/

Nr. 427
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Forsker kalder Kongerigets situation uden fortilfælde før USA-møde Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 09:29:26

Tryk for at læse mere

Der har i nyere tid ikke været en situation, som ligner den, vi ser nu, hvor USA ønsker at overtage territorium fra en allieret.I hvert fald kan Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), ikke komme i tanke om et sammenligneligt tilfælde.- Op gennem USA's historie er der alle mulige eksempler på, at USA har overtaget territorium. Det har ofte været i forbindelse med, at man har kæmpet en krig, siger han.- Men jeg kan simpelthen ikke se, hvad det skulle være i nyere tid. Jeg tror, det er uden fortilfælde.Rasmus Sinding Søndergaard henviser til tiden efter 1945, hvor Anden Verdenskrig sluttede.USA's præsident, Donald Trump, har flere gange gjort det klart, at USA ønsker ejerskab over Grønland på grund af nationale sikkerhedshensyn.Senere onsdag dansk tid skal udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Det Hvide Hus.Fra amerikansk side deltager vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio.Og selv om Donald Trump ikke selv deltager i mødet, mener Rasmus Sinding Søndergaard, at man fra dansk side bør kigge på møder mellem andre europæiske ledere og den amerikanske præsident for at forberede sig.Det gælder måske særligt møder mellem Trump og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om fred og mineraler, mener han.- Man skal forstå, at det, der vægter for Trump og hans folk, er en snæver forståelse af USA's interesser. Det er en transaktionel tilgang, hvor man skal have noget og vinde, siger Rasmus Sinding Søndergaard.I denne situation betyder det ifølge forskeren, at Trump mener, at den bedste løsning er, at USA overtager kontrollen over Grønland.- Det er hans udgangspunkt. Det betyder ikke, at man skal give efter for det, men det er vigtigt at forstå, siger han.Også personlige relationer og kemi kan spille ind på mødet, lyder det.Et tydeligt eksempel på det er mødet mellem Zelenskyj, Trump og J.D. Vance i Det Hvide Hus i februar 2025.Her endte mødet i et skænderi, og det blev ifølge Rasmus Sinding Søndergaard tydeligt, at kemien ikke er god mellem de tre.Modsat lader det til, at Finlands præsident, Alexander Stubb, har god kemi med Trump, hvilket har ført til gode møder, lyder hans vurdering./ritzau/

Nr. 426
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Mand er kommet til skade i frontalt sammenstød ved Siødæmningen Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 09:12:32

Tryk for at læse mere

En mand er kommet til skade og er bragt til Odense Universitetshospital med eskorte efter en ulykke på Rute 9 ved Siødæmningen, der fører til Langeland, onsdag morgen.Det oplyser Henrik Strauss, der er vagtchef i Fyns Politi.Ulykken er sket mellem en lastbil og en personbil.- Vi har en patrulje, der kører i morgentrafikken, og som ser en ulykke ske mellem en personbil og en lastbil, siger vagtchefen.- Personbilen kører over og rammer lastbilen frontalt.Ulykken skete klokken 07.41 og giver trafikale udfordringer på Siødæmningen.- Der er ikke afspærring, men der er lidt ophobning af trafik, og man skal nok forvente lidt ekstra rejsetid, siger vagtchefen./ritzau/

Nr. 425
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Protester og drab i Iran sætter asylsager i Danmark på pause Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 09:03:00

Tryk for at læse mere

Internettet har været blokeret i flere dage, biler er sat i brand, og organisationer anslår, at hundredvis, måske op mod 2000 mennesker, har mistet livet.
Situationen i Iran er alvorlig og har så store konsekvenser for sikkerheden i landet, at de danske myndigheder nu reagerer.
Flygtningenævnet har besluttet at sætte sager vedrørende afviste asylansøgere fra Iran i bero på grund af "den seneste udvikling og den meget usikre situation" i Iran. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Nævnet, der behandler ankesager vedrørende asyl, oplyser til Kristeligt Dagblad, at det drejer sig om omtrent 55 sager.
Det berører personer, hvis asylansøgning er blevet afvist ved Udlændingestyrelsen, og som har fået stadfæstet afgørelsen ved Flygtningenævnet.
Niels-Erik Hansen er advokat og har flere iranske klienter, som har fået afvist deres ansøgning om asyl. Han synes, det er fornuftigt, at Flygtningenævnet har sat sagerne om iranere i udsendelsesposition i bero.
"Situationen i Iran gør ikke de afviste asylansøgere mindre bekymrede, så det er positivt," siger han.
Også en anden gruppe af iranere i Danmark vil blive påvirket af beslutningen. Iranere i såkaldt udsendelsesposition vil få udsat deres frist for, hvornår de skal rejse ud af Danmark. Udrejsefristen betegnes i nogle tilfælde som "straks", og i andre tilfælde vil den være syv dage. Det fremgår ikke, hvor mange personer der er omfattet.
Nogle iranere rejser frivilligt ud af landet, mens andre overtræder udrejsefristen, fordi de ikke ønsker at forlade Danmark. Flere af dem havner på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland, og nogle har opholdt sig på udrejsecentre – i udsendelsesposition – i årevis.
De danske myndigheder kan udvise iranere med tvang, hvis personerne har et iransk pas, men langtfra alle har et. Og nogle af dem vil ikke frivilligt anmode om et såkaldt nødpas ved den iranske ambassade. Eksempelvis fordi de hævder, at det ikke er sikkert for dem at rejse til Iran.
"Hvis det var sådan, at man rent faktisk kunne tvangsudsende dem uden pas, så kunne man jo nærmest tømme Kærshovedgård. Men sådan forholder det sig bare ikke," siger Niels-Erik Hansen.
Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at i alt 10 personer fra Iran blev udsendt fra Danmark i 2025. Det skete, enten ved at en person fra Hjemrejsestyrelsen eller politiet ledsagede personen under rejsen, eller ved at myndighederne holdt øje med, at personen steg ombord på et fly eller skib.
I flere sager, som er blevet beskrevet af medierne, og som fremgår på listen over Flygtningenævnets afgørelser, har afviste iranske asylansøgere blandt andet brugt som argument over for myndighederne, at de har kurdisk baggrund og/eller er konverteret til kristendom.
Det gjaldt en asylansøger, hvis sag blev afgjort af Flygtningenævnet for godt en måned siden. Han kom til Danmark i 2016 og fortalte blandt andet, at han havde været en del af de kurdiske væbnede styrker, Peshmerga, og at han havde deltaget i regimekritiske demonstrationer. Nævnet konkluderede, at han ikke havde "sandsynliggjort", at han havde behov for international beskyttelse. Derfor blev han nægtet opholdstilladelse.
Nogle af afvisningerne om asyl i Udlændingestyrelsen bliver dog omgjort i Flygtningenævnet. Tilbage i 2024 gjaldt det i 39 af 72 sager om iranere.
Sidste år søgte 92 iranere om asyl i Danmark.

Nr. 424
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Senatorer fremsætter nyt lovforslag om Grønland Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 09:02:00

Tryk for at læse mere

Op til mødet mellem USA, Danmark og Grønland i Det Hvide Hus i dag har to amerikanske senatorer fremsat et lovforslag, der skal forhindre amerikansk aggression i Grønland.
Det har fået navnet "NATO Unity Protection Act", og formålet er helt konkret at forhindre det amerikanske forsvarsministerium og udenrigsministerium i at bruge midler til at "blokere, besætte, annektere eller på anden måde hævde kontrol over et Nato-medlemslands suveræne territorium uden den pågældende allieredes samtykke eller tilladelse fra Det Nordatlantiske Råd".
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Den republikanske senator Lisa Murkowski fra Alaska og demokraten Jeanne Shaheen fra New Hampshire står bag forslaget, som er en direkte reaktion på Trump-administrationens udtalelser om Grønland.
"Lovgivningen kommer midt i voksende bekymring efter Trump-administrationens nylige udtalelser, der indikerede, at USA kunne tage skridt til at overtage kontrol over Grønland, det selvstyrende territorium for Nato-allierede Danmark," siger de i pressemeddelelsen.
De to senatorer er en del af den gruppe af i alt otte senatorer, som besøger Danmark på fredag for at drøfte situationen omkring Grønland med blandt andre repræsentanter for den danske regering.

Nr. 423
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
B&O kæmper fortsat for at få plus på bundlinjen Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 08:47:51

Tryk for at læse mere

Selskabet, der i det seneste årsregnskab endte med et underskud på 29 millioner kroner, havde også røde regnskabstal i andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2025/26.Et underskud på 53 millioner kroner i andet kvartal betyder, at Struer-virksomheden halvvejs inde i regnskabsåret er 90 millioner kroner fra at gå i nul.Det skyldes blandt andet, at omsætningen er faldet med 27 millioner kroner til 576 millioner i perioden.Det skyldes ifølge den konstituerede administrerende direktør, Nikolaj Wendelboe, timingen i lanceringen af to nye produkter.Han forventer, at de sammen med åbningen af to nye butikker i Paris og San Francisco vil bidrage til, at omsætningen vil vokse i andet halvår.Selskabet sagde i sidste uge farvel til topchef Kristian Teär, der havde stået i spidsen for selskabet siden 2019.Teär gennemførte en strategi, hvor man igen målrettede produkter til de allerrigeste og mest kræsne kunder.Målet var i højere grad at appellere til dem, der ikke afskrækkes af at skulle betale en halv million kroner eller mere for en højttaler med den rigtige lyd og et særligt design.Det er til dels lykkedes, men har altså ikke været tilstrækkeligt til at gøre den samlede forretning rentabel, selv om man sidste år opnåede et smalt driftsresultat på 16 millioner pluskroner./ritzau/

Nr. 422
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Frankrig sætter dato på åbning af konsulat i Nuuk Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 08:21:50

Tryk for at læse mere

Frankrig åbner sit generalkonsulat i Grønland 6. februar.Det oplyser Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, ifølge nyhedsbureauet Reuters.Da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, besøgte Grønland sidste sommer, afslørede han planerne om åbningen af et fransk generalkonsulat i Nuuk.Konsulatet skal styrke samarbejdet mellem landene, i en tid hvor Grønlands "strategiske position og naturressourcerne gør, at det er et sted, der er blevet mål for rovdrift", lød det dengang fra Macron.Frankrigs udenrigsminister har sat dato på åbningen af konsulatet onsdag. Samme dag, som Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), skal mødes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Det Hvide Hus.Krisen mellem Grønland, Danmark og USA er intensiveret efter den amerikanske præsident Donald Trumps skærpede ytringer om, at han vil have Grønland i sin besiddelse af hensyn til USA's nationale sikkerhed.Frankrigs udenrigsminister kalder Trumps krav for "afpresning".- At angribe et andet Nato-medlem ville ikke give mening. Det ville tilmed være i strid med USA's interesser. Og derfor skal denne afpresning naturligvis stoppe, siger Jean-Noël Barrot ifølge Reuters.Frankrig var i sidste uge blandt underskriverne af en udtalelse fra i alt syv Nato-lande som afsendere med budskabet om, at "ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid".Donald Trump har udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, står Kina og Rusland klar til at gøre det. Den amerikanske præsident har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt for at få Grønland i USA's besiddelse./ritzau/

Nr. 421
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Novemberturister ville hellere bo på hotel end i feriehus Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 08:15:50

Tryk for at læse mere

Hoteller er blevet mere populære end tidligere blandt de turister, der holder ferie i Danmark i november.Det viser Danmarks Statistiks månedlige opgørelse over turistovernatninger herhjemme, hvor man onsdag morgen offentliggør tal for november.Her var antallet af overnatninger kun en lille smule højere end i samme måned i 2024.2.955.900 overnatninger blev det til, og det er blot 6000 flere end for et år siden.Til gengæld er der sket en del forskydninger, når man kigger på, hvor de overnattede.Antallet af hotelovernatninger voksede eksempelvis med seks procent og udgjorde lidt mere end halvdelen af det samlede antal.Ligeledes voksede antallet af overnatninger i feriecentre med fire procent, mens det gik den anden vej med sommerhusene.Her blev der kun foretaget 784.600 overnatninger mod 848.800 året før, svarende til en tilbagegang på otte procent.Samlet set er antallet af turistovernatninger vokset med én procent i de første 11 måneder af 2025 sammenlignet med året forinden.Totalen udgjorde ved udgangen af november 62.870.300 overnatninger.Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Erhverv, kalder samlet set turiståret 2025 for et godt år for turismen, ikke mindst i København.- Væksten drives især af hovedstaden, hvor flertallet af turisterne kommer flyvende hertil fra udlandet.- En hovedårsag til væksten sidste år er, at der er kommet markant flere ruter og øget kapacitet i flysæder til Københavns Lufthavn, lyder hans vurdering.Selv om feriehusene i årets første 11 måneder oplevede en nedgang på to procent sammenlignet med 2024, kan der være udsigt til fremgang i 2026.I hvert fald viser Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af bookede husuger i feriehusene en vækst på to procent sammenlignet med samme tidspunkt et år tidligere.Og kigger man udelukkende på påskemånederne marts og april, er der tale om en fremgang på seks procent./ritzau/

Nr. 420
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Britisk politi vil lukke sag om efterladte spædbørn med samme forældre Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 07:56:13

Tryk for at læse mere

Politiet i London ser ud til at ville lukke efterforskningen af et spædbarn, som blev efterladt på en sti i den engelske hovedstad i 2024.Senere på måneden vil politiet beslutte, om der er grundlag for at stoppe med at efterforske sagen, til trods for at politiet har fundet ud af, at babyen er søster til to andre efterladte nyfødte.Man mener, at pigen var under en time gammel, da hun blev fundet i en indkøbspose på en mennesketom sti nær en befærdet vej i det østlige London den 18. januar 2024.Hospitalspersonalet døbte pigen Elsa efter karakteren af samme navn i Disney-filmen "Frost".Hendes søskende var også spædbørn, da de blev efterladt under lignende omstændigheder i 2017 og 2019.Sagen og frygten for, at moderen muligvis holdes fanget et sted, har rystet lokalbefolkningen og kastet en skygge over områderne Plaistow og East Ham, hvor børnene blev fundet.I juni sidste år afslørede politiet, at DNA-test havde vist, at alle tre børn havde samme forældre.Politiet advarede samtidig om, at man ikke kan udelukke muligheden for, at en fjerde baby dukker op, og at den "måske ikke vil være så heldig som Elsa og hendes søskende".Sagen har forvirret politiet, som påbegyndte efterforskningen, da den førstefødte, Harry, blev fundet indpakket i et tæppe i en park i Plaistow tidligt om morgenen den 17. september 2017.Mindre end to år senere, den 31. januar 2019, blev den anden baby, Roman, fundet pakket ind i et tæppe og placeret i en indkøbspose i en anden park to kilometer væk.Kort før sneen begyndte at falde, blev Elsa fundet af lokale beboere, fordi de hørte gråd fra posen, da de gik tur med deres hund. Roman blev fundet under 500 meter derfra.Trods omfattende undersøgelser lyder det fra politiet, at alle nuværende muligheder for at forfølge spor er udtømte.Politiet har konsulteret specialister og gennemgået hundredvis af timers overvågningsmateriale, og personer af samme etnicitet som børnene fra i alt 400 hjem er blevet bedt om at afgive DNA-prøver.Der er fortsat udstedt en dusør på 20.000 pund - knap 175.000 kroner - på information om sagen.Harry og Roman, der nu er otte og seks år, er blevet adopteret, mens Elsa har fået en midlertidig familie. Deres navne er blevet ændret.Efterladte spædbørn er så usædvanligt et fænomen i det moderne Storbritannien, at regeringen ikke længere fører nationale statistikker./ritzau/AFP

Nr. 419
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Der venter Kongeriget en good cop og en bad cop i Det Hvide Hus Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 07:14:27

Tryk for at læse mere

Det er en direkte eskalering af spændingsniveauet, at den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, vil deltage i mødet med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag i Det Hvide Hus i Washington D.C.Det vurderer USA-eksperter.- Det er et signal om, hvor vigtigt det er for præsidenten og USA, og det ændrer mødets karakter, siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.Som følge af den seneste tids øgede interesse fra USA om at få kontrol over Grønland bad Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i sidste uge om et møde med amerikanerne.Det takkede udenrigsminister Marco Rubio ja til, og den danske regering glædede sig over muligheden for at få en forhåbentlig rolig samtale med den amerikanske udenrigsminister.Men tirsdag har situationen fået et nyt lys.Statsminister Mette Frederiksen (S) berettede på et pressemøde tirsdag eftermiddag, at mødet hele tiden var planlagt til at være på udenrigsminister-niveau, indtil hun blev bekendt med J.D. Vances tilstedeværelse "for et par timer siden".Hvor Marco Rubio betragtes som en af de mere diplomatiske og kompromissøgende "good cop"-figurer i den amerikanske administration, har J.D. Vance en helt anden profil.Han er Donald Trumps "bad cop", siger Derek Beach.Den amerikanske vicepræsident har en historik med harske udtalelser om Grønland, som han også selv har besøgt.- Signalet er, at det her er en eskalering og ikke en deeskalering, siger Derek Beach.Dynamikken "good cop-bad cop" - løst oversat til venlig betjent og hård betjent - kendes typisk fra blandt andet politiafhøringer og henviser til, at én betjent er venlig og forsonende, mens den anden er mere hård og aggressiv.Også seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) vurderer, at mødet onsdag nu har taget et skridt op ad den diplomatiske stige.Han er enig i, at J.D. Vance har en anden og mere hårdtslående stil end Marco Rubio.Men det behøver ikke være en dårlig ting for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Danmark.Efter et møde med Marco Rubio kunne man frygte, at han ville blive overtrumfet efterfølgende af Vance og Trump.Men hvis parterne på mødet kan komme frem til en form for enighed, vejer den nu tungere med J.D. Vances tilstedeværelse.- Så er der ikke en modpol til at modarbejde den forståelse længere. Det må anses, som at Trump er repræsenteret her, da det er hans to mest betroede rådgivere, der er til stede, siger Rasmus Sinding Søndergaard.Ulrik Pram Gad, seniorforsker i grønlandsk politik ved Diis, noterer sig også, at mødets eskalering både kan blive positivt og negativt.- Så derfor kan det blive mere underligt og mere ubehageligt nu. Men man er dog inde i et rum, hvor man taler med hinanden, siger han./ritzau/

Nr. 418
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Op mod 12.000 vurderes at være blevet dræbt i kampen mod Irans præstestyre. Trump har en klar opfordring Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 07:09:00

Tryk for at læse mere

"Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, kongeriget Danmark og EU."
Sådan lød det i går fra den grønlandske regeringsleder og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, på et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S).
Dermed manede han enhver tvivl om splittelse mellem Danmark og Grønland til jorden og imødekom ønsket om en klar udmelding fra Grønland på spørgsmålet om, hvor landet står over for USA's stadig mere insisterende tilnærmelser.
Men "meget tyder på, at det sværeste ligger foran os", slog Mette Frederiksen fast.
Noget kan tyde på, at hun har ret.
I hvert fald forklarede Thomas Dans, der er den amerikanske præsident Donald Trumps arktiske kommissær, i går ifølge Ritzau, at USA kan tage sine næste skridt i kampen om Grønland inden for "uger eller måneder".
Og ganske få timer senere reagerede Trump på Jens-Frederik Nielsens afvisning.
"Jeg ved ikke noget om ham. Men det bliver et stort problem for ham," sagde han på et pressemøde.
Skæbnedag for kongeriget Danmark Timingen for gårsdagens politiske udmeldinger om Grønland er næppe tilfældige.
Det er således i dag, at den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus er vært for et møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, den danske ditto, Lars Løkke Rasmussen (Mod), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.
Mødets betydning kan ikke undervurderes.
Hvis det går galt, kan det blive startskuddet til et varigt brud i international politik. Hvis det går godt, har mødet potentialet til at sætte en stopper for Grønlandskrisen og USA's tilsyneladende ufravigelige krav om at overtage landet. Kristeligt Dagblad kridter banen op med hjælp fra en række eksperter i denne artikel.
Medier: 12.000 dræbt i Iran Fra den højspændte konflikt om Grønland skal vi videre til en langt mere blodig konflikt i Iran. Her kæmper demonstranterne fortsat for at vælte ayatollah Ali Khameneis præstestyre. Men den kamp har store omkostninger.
Oppositionsmediet Iran International beretter, at det samlede dødstal nærmer sig 12.000. Det amerikanske medie CBS News skriver ligeledes – baseret på en række unavngivne kilder – at dødstallet kan være op mod 12.000.
Samtidig er det iranske internet totalt blokeret.
"Det er et organiseret blackout fra regimets side, der har til mål at skjule sandheden og de forbrydelser, der finder sted," lyder det fra Iran International ifølge Kristeligt Dagblads korrespondent Allan Sørensen.
Den iranske regering har meldt ud, at situationen er "under kontrol", skriver CNN. Donald Trump opfordrer på sit sociale medie, Truth Social, demonstranterne til "at blive ved med at kæmpe".
"Overtag jeres institutioner. Gem navnene på jeres drabs- og overgrebsmænd. De kommer til at betale en høj pris. Hjælpen er på vej," skriver han.
Færre læsetalenter i folkeskolen Danske folkeskoleelevers læseevner er faldet betragteligt siden 2016, viser ny analyse. Foto: Emil Nicolai Helms Markant færre elever i folkeskolen får topkarakterer i dansk læsning i forhold til blot et årti siden. Samtidig er det gennemsnitlige læseniveau i folkeskoleklasserne faldet betragteligt.
Det er nogle af de mildt sagt deprimerende konklusioner, man i dag kan læse i Berlingske på baggrund af en ny analyse fra Dansk Industri om skoleelevers resultater i dansk læsning ved afgangseksamenen i sommer.
Kun 1 ud af 10 af eleverne har evnerne til at opnå karakteren 10 eller 12 i dansk læsning. I 2016 lød tallet på 3 ud af 10.
"Det bør virkelig få alle alarmklokker til at ringe i hele Uddannelsesdanmark. Det er slet ikke til at holde ud," siger Mikkel Harder, der er underdirektør i Dansk Industri.
Er du død? I Kina har en ny app med navnet "Er du død?" set dagens lys, og på få uger er den blevet landets mest downloadede betalingsapp. Det skriver TV 2.
Appen advarer automatisk ens pårørende, hvis ikke man giver livstegn hver anden dag ved at trykke på en grøn knap inde i appen.
Den er designet til at give tryghed for ældre mennesker, der bor alene. Men den overtager grundlæggende menneskelig kontakt, og derfor kommer den ikke til at få stor udbredelse i Danmark, vurderer lektor ved institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet Alexandra Brandt Ryborg Jønsson.
På trods af den spådom ligger appen i flere andre lande som USA, Australien, Spanien og Hongkong allerede i toppen på listen over de mest downloadede betalingsapps.
Sjældne afrikanske gorillatvillinger Onsdagens Morgensamling slutter med en fascinerende historie fra dyreriget.
Vi skal til Virunga Nationalpark i det afrikanske land DR Congo. Her har en bjerggorilla, som er en truet dyreart, født et velskabt tvillingepar.
Kun 1000 bjerggorillaer lever frit i naturen, og færre end en procent af alle bjerggorillagraviditeter ender i tvillingefødsler. Så det er på mange måder ganske særligt, at det nu er sket.
Videnskab.dk bringer historien og et bedårende billede af bjerggorillamoderen med sine to tvillingeunger i favnen.
Skriv dig op til Kristeligt Dagblads internationale nyhedsbrev Få skriver om verden som Kristeligt Dagblads dygtige korrespondenter, og lige nu synes deres arbejde vigtigere end nogensinde før.
Således anbefaler jeg, at du tilmelder dig Kristeligt Dagblads internationale nyhedsbrev "Det vigtigste om verden". For den forandrer sig hele tiden.

Nr. 417
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 06:29:33

Tryk for at læse mere

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det."Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.Bogen blev allerede på udgivelsesdagen revet ned fra hylderne, og inden for de første måneder var den en af de bedst sælgende inden for det seneste årti.Det fortalte Lærke Jürs, der er presseansvarlig hos Saxo, i marts.Hos Gucca.dk blev kongens bog den mest solgte bog det seneste årti.Den 112 sider lange bog fik blandede modtagelser hos anmelderne, der delte sig i to lejre.I den ene lejr blev bogen fremsat som en ærlig og velfortalt bog, mens den i den anden lejr blev beskrevet som et "nøje tilrettelagt stykke magtretorik", hvor hvert ord var vejet nøje af.Politikens anmelder kvitterede med fire ud af seks hjerter.De fraværende to stjerner, måtte man næsten lade sig forstå, manglede, da det var "et nøje tilrettelagt og forberedt stykke magtretorik, der skal give den nyudnævnte konge en makronbund at stå på".Hos Berlingske blev det ikke til mere end tre ud af seks stjerner.Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten var overordnet set begejstrede for de kongelige ord og gav henholdsvis seks og fem stjerner./ritzau/

Nr. 416
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kran vælter ned over tog i Thailand: Mindst 22 er døde Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 06:01:55

Tryk for at læse mere

En kran er i Thailand styrtet ned over et passagertog, hvilket har kostet mindst 22 personer livet.Det melder lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.Da kranen væltede, kørte toget af sporet, hvilket førte til den dødelige ulykke.- 22 personer er blevet dræbt, og flere end 30 er kommet til skade, siger Thatchapon Chinnawong, som er lokal politichef i provinsen Nakhon Ratchasima i det nordøstlige Thailand.Der er tale om en opjustering af antallet af dræbte. Nyhedsbureauet Reuters skrev tidligere, at mindst 12 var døde.Ifølge Reuters fandt hændelsen sted onsdag morgen i distriktet Sikhio i Nakhon Ratchasima, som ligger omkring 230 kilometer nordøst for hovedstaden Bangkok.Det lokale politi siger, at flere lig fra ulykken endnu har kunnet hentes ud af toget.Toget, der blev ramt af kranen, var på vej mod provinsen Ubon Ratchathani, da kranen styrtede ned og ramte toget, der var i bevægelse.Toget kørte herefter af skinnerne, og ifølge det lokale politi udbrød der kortvarigt brand i toget.Branden blev efterfølgende slukket, og redningspersonale arbejder på ulykkesstedet.Videooptagelser fra stedet har vist det ramte tog, der ligger på siden, mens røg stiger op fra vragresterne.Thailands transportminister, Phiphat Ratchakitprakarn, har ifølge AFP oplyst, at 195 personer var om bord på toget, og at myndighederne arbejder på højtryk for at identificere de omkomne.Industri- og byggepladsulykker er ikke en sjælden begivenhed i Thailand, hvor ringe håndhævelse af sikkerhedsreglerne ofte fører til dødelige ulykker.Ifølge AFP blev kranen brugt til opførelse af højhastighedstognettet i Thailand. Der er tale om et projekt til 5,4 milliarder dollar, som har fået støtte fra Kina.Det skal skabe en togforbindelse mellem Bangkok i Thailand og Kunming i Kina via Laos inden 2028./ritzau/

Nr. 415
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Medarbejder nægter uagtsomt drab på udviklingshæmmet i spabad Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 06:00:02

Tryk for at læse mere

En udviklingshæmmet beboer på bostedet Centervej i Kolding omkom i 2024 af de skader, han pådrog sig i et spabad.Onsdag begynder det retslige efterspil i Retten i Kolding, hvor en medarbejder er tiltalt for uagtsomt at have forvoldt beboerens død.Det fremgår af anklageskriftet, at den ansatte fyldte vand i spabadet og hjalp beboeren i badet.Men medarbejderen sikrede ikke forinden, at vandtemperaturen var passende, lyder det.Beboeren pådrog sig anden- og tredjegradsforbrændinger og døde en uge senere som følge af udbredte forbrændinger, fremgår det.- Der er tale om en tragisk sag, hvor vi mener, at der blev udvist en sådan grad af uagtsomhed, at der er grundlag for at rejse tiltale for uagtsomt manddrab, har specialanklager Bettina Lauridsen Wagner udtalt i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.Det er en sag, som har påvirket mange, siger socialdirektør i Kolding Kommune Nicolai Dupont Heidemann.- Det er en tragisk sag, som har sat sig spor hos alle implicerede. Både hos de pårørende til afdøde, den tiltalte medarbejder, kolleger og borgerne på Centervej og hos os som kommune, siger han i en skriftlig kommentar.Bostedet kom efter hændelsen under skærpet tilsyn hos Socialtilsyn Syd.Tilsynet udtrykte efter et uanmeldt besøg på stedet usikkerhed omkring bostedets evne til at understøtte beboernes sundhed og trivsel, fremgår det af et referat fra kommunens handicapråd.Det skærpede tilsyn blev senere ophævet.Den tiltalte har været hjemsendt fra sit arbejde, siden der blev rejst tiltale.Han nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarsadvokat, Glenn Verding Hein.Det er ikke de faktiske omstændigheder omkring forløbet, der bestrides.- Nægtelsen handler om spørgsmålet om ansvar for hændelsen, skriver advokaten i et svar.Anklagemyndigheden går efter bødestraf, fremgår det af anklageskriftet.Der er afsat to dage til behandling af sagen i retten./ritzau/

Nr. 414
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kiefer Sutherland anholdt for fysisk overfald på chauffør Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 05:58:25

Tryk for at læse mere

Skuespilleren Kiefer Sutherland, der spillede hovedrollen i tv-serien "24 timer", blev mandag anholdt for at have overfaldet en chauffør fra en unavngiven samkørselstjeneste.Det oplyser politiet i storbyen Los Angeles i den amerikanske delstat Californien ifølge nyhedsbureauet AFP.Den canadisk-britiske skuespiller blev anholdt, efter at politiet rykkede ud i forbindelse med en anmeldelse om et overfald i Hollywood kort efter midnat lokal tid.- Efterforskningen fastslog, at den mistænkte, der senere blev identificeret som Kiefer Sutherland, steg ind i et samkørselskøretøj, fysisk overfaldt chaufføren og fremsatte ulovlige trusler mod offeret, oplyser politiet i en udtalelse ifølge AFP.Den 59-årige skuespiller blev løsladt få timer efter sin anholdelse mod en kaution på 50.000 dollar, hvilket svarer til godt 300.000 kroner.Repræsentanter for Sutherland har ikke umiddelbart reageret på AFP's henvendelser om en kommentar.Politiet oplyser, at chaufføren ikke pådrog sig skader, som krævede lægebehandling.Ifølge BBC skal Sutherland møde op i retten den 2. februar i forbindelse med sagen.Sutherland optrådte især på tv i 00'erne, da han spillede rollen som Jack Bauer i tv-serien "24 timer", der kørte fra 2001 til 2014. Han vandt to Emmys og en Golden Globe for serien.På det store lærred er han kendt og anerkendt for en lang række thrillere og dramaer som "Et spørgsmål om ære", "De Tre Musketerer" og "Forsvundet sporløst".Han har efterfølgende skiftet karrierevej og stiftet bandet Kiefer Sutherland Band, der blandt andet optrådte på Smukfest i 2024.Kiefer Sutherland har ifølge BBC været anholdt flere gange i løbet af sit liv og også trukket tabloide overskrifter for sit alkoholforbrug. I 2007 modtog han en dom for spirituskørsel, som sendte ham i fængsel i 48 dage.I 2009 blev han anholdt for overfald, men sigtelsen frafaldt senere.Han er søn af skuespilleren Donald Sutherland, som døde i 2024./ritzau/

Nr. 413
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Minister vil udvide udskældte akutblink til at omfatte kystreddere Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 05:30:01

Tryk for at læse mere

Hjerteløbere og akuthjælpere har siden 1. marts sidste år haft mulighed for at bruge grønne blink på taget af deres biler, når de rykker ud for at redde liv.Nu lægger transportminister Thomas Danielsen (V) op til at udvide ordningen, så den også kommer til at omfatte Kystredningstjenesten.Den statslige tjeneste driver 21 redningsstationer og har cirka 250 redningsfolk, hvoraf over halvdelen er frivillige.De rykker ud med assistance, når mennesker er i nød på havet.- Der har sporadisk været ytringer fra dele af Kystredningstjenesten, der har følt sig lidt forbigået, fordi de ikke var en del af den her ordning fra start, siger Thomas Danielsen.Tjenesten har lavet sin egen rundspørge blandt frivillige og ansatte. Den viser, at cirka halvdelen er interesseret i at bruge de grønne blink, når de bliver kaldt ud til redningsstationerne.- Det er markant. Så er der jo en reel efterspørgsel, siger Thomas Danielsen.Forsøgsordningen med de grønne blink har ellers fået knubbede ord med på vejen fra blandt andre Dansk Råd for Genoplivning - en paraplyorganisation for 23 organisationer, der arbejder for at øge overlevelsen ved hjertestop.Også Reddernes Fagforening - en fagforening for reddere under det præhospitale område - har udtalt sig kritisk.Bekymringen går på, at det kan skabe farlige situationer for både de frivillige og for andre trafikanter, der måske ikke kender til blinkets betydning.- Vi har en frygt for, at man - selv om man godt ved, at man skal overholde færdselsloven - kan komme til at tage sig nogle friheder, siger Stine Strandkjær, der er direktør i Dansk Råd for Genoplivning.- Man laver måske en hurtig overhaling eller tror, at nogle holder tilbage for én. Og så kan det gå galt, siger hun.Transportministeren står dog fast på at udvide ordningen.- Jeg er ikke blevet præsenteret for eksempler på, at der har været farlige situationer.- Tværtimod har det kun givet anledning til, at de, der bruger det, siger, at det faktisk virker. At medtrafikanter faktisk viser hensyn, siger Thomas Danielsen.De grønne blink giver ikke lov til at overskride fartgrænser eller på anden måde bryde færdselsloven.De er ifølge ministeren udelukkende et "opmærksomhedsblink", som skal få medtrafikanter til at give plads til en person, der er på vej ud for at redde liv.En bekendtgørelse om udvidelse af ordningen er i høring frem til 19. januar og vil efter planen træde i kraft 1. februar.Transportministeren vil evaluere ordningen i 2027./ritzau/

Nr. 412
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
EU-klimatjeneste: 2025 var det tredjevarmeste år nogensinde Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 05:08:41

Tryk for at læse mere

2025 var det tredjevarmeste år nogensinde, og temperaturerne ser ikke ud til at falde i 2026.Det oplyser EU's klimatjeneste Copernicus i et samarbejde med forskningsorganisationen Berkeley Earth i Californien.De sidste 11 år har nu været de varmeste nogensinde, hvor 2024 var det varmeste, og 2023 ligger på en andenplads, viser forskningen.For første gang nogensinde oversteg de gennemsnitlige globale temperaturer grænsen på 1,5 grader i forhold til førindustriel tid over en periode på tre år, lyder det i Copernicus' årlige rapport.- Den kraftige stigning i opvarmningen, der er observeret fra 2023 til 2025, har været ekstrem og tyder på en acceleration i tempoet for den globale opvarmning, lyder det i en særskilt rapport fra Berkeley Earth.Paris-aftalen fra 2015 forpligter de underskrivende lande til at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader og tilstræbe et langsigtet mål på 1,5 grader. Ifølge forskere vil dét mål hindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne.Ifølge Copernicus kan grænsen på 1,5 grader blive nået allerede inden udgangen af dette årti - mere end ti år tidligere end forudsagt.Temperaturerne lå i 2025 1,47 grader over det førindustrielle niveau. Det er kun en anelse lavere end i 2023. 2024 var det varmeste år med 1,6 grader, oplyser Copernicus.USA's præsident, Donald Trump, har for anden gang trukket landet ud af aftalen, efter at han blev indsat for knap et år siden. USA er verdens næststørste forurener efter Kina.I sidste uge meldte Trump videre, at USA trækker sig fra FN's centrale klimaaftale og et FN-organ, der blandt arrangerer klimatopmødet COP.I Antarktis var 2025 det varmeste år nogensinde, mens det var det næstvarmeste år i Arktis, oplyser Copernicus.Både Copernicus og Berkeley Earth advarer om, at 2026 ikke bliver meget anderledes.Udledningerne steg sidste år i USA og brød dermed efter to år, hvor udledningerne er faldet. Kolde vintre og interessen for kunstig intelligens øger energiefterspørgslen, oplyste tænketanken Rhodium Group tirsdag.Tempoet i reduktionen af drivhusgasudledninger er også aftaget i Tyskland og Frankrig./ritzau/AFP

Nr. 411
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump giver langfinger til person for at råbe pædofilbeskytter Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 03:30:21

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, kan på en video ses række sin langfinger mod en person under et besøg på en Ford-lastbilfabrik i den amerikanske delstat Michigan tirsdag.Videoen er delt af mediet TMZ, og flere andre medier har omtalt videoen, heriblandt nyhedsbureauerne Reuters og AFP.I videoen retter en fabriksarbejder henvendelse til Trump og udtaler kritik af hans håndtering af sagen angående den afdøde rigmand Jeffrey Epstein.Personen høres kalde præsidenten en "pædofilbeskytter", hvorefter Trump tilsyneladende fremsætter bandeord og derefter rækker sin langfinger frem mod manden.Det Hvide Hus bestrider ikke videoens ægthed, skriver Reuters.- En galning skreg et vildt bandeord i et komplet raserianfald, og præsidenten gav et passende og utvetydigt svar, siger Det Hvide Hus' talsmand Steen Cheung i en e-mail til nyhedsbureauet.Trump har ifølge Reuters lejlighedsvis brugt bandeord i offentlige rammer, ofte som reaktion på kritik, konfrontationer eller for at understrege sin pointe.Præsidenten har været i mediernes søgelys for sin håndtering af følsomme føderale dokumenter knyttet til Epstein-sagen. Epstein døde i fængslet i 2019, og det er blevet konkluderet, at han begik selvmord.Mange af Trumps mest loyale støtter i hans Maga-bevægelse mener, at regeringen tilbageholder dokumenter, der vil afsløre Epsteins forbindelser til magtfulde offentlige personer.Trump har gentagne gange nægtet ethvert kendskab til Epsteins påståede misbrug og sexhandel med mindreårige piger.Besøget på Ford-fabrikken var en del af et forsøg på at vise Trump-administrationens støtte til amerikanskproducerede køretøjer, skriver Reuters, der understreger, at det lugter af valgkamp.Der skal der afholdes midtvejsvalg den 3. november 2026, og Michigan ses som en politisk vigtig delstat at vinde. Den er normalt blandt svingstaterne.Trumps parti, Republikanerne, vandt med nød og næppe Michigan ved præsidentvalget i 2024./ritzau/

Nr. 410
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
By i Ukraine meldes ramt af strømafbrydelser efter droner Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 02:49:51

Tryk for at læse mere

Russiske droner har ramt infrastruktur i byen Kryvyj Rih, som ligger i det centrale Ukraine, hvilket har fået myndighederne til at iværksætte nødafbrydelser af strømmen for tusindvis af indbyggere.Det melder Oleksandr Vilkul, som står i spidsen for byens militære administration, skriver nyhedsbureauet Reuters.Også byens varmeforsyning er ramt af problemer, lyder det.- Husk at fylde op på vand og oplad jeres enheder, hvis I kan. Det bliver svært, skriver Vilkul på beskedtjenesten Telegram.Vandpumpestationerne har kørt på generatorer, og der er fortsat vand i systemet, men der kan opstå problemer med trykket, siger han.Det præcise omfang af angrebet står endnu ikke klart. Det fremgår derfor ikke, om nogen indbyggere er kommet til skade.Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Kryvyj Rih.Rusland har gentagne gange under den næsten fire år lange krig rettet angreb mod Ukraines kraftværker, transformatorstationer og højspændingsledninger med missiler og droner.Det sker ifølge Reuters for at ramme ukrainernes adgang til elektricitet og varme og for at skabe problemer for landets industri.Ifølge Ukraine har angrebene tvunget landet til at lukke for strømmen i byer på tværs af Ukraine, mens de personer, der står for at reparere infrastruktur efter angrebene, udfører et farligt stykke arbejde.Kryvyj Rih er centrum for stål- og minedriften i Dnipropetrovska-regionen, og det er Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemby.Angreb mod byen fra Rusland har dræbt flere civile og beskadiget både industriel infrastruktur og indbyggeres hjem.Byen ligger tæt nok på de sydlige frontlinjer til at være inden for angrebsafstand.Samtidig gør blandt andet dens fabrikker og arbejdsstyrke den økonomisk vigtig for Ukraine, ligesom den har strategisk betydning i landets krigsindsats, skriver Reuters./ritzau/

Nr. 409
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Prins Joachim byder grønlandsk minister velkommen i Washington D.C. Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 01:50:31

Tryk for at læse mere

Prins Joachim, som er forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington D.C., har budt Vivian Motzfeldt, som er Grønlands minister for udenrigsanliggender, velkommen i den amerikanske forbundshovedstad.Det fremgår af et opslag på X, som Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, har delt tirsdag aften.Ambassadøren deler også et billede, hvor Prins Joachim og Vivian Motzfeldt kan ses sammen med ham selv og Jacob Isbosethsen, som er Grønlands repræsentationschef i USA.Vivian Motzfeldt ankommer til Washington D.C., forud for at Danmark og Grønland onsdag mødes med USA i Det Hvide Hus.Fra rigsfællesskabets side deltager ud over Motzfeldt også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).USA's vicepræsident, J.D. Vance, er vært for mødet, og også den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, deltager.- Grønland ønsker ikke at blive ejet af, styret af eller være en del af USA. Vi vælger det Grønland, vi kender i dag - som en del af Kongeriget Danmark, citeres Motzfeldt i opslaget for at sige.Grønlands regeringsleder og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, gjorde det tirsdag også klart, at Grønland vælger Danmark over USA.Det skete på et fælles pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag, hvor Nielsen sagde, at hvis Grønland skal vælge mellem USA og Danmark, så falder valget på Danmark.USA's præsident, Donald Trump, reagerede over for amerikanske journalister senere tirsdag på udtalelsen fra den grønlandske regeringsleder.- Jeg ved ikke, hvem han (Jens-Frederik Nielsen, red.) er, jeg ved ikke noget om ham, men det kommer til at blive et stort problem for ham, sagde Trump.Prins Joachim tiltrådte i rollen som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché i Washington D.C. 1. september 2023. Det skete "for at forstærke samarbejdet med USA", lød det i udnævnelsen i foråret 2023.Han skal fortsætte på posten indtil slutningen af august 2027./ritzau/

Nr. 408
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Grønlandsk regeringsleders afvisning af USA går verden rundt Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 01:48:21

Tryk for at læse mere

Grønlands regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen får opmærksomhed i flere udenlandske medier, efter at han tirsdag gjorde det tydeligt, at Grønland vælger Danmark over USA.Regeringslederen fremgår blandt andet i en tophistorie på den britiske medie BBC's hjemmeside.Her omtales det, hvordan han tirsdag på et fælles pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at hvis Grønland skal vælge mellem USA og Danmark, så falder valget på Danmark.- Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, sagde Nielsen og tilføjede:- Tiden er ikke inde til interne diskussioner og splittelse. Tiden er til at stå sammen og få bygget videre på det fællesskab, vi kender.BBC omtaler udmeldingen fra Nielsen som den mest markante fra en grønlandsk repræsentant, siden Donald Trump for lidt mere end et år siden genoplivede idéen om at få øen på amerikanske hænder.Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at den grønlandske regeringsleder gjorde det krystalklart, at det grønlandske folk på ingen måde ønsker at blive en del af USA.Flere af de udenlandske medier hæfter sig ved, at ordene fra den grønlandske regeringsleder faldt på et fælles pressemøde med den danske statsminister.Både det amerikanske nyhedsbureau AP og det britiske medie The Guardian skriver, at de danske og grønlandske ledere danner fælles front forud for et møde mellem Danmark, Grønland og USA i Det Hvide Hus onsdag.På mødet deltager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.Nyhedsbureauet Reuters skriver i deres omtale af Jens-Frederiksen Nielsens udmelding, at Grønlands politiske landskab synes at være under forandring, og at både politiske ledere såvel som indbyggere i højere grad end tidligere sigter mod at opnå selvstændighed på langt frem for på kort sigt./ritzau/

Nr. 407
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump: Grønlands valg af Danmark frem for USA bliver et stort problem Tryk Her
Indsat Onsdag d. 14. Januar, 2026 00:18:19

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, har til journalister reageret på udtalelser fra regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.Trump ved ikke, hvem Jens-Frederik Nielsen er - men hans udtalelser om, at Grønland vælger Danmark frem for USA, vil blive et stort problem, lyder det fra den amerikanske præsident.Det skriver mediet Bloomberg sent tirsdag aften dansk tid.- Det er deres problem. Jeg er uenig med dem. Jeg ved ikke, hvem han (Jens-Frederik Nielsen, red.) er, jeg ved ikke noget om ham, men det kommer til at blive et stort problem for ham, siger Trump, da han af journalister bliver spurgt til sagen.Trump uddyber ikke umiddelbart, hvad han mener med, at det vil blive et stort problem for den grønlandske regeringsleder.Jens-Frederik Nielsen sagde tidligere tirsdag på et pressemøde, at Grønland står i sin egen ret og ikke vil være en del af USA, men Danmark.- Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, sagde den grønlandske regeringsleder.Han kaldte også støtten fra Europa og Danmark for "helt afgørende".Onsdag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggende, Vivian Motzfeldt, til USA.Her skal de mødes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.Donald Trump har længe udtrykt ønske om at overtage Grønland, og over de seneste måneder er spændingerne mellem Danmark, Grønland og USA taget til.Trump har ikke afvist at bruge amerikansk militær for at nå målet om kontrol over Grønland.Fredag kommer en delegation bestående af i alt otte senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus desuden til København for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.Det har den demokratiske senator Chris Coons' kontor oplyst.Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen, lød det/ritzau/

Nr. 406
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Venezuela melder at have løsladt mere end 400 fanger Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 23:14:13

Tryk for at læse mere

Venezuela har løsladt mere end 400 fanger, efter at landets regering i sidste uge meddelte, at der ville ske en række løsladelser.Det melder Jorge Rodriguez, som er formand for Nationalforsamlingen i Venezuela og bror til Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.Ifølge den venezuelanske menneskerettighedsgruppe Foro Penal sad mere end 800 personer, der anses for at være vilkårligt fængslet af politiske årsager, fængslet ved årsskiftet.Mandag lød det fra Venezuelas fængselsmyndighed, at 116 personer var blevet løsladt fra fængsler i landet.Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer var der tirsdag reelt blevet løsladt mellem 60 og 70 fanger.Organisationerne mener, at det går for langsomt med løsladelserne, og at der ikke bliver frigivet tilstrækkelig med information om dem, skriver Reuters.Regeringen i Venezuela siger, at man ikke tilbageholder politiske fanger, og at de anholdte er blevet sigtet for det, regeringen betegner som legitime forbrydelser.Det amerikanske medie CNN skriver natten til onsdag på baggrund af en unavngiven kilde med kendskab til sagen, at fire amerikanske statsborgere er blandt de løsladte.- Vi imødekommer løsladelsen af de tilbageholdte amerikanere i Venezuela. Det her er et vigtigt skridt i den rigtige retning fra den midlertidige regering, siger en talsperson for USA's udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.Det var torsdag i sidste uge, at Jorge Rodríguez, meddelte, at man ville løslade "et betydeligt antal" fanger som en fredsgestus over for USA.Det skal blandt andet gælde fængslede venezuelanske oppositionspolitikere.Meldingen kom, efter at USA havde gennemført en større militæraktion, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.Ifølge Venezuelas regering sker løsladelserne som del af en gennemgang af sager, der var blevet påbegyndt af Maduro på frivillig vis, og som nu fortsætter under den fungerende præsident Delcy Rodriguez.Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, ventes torsdag at mødes med USA's præsident, Donald Trump.Hun har været en markant stemme i kampen for løsladelse af fængslede, hvoraf flere er hendes nære allierede./ritzau/

Nr. 405
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rejsearrangør vil have USA-udsending til grønlandsk hundeslædeløb Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 22:42:59

Tryk for at læse mere

Det er Kristian Jeremiassen, der driver en grønlandsk turistvirksomhed, som har inviteret USA's særlige udsending Jeff Landry til hundeslædevæddeløb.Det oplyser han til det grønlandske medie KNR.– Jeg kan ikke udtale mig om mine kunder, men som turistoperatør vil jeg gerne være med til at fremme turismen i Nordgrønland, siger han og nævner Landry som en af de inviterede.Hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland. Det finder sted den 28. marts, skriver KNR.Invitationen har ført til utilfredshed hos organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK), der står bag afviklingen af mesterskabet.Landrys mulige deltagelse er her blevet beskrevet som upassende. Derfor ønskede man at finde ud af, hvem der havde inviteret ham.- Bestyrelsen i KNQK finder det uacceptabelt, at der udøves politisk pres udefra, skrev formanden, Mikkel Jeremiassen, i en meddelelse tidligere tirsdag.- (Bestyrelsen, red.) vurderer derfor, at deltagelse af udenlandske politiske aktører i Avannaata Qimussersua er helt upassende.Det er uklart, om Landry har planer om at deltageOgså i 2025 fik Avannaata Qimussersua opmærksomhed, da Det Hvide Hus meddelte, at Usha Vance, som er gift med USA's vicepræsident, J.D. Vance, skulle overvære hundeslædeløbet.Det blev dog aflyst, og de to besøgte i stedet en amerikansk militærbase.Til Sermitsiaq bekræftede Mikkel Jeremiassen i marts sidste år desuden, at hundeslædeløbet fik økonomisk støtte fra USA gennem landets konsulat i grønlandske Nuuk.Jeff Landry, som er guvernør i den amerikanske delstat Louisiana, blev i december udpeget som USA's særlige udsending til Grønland af USA's præsident, Donald Trump.Donald Trump har den seneste tid flere gange gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne./ritzau/

Nr. 404
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Medie: Musk giver fri adgang til Starlink for visse iranere Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 21:16:05

Tryk for at læse mere

Elon Musk-selskabet SpaceX tilbyder iranske brugere gratis Starlink-abonnement.Det skriver Bloomberg, mens der fra flere sider meldes om hundredvis af dræbte under igangværende demonstrationer i Iran og en landsdækkende nedlukning af internettet.Bloombergs artikel om Starlink bygger på den amerikanske gruppe Holistic Resilience, der arbejder med at give iranere internetadgang, og en anonym kilde, der kender til Starlinks aktiviteter.Vedkommende ønsker ikke at stå frem med navn, da der ikke er tale om offentliggjort information fra selskabet.Tiltaget betyder, at personer med en Starlink-modtager kan tilgå internet gratis. En modtager kan dog koste flere tusinde kroner.Starlink er et system af satellitter, som SpaceX har opsendt for at kunne levere internettjenester til også fjerntliggende områder på Jorden.Nogle få har allerede brugt det til at kommunikere fra Iran under demonstrationer. Men Starlink-modtagere må ifølge nyhedsbureauet dpa importeres ulovligt i Iran, hvis man vil have en.Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationerne i Iran.Der er dog uvished om tallene og situationen på grund af den begrænsede strøm af informationer fra landet.Demonstrationerne begyndte som en protest over inflation og økonomiske problemer og har udviklet sig til en bredere protest mod det iranske styre.USA's præsident, Donald Trump, har flere gange truet med militær indgriben.- Hjælp er på vej, skrev han tidligere tirsdag på Truth Social - dog uden at uddybe, hvordan de iranske demonstranter vil blive hjulpet.Senere på dagen blev han af journalister spurgt, hvad han mente, men afviste at fortælle yderligere./ritzau/

Nr. 403
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
USA udpeger Det Muslimske Broderskab som terrororganisation i tre lande Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 20:37:53

Tryk for at læse mere

USA betegner Det Muslimske Broderskab i Jordan, Egypten og Libanon som terrororganisationer.Det skriver USA's udenrigsministerium i en pressemeddelelse tirsdag.Ministeriet begrunder blandt andet tiltaget med støtte til den palæstinensiske gruppe Hamas.- USA vil bruge alle tilgængelige midler til at frarøve disse grene af Det Muslimske Broderskab deres ressourcer til at udøve eller støtte terror, siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i en pressemeddelelse.Med tiltaget imødekommer USA et ønske fra både flere store arabiske lande og amerikanske konservative.Det Muslimske Broderskab blev grundlagt i 1920'erne i Egypten, hvor det ønskede at modvirke nationalistiske og sekulære tanker og agiterede for en islamisk stat.Det spredte sig hurtigt i flere muslimske lande og blev en magtfaktor, selv om det ofte opererede i hemmelighed.Det vandt i 2012 Egyptens første frie præsidentvalg. Men det blev afsat af militæret året efter i kølvandet på omfattende demonstrationer. Siden har der været slået hårdt ned på bevægelsen i Egypten.I Jordan, hvor den opererer under navnet Islamisk Aktionsfront, blev gruppen sidste år forbudt.Med det amerikanske terrorstempel følger en blokering af alle broderskabets midler i USA, skriver nyhedsbureauet AFP.Det bliver også kriminelt at handle med gruppen, og medlemmers muligheder for at rejse i USA indskrænkes markant./ritzau/

Nr. 402
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trumps Arktis-kommissær: Handling i Grønland kan ske inden for kort tid Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 20:19:05

Tryk for at læse mere

Amerikansk handling i forhold til Grønland kan ske inden for "uger eller måneder".Sådan lyder det fra Thomas Dans, der er den amerikanske præsident Donald Trumps arktiske kommissær, i et interview med det amerikanske medie USA Today.Det fremgår ikke, hvad han præcist mener med handling.- Det her er en togrejse med flere stop. Tingene kan bevæge sig som et eksprestog, springe de små stop over og køre direkte til hovedbanegården.- Det er dér, præsident Trump ønske at føre det hen - i høj fart, siger Thomas Dans til mediet.Thomas Dans er forretningsmand og stod i Trumps første valgperiode i spidsen for U.S. Arctic Research Commission (USARC). Det blev han udnævnt til igen i december 2025.USARC beskriver sig som et uafhængig føderalt forskningsorgan, der skal rådgive præsidenten og Kongressen om Arktis.I et opslag på LinkedIn fra december, hvor Thomas Dans deler, at han er blevet udpeget som USARC-formand, skriver Dans dog, at han også skal "repræsentere amerikanske forretnings- og industriinteresserer i Arktis".Han driver desuden foreningen American Daybreak, der skal styrke båndene mellem USA og Grønland.Donald Trump har længe udtrykt ønske om at overtage Grønland, og over de seneste måneder er spændingerne mellem Danmark, Grønland og USA taget til.Onsdag mødes Danmark og Grønland med USA i Det Hvide Hus. USA's vicepræsident, J.D. Vance, er vært for mødet.Fra rigsfællesskabets side deltager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.Thomas Dans siger til USA Today, at han ikke forventer, at Trump dropper ambitionen om at få kontrol over Grønland.Trump har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.Amerikanske embedsmænd, som alle optrådte anonymt, sagde for nylig til nyhedsbureauet Reuters, at der i den amerikanske regering er blevet drøftet en mulighed for at sende et større beløb til alle grønlændere for at overbevise dem om at løsrive sig fra Danmark.Et beløb på mellem 10.000 og 100.000 dollar per person har været på bordet i samtalerne.Ifølge USA Today siger Thomas Dans, at selv om han tror, at der kan ske betydelige fremskridt i forhandlingerne eller i forhold til en aftale om Grønland snarere før end senere, forventer han, at det vil tage længere tid at gennemføre en eventuel erhvervelse.Han tilføjer ifølge mediet, at "tingene kan ske hurtigt fra et transaktionsmæssigt synspunkt".Men der vil være "en proces for at opnå tillid og støtte fra det grønlandske folk, og det vil kræve tid og en indsats fra USA's side".Trump har ikke afvist at bruge amerikansk militær for at nå målet om kontrol over Grønland.Men sandsynligheden er fortsat lille, vurderer Thomas Dans ifølge USA Today, for "du kan ikke invadere, når du allerede er der".USA har en aftale med Danmark, hvor de efter anmodning kan udstationere flere soldater på øen. De har de sidste årtier nedtrappet gevaldigt og har kun én base tilbage./ritzau/

Nr. 401
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Gode råd til Løkke og Motzfeldt: Pral, stå fast, skub igen, stå sammen og træk tiden ud Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Det er farligt, beskidt og skammeligt, siger en af veteranerne i amerikansk diplomati.
Noget af det vigtigste og tungeste, man overhovedet kan forestille sig, lyder vurderingen fra en af de mest erfarne danske diplomater.
Hvis det går galt, kan det ifølge en af USA's førende udenrigspolitiske tænkere ende med at skabe et varigt brud i international politik.
Men skal man tro chefredaktøren med tung erfaring fra Bruxelles og Washington, kan timingen vise sig at være perfekt.
Fire iagttagere af amerikansk politik er enige om, at der er meget på spil ved onsdagens møde i Washington mellem USA's Marco Rubio, Danmarks Lars Løkke Rasmussen (Mod) og Grønlands Vivian Motzfeldt. Alle har udtalt sig, inden Lars Løkke Rasmussen tirsdag oplyste, at mødet finder sted i Det Hvide Hus med vicepræsident J.D. Vance som vært.
Det kan gå grueligt galt. Men hvis Danmark og Grønland spiller deres kort rigtigt, kan vi se begyndelsen på en proces, der kan sænke temperaturen i debatten om Grønlands fremtid, seks et halvt år efter at præsident Donald Trump første gang sagde, at han vil eje den store ø.
Trump skal have en sejr
Den pensionerede amerikanske diplomat Daniel Fried har 40 års erfaring som ambassadør under de republikanske præsidenter Ronald Reagan, George H.W. Bush og George W. Bush samt demokraterne Jimmy Carter, Bill Clinton og Barack Obama.
Han forstår som udgangspunkt ikke, hvorfor det er så vigtigt for præsident Donald Trump at eje Grønland, at Trump ligefrem truer med at bruge militæret for at få sin vilje. Men Daniel Fried mener, at Danmark foreløbig har håndteret situationen klogt.
Han mener godt, at det kan lade sig gøre at påvirke Trump. For eksempel er hans trusler om at lade Ukraine helt i stikken ikke ført ud i livet. Så for Danmark og Grønland handler det om at søge en løsning, hvor Trump kan "erklære en sejr i ny forklædning".
"Det vil være en fejl at opføre sig underdanigt over for præsidenten og kaste blomster for hans fødder, i håb om at han vil samle en op og sige tak. Sådan skal han ikke håndteres. Det handler om en kombination af modstand og modtryk, tilbud afgivet fra en stærk position og så at gøre Grønland mindre attraktiv. Det er beskidt, og det er skammeligt," siger Daniel Fried.
Han vil ikke beskrive en helt konkret løsning. Men han beskriver et miks af fortsat dialog, konstruktive forslag og pral, selv om det sidste nok går imod den danske nationalkarakter. Men Lars Løkke Rasmussen skal vise, at Danmark er USA's mønsterallierede.
Et varigt brud
Heller ikke Charles Kupchan, der har en fortid som europapolitisk rådgiver i præsident Barack Obamas nationale sikkerhedsråd og i dag er tilknyttet tænketanken Council on Foreign Relations, tror, at Trump vil gøre alvor af truslen om at sætte militæret ind mod Grønland.
Selv om Trump har brudt markant med den dominerende udenrigspolitiske linje siden 1941, og selv om hans enegang er meget udtalt, er retorikken om magtanvendelse ifølge Charles Kupchan ofte værre end virkeligheden.
Han kan sagtens forestille sig, at Trump vil forsøge sig med bestikkelse, trusler og andet pres. Men næppe militæret over for en Nato-allieret.
"Det vil ikke bare være et brud med traditionerne. Det vil være en handling, der skaber et varigt brud i international politik. Og selv om Trump har gjort ting, der er skadelige på den lange bane, så er kerneforholdet til de allierede stadig intakt," siger Charles Kupchan og peger på, at USA stadig har soldater i Europa, Sydkorea og Japan.
Og Europa har ifølge tænketankseksperten i det store hele håndteret Trump korrekt.
"De engagerer ham og opfører sig respektfuldt, selv om det indimellem kan være svært. Det handler om at holde den gode tone, forsøge at læse hans intentioner og så komme med tilbud, der besvarer hans bekymringer. Det handler om at komme ind i kampen og smøge ærmerne op," siger Charles Kupchan.
Går ind ad en åben dør
Den tidligere danske topdiplomat Michael Zilmer-Johns, der blandt andet har en fortid som Nato-ambassadør, anerkender det fornuftige i at tale om den fremtidige sikkerhed i Arktis, hvis Grønland en dag bliver selvstændigt. Og han konstaterer, at de seneste dages meget klare støtteerklæringer fra de tunge europæiske Nato-lande "øger omkostningen for Trump", hvis han på den ene eller anden måde vil tvinge en overtagelse af Grønland igennem.
Han ønsker ikke decideret at komme med råd til Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt, men kalder det positivt, at de går ind ad en åben dør.
"Jeg er sikker på, at de gerne vil have, at man går i gang med en seriøs forhandlingsproces, hvor man sætter sig ned sammen med amerikanerne og taler om, hvad det er, der bekymrer dem i forhold til Grønland. Og hvad vi kan gøre i fællesskab for at tage højde for de bekymringer," siger Michael Zilmer-Johns.
Han kunne tænke sig, at man brugte Nato til at rapportere om, hvorvidt der virkelig er så mange russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, som Trump siger. Det handler om at vise, at Danmark og Grønland tager sikkerheden i Arktis alvorligt. Og sende signal om, at et eventuelt fremtidigt uafhængigt Grønland vil blive i Nato og bevare et tæt samarbejde med USA.
"Det kunne jo være noget, som man også med rette kunne fremstille som noget nyt, og som gav USA en sikkerhed for retningen for et uafhængigt Grønland," siger Michael Zilmer-Johns.
Men uanset hvad må Danmark og Grønland have fælles fodslag. De seneste dages rapporter om grønlandsk skepsis over for dansk dominans i forhandlingerne med amerikanerne kan så splid i rigsfællesskabet.
"Det er et vilkår i demokratiet, at der er mange forskellige synspunkter. Men det vigtige er, at det store flertal i Grønland lige nu er indstillet på at håndtere det her sammen med Danmark," siger Michael Zilmer-Johns.
Rubio vinder indflydelse
Og så er der selvfølgelig den store ubekendte, at onsdagens møde ikke er med Trump selv. For kan man stole på, at en aftale eller en kurs udstukket med Marco Rubio og J.D. Vance faktisk kan holde?
Men her spiller tilfældet til Danmark og Grønlands fordel, mener journalist Peter Spiegel, der har en fortid i London og Bruxelles for avisen Financial Times og nu er medlem af The Washington Posts chefredaktion med ansvar for avisens dækning af amerikansk politik og national sikkerhed.
For mødet i Washington kommer, netop som udenrigsminister Marco Rubio er i vælten hos Trump efter aktionen, hvor USA hentede præsident Nicolás Maduro ud af Venezuela. Det var i høj grad Marco Rubios fortjeneste.
"Rubio har på det seneste fået meget mere indflydelse. Så hvis man kan få Rubio til at forstå, hvorfor noget er en dårlig idé, vil han faktisk være i stand til at tale med Trump om det," siger Peter Spiegel.
Faktisk mener han, at det lige nu er den bedste strategi for at få gang i en mere rationel dialog og måske få påvirket præsidentens politik, så USA for eksempel kunne øge sin militære tilstedeværelse i Grønland frem for at forfølge tanken om at overtage landet.
"De rammer Marco Rubio på det helt rigtige tidspunkt. Hvis Trump lytter til nogen lige nu, så er det Rubio," siger Peter Spiegel.
Og det er formentlig meget bedre at få Marco Rubio til at præsentere de eksisterende forhold som nye idéer, end at statsminister Mette Frederiksen (S) mødes med Trump selv. Den slags møder har vist sig at indeholde et meget stort element af gambling, sådan som blandt andre præsidenterne for Ukraine og Sydafrika har erfaret.
"Ens land kan komme i alvorlige problemer, hvis man går ind og siger manden imod. Så hvad har en dansk statsminister at vinde ved at gå i direkte clinch med Trump? Ikke så meget, tror jeg, for hun risikerer bare, at han råber ad hende, og det går helt galt. Og det for rullende kameraer," siger Peter Spiegel.

Nr. 400
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Minister: Råb op, hvis islam og lokalpolitik blandes Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Hvad kan man stille op med kandidater eller byrådsmedlemmer i Danmark, som har forbindelse til den muslimske organisation Diyanet, der er blevet omtalt som den tyrkiske præsident Erdogans forlængede arm?
Tirsdag havde Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg kaldt udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) i samråd om det tema.
Udlændinge- og integrationsordfører Steffen Larsen (LA) havde bedt ministeren forholde sig til to spørgsmål. Det ene lød:
"Mener ministeren, at der er en risiko for, at kandidater til kommunalvalget, der har haft et tæt samarbejde med det islamiske og regimetro tyrkiske netværk Diyanet, ikke vil repræsentere grundlæggende demokratiske værdier i deres politiske arbejde, hvis de vælges ind i en dansk kommune?".
Steffen Larsen indledte med at beskrive Diyanet som en nationalistisk, tyrkisk, islamisk forening. Han forklarede, at han under det nylige kommunalvalg havde set opfordringer til folk om at stemme efter deres etniske eller religiøse tilhørsforhold. Og han sagde, at konflikter i fremmede lande var kommet til at betyde "utroligt meget for, hvor man skulle sætte til sit kryds til kommunalvalg i Danmark".
Derfor kan man godt blive bekymret, når kandidater fra blandt andet Socialdemokratiet har forbindelser til Diyanet, som flere medier har beskrevet, sagde Steffen Larsen.
Rasmus Stoklund indledte med at slå fast, at man som medlem af Socialdemokratiet skal stå inde for partiets holdninger og værdier – som respekt for demokratiet.
"Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, hvis man misbruger vælgernes tillid ved at komme ind i byrådet for at arbejde for udbredelsen af islam i en kommune eller varetage nogle interesser, der står i modsætning til Danmarks interesser. Det er problematisk, og det ville der skulle slås hårdt ned på. Man skal kræve, at alle, der har et lokalt ansvar, er loyale over for Danmark og ikke drives af andre dagsordener end at gøre deres kommune og lokalsamfund bedre," lød det fra ministeren.
Han havde tillid til, at det også var forståelsen ude i byrådene, og at der ville blive råbt op, "hvis det mod forventning skulle ske, at et byrådsmedlem i sit arbejde sætter islamiske eller udenlandske hensyn over hensynet til Danmark".
Steffen Larsens andet spørgsmål handlede om det, der er blevet kaldt "den tredje erkendelse" – om, at myndigheder kan være infiltreret af islamiske kræfter – og om, hvorvidt det er det, man ser, når byrådskandidater er en del af eller bakker op om Diyanet. Svaret lød fra ministeren, at det var hans "klare holdning, at politik og islam ikke går hånd i hånd".
Men Steffen Larsen mente, at ministerens sidste bemærkning var værd at holde fast i.
"For politik og islam går jo hånd i hånd, i og med at islam langt hen ad vejen er en politisk retning. Der er politik i islam, og det kan vi jo også konstatere i de debatter, der har kørt under kommunalvalget," sagde han og spurgte, om ministeren var sikker på, at islam og politik ikke gik hånd i hånd.
"Det er jo en reel problemstilling, at der er nogen, der forsøger at få islam blandet ind i dansk politik, og det er jeg ikke tilhænger af," sagde ministeren og gentog, at han håbede, at folk ville råbe op, hvis de så den slags eksempler.

Nr. 399
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Kong Frederik har toårsjubilæum som regent. Han er blevet kongen af den uformelle samtale Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 19:59:00

Tryk for at læse mere

To år er gået, siden kong Frederik X trådte ud på balkonen på Christiansborg Slot i København. I folkemængden den søndag var der flere, som var i tvivl om, hvad der egentlig var Kongens valgsprog. Der var så megen jubel og virak på pladsen, at sætningen næsten blev væk: "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark."
Mens kong Frederik X's første år som regent blev præget af fest og fejring, så har kong Frederik i sit andet år som regent blandt andet vist, hvad han mener med ordet forbundne. Et tydeligt eksempel er nyskabelsen i nytårskuren, hvor der i år for første gang blev holdt en kur for landets borgmestre og regionsrådsformænd.
Der blev taget et gruppefoto, hvor borgmestrene og regionsrådsformændene danner en hestesko, og i midten står kongeparret. I et kongehus, hvor man prioriterer at tale gennem fotografier, fortæller gruppebilledet en historie om at være forbundet med hele landet. De fortællinger, borgmestrene delte med pressen, da de atter stod ude i sneen på Amalienborg Slotsplads, kunne også samles under overskriften forbundne. Flere af de tilrejsende borgmestre var tydeligt overraskede over, hvor meget Kongen vidste om lokalpolitik i netop deres egn, og andre fremhævede nærværet.
Også kuren den 6. januar, hvor 100 sociale organisationer, interesseorganisationer, fonde og foreninger var inviteret, kan ses som et forsøg på at give begrebet forbundne både krop og bredde. Hvor ellers mødes en 16-årig formand for Danske Skoleelever og direktører for nogle af landets største fonde? Det var et forbundet civilsamfund, som stod i kø for i nogle sekunder at ønske Kongen godt nytår på Christiansborg Slot.
Det er ikke så meget fra talerstole som i sine prioriteringer, at Kongen har vist, hvad han forstår ved forbundne i sit andet år som regent. Et eksempel er prinsesse Isabellas 18-årsfødselsdag i april 2025, hvor omtrent 1000 unge i alderen 16 til 24 år var inviteret til festforestilling i Det Kongelige Teater. Her var han den stolte far og kongen af uformel samtale.
Løbefesten anden pinsedag, der i 2025 samlede godt 97.000 løbere i fem byer, er et andet eksempel. Ikke alene har kong Frederik, siden han fyldte 50 år, fået gjort en mærkesag til en folkesag. Det tog få timer, før alt var udsolgt til løbet i 2026. Og det at løbe sammen er lidt som det med at spise sammen. Man bliver forbundne, og det kræver ikke en masse ord. I hvert fald ikke, når man, som Kongen gør i disse år, løber i stærk folkelig medvind.
Løbefesten bliver markedsført som Kongens møde med danskerne. Kongens møde med pressen i form af et større interview venter stadig. I de første to år som regent har man måttet gå på biblioteket eller i boghandlen og lede efter bogen "Kongeord" for at finde ud af, hvad kong Frederik X tænker om sin gerning og valgsproget. I dag, på toårsdagen for tronskiftet, bliver det muligt digitalt at læse bogen eller høre den oplæst af Kongen.

Nr. 398
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Forsker: Grønland sender tydeligt signal til USA ved at vælge Danmark Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 19:47:20

Tryk for at læse mere

Grønland sender tirsdag et klart signal til USA forud for et vigtigt møde onsdag i Det Hvide Hus ifølge seniorforsker Ulrik Pram Gad.Hvis Grønland skulle vælge mellem USA og Danmark, så vælger regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen her og nu Danmark.Det kan ikke siges tydeligere ifølge seniorforskeren fra Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.- Det er primært et signal til USA om, at man går ind i det der rum sammen og regner med at komme ud igen sammen, siger Ulrik Pram Gad om den danske og grønlandske delegation, som mødes med USA onsdag.Dermed mener han, at udmeldingerne fra USA om at ville overtage Grønland, selv om de er allierede, har været kontraproduktive. Fordi Danmark og Grønland er rystet mere sammen trods visse politiske og historiske uenigheder.På et pressemøde tirsdag i Statsministeriet sagde Jens-Frederik Nielsen det tydeligere, end han før har gjort.- Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, sagde han.Jens-Frederik Nielsen kaldte støtten fra Europa og Danmark for "helt afgørende".Seniorforsker Ulrik Pram Gad mener, at det er meget præcist formuleret.- Deres langsigtede plan er stadigvæk at blive selvstændige, og de opfatter det, USA gør, som en trussel, siger han.Det er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og minister for udenrigsanliggende Vivian Motzfeldt, som rejser til USA.Her mødes de med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.Mødet finder ifølge DR og TV2's oplysninger sted klokken 16.30 dansk tid. Det kan dog rykke sig./ritzau/

Nr. 397
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Hvor i verden lever mennesker længst? Forskere har svaret Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 19:30:00

Tryk for at læse mere

Findes der områder i verden, hvor man som indbygger har større sandsynlighed for at blive 100 år?
Det spørgsmål har de seneste årtier optaget forskere. Siden 2004 er der blevet identificeret flere såkaldte "blå zoner", hvor folk lever bemærkelsesværdigt meget længere end gennemsnittet, og hvor der er en højere koncentration af mennesker over 90 år. Fundene har dog også skabt kritik fra andre, som mener, at den højere levetid skyldes fejl i registreringen af indbyggernes alder. Men nu slår ny forskning fast, at tesen holder.
I en videnskabelig artikel, som blev offentliggjort i "The Gerontologist", har forskere krydstjekket fødsels- og dødstidspunkter i flere blå zoner ved blandt andet at rekonstruere familieslægtsregistre og gennemgå alt fra civile til kirkelige optegnelser. Og ifølge Steven N. Austad, der er en af forskerne bag samt videnskabelig direktør for den amerikanske føderation for aldringsforskning, AFAR, er der ikke tale om fejlregistreringer, men om "en exceptionel menneskelig levetid". Det sagde han i en pressemeddelelse i sidste uge.
Ifølge forskerne er der tale om to geografiske områder, hvor mennesker lader til at leve særligt længe. Det ene befinder sig på den østlige side af den italienske ø Sardinien, hvor andelen af hundredårige født mellem 1880 og 1900 er cirka fem gange højere end i resten af Europa og tre gange højere end på Sardinien som helhed. Det andet er den græske ø Ikaria, hvor andelen af indbyggere på minimum 90 år er langt højere end for grækerne generelt.
Når blå zoner er svære at identificere, skyldes det netop en række usikkerheder. Det siger Laust Hvas Mortensen, der er professor i epidemiologi ved Københavns Universitet og forskningsprofessor hos Rockwool Fonden.
"En ting er, om man dengang har noteret den rigtige alder hos områdets gamle, og om de virkelig er 100 år eller måske kun 90 ligesom tante Møhge i 'Matador'. Noget andet er, om man får talt alle, der er født og vokset op i området med. For ellers kan man ikke vide, hvor stor en andel der faktisk blev gamle," siger han.
Laust Hvas Mortensen oplevede selv, hvor kritisk forskere forholder sig til de blå zoner, da han for nogle år tilbage var med til at identificere en dansk en af slagsen på Langeland. Her fik han og kollegerne hurtigt besøg af en fransk forsker, som gennemgik kirkebøger og tog rundt på øen og talte med præster.
At Langeland er en blå zone kan ifølge ham muligvis forklares med, at der var god adgang til fisk fra havet og landbrugsvarer tilbage i begyndelsen af det 20. århundrede. Men det er svært at vide med sikkerhed.
"Problemet med blå zoner er, at der ikke er meget, vi kan lære af dem. Vi har ikke data på, hvordan folk levede i de områder dengang, og vi ved ikke, om den måde, de lever på i dag, er bedre end andre steder. Der er altså tale om historiske eksperimenter, der aldrig bliver gentaget," siger han.
Blå zoner er da heller ikke permanente. Den nye forskning peger på, at områder som den japanske øgruppe Okinawa og dele af Nicoya-halvøen i Costa Rica tidligere levede op til kriterierne, men ikke gør det længere. Til gengæld kan nye blå zoner være på vej i Holland, Kina og på den caribiske ø Martinique, lyder det.

Nr. 396
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Eva Schloss blev kendt som Anne Franks stedsøster, men fortalte selv en mere gruopvækkende historie Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 19:30:00

Tryk for at læse mere

På en tre år gammel video ses en smilende Eva Schloss danse med kong Charles III i forbindelse med fejringen af den jødiske lysfest hanukkah. Nu har hun trådt sine sidste danseskridt.
Eva Schloss døde den 3. januar i en alder af 96 år i London.
Eva Schloss er mest kendt for at være først barndomsveninde og siden posthumt stedsøster til Anne Frank. Det var i høj grad et skæbnefællesskab, men med den afgørende forskel, at Eva Schloss i modsætning til Anne Frank overlevede holocaust. Alligevel endte forbindelsen med at definere hendes liv.
Blandt de første til at kondolere var netop kong Charles og dronning Camilla.
"De rædsler, som [Eva Schloss] oplevede som en ung kvinde, er umulige at fatte. Alligevel viede hun resten af sit liv til at overvinde had og fordomme, promovere venlighed, mod, forståelse og modstandskraft," skriver regentparret med henvisning til hendes arbejde i Anne Frank Fonden, som hun var med til at stifte.
Eva Schloss blev født i den østrigske hovedstad, Wien, i 1929. Faderen var industrialisten Erich Geiringer og moderen Elfriede, der bedst var kendt under kælenavnet "Fritzi".
Det var en privilegeret opvækst i et stort hus, hvor der var tjenestepiger til at lave mad, gøre rent og andre huslige opgaver.
Hjemmet var jødisk, men ikke særlig religiøst. Der blev tændt lys for at markere sabbatten, og familien kom i synagogen ved de store jødiske højtider.
Tilflugt i Holland
Det komfortable liv fik en ende med nazisternes invasion af Østrig i 1938, hvor også almindelige østrigere vendte sig mod jøderne.
Faderen besluttede at flytte sin skofabrik til Holland. Her etablerede familien et nyt hjem i Amsterdam i en lejet, møbleret lejlighed i et område, hvor mange tyske flygtninge havde bosat sig. Herunder Frank-familien, der var kommet fra Frankfurt og havde datteren Anne, der var jævnaldrende med Eva.
Den 10. maj 1940 invaderede tyskerne Holland. Familien forsøgte desperat, men forgæves at komme med et skib mod Storbritannien. I stedet måtte de vænne sig til et liv, hvor jøder skulle gå med den gule davidsstjerne, udgangsforbud efter klokken 20, og hvor Eva som andre jødiske børn var henvist til særlige jødiske skoler.
I 1942 begyndte nazisterne at internere jøder og sende dem til arbejdslejre, og den 6. juli kom beskeden om, at storebroderen Heinz skulle rejse til Tyskland. Med hjælp fra den hollandske modstandsbevægelse gik familien under jorden med falske identitetskort, og Eva hed nu Jodie Ackerman.
"Vi kunne ikke finde en familie, der havde plads til os alle fire. Min far sagde, at jeg skulle være sammen med min mor, og min bror med ham. Jeg begyndte at græde, men min far sagde, at hvis vi gemte os forskellige steder, var der en større chance for, at to af os ville overleve," fortalte Eva Schloss i et interview til avisen The Times i 2022.
I de kommende to år flyttede mor og datter seks gange. Men den 11. maj 1944, på hendes 15-årsfødselsdag, blev de forrådt af den hollandske sygeplejerske, der holdt dem skjult.
Mor og datter endte i Auschwitz-Birkenau, hvor de ikke var meget mere end skind og ben, da lejren blev befriet af sovjetiske styrker den 27. januar 1945.
Gensyn med Otto Frank
Efter først at være evakueret til Odessa i det nuværende Ukraine var de tilbage i Amsterdam i juli, hvor Røde Kors kunne fortælle, at faderen og broderen havde mistet livet i de såkaldte dødsmarcher – på tysk "Todesmärsche", hvor fanger blev tvunget ud på udmarvende marcher fra en koncentrationslejr til en anden, og hvor mange døde undervejs. Som faderen spåede, overlevede kun to af de fire familiemedlemmer.
På rejsen hjem fra Odessa fik Eva øje på et velkendt ansigt, Otto Frank – faderen til veninden Anne, der ikke overlevede koncentrationslejrene.
Eva introducerede Otto Frank for sin mor, som efterfølgende var med til at støtte beslutningen om at offentliggøre Anne Franks dagbøger i 1947. I 1953 giftede Otto Frank sig med Fritzi, og dermed blev Eva Schloss posthumt stedsøster til Anne Frank.
Stedfaren var også med til at give hende et nyt fokus i livet, selvom han også havde gennemlevet rædsler i Auschwitz.
"Da jeg fortalte ham, at jeg hadede alle, ikke kun tyskerne, men de mennesker, der havde ladet det ske, sagde han: 'Hvis du hader, så vil du blive ulykkelig. De mennesker, du hader, vil ikke lide. De ved det ikke. Det er kun dig, der bliver en mere bitter person.' Langsomt begyndte jeg at forstå, at han havde ret," fortalte hun til The Times.
I et interview tilbage i 2014 i Kristeligt Dagblad fortæller hun også, hvordan stedfaderen selv efter holocaust var stolt over at være tysk, og den lære tog hun også med sig.
"Man kan ikke hade verden for evigt," som hun sagde.
Det betød omvendt ikke, at hun gav syndsforladelse til de mennesker, der stod for ugerningerne:
"Jeg vil aldrig kunne tilgive de mennesker, der stod for holocaust."
Med hjælp fra stedfaderen begyndte hun et nyt liv. Hun læste kunsthistorie i Amsterdam, og efterfølgende rejste hun til London for at studere fotografi. Her mødte hun og giftede sig med Zvi Schloss.
Parret fik tre døtre og levede i London, hvor Eva Schloss drev en lille forretning, der restaurerede antikviteter. Oplevelserne og tabene under holocaust forsøgte hun længe at fortrænge. Skiftet skete i 1980'erne, hvor hun begyndte at fortælle om sine oplevelser. Hun stiftede fonden Anne Frank Trust og udgav fire bøger.
Eva Schloss efterlader sig sine døtre og fem børnebørn.

Nr. 395
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Som det eneste EU-land viser Bulgarien sin kristne kulturarv på euromønterne Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 19:00:00

Tryk for at læse mere

Ved nytår kom Bulgarien med i eurozonen og blev det første af de 27 EU-lande, der har en helgen på en mønt. Det er eremitten Ivan Rilski [876-946], der pryder 1-euromønten.
Den kristne forankring ses også på mønten med en værdi af to euro. Den har inskriptionen "Gud beskytter Bulgarien", og motivet er Sankt Paisius af Hilendar, som var ortodoks præst og historiker og var en del af den bulgarske nationale bevægelse i det 18. århundrede, da landet var regeret af de tyrkiske osmannere.
"Jeg opfatter det som helt naturligt. Bulgarerne er meget knyttede til den ortodokse kirke, og det er en del af deres nationale identitet," lyder den umiddelbare reaktion fra balkankenderen Karsten Fledelius, der er forfatter og tidligere lektor på Københavns Universitet.
Ivan Rilski har lagt navn til Rilaklosteret, som er det største af de bulgarske klostre, og det har været på FN-organisationen Unescos liste over verdensarv siden 1983. Klostret er bygget i Rilabjergene små 120 kilometer syd for hovedstaden, Sofia, på stedet, hvor han havde sin nøjsomme bolig og levede et asketisk liv. Han er den nationale skytshelgen for Bulgarien på samme vis, som Sankt Patrick er det for irerne, og han bliver fejret hvert år den 19. oktober.
"Rilaklosteret er utroligt flot og spændende. Der er ældre og finere klostre i landet, men det er det mest berømte," forklarer Karsten Fledelius.
I sit nytårsbudskab nævnte Bulgariens øverste ortodokse leder, patriark Daniil, Sankt Ivan, som også er kendt under tilnavnet "Undergøreren".
"Han er vor himmelske protektor og beskytter. Et uforgængeligt eksempel på uselviskhed, syndsforladelse, utrættelig kamp mod syndige lidenskaber, faste, bøn og ukuelighed over for denne verdens fristelser," sagde patriarken ifølge det britiske kristne medie Premier Christian News.
Ivan Rilski var i forvejen afbildet på den tidligere valuta på den mønt, der havde en værdi af én lev, og han har altså overlevet overgangen til de nyprægede euromønter.
Karsten Fledelius finder det også naturligt, at den mindre kendte Sankt Paisius af Hilendar ligeledes har fundet vej til en mønt. Det er der historiske grunde til:
"Bulgarerne var længe under den græske patriark i Konstantinopel. Det var først i 1945, de fik deres egen patriark. Så de fik en stat, før de fik en national kirke," siger Karsten Fledelius med henvisning til, at det var i 1908, at Bulgarien blev et helt selvstændigt land.
Han ser også en lighed mellem de ortodokse kirkers betydning i Bulgarien og nabolandene Rumænien og Serbien.
"Selv i den kommunistiske tid spillede den ortodokse kirke en rolle i kampen for at holde fast i den nationale identitet, både i forhold til russerne og til grækerne."
Bulgarien er nu det tredje ortodokse land i eurozonen efter Grækenland og Cypern, men disse to andre lande har ikke på samme vis helgener på deres mønter. Det er kun mønter, som bliver præget med nationale motiver. Eurosedler er ens for de 21 lande med den fælles valuta.
Vatikanet, der ikke er et af de 27 EU-lande, udsteder også euromønter efter aftale med Italien og Den Europæiske Centralbank, og disse præges af tidligere paver, herunder for eksempel helgenen Johannes Paul II. Slovakiet har mønter prydet med korset, som er nationalt symbol. Ellers er det hovedsageligt religiøst neutrale motiver, som præger de enkelte landes mønter.

Nr. 394
K_artikler Opdater⟳ ☝️
De vil have danskerne over på deres nye Rejsekort-app. Men det fører til utryghed og udstødelse, siger forsker Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Hvis man benytter sig af offentlig transport, har man sandsynligvis bemærket den omfattende, landsdækkende kampagne: Snart kan det fysiske Rejsekort ikke længere bruges, og man skal i stedet anskaffe sig en ny app på mobiltelefonen.
Eller som det lyder i en reklame fra landets trafikselskaber på sociale medier:
"Med Rejsekort som app slipper du for at have det fysiske kort med dig – alt klares direkte fra din mobil."
Men ikke alle ønsker at slippe. Som Lone Halberg fra København, der gerne ville tage bussen mere, når hun tager ud for at udføre frivilligt arbejde. Men selvom hun anser sig selv for nogenlunde let at kunne sætte sig ind i ting, er hun blevet forvirret, fortæller hun.
"Jeg tænker, om jeg snart kan finde ud af at køre med bussen længere? Og hvad så, hvis jeg tager bussen, men ikke har gjort det hele rigtigt? Så får man jo en bøde," siger hun.
Mens det gamle, fysiske rejsekort forældes til maj, har virksomheden bag – Rejsekort og Rejseplan A/S, der ejes af landets trafikselskaber – tidligere fortalt, at strategien er at få så mange som muligt over på app'en, som man kunne læse i Politiken i december.
Imidlertid er det i kampagnen ikke nævnt, at der også i fremtiden er mulighed for at få et fysisk kort, der kaldes et basiskort. Det har mødt hård kritik, og senest har Politiken ligeledes kunnet beskrive, hvordan Forbrugerombudsmanden er kommet frem til, at der muligvis kan være tale om ulovlig markedsføring.
Ældre Sagen har bemærket, at mennesker har oplevet sig stødt bort fra samfundet af kampagnen, fortæller seniorkonsulent Louise Kambjerre Scheel, der arbejder med digital inklusion.
"Da kampagnen om Rejsekort begyndte, fik vi henvendelser fra mennesker, der var dybt ulykkelige, fordi de ikke troede, at der var plads til dem i 2026. Det var en bekræftelse af, at vi står i en tid, hvor apps er adgangen til alting. Og ofte bliver der ikke kommunikeret om alternativerne, selvom de findes," siger hun.
Det mærkelige er, at alle er klar over, at vi har et problem, fortæller Irina Papazu, lektor ved IT-Universitetet i København og forsker i borgernes digitale møder med velfærdssamfundet.
Inklusionen af dem, der står uden for det digitale, har været på dagsordenen i flere år. Sidste år kunne man læse, hvordan 18 procent af befolkningen oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor ifølge en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen.
"Alligevel ser jeg en stor afkobling i forståelsen af problemet. På den ene side er der alle disse borgere – alle kan have perioder i deres liv, hvor de ikke kan bruge en mobil eller være digitale – og på den anden side laver styrelser og offentlige virksomheder strategier og kampagner for at presse så mange som muligt til at bruge de digitale løsninger," siger hun.
I Rejsekorts tilfælde er det en kommunikationsopgave, der ikke bliver løftet, vurderer lektoren.
"Jeg forstår godt det praktiske i digitale løsninger. Men man har ligesom ikke haft en bevidsthed om de konsekvenser, det får for alle de borgere, der ikke har mulighed for det, og det fører til utryghed og til udstødelse. Det tærer på tilliden til både det offentlige og digitaliseringen," siger hun.
Netop den tillid er i forvejen dalende, kunne man læse i en undersøgelse fra projektet Algoritmer, Data og Demokrati i november sidste år. Her svarede 42 procent af de adspurgte danskere, at deres oplevelse var, at digitaliseringen gavner borgerne, hvilket var et fald på 16 procentpoint siden 2023.
Flere er blevet opmærksomme på udfordringer som nedbrud eller håndtering af borgernes data, og det kan have tæret på tilliden, fortæller Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Sammen med Tænketanken Mandag Morgen står instituttet bag undersøgelsen.
"Der er en stigende erkendelse af, at nogle myndigheder synes, at de gør det rigtig godt, mens der på den anden side er en stor gruppe borgere, der har svært ved at bruge løsningerne," siger hun.
Kristeligt Dagblad har forelagt kritikken for Rejsekort og Rejseplan A/S. Her gør det indtryk at høre om usikkerheden ved udfasningen af det gamle fysiske rejsekort, og at man netop har haft digital inklusion som et centralt fokus i arbejdet med den nye løsning.
"Ingen skal være tvunget til at bruge en app for at tage bus eller tog. Det gælder børn, ældre, digitalt usikre og rejsende med handicap," lyder det, hvorfor basiskortet bliver et "fuldt funktionsdygtigt fysisk alternativ". I øvrigt er der ifølge Rejsekort ingen økonomiske fordele for selskabet ved at få flere brugere på appen frem for på kortet.
"Basiskortet kan endnu ikke købes eller bruges, og derfor har vi heller ikke markedsført det bredt. Det betyder dog ikke, at Basiskortet er en eftertanke. Tværtimod. Gennem flere år er løsningen udviklet med en klar bevidsthed om, at ikke alle kan eller ønsker at bruge en app," lyder det.
Tidligere har selskabet i en brugerundersøgelse spurgt et udsnit af danskerne, om de vil have Rejsekort som en app på telefonen. Det svarede 66 procent ja til, mens 20 procent sagde nej. Resten svarede "ved ikke".

Nr. 393
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Kristeligt Dagblad mener: Det iranske regime er ved at blive målt og vejet Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

I Det Gamle Testamente fortælles den gådefulde historie om en fest hos babylonerkongen Belshassar. Under festen skriver en hånd på væggen pludselig ordene mené, mené, teqél, ufarsín. Ingen forstår, hvad ordene betyder, indtil profeten Daniel udlægger teksten. Kongen er blevet målt, vejet og fundet for let. Det babylonske riges dage er talte. Og fra Daniels Bog har vi fået udtrykket om skriften på væggen. Om den uafviselige erkendelse af, at man er nået til vejs ende, har mistet herredømmet.
Ikke langt fra det gamle Babylon klamrer det islamiske regime i Iran sig til magten, mens befolkningen gør oprør. Vi ved endnu ikke, om mullah-styret i Teheran har set skriften på væggen. Vi ved i det hele taget ikke meget om de seneste dages udvikling i Iran, for styret har blokeret for al adgang til internettet, og kun få billeder og telegrammer slipper ud.
Vi ved, at hundredtusindvis af iranere i de fleste større byer i landet har taget del i de protester mod stadigt ringere levevilkår, som begyndte kort før nytår. Vi ved også, at regimet især den seneste uge er begyndt at slå meget hårdt ned på protesterne, at tusindvis af iranere er blevet anholdt, ligesom der desværre er forlydender om, at adskillige tusinder er blevet dræbt.
USA følger udviklingen tæt, men har indtil videre kun indført straftold for de lande, som handler med Iran. Om amerikanerne vil gribe yderligere ind i forløbet, vil afhænge af en række faktorer, herunder sandsynligheden for at kunne bringe det fundamentalistiske ayatollah-styre til fald snarere end styrke det, hvilket indimellem har været resultatet af amerikansk og israelsk intervention.
Lige nu er USA dog de ekstremt modige protesterendes bedste chance. EU er ikke i stand til at foretage sig meget andet end at monitorere situationen, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har for vane at sige. Forhåbentlig vil Europa finde mere effektfulde måder, hvormed vi kan lægge maksimalt pres på det iranske styre.
Når det aktuelt er lidt for nemt for de vestlige ledere at undgå handling over for Iran, hænger det desværre også sammen med en offentlighed, som er påfaldende tavs. Hvis blot vestlige ngo'er og ihærdige venstrefløjs-aktivister mobiliserede en brøkdel af det engagement, de har udvist i Gaza- og klimadebatten, ville meget være vundet. Hvis den europæiske offentlighed svigter Iran, fordi det for mange konformt tænkende af taktiske grunde er uhensigtsmæssigt at gå imod Iran-regimet sammen med USA og Israel, er det virkelig et moralsk svigt af dimensioner.
Endnu ved vi ikke, om regimets dage faktisk er talte. Vi ved, at de har undertrykt deres befolkning i årtier og brutalt nedkæmpet adskillige oprør. Men vi ved også, at den iranske befolknings mod og trods indgyder håb om nye tider for det gamle, smukke persiske land. Vi ved ikke, om mullaherne og ayatollah Khamenei har set skriften på væggen. Men ordene er ved at blive skrevet. Den Islamiske Republik Iran er ved at blive målt og vejet.

Nr. 392
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Historiker: Bare fordi den regelbaserede verden er død, behøver vi ikke at begrave Vesten Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

"Hold op med at citere lovgivning for os, der bærer sværd."
Sådan skulle den romerske general Pompejus ifølge Plutarch have affejet de besejredes klagesang efter den romerske "befrielse" af Messina i 78 f.Kr. De besejrede var mamertinerne, der havde støttet den oprørske Marcus Perperna Vento, som havde valgt Lepidus' side i den store romerske borgerkrig.
Mamertinerne havde henvist til gamle, romerske sædvaner og love i håbet om, at Pompejus ville opgive sit foretagende mod sine tidligere romerske frænder. Lige lidt hjalp det. Sicilien faldt, eller blev befriet, og sidenhen faldt også Perperna.
2104 år senere skulle Pompejus' ord igen vække genklang, ikke fra Rom, men derimod fra Washington. Fra den nyromerske kejser i USA blev det på nyromersk kækt proklameret: "Fafo" – som står for: Fuck Around and Find Out – der kan oversættes til "Prøv bare at lege med ilden, så skal du se". Anledningen var militæroperationen i Venezuela og de efterfølgende trusler mod det danske rigsfællesskab.
Både Pompejus og Trump trækker på en tradition, der i al sin enkelhed kan koges ned til doktrinen om den stærkes ret. I den vestlige civilisation kan vi i hvert fald spore doktrinen tilbage til den athenske general og historiker Thukydid, der i sin beretning om den peloponnesiske krig mellem Athen og Sparta skriver:
"Retten, som verden er, er alene et spørgsmål om magt, imens de stærke gør, hvad de kan, lider de svage."
Det er bragt til sit yderste ekstrem hos den romerske historiker Titus Livy, der skriver "Vae victis" – ve til den besejrede.
Plutarch, Livy og Thukydid har alle det tilfælles, at de skriver sig ind i en vestlig historiekanon omkring konflikter, hvor tidligere frænder falder hinanden i ryggen. Fra oprettelsen af Det Deliske Søforbund, hvor en række græske bystater, under Athens ledelse, rettede en fælles spydformation mod spartanerne. Det Deliske Søforbund hvilede på den stærkes ret, og Athen var ikke bange for at true nære allierede med udslettelse, hvis de nægtede at bidrage til forbundet.
De store romerske borgerkrige, der kulminerede med Augustus' tronbestigelse, er ligeledes eksemplet på, at gamle forestillinger om ret blev skubbet til side til fordel for snarrådighed og rå magt. Den doktrin har formet europæisk – og sidenhen vestlig – historie lige siden.
Det samme oplever vi i disse dage. Den verdensorden, vi fejlagtigt troede, var blevet etableret som en almengyldig og evig sandhed i kølvandet på verdenskrigenes katastrofer, krakelerer nu for øjnene af os. Det var en verden, der i høj grad var formet af erfaringerne om nazismens krigsforbrydelser, men som i høj grad trækker på et andet gammelt ben i den vestlige idéhistorie.
For nok får Pompejus bugt med Perperna, men han ender selv med at falde for Cæsars sværd. Ligeledes skulle det mægtige athenske imperium se sig afløst af makedonerne fra nord. Her aner vi konturerne af det andet centrale fundament i Vestens historie – en doktrin, der måske tydeligst formuleres af Jesus i Matthæusevangeliet under tilfangetagelsen, hvor han beordrer sine frænder at strække våben og i stedet overlade ham til fangenskabet med ordet:
"Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd."
Helt forsimplet kan man sige, at Vestens historie er en lang vekselvirkning mellem de to doktriner. Mellem Pompejus og Jesus. Og i løbet af vores lange historie har vi så af forskellige omgange forsøgt at karakterisere, hvordan magtanvendelsen, krigen, kan være legitim, jus ad bellum. Forestillet legitim magtanvendelse – også med store civile omkostninger – er Vestens historie rig på. I nyere tid kan man pege på ødelæggelsen af Tyskland i kampen mod naziregimet eller længere tilbage med korstogene som reaktion på en flerhundredårig islamisk ekspansion.
Men noget gik galt med denne vekselvirkning i kølvandet på Anden Verdenskrig. Vi overbeviste os selv om, at Pompejus var fortid, og at Jesus var evigheden. Vi overbeviste os selv om, at den stærkeste ikke længere havde retten – for de stærke var jo enige om doktrinen fra Guds søn, og at magtanvendelsen netop skulle legitimeres med afsæt i et værdisæt, der respekterede folkeretten. Måske gjorde vi det, fordi vi netop i Europa havde båret brænde til et af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie.
Men langt væk fra den europæiske sfære fortsatte den gamle verden med interventionerne, krænkelserne, forbrydelserne – alt sammen i den stærkes navn – i Latinamerika, Asien, Mellemøsten og så videre. Til tider bidrog vi endog selv. Forskellen er så nu, at den gamle verden banker på hos os selv.
"Jo, men der kommer en tid efter Trump," ville den skarpsindige læser indvende. Det gør der i alle tilfælde, og selvom denne præsident ikke skulle være sprunget fra MAGA-stammen, så har MAGA-bevægelsen med Trump i spidsen definitivt begravet den regelbaserede verdensorden, som opstod i tiden efter 1945. For de har bevist, at man ikke længere sætter sin lid til den.
I stedet for at kæmpe for at opretholde en regelbaseret verdensorden, handler det nu om den stærkes interesser. Iran, Venezuela og nu Grønland er i amerikanernes interesse, ikke Ukraine. Frankrig og Storbritannien er som bekendt også medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, men de glimrer ved deres fravær i enhver form for seriøs diskussion om, hvordan verden nu skal fungere. Det er en diskussion, der alene føres af Kina, Rusland og USA.
For den europæiske verden handler det nu om at vågne op. Vi er allerede to årtier forsinket, men ikke desto mindre skal vi i gang. Vi skal erkende, at dem, der styrer verden, ikke spiller efter de samme regler, som vi gør, og at vi fremstår som flagellerende ligegyldigheder, når vi klynger os til fraser om "regelbaseret verdensorden", imens vi banker os i brystet med en tåre på kinden. Vi skal erkende, at vi lever i en verden, hvor den stærkeste har retten. Hvad skal vores forhold så være til den stærke – og hvilken af dem?
Vi skal erkende, at krig, kriser og konflikt er normaltilstanden i vores historie. Og vi skal have gjort op med de hedonistiske samfund, vi opbyggede i vores naive freds- og fremskridtsiver fra 1960'erne og frem.
"Ikke alle vil os det godt," sagde Kongen i sin nytårstale. Vi troede i lang tid, at alle ville være som os. Det vil de ikke. For vi er svage. Vi forsvandt i efterkrigstidens og afvæbningens hashtåger. Vi skabte samfund, som vi ikke længere kan opretholde med velfærdsstater, der klientgjorde befolkningerne. De europæiske samfund har brug for at tage hul på de voksne snakke, når de erkender, at den verden, som de voksede op i i efterkrigstiden, er død. Jesu rige er som bekendt ikke af denne verden, men det var Pompejus'. Det er på tide, at vi udfordrer den stærke på den stærkes præmisser.
Vi skal have vitalismen tilbage i Europa. Vi skal militariseres. Vi skal stoppe med at spilde kræfter på diskussioner om seksualitet, identitet, offerroller med mere og i stedet erkende, at farlige typer med køller vil stjæle vores vandhul.
Vi skal have gjort op med den islamisme, der har slået rod i vores midte. Vi skal turde have tale om, at nogle skal yde mere – og andre skal have taget privilegier og goder fra sig. Vi skal erkende, at vi ikke har råd til den velfærd, som vi har været vant til. Alt sammen med henblik på at kunne forsvare os selv.
Og så skal vi afslutningsvis huske på, at vi stadig er i et skæbnefællesskab, der hedder Vesten, og som efter alt at dømme er noget af det bedste, historien har fremtryllet – selv når vi falder hinanden i ryggen.
Vi skal væk fra efterkrigstidens naive osteklokke og tilbage til at være det slagkraftige Vesten, der har drevet det meste af, hvad der er godt i denne verden.
Kasper Rathjen er historiker og direktør ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro.

Nr. 391
K_artikler Opdater⟳ ☝️
LA-kandidat: Pertou Machs ord lyder, som om hun politiserer evangelierne. Det irriterer mig Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

I et polariseret land er det betryggende, at politiske modstandere kan søge inspiration i lignelserne. Derfor læste jeg med interesse interviewet med Trine Pertou Mach fra Enhedslisten i Kristeligt Dagblad den 10. januar.
Jeg glæder mig over hendes ord om, at "det i Guds rige ikke er magten eller det materielle, der regerer, men kærligheden. Og Guds kærlighed har man allerede".
Jeg noterer mig også hendes ord om, at "der ikke er nogen, der skal agere tolk eller mellemmand i det enkelte menneskes relation til sin Gud eller tro".
Alligevel efterlader Trine Pertou Mach mig med en irriterende fornemmelse af politisering af evangelierne. Hun henviser således med stor glæde til Sven Wernströms gendigtning af Jesu liv, som hed "Kammerat Jesus" (1979). Smag på ordet "kammerat". Genosse.
Fred være med, at Jesus levede papirløst sammen med Maria Magdalene. Wernström gør Jesus til den første socialist, og det er overgreb nok.
Sognepræst Mikkel Wold har engang konstateret, "at der hos mange er en tilsyneladende uovervindelig trang til at ville tilpasse Jesus ens egen samtids idealer".
Trine Pertou Mach modsiger således sig selv, når hun taler om, at der ikke er nogen, der skal agere tolk eller mellemmand. Hun gør det jo selv – og formulerer det med ordene:
"Fordringen for det enkelte menneske om at hjælpe sin næste og at se alle mennesker som sin næste. Det er i virkeligheden den solidaritet, som jeg forsøger at agitere for politisk."
Jamen så kunne jeg jo påstå det modsatte med samme udgangspunkt. Min kristendom er blandt andet et opgør med den hykleriske solidaritet, som venstrefløjen prædiker. De gør deres egen godhed til standarden for alt.
De vil hjælpe mennesker, men pakker os ind i autoritære systemer, hvor man betaler skat uden at modtage tilsvarende service. Hvor man skal lægge sin skæbne i velfærdsstatens ukærlige hænder. For staten kan ikke elske os. Det kan kun mennesker.
Trine Pertou Mach slutter af med at nævne den værste oplevelse, hun kunne have ved en gudstjeneste:
"Det ville klart være, hvis en præst holdt en prædiken, hvor vedkommende mente at have fundet sandheden på vegne af os alle sammen, så vi ikke skulle tænke selv."
Sådan former dansk politik sig. Som én lang, dårlig gudstjeneste, hvor politikere dyrker sig selv – og deres ret til at fortælle os, hvordan vi andre skal leve.
Christopher Arzrouni er folketingskandidat for Liberal Alliance.

Nr. 390
K_artikler Opdater⟳ ☝️
P1-program om grænser viser, at fredsslutninger altid skaber fornemmelser af uretfærdighed Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Hvis man har en fornemmelse af, at alt er i bevægelse, at institutioner og aftaler, man har stolet på i årtier og århundreder, pludselig er til forhandling i den nuværende verdenssituation – ja, så er det mere sandt, end man måske umiddelbart tror. Selv hvis man har de meget langsynede briller på, er der noget, der flytter sig.
Det blev meget tydeligt, da Martin Klatt, lektor på SDU's institut for grænseforskning, var gæst hos Kaspar Colling Nielsen i "Udsyn" på P1. Overskriften var "Flydende grænser", men samtalen viste sig ret hurtigt at være et dybdesnit i storpolitik flere århundreder tilbage.
Nøglebegivenheden er Den Westfalske Fred i 1648, der afsluttede den europæiske Trediveårskrig. Nogle kender måske mest Den Westfalske Fred for princippet om, at fyrstens religion er landets religion, men det er samtidig en anerkendelse af princippet om den suveræne stat – og grundlaget for folkeretten. Principperne fra aftalerne i 1648 skulle sikre freden og forhindre, at den stærkeste uhindret kunne kaste sig over den mindre stærke.
Det var en samtale, der kom langt omkring. Vi var kort omkring det særlige ved at bo i en grænseregion og om den genoplevede erfaring af grænser under coronapandemien, men også om den midlertidige grænsekontrols 10-årsjubilæum. Intet tyder på, at grænsekontrollen virker i forhold til det oplevede problem med migration, og Martin Klatt satte spørgsmålstegn ved at bruge ressourcer på grænsekontrol i det indre Schengen, som ikke udgør en trussel. Problemet ligger ved de ydre grænser.
Men det interessante var det store, historiske perspektiv. Det handlede om folkeret, om fredsslutninger, der også altid skaber fornemmelser af uretfærdighed. Mindretal er et effektivt argument i krige og konflikter. Hitler brugte det i forhold til Sudeterlandet i Tjekkiet, Putin bruger det i forhold til Donetsk-regionen i Ukraine. Der var nok at tale om.
Kaspar Colling Nielsen er et eksempel på en vært, der er velforberedt på en måde, hvor nysgerrigheden er intakt. Han er måske klogere end gæsten, men ikke på det emne, der er til diskussion.
Det giver indimellem – som i samtalen om de flydende grænser – lidt rodede samtaler, hvor det ikke hele tiden er ganske klart, hvor man skal hen, men det har samtidig den fordel, at studieværten faktisk forfølger de mest interessante spor i samtalen.
Som lytter hænger man på – og får lyst til at dykke længere ned i mange hjørner af samtalen. Men det er nok prisen, når det er de helt store linjer, der skal tegnes – og det har man også brug for i en tid, hvor nyhederne giver en fornemmelse af, at verdenshistorie udspiller sig i små daglige ryk.
Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Nr. 389
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Verden bliver lige lidt mere forunderlig i selskab med denne bog Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Når jeg ser tilbage på de bøger, jeg har læst det sidste års tid, går ét tema med jævne mellemrum igen: forbundethed. Det dukker op i bøger lige fra Eva Tinds tanker om menneskers behov for at føle sig forbundet med deres ophav i den adoptionskritiske roman "Min Kim" til Victor Boy Lindholms forsøg på at forbinde sig med fiskenes verden og lystfiskeriets kulturhistorie i den essayistiske bog "Hver dag er et nyt håb".
Der synes at være opstået en fornyet interesse for, hvordan vi mennesker indgår i større sammenhænge. En bevægelse væk fra det om-sig-selv-lukkede, der er ladet med (søgen efter) mening: Det er som del af den store helhed, at vi finder vores plads i tilværelsen på et rent eksistentielt plan.
Der er jo ikke som sådan noget nyt i det, men der er alligevel noget i vores tid, der kalder på sådanne forsøg på at forbinde sig med verden. De påtrængende klima- og miljøkriser er på sin vis udtryk for en manglende omsorg for vores omverden, og for at føle omsorg for noget – og dermed en forpligtelse til at passe på det – må man måske netop i en eller anden forstand føle sig forbundet med det?
Det er i hvert fald ét bud på, hvad den prisbelønnede svenske fagbogsforfatter Nina Burton forsøger at gøre i bogen "De vandrende dyrs verden – en opdagelsesrejse mellem polarhav, savanne og indhegning": at vise forbundetheden mellem alle levende væsener i en tid, hvor masseuddøen og ødelæggelse af levesteder er en realitet.
Vi følger forfatteren på ekskursion i tre miljøer: på hvalsafari i Norskehavet, som dyrepasser for en dag i zoo og på safari på den afrikanske savanne. Den konkrete rejse danner afsæt for et væld af mikrofortællinger om dyrene i disse miljøer: deres anatomi og levevis, deres sociale liv, kommunikation og sanser.
Og hvor verden åbner sig i disse møder! Det bliver hurtigt tydeligt, hvordan menneskets måde at begribe verden på i virkeligheden er meget begrænset i forhold til mange dyrs. Eller i hvert fald at vores måde at sanse verden på kun er én af mange. Dyr med langt bedre lugtesans, syn eller hørelse end os – eller som i fiskenes verden: med sidelinjer, der sanser de mindste vibrationer, temperaturændringer med mere – opfanger simpelthen dimensioner af verden, vi slet ikke har adgang til.
Burton bruger også meget tid på at beskrive, hvordan man finder ret så avancerede sprog i form af lyde og gestik hos næsten alle dyrearter, ligesom andre fænomener, vi mennesker ofte har ment at have patent på, såsom det at eje selvbevidsthed eller at have et følelsesliv, også spores på tværs af arter.
Men selvom bogen smitter med sin begejstring over alt det forunderlige, man efterhånden har opdaget om dyrene, skriver Burton også på en bekymring over, hvordan de menneskeskabte problemer, vi står med i vores tid, påvirker dyrene og deres fremtid. Besøget i zoo ledsages desuden af refleksioner over, hvordan dyr i fangenskab ikke blot berøves deres frihed, men faktisk også en essentiel del af deres væren, fordi deres egenskaber og evner, ja, deres hjerner, simpelthen skrumper ind, når de ikke er i brug.
Jeg kunne måske godt ønske mig, at forfatteren trådte mere i karakter og diskuterede problemstillingerne mere indgående. Den personlige rejse bliver et lidt spinkelt skelet at hænge alle faktaindslagene op på, og selvom der er en nydelig rød tråd, virker associationsrækkerne lidt konstruerede. Ikke desto mindre giver "De vandrende dyrs verden" et letlæst, fascinerende indblik i dyrenes skjulte verden.
Nina Burton: De vandrende dyrs verden. Oversat fra svensk af Lone Østerlind. 200 sider. 249,95 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.

Nr. 388
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Vindmølletårne og jernmarker ødelægger udsigten til naturen. Hvordan erstatter man det tab? Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Ikke alt kan erstattes. En knækket flagstang og en totalskadet bil ja, men forsvinder en udsigt til en solnedgang, kan den ikke erstattes med en anden, medmindre man flytter. Noget kan ikke erstattes, også selvom forsikringsselskaberne har lange lister over pengeerstatninger efter tab og skader på biler og flagstænger. Noget kan ikke prissættes og erstattes, nogle indgreb i menneskers liv er uerstattelige.
Det er banalt – at en livsforsikring ikke erstatter et tabt liv – men alligevel opereres der lidt med den tanke i forbindelse med erstatningerne for tabte kvaliteter, når store VE-anlæg maser sig ind i udsigter, natur og oplevelser rundt omkring landsbyer og boliger i disse tider.
Man taler endda om "rimelige erstatninger" til de mennesker, der bliver ramt af kæmpe biogas- og pyrolyseanlæg, jernmarker og kæmpevindmøller. Man mener at kunne prisfastsætte tabt livskvalitet, så taberne må kunne stille sig tilfreds og leve med tabene. Pengestrømmene til de lokalsamfund, som rammes, er kolossale, så de kan plante træer og anlægge cyklestier og legepladser som erstatning for de tabte kvaliteter.
Men alene ordet "jernmarker" signalerer jo, at noget er tabt og gået helt i stå. Medbetydningerne er klart negative: Jern er koldt, uorganisk og ubevægeligt. En jernlunge er ikke en lunge, og "Manden med jernmasken" er ikke rar at møde.
Jernmarkerne dækker den levende natur og fryser den fast, ligesom vindmølletårnene sætter et stakit op i udsigten og flimrer himlen med sine roterende vinger. Hvordan prisfastsætter man erstatningen til mennesker, som lider disse tab, og som jo ikke bare kan flytte, fordi huset står på sin sokkel, og stedet er valgt med hjertet?
Hvordan erstatter en landsby tabet af sin rolige og slyngede landsbygade, når der nu skal køre lastvognstog med biomasse igennem 100 gange i døgnet? Hvordan kompenserer man indbyggerne for lugtgener og partikler? Hvor er tabellen over erstatninger? Får de trafikdæmpende foranstaltninger og en cyklesti til de bløde trafikanter, selvom erstatningerne intet har at gøre med tabet af livskvalitet?
De VE-ramte områder har ikke selv søgt om at blive ramt. De er blevet udvalgt af kommunen og ikke mindst af de kolossale kapitaltanke, som står bag VE-anlæggene, og som sjældent er vokset op blandt græsrødderne på stedet og efter deres ønsker. Pengestrømmenes afkast i kommunekasser og den opkogte klimadebat har sat en reel og langsigtet planlægning på pause og ladet nogle voldsomme kræfter komme til fadet, så hensigten kan dække over mangen et overgreb på natur, lokalsamfund og familieliv.
"Klimaskeptiker" råbes der efter protesterne, mens Danmark langsomt forvandles og bliver grimt. Men sent sidste år blev ordet "jernmarker" kåret som årets ord. Måske er det begyndelsen på en besindighed og en mere demokratisk opstart på energiløsninger. En folkelig opstart med langsigtet perspektiv, hvor det ikke er "det vilde Vesten"-løsningerne, pengepungene og kommunekasserne, som kører med klatten.
Jeppe Aakjær havde i sangen "Jeg er havren" fat i problemet med to syn på de havremarker, som han kunne se ud gennem Jenles vinduer. Han lader havren være glad for lærkesangen, være ven med alt, som gror, lader den ringle fred, være livets rytme og mere end bare gumlekost for køerne. Men "det kan kolde hjerne ej forstå". Bonden ser blot et afkast, og Gud velsigne ham, den bondeknold.
Jan Glenstrup er pensioneret lektor, cand.pæd. og bor i landsbyen Rakkeby i Vendsyssel.

Nr. 387
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ngo: Omkring 2000 er dræbt under protester i Iran Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 17:25:00

Tryk for at læse mere

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationer i Iran.Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.I det tal indgår 1850 demonstranter, 135 personer med forbindelse til regeringen, ni personer under 18 år og ni civile, som ikke var demonstranter.Tidligere kom en lignende melding fra en iransk embedsmand, der ikke stod frem med navn. Vedkommende sagde, at omkring 2000 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.Det var første gang, at myndighederne havde anerkendt meldinger om høje dødstal under demonstrationerne, som har været i gang i flere uger.Situationen er præget af en del uvished, da en omfattende kommunikationsnedlukning i Iran i vidt omfang har hindret adgangen til informationer fra landet.Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation og økonomiske problemer.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.Men det er langtfra sikkert, at styret vælter.Reuters har talt med to diplomater, to regeringskilder i Mellemøsten og to analytikere, der siger, at det kræver en kombination af flere faktorer, inden det sker.Udover at der skal være uro på gaderne og udenlandsk pres, kræver det, at folk hopper af i toppen af styret.- For at den her form for ting skal lykkes, kræver det folk på gaderne i en meget længere tidsperiode. Og der skal være et opbrud i staten, siger Vali Nasr, som er professor i mellemøststudier ved Johns Hopkins University, til Reuters.- Nogle dele af staten og især sikkerhedsstyrkerne skal hoppe af, fortsætter han.Han henviser til, at der er mange lag i Irans sikkerhedsapparat. Professoren peger på, at alene de paramilitære styrker Revolutionsgarden og Basij-militsen tæller tæt på en million mennesker./ritzau/

Nr. 386
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ørsted-aktie skyder i vejret oven på sejr ved domstol i USA Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 17:06:42

Tryk for at læse mere

Det er faldet i god jord hos investorerne i danske Ørsted, at selskabet mandag fik en dommers ord for, at et havvindmølleprojekt ud for den amerikanske østkyst kan genoptages.Tirsdag er aktien således steget 5,4 procent.Høringen, der blev behandlet hos en føderal domstol i Washington D.C., udspringer af, at det amerikanske indenrigsministerium satte havvindprojektet Revolution Wind på pause i december.Ifølge USA's indenrigsminister, Doug Burgum, var årsagen national sikkerhed.Ministeriet sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon havde udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.I begyndelsen af januar meddelte Ørsted så, at selskabet havde indgivet en klage til domstolen over den beslutning. I den forbindelse anmodede selskabet om, at domstolen i forlængelse heraf skulle tillægge klagen opsættende virkning.Fordi Ørsted mandag fik medhold i den sidste del, må arbejdet på projektet genoptages, i hvert fald indtil der ligger en endelig domstolsafgørelse i hovedsøgsmålet.- Projektet vil genoptage anlægsarbejdet så hurtigt som muligt med sikkerhed som højeste prioritet for at levere pålidelig og billig strøm til det nordøstlige USA, skrev Ørsted i en meddelelse efter afgørelsen mandag.Revolution Wind er en havvindmøllepark, som Ørsted er ved at opføre ud for USA's østkyst. Ifølge Ørsted er parken omkring 87 procent færdigbygget, og 58 ud af 65 vindmøller er sat op.Parken er et fælles projekt mellem Ørsted og Skyborn Renewables, som er medejer.Trump-administrationen har tidligere forsøgt at standse flere havvindprojekter i USA.Tilbage i august fik Ørsted og partneren Skyborn Renewables besked på at stoppe opførelsen af Revolution Wind. Dengang blev ordren også begrundet med en bekymring for den nationale sikkerhed.De to partnere lagde sag an mod den amerikanske stat. De fik i september en dommers ord for, at byggeriet kunne fortsætte.Revolution Wind er det ene af to havvindmølleprojekter ud for den amerikanske østkyst, der har været ramt af det amerikanske påbud. Sunrise Wind er det andet.Også med henblik på det projekt er der indgivet en klage, som Ørsted vil have tillagt opsættende virkning./ritzau/

Nr. 385
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
USA-møde om Grønland afholdes i Det Hvide Hus om eftermiddagen Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 16:38:46

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) indledte tirsdag et pressemøde ved at sige, at meget tyder på, at det sværeste ligger foran os i sagen om USA, som ønsker at overtage Grønland, selvom landene er allierede.Det sværeste kan blive onsdag, hvor Danmark og Grønland mødes med USA i Det Hvide Hus klokken 10.30 amerikansk tid, hvilket er 16.30 dansk tid.Det skriver DR, som erfarer det. Tidspunktet kan dog ændre sig, ligesom mødedeltagerne har gjort.Oprindeligt var planen, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skulle mødes med USA's udenrigsminister Marco Rubio.Tirsdag ændrede planerne sig dog, da USA's vicepræsident, J.D. Vance, meddelte, at han vil deltage.Dermed bliver han vært for mødet, som afholdes i Det Hvide Hus.Regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen understregede tirsdag i Statsministeriet, at situationen handler om sammenhold.- Vi står sammen i denne her situation. Vi står sammen i Kongeriget Danmark. Vi går ind i lokalet sammen, og vi snakker med amerikanerne sammen, sagde han om mødet onsdag.Her og nu vil Grønland vælge Danmark og ikke USA, lød det.Han understregede, at tiden ikke er til intern diskussion og splittelse med henvisning til, at visse partier i Grønland har brugt situationen indenrigspolitisk ved at forsøge at appellere til vælgere, som er for selvstændighed.Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på pressemødet tirsdag, at Rigsfællesskabet har lagt øre til mange fornærmelser.- I morgen mødes Grønland og Danmark med USA. Vi kommer sammen, vi bliver sammen, og vi går sammen. Vi vil gerne dialogen, og vi vil gerne samarbejde. Vi søger ikke nogen konflikt, men vores budskab er klart: Grønland er ikke til salg, sagde hun.Hun uddybede, at Danmark først er blevet bekendt med J.D. Vances deltagelse på udenrigsministermødet for "et par timer siden".Hun svarede ikke på, hvorfor hun ikke selv flyver til USA, efter at mødet har taget et nøk op ad rangstigen./ritzau/

Nr. 384
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Lektor: Drikkevand på flaske kan blive en realitet i Danmark, hvis ikke vi handler Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 16:27:00

Tryk for at læse mere

I 27 år har skiftende regeringer forsøgt at komme forurenet drikkevand til livs ved at forsøge at begrænse sprøjtning nær vandboringer gennem frivillige aftaler med landmændene. På trods af det er Danmark kun i mål med 1,5 procent af de områder, man i 1998 besluttede at beskytte.
Det viser en ny rapport fra Miljøministeriet, der har fået regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne til at foreslå et sprøjteforbud nær drikkevandsboringer. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har betegnet situationen som en fiasko.
Lektor og kemiingeniør Cejna Anna Quist-Jensen forsker i drikkevand ved Aalborg Universitet, og hun er ikke i tvivl om, at det udover bedre beskyttelse af drikkevandsboringer bliver nødvendigt at rense vandet, hvis danskerne fortsat skal kunne tappe rent drikkevand fra hanen.
Cejna Anna Quist-Jensen. Hvorfor er 27 års forsøg på at beskytte drikkevandet slået fejl?
Jeg har svært ved at sige, hvad der er gået galt. Men faktum er, at et rent grundvand i dag ville have krævet en bedre indsats for 30 år siden. I dag opdager vi hele tiden nye stoffer, fordi vi bliver bedre til at analysere drikkevandet. Selv hvis vi indførte et fuldt forbud mod sprøjtemidler i dag, ville vi først se effekten om mange år, for det tager årtier for vandet at løbe gennem jorden ned i grundvandet.
Hvad tænker du, der skal gøres i dag for at beskytte drikkevandsboringer?
Det vil have en effekt at lave et forbud mod, at landmændene sprøjter i zoner nær drikkevandsboringer, men vi vil først se effekten om mange år. Derudover har vi nogle nye teknologier, som kan rense vandet. I for eksempel Aalborg er man begyndt at rense vandet for nitrat ved nogle boringer. Min egen personlige holdning er, at beskyttelse ikke er tilstrækkeligt. I Danmark har vi længe haft ambitionen om, at vi ikke vil behandle og rense vores drikkevand, men det tror jeg, kommer til at ændre sig.
Hvad gør man i dag?
Man lukker vandboringer, hvis grænseværdierne for forskellige problemstoffer er for høje. Nogle steder fortyndes vandet, så indholdet af problemstoffer kommer under de fastsatte grænseværdier. Men vi ser flere nye og lovende vandrensningsteknologier. I andre lande renser man vand. Det har man ikke ønsket i Danmark. Men rensning bliver nok nødvendigt for at fjerne problemstoffer som for eksempel nitrat, der ifølge nogle studier kan øge risikoen for kræft.
Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget for at forbedre vandkvaliteten?
Så kan situationen i Danmark blive ligesom i Sydeuropa, hvor drikkevand skal købes på flaske. Alternativt skal vi rense vandet. Det er meget unikt i Danmark og i Norden, at vi har grundvand, der kan bruges til drikkevand, uden at det skal renses. Min personlige holdning er, at både beskyttelse af drikkevandsboringer og rensning af vand er nødvendigt. Men det er en politisk beslutning.
Hvorfor har du engageret dig i forskning i drikkevand?
Jeg fik mulighed for at lave kandidatspeciale i Syditalien om afsaltning af drikkevand. Når man afsalter havvand og får en kop rent drikkevand, smider man en kop koncentreret havvand ud i havet igen. Mit speciale gik ud på at undersøge, hvordan vi kan blive endnu bedre til at udnytte havvand og genbruge nogle af de stoffer i havvandet, som går til spilde. Jeg boede i Syditalien i fem år og lavede min ph.d. der.

Nr. 383
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rockwools aktie dykker efter Putin-melding Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 16:21:50

Tryk for at læse mere

Rockwool-aktien dykkede ved tirsdagens børsluk med 7,7 procent.Det sker, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, angiveligt har beordret selskabets aktiver i Rusland fastfrosset, og efter at Putin har beordret to af selskabets fabrikker i landet overdraget til russisk kontrol.Det skriver Bloomberg News ifølge MarketWire.I løbet af børsdagens sidste åbne timer så aktien ud til at dykke med mere end 10 procent.Selv om selskabet endnu ikke har bekræftet oplysningerne, har markedet taget det til indtægt, at det vil ske, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til MarketWire.- Den russiske enhed står for cirka 7-8 procent af Rockwools samlede omsætning og historisk cirka 12 procent af driftsoverskuddet. Set i det lys er faldet nok meget fair, siger han om aktiedykket.Det fremgår på Rockwools hjemmeside, at selskabet ejer fire fabrikker i Rusland. Fabrikkerne er udskilt fra den øvrige Rockwool-virksomhed, lyder det ifølge MarketWire.Ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass blev dekretet om indefrysning af Rockwools aktiver underskrevet 31. december sidste år. Dekreterne, der blev underskrevet den dag, er dog først trådt i kraft nu.Rockwool er en dansk virksomhed, som leverer stenuldsløsninger til blandt andet bygningsisolering./ritzau/

Nr. 382
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Veje kan stadig være glatte trods smeltet sne og plusgrader Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 16:11:30

Tryk for at læse mere

Selv om sne og frost flere steder er erstattet af regn og plusgrader, skal bilister stadig køre forsigtigt.Vejene kan nemlig fortsat være glatte, advarer Vejdirektoratet om.Tøvejr og regn betyder meget vand på vejene. Det kan øge risikoen for akvaplaning de steder, hvor vandet ikke kan løbe væk.Falder temperaturen til under frysepunktet, kan vejene blive meget glatte.Vagthavende ved Vejdirektoratet Mark Sigvardt forklarer, at udfordringen er, hvis sneen tør og ikke løber væk, inden der måske kommer frostgrader igen.- Det gælder, uanset hvor man bor i landet. Der er selvfølgelig faldet mest sne i det jyske, hvor det også tør nu, men landet har jo været klædt i hvidt, lyder det.Vejdirektoratet opfordrer derfor til at køre forsigtigt og efter forholdene. Og så skal man som bilist huske at holde god afstand.Onsdag åbner ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skyet med regn mange steder, men i løbet af dagen klarer det op fra vest.Det ser ud til at blive en dag med nogen sol og mest tørt vejr.Temperaturen vil ligge mellem 2 og 6 graders varme.- Og selv om vinden blæser let fra sydvest og vest, er det fortsat tåleligt. Ikke engang nattetimerne frem mod torsdag går i frost, skriver DMI's meteorolog Mille Jensen i en opdatering tirsdag eftermiddag.Mandag meddelte Nordjyllands Beredskab, at borgere i Nordjylland kunne komme forbi regionens beredskabsstationer for at afhente sandsække til brug mod smeltevand.- Når sneen begynder at smelte, kan der opstå problemer med vand i lavtliggende områder og ved kældre, lød det på den sociale platform X./ritzau/

Nr. 381
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump opfordrer iranere til at fortsætte protester: Hjælp er på vej Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 16:07:52

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, opfordrer iranske demonstranter til at tage kontrol over deres institutioner.- Iranske patrioter, bliv ved med at demonstrere, skriver Trump på Truth Social.- Overtag jeres institutioner. Gem navnene på jeres drabs- og overgrebsmænd. De kommer til at betale en høj pris, fortsætter han.Der har været flere uger med omfattende demonstrationer i Iran, og organisationer melder om hundredvis af dræbte demonstranter. Samtidig lægger en lang række vestlige lande stort pres på præstestyret.For eksempel har Trump flere gange truet med at gribe ind militært, men endnu er det uvist, om USA vil bruge militær magt. Ifølge BBC ventes et møde blandt Trump-rådgivere tirsdag om, hvad USA kan gøre.Foreløbig melder Trump om diplomatiske tiltag.- Jeg har aflyst alle møder med iranske embedsmænd, indtil de meningsløse drab på demonstranter stopper.- Hjælp er på vej, skriver han på Truth Social - dog uden at uddybe, hvordan de iranske demonstranter vil blive hjulpet.En iransk embedsmand, der ikke står frem navn, har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at omkring 2000 mennesker er blevet dræbt i demonstrationerne.Tallene er dog omgærdet af stor usikkerhed, blandt andet på grund af en omfattende nedlukning af kommunikation via internet og telefon i Iran.På trods af demonstrationerne har der ifølge Reuters ikke været tegn på, at magt- og sikkerhedseliten i Iran er ved at gå i opbrud.Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, siger dog, at han tror, at regeringen vil falde.- Jeg antager, at vi er vidner til regimets sidste dage og uger, siger han og tilføjer, at hvis det må bruge vold for at fastholde sin magt, så "har det i praksis nået sin afslutning"./ritzau/

Nr. 380
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Vance-deltagelse eskalerer højspændt Grønland-møde i Det Hvide Hus Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 16:00:01

Tryk for at læse mere

Det er en direkte eskalering af spændingsniveauet, at den amerikanske vicepræsident J.D. Vance vil deltage i mødet med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag i Det Hvide Hus i Washington D.C.Det vurderer USA-eksperter.Lars Løkke Rasmussen kunne tirsdag annoncere vicepræsidentens tilstedeværelse ved et hasteindkaldt møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.- Det er et signal om, hvor vigtigt det er for præsidenten og USA, og det ændrer mødets karakter, siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.Som følge af den seneste tids øgede interesse fra USA om at få kontrol over Grønland bad Lars Løkke Rasmussen og den grønlandske udenrigsminister Vivian Motzfeldt i sidste uge om et møde med amerikanerne.Det takkede udenrigsminister Marco Rubio ja til, og den danske regering glædede sig over muligheden for at få en samtale i enerum med amerikanerne.Men tirsdag har situationen fået et nyt lys.Statsminister Mette Frederiksen (S) berettede på et pressemøde tirsdag eftermiddag, at mødet hele tiden var planlagt til at være på udenrigsminister-niveau, indtil hun blev bekendt med J.D. Vances tilstedeværelse "for et par timer siden".Hvor Marco Rubio betragtes som en af de mere diplomatiske og kompromissøgende "good cop"-figurer i den amerikanske administration, har J.D. Vance en helt anden profil.Han er Donald Trumps "bad cop", siger Derek Beach.- Både stedet, Det Hvide Hus, og personen, J.D. Vance, signalerer "bad cop" i det her spil.Vicepræsidenten har en historik med harske udtalelser om Grønland, som han også selv har besøgt.Fra J.D. Vance lyder det, at Danmark har været en dårlig allieret, fordi Danmark i hans øjne har negligeret sikkerheden i Arktis.- Signalet er, at det her er en eskalering og ikke en deeskalering, siger Derek Beach.Også seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) vurderer, at mødet onsdag nu har taget et skridt op ad den diplomatiske stige.Han er enig i, at J.D. Vance har en anden og mere hårdtslående stil end Marco Rubio.Men det behøver ikke være en dårlig ting for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Danmark.- Hvis man havde mødet kun med Marco Rubio, kunne man være bange for, at han kun repræsenterer én position i den amerikanske administration. Men når man har både Rubio og Vance, har man begge positioner dækket ind, siger Rasmus Sinding Søndergaard.Efter et møde med Marco Rubio kunne man frygte, at han ville blive overtrumfet efterfølgende af Vance og Trump.Men hvis parterne på mødet kan komme frem til en form for enighed, vejer den nu tungere med J.D. Vances tilstedeværelse.- Så er der ikke en modpol til at modarbejde den forståelse længere. Det må anses, som at Trump er repræsenteret her, da det er hans to mest betroede rådgivere, der er til stede, siger Rasmus Sinding Søndergaard.Selv er Lars Løkke Rasmussen yderst opmærksom på, hvordan han italesætter mødet.Efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn afviste han at tage imod spørgsmål fra pressen.- Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde han.Samtidig understregede formanden for den grønlandske regering, Jens-Frederik Nielsen, tirsdag eftermiddag hvor hans fokus er:- Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, lød det./ritzau/

Nr. 379
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Per Stig Møller advarer forud for forhandlinger: USA vil udnytte selv den mindste uenighed mellem Grønland og Danmark Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 15:27:00

Tryk for at læse mere

Når Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender, sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) onsdag mødes med USA's vicepræsident J.D. Vance og Marco Rubio, den amerikanske udenrigsminister, er det ikke første gang, at de tre lande mødes for at forhandle om USA's sikkerhedspolitiske interesser i Grønland.
Det samme skete i 2004, hvor daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) sammen med Josef Motzfeldt, Grønlands daværende vicelandsstyreformand, mødtes med Colin Powell, USA's udenrigsminister, med henblik på en fornyelse af forsvarsaftalen fra 1951, blandt andet for at imødekomme et amerikansk ønske om at styrke Thulebasen, i dag Pituffik Space Base.
Men dengang var vilkårene ved forhandlingsbordet markant anderledes end i dag, lyder det fra Per Stig Møller.
"Den store forskel er, at den daværende amerikanske administration anerkendte fakta. Nu står den grønlandske og danske regering over for en præsident, der styres af følelser, men ser stort på fakta og kendsgerninger," siger Per Stig Møller, blandt andet med henvisning til præsident Donald Trumps udokumenterede påstande om, hvordan Grønland er omgivet af russiske og kinesiske skibe.
Af samme grund har Per Stig Møller ikke de store forventninger til udkommet af onsdagens møde, som af flere ellers beskrives som centralt for striden om Grønland.
"Mødet er vigtigt i den forstand, at parterne indleder en dialog, men der kommer næppe noget konkret ud af det. Dels er det jo uklart, hvad amerikanerne reelt har af planer. Derudover kan Rubio ikke indgå nogen form for aftaler, da det hele i sidste ende afhænger af, hvad Trump måtte ønske sig, og det er ret uforudsigeligt," siger Per Stig Møller.
Den mangeårige udenrigsminister ser dog umiddelbart en stor risiko ved onsdagens topmøde: At Danmark og Grønland trækker i hver sin retning.
"USA gør allerede meget for at udnytte og forstærke de stemmer, der kan slå en kile ind mellem Danmark og Grønland. Derfor er det helt afgørende, at Vivian Motzfeldt og Lars Løkke Rasmussen samt deres departementer på forhånd i detaljer har afstemt, hvad der kan siges og ikke siges på mødet," siger Per Stig Møller.
Djævelens advokat
Onsdagens møde er ikke det eneste, hvor grønlandske, danske og amerikanske politikere skal diskutere de voksende spændinger mellem USA og rigsfællesskabet. Fredag kommer en gruppe senatorer – både demokratiske og republikanske – til Danmark, hvor de mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn, deriblandt de to grønlandske medlemmer af Folketinget. Og det er faktisk det spor, Per Stig Møller ser flest muligheder i.
"Umiddelbart tror jeg, at kun Kongressen og folkestemningen i USA kan stoppe Trump. Derfor bør den danske og grønlandske regering arbejde aktivt på at styrke dialogen med de amerikanske politikere, der anerkender det gode forhold mellem Danmark og USA," siger Per Stig Møller.
Mikkel Gudsøe er adjungeret lektor i forhandling ved Aarhus Universitet og har i flere sammenhænge beskæftiget sig med det taktiske spil, der udspiller sig mellem USA, Grønland og Danmark. Han har en overordnet anbefaling til Vivian Motzfeldt og Lars Løkke Rasmussen forud for mødet med de amerikanske toppolitikere.
"Ét er, hvad Trump vil have. Noget andet er, hvorfor han vil have det. Hvis man kan imødekomme ham på, hvorfor han vil have Grønland, kan man muligvis få ham til at slække på selve kravet om Grønland. Han har selv givet tre begrundelser: Sikkerhedspolitikken, Grønlands sjældne jordarter og så ønsket om at være præsidenten, der gør USA større. Her er det sikkerhedspolitikken, man kan få mest ud af at fokusere på og dernæst kommercielle aftaler og søge hele pakken 'framet' [præsenteret] som en Trump-bedrift," siger Mikkel Gudsøe.
På linje med Per Stig Møller peger også Mikkel Gudsøe på, at man fra amerikansk side vil udnytte selv den mindste uenighed mellem Grønland og Danmark.
"Derfor bør man på forhånd have en til at være djævelens advokat, så man er forberedt på de mest følsomme spørgsmål. Her skal de grønlandske og danske politikere så afgøre, hvad de kan svare på, hvad de vil svare på, og hvordan de vil svare optimalt i forhold til at influere de amerikanske forhandlere og senere eventuelt de amerikanske nyhedsmedier. Når de går ind i mødelokalet, skal der ikke være tvivl om, at Grønland og Danmark danner fælles front," siger Mikkel Gudsøe.
AKtiv lytning
At det tirsdag blev meddelt, at også vicepræsident J.D. Vance deltager i mødet, ser Mikkel Gudsøe som et forsøg på at øge presset på Grønland og Danmark.
"Vance skal formentligt være 'bad cop', mens Rubio skal være 'medium good cop' på mødet," siger Mikkel Gudsøe, som samtidig mener, at det for den dansk-grønlandske delegation handler mindst lige så meget om at lytte som at fremføre egne argumenter.
"Løkke og Motzfeldt skal i høj grad udøve, hvad man kan betegne som taktikken aktiv lytning. Der kan på et møde af den karakter blive lagt nogle både sagte og usagte små korn, som umiddelbart ikke virker afgørende, men som man kan samle op og tage med i det videre forløb i jagten på at finde en løsning imellem klassisk diplomati og det, jeg kalder deal-o-mati, som Trump står for," siger Mikkel Gudsøe.

Nr. 378
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Grønlandsk regeringsleder: Vi vælger Danmark frem for USA Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 15:15:00

Tryk for at læse mere

Grønland står i sin egen ret og vil ikke være en del af USA, men Danmark.Det siger regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen efter den seneste tids uro, hvor USA ønsker at overtage Grønland, selv om de to lande er allieret.- Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU.- Tiden er ikke inde til interne diskussioner og splittelse. Tiden er til at stå sammen og få bygget videre på det fællesskab, vi kender, siger han på et pressemøde i Statsministeriet tirsdag, hvor han kalder støtten fra Europa og Danmark "helt afgørende".Flere i Danmark har efterspurgt en klar udmelding fra Grønland, så de to lande kan stå sammen mod overmagtens interesse, hvilket har skabt overskrifter verden over. USA's præsident, Donald Trump, har ikke villet afvise at bruge magt.Jens-Frederik Nielsen uddyber, at alle skal respektere folkeretten og ukrænkeligheden af territorier. Grønland ønsker en fredelig dialog baseret på samarbejde.- Men en ting skal alle forstå. Grønland vil ikke ejes af USA, Grønland vil ikke styres af USA, Grønland vil ikke være en del af USA. Vi vælger det Grønland, vi kender i dag, som er en del af Danmark, siger formanden for den grønlandske regering, Naalakkersuisut.Statsminister Mette Frederiksen (S) siger på pressemødet, at små lande ikke bør frygte store lande, og at man ikke kan ændre grænser med magt eller købe et andet folk.- Det har ikke været nemt at stå op imod et helt uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder. Men meget tyder på, at det sværeste stadig ligger foran os, siger Mette Frederiksen.Hun uddyber, at Danmark er klar til at investere endnu mere i overvågning og sikkerheden i Arktis, og at amerikanerne har vid adgang til området.USA har en aftale med Danmark, hvor de efter anmodning kan udstationere flere soldater på øen, men har de seneste årtier nedtrappet gevaldigt og har kun én base tilbage.- Hvis det handler om sikkerhed i Arktis, er vi drevet af en fuldstændig stålfast vilje for at sikre det sikkerhedspolitiske. Det har vi vist igennem mange år. Og vi er villige i at investere i det, der skal til, siger hun.Danmark og Grønland rejser til USA til et møde i Det Hvide Hus onsdag.Her mødes de med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.Jens-Frederik Nielsen bliver spurgt om, hvordan man vil reagere, hvis Grønland bliver anmodet om at snakke alene med amerikanerne uden Danmark.- Vi står sammen i denne her situation. Vi står sammen i Kongeriget Danmark. Vi går ind i lokalet sammen, og vi snakker med amerikanerne sammen, siger han om mødet onsdag./ritzau/

Nr. 377
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Mette F. om USA-pres: Tyder på det sværeste ligger foran os Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 15:14:46

Tryk for at læse mere

Det har ikke været nemt for Danmark og Grønland at "stå op imod et helt uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder".- Men meget tyder på, at det sværeste ligger foran os, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet.Sammen med formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, Jens-Frederik Nielsen, sætter Mette Frederiksen tirsdag igen ord på konflikten med USA på den ene side og Danmark og Grønland på den anden side.Konflikten er udløst af et længerevarende amerikansk ønske om at overtage Grønland.Pressemødet afholdes, dagen inden at udenrigsministrene fra Danmark og Grønland skal mødes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.Mette Frederiksen afslører på pressemødet, at Danmark først er blevet bekendt med J.D. Vances deltagelse på udenrigsministermødet for "et par timer siden".- Vi kommer sammen, vi bliver sammen, og vi går sammen, siger Mette Frederiksen om onsdagens møde.- Vi vil gerne dialogen og samarbejdet. Vi søger ikke nogen konflikt. Men vores budskab er klart: Grønland er ikke til salg.Samme budskab kommer fra Jens-Frederik Nielsen.Han siger, at "situationen er meget, meget alvorlig", men "understreger", at "Grønland er en del af kongeriget Danmark".For Mette Frederiksen handler det også om mere end bare Grønland og Danmark.Det er blevet "stadig mere tydeligt" i forløbet, at der er "noget mere grundlæggende på spil".- Det her handler ikke kun om Grønland eller om kongeriget. Det handler om, at man ikke skal kunne ændre grænser med magt. At man ikke kan købe et andet folk, og det handler om, at små lande ikke skal frygte store lande.- Det er derfor, at vi klart siger fra, siger Mette Frederiksen.USA og præsident Donald Trumps fokus på Grønland kom seneste til udtryk tidlig tirsdag morgen dansk tid, da Det Hvide Hus offentliggjorde fire billeder på det sociale medie X, hvor en mand, der ser ud til at være Donald Trump, kigger ud ad vinduet på et kort over Grønland./ritzau/

Nr. 376
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Grønlandsk regeringschef: Vi vælger Danmark Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 15:12:00

Tryk for at læse mere

Grønland står i sin egen ret og vil ikke være en del af USA.
Det siger regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen efter den seneste tids uro, hvor USA ønsker at overtage Grønland, selv om de to lande er allierede.
- Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, kongeriget Danmark og EU.
- Tiden er ikke inde til interne diskussioner og splittelse. Tiden er til at stå sammen, siger han på et pressemøde i Statsministeriet tirsdag.
Flere i Danmark har efterspurgt en klar udmelding fra Grønland, så de to lande kan stå sammen mod overmagtens interesse, hvilket har skabt overskrifter verden over.
Statsminister Mette Frederiksen (S) siger på pressemødet, at små lande ikke bør frygte store lande, og at man ikke kan ændre grænser med magt eller købe et andet folk.
Hun uddyber, at Danmark er klar til at investere endnu mere i overvågning og sikkerheden i Arktis, og at amerikanerne har vid adgang til området.
USA har en aftale med Danmark, hvor de efter anmodning kan udstationere flere soldater på øen, men har de sidste årtier nedtrappet gevaldigt og har kun én base tilbage.
- Hvis det handler om sikkerhed i Arktis, er vi drevet af en stålfast vilje for at sikre det sikkerhedspolitiske.
- Det har vi vist igennem mange år. Og vi er villige i at investere i det, der skal til, siger hun.
Danmark og Grønland rejser til USA til et møde i Det Hvide Hus onsdag.
Her mødes de med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.
Det har ikke været nemt for Danmark og Grønland at "stå op imod et helt uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder".
- Men meget tyder på, at det sværeste ligger foran os, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet.
- Vi vil gerne dialogen og samarbejdet. Vi søger ikke nogen konflikt. Men vores budskab er klart: Grønland er ikke til salg.
Jens-Frederik Nielsen bliver spurgt til, hvordan man vil reagere, hvis Grønland bliver anmodet om at snakke alene med amerikanerne uden Danmark.
- Vi står sammen i denne her situation. Vi går ind i lokalet sammen, og vi snakker med amerikanerne sammen, siger han om mødet onsdag.

Nr. 375
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Nu bliver det dyrere for gæster uden EU-pas at se Mona Lisa i Paris Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 15:00:00

Tryk for at læse mere

Fra onsdag er det dyrere for alle uden et pas fra EU at besøge Louvre, det berømte museum i Frankrigs hovedstad, Paris.Alle, der kommer fra lande uden for EU og gerne vil besøge kunstmuseet, skal fremover betale 45 procent mere i entré end borgere fra de 27 EU-lande, skriver AFP.Fagforeninger kalder det "chokerende på et filosofisk, socialt og menneskeligt plan" og opfordrer museumspersonalet til at strejke.De argumenterer, at museets over 500.000 genstande rummer en universel menneskelig værdi. Mange af Louvres udstillinger stammer fra Mellemøsten og Afrika, herunder fra Egypten.De udtrykker desuden bekymring for, at det er upraktisk for personalet at agere paskontrollører ved indgangen.Den franske akademiker Patrick Poncet drager en parallel mellem den franske præsident, Emmanuel Macron, og USA's præsident, Donald Trump, i forbindelse med prisstigningen.Ifølge AFP indførte Trump-administrationen ved årsskiftet et ekstra gebyr, som kun gælder for udenlandske turister, der vil besøge nationalparker i USA.- Det er en symptomatisk tilbagevenden til åbenlys nationalisme. I samme stil som vi ser det andre steder i verden, skriver Poncet i den franske avis Le Monde.At priserne for kulturelle oplevelser stiger for bestemte befolkningsgrupper er dog ikke helt uden fortilfælde.Prisen for at opleve Taj Mahal i Indien eller Machu Picchu i Peru varierer ligeledes alt efter farven på dit pas.Selv andre turistmagneter i Frankrig har hævet priserne inden for de senere år. Blandt andet Versailles-slottet og Nationaloperaen i Paris.Frankrigs økonomi er under pres, og regeringen begrunder prisstigningen på Louvre med, at den kan skaffe cirka 23 millioner euro årligt. Det er 171 millioner kroner.Desuden skal der skaffes ekstra midler til et stort renoveringsprojekt for Louvre, som Macron annoncerede sidste år. Det skal forbedre sikkerheden og ventes at koste cirka en milliard euro.Det er spild af penge, hævder fagforeninger og kunstkritikere.De er dog enige i, at Louvre er i dårlig stand. Det blev udstillet på den mest ydmygende måde ved højlys dag i oktober sidste år.Her gennemførte to tyve et kup og stak af med de franske kronjuveler, der har en estimeret værdi af 88 millioner euro.- Jeg ønsker, at gæster uden for EU skal betale mere for deres entrébillet. På den måde kan de bidrage til at finansiere vores nationale kulturarv.Sådan lød det fra Frankrigs kulturminister, Rachida Dati, da prisstigningen blev annonceret ifølge AFP.- Det er ikke op til franskmændene at betale for det hele selv, tilføjede hun.Hvorvidt bruddet med klassisk europæisk praksis i verdens mest populære turistland vil få andre til at følge trop er ikke til at spå om.Prissætning baseret på alder er dog et udbredt greb i Europa, hvor unge under 18 år mange steder får gratis entré, så det øger incitamentet til at besøge kulturelle seværdigheder.Den model benyttes på Akropolis i Grækenland, Colosseum i Italien og Prado-museet i Spanien.I Louvre vil entré fortsat være gratis for alle under 18.Er man EU-borger, kan man dog komme ind uden at betale helt op til en alder af 26 år.At hæve priserne for turister er dog ikke et tiltag, der er unikt for franskmændene.I 2024 var det også på blokken hos The British Museum at kræve ekstra betaling fra besøgende uden britisk pas.Forslaget udløste stor debat og blev ikke indført.Ræsonnementet lød, at det ville reducere antallet af besøgende, forlænge køtider og bryde med en gammel tradition.Tiden vil vise, om Louvre, der er verdens mest besøgte museum, slipper for de udfordringer./ritzau/

Nr. 374
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Iransk topdiplomat har stået skoleret i Udenrigsministeriet Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 14:27:40

Tryk for at læse mere

Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har tirsdag været til samtale i Udenrigsministeriet.Diplomaten skulle stå skoleret efter "talrige overgreb mod civilbefolkningen", skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.- Det iranske regime har en lang og brutal historik for at slå hårdt ned på folkets protester, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i meddelelsen.- Det har vi igen været vidne til de seneste uger, og det er ganske enkelt uacceptabelt. Det har vi med store bogstaver fortalt den iranske chargé d'affaires i dag. EU har allerede indført omfattende sanktioner mod Iran, og vi er klar til at tage yderligere skridt fra dansk side.Samtalen kom i stand på foranledning af Lars Løkke, lyder det videre.Det var dog ikke muligt at indkalde den iranske ambassadør i Danmark, da han er bortrejst.Udenrigsministeriet oplyser ikke, hvem den iranske diplomat var kaldt til samtale hos.Siden slutningen af december har der været demonstrationer i Iran mod præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Over 600 mennesker meldes ifølge menneskerettighedsorganisationer dræbt under demonstrationerne. Der er dog stor uvished om tallene.Præstestyret har lukket for internettet i Iran, og det har tirsdag været nede i over 100 timer.Trods internetnedbruddet florerer der på sociale medier videoer af brændende biler, bygninger og store menneskemængder på gaden.I pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet lyder det, at regeringen opfordrer til, at der sikres fri og uhindret adgang til internettet.Regeringen fordømmer også "det iranske regimes brug af vold mod demonstranter".I flere andre europæiske lande skal iranske diplomater også stå skoleret. Både i Frankrig og Storbritannien er den iranske ambassadør blevet kaldt til samtale tirsdag.Den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, siger, at han vil kritisere "statsvold, som utvivlsomt er blevet udøvet mod fredelige demonstranter"./ritzau/

Nr. 373
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Folketinget vil indkøbe udstyr til sikre videomøder efter kritik Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 14:27:19

Tryk for at læse mere

Folketinget vil indkøbe egne faciliteter til at afholde sikre videomøder med parlamenterne i Grønland og på Færøerne efter den seneste tids uro om verdens største ø, som USA ønsker at overtage, hvilket har vakt opsigt.Det er resultatet af et møde i Folketingets ledelse tirsdag ifølge en pressemeddelelse, efter at grønlandske politikere har rejst kritik, fordi de føler sig underinformeret.- Det er vigtigt for nævnet at have sikre linjer til datatransmission, så uvedkommende ikke kan lytte med, når nævnet holder videomøder, siger Folketingets formand, Søren Gade.Siden 2019 har mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr været bandlyst, når Det Udenrigspolitiske Nævn mødes på Christiansborg. Samme år blev et særligt sikret værelse indrettet.Der er frygt for mulig spionage og aflytning, og arbejdet i nævnet er underlagt streng fortrolighed.I dag kan ministerier og sikkerhedsmyndigheder stille faciliteter til rådighed, så de 17 medlemmer af nævnet kan holde videomøder, uden at udefrakommende lytter med.- Jeg er derfor tilfreds med, at Folketinget allerede nu i samarbejde med ministerier og sikkerhedsmyndigheder kan stille faciliteter til rådighed, så nævnet trygt kan holde videomøder med parter, som også kan modtage krypteret data, siger Søren Gade.Der har været flere forsøg på cyberangreb mod myndigheder og ministerier, og Rusland er blevet fremhævet som aktiv aktør.Også allierede kan dog have en interesse i at lytte med, når eksempelvis Grønland diskuteres.I 2013 kom det frem, at USA havde aflyttet forbundskansler Angela Merkels telefon, selvom USA og Tyskland er allierede.Baggrunden for de sikrede videoforbindelser er, at formand for nævnet Christian Friis Bach (V) i sidste uge anmodede om det.Det skete efter et videomøde med grønlandske politikere, hvor de kritiserede Danmark for ikke at dele fortrolige oplysninger.Hans grønlandske modstykke, formand for Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg Pipaluk Lynge fra regeringspartiet IA, var utilfreds med ikke at være inviteret til et andet møde, som var fortroligt og blev afholdt i Danmark.Formelt skal den slags invitationer gå gennem den grønlandske regering og ikke komme fra Folketinget, men hun rettede sin kritik mod Danmark.Hun kaldte det over for medier "nykolonialistisk" med henvisning til, at Grønland før 1953 var en dansk koloni, men nu har haft selvstyre siden 2009./ritzau/

Nr. 372
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tre kandidater skal dyste om at blive Aarhus' nye biskop Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 14:26:00

Tryk for at læse mere

Tre kandidater har meldt sig på banen som mulige arvtagere til posten som biskop i Aarhus.Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Stift. Her har valgbestyrelsen for bispevalget tirsdag godkendt de tre kandidater.Valget kommer til at stå mellem Annette Brounbjerg Bennedsgaard, Thomas Frank og Esben Thusgård.Formand for valgbestyrelsen Ole Juel siger i pressemeddelelsen, at han glæder sig til en spændende valgkamp med gode debatter mellem kandidaterne.- Vi opfordrer alle stemmeberettigede til at bruge deres stemme, for det er vigtigt, at så mange som muligt er med til at vælge Aarhus Stifts nye biskop, lyder det.Aarhus skal have ny biskop, fordi den nuværende, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder med udgangen af april. Det meddelte stiftet i august sidste år.Biskoppen vælges af blandt andre stiftets præster og medlemmer af menighedsrådet. Også repræsentanter for valgmenighederne i stiftet og stadfæstede valgmenighedspræster kan stemme.56-årige Annette Brounbjerg Bennedsgaard har i ni år været provst i Horsens Provsti. I dag arbejder hun som områdeleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.Thomas Frank, som også er 56 år, har siden 2011 været domprovst over Viborg Stift. Han har desuden været feltpræst med udsendelser til Afghanistan, Kosovo og Sudan.Den sidste kandidat, Esben Thusgård, er 55 år og provst i Aarhus Nordre Provsti siden 2012. Han er desuden formand for Provsteforeningen.Den af de tre, der ender med at blive valgt til bispeembedet, bliver som biskop den øverste myndighed i Aarhus Stift. Der er en biskop i hvert af de ti danske stifter samt én i Grønland.Biskoppen fører blandt andet tilsyn med, hvordan stiftets præster varetager deres embede. Biskoppen holder også bispeeksempel for præster, der skal tiltræde et embede for første gang.I bispegerningen ligger også en væsentlig formidlingsopgave mellem folkekirken og det øvrige samfund.Valget foregår som elektronisk urafstemning. Alle stemmeberettigede modtager et valgkort i deres e-Boks.Afstemningen begynder 26. februar klokken 12.00 og slutter 19. marts klokken 12.00. Stemmesedlerne tælles op samme dag.Den nye biskop vies i Aarhus Domkirke 31. maj og tiltræder 1. juni./ritzau/

Nr. 371
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
EU vil foreslå nye sanktioner mod Iran efter protester Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 14:23:34

Tryk for at læse mere

EU vil "hurtigt" foreslå nye sanktioner mod Iran, efter at flere den seneste tid er blevet dræbt i protester i landet.Det skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i et opslag på det sociale medie X.- Det stigende antal ofre i Iran er forfærdeligt. Jeg fordømmer utvetydigt den overdrevne brug af magt og den fortsatte begrænsning af friheden.- Yderligere sanktioner mod de ansvarlige for undertrykkelsen vil blive foreslået hurtigt, skriver hun på X.Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.Mindst 648 demonstranter er blevet dræbt i protesterne, lød det mandag fra menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge.Men tallet kan være langt højere, mener organisationen.En unavngiven person fra Irans regering har over for Reuters sagt, at dødstallet er omkring 2000 personer. Det er ikke blevet bekræftet.Siden torsdag har Iran været ramt af en landsdækkende nedlukning af internettet.Det har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationerne og antallet af dræbte.EU har tidligere sanktioneret flere hundrede iranske embedsmænd for at slå ned på tidligere protestbevægelser samt for Irans støtte til Ruslands krig mod Ukraine, skriver nyhedsbureauet AFP.I opslaget på X gentager von der Leyen, at EU allerede har sat Revolutionsgarden på en sanktionsliste med indefrysning af aktiver på grund af krænkelser af menneskerettigheder.- Vi står sammen med det iranske folk, der modigt kæmper for deres frihed, skriver EU-Kommissionens formand på X./ritzau/

Nr. 370
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Venstre har brug for tid til løsning for at beskytte drikkevand Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 14:14:56

Tryk for at læse mere

Regeringskollegerne Socialdemokratiet og Moderaterne har gjort deres stilling op: Der skal et sprøjteforbud til for at beskytte grundvandet.Men hos Venstre er man ikke klar til at lægge sig fast på en løsning endnu.- Vi har lige brug for lidt tid - ikke til konklusionen, men til hvilke værktøjer vi skal tage i brug for at løse det her, siger politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) efter et gruppemøde tirsdag.Anledningen til Socialdemokratiet og Moderaternes melding om et sprøjteforbud er en ny rapport fra Miljøministeriet, der blev beskrevet i flere medier mandag aften.Rapporten konkluderer, at Danmark kun beskytter 1,5 procent af det areal, som skal beskyttes for at sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift og gødning fra landbruget.Beskyttelsen har i høj grad været baseret på frivillige aftaler med landmænd. Og det er ikke nok ifølge rapporten.Et sprøjteforbud vil ifølge rapporten koste landbruget 360 millioner kroner om året. Det vil dog blive "en samlet samfundsøkonomisk gevinst", hvis der indføres sprøjteforbud på arealer tæt på drikkevandsboringer.Det skyldes, at det vil løbe op i 6-18 milliarder kroner årligt, hvis forurenet vand skal renses.Venstre har dog ikke "haft lejlighed" til at læse hele rapporten endnu, fortæller Jan E. Jørgensen.Han slår fast, at "rent drikkevand har topprioritet for Venstre".- Men vi har lige brug for lidt tid til at finde ud af, hvordan vi så løser problemet.Spørgsmål: Både Socialdemokratiet og Moderaterne vil gerne have et sprøjteforbud. Det er I ikke klar til?Jan E. Jørgensen påpeger først, at miljøminister Magnus Heunicke (S) har "haft lidt et forspring" i forhold til rapporten.- Det er ikke bare at knipse med fingrene og sige sprøjteforbud, for det har også nogle implikationer - herunder nogle økonomiske implikationer, og det skal også ses i sammenhæng med alle de andre ting, som vi laver på området.- Så verden står nok også, selv om der lige går lidt tid, før vi finder ud af, hvordan vi løser det her problem bedst muligt, siger Jan E. Jørgensen.SF, De Radikale og Alternativet har over for DR også krævet et nationalt sprøjteforbud på såkaldte sårbare grundvandsdannede områder.Ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr har Venstre blokeret for tiltag til at beskytte drikkevandet.- Vi må bare erkende, at et parti som Venstre er landbrugets venner i den her regering. Det må holde op, sagde Pia Olsen Dyhr til DR mandag./ritzau/

Nr. 369
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Anklagemyndighed kræver dødsstraf til Sydkoreas ekspræsident Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 14:04:22

Tryk for at læse mere

Sydkoreas anklagemyndighed kræver dødsstraf til landets tidligere præsident Yoon Suk-yeol.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Den tidligere præsident sidder tirsdag på anklagebænken ved en sydkoreansk domstol. Der ventes ifølge Reuters at falde dom i sagen i februar.Yoon er blandt andet tiltalt for oprør i forbindelse med hans kortvarige indførelse af undtagelsestilstand i Sydkorea i december 2024.Forbrydelsen straffes hårdt i sydkoreansk lovgivning og kan give dødsstraf, hvis ekspræsidenten findes skyldig.Sydkorea har ikke henrettet en dødsdømt fange siden 1997.I forbindelse med den kortvarige undtagelsestilstand udbrød der massedemonstrationer i Sydkorea.Den tidligere præsident har begrundet beslutningen med, at pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.Oppositionen mente imidlertid, at Yoon forsøgte at gribe magten og styre landet i en mere autoritær retning.Under sin afsluttende procedure tirsdag siger anklageren, at efterforskningen har bekræftet, at der fandtes en plan, der viser, at Yoon havde til formål at beholde magten.Planen, som går tilbage til oktober 2023, var angiveligt ledet af Yoon og hans tidligere forsvarsminister Kim Yong-hyun. Det skriver Reuters.Yoon har afvist anklagerne.Ifølge Reuters har ekspræsidenten i retten sagt, at det lå inden for hans beføjelser som præsident at erklære undtagelsestilstand i landet.Yoon blev anholdt i januar 2025.Under en rigsretssag i april samme år afgjorde en forfatningsdomstol, at Yoon havde forsømt sine pligter som præsident.Efterfølgende blev han formelt afsat fra præsidentposten./ritzau/

Nr. 368
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trumps opgør med centralbankchef Jerome Powell kan ramme USA's økonomi Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 14:00:02

Tryk for at læse mere

Når tre tidligere chefer for den amerikanske centralbank (Fed) kommer med en kritisk udtalelse om bankens troværdighed, bliver der normalt lyttet.USA's centralbankchef er en af de mest magtfulde stillinger, der findes.Fra denne post kan man ændre på renten i USA og dermed påvirke verdens største økonomi.Det er USA's præsident, Donald Trump, der står i modtagerenden af kritikken.Om kritikken så bider, er ikke klart endnu.Det er Ben Bernanke, Alan Greenspan og Janet Yellen, som er afsendere.De advarer om, at den vigtige uafhængighed er i fare. Ryger den, kan bankens troværdighed ryge samme vej.De kritiserer Trump-administrationen for at have indledt en strafferetlig undersøgelse af Jerome Powell, den nuværende Fed-chef.De kalder det et hidtil uset forsøg på at undergrave bankens uafhængighed ved hjælp af jura.- Sådan laver man pengepolitik på udviklingsmarkeder med svage institutioner. Det giver meget negative konsekvenser for inflationen og mere bredt for økonomiens funktionalitet, skriver de.- Det hører ingen steder hjemme i USA.Tirsdag gav mange centralbankchefer fra andre lande deres støtte til Powell, skriver Reuters. Det gælder blandt andre europæiske bankchefer, herunder danske Christian Kettel Thomsen.Det er Powell selv, der har oplyst, at Fed er stævnet. Søndag sagde han, at stævningen har afsæt i hans udtalelser under kongreshøringer i juni 2025.De handlede om renovering af Feds hovedkvarter. Trump sagde i fjor, at budgettet er overskredet og luftede tanker om, at det kan koste Powell jobbet.Powell afviser at have gjort noget galt. Han siger, at stævningen er påskud for en mulig fyring.Læs her om striden mellem Trump og Powell:* Hvad siger Trump om stævningen?Søndag afviste han at kende til sagen.- Jeg kender ikke noget til det, men han er bestemt ikke god i banken. Han er heller ikke god til at bygge bygninger.* Hvorfor er en centralbank vigtig?I vestlige demokratier opererer centralbanken uafhængigt af regeringen.Fed, eller herhjemme Danmarks Nationalbank, har ansvaret for pengepolitik. Banken styrer renten for at styre inflationen og sikre lav arbejdsløshed.Hvis renten er for høj, låner virksomheder færre penge til investeringer. Det kan koste arbejdspladser.Er renten for lav, kan udlånet blive for stort. Økonomien kan overophede og øge inflationen.* Hvad sker der så i USA?Trump har siden januar 2025, da han blev præsident, presset Powell for at få renten ned. Trump vil have mere gang i økonomien.Han blev valgt på et løfte om, at almindelige borgere får en bedre økonomi.Powell har sænket renten, men ikke nok efter Trumps smag.* Er Fed reelt uafhængig?Kongressen har i hvert fald forsøgt at sikre bankens uafhængighed i forhold til Det Hvide Hus.Bestyrelsen, der fastsætter renten, består af syv personer, der hver især sidder i perioder på 14 år. Det sikrer, at en præsident ikke kan nominere et flertal i bestyrelsen.Når renten fastsættes, sker det også med deltagelse af fem af 12 regionale centralbankchefer. De stemmer efter rotation, der sker hvert år.Det skal sikre uafhængighed fra Washington.* Har andre præsidenter presset Fed?Reuters skriver, at det er set før, men ingen præsident har tidligere truet ansatte i Fed offentligt eller pudset anklagemyndigheden på dem.* Hvor lang tid er Powell Fed-chef?Hans mandat udløber formelt i maj, men han kan forblive medlem af bankens bestyrelse indtil 2028.Dermed kan han spænde ben for Trumps eventuelle planer om at indsætte en mere Trump-loyal økonom i bestyrelsen i stedet for Jerome Powell./ritzau/

Nr. 367
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
En ud af fem tror Facebook har en ansvarlig chefredaktør for indhold Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 14:00:02

Tryk for at læse mere

Med de sociale mediers buldrende indtog har de traditionelle nyhedsmedier fået en benhård konkurrent.Flere og flere bruger nemlig Facebook og lignende som deres primære kilde til nyheder.En ud af fem voksne mennesker i Norden tror dog fejlagtigt, at Facebook har en chefredaktør, der kan stilles til ansvar for indholdet på platformen.I Danmark er andelen 22 procent.Det viser en ny undersøgelse fra Nordisk Ministerråd.Her har over 12.000 respondenter i de nordiske lande svaret på spørgsmål om deres forhold til medier.Særligt den udbredte misforståelse om Facebook springer i øjnene.Det mener Miriam Michaelsen, der er forperson for Medierådet for Børn og Unge, som er en af afsenderne bag undersøgelsen.- Det er opsigtsvækkende, at så mange tror, at Facebook har en ansvarlig chefredaktør, siger hun og understreger:- For det er forkert.Opfattelsen er særligt udbredt i aldersgruppen 25-34 år.Her svarer hver fjerde, at Facebook har en chefredaktør.Færre og færre er af den opfattelse, jo ældre respondenterne er.Af respondenter i aldersgruppen over 65 år mener 13 procent, at Facebook har en ansvarlig redaktør.Miriam Michaelsen frygter, at mange kommer til at have en for stor tillid til indholdet på platformen.- Udfordringen er, at det er misvisende, at der skulle være en chefredaktør eller lignende, der moderer og verificerer indholdet.Hun opfordrer til, at man ændrer på retorikken omkring de sociale medier, så der ikke opstår misforståelser.- Når man omtaler Facebook, Snapchat og TikTok som medier, sender man et forkert signal.- Det er ikke medier. Man skulle hellere kalde dem for digitale platforme.Der er desuden også store væsensforskelle på sociale medier som Facebook og traditionelle nyhedsmedier som DR, TV 2 og de danske dagblade.Det forklarer Mikkel Flyverbom, der er professor i kommunikation og digitale forandringer på Copenhagen Business School.- På den ene side har vi nogle medier, som er underlagt nogle juridiske krav om ansvarlighed.- Og så har vi nogle digitale platforme, som slet ikke har det ansvar og heller ikke tager det, siger han.Han forklarer, at en chefredaktør på et traditionelt medie agerer helt anderledes end Facebook.- En chefredaktør beslutter proaktivt, hvad der er en vigtig historie, og hvad der skal ud til offentligheden.- Men de her platforme gør det meget reaktivt, siger han og uddyber:- Hvis der er nogen, der anmelder noget indhold, så bliver det nogle gange fjernet.Både Mikkel Flyverbom og Miriam Michaelsen henviser til, at Facebook selv har understreget, at de ikke har ansvaret for indholdet.- Ifølge platformene er de bare et neutralt vindue, der udstiller andre menneskers indhold, siger Mikkel Flyverbom.Det budskab gentog Rafael Frankel, der er Metas direktør for politik i Sydøstasien, blandt andet under en høring i den amerikanske kongres i april.- De individuelle brugere har i sidste ende det ultimative ansvar for, hvad der bliver lagt op på platformen, sagde han ifølge GMA News.Sociale medier som Facebook har i det store hele altid været fritaget for ansvar, forklarer Mikkel Flyverbom.- Helt fra starten af den digitale tidsalder tillod lovgivningen de her platforme en ansvarsfrihed.- Der er selvfølgelig kommet nogle nuancer i det, men det er langt hen ad vejen platformene selv, der beslutter, hvad de vil have, og hvad der giver mening ud fra deres kommercielle perspektiver.Mikkel Flyverbom tilføjer, at sociale medier blandt andet er begyndt at sætte grænser for visse typer af nøgenhed./ritzau/

Nr. 366
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Rødhårede gemmer på hidtil ukendt superkraft Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 13:50:00

Tryk for at læse mere

Rødhårede har sartere hud end andre, lyder det. Og rigtig nok har omkring fire procent af danskerne pigment, der gør håret rødt og huden lys, hvilket dog også er forbundet med højere risiko for celleforandringer.
Men hvorfor har evolutionen ikke for længst standset den slags genetiske varianter i arvematerialet, der fremmer et pigment, der også går under navnet pheomelanin?
Udviklingen har i stedet gjort noget andet som erstatning for de lave niveauer af det brune-sorte og mere beskyttende pigment, som andre mennesker har mere af: Den har lavet en slags superkraft.
Det viser ny forskning ifølge videnskabsmediet Phys.org.
Forskere fra Spaniens Nationalmuseum for Naturvidenskab har nemlig undersøgt sagen hos fugle og har gjort en overraskende opdagelse.
De har kigget på zebrafinker, hvis hanner har røde fjer på grund af samme orange-røde pigment, der er opbygget med aminosyren cystein, der bidrager til dannelse af hår, hud og negle.
Eksperimentet er lidt kompliceret, men kort fortalt, så blokerede man for pheomelaninsyntesen hos nogle af fuglene og opdagede, at de herefter ikke var i stand til at omdanne overskydende cystein til beskyttende pigment.
Forskerne mener ud fra deres resultater, at de genetiske varianter i arvematerialet, der fremmer pheomelaninproduktion, og altså fører til rødt hår, sandsynligvis også skaber en erstattende beskyttelsesmekanisme, der hjælper den rødhårede med at holde cysteinniveauet balanceret og dermed beskyttet mod celleforandringer.
"Disse resultater repræsenterer den første eksperimentelle demonstration af den fysiologiske rolle, som pheomelanin spiller," skriver forfatterne af undersøgelsen, der er publiceret i PNAS Nexus.
I 2000 opdagede man det gen, der menes at gøre nogle mennesker rødhårede. Genet, MC1R, kaldes også "the ginger gene" (det røde gen). Når det muterer, vil det ofte føre til rødt hår og lys hud. Genet kan springe generationer over, inden det kommer til udtryk, og man kan altså bære dette gen uden at være rødhåret.
Man mener, at en-to procent af verdens befolkning har rødt hår, og der er altså omtrent dobbelt så mange i Danmark. Men i andre lande som Holland og Irland er tallet højere, og i sidstnævnte helt oppe omkring 10 procent. I begge lande er der afholdt festivaler for rødhårede.

Nr. 365
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Grønlandsk biskop beder almindelige amerikanere om hjælp: Hvis I tror på frihed, så støt Grønland Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 13:45:00

Tryk for at læse mere

Først advarede den grønlandske biskop Paneeraq Siegstad Munk sine landsmænd mod en gruppe amerikanske kristne, der har etableret sig i Grønland, og som lover at hjælpe grønlænderne gennem minedrift.
Nu opfordrer hun amerikanerne til at henvende sig til deres politikere. Det gør hun i et interview på Kirkernes Verdensråds hjemmeside, hvor hun taler om vigtigheden af bøn om fred i en anspændt politisk situation:
"Folk er tydeligvis bekymrede. Det er et spørgsmål om menneskerettigheder, værdighed og respekt for internationale love og traktater. Vi er et lille folk, men vi er ikke usynlige. Vores fremtid er ikke noget, der skal afgøres over vores hoveder. Vi har sprog, kultur, forfædre, børn og en fremtid knyttet til dette sted. Vi er mennesker, ikke ejendom. Grønland er ikke jord, der skal købes. Det er vores hjem, og det er ikke til salg," udtaler biskoppen i interviewet.
Herefter opfordrer hun alle amerikanere, "der tror på frihed, værdighed og retten til at vælge sin egen vej", til at skrive til deres repræsentanter i Washington og bede dem om at stå på grønlændernes side i deres ret til at bestemme deres egen fremtid.
"Vi skal samarbejde på tværs af landegrænser, arbejde sammen og forsvare vores rettigheder. Og vi skal tale til hinanden i en respektfuld tone," udtaler Paneeraq Siegstad Munk i interviewet, hvor det fremgår, at Kirken i Grønland, der er en del af den danske folkekirke, historisk har holdt en lav profil i politik.
Paneeraq Siegstad Munk har selv været markant i sin kritik af de amerikansk tilnærmelser, ikke mindst fra amerikanske kristne, der ligesom præsident Trump har fattet interesse for Grønland.
Organisationen Full Gospel Business Men's Fellowship (FGBMF) åbnede i december en underafdeling i Grønland, og i den forbindelse forklarede initiativtageren John Dallard, at gruppen havde til hensigt at drive minedrift på øen for at hjælpe grønlænderne:
"Grønland får ikke blot en afdeling til forkyndelse af evangeliet, men Gud vil også velsigne vores forretning, og den forretning, vi skal drive her, vil bringe velstand til Grønland, som de aldrig har set før," sagde John Dallard, hvilket fremgår af en video, der ligger på YouTube.
Den slags missionsarbejde brød den grønlandske biskop sig ikke om:
"For at sige det kort giver det mig direkte associering til 'hvid mand som vil fortælle os, hvad der er godt for vores land'. Allerede der er vi mange, der står af," udtalte Paneeraq Siegstad Munk til Kristeligt Dagblad efterfølgende.

Nr. 364
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
J.D. Vance deltager i møde om Grønland. Nu indkalder Mette Frederiksen til pressemøde Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 13:37:00

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, kommenterer tirsdag klokken 15 den aktuelle situation om Grønland og USA's interesse for ejerskab af Grønland.Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.Tidligere tirsdag kunne udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afsløre, at han onsdag mødes med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus.På mødet i Washington er Grønland også repræsenteret. Det er med Vivian Motzfeldt, som er Grønlands minister for udenrigsanliggender.Mødet i Det Hvide Hus er kommet i stand, efter at USA's præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland på grund af nationale sikkerhedshensyn.Det er Danmark og Grønland, som har spurgt USA om mødet på udenrigsministerniveau, efter at Trump i årets begyndelse flere gange har udtalt sig om Grønland.Løkke kunne tirsdag fortælle, at Vance også gerne vil deltage i mødet, og at vicepræsidenten nu er vært for mødet. Hvornår det finder sted på dagen, vides ikke endnu.- Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tidligere tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor han sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) orienterede Folketingets partier om situationen.Natten til tirsdag dansk tid lagde Det Hvide Hus fire billeder op på X, hvor en mand - som ligner Trump - kigger ud ad vinduet på et kort over Grønland.I forgrunden ses en mand, der ser ud til at være USA's vicepræsident, J.D. Vance, som også ser mod vinduet.Ved siden af den mand, der ser ud til at være Trump, hænger et amerikansk flag. De fire billeder udgør tilsammen ét billede.- Klik for at monitorere situationen, skriver Det Hvide Hus i opslaget.På kortet ses flere grønlandske byer, heriblandt Pituffik, der på dansk kaldes Thule, hvor Pituffik Space Base - Thule Air Base - ligger. Det er en amerikansk militærbase i Grønland.Trump har ikke afvist at ville bruge militær magt for at få fingrene i Grønland. Både den danske og grønlandske regering har gentagne gange afvist Trumps tilnærmelser. Det gælder også Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen./ritzau/

Nr. 363
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Orbáns parti er bagud inden parlamentsvalg i april Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 13:21:32

Tryk for at læse mere

Ungarske vælgere skal til stemmeurnerne 12. april, når der afholdes parlamentsvalg i landet.Datoen for valget er blevet meldt ud tirsdag i en erklæring fra landets præsident, Tamás Sulyok.Det var forventet, at valgdatoen ville ligge i april.Ved valget står Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der har siddet på magten siden 2010, over for en hidtil uset udfordring.Hans parti, Fidesz, ligger nemlig i øjeblikket nummer to i meningsmålingerne.En samling af meningsmålinger, som mediet Politico står bag, viser, at Orbáns parti står til at få 37 procent af stemmerne ved valget.Orbán har allerede markeret sig i valgkampen med sloganet "det sikre valg".Premierministeren har gentagne gange været en bremseklods for EU, når det kommer til krigen mellem Rusland og Ukraine. Særligt i forbindelse med sanktioner på russisk olie og gas.Ungarn er dybt afhængig af Ruslands olie og gas, og i de seneste år har Orbán opretholdt en tæt kontakt med Rusland på trods af invasionen af Ukraine.Han har også beskyldt EU for at puste til krigen i Ukraine ved at støtte ukrainernes kamp mod Rusland.Partiet Tisza med oppositionsleder Péter Magyar i spidsen står til at få 49 procent af stemmerne.- Siden sidste forår viser uafhængige meningsmålinger et stabilt tocifret forspring til Tisza, som stadig ligger på omkring 50 procent, mens Fidesz ligger på omkring 35 procent, siger analytiker Szabolcs Pek fra tænketanken Iranytu Institute.Magyar har tidligere udtalt, at han ønsker en systemændring i Ungarn, og at han vil slå ned på det, han kalder udbredt korruption.Han har også kritiseret både Rusland og Kina.Desuden har Magyar sagt, at han vil stræbe efter at gøre Ungarn til en pålidelig Nato-allieret samt EU-medlem./ritzau/AFP

Nr. 362
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trods stort pres er det iranske styres fald næppe nært forestående Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 13:00:03

Tryk for at læse mere

I flere dage i træk har Omid været på gaden i en lille by i det sydlige Iran.Han viser sin utilfredshed med den økonomiske situation i landet og præstestyret.Det er ikke uden risiko.- Jeg så det med mine egne øjne. De skød direkte ind i demonstranterne, og folk faldt, hvor de stod, siger han til BBC.Hans stemme ryster, mens han taler i telefon med BBC. Han er bange for at blive sporet og straffet.Protesterne er i gang på tredje uge, og præstestyret er presset. Det vidner sikkerhedsstyrkernes nu mere hårdhændede metoder til at stoppe protesterne, som spredte sig til hele landet sidste uge, om.Hundreder meldes dræbt i de landsdækkende protester, som er de største siden 2022-2023.Omid fortæller, at sikkerhedsstyrker med rifler åbnede ild mod ubevæbnede demonstranter i hans by.- Vi bekæmper et brutalt regime med tomme hænder, siger han.Protesterne, der begyndte 28. december, udgør den mest alvorlige trussel mod Irans teokratiske lederskab i årevis.Det skyldes både omfanget af dem og årsagen til dem. Alligevel er det for tidligt at spå om, hvorvidt det kan føre til den islamiske republiks fald, lyder det fra analytikere.Protesterne er gået fra at handle om utilfredshed med landets skyhøje inflation til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Styret følger nu samme opskrift, som det har gjort flere gange før over det seneste årti, når der har været landsdækkende protester.Hver gang er det blevet slået brutalt ned. Spørgsmålet er derfor, om det ender anderledes denne gang.- De her protester udgør utvivlsomt den mest alvorlige udfordring for den islamiske republik i årevis, både i omfanget og i deres stigende eksplicitte politiske krav, siger Nicole Grajewski, professor ved Sciences Po Centre for International Studies i Paris, til AFP.Hun siger, at det er tvivlsomt, om protesterne vil tvinge Irans øverste leder, 86-årige ayatollah Ali Khamenei, fra magten. Hun peger på "den store dybde og modstandsdygtighed i Irans undertrykkende apparat".Thomas Juneau, professor ved University of Ottawa, ser ikke noget entydigt svar på, hvordan fremtiden ser ud for det iranske styre.- På det her stadie vurderer jeg fortsat ikke, at regimets fald er nært forestående. Det sagt, så er jeg mindre sikker i denne vurdering end tidligere, siger han til AFP.En af de afgørende faktorer for, om styret kan fastholde magten, er "ganske enkelt størrelsen på protesterne".- De vokser, men de har endnu ikke nået en kritisk størrelse, som vil gøre, at der ikke er nogen vej tilbage, siger Juneau.De seneste store protester i 2022-2023 blev udløst af den unge kvinde Mahsa Aminis død i politiets varetægt.Hun var blevet anholdt af landets berygtede moralpoliti for angiveligt at vise sit hår ved ikke at bære sin hijab ordentligt.Protesterne blev kvalt efter måneders vold og mange hundreder døde.FN's chef for menneskerettigheder, Volker Turk, erklærede sig tirsdag "forfærdet" over, at iranske myndigheder under de nuværende protester "bruger brutal styrke til at undertrykke legitime krav på forandringer".Mens situationen på gaderne er vigtig, er der ifølge analytikere meget lille chance for, at det faktisk vil føre til forandringer i Iran, medmindre der ses sprækker eller opbrud hos sikkerhedsstyrkerne og i lederskabet.Det har der indtil videre ikke været nogen tegn på.Alle søjlerne i den islamiske republik - lige fra parlamentet til de øverstkommanderende i landets militær, Revolutionsgarden - stiller sig foreløbig bag Khamenei./ritzau/

Nr. 361
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rigsmøde afholdes samme dag som Løkkes møde med Vance og Rubio Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 12:51:42

Tryk for at læse mere

Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Danmarks regering mødes i København onsdag til det halvårlige rigsmøde og møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg.Det skriver Statsministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.- Lagmand Aksel V. Johannesen, formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S) deltager i rigsmødet. Her får de tre lande mulighed for at drøfte den politiske og økonomiske situation i rigsfællesskabet.- Efter rigsmødet er der møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg. Her vil vicestatsministeren og forsvarsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren og deres færøske og grønlandske kollegaer også deltage, skriver Statsministeriet.Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kommer dog ikke til at deltage i mødet.Onsdag skal Lars Løkke Rasmussen sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og USA's vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus i Washington D.C.Det meddelte Lars Løkke Rasmussen tidligere tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.Det møde er imødeset med stor spænding, efter at USA's præsident, Donald Trump, gennem længere tid har ytret et ønske om at "få" Grønland af sikkerhedsmæssige årsager.Det ønske har både Danmarks og Grønlands regering afvist pure.I alt syv Nato-lande, herunder Danmark, sagde i sidste uge i en udtalelse, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.De øvrige medunderskrivere af udtalelsen er Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Polen.Donald Trump har udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt for at få Grønland./ritzau/

Nr. 360
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Nykredit er på vej mod femte rekordoverskud i træk Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 12:24:24

Tryk for at læse mere

Det er gået bedre end forventet sidste år for finanskoncernen Nykredit, der både formidler realkreditlån, driver bank og senest har opkøbt Spar Nord.Derfor opjusterer selskabet nu sine forventninger til overskuddet for det netop overståede regnskabsår.Ledelsen anslår nu, at man ender med et plus efter skat på 12,4 milliarder kroner. Det vil i givet fald være femte år i træk, at Nykredit overgår sit hidtil bedste årsresultat.Hidtil var forventningen, at bundlinjen ville lande et sted mellem 11,75 og 12,25 milliarder kroner.Som en konsekvens af de gode resultater har koncernledelsen besluttet at forlænge ordningen med de såkaldte Kundekroner, hvor en del af overskuddet sendes tilbage til realkreditkunderne i form af en rabat på bidragssatsen på deres lån.- Det viser, at det kommer kunderne til gode, når det går godt i Nykredit. Det hører sig til, når vi er en koncern ejet af en forening af kunder.Nykredit er for hovedpartens vedkommende kundeejet gennem foreningen Forenet Kredit. En række pensionsselskaber ejer desuden mindre andele.Nykredit udsteder realkreditlån til boligejere og erhvervskunder via Nykredit og Totalkredit.Selskabet ejer og driver desuden Nykredit Bank, der senere i år sammenlægges endeligt med Spar Nord.Også ejendomsmæglerkæden Nybolig og investeringsudbyderen Nykredit Invest er en del af Nykredit-paraplyen.Nykredit har hovedkontor i et nybyggeri ved Svanemøllehavnen i København. Tidligere lå hovedkvarteret på Kalvebod Brygge.Den endelige årsrapport offentliggøres først tirsdag 4. februar./ritzau/

Nr. 359
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Grønland overtager egne flagregler fra Danmark Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 12:20:12

Tryk for at læse mere

Mens konflikten om Grønland raser, har den grønlandske regering taget et lille yderligere skridt mod selvstændighed fra Danmark.Grønlands Selvstyre har overtaget flagregler i Grønland fra Danmark, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.Tirsdag er formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, Jens-Frederik Nielsen, i København, hvor han har underskrevet aftalen med justitsminister Peter Hummelgaard (S).- Det er en naturlig udvikling, at vi hjemtager flere og flere ansvarsområder. Denne hjemtagelse er ikke lovmæssigt omfattende, men har stor symbolsk betydning, da det omhandler vores Erfalasorput (Grønlands flag, red.), siger Jens-Frederik Nielsen i meddelelsen.- Fremadrettet skal vi til at kigge på en mere strategisk, prioriteret og systematisk hjemtagelse af vores egne områder.Med hjemtagelsen af flagområdet kan Grønland fremover selv fastsætte regler for udformningen af det grønlandske flag.Grønland kan også fastsætte regler for anvendelsen af udenlandske flag i Grønland. Det gælder dog ikke Dannebrog.- Samtidig har vi fastholdt en ordning, der respekterer rigsfællesskabet, når det gælder anvendelsen af Dannebrog og det færøske flag, Merkið, i Grønland. Jeg ser frem til det fortsatte tætte samarbejde med Naalakkersuisut, uddyber Peter Hummelgaard.Da hjemmestyret blev indført i 1979, begyndte Grønland at hjemtage sagsområder, og siden da er i alt 50 sagsområder blevet helt eller delvist hjemtaget.I de første årtier blev mange sagsområder hjemtaget. Processen har siden overgangen til selvstyret i 2009 mistet fart. Det forhold fremhæves ofte i debatten om selvstændighed.Siden 2009 har Grønland overtaget råstofområdet, arbejdsmiljøet for offshore-arbejde, tidens bestemmelse og nu flagområdet.Selvstyreloven giver mulighed for at hjemtage mange yderligere områder. Men der følger ikke øget bloktilskud med en hjemtagelse - det var ellers tilfældet under hjemmestyret.Områder som udenrigs- og forsvarspolitikken kan Grønland ikke hjemtage./ritzau/

Nr. 358
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Troels Lund skal mødes med Nato-chef om militær tilstedeværelse i Grønland Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:55:36

Tryk for at læse mere

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skal mandag mødes med Natos generalsekretær om situationen i Arktis.Det er forsvarsministeren, som har bedt om mødet.- Vi har brug for en større tilstedeværelse, ikke mindst også fra Nato, siger Troels Lund Poulsen.Også Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltager i mødet.Nyheden om mødet i Bruxelles kommer i forlængelse af et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn om Danmarks og Grønlands forhold til USA.Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejser tirsdag til USA. Han og Vivian Motzfeldt skal mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus onsdag.På mødet i Bruxelles vil Troels Lund Poulsen forsøge at tydeliggøre behovet for en større militær tilstedeværelse i Arktis.- Det har været en dansk prioritet i flere år at have en diskussion i Nato og ikke mindst få større opmærksomhed i forhold til Natos tilstedeværelse i og omkring Arktis, siger han.Mens han vil arbejde for et større Nato-fokus i det høje nord, varsler han også en styrket dansk indsats i Grønland.- Derudover vil jeg orientere om, at vi går videre med hele spørgsmålet omkring en mere permanent og større tilstedeværelse i Grønland fra dansk forsvar, også med deltagelse af andre lande, siger Troels Lund Poulsen.Forsvarsministeren er ikke konkret i sin melding om, hvor mange nye soldater og militære enheder, det vil betyde.Men han beretter, at der vil være øget træningsaktivitet i Arktis i 2026.- Ligesom vi havde i 2025, hvor vi også så, at andre Nato-lande deltog i øvelser og træningsaktiviteter i Grønland, kommer vi nu også til at se det i 2026 som en klar reaktion på den udfordring, som Arktis befinder sig i, hvor vi har brug for en større tilstedeværelse, siger Troels Lund Poulsen./ritzau/

Nr. 357
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Teenagere dømt for groft overfald i skovområde Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:53:34

Tryk for at læse mere

Fire drenge på mellem 15 og 17 år er tirsdag i Retten i Aarhus blevet dømt for at have begået et groft overfald på to drenge på henholdsvis 13 og 14 år.Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.Tre af de tiltalte, hvoraf to er 15 år og en 17 år, er blevet idømt fire måneders fængsel. To af månederne er blevet gjort ubetinget, men da de allerede har siddet varetægtsfængslet i to måneder, skal de ikke afsone.En 16-årig tiltalt er blevet idømt en ungdomssanktion. Det betyder, at han skal være under kommunalt tilsyn og have socialpædagogisk behandling i to år.Ud over de fire, der tirsdag er blevet dømt, har politiet fundet frem til seks andre drenge, der er under den kriminelle lavalder og derfor ikke kan retsforfølges.Deres sager skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.Det var i september sidste år, at drengene på 13 og 14 år mødtes med en 13-årig bekendt, der havde en 16-årig ven med.De to drenge blev truet med en kniv af den 16-årige til at tage med ud til et skovområde i Rosenhøj i Viby J.Her ventede flere personer, der udsatte drengene for spark og slag med blandt andet en totenschlæger.De fire drenge, der er blevet dømt tirsdag, var også tiltalt for trusler og vidnetrusler mod de to drenge. Det blev de dog frifundet for.Men Retten i Aarhus har dog fundet dem skyldige i ulovlig tvang og grov vold./ritzau/

Nr. 356
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Vicepræsident J.D. Vance bliver vært for Grønland-møde: Vi skal se hinanden i øjnene Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:51:00

Tryk for at læse mere

Det er ikke bare USA's udenrigsminister, Marco Rubio, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag mødes med i Washington D.C. for at drøfte Grønland.Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, der også er med til mødet, får nemlig selskab af USA's vicepræsident, J.D. Vance.Det oplyser Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn (UPN). Her var "Kongerigets forhold til USA" eneste punkt på dagsordenen. Foruden Løkke deltog forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fra regeringen.Mødet finder sted i Det Hvide Hus, tilføjer Løkke.- Om mødet kan jeg så i øvrigt oplyse, at den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, har ønsket at deltage og vil være vært for det møde, siger Løkke.Mødet er kommet i stand, efter at USA's præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland på grund af nationale sikkerhedshensyn.Danmark og Grønland havde egentlig efterspurgt USA om mødet på udenrigsministerniveau, efter at Trump i årets begyndelse flere gange har udtalt sig om Grønland, men nu har vicepræsidenten altså meldt sig på banen.- Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, siger Løkke.I UPN er emnerne altid udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, og det er i det regi, at regeringen i al fortrolighed kan give sin holdning til kende over for Folketinget om bestemte begivenheder.Det er første gang, at en officiel kilde bekræfter mødet mellem Danmark, Grønland og USA, efter at flere medier de seneste dage har skrevet om det.Danmark har internationalt fået støtte fra store Nato-lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Polen i forsøget på at tale Trump fra sine planer.Men det preller tilsyneladende helt af på Trump.Natten til tirsdag dansk tid lagde Det Hvide Hus fire billeder op på X, hvor en mand - som ligner Trump - kigger ud ad vinduet på et kort over Grønland.I forgrunden ses en mand, der ser ud til at være USA's vicepræsident, J.D. Vance, som også ser mod vinduet.Ved siden af den mand, der ser ud til at være Trump, hænger et amerikansk flag. De fire billeder udgør tilsammen ét billede.- Klik for at monitorere situationen, skriver Det Hvide Hus i opslaget.På kortet ses flere grønlandske byer, heriblandt Pituffik, der på dansk kaldes Thule, hvor Pituffik Space Base - Thule Air Base - ligger. Det er en amerikansk militærbase i Grønland.Trump har ikke afvist at ville bruge militær magt for at få fingrene i Grønland. Både den danske og grønlandske regering har gentagne gange afvist Trumps tilnærmelser, og der har været kritik af Trumps retorik i forhold til Grønland.Fredag er det amerikanske politikere, der flyver over Atlanten til Danmark, når i alt otte senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus rejser til København for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere./ritzau/

Nr. 355
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Instruktør til Sara Omar: - Vil du gerne voldtages? Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:50:10

Tryk for at læse mere

En strid mellem forfatter Sara Omar på den ene side og filminstruktør Mohammad Parwani og producent Omar Marzouk på den anden, hvor de indledende retsmøder er foregået i lukkethed, kommer til at udspille sig for åbne døre.Det ligger fast, efter at Retten på Frederiksberg tirsdag har taget hul på spørgsmålet om, hvorvidt timevis af optagelser med Sara Omar skal behæftes med et permanent forbud mod offentliggørelse.- Vi har overvejet, om vi ville begære lukkede døre, men er nået frem til, at det vil vi ikke, lyder det fra advokat Erik Nyborg ved retsmødets begyndelse.Og allerede på retsmødets første dag er en opsigtsvækkende lydoptagelse blevet afspillet. Her hører man instruktøren spørge forfatteren, om hun vil voldtages. Det vender vi tilbage til.Tidligere har både Retten på Frederiksberg og Østre Landsret givet Sara Omar medhold i sagen. Men dengang handlede det kun om, hvorvidt der var grundlag for et midlertidigt forbud - også kendt som et fogedforbud.Dengang foregik retsmøderne for lukkede døre efter begåring fra Sara Omar, som altså nu er indstillet på åbenhed om sagen.Ud over Erik Nyborg er Sara Omar flankeret af advokat Helle Hald, der nok mest er kendt for at være bistandsadvokat i straffesager, hvor hun blandt andet er kendt for at repræsentere ofre i sager om voldtægt og andre overgreb.Parwanis optagelser af Sara Omar er foregået i 2018 og 2019, og en række af dem bliver fremvist i tirsdagens retsmøde. Sara Omar var på det tidspunkt en fremtrædende figur i den offentlige debat i forbindelse med udgivelsen af romanen "Dødevaskeren", der beskriver kvindeundertrykkelse inden for islam.Sara Omar fortalte efter udgivelsen, at hun på grund af bogen modtog trusler. Og truslerne er et tema i optagelserne, for efter Parwanis og Marzouks opfattelse har Sara Omar overdrevet omfanget af truslerne.Allerede i en af de første optagelser, som afspilles ved tirsdagens retsmøde, hører man Sara Omar afvise, at der har været trusler.- Der har været nogle ubehagelige henvendelser i starten, men jeg var ikke truet, hører man Sara Omar sige på filmoptagelsen, hvor man ser hende tale i telefon med en person ved navn Rasit.Men den optagelse er efter advokat Erik Nyborgs opfattelse iscenesat og instrueret, fortæller han til de tre byretsdommere, der er sat på sagen.For på det tidspunkt - i juni 2018 - havde forholdet mellem Parwani og Omar nemlig udviklet sig i en retning, hvor Parwani både kontrollerede og nedgjorde forfatteren. Det illustrerer Erik Nyborg gennem afspilning af en lydoptagelse.Her hører man, hvordan Parwani kalder Sara Omar for både "fucking kælling" og "luder", hvordan han råber af hende, og hvordan han råber ad hende, mens hun græder.På optagelsen hører man også Parwani sige:- Vil du gerne have tæv? Er det det, du vil? Vil du gerne voldtages?Advokat Erbil Kaya, som repræsenterer Parwani og Marzouk, oplyser til retten, at det er Parwani, som har foretaget optagelsen.En anden filmsekvens gengiver en længere diskussion mellem Parwani og Omar, som handler om, hvorvidt Sara Omar med sin bog og sine udtalelser sidenhen mistænkeliggør muslimer generelt, navnlig fordi hun ikke fortæller specifikt, hvem der skulle have truet hende.- Hvem der har truet mig, er en sag mellem mig og myndighederne, lyder det i den forbindelse fra Sara Omar.Retssagen kommer til at løbe over i alt seks dage i januar og februar. Først onsdag ventes de stridende parter at sætte sig i vidneskranken for at svare på spørgsmålet./ritzau/

Nr. 354
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Flere store centralbanker støtter Powell i Trump-konflikt Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:36:04

Tryk for at læse mere

En række chefer fra verdens største centralbanker er gået sammen i en fælles erklæring om at støtte formanden for den amerikanske centralbank (Fed), Jerome Powell.Det sker, efter at Trump-administrationen har truet Powell med en strafferetlig undersøgelse af ham.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.- Vi står med fuld solidaritet sammen med Fed og dens formand, Jerome Powell.- Centralbankernes uafhængighed er en hjørnesten i pris-, finansiel- og økonomisk stabilitet, som er i borgernes interesse. Det er derfor afgørende at bevare denne uafhængighed, lyder det i erklæringen ifølge Reuters.Bag erklæringen står formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, samt centralbankchefer fra Danmark, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Australien, Canada, Sydkorea og Brasilien.USA's præsident, Donald Trump, har længe udtrykt et ønske om at fjerne Powell fra posten som centralbankchef.Søndag meddelte Powell, at Fed har modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale.Det sker ifølge Powell på baggrund af udtalelser, som han fremsatte under kongreshøringer i juni 2025.Kongreshøringerne handlede om en renovering af Feds hovedkvarter.Det Hvide Hus begyndte sidste år at kritisere renoveringen af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 16 milliarder kroner.Trump har også luftet tanker om en mulig fyring af Powell på grund af budgetmæssige overskridelser.Præsidenten har desuden flere gange presset på for, at renten bliver sat ned, og han har kaldt Powell "en tåbe" og "en idiot".Centralbankcheferne i erklæringen mener, at Powell har udført sit arbejde med integritet.- For os er han en respekteret kollega, der har stor anseelse blandt alle, der har arbejdet med ham, skriver centralbankcheferne i erklæringen ifølge nyhedsbureauet NTB.Ifølge Reuters har en unavngiven kilde sagt, at alle centralbankchefer er velkomne til at tilslutte sig erklæringen./ritzau/

Nr. 353
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Styrelse får grønt lys til at skyde ulve tæt på mennesker ved Oksbøl Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:32:36

Tryk for at læse mere

Ulve, der nærmer sig mennesker i skovområder ved Oksbøl i Sydvestjylland, må fremover skydes, hvis de ikke kan bortskræmmes.Det har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø givet Naturstyrelsen tilladelse til efter en hændelse fredag aften, hvor en ulv kom tæt på en 14-årig pige i Oksbøl.Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en nyhed på sin hjemmeside.- Det er myndighedernes vurdering, at personen ikke har været i fare, men at det har været en utryg situation, lyder det i nyheden fra styrelsen.Helt konkret har Naturstyrelsen fået tilladelse og mulighed for at skyde ulven, hvis den kommer inden for ti meter af mennesker på styrelsens arealer ved Oksbøl, hvis den ikke kan bortskræmmes.Den 14-årige pige har selv filmet hændelsen, hvor en ulv kom tæt på hende.På videoen kan man se, at ulven går frem og tilbage på gaden få meter fra pigen.Pigen blev kort efter samlet op af et forbikørende ægtepar og kørt hjem.Der har tidligere været hændelser, hvor ulve er observeret inden for bymæssig bebyggelse i Oksbøl.Det førte sidste år til etableringen af et lokalt ulveværn, hvor frivillige er klar til at rykke ud, når personer i lokalområdet observerer ulve i byområdet.Myndighederne har i samarbejde med ulveværnsgruppen iværksat en række tiltag efter fredagens hændelse. Tiltagene skal holde ulve uden af byen.Talsmand for værnet Thomas Sørup Mortensen oplyste lørdag til Ritzau, at man har opsat såkaldt rævelys flere steder ved skovkanten.Rævelysene udsender blinkende lys, der skal skræmme ulve på vej ind i bymæssig bebyggelse væk.Derudover lød det også fra Naturstyrelsen, at der også opsættes kameraer i skovområdet, der grænser op til Oksbøl by for at monitorere ulvenes færden.Hvis ulve igen trænger ind i byen trods de afværgeforanstaltninger, der er blevet sat i værk, vil myndighederne se på yderligere tiltag for reguleringen af ulve i Oksbøl, lyder det i styrelsens nyhed tirsdag./ritzau/

Nr. 352
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Arabisk land skærer i støtte til studerende, der vil til Storbritannien. Frygter islamistisk radikalisering Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:30:00

Tryk for at læse mere

På listen over universiteter, som borgere i De Forenede Arabiske Emirater kan søge stipendier til i 2026, er der ingen fra Storbritannien. Det har der ellers været hidtil, men nu har det arabiske land for første gang lukket for statsstøtte til britiske universiteter, mens næsten 40 andre lande, herunder Israel, Frankrig og USA, forsat er på listen.
Årsagen er en frygt for, at de studerende fra landet, ud over at få uddannelse, bliver påvirket af islamistiske kræfter.
Det skriver flere medier, heriblandt britiske The Times og israelske The Jerusalem Post.
De Forenede Arabiske Emirater ønsker ifølge medierne at begrænse studerendes adgang til britiske universiteter og campusser på grund af tilstedeværelsen af hovedsageligt Det Muslimske Broderskab.
Det arabiske land har stemplet bevægelsen som en terrororganisation og har de senere år bekæmpet og fængslet formodede medlemmer i landet og i andre arabiske lande i regionen.
De Forenede Arabiske Emirater er overbevist om, at broderskabet eller netværk med tilknytning til bevægelsen har infiltreret universitetscampusser og brugt studenterorganisationer til at invitere islamistiske talere til landet.
"Man vil undgå at gøre studerende til gidsler for islamistisk jihadistisk ideologi forklædt som campusaktivisme," siger Amjad Taha, der er emiratisk ekspert i politiske forhold, til The Jerusalem Post.
Han påstår, at broderskabet på tværs af britiske og irske campusser har "forvandlet forelæsningssale til ekkokamre for ekstremisme, hvor antisemitisme normaliseres, og hvor vold intellektuelt hvidvaskes som modstand".
Beslutningen om at standse støtten til uddannelser på britiske universiteter vil formentlig kunne mærkes. Antallet af emiratiske studerende på britiske universiteter i 2024 var ifølge The Times 8.500, hvilket er en fordobling fra 2017.
De Forenede Arabiske Emirater overvurderer bevidst problemet, mener en britisk ekspert i Mellemøsten ifølge mediet. Emiraterne er "besatte" af Det Muslimske Broderskab, som snarere er en ideologi end en struktureret organisation, lyder det fra eksperten, der er anonym.
"Emiraterne vil skabe diplomatisk ballade. Jeg tror ikke, at vores universiteter er infiltreret af Det Muslimske Broderskab. Det handler om positionering."

Nr. 351
K_artikler Opdater⟳ ☝️
”Hun var en stærk pige, en modig pige”: Rubina blev dræbt, da hun protesterede mod præstestyret Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:20:00

Tryk for at læse mere

Rubina Aminian var kreativ. Hun tegnede, syede og drømte om en dag at blive designer.
Hun studerede mode på Shariati Technical University i den iranske hovedstad, Teheran, og på sin Instagram-profil viste hun kjoler og bukser med traditionelle kurdiske mønstre frem.
Torsdag forlod hun universitetet for at slutte sig til en af de mange demonstrationer mod præstestyret, der har fundet sted i Iran de seneste uger. Men da hun stod i menneskemængden, blev hun ramt af skud og døde.
Det skriver menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR) i et opslag, hvor det fremgår, at 23-årige Rubina Aminian ifølge kilder tæt på hændelsen blev skudt på klos hold af de iranske sikkerhedsstyrker.
Familiemedlemmer rejste fra byen Kermanshah i det vestlige Iran for at hente Rubina Aminians lig i Teheran, som befandt sig blandt andre døde iranske demonstranter. Først fik de ikke lov at få udleveret liget, men til sidst lykkedes det, skriver IHR, der tilføjer, at familien blev forhindret af sikkerhedsstyrkerne i at holde en begravelsesceremoni. I stedet måtte de begrave hende uden for byen Kermanshah.
Tilbage i november 2024 delte Rubina Aminian dette billede på sin Instagram-profil. Foto: Instagram Rubina Aminians død er ikke omtalt af de iranske myndigheder. Heller ikke detaljerne omkring hendes begravelse er bekræftet af den iranske stat. Men amerikanske CNN har talt med Rubina Amnians onkel Nezar Minouei, som har fortalt sådan om hende:
"Hun var en stærk pige, en modig pige, og hun var ikke en, man kunne kontrollere og træffe beslutninger for. Hun kæmpede for ting, hun vidste var rigtige, og kæmpede hårdt."
I et opslag på Instagram viser Rubina Aminian en vest frem. Artiklen fortsætter under opslaget:
Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Robina Aminian (@romenolita)
Nedlukningen af internettet i Iran har stået på i over 100 timer, og det gør det vanskeligt for medier og organisationer at monitorere demonstrationerne i Iran, men ifølge IHR har mindst 648 personer mistet livet. Tallet er dog langt højere ifølge oppositionsmediet Iran International, som anslår, at op mod 12.000 demonstranter er blevet dræbt af de iranske sikkerhedsstyrker siden protesternes begyndelse den 28. december sidste år.
Den 42-årige hospitalsansatte Ebrahim Yousifi blev ifølge CNN, som har talt med hans fætter, dræbt under en demonstration i Kermanshah i torsdags, og den 3. januar blev den 26-årige fodboldtræner Amir Mohammad Koohkan skudt og dræbt under en demonstration i byen Neyriz i det sydlige Iran. Det fortæller en af hans venner til BBC Persian.

Nr. 350
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Gader i Odense er afspærret efter bombetrussel mod barbersalon Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:07:06

Tryk for at læse mere

Flere gader i en større del af det centrale Odense er spærret af efter en bombetrussel mod en barbersalon i byen.Det siger indsatsleder ved Fyns Politi Morten Ebersbach til Fyens Stiftstidende.Politiet skriver i en nyhed, at det er "massivt til stede" i større dele af det centrale Odense.Bombetruslen blev ifølge politiet indtelefoneret tirsdag klokken 09.24.Foruden politiets tilstedeværelse er Forsvarets ammunitionsryddere, EOD, også blevet tilkaldt, da der er fundet en mistænkelig genstand i en baggård.Ifølge Fyens Stiftstidende går afspærringen fra Asylgade til Nørregade 44.Borgere, der bor inden for politiafspærringen, kan fortsat opholde sig i deres boliger, skriver politiet.- Men vi beder dem holde sig væk fra vinduer og altaner, terrasser og balkoner, skriver politiet./ritzau/

Nr. 349
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Amerikansk lovforslag vil forhindre militær indgriben mod Nato-lande Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 11:05:00

Tryk for at læse mere

En gruppe amerikanske kongresmedlemmer har mandag fremsat et lovforslag i Repræsentanternes Hus om at forhindre, at USA kan gribe ind militært over for et andet Nato-land.Det skriver mediet Politico.Bag lovforslaget står de demokratiske medlemmer Bill Keating, Steny Hoyer og Brendan Boyle samt Don Bacon fra Republikanerne.De håber på, at flere republikanere vil bakke op om forslaget.- Det handler om grundlæggende fælles mål og vores grundlæggende sikkerhed. Ikke kun i Europa, men også i USA, siger Bill Keating om forslaget til Politico.Lovforslaget kommer i en tid, hvor der er et stort internationalt fokus på Grønland, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har ytret et ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland.Præsidenten har i den forbindelse ikke villet afvise at anvende militær magt.Lovforslaget tager ifølge Bill Keating klart afstand fra militær magtanvendelse og støtter op om Nato-allierede./ritzau/

Nr. 348
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kvinde vinder principiel sag mod Europark i landsretten Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 10:46:42

Tryk for at læse mere

En kvinde får i Vestre Landsret medhold i, at hun ikke skal betale gebyrer for rykkere, som hun siger, at hun ikke har modtaget fra parkeringsselskabet Europark.Det er en stadfæstelse af en dom fra Retten i Horsens fra 2024 med den ændring, at kvinden ikke skal betale den del af sagsomkostningerne, hun blev pålagt at betale i byretten.Sagen er af både Europarks advokat og Forbrugerombudsmanden blevet kaldt principiel.Horsens Folkeblad har omtalt sagen og har flere gange interviewet kvinden, hvis navn er Anita Sandkvist.Hun fik i september 2021 en parkeringsafgift ved banegården i Vejle, som hun efterfølgende glemte alt om.Tre måneder senere modtog hun et brev fra et inkassofirma, der varslede, at sagen ville blive sendt til retten.Europark mente, at der i forvejen var blevet sendt fem rykkerskrivelser og inkassovarsler, men dem har Anita Sandkvist ikke modtaget, siger hun.Ifølge Horsens Folkeblad var rykkergebyrerne på 400 kroner.Retten i Horsens kom i 2024 frem til, at Europark ikke havde ført bevis for, at rykkerne var kommet frem.Den dom ankede Europark.Forbrugerombudsmanden er trådt ind i sagen som såkaldt biintervenient på Anita Sandkvists side.Biintervention er, når en tredjepart indtræder i en retssag uden at nedlægge en selvstændig påstand.Forbrugerombudsmanden modtog i første halvdel af 2022 139 klager fra personer, der havde modtaget inkassobrev mod krav om betaling af en parkeringsafgift til Europark.Forbrugerne oplyste, at de ikke havde modtaget den oprindelige parkeringsafgift og/eller de efterfølgende rykkerbreve.Ud over sagen, der nu er afgjort i Vestre Landsret, har Europark også anket en dom fra Københavns Byret, hvor en person blev frifundet for Europarks krav om betaling af gebyrer og sagsomkostninger.Også sagen fra Københavns Byret er Forbrugerombudsmanden gået ind i.EuroPark er en del af APCOA Parking, der beskriver sig selv som markedsleder inden for administration af parkering i både Danmark og Europa./ritzau/

Nr. 347
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Oppositionsmedie: 12.000 døde i Iran Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 10:45:00

Tryk for at læse mere

Fem dage med næsten total blokering af internettet i Iran har mørkelagt det, der sker i gaderne i stribevis af iranske byer, hvor protesterne mod regimet fortsætter. Kun brudstykker af informationer slipper ud, her og der et billede, en video eller en telefonsamtale.
Det er et "organiseret blackout" fra regimets side, der har til mål at skjule sandheden og de forbrydelser, der finder sted. Sådan lyder det fra det iranske oppositionsmedie Iran International, der for første gang siden protesternes begyndelse den 28. december siger, at omkring 12.000 demonstranter er blevet dræbt af sikkerhedsstyrkerne. Et langt højere tal end hidtil oplyst. Ifølge mediet er der især tale om omfattende massakrer, der angiveligt blev begået den 8. og 9. januar. Det var torsdag og fredag i den forgangne uge, som er tidspunktet, hvor det iranske regime tog beslutningen om at lukke ned for internettet.
Iran International skriver, at man er nået frem til det meget høje dødstal på 12.000 demonstranter via grundigt arbejde, der er baseret på internationale standarder. Det iranske oppositionsmedie tilføjer, at tallet er baseret på udsagn fra en række kilder. Blandt andet også kilder fra det iranske regime.
"Vi har modtaget informationer fra en kilde tæt på Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd, fra to kilder på præsidentens kontor, og fra kilder i Revolutionsgarden i byer som Mashad, Kermanshah og Isfahan," skriver Iran International.
Det iranske medie tilføjer, at man også har indsamlet øjenvidneberetninger fra demonstranter, læger og sygeplejersker. I løbet af den forgangne uge blev det rapporteret, at det iranske regime omringede alle Teherans hospitaler.
Menneskerettighedsorganisationen HRANA og en anonym iransk embedsmand sagde tirsdag eftermiddag ifølge Reuters, at omkring 2000 mennesker er dræbt under demonstrationer i Iran. Iran International vedkender, at det kræver detaljeret dokumentation at fastslå det præcise dødstal fra episoder i mange hundrede iranske byer. Men mediet står fast på, at det estimerede dødstal på 12.000 er baseret på solide kilder.
Iran International beskriver massakrerne den 8. og 9. januar som hændelser, der er uden fortilfælde i iransk historie, når det gælder omfang, intensitet og dødstal.
Mediet omtaler også massakrerne som "organiserede" og afviser, at der er tale om uplanlagte sammenstød.
"Oplysninger, som Iran International har modtaget fra Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd og præsidentens kontor, tyder på, at denne massakre blev udført efter [Irans åndelige leder] Ali Khameneis personlige ordre," skriver Iran International.
En mere end fem minutter lang videooptagelse, angiveligt filmet lørdag den 10. Januar omkring lighuset i byen Kahrizak syd for Teheran, viser mange hundrede fyldte ligposer ligge på jorden. En unavngiven mand fortæller på videoen, at han så en lang 18-hjuls lastbil blive fyldt op med lig og kørt af sted. Han estimerer at have set mellem 2000-3000 lig den dag i det nævnte område. Videoen deles i øjeblikket på forskellige platforme på sociale medier. Kristeligt Dagblad har modtaget den via Telegram.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights er det officielle og verificerede dødstal i øjeblikket 648.
"Men vores tal er fortrinsvis baseret på hændelser før regimet lukkede ned for internettet. Og tallene stammer fra 14 ud af i alt 31 iranske provinser," siger Mahmood Amiry Moghaddam, der direktør for Iran Human Rights, til Kristeligt Dagblad.
Mahmood Amiry Moghaddam forklarer desuden, at de fleste tal – omkring en tredjedel – stammer fra hovedstaden Teheran. Men de oplysninger om dødstal, som Iran Human Rights er i besiddelse af fra Teheran, stammer fra syv hospitaler. Han forklarer, at Teheran alene har flere hundrede klinikker og hospitaler, hvorfra det endnu ikke har været muligt at indhente oplysninger.
"Det kan derfor estimeres, at adskillige tusinde er blevet dræbt," siger han og tilføjer, at Iran Human Rights også er begyndt at modtage rapporter om demonstranter, der døde i sidste uge, primært torsdag og fredag, da adgangen til internettet blev lukket.
I en rapport om de iranske demonstrationers dødstal skrev Iran Human Rights for nylig, at "dødstallene muligvis er meget højere end, hvad vi er i stand til at fatte."

Nr. 346
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Elselskab skal tilbagebetale ulovligt opkrævet gebyr Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 10:37:03

Tryk for at læse mere

Elselskabet Velkommen må til lommerne efter en sag, der blev afgjort i Sø- og Handelsretten tirsdag.Dommen pålægger Velkommen med renter at tilbagebetale de 800 kroner, som selskabet har opkrævet hos en række kunder i perioden fra august 2020 til udgangen af september 2023, fordi de trådte ud af en variabel elprisaftale, før den aftalte bindingsperiode på seks måneder var udløbet.Elforsyningsloven siger nemlig, at man ikke må opkræve et sådant gebyr, når en forbruger skifter til en anden elleverandør.Velkommen har forklaret, at det såkaldte frikøbsbeløb på 800 kroner skulle dække det tab, som selskabet ville lide i forbindelse med opsigelsen af aftalen.Men ifølge retten er det ikke lovligt på den måde at opkræve et standardbeløb. En eventuel erstatning skal bunde i det direkte tab, som selskabet har lidt på den enkelte kunde.En syn- og skønsforretning har desuden efterfølgende vist, at det gennemsnitlige tab per opsagt kunde er langt mindre - blandt andet fordi retten ikke mener, at man kan tage udgifterne til at skaffe en ny kunde med i regnestykket.Foruden at tilbagebetale de ulovligt opkrævede beløb - med renter - skal Velkommen også betale sagsomkostningerne på 175.262,50 kroner.Forbrugerombudsmanden vurderede i 2022, at fire elselskaber overtrådte reglerne ved at opkræve gebyrer på mellem 800 og 1500 kroner fra forbrugere, der ville udtræde af en variabel elprisaftale.Selskaberne blev derfor i september 2023 anmodet om at tilbagebetale gebyrerne.To selskaber var ikke i vurderingen og fortsatte alligevel med at opkræve gebyrerne.De fik efterfølgende påbud af Forbrugerombudsmanden om at stoppe den praksis, hvilket et af selskaberne gjorde.Det gjorde det andet selskab, Velkommen, også, men forlangte samtidig at få påbuddet indbragt for Sø- og Handelsretten for at få det efterprøvet af en tredjepart./ritzau/

Nr. 345
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Styrelse opfordrer til øget sikkerhed efter russiske hackerangreb Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 10:30:04

Tryk for at læse mere

Der har været flere eksempler på, at russiske hackergrupper har delt optagelser fra danske overvågningskameraer, og derfor opfordrer Styrelsen for Samfundssikkerhed til, at man øger sikkerheden for overvågningskameraer.Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.Ifølge styrelsen ønsker de russiske hackere at skabe utryghed i befolkninger og få omtale i medierne.- De pro-russiske hackergrupper ønsker at få opmærksomhed og skabe utryghed. Vi skal ikke gøre det let for dem, siger Christine Engel Christensen, der er vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed.Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), bakker op om denne opfordring.- Det er uacceptabelt, når pro-russiske hackergrupper påstår at have kompromitteret danske overvågningskameraer. Danske virksomheder, myndigheder og befolkningen kan selv gøre meget, siger han.Torsten Schack Pedersen råder til, at man skifter sin adgangskode, opdaterer sin enhed og slår funktioner fra, som man ikke bruger.Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at det primært er systemer med et lavt beskyttelsesniveau, og som kan tilgås direkte via internettet, der er udsat.I starten af året fik en svømmehal i den nordjyske by Tårs hacket et overvågningskamera, der filmede et badebassin.Ifølge mediet Tjekdet var det den russiske hackergruppe Z-Pentest, der delte en optagelse fra kameraet på det sociale medie Telegram.På optagelsen kunne man se flere personer bevæge sig i den lave ende af bassinet.Den samme hackergruppe delte en video fra et overvågningskamera på værtshuset 12'er Pubben i Helsingør. I denne optagelse kunne man se nogle personer spille billard.Gruppen stod også bag et cyberangreb mod et vandværk ved Køge i december 2024.Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste har hackergruppen forbindelser til den russiske stat./ritzau/

Nr. 344
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Jordansk bandemedlem anholdt for eksplosion mod kiosk i Istedgade Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 10:28:00

Tryk for at læse mere

Politiet har anholdt endnu en ung mand i forbindelse med en eksplosion i sidste uge mod en kiosk på Istedgade i København.Der er tale om en 19-årig jordansk statsborger, som er bandemedlem, skriver Københavns Politi på det sociale medie X.Han er sigtet for at have foranlediget og koordineret sprængningen torsdag i sidste uge.Ruder blev knust, og der skete flere skader på kiosken og kioskens facade, men ingen personer kom til skade.Den 19-årige mand fremstilles i grundlovsforhør tirsdag omkring klokken 12 i dommervagten i Vestre Fængsel, hvor der vil blive begæret lukkede døre, skriver politiet.To personer er allerede blevet varetægtsfængslet i sagen. Det skete lørdag, hvor de to blev varetægtsfængslet i surrogat på en lukket institution for unge.Fængsling i surrogat sker eksempelvis, når der er tale om yngre personer, som skal være på en lukket institution for unge i stedet for et fængsel.Ejeren af kiosken på Istedgade 122 har tidligere fortalt TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.Billeder fra stedet har vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med både beboelsesejendomme og erhvervsejendomme./ritzau/

Nr. 343
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Afspærring i nærheden af Københavns Hovedbanegård efter uheld Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 10:16:04

Tryk for at læse mere

Der har tirsdag formiddag været et færdselsuheld på Tietgensbroen ved Københavns Hovedbanegård, hvor en kvinde er kommet til skade og er kørt på hospitalet.Det skriver Københavns Politi på X.Området ved Tietgensbroen er afspærret i forbindelse med politiets undersøgelser af uheldet.- Vi har fat i føreren af bilen, skriver Københavns Politi på X.Det har umiddelbart ikke været muligt at få oplyst af Københavns Politi, om føreren af bilen er anholdt, eller hvilken tilstand den tilskadekomne kvinde er i./ritzau/

Nr. 342
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Flere europæiske lufthavne er lukket på grund af is på landingsbaner Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 09:59:30

Tryk for at læse mere

Flere europæiske lufthavne er tirsdag påvirket af vejrforhold, der har givet glatte landingsbaner.I Wien i Østrig er lufthavnen lukket, og det vil den være frem til tidligst klokken 11.00, oplyser lufthavnen ifølge nyhedsbureauet Reuters.Det samme gælder lufthavnen i Slovakiets hovedstad, Bratislava, der er lukket frem til klokken 11.15.- Et beredskabsteam er i gang med at vurdere bremseevnen på landingsbanen for at afgøre, hvornår lufthavnen igen kan genoptage driften på sikker vis, skriver Bratislavas lufthavn på sin hjemmeside.Prag Lufthavn er også ramt af vejrforholdene. Den tjekkiske lufthavn opererer tirsdag i et "meget begrænset omfang".- På grund af intenst isslag er ankomster begrænset for at afise hovedlandingsbanen, taxaveje og flystandpladser. Disse begrænsninger vil medføre flyforsinkelser i løbet af dagen, skriver Prag Lufthavn på sin hjemmeside.Det kolde vintervejr påvirkede også Frankfurt Lufthavn mandag.Her blev en tiendedel af lufthavnens planlagte ankomster og afgange aflyst på grund af is og sne./ritzau/

Nr. 341
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Gyldendals topchef hentes ind som bestyrelsesformand i TV 2 Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 09:48:56

Tryk for at læse mere

Det bliver Gyldendals administrerende direktør, Hanne Salomonsen, der fremover skal sidde for bordenden i TV 2's bestyrelse.Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har nemlig peget på Salomonsen til at afløse den nuværende formand, Gregers Wedell-Wedellsborg, når han fratræder til april.Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at skiftet vil ske i forbindelse med TV 2's ordinære generalforsamling 29. april.Kulturministeren udpeger TV 2 Danmarks bestyrelsesformand og den øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelse.Han fremhæver blandt andet, at TV 2 har "brug for en erfaren bestyrelsesformand med stærke strategiske kompetencer".Hanne Salomonsen har været på Gyldendal i mange år. I september 2022 blev hun konstitueret administrerende direktør for forlaget, efter at bestyrelsen fyrede Morten Hesseldahl.En måned efter blev hun udnævnt permanent som administrerende direktør i forlaget.Hun har tidligere været bestyrelsesformand for Den Hirschsprungske Samling og er på nuværende tidspunkt bestyrelsesleder for Danske Forlag sideløbende med sin stilling hos Gyldendal.- Hanne Salomonsen brænder for stærke fortællinger, har mange års topleder- og bestyrelseserfaring og har senest som administrerende direktør i Gyldendal stået i spidsen for forlagets succesfulde strategiske omstilling, lyder det fra Engel-Schmidt i pressemeddelelsen.Her understreger han, at hun derfor er den rette til at lede "den omfattende digitale og kommercielle transformation, som TV 2 undergår i disse år".Hanne Salomonsen nævner også selv i meddelelsen den opgave, TV 2 står over for - løbende at forny sig for at "fastholde en stærk position, der samler danskerne".- Det arbejde glæder jeg mig meget til at tage del i, og jeg har derfor med stor taknemmelighed accepteret indstillingen til formand for TV 2's bestyrelse, tilføjer hun.Posten blev ledig, da Gregers Wedell-Wedellsborg i november meddelte kulturministeren, at han vil træde tilbage som bestyrelsesformand til april.Han blev udpeget til posten i april 2024, men har valgt at træde tilbage, da han har fået job som topchef i canadiske Shoppers Drug Mart, der har hovedkontor i Toronto i Canada./ritzau/

Nr. 340
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
25-årig er i kritisk tilstand efter ulykke på Midtjyske Motorvej Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 09:19:20

Tryk for at læse mere

En 25-årig mand er i kritisk tilstand efter en trafikulykke på Midtjyske Motorvej ved Herning tidligt tirsdag morgen.Det oplyser Thomas Hald, der er vagtchef i Midt- og Vestjyllands Politi.Manden er bragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby.Ulykken skete klokken 05.29, da manden i sin bil ramte autoværnet på motorvejen.- Bilen ender på tværs af venstre vognbane, og en bagfrakørende bil kører ind i siden, og føreren blev kastet ud af bilen, siger Thomas Hald.Den 25-åriges pårørende er underrettet om ulykken.Motorvejen er genåbnet efter ulykken.Der har været flere andre uheld med materiel skade tirsdag morgen som følge af glatføre.- Generelt har vi utrolig meget glatføre, og der kommer stadig anmeldelser fra folk, der kører af vejen, siger vagtchefen./ritzau/

Nr. 339
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Irans internet har været lukket i over 108 timer Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 09:06:14

Tryk for at læse mere

Den landsdækkende nedlukning af internettet i Iran har varet i over fire døgn.Det skriver internetobservatøren NetBlocks på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.- Det er nu 108 timer siden, at Iran indførte en landsdækkende lukning af internettet, hvilket har isoleret iranerne fra resten af verden og hinanden, lyder det fra NetBlocks.Siden torsdag har iranere været afskåret fra internet og kommunikation med omverdenen, mens protester fortsætter i landet.Tirsdag melder flere medier, heriblandt AP og ABC News, at der er åbnet for internationale telefonopkald, som også har været ramt af nedlukningen.AP har blandt andet været i kontakt med flere iranere, som fortæller, at der ikke kan sendes sms'er, og at der kun kan oprettes forbindelse til regeringsgodkendte hjemmesider i landet.De beskriver ligeledes, at der har været et massivt sikkerhedsopbud i Teheran, men at butikkerne fortsat har åbent, skriver AP.Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.Mindst 648 demonstranter er blevet dræbt i protesterne, viser de seneste tal fra menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge.Ifølge IHR kan tallet være langt højere. De 648 dræbte betragtes som verificerede dødsfald.Kommunikationsnedlukningen har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.Flere organisationer og journalister har rapporteret om mange drab på demonstranter, men der er uvished om tallene.Irans officielle myndigheder er ikke kommet med nogen dødstal.IHR anslår desuden, at over 10.000 personer er blevet anholdt i forbindelse med protesterne.Tirsdag siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at internetnedlukningen skyldes "terroraktiviteter" under protesterne.- Regeringen var i dialog med demonstranterne. Internettet blev først lukket, efter at vi blev konfronteret med terroraktiviteter og indså, at ordrerne kom fra udlandet, siger han i et interview med Al Jazeera ifølge AFP.USA's præsident, Donald Trump, sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling.Trump har truet med at gøre brug af militære muligheder, hvis det iranske styre fortsætter med at begå vold mod befolkningen.Fra Iran lød det mandag aften, at man ikke har planer om at gå i krig, men at man er forberedt på det./ritzau/

Nr. 338
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Dobbelt op på mangemillionærer siden 2014 Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 08:42:20

Tryk for at læse mere

På bare ti år er antallet af danskere med en formue på mere end 10 millioner kroner næsten blevet dobbelt så stort.Det skriver Børsen på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik for perioden 2014 til 2024.Den viser, at 19.143 personer i 2024 havde mere end 10 millioner kroner stående i banken, i børsnoterede aktier, obligationer eller investeringsfonde.Det svarer til en vækst på 90 procent sammenlignet med 2014.Ida Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, forklarer blandt andet udviklingen med, at aktiemarkederne har udviklet sig positivt i perioden.- Når man har investeret sin formue, hvad vi må formode, at mange velhavende mennesker har, så får man glæde af renters rente-effekten.- Pengene vokser helt af sig selv, selv om der naturligvis altid er en risiko forbundet ved investering, siger hun.Opgørelsen medregner ikke pensioner, friværdi i ejendomme og unoterede aktier.Unoterede aktier er ejerandele i virksomheder, der ikke er børsnoterede og derfor ikke kan værdisættes lige så præcist som dem, der handles hver dag på fondsbørsen.Tæller man de unoterede aktier med, har hele 51.695 personer en formue på mere end 10 millioner kroner.Med til historien hører dog også, at 10 millioner kroner på grund af inflationen ikke repræsenterer samme værdi i dag, som de gjorde tidligere.Ifølge Danmarks Statistiks inflationsberegner svarede 10 millioner kroner i 2024 til 8,38 millioner kroner i 2014./ritzau/

Nr. 337
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Republikaner på vej til København: Støt op om Grønlands suverænitet Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 07:42:30

Tryk for at læse mere

Det er af afgørende betydning, at Kongressen i USA står samlet om at respektere både Danmarks og Grønlands suverænitet.Sådan lyder det fra republikaneren Thomas "Thom" Tillis, der er senator i den amerikanske delstat North Carolina, i en pressemeddelelse.- Særligt i lyset af Danmarks tidlige og urokkelige støtte til USA efter angrebene 11. september 2001, uddyber han.Han rejser sammen med syv demokrater fra Senatet og Repræsentanternes Hus til København fredag for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen. På nuværende tidspunkt er det dog kun Tillis, der repræsenterer Det Republikanske Parti i delegationen.Republikanske Tillis understreger i pressemeddelelsen, der er udsendt fra den demokratiske senator Chris Coons' kontor natten til tirsdag, at den tværpolitiske delegation fra Kongressen blandt andet har til formål at bekræfte "den langvarige alliance mellem USA og Danmark".Omdrejningspunktet for møderne bliver ifølge pressemeddelelsen at fremhæve støtten til Kongeriget Danmark og diskutere, hvordan man kan uddybe partnerskabet "i overensstemmelse med vores fælles principper for suverænitet og selvbestemmelse".I København skal delegationen blandt andet mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn.Besøget sker i en tid, hvor USA's republikanske præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland.Nogle af Trumps egne partifæller har taget afstand til udtalelserne - herunder Thom Tillis, der tidligere har afveget fra præsidentens politiske retning, hvilket også har kastet kritik af sig fra Trump mod Tillis.Til The Wall Street Journal lød det fra Tillis i sidste uge, at man ikke kan annektere Grønland, da det ville kræve en invasion eller overgivelse fra Danmarks side.- Derfor vil det aldrig ske, lød det fra ham.Senest rettede Tillis, der ikke genopstiller til Senatet ved midtvejsvalget, kritik mod Trumps vicestabschef i Det Hvide Hus, Stephen Miller, i et interview med CNN.Det var blandt andet en kommentar til, at Miller har stillet spørgsmål til, med hvilken ret Danmark hævder at have kontrol over Grønland.- Enten må Stephen Miller holde sig til et område, hvor han ved, hvad han taler om, eller også må han forlade sit job, sagde Tillis til CNN fredag./ritzau/

Nr. 336
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
To børn svært tilskadekomne efter alvorlig ulykke ved Ringsted Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 07:01:28

Tryk for at læse mere

To børn er svært tilskadekommen efter en trafikulykke i Ringsted mandag aften.Derudover er et tredje barn også kommet til skade i ulykken.Det oplyser Michael Hymøller, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Øst.- Mere kan der ikke siges om deres tilstand, siger han tirsdag morgen til mediet.Politiet oplyste mandag aften, at to biler med seks personer i alt var involveret i ulykken. Bilerne stødte sammen på rute 150 i krydset ved Sigerstedvej og Bringstrupvej ved Ringsted.De mest tilskadekomne blev fragtet fra ulykkesstedet med helikopter til Rigshospitalet i København.Udmeldingen fra politiet mandag aften lød, at fire af de involverede var uden for livsfare, mens to var kommet alvorligt til skade.En bilinspektør skal nu klarlægge ulykkens hændelsesforløb.En bilinspektør er en teknisk ekspert, som blandt andet tilkaldes ved ulykker med alvorlig tilskadekomst.P4 Trafik skrev første gang om ulykken ved 17.30-tiden mandag aften./ritzau/

Nr. 335
K_artikler Opdater⟳ ☝️
"Kæmpe lettelse": Ørsted vinder milliardsag i USA Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 07:00:00

Tryk for at læse mere

Morgensamling indleder samme sted som i går. I Iran.
På trods af international fordømmelse er der ifølge BBC intet, der tyder på, at regimet har i sinde at skifte kurs og stoppe sin brutale nedkæmpelse af demonstrationerne. På den baggrund hælder Donald Trump stadig mere til at angribe Iran, skriver The Wall Street Journal.
Mandag aften annoncerede den amerikanske præsident desuden på sit sociale medie Truth Social, at alle lande, der handler med Iran, vil blive pålagt en straftold på 25 procent.
648 mennesker er indtil nu bekræftet dræbt under urolighederne ifølge den norske ngo Iran Human Rights (IHR).
Hvad sker der, hvis præstestyret falder? Stort set samtlige internationale medier har protesterne i Iran som tophistorie i disse dage, og flere er begyndt at analysere perspektiverne for landet, hvis regimet bryder sammen.
Den eksiliranske prins Reza Pahlavi, søn af den afdøde iranske shah Mohammad Reza Pahlavi, spøger i kulissen som leder af en kommende overgangsregering. I et interview med CBS opfordrer han Trump til at gribe ind mod det iranske regime.
De iranske demonstranter råber "Javid Shah!", længe leve shahen, mens de kæmper mod ayatollahstyret. Men meget er endnu usikkert.
"For Israel og USA er det iranske regimes fald vigtigere end at være helt sikker på, hvem der kommer til at lede Iran fremover," skriver Kristeligt Dagblads korrespondent Allan Sørensen i en analyse.
Ngo'ers tavshed om Iran møder kritik Urolighederne i Iran skaber også debat herhjemme.
For mens det ikke skortede på fordømmelser af Israels fremfærd fra danske ngo'er under Gazakrigen, har der været anderledes tavst i løbet af de seneste ugers eskalerende protester i Iran. Og det møder nu kritik fra flere sider. Den historie kan du læse i Kristeligt Dagblad.
"Det burde ikke være det mindste kontroversielt at støtte en befolknings frihedskamp over for et teokratisk diktatur, der undertrykker og dræber sin egen befolkning. Men mange på venstrefløjen inklusive mange af disse ngo'er er så forblændede af deres modstand mod Trump og Israel, at de ikke kan få sig selv til at stille sig på samme side som dem," siger den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan.
Ngo'erne Oxfam Danmark, Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke forklarer sig med, at manglende tilstedeværelse i Iran gør det vanskeligt at kommentere på situationen.
Ørsted vinder milliardsag Fra Iran rykker vi til retslokale 15 ved distriktsdomstolen i Washington. Her blev det i går aftes slået fast, at den statsejede danske energikæmpe Ørsted må genoptage arbejdet med en enorm havvindmøllepark i USA, den såkaldte Revolution Wind, efter at det amerikanske indenrigsministerium ellers satte en stopper for havvindprojektet i december.
Selvom afgørelsen faldt i USA, var den ikke uvæsentlig for danskerne. For det var dine og mine penge, der var på spil.
"Samlet set taler vi om investeringer på i omegnen af 80 milliarder kroner, som også vedrører danske skatteydere, eftersom Ørsted er halvvejs ejet af staten," konstaterer Politiken, som kalder afgørelsen "en kæmpe lettelse".
Danskerne elsker måltidskasser Er du en af dem, der ikke kan modstå fristelsen for en komplet måltidskasse leveret til døren, er du langt fra alene. Således har hver femte dansker haft et abonnement på en måltidskasse i løbet af det seneste år, skriver DR.
Men måltidskasserne vækker ikke begejstring hos alle.
"Det er både dyrt og dårligt. Jeg forstår simpelthen ikke, at det kan sælge," siger Jyllands-Postens mad- og vinredaktør, Niels Lillelund, som spår, at måltidskasserne kommer til at påvirke vores madkultur og kulinariske kreativitet i en negativ retning.
Nu det NUUK!Med jævne mellemrum bærer Donald Trump sin ikoniske røde kasket med den hvide tekst "MAKE AMERICA GREAT AGAIN".
Nu har den københavnske butiksindehaver Jesper Tønnesen lavet en kasket, som ganske vist ligner Trumps design, men som formentlig ikke vækker begejstring hos den amerikanske præsident.
På kasketten står der forrest "Nu det NUUK!". Siden er prydet med teksten "Make America go away" under et grønlandsk flag.
"Jeg håber, at kasketten kan vise dem [grønlænderne, red.], at vi står ved deres side og støtter Grønland i den her sindssyge situation," siger Jesper Tønnesen, som fortæller om en efterspørgsel så stor, at kasketten nu er udsolgt.
Den historie bringer TV 2.
Test din paratvidenHar du i øvrigt husket at give dig i kast med Kristeligt Dagblads seneste paratvidensquiz? Hvis ikke, er det på høje tid. Og hvis du ved, hvem der har skrevet morgensalmen "Vågn op og slå på dine strenge", har du allerede én rigtig. Du finder quizzen lige her.

Nr. 334
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Forening undersøger invitation til hundeslædeløb til USA-udsending Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 06:38:30

Tryk for at læse mere

Organisationen bag Grønlands nationale hundeslædevæddeløb har af en amerikansk journalist fået melding om, at USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er blevet inviteret til hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua.Det fremgår en pressemeddelelse fra organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK), skriver det grønlandske medie Sermitsiaq tirsdag.Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland.KNQK fik torsdag en henvendelse fra en amerikansk journalist, hvori det fremgik, at Landry var blevet inviteret til hundeslædeløbet, lyder det i pressemeddelelsen.Det er uklart, om Landry har planer om at deltage, ligesom det ikke står klart, hvem der skal have sendt en invitation til ham.Det fremgår heller ikke, hvilken amerikansk journalist henvendelsen kom fra.Bestyrelsen i KNQK betegner den mulige deltagelse i hundeslædeløbet fra Jeff Landry som upassende. Den arbejder nu sammen med protektorer på at undersøge, hvem der har fremsendt invitationen, lyder det ifølge Sermitsiaq.- Bestyrelsen i KNQK finder det uacceptabelt, at der udøves politisk pres udefra, og vurderer derfor, at deltagelse af udenlandske politiske aktører i Avannaata Qimussersua er helt upassende, skriver KNQK-formand Mikkel Jeremiassen i meddelelsen.- Når denne undersøgelse er afsluttet, vil bestyrelsen orientere yderligere.Det står ikke umiddelbart klart, præcis hvornår årets hundeslædeløb finder sted. Sidste år var det den 29. marts.Også i 2025 fik Avannaata Qimussersua opmærksomhed, da Det Hvide Hus meddelte, at Usha Vance, som er gift med USA's vicepræsident, J.D. Vance, skulle overvære hundeslædeløbet.Det blev dog aflyst, og de to besøgte i stedet en amerikansk militærbase.Til Sermitsiaq bekræftede Mikkel Jeremiassen i marts sidste år desuden, at hundeslædeløbet fik økonomisk støtte fra USA gennem landets konsulat i grønlandske Nuuk.Jeff Landry, som er guvernør i den amerikanske delstat Louisiana, blev i december udpeget som USA's særlige udsending til Grønland af USA's præsident, Donald Trump.Donald Trump har den seneste tid flere gange gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne./ritzau/

Nr. 333
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Birgit Skov fandt ”den svære toer” over en sildebuffet. Hun blev 82 år Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 06:30:00

Tryk for at læse mere

Det var efter eget ønske, at Birgit Skov, 82 år, ikke modtog behandling, da hun blev indlagt med lungebetændelse kort før jul. Sammen med familien og kæresten Carsten Seeger nussede sygeplejerskerne på hospitalet alligevel om hende, og på et tidspunkt spurgte hun en af dem: "Er det sådan, man dør?".
Sådan talte hun, ret lige ud af posen, om de store ting i livet. Et par timer senere sov hun ind med sine tre børn ved sin side og Carsten i hånden. Hun havde bedt om at få en ekstra seng kørt ind ved siden af sin egen, så Carsten kunne ligge ved siden af hende, præcis som hun havde ligget ved siden af sin mand, dengang han døde i 2007.
Birgit Skov blev født Birgit Overskov Hansen i Charlottenlund i 1943. Moderen og faderen blev skilt, da hun var lille, og faderen fik en ny familie. Moderen, der var dameskrædder, giftede sig efter nogle år igen, men det var Birgit Skovs seks år ældre storebror og hans kæreste, der endte med at blive hendes faste holdepunkt i mange år.
Efter realeksamen kontoruddannede hun sig. Og i begyndelsen af 1960'erne mødte hun grossereren Harry (der hed Skov Hansen til efternavn). De giftede sig og flyttede til Randers, hvor han fik job som sælger i et firma, der solgte trykluftpistoler og klammer, mens hun fik job som sekretær for chefredaktøren på Randers Amtsavis.
De forsøgte længe at få børn uden held, og det var først i 1969, det lykkedes. De fik en datter, og det hastede, hvis de ville have flere børn, sagde lægen. Så bare 15 måneder efter kom der en lillesøster. Efter et par år kom der endnu et barn, en dreng.
I de år, hvor børnene var små, arbejdede hun ikke. Men han tjente nok til, at ægteparret sammen kunne dyrke deres store passion: designermøbler.
De købte seks Y-stole og et stort ovalt spisebord med udtræk, noget, der gjorde et vist indhug i en månedsløn, og ikke var særlig velset i de nøjsomme familier, de kom fra. Men de levede "på vulkaner", som Birgit Skov sagde. Penge gør ikke gavn i bankboksen, mente hun, og har man først anskaffet sig en pels, er det dumt ikke at bruge den.
Hun gik i høje hæle, med læbestift og neglelak og gerne i smart og farverigt tøj. En del af det syede hun selv.
I 1970'erne flyttede familien til Sjælland igen, til Høje Taastrup og senere Ishøj, og Birgit Skov fik job som sekretariatschef på Teknologisk Institut, mens hendes mand startede firma op med salg af materialer til byggebranchen. I weekenderne og ferierne sejlede de ud fra Ishøj Havn, hvor de havde en båd liggende.
Birgit Skov var meget loyal over for sine relationer og livsvalg. Der slingrede hun aldrig. Måske kunne det nogle gange virke, som om de små ting (at børnene havde fået sat deres cykler midt i carporten, for eksempel) kunne bringe hende ud af fatning. Men i bund og grund var hun robust, i hvert fald psykisk.
En slem gigtsygdom betød, at hun som 52-årig fik førtidspension. Da Harry i 2007 fik aggressiv kræft, og hun blev enke, kørte hun en lille del af hans firma videre hjemmefra og fik en ekstra indtægt ved det. Den brugte hun på gode ting, for eksempel en nytårstur til Bornholm i 2014, der endte med at blive afgørende.
For her, på Hotel Fredensborg i Rønne, mødte hun Carsten Seeger. Det var et magnetisk møde mellem to snakkere, der fandt ud af, at de kunne matche hinanden. Hun sværmede om sildebuffeten. Han sagde: "Du kan roligt spise det!". Hun kunne ikke høre, hvad han sagde, og gik hen til hans bord og sagde: "Hvabehar?". Han sagde: "Så sæt dig dog ned!". Og så var det sket.
Med Carsten fik hun noget andet, end hun havde haft med Harry. Han vidste en hel masse om klassisk kunst, litteratur og musik. Og hun belærte ham om dansk møbeldesign efter 1920.
De lyttede til musik sammen og lommefilosoferede over tilværelsen. Diskuterede, hvem af dem der nu havde snoet dobbeltdynen rundt inde i betrækket.
Han var også blevet alene nogle år, inden de mødtes, og de var hinandens "svære toer". De kunne både tale om det gode og dårlige i deres ægteskaber, og nogle gange tog de hinandens afdøde ægtefæller i forsvar. På den dag, hvor Birgit Skov ville have kunnet fejre guldbryllup, fik hun blomster af Carsten.
"De er fra Harry," sagde han.
Til sidst samlede hun til bunke af sygdomme. Hun mistede en del af synet og hørelsen. Leddegigten gjorde, at hun i perioder sad i kørestol. Hun fik kol og langsomtvoksende lungekræft og måtte have ilt gennem en gummislange fra et apparat. Men selv med kroppen fuld af smerter var hun snakkende og morsom.
På hospitalet før jul vidste hun, at døden var på vej. Hun fortalte sine børn og børnebørn, at hun var klar, og gjorde alle rolige.
Til bisættelsen i Vejleå Kirke i Ishøj havde hun valgt klassisk musik, nynnekoret fra "Madame Butterfly" og Bachs "Jesus bleibet meine Freude". I det nye år skal hendes aske spredes i Køge Bugt, hvor Harrys aske også blev spredt.

Nr. 332
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Togene ruller igen mellem Aarhus og Aalborg efter overgravet kabel Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 06:19:40

Tryk for at læse mere

Morgentrafikken på skinnerne mellem Aarhus og Aalborg kører igen, efter at et overgravet kabel ved Brabrand medførte færre tog på strækningen i en periode.Det oplyser DSB i et opslag på det sociale medie X omkring klokken 07.30 tirsdag.Det statslige jernbanenet oplyste 05.44 tirsdag morgen, at alle lyntog mellem de to jyske byer holdt stille som konsekvens af det overgravede kabel, da der kun kunne køres i et spor på dele af strækningen.I stedet henviste DSB passagererne til InterCity-togene, som man forsøgte at køre med ekstra vogne.På vejene er der fortsat udfordringer tirsdag.Vejdirektoratet melder om isslag og glatføre flere steder i landet, hvilket ifølge Vejdirektoratet har medført "ekstraordinært mange uheld".Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der risiko for isslag på Bornholm./ritzau/

Nr. 331
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Sneplov er stødt sammen med en personbil i Nordjylland Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 06:16:26

Tryk for at læse mere

Flere af landets politikredse har tirsdag morgen haft problemer med færdselsuheld som følge af glatte veje.En sneplov og en personbil stødte tirsdag morgen sammen i et kryds i midten af Hjørring og forårsagede trafikale problemer.Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.- Der skete ikke nogen personskade. Vi kørte derud med en patrulje, fordi det var svært at få flyttet bilen derude. Den holdt midt i krydset, siger han.Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 05.31. Det fandt sted i krydset mellem Vestbanegade og Svanelundsvej i Hjørring.Kort før klokken 06.00 tirsdag morgen skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X, at bilen er fjernet, og at trafikken igen kan passere som normalt.Vagtchefen opfordrer bilister til at køre forsigtigt, selv om der ikke umiddelbart ligger meget sne på vejene i politikredsen.- Men det skal man ikke tage fejl af, for det kan sagtens være rigtig glat, og det er nemt at glide.- Uanset hvad er budskabet herfra, at man skal køre hjemmefra i god tid, holde afstand og køre efter forholdene. Måske man lige skal køre 10 eller 20 kilometer langsommere i timen, end man plejer, siger Christian Tilsted.Også i Østjylland har politiet været på arbejde tirsdag morgen. Det er til stede ved to forskellige færdselsuheld på motorvej E45 ved Hadsten og Fårup.Årsagen er meget glatte veje, skriver kredsen på X.- Heldigvis kun materiel skade. Husk at køre efter forholdene, hold afstand, og pas på jer selv og andre i trafikken, lyder det.I Sydøstjyllands politikreds er der også fortsat meget glat, lyder det på X.- Det er særligt omkring Skanderborg, hvor vi har flere færdselsuheld. Pas på hinanden, kør hjemmefra i god tid, og kør efter forholdene, skriver politiet.Mens de seneste uger har budt på sne og frostgrader, er temperaturen langsomt steget natten til tirsdag, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).Sneen vil gradvist gå over i slud og til sidst helt over i regn, lyder det på DMI's hjemmeside.- Med et snedække, der mange steder overstiger 10 centimeter, er der derfor ingen tvivl om, at de kommende dage vil føles meget våde. Bløde græsarealer, vand i haverne, mange vandpytter samt øget vandføring i vandløb og åer må forventes.DMI har udsendt et varsel om let isslag på Nordøstsjælland og Bornholm.- Isslag er underafkølet regn, som danner et lag af is, når det rammer en overflade. Det skaber ekstremt glatte forhold for al udendørs færdsel, lyder det./ritzau/

Nr. 330
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Priser på lejligheder steg dobbelt så meget som huspriser i 2025 Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 06:00:02

Tryk for at læse mere

Salgspriserne på både huse, lejligheder og sommerhuse er steget i løbet af 2025.Størst er prisstigningerne på lejligheder, som er blevet 15,3 procent dyrere i løbet af året.Det viser tal fra Boligsiden, som samler data fra landets ejendomsmæglere.I samme periode er huspriserne på landsplan steget med 7,5 procent.Dermed har den procentuelle stigning i lejlighedspriserne været dobbelt så stor som for huspriserne det seneste år.Prisen for en gennemsnitlig ejerlejlighed er ifølge Boligsiden steget over 5500 kroner per kvadratmeter i 2025.Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris per kvadratmeter i december lå på 42.568 kroner.Faktisk er der tale om den største årlige stigning ved årsskiftet i Boligsidens statistik, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.Ser man udelukkende på udviklingen i København, har prisstigningerne været endnu mere markante.Her er lejlighederne blevet 23,3 procent dyrere i løbet af 2025.Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom i Nordea Kredit, konstaterer, at priserne på en lejlighed i København ikke tidligere er steget så meget på et år. I hvert fald ikke i løbet af de seneste 15 år, som Boligsidens statistik dækker.Hun hæfter sig ved, at prisstigningerne er fortsat og endda taget til i december.Her er en ejerlejlighed i København i gennemsnit blevet 2,3 procent dyrere, hvilket er den største månedlige stigning i 2025.- Vi havde en forventning om, at prisstigningerne ville løje af, når efteråret kom. Men der er faktisk sket det stikmodsatte. Det giver en bekymring for, om prisstigningerne er stabile, eller om man kan komme i en situation, hvor priserne begynder at falde, siger Lise Nytoft Bergmann.Prisstigningerne forklares normalt med en lavere rente, højere lønninger og lav arbejdsløshed. Hertil kommer, at byggeaktiviteten i København er lav, mens flere ønsker at bo i byen.Alligevel tvivler Lise Nytoft Bergmann på, at det er nok til at forklare en prisstigning på 23,3 procent på et år.- Vi synes, at en prisstigning på 23 procent er en meget kraftig prisstigning. Og vi har lidt svært ved at forklare, hvorfor priserne skulle stige så meget i det nuværende miljø, siger hun.Nationalbanken påpegede i november, at der er en risiko for, at forventningen til yderligere prisstigninger i sig selv kan presse priserne yderligere op.Samtidig lød det, at Nationalbanken holder øje med de høje prisstigninger i hovedstadsområdet./ritzau/

Nr. 329
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Otte politikere fra USA kommer til Danmark midt i Grønland-krise Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 05:11:09

Tryk for at læse mere

En delegation bestående af i alt otte senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus ankommer fredag til København for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.Det oplyser den demokratiske senator Chris Coons' kontor natten til tirsdag i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.- Den amerikanske senator Chris Coons vil i denne uge lede en tværpolitisk delegation fra Kongressen til København, Danmark, for at fremhæve mere end 200 års venskab mellem USA og Kongeriget Danmark, fremgår det af pressemeddelelsen.Han får følgeskab af de demokratiske politikere Jeanne Shaheen, Dick Durbin, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride, mens også den republikanske senator Thom Tillis rejser med sine demokratiske kollegaer.Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen, fremgår det af pressemeddelelsen.Omdrejningspunktet for møderne bliver ifølge pressemeddelelsen at fremhæve støtten til Kongeriget Danmark og diskutere, hvordan man kan uddybe partnerskabet "i overensstemmelse med vores fælles principper for suverænitet og selvbestemmelse".I den forbindelse fremhæves blandt andet styrkelsen af sikkerheden i Arktis.- Danmark har altid været en stærk diplomatisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig partner, skriver Coons i pressemeddelelsen og tilføjer:- I en tid med stigende international ustabilitet er vi nødt til at komme vores allierede nærmere, ikke drive dem væk, og denne delegation vil sende et klart signal om, at Kongressen er engageret i Nato og vores netværk af alliancer.Besøget sker i en tid, hvor USA's præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.I København skal delegationen blandt andet mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn. Det fortalte formanden for udvalget, Christian Friis Bach (V), søndag til TV 2.De grønlandske politikere Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Naleraq og Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit, der begge er medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, oplyste søndag til TV 2, at de planlægger at deltage i mødet.Ifølge Chemnitz skal den amerikanske delegation ligeledes mødes med Grønlandsudvalget.Onsdag ventes det desuden, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skal mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C./ritzau/

Nr. 328
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Pårørende afventer løsladelser uden for venezuelanske fængsler Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 04:57:21

Tryk for at læse mere

Venezuelas løfte om at løslade et betydeligt antal politiske fanger skrider langsommere frem, end flere havde håbet på, og hundredvis af familier venter på, at deres fængslede pårørende bliver løsladt.Det skriver det amerikanske medie CNN.Ud af de mere end 800 personer, der anses for at være vilkårligt fængslet af politiske årsager, havde regeringen ifølge den venezuelanske menneskerettighedsgruppe Foro Penal mandag eftermiddag løsladt 49.Ifølge CNN har venezuelanske myndigheder hævdet, at 116 personer er blevet løsladt. De har dog ikke oplyst identiteten på de løsladte, ligesom de ikke har fortalt, hvilke fængsler de skal være blevet løsladt fra.Torsdag fortalte den venezuelanske parlamentsleder, Jorge Rodríguez, at man ville løslade "et betydeligt antal" fanger som en fredsgestus over for USA.Det skal blandt andet gælde venezuelanske oppositionspolitikere.Meldingen kom, efter at USA havde gennemført en større militæraktion, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.Ifølge Venezuelas regering sker løsladelserne som del af en gennemgang af sager, der var blevet påbegyndt af Maduro på frivillig vis, og som nu fortsætter under den fungerende præsident Delcy Rodriguez.En undersøgelsesmission fra FN sagde ifølge CNN mandag, at den bød meldingen om løsladelser velkommen, men at antallet er utilstrækkeligt i forhold til Venezuelas menneskerettighedsmæssige forpligtelser.Den opfordrede samtidig til det, den kaldte øjeblikkelige og betingelsesløse løsladelser af alle, der er blevet vilkårligt fængslet.- Pårørende skal have klar og rettidig information om deres kæres skæbne, opholdssted og juridiske status, samt garanteret adgang til regelmæssige besøg, sagde undersøgelsesmissionen.I de seneste dage har familiemedlemmer til fængslede personer slået lejr uden for fængsler, hvor de venter på nyt om deres pårørende, skriver CNN.Flere af dem har ifølge mediet opfordret regeringen til at fremlægge beviser for, at de fængslede stadig er i live, ved eksempelvis at tillade videoopkald./ritzau/

Nr. 327
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Irans eksilerede kronprins opfordrer Trump til at gribe ind tidligt Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 03:53:23

Tryk for at læse mere

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, opfordrer USA's præsident, Donald Trump, til hurtig handling mod regeringen i Iran.Det siger han i et interview med CBS News.- Den bedste måde at sikre, at færre bliver dræbt i Iran, er at gribe ind tidligt, så regimet endelig kollapser og afslutter alle de problemer, vi står over for, siger han.Pahlavi er søn af Mohammad Reza Pahlavi, Irans sidste shah, som blev styrtet ved den islamiske revolution i 1979 og døde i 1980 i Egypten.Pahlavi, der før revolutionen var kronprins, har levet i eksil siden. Han har primært boet i Los Angeles i Californien.Demonstrationerne mod styret i Iran fortsætter, og ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR) er mindst 648 demonstranter blevet dræbt, siden protesterne begyndte 28. december.Det startede som utilfredshed med landets høje inflation. Siden er det kommet til at handle om en generel modvilje mod præstestyret.Trump sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling.Han har truet med at gøre brug af militære muligheder, hvis styret fortsætter med at begå vold mod befolkningen.Mandag lød det så fra Iran, at Iran ikke har planer om at gå i krig, men at det er forberedt på det.Pahlavi siger, at han har haft kontakt med Trump-administrationen, men vil ikke give yderligere detaljer.Han omaler den nye håndsrækning fra Irans ledelse som et forsøg på at få verden til at tro, at regeringen vil forhandle. Ifølge Pahlavi skal det dæmpe demonstrationerne, der truer med at underminere ayatollah Ali Khamenei.Da Pahlavi bliver spurgt, om han prøver at presse Trump til at iværksætte et regeringsskifte, svarer han, at Trumps solidaritet med det iranske folk betyder, "ultimativt at støtte dem i deres krav".- Og deres krav er, at det her regime skal væk, siger Pahlavi.Reza Pahlavi har opfordret demonstranterne til at fortsætte.- Jeg er stolt af jer, skrev han fredag på Facebook.Det er dog formentlig de færreste iranere, der har set Pahlavis opslag, for der har været landsdækkende internetnedbrud i Iran siden torsdag./ritzau/

Nr. 326
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Russisk embedsmand: Trump skal skynde sig for at få Grønland Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 02:47:11

Tryk for at læse mere

Næstformanden i det russiske sikkerhedsråd og den tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, har natten til tirsdag meldt sig på banen i debatten om en eventuel overtagelse af Grønland.Han mener, at grønlændere kan stemme for at blive en del af Rusland, hvis USA's præsident, Donald Trump, ikke rykker hurtigt for at sikre det arktiske område.Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.- Trump skal skynde sig. Ifølge ubekræftede oplysninger kan der om få dage komme en pludselig folkeafstemning, hvor hele Grønlands befolkning på 55.000 kan stemme for at blive en del af Rusland.- Og så er det slut. Ingen nye små stjerner på USA's flag, siger han.Det fremgår ikke, hvor Medvedev har oplysningerne fra. Der er ingen kendte planer om en folkeafstemning i Grønland om at slutte sig til Rusland.Medvedev er kendt for at være kontant i sin kritik af Vesten og er ofte afsender bag trusler og voldsom retorik fra Rusland.Trump har de seneste uger gentaget sit ønske om at overtage Grønland, hvilket har ført til protester fra både danske, grønlandske og europæiske embedsmænd.Den amerikanske præsident har senest udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har ikke villet afvise at bruge militær magt.Grønland har gentagne gange understreget, at øens fremtid afgøres af grønlænderne selv.Medvedev var Ruslands præsident fra 2008 til 2012.Han afløste Putin, der da havde siddet i to perioder og ifølge forfatningen ikke kunne sidde længere.Da Medvedevs periode udløb, var Putin klar igen. Han blev igen præsident og har ændret loven, så han kan sidde mange år endnu.Striden om Grønland har ført til, at der skal finde et møde sted mellem USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og hans danske modstykke, Lars Løkke Rasmussen (M).Ifølge TV 2 vil det finde sted onsdag i Washington D.C., hvor også den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, vil deltage./ritzau/Reuters

Nr. 325
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Minnesota vil med søgsmål have færre ICE-betjente i delstaten Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 02:43:29

Tryk for at læse mere

Den amerikanske delstat Minnesota har mandag lagt sag an mod USA's præsident Donald Trumps administration i et forsøg på at skrue ned for antallet af betjente fra immigrationsmyndigheden ICE i delstaten.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Det sker i kølvandet på, at den 37-årige kvinde Renee Nicole Good i sidste uge blev skudt og dræbt i byen Minneapolis af en betjent fra ICE.I søgsmålet, der er indgivet af delstatens demokratiske justitsminister, Keith Ellison, anmodes en føderal domstol i Minnesota om at erklære tilstrømningen af betjente fra ICE for forfatningsstridig og ulovlig.Domstolen anmodes desuden om at forhindre Trump-administrationen i at anholde amerikanske statsborgere og personer med amerikansk visum, hvis ikke der er rimelig grund til at tro, at personerne har begået kriminalitet.- Indsættelsen af tusindvis af bevæbnede, maskerede betjente i Minnesota har påført vores stat alvorlig skade. Der er i realiteten tale om en føderal invasion af Twin Cities (Byerne Minneapolis og Saint Paul, red.) og Minnesota, og det må stoppe, siger Ellison ifølge Reuters på et pressemøde mandag.Også i den demokratisk-ledede delstat Illinois er der mandag blevet indgivet et søgsmål mod Trumps-administration i et forsøg på at forhindre en tilstrømning af betjente.Tricia McLaughlin, der er talsperson for USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, DHS, beskylder Ellison for at vægte politik højere end den offentlige sikkerhed.- Fristedspolitikere ("sanctuary politicians", red.) som Ellison er lige præcis årsag til, at DHS rykkede ind i Minnesota i første omgang.- Hvis han, Tim Walz (guvernør i Minnesota, red.) eller Jacob Frey (borgmester i Minneapolis, red.) bare havde udført deres pligt til at beskytte befolkningen i Minnesota, ville vi slet ikke have denne samtale, skriver McLaughlin i en udtalelse.Den amerikanske regering har som en del af Trumps indsats med at deportere ulovlige immigranter skruet op for de amerikanske immigrationsmyndigheders tilstedeværelse i flere amerikanske byer og stater.USA's minister for indenlands sikkerhed, Kristi Noem, oplyste søndag, at hendes ministerium ville sende yderligere hundredvis af betjente fra DHS til Minnesota.Betjentenes opgave er ifølge Noem at styrke sikkerheden for de ansatte i ICE og grænsekontrolmyndighederne, som arbejder i Minnesota.Omkring 2000 betjente var på det tidspunkt allerede blevet sendt til området omkring storbyerne Minneapolis og Saint Paul i det, som DHS har kaldt sin største operation nogensinde./ritzau/

Nr. 324
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tidligere centralbankchefer i USA fordømmer efterforskning af Powell Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 01:47:01

Tryk for at læse mere

Tidligere chefer for den amerikanske centralbank (Fed) har mandag rettet kritik mod en strafferetlig undersøgelse af centralbankens nuværende formand, Jerome Powell, og kaldt det for et hidtil uset forsøg på at underminere centralbankens uafhængighed.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Trump har længe udtrykt et ønske om at fjerne Powell fra posten som centralbankchef.Søndag amerikansk tid meddelte Powell, at Fed har modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale. Det sker ifølge Powell på baggrund af udtalelser, som centralbankchefen fremsatte under kongreshøringer i juni 2025.I en fælles udtalelse fra de tidligere Fed-chefer Ben Bernanke, Alan Greenspan og Janet Yellen kritiseres justitsministeriets efterforskning af Powell.De kalder det et hidtil uset forsøg på at bruge retslige angreb til at undergrave Feds uafhængighed.- Sådan føres pengepolitikken i fremvoksende økonomier med svage institutioner, hvilket har stærkt negative konsekvenser for inflationen og for funktionen af deres økonomier mere generelt.- Det hører ikke hjemme i USA, lyder det videre.Kongreshøringerne i juni handlede om en renovering af Feds hovedkvarter.Det Hvide Hus begyndte sidste år at kritisere renoveringen af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 16 milliarder kroner.Trump luftede også tanker om en mulig fyring af Powell på grund af budgetmæssige overskridelser.I en udtalelse søndag sagde Powell, at det store fokus på renoveringen og på hans vidneforklaring blot er et påskud fra administrationens side.- Truslen om strafferetlig tiltale er en konsekvens af, at Fed fastsætter renter ud fra vores bedste vurdering af, hvad der tjener offentligheden frem for at følge præsidentens præferencer, lød det.Trump har flere gange presset på for, at renten bliver sat ned og kaldt Powell for en tåbe og en idiot.Powell sagde søndag, at han vil udføre sine opgaver "uden politisk frygt eller favorisering."Den amerikanske centralbank har det, som AFP kalder en dobbelt bemyndigelse: Den skal holde priserne i USA stabile og arbejdsløsheden lav.Dens vigtigste værktøj er at fastsætte renten, som påvirker prisen på statsobligationer og låneomkostninger.To republikanske senatorer har ifølge AFP også tilsluttet sig kritikken af administrationen og efterforskningen af Powell.Republikaneren Thom Tillis, som er medlem af Senatets bankudvalg, sagde søndag, at han vil stemme imod godkendelse af enhver kandidat til Fed, herunder nomineringer af nogen til posten som chef for Fed, indtil sagen er fuldstændigt afklaret.- Det er nu Justitsministeriets uafhængighed og troværdighed, der er på spil, sagde han.En anden republikansk senator, Lisa Murkowski fra delstaten Alaska, støttede Tillis' beslutning og kaldte efterforskningen for "intet andet end et forsøg på tvang"./ritzau/

Nr. 323
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Fire personer meldes dræbt i luftangreb på ukrainske Kharkiv Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 01:40:05

Tryk for at læse mere

Fire personer er blevet dræbt i et russisk luftangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv, der ligger i den østlige del af Ukraine.Det melder Oleh Synjehubov, der er guvernør i regionen Kharkiv, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt tirsdag morgen.Seks personer meldes samtidig såret.Kharkivs borgmester, Іhor Terekhov, sagde ifølge nyhedsbureauet AFP natten til tirsdag, at en langtrækkende russisk drone havde ramt en lægeklinik for børn, og at der i den forbindelse var udbrudt brand.Også i Ukraines hovedstad, Kyiv, har der natten til tirsdag været meldinger om russiske luftangreb.Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, sagde ifølge Reuters, at hovedstaden var under et kortvarigt, men intensivt missilangreb.Øjenvidner sagde samtidig til nyhedsbureauet, at de kunne høre eksplosioner over hovedstaden.Der har ikke umiddelbart været meldinger om dræbte eller sårede i Kyiv.Rusland har heller ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb./ritzau/

Nr. 322
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Fire migranter er efter årsskiftet døde i ICE's varetægt Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 00:15:29

Tryk for at læse mere

Fire migranter har efter årsskiftet mistet livet i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt.Det fremgår af pressemeddelelser fra USA's regering, skriver nyhedsbureauet Reuters.Det drejer sig om to migranter fra Honduras, én fra Cuba og én fra Cambodja.De mistede livet mellem 3. januar og 9. januar, viser tal fra de amerikanske immigrationsmyndigheder, U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE).I samme periode som dødsfaldene blev en 37-årig kvinde skudt og dræbt af en betjent fra ICE. Det skete den 7. januar i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvor Renee Nicole Good, der var mor til tre, mistede livet.Drabet på Good har udløst protester i Minneapolis og i andre byer landet over.USA's præsident Donald Trumps administration går efter at skrue op for antallet af deportationer, og der er i den forbindelse sket en stigning i antallet af migranter, der tilbageholdes og fængsles.Den 7. januar viste tal fra ICE, at i alt 69.000 personer var tilbageholdt af ICE.Tallet forventes ifølge Reuters at stige, efter at ICE har fået en større økonomisk indsprøjtning, som blev vedtaget af Kongressen i USA sidste år.Den afdøde cubanske anholdte, den 55-årige Geraldo Lunas Campos, døde 3. januar i fængslet Camp East Montana, som Trumps administration har åbnet i delstaten Texas.ICE har meddelt, at det efterforsker Campos dødsfald. Han var ifølge myndigheden blevet placeret i isolation, efter at han havde udvist urolig adfærd, og blev senere fundet død.De to honduranske mænd — 42-årige Luis Gustavo Nunez Caceres og 68-årige Luis Beltran Yanez‑Cruz — døde på hospitaler i Houston i Texas og Indio i Californien den 5. og 6. januar efter hjerterelaterede problemer, har ICE oplyst.Den 46-årige cambodjaner Parady La døde den 9. januar efter svære symptomer på narkoabstinenser i et fængsel for migranter i Philadelphia i delstaten Pennsylvania, siger ICE.I 2025 døde mindst 30 personer i ICE's varetægt. Det var det højeste antal i to årtier, viser regeringstal ifølge Reuters.Trump‑administrationen har i høj grad skruet op for antallet af migranter, der bliver løsladt efter fængsling. Det har fået nogle migranter til selv at gå med til at blive deporteret./ritzau/

Nr. 321
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tysk udenrigsminister om Grønland: Nato er nødt til at samarbejde Tryk Her
Indsat Tirsdag d. 13. Januar, 2026 00:14:59

Tryk for at læse mere

Forsvarsalliancens Natos medlemslande er nødt til at samarbejde om at styrke sikkerheden i Nordatlanten.Det siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, mandag aften efter et møde med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.Grønland var et af de emner, der var på dagsordenen ved mødet.- Vi kan kun styrke sikkerheden i Nordatlanten, når vi samarbejder i solidaritet og forenethed, siger Wadephul ifølge nyhedsbureauet Reuters og tilføjer:- Så med hensyn til de spørgsmål, der vedrører Grønland og Danmark, er det op til Grønland og Danmark at beslutte, og det er op til befolkningen i Grønland at beslutte.Wadephul kalder samtalen med Rubio for venlig og intensiv. Han siger desuden, at han under mødet understregede vigtigheden af forsvarsalliancen mellem de europæiske lande og USA.USA's præsident, Donald Trump, har den seneste tid gentaget sit ønske om at erhverve sig Grønland, og han har ikke udelukket, at det kan ske gennem en militær intervention.Den tyske udenrigsminister bliver af journalister efter mødet mandag spurgt om udsigterne til militær handling fra USA.- Jeg har ikke set nogen indikationer på, at det overvejes seriøst, svarer Wadephul ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:- Jeg mener snarere, at der er en fælles interesse i at tackle de sikkerhedsmæssige problemer, det opstår i Arktis, og at vi bør og vil gøre det.Han siger videre, at Nato i øjeblikket er i gang med at udarbejde mere konkrete planer for, hvordan sikkerheden skal håndteres i området.Grønlands regering, Naalakkersuisut, meddelte mandag, at man vil øge det politiske arbejde for, at forsvaret af verdens største ø sker i regi af forsvarsalliancen Nato.Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands naalakkersuisoq, minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ventes onsdag at mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C./ritzau/

Nr. 320
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump: Irans handelspartnere rammes af amerikansk told på 25 procent Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 23:09:49

Tryk for at læse mere

USA indfører med øjeblikkelig virkning told på 25 procent på lande, der handler med Iran.Det skriver USA's præsident, Donald Trump, mandag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.- Med øjeblikkelig virkning skal ethvert land, der handler med Den Islamiske Republik Iran, betale en told på 25 procent på alle handler, der foretages med USA, skriver præsidenten.Told er en afgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.Irans vigtigste handelspartnere er ifølge databasen Trading Economics Kina, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Irak, skriver nyhedsbureauet AFP.Af opslaget fremgår det ikke, hvorfor USA indfører told på Irans handelspartnere.Trump har, efter at dødelige protester er brudt ud i Iran, dog flere gange talt om at gribe ind over for Iran.Natten til mandag sagde han, at det amerikanske militær er ved at undersøge meget vidtgående muligheder over for Iran.Han har også tidligere sagt, hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning.Mindst 648 demonstranter er ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR) blevet dræbt under protester i Iran.Iranerne er afskåret fra internettet, og det har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.Forskellige organisationer og journalister har rapporteret om drab på mange demonstranter, men der er uvished om tallene.Iran selv er heller ikke kommet med noget dødstal for demonstranterne.Demonstrationerne i Iran brød ud den 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde mandag efter truslerne fra Trump, at Iran ikke planlægger krig, men at landet er forberedt på en eventuel krig./ritzau/

Nr. 319
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ørsted må genoptage arbejdet med havvindmøllepark i USA Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 22:10:47

Tryk for at læse mere

Ørsted må genoptage arbejdet med havvindmølleparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst.Det afgør en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C. mandag aften dansk tid.I begyndelsen af januar meddelte Ørsted, at selskabet havde indgivet en klage til domstolen, efter at det amerikanske indenrigsministerium satte havvindprojektet på pause i december.I den forbindelse anmodede selskabet om, at domstolen i forlængelse heraf skulle tillægge klagen opsættende virkning.Fordi selskabet nu har fået medhold i den del, må arbejdet på projektet genoptages, i hvert fald indtil der ligger en endelig domstolsafgørelse i hovedsøgsmålet.- Projektet vil genoptage anlægsarbejdet så hurtigt som muligt med sikkerhed som højeste prioritet for at levere pålidelig og billig strøm til det nordøstlige USA, skriver Ørsted i en meddelelse efter afgørelsen.Påbuddet, der kom fra myndighederne den 22. december sidste år, betød, at aktiviteterne i forbindelse med Revolution Wind ellers skulle stoppes i 90 dage.Ifølge den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, var årsagen national sikkerhed.Ministeriet sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon havde udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.Men den forklaring har altså ikke været nok til at overbevise dommeren. Han mente ganske enkelt ikke, at ministeriets dokumentation i forbindelse med mandagens høring var tilstrækkelig.Revolution Wind er en havvindmøllepark, som Ørsted er ved at opføre ud for USA's østkyst. Ifølge Ørsted er parken omkring 87 procent færdigbygget, og 58 ud af 65 vindmøller er sat op.Parken er et fælles projekt mellem Ørsted og Skyborn Renewables, som er medejer.Trump-administrationen har tidligere forsøgt at standse flere havvindprojekter i USA.Tilbage i august fik Ørsted og partneren Skyborn Renewables besked på at stoppe opførelsen af Revolution Wind. Dengang blev ordren også begrundet med en bekymring for den nationale sikkerhed.De to partnere lagde sag an mod den amerikanske stat. De fik i september en dommers ord for, at byggeriet kunne fortsætte.Revolution Wind er det ene af to havvindmølleprojekter ude for den amerikanske østkyst, der har været ramt af det amerikanske påbud. Sunrise Wind er det andet.Også med henblik på det projekt er der indgivet en klage, som Ørsted vil have tillagt opsættende virkning.Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i AL Sydbank, kalder afgørelsen mandag for "rigtig gode nyheder".- Det kan betyde en mindre besværlig vej mod færdiggørelse for Revolution Wind, selv om det seneste års tid har lært os, at man aldrig skal sige aldrig når det kommer til Trump-administrationens forsøg på at afspore havvindprojekter, skriver han i en analyse.- Samtidig sparer det ophævede byggestop Ørsted for halvparten af byggestop-omkostningerne på cirka 275 millioner kroner månedligt.- Og det reducerer efter vores vurdering risikoen for en komplet skrinlægning, som vil påføre Ørsted samlede tab på cirka 20 milliarder kroner./ritzau/

Nr. 318
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Danmark får selskab af Ukraine i jagt på Eurovision-finale Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 20:14:09

Tryk for at læse mere

Når semifinalerne ved årets Eurovision løber af stablen i maj, får Danmark selskab af lande som Australien og Ukraine.Det står klart, efter at der mandag har været lodtrækning til de to semifinaler, som finder sted 12. og 14. maj.Danmark skal optræde ved den anden semifinale 14. maj og endnu en gang jagte en finaleplads.Den internationale sangkonkurrence finder i år sted i Wien, efter at Østrig vandt Eurovision sidste år.Optakten til årets udgave har tidligere været præget af stor debat om Israels deltagelse.Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.I december afgjorde European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen. Israel deltager i den første semifinale.Efter afgørelsen besluttede tv-stationer i Island, Holland, Irland, Spanien og Slovenien at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.I alt 30 lande skal dyste om de ti finalepladser. Ud over Australien og Ukraine er Danmark havnet i pulje med blandt andet Norge, Malta og Schweiz, som vandt konkurrencen i 2024.Værtslandet Østrig samt Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien er på forhånd kvalificeret til finalen, der finder sted lørdag den 16. maj.I 2025-versionen brød Sissal med sin sang "Hallucination" en dansk tørke, hvor Danmark siden 2019 ikke var gået videre fra semifinalerne.I finalen blev det til en 23.-plads i Basel for den danske deltager./ritzau/

Nr. 317
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Hvor stor skal madchecken være, og hvem skal have den? Det ved regeringen ikke endnu Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 19:00:00

Tryk for at læse mere

SVM-regeringen vil give udsatte børnefamilier og fattige ældre en økonomisk håndsrækning for at kompensere for de store prisstigninger på fødevarer.
Men hvem skal have checken, hvor stor bliver den, hvad er den økonomiske baggrund for at give støtten, hvad er regeringens motiv for forslaget? Og er den overhovedet klar med et udspil? De spørgsmål stiller Kristeligt Dagblad og giver selv svar på her.
Er regeringen klar med sit udspil til en fødevarecheck?
Hvor mystisk, det end lyder, er svaret nej. Selvom finansminister Nicolai Wammen (S) i sidste uge og denne uge har en indledende forhandlingsrunde ved såkaldte sættemøder med de øvrige partier, har de tre regeringspartier internt endnu ikke aftalt, hvad de vil foreslå. Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger hænger det sammen med, at der heller ikke er enighed om et andet stort og langt dyrere udspil – lavere moms på fødevarer. De to udspil hænger nemlig tæt sammen.
Regeringen vil sænke momsen på fødevarer med mellem fem og seks milliarder kroner om året. Moderaterne vil bruge pengene på helt at fjerne momsen på frugt og grønt, mens Venstre vil sætte momsen på alle fødevarer ned fra 25 procent til 20 procent. Den løsning "hælder" statsminister Mette Frederiksen (S) til, fortalte hun søndag på det radikale nytårsstævne. Så længe moms-sænkningen svæver i luften, bliver der dog næppe heller nogen aftale om en fødevarecheck. For staten er det sidste en langt mere overkommelig udgift, da det er tænkt som en engangsydelse og ikke er permanent som en momslettelse.
Hvad er den økonomiske baggrund for idéen?
Så sent som i går mandag kunne Danmarks Statistik fortælle, at inflationen på femte måned falder, og nu er under to procent om året. Fødevarepriserne er i nogle tilfælde ligefrem faldet på det seneste. Oksekød, smør, æg og kaffe er tidligere steget væsentligt mere end priserne i almindelighed, og derfor er de stadig høje, når man kigger tre, fire eller fem år tilbage.
Det hører med til billedet, at regeringen allerede i 2023 aftalte med SF og Enhedslisten, at 295.000 modtagere af ældrecheck skulle have 5000 kroner ekstra i 2025 og yderligere 1500 kroner i år. Modtagere af den check er ældre med en beskeden formue og indkomst, og de bliver altså allerede tilgodeset til en vis grad.
Hvad er regeringens motiv for at ville give en fødevarecheck?
Samfundsøkonomisk er det svært at begrunde, at høj inflation skal føre til lavere moms eller ekstra ydelser til de mest udsatte, da inflationen som nævnt allerede er kraftigt på vej ned. Politisk forsvarer regeringspartierne sig dog med, at der er brug for at kompensere borgerne for den inflation, de har oplevet de foregående år.
Men det primære motiv er politisk. Efter finanslovsaftalen for dette år med De Konservative har især Socialdemokratiet politisk et stort behov for at signalere, at det vil gøre mere for de dårligst stillede. Særligt i et valgår er det kritisk for Socialdemokratiet, at der er tegnet et billede af, at SVM-regeringen fører blå politik med store skattelettelser til de mest velstillede. For Venstre og Moderaterne er det politisk omkostningsfrit at lade Socialdemokratiet få den luns, og Venstre glæder sig over udsigten til samtidig at få endnu en skattelettelse, som lavere moms på fødevarer reelt vil være.
Hvor mange penge til hvem?
I alt vil regeringen bruge 4,5 milliarder kroner på fødevarechecken, en gang for alle. For at undgå en kæmpe udgift til administration, og at pengene havner i de forkerte lommer som varmechecken i 2022, håber man at kunne bruge allerede eksisterende systemer til at fordele pengene med. Det vil sige, at nogle af, måske alle, de 300.000 modtagere af ældrechecken kan komme i spil til fødevarechecken. Beløbsmæssigt tales der om en ydelse på op til 5000 kroner.
De andre grupper, som skal tilgodeses, er fattige børnefamilier og udsatte enlige uden for arbejdsmarkedet. Her er det sværere at finde et eksisterende system som fordelingsnøgle, men beløbsmæssigt skulle det blive mellem 2000 og 3000 kroner som engangsbeløb til hver person eller familie. Et uafklaret spørgsmål er, om studerende også skal have adgang til støtten.
Politisk er det mest ømtålelige formentlig, at mange fattige børnefamilier er indvandrere, og det har allerede fået Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne til at protestere, så det er tvivlsomt om de kommer med i en aftale.
Bliver fødevarechecken en check?
Nej, checks blev allerede i 2017 udfaset som gangbart betalingsmiddel i Danmark, men historisk holder man fast i checkbilledet, som tidligere har været brugt om børnecheck, ældrecheck og senest varmecheck.

Nr. 316
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Iransk prins står klar til at erstatte regimet Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 19:00:00

Tryk for at læse mere

Ordene "Javid Shah!", længe leve shahen, høres dagligt, når de iranske demonstranter løber gennem gaderne og trodser regimets kugleregn.
Reza Pahlavi, den 65-årige søn af den afdøde iranske shah Mohammad Reza Pahlavi, indtager for første gang en central rolle i forbindelse med protester i sit fædreland. Fra sin eksil-hjemby Los Angeles i Californien i USA toner han dagligt frem, optræder i medier og skriver kommentarer, mens han stiller sig til rådighed som leder af en kommende overgangsregering og lover, at regimets dage er talte.
Selvom Reza Shah naturligvis ikke repræsenterer hele den iranske opposition til regimet, er det første gang siden tilblivelsen af den islamiske republik, at shahens genkomst ikke bare fejes af bordet som en romantisk forestilling.
I de 47 år, der er gået siden den iranske revolution i 1979 og tilblivelsen af det fundamentalistiske ayatollahstyre, har den iranske opposition haft et særligt karaktertræk: manglende sammenhold. Årtier er gået med interne skænderier og beskyldninger. Royalisterne – tilhængere af den afdøde shah Mohammad Reza Pahlavi – har lagt den iranske venstrefløj for had, fordi denne ivrigt og naivt hjalp ayatollaherne med at komme til magten.
Nogle har ønsket at gennemføre reformer inden for den islamiske republiks rammer. Andre opfordrer til et opgør med det, de kalder islams besættelse af iransk kultur. Tilsat en konstant paranoia blandt iranere og deres velbegrundede angst for at blive stukket af det islamiske diktaturs meddelere og straffet, har den iranske opposition været lammet. Det er den ikke længere. I hvert fald ikke i samme omfang som tidligere. Angsten er ved at forsvinde, fordi Reza Pahlavi tør stå frem, og fordi den iranske befolkning i modsætning til tidligere føler, at den har reel støtte fra USA og Israel.
Idéen om regimeskifte er en følsom sag for mange vestlige lande. Især fordi erfaringerne fra Irak, Afghanistan og Libyen taler imod regimeskifte. Det får mange til at konkludere, at regimeskifte i Iran, endnu et muslimsk og etnisk sammensat land, ikke vil være nogen undtagelse. Det vil medføre kaos og ustabilitet. Måske endda nye flygtningestrømme. Sådan ser en række europæiske lande på udviklingen. Mest af alt fordi det er lige netop det scenarie, man frygter.
USA og Israel ser anderledes på sagen. For USA's vedkommende handler et regimeskifte i Iran først og fremmest om at svække og inddæmme Kina. Hvis ayatollahstyret falder, har USA på få uger ramt Kinas olieforsyning fra både Venezuela og Iran. For Israels vedkommende handler kampen mod det iranske styre om at skille sig af med et regime, der har truet Israels eksistens, bekæmpet Israel gennem terrororganisationer og ført terrorkampagner imod israelere og jøder i en række lande.
Et skærmbillede fra en video viser en begravelsesprocession for iranere dræbt under voldsomme demonstrationer i landet søndag Foto: Irib/Reuters/Ritzau Scanpix For Israel og USA er det iranske regimes fald vigtigere end at være helt sikker på, hvem der kommer til at lede Iran fremover. For alt vil i deres optik være bedre end det nuværende regime. Israel og USA bekymrer sig ikke om nye flygtningestrømme og har tiltro til, at iranerne, der i bredt omfang er veluddannede, sammen med eksil-iranerne, der også i bredt omfang både er veluddannede og velintegrerede i vestlige lande, vil kunne forvalte Irans fremtidige genopbygning efter et eventuelt regime-fald.
Selvom der ikke nævnes detaljer, når Reza Pahlavi taler om at stå i spidsen for Iran i en overgangsperiode, vil det ikke nødvendigvis betyde en tilbagevenden til Irans diktatoriske monarki fra 1970'erne. På samme måde er det iranske regimes tidligere præsident Hassan Rouhani også et af de navne, der nævnes i flæng i øjeblikket. Han sættes i forbindelse med en situation, hvor dele af regimet formår at overleve, men kun på den betingelse, at omfattende reformer gennemføres.
På den måde er både Reza Pahlavi og Hassan Rouhani og andre mulige kandidater dybt afhængige af demonstrationernes udfald. I øjeblikket meldes der om forhandlinger mellem USA og Iran på det iranske regimes opfordring. Man ønsker at afværge et eventuelt amerikansk angreb. Ingen synes at vide med sikkerhed, om USA allerede har taget beslutningen om at hjælpe den iranske opposition med at skille sig af med næsten 50 års diktatur og bane vej for den afdøde shahs søn. Eller om USA er villig til at holde hånden over det iranske regime til gengæld for omfattende reformer og en kursændring væk fra regional og international terror.

Nr. 315
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Organisation: Dødstal stiger til over 600 i demonstrationer i Iran Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:43:19

Tryk for at læse mere

Mindst 648 demonstranter er ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge, blevet dræbt under protester i Iran.Det fremgår mandag af en pressemeddelelse fra IHR, mens iranerne fortsat er afskåret fra adgang til internet.Den landsdækkende kommunikationsnedlukning har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.Forskellige organisationer og journalister har rapporteret om drab på mange demonstranter, men der er uvished om tallene.Iran selv er heller ikke kommet med noget dødstal for demonstranterne.Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Ifølge IHR kan dødstallet være langt højere end de 648 dræbte, som organisationen betragter som verificerede dødsfald.Samtidig anslår den, at over 10.000 er blevet anholdt.Iran har under demonstrationerne sagt, at amerikanerne har blandet sig i situationen og været med til at forårsage de omfattende protester.Den iranske regering har opfordret støtter af styret til at møde op til moddemonstrationer. Her har der ifølge nyhedsbureauet AFP mandag været tusindvis af mennesker til stede.Regeringen kalder det et bevis på, at den udenlandske indblanding ikke er lykkedes.- Disse kæmpe demonstrationer, fulde af beslutsomhed, har forpurret de udenlandske fjenders plan, siger Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, på iransk stats-tv.Den iranske premierminister, Abbas Araghchi, kom tidligere mandag med en trussel, efter at USA's præsident, Donald Trump, søndag sagde, at det amerikanske militær undersøger vidtgående muligheder for at skride ind over for styret i Iran.- Den Islamiske Republik Iran går ikke efter krig, men er fuldt ud forberedt på krig, sagde Abbas Araghchi.- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.Imens er situationen mellem Iran og vestlige lande fortsat særdeles anspændt.EU-Parlamentet har mandag meddelt, at alle iranske diplomater og andre repræsentanter ikke må opholde sig i parlamentet. Samtidig har Irans udenrigsministerium indkaldt diplomater, der repræsenterer Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien, til samtale./ritzau/

Nr. 314
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Seks personer er involveret i alvorlig ulykke ved Ringsted Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:32:29

Tryk for at læse mere

Der er mandag sket en alvorlig trafikulykke i krydset ved Sigerstedvej og Bringstrupvej ved Ringsted.Det siger Benjamin Rasch, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.- To køretøjer er involveret med seks personer i alt. Flere er alvorligt tilskadekomne, siger han.Der er også børn iblandt passagererne, men vagtchefen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at sige noget om, hvem der er kommet mest til skade.På stedet står en helikopter klar til at fragte de mest tilskadekomne til Rigshospitalet i København.Derudover er der også ankommet en bilinspektør, som skal klarlægge ulykkens hændelsesforløb. Det står stadig ikke klart tidligt mandag aften.P4 Trafik skrev første gang om ulykken ved 17.30-tiden. En time senere er oprydningsarbejdet stadig i gang, ligesom trafikken fortsat er spærret i begge retninger./ritzau/

Nr. 313
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Amerikansk popstjerne lægger vejen forbi Tinderbox Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:22:05

Tryk for at læse mere

Til sommer går den amerikanske popstjerne Charlie Puth på scenen ved Tinderbox.Det skriver festivalen, der årligt løber af stablen i Tusindårsskoven i Odense, i en pressemeddelelse.Charlie Puth er kendt for hits som "Attention" og "We Don't Talk Anymore".Han fik sit gennembrud i 2015 med hittet "See You Again", som rapperen Wiz Khalifa synger med på.Derudover er Charlie Puth kendt for sange som "Light Switch" og "Marvin Gaye".- Musikalsk bevæger Puth sig mellem klassisk pop, R'n'B og funk med tydelige referencer til 80'ernes og 90'ernes lyd, lyder det fra Tinderbox.- Samtidig er hans sange ofte bygget op omkring enkle ideer, stærke hooks og tekster om relationer, tvivl og selverkendelse, som mange kan spejle sig i.Derudover skriver festivalen, at "med sin skarpe sans for melodier, harmonier og en næsten nørdet tilgang til sangskrivning har han sat et tydeligt aftryk på moderne popmusik".Den amerikanske sanger er en del af de i alt 18 kunstnere, som Tinderbox indtil videre har løftet sløret for.De andre musikere tæller navne som bandet Aphaca, Rasmus Seebach, Thomas Helmig og den amerikanske rapper og popsanger Pitbull.Det fremgår ikke, hvilke dage de skal spille ved Tinderbox, som finder sted fra 25. til 27. juni.Festivalen har endnu ikke meldt udsolgt af partoutbilletter. Sidste år skete det i februar./ritzau/

Nr. 312
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Novo estimerer at 1,5 millioner bruger kopier af vægttabsmedicin Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:18:39

Tryk for at læse mere

I USA er der op imod 1,5 millioner amerikanske patienter, som bruger en kopiversion af forskellige populære vægttabsmidler - herunder Novo Nordisk-midlet Wegovy.Det siger topchefen for det danske medicinalselskab, Mike Doustdar, på en sundhedskonference i USA mandag.Ifølge topchefen har de såkaldte compounders - kopiproducenter - været i stand til at forstå patienternes behov bedre end lægemiddelindustrien, blandt andet ved at gribe de kunder, hvor prisen er afgørende.Det har været en vigtig lære for selskabet, der er i gang med at kigge på sin strategi, når det kommer til netop pris samt tilgængelighed for vægttabsmidlerne.I USA er det lovligt for compounders at producere og sælge kopier af medicin, som der er mangel på.En overgang var der mangel på vægttabsmidlet Wegovy, fordi Novo Nordisk ganske enkelt ikke kunne følge med den voldsomme efterspørgsel.Kopimedicin var en af årsagerne til, at det danske selskab nedjusterede sine forventninger til de finansielle resultater i løbet af 2025.Gentagne gange har man advaret mod kopiprodukterne af sikkerhedsmæssige hensyn.- Det er ikke, fordi at disse patienter ønsker at bruge usikre kopiversioner af vores produkter. De (compounders, red.) har fået fat i en del af forbrugerne, der simpelthen er prisfølsomme, siger Mike Doustdar mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.I november annoncerede Mike Doustdar en omfattende aftale med den amerikanske administration om lavere priser på både diabetes- og fedmemedicin.Aftalen blev underskrevet af USA's præsident, Donald Trump, under et pressemøde i Det Hvide Hus i november.Aftalen har til formål at øge adgangen til behandling med selskabets midler for personer over 65 år og for personer med en lav indkomst.Og så sænkede aftalen priserne for dem, der er dækket af de amerikanske sygesikringer Medicare og Medicaid. Omkring halvdelen af amerikanerne er dækket af en af de to.Ifølge Reuters fik aftalen også betydning for dem, som køber midlerne kontant uden om sygesikringerne./ritzau/

Nr. 311
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Mine bedsteforældre var nazister. Det mærker vi stadigvæk i min familie Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

"Mor, hvorfor siger mormor altid, at hun er bange for ildebrand?".
Det spørgsmål rumsterede i mit hoved, når vi et par gange om året en søndag i 1970'erne besøgte min mormor i Næstved. Hun boede stadig i det hus på Aaderupvej 65, hvor min mor var vokset op, og som hørte til den trævarefabrik, min morbror drev videre efter min morfars død.
I begyndelsen fik jeg ikke rigtig noget svar på min mormors frygt for ildebrand, men senere fik jeg fortalt, at det var, fordi fabrikken var brændt under krigen.
Jeg havde også en anden undren. I vores hjem blev der ikke sat lys i vinduerne på befrielsesaftenen den 4. maj. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg forstod dog så meget, at det var ikke noget, jeg skulle spørge om.
Jeg begyndte efterhånden at interessere mig for Besættelsen. Hos en antikvarboghandler fik jeg fat i Bovrup-arkivet, kartoteket over medlemmerne af det danske nazistparti, DNSAP, som blev udgivet i bogform efter Befrielsen. Her kunne jeg konstatere, at min mormor stod som medlem af partiet. På det tidspunkt, hvor jeg fandt ud af det, var min mormor imidlertid død.
Jeg kan ikke huske, om jeg fortalte min mor om min viden, men jeg fik hende dog til at fortælle, at hun som barn havde været med sin far til et stort nazimøde i Roskilde. Mødet må have været det såkaldte Roskilde-slag, som fandt sted den 30. juni 1940. Nazister og værnemagtssoldater gik i procession gennem Roskilde, og Roskilde Politi led et forsmædeligt nederlag, da det ikke lykkedes at standse processionen. I stedet fik politifolkene tæv og blev frastjålet deres våben. Bagefter fik de deltagende nazister en pokal af partiet. Om min morfar var med så langt, ved jeg ikke, men voldsomt må det have været. Min mor var da lige fyldt 12 år.
Under Besættelsen begyndte min morfar at levere møbler til besættelsesmagten. Det var derfor, min mormor var bange for ildebrand. Fabrikken blev nemlig saboteret, i hvert fald to gange. Den første gang natten til den 2. marts 1944. Branden var så voldsom, at beboelsen også var i fare for at brænde ned. Det må jeg forstå ud af brandvæsenets og CBU-kolonnens rapporter.
Min mor var knap 16 år, da hun om natten blev gennet ud af sin seng, fordi fabrikken stod i flammer. Hvilken oplevelse har det ikke været for et barn i en sårbar alder selv at skulle håndtere den angst, den forfærdelige situation afstedkom. For ikke at tale om følelsen af skyld og skam.
Skyld og skam over at hedde Schrøder og bo på Aaderupvej 65 i Næstved og blive omtalt i det illegale Næstved-blad "Gry" på denne måde:
"Onsdag den 1. Marts galede den røde Hane over Værnemageren, Folkefælle Schrøders store Værkstedsbygning i Aaderup [...] Det var ikke en Dag for tidlig dette skete, thi denne Virksomhed, under Betegnelsen 'Legetøjsfabrik', lavede saa godt som udelukkende Inventar til Tyskerne [...] Nu er der imidlertid sat en Stopper for denne Virksomhed, og det maa hilses med Tilfredshed, at den blev saa totalt ødelagt, at det vil vare et halvt Aar inden Schrøder atter kan melde sig til Tjeneste hos sin store Ven Adolf Hitler."
Det begyndte at give mening, at min mormor, så længe hun levede, var bange for ildebrand, og hvorfor vi ikke satte lys i vinduerne den 4. maj. I min mors hjem var Befrielsen ikke glædens dag. Det var skammens dag, hvor min morfar blev hentet på en lastbil med hænderne i vejret og kørt gennem Næstved til arresten. I 1946 blev han idømt fire måneders fængsel og frakendt stemmeret og valgbarhed i fem år. Han fik desuden konfiskeret de penge, som han havde tjent på arbejdet for besættelsesmagten.
I 1949 blev min mor gift med min far. Hun var da lige blevet myndig. Min far kom fra Fyn og havde fået arbejde som kommis hos en købmand i Næstved. Det må have været en stormfuld forelskelse. De blev gift på rådhuset, og sammen forlod de Næstved.
Der var heller ingen andre af min mors tre søskende, der fandt en partner fra Næstved. Alle fire børn var belastet af forældrenes politiske orientering og værnemageri.
Efterhånden som jeg har fået klarhed over historien, har jeg indset – alt for sent, når jeg ser tilbage på det – at min mor var traumatiseret, at jeg også selv bærer hendes traume, og at jeg måske endda har projiceret det videre til mine egne børn. I dag forstår jeg hende meget bedre. Det giver mening, at hun gik umådelig meget op i, at facaden var 100 procent i orden.
Besættelsesforskningen er begyndt at interessere sig mere for eftertidens konsekvenser af Besættelsen, eksempelvis i forhold til de traumer, modstandsfolkene pådrog sig under modstandsarbejdet.
I anledning af 80-året for Befrielsen har både Historisk Samfund for Fyn og Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg dedikeret deres årbøger til Besættelsen. Begge indeholder artikler om, hvordan traumatiserede modstandsfolk fik ødelagt deres liv efter Befrielsen.
Ofrene for Besættelsen rækker imidlertid videre end til dem, der er klar over, at de er ofre. Min historie taler for, at Besættelsen også må dække en gruppe, der ikke er klar over, at de bærer på et traume, der i sin oprindelse kommer fra en fortiet virkelighed om angst, skyld og skam, forårsaget af forhold under Besættelsen. At min morfar blev frifundet for alle anklager i landsretten i 1951, hjalp ikke på det traume, min mor allerede havde pådraget sig.
Besættelsens betydning for nulevende mennesker, nu 80 år efter Befrielsen, er helt ubegribelig, og erkendelsen af konsekvenserne nærmest ikke-eksisterende.
Frederik Madsen er jurist, tidligere kulturchef i Falck, grundlægger af Zone-Redningskorpsets Museum og forfatter til bøger og artikler om redningskorpsene.

Nr. 310
K_artikler Opdater⟳ ☝️
I 1086 beskrev man en taks, der stadig står i Englands Nyskov Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Måske var verdenstræet Yggdrasil en taks og ikke et asketræ, som det ellers er beskrevet i eddadigtet "Vølvens Spådom". I hvert fald "grønnes evigt" træet, og stedsegrøn er netop taks.
Det gamle navn for taks var Yr, der siden blev til Y eller I, "og det optræder i mange danske stednavne, som for eksempel Ibæk, Idum, Ikast, Inæs, Irup, Isted, and Yding," skriver Københavns Universitet om nåletræet.
Taks kan blive 1000 år eller meget mere og er ladet med kulturel betydning – i England har man siden førkristne tider forbundet det med evigt liv og genopstandelse (taks kan skyde fra en fældet stamme).
Engang var taks almindelig i naturen og central i kulturen, i dag findes arten mest i haver og på kirkegårde. Munkebjerg Strandskov ved Vejle er det eneste sted i Danmark, som har en oprindelig vildtvoksende bestand.
Men taks skal genetableres i bevidstheden og skovene, mener Jens-Christian Svenning, professor i makroøkologi og centerleder ved institut for biologi på Aarhus Universitet.
Det er hans eget yndlingstræ:
"Fordi det er stort set forsvundet fra vores natur, selvom det hører til her," begrunder han.
Taks er et nåletræ med kogler, der ser ud som røde bær. Træet er hårdt og smidigt og brugt til våbenproduktion siden tidernes morgen. Et 400.000 år gammelt spyd lavet af taks er fundet i Clapton i England, og middelalderens langbuer var af taks, der i stor stil blev importeret fra det europæiske kontinent til de britiske øer, da de havde opbrugt deres egne træer.
Det var langbuerne i kombination med, at taks er dødelig giftig for køer og heste, der især gjorde, at træet er stort set forsvundet fra den vilde natur i dag.
Men det er en god idé at tænke taksen ind i skovrejsningsprojekter, for eksempel i forbindelse med den grønne trepart, mener Jens-Christian Svenning.
"Den har en meget anderledes økologi end gran, fyr og andre træer. Den er mest typisk i buskstørrelse og kan vokse under andre træer og lave et stedsegrønt buskads."
Det giver vinterly til dyrene, fugle spiser bærrene, og hjortene tager blade og skud, for de kan tåle giften. Desuden er taks mindre følsom over for klimaforandringer og vil skabe "robuste" skove, der ikke dør under tørke og insektangreb, som for eksempel mange tyske rødgranskove gør i disse år.
Og så kan taks jo leve næsten evigt.
I Vilhelm Erobrerens Jordebog fra 1086 blev Englands værdier opgjort. Heri er nævnt et takstræ i Nyskoven i Sydengland, der næppe har været lille dengang.
Træet står der endnu ved Saint Nicholas’ Church, som ligger midt i skoven og kan dateres tilbage til 800-tallet. Brockenhurst-taksen er 15 meter høj og har en stamme på to meter i diameter.
"Den har ingen alderdomstegn, men står helt frisk som et kegleformet nåletræ," siger Jens-Christian Svenning, som har set den selv.

Nr. 309
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ngo'er kritiseres for tavshed om Iran Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

FN's generalsekretær, USA's præsident og ledere verden over har fordømt det iranske præstestyres håndtering af den folkelige opstand, der i over to uger har fundet sted i Iran. Situationen risikerer at eskalere, og der meldes om hundredvis af dræbte.
Mange andre er forfærdede over situationen, men søndag efterspurgte Jotam Confino fra B.T. indignation fra en gruppe aktører, som ellers ikke er sene til at markere forargelse. På det sociale medie X spurgte mellemøstkorrespondenten, hvorfor ngo'er såsom Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp indtil videre havde forholdt sig tavse til situationen i Iran. De selvsamme ngo'er, som under krigen i Gaza fandt mange anledninger til at fordømme Israels fremfærd og til at invitere til demonstrationer.
"Man skulle mene, at ngo'erne ville stå i kø for at fordømme. Arrangere demonstrationer. Kræve, at den danske regering smider diktaturets diplomater ud af Danmark. Boykot af iranske varer. Krav om hastemøder i FN's sikkerhedsråd. Altså samme forargelse og passion, som man i to år mobiliserede mod Israel," skrev korrespondenten, som konkluderede, at ngo'erne på trods af dette har forholdt sig "bomstille".
Forfatteren Ali Aminali genkender billedet af ngo'erne, der tøver med at komme på banen i debatten om Iran. Ifølge ham handler det formentlig om, at det er mere vanskeligt at positionere sig i den.
"Vi ved, at den israelsk-palæstinensiske konflikt er meget kompleks at forholde sig til, men når det handler om at positionere sig i den, er den paradoksalt nok meget simpel. Den passer ind i en relativ letforståelig fortælling på venstrefløjen om magt, kolonisering og international ret. Det er meget mere mudret at tage stilling til situationen i Iran," siger Ali Aminali, der selv som femårig kom til Danmark med sin familie fra Iran.
"Alliancerne i debatten om Iran og præstestyret er mere uklare. I en årrække har det primært været højrefløjen, der har rettet kritik mod Iran. Det kan være, at man føler ubehag ved at sættes i bås med den, og det kan muligvis også være, fordi man er bekymret for at blive stemplet som islamofob, når man kritiserer noget, der har med islam at gøre."
Ligesom Ali Aminali kom den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan til Danmark som lille. Hun har de seneste uger fulgt intenst med i udviklingen i Iran og gjort samme observation med hensyn til ngo'ernes tavshed. Hun vurderer, at det skyldes politik.
"Ngo'erne er primært venstreorienterede, og de er bange for at stille sig på samme side som Netanyahu, Trump og Elon Musk. Det burde ikke være det mindste kontroversielt at støtte en befolknings frihedskamp over for et teokratisk diktatur, der undertrykker og dræber sin egen befolkning. Men mange på venstrefløjen inklusive mange af disse ngo'er er så forblændede af deres modstand mod Trump og Israel, at de ikke kan få sig selv til at stille sig på samme side som dem," siger hun.
Kristeligt Dagblad har spurgt tre ngo'er, hvorfor de trods hyppige udmeldinger om Israel og Gaza indtil videre har forholdt sig tavse til demonstrationerne i Iran. Hos Oxfam Danmark skriver generalsekretær Lars Koch i en e-mail:
"Vi fordømmer ethvert angreb på civile og ethvert brud på international ret – uanset hvor i verden det finder sted. Oxfam har endnu ikke kommenteret den forfærdelige situation i Iran offentligt, da vi ikke har ansatte eller partnere i landet, hvilket normalt giver os en særlig viden og legitimitet at udtale os på baggrund af. Al min solidaritet går til de modige iranere, der kræver frihed og bedre levevilkår. Jeg håber, at deres kamp ikke er forgæves."
Hos Folkekirkens Nødhjælp henviser man også til manglende tilstedeværelse i Iran som årsagen til, at man ikke har meldt noget ud. Og et lignende budskab lyder fra presseansvarlig for Mellemfolkeligt Samvirke Ole Damkjær Nielsen. Han skriver i en e-mail, at organisationen i årevis har bakket op om iranernes kamp for demokrati og menneskerettigheder og nævner en række eksempler på det, blandt andet at man har stået som medarrangør af en stor demonstration for frihed i Iran.
"Ligesom mange andre har vi også svært ved at finde tid og kræfter til at følge med i verdens mange krige, konflikter og folkelige opstande, som for tiden er på speed. Samtidig koncentrerer vi af naturlige grunde kræfterne i de lande, hvor vi faktisk har udviklingsprogrammer såsom i Palæstina, flere lande i Afrika, Syrien, Georgien, Ukraine og Rumænien, som derfor får mest opmærksomhed i vores oplysnings- og kampagnearbejde. Af samme grund kan det ske, at vi ikke er de hurtigste til at kommentere en nyhedsudvikling i et land, hvor vi hverken arbejder eller er til stede, såsom i Iran," skriver den presseansvarlige.

Nr. 308
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Biskop: Modernisering af højmessen får ikke flere i kirke Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

"Travle."
Sådan lyder den første beskrivelse fra Ulla Thorbjørn Hansen, når hun skal sætte ord på sine første godt tre et halvt år som biskop over Roskilde Stift. Onsdag fylder hun 60 år, men inden har hun fundet tid til en samtale om den foreløbige embedsperiode.
"Men tiden har også været meget spændende, lærerig og opmuntrende. Jeg har besøgt alle provstierne og mødt mange engagerede mennesker. Det er dem, der gør, vi har en aktiv og engageret folkekirke," siger hun.
Allerede med den fremhævelse af det lokale sogneliv taler Ulla Thorbjørn Hansen diskret ind i én af de mange diskussioner, der har præget hendes tid med bispekåbe.
I de forgangne år har en lovændring, der rykker magt opad i folkekirkens system, været på dagsordenen, og her meldte roskildenseren sig ind i kampen mod denne centralisering af kirken, som kritikerne ser i reformen.
"Lokal ejerskabsfølelse er afgørende," gentager hun i dag.
Biskoppens første store strid opstod blot få måneder inde i embedsperioden, da regeringen uden nævneværdig konsultation med kirken afskaffede en meget omtalt helligdag. Beslutningen kan stadig vække harme hos fødselaren, og i Roskilde Domkirke holder hun stadig bededagen i hævd med andagt på dagen.
Siden har hun måttet forholde sig til andre sagerne. Et udvalg har set på muligheden for aktiv dødshjælp. Abortgrænsen er hævet. Og Det Etiske Råd vil legalisere urner i hjemmet og askesmykker.
Mere direkte ind i kirkens hverdag taler et forslag om at tillade medlemskab af både folkekirken og et hvilken som helst andet kristent trossamfund. Det støtter 9 ud af 10 biskopper, mens Ulla Thorbjørn Hansen er imod som den eneste. Også i forbindelse med en fælles Israel-kritisk erklæring fra et stort flertal af biskopperne valgte hun ikke at skrive under.
Bag mange af samtidens stride viser der sig ofte en bredere uenighed om folkekirkens fortælling – hvad dens rolle er, og hvad den skal gøre for at bestå og måske endda vokse.
Nogle siger: Hold den højtidelig, vær seriøs, hold på formerne. Andre siger modernisér, oversæt og sænk skuldrene. Hvad siger Ulla Thorbjørn Hansen?
"Som udgangspunkt skal kirken være seriøs og højtidelig, men vi skal kunne tilpasse den, når det giver mening. På selve kirkens grundlag skal vi ikke gå på kompromis. Jeg tror ikke på, at en modernisering af højmessen får flere i kirke."
Hvilken side af spektret svarer det til?
"Vel midten, måske til den konservative side. Samtidig har jeg været med til at stifte et gospelkor og synger gerne nye salmer. Begge dele hører hjemme i kirken. Jeg er ikke bange for nye vinde, men genkendeligheden er vigtig."
Et eksempel, hvor kirkesyn støder sammen, er i den verserende dåbsdebat, hvor en kommission i foråret fremlagde tre forslag til et nyt dåbsritual. Heller ikke her er Ulla Thorbjørn Hansen på reformfløjen.
"Jeg har det helt fint med det bestående, men når nu mange allerede gør det anderledes derude, må vi kigge på, hvad vi kan blive enige om."
Debatterne har på sin vis indkapslet Ulla Thorbjørn Hansens tid som biskop. At bidrage til dem er en del af jobbet, men trives hun i dem – også i modvind?
"Som regel ja. Det er en styrke, at vi debatterer og ikke gemmer os, for hvis vi gør det, så skaber vi forvrængede billeder af hinanden."
Ulla Thorbjørn Hansen til Folketingets åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke i København tirsdag den 7. oktober 2025. Foto: Emil Nicolai Helms
Et højdepunkt i perioden var den seneste åbningsgudstjeneste for folketingsåret i Christiansborg Slotskirke. Her sad alle landets beslutningstagere klar til at høre både Herrens og roskildebiskoppens ord, så hvad var vigtigt at få sagt?
"At forklare, hvad kristendommen går ud på. Her var det vigtigt at tale om tilgivelse, soning og syndserkendelse i en tid med åndelig oprustning. Vi har det som mennesker med at fejle, det gælder også politikere. I stedet for at dække over fejlene skal vi lære af dem. Vi er ikke guder," siger hun.
I efteråret skrev Kristeligt Dagblad om sygemeldinger og dårligt arbejdsmiljø på stiftskontoret i Roskilde. Nogle forhold, som går forud for Ulla Thorbjørn Hansens embedsperiode, selvom Arbejdstilsynet også efterfølgende har været på besøg. I dag kalder hun holdet i og omkring kontoret for "stærkt".
Har den seneste tid medført refleksioner om din tilgang og håndtering?
"Der er travlt og nok at se til, så det handler om at holde fokus på bolden, samarbejdet og få nye medarbejdere kørt godt i stilling. Jeg følger hele tiden udviklingen, og arbejdsmiljø ligger mig meget på sinde."
Onsdag fejres Ulla Thorbjørn Hansen blandt andet med at få afsløret det portrætmaleri, som traditionen tro skal hænge blandt begravede konger og dronninger i Roskilde Domkirke, når hun en dag går af. Det sker ikke lige foreløbig, forsikrer hun.

Nr. 307
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Vesterlændinge har brug for Gud mere end nogensinde Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

"Du skal holde hviledagen hellig." Sådan lyder det tredje af De Ti Bud. Hvad sker der, når man ændrer på det? Det har Journal of European Economic Association for nylig undersøgt, og undersøgelsen viser, at da man i USA tillod butikker at holde åbent om søndagen i 1980'erne, resulterede det i, at deltagelsen i gudstjenesterne faldt med 5-10 procent.
Samtidig kunne man konstatere en stigning i dødsfald som følge af selvmord og narko. Drikfældighed blev også mere udbredt, og man registrerede flere leversygdomme. Undersøgelsen viser også, at folk, der droppede kirkegang, ikke engagerede sig i nye sociale aktiviteter. Med andre ord: Da man sløjfede helligdagslovgivningen, faldt den mentale trivsel ledsaget af det trætte skuldertræk og det lige så trætte spørgsmål: "Hvad er sandhed?".
Ja, Pilatus' afslappede ligegyldighed kom mange steder til at stå stærkere end Kristi forkyndelse, der jo ellers havde givet mennesker fodfæste og frimodighed.
I en klumme i Die Welt noterer kommentator Theo Hoenhorst sig nemlig, at for 70 år siden var 95 procent af tyskerne medlem af en kirke. I dag er det mindre end det halve, men hvis man ikke har et ståsted, bliver man hensat i en tvivlrådig og tøvende attitude. Forudsætningen for moralsk mod og personligt engagement er åndelig gehalt:
"Uden kult er der ingen kultur. Den kulturkristne tanke er farligere for tro og kirke, ja, også for selve den kristne kultur, end selv den mest åbenlyse nihilisme. Den er trods alt ærlig."
Den kulturkristne palaver er i Hoenhorsts øren en ganske uforpligtet og overfladisk leg med tunge og alvorlige ord. Vist så. Kulturkonservatismen hylder kristendommen for dens værdier, "men en slap kulturkonservatisme, som vil konservere kristendommen som en dåse ferskner, er ikke til megen nytte. Ja, den er måske ligefrem skadelig".
Samme konklusion når teologisk doktor Ann Heberlein frem til i sin kronik i Svenska Dagbladet, hvor hun åler den idelige henvisning til den kristne kulturarv:
"Det handler ikke længere om overbevisning eller om troen på en transcendent Gud. Nej, kristendom betragtes her som et helt verdsligt fænomen, hvis sigte blot er at forstærke og reproducere vores nationale kultur."
Teologiprofessor Anne-Marie Pelletier understreger tilsvarende i avisen La Croix, at "'kristne værdier' slet ikke skal forsvares, nej, man skal i stedet praktisere dem. Og det er alene sådan, de giver sig til kende".
I det hele taget er tiden nu inde til, at mange flere genopdager kirken og dens forkyndelse, mener Hoenhorst:
"Bønnen ændrer ikke Gud, men den bedende, skrev den kristne filosof Søren Kierkegaard. Et samfund, hvor man beder, vil ikke forsøge at skabe himlen på jorden, men et sådant samfund kan forhindre, at jorden bliver til et helvede."
Kirken skal værne om sin troværdighed og uforsagthed, bliver det påpeget i organet The Church of England. Lederskribenten henviser til de seksuelle overgreb begået af indvandrere mod helt unge piger i Storbritannien. Myndighederne frygtede at blive beskyldt for racisme og afstod fra at gribe ind i groomingskandalen:
"Statsapparatet ofrede disse piger som var det undermennesker, ja, de beskyldte dem endog for prostitution. Jesus har barske ord til dem, 'som bringer en af disse mine små til fald'. Så hvorfor kom kirken ikke pigerne til undsætning? Var den for fej til at gøre sin pligt?".
Et er vist: Hvis kirken forskriver sig til tidens tåbelige tendenser, så er alt tabt i en situation, hvor den kristne forkyndelse er mere afgørende end nogensinde før, påpeger konvertitten Ayaan Hirsi Ali i Die Welt am Sonntag:
"Tidligere praktiserede de fleste vesterlændinge kristendommen. I dag bliver den i vidt omfang afvist. I kølvandet på den afvisning bliver det åndelige landskab fyldt med pseudoreligioner, der hensætter Vesten i en slags fortvivlelse. Fjendtlige magter som Kina og Rusland udnytter denne svaghed og er gået sammen om våbenindkøb, militærøvelser og teknologi."
Så meget mere nødvendigt er det at stoppe op og søge at opnå overblik og klarhed, og det er i denne tiltrængte bestræbelse kristendommen får fornyet aktualitet. Kristendommen forsyner et menneske med selvrespekt og selvbevidsthed, fordi den advarer mod den kapitulation, der består i at lægge sig på ryggen og lade bølgen drukne én. Derfor er Ayaan Hirsi Ali enig med de øvrige kommentatorer: Giv Gud en chance om søndagen – også for din egen skyld.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor i global politisk sociologi ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.

Nr. 306
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Jesu mål var fællesskab Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

"De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred."
Markusevangeliet 10, 13-14
Dette er indledningen til en af de episoder i Bibelen, jeg har læst oftest. Den læses ved hver dåb i kirken, og den læses i kirkeåret på første søndag efter helligtrekonger. Vi hører disciplene true forældrene, og vi hører, at Jesus bebrejder sine disciple: Lad være med at lægge hindringer i vejen for disse forældre og for børnene. Lad i stedet børnene komme herhen.
Man kan gøre sig mange forestillinger om dette optrin. Hvad var der sket forinden? Hvorfor kunne forældrene ikke bare komme til?
Prøv, om du kan se Jesus for dig dér i mængden. Læg mærke til, hvor mange mennesker der trængtes om ham og ville i kontakt med ham. Der var de syge, der drømte om et mirakel. Der var de udstødte, landsforrædere, prostituerede, der ønskede at blive mødt. Der var dem, der bare holdt sig nær til Jesus for at høre ham. Og så kom der måske en delegation af skriftkloge, der ville drøfte noget klogt om Gud.
Jeg ser disciplene for mig. Fortravlede og forpustede prøvede de at holde styr på det hele. Dråben flød over, da disse forældre kom anmassende for at få en bid af Jesus også. Jeg forestiller mig, at det er her, de siger stop. Og Jesus registrerede det og gav det opmærksomhed.
Er Gud en, der skal studeres på universiteter? Er Jesus forbeholdt de rigtige, de dygtige eller de voksne? Og hvem er der plads til i kirken i dag?
Kirkens Korshærs tidligere chef Haldor Hald skriver i bogen "Kirken der forarger", at vi skal lægge mærke til Jesu eget forhold til dem, der på hans tid ikke kunne magte livet. De blev i evangelierne kaldt toldere og syndere. Til denne gruppe hørte børnene også. Om Jesus skriver han:
"Hans mål var at give mennesker sit fællesskab, enten de magtede livet eller ej."
En bøn, vi kan gå med, er hentet fra en strofe af Holger Lissner:
"Lad os aldrig blive så voksne og kloge i os selv, at vi mister evnen til at undres og tage imod ligesom et lille barn."
Lars Kruse er sognepræst.

Nr. 305
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Signe Fabricius fortolker historisk skæbnefortælling som popshow. Hvad skal vi egentlig med det? Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Elizabeth den Første, Englands jomfrudronning, og hendes slægtning, det uafhængige Skotlands sidste dronning, Mary, mødtes aldrig, men kommunikerede i Marys næsten 19 år lange fangenskab kun i breve og via budbringere. Alligevel har de to kvindelige monarkers rivalisering og spørgsmål om forræderi, justitsmord og skyld fascineret historikere og kunstnere, siden Mary endte sit liv på skafottet, halshugget den 8. februar 1587 på Elizabeths ordre.
Kun få år efter hendes død beskrev renæssancedigteren Edmund Spenser Mary så negativt i sit allegoriske stordigt "The Faerie Queene", at det blev forbudt i Skotland, mens Friedrich Schiller i sit epokegørende versdrama "Maria Stuart" i år 1800 lod de to dronninger mødes og i et psykologisk drama helgenkårede dronningen som martyr: Mary af Skotlands dom og henrettelse er uretmæssig, men hun tager døden på sig for de handlinger, hun må anklage sig selv for. For den Weimar-klassiske digter kommer hun derfor til at personificere det sublime: moralsk ret og kampen for menneskets frihed over for tyranni.
Astrid Elbo som Mary i dramaets tragiske højdepunkt Foto: Camilla Winther
I "Mary vs. Elizabeth I" – Signe Fabricius' nutidslæsning af skæbnefortællingen på Betty Nansen Teatret – er Mary en pjanket, opkørt popprinsesse; Elizabeth er en kvieøjet, men dog køligt handlekraftig hersker, og spillet om kronen og tronen er bogstaveligt talt en kampsport: Over scenen hænger en lysrigning og skærme med kongelige emblemer. Et hvidt, ottekantet rum, der er en blanding af historisk tårnværelse og sportsarena.
I et omvendt heltindeforhold – i forhold til Schiller – er Fabricius' egentlige protagonist Elizabeth, der portrætteres som en lidende menneskelig figur fanget i sin forpligtende rolle. Bogstaveligt talt iklædt et bredt metalstativ og senere ligefrem en skinnende rustning af forestillingens meddigtende scenograf og kostumedesigner, Ida Grarup.
Modsat optræder den forførende Mary i historisk pibekrave, rosa korsageoverdel og haremsbukser i en scene, hvor hun er midtpunkt som herskerinde med erotisk magt over en kreds af klovnagtige mænd: En presser sine læber mod hendes hånd, en anden lægger med et fjoget grin sit hoved mod hendes lår, en tredje tager hende måske bagfra. I en enkelt dans – mellem Mary og en rådgiver, Mads Gronemann – opstår et overbevisende øjeblik af begær, der i Gronemanns betagelse endog lades af lykke i et ømt kys, men at blotte sig er for alle stykkets spillere med livet som indsats.
Astrid Elbo som Mary og Mads Gronemann som en af hendes rådgivere i et ømt kys. Foto: Camilla Winther
Da dramaet når sit tragiske højdepunkt, står Mary forrest på scenen i en figur som ophængt i et torturkammer; løftet på tå, med armene vredet op over hovedet som i en lås, mens hendes elskere ligger livløse omkring hende.
De optrædende i "Mary vs. Elizabeth I" samles på scenen i en andægtig apoteose, hvor Mary bærer en kjole i rødt – den liturgiske farve for martyrdøden – mens Elizabeth ensomt ophøjes på sin trone som billede på sin mytologiserede skæbne som Gloriana.
Ikke kun scenografisk og i kostumerne – Ida Grarups effektive mix af blonder, thaiboksershorts og knæbeskyttere – men også i sin koreografi trækker "Mary vs. Elizabeth I" på elementer af kampsport, nærmere bestemt Mixed Martial Arts: stående kamp, clinch og gulvkamp, der samler teknikker fra boksning, brydning, thaiboksning og brasiliansk jiu-jitsu.
Dansen er skabt i samarbejde med de medvirkende, altså med rod i improvisationsteknikker, og lykkes mest overbevisende for de mandlige show- og streetdansere, der behersker slag, spark, kast og låse og har den tyngde og fiktion, der særligt i abstrakte ensemblesekvenser driver fortællingen rytmisk fremad.
"Mary vs. Elizabeth I" er en del af Betty Nansen Teatrets tværkunstneriske udviklingsprojekt Betty Udvikler, et eksperimenterende forum for dans og teater, men udforskningen af kampsports- og popshowkonceptet er her blevet dogmatisk og dramatisk begrænsende.
Musikken pumper, en rapper hyper stemningen op, og Mary leverer sin tekst som en nutidig pendant til Schillers blankvers, men fortæller "Mary vs. Elizabeth I" med sin ironiske distance til livets alvor os reelt noget nyt eller vedkommende om de to historiske karakterer eller noget om magtens anatomi, dengang eller i dag? Eller er det eneste, vi skal forlade teatret med, den indlysende metapointe om popkunst og en overfladisk samtid?
Iscenesættelse og instruktion: Signe Fabricius. Koreografi: Signe Fabricius og de medvirkende dansere. Scenografi og kostumedesign: Ida Grarup. Komponist: Jeanett Albeck. Lysdesign: Súni Joensen. Betty Nansen Teatret. Spiller til den 7. februar.

Nr. 304
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Vi skal have det nådige skøn tilbage i den offentlige sektor Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

I socialt arbejde indgår i masser af tilfælde et fagligt skøn. Når det handler om almindelig forsørgelsesmæssig kontanthjælp, er der ikke specielt indviklede skønsmæssige kriterier. Det er nogenlunde klart, om den enkelte opfylder kriterierne for at få hjælp til forsørgelse. Og også nogenlunde klart, hvor meget der så skal udmåles med de takster, som fastsættes en gang om året.
Men i en række andre situationer indgår der betydelige socialfaglige skøn. Der kan blot som eksempel nævnes handicapudgifter efter serviceloven og enkeltudgifter efter aktivlovens paragraf 81. Dertil kommer en lang række ydelser efter barnets lov.
Også inden for beskæftigelsesområdet indgår en lang række skøn i forhold til forskellige former for en beskæftigelsesfremmende indsats, blandt andet ressourceforløbsydelse, fleksjob og førtidspension.
Den humanitære og socialpolitiske udvikling går langt tilbage. I professor emeritus Jørn Henrik Pedersens bog fra 2017 "Luthers socialetik og det moderne samfund" fremgår følgende (på side 79):
"Luthers syn på den kristne menighed som et virkeligt fællesskab, hvor alle ydede alle støtte, fremgik fx, når han anførte, at der ikke burde finde tiggeri sted i forholdet mellem kristne. De nødlidende i enhver by skulle forsørges af byens indbyggere. Derfor ønskede han en regelbaseret fattigforsorg, og derfor skulle øvrigheden skride ind over for tiggeri. Øvrighederne skulle gøre det af med alle tiggere."
Når der tales om skøn og et nådigt skøn, så er der tale om en lang historisk og socialpolitisk udvikling. Næppe nogen i Danmark ønsker udviklingen tilbage til fattighjælpen, hvor der i 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet var en skønsom blanding af almisser, tiggeri, godgørenhed og nådsensbrød. Og der var oftest tale om store ydmygelser, som blandt andet ved modtagelse af fattighjælp kunne indebære tab af valgret og valgbarhed og med begravelse på særlige afsnit på kirkegården for ubemidlede og fattighjælpsmodtagere.
Ved Steinckes socialreform i 1933 – Kanslergadeforliget – skete der en radikal ændring af de sociale ydelser. Der blev gjort op med almisseprincippet, som blev erstattet af retsprincippet. Sociale ydelser var ikke længere nådsensbrød, men en rettighed, borgerne havde i givne situationer.
Det er godt, at nådsensbrød som socialpolitisk princip for længst er afskaffet. Når jeg alligevel tager det nådige skøn op til belysning og vurdering i denne kronik, så er det et forsøg på at belyse, at vi på nogle områder måske er gået i den anden grøft, hvor skøn er erstattet af fast praksis i en paragrafbaseret, dybt kompliceret lovgivning, hvor Ankestyrelsen og domstolene fastlægger praksis. Og som kommunerne retter ind efter – sommetider godt og vel – i en restriktiv og indimellem fejlbaseret praksis. Og uden den store empati i forhold til forskellige borgeres helt unikke situationer.
I min socialrådgiveruddannelse på Den Sociale Højskole i Odense skrev jeg tilbage i 1969-1970 en lidt større faglig opgave om socialt erhvervshæmmede. Her dykkede jeg blandt andet ned i den første publikation fra det daværende Socialforskningsinstituttet (nu VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) fra 1960: "Langvarigt forsorgsunderstøttede". Her indledes der med et citat fra forfatteren Martin A. Hansens novelle "Agerhønen", hvori beskrives en dybt fattig landarbejderfamilies sammensatte problemer:
"Først gik det helt godt for familien. Men så var faderen længe indkaldt som soldat. Bagefter dårligt arbejde, lav dagløn, høje priser, ned ad bakke. Så kom der sygdomme. Det ved man præcist. Nu er det min tur, siger sygdommen altid, når modgangen har brudt hul. Og nu stoppede frost og sne faderens spade, som de levede ved. Det kunne ikke skjules længer. Man kan ikke blive ved med at hænge i én finger. De havde skjult det i pænhed så længe, at musene nu sagde op og ikke ville komme i det spisekammer længer."
Ved sådanne komplekse situationer, hvor ét problem bliver til en snebold, der ruller, hvad skal der da gøres fagligt, menneskeligt og bevillingsmæssigt? Som socialrådgiver er det selvfølgelig en obligatorisk opgave at foretage et fagligt skøn, som skal ligge inden for rammerne af gældende lovgivning. Derudover er det en opgave at være opmærksom på det unikke og på en etisk ramme og på helheden i borgerens situation. Heri indgår også en stadig balance mellem tillid og kontrol. Der kan styres og sagsbehandles efter, "at det er sandt, hvad borgeren oplyser – indtil det modsatte er bevist". Der er givetvis andre, der styrer efter de modsatte principper: "Det er tvivlsomt, måske utroværdigt – ja, måske ligefrem løgnagtigt – det, borgeren fortæller, indtil det modsatte er bevist."
Aktivlovens paragraf 81 taler om borgerens mulighed for økonomisk hjælp til enkeltudgifter:
"Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses [...]"
Denne paragraf er ligesom at sælge elastik i metermål. Hvor går grænsen for, hvad der kan bevilges hjælp til? Lad mig nævne et eksempel: En enlig forsørger på kontanthjælp uden hjemmeboende børn i en jysk kommune har en 20-årig søn, der bor i københavnsområdet. Han er præget af depression og er indimellem selvmordstruet. Han er ikke meget for selv at opsøge sin læge. Moderen besøger ham flere gange i et forsøg på at få ham til at gå til læge. Hun har i den forbindelse ret store rejseudgifter, og hun kommer dermed i problemer med at kunne betale sin husleje. Og hun ender med i kommunen at søge hjælp til betaling af husleje som enkeltudgift. Hun får afslag, da husleje er en udgift, der kan forudses. Kommunen lægger ikke særlig vægt på begrundelsen for, at hun er økonomisk trængt.
En helt anden situation: En borger har efter et trafikuheld været gennem et flerårigt både lægeligt behandlingsforløb og et svært socialt forløb. Økonomien er blevet stadig mere trængt efter overgang fra en almindelig pæn løn for en person med en mellemlang uddannelse til nu kontanthjælpssystemet. Borgeren har været gennem flere praktikker, men er stadig ret svært smerteplaget og dertil i høj grad præget af hurtig udtrætning. Meget tyder på, at han – måske – er i stand til at arbejde tre-fire timer om ugen. Men kommunen vil nu forsøge med endnu en praktik for at se, om han kan klare mere. Borgeren er ved at give op i frustration og afmagt. Er det ikke rimeligt i stedet at tilkende en førtidspension?
Hvad ligger der – efter min opfattelse – i det nådige skøn?
I en offentlig retsreguleret forvaltning må begrebet nåde vurderes som et sekulært og ikke et religiøst begreb. Der er en juridisk ramme for at træffe afgørelse. Men hvad er en retfærdig afgørelse, og hvad er en menneskelig afgørelse? Jeg vil som fagperson gerne give støtte til at bakke op om en positiv udvikling hos den borger, jeg sidder over for. Det er i den sammenhæng afgørende at se på helheden – at få konteksten med. Og være opmærksom på aldrig at præmiere dovenskab og ligegyldighed hos borgeren.
At skønne er at veje – for og imod. Det nådige skøn er at bakke borgeren op, når det er svært. Og skønnet må i sin endelige afvejning have som mål at bakke op om en mulig positiv menneskelig udvikling. Så der fødes håb og nye muligheder. Ikke det modsatte. Empatien må aldrig afløses af en kold paragraftilgang. Der er plads til forbedring af dette i den offentlige sektor.
Jørgen Breindahl er tidligere socialrådgiver og chef for bistandsafdelingen i Hedensted Kommune. Han har siddet i hovedbestyrelsen for Ungdommens Vel og for KFUM's Sociale Arbejde samt Arbejdsmarkeds-Etisk Råd.

Nr. 303
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Erbil Kaya var en voksen mand, da han første gang græd fra hjertet Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 17:47:00

Tryk for at læse mere

Mit første hjem var i Ankara i Tyrkiet, hvor jeg boede, til jeg var fem et halvt år. Vi boede på en skråning med en masse frugttræer. Det var et slumkvarter, toilettet lå udenfor, og vi badede i en balje i køkkenet. Men det var skønt i den forstand, at vi var tre generationer samlet under ét tag, og jeg boede med min farfar, farmor, mine to onkler, min faster og min mor. Som eneste barnebarn blev jeg overøst med kærlighed.
Min far var politisk aktiv, og det at være venstreorienteret i Tyrkiet i 1980'erne var det samme som at være jaget vildt. Så enten var han i fængsel, eller også var han på fri fod, men kom ikke hjem, fordi militæret kom og gik. De siger, at jeg har set ham én gang i Tyrkiet, men jeg kan ikke huske det.
I 1984 kom min far til Danmark som politisk flygtning, og min mor og jeg kom året efter. Vi flyttede ind hos ham i Tingbjerg [nordvest for København], og det er her, min bevidsthed har formet sig. Der gik nogle år, før jeg forenede mig med tanken om, at vi ikke var en stor familie længere. Det savnede jeg meget.
Min første sorg var, da min farfar døde i 2011. Jeg betragtede min farfar som min far, netop fordi min far ikke var i mit liv i Ankara. Efterfølgende var vi dernede stort set hver sommer, og han og jeg havde en meget tæt relation. Jeg tog også derned sommeren før hans død, og der vidste jeg godt, det var sidste gang, jeg så ham.
Jeg græd meget, hvilket jeg ikke har været vant til. I min opdragelse var det med at græde ikke noget, man gjorde, for man er jo en mand, ikke? Og mænd græder ikke. Så det at græde for alvor fra hjertet uden at kunne stoppe – det havde jeg aldrig prøvet før. Selvfølgelig har jeg grædt, men jeg har altid lagt bånd på mig selv. Men det var en helt anden sorg at vide, at jeg havde mistet ham for evigt.
Min første oplevelse af livets storhed havde jeg, da jeg var ni år. Jeg gik i 3. klasse på Tingbjerg Skole og sad i klasselokalet og havde undervisning. Jeg vidste godt, at min mor var højgravid, og det var oppe over, men det var selvfølgelig ikke til at vide, hvornår det skete. Mens jeg sad der, gik døren op, og det var en af mine forældres gode veninder, der kom for at hente mig. Hun sagde, at vi skulle på hospitalet, for jeg havde fået en lillesøster. Det var noget, jeg havde ønsket mig meget. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men mine forældre sagde altid, at jeg fik en søskende, fordi jeg havde plaget dem så meget. Så jeg tænkte, det var min skyld, og jeg glædede mig så meget.
Vi kørte ud på hospitalet, og da jeg så min lillesøster for første gang, var jeg ved at sprænges af stolthed. Det var så kæmpestort, at det var min søster. Det hører så med til historien, at jeg efterfølgende begyndte at tisse i sengen. Åbenbart blev jeg så jaloux over, at der pludselig kom en helt ny ind i mine forældres liv, og jeg ikke fik den samme opmærksomhed som tidligere. Det kunne jeg ikke klare.

Nr. 302
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Minister vil have sprøjteforbud efter fiasko med at beskytte drikkevand Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 17:45:09

Tryk for at læse mere

Danmark beskytter 1,5 procent af det areal, som skal beskyttes for at sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift og gødning fra landbruget.Det fremgår ifølge DR og Information af en rapport fra Miljøministeriet efter et årtier langt politisk ønske om at øge beskyttelsen.I 1998 blev det vurderet, at det var nødvendigt at beskytte 630.000 hektar af Danmark mod forurening fra pesticider og nitrat.Men kun en procentdel af området er blevet beskyttet, og det har i høj grad været baseret på frivillige aftaler med landmænd. Og det er ikke nok ifølge rapporten.- Erfaringerne viser, at indsatserne baseret på frivillighed ikke har givet de ventede resultater, og at der er behov for en nytænkning af beskyttelsen, i takt med at forureningspresset på grundvandet stiger og truer med at udfordre forsyningssikkerheden, konkluderer rapporten.Et sprøjteforbud vil ifølge analysen koste landbruget 360 millioner kroner om året. Det vil dog blive "en samlet samfundsøkonomisk gevinst", hvis der indføres sprøjteforbud på arealer tæt på drikkevandsboringer.Det skyldes, at det vil løbe op i 6-18 milliarder kroner årligt, hvis forurenet vand skal renses.Rød blok gik til valg på et forbud mod at sprøjte med pesticider visse steder, og det er en del af regeringsgrundlaget.Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil have et sprøjteforbud nær drikkevandsboringer, hvilket regeringspartiet Moderaterne også vil have. Det er uvist, hvor regeringspartiet Venstre står.- Nu har vi nogle meget, meget klare argumenter, også økonomiske argumenter for, hvorfor det er det eneste rigtige, siger Heunicke til DR om et sprøjteforbud.Gentagne undersøgelser har påvist, at pesticider fra landbrugets sprøjtning siver ned i det grundvand, der senere bores op som drikkevand.- Danva har i rigtig mange år dokumenteret, at det er meget billigere at beskytte drikkevandet end at rense det. For første gang har vi nu en ministeriel blåstempling, siger direktør Carl-Emil Larsen fra Danva, som er interesseorganisation for vandselskaber, i en pressemeddelelse.I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil komme med en "akutplan" for de arealer, der ligger over drikkevandsboringer. Rapportens konklusioner skal nu indledningsvist forhandles med Folketingets partier.Landbrugets interesseorganisation afviser, at de godkendte sprøjtemidler er skadelige for grundvandet.Rapporten siger ikke, at der ikke må dyrkes på de arealer, der skal beskytte grundvand. Økologisk landbrug vil eksempelvis fortsat være muligt, står der i rapporten.Det er op til en politisk forhandling, om landbruget skal kompenseres eller ej./ritzau/

Nr. 301
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Mission og erobringer går stadig hånd og hånd Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 17:35:00

Tryk for at læse mere

Spændingerne mellem grønlænderne og missionærer udefra er markante. USA's pres for at overtage Grønland har kun gjort dem klarere, og nu advarer biskop Paneeraq Siegstad Munk imod amerikanske missionærer.
Det anspændte forhold rører ved en sensitiv debat. For er der noget, som har præget teologien om mission, er det sammenhængen mellem kristendom og kolonialisme. Historisk har kirken ofte udbredt kristendom hånd i hånd med vestlige erobringer af andre lande.
Det er en underdrivelse at sige, at det har givet mission et dårligt ry. Så man kunne tro, at den slags var et overstået kapitel. Men det er det ikke. Se blot samspillet mellem mission og ekspansionisme i de amerikanske evangelikales aktiviteter rettet mod Grønland.
Her er et par eksempler:
Kristne i USA arbejder med at kombinere minedrift og mission. Det forklarer John Dallard fra Full Gospel Business Men's Fellowship (FGBMF), der er en organisation for kristne forretningsmænd med hovedkvarter i Californien.
Den kristne lægprædikant Charlie Kirk tog med Donald Trump Jr. til Grønland og kom hjem og mente, at øen skulle være den 51. stat i USA.
Og så er der aviser som Christian Post og Christianity Today, der tit skriver om Grønlands mange aborter, når Trumps ønske om at erhverve øen kommer op. Hvad end man mener om aborter, er det indlysende, at de store evangelikale medier på den måde forbinder amerikanske kristendomsformer med en bedre og sundere fremtid for grønlænderne under USA's vinger.
Som så ofte i tidligere kolonieventyr betragter kirkerne ikke grønlænderne som tilstrækkeligt kristne. Løsningen har de evangelikale i USA naturligvis. Og her bør man ikke glemme, at det var dette segment, der som vælgerbase bar Donald Trump ind som præsident.
Selvom de fleste amerikanere er imod Donald Trumps ekspansive trang, falder det de evangelikale svært at lægge tydeligt afstand til projektet. En af de vigtigste ansigter på bevægelsen er Franklin Graham, der gerne taler om "fred gennem styrke" som opbakning til Trumps sikkerhedspolitik i Sydamerika. Intet tyder på, at han ville reagere kritisk på en annektering af Grønland.
Et godt gæt er da også, at de evangelikale vil kapitalisere religiøst på en større amerikansk tilstedeværelse i det arktiske område. Alt sammen i et farverigt samspil mellem businessfremstød og knælen for Herren.
For meget tyder i skrivende stund på, at entreprenører fra USA vil investere mere i Grønland, og det vil af sig selv give flere kristne udefra – og mere mission. Den amerikanske kristendom har været stærkt tilpasningsdygtig i hele verden.
Det er denne historiske erfaring, der får biskop Paneeraq Siegstad Munk til at reagere. Det anspændte forhold mellem den grønlandske folkekirke og missionærerne har dybe rødder. Modsætningerne træder i denne tid klarere frem. Og de vil næppe blive mindre de kommende år.

Nr. 300
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Svenske myndigheder beslaglægger tre ton kokain Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 17:31:13

Tryk for at læse mere

Det svenske toldvæsen har gjort et stort kokainfund i havnen i Helsingborg, hvor en container fra Sydamerika rummede op mod tre ton narkotika.Det skriver flere svenske medier, herunder SVT.- I øjeblikket vurderer vi, at det handler om tre ton, bekræfter anklager Måns Björklund ifølge SVT.I så fald er det den største beslaglæggelse af kokain i Sverige, skriver SVT. Den tidligere rekordmængde var 1,4 ton, som blev fundet i 2024.Containeren, som kokainen blev fundet i, blev sendt fra Sydamerika. Den skulle indeholde frugt og grøntsager.Ifølge SVT var det personale fra frugtgrossisten, der slog alarm, da de opdagede varerne i containeren. Toldvæsnet ankom til stedet og konstaterede de store mængder kokain.Der er ingen mistænkte i sagen.I midten af december blev der ligeledes fundet tre ton kokain i en container i det mellemamerikanske land Panama, som angiveligt skulle have været sendt til Helsingborg./ritzau/

Nr. 299
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Nordjyder tilbydes sandsække til kampen mod smeltevand fra sne Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 17:23:51

Tryk for at læse mere

Borgere i Nordjylland kan komme forbi regionens beredskabsstationer for at afhente sandsække til brug mod smeltevand.Det skriver Nordjyllands Beredskab på den sociale platform X.- Når sneen begynder at smelte, kan der opstå problemer med vand i lavtliggende områder og ved kældre, lyder detI Nordjylland findes der i alt 36 beredskabsstationer. Hos dem alle vil der kunne afhentes sandsække.Den seneste tids snevejr er særligt gået ud over nordjyderne, hvor private målinger har vist over 40 centimeter sne. Det har TV 2 tidligere skrevet.Mandag morgen lød det fra Danmark Meteorologiske Institut (DMI), at denne uge fortsætter med sne. I hvert fald til at begynde med.Tirsdag kan der stadig falde sne enkelte steder, men ellers regner DMI med, at vejret går over i regn onsdag, torsdag og fredag.- Så begynder den lidt mildere luft at komme ind, og så bliver det lidt mere genkendeligt og gråt vintervejr, vi har i vente med flere fronter med regn i løbet af ugen og med dagstemperaturer over frysepunktet og nattetemperaturer lige under frysepunktet, sagde Mette Wagner, vagthavende meteorolog ved DMI.I mellemtiden skal borgere i hele vandet være opmærksomme på, at der kan opstå glatte veje i overgangen til det varmere vejr.DMI har mandag aften udsendt et varsel om isslag, som først ventes at ramme Jylland i aftentimerne og sidenhen Fyn og Sjælland.- Isslag er ekstremt farligt, fordi det kommer pludselig, ligner regn og snyder opfattelse, skriver instituttet på sin hjemmeside.- Det vil sige, at hvis det regner i dag, skal du være yderst vagtsom og forvente særdeles glatte veje.I Jylland og på Fyn gælder varslet indtil sent mandag aften, og for Sjælland og øerne sydfor gælder varslet til tirsdag morgen klokken 05.00./ritzau/

Nr. 298
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Flere er syge om vinteren. Men det er en myte, at det er kuldens skyld Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 17:08:00

Tryk for at læse mere

Du er kommet ud ad døren en kold dag uden halstørklæde. Det blæser, og kulden bider i halsen. Et par dage senere er næsen stoppet, og forkølelsen har meldt sin ankomst. Sammenhængen virker oplagt, men var kulden virkelig årsagen?Ifølge Thomas Benfield, overlæge og professor i infektionssygdomme, er svaret klart: Nej. Men koblingen rumsterer bestandigt i folks bevidsthed:"Jeg kan næsten høre min mor i baggrunden formane om, at man skal huske hue og handsker, inden man går ud, fordi ellers bliver man syg," siger han og forklarer, hvorfor en forkølelse ikke opstår af kulde eller træk alene:"Forkølelse er en virusinfektion. Man skal smittes for at blive syg. Stod du helt alene udenfor i frostvejr og blæst, ville du aldrig blive forkølet af den grund."Thomas Benfield fremhæver, at risikoen for at blive smittet ofte er lavere udenfor, simpelthen fordi man ikke opholder sig tæt sammen i den samme luft, som man gør indendørs.Der findes mange forskellige virus, som kan give forkølelse. Den mest almindelige er den såkaldte rhinovirus, der alene har over 100 varianter. Det er en af grundene til, at man kan blive ramt af forkølelse flere gange om året, uden at kroppen opnår immunitet over for sygdommen, som er den største årsag til sygefravær i Danmark. Hvorfor forbinder vi så næsten automatisk eksponering til vintervejret med forkølelse, hvis det ikke er den bidske kulde, der gør os syge? "Forkølelser er mere udbredt om vinteren, og man kunne forestille sig, at det er sådan, at myten er opstået," siger Thomas Benfield, men tilføjer, at kulden dog ikke er helt uden skyld.Det skyldes flere forhold. Når vi oftere bliver forkølede om vinteren, skyldes det, at vinterkulden presser flere folk indendørs og tættere på hinanden. Kulden udenfor kan samtidig give mindre lyst til at lufte ud, hvilket giver smitten bedre betingelser for at sprede sig.Samtidig går der typisk et par dage, fra man bliver smittet, til symptomerne viser sig. Derfor er det let at forbinde forkølelsen med den kolde tur uden halstørklæde – også selvom smitten i virkeligheden kom fra en syg kollega eller en medpassager i bussen.Og endelig kan kulden spille en rolle, hvis man er nedkølet i det øjeblik, man udsættes for smitte."Der er nogle, der mener, at hvis både kulde og smitte er til stede, så er der en øget risiko for at blive syg," siger Thomas Benfield.Ifølge overlægen skyldes det, at kroppen er mere modtagelig for virus, når den er nedkølet. Forkølelse og influenza kommer ind gennem næse og mund, hvor slimhinderne udgør kroppens første forsvarslinje. Her bliver luften filtreret, og kroppen forsøger at standse virus, før de når længere ned i luftvejene.Næseslimhinden fungerer bedst ved normal kropstemperatur. Når temperaturen falder, bliver dens evne til at bekæmpe ubudne gæster svækket. Bliver man kold – for eksempel ved at sidde i træk – reagerer kroppen ved at trække blodkarrene sammen for at holde de vitale organer varme. Det er derfor, kulden ofte først mærkes i hænder, fødder og næse.Kulde giver altså ikke forkølelse i sig selv – men kan gøre slimhinderne mere modtagelige for eventuelle trusler. På den måde kan det gamle husråd om at pakke sig godt ind i kulden, stadig have sin berettigelse.Thomas Benfield betoner dog, at der er andre ting som god søvn og motion, der kan være vigtigere at tænke på:"Jo mere aktiv man er, jo kortere tid er man syg. Samtidig er man typisk mindre i risiko for at blive smittet."

Nr. 297
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Historisk løft i København: Rundetårns kuppel er fjernet Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:56:00

Tryk for at læse mere

For et par år siden opdagede man, at kuplen på Rundetårn var utæt. Siden er der blevet arbejdet på et restaureringsprojekt, som skulle sikre kuplen for eftertiden. Den foreløbige kulmination fandt sted mandag klokken 11, hvor man med kran sænkede kuplen ned på gadeplan i ét stykke. Rasmus Agertoft, ansvarlig for historie og formidling ved Rundetårn kalder det en "meget præcis og ret kort operation", der tog blot otte minutter. Nu står kuplen lige ved siden af tårnet, og her vil den efter planen stå indtil slutningen af april, mens den får fornyet noget af træet i konstruktionen og bliver belagt med nyt kobber. Hvor usædvanligt er det her indgreb i Rundetaarns historie?Det er første gang, at kuplen er blevet taget ned, siden den en tidlig majmorgen i 1929 blev hejst op i to dele. Den har altså næsten 100 år på bagen, men selve kobbertaget er lidt yngre. Det blev restaureret mellem 1968 og 1970. Oprindeligt var det faktisk lavet med tagpap, som var irgrønt. Kuplen, vi restaurerer, er i hvert fald observatorium nummer fem, som vi kender. Til at begynde med, da tårnet stod færdigt i 1642, har det formentligt været indrettet ligesom Tycho Brahes lille observatorium Stjerneborg. Rundetårn blev også kaldt Københavns Kongelige Stjerneborg.Den første observatoriebygning, som vi ved lidt mere om, er fra omkring 1690, hvor astronomen Ole Rømer fik bygget et bredt rundt tårn med to mindre kupler ovenpå. Observatoriet brændte i 1728, og man byggede noget, der så helt anderledes ud. Der var også en periode, hvor man ikke kunne se på stjerner gennem en kikkert på toppen af Rundetårn. Man flyttede i 1861 universitetets observatorium ned til Østervold ved Botanisk Have, hvor det var indtil 1920'erne. Dengang var der så nogle ildsjæle, som syntes, at man skulle genaktualisere Rundetårns oprindelige formål, og de lavede det nuværende folkeobservatorium.Det er vel egentlig ikke det bedste sted at have et observatorium midt i byen?Nej, midten af København har aldrig været optimal til at kigge på stjerner. I dag er det lysforurening, tidligere var det røg fra kakkelovne og rystelser fra forbipasserende hestevogne, der var problematiske. Moderne observatorier ligger ofte i fjerne egne, men her er det nemt at komme forbi grundet den centrale placering. På den måde lever det op til den oprindelige kongstanke ved hele universitetskomplekset, som Rundetårn er en del af: At løfte folk i indsigt og udsyn. Det er virkelig en mageløs oplevelse at finde vej op ad Sneglegangen og se Jupiters måner eller Saturns ringe igennem kikkerten og føle sig som en lille del af universet.Hvorfor har I besluttet, at restaureringen skal foregå på gadeplan?Vi vil simpelthen være så sikre, vi overhovedet kan på, at der ikke sker noget. Der er en brandfare forbundet med at lave kobberarbejdet på stedet. Men vi har ikke flyttet kuplen ret langt, den er landet lige ved siden af Rundetårn, og på den måde minimerer vi risikoen.Med det nye kobber får kuplen et andet udseende. Kommer du til at savne den irgrønne farve?Rundetårn er flyttet ind i vores hjerter og sprog. Vi bruger det, når vi skal forstå verden omkring os. Tænk bare på H.C. Andersens "Fyrtøjet" og hunden med øjne så store som Rundetårn. Derfor er det også et sted, mange mener skal se ud, som det plejer. Som nævnt har tårnet skiftet udseende gennem tiden, men det, der er nu, vil vi gerne have holder. Det vil formentlig tage nogle årtier, før det nye kobber bliver irgrønt, så man må lige vænne sig til, at Rundetårn kommer til at se lidt anderledes ud i en periode. Men savnet vil blive opvejet af glæden ved, at det kan holde mange generationer endnu. 

Nr. 296
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
2025 blev det mest dødelige år for civile i Ukraine siden 2022 Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:52:25

Tryk for at læse mere

2025 blev det mest dødelige år for civile i Ukraine siden Ruslands invasion i 2022.Det oplyser FN's overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine (HRMMU) i sin nyeste opdatering udsendt mandag om skader på civile.Det samlede antal civile tab i Ukraine var mindst 2514 dræbte sidste år.- Vores overvågning viser, at stigningen ikke udelukkende var drevet af intensiverede fjendtligheder langs frontlinjen, men også af den øgede brug af langtrækkende våben, som udsatte civile i hele landet for øget risiko, siger Danielle Bell, der er leder af HRMMU.FN har bekræftet næsten 15.000 civile dødsfald siden invasionen. Men det faktiske omfang er formentlig betydeligt højere, anslår organisationen.HRMMU tilføjer i sin rapport, at der ikke findes noget pålideligt tal for det samlede antal civile, der er blevet dræbt i Ukraine efter Ruslands invasion for snart fire år siden.Ifølge FN's overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine er det især landets borgere over 60 år, som har været ramt af de intensiverede fjendtligheder.De ældre udgør en stor andel af dem, der er blevet tilbage i byer ved frontlinjen.Ruslands øgede brug af kortdistancedroner har gjort mange områder nær frontlinjen ubeboelige. Nogle steder er det for farligt at yde akut førstehjælp eller at evakuere civile, konstaterer Danielle Bell.Ifølge rapporten fra HRMMU har russiske myndigheder rapporteret, at angreb fra ukrainske væbnede styrker sidste år kostede 253 civile livet i Rusland.Det har ifølge FN ikke været muligt at verificere tallene på grund af manglende adgang til Rusland og begrænset offentlig tilgængelig information.USA's præsident, Donald Trump, har igennem længere tid forsøgt at mægle mellem landene. Foreløbig er der ikke kommet en fredsaftale eller våbenhvile./ritzau/

Nr. 295
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
2025 blev det travleste år nogensinde for Heathrow Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:45:29

Tryk for at læse mere

Aldrig før har så mange passagerer rejst gennem lufthavnen Heathrow i London som i 2025.Sidste år havde lufthavnen knap 84,5 millioner passagerer, og det er første gang nogensinde, at passagerantallet oversteg 84 millioner.Det oplyser lufthavnen mandag i en pressemeddelelse.Heathrow var i 2024 den travleste lufthavn i Europa ifølge den tyske statistikbank Statista. Det fremgår ikke, om det er også er tilfældet for 2025.Den britiske lufthavn overgår dog Istanbul Lufthavn (iGA), der i 2024 var den næsttravleste lufthavn. Sidste år havde den 84,4 millioner rejsende. Det skriver nyhedsbureauet AFP.Heathrow slog sin egen rekord i et år, hvor lufthavnen kort var ramt af problemer.Tilbage i marts blev alle flyvninger således indstillet i et kortere tidsrum på grund af en brand i en nærliggende transformerstation.Op mod 291.000 passagerer skulle have været gennem lufthavnen.Dengang forklarede Heathrows administrerende direktør, danske Thomas Woldbye, i et interview med BBC, at lufthavnen "bruger ligeså meget strøm som en hel by".Til gengæld sluttede Heathrow året med at have den travleste december måned med næsten 7,2 millioner passagerer.Den travleste dag kom i sommer-højsæsonen, hvor passagerantallet 1. august oversteg 270.000.Tilbage i august kom lufthavnen ifølge AFP med en udvidelsesplan til 49 milliarder pund - svarende til omkring 422 milliarder danske kroner.Planen omfatter blandt andet et ønske om, at der skal bygges en tredje landingsbane. Det vil forventes, at den vil kunne tages i brug inden for et årti.Den nye landingsbane vil øge kapaciteten til 756.000 flyvninger og 150 millioner passagerer om året, har Heathrow tidligere oplyst ifølge BBC./ritzau/

Nr. 294
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Pirattaxaer gik efter fulde og bedrog stribevis af kunder Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:36:04

Tryk for at læse mere

En gruppe mænd fra Aarhus-området brugte ofte weekenden på at køre ud i landet for at køre pirattaxa og stjæle fra deres kunder.De gik bevidst efter fulde folk i nattelivet, som var sårbare over for at blive snydt.Det fastslår Københavns Byret mandag eftermiddag i en dom over de ni mænd, der er i alderen 22 til 38 år.Retten kalder kriminaliteten for "nøje planlagt".Københavns Byret har udmålt fængselsstraffe på op til to år og ni måneders fængsel.Fire af de dømte, der er irakiske statsborgere, er desuden udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Det sker, selv om de har børn i Danmark. Ingen af dem bor dog sammen med deres børn.Svindlen foregik fra efteråret 2023 til april 2024. I anklageskriftet var der rejst tiltale for, at over 50 kunder mistede penge eller andre værdier.Turene gik primært til Københavnsområdet, men der har også været ture i Aalborg-, Vejle- og Aarhus-områderne.I de fleste tilfælde har offeret sat sig på det forreste passagersæde i den tro, at vedkommende har været alene med chaufføren.Men på bagsædet har en anden afluret offerets pinkode eller kode til MobilePay.Herefter har svindlerne stjålet offerets telefon og/eller betalingskort, som er blevet misbrugt til at overføre penge eller hæve kontanter.De ni mænd har i forskellig grad været tiltalt i sagen og haft forskellige roller i svindelnummeret.Men de vidste alle, at de deltog i nøje planlagt kriminalitet, lyder det i dommen.I sagen var der rejst tiltale for databedrageri, tyveri og enkelte tilfælde af røveri.Den længste straf på to år og ni måneder gives til Ahmed Jamal Ali Fares, der er dømt i 23 forhold, mens Walid Amin Faqi får to år og seks måneder. Begge er også udvist og får forbud mod at rejse ind i Danmark i seks år.Khalil Abdulla Issa Al Dousary er idømt to års fængsel, mens Fahad Khans dom lyder på to år og tre måneder.De resterende straffes med mellem tre måneders fængsel og op til halvandet år.For flere af de dømte er der tale om tillægsstraffe, hvor retten skal tage højde for, at de er straffet i andre sager siden gerningsperioden.Retten skal derfor se på, hvordan sagerne ville være bedømt samlet, og i denne sag udmåle et tillæg til den straf, som de allerede har fået.De tiltalte har nægtet sig skyldige i sagen, og flere har med det samme anket til landsretten./ritzau/

Nr. 293
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Svensk ærkebiskop skyder på Trumps og Orbans kristne nationalisme Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:20:00

Tryk for at læse mere

I et debatindlæg i Dagens Nyheter retter den svenske ærkebiskop Martin Modéus skytset mod den kristne nationalisme, som han ser i Donald Trumps USA og Viktor Orbans Ungarn, og hvor kristendommen misbruges til en "konfronterende fortælling mod opfattede trusler, både i og uden for landet".
I sit indlæg kalder han fænomenet bekymrende og fastslår, at den kristne kirke er en international bevægelse:
"Kirken nærer en skepsis over for grænser, der indskrænker menneskers frihed og muligheder. En uperfekt verden har naturligvis brug for grænser, men grænser bør hjælpe menneskeheden, ikke begrænse den."
Martin Modéus påpeger desuden, at Jesus ikke afholdte sig fra at hjælpe nogen af etniske eller religiøse årsager:
"Jesus selv levede i et kulturelt miljø præget af etnisk og religiøs mangfoldighed. Overraskende nok fandt mange af hans værker sted i interaktion med mennesker, som vi i dag ville opfatte som 'tilhørende en anden religion' eller 'tilhørende et andet folk'."
Også i Storbritannien har kristne ledere taget opgøret med den "kristne nationalisme", ikke mindst efter højrefløjsaktivisten Tommy Robinson begyndte at blande kristendom og modstand mod immigration og islam.
Kirkeledere så for eksempel bekymret til, da flere demonstranter til Tommy Robinsons "Unite the Kingdom" i efteråret bar kristne symboler og udsendte en fælleserklæring:
"Som kristne fra forskellige teologiske og politiske baggrunde står vi sammen imod misbrug af kristendommen. Korset er det ultimative tegn på offer for den anden. Jesus kalder os til at elske både vores næste og vores fjender og til at byde den fremmede velkommen. Enhver form for tilegnelse eller korrumpering af den kristne tro for at udelukke andre er uacceptabel."

Nr. 292
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Fødevarechecken kommer ikke bare for sent. Den rammer også helt ved siden af Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:19:00

Tryk for at læse mere

Faktaene er få, og danskernes forhåbninger mange. I sin nytårstale kunne statsminister Mette Frederiksen (S) fortælle, at hun vil give dem, som de højere fødevarepriser gør ekstra ondt på, en økonomisk håndsrækning i form af en fødevarecheck, der skal give dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Mens det stadig er uvist, hvem der helt præcist får glæde af de 4,5 milliarder kroner, der er afsat til checken, og hvor mange penge de hver især får udbetalt, står det imidlertid ganske klart, hvad det egentlige formål med udspillet er: Statsministerens popularitet er faldende, og hun vil vinde stemmer inden det kommende folketingsvalg. At love danskerne gaver, som mange af dem i sidste ende ikke får del i, er et forsøg på det. Men det populistiske nummer er både gennemskueligt og uholdbart.
Hvis det kun handlede om at give mindrebemidlede grupper større økonomisk råderum, var der flere andre veje at gå. For der findes jo allerede ydelser, hvor staten via økonomisk hjælp gør det lettere for borgere at få husholdningen til at hænge sammen. Der er for eksempel ældrechecken, SU, kontanthjælp og børnechecken. At hæve ydelser som disse ville være en mere langsigtet løsning i et land, hvor man ikke kun har set stigende fødevarepriser, men hvor uligheden generelt vokser. Et løft af ydelserne ville vare ved, hvorimod fødevarechecken er en engangsforestilling, der ikke løser noget på sigt, men tværtimod vil kalde på at blive fulgt op af andre midlertidige løsninger.
Dernæst kommer, at indførelsen af en ny fødevarecheck vil medføre nye administrative processer og dertil en masse bøvl, som i store træk ville kunne undgås, hvis den økonomiske håndsrækning blev tænkt ind i et eksisterende system. Men det ville der jo nok være mindre pr-værdi i, set fra Socialdemokratiet og statsministerens bord.
Som sagt er det stadig uvist, hvilke indkomstgrupper checken helt præcist skal gives til, og på hvilket grundlag de 4,5 milliarder fordeles. Forhandlingerne med Folketingets partier er i gang. Men da indvandrere fra ikke-vestlige lande både er overrepræsenteret blandt de borgere, der er på overførselsindkomst, og blandt dem med lavtlønnede jobs, er det ikke til at undgå, at mange af pengene vil ende hos denne gruppe. Det ville statsministeren dog aldrig melde direkte ud til danskerne – og da slet ikke i en nytårstale, der skal profilere hende – da det stemmer meget dårligt overens med den politik, Socialdemokratiet ellers fører på udlændinge- og integrationsområdet.
Hvis man ikke vidste, at det var valgår, ville det også undre, hvorfor håndsrækningen først kommer nu, hvor både inflationen og fødevarepriserne rent faktisk er faldet. I december blev det for femte måned i træk billigere at købe ind i et dansk supermarked.
Når det er sagt, må vi selvfølgelig ikke glemme, at der er borgere, for hvem tiderne er trange, og hvor flere penge i pungen eller på kontoen vil lette hverdagen. Uligheden i samfundet vokser, og vi bærer et ansvar for dem, der har det sværest. Men en fødevarecheck er ikke løsningen. Det må forventes, at landets politikere tænker mere langsigtet. Valgår eller ej.

Nr. 291
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kvinde dømmes for grove svindelnumre over telefonen Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:18:45

Tryk for at læse mere

En kvinde, der var tiltalt for groft bedrageri ved at udgive sig for at være fra politiet, er mandag af Københavns Byret blevet idømt fængsel i fire år og seks måneder.Det skriver TV 2.Under sagen har den 57-årige Christina Achene Matras, der er uddannet sygeplejerske, nægtet sig skyldig i flere tilfælde af svindel, som blev indledt med en kontakt i telefonen.Udbyttet var flere millioner kroner.På stedet har hun anket til landsretten.Retten har efter domsafsigelsen besluttet, at hun skal forblive varetægtsfængslet.Begrundelsen er, at der er risiko for, at hun på fri fod atter vil begå bedrageri.Kriminaliteten udspillede sig i november og december 2024, fremgår det af anklageskriftet.I flere tilfælde blev en henvendelse i telefonen fulgt op af hjemmebesøg hos ofrene, som fik at vide, at de stod over for en politikommissær.Det kontante udbytte var mere end ni millioner kroner.Dertil kom et forsøg på at franarre en kvinde i Gentofte hele 37 millioner kroner.Dette offer blev overtalt til at oprette en konto hos den digitale bank Revolut. Hensigten var, at hun skulle overføre en kommende udbetaling af en arv på de 37 millioner til kontoen, som den 57-årige også havde adgang til. Men dette bedrageri blev dog ikke realiseret./ritzau/

Nr. 290
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Forsvarer kritiserer langvarig fængsling i sag om påstået terror Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:09:58

Tryk for at læse mere

Østre Landsret skal nu tage stilling til, om en straffesag om brandstiftelse og terror i København behandles for langsomt.En 22-årig mand sigtes for at have sat ild til en altan tilknyttet en lejlighed tidligt om morgenen 29. maj 2024.Oprindeligt blev den unge mand sigtet for at have overtrådt den alvorlige bestemmelse i straffeloven om brandstiftelse, men i september 2024 blev sigtelsen udvidet.Handlingen var også et forsøg på terrorisme, lød det fra PET og politiet. For lejlighedens beboer var en kvinde med jødisk baggrund.Efterhånden har manden, der nægter sig skyldig, været varetægtsfængslet i et år og fire måneder, og endnu er der ikke rejst en tiltale.Mandag har en dommer i Københavns Byret forlænget frihedsberøvelsen i yderligere fire uger, oplyser mandens forsvarer, advokat Janus Malcolm Pedersen.- Vi kærer afgørelsen til Østre Landsret med anmodning om mundtlig forhandling, siger han.Det vil sige, at spørgsmålet skal afklares i et egentligt retsmøde og ikke på skriftligt grundlag.- Retsplejeloven siger, at sager med en varetægtsfængslet person skal efterforskes med den fornødne hurtighed, og det mener vi ikke er tilfældet her, siger advokaten.Hans klient har forbindelse til bandemiljøet, har myndighederne oplyst i en pressemeddelelse./ritzau/

Nr. 289
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Amerikanske senatorer rejser til Danmark for at mødes om Grønland Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:00:03

Tryk for at læse mere

Over weekenden vil "en håndfuld" amerikanske senatorer besøge Danmark for at udveksle synspunkter om den verserende konflikt om Grønland.Det beretter det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA), der er travlt beskæftiget med at arrangere mødet.Her er det grønlandske håb, at man kan trænge gennem det politiske panser i Trump-administrationen, siger Aaja Chemnitz:- Det er, at de grønlandske budskaber bliver meget klart taget imod, og at de mange usandheder om Grønland bliver modsagt på mødet.IA-politikeren vil endnu kun bekræfte identiteten på én af de omkring fem senatorer, der skal deltage i mødet i København fra den 16.-18. januar.Det drejer sig om den republikanske senator Lisa Murkowski fra Alaska.Aaja Chemnitz har siddet i en organisation for nordatlantiske parlamentarikere med Lisa Murkowski i ti år. Og der har de etableret en god professionel og privat relation, beretter Chemnitz.Blandt de fem senatorer, der kommer til Danmark, er der repræsenteret forskellige politiske ståsteder og holdninger til Grønland, siger hun videre.Et møde med den blandede flok kan derfor tjene som god anledning til at trænge igennem til flere dele af det amerikanske politiske system.Særligt vil Aaja Chemnitz rette de ”usandheder”, der florerer i den amerikanske offentlighed om Grønland.- Vi skal sikre, at der kommer mere sandhed ind i diskussionen i den amerikanske kongres, og at de grønlandske budskaber kommer meget klart igennem til dem, siger hun.Eksempelvis er Aaja Chemnitz træt af udtalelser fra Trump-administrationen om, at der er 30.000 indbyggere i Grønland, og at det vrimler med russiske og kinesiske krigsskibe i området.Der er rettelig 57.000 indbyggere i Grønland, og tilstedeværelsen af russiske og kinesiske krigsskibe er noget begrænset, lyder det.Aaja Chemnitz har orienteret Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og det grønlandske parlament, Inatsisartut, hvorfra der vil være deltagende politikere til mødet.Det er en særskilt pointe, at de grønlandske parlamentarikere deltager i mødet i København.- Grønland har den største legitimitet, fordi det er vores land, det handler om.- For mange danskere er det en teoretisk diskussion, om Grønland overtages på den ene eller anden måde. Men for os, der kommer derfra, er det en meget reel diskussion, som fylder meget for folk derhjemme, siger Aaja Chemnitz.Opmærksomheden på USA’s ønsker om kontrol med Grønland har fået et nøk opad, efter at amerikanerne gennemførte en succesfuld operation mod Venezuelas leder, Nicolás Maduro.Kort efter gentog præsident Trump, at amerikansk ejerskab af Grønland er nødvendigt.De to situationer kan dog ikke sammenlignes direkte, erkender Aaja Chemnitz. Og risikoen for en militær annektering af Grønland er ikke stor.- Sandsynligheden for en annektering er klart lille, vil jeg sige. Men den er der. Og derfor er det vigtigt, at vi ikke må ignorere den del, siger hun./ritzau/

Nr. 288
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Der er sået et håb om økonomisk eventyr i Venezuela efter Maduro Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 16:00:01

Tryk for at læse mere

Venezuelas økonomi kan være på vej mod bedre tider efter USA's tilfangetagelse af tidligere præsident Nicolás Maduro i starten af året.Mange venezuelanere både tror og håber, at hans fald vil komme landet til gode.Ifølge AFP mener flere analytikere også, at potentialet for økonomisk vækst er bedre uden Maduro.Vicepræsident Delcy Rodríguez, der nu er fungerende præsident, siger, at Venezuela ikke er underlagt ordrer fra USA.Men hun siger, at hun er villig til at forhandle med USA's præsident, Donald Trump, om olie.Den galopperende inflation i Venezuela har gjort livet svært for lavtlønnede.- Jeg håber, at aftalerne med Trump kan hjælpe med at bremse inflationen og forbedre økonomien, siger den 47-årige lærer Marieta Ochoa til AFP.- Forhåbentlig betyder det også, at lønningerne stiger. Inflationen er ulidelig, tilføjer hun.Usikkerhed og lav tillid til valutapolitikken fik priserne til at stige i løbet af ugen. Den venezuelanske valuta faldt over 50 procent til omkring 800 bolivarer.Inden USA's tilfangetagelse af Maduro havde forholdet mellem USA og Venezuela nået et lavpunkt.Amerikanske sanktioner og beslaglæggelser af olietankere pressede Venezuelas økonomi til bristepunktet.- En aftale om lempede sanktioner kan genoprette olieeksporten og sikre pengestrømme til den hårdt prøvede økonomi.Det siger Alejandro Grisanti, som er direktør i analyse- og konsulentfirmaet Ecoanalítica.Det statslige olieselskab PDVSA forhandler med USA om salg af råolie.Det sker efter samme aftale som olieselskabet Chevron, der ikke er underlagt restriktioner.Trump opfordrer amerikanske selskaber til at investere i venezuelansk olie i et forsøg på at genopbygge landets infrastruktur.Ifølge The Guardian og BBC truer han dog med at udelukke olieselskabet ExxonMobil.Det gør han, efter at virksomhedens direktør, Darren Woods, kaldte Venezuela et "uinvesterbart" land under et møde i Det Hvide Hus.- Jeg bliver nok nødt til at udelukke Exxon. De spiller for smarte.- I handler direkte med os, ikke med Venezuela. Vi vil ikke have, at I handler med Venezuela, sagde Trump efter mødet.Analytikere vurderer, at fungerende præsident Rodríguez kan tiltrække nødvendige investeringer, hvis hun er klar til at forhandle med Trump.- Venezuela har brug for stabile indtægter. Det kan salg af olie garantere, siger den uafhængige venezuelanske økonom Carlos Rangel til AFP.Salg af olie står for 87 procent af Venezuelas indtjening i udenlandsk valuta. Investorer siger, at økonomien allerede er i bedring efter Maduros exit.Ifølge José Manuel Puente, professor ved University of Oxford, kan færre sanktioner tiltrække både amerikanske og internationale investeringer.- Det risikerer at få den konsekvens for Venezuela, at det er USA, der bestemmer, siger han.Han tilføjer, at olieindustrien har brug for omkring 100 milliarder dollar årligt for at komme i gang igen. Det er 642 milliarder kroner.Fremskridt afhænger af forhandlinger.- Året begyndte med et hidtil uset skifte i Venezuelas politik. Aldrig har politik og økonomi været så tæt forbundet, siger han./ritzau/

Nr. 287
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Iranere i Danmark føler sig magtesløse. Men de tror på et regimeskift Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 15:45:00

Tryk for at læse mere

Jeg drømmer om at rejse til IranMarziyeh Zaboli. Født i Shiraz i 1963. Ejer af blomsterbutik i København. Bor i Kastrup.
Jeg flygtede med min familie i 1984, da jeg var ung, fordi min far var politisk aktiv. I dag, når jeg ser på de unge mennesker i Iran, bliver jeg rørt. De er så modige. Det er en generation, der er vokset op under et styre, som ikke har givet dem et liv. Så de har ikke noget at miste, men de vil leve, og de vil leve, som de selv ønsker det.
Marziyeh Zaboli ejer en blomsterbutik i København. Foto: Jeppe Schropp Min søster bor i Sverige, og mine to brødre bor her i Danmark. Vi har skrevet om, at vi snart kan sidde i en park tæt på vores gamle hjem i Shiraz, drikke te og holde picnic. Så vi har ikke mistet håbet, og det har mine forældre heller ikke. Min far er 87 år, drømmer hele tiden om at komme tilbage til Iran og siger, at vi snart kan sætte os ind i et fly og besøge Iran.
Det vigtigste lige nu er, at præstestyret forsvinder, fordi det slår unge mennesker ihjel og ødelægger økonomien. Jeg er kritisk over for Reza Pahlavi (søn af Irans sidste shah), og det er andre også, fordi der også var censur og politiske fanger under monarkiet, men folk ved, at livet alligevel var bedre dengang. Vi havde en almindelig tro før revolutionen. Mine bedsteforældre bad til gud uden at tænke over, om deres naboer var muslimer, jøder eller kristne. Sådan er det ikke med præstestyret. Det består af religiøse fundamentalister. Jeg tror, det er en god ting at støtte Pahlavi, fordi han kan organisere iranerne og få opbakning.
Man kan ikke forhandle med præstestyret
Reza Tabatabai. Født i 1974 i Kashan. Uddannet økonom, arbejder som revisor. Bor i Egå nord for Aarhus.
Jeg er født og opvokset i Iran, men kom til Danmark i 1988 som uledsaget flygtningebarn på grund af den islamiske revolution og den systematiske udrensning af politiske modstandere. Der var henrettelser, krig og frygt – og ingen respekt for menneskerettigheder. Mine forældre mistede deres arbejde, fordi de blev opfattet som tilhængere af shahens styre, og jeg blev sendt af sted alene.
Jeg har stadig familie og et stort netværk i Iran. Når jeg ser billederne og hører om hundredvis af dræbte og titusinder af anholdte, gør det ondt i hjertet. Psykologisk sidder nerverne uden på tøjet. De mennesker, der går på gaden nu, har legitime krav. Det her er ikke vandalisme eller terrorisme, men en bred folkelig bevægelse med unge, kvinder, arbejdere og studerende.
Reza Tabatabai er aktiv i gruppen Fri Iran Aarhus, som kæmper for et frit Iran og bestræber sig på at være iranernes stemme i Danmark. Foto: Privatfoto
Danske politikere bør klart og tydeligt fordømme det, der sker i Iran. Man kan ikke blive ved med at tie. Efter 48 år må verden erkende, at man ikke kan forhandle sig til forandring med præstestyret.
Tidligere var jeg imod udenlandsk og militær indblanding, men denne gang er anderledes. Folk demonstrerer velvidende, at de kan blive dræbt, og hvis de igen bliver svigtet af omverdenen, frygter jeg, at regimet vil slå endnu hårdere ned.
Jeg håber, at præsident Trump og Reza Pahlavi, søn af Irans tidligere konge, bliver enige om, hvordan man får præsterne ned med nakken, og hvordan Iran kan få en overgangsregering, så præstestyret falder, og iranerne selv kan vælge deres fremtid.
Trumps trusler bekymrer migMahtab Jalili-Trudslev. Født i 1985 i Teheran. Uddannet jurist, arbejder som juridisk specialkonsulent hos Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Bor i Aalborg.
Jeg kom til Danmark som treårig sammen med min mor, far og bror. Vi er politiske flygtninge. Jeg har stadig familie i Iran, både ældre og yngre generationer, men lige nu er kontakten sporadisk, fordi internettet ofte bliver lukket. Det er nervepirrende ikke at vide, om de tager telefonen, eller hvad der sker omkring dem.
Når jeg følger udviklingen, mærker jeg både håb og frygt. Den unge generation har aldrig kendt frihed, og det, de kæmper for, er noget, de kun har en forestilling om. Alligevel går de på gaderne med livet som indsats. Det er stærkt og smukt at se dem kæmpe for retten til at udtrykke sig, klæde sig, tænke og leve frit – noget vi i Danmark tager for givet.
Mahtab Jalili-Trudslev har som politisk flygtning og jurist med speciale i menneskerettigheder haft en ild i sig siden barnsben og kæmpet for retfærdighed og kvinders rettigheder. Foto: Privatfoto Jeg mener ikke, at krig er vejen frem. Jeg ønsker ikke, at Iran bliver bombet, eller at voldelige løsninger tages i brug, fordi civile altid betaler prisen. Trumps udtalelser om intervention bekymrer mig. Hans ageren har været utilregnelig og utroværdig og skaber frygt. Jeg håber, situationen kan håndteres pragmatisk med sanktioner og internationale løsninger frem for vold.
Regimet er under pres indefra. Når folk ikke længere frygter for deres liv, bliver de først virkelig farlige – og uovervindelige. Mit håb er, at denne folkelige kamp kan føre til reel forandring og frihed for alle iranere, uden at uskyldige mister livet.
Oprøret kan ikke stoppesMohammad Hady Yosefipor. Født i 1956. Uddannet bygningskonstruktør. Bor i København.
Jeg flygtede fra Iran med min kone i 1984. Jeg var politisk aktiv på venstrefløjen og flygtning internt i Iran i tre år, men til sidst var der ingen anden udvej end at forlade landet. Regimet begyndte at slagte alle dem, som ikke tænkte som dem. Det var lige meget, om man var venstreorienteret eller højreorienteret. Jeg mistede også familiemedlemmer og bekendte – alt for mange.
Næsten hele min familie er stadig i Iran. Min lillebror flygtede til Tyskland for tre år siden efter Mahsa Amini-protesterne, hvor folk blev slået ihjel.
Mohammad Hady Yosefipor er bestyrelsesmedlem i Voice of Iran, der blandt andet holder arrangementer om den iranske modstand mod præstestyret. Foto: Privatfoto Der har været blackout i Iran de seneste dage, men jeg har få gange fået kontakt til mine familiemedlemmer, når der har været internetforbindelse. De siger, at styret skyder på alle, der demonstrerer. De siger også, at hospitaler er overbelastede, og at mange ikke kan få behandling. Et af mine nære familiemedlemmer blev skudt i benet under en demonstration for fem dage siden, og han har først kunnet blive behandlet i går aftes. Så det er mere end voldsomt, det er et blodbad.
Jeg har en følelse af magtesløshed, for jeg kan ikke gøre noget, og der er ikke mange regeringer rundt om i verden, som rent faktisk gør noget. Det er kun Trump, som truer regimet en gang imellem. Den danske regering bør lukke ambassaden i Teheran for at lægge pres på regimet. Det er det mindste, man kan gøre.
Men jeg tror, det er begyndelsen på enden. Når tusindvis af folk går på gaden, selvom de ved, at de risikerer at blive skudt, så kan oprøret ikke stoppes. De er fast besluttet på at vælte regimet.

Nr. 286
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Svensk politi: Efterlyst nøgleperson i Foxtrot er anholdt i Irak Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 15:44:08

Tryk for at læse mere

En person, der beskrives som central i det kriminelle netværk Foxtrot og er på Europols Most Wanted-liste, er blevet anholdt i Irak.Det oplyser svensk politi, der kalder anholdelsen et resultat af et længerevarende samarbejde mellem svensk og irakisk politi.Den 21-årige mand blev anholdt i december i Irak.Han er varetægtsfængslet in absentia ved flere svenske byretter for blandt andet tilskyndelse til drab.Politiet vil ikke bekræfte, hvem den anholdte er.- Den her person sidder meget tæt på den øverste leder i Foxtrot, siger rigspolitichef Petra Lundh.- Han er en, der bestiller drab. Han har siddet i Irak og foretaget disse bestillinger.Ifølge oplysninger, som det svenske nyhedsbureau TT er i besiddelse af, hedder den anholdte Ali Shehab./ritzau/TT

Nr. 285
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
17-årige sigtet over 1000 gange efter at de fik lov at køre alene Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 15:30:01

Tryk for at læse mere

Siden sommeren 2025 har 17-årige bilister haft mulighed for at køre uden en voksen ledsager mellem klokken 05 og 20.I perioden efter at de nye regler er trådt i kraft, er der rejst 1085 sigtelser mod de unge bilister, hvilket er en fordobling fra første halvår af 2025. Det viser en opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.Det er især høj fart, der fylder i tallene. Antallet af sigtelser for hastighedsovertrædelser er mere end tidoblet fra 41 sigtelser i første halvår af 2025 til 434 sigtelser i andet halvår af 2025.Det var forventet, at trafikforseelserne ville stige, når de 17-årige kører flere kilometer alene på vejene.Men de nye tal giver alligevel anledning til panderynker, fortæller administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik Jakob Bøving Arendt.- Stigningen afspejler den risikovillige adfærd, som vi ved, at de unge bilister ofte har i trafikken. De unge er overrepræsenterede i ulykker, hvor især fart spiller en rolle, siger han.- Tallene er derfor bekymrende, selv om vi ikke kender de præcise bagvedliggende omstændigheder.- En del af forklaringen kan jo være, at 17-årige kører mere i trafikken, efter at de har fået lov til at køre uden ledsager.Transportminister Thomas Danielsen (V), der var med til at indføre den nye ordning, mener ikke, at tallene er alarmerende.Han synes tværtimod, at det vidner om en "ansvarlig ungdom".- De 17-årige kører mange flere kilometer på vejene, og antallet af sigtelser er ikke steget, i takt med hvad man kunne forvente, siger ministeren.Han medgiver, at antallet af hastighedsovertrædelser er steget markant, men synes ikke, at det giver anledning til bekymring.- Det er trods alt steget fra et meget lavt udgangspunkt, og det ville være mærkeligt, hvis man ikke havde set en stigning.- Ser man alene på trafiksikkerhed, kunne man jo bede alle om at blive hjemme. Men man skal også medregne den værdi, som mobilitet giver til de unge bilister, siger transportministeren.Folketinget fjernede kravet om ledsager fra morgen til aften for at give unge bedre mobilitet i landdistrikter, hvor der ofte kan være langt til uddannelsesinstitutioner.Om aftenen og natten skal der fortsat være en voksen ledsager med i bilen.Sidste år skete der også en stigning i antallet af 17-årige, der ønsker at tage kørekort.Ifølge tal fra Færdselsstyrelsen steg antallet af oprettede kørekortforløb for førstegangserhververe på 17 år fra 7760 i juni, juli og august 2024 til 11.272 i de samme måneder året efter. Det svarer til en stigning på 45 procent.Jakob Bøving Arendt vurderer, at stigningen i sigtelserne kan hænge sammen med, at der ikke sidder en voksen ved siden af og gør opmærksom på, at den unge bilist kører for stærkt.- Så er der en risiko for, at man kommer til at træde for tungt på speederen, hvis man tilhører en aldersgruppe med en mere risikovillig adfærd i trafikken, siger han.Rådet for Sikker Trafik ønsker en grundig evaluering af de ændrede regler, så man kan se, om det har haft konsekvenser for trafiksikkerheden, at 17-årige nu må køre uden en ledsager en stor del af dagen.Jakob Bøving Arendt foreslår desuden, at forældre fortsat kører med de 17-årige en gang imellem og sætter klare rammer for betingelserne for at låne bilen.- At de unge kan køre alene, betyder ikke nødvendigvis, at de også skal gøre det hver gang, siger han.Thomas Danielsen understreger, at man følger konsekvenserne af den nye lov tæt.- Men de her nye tal giver ikke anledning til, at vi skal genevaluere ordningen, siger han./ritzau/

Nr. 284
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Dansker er fundet død nær skisportssted i Østrig Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 14:40:28

Tryk for at læse mere

En 55-årig dansk mand blev søndag fundet død i Bad Gastein i Østrig.Det oplyser den østrigske bjergredningstjeneste i en pressemeddelelse ifølge det østrigske nyhedsbureau APA.Manden var turist, og han blev set i live sammen med nogle venner lørdag aften ifølge nyhedsbureauet.Da han ikke var på vennegruppens indkvartering søndag morgen, meldte de ham savnet til politiet, skriver APA.Manden blev ifølge den østrigske redningstjeneste fundet i nærheden af et vandfald ved floden Gasteiner Ache.De østrigske myndigheder mener, at der er tale om en ulykke.Ritzau forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet.Bad Gastein ligger i den østrigske delstat Salzburg. Byen er et populært turistmål for vandrere om sommeren og for skiløbere om vinteren./ritzau/

Nr. 283
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump optrapper ordkrig inden USA's møde med Danmark og Grønland Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 14:30:01

Tryk for at læse mere

Det skorter ikke på markante udmeldinger om Grønland fra den amerikanske præsident, Donald Trump, i dagene op til et møde mellem den danske, grønlandske og amerikanske regering.Senest sagde Trump natten til mandag, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det.Og Trump vil have Grønland, uanset om det påvirker Nato-samarbejdet eller ej.- De har meget mere brug for os, end vi har brug for dem, sagde han.Læs om Trumps seneste påstande her:* Har Nato mere brug for USA end omvendt?- Ja, det har han ret i, siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.- Der er ikke noget Nato uden USA. Hele pointen med Nato er, at alliancen skal binde USA og Europa sammen. Det kan godt være, at man kan lave en form for europæisk sikkerhedssamarbejde, men det er ikke Nato, siger han.Samme budskab har Marc Jacobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Nato er vigtigere for Europa end for den militære supermagt USA.- Men det er også vigtigt for USA at have nære allierede i verden, og her er Nato den helt oplagte klub at være med i, siger han.* Står Kina og Rusland klar til at overtage Grønland?Der er ikke en umiddelbar trussel fra Kina eller Rusland, vurderer Marc Jacobsen.- Geografisk set er Grønland en del af Nordamerika, og det er en del af den amerikanske indflydelsessfære. Det har man fra Kina og Ruslands side accepteret, siger han.Kina har tidligere vist økonomisk interesse i Grønland blandt andet omkring minedrift og anlæg af en lufthavn, hvor en statsejet kinesisk storentreprenør bød ind på opgaven.Men efter en henvendelse fra USA satte den danske regering en stopper for det med et favorabelt lån til Grønland, siger Marc Jacobsen.Både Kina og Rusland har interesser i Arktis, som er området omkring Nordpolen og blandt andet også omfatter de nordligste dele af Rusland.Og ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er Grønland uundgåeligt en brik i et større geopolitisk magtspil.- Grønland ligger et ekstremt centralt strategisk sted, og der er store forekomster af råstoffer. Der vil være en stormagt, der vil prøve at kontrollere det. USA står først, fordi landet ligger i USA's baghave.- Men hvis USA på en eller anden måde sagde: "Grønland interesserer os ikke", så ville den interesse, som kineserne og i et vist omfang også russerne har vist på området, tage til. Det er sådan, det fungerer, siger han.* Er farvandet omkring Grønland fyldt med russiske og kinesiske skibe, herunder destroyere?- Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at der ligger kinesiske og russiske fartøjer i ring omkring Grønland, siger Mikkel Vedby Rasmussen.- Men på grund af vores dårlige investeringer i overvågning af området, så har vi jo faktisk ikke 100 procent styr på, hvem der sejler rundt der, siger han.* Består Grønlands forsvar af to hundeslæder?Den påstand gentog Trump natten til mandag, men det er faktuelt forkert, siger Marc Jacobsen.- Danmark gør meget mere, og vi har senest investeret 42 milliarder i nye kapaciteter, siger han.Det danske forsvar har hundeslæder i Grønland, De bruges af slædepatruljen Sirius, som har til opgave at håndhæve Danmarks suverænitet i det nordøstlige Grønland ved at patruljere i området.- Trump har ret i, at vi ikke ved nok om, hvad der foregår i området. Grønland er lige så stort som halvdelen af Europa, så selv om Danmark brugte hele forsvarsbudgettet, ville vi aldrig vide alt, hvad der skete hele tiden.En del af de milliarder, der er sat af til at styrke forsvaret af Grønland, går til langtrækkende droner netop for at forbedre overvågningen, siger lektoren./ritzau/

Nr. 282
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Benjamin Netanyahu vil skære i den historiske amerikanske militærhjælp Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 14:30:01

Tryk for at læse mere

I snart 60 år har Israels militær fået hjælp af amerikanerne.Det begyndte efter Seksdageskrigen i 1967, og under Oktoberkrigen i 1973 blev hjælpen øget dramatisk.Siden er den sat i system, og nu modtager Israel hvert år 3,8 milliarder dollar i militærhjælp fra USA.Så længe det varer.Den nuværende aftale udløber i 2028, og så skal den fornyes. Nu siger Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, at tiden måske er kommet, hvor hjælpen skal reduceres.Israel kan snart klare sig selv.- Jeg vil reducere den militære hjælp inden for ti år, siger han.Han bliver spurgt, om han mener, at hjælpen skal skæres "ned til nul".Han svarer ja.- Vi vil være så uafhængige som muligt.Netanyahu siger til magasinet, at Israels økonomi er vokset og bliver stærkere over de næste ti år.Hans udtalelse er faldet i et interview med The Economist, og israelske aviser noterer, at der er en bemærkelsesværdig tavshed i både det politiske og militære system i Israel efter hans melding.Og Israels største avis, Yedioth Ahronot (Seneste Nyheder, red.), skriver, at det måske ikke kun er en stærk israelsk økonomi, der er årsag til en mulig mindre støtte fremover.Det kan være, at Netanyahu har luret, at USA's præsident, Donald Trump, måske vil skrue ned for støtten.På samme måde som Nato-landene siden valget af Trump i 2024 har fået travlt med at afsætte penge til militærbudgetterne, fordi Trump siger, at de skal blive bedre til at forsvare sig selv.USA's årlige støtte til Israel presses fra to sider.Den ene er en fraktion fra Trumps egne rækker i bevægelsen Make America Great Again (Maga). Den taler om America First og mindre støtte til udlandet.Den anden side er venstrefløjen i partiet Demokraterne. Den er blevet stadig mere kritisk over for Israel under krigen i Gazastriben.De to sider kan gøre det besværligt at få en ny støttepakke til Israel igennem Kongressen.Det amerikanske medie Axios skrev i november, at israelske og amerikanske embedsmænd var begyndt at drøfte en ny hjælpepakke.Der var ikke meldinger om nedskæringer i støtten.Ifølge Axios forsøgte israelerne både at forny militærstøtten og få en aftale over 20 år i stedet for i ti år som hidtil.Men Netanyahu afviste dengang oplysningerne i Axios og sagde ifølge Times of Israel, at "tiden er kommet, hvor Israel skal være uafhængig".Den nuværende aftale om militærhjælp blev indgået mellem Israel og USA tilbage i 2016.Dengang var Netanyahu også Israels premierminister, mens USA's præsident var demokraten Barack Obama.Jerusalem Post skriver, at den tiårige aftale trådte i kraft i 2018.Den var på et samlet støttebeløb på 38 milliarder dollar - omkring 243 milliarder kroner - i tiårsperioden frem til 2028.Sådanne aftaler over en årrække har længe styret USA's økonomiske militærhjælp til Israel. Den første af sådanne aftaler blev indgået i 1981.Yedioth Ahronot skriver, at næsten alle pengene i den amerikanske militærstøtte bliver brugt på at indkøbe våben og udstyr i USA.På den måde er det også en støtte til amerikansk våbenindustri./ritzau/

Nr. 281
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ældre mand er død efter drukneulykke ved Hejlsminde Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 14:10:34

Tryk for at læse mere

En 75-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev fundet livløs i vandet ved lystbådehavnen i Hejlsminde syd for Kolding.Det oplyser Sydøstjyllands Politi til tvSyd.Mandens pårørende er underrettet.Politiets vagtchef Mathias Møller fortæller til JydskeVestkysten, at manden var i live, da politiet og beredskabet nåede frem, men at han afgik ved døden på Kolding Sygehus.Manden blev fundet af forbipasserende, skriver avisen.Politiet skal nu afklare de nærmere omstændigheder omkring ulykken.Derfor arbejder man mandag eftermiddag fortsat omkring lystbådehavnen, skriver tvSyd./ritzau/

Nr. 280
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Chefredaktør hos A4 Medier stopper med øjeblikkelig virkning Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 14:10:00

Tryk for at læse mere

Efter knap fem år som chefredaktør og administrerende direktør i mediehuset A4 Medier stopper Kristian Madsen på posten med øjeblikkelig virkning.Det fremgår af en pressemeddelelse, som bestyrelsesformand i mediehuset Mads Reinholdt har sendt til Ritzau.Her lyder det, at bestyrelsen og Kristian Madsen er blevet enige om at stoppe samarbejdet.Det begrundes blandt andet med, at de to parter ser "forskelligt på, hvordan A4's administrative setup bedst styrkes efter en periode med omsætningsvækst".Omsætningen fremgår ikke af A4 Mediers regnskaber, men mediehusets seneste regnskab viser, at A4 Medier reducerede sit underskud fra 3,8 millioner kroner i 2023 til et underskud på 1,7 millioner kroner i 2024.Det uafhængige mediehus A4 Mediers hovedejer er selskabet A-pressen, som er ejet af Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor bestyrelsesformand Mads Reinholdt også er direktør.Mads Reinholdt takker i pressemeddelelsen Kristian Madsen for arbejdet med at udvikle A4 Medier "og ikke mindst at søsætte nye vigtige initiativer".Her nævner han A4 Agenda, som blandt andet driver netværk og events og er et af mediehusets nyere forretningsben.- Derudover har Kristian været en synlig og dygtig chefredaktør med mange skarpe analyser, lyder det fra Reinholdt.Kristian Madsen kom til A4 Medier i 2021 efter godt ti år hos Politiken, hvor han blandt andet var lederskribent, indlandsredaktør, udenrigsjournalist og USA-korrespondent.Derudover har han i sine unge dage været forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU.Kristian Madsen udtaler selv i meddelelsen, at han er stolt af de resultater, der er blevet skabt de seneste tre år med en ny strategi.- Vores journalistik har fået et markant løft i omfang og kvalitet, siger han og tilføjer, at mediehuset står "stærkt".A4 Medier driver A4 Aktuelt og fem andre nichemedier med arbejdsmarkedet i centrum.Mediehuset er en udspringer af Avisen.dk, som var ejet af Fagbevægelsens Hovedorganisations medieselskab A-Pressen og det kommercielle selskab Freeway.Efter ti års samarbejde gik de to parter hver til sit i 2019 med en aftale, hvor A-pressen overtog redaktionen fra Avisen.dk, som blev ført videre i A-pressens andet medie Ugebrevet A4, der havde skiftet navn til A4 Medier.A4 Medier beskæftigede ved den seneste regnskabsaflæggelse 20 personer, lyder det i pressemeddelelsen.Bestyrelsen i mediehuset vil nu indlede en proces med at rekruttere en ny administrerende direktør og chefredaktør.Indtil da vil bestyrelsesmedlem Astrid Jørgensen varetage rollen som administrerende direktør.- Der arbejdes samtidig på en midlertidig løsning for det journalistiske ansvar i perioden, lyder det i pressemeddelelsen./ritzau/

Nr. 279
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Pikachu og Charizard kan snart bygges i Lego-klodser Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 13:54:10

Tryk for at læse mere

Inden længe kan man bygge Pokémon-figurerne Pikachu, Eevee, Venusaur, Charizard og Blastoise ud af Lego-klodser.Et nyt samarbejde mellem Lego og Pokémon bliver nemlig lanceret 27. februar.Det skriver Lego i en pressemeddelelse.Samarbejdet vil i første omgang byde på tre forskellige Lego-sæt.Et af sættene kan samles til at vise den velkendte scene i Pokémon-universet, hvor Pikachu springer ud af en poké ball. Det sæt kommer til at indeholde 2050 klodser.Et andet sæt, der indeholder de tre Pokémon-figurer Venusaur, Charizard og Blastoise, har flere end 6800 klodser.Det er et af de største sæt i Legos historie, oplyser koncernen. Pokémon-figurerne kan i dette sæt udstilles individuelt eller samlet.Det sidste sæt indeholder figuren Eevee og har 587 klodser.Det glæder Julia Goldin, der er produkt- og marketingdirektør i Lego-koncernen, at partnerskabet er kommet på plads.- At bringe Pokémon-universet til live med Lego-klodser er både en spændende mulighed og et stort ansvar.- Vi har arbejdet på at kombinere vores to verdener på en måde, der virkelig hylder kreativitet, eventyr og den særlige magi, som Pokémon repræsenterer, siger hun i pressemeddelelsen.Gaku Susai, der er direktør for produkt og markedsføring i Pokémon-koncernen, mener, at samarbejdet kan give nye muligheder for fortællinger og leg.- Pokémon har altid inspireret opdagelse og fællesskab, og samarbejdet med Lego forener de værdier med kreativitet og fantasi på en helt ny måde, siger Gaku Susai.Det er første gang nogensinde, at Lego lancerer et samarbejde med Pokémon.Lego har tidligere samarbejdet med Star Wars og Marvel.Ud over at producere legetøj i samarbejde med andre virksomheder laver Lego også sine egne produktlinjer.Det tæller blandt andet serierne Lego City og Lego Technic./ritzau/

Nr. 278
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Lastbilchauffør frifindes efter dødsulykke ved Varde Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 13:45:28

Tryk for at læse mere

En 47-årig lastbilchauffør frifindes for uagtsomt manddrab efter en ulykke i Janderup i nærheden af Varde.Det har Retten i Esbjerg afgjort, skriver JydskeVestkysten.Ulykken, som skete i juli 2025, kostede en 18-årig lærling, som kørte med i lastbilen, livet.Ifølge anklageskriftet i sagen, som Ritzau har set, kørte chaufføren ud i rabatten, hvor lastbilen endte i grøften og ramte et træ.Det var anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politis påstand, at den 47-årige mand ikke kørte efter forholdene og undlod at efterkomme færdselstavler på vejen.Det skulle koste manden en bødestraf og en betinget frakendelse af førerretten, mente anklageren.Den 47-årige mand kom ifølge JydskeVestkysten også selv til skade i trafikulykken.Efter rettens frifindelse råbte et familiemedlem til den afdøde 18-årige mand ad chaufføren ifølge JydskeVestkysten.Han blev ført ud af retssalen af nogle af de andre pårørende, der var til stede. Lastbilchaufføren virkede tydeligt berørt, skriver avisen.Flere medier har tidligere beskrevet, at mere end 100 lastbiler kørte i kortege, da den 18-årige mand blev bisat efter ulykken./ritzau/

Nr. 277
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Barejer fængslet i tre måneder efter dødsbrand nytårsnat i Schweiz Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 13:25:22

Tryk for at læse mere

Barejeren Jacques Moretti skal være varetægtsfængslet i foreløbigt tre måneder i sagen om en brand nytårsnat på en bar i Crans-Montana i Schweiz.Det skriver det schweiziske medie SRF og nyhedsbureauet Reuters.Moretti har været tilbageholdt af myndighederne siden fredag, men først mandag har en domstol besluttet, at han skal varetægtsfængsles.40 personer - hovedsageligt unge - mistede livet i branden, der brød ud på baren Le Constellation på skisportsdestinationen Crans-Montana.Jacques Moretti ejer baren sammen med sin hustru, Jessica Moretti.De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.Da Jacques Moretti blev tilbageholdt fredag, skete det, fordi anklagemyndigheden frygtede, at han ville flygte ud af Schweiz.Moretti er fransk statsborger.Foruden de 40 omkomne fik flere end 100 personer alvorlige kvæstelser - primært brandskader - i forbindelse med branden.De fleste af ofrene var schweiziske statsborgere, men der var også italienere, franskmænd og andre nationaliteter blandt de omkomne og tilskadekomne.Ingen danskere kom til skade eller mistede livet ved branden.Jacques Moretti var ikke selv i baren nytårsnat, men det var hans hustru.Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.Efter at branden brød ud, opstod der panik på baren, har gæster på baren fortalt til flere medier. De fleste gæster søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.En bagdør i et personalerum, som kunne have været brugt som udgang, var låst, fortalte Jacques Moretti under en afhøring fredag ifølge tv-stationen RTS.Han ankom selv, efter at branden var brudt ud, og da han åbnede bagdøren udefra, lå der flere lig i baglokalet foran den låste dør, fortalte han./ritzau/

Nr. 276
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Priserne på guld og sølv har ramt historisk højt niveau Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 13:06:00

Tryk for at læse mere

Priserne på guld og sølv har nået rekordhøje niveauer.Guld er mandag blevet solgt for næsten 4600 dollar per ounce, mens sølv er blevet solgt for 84,60 dollar per ounce.Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.En ounce, som bruges til at angive vægt ved salg af ædelmetaller, er cirka 31 gram.Investorer søger især mod guld og sølv i perioder præget af geopolitisk uro og uforudsigelighed på aktiemarkederne.Ifølge den ledende investeringsstrateg Matthew Miskin fra den amerikanske investeringsvirksomhed Manulife John Hancock Investments kan man tydeligt aflæse i guldpriserne, at der aktuelt er uro i verden.- Man ser på guldpriserne, og de skriger, at markederne er bekymrede for geopolitiske risici, siger Matthew Miskin til Reuters.Flere forhold vurderes ifølge Reuters at spille ind på guld- og sølvpriserne.Dels vurderes det at spille en rolle, at USA's præsident, Donald Trump, den seneste tid flere gange har sagt, at han vil overtage Grønland.Dels kan Trumps trussel om at blande sig militært i situationen i Iran, hvor flere hundrede civile meldes dræbt i demonstrationer mod styret, få investorer til at investere i guld og sølv.Derudover har Trumps administration stævnet den amerikanske centralbank (Fed) for udtalelser, som centralbankens chef, Jerome Powell, fremsatte under høringer i Kongressen i sommeren 2025.Administrationen har også truet med en strafferetlig tiltale i samme sag.Powell betegnede i en udtalelse natten til mandag dansk tid truslen som et påskud for at lægge pres på centralbanken for at få den til at sænke renterne.Konflikten mellem USA's administration og centralbanken sår ifølge Reuters og AFP tvivl om centralbankens uafhængighed.Og at banken ikke påvirkes politisk er afgørende for investorernes tillid, fortæller Atakin Bakistan, økonom i den tyske investeringsbank Berenberg.- Hvis Fed handler på baggrund af politik snarere end data, risikerer man, at udenlandske investorer trækker sig fra finansieringen af den amerikanske statsgæld og søger nye sikre havne, siger han til AFP./ritzau/

Nr. 275
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Forsikringsselskaber advarer boligejere om smeltevand Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 13:00:32

Tryk for at læse mere

Efter en iskold start på 2026 ser termometret ud til at komme over frysepunktet de kommende dage.Det får nu flere forsikringsselskaber til at gøre boligejerne opmærksomme på smeltesneen.Når den begynder at tø, skal store mængder vand væk på kort tid. Det kan blive dyrt, hvis ikke man har gennemgået sin bolig, påpeger GF Forsikring i en pressemeddelelse.Alm. Brand istemmer og kalder det en "farlig cocktail".- Det er overraskende, hvor lidt fygesne der for eksempel skal til for at give vandskader, siger Jan Graversgaard, der er direktør for bygning og bolig i Alm. Brand.- Efter nogle blæsende dage i weekenden bør man derfor være ekstra opmærksom, da sne kan være fyget ind på loftet eller trængt ind gennem selv små sprækker, siger han i en pressemeddelelse.Ifølge GF Forsikring kan de værste skader forebygges ved at fjerne blade, snavs og propper af is, især over afløbsristene omkring sin bolig, så smeltevandet kan løbe frit.En vejrfront med sne bevæger sig ind over den vestlige del af Danmark mandag. Samtidig blæser det op flere steder, og derfor har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varslet snefygning.I løbet af mandagen bevæger fronten sig længere mod øst, så både Fyn og Sjælland slipper ikke for snefnug.Tirsdag kan der stadig falde sne enkelte steder, men ellers går vejret over i regn onsdag, torsdag og fredag med dagtemperaturer over frysepunktet og nattetemperaturer lige under frysepunktet./ritzau/

Nr. 274
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Senatorer advarer Trump om risiko for bagslag ved at angribe Iran Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 13:00:01

Tryk for at læse mere

Det iranske folk står fast.Selv om præstestyret slår hårdt ned på protesterne, der nu er gået ind i tredje uge, fortsætter iranerne med at protestere og kræve forandringer.Irans styre har flere gange før stået over for store protester. Men regimets langvarige greb om magten virker mere udfordret end længe.Demonstrationerne begyndte 28. december i protest mod stigende priser. Siden har de udviklet sig til at være imod præstestyret, som har siddet på magten siden den islamiske revolution i 1979.Presset internt i landet stiger på styret. Samtidig er der også tiltagende pres udefra.USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt støtte til protestbevægelsen. Han vil også af med det islamiske regime, som længe har været blandt USA's store fjender.Trump har tidligere sagt, at hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning.Flere hundreder civile meldes dræbt under de seneste ugers demonstrationer i landet.Natten til mandag blev Trump spurgt om, hvorvidt Irans styre har overskredet præsidentens grænse i de igangværende demonstrationer.- Det ser sådan ud, ja, svarede Trump.- Vi ser meget alvorligt på det. Militæret ser på det, og vi kigger på nogle meget vidtgående muligheder.Trump skal ifølge Reuters' kilder mødes med rådgivere tirsdag for at drøfte, hvilke muligheder der er for handling i spørgsmålet om Iran.Ifølge avisen The Wall Street Journal inkluderer mulighederne militære angreb, at bruge hemmelige cybervåben, at udvide sanktionerne mod Iran og give onlinehjælp til regeringskritiske kilder.Trump overvejer de forskellige muligheder, men har endnu ikke besluttet sig for, hvad han vil gøre, siger kilder til CNN.Politikere fra både Republikanerne og Demokraterne advarer imidlertid Trump mod militær indgriben.Den republikanske senator Rand Paul og den demokratiske senator Mark Warner mener, at et amerikansk angreb kan give bagslag.Der er risiko for, at det kan få iranerne til at se USA som fjenden i stedet for styret.- Jeg ved ikke, om bombning af Iran vil have den ønskede effekt, siger Paul til ABC News.Til Fox News advarer Mark Warner om, at et militært angreb risikerer at samle iranerne mod USA "på en måde, som regimet ikke har kunnet".Historien viser risikoen ved et amerikansk indgreb, mener han. Han siger, at USA's støtte til at vælte Irans demokratisk valgte premierminister i 1953 satte en kædereaktion af begivenheder i gang, som gradvist førte til, at landet fik et islamisk regime.Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, opfordrede fredag til nationalt sammenhold og bad samtidig Trump om at fokusere på problemer i USA i stedet for i Iran.Iran har sagt, at landet vil angribe amerikanske militærbaser, hvis USA udfører et angreb.Den republikanske senator Lindsey Graham, som ofte har talt for at bruge musklerne i udenrigspolitiske sammenhænge, siger, at Trump "er nødt til at give mod til demonstranterne og skræmme livet af regimet"- Hvis jeg var dig, hr. præsident, så ville jeg dræbe lederskabet, der dræber mennesker.- Du er nødt til at stoppe det her, siger han til Fox News.Iran planlægger ikke at gå i krig, men er forberedt på en eventuel krig.Det sagde den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, mandag ifølge AFP.- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.Trump sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling./ritzau/

Nr. 273
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kvinde får erstatning efter oplysninger blev delt med overgrebsmand Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 12:57:34

Tryk for at læse mere

Civilstyrelsen skal betale erstatning, efter at den sendte beskrivelser af en ung piges psykiske forhold og udtalelser til psykologsamtaler i hænderne på den mand, som havde misbrugt pigen.Det har Retten i Viborg afgjort i en dom mandag, som retten beskriver på sin hjemmeside.Civilstyrelsen skal betale 112.500 kroner i erstatning til den i dag voksne kvinde.Oplysningerne må ifølge retten anses for at være "særdeles personfølsomme", og udleveringen af dem udgjorde en krænkelse af pigens ret til privatliv.Sagen går flere år tilbage.Det var pigens skolelærer, som misbrugte pigen seksuelt, da hun var 13 år gammel.I 2019 blev han idømt seks års fængsel for voldtægt, men året efter ændrede Østre Landsret dommen og idømte ham to års fængsel for blandt andet at have haft samleje med en mindreårig.I kølvandet på straffesagen tildelte Erstatningsnævnet pigen en godtgørelse på 80.000 kroner.Den godtgørelse udbetaler Civilstyrelsen, hvorefter den kørte en sag mod gerningsmanden.I den forbindelse udleverede Civilstyrelsen oplysninger til gerningsmandens advokat - blandt andet udtalelser fra pigens psykolog, børnefaglige undersøgelser og oplysning om pigens nye skole.Og det selv om manden endda har tilhold mod at kontakte offeret.Det er advokat Mads Pramming, som har ført sagen på vegne af pigen. Advokatfuldmægtig Rasmus Sten Nielsen har ligeledes været på sagen.- Vi er meget glade for resultatet, det rent menneskeretlige og den standard, der må gælde for den vurdering, man skal tage, når man udleverer sådanne oplysninger - især om børn, siger Rasmus Sten Nielsen.Han fortæller, at sagen har haft stor betydning for pigen og familien.- Det har fyldt helt utroligt meget. Ikke kun for pigen, men hele familien. For dem har det primært handlet om anerkendelsen og det principielle i det, siger den advokatfuldmægtige.Advokaten havde også krævet erstatning til pigens mor, som der også blevet udleveret oplysninger om.Retten konkluderer, at morens menneskerettigheder også blev krænket, men at der ikke er grundlag for at udmåle en økonomisk godtgørelse til hende.Det er endnu uvist, om pigen eller pigens mor vil anke til landsretten for at få højere erstatning.Ritzau har desuden rakt ud til Civilstyrelsen for at høre, om styrelsen vil anke dommen./ritzau/

Nr. 272
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Mand er død i lejlighedsbrand i København Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 12:52:58

Tryk for at læse mere

En 56-årig mand er død efter en brand i en lejlighed i boligområdet Ringergården i Københavns Nordvestkvarter.Det oplyser Dyre Sønnicksen, som er vagtchef hos Københavns Politi.- Vi kommer derned, og der er brand i en lejlighed. Der er desværre blevet trukket en mand ud derfra, og han er blevet erklæret død.Branden blev anmeldt til politiet klokken 07.40 mandag morgen.Mandens pårørende er underrettet.Branden var omkring klokken 09.00 mandag morgen slukket.Ingen andre er kommet til skade i forbindelse med branden.De nærmere omstændigheder omkring branden skal nu undersøges af politiet./ritzau/

Nr. 271
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
EU vil underskrive handelsaftale med sydamerikanske lande i denne uge Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 12:44:32

Tryk for at læse mere

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil i denne uge rejse til Paraguay sammen med EU's præsident, António Costa, for at underskrive handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande.Det oplyser EU-Kommissionen.Dermed vil der lørdag den 17. januar ikke bare blive sat en underskrift, men også et punktum efter 26 års forhandlinger.Samtidig vil aftalen åbne et marked på over 700 millioner forbrugere fordelt mellem EU og handelsblokken Mercosur, der består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.Underskrivelsen sker i Paraguay, fordi landet i øjeblikket har formandskabet for Mercosur.Den danske regering kæmpede under Danmarks EU-formandskab hårdt for, at aftalen skulle falde på plads i december.Men på det afsluttede EU-topmøde i Bruxelles var Italien fortsat ikke klar til at sige ja.Italiens premierminister, Giorgia Meloni, ønskede at forhandle yderligere beskyttelse af europæisk landbrug på plads, før hun ville give grønt lys.Lettelsen var derfor stor i den danske regering og i dansk erhvervsliv, da det fredag lykkedes at få et kvalificeret flertal af EU-landene til at give grønt lys for aftalen.Dermed vil der blive åbnet for øget eksport både for dansk landbrug og erhverv, er forventningen.- Det er et kæmpestort gennembrud, sagde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fredag.- Også for Danmark, der som en lille, åben økonomi er afhængig af samhandel med andre lande, sagde den danske minister.Vedtagelsen kom i hus med opbakning fra Italien, mens et af EU's mest indflydelsesrige lande - Frankrig - stemte imod.Det skete efter protester fra franske landmænd, der fik et enigt fransk parlament til at afvise aftalen.Ud over Frankrig stemte også Polen, Østrig, Ungarn og Irland nej til aftalen.Men det var ikke nok til at bremse handelsaftalen, der anses for at særlig vigtig, efter at USA's præsident, Donald Trump, har lagt told på europæiske varer.Det har øget EU's ambitioner om at opdyrke nye handelsaftaler med lande uden om USA./ritzau/

Nr. 270
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
70 Vestas-medarbejdere i Ringkøbing mister deres stillinger Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 11:44:00

Tryk for at læse mere

Vindmølleproducenten Vestas justerer i sine aktiviteter på sin fabrik i Ringkøbing.Det ventes at påvirke cirka 70 ud af fabrikkens 330 medarbejdere.Det oplyser Vestas til finansmediet MarketWire.- Det er altid svært at sige farvel til værdsatte kolleger. Men vi er nødt til at sikre, at vores organisation afspejler vores globale aktiviteter, oplyser Vestas til MarketWire.Vestas vil nu afsøge mulighederne for at omplacere de berørte medarbejdere for at minimere antallet af afskedigelser.Fabrikken i Ringkøbing laver naceller til vindmøller. Det er det aflange hus på toppen af en vindmølle.Ved årsskiftet havde Vestas i Danmark ifølge MarketWire over 3800 timelønnede medarbejdere, der hovedsageligt dækker over medarbejdere i produktion og service.Vestas vil fortsat have det, virksomheden selv beskriver som en "betydelig tilstedeværelse" i Ringkøbing-Skjern Kommune med mere end 1900 medarbejdere på tværs af faciliteterne i Ringkøbing, Lem og Videbæk. Og i alt mere end 7400 medarbejdere i Danmark.Vestas oplyste til MarketWire i november 2025, at antallet af kontormedarbejdere globalt ville blive skåret med 900 personer ved udgangen af 2025 - herunder 190 medarbejdere i Danmark.- Vestas oplever fortsat solid økonomisk fremgang, og vi gennemgår løbende vores organisation for at sikre, at vi arbejder på den mest optimale måde.- Det indebærer forenkling af processer, forbedring af effektiviteten og tilpasning af dele af forretningen, sagde PR-chef Claes Lautrup Cunliffe til mediet i november.Vestas har også produktionsfaciliteter i blandt andet Nakskov på Lolland, Munkebo på Fyn og Lem i Jylland.I udlandet har den danske vindmøllevirksomhed også produktionsfaciliteter i blandt andet USA, Kina og i Brasilien./ritzau/

Nr. 269
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politi sigter borgere efter færdsel på tynd is Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 11:38:30

Tryk for at læse mere

Både i Sydsjælland og i København har politiet oplevet personer, som bevæger sig ud på isen på søer, før de er erklæret sikre.Fredag måtte en 22-årig mand reddes op af en sø ved Sorø, efter at han gik igennem isen.Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi mandag i deres døgnrapport.- Det kan være fristende at bevæge sig ud på de tilfrosne søer rundt om i politikredsen, men: lad være! Så kort kan det siges. Det er alt for farligt, lyder det i døgnrapporten.Den 22-årige var underafkølet og måtte køres til behandling på hospitalet.I weekenden har en 60-årig mand ved Nørresø i Maribo og to 20-årige mænd, som bevægede sig ud på Sorø Sø, fået sigtelser for at overtræde ordensbekendtgørelsen.Københavns Politi skriver i et opslag på X, at en patrulje mandag morgen mødte borgere med skøjter.Politiet understreger, at isen stadig er alt for tynd, og at det derfor er farligt at bevæge sig ud på Søerne i København.Også søndag fik Københavns Politi anmeldelser om, at folk begav sig ud på Søerne. Det har vagtchef Anette Ostenfeldt tidligere fortalt til Ritzau:- Det opfordrer vi selvfølgelig til, at man ikke gør, for den er ikke meldt sikker endnu. Det er dumt, og det er farligt.Det er kommunerne, der melder ud, når isen på søerne rundt om i Danmark er sikker at bevæge sig ud på, og indtil da må man ikke færdes på den.Fra kommune til kommune er der forskellige regler for, hvor tyk isen skal være, før kommunen giver tilladelse./ritzau/

Nr. 268
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Voxmeter-måling giver rød blok højeste tilslutning i syv måneder Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 11:27:08

Tryk for at læse mere

For første gang i mere end et halvt år kigger halvdelen af vælgerne mod den røde blok i dansk politik.Årets første meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, som er blevet offentliggjort mandag, giver en opbakning på præcist 50 procent til partierne i blokken.Der er en statistisk usikkerhed på 3,1 procentpoint i målingen for rød blok.Det er dog ikke det største parti i rød blok, Socialdemokratiet, der profiterer voldsomt af den øgede tilslutning til blokken.SVM-regeringens største parti står til at få 19,8 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen. Det er langt fra det resultat på 27,5 procent, som Socialdemokratiet fik ved folketingsvalget i 2022.Mandagens måling kommer efter en periode, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) har haft mulighed for at sætte dagsordenen, både i form af statsministerens nytårstale samt det fornyede fokus på USA's ønske om at få Grønland.SF er det næststørste parti i rød blok med 14,9 procents tilslutning. Enhedslisten får 7,5 procent af stemmerne, mens der er henholdsvis 5,4 procent til De Radikale og 2,4 procent til Alternativet.Samlet står rød blok til at få 89 mandater i Folketinget mod 80 mandater til den blå blok, hvis der var valg i morgen. Den blå blok får 46,2 procent af stemmerne i mandagens måling.For regeringen er der samlet set ingen særlig opmuntring at hente.Venstre får 10,8 procents tilslutning fra vælgerne i målingen, mens Moderaterne står til 3,3 procent.Dermed får regeringen samlet 33,9 procent af stemmerne, hvilket udløser 60 mandater.Til sammenligning fik de tre regeringspartier tilsammen 50,1 procent af stemmerne ved valget i 2022, hvilket dengang udløste 89 mandater./ritzau/

Nr. 267
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Rundetårns tre tons tunge kuppel er blevet taget ned. Se billeder og video her Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 11:10:00

Tryk for at læse mere

Se videoen nederst i artiklen
Den irgrønne halvkugle på toppen af Rundetårn svævede mandag formiddag i luften i knap ti minutter over bygningen i midten af København.
Så lang tid tog nedhejsningen af den tre tons tunge kobberkuppel, som begyndte klokken 11 og blev afsluttet med klapsalver ti minutter efter.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det viser billeder mandag formiddag fra Indre By i København, hvor flere mennesker stod for at følge med i nedtagningen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Efter knap 60 år er kobbertaget på kuplen nemlig begyndt at tage vand ind, hvorfor kuplen skal restaureres og blandt andet have lagt nyt kobber på.
Kuplen ventes at vende tilbage på sin plads til foråret.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nedtagningen af kuplen, i forbindelse med at der skal lægges nyt tag, er sket for at beskytte Rundetårn mod brandfare, mens det varme kobberarbejde er i gang.
Kuplen er blevet placeret for foden af tårnet, hvor den vil få lagt nyt kobbertag.
Det er på hjørnet, hvor Landemærket møder Købmagergade. Det er samme sted, hvorfra kuplen i 1929 blev hejst op.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Frem til april vil kobbersmede og tømrere lægge nyt tag på kuplen.
Foruden udskiftningen af kobberet på kuplen skal en række andre ting i observatoriet også fornyes og udskiftes.

Nr. 266
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rundetårns tre ton tunge kuppel blev hejst ned på ti minutter Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 11:09:14

Tryk for at læse mere

Den irgrønne halvkugle på toppen af Rundetårn svævede mandag formiddag i luften i knap ti minutter over bygningen i midten af København.Så lang tid tog nedhejsningen af den tre ton tunge kobberkuppel, som begyndte klokken 11 og blev afsluttet med klapsalver ti minutter efter.Det viser billeder mandag formiddag fra Indre By i København, hvor flere mennesker stod for at følge med i nedtagningen.Efter knap 60 år er kobbertaget på kuplen nemlig begyndt at tage vand ind, hvorfor kuplen skal restaureres og blandt andet have lagt nyt kobber på.Kuplen ventes at vende tilbage på sin plads til foråret.Nedtagningen af kuplen, i forbindelse med at der skal lægges nyt tag, er sket for at beskytte Rundetårn mod brandfare, mens det varme kobberarbejde er i gang.Kuplen er blevet placeret for foden af tårnet, hvor den vil få lagt nyt kobbertag.Det er på hjørnet, hvor Landemærket møder Købmagergade. Det er samme sted, hvorfra kuplen i 1929 blev hejst op.Frem til april vil kobbersmede og tømrere lægge nyt tag på kuplen.Foruden udskiftningen af kobberet på kuplen skal en række andre ting i observatoriet også fornyes og udskiftes i forbindelse med arbejdet.Det gælder blandt andet teleskopet fra 1929, der skal restaureres, bemales og have udskiftet linsen af eksperter fra Tyskland.Selve restaureringen ventes at koste seks millioner kroner. Det er finansieret af midler fra den selvstændige kulturinstitution Rundetaarn, som ejes af Trinitatis Kirke.Rundetårn blev bygget under Christian IV i 1600-tallet som et observatorium, som man kunne iagttage stjernerne fra.Det vil man fortsat kunne, når restaureringen er færdiggjort.Kulturinstitutionen bag Rundetårn, som hedder Rundetaarn, forventer at kunne bemande teleskopet og byde gæster velkommen i observatoriet til efteråret.Rundetårn er lukket for gæster på grund af arbejdet med kuplen. Det ventes at genåbne 6. februar./ritzau/

Nr. 265
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Finland frigiver fragtskib mistænkt for sabotage på datakabel Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 11:03:00

Tryk for at læse mere

Finsk politi frigiver mandag fragtskibet "Fitburg", som har været tilbageholdt på grund af mistanke om sabotage på et undervandskabel i Den Finske Bugt.Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.Skibet har været i de finske myndigheders varetægt siden 31. december.Her blev et datakabel, der løber mellem Finlands hovedstad, Helsinki, og Estlands hovedstad, Tallinn, beskadiget.- Finsk og estisk politi har afsluttet deres arbejde om bord på fartøjet, og beslaglæggelsen kan derfor ophæves, siger efterforskningsleder ved Finlands nationale efterforskningsafdeling Risto Lohi i en udtalelse.Slæbespor på havbunden gav ifølge finsk politi mistanke om, at skibets anker blev slæbt efter skibet, inden det ramte det sted, hvor kablet blev ødelagt."Fitburg" er et 132 meter langt fragtskib. Dets besætning kommer fra Rusland, Georgien, Aserbajdsjan og Kasakhstan.Skibet sejler under den caribiske østat Saint Vincent og Grenadinernes flag.Det var på vej fra Sankt Petersborg i Rusland og havde kurs mod Haifa i Israel, da det blev stoppet af de finske myndigheder.Det er uvist, om skibet var lastet, og hvad det eventuelt fragtede.Et medlem af besætningen blev varetægtsfængslet 4. januar, mens flere andre blev underlagt udrejseforbud.Det er uklart, om det fængslede besætningsmedlem fortsat skal være fængslet. Men flere besætningsmedlemmer har stadig forbud mod at forlade Finland, oplyser politiet mandag.Der har siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 været flere hændelser i Østersøregionen, hvor energi- og datainfrastruktur er blevet ødelagt.Efter de mange hændelser med brud på kabler på havbunden blev Nato-operationen "Baltic Sentry" igangsat i januar sidste år.Som led i "Baltic Sentry" overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som er blevet knyttet til Ruslands skyggeflåde.Den russiske skyggeflåde er flere gange blevet knyttet til kabelbrud.Skyggeflåden består af ældre tank- og fragtskibe, der af FN's søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller./ritzau/

Nr. 264
K_artikler Opdater⟳ ☝️
5 stjerner til to storslåede romaner: "Menneskenes hjerter forandres aldeles intet" Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 11:00:00

Tryk for at læse mere

Hvorfor ikke lade året begynde med lidt verdenslitteratur?
I den hastigt voksende serie Gyldendal Nordisk – der ifølge forlaget selv er en serie af "kendte og glemte klassikere fra en tid, hvor det nordiske selvbillede blev skabt gennem diskussioner om køn, klasse, tro og moral" – udkommer to nye titler: Sigrid Undsets "Olav Audunssøn" fra 1925 og Haldór Laxness' "Salka Valka" fra 1931-1932.
Undset fik Nobelprisen i litteratur i 1928, Laxness i 1955, så der er tale om værker af intet mindre end to nobelprismodtagere.
Undsets "Olav Audunssøn" er en historisk roman om drengen Olav, der vokser op på en gård i Hamar i Norge. Handlingen foregår i slutningen af 1200-tallet ligesom Undsets anden store middelalderroman, den lidt tidligere "Kristin Lavransdatter", som mange måske kender bedre end "Olav Audunssøn". Mellem de to romaner ligger forfatterens egen konversion til katolicismen. Det er en tid præget af den lange overgang mellem et hedensk og et kristent samfund, som Undset med sin store viden om perioden er så eminent til at skildre.
Konsekvenserne af de religiøse og moralske brydninger møder man hos titelkarakteren Olav Audunssøn, hans fostersøster Ingunn og deres respektive slægter. Det er især spørgsmålet om en illegitim kærlighedsrelation mellem de to unge, indgået i god tro, der viser sig skæbnesvangert. Det er på den tid slægten, der skal afgøre, hvordan den slags skal håndteres, men kampen findes også inde i Olav selv, der kæmper med både skyld, skam og ære. Især skam.
Særligt for denne nyudgivelse er, at Ida Jessen både har oversat og skrevet forord. Det er et godt valg. På trods af det lidt kontroversielle i at modernisere Sigrid Undsets prosa til et mindre middelalderloyalt dansk, fungerer det. Læseligheden er i top. Jessens engagement i forfatterskabet er da heller ikke til at overse: Bogens forord er fantastisk med sit overblik over Undsets forfattervirke og skrevet med samme begejstring, som gør sig gældende i Jessens indforståede forfatterportræt af Sigrid Undset i bogen "Jeg vil!" fra 2024.
Haldór Laxness' "Salka Valka", der originalt udkom i to bind på islandsk i 1931-1932, altså seks-syv år senere end "Olav Audunssøn", er også en slægtsfortælling med en central hovedperson. Den handler om pigen – senere kvinden – Salka Valka. Hun kommer til det lille fiskerleje Óseyri med sin mor, Sigurlína, der har fået hende uden for ægteskab, og begynder sin tilværelse på samfundets bund, fordrevet, fattig og udstødt. Men kvik og årvågen som hun er, indser hun hurtigt – og gang på gang romanen igennem – hvilke drivkræfter, mennesker handler efter. På trods af (eller fordi) hun er en pige, beslutter hun sig for at sætte sig fri af sin sociale rolle og ret håndfast og pragmatisk at skabe sig en ny. Hun tager således arbejde på fiskerlejet og vælger konsekvent at gå i bukser, hvilket hun ikke senere viger fra. Salka er stor, stærk og grov, men alligevel ombejlet. Laxness viser med dyb alvor, hvordan det at være attraktiv for en pige er et tveægget sværd.
Laxness har en stærk social opmærksomhed. Hans skildringer er både fulde af menneskelig indsigt og social indignation, og så vælger han en kvindelig hovedperson – et usædvanligt træk i 1920'ernes Island. Det er dybt fascinerende. Og som dansker kan jeg heller ikke lade være med at hæfte mig ved den barske og storslåede islandske natur- og kulturforståelse, der er værkets baggrund.
På trods af at værket snart er 100 år gammelt og den historiske ramme en anden, forekommer det mig moderne i sin skildring af menneskets, herunder kvindens, kår og vilkår. Modstanden mod den selvstændige Salka har ikke alene noget med hende at gøre, men er strukturelt betinget. Hovedpersonen er fuld af vilje og med tiden også vellidt, men Laxness' blik på hende er socialistisk. Han lægger vægt på strukturerne i samfundet, også de kønnede, samtidig med at han skildrer Salkas personlige skæbne menneskeligt nuanceret.
"Salka Valka" udkom senest hos Gyldendal i 2018 – også med forord af Kristín M. Baldursdóttir – og selvom det ikke er så længe siden, bør man hæfte sig ved, at denne udgave er flot nyoversat af Anette Lassen. Hun er både sagaforsker, forfatter og oversætter og har således alle forudsætninger. Den nye oversættelse er en fornøjelse at læse.
Det er to meget store værker, der nu udkommer i Gyldendals serie. De er begge store af omfang, to mursten, så at sige, Undsets "Olav Audunssøn" er næsten 1000 sider lang. Men som litteratur er de også storslåede: Det er Nobelpris-litteratur. To store historiske romaner, som skildrer det paradoksalt universelle i at være menneske.
"Menneskenes hjerter forandres aldeles intet i alle dage", skrev Sigrid Undset. Og slægtskabet er heller ikke længere væk, end at man kan forstå både Salka og Olav. At være menneske er at leve i sin tid, med og mod den, at tilvælge, at fravælge, at elske og at frygte. At kæmpe, at forstå, at tilpasse sig – i bedste fald med den moralske integritet i behold. Det er de allerstørste kræfter, der er på spil i disse menneskelivsskildringer, og derfor vinder de stadig genklang i vores tid.
Begge udgivelser modtager fem stjerner.

Sigrid Undset: "Olav Audunssøn". 904 sider. 349,95 kroner (vejl.). Gyldendal

Haldór Laxness: "Salka Valka". 414 sider. 299,95 kroner (vejl.). Gyldendal

Nr. 263
K_artikler Opdater⟳ ☝️
DR's eksperiment med en folkedomstol fungerer slet ikke. I værste tilfælde er det samfundsnedbrydende Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 11:00:00

Tryk for at læse mere

For nogle år siden blev Ferdinand von Schirachs drama "Terror" sat op på Det Kongelige Teater. Dramaet foregår i en retssal. En jagerpilot er anklaget for at have skudt et fly ned, hvor 164 passagerer døde. Flyet var kapret og på vej til at falde ned i et stadion med 70.000 mennesker.
Piloten handlede på egen foranledning, men var det en fornuftig handling – ja, en heltegerning – eller en forbrydelse? Skulle jagerpiloten dømmes for nedskydningen af flyet, var han skyldig eller ikke skyldig? Sagen blev rullet op på scenen, hvor der var indlæg for og imod. Ved slutningen skulle publikum stemme om, hvorvidt piloten skulle frifindes eller dømmes.
Stykket blev opført 26 gange i København, og de 22 gange endte det med frifindelse. Også andre steder i verden har publikum i overvejende grad stemt for frifindelse.
Jeg sad blandt publikum en af de få gange, hvor flertallet mente, at piloten skulle dømmes. Der var efterfølgende debat i salen, og det viste sig, at der var en del jurister og jurastuderende til stede. De var formentlig med til at tippe domfældelsen.
De vidste, at der var principper at dømme ud fra, selvom piloten havde reddet flere menneskeliv, end hvis han ikke havde handlet. En frifindelse ville have ekstremt store konsekvenser i forhold til andre tilfælde, hvor der ville være dannet en retspræcedens, som virker som et carte blanche til at slå ihjel, hvis argumenterne er i orden.
Det var et virkelig interessant eksperiment, og juristerne i salen gjorde ikke eksperimentet mindre interessant. De var med til at understrege, at en retssal ikke er en folkedomstol.
I første afsnit af "Folkedomstolen" på DR2 bliver en ngo-chef anklaget for grænseoverskridende adfærd. Foto: Peter Gren Larsen/DR
DR's tv-eksperiment "Folkedomstolen" fungerer da også rigtig dårligt. Første sag handlede om seksualiseret adfærd fra en mandlig chef, et forhold mellem ham og en ansat, som siden omtalte adfærden i et interview og en podcast, hvilket fik konsekvenser for mandens ansættelse, omdømme og privatliv.
En klassisk MeToo-sag, hvor en jury bestående af 12 lægdommere skulle dømme, om manden var et offer eller ej. Der var to afstemninger i juryen, og flertallet svingede fra den ene til den anden afstemning, som folkestemninger nu gør.
Hvis tv-eksperimentet viser noget som helst, så er det, at folkestemningen er bevægelig, flygtig, flytter sig fra dag til dag efter sidst ærede taler. Sådan er retssystemet ikke i en retsstat.
I tv-eksperimentet var der ingen klare præmisser, ingen fremlæggelse af principper i forhold til en domfældelse – og selve spørgsmålet var uldent og siger en hel del om vores tid: Var manden et offer, eller var han ikke? Det er ikke det, domstole tager stilling til. De tager stilling til skyld eller ikke skyld.
"Folkedomstolen" fungerer slet ikke, i bedste tilfælde er det bare dårligt tv. I værste tilfælde er det direkte samfundsnedbrydende i forhold til at svække tilliden til retssystemet. En retssal er netop ikke en folkedomstol.
Birgitte Stoklund Larsen er rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Nr. 262
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Forsvarsministeriet vil undersøge om ny lov kan gøre militære tests lovlige Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 10:47:30

Tryk for at læse mere

Forsvarsministeriet meddeler mandag på sin hjemmeside, at man er i dialog med Hørsholm Kommune om forsvarsvirksomheden Weibel Scientific, der i årtier har testet militært udstyr på en adresse på landet i Hørsholm.DR beskrev i december, at Weibel ikke havde tilladelse til det, hvorfor Hørsholm Kommune erklærede testcentret ulovligt efter en naboklage fra 2023.Forsvarsministeriet vil undersøge, om den nyligt vedtagede rammeanlægslov kan anvendes, således at Weibel uagtet kan fortsætte med driftsaktiviteterne.Folketinget vedtog i september sidste år en lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter, der har væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.Lovens hovedformål er at få understøttet en hurtigere opbygning af Forsvarets kampkraft, som skal styrkes markant i de kommende år.I praksis kan det betyde, at lovmæssige forpligtelser som miljøgodkendelser og byggetilladelser kan bortfalde, hvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab finder det nødvendigt.Oprustningen er en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i 2022, som har fået forsvarsalliancen Nato til at øge medlemslandenes investeringer i forsvar og sikkerhed.Sidste år blev Nato-medlemslandene enige om, at målsætningen fremover er, at landene fra 2035 skal bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) til at styrke alliancens forsvar.Mindst 3,5 procent af bnp skal bruges på militære kernebehov, mens op til 1,5 procent skal anvendes til forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter.Forsvarsministeriet skriver på sin hjemmeside, at man forventer at kunne foretage en vurdering inden april i år i sagen om Weibel Scientific./ritzau/

Nr. 261
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
21-årig svensker erkender drab forklædt som madbud Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 10:43:48

Tryk for at læse mere

En 21-årig svensk mand erkender, at det var ham, der skød, da en 37-årig mand blev dræbt på klos hold ved Vesterport Station i København i oktober 2023.Det skriver Ekstra Bladet og TV 2, som er til stede i Københavns Byret. Her er retssagen mod manden og to andre unge mænd begyndt mandag.Den svenske mand var forklædt som et madbud, da drabet skete.Ifølge de to medier erkender svenskeren dog ikke, at drabet skete efter aftale med de medtiltalte.Den 21-årige er tiltalt for at have begået drabet, mens to danske mænd på 23 og 27 år er tiltalt for medvirken til drab.De medtiltalte nægter sig begge skyldige ifølge TV 2.Ifølge sagens anklageskrift mødtes de tre tiltalte på et ukendt sted i tiden op til 19. oktober, hvor drabet fandt sted.Svenskeren fik udleveret en kasket og en jakke med Just Eat-logo på og en termotaske med Wolts logo på samt et elløbehjul.Svenskeren anskaffede sig ifølge anklageskriftet også en 9-millimeterpistol af mærket Glock.Drabsmanden ankom til København fra Sverige med toget på drabsdagen ifølge politiet.I anklageskriftet er det beskrevet, at den 21-årige, som dengang var 18 år, indfandt sig på Nyropsgade i nærheden af Vesterport Station.Her skal han ifølge anklagen have fået at vide, at han kunne finde offeret.Drabet skete på åben gade, og i sagens anklageskrift er det beskrevet, at offeret blev skudt mindst fire gange.Både Ekstra Bladet og TV 2 skriver, at motivet endnu ikke er kommet frem i sagen.De tre mænd, som nu er tiltalt i sagen, blev anholdt af politiet i ugerne efter drabet.Den 21-årige svensker blev anholdt 1. november 2023, mens de to danskere blev anholdt dagen efter.Sagen skal behandles over 11 retsmøder i Københavns Byret. Den sidste dag er 1. maj./ritzau/

Nr. 260
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
MitID virker igen efter større ustabilitet mandag formiddag Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 10:34:32

Tryk for at læse mere

Man kan igen tilgå MitID, efter at den digitale login-tjeneste oplevede større ustabilitet mandag formiddag, hvor det kun var få brugere, der kunne tilgå tjenesten.Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau omkring klokken 11.00.Det bliver ikke oplyst, hvad der udløste det problem, som MitID-leverandøren selv kaldte en "major incident" (større hændelse, red.).Problemet opstod omkring klokken 09.00.MitID er Danmarks digitale id. Borgere bruger login-tjenesten som bevis på identitet på nettet.Login-tjenesten skal eksempelvis tages i brug, hvis man skal overføre penge i netbank eller logge på offentlige selvbetjeningsløsninger som borger.dk, sundhed.dk eller tilgå Digital Post.MitID erstattede NemID og de tidligere pap-nøglekort gradvist fra 2021.NemID lukkede endeligt i 2023./ritzau/

Nr. 259
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Iran er klar på både krig og forhandlinger efter advarsel fra Trump Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 10:08:18

Tryk for at læse mere

Iran planlægger ikke at gå i krig, men er forberedt på en eventuel krig.Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, på en konference for udenlandske ambassadører i Teheran mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, søndag sagde, at det amerikanske militær undersøger vidtgående muligheder for at skride ind over for styret i Iran.Baggrunden er, at flere hundrede civile meldes dræbt under de seneste ugers demonstrationer i landet.- Den Islamiske Republik Iran går ikke efter krig, men er fuldt ud forberedt på krig, siger Abbas Araghchi.- Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt.Ifølge menneskerettighedsorganisationen HRANA er næsten 500 demonstranter blevet dræbt under protesterne i Iran. De begyndte 28. december og udsprang af utilfredshed med den høje inflation i landet.Siden er demonstrationerne kommet til at handle om en generel utilfredshed med det iranske præstestyre.Trump sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling.- Et møde er ved at blive sat op. De vil gerne forhandle, sagde Trump til journalister om bord på det amerikanske præsidentfly, Air Force One.Demonstrationerne har sat det iranske præstestyre under et voldsomt pres. Præstestyret har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Undervejs har Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, vist sin støtte til demonstranterne.Hans far, Mohammed Reza Pahlavi, var leder for Irans monarki frem til 1979, hvor monarkiet blev væltet, og han og familien blev tvunget i eksil.Reza Pahlavi har opfordret demonstranterne til at fortsætte protesterne.- Jeg er stolt af jer, skrev han fredag på Facebook.Det er dog formentlig de færreste iranere, der har set Pahlavis opslag, for der har været landsdækkende internetnedbrud i Iran siden torsdag./ritzau/

Nr. 258
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Stor stigning i antal p-afgifter i Indre By i København sidste år Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 09:44:18

Tryk for at læse mere

De københavnske p-vagter uddelte 54.000 parkeringsafgifter til bilister i Indre By i 2025.Det skriver DR mandag.Det er en stigning på over 50 procent i forhold til 2024, hvor der blev uddelt 35.000 parkeringsafgifter i Indre By i København.Ifølge DR kommer stigningen, efter at der blev nedlagt 525 kommunale parkeringspladser i Indre By i 2024.Ejer af skobutikken Apair, Lise Freiesleben Hjort, fortæller, at hun har haft færre kunder på grund af de sværere parkeringsmuligheder i Indre By.- Kunderne er blevet lidt skræmte og kede af, at de simpelthen føler, at det ikke er en by, hvor de er velkomne med deres biler, siger hun til DR.En forening med navnet "Ja tak til parkering" mener, at man skal have de 525 parkeringspladser tilbage til den centrale del af København.Manden bag foreningen, Henrik Busch, mener, at man skal stoppe med at nedlægge flere parkeringspladser.Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) skriver i en skriftlig besked til DR, at det vil give mening at drøfte nedlæggelsen af parkeringspladserne, når en kommende evaluering af de 525 nedlagte parkeringspladser er kommet.Omlægningen af de 525 parkeringspladser skete som et led i Københavns Kommunes plan om at skabe mere plads til gående, cyklister, lokalt byliv og grønne områder.I samme forbindelse blev der indført lavere hastighedszoner i det meste af Middelalderbyen, der ligger i Indre By.Flere af parkeringspladserne blev erstattet med bænke.En butiksejer fortalte til Ekstra Bladet i november, at han var blevet nødt til at lukke sin butik, da parkeringspladserne var blevet erstattet med bænke.Det mente han, ødelagde hans forretning, da den mindre trafik fjernede al stemning fra Knabrostræde, der er en sidegade til Strøget.- Der har aldrig været så mange turister på Strøget som i år, men de går bare ikke ned ad Knabrostræde, fordi der ser så dødt ud, når alle bilerne er væk, sagde Leo Faurholt til Ekstra Bladet.Ifølge planen skal der fjernes yderligere 75 parkeringspladser i år./ritzau/

Nr. 257
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Autistisk Barbie med støjreducerende høretelefoner lander i Danmark Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 09:00:02

Tryk for at læse mere

Iklædt lyserøde, støjreducerende høretelefoner og en løstsiddende kjole lander der mandag en ny Barbie-dukke på det danske marked.Den skal repræsentere autisme, skriver legetøjsproducenten Mattel i en pressemeddelelse.Dukken har også en fidget spinner på fingeren og en tablet i hånden, og hendes blik er let forskudt til siden.Det skal afspejle, at autister kan have udfordringer med direkte øjenkontakt.Fra dansk side har Autismeforeningen et samarbejde med Mattel om den nye dukke, som er den seneste i en række af Barbie-dukker, der repræsenterer forskellige handicap.Autismeforeningen har ikke været med til at designe selve dukken, men er med til at udbrede budskabet, fordi det ifølge formand Karina Bundgaard tjener et værdigt formål.- For os er dukken en mulighed for at åbne døre til samtaler om forskellighed og om usynlige handicap. Mange autister bliver misforstået, fordi deres udfordringer ikke kan ses.- Jeg tror, at flere børn vil føle sig set og mødt, hvis vi taler mere om, at vi har forskellige behov.Der findes i forvejen Barbie-dukker med handicap som Downs syndrom og synsnedsættelse. Man kan også få en Barbie, der sidder i kørestol.Autisme skiller sig ud fra de andre og bliver ofte omtalt som et skjult eller usynligt handicap. Autisme kan komme til udtryk på vidt forskellige måder, understreger Karina Bundgaard.Der er således nogle, der har svært ved øjenkontakt, mens andre har lært at udholde det, siger hun. Og nogle oplever det ikke som udfordrende.På samme måde er der autister, som ikke har udfordringer med støj og som derfor ikke har behov for støjreducerende hovedtelefoner.Spørgsmål: Er der en risiko for, at dukken kommer til at forstærke nogle fordomme om autisme?- Der er uendeligt mange måder, som autisme kan komme til udtryk på. Så ja, en risiko vil der altid være. Men fraværet af repræsentation har også en pris.- Her viser man med dukken nogle af de måder, som autisme kan komme til udtryk på. Det kan være med til at åbne døre og give nogle flere børn mulighed for at spejle sig i et stykke legetøj.Den populære dukke fra Mattel blev introduceret i 1959, og siden er der blevet produceret utallige forskellige versioner. Den nye dukke med autisme kan købes hos flere danske virksomheder./ritzau/

Nr. 256
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
DFDS finder ny topchef hos malingproducenten Hempel Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 08:45:12

Tryk for at læse mere

Rederiet DFDS har fundet en ny topchef.Det bliver Michael Hansen, som i dag er topchef hos malingproducenten Hempel, som fremover skal stå i spidsen for DFDS.Det skriver selskabet i en selskabsmeddelelse.Michael Hansen tiltræder senest 1. juli, lyder det. Han overtager roret fra Torben Carlsen.Det blev meddelt i begyndelsen af november, at bestyrelsen i DFDS havde besluttet at se sig om efter en ny topchef.Samtidig lød det, at Torben Carlsen ville blive på posten, indtil hans efterfølger var på plads. Torben Carlsen har været topchef i DFDS siden maj 2019.Bestyrelsesformanden i DFDS, Claus V. Hemmingsen, siger, at den nye topchefs opgave på kort sigt bliver at forbedre udviklingen i resultaterne.På lang sigt lyder opgaven at realisere netværkets værdi gennem optimering og organisk vækst.Michael Hansen siger selv, at han ser frem til at lede den igangværende transition i DFDS frem mod profitabel vækst.- DFDS har en imponerende historie, men er for tiden udfordret på nogle områder. Ved at arbejde sammen og udnytte det stærke netværk kan vi realisere det fulde potentiale, siger han i meddelelsen.I tredje kvartal af 2025 faldt DFDS' driftsresultat med 32 procent, og selskabet måtte nedjustere sine forventninger til den samlede indtjening på driften i 2025.Selskabet har tidligere kaldt 2025 for et "transitionsår", hvor grundlaget til bedre resultater fremover skulle lægges.For hurtigere at nå frem til en højere indtjening skal der spares 300 millioner kroner i 2026, har DFDS tidligere meddelt.Det skal primært ske ved at skære cirka 400 stillinger, som hovedsageligt skal være kontormedarbejdere.DFDS blev stiftet under navnet Det Forenede Dampskibs-Selskab tilbage i 1866. Forretningen består blandt andet af færgedrift, og selskabet har færgeruter i store dele af Europa./ritzau/

Nr. 255
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kina beder USA stoppe med at udnytte andre lande i debat om Arktis Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 08:34:30

Tryk for at læse mere

Arktis er af afgørende betydning for hele det internationale samfundDet fastslår Kinas udenrigsministerium, efter at USA har gjort krav på Grønland, skriver nyhedsbureauet Reuters.- Arktis vedrører det internationale samfunds samlede interesser, lyder det fra Mao Ning, der er talsperson for udenrigsministeriet, på et pressemøde.Det kinesiske udenrigsministerium siger desuden, at USA ikke bør "bruge andre lande" som et påskud for egne interesser.USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at det er nødvendigt for USA at kontrollere Grønland af sikkerhedsmæssige grunde og for at forhindre, at Kina eller Rusland overtager øen i Arktis.- Lande er nødt til at have ejerskab, og man forsvarer ejerskab, man forsvarer ikke lejeaftaler. Og vi er nødt til at forsvare Grønland, sagde Trump på et pressemøde fredag.Natten til mandag gentog Trump sit ønske om at overtage Grønland om bord på det amerikanske præsidentfly, Air Force One.Her opfordrede han Grønland til at indgå en aftale med USA.Adspurgt af en journalist, om hvorvidt han har fremsat et konkret tilbud til Danmark vedrørende Grønland, svarede Trump:- Det har jeg ikke gjort. Men Grønland bør indgå en aftale. For Grønland har ikke lyst til at se Rusland eller Kina overtage.Lydoptagelser fra flyet er blevet offentliggjort af Det Hvide Hus på YouTube.Trump og hans administration har udtrykt ønske om, at USA køber Grønland, men har ikke villet udelukke, at en overtagelse kan ske militært.Talspersonen for Kinas udenrigsministerium opfordrer på sit pressemøde til, at man respekterer andre landes ret til at være til stede i Arktis.Hun tilføjer, at Kina er til stede i Arktis for at fremme fred, stabilitet og bæredygtig udvikling i regionen.Arktis er området omkring Nordpolen og udgøres af Det Nordlige Ishav og dele af Grønland og den amerikanske delstat Alaska samt de nordligste dele af Rusland og Canada./ritzau/

Nr. 254
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Fødevarepriserne faldt for femte måned i træk i december Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 08:27:54

Tryk for at læse mere

Stigningen i de danske forbrugerpriser aftog en smule i december.Her var priserne 1,9 procent højere end i samme måned året før. Den tilsvarende stigning i november lød på 2,1 procent.Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.Det er især inden for kategorien fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, at priserne er steget over det seneste år.Men ser man derimod på udviklingen fra måned til måned, har fødevarepriserne pil ned. I december faldt priserne på fødevarer således for femte måned i træk.Fra november til december faldt fødevarepriserne 1,8 procent, og priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer faldt 2,0 procent.Ifølge Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i AL Sydbank, lader det til, at fødevarepriserne har toppet i denne omgang. Og det kommer forbrugerne til gavn.- Det er gode nyheder for de hårdtprøvede danske forbrugere, som har set, at indkøbskurven bare er blevet dyrere og dyrere, skriver han i en kommentar.Og Brian Friis Helmer forventer, at udvalgte varegrupper kan komme til at falde yderligere i pris. Det skyldes, at en række fødevareafgifter, herunder på kaffe og chokolade, forsvinder.Den fødevaregruppe, som er faldet mest i pris fra november til december, er smør. Her er prisen faldet hele 19 procent.Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, påpeger, at fødevarepriserne typisk falder i december. Det skyldes blandt andet, at supermarkederne har tilbud på en række varer op til jul.De faldende fødevarepriser betyder meget for forbrugernes opfattelse af inflationen, vurderer privatøkonomen.- Det er klart de priser, vi konfronteres med oftest, og vi laver dagligt justeringer til vores indkøbsvaner for at tage højde for prisudviklingen i vores budget, skriver hun i en kommentar.Derfor mener Louise Aggerstrøm Hansen også, at de faldende fødevarepriser kan bidrage til en bedre stemning blandt forbrugerne.- Det kan blive afgørende for forbruget i 2026, for med udsigt til en solid realindkomstfremgang vil en mere optimistisk befolkning måske igen få mod på at bruge flere penge, skriver hun./ritzau/

Nr. 253
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
TV 2: Løkke og Motzfeldt mødes med Rubio onsdag i Washington D.C. Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 07:55:32

Tryk for at læse mere

TV 2 skriver mandag på sin hjemmeside, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands naalakkersuisoq, minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, onsdag skal mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.TV 2 har set en kalender fra det amerikanske udenrigsministerium, skriver mediet. Her fremgår det også, at der kan forekomme ændringer i programmet.Det fremgår endnu ikke af det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside, at mødet finder sted.Ritzau har været i kontakt med Udenrigsministeriet, som ikke kan be- eller afkræfte TV 2's oplysninger.Det amerikanske medie CBS News citerede natten til mandag dansk tid unavngivne diplomatiske kilder for at sige, at et møde mellem repræsentanter for Trump-administrationen og Danmark skal finde sted onsdag.Her stod der ikke noget om, hvor mødet skulle afholdes. Det var heller ikke specificeret, hvilke repræsentanter der er tale om.Søndag bekræftede statsminister Mette Frederiksen (S) ved en partilederdebat, at der i denne uge skal være et udenrigsministermøde.Mødet afholdes i anledning af USA's præsident, Donald Trumps, ønske om at "få" Grønland af nationale sikkerhedshensyn.Det har skabt politisk højspænding på internationalt plan.Danmark har fået støtte fra store Nato-lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Polen i forsøget på at tale Donald Trump fra sine planer.Flere amerikanske senatorer rejser i denne uge til Danmark, hvor de skal mødes med repræsentanter for Det Udenrigspolitiske Nævn og Grønlandsudvalget i Folketinget.Senatorerne har selv taget kontakt til formanden for udvalget, Christian Friis Bach (V). Det bekræfter han over for TV 2.Det fremgår ikke, hvornår på ugen besøget finder sted, men ifølge TV 2's oplysninger vil det foregå fredag./ritzau/

Nr. 252
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Smuk romandebut gransker venskabets lys i tilværelsens store mørke Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 07:00:00

Tryk for at læse mere

Januar er traditionelt debutantmåned, når det kommer til nye litterære udgivelser, og Gads Forlag lægger benhårdt ud med Sigrid Adamssons debutroman, "Skyerne". Adamsson (født i 1994), der er litteraturanmelder på Politiken og litterær oversætter, demonstrerer en overlegen sproglig bevidsthed i sin på en gang dragende og smertelige skildring af et venskab, som balancerer på en knivsæg mellem euforisk lethed og et bundløst mørke.
O og A er vidt forskellige og dog så tæt forbundne, at de næsten er vævet ind i hinandens væren. De er to yngre, høje kvinder, den første lang "som en bevægelse og ikke en afsluttet helhed", den anden mere bastant i det. Og O er smuk, "som om nogen har tegnet hende med en gylden blyant". Sådan tager hun sig ud i A's grænseløst beundrende øjne, der tillægger veninden et næsten orakelagtigt klarsyn, hvilket O finder smigrende, men også urovækkende, for det "får hende indimellem til at føle, at hun ikke er helt virkelig uden for sin vens flittige forestillingskraft".
I løbet af få sider skrives to forførende personportrætter frem med en klarhed, en knivskarphed i iagttagelsesevnen, som fremmaner en virkelighed, der er krystalagtig og skør som glas. Der er noget æterisk over relationen mellem A og O, den er af en højere art, men samtidig forurenes den af deres jordslige menneskelighed og tvivl.
Romanen beskriver venskabets paradoksale sammensmedning af to modsætninger: "A har den indimellem ret hjælpsomme evne at kunne forsvinde ind i sine egne tanker og finde dem værdifulde i sig selv, som folk fra landet ofte har. Og O har det nådesløse blik for skønhed og talent, som folk fra byen ofte har. /Derfor føler A sig særligt udvalgt, fordi O tilsyneladende uigenkaldeligt har kastet sin kræsne kærlighed på hende, og O føler sig berørt af en mystisk jordnær kraft, fordi hun får lov at slå sine folder i A's righoldige indre." De to deler glæder og sorger, forelskelser og karrierebekymringer i en uforpligtende storbytilværelse, hvor der aldrig er langt til fest og narko. Men der er også en skrøbelighed indbygget i relationen, da O rammes af dyb depression, og dynamikken mellem dem forskydes. Hvem er man, når den, man definerer sig i forhold til, forandrer sig?
Et mørke truer A og O, der begge bærer rundt på en grundlæggende følelse af manglende forankring i tilværelsen. Ensomheden er et eksistentielt grundvilkår, der bliver fatalt for O, mens A tøvende og mere eller mindre tilfældigt tipper ind i en helende kærlighed til den anderledes bundsolide Maria. "At give hinanden sårbarheden, er det venskabets arbejde?", lyder det smukt et sted i bogen om det måske udslagsgivende for at føle sig hjemme i tilværelsen: at finde et sted at komme med sin sårbarhed og blive elsket på trods af den.
"Skyerne" rummer en del formuleringer, der ligger på grænsen af det forståelige, og bliver på mange måder en anelsernes og omridsenes bog, der dvæler insisterende ved det uudgrundelige, og det, der ligger uden for vores magt og fatteevne i tilværelsen. Romanens fortæller er da også – helt utraditionelt – en slags kosmisk, udadvendt "vi", der både kan synes at inkludere læseren i en skare af henførte tilskuere til A og O's liv, men også, viser det sig hen mod slutningen, har status af en slags åndestemmer, universets kor af fortidssjæle.
"Skyerne" er en ganske mørk og alligevel lysende roman om eksistentiel tvivl, tomhed og tab af mening og retning – men også om kærlighedens udødelighed mellem to tveæggede tvillingesjæle.
Sigrid Adamsson: Skyerne. 200 sider. 249,95 kroner. Gads Forlag

Nr. 251
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Folkekirkens nødhjælp dropper Israel-Palæstina-quiz Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 07:00:00

Tryk for at læse mere

Dagens morgensamling begynder i Iran hos et præstestyre, der vakler mere end nogensinde før.
538 mennesker er ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA foreløbigt meldt dræbt i løbet af de seneste ugers protester, som synes at tage til i styrke hvert døgn. Mindst 10.675 demonstranter er anholdt – heriblandt 169 børn, skriver CNN.
Irans regering har blokeret for internettet og indsat sikkerhedsstyrker rundt om i landet, men det har ikke dæmpet demonstrationerne mod det forhadte præstestyre. Tværtimod. Det er "point of no return" (et vendepunkt, red) for præstestyret, siger eksperter til dagbladet Information.
Den eskalerende vold har fået den amerikanske præsident Donald Trump til at overveje en militær indsats mod regimet, som advarer om gengældelsesangreb, hvis Trump angriber. Det skriver BBC.
Amerikanske senatorer rejser til Danmark Vi beholder de internationale briller på og vender blikket mod Grønlands fremtid. Søndag aften kunne TV 2 bekræfte, at en række amerikanske senatorer i den kommende uge rejser til Danmark for at mødes med repræsentanter for Det Udenrigspolitiske Nævn.
Det er en opløftende nyhed midt i den historisk dybe krise om kampen for Grønland, skriver TV 2 i en analyse.
Besøget kan således vidne om, at der uden for Trumps inderkreds er ved at blive skabt "politisk stemning og forståelse i USA, der tvinger præsidenten til at opgive sine Grønlands-planer," lyder det fra udlandskorrespondent Jesper Steinmetz.
"De har meget mere brug for os, end vi har brug for dem" Natten til mandag kommenterede Trump endnu en gang på situationen om Grønland.
"Hvis det påvirker Nato, så påvirker det Nato. Men de har meget mere brug for os, end vi har brug for dem," sagde han ifølge Ritzau om bord på præsidentflyet Air Force One.
Samme medie skriver desuden, at en række europæiske lande, herunder Storbritannien og Tyskland, overvejer at øge sin militære tilstedeværelse på Grønland for at afskrække Trump.
Tricktyvene hærger i Danmark Vi skal videre til historien om, at det danske politi siden 2019 har modtaget mere end 114.000 anmeldelser af tricktyveri i det offentlige rum samt tyveri fra tasker eller lommer. Men på trods af det høje antal anmeldelser er kun 997 gerningsmænd dømt for den type kriminalitet.
Det skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en opgørelse, som Rigsadvokaten har udarbejdet.
Rumænere blev dømt i 416 ud af de 997 fældende domme. Således taler man hos politiet om såkaldt omrejsende kriminelle, som er svære at opspore og dømme.
"De kommer fra andre lande, besøger store byer og stjæler fra lette ofre, for eksempel turister, for så at rejse videre til andre lande," siger Mathias Holm, politikommissær ved Københavns Politi.
Folkekirkens Nødhjælp trækker quiz tilbageDen danske organisation Folkekirkens Nødhjælp har trukket en quiz om konflikten mellem Israel og Palæstina tilbage. Quizzen blev lanceret kort før jul og nåede dermed kun at være tilgængelig i få uger. Det skriver Berlingske.
"Det er – må vi konstatere – enormt vanskeligt at reducere noget så komplekst som krigen i Gaza og Israel-Palæstina-konflikten til en række spørgsmål i en quiz. Det siger sig selv, at mange aspekter ikke bliver dækket af. Det bliver for unuanceret," siger Folkekirkens Nødhjælps pressechef Poul Kjar om beslutningen for at fjerne quizzen.
Pressechefen tilføjer, at "det er svært at deltage i den offentlige debat om krigen i Gaza uden at blive skudt på fra alle sider".
Sneen i Danmark kan ses fra rummet Det hører efterhånden til de absolutte sjældenheder, at Danmark er fuldstændig dækket af sne.
Men det var tilfældet i den iskolde weekend, og det dokumenterede Nasa-satellitten Terra lørdag middag, da den passerede over Danmark i cirka 700 kilometers højde.
Det kom der et ganske fascinerende billede af. Du kan se Danmark helt i hvidt i DR's artikel her.
Weekendens gennemsnitlige snedybde på 12 centimeter var for øvrigt den største i 13 år, skriver meteorolog Sebastian Pelt på X.
Kaos i kulturen Verden er lige nu i forandring. Plaget af drama og uforudsigelighed. Hvordan kan vi overkomme en tilværelse, der på de store linjer synes at blive stadig mere uoverskuelig?
Min gode kollega Morten Mikkelsen har skrevet en historie om nogle af årets centrale kulturbegivenheder, som gør os klogere på verden i sin nuværende kaotiske form. Den burde alle læse.

Nr. 250
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Døde havfugle ved danske kyster skal indsamles og obduceres Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 06:45:30

Tryk for at læse mere

Døde havfugle ved Danmarks kyster skal indsamles og obduceres efter flere tilfælde af massedød blandt havfugle de senere år.Det skriver Dansk Ornitologisk Forening, DOF Birdlife, i en pressemeddelelse.Registreringen af de døde havfugle sker i samarbejde med Aarhus Universitet, der leder et projekt, der skal kaste lys over omfanget af fugledøden på havet.DOF vil mobilisere en større skare af frivillige ornitologer, som skal gå på udvalgte kyststrækninger for at finde de døde havfugle, der er skyllet i land.Foreningen peger blandt andet på ændringer i havets økosystem og deraf følgende fødemangel som en af årsagerne bag fugledøden på havet.- Mange arter af havfugle står over for mange udfordringer i disse år, og alarmklokkerne lyder, fordi føden af fisk for især alkefugle er forsvundet i foruroligende grad.- Dertil kommer trusler som industrifiskeri, forurening med plastik og efterladte fiskeredskaber, lyder det fra Simon Christiansen i pressemeddelelsen.Han er leder af Skagen Fuglestation og tovholder i projektet med indsamling af døde havfugle for DOF.Det konkrete projekt i samarbejde med Aarhus Universitet går under navnet Seabirds Under Pressure - havfugle i nød.Projektet indebærer, at døde havfugle undersøges for miljøfarlige stoffer og effekterne af forurening og marint affald.Den ornitologiske forening understreger blandt andet, at plastik er fundet i maverne på døde havfugle.Foreningen henviser til en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, hvor den overordnede konklusion var, at der blev fundet plastik i cirka fire ud af fem døde mallemukker, som var blevet indsamlet.Havfuglen af arten mallemuk har en tilbøjelighed til at spise affald, der driver rundt i havet.Derfor udgør plastikforurening et problem for havfuglene og derudover også andre arter, der søger føde i havoverfladen.Projektet består af spontane tællinger af havfugle langs vandkanten i løbet af året og en storstilet national optælling i årets sidste vinterweekend, 28. februar til og med 1. marts.Der er særligt fokus på Vestkysten, østkysten af Nordjylland og Djursland samt kysten af Nordsjælland.Det skyldes, at det ifølge DOF er de kyststrækninger, hvor flest døde havfugle driver i land./ritzau/

Nr. 249
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politiet opfordrer til at køre i god tid før isslag og snefygning Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 06:37:18

Tryk for at læse mere

Det kan være en god idé at køre i god tid og at være tålmodig, når man kører ud i trafikken mandag morgen.Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har mandag nemlig udsendt et varsel om let isslag. Det skriver DMI på sin hjemmeside.Der er tale om et varsel i den centrale og sydlige del af Jylland. Senere på dagen er der udsendt en risiko for isslag på Fyn og Sjælland.Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt siger mandag morgen, at folk skal sørge for at have pakket bilen.- Hav gerne noget varmt tøj med, så hvis man skulle være så uheldig at køre galt eller af vejen, så kan man holde sig selv varm i den tid, man risikerer at vente på at få den hjælp, man har brug for.- Man bør hellere komme lidt for sent og sikkert frem end at køre i grøften - især når der i løbet af dagen skal komme mere sne, siger Lars Denholt.I løbet af mandagen skal der falde mellem to og seks centimeter sne, oplyser DMI på sin hjemmeside.DMI har også udsendt et varsel om snefygning i den nordlige del af Jylland.Københavns Vestegns Politi har i løbet af natten ikke fået nogen meldinger om trafikuheld som følge af vejret, siger vagtchef Lars Guldborg.- Men det er vigtigt at køre forsigtigt. Hold afstand, og kør efter forholdene, siger han.Østjyllands Politi opfordrede i et opslag på det sociale medie X søndag aften også til, at man medbringer varmt og praktisk tøj, når man bevæger sig ud i koldt vejr.- Sørg for at have strøm på telefonen, og medbring et tæppe, lidt mad og drikke samt eventuelt en skovl. Har du brug for livsvigtig medicin, så sørg også for at have den med, lyder det./ritzau/

Nr. 248
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Nyt snevejr og isslag rammer mandag Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 06:18:48

Tryk for at læse mere

Det begynder med sne og slutter med slud og regn.Sådan lyder overskriften for denne uges vintervejr fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).En front med sne banker på mandag i den vestlige del af landet, hvor der samtidig er risiko for snefygning flere steder.- Allerede langs den jyske vestkyst har vi observeret sne. Det har samtidig også blæst op, og der er snefygning flere steder langs den jyske vestkyst, siger Mette Wagner, vagthavende meteorolog ved DMI.- Jeg vil også forvente snefygning i Nordjylland, fordi der allerede ligger en del løs sne, tilføjer hun.I løbet af dagen bevæger fronten med sne sig længere mod øst, så både Fyn og Sjælland slipper ikke for den hvide nedbør.Bornholmerne kan nyde solen fra morgenstunden, men natten til tirsdag falder der også snefnug på solskinsøen, fortæller meteorologen.Bilister og andre trafikanter skal køre forsigtigt mandag, hvor DMI har varslet isslag flere steder i landet.- Omkring midt på dagen er der en ekstra faktor med i vejret. Der kommer lidt lunere luft ind, og så kan nedbøren godt gå over i isslag, især i den centrale og sydlige del, inden det går over i noget slud og regn, siger Mette Wagner.I Nordjylland og i hovedstadsområdet slipper de sandsynligvis for isslag, oplyser DMI.- Ellers er der i resten af landet risiko for isslag, og stedvist vil der forekomme isslag, siger Mette Wagner.Temperaturerne mandag vil ligge mellem minus to grader og to graders varme, hvor det bliver lunest.Tirsdag kan der stadig falde sne enkelte steder, men ellers går vejret over i regn onsdag, torsdag og fredag.- Så begynder den lidt mildere luft at komme ind, og så bliver det lidt mere genkendeligt og gråt vintervejr, vi har i vente med flere fronter med regn i løbet af ugen og med dagstemperaturer over frysepunktet og nattetemperaturer lige under frysepunktet, siger Mette Wagner./ritzau/

Nr. 247
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Svensk skuespiller sikrer film med dansk strejf én Golden Globe Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 06:04:10

Tryk for at læse mere

Den norske film "Affeksjonsverdi" går glip af seks ud af syv mulige priser ved søndagens Golden Globe-uddeling i Los Angeles.Filmen er lavet af norske Joachim Trier, der er født i Danmark, sammen med blandt andre den danske producer Sisse Graum Jørgensen. Filmen er desuden co-produceret af det danske filmselskab Zentropa.Til trods for i alt otte nomineringer - to i samme kategori - var det kun i kategorien Bedste Mandlige Birolle, at det blev til en pris for filmen.Her var det kun den 74-årige svenske skuespiller Stellan Skarsgård, der natten til mandag kunne gå på scenen i Los Angeles og lade sig hædre med én af de gyldne statuetter.Filmen var blandt andet nomineret til prisen for årets Bedste Spillefilm i kategorien drama, prisen for Bedste Ikke-engelsksprogede Film, ligesom instruktør Joachim Trier var nomineret til prisen Bedste Instruktør og Bedste Filmmanuskript.Manuskriptet har Trier skrevet sammen med den norske manuskriptforfatter Eskil Vogt, der også var nævnt i nomineringen.Prisen for årets Bedste Spillefilm gik til den historiske dramafilm "Hamnet", der er baseret på manuskriptforfatter Maggie O'Farrells roman af samme navn fra 2020.Prisen for årets Bedste Ikke-engelsksprogede Film gik til thrilleren "The Secret Agent", der er skrevet og instrueret af brasilianske Kleber Mendonça Filho.En række af filmens skuespillere var ligesom Stellan Skarsgård nomineret til en Golden Globe-statuette for deres præstation.Det gælder norske Renate Reinsve, der var nomineret i kategorien Bedste Kvindelige Skuespiller, mens både amerikanske Elle Fanning og norske Inga Ibsdotter Lilleaas var nomineret i kategorien Bedste Kvindelige Birolle."Affeksjonsverdi" handler om to søstre, der sørger over tabet af deres mor. Samtidig vender deres far, som er filminstruktør, tilbage med et manuskript, som han tilbyder en af døtrene at spille hovedrollen i.Datteren afslår tilbuddet, og faren finder en Hollywood-skuespiller til rollen. Imens forsøger han at reparere båndene til sine døtre under optagelserne, der foregår i Norge.Joachim Trier har tidligere instrueret film som "Verdens værste menneske", der er den sidste film i hans Oslo-trilogi.Sisse Graum Jørgensen har tidligere produceret film og serier som "Familier som vores", "Den skaldede frisør" og oscarvinderen "Druk"./ritzau/

Nr. 246
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Sag om drabsmand forklædt som madbud for retten Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 05:30:02

Tryk for at læse mere

En mandag eftermiddag i oktober 2023 blev en 37-årig mand skudt på klos hold og dræbt på Nyropsgade nær Vesterport Station i det indre København.- Gerningsmanden flygtede fra stedet på et løbehjul, da han afgav skuddene iført en ret karakteristisk orange jakke og en stor blå taske af typen, man normalt udbringer mad i, sagde vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard nogle timer efter drabet.Mandag - mere end to år efter likvideringen - kommer sagen for retten i Københavns Byret.En 21-årig svensk mand er tiltalt for at have udført drabet, mens to danske mænd på henholdsvis 23 og 27 år er tiltalt for medvirken.Ifølge sagens anklageskrift mødtes de tre tiltalte på et ukendt sted i tiden op til 19. oktober, hvor drabet fandt sted.Svenskeren fik udleveret en kasket og en jakke med Just Eats logo på og en termotaske med Wolts logo på samt et elløbehjul.Svenskeren anskaffede sig ifølge anklageskriftet også en 9-millimeterpistol af mærket Glock.På dagen for drabet rejste han fra Hyllie i Malmø til København.Ved Sankt Markus Kirken på Frederiksberg iførte han sig kasket, jakke og taske, inden han tog videre til Nyropsgade, lyder det i anklageskriftet.Han havde fået at vide, at det tiltænkte offer ville indfinde sig på gaden.Da den 37-årige kom til stedet, sendte han ifølge anklageskriftet en Snapchat til en af de mænd, der er tiltalt for medvirken om, at han var på gaden.Omkring klokken 17.15 affyrede svenskeren ifølge tiltalen mindst fire skud mod den 37-årige.To ramte ham i hovedet, et ramte i ryggen, og det fjerde ramte ham i hånden, og den 37-årige døde som følge af skuddene.Efterfølgende rejste svenskeren, der på gerningstidspunktet var 18 år gammel, tilbage til Sverige.Her afleverede han pistolen til en person. Pistolen blev fundet under en ransagning 23. oktober.Sagen skal behandles over 11 retsmøder i Københavns Byret. Den sidste dag er 1. maj./ritzau/

Nr. 245
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump overvejer at holde Exxon fra Venezuela efter topchefs kommentar Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 05:15:48

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, vil måske blokere ExxonMobil fra at investere i Venezuela, efter at olieselskabets direktør under et møde i Det Hvide Hus i sidste uge sagde, at det ikke er muligt at investere i landet.Det siger Trump natten til mandag om bord på præsidentflyet Air Force One.- Jeg brød mig ikke om Exxons svar. Jeg vil nok være tilbøjelig til at holde Exxon ude. Jeg kunne ikke lide deres svar. De spiller for smarte, siger Trump.Exxons direktør, Darren Woods, sagde fredag til Trump, at Venezuela er nødt til at ændre landets love, før det kan blive attraktivt at investere i.På mødet deltog mindst 17 andre direktører for olieselskaber, hvor Trump havde opfordret gruppen til at investere 100 milliarder dollar i at genoplive Venezuelas olieindustri.Det skete, mindre end en uge efter at det amerikanske militær havde pågrebet og fjernet Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten.På mødet gav Woods udtryk for, at der er behov for store reformer i Venezuela, før selskabet er klar til igen at vende tilbage til det sydamerikanske land.- Vi har fået vores aktiver beslaglagt der to gange, og man kan forestille sig, at det at gå ind for tredje gang ville kræve nogle ganske betydelige ændringer, sagde han.- Hvis vi ser på de juridiske og kommercielle strukturer og rammer, der er på plads i Venezuela i dag, så er det ikke muligt at investere der, tilføjede Woods.Trump har ikke lagt skjul på, at kontrollen over Venezuelas olie var en central del af årsagen til militæraktionen.Heller ikke ConocoPhillips forpligtede sig på fredagens møde til at operere i Venezuela.Exxon har ikke umiddelbart reageret på nyhedsbureauet Reuters' henvendelser om en kommentar.Chevron er i øjeblikket det eneste amerikanske selskab, der har licens til at operere i Venezuela.ExxonMobil og ConocoPhillips trak sig ud i 2007, efter at have nægtet krav fra den daværende præsident, Hugo Chávez, om at afgive flertalskontrol til staten./ritzau/Reuters

Nr. 244
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
16-årig Adolescence-stjerne modtager Golden Globe Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 05:05:08

Tryk for at læse mere

Den britiske serie "Adolescence" var blandt de store vindere ved prisuddelingen Golden Globes, der fandt sted natten til mandag.Serien tog fire af priserne i kategorien tv, hvilket gør den til den mest vindende i kategorien.Den 16-årige skuespiller Owen Cooper blev tildelt prisen i kategorien Bedste Mandlige Birolle i en miniserie eller tv-film.Ifølge det amerikanske medie Variety er Cooper den yngste mandlige skuespiller til at modtage en pris i denne kategori.Cooper er samtidig den næstyngste mandlige skuespiller til at modtage en af de gyldne statuetter.Den yngste mandlige prismodtager nogensinde var skuespiller Ricky Schroder, der var ni år gammel, da han i 1980 modtog en pris for sin rolle i filmen "The Champ".Coopers præstation i "Adolescence" sikrede ham i september sidste år en Emmy som den yngste mandlige skuespiller nogensinde. Dengang var han 15 år.Han var ifølge Los Angeles Times 14 år, da serien blev optaget, og rollen er hans første professionelle rolle.I Netflix-dramaet "Adolescence" spiller Cooper den 13-årige Jamie Miller, som anklages for at have slået en pige, han går i skole med, ihjel.Serien modtog desuden prisen for Bedste Miniserie eller Tv-film.Flere af Coopers skuespillerkollegaer blev tildelt priser ved nattens prisuddeling i Los Angeles.52-årige Stephen Graham, der spiller Jamies far, modtog prisen for Bedste Mandlige Skuespiller i en miniserie eller tv-serie.Også 33-årige Erin Doherty, der i serien spiller rollen som børnepsykolog, modtog en pris. Det gjorde hun i kategorien Bedste Kvindelige Birolle.Filmen "Affeksjonsverdi", der er instrueret af den dansk-norske instruktør Joachim Trier, blev forbigået ved Golden Globes i seks ud af de syv kategorier, hvor den var nomineret.Her vandt svenske Stellan Skarsgård kategorien Bedste Mandlige Birolle i kategorien film./ritzau/

Nr. 243
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Albanese vil styrke lov om hadforbrydelser efter Bondi-skyderi Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 04:46:38

Tryk for at læse mere

Australiens premierminister, Anthony Albanese, har indkaldt landets parlament tidligere end planlagt efter den australske sommerferie i kølvandet på masseskyderiet på Bondi Beach i Sydney.Regeringen vil fremsætte lovgivning, der vil klassificere hadforbrydelser som en alvorlig lovovertrædelse og etablere national lovgivning for tilbagekøb af skydevåben.- Terroristerne på Bondi Beach havde had i sindet, men våben i hænderne. Denne lov skal tage hånd om begge dele, og vi er nødt til at tage hånd om begge dele, siger Albanese ifølge det australske medie ABC.Det var 14. december, at to bevæbnede gerningsmænd åbnede ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand i Sydney og dræbte 15 mennesker.Den føderale regering har været i dialog om de foreslåede ændringer for at styrke lovgivningen om hadtale, herunder oprettelsen af et system til at opføre såkaldt hadorganisationer på en liste, skriver ABC.Regeringspartiet Labor har også forpligtet sig til at indføre en ordning for tilbagekøb af skydevåben fra 1. juli.Lovforslagene vil blive fremsat, når parlamentet vender tilbage næste mandag og tirsdag. Lovgivningen vil udvide forbuddet mod forbudte symboler og gøre det lettere for indenrigsministeren at annullere et visum, skriver ABC.Personer vil i henhold til den nye lovgivning få forbud mod at tilslutte sig, rekruttere til og støtte opførte, forbudte hadgrupper.- Vi vil sikre, at Australien fortsat er et samfund, hvor alle har ret til at være stolte af, hvem de er, og vi vil også gøre det klart, at adfærd, der er hadsk, farlig og splittende, også vil være ulovlig, siger Albanese ifølge ABC.- Ligesom antisemitisme og racisme er en krænkelse af vores australske værdier, bør de også være en krænkelse af australsk lov, tilføjer han.Australien annoncerede for nylig, at man vil gennemføre en kongelig kommissionsundersøgelse af masseskyderiet. Det er den mest vidtgående form for offentlig undersøgelse i Australien.De formodede gerningsmænd bag skyderiet var den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.Politiet har tidligere meddelt, at mændene var inspireret af den militante gruppe Islamisk Stat (IS)./ritzau/

Nr. 242
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trumps røde linje er overskredet i Iran - overvejer militær indsats Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 03:02:54

Tryk for at læse mere

Det amerikanske militær undersøger lige nu meget vidtgående muligheder over for Iran.Det siger USA's præsident, Donald Trump, om bord på præsidentflyet Air Force One ifølge nyhedsbureauet AFP.Trump bliver af journalister spurgt om, hvorvidt Irans styre har overskredet præsidentens grænse i de igangværende demonstrationer, hvor hundredvis er meldt dræbt.- Det ser sådan ud, ja, svarer Trump.- Vi ser meget alvorligt på det. Militæret ser på det, og vi kigger på nogle meget vidtgående muligheder.Trump har tidligere sagt, at hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning.Ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, har 538 personer mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.Langt størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter. Her meldes i alt 490 dræbt, mens 48 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker skal have mistet livet, skriver nyhedsbureauet Reuters.Trump siger søndag, at Irans ledelse har ringet for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling efter hans trusler om militær indgriben.- Irans ledere ringede i går, siger han til journalister på Air Force One.- Et møde er ved at blive sat op. De vil gerne forhandle.Trump tilføjer dog, at USA kan være nødt til at handle, før et møde finder sted.Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december i hovedstaden Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen, men har siden udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.Demonstrationerne har sat Irans teokratiske styre under voldsomt pres. Præstestyret har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af Gud", skriver AFP.Ifølge nyhedsbureauet AP kan det medføre dødsstraf./ritzau/

Nr. 241
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Medie: Lastbil kører ind i Iran-demonstranter i Los Angeles Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 01:37:03

Tryk for at læse mere

En lastbil er søndag kørt ind i en folkemængde, der var samlet i den amerikanske storby Los Angeles.Det rapporterer det lokale medie KNBC søndag eftermiddag lokal tid.Flere hundrede mennesker var ifølge mediet samlet i kvarteret Westwood for at vise støtte til demonstrationerne i Iran.Brandvæsnet i Los Angeles (LAFD) skriver i en opdatering på dets hjemmeside, at to personer er blevet undersøgt for skader. Personerne er ikke blevet kørt på hospitalet.- Der blev ikke fundet andre patienter, skriver brandvæsnet.Forsamlingen er ifølge LAFD frivilligt ved at opløse sig.Demonstrationer i Iran begyndte den 28. december, hvor indbyggere i Iran gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.I løbet af de to uger, hvor demonstrationerne i Iran har stået på, har 538 personer mistet livet. Det oplyste den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA søndag.Reuters har ikke været i stand til at bekræfte tallene på uafhængig vis.Størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter.USA's præsident, Donald Trump, siger natten til mandag, at det amerikanske militær lige nu undersøger meget vidtgående muligheder over for Iran.- Vi ser meget alvorligt på det. Militæret ser på det, og vi kigger på nogle meget vidtgående muligheder, svarer Trump, efter han blev spurgt til, hvorvidt Irans styre har overskredet præsidentens grænse i de igangværende demonstrationerTrump har tidligere sagt, at hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning./ritzau/

Nr. 240
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Meta vil have Australien til at genoverveje forbud mod sociale medier Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 01:32:01

Tryk for at læse mere

Techgiganten Meta opfordrer mandag Australien til at genoverveje landets forbud mod sociale medier for børn under 16 år.Samtidig melder selskabet, at det under den nye lovgivning har blokeret mere end 544.000 konti på sociale medier.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Australien indførte 10. december som det første land i verden et forbud mod sociale medier som Facebook, Snapchat, TikTok og Instagram for børn under 16 år.Selskaberne bag de sociale medier må således ikke tillade de unge brugere at have en profil på deres platforme. Hvis de ikke tager det, der kaldes rimelige skridt for at følge lovgivningen, risikerer selskaberne en bøde på op til 45,5 millioner australske dollar.Det svarer til 213 millioner kroner.Meta, som er moderselskab for flere populære platforme, oplyser i en udtalelse, at det har fjernet 331.000 konti med mindreårige fra Instagram, 173.000 fra Facebook og 40.000 fra Threads i ugen frem til 11. december.Selskabet erkender i udtalelsen, at det er forpligtet til at overholde den australske lovgivning.- Når det er sagt, opfordrer vi den australske regering til på konstruktiv vis at engagere sig i en dialog med branchen for at finde en bedre vej frem, lyder det.- For eksempel ved at skabe et incitament til hele branchen, der kan hæve standarden for sikre, privatlivsbeskyttende og alderssvarende oplevelser online i stedet for generelle forbud, lyder det.Meta gentager også en tidligere opfordring om, at det bør kræves af App Stores, at de verificerer folks alder og indhenter forældres samtykke, før personer under 16 år kan downloade en app.Ifølge selskabet er dette den eneste måde at undgå, at teenagere gentagne gange rykker til nye apps for at omgå forbuddet.Meta melder også, at dets overholdelse af den australske lov vil være en proces med flere lag.Siden forbuddet trådte i kraft, har den amerikanske techgigant oplyst, at det har været med til at stifte OpenAge Initiative, som ifølge AFP er en non-profit‑organisation, der har lanceret aldersverifikationsværktøjet AgeKeys./ritzau/

Nr. 239
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politiet fik søndag mange anmeldelser om folk på isen på Søerne Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 01:07:51

Tryk for at læse mere

Politiet har i løbet af søndag fået flere anmeldelser om folk, der bevæger sig ud på isen ved Søerne i København.Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt.- Det samme har vi fået fra Utterslev Mose og Kastellet.- Det opfordrer vi selvfølgelig til, at man ikke gør, for den er ikke meldt sikker endnu. Det er dumt, og det er farligt, siger hun.Det er kommunerne, der melder is på søerne rundt om i Danmark sikker at bevæge sig ud på, og indtil da må man ikke færdes på den.- Der er heldigvis endnu ingen meldinger om nogen, der er faldet igennem. Og vi vil fortsat gerne undgå, at vi skal ud at fiske nogen op, siger Anette Ostenfeldt.Fra kommune til kommune er der forskellige regler for, hvor tyk isen skal være, før kommunen giver tilladelse.I København skal isen være mellem 16 og 18 centimeter tyk. Andre kommuner bruger et minimumskrav på 13 centimeter.Den seneste uge har vintervejret præget Danmark og dækket landet af et lag sne. Natten til søndag var den koldeste nat i fem år med temperaturer ned på minus 18 grader, har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyst.Også mandag vil der falde sne, og det vil fyge i en stor del af Jylland, særligt i den nordlige del, skriver DMI på sin hjemmeside.DMI har udsendt et varsel om snefygning for Vendsyssel, Thy, Himmerland og Djursland samt en risiko for snefygning i resten af Jylland. Der er desuden udsendt et varsel om isslag i den centrale og sydlige del af Jylland.Der er også varslet risiko for, at der stedvis kan forekomme isslag i overgangen mellem sne og regn på Fyn og det vestlige Sjælland.Fra tirsdag ventes det at blive mildere, og der skal falde regn, slud eller tøsne.- Dermed er den sædvanlige grå danske vinter tilbage med positive dagtemperaturer og nattemperaturer ned omkring eller lidt over frysepunktet, lyder det på DMI's hjemmeside./ritzau/

Nr. 238
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kuldebølge aflyser fly: Tusindvis af turister er fanget i Lapland Tryk Her
Indsat Mandag d. 12. Januar, 2026 00:09:09

Tryk for at læse mere

Tusindvis af turister er strandet i det finske Lapland, efter at en kuldebølge har indstillet flyaktiviteten i Kittilä Lufthavn.Det skriver mediet BBC.Søndag var alle afgange fra lufthavnen aflyst, og temperaturen nåede i løbet af dagen ikke op over minus 35 grader.Turister skulle ellers være fløjet hjem til byer som britiske London, Bristol og Manchester, franske Paris og hollandske Amsterdam, skriver BBC.Problemet ventes at fortsætte mandag, hvor Finlands meteorologiske institut regner med en temperatur omkring minus 39 grader. Mandagens første fly ud af Kittilä er således allerede aflyst.Den ekstreme kulde gør det svært at afise flyene, og udstyr til vedligeholdelse og tankning af flyene, som står på jorden, kan ligeledes fryse.Lufthavnsoperatøren Finavia har ifølge BBC sagt til den finske tv-station Yle, at fugt i luften forværrer situationen, da det skaber glat rim.Lapland er et område, der breder sig ud over Norge, Sverige, Rusland og Finland. Området er kendt for kulde og sne, og finske Lapland har normalt en gennemsnitlig vintertemperatur på minus 14 grader med lejlighedsvise fald til minus 30 grader.De rejsende i Kittilä Lufthavn er ifølge BBC primært folk, der skal til nærliggende skisportssteder, eller som har et ønske om at se nordlys.Rovaniemi Lufthavn, som ligger længere sydpå, betragtes derimod som den officielle destination for dem, der vil besøge det, der ifølge mange finnere er julemandens hjemstavn i den finske del af Lapland.En enkelt afgang fra Rovaniemi var søndag aflyst.Det kolde vejr har også påvirket vejene i området, hvor selskabet Fintraffic har advaret om glatte forhold.En bus med ukrainske passagerer kørte søndag morgen i en grøft, rapporterede Yle ifølge BBC med henvisning til det lokale politi. Der var ingen meldinger om alvorlige skader./ritzau/

Nr. 237
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Hundredvis af betjente sendes til Minnesota efter demonstrationer Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 23:21:21

Tryk for at læse mere

USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed, DHS, sender hundredvis af betjente til delstaten Minnesota.Det siger minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem i udsendelsen "Sunday Morning Futures" hos mediet Fox News.Meldingen kommer, efter at titusindvis af indbyggere i weekenden gik på gaden i byen Minneapolis - som ligger i Minnesota - i protest mod drabet på en 37-årig kvinde.Kvinden, Renee Nicole Good, blev tidligere på ugen skudt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.Betjentene vil blive sendt til Minnesota i løbet af søndag og mandag, og de skal styrke sikkerheden for de ansatte i ICE og grænsekontrolmyndighederne, som arbejder i Minnesota, siger Noem.Omkring 2000 betjente er allerede blevet sendt til området omkring storbyerne Minneapolis og Saint Paul i det, som DHS har kaldt sin største operation nogensinde.Der har i weekenden været planlagt flere end 1000 demonstrationer på tværs af USA.Demonstranterne har både udtrykt modstand mod den amerikanske regerings indsats for at deportere folk ud af landet og mod drabet på Renee Nicole Good.Drabet har genantændt debatten om Trump-administrationens politik.Demokratiske politikere i Minnesota har kaldt det for uberettiget. De har fremhævet videooptagelser fra øjenvidner, som ifølge dem viser, at kvindens bil var ved at køre væk fra ICE-betjenten, da han affyrede skud mod hende.På den anden side har Noem og andre amerikanske embedsmænd fastholdt, at agenten handlede i selvforsvar, fordi Good ifølge dem kørte frem mod betjenten, efter at en anden betjent havde bedt hende om at stige ud af bilen.Renee Nicole Good var frivillig i et lokalt netværk, som overvåger og dokumenterer ICE-operationer i Minneapolis.Myndighederne i Minnesota meddelte fredag, at delstaten har åbnet sin egen strafferetlige undersøgelse af hændelsen, efter at forbundspolitiet FBI ifølge dem har nægtet at samarbejde med delstatens efterforskere./ritzau/Reuters

Nr. 236
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rejsekort kan have gjort brug af vildledende markedsføring Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 22:45:44

Tryk for at læse mere

Det skriver Politiken på baggrund af en aktindsigt hos Forbrugerombudsmanden.I kampagnen er det dog udeladt, at det fysiske Rejsekort i stedet erstattes af et andet fysisk kort med navnet Basiskort i starten af 2026.På stationer rundt om i landet er der for eksempel sat hvide hætter over check-in-standere til det fysiske Rejsekort, hvor der står: "Rejs med digitalt. Det fysiske Rejsekort lukker. Brug i stedet en af disse billet-apps". Teksten er efterfulgt af symbolet for Rejsekort-appen og DSB's app.Kampagnen har ifølge mediet Journalisten fået kritik for at underkommunikere, at der kommer en fysisk løsning til dem, der ikke kan eller vil bruge en app, når de skal rejse med offentlig transport.I stedet fremhæver han i et skriftligt svar til avisen, at Basiskortet har fremgået på selskabets hjemmeside, og at man vil skrue op for kommunikationsindsatsen, når kortet kan købes og bruges.Det fysiske Rejsekort lukker i maj i år./ritzau/

Nr. 235
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
To biler er i brand i parkeringskælder i Herning Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 22:04:37

Tryk for at læse mere

Der er søndag aften opstået en brand i en parkeringskælder i Herning.Det oplyser vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.- Vi har en formodning om, at branden er startet i en bil - formentlig i motorrummet - og så har den spredt sig videre til en anden bil.- Det har givet en del varmeudvikling, som så har givet varme- og sodskader på nogle af de andre biler, siger han.Røgen kan være giftig, og politiet opfordrer derfor til, at beboere i området holder døre og vinduer lukkede.Anmeldelsen om branden indløb klokken 20.20, skriver TV Midtvest.Politiet mistænker ikke umiddelbart, at branden er påsat.- Når man har sådan en brand, så skal vi lave en form for undersøgelse, og den har vi ikke haft mulighed for at lave, før branden er slukket.- Så det er lidt for tidligt at sige, om den er påsat. Men der er i hvert fald ikke noget, der indikerer det indtil videre, siger Simon Stage./ritzau/

Nr. 234
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Et fåtal af anmeldelser om lommetyveri fører til dom Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 20:59:07

Tryk for at læse mere

Politiet har over de seneste knap syv år modtaget 114.111 anmeldelser om lomme- og tasketyveri samt tricktyveri i det offentlige rum.Det viser en opgørelse, som Rigsadvokaten har udarbejdet for Kristeligt Dagblad.Opgørelsen strækker sig fra 1. januar 2019 til og med 29. november 2025.På trods af de mange anmeldelser er der i samme periode kun blevet dømt 997 personer for samme type kriminalitet.Det svarer dermed til, at mindre end en procent af tyverianmeldelserne fører til en dom.Hos Københavns Politi erkender man over for Kristeligt Dagblad, at det er få af tyverierne, der bliver opklaret.En del af forklaringen er, at der kan gå lang tid, før ofrene opdager, at de er blevet udsat for tyveri. Og det kan gøre efterforskningen vanskelig.- Nogle gerningsmænd bliver taget på fersk gerning, og nogle tyverier opklares ved efterforskning. Men det er ressourcetungt at skulle kigge på videoovervågning fra alle steder, hvor den forurettede har været.- Og selv om man kigger på overvågningen, er det ikke sikkert, at tyveriet er blevet fanget på en optagelse, siger politikommissær Mathias Holm fra Københavns Politi til Kristeligt Dagblad.Rigsadvokatens opgørelse viser, at rumænere udgør en stor del af de dømte i sagerne om lomme- og tasketyveri.416 af de 997 dømte var rumænere. 242 af de dømte var danskere, skriver Kristeligt Dagblad.Antallet af tyverier var højest i 2019 og lavest under coronanedlukningen.Tal fra Danmarks Statistik viser ligeledes, at der under nedlukningen var rekordfå lomme- og tasketyverier.I andet kvartal af 2020, hvor hele landet var lukket ned, faldt antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier med 69 procent sammenlignet med andet kvartal af 2019.I Københavns Kommune, som er den kommune med flest lomme- og tasketyverier, var faldet endnu større og lød på 76 procent.Ifølge Det Kriminalpræventive Råd var lomme- og tasketyverier den mest udbredte form for tyveri i 2019./ritzau/

Nr. 233
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Medie: Europæiske Nato-lande overvejer militær i Grønland Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 19:15:01

Tryk for at læse mere

En gruppe europæiske lande - anført af Storbritannien og Tyskland - diskuterer planer om at styrke deres militære tilstedeværelse i Grønland for at vise USA's præsident, Donald Trump, at Europa tager arktisk sikkerhed alvorligt.Det skriver det amerikanske medie Bloomberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.Trump har på det seneste gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.Søndag melder Bloomberg, at Tyskland vil foreslå, at der skal oprettes en fælles Nato-mission for at beskytte den arktiske region.Mediet henviser ifølge Reuters til unavngivne personer, der er bekendte med planerne.Mandag skal den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, mødes med sin amerikanske ministerkollega, Marco Rubio, i Washington D.C.Søndag siger Wadephul, at bekymringer om sikkerheden i det nordlige Atlanterhav skal drøftes inden for rammerne af Nato-alliancen.- Hvis den amerikanske præsident ser på trusler fra russiske eller kinesiske skibe eller ubåde her i regionen, kan vi selvfølgelig finde svar på det sammen, siger han ifølge Reuters.Imens siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at "vi kommer til at styrke vores militære tilstedeværelse i Grønland".- Men vi kommer også til at have et endnu større fokus fra Nato på flere øvelser og en større Nato-tilstedeværelse. Der er enighed blandt Nato-allierede om, at Nato skal påtage sig et større ansvar for sikkerheden i Arktis og Nordatlanten, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau søndag aften.Donald Trump udtalte for nylig, at USA "har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation".Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.Samtidig lød det fra Danmark og seks store lande fra forsvarsalliancen tidligere på ugen, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.Det fremgik af en udtalelse, som ud over statsminister Mette Frederiksen (S) var skrevet af lederne af blandt andet Storbritannien og Tyskland.Søndag sagde hun ved en partilederdebat, at "vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund".- Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret - hvad man ikke har oplevet tidligere - hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark i den kommende uge. Søndag aften er det endnu uvist, hvor, hvornår og hvordan mødet skal finde sted./ritzau/

Nr. 232
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ærkebiskop igangsatte missionsarbejdet i Danmark. Men i dag er han glemt Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 19:00:00

Tryk for at læse mere

Missionsarbejdet i Danmark stod stille efter missionæren Willibrords ophold i begyndelsen af 700-tallet. Det skyldtes ikke mindst de politiske forhold i dette århundrede, som blev optakt til de berygtede vikingetogter, der blandt andet ramte munke på den britiske ø Iona i 793.
Tilsyneladende var der ingen særlig forbindelse mellem det kristne og højtudviklede Europa og vores land. I hvert fald spurgte den velorienterede frankiske lærde Alcuin i et brev i 789 til vores forfædres chance for at blive kristne:
"Er der noget håb om danernes omvendelse? Hvad sker der i de egne?" Han spurgte vel, fordi han ikke vidste det. Og vi har heller ikke kilder, der kan svare på hans spørgsmål.
Men så kom Ebo i 823. Ebo var ærkebiskop ligesom Willibrord, der havde prædiket i Danmark. Om dem begge gælder det, at de var – og er – kendte skikkelser i europæisk kirkehistorie, mens de hertillands sjældent nævnes.
Det særlige ved Ebo var dog, at han var udsendt og bemyndiget af paven i Rom til at drive missionsarbejde her. Angiveligt fordi der – med pavens ord – i de nordlige egne levede visse folk, som endnu ikke havde fået kendskab til Gud og var blevet renset ved dåbens hellige vand.
Men så kom Ebo i 823. Ebo var ærkebiskop ligesom Willibrord, der havde prædiket i Danmark. Om dem begge gælder det, at de var – og er – kendte skikkelser i europæisk kirkehistorie, mens de hertillands sjældent nævnes. Det særlige ved Ebo var dog, at han var udsendt og bemyndiget af paven i Rom til at drive missionsarbejde her. Angiveligt fordi der – med pavens ord – i de nordlige egne levede visse folk, som endnu ikke havde fået kendskab til Gud og var blevet renset ved dåbens hellige vand.
Ebo var ud fra nutidens geografi franskmand. Hans mor var slavinde ved det kejserlige hof, men en eventyrlig karriere begyndte, da Ebo som dreng blev frigivet. Slavesønnen var begavet og blev gjort til skolekammerat med ingen ringere end den senere kejser, Ludvig den Hellige.
Han fik først en stilling som bibliotekar ved hoffet og blev siden ærkebiskop. I begyndelsen af 800-tallet var den politiske situation ændret i Europa. Frankerne var blevet en stormagt med fremgang både kulturelt og militært. Store dele af det nordlige Tyskland var også blevet underlagt frankerriget, og dermed havde de hedenske danere fået den kristne stormagt tæt ind på livet.
Nogle i Danmark frygtede, at Frankerriget skulle udvide sit herredømme endnu længere mod nord og gjorde klar til at forsvare sig. Men der var strid om den danske trone i de år. Nogle tronprætendenter søgte frankernes støtte og gik efter diplomatiske løsninger. Dette gav frankerne mulighed for at øve indflydelse hos danerne, herunder også at arbejde for udbredelsen af det kristne budskab heroppe.
Dette var Ebos historiske baggrund. Han var blevet udnævnt til den høje post som ærkebiskop af selveste Reims, hvor frankernes stamme oprindeligt var blevet kristnet, og hvor Ludvig den Hellige var blevet kronet til kejser. Ebo fik nu pavens bemyndigelse til at fortsætte missionsarbejdet længere mod nord, og kejser Ludvig, der – jævnfør sit tilnavn "den fromme" – var interesseret i missionsarbejdet, hjalp med finansieringen. I 823 ankom Ebo da med et følge af kirkefolk og kejserlige diplomater til byen Slesvig, danernes forpost mod syd.
Meget ved vi ikke om Ebos virke heroppe. Som så ofte i datiden var der tale om en blanding af politisk diplomati og kristent missionsarbejde. Angiveligt skal han have døbt en del danskere og desuden – som tidligere Willibrord – købt fanger fri og taget dem med hjem med henblik på deres uddannelse til missionærer.
Trods sin bemyndigelse som pavelig missionær fik Ebo mest en indirekte betydning for missionen i Norden. Han rejste snart hjem til sit ærkebispesæde i Reims og kom efter 823 ikke mere til Danmark. I stedet sendte man Ansgar herop tre år senere.
Ansgar ærede altid Ebo højt. Det kan have været en frugt af Ebos missionsarbejde her, at den danske vikingekonge Harald Klak kort efter valgte at lade sig døbe og fik Ansgar med sig hjem som missionær. Det var muligvis også på hans initiativ, at nogle af hans slægtninge siges at have været engageret i missionsarbejdet i Norden.
Bortset herfra forsvandt Ebo ud af den danske missionshistorie. Den politiske vind, der havde løftet ham højt på strå, vendte. Der opstod magtkamp i frankerriget mellem Ludvig den Helliges sønner, og det førte på sigt til deling af Frankerriget i blandt andet de nuværende lande Frankrig og Tyskland. I den strid involverede Ebo sig så stærkt, at han faldt i unåde, blev frataget sit ærkebispesæde og tilbragte perioder i fængsel. Muligvis overvejede han i den periode at slå sig ned hos danerne, men sådan kom det ikke til at gå.
Han blev i stedet biskop i Hildesheim i den tyske del af det gamle rige og fik således lidt oprejsning igen, men til Danmark nåede han ikke. I Hildesheim døde han og blev begravet efter sit dramatiske liv. Hans grav findes ikke mere, ligesom han også i Danmark er blevet glemt. Ingen danske kirker er opkaldt efter den første officielle missionær i landet.
Selvom han ikke kom til at videreføre missionsarbejdet i Danmark, så var han dog den egentlige igangsætter af missionsarbejdet i vores land. Han blev både samarbejdspartner og rådgiver for Ansgar, der fortsatte Ebos virke. Det gjorde Ansgar i et længere tidsrum og med større succes, idet han fik lov at bygge kirker og afholde gudstjenester.
Her i 1200-året for Ansgars mission i Norden i 2026 skriver Kurt E. Larsen, tidligere professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet, tre portrætter af de første missionærer i Danmark. Dette er tredje afsnit.

Nr. 231
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Jørn Hjortings stemme er blevet mere rusten. Men han holder humøret nogenlunde oppe Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:30:00

Tryk for at læse mere

Der er mennesker, som kan smile med stemmen. Den pensionerede radio- og tv-vært Jørn Hjorting er sådan et menneske. Det er den måde, han udtaler sit navn på, da han bliver ringet op få dage før sin 95-årsfødselsdag.
"Jørn Hjorting", svarer han og udtaler sit navn, så man kan få tanken, at radioprogrammet "De ringer, vi spiller" er genopstået. I 29 år var han vært på programmet, der blev sendt onsdag formiddag. Da de første udsendelser blev sendt i 1968, blev telefonnettet overbelastet, og løsningen blev, at lytterne kun kunne ringe til programmet, hvis de sidste to cifre i deres telefonnummer blev trukket.
Når Jørn Hjorting ser tilbage på sit liv, så er årene som radio- og tv-vært de rigeste. Han forlod DR som 66-årig og blev ansat på Radio 2, som var en kommerciel kanal. Og mens hans jævnaldrende var gået på pension, fortsatte han med at lave tv som vært på programmet "Jørn Hjorting møder". Han var 85 år, da han lavede sit sidste tv-program, der blev sendt på dk4.
Jørn Hjorting er født og opvokset i Aarhus, hvor forældrene drev en købmandsforretning. Hans mor lærte ham at læse, da han var fem år, og før han begyndte i skole, læste han avis. Da han var syv år, døde hans mor af kræft. Sammen med sin lillesøster kom Jørn Hjorting i familiepleje i en tid, og også her læste han. Han husker at bladre i ugebladet "Hjemmet" og lede efter tegneserien "Gyldenspjæt".
Livet i FDF's 5. kreds med fællesskab, friluftsliv og ikke mindst sommerlejre fylder også i Jørn Hjortings barndomsminder, og det samme gør Anden Verdenskrig med alsang og algang. Sammen med sin far deltog han i begge dele. Højdepunktet var måske de julidage i 1947, hvor han deltog i Marselisborglejren sammen med tusindvis af andre FDF'ere. Lejren var en markering af, at Anden Verdenskrig var fortid. I disse dage tænker Jørn Hjorting en del på tiden op til og under Besættelsen, når han følger, hvad der sker i verden.
"På sin vis er der ikke noget nyt i det. Det sker en gang imellem, at der fødes mennesker med et storhedsvanvid, som vil forgylde sig selv og være kejserlige, og sjovt nok påstår de altid, at det handler om at sikre sikkerheden. Jeg følger med, men jeg øver mig også i ikke at tage det for meget ind."
Der er sket noget afgørende i Jørn Hjortings liv, siden han fyldte 90 år. Efter 60 år i samme bolig er han og ægtefællen flyttet. For tre år siden faldt han en nat i rækkehuset i Gammel Holte. Hunden, Baloo, så på ham, og Jørn Hjorting forsøgte at få den til at gø, så ægtefællen måske kunne høre, at der var noget galt. Hunden så blot på ham.
Det viste sig, at Jørn Hjorting havde brækket lårbenet, og en lang genoptræning fulgte. Ægtefællen, Erna Hjorting, brækkede også sit lårben, og sådan gik det til, at parret, som har været gift i 63 år, blev indlagt til genoptræning samme sted, og det stod klart for dem, at de ikke kunne vende tilbage til rækkehuset med dets trapper. I dag bor parret i en ældrebolig ikke langt fra deres tidligere hjem.
Jørn Hjorting har ikke kun formidlet på radio og tv, men også som foredragsholder. I sine foredrag om livsmod var der et råd, han altid gav videre.
"Syng, syng, syng! Man kan ikke synge og være sur samtidig."
Det oplevede han allerede som dreng i hjemmet, hvor begge var musikalske, og som stor dreng, når han sammen med jævnaldrende lavede amatørteater. Jørn Hjorting forfattede tekster til både sketches og sange, som blev fremført i et kælderrum, der tidligere havde tjent som beskyttelsesrum. I dag er sang først og fremmest noget, Jørn Hjorting lytter til. Han er en trofast lytter af DR P5.
"Min stemme er desværre blevet mere rusten, end den har været tidligere, så jeg synger ikke så godt, men jeg holder alligevel humøret nogenlunde oppe."
Jørn Hjorting forestillede sig en alderdom, hvor han skulle læse nogle af de værker, som han ikke havde tid til at læse, da han arbejdede. Nu forsøger han i stedet at vænne sig til at høre lydbøger, for øjensygdommen amd gør det svært at læse.
Det er 65 år siden, han første gang mødte ægtefællen. At de fortsat har hinanden, ser han som tilværelsens store gave.
"Hun har holdt liv i mig i mange år og lavet den bedste mad: mormormad uden grøntsager. Nu er vi bundet af nogle fysiske begrænsninger, men vi har masser af tid til at være sammen, og så har vi en dejlig familie, som bliver udvidet med et tredje oldebarn i denne måned."
Den halvrunde dag fejrede han en dag før tiden i samvær med den nærmeste familie. Der blev serveret varm chokolade, lagkager og småkager, og efter fødselarens ønske blev der sunget "I dag er det Jørns fødselsdag".
"Ja, det lyder jo næsten som opskriften på en børnefødselsdag. Jeg glæder mig over, at vi kan samles."

Nr. 230
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Kristeligt Dagblad mener: Vær venlig med ord. Men husk sund fornuft Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

På den statslige hjemmeside Sundhed.dk taler man ikke om demente, skizofrene og diabetikere, men om "personer med demens", "mennesker med skizofreni" og "personer med diabetes".
Myndighederne tager tit den type sprogligt hensyn, som man kan læse om i avisen i dag. Argumentet er, at man reducerer et menneske til sin sygdom, hvis man bare taler om demente.
Det ses ikke kun i forbindelse med sygdomme. For eksempel kan man også høre en grønlænder sige, at man ikke må sige "grønlænder", men skal sige "personer fra Grønland".
Hvis man skulle tage den fulde konsekvens af den logik, ville man heller ikke kunne sige dansker, blikkenslager eller pølsemand. For det ville kunne reducere en person til en pølsebeskæftiget. Der er ganske mange udtryk, som kan høres sådan, at man ikke ser hele mennesket, men blot en del af det. Hele tankerækken er tvivlsom.
Det opmuntrende er, at der findes en modbevægelse. Autismeforeningen vil gerne tale om autister og synes ikke, det reducerer mennesker til deres sygdom.
Det standpunkt har at gøre med, at man har haft en afstemning blandt medlemmerne. Og flest af foreningens medlemmer vil hellere kaldes autister end personer med autisme. Det er i udgangspunktet en klog tilgang, som man kunne ønske, at andre ville lære noget af.
Lavede man flere afstemninger, ville man nok opdage, at en del mennesker ikke ønsker den sensitivitet, de pakkes ind i. Ofte tager stærke sprogbrugere definitionsmagten. Det er det, man ser, når interesseorganisationer vil bestemme, hvordan man må tale om en hel gruppe.
Men midt i de ophedede sproglige diskussioner er der en kerne, som er positiv: Vi har siden Anden Verdenskrig forstået mere om, hvordan ord skaber virkelighed. Og vi tager det alvorligt, at man kan skade andre gennem sproget. Hvis man i dag insisterer på at kalde for eksempel udviklingshæmmede for idioter, sådan som man gjorde for 100 år siden, er det svært at se som en værdig kamp for det frie ord – man må snarere forstå det som udtryk for primitivitet.
Så lad os endelig vise hensyn gennem sproget. Det er ikke det, der er problematisk. Det problematiske består først og fremmest i, at de sprogkrav, der oprindeligt var tænkt som empatiske og frigørende, kan udvikle sig til at tvinge andre til at bruge bestemte ord og altså føre til ufrihed. Det reagerer de fleste heldigvis imod.
Derfor må vi ikke gøre de mange sprogkrav for stramme. Og vi må ikke lade dem fylde hele dagsordenen. Et af de alvorlige skred i den seneste generation er, at man har ladet en lang række af små kampe om personbetegnelser tage opmærksomheden fra politiske debatter om vigtigere spørgsmål. Som for eksempel om, hvordan man kan gøre livet lettere for skizofrene, autister eller diabetikere.

Nr. 229
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Sørine Gotfredsen: Jeg er egentlig ikke David Bowie-fan. Men DR-dokumentar viser, hvor stort et fyrtårn han var Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

I lørdags var det 10 år siden, at musiker David Bowie døde, og DR 2 sendte i lørdags den nye engelske dokumentar ”Bowie – det sidste kapitel”. Her tages man med gennem årtierne, fra David Bowies gennembrud i 1970'erne, hvorfra han udviklede sig til et fænomen på størrelse med Elvis Presley og The Beatles.
David Bowie var englænder, men kom til at repræsentere det menneske, der ikke for alvor hører til noget sted, og han syntes på forkant med vor tids kredsen om individets drøm om at definere sig selv. Han beskrives som et lidt rastløst væsen, der hurtigt fik trang til at gøre noget nyt. Han gik ind og ud af venskaber, levede i flere forskellige lande og mindede om et lidt kønsneutralt rumvæsen, der ikke for alvor var grundet på jorden.
I årtierne med hippietid, Murens fald, Tony Blair i England og Bill Clinton i USA og de mange andre markører for herskende tankegang var David Bowie det udefinerbare individ, den særegne kunstner, som man kan måle normalitet i forhold til.
Blandt de mange kolleger og venner, der udtaler sig i dokumentaren, går det igen, at han var som en mand på en evig tidsrejse. Med numre som ”Life on Mars”, ”Ashes to Ashes” og ”Heroes” gjorde han sig selv musikalsk udødelig, og det var stort, da han pludselig i 2000 optrådte på den engelske festival Glastonbury efter længe ikke at have givet lyd fra sig. Flere bliver i dokumentaren synligt berørt ved gensynet.
Jeg er ikke selv i særlig grad David Bowie-fan, og jeg opdagede ham reelt først i 1980'erne, da han havde en mere poppet periode med det enorme hit ”Let's dance”. Men enhver kan se og høre, at manden var noget særligt, ét af de fyrtårne, vi kan samles om, og der boede en dyb kraft i hans stemme.
Meget gribende bliver fortællingen derfor i den sidste del, hvor vi nærmer os udgangen på den kræftsygdom, som kun få kendte til. David Bowie levede her, da han var nået op i 60'erne, et ret tilbagetrukket liv, og som det sidste udsendte han musikvideoen ”Lazarus”, hvor han ligger på sygesengen med tildækkede øjne og synger sin afsked med verden.
Det er bjergtagende og næsten skrækindjagende at overvære, og da han hæves op fra sengen og opstår fra de døde og tager sine sidste stive danseskridt, holder man ganske enkelt vejret. Selv her på dødslejet var David Bowies stemme kraftfuld, og man bekræftes i Grundtvigs tese om, at menneskets stemme og evne til at synge udgør ét af de klareste tegn på, at Gud virkelig vil noget med sin skabning. Som Grundtvig skriver: ”Ja, man maa vel sige, at uforklarlig er Sangen, uden som en Gienlyd af Skabelsens Bliv, af det Guddoms-Ord, der giennemtonede Skabningen…”.
Uanset om man holder af David Bowie eller ej, er dokumentaren interessant, og det er svært at begribe, at det allerede er 10 år siden, at denne mand døde. På den anden side var David Bowie ét af de mennesker, der synes at bevæge sig uhindret på tværs af tiden, og som måske endda er sendt hertil for at gøre netop det. Med en stemme, der ikke dør.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.

Nr. 228
K_artikler Opdater⟳ ☝️
"Mennesker, der lever i hjemløshed": Myndigheder kritiseres for overfølsomt sprog Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Kan det være stødende at kalde en person uden bolig for en hjemløs? Må man omtale folk med autisme som autister, og kan det være problematisk at kalde folk med sukkersyge for diabetikere? Der er ikke et entydigt svar, men styrelser, ministerier og statslige afsendere har tilsyneladende valgt at gå med livrem og seler, når de omtaler folk med diverse lidelser, handicap og svære betingelser.
Det kan man blandt andet se på den statslige hjemmeside sundhed.dk, hvor man ikke taler om demente, skizofrene og diabetikere, men om ”personer med demens", "mennesker med skizofreni" og "personer med diabetes”. Hos Børne- og Undervisningsministeriet skriver man ikke “ordblinde elever” men "elever med ordblindhed”.
Sundhedsstyrelsen har tidligere fået kritik for at bruge et over-følsomt sprog, når den bruger udtrykket “fødselstildelt køn”. Og på det sociale område kan man finde udtryk såsom "mennesker i udsatte positioner" i en udgivelse fra Socialstyrelsen, mens Socialministeriet skriver "sexsælgere" om prostituerede og "mennesker, der lever i hjemløshed" om hjemløse.
Politisk korrekt girafsprog
Tendensen er udtryk for en ofte misforstået hensyntagen, man finder i visse lag af samfundet, vurderer politisk kommentator for især Berlingske Jarl Cordua, der er medlem af Dansk Sprognævns bestyrelse.
"Vi har altid ændret sproget for at vise hensyn til grupper. For eksempel siger jeg selv 'ældre mennesker' nu, selvom det i mange år var helt uproblematisk at kalde dem 'gamle'. Jeg tror heller ikke, at mange beklager sig over, at det ikke længere er i orden at kalde sorte mennesker for 'negere'. Men disse ting skal udvikle sig naturligt og ikke komme fra en eller anden konsulent i et ministerium, der skal tjene sine penge hjem ved at opfinde politisk korrekt girafsprog med det formål ikke at støde nogen," siger han.
Jarl Cordua mener især, at udtrykket "personer i hjemløshed" er grelt.
"Det er simpelthen latterligt, at det skulle være stødende at sige 'hjemløse' frem for 'mennesker, der lever i hjemløshed'. Det er noget identitetspolitisk pjat, og jeg synes, at både medier og myndigheder burde være mere ansvarlige, hvad angår at bevare den danske sprogtradition, der netop er kendetegnet ved, at vi – modsat svenskere og tyskere – kan sige tingene, som de er uden omsvøb."
Det kaldes "person først"-sprog, når man bruger udtryk som "personer i hjemløshed" frem for bare "hjemløse". Formålet er at signalere, at en person er mere end sin lidelse, sin aktuelle livssituation eller sit handicap. Men ifølge Jarl Cordua er det meget usandsynligt, at hjemløse danskere generelt skulle foretrække at blive omtalt som "personer i hjemløshed".
Høflighedsbetændelse
Det samme gør sig ifølge Autismeforeningen gældende med autister. Foreningen lavede i 2021 en undersøgelse, der viste, at størstedelen af medlemmerne ønskede at bliver omtalt som "autister" frem for "personer med autisme". Sådan ser billedet formentlig stadig ud i dag, lyder det fra formand Karina Bundgaard.
"Autisme er en anderledes måde at være i verden på, og derfor er det ikke noget, man får. Det er noget, man er, fra man ligger i sin mors mave. Vi vil selvfølgelig altid respektere, hvis nogen foretrækker den anden omtale, men flertallet foretrækker altså at blive kaldt autister," siger formanden, som ikke vil problematisere, at myndigheder omtaler dem som nogle med autisme.
"Vi vil hellere oplyse og dele viden på en konstruktiv måde. Jeg er selv blevet irettesat af folk, som havde den opfattelse, at det var krænkende at kalde folk 'autister'. I de tilfælde udviser jeg altid forståelse for og imødekommer, at mennesker har forskellige holdninger til, hvordan de ønsker at blive omtalt.”
Sprogforsker Michael Ejstrup vurderer, at der i visse tilfælde er kommet "høflighedsbetændelse i vejen", når offentlige myndigheder bruger disse udtryk.
"De elektroniske medier har spillet en rolle, fordi vi har gennemgået nogle år, hvor man hurtigt kunne ende i en shitstorm, hvis man brugte ord eller vendinger, folk ikke brød sig om. Derfor kan der have indfundet sig en vis frygt og overforsigtighed i kommunikationen visse steder fra. Paradoksalt nok kan man ende med at køre de personer over, man ønsker at tage hensyn til, hvis for eksempel autister, diabetikere og hjemløse foretrækker at blive omtalt som 'autister', 'diabetikere' og 'hjemløse'," siger han.
Når det er sagt, er det også udtryk for en udvikling, der altid har fundet sted, tilføjer sprogforskeren.
"Sprogforandring tager tid, og det vil altid stritte lidt og stikke i folks øjne, når vi begynder at bruge nye udtryk. Men nogle af dem vil stille og roligt vinde fodfæste, og når folk har vænnet sig til det. Så vil det ikke længere være forbundet med politisk korrekthed, som når vi i dag for eksempel siger 'ældre' i stedet for 'gamle' og 'folkepension' i stedt for 'aldersrente'."

Nr. 227
K_artikler Opdater⟳ ☝️
114.000 anmeldelser og knap 1000 domme: Tyve stjæler folks pengepunge og mobiler med simple tricks Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Tricktyvenes våben er deres evne til at styre opmærksomheden i en bestemt retning, og så, i et sårbart øjeblik, slå til. Det var sådan, det skete, da en mand den 19. februar sidste år gik ind i et bageri i Aarhus.
Manden, der var kommet til Danmark fra Rumænien to dage tidligere, gik hen til et bord, hvor to unge mennesker sad ved et vindue ud mod Strøget, viser et domsudskrift fra sagen, der sidste år førte til fængselsstraf og udvisning.
Manden lavede det såkaldte "papirtrick". Han lagde en seddel i en plastiklomme over en iPhone, der lå på bordet, kunne man se på overvågningsbillederne. Pegede ud på gågaden og forklarede, at han søgte arbejde.
Efter et øjeblik var manden borte. Det samme var telefonen.
Det kan virke som en banal type kriminalitet, nærmest lidt gammeldags i dens lavpraktiskhed, mens den organiserede kriminalitet i mange henseender udspiller sig i den digitale sfære, påpeger flere iagttagere over for Kristeligt Dagblad.
Men ikke desto mindre anmeldes tusinder af tilfælde årligt, viser en opgørelse, som Rigsadvokaten har udarbejdet. Fra januar 2019 til den 29. november 2025 modtog politiet 114.111 anmeldelser af tricktyveri i det offentlige rum samt tyveri fra tasker eller lommer. Flest anmeldelser blev indgivet før covid-19-nedlukningen, der fik anmeldelsestallet til at dale markant, men siden er antallet steget væsentligt igen.
"For de kriminelle er det en slags lotteri, fordi de ikke ved, hvad der gemmer sig i en taske eller en lomme. For borgeren kan det være voldsomt irriterende at miste sin telefon eller pung. Men sjældent er det noget, der for alvor gør tyven rig," siger Peter Kruize, ph.d. i kriminologi og stifter af Center for Kriminalitetsanalyse.
Men i samme tidsperiode blev 997 gerningsmænd dømt for kriminalitetstypen, viser Rigsadvokatens opgørelse, hvilket ifølge Peter Kruize er et antal, der har konsekvenser.
"Når få bliver dømt, er der ikke meget, der afskrækker tyvene fra at stjæle igen og igen," lyder det.
Især sker tyverierne, hvor mange mennesker samles på lidt plads, og hvor der også kommer turister. I København er man især udsat på Strøget, ved Hovedbanegården og ved metrostationerne, fortæller Mathias Holm, som er politikommissær ved Københavns Politi.
Han kender tyvenes metoder.
"En gerningsmand kan finde på at trykke på stopknappen for enden af en rulletrappe og dermed skabe forvirring. En anden gerningsmand kan så tilbyde sin hjælp til en, der eksempelvis står med en stor kuffert på rulletrappen. Men i virkeligheden stjæler han en pengepung eller mobiltelefon fra personen," siger Mathias Holm.
Også det tidligere nævnte papirtrick bliver brugt, ligesom "dansetricket" er hyppigt anvendt. Tyve kan narre ofre ved at spørge om en dans eller et kram, hvor imens den udvalgte franarres et armbåndsur eller en værdigenstand i tasken, lyder det fra politikommissæren.
Han kan ikke sige noget generelt, om hvem tyvene er. Men i politiet taler man om fænomenet "omrejsende kriminelle".
"De kommer fra andre lande, besøger store byer og stjæler fra lette ofre, for eksempel turister, for så at rejse videre til andre lande," siger han.
Rumænere er dem, der oftest bliver dømt for kriminalitetsformen, viser Rigsadvokatens opgørelse. Ud af de 997 fældende domme indebar 416 af dem rumænere. Danskere blev dømt i 242 af sagerne.
SF's retsordfører, Karina Lorentzen, er ikke overrasket over, at det er få, der bliver fanget og dømt. Efterforskningen kan blive ganske vanskelig, fordi det kan være svært at sige, præcis hvornår en genstand er blevet stjålet.
"Det er et kæmpe problem. For hvis man ikke får grebet ind over for de kriminelle, får de mange nye ofre på samvittigheden. Det bliver et slaraffenland for tyvene. Det kan også være en forklaring på, at det er så eksplosivt højt et tal," siger hun og påpeger, at tilbøjeligheden til at anmelde vil være stor, fordi det typisk vil være nødvendigt for at få tabet dækket af forsikringen.
Hos politiet erkender man, at det er få trick- og lommetyverier, der bliver opklaret. Ifølge Mathias Holm fra Københavns Politi er en del af forklaringen, at ofrene først opdager, at de er blevet bestjålet, minutter eller timer efter hændelsen.
"Nogle gerningsmænd bliver taget på fersk gerning, og nogle tyverier opklares ved efterforskning. Men det er ressourcetungt at skulle kigge på videoovervågning fra alle de steder, hvor den forurettede har været. Og selvom man kigger på overvågningen, er det ikke sikkert, at tyveriet er blevet fanget på en optagelse," siger politikommissæren.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kalder trick- og lommetyveri for en "komplet mangel på respekt for andre menneskers ejendom", der skaber utryghed og påfører ofrene unødvendige udgifter og besvær, lyder det i en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad. Politiet har fokus på kriminalitetsformen, og med politiforliget fra december samt finansloven fra 2025 vil der være flere penge til at "fastholde presset på tyvebanderne", lyder det.
"Selv om der er sket en positiv udvikling i antallet af anmeldte trick- og lommetyverier siden 2019, er der fortsat for mange tyverier på gadeplan. Og det er – ikke overraskende – ofte kriminelle udlændinge, der står bag," skriver ministeren.

Nr. 226
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Jeg ville bare have en pause fra studierne, men nu har jeg været på Cypern i otte år. Gud har ledet mig ét skridt ad gangen Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Jeg er vokset op i Evangelisk Luthersk Mission på Bornholm, hvor jeg fik et fantastisk fundament for min kristne tro. I familien holdt vi andagter efter aftensmåltidet og gik i kirke om søndagen. Men mine forældre gav mig plads til at finde min egen vej i troen og begå fejl undervejs.
Mens jeg var på Evangelisk Luthersk Missions efterskole, Hedemølle, var det, som om Helligånden åbenbarede for mig, at hvis jeg virkelig troede på, at Jesus var død på korset for at frelse mig, så måtte det have altafgørende konsekvenser i mit liv. Det blev tydeligt for mig, at min identitet først og fremmest er, at jeg er Guds barn.
Efter gymnasiet overvejede jeg, om jeg skulle tage ud som missionær, og jeg tog til Sierra Leone i Vestafrika som volontør for Mission Afrika for at prøve idéen af. Jeg arbejdede med et missionærpar, der begge var teologer og arbejdede med at uddanne læglæsere i den anglikanske kirke. Jeg kunne ikke se mig selv i det arbejde, og jeg besluttede, at jeg ville noget med matematik. Så det blev ingeniørstudiet. Jeg var sikker på, at Gud ville finde ud af at bruge mig inden for det fag også.
Da jeg var færdig med min bacheloruddannelse, havde jeg brug for en pause og tænkte, at jeg kunne tage ud som volontør med Mission Afrika igen. Jeg håbede at komme til Cameroun. Men en af medarbejderne i Mission Afrika blev ved med at tale om et projekt på Cypern, SAT-7, der sender satellit-tv til kristne i Mellemøsten. Men stillingen krævede, at man havde erfaring med medier og kamerateknik, så det slog jeg ud af hovedet.
Det viste sig imidlertid, at SAT-7 gerne ville bruge mig som volontør, fordi jeg havde lidt erfaring med at lave lyd til koncerter. Da jeg hørte det, fik jeg en fornemmelse af, at Gud åbnede en dør, som ellers havde været helt lukket. Jeg sagde ja til volontørstillingen hos SAT-7, og tre dage efter, at jeg havde forsvaret mit bachelorprojekt, rejste jeg til Cypern.
Jeg kunne hurtigt se, at det arbejde, SAT-7 lavede, var virkelig meningsfuldt. Fra Limassol på Cypern, hvor jeg blev ansat, sendte vi til Afghanistan, Iran og Tadsjikistan, især børneprogrammer. Jeg kunne mærke på de reaktioner, der kom fra seerne, at de virkelig tørstede efter at høre om Jesus og høre historier om, hvordan Jesus virker i menneskers liv. Det var bevægende at høre, hvordan børn formulerede bønner, som vidnede om en stærk personlig tro på Jesus, og samtidig afspejlede omsorg for mennesker omkring dem, der var i nød.
Efter et halvt år som volontør syntes jeg, at jeg kun lige var begyndt at kunne bidrage for alvor: Jeg havde fået meget mere, end jeg havde givet. Så jeg ville gerne forlænge opholdet. I første omgang fik jeg forlænget volontørtjenesten med lidt over et år, og derefter blev jeg ansat i en stilling for et år, som blev forlænget med to år og igen med tre år. Nu har jeg været på Cypern i snart otte år, og der har jeg også mødt min hustru, som er fra Costa Rica.
Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at Gud har lagt det til rette, så jeg har kunnet overskue et skridt ad gangen. Hvis jeg fra begyndelsen havde fået besked om, at jeg skulle blive så længe på Cypern, ville det have været svært. Men Gud har ledet mig. Som der står i Salmernes Bog 119, 105: ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.” Jeg har lært at holde fast i det løfte. Gud skal nok oplyse næste skridt på min vej.
Hvad har udfordret din tro?
Den største åndelige udfordring har været mødet med kristne fra andre kirkeretninger. På Cypern kom jeg de første år i en international menighed, hvor jeg mødte kristne med helt andre baggrunde end mig, som for nogles vedkommende havde et helt andet syn på for eksempel dåb eller spørgsmålet om kvindelige præster, end jeg er vokset op med. Der var mennesker, hvis tro jeg havde dyb respekt for, som læste nogle passager i Bibelen helt anderledes end mig. Det udfordrede mig til at læse Bibelen med nye øjne uden det facit for øje, som jeg havde lært i min opvækst.
Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?
I den internationale kirke i Limassol på Cypern var der en kvinde, der havde haft svært ved at holde fast i sin praksis med at læse i Bibelen. Hun fortalte, at det havde hjulpet hende at tænke, at selv når hun ikke følte noget under læsningen, fik hun noget ud af det alligevel, fordi hun stillede sig til rådighed for Helligånden. Så kunne Helligånden en gang i fremtiden bringe det, hun havde læst, frem i en situation, hvor hun havde brug for det. Den tilgang har jeg taget til mig.

Nr. 225
K_artikler Opdater⟳ ☝️
De små børns smil Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

"De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem."
Markusevangeliet 10, 13
Vi var ude i haven. Min ældste søn var vel to år dengang. Solen skinnede, og han legede. Grønne planter piblede frem overalt. Det var så dejligt, så det var en lyst at være en del af. Jeg gik og kløvede brænde, da min søn kom løbende ned mod mig med et stort smil på. Han sagde bare:
"Far."
Det er sådan et øjeblik, man kan glæde sig længe over. Et barns smil. Digteren Nis Petersen skrev i et digt:
"Jeg samler på de små børns smil
– de små børns lyse smil."
Og han fortsætter med at fortælle, at han gemmer på smilene. Skulle nogen bryde ind i hans hjerte, ville det blot betyde, at smilene brød ud og skabte sol og glæde for verden. Derfor ville han blive ved med at plukke smil og lukke dem ind i sit hjertes "skatskab".
Nis Petersen har fat i noget vigtigt. Man kan få et stik i hjertet af barnets smil. En glæde, der er så stærk, at den smerter. Måske en frygt for, at det ikke varer ved. Måske en frygt for, at man ikke kan klare den opgave, der følger med barnet. Kan jeg passe godt nok på denne lille glæde?
En ven af familien sagde det engang meget rammende, da hun ville have sit barn døbt. Det var ikke tradition i hendes familie, så hun måtte forsvare det. Hun sagde: "Det er for stor en opgave selv at have ansvar for sådan et lille menneske."
Derfor lod hun sit barn døbe. Derfor søgte hun hjælp i større hænder. Vi gør, hvad vi kan for vores kære. Der må ikke ske dem noget ondt. Vi ønsker godt for dem, vi holder af. Vi beder for dem, vi elsker. Bøn er at hige efter Guds omsorg.
Derfor er der noget grundmenneskeligt i de få ord, som indleder Markus' beretning om Jesus og børnene. Forældre, der ville have Jesus til at røre deres børn. De ønskede Guds velsignelse over deres børn.
Det er en fortælling om noget meget skrøbeligt. At tage vare på sit barns tarv. Lad os møde dagen med en bøn om velsignelse for børnene.
Lars Kruse er sognepræst.

Nr. 224
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Hvordan sover de vilde dyr? Et af dem tager tusindvis af korte lure om dagen Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Hvordan sover de vilde dyr i naturen? Det kommer forskere tættere og tættere på at kunne svare præcist på.
Eksempelvis er den nordlige elefantsæl, som lever nær kysten i det østlige Stillehav ud for Alaska og Californien, i stand til at sove, mens den er under vandet. Når sælen alligevel dykker flere hundrede meter for at finde føde, benytter den sig af transporttiden til at tage sig et lille hvil. Elefantsælen kan dykke op til 30 minutter, og ud af dem kan den sove i cirka 10 minutter, viser forskning fra universitetet Scripps Institution of Oceanography i San Diego i Californien.
En anden metode findes hos en bestemt pingvinart. Den kan tage flere tusind små lure om dagen af bare fire sekunders varighed. Det sker i yngletiden, hvor pingvinpar skal passe på deres unger, indsamle mad og samtidig holde et vågent øje med mulige farer, der lurer i nærheden. I alt kan disse små lurer løbe op i hele 11 timers søvn i døgnet.
Ligesom pingvinerne og alle andre dyr med en hjerne, har mennesker brug for søvn. Nogle dyr uden en hjerne har endda brug for søvn, viser flere studier. Men mens mennesker har brug for flere timers sammenhængende søvn, hvor vi ikke er i stand til at lave andre ting, for at fungere, så har dyrene i den vilde natur udviklet metoder til at sove, mens de samtidig holder farer fra livet.
Som den franske forsker ved Neurovidenskabeligt Forskningscenter i Lyon, Paul-Antoine Libourel, siger til det internationale nyhedsbureau AP, så er det universelt at sove, "selvom det faktisk er meget risikabelt".
I en længere artikel beskrev AP for nylig, hvordan vilde dyr, der lever under "ekstreme forhold og i ekstreme miljøer, har udviklet ekstreme måder at sove".
Mens forskere og andre før i tiden opnåede information om de vilde dyrs sovevaner ved at observere dem, har man i de senere år udstyret dyrene med sporingsenheder og i nogle tilfælde hjelme, der kan måle deres hjerneaktivitet, skriver AP.
På den måde har forskere blandt andet fundet frem til, at fregatfugle, der er en fuglefamilie med fem arter, som yngler på Galapagosøerne og kan tilbringe flere uger i luften og flyve tusindvis af kilometer ad gangen, har fundet en smart måde at sove på imens.
Ved at måle fuglenes hjernebølgeaktivitet har forskere fundet frem til, at de kan sove med den ene halvdel af hjernen, mens den anden halvdel er halvt vågen og kan afværge eventuelle farer. Det forklarer Niels Rattenborg, der forsker i dyrenes søvn ved Max Planck Institute for Biological Intelligence i Tyskland, til AP. Ifølge ham er fregatfugle nødt til at være helt vågne for at "baske med vingerne, søge føde eller dykke".
Tilbage i reden ændrer deres sovemønster sig. Her sover de oftere med hele hjernen på én gang i længere perioder.
"Dette tyder på, at deres søvn under flyvning er en specifik tilpasning til længerevarende flyvning," siger Niels Rattenborg.

Nr. 223
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Sognepræst: Når alt kommer til alt, hvad vil vi så leve og dø for? Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Jeg besøgte en ældre mand, der vidste, at han snart skulle dø. Vi havde talt sammen i lang tid, og som jeg altid gør ved sygebesøg, spurgte jeg ham, om der var noget, vi skulle nå at vende, inden jeg gik. Han svarede: "Det her er: Når alt kommer til alt, så ...'"
Samtalen fortsatte, og han fortalte om de tidspunkter i sit liv, hvor modgang og sorg havde rystet ham, og hvor han for alvor var blevet opmærksom på, hvad der betød noget for ham. Hvad der var vigtigt. Ja, det var "når alt kommer til alt".
Jeg har tænkt på ham det seneste stykke tid, når nyhederne har været fyldt med den ene vanvittige overskrift efter den anden, hvor man virkelig skal være vedholdende, hvis man ikke bare en lille smule lader bekymringer og mismod indfinde sig. Men måske skulle det få os til at overveje, som den ældre herre: Hvad er vigtigt for os – når alt kommer til alt?
Når jeg mødes med brudepar inden et bryllup, spørger jeg, hvad der er vigtigt for dem – hvad deres værdier er. Jeg bliver ofte forundret over, hvor svært det kan være at svare på for par, der har kendt hinanden længe, og hvoraf mange allerede har boet sammen i mange år og måske endda har skabt familie sammen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange brudepar har svaret "hygge". Mon det er deres "når alt kommer til alt"?
Vi lever i en tid, hvor meget af det, vi tidligere tog for givet, pludselig ikke længere bare giver sig selv. Jeg tør ikke længere tro på, at jeg, der er vokset op langt efter Besættelsen, ikke på et tidspunkt i min levetid vil opleve krig i den ene eller anden form. De trygge rammer rystes, når freden, verdensordenen og, ja, hverdagshyggen, vi holder af, pludselig viser sig at være skrøbelige.
Verdenssituationen er med til at skubbe os i retning af at overveje, hvad der er vigtigt for os. Hvad vil vi kæmpe for? Hvad er vi villige til at dø for? Hygge? Nej, vel? Hvad med frihed, fred, vores børns fremtid? Vi taler om demokrati og ytringsfrihed – men hvad betyder det i praksis?
Ind i de overvejelser falder spørgsmålet om åndelig oprustning. Endnu er der ikke kommet ét klart svar på, hvad det egentlig er. Buddene rummer alt fra salme- og morgensang i skolerne og gratis adgang til museerne til dannelsesdebatter og værklæsning.
Men mon ikke det i stedet burde handle om, at vi spørger os selv og hinanden: Hvad vil vi bevare? Hvad vil vi kæmpe for? Hvad giver livet mening og dybde? Hvad gør os til dem, vi er?
Åndelig oprustning er ikke at gøre os hårdere. Det er at gøre os mere ærlige. Det er at turde se i øjnene, at vi er sårbare, at vi ikke kan beskytte os selv mod alt, og alligevel sige: Vi ved, hvad vi står for. Vi ved, hvad der betyder noget. Vi ved, hvem vi er.
Og når vi først har fundet det, bliver det muligt at leve på en måde, der ikke blot handler om at undgå tab, men om at bygge noget, bevare noget og skabe noget, der varer længere end os selv. Noget, som vi kan lade vores børn arve og sige: Her er noget, der er værd at kæmpe for – men først og fremmest at leve for. Midt i hverdagshyggen, og når alt kommer til alt.

Nr. 222
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Hærprovst i svar til Mikkel Wold: Præsters velfærdspacifisme er ikke kristendom. Vi skal tage ansvar for vores land Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

I sin kronik her i avisen den 2. januar skriver sognepræst Mikkel Wold imod, at militær og åndelig oprustning kobles sammen, da han påstår, at man dermed gør kristendommen til redskab for en politisk sag. Selvom Mikkel Wold adresserer statsministeren, føler jeg mig kaldet til at kommentere den.
For åndelig oprustning handler først og fremmest om at vidne om den sandhed, at Gud har sendt sin søn til Jorden for igennem sin tilgivelse af vores synder at sætte os i frihed til at tage ansvar for vores næste og dermed også for vores land. Tager man det ansvar på sig, vil man selvfølgelig som politiker og som borger forberede sig på, at det værst tænkelige kan ske og dermed blandt andet styrke en militær oprustning. Det har intet med nationalisme og en forvansket kristendom at gøre.
I den kristne forkyndelse gives vi på den måde en mening, der ved at række ud over os selv, giver os et håb, der ruster os i ånden til ikke bare at stå imod modstand, men til at leve og kæmpe for noget. For soldaten, der om nødvendigt må ofre sit liv for sit lands fred og frihed, er den forkyndelse derfor i særlig grad meningsfuld. Håb er jo nemlig ikke bare i en velfærdspacifistisk ånd at vente passivt på, at andre forbedrer tingenes tilstand.
Det er derfor eksempelvis ikke forkert at bede til Gud om at være med os i vores livs kampe, hvis mål selvfølgelig på forskellig vis er sejr, lykke, fred, frihed og retfærdighed. Det er dermed også et håb om, at vi ikke trædes under fode af tyranner, der dyrker den stærkes ret til at underkue den svage. En sådan bøn udtrykker ikke, at man i selve krigsførelsen har Gud på sin side, eller at krigen er "hellig". Den gør heller ikke Gud til en krigsgud, som Mikkel Wold blandt andet postulerer det.
Mikkel Wold sætter spørgsmålstegn ved, om det er klogt at tale om det, der truer vores land og sikkerhed. Til beskyldninger mod blandt andet statsministeren og forsvarsministeren om at føre krigsretorik med det formål at fastholde magten, kan man kun sige, at der ikke udtrykkes andet end helt nøgternt, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste udtrykker.
I sin sympatiske bekymring for, at kristendommen gøres politisk, refererer Mikkel Wold i særlig grad til Valdemar Ammundsens bog "Krig og krigsførende kristne". Det er dog ikke et polemisk skrift, som Mikkel Wold giver indtryk af. Det er et kirkehistorisk skrift, der har den mindre fejl, at det er skrevet i samtiden, hvorfor Valdemar Ammundsens ikke helt formår at sætte sig ud over sin tid og sin egen liberalteologi.
Jeg læser den bog med lidt andre øjne end Mikkel Wold og kan i hvert fald konstatere, at Valdemar Ammundsens med sin liberalteologi igennem hele sit liv kom til at spænde kristendommen for den pacifistiske sag. Det gjorde Karl Barth ikke. Og det er måske lidt af en kirkehistorisk forvanskning at forbrødre Barth og Valdemar Ammundsens, som Mikkel Wold gør det.
Thomas Hansen Beck er hærprovst.

Nr. 221
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Rigsfællesskabet spiller et svært spil med USA. I den kommende uge skrives endnu et kapitel Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Hvor skal man begynde, hvor skal man slutte i den uendelige fortælling af kampen mellem USA og Danmark om Grønland? I denne uge skrives et nyt kapitel, når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod.) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, efter planen mødes med deres amerikanske modstykke, Marco Rubio.
Vi behøver ikke gå helt tilbage til salget af De Vestindiske Øer til Amerika, hvor et sidepapir bekræftede USA's anerkendelse af Danmarks ret til Grønland. I stedet tager vi tre nedslag:
2014: Rusland annekterer Krim, konflikten mellem Europa og Rusland eskalerer. Der er en brist i tænkningen – og det er vores brist. At Arktis ville forblive et lavspændingsområde var ikke blot dansk fortælling, men en alment accepteret illusion i Norden og de dele af EU, der interesserede sig for den del af geografien.
2017-2021: Donald Trumps første præsidentskab. Trumps udmelding om, at han ville købe Grønland bliver kontant afvist af den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), som han efterfølgende kalder en "nasty woman" (modbydelig kvinde). Striden lægges tilsyneladende ned, da præsidentens daværende udenrigsminister, Mike Pompeo, kommer til København. Få medier lægger mærke til, at præcis samme dag offentliggør USA's forsvarsministerium en ny Arktis-strategi, der eksplicit nævner Grønland – at der skal oprustes på enhver front i formuleringer, der ikke udelukker atomvåben.
2025- : Donald Trumps andet præsidentskab. Den amerikanske regering erklærer, at USA har brug for Grønland. Siden har rigsfællesskabet øjensynligt ikke ejet kontrol over den videre proces. Det kan man ikke fortænke dansk svigt i, givet USA's overlegenhed politisk, diplomatisk, økonomisk, militært, kulturelt med meget mere. Men man kan dog tænke sig om.
København har udtrykt ønske om at deeskalere konflikten i det diplomatiske spor. Den tid er nu sat til denne uge. USA's udenrigsminister, Marco Rubio, bekræftede et trilateralt udenrigsministermøde mellem USA, Grønland og Danmark om konflikten. Nogenlunde samtidigt kom vicepræsident J.D. Vance med endnu en tirade mod Danmark for at have svigtet sit ansvar for international sikkerhed i Arktis. I dagene forud havde de toneangivende og største lande i Europa udtrykt støtte til Grønlands territoriale integritet og erklæret, at sikkerhed i det høje nord var et fælles ansvar for Nato. Dermed understregede europæerne, at det ikke er småstaten Danmarks ansvar alene – og omvendt heller ikke en kolonialistisk opgave for USA at påtage sig. Det var ikke noget, den amerikanske vicepræsident kommenterede og dermed ikke noget, han tillagde nogen betydning.
Men nu får vi det efterspurgte diplomatiske spor, og vi har selv bragt os i en dårlig position på tre områder.
For det første – og allervigtigste – er udenrigsministerniveau, med al respekt, alt for lavt.
For det andet blev sprækkerne i rigsfællesskabet mejslet ud i sidste uge omkring det hasteindkaldte møde for medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn og deres kolleger i Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, hvor forholdet til USA var på dagsordenen. På mødet på den amerikansk ejede digitale mødeplatform Microsoft Teams var forpersonen for Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, Pipaluk Lynge fra regeringspartiet IA, ifølge et referat på dr.dk vred på København. Konkret gik vreden på, at København ikke delte oplysninger med Grønland på samme niveau som i Udenrigspolitisk Nævn og på den vis handlede nykolonialistisk. Samtidig vakte et grønlandsk forslag om, at man fra grønlandsk side må etablere en dialog direkte mellem Nuuk og Washington uden om Danmark opsigt blandt de danske folketingsmedlemmer.
Læg hertil som sagt, at det møde foregik på en ikke-sikret amerikansk kanal, hvor man må formode, at efterretningstjenester i USA lytter med. Dermed åbnede man en bagdør til amerikansk indsigt i splittelserne mellem København og Nuuk. I denne omgang behøvede den amerikanske efterretningstjeneste CIA dog ikke Microsoft til at få efterretninger. Det klarede en håndfuld anonyme danske folketingspolitikere egenhændigt selv ved at meddele sig til pressen.
Og så til det tredje: Der er efter alt at dømme ikke fra København et forhandlingsudspil til mødet i næste uge, intet forslag til en landingsbane – bare til en foreløbig deeskalering af konflikten. Marco Rubio er ikke beslutningstager i Trump-regeringen, så uanset hvad mødet konkluderer, er det næppe meget værd. At trække tiden ud vil være et plus for den danske regering, fordi de indre amerikanske uenigheder – måske – kan arbejde for rigsfællesskabets bedste. Men håb er jo ofte ikke at ligne med strategi.
Det rette møde nu er mellem Mette Frederiksen og Donald Trump. Ikke i Det Hvide Hus, for så kan det gå statsministeren, som det gjorde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, samme sted for et lille års tid siden, hvor han blev verbalt overfuset af Donald Trump og J.D. Vance. Tiden kunne være inde til, at kong Frederik inviterer den amerikanske præsident på statsbesøg i kongeriget med al pomp og pragt. Så kan der findes en times tid eller to i programmet, hvor præsidenten og statsministeren kan få en passiar. Gerne i respekteret fortrolighed.

Nr. 220
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Byråd siger nej til storfilm. Vil ikke have hagekors på rådhuset Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 16:45:00

Tryk for at læse mere

Med sin klassiske arkitektur var det oplagt at bruge rådhuset i London-kommunen Waltham Forest som hovedkvarter for den nazistiske efterretningstjeneste.
Scenerne skulle indgå i den kommende storfilm "Fortitude", som har den amerikanske filmstjerne Nicolas Cage i hovedrollen.
Filmen handler om den serbiske dobbeltagent Dusko Popov, der skulle narre tyskerne om, hvor dagen for de allieredes invasion, D-dag, ville finde sted i 1944. En historie, som blandt andet fortælles i bogen "Skyggespil" af Larry Collins, som er udgivet på dansk.
Men da filmselskabet, forud for at man startede med at filme, skrev til naboer, at de ville opleve "flag og symboler fra nazitiden", trak byrådet sin tilladelse.
En talsmand fra Waltham Forest Kommune har begrundet beslutningen over for det lokale medie London Centric, som først bragte historien.
"Vi sagde først ja, men på en række betingelser, herunder at de skulle konsultere naboerne, samt at flag og symboler fra nazitiden ikke var synlige for offentligheden," hedder det i udtalelsen.
Det kom derfor bag på kommunen, da filmplanerne sidste år blev fremskudt med næsten en måned, hvilket ikke gav tid til at høre naboerne.
"Vi var meget skuffede, ikke mindst over at der blev sendt breve til lokalsamfundet, som gjorde det klart, at nazisymboler ville være meget synlige, mens der blev filmet. På grund af disse markante ændringer, som ikke levede op til de betingelser, vi var blevet enige om, og givet den dybe følsomhed, der er om ikonografi fra den yderste højrefløj, havde vi ikke anden mulighed end at annullere tilladelsen," siger talsmanden videre.
Billeder på sociale medier har siden vist, at scenerne i stedet blev filmet på det tidligere flådeakademi i Greenwich.

Nr. 219
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Organisation melder om 538 døde ved demonstrationer i Iran Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 16:32:00

Tryk for at læse mere

538 personer har mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, skriver Reuters.Langt størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter. Her meldes i alt 490 dræbt, mens 48 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker skal have mistet livet.Reuters har ikke været i stand til at bekræfte tallene på uafhængig vis.Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Tidligere søndag meldte organisationen Iran Human Rights (IHR), at mindst 192 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.Organisationen advarede samtidig om, at det reelle tal kunne være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.Præstestyret har ikke offentliggjort officielle dødstal i forbindelse med demonstrationerne.Ifølge nyhedsbureauet AFP har nogle demonstranter råbt slagord til støtte for det gamle shahstyre, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.Ifølge HRANA er mere end 10.600 personer blevet anholdt.Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af gud".Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.Imens har USA's præsident, Donald Trump, været ude at støtte demonstranterne.- Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det lørdag fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.Præsidenten skal efter planen mødes med højtstående embedsmænd tirsdag for at blive orienteret om specifikke muligheder for at reagere på demonstrationerne.Udenrigsminister Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth og forsvarschef Dan Caine forventes ligeledes at deltage i mødet.Det skriver avisen Wall Street Journal søndag på baggrund af oplysninger fra unavngivne embedsmænd./ritzau/

Nr. 218
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Mette Frederiksen hælder til at sænke momsen på alle fødevarer Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 16:30:01

Tryk for at læse mere

Mens konflikten om Grønland raser, og udenrigspolitik tager de store overskrifter, er der stadig liv i indenrigspolitikken også.På Christiansborg forhandles der lige nu om en fødevarecheck og en fremtidig momsnedsættelse.Søndag gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) så vælgerne klogere på, hvad hendes parti mener om det sidste.Socialdemokratiet hælder til, at der skal være tale om en generel momsnedsættelse, som Venstre ønsker det, men som Moderaterne opponerer imod.Svaret fra statsministeren kom under De Radikales årlige nytårsstævne, hvor Mette Frederiksen deltog i partilederdebatten for første gang siden 2022.Det betød, at de faste deltagere på nytårsstævnet havde en noget anderledes søndag end normalt.For statsministerens deltagelse kunne mærkes flere timer, inden hovedpersonen selv ankom på Hotel Nyborg Strand.Politiet var mødt talstærkt op, og tasker skulle tjekkes for at få adgang til salen.De udvalgte emner til partilederdebatten, hvor Martin Lidegaard (R) og Mona Juul (K) var de øvrige deltagere, fortalte meget godt, hvad der er oppe i tiden: Grønland, fødevarepriser, folketingsvalget senere på året og udvisning af udlændinge.Det blev emnet Grønland, der åbnede ballet.Det gav mening, når nu man havde besøg af statsministeren, der står midt i konflikten, hvor USA igen viser interesse for at overtage Grønland, og hvor de tre landes udenrigsministre mødes i den kommende uge.Men det var ved debattens andet emne, at der kom en snert af politisk nyt.Socialdemokratiets position på momsnedsættelse har været efterspurgt, da regeringens andre partier er uenige.På den ene side vil Moderaterne fjerne momsen helt på frugt og grønt.På den anden side mener Venstre, at momsen skal sænkes på alle fødevarer.Socialdemokratiet har til gengæld ikke villet fortælle, hvad partiet vil, men søndag kom man tættere på et svar.- Den generelle nedsættelse, lød svaret fra Mette Frederiksen, da hun blev spurgt, om hun hælder til det ene eller det andet.Hun tilføjede dog, at "der er argumenter for og imod" begge muligheder.Fokus er dog først og fremmest på fødevarechecken, måtte man forstå.Her har regeringen afsat 4,5 milliarder kroner til udsatte befolkningsgrupper for at imødekomme de højere fødevarepriser.Derefter skal der gøres noget ved momsen, og det bliver en del af en kommende økonomisk plan, lød det fra Mette Frederiksen søndag.Den plan har været længe undervejs, men statsministeren forventer, at den kommer "i løbet af vinteren eller starten på foråret"./ritzau/

Nr. 217
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Grønlandsk kvinde blev et ikon, men får alligevel ikke sit tvangsfjernede barn tilbage Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 16:00:00

Tryk for at læse mere

Det var en historie, der blev omtalt i store internationale medier som BBC og The Guardian, og som fik demonstranter til at gå på gaden i Grønland og Danmark.
Det var i efteråret 2024, at Keira Kronvold, der er født i Grønland, fik fjernet sin datter i Thisted. To timer efter fødslen. I anbringelsessagen havde man anvendt en såkaldt standardiseret psykologisk test, der var tilpasset dansk kultur og sprog, og kritikken lød, at det kunne føre til en anbringelse på et forkert grundlag. En problematik, der fik den daværende grønlandske regeringsleder Múte B. Egede til at henvende sig til den danske statsminister Mette Frederiksen (S).
For få måneder siden blev sagen om Keira Kronvold så afgjort efter en genvurdering, og resultatet har fået markant mindre offentlig bevågenhed:
Barnet skal fortsat være anbragt, da Keira Kronvold ifølge anbefalingen fra myndighederne aktuelt "ikke har forudsætningerne for at kunne varetage forældreskab i det omfang, der kræves", som det grønlandske medie KNR har beskrevet.
Når historien om tvangsanbringelsen vandt så stor udbredelse, skyldtes det ikke kun den smerte, der altid er forbundet med en mor, der mister sit barn, men også at der var en større fortælling i spil, fortæller Steven Arnfjord, professor og centerleder ved Ilisimatusarfiks [Grønlands Universitet] center for arktisk velfærd.
"Det bliver en symbolsk fortælling om en grønlandsk, fattig, udsat mor, der måske bliver fejlagtigt behandlet af et stort, anonymt, dansk-kulturelt offentligt system. Billedet af den gamle kolonimagt, der ikke har nok i at forulempe grønlændere på grønlandsk territorium, men nu også på dansk territorium, er virkelig stærkt. Men det kryptiske er, at vi som læsere aldrig får indsigt i kommunens reelle behandling af sagerne, fordi de har total tavshedspligt," siger han.
Undersøgt i fire måneder
Genbehandlingen af den grønlandske mors sag skyldtes en ny lov, der trådte i kraft i maj sidste år. Nu skulle anbringelsessager med grønlandske børn, hvor de kritiserede test var blevet anvendt, gennemgås af en særlig enhed under Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation – Viso – med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog.
Hvis brugen af de omtalte test har ført til en "misvisende vurdering" i en anbringelsessag, anbefaler Viso den ansvarlige kommune at genoptage sagen. På nuværende tidspunkt har man modtaget 33 henvendelser til gennemgang, og af dem har man indtil nu gennemgået otte, oplyser Viso til Kristeligt Dagblad.
Her har enheden vurderet, at anvendelsen af psykologiske test i to tilfælde har ført til en misvisende vurdering. I seks af sagerne har anvendelsen af psykologiske test ikke ført til misvisende vurderinger, oplyser Viso.
I Keira Kronvolds sag har genbehandlingen varet over fire måneder og indebåret blandt andet fem samtaler med hende samt observation af moderen og barnet, har det grønlandske medie KNR beskrevet. Men trods genbehandlingen er resultatet som nævnt uforandret.
Kristeligt Dagblad har bedt Keira Kronvold om en kommentar, men hun er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse. Hendes bisidder Laila Bertelsen kan ikke kommentere sagen af hensyn til tavshedspligt, men generelt mener hun ikke, at Viso har formået at tage særlige hensyn til de grønlandske forældres retssikkerhed.
"Visos tilgang er ikke meget anderledes end de tidligere så udskældte forældrekompetenceundersøgelser. Man har blot fjernet de standardiserede psykologiske tests og tilføjet, at myndigheden kan være med til at bistå med særlig viden om grønlandsk sprog og kultur," siger hun.
Symbol på dansk svigt
Psykolog og professor ved Syddansk Universitet Ask Elklit har stået i spidsen for en forundersøgelse af kulturtilpassede test til grønlandske forældre og har fulgt debatten om anbringelser af grønlandske børn i Danmark.
"Keiras sag blev et symbol på undertrykkelse og diskrimination fra Danmarks side. På danske psykologer, der ikke har arbejdet ordentligt, og kommuner, der har accepteret, at andelen af grønlandske børn i Danmark, der fjernes fra forældrene, er fem til seks gange højere end andelen af anbragte danske børn," siger han.
Han understreger samtidig, at det er svært at have en kvalificeret mening om sagen, fordi myndighederne ikke kan udtale sig.
"Men til gengæld ved vi, at de danske myndigheder har været meget langsomme med at tage højde for grønlandsk kultur i anbringelsessager," siger Ask Elklit, der mener, at Keira Kronvolds sag har været en vigtig øjenåbner.
Mere generelt tror Ask Elklit ikke, at problemerne med sagsbehandlingen af grønlandske anbringelser i Danmark er løst med oprettelsen af Viso.
Kristeligt Dagblad har forelagt kritikken for Viso, der oplyser, at de ikke kommenterer på enkeltsager.
Men i et skriftligt svar oplyser myndigheden, at der med inddragelse af forskere, praktikere og interesseorganisationer er blevet udarbejdet "faglige pejlemærker om de særlige forhold, der kan gøre sig gældende i støtten til målgruppen".
Samtidig understreger Viso, at sagerne generelt gennemgås af fagpersoner med ekspertise inden for "grønlandsk sprog og kultur, og som også har psykologfaglige og socialfaglige kompetencer", men påpeger samtidig, at "antallet af fagpersoner med specialiserede kompetencer og grønlandsk baggrund eller væsentlig erfaring fra Grønland er begrænset".

Nr. 216
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Snefygning og muligt isslag kan give problemer i trafikken mandag Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 15:53:00

Tryk for at læse mere

Mandag kan blive endnu en udfordrende dag i trafikken med snefygning og muligt isslag om eftermiddagen.Det er meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) søndag eftermiddag.- Trafikmæssigt kan mandag blive en meget problemfyldt dag, siger vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler.DMI har varslet snefygning i den nordlige del af Jylland og risiko for snefygning i de øvrige dele af det jyske.I den vestlige og den sydlige del af Jylland kan der en overgang falde isslag, der kan give særdeles glatte veje.- Kombinationen af snefygning og isslag kan blive ganske udfordrende, siger Hans Peter Wandler.Det er et frontsystem, der ligger vest for Danmark, som bevæger sig ind over landet i natte- og morgentimerne.Fronten sender sne ind over landet og breder sig langsomt østover.Sneen kan om eftermiddagen eller aftenen stedvist gå over i isslag.- Til at starte med vil det nok være de vestlige og sydlige dele af Jylland, men måske også til dels Fyn, der kan blive ramt, siger Hans Peter Wandler.Frontsystemet bringer mildere temperaturer med sig, men kan altså samtidig forvandle sneen til isslag, som kan give ekstremt glatte veje.Endnu har DMI ikke varslet for isslag, da man fortsat afventer nærmere beregninger.Isslag opstår, når underafkølet regn falder gennem et koldt luftlag, som det der har præget Danmark den seneste tid.Den underafkølede regn fryser øjeblikkeligt til is på kolde overflader som veje og fortove.Det sker ofte i forbindelse med, at en varmefront trækker ind over landet.Mildningen betyder, at der fra tirsdag igen vil være temperaturer lidt over frysepunktet i dagtimerne.Om natten vil temperaturen være lige omkring eller lidt over frysepunktet.Det står i kontrast til den seneste tid, hvor temperaturen i store dele af landet ikke har været over frysepunktet hverken nat eller dag.Søndag morgen blev der målt 19,4 frostgrader i Isenvad i Midtjylland. Det er det koldeste i fem år, har DMI oplyst./ritzau/

Nr. 215
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Landingsbane kortvarigt lukket i Oslo Lufthavn efter droneobservation Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 14:29:23

Tryk for at læse mere

En landingsbane har søndag eftermiddag været kortvarigt lukket i Oslo Lufthavn efter en mulig observation af en drone.Det oplyser norsk politi ifølge NTB og NRK.Det var det norske, statsejede trafikselskab Avinor, der står for at overvåge flytrafikken ved lufthavnen, der varslede det norske politi om den mulige drone.Det siger talsperson for Avinor Karoline Pedersen til NRK.- Vi har observeret og detekteret en drone inden for forbudszonen på lufthavnen, siger hun.Klokken 14.27 oplyste Avinor til norsk TV 2, at landingsbanen var genåbnet.Norsk politi har bekræftet over for NTB, at man har modtaget anmeldelsen fra Avinor.Rune Isaksen, der er operationsleder i det lokale politidistrikt, oplyser, at man eftersøger piloten til dronen./ritzau/

Nr. 214
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Usædvanlig vinterkulde giver travlhed på herberger og varmestuer Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 14:18:13

Tryk for at læse mere

Herberger og varmestuer flere steder i landet har ekstraordinært travlt i vinterkulden.Blå Kors Danmark, der driver 13 sociale tilbud landet over, melder om fulde huse og usædvanligt mange hjemløse, der søger ly for natten og mad i maven.- Den her kulde med tocifrede frostgrader presser de mennesker, vi skal hjælpe.- Det betyder, at alle er på arbejde lige nu for at hjælpe den her gruppe igennem en svær situation, siger kommunikationschef Thomas Røddik Korneliussen.Det er særligt storbyer som København og Aarhus, hvor der er stort rykind af hjemløse.Men også i en by som Herning er der usædvanligt mange, der efterspørger husly hos Blå Kors.- Det er bare rigtig koldt i Midtjylland, så vi forsøger at indrette ekstra sovepladser i Herning, så vi ikke skal sende nogen ud i kulden, siger Thomas Røddik Korneliussen.På nødherberget og værestedet Grace i København er der 16 pladser, og også her er der rift om pladserne.Det betyder, at Blå Kors må trække lod om pladserne. Hvis der ikke er plads til alle, henvises de hjemløse til andre organisationer.- Det er de barske vilkår, for vi har ikke tilladelse til at have flere, siger Thomas Røddik Korneliussen.Også Kirkens Korshær, der driver herberger og varmestuer landet over, har ekstra meget at se til.- Det betyder, at der er fuld belægning alle steder, og at vi er max presset.- Desværre har vi situationer, hvor vi må trække lod om pladserne, siger chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer.Der har således været situationer, hvor man har været nødsaget til at afvise hjemløse.- Ja, desværre. Og i den her kulde er det jo et spørgsmål om liv eller død, hvis man bliver overladt til gaden, siger hun.Det er økonomien, der er den begrænsende faktor i forhold til at åbne for flere overnatningspladser til de hjemløse, lyder det fra chefen for Kirkens Korshær.Siden årsskiftet har det været koldt landet over med sne og lave temperaturer.Natten til søndag blev der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) målt 19,4 frostgrader i Isenvad i Midtjylland.Det er det koldeste i fem år, har instituttet oplyst.Der er udsendt varsel om snefygning mandag i den nordlige del af Jylland. Herefter ventes lidt mildere vejr senere på ugen, fremgår det af DMI's hjemmeside./ritzau/

Nr. 213
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Mette Frederiksen hælder mest til at sænke moms på fødevarer generelt Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 14:10:17

Tryk for at læse mere

Der er intern uenighed i regeringen om, hvad den skal prioritere i de igangværende forhandlinger om en sænket momssats for fødevarer.Søndag bliver statsminister Mette Frederiksen (S) under en partilederdebat ved De Radikales nytårsstævne i Nyborg Strand spurgt om, hvorvidt hun hælder mest til en generel sænkelse af momsen på alle fødevarer eller en afskaffelse af momsen på frugt og grønt.- Den generelle nedsænkelse, svarer hun.Mette Frederiksen tilføjer, at "der er argumenter for og imod".Regeringen forhandler om moms på fødevarer, men særligt Venstre og Moderaterne er uenige.Mens Venstre ønsker en generel sænkelse af momsen på alle fødevarer, vil Moderaterne have fjernet momsen helt på frugt og grønt.Det vil kunne mærkes i langt højere grad hos forbrugerne end Venstres alternative forslag om en sænkelse af den generelle fødevaremoms på alle varer, sagde fødevareordfører Henrik Frandsen (M) fredag til Ritzau.- Jeg mener ikke, at det at sænke momsen fem procent giver nogen mærkbar forbedring hos forbrugerne. Men ved at sænke momsen 25 procent på udvalgte fødevaregrupper som frugt og grønt får forbrugerne mærkbar forandring, sagde han.Venstre har endnu ikke meldt ud, hvor mange procent partiet ønsker momsen på alle fødevarer sænket.Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, har kaldt Moderaternes fremfærd for pudsig og deres centrale argument for at fjerne momsen på frugt og grønt for ”noget vrøvl”.- Det er noget vrøvl. Der er ikke nogen mennesker, der kun spiser frugt og grønt.- Hvis du er veganer, vil det sikkert give en økonomisk fordel, hvis det udelukkende er frugt og grønt, du sænker momsen på. Men så mange veganere er der ikke i Danmark, sagde han fredag.Jan E. Jørgensen fremhævede, at priserne på frugt og grønt er steget med 17 procent, mens mejeriprodukter og oksekød har set prisstigninger på op mod 45 procent.Forhandlingerne med Folketingets partier ventes at fortsætte i næste uge./ritzau/

Nr. 212
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Danmark står ved ”en skillevej”, siger Mette Frederiksen. Men hun afviser spørgsmål om magtovertagelse af Grønland Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 13:58:00

Tryk for at læse mere

Har Danmark en plan, hvis USA forsøger at tage Grønland ved magt?Det spørgsmål afviser statsminister Mette Frederiksen (S) søndag at svare på under en partilederdebat ved De Radikales nytårsstævne i Nyborg.Her er situationen om Grønland det første emne, men Mette Frederiksen slår fast, at "det ikke er alt, jeg kan dele".Det gælder eksempelvis, om der er en plan, hvis præsident Donald Trump gør alvor af sit ønske om, at USA skal have kontrollen over Grønland på grund af nationale sikkerhedsinteresser.- Der er mange ting, jeg ikke kommer til at svare på, lyder svaret fra Mette Frederiksen.- Vi bliver nødt til at forholde os til det her mere principielt end det, der kan synes mere konkret.Herefter lyder det fra statsministeren, at "vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund".- Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret - hvad man ikke har oplevet tidligere - hører alting op. Og det mener jeg.USA er dog fortsat Danmarks vigtigste allierede ifølge Mette Frederiksen.Det mener De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, ikke er tilfældet længere. Han tror ikke, at "vi får det USA tilbage, som vi har kendt".Debattens sidste deltager, De Konservatives formand, Mona Juul, svarer ikke klart på, om hun fortsat ser USA som Danmarks vigtigste allierede.- Det er svært. Det er en svær situation for os i rigsfællesskabet, og der er ikke nogen tvivl om, at vi er nødt til at stå i langt større ret selv, og det skal vi med hjælp fra vores europæiske venner, siger Mona Juul.Partilederdebattens moderator vil gerne vide, hvornår Mette Frederiksen senest har talt med Donald Trump om Grønland.Det skete i januar sidste år, hvor Statsministeriet dengang oplyste, at telefonsamtalen varede 45 minutter.Til gengæld bekræfter Mette Frederiksen, at der i den kommende uge skal være et udenrigsministermøde mellem Lars Løkke Rasmussen (M) og Marco Rubio./ritzau/

Nr. 211
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Der er få kvinder på første hold med ny 11 måneder lang værnepligt Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 13:00:01

Tryk for at læse mere

Mænd og kvinder ligestilles i den nye værnepligt. I dag har kvinder værneret, men fremover får de ligesom mænd værnepligt.Samtidig forlænges den almindelige værnepligt fra 4 til 11 måneder for begge køn.De første på den nye ordning begynder til februar, oplyser Forsvarskommandoen.- Med henblik på at styrke kampkraften yderligere samt at give mulighed for at gøre sig de første erfaringer med gennemførelse af den nye værnepligt, inden den implementeres i hele Forsvaret, gennemføres der en fremrykning af dele af den nye værnepligt, oplyser Forsvarskommandoen i en mail til Ritzau.Fremrykningen sker på Haderslev Kaserne for hæren, i Frederikshavn for søværnet og i Karup og Skalstrup for flyvevåbnet.Alle værnepligtige er frivillige. Men antallet af mænd og kvinder på de nye hold oplyses ikke. Det skyldes hensyn til militær sikkerhed, skriver Forsvarskommandoen.Men det bliver med procentvist færre kvinder end på tidligere hold.Mens 23,6 procent af de værnepligtige i 2024 var kvinder - altså næsten hver fjerde - udgør kvinder 15,2 procent på de hold, der begynder 11 måneders værnepligt.Personelkommandoen i Forsvaret understreger, at det er foreløbige tal, og at antallet forventes at stige:- Vi har en forventning om, at antallet vil stige, i takt med at flere kvinder kommer på Forsvarets Dag og får bedre kendskab til den nye værnepligt, oplyser Personelkommandoen.Det sker med henvisning til, at det først er i løbet af foråret, at de kvinder, der fyldte 18 år efter 1. juli 2025, vil blive indkaldt til Forsvarets Dag.- Hovedparten af de kvinder, der har indgået aftale p.t., har af egen drift søgt session på Forsvarets Dag, hedder det videre.I de værnepligtiges tillidsorganisation, Værnepligtsrådet, mener talsperson Benjamin Hastrup Bertelsen også, at antallet vil vokse.Selv har han aftjent værnepligt i søværnet i Frederikshavn og er nu under videre uddannelse på Holmen i København.- Efterhånden som flere finder ud af, hvilke muligheder der er i den lange værnepligt, vil interessen blive større. Samtidig kan flere efterhånden se en pointe i at aftjene værnepligt på grund af alt det, der sker i verden.Han oplever, at respekten for Forsvaret vokser. Og det kan også motivere flere, mener han.- Er jeg i uniform, kommer der nogle gange folk hen for at sige tak for min indsats. Sådan tror jeg ikke, at det var før i tiden.Danmark er et af få lande med kvindelig værnepligt, og derfor er det småt med erfaringer at trække på. Det skal forskere på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, råde bod på.De skal blandt andet undersøge, hvad det betyder for kvinder, at de nu får adgang til roller og ansvar, som tidligere primært har været forbeholdt mænd.Det siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, der er projektleder og seniorforsker i Vive.- Vi skal undersøge, hvad der sker her og nu, for eksempel hvad det betyder for adfærden i Forsvaret, at der kommer flere kvinder.- Men også se på, hvordan det på længere sigt påvirker kvinderne. Om de bagefter søger ind på uddannelser, der traditionelt har tiltrukket mænd.Ifølge Stéphanie Vincent Lyk-Jensen giver det først mening at vurdere andelen af kvinder til august, når den nye værnepligt for alvor rulles ud, og kvinder har været på Forsvarets Dag.- Men der er ingen tvivl om, at det både for kvinder og mænd er en større beslutning at melde sig til 11 måneder end 4 måneder, siger hun.Det var et bredt flertal i Folketinget, der med forsvarsforliget i juni 2023 blev enige om at styrke værnepligten med flere værnepligtige, øget ligestilling og forlænget tjenestetid./ritzau/

Nr. 210
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Nu skal Le Pens præsidentdrøm afgøres i sag om misbrug af EU-millioner Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 13:00:01

Tryk for at læse mere

Skæbnens time for den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen nærmer sig.Tirsdag begynder ankesagen, der kan afgøre, om hun får chancen for at blive Frankrigs præsident.Det hele sker i en domstol i den franske hovedstad, Paris.Sidste år blev den 57-årige Le Pen sammen med flere partifæller af det højreorienterede National Samling dømt for at have svindlet for 3,2 millioner euro.Det svarer til cirka 24 millioner kroner.Ifølge AFP idømte det franske retsvæsen Le Pen fire års fængsel, hvoraf to kan afsones med fodlænke. Hun fik også en bøde på 750.000 kroner.Mest afgørende for Le Pen er dog, at hun blev frataget muligheden for at stille op til præsidentvalget i Frankrig i de næste fem år.Le Pen nægter sig skyldig og ankede dommen, og det er den sag, der nu begynder.Omstødes dommen, kan hun fortsat tro på muligheden for at blive fransk præsident ved valget i 2027.Hvis dommen stadfæstes, mister hun sin næste - og måske sidste - chance for at få magten.Dommen var et slag for Le Pen og resten af National Samling, der i de senere år har oplevet fremgang i fransk politik.Detaljerne i dommen lyder, at Le Pen - sammen med 24 tidligere EU-parlamentarikere, assistenter og revisorer - drev et ulovligt "system" fra 2004 til 2016, hvor EU-midler blev brugt til at aflønne partiets medlemmer.- Der er ikke tale om administrative fejl eller misforståelser, men derimod et systematisk misbrug af EU-midler, der blev brugt til at lette partiets udgifter, lød rettens vurdering.Le Pen forlod retten, mens dommen blev læst op, og kaldte den efterfølgende en politisk beslutning. Hun beskrev udelukkelsen som en "heksejagt".Dommerne forsvarede forbuddet med, at folkevalgte ikke bør få særbehandling.Beslutningen fik international omtale, hvor blandt andre USA's præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin, udtrykte bekymring.Marine Le Pen blev partiformand efter sin far, Jean-Marie Le Pen, i 2011. Da hed partiet National Front. Det skiftede senere navn til National Samling.Kort efter sparkede Marine Le Pen sin far ud i forsøget på at redde partiets omdømme.Jean-Marie Le Pen blev gentagne gange beskyldt for racistiske og antisemitiske udtalelser. Han døde i januar 2025.Hendes problemer med retsvæsnet kan åbne døren for, at 30-årige Jordan Bardella kan blive partiets præsidentkandidat.Ifølge AFP viser en meningsmåling fra analyseinstituttet Odoxa-Mascaret, at Bardella vinder medlemmernes gunst, uanset hvem han står over for.Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kan ikke genopstille i 2027, da en præsident kun kan sidde i to sammenhængende perioder.Frankrig står midt i en politisk krise, der for alvor brød ud, da Macron udskrev valg i 2024 i håb om at styrke sin position.Valget splittede parlamentet og gav den yderste højrefløj en kanonsejr.Marine Le Pen opfordrede sidste år Macron til at opløse regeringen og tilføjede, at han burde gå af.Macron svarede, at han vil arbejde til "absolut sidste sekund" af sit præsidentembede.Ankesagen mod Le Pen løber frem til 12. februar. Dommen ventes til sommer./ritzau/

Nr. 209
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tidligere svensk statsminister er klar til at sende tropper til Grønland Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 12:45:28

Tryk for at læse mere

Den tidligere statsminister i Sverige og formand for Socialdemokratiet Magdalena Andersson siger søndag til det svenske medie Dagens ETC, at Sverige skal være klar til at sende soldater til Grønland, hvis det bliver nødvendigt.I et interview bliver hun spurgt: "Kan det blive aktuelt endda at sende svenske soldater til Grønland i denne situation?"- Naturligvis, sammen med andre, svarer hun.Magdalena Andersson siger, det er vigtigt, at de europæiske lande bakker Danmark og Grønland op, efter at USA's præsident, Donald Trump, har ønsket at "få" Grønland.- Det er naturligvis vigtigt, at Sverige og alle europæiske lande sammen står bag Grønland og Danmark.- Og at vi i Sverige nu også tænker på, hvad vi kan gøre, som Danmark ønsker, for at støtte dem, siger hun til Dagens ETC.Tirsdag lød det fra Danmark og seks store lande fra fredsalliancen Nato, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.- Grønland tilhører dets befolkning. Det er kun Danmark og Grønland, og kun dem, der bestemmer i sager, der vedrører Danmark og Grønland, lød det i en udtalelse på X.Udtalelsen var underskrevet af statsminister Mette Frederiksen (S), Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Polens premierminister, Donald Tusk, samt Spaniens premierminister, Pedro Sanchez.USA's præsident, Donald Trump, gentog for nylig sit ønske om at få kontrol med Grønland.Præsidenten sagde, at USA "har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation" i Arktis-området, hvor for eksempel Rusland og Kina også er aktører.Vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller var mere direkte, da han sagde, at "ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid".- USA er den stærkeste magt i Nato. For at USA kan sikre Arktis-området og beskytte og forsvare Natos interesser, er det klart, at Grønland bør være en del af USA, sagde Stephen Miller til CNN./ritzau/

Nr. 208
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Irans præsident: Uromagere skal ikke have lov at forstyrre samfundet Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 12:17:36

Tryk for at læse mere

Det iranske folk skal ikke tillade, at "urostiftere" forstyrrer det iranske samfund.Sådan lyder det fra Irans præsident, Masoud Pezeshkian, i et interview med den iranske statslige tv-station Irib.- Folket bør ikke tillade urostiftere at forstyrre samfundet. Folket bør tro på, at vi (regeringen, red.) ønsker at etablere retfærdighed, siger han.Interviewet er blevet sendt søndag, efter at omfattende demonstrationer mod det iranske præstestyre er taget til de seneste dage.Tidligere søndag meddelte Irib, at et interview med præsidenten ville blive sendt.Præsidenten ville ifølge tv-stationen tale om regeringens økonomiske planer og adressere "folkets krav".Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december og er siden taget til i styrke.Ifølge organisationen Iran Human Rights (IHR) er mindst 192 mennesker blevet dræbt under demonstrationerne.Organisationen advarer om, at det reelle tal kan være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.Myndighederne i Iran har i flere dage lukket internettet.Ifølge internetobservatøren Netblocks har opkoblingen til internettet i Iran i over 60 timer været på omkring en procent af det normale niveau.Det skriver Netblocks på X.Alligevel slipper der billeder ud af landet.En video lagt på sociale medier lørdag viser ifølge Reuters store menneskemængder samlet i Teherans Punak-kvarter om aftenen.I videoen trommer folk på rækværket af en bro eller på andre metalgenstande under det, der lader til at være en demonstration.Reuters har verificeret videoens lokation.Demonstrationerne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979./ritzau/AFP

Nr. 207
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tysklands vicekansler støtter Grønland forud for besøg i Washington Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 11:57:56

Tryk for at læse mere

Tysklands vicekansler og finansminister, Lars Klingbeil, understreger søndag inden afrejse til Washington, at USA bør respektere international ret og territorial suverænitet.- Det er udelukkende op til Danmark og Grønland at beslutte Grønlands fremtid, siger Klingbeil ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.Klingbeil skal sammen med en række andre finansministre til USA for at diskutere adgangen til kritiske råmaterialer.Allerede fredag bekræftede en talsperson for det tyske finansministerium over for nyhedsbureauet AFP, at ministeren også vil diskutere Grønland "og andre politiske emner" på sidelinjerne af mødet.- Vi styrker sikkerheden i Arktis sammen som Nato-allierede. Ikke i opposition til hinanden, siger Klingbeil til dpa søndag.Tyskland har tidligere erklæret sin støtte til Grønland. Senest tirsdag, hvor landet sammen med Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien i en fælles erklæring med Danmark slog fast, at beslutninger om Grønlands fremtid alene bør træffes af Grønland og Danmark.Også Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, skal ifølge AFP være i Washington mandag. Her skal han mødes med sin amerikanske modpart, Marco Rubio.Det fortalte en ministerietalsperson ligeledes til AFP fredag.- Hovedemnerne for rejsen er vores bilaterale relationer med USA, fortsat støtte til Ukraine i lyset af Ruslands aggressionskrig samt transatlantisk sikkerheds- og forsvarspolitik, sagde ministerietalspersonen ifølge nyhedsbureauet AFP.Talspersonen tilføjede desuden, at "relevante udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål også vil være på dagsordenen".Over for nyhedsbureauet ville talspersonen dog ikke direkte svare på, hvorvidt Wadephul vil drøfte Grønland med den amerikanske udenrigsminister./ritzau/

Nr. 206
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Strømafbrydelser kan hænge sammen med stort elforbrug i kulden Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 11:34:38

Tryk for at læse mere

Der har søndag morgen og formiddag været strømafbrydelser i flere jyske byer.Det gælder blandt andre Sæby og dele af Frederikshavn i Nordjylland. Her er strømmen nu genetableret.Ifølge netselskabet Elinord skyldes afbrydelsen en "fejl på det overordnede 60 kV-net", fremgår det af selskabets hjemmeside.Også i Silkeborg og Skive har borgere i dele af byerne morgen måttet undvære strøm i stikkontakterne.Strømmen er dog blevet genetableret, fremgår det af netselskabet N1's hjemmeside.Der er fortsat en igangværende strømafbrydelse i Hammel- og Langå-området i Østjylland, som berører 46 kunder.N1 arbejder på at lokalisere fejlen, fremgår det af hjemmesiden.Frederik Gelstoft Schmidt, der er kommunikations- og pressechef i N1, siger, at afbrydelserne kan hænge sammen med det kolde vejr.- Frostgraderne gør, at elforbruget stiger. Det giver bare mere tryk på elnettet.- Når vi ser de her meget lave temperaturer over en periode, vil der være nogle udfald på elnettet, siger han.N1 er Jyllands største elnetselskab, som driver og vedligeholder elnettet for cirka 800.000 kunder.Man kan på netselskabernes hjemmeside finde oversigt over uvarslede strømafbrydelser.Det fremgår typisk her, hvornår problemerne ventes løst.Søndag morgen blev der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) målt 18,8 frostgrader i Isenvad i Midtjylland.Man skal fem år tilbage for at finde en lavere temperatur målt i Danmark.Det var i februar 2021, da der blev målt 21,8 frostgrader.DR skriver, at temperaturen faldt yderligere i løbet af søndag morgen. Klokken 7.40 var temperaturen således nede på minus 19,4 grader i Isenvad.Resten af søndagen byder ifølge DMI på koldt og klart vejr med en del sol de fleste steder./ritzau/

Nr. 205
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Meldinger om dramatisk stigning i antallet af døde siver ud af Iran. USA melder sig klar til militær aktion mod regimet Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 10:35:00

Tryk for at læse mere

Efter at have truet det iranske regime om, at "USA vil skride ind", hvis der bruges vold mod de iranske demonstranter, meddeler præsident Donald Trump på det sociale medie Truth Social, at "USA er klar til at hjælpe".
Ifølge det amerikanske dagblad New York Times er Donald Trump blevet briefet om de mulige amerikanske handlingsplaner i forhold til situationen i Iran. Det betyder helt konkret, at en eller flere amerikanske militære operationer kan sættes i gang med øjebliks varsel, hvis eller når Donald Trump giver sin ordre.
"Præsidenten er blevet præsenteret for en række muligheder, herunder angreb på ikke-militære steder i [den iranske hovedstad] Teheran [...] Trump har ikke truffet en endelig beslutning, men embedsmændene sagde, at han seriøst overvejer at godkende et angreb," skriver New York Times på baggrund af samtaler med anonyme kilder i den amerikanske regeringsledelse.
Siden torsdag har det iranske regime lukket for adgang til internettet i store dele af landet. Samtidig er der blevet rapporteret om en dramatisk stigning i antallet af døde demonstranter fra en række forskellige kilder i forskellige iranske byer. Det britiske nyhedsmedie BBC citerer medarbejdere fra tre forskellige hospitaler i byerne Rasht og Teheran for at fortælle om dusinvis af døde demonstranter og lighuse, der er fyldt til bristepunktet.
Ifølge BBC forlanger de iranske myndigheder en betaling på 7000 dollar, hvilket svarer til omtrent 45.000 kroner, for, at pårørende kan få lig udleveret til begravelse.
Menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights beretter om 23-årige kurdisk-iranske Rubina Aminian, der blev skudt og dræbt i Teheran torsdag i den forgangne uge. Familiemedlemmer rejste fra byen Kermanshah til hovedstaden, Teheran, for at identificere hendes lig, og ifølge kilder, der udtaler sig til Iran Human Rights, blev Rubina Aminians lig opbevaret blandt hundredvis af andre unge iraneres lig.
Tv-kanalen Iran International, der har kontor i London og repræsenterer den iranske opposition til ayatollah-regimet, taler om mindst 2000 døde, siden adgangen til internettet blev brudt. Ligesom BBC citerer Iran International medarbejdere fra forskellige hospitaler. Blandt andet i byen Rasht, hvor 70 døde ifølge Iran International blev bragt til et af byens hospitaler fredag aften.
Disse rapporter om meget høje dødstal er ikke bekræftet fra officielt hold. Den USA-baserede menneskerettighedsorganisation Human Rights Activists News Agency har indtil videre været i stand til at verificere 466 dødsofre og skriver samtidig, at mindst 2600 iranske demonstranter er blevet arresteret, siden den seneste bølge af protester startede den 28. december 2025. I første omgang gik iranerne på gaden for at vise deres utilfredshed med, at Iran er ramt af en ekstremt høj inflation, hvilket har betydet voksende fattigdom og armod. Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af det undertrykkende præstestyre, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.
I weekenden sagde Irans statsanklager Mohammad Movahedi Azad på stats-tv, at enhver demonstrant risikerer at blive stemplet som "Allahs fjende" og dermed risikere at modtage dødsstraf.
Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, kaldte Donald Trump for "arrogant" i en tv-transmitteret tale og sagde samtidig, at Iran ikke vil bøje sig.
Ifølge den israelske militæranalytiker Nir Dvori følger Israel nøje udviklingen i Iran og forbereder sig på, at Iran kan affyre missiler mod Israel, hvis regimet vurderer, at det ikke vil overleve. Det siger han til Israels Kanal 12 samtidig med, at han vurderer, at Israel ikke vil tage initiativ til at angribe Iran.
Siden de seneste protester begyndte i slutningen af december, har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beordret ministrene i den israelske regering til ikke at udtale sig offentligt om de iranske protester. Ræsonnementet er, at selvom Israel støtter den iranske opposition, så ønsker man ikke at risikere at svække protestbevægelsen ved at omfavne den offentligt.

Nr. 204
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tysk minister vil øge overvågning efter angreb på elnet Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 10:33:18

Tryk for at læse mere

Den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, vil intensivere indsatsen mod det, han kalder venstreekstremister, efter at et angreb på Berlins elnet efterlod tusindvis uden strøm.Det siger indenrigsministeren til den tyske avis Bild ifølge nyhedsbureauet dpa.- Vi slår igen, og vi vil ikke overlade banen til venstreorienterede ekstremister eller klimaekstremister, siger han.Alexander Dobrindt siger videre, at han vil udvide digitale beføjelser, så det bliver muligt at følge digitale spor hurtigere.Ministeren uddyber ikke, hvilke former for beføjelser han ønsker at udvide. Der er tale om en pakke med tiltag inden for overvågning, skriver dpa.Omkring 100.000 mennesker i det sydvestlige Berlin mistede ifølge dpa strømmen efter et brandangreb på en kabelbro 3. januar.Den venstreorienterede gruppe Vulkangruppen har taget skylden for angrebet, som beskadigede flere højspændingsledninger.Ifølge det tyske medie Bild fejrede gruppen sit angreb i et brev på omkring 2500 ord.- At lukke fossile kraftværker ned er en opgave, der kan udføres manuelt. Hav mod, lød det ifølge mediet.Gruppen skrev desuden, at angrebet ikke var målrettet private husholdninger.Strømnedbruddet ramte bydelene Nikolassee, Zehlendorf, Wannsee og Lichterfeld.Det medførte blandt andet, at varmeanlæg blev sat ud af kraft på dage, hvor det var omkring frysepunktet i Berlin.Flere plejehjem blev evakueret, og skoler måtte holde lukket.Tidligere har det lydt, at omkring 45.000 husstande og 2200 virksomheder var ramt af strømnedbrud.Tre dage efter angrebet var der fortsat 25.500 husstande og 1200 virksomheder uden strøm, har dpa tidligere skrevet.Den tyske hovedstad blev i september ramt af et lignende angreb på to højspændingsmaster. Også her var der tilsyneladende tale om politisk motiveret sabotage./ritzau/

Nr. 203
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Problemer med sortering af bagage i Københavns Lufthavn er løst Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 10:08:34

Tryk for at læse mere

De tekniske problemer på de maskiner, der sorterer bagagen i Københavns Lufthavn, er natten til søndag blevet udbedret.Lufthavnen har derfor genoptaget den normale drift i bagagesorteringen, fremgår det af lufthavnens hjemmeside.Problemerne opstod fredag formiddag, og al indchecket bagage er derfor blevet sorteret manuelt.I alt 7000 stykker bagage er blevet forsinket på udrejsen på grund af de tekniske problemer, oplyser kommunikationsdirektør Lise Agerley Kürstein til Ritzau.Der arbejdes nu på højtryk for at få al bagagen afsted til den rette destination, lyder det.Lise Agerley Kürstein kan ikke nærmere oplyse, hvornår man regner med, at al bagagen er sorteret og sendt afsted.- Det er svært at love noget, men jeg har fået at vide, at det vil ske inden for relativt kort tid, siger hun.Lufthavnen opfordrer til, at man kontakter sit flyselskab eller bagagehåndteringsselskab, hvis man ikke har fået sin bagage.Der har været indkaldt ekstra personale i løbet af fredag og lørdag til at sortere bagagen, beretter kommunikationsdirektøren.Hun oplyser, at fejlen på sorteringsmaskinerne skyldes problemer med to it-systemer, der ikke ville "tale sammen".Fredag og lørdag har der været i alt 140.000 passagerer igennem lufthavnen, siger Lise Agerley Kürstein./ritzau/

Nr. 202
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Sigtelse: 29-årig kvinde udsat for voldtægt og røveri Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 09:31:48

Tryk for at læse mere

En 34-årig mand er natten til søndag blevet anholdt og sigtet for voldtægt, røveri og vold mod en 29-årig kvinde i Randers.Det oplyser Chris Mose, der er vagtchef i Østjyllands Politi.Forholdene fandt ifølge politiet sted fredag på en adresse i Randers, som hverken er offeret eller den formodede gerningsmands bopæl.Søndag klokken 11.30 vil manden blive stillet for en dommer i Retten i Randers, der skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden.Vagtchefen oplyser, at hændelsen er sket i et udsat miljø i Randers, og at offer og formodet gerningsmand kender hinanden.Kvinden blev efter politiets opfattelse udsat for vold og voldtægt, hvorefter den 34-årige fratog hende hendes telefon./ritzau/

Nr. 201
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Flere sager om menneskehandel - thailændere fylder mest Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 09:30:01

Tryk for at læse mere

I november og december fastslog byretterne i Kolding og Sønderborg, at i alt syv kvinder, der arbejdede på bordeller, havde været udsat for en forbrydelse.De var ofre for menneskehandel.Og de ansvarlige var ifølge retterne tre thailandske statsborgere, der blev udvist og idømt fængsel fra fire til to et halvt år.Afgørelserne er betydningsfulde, lyder det fra både politiet og Center mod Menneskehandel.- Jeg håber, at dommene også er resultat af vores ændrede strategi og vores tætte samarbejde med politiet, siger centrets leder, Trine Ingemansen.Myndigheden har ændret kurs. Tidligere var rollen kun at yde en social indsats. Nu bestræber centret sig desuden på at politianmelde flest mulige sager i anonymiseret form, ligesom man forsøger at motivere personerne til selv at gå til politiet.En foreløbig opgørelse viser, at flere end tidligere skønnes til at have været underkastet streng kontrol og grov udnyttelse.99 personer blev af Center mod Menneskehandel sidste år vurderet til at have været udsat for menneskehandel. Året før var tallet 78.I alt blev 367 personer udredt af centret, og i det hele taget modtog man langt flere tip om en konkret mistanke end i 2024, oplyser Trine Ingemansen.Hos politiet er det Syd- og Sønderjyllands Politi, der har ansvaret for at følge området på landsplan.Om omfanget af menneskehandel rent faktisk er øget, er ifølge vicepolitiinspektør Sønke Iwersen svært at sige.- Men det er i hvert fald blevet et mere synligt problem i det danske samfund, siger han.Især i sagen fra Kolding har for politiet og anklagemyndigheden videre perspektiver.På baggrund af erfaringerne har politiet kunnet lavet en skabelon for efterforskningen, som kan bruges i lignende sager fremover. Altså en opskrift på, hvad der kræves af beviser.- I denne sag gik vi "all in" med hensyn til indgreb og tiltag og holdt os ikke tilbage med brug af ressourcer, siger vicepolitiinspektør Sønke Iwersen.I Kolding-sagen kom fem thailandske kvinder til Danmark under løfte om at arbejde som massører. Virkeligheden var helt anderledes på bordeller i Fredericia og Horsens.Kontrollen var streng, og den gjaldt næsten alt. Måltider, arbejdstider, bolig, bevægelsesfrihed og indtjening. Kvinderne befandt sig i en vanskelig situation og havde ikke noget reelt eller acceptabelt alternativ, hedder det i anklageskriftet.Hos de tiltalte konfiskerede retten omkring en million kroner, og blandt andet med henvisning til fortjenestens størrelse har anklager Niklas Sindberg talt om en "kynisk udnyttelse".I retssystemet er sagerne ikke slut. De dømte både fra Kolding og fra Sønderborg har anket til Vestre Landsret, hvor de ønsker at blive frifundet.Hos Center mod Menneskehandel hæfter man sig ved et særligt aspekt:- For os at se er det meget vigtigt, at der i dommene lægges vægt på de kulturelle aspekter, og at der en forståelse for den mere subtile fastholdelse af kvinderne.- Tidligere har man sagt, at det er svært at bevise, men dommene viser, at fastholdelse kan være mange ting, siger centrets leder.For politiet er sagerne generelt vanskelige at opklare, og det er der flere grunde til.- Vi må anerkende, at det ikke er altid, at de forurettede selv føler sig udsat for kriminalitet, hvis de kommer fra meget ringe kår og skal skaffe penge til familien. Nogle opfatter det, de udsættes for, som det mindste onde, siger vicepolitiinspektør Sønke Iwersen.Thailandske kvinder fylder mest hos Center mod Menneskehandel.- Når vi møder dem, fortæller de typisk, at de altid har drømt om at se for eksempel Esbjerg og at være turist i Danmark. At de løb tør for penge, tilfældigt mødte en person i et supermarked og derefter arbejdede kort tid på en massageklinik uden at være presset til det. Senere får vi ofte en helt anden beretning, siger Trine Ingemansen.Situationen kan være delikat, fordi personen er bange for bagmanden, og tilliden til os er på spil, fortæller hun. Derfor skal centrets socialrådgivere balancere de forskellige hensyn./ritzau/

Nr. 200
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Dødstal opjusteret i Iran mens parlamentsformand truer USA Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 09:12:46

Tryk for at læse mere

Mindst 116 personer er døde under demonstrationer i Iran.Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i Washington.Dødstallet er en opjustering fra lørdag, hvor 65 blev meldt omkomne under demonstrationerne ifølge organisationen.Ifølge ngo'en Iran Menneskerettigheder (IHRNGO), som har hovedsæde i Norges hovedstad, Oslo, er dødstallet dog en del højere.I en pressemeddelelse skriver ngo'en, at den har verificeret mindst 192 dræbte i demonstrationerne.De tilføjer desuden, at ikke-verificerede rapporter melder om langt højere dødstal.Internettet i landet har desuden været nede i 60 timer. Det skriver internetobservatøren Netblocks.Trods internetnedbruddet florerer der på sociale medier videoer af brændende biler, bygninger og store menneskemængder på gaden.Videoerne er dog ikke verificerede.Formanden for Irans parlament, Mohammad Baqer Qalibaf, advarer søndag USA's præsident, Donald Trump, om, at Iran vil betragte Israel og amerikanske militærbaser i regionen som "legitime mål", hvis USA angriber.Meldingen fra parlamentsformanden kommer, efter at den amerikanske præsident flere gange har meldt sig klar til at hjælpe protestbevægelsen.Senest lørdag gentog Trump, at USA støtter demonstranterne.- Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af gud".Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.Samme advarsel kom fra den offentlige anklager i Irans hovedstad, Teheran, fredag ifølge Reuters.Ahmed-Reza Radan, der er national politichef, oplyser til iransk stats-tv, at der lørdag aften blev foretaget "betydelige anholdelser" af "kerneaktørerne" i demonstranterne.Det skriver AFP.Politichefen oplyser dog ikke, hvem eller hvor mange der skulle være blevet anholdt.Demonstrationerne begyndte den 28. december.I første omgang gik iranerne på gaden for at vise deres utilfredshed med, at Iran er ramt af en ekstremt høj inflation.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979./ritzau/

Nr. 199
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
70.000 elever deltager i skolevalg uden Palæstina-debat Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 09:05:00

Tryk for at læse mere

Statsminister Mette Frederiksen (S) har udskrevet skolevalg, og søndag klokken 09.00 begynder tre intense valguger, hvor omkring 70.000 elever i 8.-10. klasse skal prøve kræfter med politik og demokrati.Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.Eleverne skal i begyndelsen af valgperioden udvælge to til tre politiske emner ud fra 21 udpegede mærkesager.- Det er vigtigere end nogensinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat - med respekt, ordentlighed og lydhørhed.- Med skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation, siger Folketingets formand, Søren Gade (V), i pressemeddelelsen.De 21 mærkesager handler blandt andet om, om Danmark skal ud af EU, om topskatten skal afskaffes, og om cannabis skal legaliseres.Ungdomspartierne har indstillet deres ønsker til mærkesager et år før skolevalget.Folketinget, Børne- og Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har sorteret og udvalgt de mærkesager, der indgår i skolevalget.Ved udvælgelsen blev mærkesagen "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" fravalgt.Det fik stor kritik fra flere parter, at Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse, traf beslutningen om ikke at medtage emnet.Søren Gade (V), sagde til Ritzau i maj, at man ikke kan diskutere spørgsmålet på 20 minutter, og at "det (emnet, red.) kan sætte brand i en klasse".I juni besluttede Københavns Borgerrepræsentation med et bredt flertal, at københavnske skoleelever gerne må debattere emnet.Andre kommuner har også overvejet om emnet skal være tilgængeligt for eleverne.Hvis en kommune eller skole vælger at benytte sig af andre mærkesager, end de 21 udvalgte, så skal kommunen eller skolen selv stille materiale til rådighed.Skolevalg afholdes hvert andet år og er et gratis undervisningsforløb over flere lektioner i januar.I forløbet får eleverne mulighed for at lave nyhedsindslag, lære om demokratiet, og eleverne kan også deltage i debatter med frivillige fra de politiske ungdomspartier.Mattias Tesfaye (S), der er børne- og undervisningsminister, fortæller, at han er glad for, at omkring 700 skoler er med.- Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde, siger han i pressemeddelelsen.Den 29. januar får eleverne udleveret et valgkort og stemmesedler, og eleverne skal herefter stemme på det parti, de er mest enige med.Første skolevalg var i 2015. Ved seneste skolevalg blev Liberal Alliance det største parti med over 30 procent af stemmerne i 2024./ritzau/

Nr. 198
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Jeg håbede, Inger Støjberg ville bygge bro. I stedet har hun skabt skyttegrave mellem land og by Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 08:00:00

Tryk for at læse mere

Under årtiers fokus på parallelsamfund overså borgere, politikere og meningsdannere, at skellet mellem by og land voksede i Danmark. Vi troede, at parallelsamfund var noget med boligblokke og shawarmabarer på den ene side af vejen og flagstang med dannebrogsflag og havetrampolin i villakvartererne på den anden. Imens gled den voksende kløft mellem land og by i baggrunden.
Det ændrede sig i 2022. Inger Støjberg stiftede Danmarksdemokraterne, som også under den netop overståede kommunalvalgkamp har betonet forskellen mellem by og land. Eller grøften, om man vil.
Mit håb var, at stiftelsen af partiet ville skabe fokus på at vende den skæve udvikling. Men i stedet for at fylde jord, sand og murbrokker i grøfterne eller bygge bro over dem, er de blevet til skyttegrave. Dybe skyttegrave i en krig mellem land og by. Med airfryer og gummistøvler på den ene side og de såkaldte københavnske saloner på den anden.
Det skaber splittelse og polarisering. Fra begge sider af frontlinjen. Forbrug, livsstil og livssyn bruges til at distancere sig fra modparten. Det skaber afstand mellem mennesker. Unødvendig afstand i et land som Danmark, hvor de fysiske afstande mellem os er så små, at man kan køre fra nord til syd på en formiddag.
Splittelsen kommer netop af parallelle liv. Huspriserne er en af årsagerne til, at vi grupperer os i vores egen socialklasse frem for at mødes på kryds og tværs.
Debatten kommer hurtigt til at handle om rammer. Landsbyskolerne, kørselsfradrag, offentlig transport og afstanden til nærmeste sygehus. Det er bestemt vigtige pointer. Men årsagen til splittelsen er først og fremmest dannelsesmæssig.
Det er afgørende, at alle danske borgere dannes til at tage livet på sig og bliver i stand til at påvirke samfundet, debatten og udviklingen. De københavnske saloner er ikke i sig selv problematiske. Det farlige er, hvis borgere i landdistrikterne ikke kan gøre sig gældende i dem. Det er, at man i sin leflen for provinsen gør dennes borgere ude af stand til at deltage nuanceret i debatten på lige fod med akademikerne i storbyerne.
Ånd og oplysning skal findes over hele landet. I landdistrikterne, hvor man ikke har stribevis af kulturtilbud, skal dannelse komme fra folkeskolen, folkekirken og Danmarks Radio. Man kunne kalde det den dannelsesmæssige treenighed. De tre institutioner bidrager, med deres tilstedeværelse over det ganske land til at løfte befolkningen.
Derfor ærgrer det mig, at DR kritiseres af det borgerlige fundament med dets 50 forslag, som en blå regering vil gennemføre. Andre taler om at lukke kirker. Begge dele skal gøres med stor forsigtighed og med omtanke for, om det virkelig er tidspunktet at nedsable de allestedsnærværende dannelsesinstitutioner i en tid, hvor åndelig oprustning er det store plusord.
Det handler ikke om, at alle nu skal være akademikere og citere svær filosofi. Jeg bakker op om alle, der vælger at arbejde med jord og natur, håndværk og mennesker i stedet for en lang boglig uddannelse og en karriere bag et skrivebord. Men det er problematisk, hvis kun sidstnævnte gruppe repræsenteres i debatten og tager del i udviklingen af vores samfund.
Det kræver oplysning og dannelse, hvis vi skal have nedbrudt parallelsamfundet mellem by og land og ændret navnet på de københavnske saloner. Ikke til "udkantens saloner" eller de "jyske saloner", men til én fælles dansk salon. Hvor vi mødes i tillid, debatterer og går klogere derfra. Hvor vi sammen kan genskabe et Danmark i balance. Og et Danmark uden parallelsamfund.
Morten Husted er studerende.

Nr. 197
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Over 18 frostgrader gør natten til søndag til koldeste i fem år Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 07:06:28

Tryk for at læse mere

Det har været den koldeste nat i fem år med temperaturer ned til minus 18,8 grader.Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på X.Det er i byen Isenvad i Midtjylland, at der er blevet målt en temperatur på 18,8 frostgrader.Det er hidtil den laveste temperatur, som er målt natten til søndag.I Billund er der målt minus 17,6 grader, skriver DMI.Ifølge den vagthavende meteorolog ved DMI Martin Lindberg skal man tilbage til februar 2021 for at finde en lavere temperatur målt i Danmark.Her blev der målt 21,7 frostgrader i februar.DR skriver, at temperaturen er faldet yderligere i løbet af søndag morgen. Klokken 7.40 har temperaturen således været nede på minus 19 grader i Isenvad.Det er ifølge DR den laveste temperatur målt i Danmark i januar i 23 år.Mange steder i Jylland er temperaturen natten til søndag faldet til et sted mellem 12 og 17 graders frost, lyder det fra DMI.Martin Lindberg forklarer, at når jorden er dækket af sne, vejret er klart og der er vindstille, skaber det mulighed for meget koldt vejr.- Når det er snedækket, kommer der ikke noget varme fra jorden. Og så er det vindstille, så luften bliver ikke blandet med varmere luft, siger han.Ifølge den vagthavende meteorolog er hele landet søndag morgen dækket af sne. I den vestlige del af landet er der kun op til svag vind.Resten af søndagen byder ifølge DMI på koldt og klart vejr med en del sol de fleste steder.I den østlige del af landet vil vinden aftage i løbet af dagen.På Bornholm, hvor der fortsat er jævn til hård vind søndag morgen, vil vinden dog kun aftage lidt i løbet af dagen. Derfor vil der fortsat være snefygning, lyder det fra DMI.DMI har forlænget sit varsel om snefygning på Bornholm til søndag klokken 18.Mandag kommer en front med sne tættere på Jylland fra vest, og vinden tager lidt til. Det betyder, at DMI forventer, at der kan komme snefygning mange steder og især i Nordjylland.DMI har derfor udsendt et varsel om snefygning fra Nordjylland ned til Djursland fra mandag morgen til tirsdag klokken 01.00.Der er desuden risiko for snefygning i resten af Jylland, lyder det.Kriteriet for snefygning er, at der ligger mindst ti centimeter løs sne, og at der er en middelvind på mere end ti meter i sekundet.Også tidligere på ugen har der været snefygning rundt omkring i landet. Flere steder har det været så slemt, at politiet har frarådet al unødvendig kørsel./ritzau/

Nr. 196
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kim Jong-uns søster kræver svar fra Sydkorea om drone Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 06:21:02

Tryk for at læse mere

Kim Yo-jong, der er søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, kræver en detaljeret forklaring fra Sydkorea, efter at en drone - som Nordkorea anklager Sydkorea for at stå bag - skal være fløjet ind over Nordkorea.Det rapporterer statslige medier i Nordkorea søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.Lørdag hævdede Nordkorea, at det, der blev kaldt et fartøj, i begyndelsen af januar krydsede grænsen fra sydkoreanske Ganghwa ind i den nordkoreanske by Kaesong.Landet delte samtidig billeder af ødelæggelser, som dronen angiveligt stod bag. Fra Nordkorea lød det, at dronen blev skudt ned.Sydkorea har afvist anklagerne om at stå bag en drone, og landets forsvarsministerium har sagt, at der er tale om en dronemodel, som det sydkoreanske militær ikke bruger.- Heldigvis gav ROK's (Sydkoreas, red.) militær en officiel udtalelse om, at det ikke selv stod bag, og at de ikke har nogen intention om at provokere eller irritere os, siger Kim Yo-jong i en erklæring, som er blevet bragt af det statslige nyhedsbureau KCNA.- Men der bør gives en detaljeret forklaring om den konkrete sag med en drone, der krydsede den sydlige grænse til vores republik, siger hun ifølge KCNA.Som svar på anklagen fra Nordkoreas oplyste Sydkoreas militær, at dets egen undersøgelse har vist, at militæret hverken "besidder det pågældende ubemandede luftfartøj eller har opereret nogen ubemandede luftfartøjer på det tidspunkt og den dato, som Nordkorea angiver".Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken type drone der skal være tale om, eller hvornår hændelsen skal have fundet sted.Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, beordrede lørdag en hurtig og grundig efterforskning fra militæret og politiet.Han udtalte sig samtidig om muligheden for, at dronen kan være blevet betjent af civile i Sydkorea.- Hvis det er sandt, er det en alvorlig forbrydelse, der truer freden på den koreanske halvø og den nationale sikkerhed.Fra Kim Yo-jong lyder det, at hun er ligeglad med, hvorvidt dronen blev opereret af militæret eller af civile.- Det er en detalje, vi ikke har brug for at vide. Det eneste, der står klart, er, at dronen fra ROK (Sydkorea, red.) krænkede vores luftrum, siger hun ifølge KCNA.Kim Yo-jong afslutter sin erklæring med at kalde Sydkorea for en bande bøller og for skrot.Analytikere vurderer over for AFP, at den nordkoreanske leders søsters udtalelse antyder, at Nordkorea ønsker at behandle sagen som et diplomatisk anliggende./ritzau/

Nr. 195
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Myanmars folk står i kø til anden runde af valg Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 05:12:06

Tryk for at læse mere

Vælgere i Myanmar har søndag stillet sig i kø for at afgive deres stemme i anden runde af valget i landet, der er styret af militæret.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Søndagens afstemning kommer, efter at valgets første runde fandt sted den 28. december. Den første runde var præget af en lav valgdeltagelse, og valget er blevet kritiseret for blot at være en måde, hvorpå landets junta kan formalisere sit styre.Myanmar har siden et militærkup i 2021 været præget af borgerkrig, der har ramt store dele af det fattige land med 51 millioner indbyggere.Under militærkuppet blev regeringen afsat, og den daværende leder, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, blev fængslet.Ifølge nyhedsbureauet AFP åbnede valgstederne i valgkredsen Kawhmu, som er Suu Kyis tidligere valgkreds, klokken 6 søndag morgen lokal tid - klokken 00.30 natten til søndag dansk tid.Indbygger Than Than Sint, som er bonde, anerkender over for AFP, at landet har mange problemer. Hun stemmer søndag for at opfylde sin borgerpligt og ønsker fred i Myanmar, lyder det.- Vi ved, det ikke kommer med det samme. Men vi må tage det skridt for skridt for fremtidige generationer, siger den 54-årige kvinde efter at have stemt på en skole i Kawhmu.- Jeg tror, tingene bliver bedre efter valget, tilføjede hun.Suu Kyis parti, NLD, som vandt det seneste valg i 2020, inden militæret tog magten, er blevet opløst sammen med adskillige andre partier, der er modstandere af juntaen, for ikke at have registreret sig til det seneste valg.FN og flere vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer siger, at valget hverken er frit, retfærdigt eller troværdigt, og at der ikke er en reel opposition.Partiet USDP, der støttes af militærjuntaen, fører efter valgets første fase, hvor det fandt 90 af de 102 pladser i underhuset. Valgdeltagelsen i første runde var blot 52,13 procent. Det er ifølge Reuters markant lavere end ved valgene i 2020 og 2015.En tredje og sidste runde af valget finder sted den 25. januar./ritzau/

Nr. 194
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Titusindvis demonstrerer mod betjents drab på kvinde i Minneapolis Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 03:20:48

Tryk for at læse mere

Titusindvis af mennesker gik lørdag gennem gaderne i den amerikanske by Minneapolis i protest mod drabet på en 37-årig kvinde, som tidligere på ugen blev skudt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.Protesterne i Minneapolis, som ligger i delstaten Minnesota, var en del af flere end 1000 demonstrationer, der er planlagt på landsplan i denne weekend mod de amerikanske immigrationsmyndigheder.De mange tusinde mennesker trodsede den bidende kulde og strømmede ud på gaderne i Minneapolis for at råbe slagord som "Ud med ICE" og "Ingen retfærdighed, ingen fred - få ICE væk fra vores gader".- Jeg er ekstremt vred, fuldstændig knust, og samtidig længes og håber jeg bare på, at tingene bliver bedre, siger den 30-årige demonstrant Ellison Montgomery.- Ingen stopper Trump-administrationen fra nu at dræbe borgere og stjæle, kidnappe mennesker. Det er tid til at stoppe, siger en anden demonstrant, 30-årige Drew Lenzmeier, ifølge nyhedsbureauet AFP.ICE møder stigende modstand på grund af myndighedens gennemførelse af præsident Donald Trumps indsats for masseudvisninger.Drabet på kvinden, Renee Nicole Good, har genantændt debatten om Trump-administrationens politik.Renee Nicole Good var frivillig i et lokalt netværk, som overvåger og dokumenterer ICE-operationer i Minneapolis.Demokratiske og republikanske politikere har vidt forskellige udlægninger af, hvad der førte til de drabelige skud mod den amerikanske mor til tre.Flere videoer er blevet optaget af hændelsen, men politikere tolker optagelserne forskelligt.USA's minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har udtalt, at drabet på Renee Nicole Good skete i selvforsvar. Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod kvinden, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.Den forklaring har dog mødt modstand fra demokratiske politikere i delstaten Minnesota. Flere mener, at kvinden derimod forsøgte at dreje væk fra ICE-betjenten og ikke udgjorde en trussel mod hans liv.- Jeg har set videoen. Jeg tror ikke på den propagandamaskine. Delstaten vil sørge for, at der er en omfattende, fair og hurtig efterforskning, skrev den amerikanske guvernør i delstaten og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz, på X efter hændelsen./ritzau/Reuters

Nr. 193
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kurdiske militante meldes at have forladt Aleppo efter sammenstød Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 02:43:50

Tryk for at læse mere

De sidste styrker fra Syriens Demokratiske Styrker (SDF) har forladt byen Aleppo i den nordlige del af Syrien.Det melder tv-stationen Al Ekhbariya ifølge nyhedsbureauet Reuters.Det sker, efter at man er blevet enige om en våbenhvile, der efter flere dages dødelige sammenstød muliggør evakueringer fra Aleppo.SDF, som er en kurdiskdomineret milits, har kontrolleret dele af Aleppo siden 2011. Kurdiske styrker kontrollerer fortsat en semi-autonom zone på tværs af store dele af det nordøstlige Syrien.SDF-leder Mazloum Abdi skriver i et opslag på det sociale medie X, at gruppen gennem international mægling er gået med til en aftale om våbenhvile samt sikker evakuering af civile og militante.Evakueringerne gælder kvartererne Ashrafiyah og Sheikh Maksoud i Aleppo.Folk bliver flyttet herfra til det nordlige og østlige Syrien.Sammenstødene i Aleppo har forværret en af de største årsager til splittelse i Syrien, hvor præsident Ahmed al-Sharaas løfte om at samle landet under én ledelse efter 14 års krig har mødt modstand fra de kurdiske styrker, som er skeptiske over for hans regering.USA og andre lande bød tidligere på ugen en våbenhvile velkommen, men de kurdiske styrker nægtede under aftalen at forlade højborgen Sheikh Maksoud.Fra Syriens hær lød det, at den ville gennemføre det, der blev kaldt en landoperation, for at rydde området for kurdiske styrker.Journalister fra Reuters har efterfølgende set en række mænd, kvinder og børn forlade Sheikh Maksoud til fods. Ifølge nyhedsbureauet blev de af syriske soldater sat på busser og oplyst om, at de ville blive kørt til flygtningelejre.Flere end 140.000 mennesker er allerede blevet fordrevet af kampene.Syriske embedsmænd har identificeret flere som medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, der går under navnet Asayish, og sagde, at de havde overgivet sig.Asayish har dog selv afvist, at nogen af dem, der forlod Aleppo, var militante, og fastslog, at det udelukkende var civile, som var blevet tvangsforflyttet.Tre unavngivne syriske sikkerhedskilder har til Reuters meldt, at en gruppe kurdiske militante, herunder nogle øverstbefalende og deres familier, i al hemmelighed blev fløjet ud af Aleppo natten mellem fredag og lørdag til det nordøstlige Syrien.SDF har modsat sig forsøg på at lade sig integrere i Syriens nye regering, som består af tidligere oprørere, der afsatte den mangeårige leder Bashar al-Assad i december 2024.Da forhandlingerne om en sammenslutning gik i stå, udbrød kampene i Aleppo tirsdag, hvilket ifølge Reuters har kostet mindst ni civile livet./ritzau/

Nr. 192
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Protester fortsætter mod Irans præstestyre: Trump er klar til at hjælpe Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 01:44:51

Tryk for at læse mere

Demonstrationer mod det iranske præstestyre fortsatte lørdag aften i hovedstaden Teheran.Folkemængder samledes i den nordlige del af byen, hvor de affyrede fyrværkeri og slog på gryder, mens de råbte slagord, viser en video, som nyhedsbureauet AFP har verificeret.Videoer på sociale medier viser også demonstrationer i andre dele af hovedstaden. AFP har dog ikke kunnet verificere disse videoer uafhængigt.Adskillige mennesker har mistet livet i demonstrationerne, som begyndte 28. december.Protesterne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen, men har siden udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.Demonstrationerne har sat Irans teokratiske styre under pres. Præstestyret har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, har opfordret iranerne til at fortsætte protesterne lørdag og søndag.Den amerikanske præsident, Donald Trump, skriver lørdag på Truth Social, at USA støtter protestbevægelsen i Iran.- Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lyder det fra Trump på det sociale medie.Myndighederne har slået hårdt ned på demonstranterne. Ifølge organisationen Iran Human Rights (IHR) har mindst 51 mennesker mistet livet og advarer om, at det reelle dødstal kan være langt højere.Organisationen har offentliggjort billeder, som ifølge IHR viser ligene af personer, der er blevet skudt under protesterne, ligge på et gulv på et hospital i det østlige Teheran.- Disse billeder udgør yderligere beviser på den overdrevne og dødelige magtanvendelse mod demonstranter, lyder det fra IHR.Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, mener, at USA er med til at kaste mere brænde på bålet i Iran.Ledere verden over har opfordret de iranske myndigheder til at udvise tilbageholdenhed.EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt, at Europa støtter iranernes masseprotester og fordømmer voldelig undertrykkelse af demonstranterne./ritzau/AFP

Nr. 191
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Medstifter af Grateful Dead er død i en alder af 78 år Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 01:09:57

Tryk for at læse mere

Den amerikanske musiker Bob Weir, der var med til at stifte rockbandet Grateful Dead, er død i en alder af 78 år.Det fremgår af en udtalelse på musikerens officielle hjemmeside.Bob Weir fik konstateret kræft i juli, men døde af underliggende lungeproblemer, lyder det.- Han gik fredeligt bort, omgivet af sine kære, efter modigt at have kæmpet mod kræften, som kun Bobby kunne. Desværre tabte han til underliggende lungesygdomme, står der i udtalelsen.Grateful Dead blev dannet i den amerikanske delstat Californien i 1965. Gruppen er kendt for rockmusik med indflydelser fra jazz, soul og country.Sange som "Friend of the Devil", "Ripple" og "Casey Jones" er blandt bandets største hits.Bob Weir spillede guitar og sang i rockbandet.- Bobby vil for altid være en ledestjerne, hvis kunstneriske dygtighed omformede amerikansk musik, lyder det i udtalelsen.- Hans arbejde gjorde mere end blot at fylde rum med musik: Det var som varmt sollys, der fyldte sjælen, skabte fællesskab, et fælles sprog og en følelse af familie, som generationer af fans bærer med sig.Bob Weir blev født i San Fransisco i den amerikanske delstat Californien i 1947 med navnet Robert Hall Weir, skriver mediet Rolling Stone.Hans mor var en ung studerende, som lod ham bortadoptere, og han gik som barn på en skole for drenge med adfærdsproblemer, fordi han blandt andet kæmpede med diagnosticeret ordblindhed.I de tidlige teenageår begyndte han at spille guitar, og han mødte i 1965 Jerry Garcia, hvilket førte til dannelsen af Grateful Dead.Garcia og Weir var bandets frontmænd, og Weir har i bandet skrevet sange som "The Other One".Efter Garcias død i 1995 skabte Weir sig en solokarriere - blandt andet med sit band RatDog - og deltog desuden i forskellige Grateful Dead-genforeninger med de andre medlemmer.Han har også udgivet soloalbummer som "Ace" og "Heaven Help the Fool", og spillede samtidig i andre projekter som Kingfish og Bobby and the Midnites.Bob Weir var gift med Natascha Münter, og de havde sammen to døtre./ritzau/

Nr. 190
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Australske skovbrande ventes at fortsætte ude af kontrol i flere uger Tryk Her
Indsat Søndag d. 11. Januar, 2026 00:49:37

Tryk for at læse mere

Myndigheder i Australien siger søndag, at det vil tage brandfolk flere uger at få kontrol over de skovbrande, der brænder i den sydøstlige del af landet, og som har jævnet flere hjem med jorden.Samtidig er tusindvis af indbyggere uden strøm, og store naturområder er brændt ned.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Brandene har i løbet af denne uge hærget mere end 300.000 hektar såkaldt bushland i delstaten Victoria. Bushland er et større område med uopdyrket jord.Flere end 130 ejendomme er blevet ødelagt af flammerne.Søndag morgen lokal tid er der flere end 30 aktive brande, siger Victorias delstatslige premierminister, Jacinta Allan.I nabostaten New South Wales er der nær grænsen til Victoria også flere aktive brande. Her er brandene kategoriseret som en nødsituation, oplyser brandvæsenet i New South Wales.Fra myndighederne har det tidligere lydt, at brandene er de værste, det sydøstlige Australien har set, siden de dødbringende brande i 2019-2020.De ødelagde et område på størrelse med Tyrkiet, kostede 33 mennesker livet og er siden blevet kendt som "den sorte sommer".Chris Hardman, som er chef for Victorias myndighed for håndtering af skovbrande, siger, at det sandsynligvis vil tage brandfolk flere uger at få brandene under kontrol.- De her brande kommer til at være hos os i lang tid, siger han til det australske medie ABC.I et opslag på det sociale medie X sent lørdag aften dansk tid skriver Jacinta Allan, at der er forbud mod åben ild på tværs af Victoria.- Det gælder os alle. Lad være med at løbe risikoen, skriver hun.Tusindvis af brandfolk og flere end 70 luftfartøjer til brandslukning er blevet aktiveret i forsøget på at få brandene under kontrol, lyder det videre fra delstatens premierminister./ritzau/

Nr. 189
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
USA opfordrer amerikanere til omgående at forlade Venezuela Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 23:58:21

Tryk for at læse mere

USA opfordrer amerikanere til at forlade Venezuela med det samme.- Sikkerhedssituationen i Venezuela er fortsat ustabil, lyder det i en opdateret rejsevejledning lørdag fra det amerikanske udenrigsministerium.- Da internationale flyvninger er genoptaget, bør amerikanske statsborgere i Venezuela forlade landet øjeblikkeligt, lyder det videre.Advarslen kommer en uge efter, at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, blev pågrebet af amerikanske styrker i en større militæraktion i det sydamerikanske land.Udenrigsministeriet i USA skriver, at der er meldinger om, at væbnede militser i Venezuela opstiller vejspærringer og gennemsøger køretøjer for amerikanere eller for beviser på amerikansk støtte.- Amerikanske statsborgere i Venezuela bør forblive årvågne og udvise forsigtighed ved rejser ad landevej, skriver ministeriet.USA sendte i sidste weekend specialstyrker til Venezuela og pågreb landets leder efter måneders militær oprustning i Caribien.De amerikanske styrker tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA, hvor de er anklaget for narkorelaterede forbrydelser.Maduro mener, at han er blevet bortført og erklærer sig uskyldig i anklagerne.Maduros søn siger lørdag i en video, at hans far har det godt i det amerikanske fængsel, hvor han afventer en retssag, skriver nyhedsbureauet AFP.- Vi har det godt. Vi er hårdføre, siger sønnen på vegne af Nicolás Maduro.Ifølge myndigheder i Venezuela mistede omkring 100 mennesker livet i USA's militæraktion i landet.Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af den amerikanske militæraktion i Venezuela.USA har afvist, at der skulle være tale om en krigshandling mod et land og flere gange argumenteret for, at aktionen handlede om retshåndhævelse samt om at beskytte amerikanske borgere mod narkotika.Både USA og en lang række andre vestlige lande anser Maduro for at være en illegitim leder./ritzau/

Nr. 188
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Barejer efter dødsbrand i Schweiz: Bagdør var låst indefra Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 21:43:51

Tryk for at læse mere

En bagdør i et personalerum på den schweiziske bar Le Constellation, hvor 40 mennesker mistede livet i en brandulykke nytårsaften, var låst indefra, da ulykken skete.Det har Jacques Moretti, der er medejer af baren, selv forklaret i en afhøring med sagens efterforskere. Det skriver både AFP og tv-stationen RTS.Da branden brød ud, forsøgte personale og flere gæster på baren at slippe ud gennem bagdøren, men det lykkedes ikke.Ifølge Jacques Morettis egen udlægning af sagen, ved han ikke, hvorfor døren var låst, skriver RTS.Barejeren forklarede desuden, at han ankom til baren efter ulykken.Da han åbnede bagdøren udefra, så han flere lig i baglokalet liggende foran den låste dør.Fredag blev Moretti tilbageholdt af de schweiziske myndigheder. Tilbageholdelsen skyldtes frygt for, at medejeren ville flygte ud af Schweiz.Jacques Moretti ejer baren Le Constellation sammen med sin hustru, Jessica Moretti.De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.Foruden dødsofrene ved branden nytårsnat blev flere end 100 personer kvæstet. De fleste af dem fik alvorlige brandskader.Størstedelen af dødsofrene og de kvæstede var unge. De fleste var schweiziske statsborgere, men der var også italienere, franskmænd og andre nationaliteter blandt de omkomne og tilskadekomne.Ingen danskere mistede livet eller kom til skade i branden.Den foreløbige efterforskning peger på, at branden i baren opstod, da stjernekastere, der var placeret på champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det.Jacques Moretti har før været i ordensmagtens søgelys.Ifølge den franske avis Le Parisien har han været involveret i sager om rufferi, svindel, bortførelser og frihedsberøvelse. Han blev ifølge avisen dømt for rufferi i 1990'erne. Det er uklart, om han har været dømt for de øvrige forhold./ritzau/

Nr. 187
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Franske skiløbere dræbt i lavine i populært skisportsområde Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 21:14:17

Tryk for at læse mere

To franske skiløbere har mistet livet i en lavineulykke lørdag i skisportsområdet Val d'Isère i de franske alper.Det meddeler skisportsområdets turistkontor, skriver det franske nyhedsbureau AFP.De to mænd stod på ski offpiste, da lavinen begravede dem under 2,5 meter sne.De var afsted med en større gruppe, som tilkaldte hjælp, men det lykkedes ikke redningsarbejdere at genoplive dem, da man endelig fandt frem til dem, står der i meddelelsen fra turistkontoret.Franske vejrtjenester havde sendt advarsler ud om, at der over weekenden ville være høj risiko for laviner. Risikoen var kategoriseret som fire ud af fem på den europæiske skala for laviner.De to skiløbere havde ikke lavinebippere på sig, og redningsfolkene måtte i stedet gå efter signalet fra deres mobiltelefoner.En lavinebipper udsender og modtager signaler på en bestemt frekvens, som kan bruges til at pejle sig mere præcist frem til, hvor en person ligger begravet under sneen.Men det fungerer kun, hvis både den begravede person og dem, der leder efter vedkommende, har en lavinebipper.I ulykken i Val d'Isère var redningsfolkene nødt til at gennemsøge et område på omkring 150 kvadratmeter.En yderligere person er blevet dræbt lørdag i en lavineulykke, som skete i skisportsområdet Areches-Beaufort, der ligger omkring 60 kilometer fra Val d'Isère.Her var der ligeledes tale om en person, der stod på ski offpiste.AFP har talt med en lokal embedsmand, Jean-Pierre Mirabail, som fortæller, at der også var en anden, der blev begravet i lavinen, men som overlevede. Personen er blevet bragt til hospitalet med alvorlige hovedskader, siger han.Det fremgår ikke, hvilken nationalitet de to personer fra ulykken i Areches-Beaufort har./ritzau/AFP

Nr. 186
K_artikler Opdater⟳ ☝️
15-årige Viktor ved allerede, hvem han skal stemme på til skolevalget: Det er et meget ordentligt parti Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

15-årige Viktor Schulz Olesen skal til skolevalg.
Han går i 9. klasse på Rathlouskolen i østjyske Odder, er ret interesseret i politik og synes, det er vigtigt at deltage i demokratiet.
"Så er man med til at bestemme, hvordan Danmark gøres til et bedre sted," siger han.
Titusinder andre skolelever skal ligesom Viktor Schulz Olesen deltage i skolevalget, som skydes i gang af statsministeren i dag. De næste tre uger skal elever i 8., 9. og 10. klasse undervises i demokrati og politik og debattere udvalgte mærkesager som for eksempel atomkraft, valgretsalder på 15 år og gratis offentlig transport.
Valget kulminerer den 29. januar, når eleverne på flere skoler træder ind i stemmebokse, trækker forhænget for og sætter kryds ved ungdomspartierne.
Sådan er det foregået hvert andet år siden 2015, da skolevalget blev indført af Folketingets Præsidium, Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) efter svensk og norsk forbillede.
Anneline Larsen er forperson for DUF, kommende lærer og mener, at selve valghandlingen er vigtig.
"Det giver en autentisk oplevelse, og det betyder, at eleverne ikke bare skal forholde sig til, hvad partierne mener. De skal afgøre, hvad de selv mener," siger hun
Det mener Allan Darmer Bruun også. Den 55-årige folkeskolelærer arrangerer valget på Kobberbakkeskolen i Næstved, og for syv år siden gjorde han lidt ekstra ud af traditionen.
Næstved Arena blev lejet, og 550 elever fra kommunens skoler dukkede op for at høre ungdomspolitikere, herunder Jacob Mark som repræsentant for SF Ungdom og Morten Dahlin (V), debattere topskat, cigaretpriser og kortere skoledage.
"Der var flere journalister til stede, og de unge mennesker sagde, at det var ligesom at se et rigtigt valgmøde. Jeg kunne mærke, at det gav dem blod på tanden," siger han.
Men virker skolevalget?
Ja, siger Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker på Københavns Universitet. I hvert fald får eleverne generelt set mere politisk selvtillid ved at have deltaget i skolevalget. Det viser en evaluering, som Kasper Møller Hansen har foretaget med andre forskere.
"Det vækker også en politisk interesse i nogle af dem," siger han.
Ved seneste skolevalg, i 2024, strøg Liberal Alliances Ungdom til tops med 30 procent af stemmerne. Og politikerne i moderpartierne bør tage notits af, hvilken vej vinden blæser ved skolevalgene, mener Kasper Møller Hansen.
"Ens politiske orientering i ungdommen har stor betydning for, hvor man placerer sin politiske stemme i voksenlivet," siger han.
Viktor Schulz Olesen fra privatskolen Rathlouskolen går mest op i skolepolitik, kriminalitet og skat. Han ved faktisk allerede nu, hvor han står politisk: konservativt.
"Jeg synes jo, at skatten skal være lidt lavere, fordi det lyder mere fair, at når man arbejder mere, så skal man også have mere," siger Viktor Schulz Olesen og tilføjer:
"Og så er de meget ordentlige."

Nr. 185
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Få taler om begejstring. Men det burde man måske Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Hvornår blev du sidst meget begejstret? For Karsten Mellon, ph.d. og ledelsesforsker, der for nylig udkom med bogen "Begejstring – i arbejdslivet, kulturen og sporten", var det, da han var inde at se musicalen "West Side Story" i Operaen i København.
"På et tidspunkt i løbet af forestillingen går de alle sammen frem på scenen på en linje. Kombinationen af musik, dans og sang, der peakede i det øjeblik, gav mig en følelse af topbegejstring," siger han.
Selvom man ikke har set "West Side Story" i Operaen, kan de fleste nok genkende netop den følelse. Begejstringen. Alligevel er det en følelse, der er forsket og skrevet alt for lidt om, og som generelt fylder for lidt i vores bevidsthed, mener Karsten Mellon. Omvendt ved man, at det modsatte fylder en del. En tidligere undersøgelse fra Krifa viser eksempelvis, at op mod halvdelen af danskerne oplever, at brok på arbejdspladsen påvirker deres arbejdslyst og trivsel negativt, mens 27 procent oplever, at det også påvirker dem negativt i fritiden.
Det er ikke så underligt, kan man indvende. Brok er "nok det, vi har det bedst med", som TV-2 sang i "Kom lad os brokke os" fra 1996, og i en tid præget af krig og konflikt kan det være vanskeligt at se, hvad der overhovedet er at begejstres over. Men måske er det netop derfor, man burde gøre forsøget.
Karsten Mellon siger:
"Der er meget, man kan bekymre sig om i verden, men det er vigtigt, at vi også forsøger at rette fokus den anden vej og bliver opmærksomme på alt det, der egentlig er positivt."
Et lidt blakket ry
Umiddelbart er det svært at være imod begejstring, som ifølge ordbogen er en "følelse af stærk og ivrig glæde, interesse eller tilslutning". Alligevel møder mange danskere den med visse forbehold, fortæller Thomas Flindt, som i 23 år har holdt foredrag om blandt andet begejstring på danske arbejdspladser og institutioner.
"Når man viser begejstring, så fylder man rummet – og det er en meget udansk ting at gøre. Jeg oplever egentlig sjældent, at det er, fordi folk ikke har lyst, men mange er bange for at træde andre over tæerne med deres begejstring," siger han.
Der er også en indbygget naivitet i begejstring, som måske har givet den et "lidt blakket ry", påpeger Reinhard Stelter, der er psykologiprofessor emeritus og medforfatter til "Begejstring – i arbejdslivet, kulturen og sporten".
"Når jeg tænker på umiddelbar begejstring, ser jeg ofte mit lille barnebarn foran mig, der blev så begejstret, da han lærte at åbne en dør med en nøgle som treårig," siger han.
Begejstringen er også uforudsigelig. Og er der noget, der ikke vækker begejstring i et samfund, hvor man er optaget af at måle og fremskrive, så er det uforudsigelighed, siger Reinhard Stelter:
"Utilregneligheden er en del af begejstringens væsen. Det er netop det overraskende i et fællesskab, der fremmer begejstringen. Den kan ikke dokumenteres i en tabel, men omvendt kan den frigøre nogle ressourcer, som man umuligt kunne have planlagt i forvejen."
Netop derfor er der brug for en revitalisering af begrebet begejstring, mener Karsten Mellon. "For begejstring er både noget, vi ikke kan undgå, og noget, vi har brug for som mennesker," siger han.
Oplive, så oplyse
Et sted, hvor den allerede er i gang, er på mediet Zetland, som er en "erklæret begejstringsparat arbejdsplads". Det betyder i praksis, at man siger sin mening, men aldrig brokker sig, og at man som udgangspunkt møder nye idéer med, ja, begejstring, fortæller chefredaktør Lea Korsgaard.
"Hos os er begejstringen forudsætningen for det hele. Christen Kold [1816-1870], den første friskolemand i Danmark, sagde, at hvis man vil oplyse mennesker, skal man først og fremmest oplive dem. Oplive, så oplyse. Det er også sådan, vi laver journalistik. Vi tror på, at hvis vi vil have folk til at interessere sig for verden, så må vi oplive dem. Vække, tænde, engagere. Kernen af det er begejstringen. Den skal ligge som en strøm af energi under alt, hvad vi laver."
Helt samme indstilling ser hun ikke alle andre steder i mediebranchen, hvor man, ifølge Lea Korsgaard, har "bildt sig selv ind, at man kun kan være en seriøs journalist, hvis man ikke lader sig følelsesmæssigt engagere i noget, og hvis man er kritisk og kun kritisk". Men hos langt de fleste danskere oplever hun det anderledes.
"At lade sig begejstre er også at lade sig blotte – og det kræver øvelse. Derfor ser jeg også brokkeriet som et instinkt, vi kan forfalde til, men grundlæggende vil vi hellere lade være."
Men er begejstring altid godt? Nej, understreger Karsten Mellon. Der findes flere typer af begejstring, som man ikke bør stræbe efter. Eksempelvis den iscenesatte begejstring, hvor man lader sig begejstre, fordi det forventes af en. En endnu mere ekstrem version af dette er den koreograferede begejstring, som man blandt andet så blandt nazisterne under Anden Verdenskrig, hvor man ikke var fri til at vælge, hvordan man ville eller ikke ville udtrykke sin begejstring. Og så er der den ustyrlige begejstring, hvor mennesker mister besindelsen i en form for euforisk glæde.
"Især det her med at miste besindelsen, ligger os fjernt i det protestantiske Danmark, hvor det er velanset at være i kontrol – og jeg tror i store træk, at det er det, der sommetider kan gøre det svært for danskere at vise deres begejstring," siger Karsten Mellon.
Det samme oplever Thomas Flindt, når han er ude at holde foredrag. Når han beder deltagerne om at løfte armene over hovedet, lave et kampråb, sige "yes!", føles det umiddelbart svært. Indtil de giver sig selv lov.
"Det er let, også for danskere, at lade sig begejstre i en såkaldt tilladt zone. Til håndbold- eller fodboldkampen. Men det er svært i den ikke-tilladte zone, på arbejdet eller i det offentlige rum," siger han.
Hvis vi vil have mere begejstring, handler det altså først og fremmest om at tillade den, siger Thomas Flindt. Selvfølgelig kan der være tidspunkter, der er mere passende end andre, medgiver han, men som udgangspunkt tror han på dette:
"Alle udtryk for glæde skaber mere glæde, og langt hen ad vejen er lykken et valg, vi tager."

Nr. 184
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump vil med dekret beskytte oliepenge fra Venezuela mod kreditorer Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 19:47:13

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, som skal beskytte venezuelanske oliepenge fra at blive konfiskeret af domstole eller kreditorer.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Der er tale om penge, som står i USA.Hvis pengene bliver konfiskeret, vil det skade USA's forsøg på at sikre økonomisk og politisk stabilitet i Venezuela, står der i et faktaark om dekretet.Det vil desuden skade amerikanske målsætninger om at mindske indvandringen til USA og strømmen af narkotika, lyder det videre.Dekretet kommer, en uge efter at USA tilfangetog Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.Trump har gjort det klart, at et af formålene med at fjerne ham fra magten var at få skruet op for olieproduktionen i det sydamerikanske land.Det nye dekret underskrev Trump fredag. Samme dag holdt han møde med en række topchefer i olieselskaber, som han vil have til at investere i Venezuela.Men han blev mødt med tøven fra erhvervsspidserne. Chefen for ExxonMobil var ude at sige, at det vil kræve omfattende reformer i Venezuela, hvis det skal give mening at søsætte investeringer der.ExxonMobil trak sig ud af landet i 2007, efter at selskabet ikke ville gå med til krav fra den daværende præsident, Hugo Chávez, om at overgive kontrol af selskabets aktiver til staten.Det samme gjorde ConocoPhillips, og de to olieselskaber har siden kæmpet for at kradse milliarder ind, som de mener, at Venezuela skylder dem.I dag er der kun et amerikansk oliefirma - Chevron - der har tilladelse til at producere i Venezuela.Landet sidder på omkring en femtedel af verdens oliereserver, men kun en lille del af det bliver solgt. I 2024 stod Venezuela for omkring én procent af den samlede olieproduktion i verden.Trump ser de enorme oliereserver som en oplagt mulighed for at få brændstofpriserne ned i USA./ritzau/AFP

Nr. 183
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Venstre vil sænke momsen på alle fødevarer Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 19:18:47

Tryk for at læse mere

For at råde bod på stigende fødevarepriser bør momsen blive sænket på alle fødevarer, mener Venstre og fagforeningen 3F.Regeringspartiet og fagforeningen mener i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten, at man må tage et "ekstraordinært" skridt og indføre en lavere moms på alle fødevarer.Venstres næstformand, Stephanie Lose, som også er økonomiminister, er afsender sammen med 3F's forbundsformand, Henning Overgaard.- Vi står altså sammen om at sænke momsen på alle fødevarer. Danmark er et af de lande i Europa med den højeste moms på fødevarer, mens andre lande har differentieret moms på fødevarer og lavere satser, lyder det i indlægget.Venstre og 3F nævner ikke en specifik procentsats til den sænkede moms, men fagforeningen har tidligere foreslået, at fødevaremomsen bør sænkes fra 25 til 20 procent.- Det kommer nok ikke bag på mange, at Venstre og 3F ikke altid har været enige om alt. Sådan er det stadig. Men der er bestemt også emner, som vi ser ens på.- Og vi er helt enige om, at det nu er tid til at sikre, at det kan blive billigere for danskerne at fylde indkøbskurven, skriver Lose og Overgaard.Venstres formand, Troels Lund Poulsen, sagde på partiets landsmøde i oktober sidste år, at han var åben for at sænke momsen på fødevarer.Men det skulle kun ske, hvis man kan finde "den rigtige model" som en del af en ny skattereform, lød budskabet.I dag er der en generel moms på 25 procent i Danmark. Det er den højeste moms på fødevarer i EU.Internt i regeringen er der ikke fælles konsensus om, hvordan spørgsmålet om fødevaremomsen skal gribes an.Moderaterne foreslår modsat Venstre, at man helt bør fjerne momsen på frugt og grønt i stedet for at sænke momsen over en bred kam.I det tredje regeringsparti, Socialdemokratiet, har man endnu ikke lagt sig fast på en endelig model. I sin nytårstale sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil arbejde videre med at sænke priserne på fødevarer.Det skal ske ved at sænke momsen, hvilket regeringen vil gennemføre i en kommende økonomisk plan.- Enten så fødevarerne generelt bliver lidt billigere. Eller så momsen helt fjernes på frugt og grønt, lød det fra statsministeren./ritzau/

Nr. 182
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ramadan Abdullah har et råd til alle, der kæmper med faderrollen: Læg egoet på hylden Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 19:00:00

Tryk for at læse mere

Faderskabet er en rejse fuld af fejl og tvivl. Og alt for mange mænd tager den rejse alene.
Sådan begynder Ramadan Abdullah sin nye bog, "Faderskab uden filter". Her beskriver han sin egen opvækst mærket af omsorgssvigt og sin kamp for at bryde mønsteret – og blive en bedre far end den, han selv havde.
Bogen er blevet til både som en terapeutisk proces og et ønske om at klæde kommende og nuværende fædre bedre på til at være de nærværende og sårbare fædre, deres børn fortjener.
"Alt for mange fædre taler ikke med nogen om, hvad det egentlig vil sige at være far. De tør eller vil ikke vise sårbarhed, og det gør dem ensomme og skaber afstand til barnet. Problematikken forstærkes yderligere, hvis faderen bærer ubehandlede barndomstraumer eller ikke har etableret en følelsesmæssig selvkontakt. Faderskabet risikerer dermed at blive reduceret til et ydre ritual, eksempelvis at trille barnevognen, forsørge familien og leve op til forestillingen om at være en 'rigtig mand'," siger han.
Konsekvensen er, at mange mænd ikke tager ansvaret fuldt ud på sig. De bliver sjældent en aktiv del af graviditeten og mangler forståelsen for, hvor afgørende det er for et nyfødt barn at mærke sin fars hud. Når barnet kommer til verden, deltager de kun sporadisk i det praktiske omkring spædbarnet. Selv når de endelig tager barnevognen ud på en tur, sker det ofte med blikket fastlåst i telefonen frem for på barnet.
Ramadan Abdullahs holdninger bygger på empiriske erfaringer fra hans arbejde i børne- og ungepsykiatrien samt på bosteder for børn og unge med komorbiditet. Hertil kommer viden fra videreuddannelse og egne observationer i nærområdet, blandt andet i kulturforeninger og gennem samtaler i omgangskredsen. Det er hans oplevelse, at udfordringerne for forældreskabet er udbredt på tværs af alle etniciteter og andre skel, men mænd er særligt udfordret, fordi de generelt har sværere ved at tale om deres tvivl og angst for at fejle. De undviger helst samtaler om faderskab, og det isolerer dem yderligere. De læner sig derfor alt for meget op ad de input, de får fra sociale medier, hvor man nemt kan få det indtryk, at alle andre har fuldstændig styr på rollen som far. Sandheden er bare, at ingen mestrer faderrollen, siger han.
"Man er nødt til at prøve sig frem, og det har mange mænd svært ved, for det indebærer jo, at man indimellem rammer skævt og må sige undskyld. Hvilket de fleste heller ikke er særlig vilde med."
I stedet slår mange mænd op i banen, mener Ramadan Abdullah. De gør måske det, de får besked på af konen for at undgå ballade, men ser ikke faderskabet som et fuldtidsansvar.
"Enhver kan blive far, men at være en fader er en titel, man skal gøre sig fortjent til hver dag. Det er en udviklingsrejse, man tager på sammen med sit barn, og som kræver, at man skrumper sit ego og åbner sit hjerte. Det er der desværre mange, der ikke tør," siger han.
En del af problemet er også strukturelt. I dag arbejder begge forældre som regel og ofte meget, hvilket reducerer overskuddet til børnene. Samtidig ser man i visse miljøer en modreaktion, ja nærmest en overkompensation, hvor forældre overbeskytter deres børn. Resultatet er det samme: Børnene trives dårligt, fordi afstanden til forældrene enten bliver for stor eller for lille. Barnet ender med at blive enten centrum for al opmærksomhed eller helt overset i familien.
"Efter min vurdering skyldes den udbredte mistrivsel blandt børn og unge i dag ikke mindst, at både mødre og fædre har for travlt med alt muligt andet end selve forældreskabet. Det oplevede jeg også selv, da jeg blev far for otte år siden. Mit håb er nu at kunne hjælpe andre med at undgå de samme fejl," siger han.
Hans konkrete råd til alle, der kæmper med faderrollen, er klart: Læg egoet på hylden og kom ned i børnehøjde. Vær ikke bange for at være sårbar og erkend, at du er fejlbarlig. Vigtigst af alt: Tag ansvar for at bearbejde dine egne traumer, så de ikke videreføres til barnet.
"Da jeg blev far, troede jeg, at jeg skulle kunne alt fra dag ét, men jeg stod uden redskaber og turde ikke indrømme, at jeg var i tvivl om det meste. I dag ved jeg, at det ikke handler om perfektion, men om nærvær og modet til at sige: Jeg ved det ikke. Jeg er ked af det. Jeg er bange. For at klæde mig bedre på, gennemgik jeg et familieforløb, som gav mig konkrete værktøjer til at forstå både mig selv og mit barn bedre," siger han.
Foto: Privatfoto

Nr. 181
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Teolog: Når krigen truer, omskaber vi Gud i vores eget billede Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 19:00:00

Tryk for at læse mere

Mikael Stæhr Brorson, du går i år i gang med et stort forskningsprojekt, der blandt andet stiller spørgsmålet, hvorvidt Gud er voldelig. Hvorfor er det et relevant at undersøge?”Med krigen i Ukraine, Israel/Palæstina-konflikten og Kinas ageren på verdensscenen er det blevet tydeligt, at der findes masser af kulturer og nationer, som ikke ønsker at overtage Vestens værdier, og at krig og konflikt ikke nødvendigvis forsvinder, efterhånden som levestandarden stiger. Vold og krig har stort set været uden for vores mentale horisont, også inden for teologien. Men nu melder spørgsmålet om vold sig med fornyet styrke."
Hvordan ser du, at teologien inddrages i dette spørgsmål?”Nogle teologier griber tilbage til et gudsbillede, som kan retfærdiggøre væbnet konflikt. Man hævder, at Gud ligesom vi mennesker har fjender, han bekæmper og vil til livs, og på den måde kan man bruge Gud til at legitimere krig. Andre går den modsatte vej og hævder, at Gud som kærlighed under ingen omstændigheder kan acceptere vold – og dermed bruger man Gud som en legitimering af politisk pacifisme."
Hvorfor er du skeptisk over for de to tilgange?"Jeg mener ikke, at der er teologisk belæg for at sige, at kristendommens Gud blot er ikke-voldelig, men han er heller ikke voldelig på samme måde som mennesker. Hans vold er kærlighedens grænsesprængende vold, som er kvalitativt anderledes end menneskets vold, fordi menneskets vold altid har rod i egoisme, selvhad og smålighed. Gud er aldrig smålig, og det er næsten umuligt for os at forstå. Kan du konkretisere det i forhold til Bibelens beskrivelse af Guds måde at handle på?”Langfredag er billedet på menneskers vold, hvor Gud bliver syndebuk og bliver offer for vores voldelige handlinger, mens påskemorgen er en voldshandling, hvor den guddommelige vold tvinger kærligheden igennem. Det er den destruktive vold sat over for den skabende, kreative kærligheds vold. Guds kærlighed er voldelig, for Gud sætter den igennem på trods af vores meget tydelige afvisning af den – korsfæstelsen. Men hvor menneskers vold bryder ned, bygger Guds vold op. Menneskers vold skaber død af liv. Guds vold skaber liv af døde.”
Men hvordan passer den vold, Gud legitimerer i Det Gamle Testamente, som druknedød og sværddrab, ind i dit begreb om Guds vold som en kærlig vold?Den fysiske vold er mest udbredt i Det Gamle Testamente, men findes også i Det Ny Testamente, for eksempel i Jesu ord om, at han ikke er kommet for at bringe fred, men sværd. På den måde er der i Bibelen to spor. Det ene spor er udtryk for almenmenneskelig religiøsitet, hvor Gud er voldelig i menneskelig forstand, sådan som vi kender det fra de fleste religioner: Zeus dræber med sin tordenkile, Thor svinger sin hammer. Det andet spor er kristendommens særkende, som vi møder det i kors og opstandelse: Den afslører menneskers vold og omfavner den med en kærlighedens vold, som er uendeligt større og uendeligt anderledes."
Jesus siger, at vi skal elske hinanden, som han har elsket os. Vil det sige, at vi skal elske hinanden med en voldelig kærlighed?Nej. Det radikale i Guds kærlighed viser sig ganske rigtigt ved ved, at Jesus ikke blot siger til os, at vi skal behandle hinanden ordentligt, men at vi skal elske vores fjender. Men hvis vi faktisk gjorde, som Jesus gjorde, og som han sagde, at vi skal gøre, ville vores samfund bryde sammen. Ingen stat kan overleve ved at elske sine fjender."

Nr. 180
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
To unge varetægtsfængsles i surrogat for eksplosion mod kiosk Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 18:34:17

Tryk for at læse mere

To personer, der er mistænkt i forbindelse med en eksplosion mod en kiosk på Istedgade i København, er lørdag blevet varetægtsfængslet i surrogat på en lukket institution for unge.Det oplyser anklager Astrid Hellsten til Ritzau.I alt blev tre personer fremstillet i grundlovsforhøret, der varede i flere timer. En af de tre personer er siden blevet løsladt.Fængslingen i surrogat varer frem til 26. januar.Fængsling i surrogat sker eksempelvis, når der er tale om yngre personer, som skal være på en lukket institution for unge i stedet for et fængsel.Eksplosionen og branden i kiosken brød ud torsdag omkring klokken 19.40.Ejeren af kiosken på Istedgade 122 har fortalt TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.Billeder fra stedet har vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med mange beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.Ruder blev knust, og der skete flere skader på kiosken og kioskens facade.Ingen kom umiddelbart til skade ved branden, har politiet oplyst./ritzau/

Nr. 179
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Medlem af Etisk Råd afløser Pernille Skipper som Coop-formand Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 18:19:17

Tryk for at læse mere

Højskoleforstander Rasmus Willig, der er medlem af Det Etiske Råd, afløser Pernille Skipper som ny formand for andelsselskabet Coop Amba.På et landsrådsmøde i Middelfart har foreningen lørdag valgt Rasmus Willig som den nye figur i spidsen.Det skriver andelsselskabet i en pressemeddelelse.Coop Amba ejer omkring halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark, der driver Kvickly, SuperBrugsen og 365discount.Rasmus Willig sætter sig i sædet efter den tidligere politiker Pernille Skipper, der forlod posten i slutningen af sidste år. Willig har siddet i foreningens bestyrelse i de seneste to år.- Jeg er meget taknemmelig for tilliden og for den store opbakning. Jeg vil også sige en stor tak til Pernille Skipper, der er blevet mere end en kollega i den tid, vi har siddet i bestyrelsen sammen, siger Rasmus Willig.Pernille Skipper, der trådte ind i Coop Amba i 2024, har tidligere været en markant stemme på den danske venstrefløj i sine år på Christiansborg.Fra 2016-2021 var hun politisk ordfører og dermed de facto leder af Enhedslisten.Pernille Skipper genopstillede ikke til folketingsvalget i 2022 på grund af partiets rotationsprincip.Skippers exit skyldes, at hun og familien flyttede til USA sidste år.Her lød det, at det i første omgang ikke vil få nogen betydning for hendes formandspost i Coop.Men hun konstaterede siden, at hun på den lange bane ikke kan være "formand for en medlemsejet virksomhed, der bryster sig af sin stærke lokale forankring"./ritzau/

Nr. 178
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politi advarer om stor færden på frosne søer i København Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 17:57:37

Tryk for at læse mere

Termometeret viser minusgrader, og det har fået flere til at bevæge sig ud på frosne søer i København, men politiet opfordrer til at lade være.Københavns Politi har lørdagen igennem fået "mange" henvendelser om personer, der færdes på byens frosne søer.Men isen har ikke en tykkelse, der gør, at færden på den frosne overflade er sikker nok.- Mange prøver lykken, men vi vil opfordre til, at man ikke bevæger sig ud på isen.- Vi gør opmærksom på, at isen fortsat ikke er sikker. Undlad derfor færden på isen, og tag gerne en snak med jeres børn om det samme, lyder det fra Københavns Politi.Også Hovedstadens Beredskab forklarer, at flere københavnere i weekenden har bevæget sig ud på den kolde overflade.- Isen er fortsat usikker. Alarmcentralen modtager meldinger om folk, der vover sig ud på isen. Det er forbundet med livsfare, skriver beredskabet på X.Typisk skal is ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være mellem 13 og 18 centimeter, før den med sikkerhed kan bære. Men det kan påvirkes af forhold som vind og snemængder.Ifølge DMI bør man derfor altid orientere sig på kommunens hjemmeside og ved skiltning ved søer.Af Københavns Kommunes hjemmeside fremgår det, at kommunen står for at måle isens tykkelse og vurdere, om det er sikkert at gå ud på en sø.Er isen sikker, sætter kommunen et skilt op ved søen med teksten: "Færdsel på isen tilladt"./ritzau/

Nr. 177
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Syriens hær melder om overgivelser i Aleppo efter dage med kampe Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 17:10:27

Tryk for at læse mere

Et større antal kurdiske militante har lørdag forladt Aleppo i Syrien, fortæller sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters.Den syriske hær siger, at den fortsat arbejder på at få de sidste tilbageværende krigere ud af byen, efter at det ikke lykkedes at stoppe kampene med en våbenhvile.Over 100 mænd er blevet set forlade forstaden Sheikh Maqsoud til fods, eskorteret af syriske soldater. Ifølge syriske embedsmænd er der tale om medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, der går under navnet Asayish.Fra Asayish selv lyder det dog, at det er civile, som den syriske hær tvinger ud af Aleppo.Kampene i Aleppo begyndte tidligere på ugen.De opstod, efter at forsøg fra regeringens side på at indlemme det kurdiske styre i det nordlige Syrien gik i stå.Kurderne har længe de facto styret området selv, men Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har en ambition om at samle landet under én regering.Fra kurdernes er der en bekymring for, at det kan føre til langt mindre selvbestemmelse, end de har i dag.Efter nogle dage med kampe erklærede Syriens forsvarsministerium natten til fredag våbenhvile i tre forstæder til Aleppo - heriblandt Sheikh Maqsoud.Men det fik altså ikke kampene til at stoppe, og den syriske hær er nu i gang med at fjerne de kurdiske styrker med magt.Ifølge nyhedsbureauet AFP bliver de kørt østpå i busser.Der er også blevet set kvinder og børn forlade forstaden i busser. Soldater fra den syriske hær har sagt, at de bliver kørt til midlertidige opholdssteder.Mere end 140.000 mennesker er blevet fordrevet på grund af kampene i denne uge i Aleppo.Mens den syriske hær kører folk ud af Aleppo, har præsident Sharaa lørdag holdt møde med USA's udsending til Syrien, Tom Barrack.Han siger efter mødet, at USA opfordrer alle parter til at indstille kampene og vende tilbage til forhandlingsbordet./ritzau/Reuters

Nr. 176
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tekniske problemer i Københavns Lufthavn kan forsinke bagage på udrejse Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 17:02:47

Tryk for at læse mere

Der er tekniske problemer på de maskiner, der sorterer bagagen i Københavns Lufthavn.Derfor håndteres bagagen i øjeblikket manuelt, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.Det betyder, at indchecket bagage i nogle tilfælde kan blive forsinket på udrejsen.Bagagen vil i disse tilfælde blive sendt med et senere fly, oplyses det på hjemmesiden.Lufthavnens pressevagt oplyser til Ritzau, at leverandøren af bagagesorteringsanlægget arbejder "på højtryk" for at lokalisere fejlen og løse problemet.Problemet opstod fredag, og lørdag eftermiddag er der endnu ikke nogen tidshorisont for, hvornår det vil være løst.Det er en god idé at pakke de mest nødvendige ting - for eksempel medicin - i håndbagagen, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.Lufthavnen anbefaler - som altid - at man kommer til lufthavnen to timer før afgang, hvis man rejser inden for Schengen-området.Hvis man rejser uden for Schengen-området, er anbefalingen, at man dukker op tre timer før afgang.- Københavns Lufthavn beklager de gener, som de tekniske problemer kan medføre, og arbejder intensivt for at få bagagesystemet tilbage i drift hurtigst muligt, skriver lufthavnen på hjemmesiden./ritzau/

Nr. 175
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kameraer og lys sættes op efter ulv kom tæt på 14-årig pige i Oksbøl Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 16:07:30

Tryk for at læse mere

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) ser med alvor på en hændelse i Oksbøl, hvor en ulv kom tæt på en 14-årig pige fredag aften.Det skriver han i et opslag på Facebook lørdag eftermiddag.- Jeg forstår godt, at hun og hendes familie er meget bekymret - den bekymring deler jeg fuldt ud.Jeppe Bruus skriver, at det lokale ulveværn er aktiveret i forhold til at skræmme ulve væk.- Myndighederne er også klar til at gå længere og få ulven skudt, hvis situationen udvikler sig, lyder det fra Jeppe Bruus.Pigens mor har i et Facebook-opslag delt en video af hændelsen.På videoen, der er optaget af pigen selv, kan man se, at ulven går frem og tilbage på gaden få meter fra pigen.Pigen blev kort efter samlet op af et forbikørende ægtepar og kørt hjem.Der har tidligere været hændelser, hvor ulve er observeret inden for bymæssig bebyggelse i Oksbøl.Det førte sidste år til etableringen af et lokalt ulveværn, hvor frivillige er klar til at rykke ud, når personer i lokalområdet observerer ulve i byområdet.Talsmand for værnet, Thomas Sørup Mortensen, oplyser til Ritzau, at man lørdag har opsat såkaldt rævelys flere steder ved skovkanten.- Vi har sat foxlights op (rævelys, red.), der blinker, for at undgå, at ulve kommer ind i byen.- Det har vi gjort som reaktion på hændelsen fredag aften, siger han.Rævelysene udsender blinkende lys, der skal skræmme ulve på vej ind i bymæssig bebyggelse væk.Naturstyrelsen oplyser, at der også opsættes kameraer i skovområdet, der grænser op til Oksbøl by.Det sker for at monitorere ulvenes færden, skriver styrelsen på sin hjemmeside.Der er dog intet, der tyder på, at pigen har været i fare, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Mads Jensen.- Der er formentlig tale om en ung og uerfaren ulv, der i disse måneder forlader deres kobler og strejfer rundt.- Men da den følger efter pigen et stykke og på den måde skaber utryghed i sin adfærd, vælger vi sammen med ulveværnsgruppen at sætte de forskellige initiativer i gang, siger han til hjemmesiden.Professor og ulveekspert Peter Sunde fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet har til Jyllands-Posten udtalt, at han - ud fra videoen at dømme - heller ikke mener, at den pågældende ulv udgjorde en trussel for pigen.- Adfærden tyder klart på en ulv, som er kommet på afveje og derfor er forvirret, desorienteret og usikker, siger han til mediet.Trepartsministeren udvidede sidste år definitionen af begrebet problemulv.En ulv kan således blive betegnet som problemulv, hvis ulven færdes i byområder, selv om der er gjort forsøg på at skræmme den væk.Ligeledes kan en ulv, der udviser aggressiv adfærd over for mennesker, blive kategoriseret som en problemulv, som må skydes.For en uge siden blev en problemulv skudt i Klosterheden Plantage nær Lemvig.Det skete, efter en ulv tidligere havde angrebet får bag såkaldt ulvesikret hegn i området.Også her blev ulven kategoriseret som en problemulv, og der blev givet tilladelse til, at den kunne skydes./ritzau/

Nr. 174
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Iransk statsanklager truer demonstranter med dødsstraf Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 15:02:00

Tryk for at læse mere

Alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en "fjende af gud".Det siger den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad lørdag på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.Advarslen fra Mohammad Movahedi Azad kommer efter flere dages landsdækkende demonstrationer mod styret i Iran.Samme advarsel kom fra den offentlige anklager i Irans hovedstad, Teheran, fredag ifølge Reuters.Anklageren advarede om, at alle demonstranter, der begår sabotage, sætter ild til offentlige bygninger eller deltager i voldelige sammenstød mod de iranske sikkerhedsstyrker, risikerer at blive idømt dødsstraf.Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december.Protesterne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen.Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.De har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 65 personer livet. Blandt dem er 14 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, 50 demonstranter og én person tilknyttet regeringen.Cirka 2300 mennesker er ifølge HRANA blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne i landet.Siden torsdag har internettet desuden været lukket ned af de iranske myndigheder i store dele af landet.Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, har opfordret iranerne til at fortsætte protesterne.Ifølge nyhedsbureauet Reuters har nogle demonstranter på gaderne råbt slagord til støtte for Pahlavi, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt sin støtte til demonstrationerne.Fredag advarede han ifølge mediet CNBC styret i Iran mod at "begynde at skyde".- Fordi så begynder vi også at skyde, sagde Trump fredag ifølge det amerikanske medie./ritzau/

Nr. 173
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Forsvaret styrker sikkerheden på Bornholm med nye panserkøretøjer Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 14:00:00

Tryk for at læse mere

Fredag modtog Bornholm en stor pakke fra det danske forsvar; nemlig 10 pansrede mandskabsvogne, som skal hjælpe med at styrke kampkraften på øen.
Allerede på mandag begynder træningen for det mandskab, der befinder sig på Almegårds Kaserne, så de kan håndtere køretøjerne, der også kaldes patriaer.
Det skriver DR.
Chefen for Hærkommandoen, Peter Boysen, var fredag til stede på øen for at se de nye vogne an. Han fremhævede Bornholm og Østersøen som en væsentlig prioritet for forsvaret lige nu.
"Vi har valgt, at Bornholm skal have de første patriaer, og det kommer til at betyde en hel del. Vi øger kampkraften substantielt, bygger kompagnier op, som bliver udstyret med de her patriaer, og det betyder, at vi styrker sikkerheden på Bornholm både mobilitets-, beskyttelses- og våbenmæssigt," sagde han til DR.
De 10 vogne er første sending af i alt 129, som forsvaret har købt af den finske producent Patria for 1,9 milliarder kroner, og som ifølge DR er blevet produceret og sendt på ganske få måneder. I alt 15 af dem, skal leveres til Bornholm.
Også Lars Nygaard, der er oberst og regimentschef for Bornholms Regiment, var til stede for at tage imod køretøjerne fredag.
Til TV 2 Bornholm siger han, at køretøjerne repræsenterer et bedre forsvar af øen. Han nævner også, at det nok ikke kan undgås, at civile vil lægge mærke til de store vogne på vejene.
"Man vil komme til at se mere til os. Og vi håber jo på, at vi kan gøre det på en god måde, sådan at vi ikke forstyrrer for meget, og at vi bliver taget godt imod," siger Lars Nygaard til TV 2 Bornholm.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer i sin seneste rapport om Danmarks sikkerhedspolitik, at Rusland kan udgøre en trussel mod flere lande i Østersøregionen.
Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen forklarer til DR, at man på grund af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation er nødt til at være militært til stede på Bornholm, da Nato skal kunne sende styrker frem og tilbage gennem Østersøen for at forsvare de baltiske lande, hvis det en dag skulle blive nødvendigt.

Nr. 172
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politi advarer om glatte veje og opfordrer til ekstra opmærksomhed Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 13:32:12

Tryk for at læse mere

De kommende dage byder på kulde særligt i Sydøstjylland, og det kan medføre glatte veje og vanskelige kørselsforhold.Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag.Politikredsen advarer om, at vejsalt har en begrænset effekt ved meget lave temperaturer.Derfor opfordres man til at være ekstra opmærksom, hvis man bevæger sig ud i trafikken i løbet af weekenden.Derudover anbefales det, at man løbende holder sig orienteret om vejret og forholdene langs hele sin rejserute.Man bør desuden køre hjemmefra i god tid og huske at medbringe blandt andet en telefon, sneskovl og refleksveste, lyder et par af rådene.Lørdag melder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at weekenden byder på tørt vejr med sol og aftagende vind.- Der ligger sne de fleste steder, og med det klare og stille vejr til den kommende nat giver det meget lave temperaturer, i Jylland ned til 15 frostgrader og lokalt endnu lavere. Der kan komme rimtåge, skriver DMI på sin hjemmeside.Her lyder det videre, at søndag byder på sol og hård frost.Også Vejdirektoratet melder, at der ventes "meget kolde temperaturer" de kommende dage, og at det kan øge risikoen for glatte veje.På X skriver Vejdirektoratet desuden, at snefygningen i det store hele er aftaget - med undtagelse af Bornholm.- Men vær fortsat opmærksom på, at især de mindre veje fortsat kan være dækket af sne og is, fremgår det./ritzau/

Nr. 171
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Folketinget finder endnu en halv milliard til sjællandsk motorvej Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 13:25:12

Tryk for at læse mere

Fra 1,9 milliarder kroner til 3,5 milliarder kroner.Sådan er det gået med den forventede pris for at færdiggøre 3. etape af Kalundborgmotorvejen, siden et bredt flertal i Folketinget besluttede etapen i 2021.Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har valgt at afsætte yderligere en halv milliard kroner i projektet.- Fordyrelsen skyldes særligt stigende materialepriser, blandt andet på grus, omkostninger ved miljøkrav og generelle prisstigninger. Den samlede meromkostning er 499 millioner kroner, skriver Transportministeriet lørdag på sin hjemmeside.Færdiggørelsen af Kalundborgmotorvejen indgik i Infrastrukturplan 2035, som Folketinget indgik aftale om i 2021.Færdiggørelsen sker på en strækning på omkring 28 kilometer fra Regstrup ved Holbæk og til Kalundborg.Dengang blev projektet vurderet til at koste knap 1,9 milliarder kroner.Senere steg prisen.I 2023 blev der, også dengang på grund af prisstigninger, tilføjet 452 millioner kroner til budgettet.Ifølge Sjællandske Nyheder er den samlede pris nu steget til knap 3,5 milliarder kroner.Transportminister Thomas Danielsen (V) mener desuagtet, at pengene er givet godt ud.- Motorvejen er et godt og vigtigt projekt, der har sin berettigelse på trods af fordyrelser.- Derfor har jeg sammen med forligskredsen fundet en løsning, som håndterer fordyrelsen af projektet, siger han i et skriftligt svar til Ritzau.Thomas Danielsen peger på, at de generelt stigende priser har ført til, at flere projekter fra infrastrukturaftalen er blevet dyrere end forventet.For eksempel blev der i november sidste år tilført 381 millioner kroner til at bygge Hillerødmotorvejen færdig.- Der har jo desværre generelt været prisstigninger, og derfor er flere af projekterne fra infrastrukturaftalen blevet dyrere end budgetteret.- Det drøfter vi løbende i forligskredsen, ligesom vi tager aktivt stilling til håndtering af fordyrelsen på hvert enkelt projekt, siger transportministeren.Transportministeriet oplyser, at den halve milliard er hentet delvist fra det økonomiske råderum og delvist fra en pulje, der skal forbedre vejnettet mellem land og by.Kalundborgmotorvejen forventes klar til brug i enten 2028 eller 2029./ritzau/

Nr. 170
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tidligere balletdanser og kulturpersonlighed Lone Bastholm er død Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 13:23:00

Tryk for at læse mere

Den tidligere balletdanser og kulturpersonlighed Lone Bastholm er død. Hun blev 91 år.Det skriver Politiken.Lone Bastholm døde fredag, skriver avisen.Hun var i sit lange virke i kulturverdenen både balletdanser, teaterinstruktør, skuespilchef og kulturredaktør.Lone Bastholm blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1953, hvorefter hun drog til Paris for at studere fransk på Sorbonne-universitetet.Hun tog derefter en balletuddannelse.Da Lone Bastholm vendte hjem til Danmark, dansede hun blandt andet ved Pantomimeteatret i Tivoli og var skuespiller på Odense Teater.I 1978 blev hun den første kvindelige skuespilchef på Det Kongelige Teater, og her var hun aktiv til 1986.Da hun forlod teatret, sagde hun, at årene som skuespilchef var de morsomste og mest interessante i hendes liv, men også meget slidsomme.Under Lone Bastholms ledelse skabte man blandt andet intimscenen Gråbrødrescenen, der lå bag Gråbrødretorv, hvor spillestedet Hotel Cecil i dag ligger.<div data-langcode="da" data-entity-type="media" data-entity-uuid="867f8df3-b5e0-4320-8146-5fc7f720b5d8" data-embed-button="media_entity_embed" data-entity-embed-display="view_mode:media.media_inline" data-entity-embed-display-settings="[]" class="embedded-entity"> <div class="article__block article__block--full"> <div class="article__media"> <figure class="article-media"> <img class="article-media__src" alt="Lone Bastholm, der blandt andet var den første kvindelige skuespilchef på Det Kongelige Teater, er død i en alder af 91 år. (Arkivfoto)." src="https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026/01-10/20260110131903860_1000.jpg?itok=fNkmXr33" width="944" height="630" typeof="foaf:Image"> <figcaption class="article-media__caption"> Lone Bastholm, der blandt andet var den første kvindelige skuespilchef på Det Kongelige Teater, er død i en alder af 91 år. (Arkivfoto). Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> Efter sin tid på teatret blev hun i 1986 presse- og kulturrådgiver ved den danske ambassade i Paris, og fra 1993 til 2000 var hun kulturredaktør på TV 2.Efter sin tid på TV 2 var hun aktiv som forfatter og skribent, hvor hun i 2001 udkom med bogen "Erik", der handler om den danske modedesigner Erik Mortensen.Hun har desuden oversat flere bøger fra svensk til dansk og skrevet indlæg i forskellige antologier.I sin senere år har hun også holdt foredrag, særligt om den grønlandske kultur.Hun blev selv født i Grønland, hvor hendes forældre arbejdede som sygeplejerske og læge.Lone Bastholm var gift to gange, senest med den nu afdøde svenske forfatter Per Olov Enquist fra 1980 til 1994./ritzau/

Nr. 169
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Bedste uvenner kan være på vej mod nyt fornuftsægteskab Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 13:00:01

Tryk for at læse mere

Mette Frederiksen (S) sørgede for at holde god afstand til De Radikales daværende politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, da statsministeren i januar 2022 senest gæstede De Radikales nytårsstævne.Det skyldtes dog ikke - som nogle måske kunne forledes til at tro - at Mette Frederiksen havde udviklet en fuldtonet fobi mod S-regeringens støtteparti.Det var derimod coronarestriktioner, der spændte ben for alt for meget fysisk nærvær.Søndag er Mette Frederiksen atter gæst ved De Radikales traditionsrige nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand.Og statsministerens tilstedeværelse efter fire års fravær er værd at bemærke i et år, hvor der skal afholdes folketingsvalg, mener politisk kommentator Hans Engell.- Jeg lægger faktisk ret meget i, at hun deltager, siger han.Hans Engell vurderer, at Mette Frederiksen er begyndt at tælle ned til at udskrive folketingsvalg. Og at hun på grund af SVM-regeringens upopularitet nu ser mod de partier, som var hendes parlamentariske grundlag i S-regeringen fra 2019 til 2022.I første omgang var det SF, som i et interview med statsministeren i Weekendavisen kunne svælge i smiger.- Jeg tror, at nu kommer turen til De Radikale. Nu er det dem, der får Mette Frederiksens kærlighed at føle, siger Hans Engell.Kristian Madsen, der er ansvarshavende chefredaktør på A4 Medier, siger, at "et af karakteristikaene ved Mette Frederiksens socialdemokrati har været manøvren med at slå hånden af De Radikale".- Det har været en selvstændig pointe at sige til alle vælgerne, at vi vil ikke have noget med dem at gøre, siger han.- Men der kan opstå en situation, hvor De Radikale bliver nødvendige igen, og den dør er hun nødt til at holde åben.Skilsmissen skete reelt i Mette Frederiksens grundlovstale i 2018. Dengang meddelte hun, at hun ville forsøge at danne en ren socialdemokratisk regering efter det efterfølgende folketingsvalg.De Radikale måtte da også nøjes med at være parlamentarisk grundlag efter folketingsvalget i 2019, mens lutter socialdemokrater satte sig ind i ministerbilerne.Der blev også rullet med mangt et socialdemokratisk øje, da De Radikale efter folketingsvalget i 2022 i sidste øjeblik trak sig fra et ellers planlagt regeringssamarbejde.Det skete endda efter et valg, som De Radikale nærmest tvang Mette Frederiksen til at udskrive ved at true med et mistillidsvotum oven på Minksagen.Både Hans Engell og Kristian Madsen peger på, at De Radikale med Martin Lidegaard som politisk leder har krabbet sig tilbage på vejen, der fører mod indflydelse.Det er groft sagt sket ved at genere Socialdemokratiet mindst muligt.- Det er tydeligt, at på punkter, hvor De Radikale tidligere ville have slået hårdt til Socialdemokratiet, dér gør de det ikke i dag. Begge partier styrer i retning af, at de skal til at finde hinanden igen, siger Hans Engell.Han nævner regeringens planlagte udvisningsreform som et eksempel, hvor De Radikale ikke har råbt markant op.- De Radikale er meget vilde for at komme i regering efter et valg. De har nu været marginaliseret i dansk politik i adskillige år, siger han.Kristian Madsen ser udlændinge- og velfærdspolitikken som områder, hvor et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og De Radikale kan udløse uenigheder.Blandt andet om Arne-pensionen, retten til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som De Radikale var imod at indføre.Statsministeren har dog et godt kort på hånden.- De Radikale kommer kun med i regering, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Så de har heller ingen interesse i at genere hende alt for meget, siger Kristian Madsen./ritzau/

Nr. 168
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kraftig vind ødelægger 100 meter strandpromenade i Sønderborg Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 12:28:56

Tryk for at læse mere

En strækning på cirka 100 meter af en strandpromenade i Sønderborg er fredag blevet ødelagt.Ødelæggelsen skyldes kraftig vind og høje bølger.Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.En del af belægningen på promenaden, altså fliserne på fortovet langs kajen, er blevet revet op.Desuden er noget af den såkaldte granithammer, som er de store kantsten, der ligger ud mod vandsiden, slået løs.Granithammeren fungerer normalt som kystsikring.Strandpromenaden i Sønderborg blev indviet i 2017, og det er ikke første gang, at vejret har skabt udfordringer.I 2018 blev knap 200 meter af promenaden ligeledes brudt op af kraftig vind og høje bølger.Promenaden har ligeledes taget skade af vejret i januar 2025, oktober 2024 og i 2023, skriver Sønderborg Kommune på sin hjemmeside.Lørdag er kommunen i gang med oprydning.I næste uge går arbejdet i gang med at planlægge og påbegynde reparationsarbejdet.Teknik-, By- og Boligudvalget i kommunen godkendte i juni 2025 et løsningsforslag, der skal beskytte den udsatte strandpromenade.Her vil man styrke promenaden med en ny fuge og udskifte granithammeren med højere sten, der skal beskytte promenaden mod bølger.Løsningen vurderes til at koste mellem to og tre millioner kroner./ritzau/

Nr. 167
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Mand blev skubbet ind i godstog - mistænkt er sigtet Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 12:25:06

Tryk for at læse mere

Fyns Politi har sigtet en mand, som er mistænkt for at skubbe en anden mand ind i et gennemkørende godstog på Middelfart Station.Det oplyser vagtchef Johni Müller til TV 2 Fyn.- Vi har fat i den mistænkte, som er blevet sigtet, siger han.Vagtchefen kender endnu ikke den konkrete sigtelse, ligesom han ikke kan komme den mistænktes alder nærmere.Hændelsen skete torsdag aften.Manden kom til skade, da han blev skubbet ind i siden på et gennemkørende godstog på stationen, har vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland tidligere oplyst.Politiet fik anmeldelsen klokken 22.39 torsdag aften.- Efter gennemgang af videoovervågningen er det Fyns Politis vurdering, at hændelsen sker i forbindelse med tumult mellem to personer, lød det i en pressemeddelelse fredag.Her fremgik det ligeledes, at den tilskadekomne var uden for livsfare og i stabil tilstand.Da efterforskningen fortsat er på et tidligt stadie, er det begrænset, hvor meget vagtchefen kan sige, oplyser han til TV 2 Fyn.- Sagen ligger ved vores efterforskningsafdeling, som skal undersøge, hvad der er op og ned, siger Johni Müller.Han oplyser, at der ikke er grundlag for at fremstille den mistænkte i grundlovsforhør./ritzau/

Nr. 166
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
2025 blev med stor sikkerhed det solrigeste i mere end 100 år Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 11:36:22

Tryk for at læse mere

2025 blev med stor sandsynlighed det mest solrige år, siden de landsdækkende soltimemålinger begyndte i 1920.Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en pressemeddelelse.Derudover blev 2025 det fjerdevarmeste år, siden de officielle registreringer blev sat i værk i 1874.- I disse dage, hvor vi går og skutter os i kulden, kan man lune sig ved den årlige opgørelse af årets vejr, som er det fjerdevarmeste i vores opgørelser.- Vi mangler lidt teknisk udredning, men ved med temmelig stor sikkerhed, at 2025 tillige blev det mest solrige siden 1920, siger klimatolog Frans Rubek i meddelelsen.Klimatologens forbehold skyldes, at DMI tidligere har meldt ud, at man har registreret en softwarefejl i det udstyr, der måler soltimer.Det betyder, at målingerne skal gennemgås igen, oplyste DMI i november sidste år.Det ændrer dog ikke på, at 2025 efter alt at dømme blev det mest solrige i over 100 år, lyder det nu fra DMI.Solen skinnede ifølge den foreløbige opgørelse over landet i 1965,2 timer.Det er 296,3 timer - svarende til 18 procent - over normalen for perioden fra 1991 til 2020.Dermed tegner den hidtidige solrekord fra 2018 med 1905 registrerede soltimer til at blive slået.Bundrekorden er på 1287 soltimer, som blev målt i 1987.2025 skriver sig ind på top 5-listen over de varmeste år siden 1874.Det sker med en middeltemperatur på 9,7 grader. Det er 1,0 grader over klimanormalen på 8,7 grader, der er beregnet for perioden fra 1991 til 2020.- Selv om sommeren 2025 både var varm og solrig, vil mange af os nok lidt uretfærdigt huske den ferie for de mange nedbørsdøgn og skybrud.- Men ret skal være ret. Den var set fra et synspunkt med klipklapper og badebukser på ikke den ringeste, siger Frans Rubek.Årets højeste temperatur var 34 grader, der blev målt ved Holbæk 2. juli./ritzau/

Nr. 165
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Strandede færgepassagerer på Bornholm har forladt terminal Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 11:27:56

Tryk for at læse mere

De 12 passagerer, der måtte tilbringe natten i færgeterminalen på Bornholm, fik lov til at forlade terminalen lørdag morgen.Det skriver TV2 Bornholm lørdag formiddag.Bornholm var fredag aften ramt af voldsomt vintervejr, hvor sne, kraftig vind og høj vandstand sendte øens beredskab i højt alarmberedskab.Bornholms brandvæsen skrev fredag aften således på Facebook, at det hævede beredskabet.Fredag skrev regionalmediet, at de 12 passagerer skulle overnatte i færgeterminalen i Rønne, hvor de havde fået udleveret tæpper og feltmadrasser.Politiet på øen frarådede fredag aften al unødig udkørsel på grund af snefygning.Det gælder fortsat lørdag.Kører man alligevel ud i trafikken, vurderes det, at forholdene er bedst tidligst på dagen frem til klokken 12. Det har Bornholms Politi oplyst på det sociale medie X.Fra lørdag morgen og godt og vel et døgn frem varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) snefygning på øen./ritzau/

Nr. 164
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Danmark gør ikke nok for at lære danskerne om det tyske mindretal Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 11:20:00

Tryk for at læse mere

Flertallet af danskere ved ikke nok om det tyske mindretal. Og det er Danmark, der fejler i sin pligt til at udbrede viden på området. Det fastslår en ny rapport fra Europarådets ekspertkomité for regionale og minoritetssprog.
Den manglende viden har konsekvenser for mindretallets muligheder for at deltage ordentligt i samfundet, siger Rune Christiansen, Danmarks repræsentant i Europarådets ekspertkomité, til DR.
”Kendskabet til mindretallet er en forudsætning for, at man også er villig til at støtte mindretallet som en minoritet,” siger han blandt andet.
Et af komitéens forslag til løsninger peger mod tyskundervisningen i de danske skoler. Det er nemlig ikke obligatorisk for hverken folkeskoler eller ungdomsuddannelser at undervise i det tyske mindretals historie eller sprog. Også det tyske mindretals paraplyorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), peger på manglende synlighed i den danske undervisning og erklærer sig enig i konklusionerne i komitéens rapport. Det er ikke nok, at danske elever kun lærer tysk og om store historiske begivenheder som genforeningen, lyder det fra Harro Hallmann, kommunikationschef fra BDN.
Kristeligt Dagblad har ad flere omgange belyst udfordringerne hos det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland, samt hvordan det tyske mindretal ønsker større fokus på den tyske kulturarv i Sønderjylland, som går hundreder af år tilbage.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod) fortæller DR, at han ”arbejder på initiativer, der kan styrke mindretallets vilkår”.

Nr. 163
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Svensk mand anholdt for hjemmerøveri i Faxe Ladeplads Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 10:47:06

Tryk for at læse mere

En 27-årig svensk mand er fredag aften blevet anholdt og sigtet for at have begået et groft hjemmerøveri mod et ægtepar i Faxe Ladeplads søndag.Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag.Manden blev anholdt i Sverige med assistance fra svensk politi.Dansk politi har begæret ham udleveret til Danmark, hvor han skal retsforfølges, lyder det.Røveriet skete søndag aften på Brombærvej i Faxe Ladeplads, hvor et ægtepar blev udsat for et røveri i deres villa.Vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Steffensen beskriver parret som et yngre ægtepar.Der er ifølge politiet tale om et groft hjemmerøveri. Ægteparret blev blandt andet overfaldet med en kniv og ramt af knivstik.Parret blev kørt på hospitalet efter røveriet og var begge uden for livsfare, oplyste politiet tirsdag.Røveriet blev ifølge politiet begået af flere gerningsmænd, oplyste politiet tirsdag.Politiet mener fortsat, at der kan være flere gerningsmænd bag røveriet, siger Lars Steffensen lørdag.Den 27-årige mand, der fredag aften blev anholdt og sigtet for hjemmerøveriet, fik flere værdier med sig fra boligen, siger Lars Steffensen.Han kan ikke oplyse nærmere, hvilke værdier det drejer sig om./ritzau/

Nr. 162
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politi opfordrer til at køre tidligt på dagen på Bornholm Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 10:22:50

Tryk for at læse mere

På grund af kraftig snefygning fraråder Bornholms Politi lørdag fortsat unødvendig udkørsel.Skal man alligevel ud at køre, vurderes det, at forholdene er bedst tidligst på dagen frem til klokken 12.Det skriver politikredsen på det sociale medie X.Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet snefygning på øen. Varslet gælder fra tidligt lørdag morgen til søndag klokken 08.00.Omkring klokken 09.45 oplyser vagtchef Mathias Buus Kofoed, at det overordnede vejnet indtil videre er "fremkommeligt".Han fortæller videre, at det er såkaldt klasse B- og C-veje, der er problemer med.- Vi forventer, at klasse B-vejene lukker ret hurtigt til, i takt med at man stopper snerydningen klokken 12. Klasse C-vejene bliver slet ikke ryddet her i weekenden, siger han.Klasse B-veje er mellemstore veje, der løber på tværs af øen, mens der ved klasse C er tale om små veje ude på landet, forklarer vagtchefen.Der er ingen meldinger om færdselsuheld eller fastkørte køretøjer, oplyser Mathias Buus Kofoed.På X opfordrer politiet til, at man sørger for varmt tøj, tæpper, skovl, opladt telefon og fornødenheder, hvis man kører ud i trafikken./ritzau/

Nr. 161
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Søren Ryge: Denne hæk er klippet som en symfoni Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 10:00:00

Tryk for at læse mere

Jeg havde næsten glemt den, men da jeg ryddede op i gamle billeder, dukkede den op, den fineste hæk. I en lille landsby i Sydslesvig, hvor jeg var på tur til Dannevirke. Pludselig var der et yndigt, gammelt hus og et træ og en hæk, og det var så anderledes og smukt, at jeg stoppede og tog et billede. Gik også hen til huset for at høre nærmere, men der var ingen hjemme. Det var i 1988, for 38 år siden.
Men kig på billedet. Egentlig bare en helt almindelig, pænt klippet ligusterhæk (tror jeg) ud mod vejen, men se så, hvad der sker. Hækken slutter ikke, men vender tilbage i et flot sving, og ikke nok med det. Den bliver højere og bredere.
Den er nøjagtig som et stykke orkestermusik, der skal til at slutte og bliver højere og højere, crescendo hedder det, inden symfonien slutter med den kæmpestore akkord i E-dur, som i dette tilfælde er det store elmetræ, mindst 100 år gammelt. Det er simpelthen genialt tænkt og gjort, og jeg gætter på, at det er en arkitekt, der bor i huset. I hvert fald en person, der har mere end almindelig sans for linjer og proportioner.
Det er jo det, man kan bruge de klippede hække til. De er overalt. Næsten hver eneste af vore over en million haver er omgivet af en hæk, oftest 180 centimeter høj og nydeligt klippet en gang om året, for sådan gør man. Liguster, bøg, tjørn eller andet, alt kan klippes, og vi bemærker det sjældent, fordi det er overalt. Vi bygger mure omkring vore boliger og planter hække omkring vore haver.
Den ene sjove hæk efter den andenMed mindre man er på sommertur i England, som vi var i 2009, og kørte ind i en lille landsby, Chipping Campden, og Cathrine råbte stop, fordi der var et hus med en hæk ud mod vejen, og det var bare en helt utrolig hæk af buksbom, som heller ikke lignede noget andet.
Her var ejeren hjemme og berettede med stolthed om sin hæk, der var 100 år gammel og lavet af en bager, der boede i huset og fik den skøre idé, at hækkene skulle vise det, han bagte, boller og brød. Eller en lystig polka af Johann Strauss.
Det er 16 år siden, vi så denne hæk i en lille landsby i Cotswolds i England. Så stopper man naturligvis og fotograferer, for den var 100 år gammel, af buksbom og lavet af en bager. Foto: Cathrine Becher Og da vi kørte videre igennem landsbyen, så vi den ene sjove hæk efter den anden, for bagerens boller havde smittet. De var høje og lave, og de var klippet i alverdens buler og hiv og sving og sjove figurer, og det var på den tur, at vi blev så inspirerede af de engelske hække, at jeg vendte tilbage og lavede et helt tv-program om dem, og at vi i øvrigt begyndte at klippe vore egne hække (800 meter) i buler og hiv og sving i stedet for det kedelige ligeud.
Cathrine elskede det. Og jeg blev lidt skuffet, da jeg i de følgende år kunne konstatere, at mit dybt inspirerende program om anderledes hække ikke havde sat sig det mindste spor i det danske havelandskab, hvor det store flertal af hække stadig er klippet ligeud i 180 centimeters højde.
Tænk anderledesMen jeg prøver altså igen, nu i Kristeligt Dagblad. Opfordrer til, at man tænker nyt og anderledes derude i haven, for enhver kan jo gøre det.
Det kræver ingen tilladelser, ingen penge, kun lidt hyggeligt ekstra arbejde, og hvis man fortryder, kan det fjernes eller laves om.
Vi gjorde det også for 10 år siden, da jeg endnu engang gik ned igennem haven med alle birketræerne og bedene og græsset, som enten vokser vildt eller bliver klippet, og så tænkte jeg, at det ville da være fint med lidt struktur i alt dette grønne rod, og så købte vi 500 ligusterplanter og plantede tre cirkelformede hække ved siden af hinanden, 10, 15 og 20 meter i diameter, og i løbet af tre-fem år blev de til det, som vi og alle andre ser som det første, når vi går turen, for en cirkel i det lille eller store landskab fanger og glæder altid blikket.
Tænk bare på vore gravhøje fra bronzealderen eller Stonehenge i England, alle disse store cirkler og kupler. Vore forfædre byggede dem, Cathrine klipper dem.
Eller dengang jeg besøgte en stor byhave midt i Ystad i Skåne, og den var næsten uoverskuelig med et hav af buske, bede, blomsterbede og græsgange over det hele, men uanset hvor man gik eller kiggede, var der en meterhøj hæk, der havde lagt sig med sin store cirkel og favnede hele haven, nok 100 meter i diameter. Man så den kun i glimt og bidder, men den lyste mere end 1000 stauder.
Og det var bare det, denne januardag, hvor verden endelig er blevet vinterhvid, og de snakker om en snestorm, der desværre ikke kommer til Djursland, men holder skolerne lukket på Mors. Min morfar var født på Mors.

Nr. 160
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Nye optagelser viser øjeblik før kvinde blev skudt af ICE-betjent i USA Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 09:44:52

Tryk for at læse mere

Nye optagelser viser, hvordan den 37-årige kvinde, som blev dræbt af en ICE-betjent i Minneapolis i delstaten Minnesota onsdag, roligt talte til en betjent, kort før hun blev skudt.I videoen, som ifølge CNN er optaget af den ICE-betjent, der affyrede de dødelige skud mod Renee Nicole Good, kan man høre hende sige, at det er "fint", og at hun ikke er "sur på ham" (betjenten, red.).Kort efter kører hun afsted, og videoen peger op mod himlen, mens man kan høre betjenten sige "wow".På andre videoer fra øjeblikket kan man se, hvordan bilen ser ud til at røre betjenten, da den kører afsted, men uden at betjenten mister balancen eller falder på jorden.Da Good kører afsted, kan man på videoen, som ICE-betjenten har optaget på sin telefon, høre tydelige skudsalver samt en mandestemme, der efterfølgende siger "fucking kælling".Drabet på den amerikanske mor til tre Renee Nicole Good har sat gang i protester og udløst stor debat om omstændighederne omkring hændelsen.USA's minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har efterfølgende udtalt, at drabet på Renee Nicole Good skete i selvforsvar.Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod kvinden, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.Den forklaring har dog mødt modstand fra demokratiske politikere i delstaten.Minneapolis' demokratiske borgmester, Jacob Frey, har kaldt beskyldningen for "noget vrøvl" (bullshit).Samme toner har lydt fra den amerikanske guvernør i delstaten og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz.- Jeg har set videoen. Jeg tror ikke på den propagandamaskine. Delstaten vil sørge for, at der er en omfattende, fair og hurtig efterforskning, skrev han efter episoden i et opslag på X.Under en demonstration mod immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis sent fredag aften er flere personer ifølge CNN blevet arresteret.Arrestationerne skete, efter demonstrationen blev erklæret som en "ulovlig forsamling". Ifølge CNN er folk ved sådan en erklæring forpligtet til at forlade stedet.Det amerikanske medie skriver, hvordan erklæringen kom, efter at nogle demonstranter havde brudt dørene op til et hotel, hvor de mente, føderale agenter overnattede./ritzau/

Nr. 159
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tre personer fremstilles efter eksplosion mod kiosk i Istedgade Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 09:30:52

Tryk for at læse mere

Københavns Politi fremstiller lørdag tre personer, som er mistænkt i forbindelse med en eksplosion mod en kiosk på Istedgade i København torsdag aften.Det skriver politikredsen lørdag morgen på den sociale platform X.Eksplosionen og branden i kiosken brød ud torsdag omkring klokken 19.40.Ejeren af kiosken på Istedgade 122 har fortalt TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.Billeder fra stedet har vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med mange beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.Ruder blev knust, og der skete flere skader på kiosken og kioskens facade.Ingen kom umiddelbart til skade ved branden, har politiet oplyst.Den ene af de personer, der lørdag fremstilles ved et grundlovsforhør, er en 19-årig mand, der fredag fik forlænget sin anholdelse i tre gange 24 timer.Dørene blev lukket under retsmødet, hvorfor nærmere oplysninger om efterforskningen holdes hemmelige for offentligheden.Lørdag skriver Københavns Politi, at dagens fremstillinger ligeledes vil ske for lukkede døre.Vagtchefen kan ikke oplyse, hvornår de tre personer bliver fremstillet./ritzau/

Nr. 158
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Fire ud af ti tror på amerikansk invasion af Grønland under Trump Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 09:07:16

Tryk for at læse mere

Knap fire ud af ti danskere tror, at USA vil igangsætte en invasion af Grønland under Donald Trumps præsidentperiode.Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.Målingen er lavet som en spørgeskemaundersøgelse i perioden mellem 6. januar og 9. januar.I alt har 1005 respondenter besvaret spørgeskemaet.På spørgsmålet om, hvorvidt man tror, at USA vil sætte gang i en invasion af Grønland i Donald Trumps præsidentperiode, svarer 10 procent, at de er "meget enige" i udsagnet.28,3 procent svarer, at de er "enige" i udsagnet.Omvendt erklærer samlet 28,6 procent sig enten "uenige" eller "meget uenige".Den amerikanske præsident, Donald Trump, har den seneste tid gentaget sit ønske om, at Grønland bliver en del af USA.Senest fredag aften dansk tid, hvor han over for journalister i Det Hvide Hus understregede sin interesse for Grønland.- Jeg vil gerne lave en aftale. Det er den nemme måde. Hvis vi ikke kan gøre det på den nemme måde, gør vi det på den hårde måde (på engelsk "If we don't do it the easy way, we're going to do it the hard way", red.), sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.Den amerikanske præsident har gentagne gange sagt, at det er afgørende for den nationale sikkerhed, at USA får kontrol med Grønland.Men i Grønland er der efter alt at dømme ikke den store appetit på at blive en del af USA.Fredag aften udsendte de fem partier i det grønlandske parlament, Inatsisartut, en fælles pressemeddelelse, hvori det lyder, at Grønlands fremtid skal afgøres af det grønlandske folk.- Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere, skriver partilederne fra de fem partier.- Vi skal selv afgøre vores lands fremtid - uden pres om hurtig afgørelse, forhaling eller indblanding fra andre lande, lyder det videre i erklæringen./ritzau/

Nr. 157
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ingen udfordringer på motorveje trods snefygning og glatte veje Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 09:00:06

Tryk for at læse mere

Trods varsling om snefygning og glatte veje har der ikke været udfordringer med uheld og kødannelser på de danske motorveje og motortrafikveje lørdag morgen.Det oplyser Vejdirektoratet til Ritzau klokken 8.45.Vejdirektoratet kan dog ikke udtale sig om situationen på de kommunale veje, hvor der kan være udfordringer, lyder det.Der er lørdag udsendt en varsel fra Vejdirektoratet om vintervejret, hvor der advares om "sne og isglatte veje".- Vi anbefaler, at du er ekstra opmærksom på åbne områder, holder øje med vejrudsigten og orienterer dig om den aktuelle trafiksituation, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.DMI har ligeledes udsendt en varsling om snefygning i den sydlige del af landet.Et varsel for snefygning kræver, at det blæser mere end 10 meter i sekundet, og at der er en god dyne sne, vinden kan kaste rundt med i frostvejr, skriver DMI.Særligt på Bornholm er der øget risiko for snefygning, skriver DMI.Af samme årsag frarådede politiet på øen fredag aften al unødig udkørsel. Opfordringer gælder ligeledes lørdag morgen, har politiet oplyst til Ritzau.På grund af vejret måtte i alt 12 færgepassagerer overnatte i færgeterminalen i Rønne fredag aften, hvor de fik udleveret tæpper og feltmadrasser.Passagerne vil blive hentet i løbet af lørdag formiddag, har Bornholms Politi oplyst./ritzau/

Nr. 156
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Alle tog mellem København og Hamborg aflyst lørdag Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 08:36:36

Tryk for at læse mere

Deutsche Bahn har aflyst alle tog mellem København og Hamborg i begge retninger lørdag.Det oplyser DSB på sin hjemmeside.Aflysningerne skyldes sne, frost og fygning, skriver DSB.Der kører lørdag tre tog fra København til Padborg. Det første tog kørte klokken 8.22, og de to øvrige afgange er 10.22 og 14.22.Der vil i forbindelse med de ovennævnte afgange blive indsat togbusser fra Padborg og videre til Flensborg, skriver DSB.Også torsdag betød sne og frost aflysninger mellem København og Hamborg.Her blev alle afgange på nær en enkelt aflyst./ritzau/

Nr. 155
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Asyltal under 1000 for fjerde gang på over 40 år Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 06:00:02

Tryk for at læse mere

Antallet af uddelte asyltilladelser i 2025 tegner til at ligge på et historisk lavt niveau sammenlignet med tidligere år.Det viser de seneste tal fra Udlændingestyrelsen ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet.Til og med november er der sidste år givet asyl i Danmark til 839 personer.Ifølge udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) er det helt afgørende, at så få udlændinge som muligt kommer til Danmark og får asyl.- Det er en hovedprioritet for mig, at vi begrænser tilstrømningen af flygtninge, og derfor er jeg meget tilfreds med, at der fortsat er meget få, der får asyl i Danmark, lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.Det er blot fjerde gang siden 1983, at antallet er under 1000.Det er tidligere set i 2024, 2020 og i 1983, hvor antallet af tilladelser lød på henholdsvis 859, 601 og 689.Tallene har generelt været faldende med mindre stigninger siden 2015, hvor en større gruppe flygtninge fra primært Syrien krydsede grænsen.I 2015 fik 10.849 personer asyl i Danmark.En person kan søge om asyl i Danmark, hvis vedkommende har en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af for eksempel race, religion eller politiske anskuelser.Asyl er en tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, indtil asylmodtageren ikke længere har behov for beskyttelse.Statsminister Mette Frederiksen (S) har ved flere lejligheder understreget, at hun mener, at Europas asylsystem er brudt sammen.Hun har længe kritiseret, at "kyniske menneskesmuglere" tjener penge på at afgøre, hvem der kom til Europa, mens de svageste flygtninge måtte blive tilbage.Ifølge Rasmus Stoklund presser regeringen fortsat på for et nyt asylsystem.- På europæisk plan presser vi på for et nyt asylsystem, hvor vi får mere kontrol med tilstrømningen til Europa. Derfor er det vigtigt, at vi i december blev enige om lovgivning, der på sigt kan flytte asylbehandlingen helt ud af Danmark og Europa.I december godkendte et flertal af EU-landene at oprette modtage- og udrejsecentre i tredjelande uden for EU./ritzau/

Nr. 154
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
FN's Sikkerhedsråd indkalder til hastemøde efter angreb i Kyiv Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 05:36:32

Tryk for at læse mere

FN's Sikkerhedsråd har planlagt et hastemøde mandag for at drøfte situationen i Ukraine.Det fremgår af Sikkerhedsrådets reviderede dagsorden, som er blevet offentliggjort fredag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.FN's Sikkerhedsråd mødes i kølvandet på Ruslands angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, som har forårsaget afbrydelser i varmeforsyningen midt om vinteren.- Den Russiske Føderation har nået et rystende nyt niveau af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden gennem terror mod civile og civil infrastruktur i Ukraine, skriver Ukraines FN-ambassadør Andrij Melnyk i et brev til Sikkerhedsrådet, som AFP har set.Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, oplyste fredag på sociale medier, at halvdelen af den ukrainske hovedstads boligblokke er uden varme, mens temperaturerne i millionbyen er under frysepunktet.Han opfordrede også borgere med mulighed for at forlade byen for at finde andre varmekilder om at gøre det midlertidigt.Kyivs borgmester sagde, at den manglende varme skyldtes russiske angreb, som fandt sted tidligt fredag.Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.Ukraine udførte efterfølgende angreb mod forsyningsinfrastrukturen i Rusland, som efterlod flere end 550.000 indbyggere i Belgorod-regionen uden strøm og varme, på et tidspunkt hvor temperaturen nærmede sig frysepunktet.Det oplyste regionens guvernør, Vjatsjeslav Gladkov, ifølge AFP.Det var i februar 2022, at Rusland invaderede nabolandet Ukraine. Det skete blandt andet med begrundelsen, at Ukraine skulle forhindres i at komme for tæt på den vestlige militæralliance Nato./ritzau

Nr. 153
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Nasa vil hente astronauter hjem onsdag grundet helbredsproblem Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 03:33:46

Tryk for at læse mere

Den amerikanske rumfartsmyndighed Nasa og rumfartsvirksomheden SpaceX går efter at lade medlemmer af missionen Crew 11 forlade Den Internationale Rumstation tidligst onsdag klokken 23 dansk tid.Tidspunktet vil dog afhænge af vejret.Det melder Nasa og SpaceX natten til lørdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.I et opslag på X fra Nasa lyder det, at missionen således ventes at lande ud for den amerikanske delstat Californien tidligt torsdag - den 15. januar - lokal tid.Tidligere på ugen meddelte Nasa, at man planlagde en tidlig hjemsendelse af besætningen på grund af det, man beskrev som en helbredsmæssig bekymring hos en astronaut.Det står ikke klart, hvilket helbredsproblem der er tale om, men højtstående embedsmænd i rumfartsmyndigheden har sagt, at det er alvorligt.Fra Nasa-chef Jared Isaacman lød det torsdag til journalister, at der på Den Internationale Rumstation ikke er de rigtige ressourcer til at diagnosticere eller behandle problemet.Crew 11 består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.Det er ikke blevet oplyst, hvilken af de fire der har et helbredsproblem.Astronauterne har opholdt sig på Den Internationale Rumstation siden august sidste år, hvor de blev sendt afsted fra den amerikanske delstat Florida.Det var meningen, at de skulle være vendt tilbage omkring maj i år.Nasas sundhedschef, James Polk, har oplyst, at der ikke er tale om et helbredsproblem, som er opstået under opførelsen af arbejde på rumstationen.Rumvandringer er krævende og risikable missioner, som kræver flere måneders træning. Det involverer blandt andet tunge rumdragter og nøje koordinerede instruktioner til astronauterne.I 2024 aflyste Nasa en planlagt rumvandring i sidste øjeblik, fordi en astronaut oplevede det, der blev beskrevet som ubehag i rumdragten.Den amerikanske astronaut Mark Vande Hei afbrød i 2021 sin rumvandring på grund af en nerve, der sad i klemme./ritzau/

Nr. 152
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Dommer blokerer for Trumps indefrysning af tilskud til børnefamilier Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 02:02:25

Tryk for at læse mere

En føderal dommer i USA har fredag vurderet, at præsident Donald Trumps administration ikke kan blokere for tilskud til støtteprogrammer til økonomisk trængte børnefamilier i fem delstater.Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.Det drejer sig om delstaterne Californien, Colorado, Illinois, Minnesota og New York, der alle ledes af demokratiske politikere.Tirsdag meddelte de amerikanske sundhedsmyndigheder (HHS), at administrationen her ville indefryse tilskuddene.Beslutningen blev begrundet med, at man var bekymret for, at der sker svindel, og at pengene er gået til personer, der opholder sig i USA ulovligt.De har dog ikke fremlagt dokumentation for det.Delstaterne har efterfølgende sagt, at indefrysningen af tilskud har øjeblikkelige konsekvenser for dem, og at det skaber det, de kalder et operationelt kaos.Under et retsmøde fredag argumenterede de desuden for, at den amerikanske regering ifølge dem ikke har nogen lovlig grund til at tilbageholde pengene.Dommer Arun Subramanian, som fredag er kommet med en afgørelse i sagen, har ikke taget stilling til, om indefrysningen er ulovlig, skriver AP.I stedet har han afgjort, at de fem delstater opfylder de juridiske krav til midlertidigt at bevare status quo i mindst 14 dage, mens sagen behandles i retten.Støtteprogrammerne i sagen er Child Care and Development Fund, som yder tilskud til børnepasning for lavindkomstfamilier.Det gælder desuden Temporary Assistance for Needy Families-programmet, som giver økonomisk støtte og jobtræning, samt Social Services Block Grant, som er en fond, der støtter en række forskellige programmer.De fem delstater modtager samlet mere end 10 milliarder dollar - 64,2 milliarder kroner - i støtte fra programmerne.Regeringen har anmodet om store mængder data fra staterne, herunder navne og personnumre på alle, der har modtaget ydelser fra nogle af programmerne siden 2022, skriver AP.Delstaterne siger dog, at den anmodning er forfatningsstridig, og at den har til formål at gå efter Trumps politiske modstandere frem for at bekæmpe svindel.De siger også, at de allerede selv bekæmper svindel./ritzau/

Nr. 151
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Strandede passagerer måtte overnatte i færgeterminal på Bornholm Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 01:34:19

Tryk for at læse mere

Flere strandede passagerer måtte tilbringe natten i færgeterminalen på Bornholm på grund af kraftigt vintervejr på øen.Tidligt lørdag morgen oplyser Mathias Buus Kofoed, som er vagtchef ved Bornholms Politi, at de sandsynligvis først kan blive hentet i løbet af formiddagen.- Man har sendt noget hjemmeværnspersonale derned, så der er noget myndighedspersonale til stede. Der kører ikke nogen busser derfra, og vi fraråder stadig unødig kørsel, så jeg tror ikke, de bliver hentet før hen på formiddagen, siger han.Fredag skrev TV 2 Bornholm, at i alt 12 færgepassagerer skulle overnatte i færgeterminalen i Rønne, hvor de havde fået udleveret tæpper og feltmadrasser.Fra passagererne lød det til mediet, at de tager det som oplevelse.- Det er meget sjovt. Herregud. Det er ikke verdens undergang, lød det fra færgepassager Anders Vestergaard Madsen ifølge TV 2 Bornholm.Bornholm var fredag aften ramt af voldsomt vintervejr, hvor sne, kraftig vind og høj vandstand sendte øens beredskab i højt alarmberedskab.Bornholms brandvæsen skrev fredag aften på Facebook således, at det hævede beredskabet.Politiet på øen frarådede fredag aften al unødig udkørsel på grund af snefygning - og det gælder tidligt lørdag morgen fortsat, understreger Mathias Buus Kofoed.- Vi fraråder det på det kraftigste. Man kommer til at sidde fast, hvis man kører ud - specielt på de små veje. Og det lægger bare et pres på beredskabet og på folk selv, hvis de ikke har varmt tøj og fornødenheder med, siger han.Politiet har i løbet af natten ingen meldinger fået om trafikuheld, eller om personer der har siddet fast, lyder det.Det er endnu uklart, hvornår der på Bornholm igen vil være grønt lys til bilisterne.- Vi har nedsat det, der hedder en lokal beredskabsstab, som mødes senere på morgenen. Når de har holdt et møde, melder vi ud igen, siger vagtchefen.Det er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et lavtryk, der bevæger sig fra Den Engelske Kanal mod Holland, som får det til at blæse op i Danmark.Vinden skulle gerne begynde at aftage lørdag morgen.- På Bornholm fortsætter den kraftige vind dog det meste af lørdagen, skriver DMI på sin hjemmeside.Snefygningen kommer, efter at det danske vintervejr i flere dage har budt på store mængder sne./ritzau/

Nr. 150
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Colombiansk oprørsgruppe opfordrer til fælles front mod USA Tryk Her
Indsat Lørdag d. 10. Januar, 2026 01:06:47

Tryk for at læse mere

Lederen af den største oprørsgruppe af tidligere Farc-soldater opfordrer andre oprørsgrupper til at stå sammen i kampen mod amerikansk indblanding i Latinamerika.Det sker i en video, skriver nyhedsbureauet Reuters.I videoen udtaler Nestor Gregorio Vera, der også er kendt under navnet Ivan Mordisco, sig. Han står i spidsen for oprørsgruppen Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere soldater fra guerillabevægelsen Farc i Colombia.EMC har til Reuters bekræftet, at videoen er ægte.- Skyggen fra den interventionistiske ørn hviler over os alle. Vi opfordrer jer til at lægge uenigheder til side, lyder det i videoen fra EMC-lederen.Her optræder Vera iført camouflage, og ved hans side står to tungt bevæbnede soldater.Meldingen kommer, efter at USA i sidste weekend sendte soldater til Venezuela for at tilbageholde det sydamerikanske lands mangeårige præsident, Nicolás Maduro. Han befinder sig nu på amerikansk jord.Colombias præsident, Gustavo Petro, skal efter planen mødes med USA's præsident, Donald Trump, i Washington D.C. i USA i februar.Trump har truet Colombia - som er naboland til Venezuela - med militær handling. Han har flere gange anklaget Petros administration for at tillade, at kokain flyder fra Colombia ind i USA.Trump har ikke fremlagt beviser for anklagen, men indførte i oktober sanktioner mod Petro.- Skæbnen kalder os til at stå sammen. Vi er ikke spredte styrker, vi er arvinger til den samme sag. Lad os væve sammenhold gennem handling og skabe den store oprørsblok, der vil slå tilbage mod fjenderne af det større fædreland, lyder det fra Vera.Videoens budskaber rettes ifølge Reuters mod grupperne Den Nationale Befrielseshær (ELN), Segunda Marquetalia og Coordinadora Guerrillera Simón Bolívar. De består ligeledes af tidligere medlemmer af Farc, der blev opløst i 2017.I alt har grupperne mere end 11.000 medlemmer. Deres primære kriminelle aktiviteter er narkotikahandel og ulovlig guldminedrift.Colombias forsvarsminister, Pedro Sanchez, har sagt, at Vera med sin opfordring forsøger at beskytte sig selv mod at blive fanget af væbnede styrker./ritzau/

Nr. 149
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Grønlandske partier i fælles erklæring: Vi vil ikke være amerikanere Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 23:35:49

Tryk for at læse mere

Alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, har fredag udsendt en fælles erklæring, hvori det igen slås fast, at man ikke vil være en del af USA.Det skriver parlamentet i en pressemeddelelse.- Som grønlandske partiledere vil vi endnu en gang understrege vores ønske om, at USA's ringeagt for vores land ophører, lyder det.- Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere.Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, så sent som fredag aften igen har udtrykt ønske om at eje landet.Der opfordres i erklæringen til fortsat dialog, der er baseret på diplomati og internationale principper.- Dette er vejen frem for allierede og venner.Til slut understreges det, at Grønland tilhører det grønlandske folk.- Vi står sammen om retten til vores land i al fremtid, lyder det.Tidligere på ugen fortalte Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, at Grønland og Danmark havde anmodet USA om et møde vedrørende Grønland.Senere bekræftede Marco Rubio på et pressemøde, at et møde mellem USA og Danmark vil finde sted i næste uge. Hvor og hvornår mødet finder sted, er endnu uvist.Grønland skal også deltage i mødet, har Vivian Motzfeldt sagt til DR.Der er den seneste uge kommet splittede meldinger fra parlamentet.Blandt underskriverne er Pele Broberg, der er formand for oppositionspartiet Naleraq.Tidligere på ugen lød det fra ham, at der var behov for en dialog med USA uden Danmark.- Vi har brug for en dialog uden Danmark eller nogen andre til stede. For at finde ud af, hvad det er, amerikanerne vil gøre, lød det ifølge DR til CBS News.Han var ifølge mediet ikke bekymret over de udmeldinger, der er kommet fra henholdsvis Det Hvide Hus og udenrigsminister Marco Rubio om at "hverve" Grønland./ritzau/

Nr. 148
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump: USA skal afskrække Rusland og Kina fra at indtage Grønland Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 22:29:51

Tryk for at læse mere

Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang sin interesse for Grønland.Fredag siger han til journalister i Det Hvide Hus, at USA er nødt til at eje landet.Ifølge nyhedsbureauet AFP lyder det fra præsidenten, at USA vil tage sig af Grønland "på den nemme måde eller på den hårde måde".- Jeg vil gerne lave en aftale, det er den nemme måde. Hvis vi ikke kan gøre det på den nemme måde, så gør vi det på den hårde måde. (If we don't do it the easy way, we're going to do it the hard way).Trump fortæller, at det er afgørende for USA's nationale sikkerhed at få kontrol med det arktiske land af hensyn til den stigende militære tilstedeværelse i området.Det er nødvendigt for at sikre, at Rusland eller Kina ikke indtager landet i fremtiden, skriver Reuters.- Og vi vil ikke have Rusland eller Kina som nabo, siger Trump ifølge Berlingske.Trump bliver ifølge mediet spurgt, hvor mange penge, han overvejer at give grønlænderne for at få dem til at gå med til en aftale med USA.- Jeg taler ikke om penge til Grønland - endnu. Jeg vil måske tale om det. Men lige nu kommer vi til at gøre noget med Grønland, hvad end de kan lide det eller ej, svarer han.Donald Trump har ad flere omgange udtrykt ønske om at eje Grønland. Senest torsdag i et interview med The New York Times, hvor han forklarede, at det er "psykologisk nødvendigt for succes".Hvis USA skal opnå kontrol over Grønland på en anden måde end ved at bruge militær magt, kan det ifølge Trump ske, ved at USA køber Grønland. Det er en idé, som den amerikanske præsident flere gange har luftet.Danmarks såvel som Grønlands regering har gentagne gange slået fast, at grønlænderne selv afgør deres fremtid, og at Grønlands nationale tilhørsforhold ikke er noget, som USA har ret til at bestemme over.Tidligere på ugen lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at "hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alting op"./ritzau/

Nr. 147
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Beboere i Esbjerg anbefales at koge bakterier ud af drikkevand Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 22:07:31

Tryk for at læse mere

Beboerne i Jerne Nord bør koge drikkevandet.Sådan lyder opfordringen fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Esbjerg Kommune, efter at der fredag blev fundet bakterier i en vandprøve.Det skriver Din Forsyning på sin hjemmeside.- Vi arbejder intenst på at finde eventuelle kilder til drikkevandsforureningen. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til forureningen, men vi holder kunder og medier løbende orienteret om situationen og melder ud, når vi ved noget nyt, siger Eric Lauridsen, der er afdelingsleder i forsyningen.Anbefalingen lyder, at vandet skal koges ved 100 grader i mindst to minutter, før det drikkes eller inden madlavning.Anja Helene Jensen, der er kommunikationsansvarlig hos Din Forsyning, oplyser til Ritzau, at beboerne som minimum anbefales at koge vandet indtil i begyndelsen af næste uge.Det ramte område tæller Spangsbjerg Møllevej, Degnevej, Strandby Kirkevej og Jernbanen.Området dækker i alt over 2100 husstande.Det oplyses, at der kun er lille risiko for at blive syg, hvis man alligevel er kommet til at drikke vandet./ritzau/

Nr. 146
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump vil sælge olie fra beslaglagt tankskib med kurs mod Venezuela Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 21:19:15

Tryk for at læse mere

USA har fredag beslaglagt et tankskib, der forinden var stævnet ud fra en havn i Venezuela. Skibet er nu på vej tilbage til Venezuela.Her vil olien blive solgt gennem en amerikansk energiaftale.Det skriver USA's præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.- I dag har USA sammen med de fungerende myndigheder i Venezuela beslaglagt et tankskib, som afgik fra Venezuela uden vores tilladelse.- Dette tankskib er nu på vej tilbage til Venezuela, og olien vil blive solgt via den fantastiske energiaftale, som vi har etableret til den type salg, skriver den amerikanske præsident.Tidligere fredag fortalte en unavngiven amerikansk embedsmand til Reuters, at USA var i gang med at beslaglægge skibet "Olina" i Det Caribiske Hav.Det er tilsyneladende dette skib, som Trump skriver om.Skibet "Olina" sejlede i sidste uge fra Venezuela med lasten fyldt med olie som del af en flotille, kort efter at USA havde taget Nicolas Maduro - den nu afsatte venezuelanske præsident - til fange.USA pålagde skibet sanktioner i januar sidste år, da det havde navnet "Minerva M". Årsagen var transport af russisk olie.Den amerikanske regering beskyldte det for at være en del af den russiske skyggeflåde, som udgøres af skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og forsøger at undgå myndighedernes kontroller."Olina" sejler ifølge den offentlige skibsdatabase Equasis under Østtimors flag.USA's militær angreb Venezuela lørdag i sidste uge og tog landets præsident og hans hustru til fange og fløj dem ud af landet.De er siden blevet varetægtsfængslet i New York, hvor de er tiltalt for blandt andet narkoterrorisme, og Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, er blevet indsat som fungerende præsident.Venezuela sidder på verdens største oliereserver, men udvinder mindre end én procent af den olie, der produceres på verdensplan.Det vil Trump lave om på ved at få amerikanske olieselskaber til at udvinde olie og investere i Venezuelas olieindustri./ritzau/

Nr. 145
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ishigaki. Et stykke Japan, der ikke føles japansk Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

På den sydlige japanske ø Ishigaki lever man et anderledes langsommeligt liv end i det øvrige Japan, økonomien er mere tilbagestående, og de fleste penge tjenes på frugtavl og turisme på grund af det attraktive klima med lune vintre.
Den subtropiske ø, der arealmæssigt er lidt mindre end sønderjyske Als og har omtrent 50.000 indbyggere, føles imidlertid ikke synderligt turistet. Der er snart sagt ingen vesterlændinge, men primært ferierende japanere fra byer som Tokyo, Fukuoka, Osaka og Nagoya, der alle trænger til varme i vintermånederne og nyder godt af de indbydende strande, det koralholdige hav, den løsslupne feststemning, den vidunderlige mad og den venlige lokalbefolkning. Turisterne er her imidlertid kun ganske få dage, før pligten igen kalder tilbage på arbejdspladsen. Japanere flyver i reglen gerne langt for få dages ferie – klimabekymringer fylder ikke som i Danmark.
Hostel midt i Ishigaki by. Foto: Foto: Lauritz Korfix Schultz
En bekymring, der dog fylder en del lokalt på øen, er netop, at Ishigaki ligger langt væk fra det øvrige Japan. Således er der kun omtrent 250 kilometer til Taiwan, og en potentiel kinesisk invasion af Taiwan, som Kina i stigende grad truer med, vil få store sikkerhedsmæssige konsekvenser for Japan og navnlig Ishigaki.
Den geopolitiske udsathed har fået regeringen i Tokyo, der de senere år har brugt historisk store summer på forsvaret, til i 2023 at anlægge en militærbase på Ishigaki, hvilket dog ikke ubetinget er faldet i god jord hos de lokale. Pacifister mener, at de nyanlagte militærbaser på de mange små sydligt beliggende øer virker optrappende på konflikten, mens fortalere fastslår, at etableringen af baserne udelukkende sker for at afskrække Kina fra at gøre alvor af sine trusler.
Der har været flere demonstrationer mod basen, ofte på initiativ af overlevende fra Anden Verdenskrig. For selvom det er 80 år siden, at verdenskrigen sluttede, står de japanske myndigheders ageren under krigen fortsat klart i erindringen på Ishigaki. Her blev de desperat sultende øboere på grund af frygten for en amerikansk invasion i krigens sidste fase beordret til at flygte langt ind i junglen af det japanske militær, hvor sult og malaria tog livet af adskillige tusinde. En af flere handlinger, der hos mange i lokalbefolkningen har plantet en dyb skepsis mod Tokyos beslutninger. Også i dag.
Utamore i Ishigaki by fungerer både som spisested og spillested. Her mødes strengeinstrumentet sanshin og keyboards i skøn forening. Foto: Lauritz Korfix Schultz
Men nok om geopolitik og militærbaser og tilbage til Ishigakis tiltrækningskraft.
Charmen ved øen er netop, at den adskiller sig væsentligt fra det øvrige Japan, der bliver stadig mere urbaniseret: Her er langt mellem døgnkiosker og ingen togdrift. Busruterne, der snegler sig langs kysten, palmelunde og mango- og ananasplantager, tager kun imod kontanter og godtager ikke de vanlige japanske togkort.
Ishigakis langsommelighed har sågar fået mange travle og udmattede japanere til at sige deres kontorjob op og flytte til øen og søge deltidsarbejde på caféer og restauranter i den hyggelige lille Ishigaki by. Og det er ikke så underligt, da der før og efter arbejdstid er utallige muligheder og masser af tid til at surfe, dykke, vandre eller bare holde fri, hvad der faktisk er en sjældenhed i Japan, hvor arbejdsdagen for mange tæller 10-12 timer. Her er timelønnen og leveomkostningerne lavere og friheden større.
Hvad øen mangler i komfort, vinder den på et helt andet tempo og tidsfornemmelse end det øvrige urbane Japan. Hvor japanere normalt er yderst punktlige og anser det for voldsomt uhøfligt at komme for sent, er stemningen anderledes løssluppen og sydeuropæisk her – en aftale klokken 18 betyder i realiteten snarere 19.30 eller 20.00, og ingen rynker på næsen over det.

Nr. 144
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Store dele af Nordeuropa kæmper også med vintervejr Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 19:57:21

Tryk for at læse mere

Det er ikke kun i Danmark, at man er påvirket af vintervejret.Flere steder i den nordlige del af Europa har de seneste dages vintervejr med kraftig vind, storm og sne påvirket flytrafik, lukket skoler og afbrudt strømmen.Over 13 personer har mistet livet i ulykker relateret til vintervejret i Europa og Tyrkiet i denne uge, skriver nyhedsbureauet AFP.Tre af dødsfaldene skyldes to trafikulykker i den sydlige del af Tyskland i delstaten Bayern. Det lokale politi vurderer, at vejret har været en medvirkende faktor.I Tyrkiet har fem personer mistet livet. To blev ramt af løsrevne tagsten. En døde, da en mur styrtede ned over ham, mens en bygningsarbejder røg i Det Ægæiske Hav og druknede. En ældre person døde, da vedkommende faldt ned fra sit tag.Fly er også blevet aflyst flere steder, blandt andet i Hamburg og Bremen.Ifølge London Evening Standard blev 71 fly, der fredag skulle lande eller lette fra Heathrow Lufthavn i London, sidst på formiddagen aflyst, hvilket påvirkede tusindvis af rejsende.Fire af flyene, der blev aflyst, skulle være fløjet enten til eller fra Danmark.Meteorologer i både Storbritannien og Tyskland har opfordret til, at man bliver indendørs.Storbritannien har også været ramt af strømafbrydelser på grund af vejret.Næsten 50.000 hjem i England og Wales var fredag eftermiddag stadig uden strøm.Også i Frankrig betød en storm, at omkring 320.000 husstande fredag manglede strøm. De fleste af strømafbrydelserne skete i Normandiet.Der blev natten til fredag i den nordvestlige del af Frankrig målt vindstød på op til 216 kilometer i timen. Når vinden når over 117 kilometer i timen, betegnes det ifølge DMI som orkan.Stormvejret har også betydet, at flere skoler har måttet holde lukket.Det gælder blandt andet over 250 skoler i Skotland samt flere skoler i de tyske byer Bremen og Hamburg./ritzau/

Nr. 143
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
DMI udvider varsel om snefygning til Nordjylland og Djursland Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 19:09:49

Tryk for at læse mere

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udvider sit varsel om snefygning fredag og lørdag til også at gælde Nordjylland og Djursland.Det skriver instituttet på sin hjemmeside.De fleste steder gælder varslet fra fredag klokken 13.30 og frem til lørdag morgen klokken 06.00.I de sydligste dele som Sønderborg og Lolland gælder varslet dog fra fredag klokken 06.00 og frem til lørdag klokken 12.00.DMI udsendte allerede torsdag et varsel om risiko for snefygning rundt omkring i Danmark.Da gjaldt varslet i et bælte fra Jylland over Fyn, Lolland-Falster og Sjælland til Bornholm.Fredag aften er det kun det centrale og den vestlige del af Jylland, der går fri sammen med den øverste halvdel af Sjælland.Kriteriet for snefygning er, at der ligger mindst ti centimeter løs sne, og at der er en middelvind på mere end ti meter i sekundet.Flere steder er snefygningen så slem, at politiet fraråder al unødvendig kørsel.Det gælder blandt andet Bornholms Politi, der på X opfordrer til at medbringe varmt tøj, en opladt telefon og andre fornødenheder, hvis man alligevel drister sig ud i bilen.Fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lyder det, at man er til stede ved flere færdselsuheld på Sydmotorvejen, som skyldes vejret.- Der opleves meget snefygning og glatte veje. Kør forsigtigt og vær opmærksom på forholdene og redningspersonalet, der arbejder på vejen, skriver de i et opslag på X.Det er ifølge DMI et lavtryk, der bevæger sig fra Den Engelske Kanal mod Holland, som får det til at blæse op i Danmark.Vinden skulle gerne begynde at aftage lørdag morgen, men det kan fortsat være blæsende på Bornholm og langs kyster i de sydlige egne.Snefygningen kommer, efter at det danske vintervejr i flere dage har budt på store mængder sne.Onsdag aften bød for eksempel på snestorm i Thy, Vendsyssel og Mors i den nordlige del af Jylland./ritzau/

Nr. 142
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Trine Dyrholm: Kærlighedens væsen er, at der først bliver plads til den anden, når man tør at gøre sig sårbar Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 19:00:00

Tryk for at læse mere

I begyndelsen var Trine Dyrholm bange for at få børn.
"Faktisk troede jeg i mange år, at jeg aldrig skulle blive mor," siger den kendte danske skuespiller og læner sig frem i stolen:
"Jeg turde simpelthen ikke, fordi jeg havde alle mulige forventninger til, hvad en mor skulle være, og jeg troede nok også, at det var for sent, før jeg pludselig mødte en mand, der gav mig modet til det. Nu har vi været sammen i 20 år, og vores søn fylder snart 17 år, det har været mit livs gave, så jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik et skub til det. Men det kræver mod at træde ind i noget nyt, og sådan er det jo med alt i livet, men livet er fyldt af nye begyndelser. De er der jo hele tiden," siger Trine Dyrholm og lyser op i sit karakteristiske store smil, der indtager hele ansigtet, inden hun tilføjer, at hver dag og hvert øjeblik rummer kimen til en ny begyndelse, mens livskriser som sorg, sygdom og fyringer kan føre én nye steder hen, hvis man bare tør åbne sig for den nye begyndelses muligheder.
Det er også en af de livsbekræftende pointer i den nye spillefilm, "Begyndelser", der har premiere i næste uge med hende i hovedrollen som den kvindelige forsker og familiemor, Ane, der pludselig står i sit livs krise, da hun midt i en truende skilsmisse får en blodprop og vågner op til en ny virkelighed.
"Jeg er meget glad for filmen. Jeg synes, at det er en vigtig film, der handler om at håndtere svære tider på en måde, der både er håbefuld, realistisk og forhåbentlig mærkbar. Det er i hvert fald meningen," siger hun og peger på, at mange danskere jo desværre kender til både sygdom og skilsmisse, men "Begyndelser" er også en kærlighedsfilm, der både handler om at genfinde sig selv og hinanden.
På den måde indeholder filmen – uden at afsløre for meget – også mere håb end hendes roste roller i blandt andet "Dronningen" og "Pigen med nålen" de seneste år, hvor hun har spillet moralsk kontroversielle roller som henholdsvis incestuøs stedmor og barnemorderske.
"Når jeg skal vælge roller, leder jeg altid efter manuskripter 'med mad i', så filmene folder nogle svære eller vigtige temaer ud. Jeg synes også, at det giver mest mening at prøve at gøre de karakterer, jeg hopper ind i, så nuancerede som muligt, så man kommer ind bag facaden og ikke bare spiller et monster, der kan gøre grufulde ting, men fremstår som et sammensat menneske. For det at være skuespiller handler først og fremmest om at skildre det at være menneske," siger hun og ser op:
"Og jeg leder altid efter roller, der rummer en eksistentiel ensomhed, fordi jeg synes, at det er så centralt, at vi alle sammen gerne vil elske og elskes. Jeg tror, at vi alle sammen gerne vil gribe og gribes. Vi vil alle sammen gerne se og ses. Det er et grundlæggende eksistentielt behov, vi har som mennesker. Men her i filmen møder vi i begyndelsen et par, der har glemt hinanden," siger Trine Dyrholm.
"Det kræver mod at læne sig ind i et andet menneske eller ind i det uvisse. Man åbner en dør og ser, hvad der sker," siger Trine Dyrholm. Foto: Leif Tuxen Kærlighedens væsen
"Begyndelser" begynder dér, hvor mange kærlighedshistorier desværre ender. Alle forelskede par starter jo med at kissemisse, men kan hurtigt ende i en skilsmisse, hvis et parforhold pludselig bliver til et par forhold. Og sådan er det også gået for ægteparret Ane (spillet af Trine Dyrholm) og Thomas (spillet af David Dencik), da vi møder dem i begyndelsen af "Begyndelser".
Trine Dyrholm og David Dencik spillede også sammen i parforholdsdramaet "En Soap" tilbage i 2006. Men nu spiller de altså et mere modent ægtepar, der står midt i en opslidende skilsmisse, fordi socialpædagogen Thomas har fået en affære med sin mere opmærksomme pædagogkollega fra en døgninstitution for omsorgssvigtede unge, mens Ane har haft travlt med sit ph.d.-projekt om ålegræs.
"Som forsker er hun interesseret i al form for liv, men pludselig er livet underligt afbrudt for hende selv. For først vil Thomas skilles, og så vågner hun op på et hospital og er blevet lam i den ene side efter en blodprop i hjernen, så hun må begynde forfra," siger Trine Dyrholm, der især nød at spille genoptræningsscenerne, hvor filmen virkelig lever op til sin titel, fordi selv små fremskridt som genoptræningspatient kan føles som breaking news, når man kan føle sig fysisk slået tilbage til babystadiet, fordi det dér bliver så tydeligt, at livet – igen – består af nye begyndelser og små sejre hele tiden. Sådan skal Ane igen lære at gå og svømme, da hun på et symbolsk plan nærmest er slået tilbage til fostertilstanden.
"Som forsker i ålegræs er vand jo i forvejen hendes element. Men nu skal hun ikke bare lære at svømme igen, men også komme tilbage til en eller anden lyst til liv. Det var meget spændende at lave de scener i genoptræningsbassinet. For der er noget stærkt i at kæmpe sig tilbage til livet ved at overgive sig til sin situation. Det er jo et kæmpe kontroltab at være lam i den ene side, så man skal lade sig falde. Det var meget mærkbart nede i vandet. Men vand bærer dig jo, hvis du lader dig flyde, men det kræver, at man hengiver sig til at lade sig bære."
Handler det mere symbolsk også om at kunne lade sig elske?
"Ja, det ligger jo i kærlighedens væsen, at der først bliver plads til den anden, når man tør at gøre sig sårbar. For det er også der, at kærligheden kan blive størst. Nu fortolker jeg jo bare selv på filmen, som folk jo hellere selv må tænke over, men jeg forestiller mig, at et af parforholdsproblemerne mellem Ane og Thomas tidligere havde været, at han ikke rigtig følte, at der var brug for ham og måske derfor søgte væk for at få nærhed et andet sted, men da de ellers har aftalt at blive skilt, falder hun om med en blodprop, før de har nået at fortælle om skilsmissen til børnene," forklarer Trine Dyrholm og slår dermed filmens dramatiske plot an.
"Det kræver mod at læne sig ind i et andet menneske eller ind i det uvisse. Man åbner en dør og ser, hvad der sker," siger Trine Dyrholm. Foto: Leif Tuxen Pust ud
Pludselig går Ane fra at være en powerkvinde og familiens konstant til at blive fuldstændig afhængig af andre, da hun bliver lammet i den ene side og må begynde en svær genoptræningsproces, mens Thomas beslutter at blive boende hjemme, så længe hun har brug for det.
"I den situation må Ane og Thomas jo også genfinde sig selv, fordi de pludselig får nye roller. Men det er også en ny balance, de skal finde sammen. For hun vil stadig ikke umyndiggøres, og der er for eksempel også en scene, hvor hun nægter at lade sig hjælpe, da hun har tisset i bukserne, fordi hun ikke vil have, at hendes mand skal reduceres til at blive hendes sosu-assistent. Men det er i det hele taget nyt for hende at have brug for hjælp, og det viser sig at være godt for deres forhold."
Kender du også selv til hjælpeløshed?
"Fysisk set kender jeg det mest fra tiden omkring min fødsel af min søn, hvor jeg måtte hjælpes meget, da jeg var højgravid og i tiden efter kejsersnittet, da kroppen lige skulle finde sig selv igen. Men mentalt kender jeg mere til følelsen af magtesløshed. For jeg har i perioder lidt af angst. Engang måtte jeg simpelthen aflyse en forestilling på grund af det, men der var det vigtigt for mig at blive grebet af mine nærmeste. Og jeg øver mig i det hele taget på at give slip. Man siger, at det er vigtigt at trække vejret, men i øjeblikket er det blevet stærkt for mig, at jeg bedre kan hengive mig til det, jeg skal, når jeg simpelthen først puster ud," siger hun og lader lungerne med luft, inden hun puster demonstrativt ud:
"Når man puster ud, giver man jo i virkeligheden slip, så der er plads til noget nyt. Hele mit liv har jeg nørdet i at være til stede. Men først nu forstår jeg, at jeg bare skal puste ud. Så jeg puster ud, hver gang jeg stiller mig foran et kamera eller som nu, hvor jeg sidder i et interview og på cyklen herhen godt kunne blive stresset af mine egne forventninger om at skulle sige et eller andet klogt. Men da jeg gik ind ad døren, pustede jeg ud. For så kunne jeg lande, og så fik vi en samtale, som det jo er dit ansvar at få til at blive interessant for andre," siger hun og griner:
"Men mit bedste råd er simpelthen at puste ud. For det er først der, man kan hengive sig til det, man kaster sig ud i," siger hun og slipper endnu et smil løs i ansigtet.
"Livet kræver mod. Det glemmer mange mennesker nok, men det kræver faktisk et ret stort mod at træde ind i det nye. Og det gør man jo netop hele tiden. Men hvis man vil dybere ned i lagene, kræver det hengivelse, så man slipper kontrollen. Det kræver mod at læne sig ind i et andet menneske eller ind i det uvisse. Man åbner en dør og ser, hvad der sker," siger hun og tilføjer:
"Livet er alligevel et stort kontroltab. Og filmen handler også om, hvordan håndterer man livets op- og nedture og overgiver sig til, at vi ikke har kontrol. Livet kan se ud på mange måder, og det, man forestillede sig, kan blive til noget helt andet, ligesom alting har en ende, men der kan opstå noget endnu dybere og smukkere i det."
Hvilke nye begyndelser kan du se frem til?
"Jeg holder nogle koncerter og udgiver et soundtrack i forbindelse med en islandsk tv-serie, jeg lige har indspillet. Den hedder 'Den danske kvinde'. Jeg skulle lære at tale islandsk for at spille den rolle, mens jeg skulle lære at svømme med én arm i 'Begyndelser', så der er hele tiden noget nyt at lære, men jeg er glad for, at musikken er kommet tilbage i mit liv," siger Trine Dyrholm, der som bekendt blev kendt, da hun allerede som 14-årig deltog i det danske melodigrandprix med "Danse i måneskin", og siden fik hun flere hits i samarbejde med Kim Larsen og brødrene Anders og Peter Lund Madsen. Hun sang også både til Peter Lund Madsens begravelse og til "Året, der gik" på DR1 med deres sang "Der bli'r stille i verden".
"Det kan virke voldsomt, når folk dør ud af det blå på den måde. Han blev 66 år, og det blev min far også kun, men han døde af kræft, så det var mere forventet."
Tror du også, at døden er en ny begyndelse?
"Jeg tror desværre, at livet slutter, når det slutter, men jeg tror da, at vi lever videre i de aftryk, vi sætter i hinanden. Og på den måde bærer hvert øjeblik også hele evigheden i sig."
Trine Dyrholm, skuespiller aktuel i ny film "Begyndelsen" Foto: Leif Tuxen

Nr. 141
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Nato-chef har diskuteret Arktis med USA's udenrigsminister Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:57:01

Tryk for at læse mere

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har fredag talt med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, om Arktis' betydning for Nato-landenes fælles sikkerhed.Det skriver Natos talsperson Allison Hart på det sociale medie X.- Natos generalsekretær har i dag talt med udenrigsminister Marco Rubio om Arktis' betydning for vores fælles sikkerhed, og om hvordan Nato arbejder for at styrke sine kapaciteter i det høje nord, skriver hun.Samtalen finder sted, efter at USA's administration og præsident Donald Trump gentagne gange har gjort krav på Grønland under påskud af, at USA har brug for øen i Arktis af hensyn til sin nationale sikkerhed.Hverken Trump eller andre i hans administration har udelukket, at en militær intervention kan komme på tale.Som en del af det danske rigsfællesskab er Grønland medlem af Nato.Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), sagde tidligere på ugen, at "hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alting op".Et angreb på en Nato-allieret har hidtil været utænkeligt.Hvis USA skal opnå kontrol over Grønland på en anden måde end ved at bruge militær magt, kan det ifølge Trump ske, ved at USA køber Grønland. Det er en idé, som den amerikanske præsident flere gange har luftet.Danmarks såvel som Grønlands regering har gentagne gange slået fast, at grønlænderne selv afgør deres fremtid, og at Grønlands nationale tilhørsforhold ikke er noget, som USA har ret til at bestemme over.Tidligere på ugen fortalte Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, at Grønland og Danmark havde anmodet USA om et møde vedrørende Grønland.Senere bekræftede Marco Rubio på et pressemøde, at et møde mellem USA og Danmark vil finde sted i næste uge. Hvor og hvornår mødet finder sted, er endnu uvist.Grønland skal også deltage i mødet, har Vivian Motzfeldt sagt til DR./ritzau/

Nr. 140
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Direktør: Jeg har altid haft et vist mod til at prøve noget nyt Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Det var egentlig lidt tilfældigt, at Anette Christoffersen endte med at gå den vej, som hun er gået. Med en uddannelse i litteraturhistorie og med italiensk som sidefag var det i hvert fald ikke indlysende, at hun som det første i sin karriere skulle arbejde med bosniske flygtninge. Og så endda i en lederstilling.
Men på grund af krigen på Balkan blev der i midten af 1990'erne opført kostskoler for flygtninge rundt omkring i landet. En af dem skulle ligge i Odder, en kort togtur fra Aarhus, hvor Anette Christoffersen boede. Og den blev hun bedt om at stå for driften af.
Hvis hun selv skal sætte ord på, hvad der gjorde, at lige netop hun blev udpeget til at stå i spidsen for flygtningeprojektet, var det nok hendes overblik.
"Jeg tror, at nogen så, jeg var god til at tage ansvar, skabe overblik og have det lange blik på – og så et menneskeligt vingefang til at rumme alle. Jeg begyndte egentlig som underviser, og det var jeg virkelig ikke særlig god til. Men så fik jeg flere opgaver med det ledelsesmæssige, mere planlægning og struktur. Det var jo en opbygningsfase, hvor man måtte bygge med de sten, der var. Og jeg har nok haft en stor nysgerrighed for at gribe ting og lære. Og så har jeg altid haft et vist handlemod til at prøve noget nyt," siger Anette Christoffersen.
Lørdag fylder den erfarne ngo-leder, som i dag er direktør for Diakonissestiftelsen, 60 år. På cv'et har hun en række direktørstillinger bag sig – fra ngo'er som Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Forbrugerrådet Tænk og Landsforeningen LEV. Organisationer, som ifølge Anette Christoffersen har det til fælles, at de har ambitioner og vilje til at skabe forandringer for mennesker for det bedre.
"Det er sådan set det, der altid har været centralt for mig," siger hun.
I de tre år, hun nu har været direktør i Diakonissestiftelsen, har hun været med til at foretage betragtelige udvidelser af det arbejde, som organisationen laver. Næste år åbner stiftelsen således sit første friplejehjem i Vallensbæk, og to yderligere er på vej i Brøndby og Allerød. På det socialpsykiatriske område har hun været med til at åbne et botilbud for 19 beboere, som også står over for en udvidelse. Men arbejdet har også formet hende personligt, forklarer hun.
"Det, jeg virkelig har fået, er en bevidsthed om den ordentlighed og det arvegods, vi står på skuldrene af med de modige, handlekraftige kvinder, der etablerede Diakonissestiftelsen for 160 år siden. Hvis man tager godt vare på det i den måde, vi omgås med hinanden, så lærer man at omgås andre med stor omtanke. Så det ikke kun handler om, hvilke resultater vi opnår, men hvem vi er som mennesker. Den rummelighed har jeg virkelig lært meget af," siger Anette Christoffersen.
Kristendommen har været noget selvfølgeligt i hendes barndom i den forstand, at hendes bedstefar var degn og hendes bedstemor organist. I dag beskriver hun sig selv som kulturkristen, der er meget bevidst om sit eget udgangspunkt i mødet med Diakonissestiftelsens mange ansatte, som kommer med vidt forskellige baggrunde.
Hun er vokset op i Nordjylland som datter af forældre, der havde, hvad hun beskriver som et "meget stærkt humanistisk livssyn", hvor mennesker altid kom før ting. Det kom til udtryk i en høj moral i forhold til, hvordan man skulle opføre sig over for andre.
"Min far var læge i Skørping. Og jeg kan huske engang, hvor vi havde besøg af nogle børn fra et børnehjem. Der var nogle voksne med, der sagde, at man ikke måtte hænge jakkerne ved siden af børnenes, fordi de havde lus. Og der sagde min far: 'Du hænger din jakke ved siden af børnehjemsbørnenes, og du sætter dig ved siden af dem.'. Det var typisk ham. Man er aldrig nogensinde bedre end andre," siger Anette Christoffersen.
Det er en ydmyghed, hun har forsøgt at tage med sig. At man aldrig skal bruge sine sociale forlommer til at udnytte andre, men derimod dele ud af sin overflod. Med alle de direktørposter, som Anette Christoffersen gennem årene har bestredet, er det blevet en øvelse for hende med hyppige mellemrum at kigge sig i spejlet og minde sig selv om den ydmyghed.
"Det er en personlig opgave at huske sig på det. Og så skal man træne sine omgivelser til at minde en om, at bare fordi man sidder på taburetten på arbejdet, så gør man det ikke nødvendigvis derhjemme. Så mine børn har indimellem sagt til mig, at 'nu kan du godt lægge CEO-kasketten fra dig, mor, nu er du bare en del af os'," siger Anette Christoffersen.
I sin fritid læser hun. Gerne den store amerikanske litteratur. For tiden har hun dog kastet sig over Ditlev Tamms gendigtning af "Dantes guddommelige komedie", som hun fik i julegave. Derudover rejser hun en til to gange om året til Italien, som hun har en stor kærlighed til.

Nr. 139
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Sørine Gotfredsen: Den nye tone i "X Factor" viser, at mobning var fundamentet for programmets succes Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

I 2008 skete et nybrud i dansk fjernsynshistorie. Her sendte DR for første gang sangtalentprogrammet "X Factor", der hurtigt blev en succes. I flere år havde det omkring to millioner seere hver gang, ganske i stil med en afgørende fodboldlandskamp, og i 2019 overtog TV 2 programmet. Sæson nummer 19 gik her ved årsskiftet i gang og kan følges hver fredag.
Konceptet er simpelt. Tre dommere kappes om at skabe den sanger eller gruppe, der kan vinde konkurrencen og få en pladekontrakt, og man følger udvælgelsen og træningen af de håbefulde. Musikfolk som Remee Jackman, Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Lina Rafn og Simon Kvamm har været dommere, og ikke mindst har Thomas Blachman fra første færd personificeret programmet med sin flamboyante stil.
Jeg har gennem årene skrevet meget om "X Factor", da jeg for det første mener, at programmet praktiserer en ophøjelse af det middelmådige, der nærer tidens hule og udmattende dyrkelse af det unikke individ. Og for det andet havde programmet i de første år et pinefuldt skær af mobning over sig. Forskellige skæve typer, der prøvede sanglykken og faldt igennem, blev til tider latterliggjort til grådens rand, og det var frygteligt at overvære. Siden er mobningen faktisk forsvundet, og denne sæsons tre dommere, Benjamin Hav, Drew Sycamore og den evige Thomas Blachman, optræder som et uhyre venligt triumvirat.
Meget betegnende skete i afsnittet i aftes det, at en midaldrende mand ved navn Poul, der i sin tid i første forsøg blev komplet jævnet med jorden af Thomas Blachman, nu vendte tilbage og fik en ganske anden behandling. Poul synger stadig ikke udpræget godt, men Thomas Blachman bød ham velkommen med ordene:
"Jeg har tænkt over, hvordan du mon har det. Du har betydet meget for det her program," hvorefter det ikke alene blev til et ja til Poul.
Men også et stort kærligt bamsekram. "X Factor" har udviklet sig til et mildt og vennesælt program, der ikke blot tager tidligere nedgjorte personer til nåde, men også forsøger at rumme alle tænkelige diagnoser, mens aspiranterne beretter om, hvordan de har været i krise, på stoffer eller er blevet plaget i skolen og gerne vil bevise, at de stadig står på benene. Og sikkert er det, at den åbenlyse mobning er forsvundet.
Det samme gælder pudsigt nok for en stor del af seerne.
Ikke mindst programmets mangeårige dommer Thomas Blachman var i starten kendt for en hård tone. Nu er tonen blevet vennesæl, skriver Sørine Gotfredsen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
I sidste sæson i 2025 havde programmet det laveste seertal nogensinde på godt og vel 400.000, og måske var der lidt om snakken, da jeg i 2011 i "Den åndløse Dansker" skrev, at den hårde mobbetone er "en uundværlig præmis, uden hvilken programmet ville mangle en afgørende del af sit fundament". Hvis dette virkelig er den sørgelige præmis, kommer der nok en dag, hvor man på TV 2 spørger sig selv, om "X Factor" skal fortsætte. Medmindre, altså, at man er blevet så glad for den opbyggelige efterskolestemning, at man med færre og færre seere ønsker at blive ved.
Det ville udgøre sin helt egen opbyggelige morale på en lang og til tider smertefuld tv-fortælling.
Sørine Gotfredsen er sognepræst.

Nr. 138
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Erik måler sneen hver morgen klokken 8: Snemængden er ligesom i gamle dage Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Når snefnuggene falder i disse dage, trækker en gruppe mennesker i det varme overtøj og stikker en tommestok i sneen. Det gør de som en del af DMI's indsats for at overvåge og bogføre snemængden rundt om i landet. En af de mennesker er Erik Thursgaard Jakobsen, der har arbejdet som snemåler for DMI de seneste 30 år.
Hvorfor begyndte du som snemåler?
Det begyndte ved et tilfælde. En medarbejder fra DMI kørte forbi vores hjørnegrund i Uggerby. Dengang var der ikke rigtig gps, så han stoppede for at spørge om vej. Vi kom til at snakke, og da jeg hørte, han var fra DMI, sagde jeg: "Det lyder spændende." Han spurgte, om jeg havde lyst til at være regn- og snemåler. Det er jo ikke lønnen, der driver værket, men jeg sagde ja med det samme.
Jeg er uddannet biologilærer, freelancefotograf, har fløjet svævefly tidligere, og jeg har boet i Norge i 10 år. Jeg har også arbejdet på Grønland for Grønlands Geologiske Undersøgelser, hvor vejret altid spillede en stor rolle for, hvad man kunne lave den pågældende dag. Vejret har altid fascineret mig – specielt som svæveflyver, hvor man skal finde termikken for at blive i luften længst muligt.
Hvad laver du som snemåler i dit daglige arbejde?
Når det bliver vinter, skal man ud hver morgen klokken 8 med en tommestok og måle 10 forskellige steder. Det er så analogt, som det kan blive – det virker, selvom iPad'en går ned. Det dur ikke at måle midt i en snedrive; det skal være et sted, hvor sneen ligger jævnt og vandret, langt væk fra træer og bygninger. Så tager man gennemsnittet af de 10 målinger, så resultatet bliver repræsentativt.
Det er vigtigt, for folk skal kunne regne med tallene, eksempelvis lastbilchauffører, der skal vide, om de kan komme frem i Vendsyssel. Private er også afhængige af at vide, om vejene er frie eller ej. Snedybden fortæller en hel del om fremkommeligheden.
Hvordan har snesæsonen ændret sig, siden du begyndte i faget?
Her hos os har vintrene altid været slemme indimellem, og så er der år, hvor der næsten ingen sne er. Nogle år er vi helt isolerede i tre til fem dage. Jeg har taget billeder af vintrene de seneste 40 år, og jeg synes ikke, der er sket den store forværring. De ældre vendelboere siger også, at det er ligesom i gamle dage.
Er der nogle oplevelser som snemåler, du særligt husker?
Vi har haft år med danmarksrekorder, hvor der lå halvanden meter sne herude. Men efter 10 år i Norge, hvor vi boede i Kongsberg, er jeg vant til meget – vi har prøvet at skulle kravle ud af vinduet på første sal, fordi der lå fire-fem meter sne. Så det herhjemme er jo peanuts til sammenligning.
Generelt synes jeg, det er meget smukt, når det sner, og solen skinner. Det er en æstetisk flot oplevelse.
Hvad er det bedste ved jobbet?
Jeg hygger mig med det. Det giver mig en god grund til at komme ud og se solopgangen og fuglene. Det er en skøn oplevelse. Selv når vinden hyler, og det er mørkt og koldt, bliver man ekstra vågen og glad for sin kop kaffe, når man kommer ind igen.
Hvilket forhold har du personligt til sne ud over at være snemåler?
Jeg elsker det faktisk, men min kone hader det. Vi har stået meget på ski i Norge, og jeg har været skiinstruktør. Jeg har desværre ingen ski i øjeblikket, og det er jeg faktisk ked af, for der er vanvittigt flot skiføre heroppe lige nu.

Nr. 137
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Er Herning landets kulturelle centrum eller verdens kedeligste by? Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Henrik Omme troede helt ærligt ikke på, at det ville blive en succes, da kunstmessen Art Herning første gang blev holdt i 1998. Alene navnet måtte da holde folk væk, tænkte den silkeborgensiske gallerist. Men denne weekend er han med på messen for 28. gang – for en succes blev det.
Art Herning er med sine omtrent 10.000 besøgende en af Danmarks mest populære kunstmesser, og fra den 9. til 11. januar samles kunstkendere fra nær og fjern i Messecenter Herning, hvor over 250 kunstnere viser værker frem.
"Den store overraskelse ved kunstmessen er helt klart, hvor mange der deltager. Der kommer virkelig mange folk, og det havde jeg faktisk ikke troet. Måske er det fordi, der er en utroligt god atmosfære derude, for det er der ikke nødvendigvis på alle de andre messer," siger Henrik Omme.
Midtjyske Herning har i løbet af de sidste årtier cementeret sig selv som et kunstnerisk og kulturelt centrum i sådan en grad, at det også giver genklang uden for bymurene. Gennem politisk prioritering og lokale ildsjæle har Herning skiftet ham fra en erhvervsby på heden til en by med et ualmindeligt stort fokus på offentlig kunst, kulturelle begivenheder og rost arkitektur. De sidste mange år har Herning også ligget højt på listen af landets kommuners kulturbudget pr. indbygger.
En speciel kunstby
Som Torben Weirup, kunst- og arkitekturanmelder på Kristeligt Dagblad, siger, er Herning en speciel kunstby. Det er der flere årsager til, men det handler først og fremmest om Damgaard-familien.
Historien om det kunstinteresserede skjortefabrikantspar Aage (1917-1991) og Bitten (1927-2025) Damgaard er fortalt mange gange. Sammen opbyggede de en enorm kunstsamling, de forærede til byen som grundlag for de to kunstmuseer Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og Heart – Herning Museum of Contemporary Art. Kunstnere som Paul Gadegaard, Carl-Henning Pedersen og Piero Manzoni kom til byen på parrets invitation, og i 1965 blev Skulpturparken i Birk indviet med værker af blandt andet Robert Jacobsen, Svend Wiig Hansen og Sven Dalsgaard.
Statistisk set er der stadig en voldsom overrepræsentation af kunst i private hjem i Herning, fordi parrets kunstbegejstring bredte sig i byen, siger Torben Weirup.
"Herning har sådan en jysk iværksætterånd. Al Damgaard-familiens arbejde har simpelthen bidraget til Hernings ry som en vital kunst- og kulturby."
Den mest kendte skulptur i Herning er nok Ingvar Cronhammars "Elia", der siden 2001 ifølge Torben Weirup har været et varemærke for byen. Skulpturen har dog også været ramt af uheld, og der har været tre dødsulykker på den 11 meter høje kuppel, hvorfra fire stålsøjler rejser sig.
Ny museumsdirektør
På kunstmuseet Heart har man stadig en tilknytning til Damgaard-familien i form af parrets søn Lars Damgaard, der er formand for bestyrelsen. Han har netop været med til at ansætte museets nye direktør Lise Pennington, der tiltrådte stillingen den 1. januar.
Lise Penningtons udtalte mål er at få anerkendelse til museet langt ud over Hernings – og Danmarks – grænser.
Museumsdirektøren er årets åbningstaler ved Art Herning, og selvom hun kun har siddet kort tid i stolen, beskriver hun allerede byen som noget særligt:
"Jeg oplever Herning som en by, hvor alt kan lade sig gøre. En by, som både gerne vil have kulturen tæt på, men også er interesseret i en forbindelse til resten af verden. Det synes jeg, man ser tydeligt i mange af de ting, der foregår i Herning og på museets udstillinger."
Torben Weirup påpeger, at det dog ikke er alle, der ser på Herning med de rosenrøde briller.
"Det er også blevet sagt om Herning, at det er landets kedeligste by, og det ry har hængt lidt ved."
"Men man skal huske, at det er en meget ung by, der først blev købstad for lidt over 100 år siden, og siden er vokset omkring tekstilindustrien på de kanter," tilføjer Torben Weirup.
Den lokale kunstner Quang Ramsing synes bestemt heller ikke, at Herning er en kedelig by. Som kunstelsker holder han særligt af at gå rundt i byen og kigge på alt det offentlige kunst, siger han.
Quang Ramsing bliver tit spurgt, om han ikke bør flytte til en by med et større publikum, men han sætter stor pris på herningegnens evne til at få ting til at ske.
"Når jeg taler med mine kolleger i større byer, er der mange hoveder, de skal igennem for at få godkendt noget. Hvis du får en god idé i Herning, sker der noget næsten lige med det samme, og folk bakker op om det," siger han.
Kunstneren Quang Ramsing er opvokset i Herning, og han ser ingen grund til at flytte fra byen.
Spørger man silkeborgenseren Henrik Omme, er der dog ikke grund til at tro, at kulturscenen i Herning vil fortsætte med at vokse:
"Der bliver aldrig mere end det, der er. Det tror jeg faktisk ikke, for jeg kan ikke rigtig se, hvor det skulle vokse fra. Ude i Herning siger de, at hvis du har stress og har brug for ro, skal du tage ud på Heart, for der kommer aldrig nogen. Selvom mange siger, at vi i Herning og Silkeborg er lidt efter hinanden, så er det altså ikke noget, man siger her – det kommer fra dem selv," siger han.
Alligevel glæder han sig meget til weekendens Art Herning, og i galleriet har kunder i løbet af hele ugen sagt de samme ord, når de vinkede farvel:
"Vi ses på messen".

Nr. 136
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ekspert: Europa skal gøre Grønland for dyr for Trump Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

2026 er kun en uge gammel, og alligevel ligger 2025 allerede lysår tilbage. I årets første dage har den amerikanske præsident, Donald Trump, demonstreret i praksis, hvad han mener med den udvidelse af Monroe-doktrinen, som bærer hans navn i den nye amerikanske nationale sikkerhedsstrategi.
Hvor den oprindelige doktrin fra 1823 og daværende præsident Theodore Roosevelts tilføjelse fra 1904 skulle forhindre europæisk og enhver anden indflydelse på det amerikanske kontinent og især i USA's sydamerikanske baghave, udvider "Donroe-doktrinen", som den er blevet kaldt, denne kontrol til hele den vestlige halvkugle. Og der ligger Grønland.
I et interview med det amerikanske dagblad New York Times lægger Donald Trump ikke skjul på, at i Donroe-doktrinens verden kan denne uimodsagte kontrol være vigtigere end Nato og alliancen med Europa.
Det skal europæerne tage alvorligt. Men heller ikke overdrive. Og Europa har mere indflydelse på udviklingen, end vi måske tror, lyder det fra Chris Herrmann, der er koordinator af USA-programmet under en af Europas førende tænketanke, European Council of Foreign Relations (ECFR). Fra sin udsigtspost i Washington analyserer han de omvæltninger, som Donald Trump har kastet verden ud i efter bare et år i Det Hvide Hus. Og hvor det efterlader Europa.
"Europæerne skal klart tage det amerikanske fokus på den vestlige halvkugle alvorligt. Denne nyorientering af den amerikanske udenrigspolitik er tegnet på en ny æra, hvor USA er en antagonistisk allieret. Og fra Europa kan det se ud som om, at Donroe-doktrinen forvandler Europa til USA's baggård. Grønland er ikke kun et spørgsmål om Danmarks suverænitet. Det er Europas suverænitet, der er på spil i kampen om Grønlands fremtid. Og derfor er det vigtigt, at Danmark sørger for, at spørgsmålet klart fremstår som et europæisk anliggende, og at hele Europa står sammen om, at Grønlands fremtid skal afgøres af grønlænderne og danskerne. Og det er også der, vi er på vej hen," siger Chris Herrmann.
USA's fællesskab med Europa
Det var netop ordlyden i den erklæring, som tirsdag blev udsendt af stats- og regeringslederne i Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien sammen med statsminister Mette Frederiksen (S). Og fredag bad Danmark for første gang om, at Grønland blev sat på dagsordenen i Coreper, hvor de 27 medlemslandes ambassadører laver benarbejdet i EU's politiske beslutninger.
I sin nytårstale til de franske ambassadører satte præsident Emmanuel Macron netop ord på den skæbne, der risikerer at blive Europa til del i denne nye verdensorden.
"Frankrig og Europa trues fra visse sider af en neokolonialisme", sagde den franske præsident, som kædede truslen sammen med det, han tidligere har kaldt for "den reaktionære internationale" med henvisning til trumpismen og dens allierede.
Og den "vassalisering", han beskrev som en fælde for Europa, handler også om europæiske lande, der forvandles fra allierede til amerikanske lydstater.
Handler Grønland om en magtkamp, hvor USA vil vise, hvem der har bukserne på i Europa, ligesom anholdelsen af Venezuelas præsident var en magtdemonstration over for Sydamerika?
"Man skal selvfølgelig ikke forestille sig, at USA vil blande sig åbenlyst i europæiske valg eller afsætte og indsætte regeringsledere, som man har gjort i Sydamerika. Men retorisk lægges der op til et pres på Europa, og det kan kun virke alarmerende i de europæiske hovedstæder. Donald Trump vil påvirke udviklingen i Europa, og det har været klart lige siden vicepræsident J.D. Vances tale ved sikkerhedskonferencen i München sidste år. Og det står også sort på hvidt i den nationale sikkerhedsstrategi, der omtaler Trump-tilføjelsen til Monroe-doktrinen. Og hvis europæerne fremstår som svage, vil bøllen Trump skubbe rundt med dem som bøllen i skolegården," siger Chris Herrmann.
Men hvilke muskler har Europa så at spille med over for bøllen Trump, når man også er bange for skolegårdens anden bølle, Vladimir Putin?
"Da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sommer indgik aftalen om de nye amerikanske toldsatser mod Europa, så det ganske rigtigt ud til, at det vigtigste for hende var at bevare USA's støtte til Ukraine. Og EU opgav at vise sine økonomiske tænder. Nu må EU for alt i verden sørge for at holde Grønland og Ukraine adskilt. Det er ikke nemt, og det kan se ud som om, at Trump og Putin har sammenfaldende interesser om at dele verden op i interessesfærer, hvor de hver især kontrollerer deres lydstater. Men man skal huske på, at Trump aldrig har opgivet Ukraine, som mange troede, han ville gøre, da han trådte til. Trump truer med det, men USA vil altid have mere til fælles med Europa end med Rusland," beroliger den amerikanske iagttager.
Europa skal vise omkostningerne
Han peger også på, at den såkaldte Donroe-doktrin ikke har ukritisk opbakning og i den forstand måske slet ikke har den betydning, den nu tillægges.
"Operationen i Venezuela er presset igennem af klanen omkring udenrigsminister Marco Rubio, som længe har ønsket at fjerne Maduro. Europa skal spille på den splittelse og få dem i tale, som er uenige med Trump, for eksempel i det amerikanske senat," siger Chris Herrmann.
Det er lige præcis det, den danske ambassadør, Jesper Møller Sørensen, og lederen af den grønlandske repræsentation i USA, Jacob Osbosethsen, gør netop i disse dage, hvor de har møder både i Det Hvide Hus og med medlemmer af Senatet. Og det er den rigtige vej frem, mener Chris Herrmann.
"Danmark og Europa skal sørge for at få dem i tale, som Donald Trump lytter til, og som ikke støtter hans angreb på Grønland. Trump blev desuden valgt på sin America First-politik og løftet om at koncentrere sig om amerikanerne. Med Grønland ønsker Trump at sikre sit eftermæle som den, der har udvidet USA's territorium. Men han ønsker nemme løsninger og hurtige sejre. Og hvis han ser, at de indenrigspolitiske omkostninger ved at tage Grønland bliver for store, vil han bakke tilbage. Derfor skal Europa gøre klart, at omkostningerne ved billeder af amerikanske soldater i konfrontation med europæere vil være uoverskuelige," lyder rådet fra den amerikanske iagttager.
Det er her, Europa har sit spillerum, mener han.
"Europa skal sørge for at øge omkostningerne ved at tage Grønland. Billeder på tv af amerikanske soldater i konfrontation med europæere vil have dramatiske konsekvenser for folkestemningen i USA. Det er det, Europa skal spille på. Europa skal stå sammen med Danmark, øge omkostningerne og finde allierede i USA. Gør man det, har Europa mange flere kort på hånden, end man regner med. Gør man det ikke, bliver man trynet i skolegården," advarer Chris Herrmann.

Nr. 135
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Voldsomme billeder fylder nyhederne. Men selv etablerede medier glemmer at advare Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

De seneste uger har budt på mange voldsomme begivenheder, og mange af os har set det ske: En kvinde, der skydes på klos hold i sin bil i Minneapolis, USA. En teenagedreng, der prøver at slukke flammer i et barloft i Schweiz. Eller en terrorist, der fra en gangbro i Sydney, Australien, løfter sit våben og fyrer en serie skud ind i en jødisk forsamling.
Voldsomme hændelser ledsages stadigt oftere af amatørvideoer filmet af øjenvidner. Mens der på sociale medier er meget vide rammer for, hvad der vises, har det i etablerede medier været kutyme, at man i det mindste advarer om voldsomme billeder, før de vises. Men når de digitale videoklip bliver en del af nyhedsdækningen, er det ikke altid, man når at blive advaret.
Øverst på DR's hjemmeside lå i flere timer torsdag en video af drabet på den 37-årige amerikanske kvinde Renée Nicole Good i Minneapolis, USA, uden advarsel. Overskriften lød:
"ICE-betjent skyder kvinde i bil. Se video fra øjeblikket".
I videoen, som flere amerikanske nyhedsmedier har forsynet med advarslen "disturbing content" (foruroligende eller ubehageligt indhold), skriger en kvindestemme "nej, nej, åh Gud", mens man ser og hører, at der affyres et skud ind på førersædet af en bil, som herefter forulykker.
Senere samme dag blev videoen rykket længere ned på siden og forsynet med advarsel om "voldsomme billeder" og en ny overskrift, der indeholdt ordet "dokumentation". Men det undrer alligevel Maria Bendix Wittchen, der er studielektor og ph.d. i presseetik ved Roskilde Universitet, at det ikke skete fra begyndelsen, fordi der i DR's etiske regelsæt står, at der "altid advares mod stærke og kontroversielle billeder og emner".
"Det er efter min vurdering ret stærke billeder, vi ser i den video. Og den måde, de først præsenteres på, er meget tabloid. Historien er grundlæggende bare: 'Ej se, hvor vildt, hun bliver skudt!'. Hvis det er første gang, man støder på videoen, så ved man stort set intet om, hvad sagen handler om, når det fremlægges på den måde. Så er det voldsomt at se, at et menneske pludselig bliver skudt, mens den, der filmer, skriger. Af et stort, dansk medie vil man forvente mere kontekst og også en form for advarsel," siger hun og understreger vigtigheden af, at videoens redaktionelle præsentation blev ændret.
Det kan rent journalistisk være relevant at vise video eller billeder som dokumentation for, hvad folk er oprørte over i USA, og her er det oplagt at forklare læseren de etiske overvejelser, man som medie har gjort sig i forhold til at bringe videoen, forklarer Maria Bendix Wittchen.
"Ellers kan det opleves som blodig underholdning," siger hun.
Også andre danske medier havde videoen liggende øverst på deres hjemmesider torsdag, uden advarsel. Maria Bendix Wittchen ser en stigning i nyhedsmediernes brug af videoer som denne i løbet af de senere år. De siver blandt andet over fra de sociale medier.
"Se video fra øjeblikket". DRs hjemmeside bragte torsdag en video af drabet på den 37-årige amerikanske kvinde Renée Nicole Good uden advarsel (øverst til højre). Foto: Screenshot fra dr.dk
"Det stiller de etablerede medier godt i forhold til at få indhold og dokumentation for, hvad der er sket. Men det stiller også store krav til etikken og ikke mindst verifikationen af indholdet," siger hun.
"Og så er der altid et hensyn til ofrene og deres pårørende."
Ifølge Ask Elklit, professor i psykologi med speciale i traumer ved Syddansk Universitet, er der en gradsforskel mellem det, videoen fra USA viser, og det at se offeret i dødsøjeblikket.
"Der er ikke noget blod, for eksempel. Vi ser, at der bliver skudt ind i en bil, resten kan man selv forestille sig," siger han.
Han sammenligner med nogle af de videoer, som større medier for nylig har bragt i forbindelse med dødsbranden i Schweiz nytårsnat, der kostede 40 mennesker livet. Her ser man orange flammer og hører mennesker, der skriger, men ser for eksempel ikke forbrændte ofre. Alligevel fremhæver han betydningen af, at medierne husker at sætte advarsler på videoer fra voldsomme begivenheder.
"Advarsler betyder, at man kan slukke eller se væk og giver et psykologisk beredskab: Nu kommer der noget grumt, man tager en dyb indånding."
Men hvorfor klikker vi overhovedet på de videoer? Det er tveægget, siger psykologen.
"Der er en fascination af død, rædsel og grusomhed, som rigtig mange af os har. Det er noget af det samme, som gør krimiserier populære. Vi vil gerne vide det hele og se det, og nogle gange, når vi så ser det rigtigt, bliver det for meget. Så bliver billederne hængende på nethinden i længere tid, måske i årevis."
Lydbilleder kan også sætte sig, siger han, at høre nogen, der skriger i rædsel eller udånder, for eksempel.
Der burde have været advarsel og yderligere kontekst på den pågældende video, da den blev bragt på DR.dk, siger ledende redaktionschef i DR Nyheder, Marie Grundtvig Buss. Efter at videoen havde ligget på hjemmesiden en del af torsdag uden advarsel på, henvendte brugere sig om den. Herefter blev den forsynet med advarsel og yderligere kontekst.
"Vi har et ret stærkt princip om, at er der den mindste tvivl om voldsomheden, skal der en advarsel på. Vi har lavet tv i mange år og har en stærk tradition for at varsle og gøre opmærksom på, at nu kommer der stærke billeder. Så at den glippede i går [torsdag], var en fejl," siger hun.
På nyhedsredaktionen arbejdes der hurtigt, siger hun, og måske var det også et aspekt, at der var tvivl om billedernes voldsomhed. Når DR ikke fjernede videoen, skyldes det, at den fungerer som dokumentation for den konkrete historie om tvivl om hændelsesforløbet i USA.
Redaktionschefen understreger, at det ikke er mængden af blod, der afgør, om der skal advares, og alene det, at man ved, at en kvinde bliver slået ihjel ved hændelsen, er voldsomt nok i sig selv. Men hun ved også, at det ikke er det voldsomste videomateriale, der findes af hændelsen. Selv så hun torsdag selv en verificeringsgennemgang af forløbet lavet af et større udenlandsk medie.
"Og der kom lige pludselig et billede inde fra bilen, og det var voldsomt. Det kunne jeg godt have tænkt mig en lille advarsel om. Det får jeg nok aldrig slettet af nethinden."

Nr. 134
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Amerikanerne vil vide, hvor Danmarks ret til Grønland kommer fra. Her er svarene Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

"Hvad er grundlaget for deres territoriale krav? På hvilket grundlag besidder de Grønland som en dansk koloni?". Disse to (retoriske) spørgsmål stillede Donald Trumps politiske rådgiver Stephen Miller på CNN i et interview i den forgangne uge.
I en diskussion, hvor det fyger rundt med fakta og tilsyneladende fakta, ikke mindst om disse spørgsmål, er de værd at få besvaret.
Den danske tilknytning til Grønland kan dateres til den dansk-norske unions begyndelse i 1380, som også omfattede de norske bilande Island, Færøerne, Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Grønland. Fra begyndelsen af 1400-tallet havde man ikke længere kontakt med nordboerne i Grønland, men fra 1600-tallet hævdede Danmark-Norge suverænitet gennem forskellige ekspeditioner til Grønland. Først i 1721 blev der – gennem den norske præst Hans Egedes missionsindsats – etableret en fast europæisk tilstedeværelse i Grønland, først på Håbets Ø ved udmundingen af Godthåbsfjorden, fra 1728 i Godthåb (Nuuk) et lille stykke længere inde i fjorden. Igennem 1700-tallet etableredes en række kolonier på den grønlandske vestkyst, fra Upernavik i nord til Nanortalik i syd, og dannede dermed de byer og det område i Grønland, hvor langt den største del af befolkningen bor.
Indtil begyndelsen af 1900-tallet var det usikkert, om Grønland var en ø, eller om landet var landfast med et eller andet. Der var desuden ingen danske kolonier på østkysten før anlæggelsen af en handelsplads i Ammassalik (nu Tasiilaq) i 1894. Ikke desto mindre er der flere indikatorer på, at de relevante stormagter USA og Storbritannien betragtede dansk suverænitet som gældende selv på ikke-beboede områder. Således var det på tegnebrættet i Washington i 1860'erne at købe Grønland, ligesom USA i 1867 havde købt Alaska af russerne. Et tilbud blev aldrig fremsat, men det giver indtryk af, at man betragtede Grønland som en helhed. Få år inden havde et britisk selskab desuden forespurgt på og fået koncession til at anlægge handels- og missionsstationer på en ikke-koloniseret strækning af Østgrønland. Man antog altså, at det var dansk domæne.
Da det blev fastslået, at Grønland var en ø, var netop USA blandt de første til at erklære, at Danmark kunne udstrække suverænitet over hele øen. I forbindelse med indgåelse af traktaten om salg af Dansk Vestindien til USA erklærede den amerikanske udenrigsminister Robert Lansing på USA's vegne den 4. august 1916, "at De Forenede Staters regering ikke vil protestere mod, at den danske regering udstrækker sin politiske og økonomiske indflydelse til hele Grønland". Dokumentet findes på Rigsarkivet med Lansings egenhændige underskrift.
Efter en strid mellem Danmark og Norge på baggrund af et norsk koloniseringsforsøg i Østgrønland konkluderede Den Internationale Domstol i Haag, at højhedsretten over Grønland i sin helhed lå hos Danmark.
Dansk suverænitet har ikke siden været egentlig udfordret – før nu.
Den amerikanske anerkendelse af dansk overhøjhed over Grønland dannede også fundamentet for den forsvarsaftale, der i 1941 blev indgået af den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, med USA, og som blev fornyet i 1951. Disse aftaler gav amerikanerne adgang til at bygge forsvarsanlæg i Grønland og etablerede et samarbejde mellem USA og Danmark om et kollektivt forsvar af Grønland i henhold til Natos forsvarsplaner. Forsvarsaftalen er stadig gældende og giver dermed USA markante muligheder for militær tilstedeværelse i Grønland.
Og til det andet spørgsmål: Statsretsligt er Grønland ikke en koloni, men en integreret del af Kongeriget Danmark med et udvidet selvstyre. Denne integrering skete i forbindelse med grundlovsændringen i 1953, hvorefter Grønland formelt blev et amt i Danmark og fik to medlemmer i Folketinget. Ordningen har sin oprindelse i Grønland blandt de grønlandske modernister – en gruppering blandt den grønlandske politiske elite, der i mellemkrigstiden fik intensiveret deres krav til den danske regering om en modernisering af Grønland. Denne modernisering nødvendiggjorde i disse modernisters betragtning en politisk tilnærmelse til Danmark.
Det første forslag om, at Grønland måtte få et medlem i det danske parlament, blev stillet i 1927 i Grønlands Landsråd af den grønlandske politiker Elias Lauf som en del af frustrationen over, at man ikke i Grønland følte, at man blev lige så hørt som Færøerne gjorde, der havde haft rigsdagsmedlemmer siden 1850.
Den danske regering var før Anden Verdenskrig skeptisk over for grønlændernes modernitetsbestræbelser. Man indtog den paternalistiske indstilling, at en (for hurtig) modernisering af Grønland ville føre til en ødelæggelse af den grønlandske kultur. De ledende grønlandske politikere indtog imidlertid det standpunkt, at det eneste alternativ til modernisering var at blive et frilandsmuseum, hvilket man fandt uværdigt.
Efter Anden Verdenskrig vendte den danske regering på en tallerken og tog tilmed teten i forhold til en integrering af Grønland i Danmark. Det gjorde man, fordi man i henhold til FN-pagtens kapitel XI havde forpligtelse til i "ikke-selvstyrende områder", det vil sige kolonier, at "fremme selvstyre" og på den baggrund var forpligtet til, sammen med de øvrige kolonimagter, at indrapportere om udviklingen i Grønland. Det var en torn i øjet på den danske regering, og man gjorde dermed de grønlandske modernisters tanke til sin og forsøgte at få integrering som amt anerkendt som en måde at gøre et ikke-selvstyrende område selvstyrende.
Den 9. september 1952 stemte det grønlandske landsråd for indlemmelsen, og med grundlovsændringen den 5. juni 1953 trådte den i kraft. Det grønlandske landsråd havde med styrelsesloven i 1950 desuden fået besluttende myndighed, hvor det hidtil havde været rådgivende.
Dette konstitutionelle grundlag har det dansk-grønlandske forhold hvilet på siden. Skuffelsen over at være efterladt som tilskuer til den efterfølgende grønlandske udvikling samt forskelsbehandling mellem danskere og grønlændere i Grønland fremmanede i den grønlandske opinion et ønske om at tage særlige grønlandske interesser i betragtning, der blev særlig klart, da Grønland som dansk amt fulgte Danmark ind i EF på trods af, at 70 procent af befolkningen ved afstemningen i 1972 havde stemt nej til EF.
Dette intensiverede ønsket om hjemmestyre, som indførtes i 1979 og havde karakter af en yderligere udvidelse af det amtslige selvstyre. Denne uddelegering gik et skridt videre ved vedtagelsen af selvstyreloven i 2009, af hvilken flere politikområder blev mulige at hjemtage, for eksempel råstofudvinding. Derudover fik Grønland mulighed for at agere udenrigspolitisk på sine egne vegne, når bare det kun angik områder, der var hjemtagne.
Grønland har dermed ikke statsretsligt været en koloni siden 1953, men er en integreret del af Kongeriget Danmark med et udvidet selvstyre, hvor alle politiske sagsområder kan overtages undtagen statsforfatningen, udenrigspolitik, og forsvars- og sikkerhedspolitik, Højesteret, statsborgerskab og valuta- og pengepolitik. For at disse sidste kan overtages, skal Grønland erklære sig selvstændigt, hvilket landet i henhold til selvstyreloven har ret til, hvis det ytrer ønske om det.
Jens Lei Wendel-Hansen er ph.d., tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet og nu seniorforsker ved Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet.

Nr. 133
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Hvordan kan en aftale mellem USA og Grønland se ud? Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Hvad er historikken bag frie associeringsaftaler?
En fri associeringsaftale er i sin oprindelse et koncept vedtaget i FN's Generalforsamling som ramme for, at tidligere kolonier kunne få en grad af eller fuld selvstændighed, men stadig bevare formelle, forhandlede bånd til den tidligere kolonimagt.
Mens tidligere britiske kolonier og territorier begyndende i 1926 har været samlet i Commonwealth og de franske territorier Vietnam, Cambodia og Laos efter Anden Verdenskrig i en periode havde status af associerede stater under Den Franske Union, definerede FN i 1960 tre muligheder for afkolonialisering: fuld uafhængighed og suverænitet, integration i en anden stat eller fri associering.
Fri associering følger ikke en fast model. I resolutionen fra FN’s Generalforsamling står blot, at “det associerede område skal have ret til at vedtage sin egen forfatning uden indblanding udefra, i overensstemmelse med gældende forfatningsmæssige procedurer og folkets frit erklærede ønsker. Dette udelukker ikke konsultationer, som er passende eller nødvendige inden for rammerne af den aftalte frie associering”.
Hvor mange frie associeringsaftaler findes i dag?
Der er et væld af forskellige modeller for statsdannelser – der er for eksempel det danske rigsfællesskab mellem Danmark, Færøerne og Grønland, der er Det Forenede Kongerige af Storbritannien og Nordirland med en grad af selvstyre for Nordirland, Skotland og Wales, og der er Puerto Rico som et territorium under USA. I Europa er der også særlige forhold for Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Vatikanet, der på forskellig vis har særaftaler med Italien, Schweiz, Frankrig og Spanien.
Men verden over er der kun fem frie associeringsaftaler, der følger princippet fra FN-resolutionen.
Cook Islands har siden 1965 og Niue fra 1974 haft frie associeringsaftaler med New Zealand. Hovedprincippet er, at New Zealand tager sig af udenrigs- og sikkerhedspolitik. De to nationer er ikke medlemmer af FN.
USA har tre frie associeringsaftaler med tre små østater og FN-medlemmer i Stillehavet. Aftalerne med Marshalløerne og Mikronesien blev indgået i 1986, mens den med Palau er fra 1994. Aftalerne blev i marts 2024 fornyet for 20 år.
USA tager sig af de små østaters forsvar og yder betydelig økonomisk bistand. For Marshalløernes vedkommende udgør USA’s bistand ifølge Dansk Institut for Internationale Studier for eksempel 70 procent af bruttonationalproduktet.
Aftalerne giver blandt andet beboerne mulighed for at bosætte sig i USA og tjene i USA’s militær, ligesom de har adgang til amerikansk uddannelse og offentlig sundhedsforsikring samt benytter det amerikanske postvæsen og USA’s vejrtjeneste. Til gengæld får USA militært en vigtig position i den strategisk vigtige stillehavsregion.
Er der en fast skabelon, som Grønland ville kunne følge?
Nej, ikke direkte. Aftalerne baserer sig på forhandlinger mellem parterne. Ifølge flere folkeretseksperter forudsætter en fri associeringsaftale dog, at Grønland forhandler som en selvstændig nation. Baseret på historikken i den form for aftaler vil det oplagte være en fri associeringsaftale mellem Grønland og Danmark, men rent juridisk ser der ikke ud til at være noget til hinder for, at et selvstændigt Grønland indgår en associeringsaftale med et andet land.
Har USA’s præsident nævnt en fri associeringsaftale som en mulig model for Grønland?
Donald Trump har ikke selv nævnt muligheden offentligt. Han bruger ofte det engelske ord “acquire”, der mest direkte kan oversættes til “erhverve”, men som skal forstås bredt som et ønske om, at Grønland skal være en del af USA.
Et par af Trumps tidligere toprådgivere fra første præsidentperiode – tidligere stabschef i Trumps nationale sikkerhedsråd Alexander Gray og forretningsmanden Tom Dans, der var Trumps arktiske kommissær – taler meget aktivt for en fri associeringsaftale mellem USA og Danmark.
Da vicepræsident J.D. Vance besøgte Grønland for snart et år siden, kunne en del af hans udtalelser godt tolkes som en invitation til forhandling om den type aftale. Vance sagde blandt andet, at USA “respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse” og håber, at de vil “vælge et partnerskab med USA”.
I den forløbne uges meget offentlige debat om Trumps grønlandsplaner er idéen om en fri associeringsaftale så vidt vides for første gang blevet nævnt offentligt som en af de modeller, Det Hvide Hus arbejder med.
Både nyhedsbureauet Reuters og tv-stationen NBC News siger, at de er blevet briefet af en unavngiven, højtstående kilde i Det Hvide Hus, som siger, at Trump og hans rådgivere ser på en række forskellige modeller for at erhverve Grønland. Begge medier skriver, at den anonyme kilde specifikt har nævnt en fri associeringsaftale som en mulig løsning.
Den britiske avis The Guardian har i en grundig gennemgang af en række forskellige modeller beskrevet den frie associeringsaftale som den, de fleste analytikere ser som den mest sandsynlige langtidsløsning, forudsat at grønlænderne stemmer for at løsrive sig fra Danmark.

Nr. 132
K_artikler Opdater⟳ ☝️
”Hjem opstår, når kroppen holder op med at lede. Det vil tage tid at gro ud af det gamle sted og ind i det nye” Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Endelig kom frosten. Den lagde sig over byen og pakkede den ind i stabilitet. Frosten standser tiden – som blev øjeblikket fastholdt på et fotografi, klart og urokkeligt. Alt levende må overgive sig til frostens kraftfulde grænsesætning. Der er ikke andet at gøre end at holde pause. Det skaber en stille fred på den morgentur, jeg har indført, mens jeg leder efter mig selv på stedet. Jeg er ny her, en tilflytter til den smukke provinsby, hvor mit ungdomsliv blev levet. Denne gang ankommet med favnen fuld af børn og levet liv på andre steder, som jeg endnu kalder hjem.
Jeg lægger mærke til, hvordan mit blik orienterer sig mod detaljer i landskabet og fortæller min krop, hvor vi er. Helt intuitivt forsøger mit indre at skabe tryghed og genkendelighed gennem observationer og fornemmelser. At være stedkendt er at kunne være uden at orientere sig hele tiden. Jeg længes efter den følelse – de sænkede parader og den ro, som opstår, når kroppen kender sin omgang med stedet.
Et sted er ikke bare en fysisk lokalitet. Det bliver først til et sted, når kroppen knytter erfaringer, minder og følelser til det. Når der opstår relation. Og relationer kræver tid – og en vis overgivelse. Selve flytningen er derfor ikke kun en ydre bevægelse, men også en indre. Kan mennesker overhovedet flytte uden, at det bliver identitetsforvandlende, tænker jeg, mens jeg betragter borgruinens dybrøde sten i frosten. Den her provinsby er fortryllende eventyrlig, tænker jeg, mens mit blik vandrer ud over havet, og jeg tager modige skridt i at give noget af mig selv til stedet.
Jeg har læst byens historie, fordybet mig i fortællinger om konger, dronninger og riddere: Valdemar den Store, Valdemar Atterdag og Valdemar Sejr – sammen med mine egne sønner, Valdemar Oskar og Sejr Edward, hjemme i det nye hus. Forbindelser, der ikke var tilsigtede, men som pludselig skaber mening og sammenhæng. At læse historien og gå ture for at se det, der er tilbage som aftryk af det, der gik forud, føles som en dyb samtale med stedet. Steder lever i kraft af vores opmærksomhed, historier og bevægelser. Vi træder ind i et sted, men lader det også træde ind i os, når vi giver det vores opmærksomhed.
Jeg er stadig ny her, selvom det også er mit ungdomsland. Jeg overraskes over den intense blanding af sorg og glæde, der ligger i at flytte fra noget, jeg elsker, til noget, jeg virkelig holder af. Kroppen har været her i flere uger, men identiteten bor stadig dér, hvor vi kom fra. Flere følelser og tilstande kan leve side om side i et menneske. Et sted bliver først hjem, når det holder op med at kræve opmærksomhed, fordi både krop og bevidsthed kender og genkender.
Jeg har lagt mærke til, hvordan omgivelserne klæder mig på, hvordan flytningen fra land til by har ændret den måde, jeg bevæger mig på. Steder er ikke tavse; de lærer os at gå, at tale, at se. Vi gror i ét med omgivelserne, som var de en forlængelse af os selv. Det arkitekttegnede palads i provinsen, som er vores nye hjem, er skabt af Martin Nyrop i 1883. Nyrop forenede det moderne med tradition, håndværk og skønhed. Det er blevet tydeligt for mig, hvordan bygninger og landskaber former mit blik, styrer rammen og sætter grænser – præcis som frosten gør ved naturen. Man bliver nogen gennem dem.
På landet, hvor vi kom fra, var huset en ramme om det nødvendige; et sted til arbejde og selvforsyning. Her inviterer rummene til nydelse, samvær og refleksion – ikke til arbejde. Børnene løber anderledes, som om rummene inviterer til leg. Jeg selv sænker tempoet, står længere ved vinduet og ser frosten give form til verden, mens kirkeklokken kimer nærved. Her holder neglelakken længere – et tegn på, at kroppen langsomt lærer stedets tempo. At tid kan være langsom, og nydelse har plads. Jeg har skiftet ham, mens lagene indenunder langsomt mister deres tidligere identitet.
Hjem opstår, når kroppen holder op med at lede. Det vil tage tid at gro ud af det gamle sted og ind i det nye. Denne gang rummer relationen muligheden for en lang, bæredygtig kærlighed, der kan rumme børnenes behov for et hverdagsliv med lethed, fællesskab og ro. Hjem er ikke et sted, men en tilstand i kroppen. Midt i arbejdet med at finde hjem i nye omgivelser mærker jeg, hvordan kroppen langsomt lærer rytmen og rummene at kende. I den meningsfulde opgave med at skabe rammer for børnene lander jeg til sidst – hjemme i mig selv.
Familieliv skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til tre, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til to, psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.

Nr. 131
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Selv ikke de mindste piger går fri af soldaternes voldtægt i Sudan. De har brug for hjælp nu Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Fredag var der gået 1000 dage, siden konflikten mellem oprørsgruppen Rapid Support Forces (RSF) og landets hær SAF brød ud. 1000 dage med en krig, hvor de væbnede grupper bruger seksuel vold mod piger og kvinder som våben i krigen. Desværre er krigen blevet hverdag for Sudans piger, som ikke taler om, hvis de voldtages, men når det kommer til at ske.
Sudans piger og kvinder er blevet ofre for en krigsstrategi, der målretter angrebene specifikt mod dem. Massevoldtægt af piger bruges systematisk til at terrorisere, ydmyge og ødelægge landsbyfællesskaber indefra, og kvinder trues og tvinges til sex med beskeden om, at "ellers slår vi dit barn ihjel". Mange bliver bortført og holdt som fanger, mens de udsættes for gentagne seksuelle overgreb. Iblandt dem helt små piger, der knapt kan tale endnu.
Sudans socialminister, Moatasem Ahmed Saleh, har beskyldt RSF for at have begået 100.000 voldtægter mod piger og kvinder i El Fasher. Både sudanesiske læger og Læger uden Grænser bekræfter, at børn og kvinder på flugt fra El Fasher, hovedstaden i Norddarfur, udsættes for voldtægt og seksuel vold. Ifølge tal fra FN er antallet af piger og kvinder, der risikerer at blive udsat for seksuelle overgreb, tredoblet siden krigens start.
I 1000 dage har befolkningen i Sudan levet i en af verdens værste humanitære kriser, og der er mangel på alt. Beretningerne fra mine kolleger i Sudan er noget af det mest brutale, jeg har hørt. Børn i Darfur lever i konstant frygt for bomber, sult og sygdom, mens nødhjælpsarbejdere har ekstremt svært ved at nå frem.
Siden RSF belejrede byen El Fasher i Norddarfur i oktober 2025, er den humanitære situation gået fra alarmerende til katastrofal. Kort før jul blev 43 børn dræbt, mens de legede i deres børnehave i provinsen Kordofan i den centrale del af Sudan. Ud over angreb på hospitaler, skoler og børnehaver rapporterer FN og Plan International Sudan om drab og lemlæstelse af børn, bortførelser og rekruttering af børn til væbnede grupper. Selv børn i flygtningelejre i Sudans nabolande bliver rekrutteret og misbrugt af væbnede styrker. Hvert fjerde sudanske barn er nu drevet på flugt fra vold og utryghed, og 15,6 millioner børn i Sudan har brug for humanitær hjælp.
De børn, der blev født, da krigen i Sudan brød ud den 15. april 2023, er nu 1000 dage gamle. Vi ved alle, hvor afgørende de første år i et barns liv er for barnets fremtidige trivsel, udvikling og livschancer. Men langt de fleste af de børn, der blev født i et krigsramt Sudan, er fejlernærede og kæmper for at overleve.
I Tawila i den nordlige del af Darfur er vi i PlanBørnefonden til stede på jorden med et dedikeret team og lokale partnere og frivillige. Tawila er hoveddestinationen for de tusinder af mennesker, som hver dag flygter fra El Fasher. Mange børn og unge piger er helt alene på flugt. Flere af dem ankommer gravide og stressede til flygtningelejrene, eller de har netop født på en støvet landevej og mangler rent vand og bedre sanitære forhold.
PlanBørnefonden har arbejdet i Sudan i mere end 45 år. Og vi går ingen steder. Vi intensiverer nu vores indsats for at levere mad, nødhjælpsforsyninger, beskyttelse og psykosocial støtte til de udsatte børn og familier. Men vi kan ikke gøre det alene.
Sudan er ikke verdens eneste vigtige krise. Men det er verdens mest oversete krise.
Der er et kæmpe behov for øget humanitær adgang og finansiering. Halvdelen af Sudans befolkning har akut behov for mad og vand, men støtten er massivt underfinansieret, og vi risikerer at miste en hel generation af børn. Danmark gør en indsats for at sætte Sudan på dagsordenen som medlem af FN's Sikkerhedsråd, men der er brug for et massivt politisk pres fra EU, FN og andre aktører for at komme nærmere en våbenhvile.
Sudan kan ikke vente.
Dorthe Petersen er direktør i PlanBørnefonden.

Nr. 130
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
DSB aflyser regionaltog mellem Fredericia og Aarhus Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 17:51:45

Tryk for at læse mere

DSB aflyser fredag aften alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus.Det skriver DSB på sin hjemmeside.- Regionaltogene, som kører mellem Fredericia - Vejle - Aarhus H, er aflyst indtil klokken 20.00, lyder det.Aflysningerne skyldes et spor ved Hedensted, der er sunket og skal repareres./ritzau/

Nr. 129
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ekspert: Marxistiske oprørsgrupper i Colombia er ideologisk antireligiøse Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 17:23:00

Tryk for at læse mere

Nytårsaften blev den protestantiske præst Jose Otinel Ortega skudt ned foran sin familie af ukendte gerningsmænd, netop som de skulle til at fejre nytårsaften. Han døde senere af sine skudsår trods hurtig hospitalsbehandling.
Præsten var leder af den evangelikale gospelkirke la denominación Cuadrangular i byen Fundación i det nordlige Colombia.
Med dødsfaldet skriver han sig ind i en lang og trist historie om, hvordan religiøse ledere er blevet forfulgt og nogle dræbt i landet.
Det folkerige, store sydamerikanske land med knap 50 millioner indbyggere er hærget af bandekrige og paramilitære oprørsbevægelser. Det betyder, at millioner er fordrevet internt. Hertil kommer andre millioner, som er flygtet fra nabolandet Venezuela.
I den internationale kristne organisation Christian Solidarity Worldwide er Anna Lee Stangl kampagnedirektør med ansvar for Syd- og Mellemamerika.
Hun forklarer over telefonen fra Washington D.C., at det er en helt anden form for kristenforfølgelse, der finder sted i lande som Colombia. I modsætning til mange andre steder på kloden er det ikke religiøse bevægelser, for eksempel muslimer eller hinduer, der forfølger kristne. I stedet er det to andre typer grupper.
"Vi ser marxistiske guerillagrupper på den ene side og kriminelle narkobander på den anden. De venstreorienterede grupper er ideologisk antireligiøse, og de er særligt efter protestanter, som de anser for at være forbundne med USA," siger Anna Lee Stangl.
Den følelse eksisterer fortsat, selvom de evangelikale amerikanske missionærer stort set alle forlod landet i 1980'erne på grund af uroligheder, og mange af de nuværende protestantiske kirker er mere lokalt forankret.
"For den anden gruppe er det mere praktisk. Det er kriminelle bander, og de bryder sig ikke om, når præster bruger deres indflydelse til at stoppe rekrutteringen af unge samt afviser at betale beskyttelsespenge til banderne," tilføjer hun.
Hvad der ligger bag nytårsdrabet, er endnu ikke klarlagt.
Men efter et tilsvarende drab i regionen på en anden protestantisk præst sidste år fandt enken efterfølgende optagelser på hans mobiltelefon af en samtale. Her afviste præsten, at de kriminelle bander kunne bruge kirken til at skjule våben og narko, hvilket førte til drabet.
Alene i 2025 frem til november blev mindst 10 protestanter henrettet uden rettergang eller myrdet i Colombia ifølge opgørelser fra Christian Solidarity Worldwide.
Tilsvarende anslår den amerikanske afdeling af den katolske organisation Aid to the Church in Need (Hjælp til kirken i nød), at over 100 katolske præster er blevet dræbt over de seneste konfliktfyldte 40 år i landet.
Ifølge "The World Factbook", som er udgivet af den amerikanske efterretningstjeneste CIA, er 63,6 procent af befolkningen katolikker og 17,2 procent protestanter, og næsten alle de sidstnævnte er evangelikale. Ikke-kristne religioner er næsten ikke registreret i landet.
I over 60 år har Colombia været hærget af bande- og oprørsgrupper, og staten har langt fra kontrol over hele landet. Af samme grund kender Anna Lee Stangl ikke til konkrete sager, hvor der er rejst tiltale mod gerningsmændene for drab på præster.
Konflikterne rækker også ud over landets grænser. Venezuela har under de socialistiske præsidenter Hugo Chavez og Nicolas Maduro tilladt de venstreorienterede oprørsgrupper at operere fra den vestlige del af landet, der støder op mod Colombia. Her har de taget deres religionskritiske tilgang med sig, som også omfatter overvågning af gudstjenester og andet pres som beskyttelsespenge.
"Med den aktuelle situation i Venezuela kan man kun frygte for, hvad der sker, hvis landet ender i et magttomrum," advarer Anna Lee Stangl.
Det farligste land for præster i regionen er dog Mexico, som ikke alene er et af de mest katolske lande i verden, men også landet, hvor flest præster mister livet. Her er gerningsmændene næsten altid fra narkokartellerne.

Nr. 128
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Kristeligt Dagblad mener: Internationale konventioner er gode. Men fortolkningen skal afspejle tiden Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 17:23:00

Tryk for at læse mere

Statsministeren havde knap nok holdt sin nytårstale, hvor hun bebudede, at kriminelle udlændinge, der dømmes for alvorlig kriminalitet, skal kunne udvises uanset deres tilknytning til Danmark, før en 30-årig somalier blev sigtet for et drab begået på en ældre mand. Nytårstalen og drabet har som sådan ikke noget at gøre med hinanden. Og dog. For sagen fra Svendborg tjener næsten som en illustration af statsministerens pointe. Den 30-årige er nemlig som ganske ung dømt for en grov overfaldsvoldtægt begået mod en 10-årig pige, og i byretten blev han ud over fængsel også idømt udvisning. Men han er altså i Danmark endnu, idet landsretten afviste at udvise ham med henvisning til konventionerne. Han havde for stærk tilknytning til Danmark. Og nu er han altså sigtet for et drab.
Da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i 1950, var det i kølvandet på rædslerne fra Anden Verdenskrig. Aldrig igen, sagde man, og menneskerettighederne gjorde op med tortur og slaveri og slog samtidig fast, at borgerne havde ret til frihed og sikkerhed. Smukt, enkelt og rigtigt. Men de mennesker, der i sin tid forfattede konventionen, havde næppe gjort sig begreb om, hvordan verden ville se ud 75 år senere, hvor mennesker krydser kontinenter, og Europa i dag er blevet multikulturelt, fordi mange higer efter netop den tryghed og sikkerhed, som kloge mennesker søgte at skabe efter Anden Verdenskrig med konventioner.
Der er bestemt ikke noget galt med konventioner. Tværtimod. Men fortolkningen af dem skal følge med tiden og afspejle samfundet. De skal nyde folkelig legitimitet, for ellers risikerer vi, at befolkningerne beder politikere skrotte dem helt, fordi aktivistiske dommere går alt for langt i deres tolkning. Statsministeren havde helt ret, da hun i sin nytårstale sagde, at det er befolkningen og ofrene, der skal beskyttes, ikke gerningsmanden. Budskabet i nytårstalen kom i forlængelse af det arbejde, den danske regering har gjort i Europarådet for at skabe fælles fodslag om at tolke konventionerne, så de i højere grad afspejler den tid, vi lever i, med migrantstrømme, hvor det skal være muligt for de europæiske lande at udvise kriminelle udlændinge uden at skele til eksempelvis deres familiære tilknytning i Europa.
27 medlemslande bakker nu op, og det giver derfor god mening, at den danske regering tager næste skridt og gør det muligt at udvise kriminelle udlændinge, der har begået eksempelvis drab, vold og voldtægt uanset deres tilknytning til Danmark.
Det er sandt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol endnu ikke har en praksis på baggrund af den ønskede nyfortolkning, og at Danmark dermed løber en såkaldt procesrisiko ved at ændre sin lovgivning med det samme, som statsministeren lovede. Men det er risikoen værd. Nok er konventioner ord på papir. Men de har direkte indflydelse på hverdagen for mennesker, der risikerer at blive udsat for grov kriminalitet af vaneforbrydere, hvis ikke vi som europæere viser, at gæstfriheden stopper, når man begår alvorlig kriminalitet.

Nr. 127
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ungdomsparti dropper samarbejde med Republikanerne: Ville være uansvarligt Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 17:22:00

Tryk for at læse mere

Konservativ Ungdom i Danmark har sat et samarbejde med Det Republikanske Parti i USA på pause. Årsagen er den amerikanske præsidents antydning af muligheden for en militær overtagelse af Grønland.
Kristeligt Dagblad har talt med ungdomspartiets formand, Jacob Feldborg Andersen, om udviklingen.
Jacob Feldborg Andersen, hvad er det for et samarbejde, I har haft med Republikanerne i USA indtil nu?
Vi har deltaget i valgkampagner for Republikanerne i tidligere valgkampe, hvor vi har sendt delegationer over for at støtte en specifik kandidat. Det har som regel været moderate republikanske kandidater, som vi har assisteret på forskellige måder op til et valg.
Samarbejdet går mange år tilbage og fungerer også som en slags erfaringsudveksling. Grundlaget for vores partier er jo det samme, og der er blevet dannet mange venskaber gennem tiden.
Hvorfor kunne det så ikke fortsætte?
Hvis man ikke kan afvise brugen af militær magt mod Grønland og ikke respekterer vores budskab om, at vi ikke vil sælge vores territorium, så kan vi ikke have et samarbejde. Det går ud over alle de andre ting, vi stadig måtte være enige med dem om. Vi har stadig et ideologisk fællesskab, men det ville være uansvarligt, hvis vi samarbejder med et parti, hvis leder truer os militært.
Det Republikanske Parti har flyttet sig gradvist over mange år, hvor Donald Trump har sat kursen. Hvorfor er det først nu, I ikke kan se et samarbejde for jer?
Et parti er mere end sin præsident, og vi har også haft fire år, hvor han ikke var det. Nu et år efter, at han er blevet indsat, kan vi konstatere, at partiet har bevæget sig i en retning, vi har svært ved at bakke op om. Men vi må huske, at der også er mange fornuftige stemmer i partiet, blandt andre senatoren Thom Tillis, som har sagt mange fornuftige ting om Grønland de seneste dage.
Er der andre ting, hvor I stadig kan finde fælles fodslag med Republikanerne?
Der kommer ikke noget samarbejde med dem, før vi har en garanti for, at de vil respektere Rigsfællesskabets suverænitet og integritet.
Tror du, at Republikanerne igen kan blive et parti, I kan støtte?
Ja, det tror jeg, og det ville være godt for verden, hvis USA fik en god republikansk præsident. Nikki Haley kunne være et godt bud på en, hvis verdenssyn bygger på de traditionelle værdier, der har domineret partiet under for eksempel Ronald Reagan. Det er værdier, hvor man står fast på den vestlige verdensorden og vil forsvare Vestens idealer.
Vil I bruge flere kræfter på samarbejde med europæiske konservative partier så?
Vi har allerede et meget tæt samarbejde med europæiske konservative. Det samarbejde har altid været tættere end det, vi har haft med amerikanerne. Vi er medlem af det, vi kalder YEPP, der står for Youth of the European People's Party, som er den største organisation for konservative ungdomspartier i Europa. Vi har et meget stærkt samarbejde med dem og med konservative partier i Sverige, Norge og Tyskland.

Nr. 126
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Stephen Miller er manden, der gør Trumps provokationer til virkelighed. Denne gang gælder det Danmark Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 16:56:00

Tryk for at læse mere

Da det amerikanske politiske tidsskrift The Nation sidste år tegnede et portræt af Trump-rådgiveren Stephen Miller, var en af konklusionerne, at han statistisk set burde befinde sig på USA's politiske venstrefløj: Med sin alder, sin jødiske baggrund, sin opvækst i det liberale Santa Monica i Californien og med sine højtuddannede forældre samt sin egen uddannelse fra eliteuniversitetet Duke passer hans profil perfekt til en demokratisk vælger.
Men 40-årige Stephen Miller er alt andet end demokrat – faktisk afskyr han Det Demokratiske Parti så meget, at han tidligere har beskrevet det som en "hjemlig terrororganisation". Han er derimod i så høj grad personificeringen af Donald Trumps "Make America Great Again"-filosofi, at han nu i 10 år har været en af præsidentens nærmeste allierede, først som taleskriver, i dag placeret i den magtfulde position som indenrigspolitiske rådgiver og vicestabschef.
I magasinet The Atlantic beskrives han som manden, der gør Trumps mest brandfarlige indfald til politik, og netop nu er det Danmark, der er skydeskive for Stephen Miller. Det oplevede man blandt andet, da han for få dage siden på nyhedskanalen CNN såede tvivl om selve rigsfællesskabet:
"Spørgsmålet er, hvilken ret Danmark har til at kontrollere Grønland? Hvad er grundlaget for deres territorielle ret? Hvad er deres grundlag for at have Grønland som dansk koloni?," lød det fra den statskundskabsuddannede Stephen Miller, som dermed kastede ekstra benzin på det bål, hans hustru, Katie Miller, tændte, da hun på sociale medier bragte et billede af Grønland svøbt i det amerikanske flag, suppleret med teksten "SNART!".
Stephen Millers evne og lyst til provokationer er ikke ny. I flere portrætter beskrives det blandt andet, hvordan han på både sin high school og universitetet gjorde sig bemærket ved bevidst at smide affald på gulvet – hvilket han på en video forsvarer med , at han næppe er den eneste, der er "træt af at få at vide, at jeg skal smide affald ud, når der er folk ansat til at samle det op".
Med sin skarpe formidlingsevne og blik for de mest kontroversielle emner blev Stephen Miller umiddelbart efter universitetet rådgiver for flere republikanske politikere med tilknytning til Tea Party-bevægelsen, ligesom han blev fast kommentator og analytiker for flere medier, ikke mindst det stærkt nationalistiske Breitbart, hvor Stephen Miller arbejdede tæt sammen med Steve Bannon, der senere blev Trumps chefstrateg.
Selvom Stephen Miller har vakt opmærksomhed med kontroversielle udtalelser om alt fra ligestilling til klima, er det især spørgsmålet om indvandring, der har kendetegnet hans virke og vej til den absolutte top i Trump-administrationen.
Med udtalelser som "jeg vil være glad, hvis en flygtning aldrig igen sætter sin fod i USA" blev han hurtigt Trumps frontmand i kampen mod indvandring, og Stephen Miller betragtes da også som arkitekten bag den første Trump-regerings indvandringspolitik, kendt for muren mod Mexico – "bygget i kærlighed til USA" – og den stærkt udskældte fjernelse af børn fra immigrantforældre. Han er samtidig manden bag de kontroversielle ICE-patruljer, der på et ofte kritiseret retsgrundlag tilbageholder og fængsler personer, der mistænkes for ulovligt ophold i USA – og netop nu i vælten for drabet på en kvinde i Minneapolis.
Af sine kritikere er Stephen Miller blevet betegnet som både racist og en tilhænger af hvidt overherredømme, blandt andet med henvisning til en afsløring af, hvordan han i sin tid på Breitbart promoverede den dystopiske roman "De helliges lejr", der handler om den hvide befolknings selvdestruktion på grund af manglende modstand mod indvandringen.
Stephen Miller og hustruen Katie Miller har begge markeret sig i debatten om amerikansk overtagelse af Grønland. Foto: Nathan Howard/Reuters/Ritzau Scanpix
Selv har Stephen Miller afvist alle anklager som typisk venstrefløjsretorik, men det er dog ikke kun fra de mest forudsigelige politiske modstandere, der er blevet rejst kritik af Millers syn på indvandring og det multikulturelle samfund.
Blandt andet har Neil Comess-Daniels, der har været rabbiner i den synagoge, hvor Stephen Miller gik som barn, åbent udtrykt sin frustration over Stephen Millers holdninger:
"Jeg er flov og skammer mig over, at en jøde i en ledende rolle vil lægge stemme og støtte til sådan en umenneskelighed," lyder det fra Neil Comess-Daniels i et debatindlæg.
Den måske skarpeste kritik kommer dog fra David S. Glosser, Stephen Millers onkel, som har betegnet nevøen som "hyklerisk".
I netmagasinet Politico henviser David S. Glosser til, at Stephen Millers forfædre selv flygtede fra jødeforfølgelserne i det tidligere 1900-tals Belarus til USA, ligesom flere familiemedlemmer senere døde i de nazistiske dødslejre.
"Jeg har med forfærdelse og stigende rædsel set, hvordan min nevø, en uddannet mand, der er fuldt ud bevidst om sin arv, er blevet arkitekten bag immigrationspolitikker, der forkaster selve fundamentet for vores families liv i dette land," skriver David S. Glosser, hvis søster er Stephen Millers mor.
Intet af dette ser dog ud til at påvirke Stephen Miller, der ufortrødent kæmper videre for sin og Donald Trumps vision om et større og stærkere USA, der ikke skal lade sig tynge af internationale forpligtelser og samarbejder.
I den kamp står en eller anden form for erhvervelse af Grønland øverst på dagsordenen, og her ser manden, der kan gøre retten til at smide affald på gulvet til en principsag, ikke ud til at helme:
"Ingen vil kæmpe militært med USA om Grønland," lød det forleden fra Stephen Miller, som forleden af netmagasinet The New Republic blev kåret til "Årets slyngel 2025".

Nr. 125
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Schweiz tilbageholder ejer af bar efter dødsbrand nytårsnat Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 16:40:09

Tryk for at læse mere

En af ejerne af baren Le Constellation i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana bliver tilbageholdt af de schweiziske myndigheder i sagen om en voldsom brand nytårsnat, som kostede 40 personer livet.Tilbageholdelsen skyldes frygt for, at medejeren flygter ud af Schweiz.Det oplyser unavngivne kilder til det schweiziske medie 24 Heures.Anklagemyndigheden bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at den har anmodet om, at ejeren tilbageholdes.Barejeren kan ifølge schweizisk lovgivning tilbageholdes i op til 48 timer efter anmodningen fra anklagemyndigheden, hvorefter en domstol skal tage stilling til, om han fortsat skal være i myndighedernes varetægt.Anklagemyndigheden mener, at barejeren Jacques Moretti ikke skal kunne bevæge sig frit omkring, blandt andet fordi han er fransk statsborger.Frankrig udleverer ikke sine statsborgere, så det kunne blive et problem, hvis han flygtede til Frankrig, skriver 24 Heures.Ved branden nytårsnat i Crans-Montana blev flere end 100 personer kvæstet. De fleste af dem fik alvorlige brandskader.Størstedelen af dødsofrene og de kvæstede var unge. De fleste var schweiziske statsborgere, men der var også italienere, franskmænd og andre nationaliteter blandt de omkomne og tilskadekomne.Ingen danskere mistede livet eller kom til skade i branden.Fredag har der været national sørgedag i Schweiz for at mindes ofrene. Ofrene er blandt andet blevet mindet ved en ceremoni i byen Martigny.Jacques Moretti ejer baren Le Constellation sammen med sin hustru, Jessica Moretti. De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.Jacques Moretti har før været i ordensmagtens søgelys.Ifølge den franske avis Le Parisien har han været involveret i sager om rufferi, svindel, bortførelser og frihedsberøvelse. Han blev ifølge avisen dømt for rufferi i 1990'erne. Det er uklart, om han har været dømt for de øvrige forhold.Jacques Moretti var ikke selv i baren nytårsnat, men det var hans hustru.Den foreløbige efterforskning peger på, at branden i baren opstod, da stjernekastere, der var placeret på champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det.Efter at branden brød ud, opstod der panik på baren, har gæster på baren fortalt. De fleste gæster søgte mod den samme trappe for at komme ud af baren, der ligger i en kælder./ritzau/

Nr. 124
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Danmark ser gode muligheder for eksport til sydamerikanske lande Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 16:10:01

Tryk for at læse mere

Efter 26 års forhandlinger havde et kvalificeret flertal af EU-landene fredag fået nok.Mens vrede landmænd kørte traktorer ind i Polens hovedstad, Warszawa, valgte Danmark og en række andre EU-lande at tilsidesætte protesterne fra blandt andre Frankrig og Polen.På et møde i Bruxelles gav de grønt lys til handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande.Dermed tager EU et skridt i retning af at åbne nye markeder, efter at USA's præsident, Donald Trump, har indført told på europæiske varer.- Det er et kæmpestort gennembrud, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V).- Også for Danmark, der som en lille, åben økonomi er afhængig af samhandel med andre lande, siger den danske minister.Den sydamerikanske handelsblok Mercosur består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.Så europæerne kan formentlig se frem til blandt andet billigere argentinske bøffer og rødvin.Måske var det medvirkende til, at et enigt fransk parlament sagde nej til aftalen.Dansk landbrug er til gengæld godt rustet til at tjene penge på aftalen, mener Jacob Jensen.- Det er klart, at vi får en øget konkurrence om at sælge fødevarer på EU-plan. Men jeg er ret tryg ved, at Danmark har nogle af de dygtigste og mest effektive landmænd. Og en af de bedste forarbejdningsindustrier i verden.- Så vi skal nok klare den konkurrence, siger Jacob Jensen.Det var i sidste ende Italien, der havde den afgørende stemme som følge af EU's særlige regler for, hvad der udgør et kvalificeret flertal.Reglerne kræver, at 15 af EU's 27 medlemslande skal støtte forslaget.Samtidig skal de 15 lande tilsammen repræsentere mindst 65 procent af EU's befolkning.På EU-topmødet i december fastslog Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i første omgang, at hun ønskede yderligere nogle uger til at sikre mere beskyttelse af europæisk landbrug.Det er resultatet af det arbejde, der nu har fået Italien til at give grønt lys.Aftalen har fået en særlig betydning, efter at USA's præsident, Donald Trump, har indført told på europæiske varer.Det har øget EU's ambitioner om at finde nye markeder, så EU kan blive mere uafhængigt af USA.Hos Dansk Industri (DI) er forventningen, at aftalen vil styrke indtjeningen for danske virksomheder.Det underbygges af, at et flertal af de danske virksomheder i en DI-rundspørge har udpeget frihandelsaftaler som deres største ønske til EU's indsats for at forbedre konkurrenceevnen.Med forbehold for, at aftalen nu skal endeligt bekræftes, kalder DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, den for en "længe ventet og tiltrængt" sejr for EU's lande og EU's konkurrenceevne.- Med Mercosur-aftalen viser EU, at vi kan åbne nye døre, når især USA lukker sig om sig selv og gennemfører protektionistiske tiltag, siger Lars Sandahl Sørensen.Han roser den danske regering for at have "kæmpet effektivt" for Mercosur-aftalen under det nyligt overståede EU-formandskab.Ud over Frankrig og Polen stemte Østrig, Ungarn og Irland også nej. Men det var ikke nok til at bremse aftalen./ritzau/

Nr. 123
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Journalister får Cavlingpris for artikler om våbeneksport til Israel Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 16:07:47

Tryk for at læse mere

Journalister fra DanWatch og Dagbladet Information modtager Cavlingprisen for deres dækning af dansk våbeneksport til Israel.Prisen har de fået overrakt ved den årlige Cavling-fejring fredag på Arbejdermuseet i København.Det er journalisterne Lasse Skou Andersen, Sebastian Gjerding, Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen og Charlotte Aagaard, der har modtaget årets Cavling.I en tale til vinderne siger Didde Elnif, formand for Cavlingkomitéen, at de har afdækket et system, der forsøger at bøje reglerne.- Et system, der gang på gang har vildledt Folketinget og blot har svaret: "Vi stoler på vores allierede". Nu lever vi så i en tid, hvor det pludselig er svært at have tillid til visse allierede.- Det har fået jer som journalister til at insistere på, at tingene skal foregå efter de demokratiske spilleregler, siger hun.På vegne af prismodtagerne siger Lasse Skou Andersen fra Dagbladet Information, at de er meget beærede over at få Cavlingprisen.- Det er en anerkendelse af væsentligheden af en historie, som vi har oplevet, at vi har stået ret alene med i det danske medielandskab.- Danmark bidrager med reservedele, som holder de israelske kampfly på vingerne. Det sker med myndighedernes og regeringens eksplicitte godkendelse. På trods af bindende internationale regler, der forbyder regeringen at godkende eksport af militært udstyr, når der er en klar risiko for krigsforbrydelser, siger Lasse Skou Andersen.Cavlingprisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.Med prisen følger en bronzestatuette, der forestiller Politikens chefredaktør fra 1905 til 1927, Henrik Cavling. Hvis det er en gruppe journalister, der modtager prisen, får de en statuette hver. Derudover får prismodtagerne 25.000 kroner til deling.Prisen blev oprettet den 18. december 1944 i det sidste halvår af den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.Prisens modtagere og de nominerede udvælges af Cavlingkomitéen. Den er sammensat af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse efter forslag indstillet fra forbundets kredse./ritzau/

Nr. 122
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Anklager kræver dødsstraf for sabotage under demonstrationer i Iran Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 16:01:35

Tryk for at læse mere

Demonstranter, der begår sabotage, sætter ild til offentlige bygninger eller deltager i voldelige sammenstød mod de iranske sikkerhedsstyrker, risikerer at blive idømt dødsstraf.Sådan lyder en advarsel fra den offentlige anklager i den iranske hovedstad, Teheran, ifølge nyhedsbureauet Reuters.Udmeldingen kommer, mens demonstrationer mod det iranske styre og økonomiske problemer i landet fredag fortsætter i flere byer.Siden torsdag har internettet været lukket ned i store dele af landet, og derfor har mængden af informationer om protesterne været begrænset.Nogle videooptagelser fra demonstrationerne er dog sluppet ud, skriver Reuters. Her kan man blandt andet se bygninger, der er brudt i brand.I andre optagelser, som Reuters har verificeret, og som stammer fra Teheran, kan man se flere hundrede mennesker, der marcherer.På en af optagelserne kan man høre en kvinde råbe "død over Khamenei".Ayatollah Ali Khamenei er Irans øverste leder.Iransk stats-tv har desuden offentliggjort billeder af brændende busser, biler, motorcykler, underjordiske togstationer og banker.Tidligere på dagen beskyldte Khamenei i en tale på iransk stats-tv, at lejesoldater med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere er involveret i demonstrationerne.Samtidig bad han USA's præsident, Donald Trump, om at koncentrere sig om USA's egne forhold.Trump har tidligere advaret om, at USA vil gribe ind over for Iran, hvis iranske demonstranter bliver skudt og dræbt.Demonstrationerne begyndte i december.I første omgang gik iranerne på gaden for at vise deres utilfredshed med, at Iran er ramt af en ekstremt høj inflation. Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af styret.Ifølge den norske ngo Iran Human Rights (IHR) var der siden demonstrationernes begyndelse og frem til torsdag registreret 45 dræbte demonstranter.Det delvist statslige nyhedsbureau Tasnim har rapporteret om, at adskillige politibetjente blev dræbt i forbindelse med protesterne natten til fredag.Hvor mange politibetjente og sikkerhedsstyrker, der har mistet livet siden demonstrationerne begyndte, er dog uklart./ritzau/

Nr. 121
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
19-årig får forlænget anholdelse efter brandbombe mod kiosk Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 15:54:35

Tryk for at læse mere

Københavns Byret forlænger anholdelsen af en 19-årig mand, som er mistænkt i forbindelse med en eksplosion mod en kiosk på Istedgade i København torsdag aften.Det oplyser anklager Astrid Hellsten fra Københavns Politi til Ritzau.- Han fik opretholdt sin anholdelse i tre gange 24 timer, siger hun, efter at manden fredag blev fremstillet i grundlovsforhør i retten.Dermed har retten ikke fundet grundlag for varetægtsfængsling, men giver politiet lidt mere tid til at efterforske sagen, mens manden fortsat er tilbageholdt.Den 19-årige er sigtet efter straffelovens paragraf 183 om at have forvoldt en sprængning under sådanne omstændigheder, at andres liv udsættes for fare. Bestemmelsen kan straffes med ind til livstid.Ifølge sigtelsen skete eksplosionen, da der blev kastet en "brandbar bombe".Ruder blev knust, og der skete flere skader på kiosken og kioskens facade.I retsmødet fredag nægtede den 19-årige sig skyldig.Dørene blev lukket under retsmødet, hvorfor nærmere oplysninger om efterforskningen holdes hemmelige for offentligheden.Foruden den 19-årige er to andre blevet anholdt i sagen.Den ene har politiet løsladt igen, mens det fortsat bliver vurderet, om den anden skal fremstilles med krav om varetægtsfængsling.Politiets anklager skal fremstille den anden inden for 24 timer efter anholdelsen. Sker det, vil retsmødet foregå lørdag formiddag.Eksplosionen og branden i kiosken brød ud torsdag omkring klokken 19.40.Ejeren af kiosken på Istedgade 122 har fortalt TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.- Jeg hører en eksplosion, som kommer udefra, og så tager ilden fat, siger en chokeret Yasar Koyuncu, ejer af kiosken 1001 Nat, til mediet.Billeder fra stedet har vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med mange beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.Ingen er umiddelbart kommet til skade ved branden, har politiet oplyst./ritzau/

Nr. 120
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ny forsinkelse af vurderinger giver mere uvished for boligejere Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 15:30:01

Tryk for at læse mere

Boligejere får ikke som ellers planlagt deres nye og endelige ejendomsvurderinger i år, kunne DR og Politiken torsdag fortælle.Dermed er der skrevet endnu et kapital i en meget lang historie om et nyt system for ejendomsvurderinger, der skulle gøre op med for mange fejlagtige vurderinger, som danner grundlag for boligejernes skattebetaling.Skatteminister Ane Halsboe Jørgensen (S) udtaler i et skriftligt svar til medierne, som Ritzau også har set, at "det ikke er muligt for Vurderingsstyrelsen at nå i mål med 2026-vurderingerne i indeværende år som planlagt".- Det er jeg selvfølgelig utilfreds med, siger hun.Læs her om, hvad forsinkelsen betyder for boligejerne.* Usikkerhed om skat i 2027 og 2028Ifølge Henning Boye Hansen, som er chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO og følger området tæt, skal vurderingen for 2026 danne grundlag for skatten i 2027 og 2028.- Det var meningen, at de skulle sendes ud inden sommeren, så man kunne bruge dem som grundlag for beregning af boligskatterne for de næste to år, siger han.Med forsinkelsen skal Skatteministeriet nu lægge sig fast på en model for, hvordan skatten beregnes for 2027 og 2028.Ministeren lægger op til, at vurderingen fra 2022 indekseres, så den stiger svarende til prisudviklingen i området.Med den model kan man som boligejer ikke klage over vurderingen for 2026, og boligejerne får ikke efterreguleret deres skat senere hen.En anden mulighed kan ifølge Børsen være at genbruge den nuværende 2024-vurdering i yderligere to år.* Hvad får det af konsekvenser for boligejerne?Boligejere har kun mulighed for at klage over en endelig ejendomsvurdering og altså ikke en indekseret vurdering.Ifølge Henning Boye Hansen er der risiko for, at nogle boligejere kommer til at betale enten for meget eller for lidt i skat.- Når man bruger prisudviklingen til at beregne en ny vurdering, så gør man det inden for nogle geografiske områder.- På den måde kan man jo risikere, at der er nogen, der har en ejendom, som er atypisk i forhold til prisudviklingen i det pågældende område. Og det vil så føre til forkerte vurderinger, siger han.Det kan eksempelvis være, at et hus er i dårligere stand end de andre huse i et område. Så kan en indekseret vurdering blive for høj.- Hvis de bliver for lave, så lever folk fint med det. Hvis de bliver for høje, så kan det føre til højere boligskatter. Og det er jo det, der er den reelle udfordring, siger Henning Boye Hansen.Han vurderer dog, at det ikke vil gælde mange ejendomme. Til gengæld frygter han for boligejernes tillid til systemet.- Man har brugt fem milliarder kroner og mange år på at udvikle noget, der fungerer så dårligt, siger han.* Hvor langt er man med ejendomsvurderingerne?Ifølge Vurderingsstyrelsen er man i øjeblikket i gang med at sende de endelige vurderinger for 2022 ud til boligejerne. De skal danne grundlag for skatten i 2024.Vurderingsstyrelsen skal udsende i alt omkring 1,77 millioner 2022-vurderinger. 5. januar opgjorde styrelsen, at der var sendt vurderinger ud til 900.000 af dem.Boligejerne har i første omgang betalt skat i 2024 af en foreløbig 2022-vurdering. Når de modtager den endelige vurdering, genberegnes skatten.- For nogle boligejere kan genberegningen betyde, at de skal betale mere i boligskat eller have penge tilbage, oplyser styrelsen på sin hjemmeside.Skatteminister Ane Halsboe Jørgensen forventer, at Vurderingsstyrelsen kan lave nye, endelige 2028-vurderinger og "dermed skabe klarhed om boligejernes boligskatter", siger hun i et svar til DR./ritzau/

Nr. 119
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Wammen langer ud efter Messerschmidts modstand mod fødevarecheck Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 15:12:57

Tryk for at læse mere

Finansminister Nicolai Wammen (S) langer ud efter Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i sagen om en ny fødevarecheck til udsatte borgere.Her har partiformand Morten Messerschmidt rejst kritik af, at checken kan risikere at ende hos ikke-vestlige indvandrere.Det hensyn kan den socialdemokratiske minister ikke forstå.- Morten Messerschmidts ønske om at hjælpe danskere i nød stikker tilsyneladende ikke så dybt, siger han i en kommentar til Ritzau.I statsministerens nytårstale varslede Mette Frederiksen, at regeringen vil udstede en fødevarecheck til de borgere, der er ramt hårdest af de stigende fødevarepriser.Det skal være en decideret kontant engangsudbetaling, og torsdag kunne finansminister Wammen annoncere, at regeringen har afsat 4,5 milliarder kroner til checken.De penge skal blandt andet gå til pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster og borgere på offentlige ydelser.Men det er en ladeport for støtte til ikke-vestlige indvandrere, melder Morten Messerschmidt fredag.Han skriver på det sociale medie X, at det ligefrem kan være en "kæmpe bombe" under velfærdsstaten.Han henviser til, at der er mange ikke-vestligt indvandrere blandt de arbejdsløse og børnefamilier med lave indkomster, der kan få tildelt checken.- Hvis det viser sig at være sandt, så er disse fødevarechecks jo slet ikke til danskerne. Nej, så er Mette Frederiksen simpelthen bare i gang med at tømme statskassen ned i lommerne på ikke-vestlige udlændinge, skriver Morten Messerschmidt.Men den fremgang får nu skarp kritik af den socialdemokratiske finansminister.- Dansk Folkeparti vil nu spænde ben for hjælp til de danske pensionister og børnefamilier, der lige nu er hårdest ramt af høje priser, fordi han ikke kan lide nogle udlændinge, siger Nicolai Wammen i en skriftlig kommentar./ritzau/

Nr. 118
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
To unge mænd dømt for hjemmelavet brandbombe ved ejendom Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 15:07:51

Tryk for at læse mere

To 19-årige mænd er fredag i Københavns Byret blevet dømt for brandstiftelse og sprængning foran en beboelsesejendom på Rymarksvej i Hellerup i oktober 2024.Det oplyser Christian Buhl Bjerrehuus, der er advokat for en af de dømte.Hans klient er blevet idømt ti måneders fængsel, mens den anden tiltalte er idømt to års fængsel.Han var også tiltalt for to andre forhold, der drejer sig om brandstiftelse og hærværk.Det var omkring klokken 03.00 natten til 7. oktober i 2024, at de to unge mænd sammen med en dengang 12-årig, der på grund af sin alder ikke kan retsforfølges, antændte, hvad anklagemyndigheden betegner som en hjemmelavet brandbombe foran en beboelsesejendom på Rymarksvej i Hellerup.Brandbomben bestod af en benzindunk tapet fast til tre kanonslag, som de antændte.Det førte til eksplosion, ildebrand og brandskader på bygningen.Ingen kom til skade.Retten har også fundet det bevist, at brandstiftelsen i Hellerup skete under instruktion af en ung mand, der ikke var til stede.Han sidder nu varetægtsfængslet, sigtet for en række forhold af rekruttering til kriminalitet i Danmark.Hændelsen i Hellerup skete på årsdagen for Hamas' angreb på Israel og blev af statsminister Mette Frederiksen (S) koblet til antisemitisme.- Vi har set et brandattentat mod en kvinde, fordi hun er jøde, sagde hun kort efter episoden.Men der er intet i anklageskriftet, der tyder på, at der var et antisemitisk motiv bag hændelsen.Den 19-årige, der er idømt to år, var 17 år på gerningstidspunkterne.Han er også dømt for forsøg på brandstiftelse på Guldbergsgade på Nørrebro 6. oktober i 2024. Det er også sket sammen med den dengang 12-årige.Under instruks fra den samme som i forholdet på Rymarksvej skal de to have besiddet to hjemmelavede molotovcocktails, hvoraf den ene blev stillet på fortovet og den anden kastet mod sandwichbaren Juicy.Branden blev dog hurtigt slukket.En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.Derudover er han dømt for at have malet grafitti på en husmur på Hans Tavsens Gade på Nørrebro i slutningen af august 2024.Begge unge mænd har taget sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af dommen./ritzau/

Nr. 117
K_artikler Opdater⟳ ☝️
USA afviser rygter om pres på franske dommere i Le Pen-sag Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 14:46:00

Tryk for at læse mere

Den amerikanske ambassade i Paris har afvist forlydender om, at USA overvejer at indføre sanktioner mod franske dommere, hvis de opretholder dommen mod Marine Le Pen, parlamentarisk leder af partiet National Samling, for misbrug af EU-midler.
Oplysningerne kom frem i det tyske medie Der Spiegel og har vakt opsigt i Frankrig, hvor appelsagen mod den nationalkonservative partileder begynder på torsdag.
Der Spiegel citerede anonyme kilder for, at mulighederne for sanktioner mod tyske og også franske dommere er blevet diskuteret i den amerikanske regering. Den franske bekymring er betydelig, idet den amerikanske regering allerede har indført sanktioner mod nogle franske dommere og politikere.
Kort før jul fik den tidligere EU-kommissær Thierry Breton indrejseforbud til USA, der holder ham ansvarlig for EU's regulering af digitale virksomheder, den såkaldte Digital Services Act. Loven pålægger amerikanske tech-virksomheder som for eksempel X at fjerne hadefuld tale og falske oplysninger – et krav, som USA sidestiller med censur.
Den tidligere franske finansminister var den mest højtstående af de i alt fem europæere, som fik indrejseforbud. De fire andre var tyske og britiske repræsentanter for ngo'er, der bekæmper hadefuld tale på de sociale medier, og præsident Emmanuel Macron reagerede dengang skarpt mod det, han kaldte for "intimidering og tvang mod EU's digitale suverænitet".
Beskyldningerne om censur og undertrykkelse af ytringsfriheden har også været den amerikanske præsidents begrundelse for at kritisere den franske domstol, som i marts sidste år kendte Marine Le Pen skyldig i underslæb for 30 millioner kroner og idømte hende to års ubetinget fængsel og fem års uvalgbarhed. Dommen vakte international opsigt, fordi dommen forhindrer hende i at stille op til præsidentvalget til næste år, hvor hun er favorit. Medmindre den omstødes af appelretten.
Donald Trump kritiserede dommen for at være udtryk for en heksejagt begået af "venstreorienterede, der benytter retsvæsenet til at stække ytringsfriheden og forhindre hende i at vinde præsidentvalget".
Den amerikanske regering, som ifølge sin nye nationale sikkerhedsstrategi ønsker at fremme højrenationale partier i Europa, har også vendt sig mod den tyske forfatningsdomstols katalogisering af partiet Alternativ for Tyskland (AfD) som højreekstremistisk.
Marine Le Pen har anket afgørelsen. Appelsagen begynder den 13. januar og vil vare en måned, og Der Spiegels oplysninger er blevet taget særdeles alvorligt. Flere franske parlamentsmedlemmer har udtrykt deres bekymring. Og senest har retspræsidenten for retten i Paris, Peimane Ghaleh-Marzban, erklæret, at "hvis overvejelserne bekræftes eller føres ud i livet, vil det være en uacceptabel indblanding i vort lands indre anliggender, som de offentlige myndigheder må fordømme."
Det amerikanske udenrigsministerium har nu dementeret Der Spiegels oplysninger.
"Det er en gammel og falsk oplysning," skriver viceudenrigsminister Sarah B. Roger på X.
Men franske eksperter peger på, at USA allerede har indført sanktioner mod seks dommere og tre anklagere ved Den Internationale Straffedomstol, herunder den franske dommer Nicolas Guillou, som er ansvarlig for domstolens efterforskning af den israelske regeringsleder, Benyamin Netanyahu, for krigsforbrydelser. Han og de øvrige dommere er underkastet sanktioner, som forhindrer dem i at få et bankkort som Visa og Mastercard, der udstedes af amerikanske virksomheder.
Marine Le Pens parti, National Samling, kritiserer omvendt rygterne for at udgøre et forsøg på at påvirke appelsagen.

Nr. 116
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
USA's jobvækst i 2025 var blandt de svageste i to årtier Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 14:44:05

Tryk for at læse mere

Jobskabelsen taber fart i USA.Der blev således skabt 50.000 nye job uden for landbruget i USA i december, hvilket er under analytikernes forventninger.Det viser tal fra den amerikanske myndighed for arbejdsmarkedsstatistik - U.S. Bureau of Labor Statistics - fredag.Analytikere havde i et gennemsnit udarbejdet af Bloomberg regnet med, at der var blevet skabt 70.000 nye job i december.Ifølge det amerikanske medie CNN viser historiske data, at der sidste år samlet var den mindste jobvækst i USA uden for landbruget siden 2003, hvis man ser bort fra de år, hvor der har været recession.Der var recession i USA i forbindelse med finanskrisen i 2007-2009 og kortvarigt under coronapandemien i 2020.Danske økonomer kalder det en sløj jobrapport, der er offentliggjort fredag.- Væksten i den amerikanske økonomi knirker og brager mere end vanligt i øjeblikket, skriver cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en kommentar.- Trumps handelspolitik og hårde immigrationspolitik har simpelthen bidraget til at pille glansen af det amerikanske arbejdsmarked.Siden begyndelsen af 2025 er den månedlige jobvækst mere end halveret, påpeger cheføkonomen.I den periode er Donald Trump tiltrådt som præsident, har indført forhøjede toldsatser på varer fra en lang række lande og gennemført stramninger af den amerikanske immigrationspolitik.Blandt andet har Trumps administration gennemført massedeportationer af immigranter uden lovligt ophold. Immigranter udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken i USA.Desuden har Trumps administration afskediget titusindvis af ansatte i den offentlige sektor, påpeger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.- Fyring af offentligt ansatte og udvisning af emigranter har kostet job i USA. Det er Donald Trumps mål at have færre ansatte i den offentlige sektor i USA, og det dæmper selvfølgelig jobvæksten, siger han i en kommentar.Den svage jobrapport kan åbne for nye rentesænkninger, vurderer Allan Sørensen.- Umiddelbart venter Fed (den amerikanske centralbank, red.) kun en rentesænkning i år, men det svage arbejdsmarked kan åbne for flere rentesænkninger, skriver Allan Sørensen.Den amerikanske centralbank sænkede renten tre gange i sidste halvdel af 2025. Det skete senest i december, så den nu ligger i intervallet 3,50 til 3,75 procent./ritzau/

Nr. 115
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Venstre kalder Moderaternes moms-argument for vrøvl Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 14:31:27

Tryk for at læse mere

Selv om forhandlingerne om en sænket momssats er begyndt, er regeringspartierne endnu ikke enige om deres fælles position.Særligt Venstre og Moderaterne er uenige.Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, kalder Moderaternes fremfærd for pudsig og deres centrale argument for at fjerne momsen på frugt og grønt for ”noget vrøvl”.- Det er noget vrøvl. Der er ikke nogen mennesker, der kun spiser frugt og grønt, siger Jan E. Jørgensen.Der er særligt to modeller i spil for, hvordan regeringen kan sænke momsen på fødevarer.Moderaterne står skarpt på deres forslag om, at man helt bør fjerne momsen på frugt og grønt.Det vil kunne mærkes i langt højere grad hos forbrugerne end Venstres alternative forslag om en sænkelse af den generelle fødevaremoms på alle varer, siger Henrik Frandsen.- Jeg mener ikke, at det at sænke momsen fem procent giver nogen mærkbar forbedring hos forbrugerne. Men ved at sænke momsen 25 procent på udvalgte fødevaregrupper som frugt og grønt får forbrugerne mærkbar forandring, siger han.Det er dét argument, Jan E. Jørgensen kalder for noget ”vrøvl”, der kun vil tilgodese veganere.- Hvis du er veganer, vil det sikkert give en økonomisk fordel, hvis det udelukkende er frugt og grønt, du sænker momsen på. Men så mange veganere er der ikke i Danmark, siger han.Venstre-manden fremhæver, at priser på frugt og grønt er steget med 17 procent, mens mejeriprodukter og oksekød har set prisstigninger på op mod 45 procent.- Der synes vi, at vi skal komme de mange mennesker i møde, der ikke er veganere og oplever prisstigninger, siger Jan E. Jørgensen.I det tredje regeringsparti, Socialdemokratiet, har man endnu ikke lagt sig fast på en endelig model, beretter finansordfører Benny Engelbrecht.- Vi er åbne for de drøftelser, der skal være med Folketingets partier, og der er forskellige synspunkter i forhold til det, siger han.De tre partier taler alle betydningen af uenigheden ned.Men Moderaternes Henrik Frandsen understreger, at de snart skal have klappet en regeringsposition af.- Vi bliver i hvert fald nødt til at have en fælles holdning til det. Det skal der ikke være nogen hemmelighed i, siger han.I Venstre kan man dog spore en vis utilfredshed med Moderaternes fremfærd.- Moderaterne har jo opført sig lidt pudsigt på det her område, siger Jan E. Jørgensen.Han refererer blandt andet til dengang, regeringen havde præsenteret en fjernelse af chokoladeafgiften.- Så snart vi var blevet enige, så gik deres sundhedsordfører ud og sagde, at man bør sænke momsen på frugt og grønt i stedet for at fjerne chokoladeafgiften, siger Jan E. Jørgensen og tilføjer:- Det er en lidt utraditionel måde at kommunikere regeringens politik på.Forhandlingerne med Folketingets partier ventes at fortsætte næste uge./ritzau/

Nr. 114
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Virksomhed tilbagekalder frøsnappere - birkes kan give bivirkninger Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 14:27:49

Tryk for at læse mere

Bagerivirksomheden La Lorraine tilbagekalder frøsnappere, fordi der er påvist et for højt indhold af opiumalkaloider i produktet.Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.Opiumalkaloider er naturlige stoffer fra opiumsvalmuen. Et af de mest kendte opiumalkaloider er morfin, som også bruges som smertestillende medicin.Virksomheden skriver, at det skyldes et parti birkes, som kommer fra Tjekkiet. Opiumalkaloider findes netop i birkesfrø.Frøsnapperne har blandt andet været solgt i Meny, Superbrugsen og på Nemlig.com i hele landet.Virksomheden peger på, at det i de fleste tilfælde vil være sikkert at spise produktet, men at det kan medføre bivirkninger som døsighed, kvalme og svimmelhed.Da produktet skal bages, før det kan spises, vil mængden af opiumalkaloider i det færdige produkt blive reduceret, når frøsnapperne varmes.Opfordringen lyder på, at man returnerer frøsnapperne, til hvor de er købt, eller at man smider dem ud.De tilbagekaldte frøsnappere har stregkodenummeret 5712969013285.De er bedst før 28. januar og 28. februar 2026, mens de har produktionsdatoen 01.04.2025./ritzau/

Nr. 113
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Embedsmand: USA beslaglægger endnu et skib i Det Caribiske Hav Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 13:50:27

Tryk for at læse mere

USA er i gang med at beslaglægge skibet "Olina" i Det Caribiske Hav.Det oplyser en amerikansk embedsmand, der ikke står frem med navn, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.Der vil være tale om den femte indgriben af sin slags i de seneste uger, hvor USA har øget indsatsen for at få kontrol over Venezuelas olieeksport."Olina" sejler ifølge den offentlige skibsdatabase Equasis under det asiatiske land Østtimors flag.Skibet sejlede sidste uge fra Venezuela med lasten fyldt med olie som del af en flotille, kort efter at USA havde taget Nicolas Maduro - den nu afsatte venezuelanske præsident - til fange.Det oplyser en kilde inden for shippingindustrien ifølge nyhedsbureauet Reuters.USA sanktionerede skibet i januar sidste år, da det havde navnet "Minerva M". Årsagen var transport af russisk olie. Den amerikanske regering beskyldte det for at være en del af skyggeflåden - en gruppe af skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.I rækken af beslaglæggelser vakte det tidligere på ugen især opsigt, at USA slog til mod skibet "Marinera", som sejler under russisk flag.Det skete, efter at USA havde fulgt skibet på tværs af Atlanterhavet.USA beskyldte skibet for at sejle med olie for blandt andet Venezuela, Rusland og Iran, hvilket var et brud på amerikanske sanktioner.Rusland har beskyldt USA for at øge spændingerne med beslaglæggelsen. To russiske statsborgere fra besætningen er siden beslaglæggelsen tidligere på ugen blevet frigivet af USA.Udover at USA har slået til mod skibe med forbindelse til transport af venezuelansk olie, er præsident Donald Trump kommet med planer om store investeringer i landets olieindustri./ritzau/Reuters

Nr. 112
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Betjents drab på mor til tre udløser vrede og frygt i Minneapolis Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 13:30:01

Tryk for at læse mere

Spændingerne over præsident Donald Trumps hårde kurs over for migranter stiger på tværs af USA.Torsdag blev to personer skudt af føderale grænsevagter i byen Portland i delstaten Oregon. Deres tilstand er ukendt.Det skete, dagen efter at en kvinde blev dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis i delstaten Minnesota.Især sidstnævnte hændelse har vakt vrede og uro. Byen er efterladt i chok, skriver AFP, der har besøgt den.Drabet på den 37-årige amerikanske mor til tre Renee Nicole Good har sat gang i protester og udløst stor debat om omstændighederne omkring hændelsen.Den sneklædte gade i den midtvestlige by, hvor det skete, ligger mindre end et par kilometer fra en anden episode, der i sin tid chokerede amerikanerne.I 2020 blev den sorte mand George Floyd dræbt af politibetjente i samme nabolag, hvilket udløste en bølge af Black Lives Matter-protester på tværs af landet.Men i Minneapolis frygter nogle nu, at selve det at protestere er blevet mere farligt under Trump-administrationen.- Jeg ville gerne, men det er skræmmende. Man har ikke lyst til at blive skudt i ansigtet, siger 26-årige Grace til AFP.- Jeg er ikke overrasket over, at de skød og dræbte en her. Jeg tog til en protest før jul, og jeg var meget bange, da jeg tog til den, og det var endda før, at der var en, som blev skudt.Trump har siden sin indsættelse som USA's præsident i januar igangsat flere tiltag for at deportere ulovlige immigranter i USA.Det har især involveret ICE, der siden meget aktivt har skullet forsøge at finde og udvise immigranter.Betjente fra ICE har flere gange været involveret i fysiske konfrontationer med både demonstranter og målene for deres operationer.Ifølge Reuters deltog Good i en såkaldt "nabolagspatrulje", der holder øje med ICE-aktiviteter, da hun blev skudt.Trump-administrationen siger, at Good forsøgte at køre betjenten, der skød, over. Forsvarere af kvinden mener, at videoen, som er floreret af hændelsen, viser, at hun forsøgte at styre væk fra betjenten.Hundreder af demonstranter samledes torsdag i Minneapolis, hvor de råbte "skam jer" og "mordere" efter de væbnede og maskerede føderale betjente.- Jeg føler, at vi er ved et vendepunkt. Jeg kan ikke sige det nok, men tingene er nødt til at ændre sig, sagde 52-årige Rachel Hoppei, en af demonstranterne, til Reuters.- Vi vil ikke have jer her. I har ingen ret til at være her. I ødelægger vores samfund, sagde hun til betjentene.36-årige Anthony Emanuel deltog i protesterne efter George Floyds død. Floyds døende ord - "I can't breathe" (jeg kan ikke trække vejret, red.) - blev råbt i protester landet over.Emanuel er usikker på, om han vil gå på gaden denne gang.- Jeg tror, at folk er trætte.- Vi er udmattede efter George Floyd. Vi prøver stadig at genopbygge. Nu er endnu en bølge kommet, og nogle personer, som havde energien, har det ikke længere, siger han til AFP.39-årige Jessica Dreischmeier kører dagligt på den gade, hvor Good blev skudt.Selv om det er bidende koldt, stopper hun bilen for at besøge det midlertidige mindested, der er blevet rejst for den afdøde Good.Med våde øjne fortæller Dreischmeier, at hun har blandede følelser. På den ene side er hun glad for at se sit lokalsamfund sørge "på en så dybfølt og respektfuld måde".Det er i skarp kontrast til at vide, at folk udefra kan "komme og skabe kaos", siger hun med henvisning til ICE.Trump har forsvaret betjentens handling som selvforsvar, mens lokale demokratiske ledere afviser regeringens udlægning af hændelsen./ritzau/

Nr. 111
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
EU øger støtten til Syrien i håb om at flere syrere vil rejse hjem Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 13:28:06

Tryk for at læse mere

EU vil øge støtten til Syrien, så flere syrere har et "virkeligt perspektiv" for at rejse hjem og hjælpe med genopbygningen af landet.Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, under et besøg i Syrien fredag.- Vi ønsker, at syrere har et virkeligt perspektiv i forhold til at rejse hjem og opbygge deres liv her, siger von der Leyen under besøget i Syriens hovedstad, Damaskus.EU har allerede løftet de økonomiske sanktioner mod Syrien efter Assad-styrets fald.Det skete for at give det nye syriske styre bedre mulighed for at genopbygge.Nu er EU ifølge von der Leyen parat til at tage det næste skridt.Det består i at åbne for øget adgang til EU's indre marked og afsætte 620 millioner euro i 2026 og 2027 til humanitær hjælp og genopbygning.- Pakken er nødvendig for at støtte regeringen i arbejdet med at genoprette essentielle serviceydelser til befolkningen. Og til at genopbygge de statslige institutioner.- Vi forpligter os til at hjælpe jer med at genoplive økonomien og bringe befolkningsgrupperne sammen igen, siger von der Leyen.Udmeldingen kommer, mens der i flere europæiske lande er stigende ønske om, at syrerne skal vende hjem.Et ønske, der også deles af Syriens nabolande, som Libanon og Jordan, der har huset mange syriske flygtninge i forhold til landenes størrelser.Ifølge FN's flygtningeagentur UNHCR er mere end tre millioner syrere allerede vendt hjem et år efter Assad-styrets fald.UNHCR understregede dog i december, at der er brug for øget international bistand for at sikre stabiliteten i landet.Udmeldingen kom, efter at FN's flygtningeagentur var begyndt at facilitere frivillig tilbagevenden fra nabolandene. Det sker ifølge UNHCR for at sikre, at den foregår på en "værdig og bæredygtig" måde.Støtten omfatter kontanthjælp, transport og rådgivning om de civile dokumenter, der er nødvendige for at lette reintegrationen i landet./ritzau/

Nr. 110
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kongeparret på statsbesøg i Baltikum med fokus på cybersikkerhed og forsvar Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 13:23:31

Tryk for at læse mere

Kong Frederik og dronning Mary vil i den kommende tid besøge to af tre baltiske lande.Fra den 27. til og med 29. januar aflægger kongeparret statsbesøg i Estland og Litauen.Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.I efteråret besøgte kong Frederik og dronning Mary Letland i det første statsbesøg til de tre baltiske lande.Besøgene vil være med til at understrege det fælles europæiske engagement og den fortsatte støtte til Ukraine, skriver kongehuset i pressemeddelelsen.Kongeparret starter turen i Estland, hvor de vil være at finde fra 27. januar til 28. januar.Her står Estlands præsident, Alar Karis, klar til at modtage det danske regentpar.I Estland vil besøget særligt fokusere på digital modstandsdygtighed og cybersikkerhed, skriver kongehuset. Blandt andet bliver vejen lagt forbi det estiske cybersikkerheds- og innovationscenter CR14.Her vil kongen og dronningen blive præsenteret for forsvarsøvelser og simulationer af cyberangreb, oplyser hoffet.Derudover tager det estiske præsidentpar afsked med kongeparret i Den Danske Konges Have i Tallinn. Det var ifølge myten her, Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219.Efter afskeden går turen til Litauen indtil 29. januar for at mødes med landets præsident, Gitanas Nausėda, som sammen med kongeparret vil se nærmere på landets forsvarsberedskab.Her skal der aflægges besøg hos Litauens hjemmeværn og en frivillig forsvarsstyrke.I løbet af besøgene i begge lande er de traditionsrige statsmiddage også en del af programpunkterne./ritzau/

Nr. 109
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Filippinerne leder efter overlevende i sammenstyrtet skraldebjerg Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 13:17:05

Tryk for at læse mere

Et bjerg af skrald er kollapset på en losseplads i Filippinerne, og mindst en person er blevet dræbt, mens 34 personer savnes.Det oplyser myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters. Den døde er ifølge BBC en 22-årig kvinde.Ulykken er sket i byen Cebu i det centrale Filippinerne torsdag eftermiddag lokal tid.Borgmester Nestor Archival skriver på Facebook, at en rednings- og eftersøgningsoperation er i gang.Politi, militær, brandfolk og andre redningsfolk er sendt til stedet.- Alle indsatshold er fuldt beskæftiget med at finde de tilbageværende savnede personer, skriver borgmesteren.- Det er ikke som andre skred, hvor man blot kan udgrave. Hvis man trækker fra toppen, så er bunden blød. Hvis vi siger, at der er en person dér, så risikerer det at blive værre, når man får fat i affaldet, forklarer han.Billeder viser flere voldsomt beskadigede bygninger ved lossepladsen.Årsagen til ulykken er endnu ukendt.Byrådsmedlem Joel Garganera siger ifølge BBC, at den kan skyldes svigt i håndteringen af affaldet.Ifølge borgmesteren er myndigheder aktuelt i gang med at koordinere indsatsen for at vurdere situationen og hjælpe de pårørende.Lossepladsen er i alt 15 hektar svarende til omtrent 21 fodboldbaner./ritzau/

Nr. 108
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Krisen i Iran bevæger sig mod en afgørende fase Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 13:10:00

Tryk for at læse mere

Mens de folkelige iranske protester mod regimet tager til i omfang, spreder uvished og kaos sig i en lang række iranske byer. Er regimet på vej mod kollaps, eller vil protesterne blive nedkæmpet eller dø ud som så mange gange tidligere? På nuværende tidspunkt ved ingen, hvad den kommende uge vil bringe. Men det iranske regimes ageren og dets retorik antyder, at situationen er meget alvorlig set fra den iranske ledelses side.
Torsdag nat lukkede det iranske regime for internettet i store dele af landet, og fredag formiddag opfordrede den åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, via stats-tv til "sammenhold" i en direkte henvendelse til demonstranterne. I samme tale bad han også USA's præsident, Donald Trump, om at fokusere på USA's problemer, ikke Irans.
Umiddelbart tolkes disse udtalelser – fejlagtigt – som værende både selvsikre og trodsige. De høres i brede kredse som et udtryk for, at Irans åndelige leder nu vil føre en intern iransk dialog med demonstranterne, samtidig med at han geopolitisk set sætter Donald Trump på plads ved at opfordre verdens største supermagt til at blande sig udenom.
Den 2. januar skrev Donald Trump på X, at han vil støtte de iranske demonstranter, hvis regimet bruger vold mod dem. Timingen var ikke noget tilfælde. Kort forinden havde amerikanske elitesoldater arresteret Venezuelas nu tidligere præsident Nicholas Maduro. Og som historisk pendant til den daværende amerikanske præsident Jimmy Carters "nytårs-beslutning" i begyndelsen af januar 1979 om at lade Irans daværende shah drive i eksil, antyder Donald Trump nu, at det iranske folk fortjener frihed fra ayatollaherne. I 1979 lod man shahen falde og forlade landet. I 2026 er USA's præsident måske på vej til at lade Ali Khamenei og hans styre lide samme skæbne.
Det forstår hele det iranske regime udmærket godt. Og derfor skal ordene fra ayatollah Ali Khamenei ikke tolkes som en håndsrækning til demonstranterne. Hans hånende tone mod Donald Trump er heller ikke et udtryk for selvsikkerhed, tværtimod.
Det scenarie, som Irans ledelse ser for sig og frygter, er, at protesterne vil tage til. Hvis demonstranterne ikke selv formår at vælte ayatollaherne, vil USA på et givent tidspunkt enten forsøge at dræbe den iranske ledelse eller arrestere nøglepersoner ligesom i Venezuela. Samtidig med denne udvikling vil Israel indlede en hård offensiv mod Hizbollah i Libanon for at sikre, at den organisation, der stadig opfattes som det iranske regimes forlængede arm i regionen, også får et dødsstød.
Det officielle dødstal fra de seneste to ugers demonstrationer ligger ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights på 45. Men rygter, der ledsages af ubekræftede videooptagelser på sociale medier, peger på meget hårde sammenstød og massakrer med adskillige dødsofre i Karaj torsdag nat og i Zahedan fredag middag.
Mahmood Amiry Moghaddam, der er direktør for Iran Human Rights, tolker regimets tiltagende brutalitet som et udtryk for, at det ikke har et andet valg.
"Det er et råddent, korrupt og inkompetent regime, der konstant bruger vold og mere vold for at holde sig ved magten," siger han til Kristeligt Dagblad.
Den eksiliranske menneskerettighedsaktivist tror på, at demonstranterne kan vælte regimet uden Donald Trumps hjælp. Men han er tydeligt skuffet over de forholdsvis få fordømmelser af det iranske regime, der høres fra europæiske landes politikere i øjeblikket.
"Det handler om at stå det rigtige sted hele tiden – ikke kun når man ser, at et regime er ved at falde sammen efter 47 år."
I takt med at protesterne griber om sig, er der en reel frygt for regimets tilbøjelighed til at bruge vold. I november 2019 lukkede det iranske regime ned for internettet i nogle dage, hvorefter flere hundrede demonstranter blev dræbt i gaderne.
Ifølge den israelske Iran-ekspert Beni Sabti, der er tilknyttet Instituttet for Nationale Sikkerheds Studier, er antallet af geografiske punkter, hvor protester finder sted, nærmest eksploderet de seneste dage.
"Hver dag i den forgangne uge er omkring 3000 forskellige punkter blevet registreret. Men torsdag steg tallet til over 11.000," siger han til Israels Kanal 12.
Hvis de tal er offentligt kendte uden for Iran, er de også for længst blevet registreret af det iranske regime. Og dermed bevæger den nuværende krise i Iran sig mod en mere afgørende fase, hvor to scenarier – begge dramatiske – er mulige. Enten knuser regimet den folkelige opstand med hård hånd og med efterfølgende fængslinger og henrettelser. Det er sket før. Eller også tvinger folket – med eller uden USA's hjælp – ayatollah-styret i knæ.

Nr. 107
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Demonstrationer mod Irans regime vokser og koster flere døde Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 13:00:02

Tryk for at læse mere

Hvad der begyndte som butiksejeres strejke mod høj inflation i Irans hovedstad, Teheran, er nu blevet til så omfattende protester, at myndighederne skruer op for modsvaret.I weekenden er det to uger siden, at strejken begyndte, og nu er der demonstrationer i masser af byer i landet med 91,5 millioner indbyggere.Det ikke længere kun inflationen, der protesteres mod. Tusindvis af iranere viser nu deres utilfredshed med præstestyret.Iran er et lukket land. Nyheder om situationen skrives ofte fra udlandet af medier, der får oplysninger fra kontakter i den islamiske stat.Der er forskellige oplysninger om antallet af dræbte under sammenstød med sikkerhedsstyrker.Iranske medier og officielle tal siger ifølge AFP 21 personer, herunder ofre blandt sikkerhedsstyrkerne.Hjælpeorganisationer og menneskeretsgrupper har højere tal. Organisationen Iran Human Rights med base i Norge siger 45 døde demonstranter.Torsdag aften var der ifølge BBC store demonstrationer i Teheran og Irans næststørste by, Mashdad. De var fredelige, og sikkerhedsstyrkerne greb ikke ind.Det var Reza Pahlavi, der havde opfordret til protester mod regimet.Han er søn af Mohammad Reza Pahlavi, Irans sidste shah, som blev styrtet ved den islamiske revolution i 1979 og døde i 1980 i Egypten.Selv om regimet lod demonstrationerne fortsætte torsdag aften, forholdt det sig ikke passivt. BBC skriver, at det lukkede for internettet.Så bliver det svært at kommunikere internt og med udlandet.Uden for Irans grænser følger oppositionen med. Der er imidlertid ikke en samlet opposition til at rykke ind og tage magten fra Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.Læs her om oppositionen:* MonarkietShahen ledte en politistat, indtil han blev væltet i 1979. Siden har Iran været ledet af et shiamuslimsk præstestyre, som har indoktrineret generationer af iranere.Reza Pahlavi var kronprins og skulle overtage påfugletronen, som shahens trone i Teheran blev kaldt. Han er nu 65 og arbejder fra USA for at erobre tronen.Han havde opfordret til demonstrationerne torsdag aften, og rundt om blev hans navn også råbt traktfast.Reuters skriver, at han har mange beundrere hos eksiliranere. Der er mere usikkerhed om støtten til ham inde i landet.De fleste iranere husker ikke shahtiden.Nogle, der husker tiden, ser på den med nostalgi. Andre husker ulighed og undertrykkelse.* Folkets MujahedinEn venstreorienteret gruppe, som var indflydelsesrig i 1970'erne. Den begik bombeattentater mod shahens styre og amerikanske mål. Men gruppen kunne ikke enes med andre grupper på venstrefløjen.Mange iranere er imod gruppen. De glemmer ikke, at den støttede Irak under Irans lange krig i 1980'erne mod nabolandet.Gruppen virker ikke til at være aktiv i Iran.Dens eksilleder er Massoud Rajavi, der ifølge Reuters ikke er set i over 20 år. Hans kone, Maryam Rajavi, virker til at være daglig leder.* Etniske minoriteterIran er shiamuslimsk, og flere minoriteter føler sig undertrykte.Det gælder blandt andre sunnimuslimer, kurdere, balucher og pashtuner.I provinsen Baluchistan ved Irans grænse til Pakistan er der flere oppositionsgrupper, herunder jihadister med tilknytning til al-Qaeda.Der er kurdiske oppositionsgrupper, men der er ikke en samlet modstandsgruppe blandt minoriteterne.* Folkelige protesterIgennem de seneste årtier har der været folkelige protestdemonstrationer i Teheran og andre byer.Ligesom nu.Men bevægelserne er alle slået ned. Ifølge Reuters har bevægelserne aldrig formået at etablere sig med ledere og organisationer./ritzau/

Nr. 106
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Michelin-kok købte ure uden moms: Har betalt halv million i bøde Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 12:54:46

Tryk for at læse mere

Stjernekokken Wassim Hallal fra Michelin-restauranten Frederikshøj i Aarhus har betalt en bøde på 530.000 kroner i en sag om manglende afregning af moms.Det bekræfter kokken over for Ritzau.Sagen er fredag blevet nævnt i retten i Aarhus, hvor en direktør og en sælger fra urforhandleren Knud Pedersen Ure A/S er tiltalt for momssvindel og dokumentfalsk.Wassim Hallal skriver i et svar, at han købte ure hos urforhandleren "som en investering sammen med en tysk partner".Hallal havde den opfattelse, at der skulle afregnes moms i Tyskland.- Skat var efterfølgende uenig i, at betingelserne for udførsel til Tyskland var opfyldt, hvorfor der skulle betales dansk moms og tillige en bøde.- Vi betalte moms og bøde, straks efter at vi blev kontaktet af Skat, oplyser Wassim Hallal i et skriftligt svar.Direktøren og sælgeren fra Knud Pedersen Ure A/S anklages for at have snydt statskassen for millioner af kroner.Det var moms, der ifølge anklagen aldrig blev betalt i forbindelse med salg af eksklusive smykker og ure - blandt andet af mærket Rolex.Fremgangsmåden var ifølge anklagemyndigheden, at varerne på papiret fremstod, som om at de var blevet udført af EU.Herefter kunne køberne få momsen refunderet.Men i virkeligheden var urene solgt til herboende personer, som skulle have betalt fuld moms, lyder anklagen fra National enhed for Særlig Kriminalitet.Flere personer er tidligere blevet dømt i samme sagskompleks.Det gælder blandt andre en bager fra Aarhus-egnen, der sidste år blev idømt fem måneders betinget fængsel og en bøde på 330.000 kroner.Direktøren i urforretningen kræves idømt fængselsstraf og en bøde på 4,3 millioner kroner.Sælgeren står ifølge anklageskriftet til fængsel samt en bøde på 1,8 millioner kroner.De to mænd nægter sig skyldige, fremgår det ved retssagens begyndelse.Der er afsat ni retsdage til behandling af sagen, og der forventes at falde dom i midten af februar./ritzau/

Nr. 105
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
41-årig krænkede piger på Skype og tog billeder af kvinder i smug Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 12:35:48

Tryk for at læse mere

En 41-årig mand er fredag ved Retten i Lyngby blevet idømt fem måneders fængsel, hvoraf to måneder skal afsones, i en sag, der blandt andet drejer sig om blufærdighedskrænkelse af flere piger.Manden var tiltalt for i alt 23 forhold, der hovedsageligt drejer sig om blufærdighedskrænkelse.De alvorligste forhold drejer sig om, at manden fik kontakt med mindreårige piger på platformene Skype og Omegle, hvor de chattede om seksuelle emner.I nogle tilfælde fik han pigerne til at vise krops- og kønsdele og skærmoptog og gemte videomaterialet, ligesom han onanerede i pigernes påsyn.Han er dømt for fem forhold af denne karakter, der er begået mellem 2014 og 2016. I et af forholdene er manden dømt for blufærdighedskrænkelse af mindst 40 piger.Disse forhold erkendte manden i store træk på et retsmøde tidligere på ugen.Den 41-årige er også dømt for at have taget billeder af kvinders underliv under kjoler eller nederdele i smug. Det skete blandt andet på metro- og S-togsstationer, i supermarkeder og på mandens arbejdspladser - heriblandt nyhedsbureauet Ritzau, hvor den nu dømte arbejdede frem til 2017.Der er ikke nævnt andre arbejdspladser i sagens anklageskrift.Flere andre kvinder er også blevet blufærdighedskrænket og forsøgt blufærdighedskrænket med billeder under deres nederdele eller kjoler.Til det brugte manden en app ved navn C-eye, som er en app, der kan tage billeder eller optage, mens telefonens skærm er slukket.Det er sket mellem 2013 og 2023.Manden er også dømt for at have besiddet og udbredt seksuelt materiale med børn i to tilfælde i 2021 og 2022. Han har udbredt i alt ni film på kommunikationstjenesten KIK Messenger.Det var på grund af mandens aktivitet på kommunikationstjenesten, at politiet kom på sporet af sagen.National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC), der er en amerikansk nonprofitorganisation, der blandt andet arbejder for at stoppe spredning af overgrebsmateriale med børn, anmeldte sagen til politiet.I marts 2023 ransagede politiet mandens bopæl og fandt optagelser og billeder, som nu af Retten i Lyngby er vurderet til at være blufærdighedskrænkelser.Domsmandsretten har valgt at frifinde manden for to af de i alt 23 forhold. I de forhold var manden tiltalt for at have opsat et skjult kamera på et badeværelse og have filmet to kvinder.Det skete i 2007 og er dermed faldet for forældelsesfristen.Ud over fængselsstraffen er manden blevet idømt et kontaktforbud, så han over internettet ikke må tage kontakt til børn under 18 år, som han ikke kender.Han skal desuden betale godtgørelse på mellem 2000 og 10.000 kroner til ti af sagens ofre.Han har taget sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen./ritzau/

Nr. 104
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Far nægter at have mishandlet spædbarn på hospital Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 12:33:20

Tryk for at læse mere

- Jeg ved, det ikke er mig.Sådan siger en far fredag, da han afhøres i Retten i Glostrup.Her er han tiltalt for at have mishandlet sin lille søn, mens de var indlagt på Herlev Hospital, men han nægter sig skyldig.Sønnen blev født 11. april 2024, og det var ti uger for tidligt. I den følgende tid skulle faren passe på spædbarnet. Moren blev i hjemmet med parrets to andre børn.Men efter flere episoder blev der i juli slået alarm på grund af talrige skader i hjernen og på kroppen.I alt var der 17 brud på ribbenene, har en retsmediciner påvist i en undersøgelse. Dertil kommer blodansamlinger i hjernen, blødninger i hjernevævet og andre skader.I løbet af flere retsmøder skal otte sygeplejersker og en stribe læger afhøres som vidner.Men fra sagens begyndelse fremhæver den 31-årige tiltaltes forsvarer, at ingen person har observeret, at der er begået vold mod spædbarnet.- Det er en række andenhåndsberetninger fra folk på samme arbejdsplads, og som altså spiser frokost sammen, siger advokat Torben Brøndum Rasmussen om de indkaldte vidner, da han beder dommerne om at nedlægge referatforbud.I retssalen følger den tiltaltes forældre, en onkel og en bror med fra tilhørerpladserne.Den tætbyggede mand er på fri fod. Han var varetægtsfængslet i næsten en måned, før Østre Landsret i september 2024 satte ham på fri fod. Der var ikke en særligt bestyrket mistanke.- Han er en dejlig knægt, han var nem at trøste, siger han om sønnen.Under afhøringen kredser anklagerne om, hvorvidt han følte sig presset eller stresset af opgaven på hospitalet.- Vi vidste, det ville blive hårdt. Det var lidt stresset. Man er på vagt hele tiden, siger faren om situationen.Men ved en bestemt episode var han voldsom, lyder det. Den 3. juli blev barnet blå og livløs.- Jeg gik fuldstændig i panik. Jeg prøvede at vende ham og dunkede ham i ryggen, måske lidt hårdt.- Ruskede du ham?, spørger anklageren.- Jeg vendte og drejede ham, svarer den tiltalte.I anklageskriftet hævdes det også, at han hårdhændet førte en genstand ind i barnets mund, hvilket førte til blødning.Der er "betydelig risiko for alvorlige senfølger i form af spastisk lammelse, epilepsi, adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og lignende", hedder det.Uden den fornødne lægelige behandling kunne drengen være blevet bragt i en tilstand, som han ikke med sikkerhed havde overlevet, står der.Sagen skal afgøres af seks nævninger og tre juridiske dommere. Det skyldes, at anklagemyndigheden vurderer, at straffen kan blive fængsel i seks år eller mere.Dommen ventes 2. februar./ritzau/

Nr. 103
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kyivs borgmester opfordrer frysende borgere til at søge ud af byen Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 12:16:04

Tryk for at læse mere

Halvdelen af den ukrainske hovedstad Kyivs boligblokke er uden varme, mens temperaturerne i millionbyen er langt under frysepunktet.Borgere med mulighed for at forlade byen for at finde andre varmekilder opfordres til at gøre det midlertidigt.Det fremgår fredag af en opdatering fra Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på sociale medier. Det skriver nyhedsbureauet AFP.Den manglende varme til op mod halvdelen af Kyivs flere tusinde boligblokke skyldes "fjendens massive angreb", skriver han.- Jeg opfordrer de af hovedstadens borgere, der har muligheden, til midlertidigt at forlade byen til steder med alternative el- og varmekilder, tilføjer Klitsjko.Vejrtjenester melder om minus syv grader celsius i Kyiv, let sne og en moderat brise.Rusland gennemførte tidligere fredag et stort angreb i Ukraine, som siden tidligt på dagen havde været under landsdækkende missilvarsel.Rusland anvendte ifølge eget udsagn det hypersoniske missil Oresjnik i angrebet.I alt affyrede Rusland 242 droner og 36 missiler i fredagens angreb ifølge Ukraine.Oresjnik-missilet, som kan bære både atomsprænghoveder og konventionelle sprænghoveder, blev angiveligt affyret mod et gasanlæg i det vestlige Ukraine.Der har været målt normale strålingsniveauer efter angrebet ifølge Ukraines militær.Affyringen af missilet, som kan nå hastigheder på over ti gange lydens, anses af EU for at være "en åbenlys eskalering".- Den rapporterede russiske brug af et Orejsnik-missil er en åbenlys eskalering mod Ukraine og ment som en advarsel til Europa og USA, skriver EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X./ritzau/

Nr. 102
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Pandora-aktien falder efter omsætningstab i seneste kvartal Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 12:15:50

Tryk for at læse mere

Pandora-aktien var en af de aktier, der klarede sig dårligst i C25-indekset sidste år.Men nedturen er tilsyneladende ikke slut endnu. Aktien er fredag ved middagstid faldet med 5,6 procent, efter at selskabet har justeret sine forventninger til regnskabsåret 2025.Pandora forventer nu kun en organisk vækst på seks procent i det endelige 2025-regnskab, hvor man tidligere regnede med at ende i intervallet mellem syv og otte procent.Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning fraregnet udsving i valutakurser og opkøb eller frasalg af aktivitet.Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.Nedjusteringen følges på vej af friske, foreløbige regnskabstal for det for smykkevirksomheden så vigtige fjerde kvartal.Her faldt omsætningen målt i danske kroner fra 12,0 milliard til 11,9 milliarder.Den organiske vækst - hvor man altså ser bort fra valutaudsving og eventuelle ændringer i butiksnetværket - lød på fire procent.Det er blandt andet det nordamerikanske marked, der har skuffet.Pandora fremlægger årsregnskab 5. februar. Her vil selskabet adressere de aktuelle udfordringer, herunder de stigende sølvpriser, der har øget selskabets omkostninger.- Pandora fortsætter med at forfølge betydelige uudnyttede vækstmuligheder som et komplet smykkebrand.- Vores fundament er stærkt. Vi er i gang med at opbygge et større Pandora, lyder det i en kommentar fra selskabets nye administrerende direktør, Berta de Pablos-Barbier./ritzau/

Nr. 101
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Flertal af EU-lande siger ja til handelsaftale med sydamerikanske lande Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 12:05:12

Tryk for at læse mere

Efter 26 års forhandlinger er EU nu på vej til at godkende handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande.Det står klart, efter at et kvalificeret flertal af EU-landene fredag gav grønt lys til aftalen på et møde for EU-landenes faste repræsentanter.Nu venter en formel godkendelse via skriftlig procedure.Den ventes at blive afsluttet fredag aften, oplyser en EU-diplomat. Dermed kan EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, måske allerede i næste uge rejse til Sydamerika for at underskrive aftalen.Det var i sidste ende Italien, der havde den afgørende stemme som følge af EU's særlige regler for, hvad der udgør et kvalificeret flertal.Reglerne kræver, at 15 af EU's 27 medlemslande skal støtte forslaget. Samtidig skal de mindst 15 lande tilsammen repræsentere 65 procent af EU's befolkning.Da store EU-lande som Frankrig og Polen har gjort det klart, at de vil sige nej, var Italien afgørende.På EU-topmødet i december fastslog Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i første omgang, at hun ønskede yderligere nogle uger til at sikre mere beskyttelse af europæisk landbrug.Det er resultatet af det arbejde, der nu har fået Italien til at give grønt lys.Den sydamerikanske handelsblok Mercosur består af Argentina, Bolivia, Brasilien, Paraguay og Uruguay.Handelsaftalen vil dermed åbne et samlet marked på over 700 millioner forbrugere fordelt på de fire lande og EU.Håbet er, at det kan åbne for øget eksport og dermed indtjening for Europa.Aftalen er dog blevet mødt med omfattende demonstrationer fra landmænd i blandt andet Frankrig, Polen og Belgien.På den baggrund meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, torsdag, at Frankrig vil stemme imod aftalen.- Frankrig er positivt indstillet over for international handel, men EU-Mercosur-aftalen er en aftale fra en anden tid, som har været forhandlet alt for længe på et alt for forældet grundlag, skrev Macron på X torsdag.Macron henviste samtidig til, at det franske parlament enstemmigt har afvist aftalen.Frankrigs modstand var dog ikke nok til at stoppe handelsaftalen.Aftalen har fået en særlig betydning, efter at USA's præsident, Donald Trump, har indført told på europæiske varer, hvilket har øget EU's ambitioner om at finde nye markeder, så EU kan blive mere uafhængigt af USA./ritzau/

Nr. 100
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Italiens Meloni udelukker amerikansk angreb i Grønland Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 12:03:36

Tryk for at læse mere

Giorgia Meloni, Italiens premierminister, tror ikke, at USA kan finde på at bruge militær magt for at overtage Grønland.Det siger hun fredag på et pressemøde, der afholdes i anledningen af det nye år.Meloni advarer om, at et amerikansk angreb på Grønland ville have alvorlige konsekvenser for forsvarsalliancen Nato.- Jeg tror fortsat ikke på hypotesen om, at USA ville skride til militær handling for at få kontrol over Grønland. Det er en valgmulighed, som jeg åbenlyst ikke ville støtte, siger Giorgia Meloni og fortsætter:- Jeg mener, at det ikke vil være i nogens interesse. Jeg tror ikke engang, at det vil være i USA's interesse, for at sige det ligeud.Samtidig tilføjer hun, at det er nødvendigt, at Nato har en "seriøs og betydelig" tilstedeværelse i Arktis - herunder i Grønland.Meloni var en af de stats- og regeringschefer, der tirsdag stillede sig bag en udtalelse om, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.Udtalelsen kom, efter at USA's præsident, Donald Trump, endnu en gang havde sagt, at USA har brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed.Han har ikke villet afvise muligheden for at bruge militær magt til at få kontrol over landet.Men Meloni mener altså, at retorikken fra USA blot har til formål at understrege, hvor vigtig Arktis er.- Jeg tror fortsat på, at budskabet, som USA ønsker at få ud, er, at landet ikke vil acceptere overdreven indflydelse fra andre udenlandske aktører i et område, som er så strategisk vigtigt for USA's sikkerhed og interesser, siger hun ifølge AFP.Både Danmarks og Grønlands regering har afvist, at en afgivelse af Grønland til USA kan komme på tale.I et interview med avisen The New York Times, som blev offentliggjort torsdag, blev Trump igen spurgt til, hvorfor han gerne vil besidde Grønland.Her forklarede han den amerikanske avis, at han ser det som "psykologisk nødvendigt for succes".Ifølge ham kan ejerskab give noget andet, end hvis man blot har underskrevet en lejeaftale eller en traktat./ritzau/Reuters

Nr. 99
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
To ud af tre unge retter ikke skat Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 11:39:39

Tryk for at læse mere

Mange unge er usikre på skat og får derfor ikke tjekket deres forskudsopgørelser.Sådan lyder det fra Skattestyrelsen, der derfor går på gaden med en kampagne for at hjælpe de unge med at sætte sig ind i skattesystemet.Det oplyser styrelsen til Ritzau.Kun en tredjedel af unge mellem 15 og 25 år ændrede i forskudsopgørelsen i 2024. Det resulterede i, at 560.000 unge tilsammen endte med at betale 2,7 milliarder kroner for meget i skat, viser tal fra Skattestyrelsen.Det svarer til 4900 kroner per person.- Selvfølgelig er det rart at få udbetalt overskydende skat i forbindelse med årsopgørelsen, men de unge kunne i stedet have fået 400 kroner mere i hånden hver måned, siger underdirektør i Skattestyrelsen Ulrick Junge.Han påpeger, at de unge i stedet kunne have brugt pengene eller sparet dem op i løbet af året, hvis de havde tilrettet oplysningerne.Vejledere fra Skattestyrelsen vil fredag gå mellem Nørreport og Strøget i København for at møde og hjælpe de unge.Mandag og tirsdag i næste uge sker det samme i Odense og i Aarhus.- Når vi taler med de unge, oplever vi, at de ofte er usikre på deres skat og bange for at begå fejl, siger Junge.- Derfor har vi en vigtig opgave i at hjælpe dem godt i gang og sikre, at de får en grundlæggende viden om skat, de kan bygge videre på, i takt med at deres økonomi og hverdag udvikler sig.Forskudsopgørelserne åbner i november hvert år. Den er Skattestyrelsens bedste bud på, hvad borgere tjener over det kommende år, og hvad borgerne skal have af fradrag.Man skal som borger selv gå ind og rette forskudsopgørelsen, hvis der er ændringer.Ændringer hos unge er særligt vigtige, når de for eksempel skifter mellem uddannelse og arbejde, køber bolig eller tjener penge gennem sociale medier, oplyser Skattestyrelsen.5,4 millioner borgere i Danmark fik i november 2024 en forskudsopgørelse, der var gældende for skatteåret 2025.Heraf var godt 830.000 unge mellem 15 og 25 år./ritzau/

Nr. 98
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rolex-forhandler anklages for millionsvindel med ure og smykker Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 10:35:50

Tryk for at læse mere

En direktør og en sælger hos urforhandleren Knud Pedersen Ure A/S anklages ved Retten i Aarhus for at have snydt statskassen for millioner af kroner i moms.De beskyldes for at have solgt eksklusive smykker og ure, herunder af mærket Rolex, uden at der blev afregnet moms til statskassen.Fakturaerne blev ifølge anklageskriftet påført toldstempler, så det så ud som om, at varerne blev eksporteret ud af EU.Hvis en vare kan dokumenteres eksporteret ud af EU, kan man få refunderet momsen af forretningen.Men toldstemplerne var ifølge anklagen falske.Urene blev solgt til personer i Danmark, der skulle have betalt moms, lyder anklagen fra National enhed for Særlig Kriminalitet, som har efterforsket sagen.Direktøren kræves idømt fængselsstraf og en bøde på 4,3 millioner kroner. Sælgeren står ifølge anklageskriftet til fængsel samt en bøde på 1,8 millioner kroner.Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de to tiltalte i forening med køberne af urene bevidst har omgået momsreglerne.Flere personer er ifølge anklager Pia Udbyes forelæggelse af sagen dømt i sagskomplekset for at have købt ure og smykker uden at betale moms.Sidste år blev en af dem - en bager fra Aarhus-egnen - idømt fem måneders betinget fængsel og en bøde på 330.000 kroner for at have købt 13 ure for 2,3 millioner kroner.Flere af urene havde en pris på over 200.000 kroner. Et Rolex Day-Date ur kostede alene 340.000 kroner.Sælgeren, der er tiltalt, skal ifølge anklageskriftet selv have købt et ur uden at betale moms. Også her blev der ifølge anklagen fusket med papirer for at omgå reglerne.Sagen udspringer af en ransagning, som politiet udførte mod urforhandleren tilbage i 2022.De to tiltalte nægter sig skyldige.Den tiltalte direktør skal som den første afgive forklaring i sagen. Han er iført et mørkt jakkesæt med slips.Han har tidligere udtalt til Ritzau, at man har haft den opfattelse, at varerne blev solgt i overensstemmelse med alle dagældende momsregler og retningslinjer.Der er afsat ni retsdage til sagen, som ventes afsluttet i midten af februar./ritzau/

Nr. 97
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump aflyser nye angreb på Venezuela efter fangeløsladelse Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 10:32:38

Tryk for at læse mere

Truslen om flere amerikanske angreb på Venezuela er indtil videre afblæst.Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.Han begrunder beslutningen med venezuelanernes samarbejdsvilje over for amerikanerne, der blandt andet har givet sig udslag i at efterkomme Trumps ønske om at løslade et stort antal politiske fanger.- På grund af denne samarbejdsvilje har jeg aflyst den tidligere forventede anden bølge af angreb, som ikke længere ser ud til at være nødvendig.- Men alle skibe vil af sikkerhedshensyn forblive, hvor de er, lyder det fra præsidenten.Donald Trump bebuder samtidig, at store amerikanske olieselskaber er klar til at investere mindst 100 milliarder dollar i Venezuela.Pengene skal bruges på at genopbygge den venezuelanske olie- og gasinfrastruktur i en nyere, bedre og mere tidssvarende udgave.Trump skal fredag netop mødes med 20 ledere fra den amerikanske olieindustri for at diskutere, hvordan pengene bedst kan investeres i Venezuela.Torsdag fortalte den venezuelanske parlamentsleder, Jorge Rodríguez, at man ville løslade "et betydeligt antal" fanger som en fredsgestus over for USA.Blandt de løsladte fanger befinder der sig flere udenlandske statsborgere.Donald Trump sagde i forbindelse med det første angreb på Venezuela, hvor den siddende præsident Nicolás Maduro blev taget til fange og transporteret til USA, at han agter at styre Venezuela.Han accepterer dog, at den tidligere vicepræsident Delcy Rodríguez kan regere landet, så længe USA har adgang til den venezuelanske olie./ritzau/

Nr. 96
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Irans leder beder Trump passe sig selv under protestbølge Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 10:30:00

Tryk for at læse mere

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, opfordrer til nationalt sammenhold under demonstrationer i landet.Samtidig beder han USA's præsident, Donald Trump, der tidligere har truet med at gribe ind i Iran, om at fokusere på problemer i USA i stedet for i Iran.Det sker i en kort tale på iransk stats-tv, skriver nyhedsbureauet Reuters, mens landet med aflyste flyafgange og omfattende internetbrud i vidt omfang er afskåret fra omverdenen.Khamenei beskylder "lejesoldater" med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere for at være involveret i demonstrationerne. Han advarer om, at Iran ikke vil tolerere det.Han siger ifølge nyhedsbureauet AP, at demonstranterne "ødelægger deres egne gader for at gøre et andet lands præsident glad" - endnu en gang en henvisning til Trump.- Død over USA!, råber publikum ifølge AP.Siden sidste måned har der været protester i Iran. De har handlet om både økonomiske problemer og en generel kritik af styret.Protesterne begyndte i Teherans basar, hvor handlende var frustrerede over inflation.Demonstrationerne er de største siden 2022 og 2023.Undervejs er demonstrationerne blevet landsdækkende. Torsdag og fredag er der blevet meldt om internetnedbrud i landet.Den norskbaserede ngo Iran Human Rights (IHR) oplyser, at iranske sikkerhedsstyrker de seneste to uger har dræbt i alt 45 demonstranter, hvoraf otte er under 18 år.Fra udlandet opfordrer oppositionskræfter det iranske folk til at fortsætte protesterne, skriver Reuters. Reza Pahlavi - som er søn af den afdøde, væltede shah - skriver på sociale medier:- Verdens øjne er på jer. Gå på gaden.Den 2. januar truede Trump Iran med, at USA ville komme demonstranterne til hjælp, hvis de iranske myndigheder dræber demonstranter.Demonstrationerne i 2022 og 2023 fandt sted, i kølvandet på at 22-årige Mahsa Amini døde i politiets varetægt. Anholdelsen skete, fordi hun ikke havde tildækket sit hår tilstrækkeligt./ritzau/

Nr. 95
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Hver anden voksen føler sig klar til at redde liv Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 10:28:34

Tryk for at læse mere

Mere end halvdelen af voksne danskere føler sig klar til at træde til, hvis de bliver vidne til et hjertestop.Det viser en ny årsrapport om Hjerteløberordningen.Ifølge læge og forsker ved Region Hovedstadens Akutberedskab Victor Kjærulf, der har stået for data i årsrapporten, er andelen overraskende høj.- 56 procent af voksne danskere føler sig klar lige nu til at træde til, hvis de skulle blive vidne til et hjertestop. Det synes jeg, er helt vildt imponerende højt, siger han.Rapporten bygger blandt andet på en befolkningsundersøgelse blandt 2500 voksne danskere.Den giver for første gang, siden Hjerteløberordningen blev landsdækkende, et mere detaljeret indblik i befolkningens oplevede parathed til at handle ved hjertestop og responstider på tværs af landet.Alligevel er det ikke alle, der føler sig klar, som er tilmeldt som hjerteløbere.31. december 2025 var der registreret i alt 59.279 hjerteløbere i Danmark. De personer kan dermed blive alarmeret via deres smartphone, når der er mistanke om hjertestop i nærheden.Det er knap 1000 aktive hjerteløbere per 100.000 indbyggere.Drømmescenariet for Kjærulf er, at endnu flere af de danskere, der føler sig klar, melder sig som hjerteløbere. I den ideelle verden har alle en nabo, der er hjerteløber, siger han og gør det klart, at kravene ikke er særligt avancerede.- Man skal være klar til at kunne modtage en alarm på sin smartphone, man skal kunne navigere efter en GPS, og så skal man kunne give hjertemassage og bruge en hjertestarter, siger han.Han peger på, at mange kan være tilbageholdende af frygt for at gøre noget forkert, men at et hjertestop uden handling næsten altid er fatalt.Årsrapporten dokumenterer samtidig forskelle i responstider på tværs af landet.På landsplan ligger hjerteløbernes gennemsnitlige responstid på 4 minutter og 44 sekunder.Lemvig Kommune har den korteste gennemsnitlige responstid, hvor hjerteløbere i gennemsnit er fremme efter 2 minutter og 38 sekunder.I den anden ende ligger blandt andet Samsø, hvor responstiden er 7 minutter og 31 sekunder.- Når man ser på tværs af landets kommuner, ligger responstiderne generelt meget ens på typisk mellem fire og fem minutter. Det vidner om en jævn og stærk indsats i hele landet, siger Kjærulf.I 2025 blev hjerteløbere aktiveret mere end 3000 gange. Minimum én hjerteløber accepterede alarmen og løb afsted i 99 procent af tilfældene, fremgår det af rapporten.I forbindelse med 98 procent af alarmerne var der minimum to hjerteløbere afsted.Fire ud af fem voksne danskere har været på kursus i livreddende førstehjælp minimum én gang./ritzau/

Nr. 94
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kapitalfond og topchef frikendt for erstatningskrav i OW Bunker-sag Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 10:24:06

Tryk for at læse mere

En tidligere finansdirektør og en tidligere direktør i et datterselskab er dømt til at betale en erstatning på 200 millioner kroner.Det har Østre Landsret afgjort i den stort anlagte erstatningssag i kølvandet på konkursen, der blev kaldt Danmarkshistoriens største børsskandale.Samtidig frikendes selskabets tidligere ejer, kapitalfonden Altor, den tidligere topledelse og bestyrelse samt selskabets revisor, Deloitte.Og dermed lander resultatet langt fra de 1,2 milliarder kroner, som kurator Søren Halling-Overgaard havde krævet.Som kurator står han for oprydningen efter OW Bunkers konkurs, og han forsøger at hente penge ind til konkursboet - og dermed de banker og kreditorer, der mistede store beløb i konkursen for 11 år siden.OW Bunker gik fra at være Danmarks næststørste selskab målt på omsætning i 2013 til at gå konkurs i november 2014. Konkursen skete, kun otte måneder efter at selskabet var gået på børsen.Derfor tabte tusindvis af investorer penge.I 2024 indgik en række investorer et forlig i en særskilt sag, som betød, at de blev kompenseret med 645 millioner kroner fra Altor, to banker, OW Bunkers konkursbo samt den tidligere ledelse.Men det lykkedes ikke at lande et forlig i sagen, hvor konkursboet havde rettet krav mod i alt ti sagsøgte - blandt andre Altor, den tidligere ledelse og selskabets revisor, Deloitte.De sagsøgte afviste et tilbud om at indgå et forlig på 600 millioner kroner - altså halvdelen af kravet på 1,2 milliarder kroner.Derfor tog Østre Landsret i februar hul på den omfattende erstatningssag, som har været behandlet over cirka 50 retsmøder.Det var Jim Pedersen, der som administrerende direktør stod i spidsen for OW Bunker, da selskabet kollapsede i november 2014.Han døde i 2017 efter længere tids sygdom, og en del af erstatningskravet var derfor rettet mod hans dødsbo.Men boet er altså ikke dømt til at betale erstatning.En anden, som konkursboet rettede krav mod, var Lars Møller, der var direktør for OW Bunkers datterselskab i Singapore, Dynamic Oil Trading.Han blev i 2019 idømt fem års fængsel af Vestre Landsret for groft mandatsvig, da han handlede uden om selskabets ledelse og påførte OW Bunker et tab på 645 millioner kroner.Selskabet havde en livlig samhandel med kunden Tankoil. Problemet var bare, at Tankoil ikke kunne betale.Tabet var medvirkende til, at OW Bunker gik konkurs.Men allerede inden pengetabet i Singapore kom frem, nedjusterede OW Bunker væsentligt sine forventninger grundet et usædvanligt fald i olieprisen.Lars Møller er sammen med tidligere finansdirektør, Morten Skou, dømt til at betale en erstatning på 200 millioner kroner.Lars Møller var ifølge landsretten bekendt med det voksende og reelle tilgodehavende, som selskabet havde.Og Morten Skou havde ifølge landsretten også været bekendt med den løbende udvikling i samhandlen. Han "burde have foretaget yderligere skridt for at sikre sig, at risikoen ikke var større end den risiko, som den administrerende direktør havde godkendt," lyder det.Derimod frifindes blandt andre OW Bunkers ejer, Altor, og revisorfirmaet Deloitte.Landsretten vurderer i forhold til spekulationen med olie, at koncernens risikopolitik var blevet vedtaget ud fra forretningsmæssige hensyn til koncernen.Det er ikke bevist, at de fastsatte rammer for handlen med olie var uforsvarlige, lyder det./ritzau/

Nr. 93
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Grok begrænser billedværktøj brugt til at fjerne tøj på kvinder Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 10:18:16

Tryk for at læse mere

AI-værktøjet Grok har for langt de fleste brugere lukket ned for en funktion til at skabe og ændre billeder.Det skriver The Guardian fredag.Værktøjet er blevet brugt til via kunstig intelligens at ændre billeder af kvinder ved at fjerne påklædning. Det er sket med instruktioner - såkaldte prompter - som "giv hende en bikini på".Flere europæiske lande har kritiseret Grok, som er skabt af selskabet xAI, der er grundlagt af rigmanden Elon Musk, som også er direktør.På X - Musks sociale medie - skriver Grok, at billedgenerering nu er begrænset til betalende brugere. Dermed vil langt de fleste brugere ikke kunne anvende det.Grok har tidligere erkendt, at der har været "isolerede sager" på X, hvor brugere havde bedt Grok om - og også modtaget - AI-billeder af "mindreårige i minimal påklædning".Frankrig var blandt de første lande til at komme med hård kritik af Grok.Flere ministre indrapporterede Grok til franske anklagere på grund af det seksuelle indhold, som Grok havde skabt på X.I en pressemeddelelse kaldte de det indhold, som Grok har genereret, "seksuelt og sexistisk" og "åbenlyst ulovligt".Også blandt brugere på internettet har der ifølge nyhedsbureauet AFP været en bølge af klager over Grok-funktionen.EU har fordømt, hvad der beskrives som seksualiserede billeder.Talsperson Thomas Regnier har sagt, at EU har bedt X om at sikre og opbevare alle dokumenter om Grok.- Vi siger til platformen: Behold jeres interne dokumenter. Skil jer ikke af med dem, for vi tvivler på jeres efterlevelse (af regler, red.), og vi har brug for at kunne få adgang til dem, hvis vi eksplicit kræver det, siger han ifølge Reuters.X og dets ejer, Elon Musk, er for tiden i en heftig strid og ordkrig med EU.I begyndelsen af december besluttede EU-Kommissionen, at X skal betale en bøde på 120 millioner euro for at have brudt EU's regler om gennemsigtighed.X lever ikke op til EU's forordning om digitale tjenester, lød det blandt andet fra EU, som blev mødt af vrede fra den amerikanske regering./ritzau/

Nr. 92
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Langrendsspor er klar flere steder i Danmark efter tykt snefald Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 09:55:46

Tryk for at læse mere

Sneen, der er dalet ned over Danmark, ligger nu så tykt flere steder i landet, at det har været muligt at præparere langrendsspor.Det oplyser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.Aktuelt er der præpareret spor syv steder i Danmark.På Bornholm er der trukket et seks kilometer langt spor i skoven Almindingen.I Jylland er der blandt andet trukket spor i Kollerup Plantage og Svinkløv Klitplantage i Thy samt i Tornby Klitplantage i Vendsyssel og ved Skørping og i Rold Skov i Himmerland.Også i Søhøjlandet øst for Silkeborg er der langrendsspor.I hovedstadsområdet kan man smøre skiene i Jægersborg Dyrehave og ved Flyvestation Værløse, hvor der er trukket spor.Nordpå er der præpareret spor i Gribskov.Naturstyrelsen samarbejder med lokale skiklubber og foreninger om at præparere langrendsløjper, når der er sne nok.Med snemængderne, der er faldet den forgangne tid, kunne Danmarks største alpine skianlæg, Hedeland Skicenter, som ligger nær Roskilde, søndag åbne for første gang i to år.Efter endnu en jul, der ikke var hvid, og et blæsende nytår begyndte 2026 med et omslag til mere vinterligt vejr med frost og snefald.Tidligere på ugen varslede Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) snestorm i den nordlige del af Jylland. Selv om det blev nedjusteret, har sne og frost blandt andet ført til aflyste tog.Der kommer formentlig lidt nyt sne i løbet af fredagen. Men det er mest af alt vinden, som ventes at give udfordringer i trafikken.Der vil ifølge DMI være snefygning over hele Danmark, dog mest over den sydlige del.Det er i forbindelse med et lavtryk en kraftig østenvind, der får sneen til at fyge. Det kan samle sig i snedriver.

Nr. 91
K_artikler Opdater⟳ ☝️
”Hun var uskyldig”: Protester mod grænsevagter breder sig i hele USA efter dødeligt skyderi Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 09:55:00

Tryk for at læse mere

Mens resten af verden har travlt med at bearbejde USA’s trusler om annektering af Grønland og efterdønningerne af landets indgreb i Venezuela, er amerikanerne selv optaget af en intern, dødelig skudepisode.
Protester har spredt sig til flere amerikanske byer og ført til sammenstød mellem demonstranter og agenter fra den berygtede immigrationsmyndighed ICE. To personer er natten til fredag blevet såret i et sådant sammenstød i byen Portland i delstaten Oregon.
Protesterne sker, efter at en agent fra ICE onsdag skød og dræbte en 37-årig kvinde i Minneapolis i delstaten Minnesota. Den dræbte, Renee Nicole Good, blev skudt, mens hun sad i sin bil. Immigrationsmyndigheden ICE samt Trump-administrationen hævder, at kvinden havde forsøgt at køre immigrationsbetjente ned med sin bil, og at betjenten skød hende i selvforsvar. Men byens borgmester og delstatens guvernør afviser med stærke vendinger forklaringen og kalder i stedet kvinden for et uskyldigt offer. Borgmesteren, demokraten Jacob Frey, kalder i et debatindlæg i New York Times forklaringen fra Trump-administrationen for en direkte løgn.
Den dræbte kvinde var ifølge flere medier, blandt andre ABC News, en amerikansk statsborger, der ikke var dømt for lovovertrædelser ud over en enkelt fartbøde. Hun efterlader sig tre børn og sin hustru.
Et foto af den dræbte kvinde, 37-årige Renee Good, er printet på et stykke papir med ordene "RIP Renee, myrdet af ICE". Foto: Scott Olson/AFP/Ritzau Scanpix Skudepisoden blev optaget af vidner, og flere af disse videoer florerer på sociale medier. I en af dem ser man den 37-årige kvindes bil bakke, mens en ICE-agent forgæves hiver i bildøren. Herefter når bilen at køre en smule frem med hjul, der drejer mod højre, i samme øjeblik som en anden ICE-agent skyder gennem bilens forude. Bilen kører til højre, hvor den kolliderer med en lygtepæl. Ifølge det lokale politi blev bilens fører, den 37-årige kvinde, skudt i hovedet.
Spændingerne, der brød ud i Minnesota umiddelbart efter kvindens død, fik torsdag delstatens guvernør, demokraten Tim Walz, til at give Minnesotas nationalgarde tilladelse til "at være klar til at støtte lokale og statslige retshåndhævende myndigheder i beskyttelsen af kritisk infrastruktur og opretholdelsen af den offentlige sikkerhed", ifølge en pressemeddelelse.
En tydelig oprørt borgmester i Minneapolis bad allerede onsdag immigrationsmyndigheden ICE om at “skride ad helvede til” ud af byen. Hundredevis af ICE-agenter har været indsat i Minneapolis efter ordre fra præsident Donald Trump siden december med det specifikke formål at undersøge byens somaliske indbyggere efter beskyldninger om svindel med offentlige midler. Allerede samme måned kritiserede den lokale politichef, Brian O'Hara, agenterne for at bruge "tvivlsomme metoder".
Efter drabet på den 37-årige kvinder spidser situationen fortsat til lokalt, og byens skoler har aflyst undervisningen ugen ud "af sikkerhedsmæssige årsager".
Borgere i Minneapolis sørger ved scenen for drabet. Hvide roser er sat i den hvide sne, hvor spor fra skyderiet kan ses. Foto: Minneapolis Star Tribune/Abaca/Ritzau Scanpix Landsdækkende protesterSpændingerne har bredt sig til resten af landet, og allerede onsdag aften opstod der protester i New York, Chicago, Portland, Boston og andre større byer, hvor demonstranter gav udtryk for deres vrede over drabet på Renee Nicole Good og ICE's tilstedeværelse i amerikanske byer generelt.
Protester og utilfredshed har fulgt immigrationsagenturet siden dets oprettelse i 2003, men er blevet særligt intensiveret i Trumps præsidentperiode.
En undersøgelse fra det amerikanske analyseinstituttet Pew viser, at antallet af anholdelser af personer, der mistænkes for at opholde sig ulovligt i USA, steg kraftigt under Trumps første præsidentperiode.
Demonstranter protesterer mod ICE i New York med skilte med påskriften "ICE er Trumps Gestapo" Foto: Angelina Katsanis/Reuters/Ritzau Scanpix En anden undersøgelse, også fra Pew, viser, at cirka 7 ud af 10 republikanere (72 procent) har et positivt syn på ICE. Blandt demokrater er dette tal kun omkring 13 procent, hvilket illustrerer, hvor polariseret debatten om agenturet er.
Tilbage i Minneapolis, hvorfra de seneste spændinger er udsprunget, har det føderale forbundspoliti, FBI, overtaget efterforskningen af drabet på den 37-årige kvinde. Guvernør Tim Walz har på et pressemøde sagt, at han frygter, at efterforskningen ikke vil nå et retfærdigt resultat, medmindre lokale efterforskningstjenester får lov til at deltage.

Nr. 90
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Støjberg vil afskære indvandrere fra fødevarecheck Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 09:40:14

Tryk for at læse mere

Arbejdsløse indvandrere skal finde sig et arbejde i stedet for at få en fødevarecheck.Sådan lyder det fra Inger Støjberg, Danmarksdemokraternes formand, i forbindelse med de indledende forhandlinger hos finansminister Nicolai Wammen (S) om den fødevarecheck, som regeringen vil give til udsatte befolkningsgrupper for at imødekomme de høje fødevarepriser.- Man skal være opmærksom på, at det er de rigtige grupper, der får den. Jeg kan se, at der er lagt op til, at det blandt andet er arbejdsløse indvandrere, og dem synes jeg, skulle få lettet bagen og komme ud at arbejde i stedet for, siger Støjberg.Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, som også er til forhandlinger hos Wammen fredag, kalder det "småligt" af Støjberg.- Det handler ikke om, hvorvidt man er hvid eller brun i huden. Det handler om, at man er blevet presset på økonomien, og om man har råd til at give sine børn madpakke med i skolen, om man skal vælge mellem medicin eller fødevare, siger Dragsted.At regeringen vil indføre fødevarechecks til bestemte befolkningsgrupper, kom frem i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale.Det skal være "en kontant overførsel", lød det. Torsdag kunne finansminister Nicolai Wammen (S) så meddele, at regeringen vil afsætte 4,5 milliarder kroner til sagen.Fødevarechecken kan være til pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster eller folk uden for arbejdsmarkedet, lød det. Den konkrete afgrænsning skal nu forhandles med Folketingets partier. Disse forhandlinger begyndte torsdag, fortsætter fredag og i de kommende uger.De Radikale er også til sættemøde, som de indledende forhandlinger kaldes, fredag. Partiet er generelt skeptisk over for en fødevarecheck.- Den tager lang tid om at nå ud til de borgere, den er tiltænkt, og nogle gange kommer den slet ikke ud til nogle af de mennesker, den er tiltænkt. Så min skepsis består i, om det er den rette måde at løse det her problem på, siger finansordfører Samira Nawa.De Radikale synes, at der er et problem med, at bestemte befolkningsgrupper har for få penge i hverdagen. Nawa nævner børnefamilier i kontanthjælpssystemet.- Jeg synes, at vi skal finde en varig løsning i kontanthjælpssystemet for dem. Det kan man godt for de penge, siger Nawa.Mette Frederiksen, som i disse dage har travlt med at håndtere USA's interesse for Grønland, har fredag på Facebook kommenteret fødevarechecken.- Jeg håber, at et bredt flertal af partier vil være med i en aftale. Så vi kan give en håndsrækning til dem, der har mindst, og hvor de høje priser i supermarkedet rammer hårdest, skriver hun blandt andet.Formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen, der sammen med Mette Frederiksen i øjeblikket officielt er de eneste statsministerkandidater, er ikke imponeret.- Stop med at tage så mange af folks penge i skatter og afgifter, at de har svært ved at have råd til at købe mad. Det er en grotesk form for lommepengesamfund, hvor I som de politiske magthavere gør folk til klienter af staten og gidsler af jeres velvilje, skriver han i et svar til statsministerens opslag.Borgernes Parti foreslår at fjerne momsen helt på fødevarer i stedet for./ritzau/

Nr. 89
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
To anholdt efter eksplosion ved kiosk på Vesterbro Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 09:34:46

Tryk for at læse mere

To personer er blevet anholdt i sagen om en eksplosion i en kiosk på Vesterbro i København torsdag aften.Det skriver Københavns Politi fredag på det sociale medie X.Den ene er blevet løsladt efter endt afhøring, mens den anden, en 19-årig mand, fremstilles i grundlovsforhør i løbet af fredag med begæring om dørlukning, oplyser Københavns Politi.I opdateringen på X skriver politiet videre:- Københavns Politi fortsætter i dag (fredag, red.) efterforskningen af den brand, som brød ud i en kiosk på Istedgade i går, torsdag, klokken 19.37.Nærpolitiet vil være til stede indtil klokken 12 for at skabe tryghed, ligesom der vil være ekstra politimæssigt fokus på området resten af dagen.Ejeren af kiosken på Istedgade 122 fortæller til TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.- Jeg hører en eksplosion, som kommer udefra, og så tager ilden fat, siger en chokeret Yasar Koyuncu, ejer af kiosken 1001 Nat, da han møder TV 2 Kosmopols reporter.Flammerne stod op og dannede en voldsom brand, fortæller Yasar Koyuncu til mediet.Billeder fra stedet har også vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med mange beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.Ingen er umiddelbart kommet til skade ved branden, har politiet oplyst.Københavns Politi har beskrevet sagen som "et mistænkeligt forhold."Politiet efterlyste hurtigt efter episoden en mørkklædt person, som blev set løbe fra stedet.- Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til branden/sprængningen, ligesom det også er for tidligt at sige noget om, hvorvidt hændelsen har tråde til bandemiljøet, skriver politiet på X.Politiet har ikke yderligere oplysninger eller kommentarer at give til sagen, lyder det./ritzau/

Nr. 88
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Matas-fremgang i Danmark - men Sverige trækker ned Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 09:30:14

Tryk for at læse mere

Julehandlen var god for Matas-koncernen - i hvert fald i Danmark.Det fremgår af en handelsopdatering for det kvartal, der sluttede 31. december og dermed omfattede december måned, der traditionelt er vigtig for detailhandlen.Her voksede hele koncernens omsætning med 3,1 procent til 2,776 milliarder kroner.I Danmark - hvor Matas-kæden driver omkring 270 butikker - blev der sat omsætningsrekord med et samlet salg på 1,735 milliarder kroner. Det svarer til en fremgang på 5,5 procent.Det er specielt onlinesalget, der har gjort det godt med en fremgang på 9,4 procent, mens de fysiske butikker omsatte for 2,3 procent mere.Derimod måtte man i Sverige, hvor Matas-koncernen ejer kosmetikkæden Kicks, notere sig en omsætningsnedgang på 3,8 procent.Matas peger selv på faldende salg inden for de dyre produktkategorier som årsagen og vil derfor fremskynde planen om at satse på andre og billigere produkter til Kicks' kunder.Det handler blandt andet om at tilbyde flere af Matas' egne produkter, der også gør det godt i Danmark.Sammenlagt voksede koncernsalget af egne mærker med 10,9 procent i neutral valuta.Som en konsekvens af de svigtende resultater i Sverige nedjusterer Matas sine forventninger til årsregnskabet.Ledelsen forventer nu en omsætningsfremgang på mellem tre og fire procent, hvor spændet tidligere hed mellem tre og syv procent.Matas-aktien er fredag morgen efter offentliggørelsen af nedjusteringen faldet med 8,8 procent sammenlignet med torsdagens slutkurs.Matas sagde tilbage i november farvel til Gregers Wedell-Wedellsborg, der forlod jobbet som administrerende direktør, fordi han skal være chef for den canadiske butikskæde Shoppers Drug Mart.Finansdirektør Per Johannesen Madsen er lige nu konstitueret direktør, mens man venter på at tage imod Mette Uglebjerg, der tiltræder som ny topchef 1. maj./ritzau/

Nr. 87
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Rundspørge: Fåtal af amerikanere ønsker Grønland Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 09:30:00

Tryk for at læse mere

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ikke opbakning til sine planer for Grønland fra den amerikanske befolkning. Det viser et rundspørge fra YouGov, der er foretaget i denne uge.
I hvert fald svarer 43 procent af de adspurgte amerikanere, at de modsætter sig et køb af øen, mens blot 28 procent støtter idéen. 27 procent er usikre.
Selv blandt republikanske vælgere er der kun delvis opbakning. Blandt disse vælgere støtter 51 procent idéen om et køb.
Støtten til Trumps planer falder yderligere, når det drejer sig om en overtagelse af Grønland med militære midler.
Kun otte procent af de adspurgte støtter idéen, mens 73 procent er imod. Blandt republikanske vælgere er 60 procent imod overtagelse med militære midler.
Blandt de adspurgte amerikanere er der dog en fornemmelse af, at Grønland er vigtig for USA's sikkerhed.
38 procent af amerikanerne angiver således, at øen er meget eller til dels vigtig for landets sikkerhed, mens blot 34 procent angiver, at Grønland ikke er særlig vigtig eller slet ikke vigtig. 28 procent er usikre.
YouGov har opgjort, hvordan svarene fordeler sig på køn og alder. Det fremgår blandt andet, at flere mænd end kvinder støtter et køb eller en militær overtagelse af Grønland. Støtte til en militær overtagelse er stærkest i den yngste gruppe, de 18- til 29-årige, og svagest i den ældste gruppe, 65 plus.

Nr. 86
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politikere vil sætte Rebildfesten på pause efter nye Trump-tilnærmelser Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 09:15:54

Tryk for at læse mere

Rebildfesten, som hvert år finder sted i Rebild Bakker i Nordjylland, og som markerer den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli, skal sættes på pause i år, mener en række folketingspolitikere.Det skriver DR.Det er Preben Bang Henriksen (V), Peder Hvelplund (EL) og Per Larsen (K), som mener, at Rebildfesten skal sættes på pause på grund af USA's seneste meldinger om at ville overtage Grønland.- Det ville jo være fuldstændig absurd, at vi i en situation, hvor USA gør krav på en del af rigsfællesskabet, altså udviser klart imperialistiske interesser over for for Grønland og vil tage et land imod grønlændernes eget ønske, der skal vi selvfølgelig ikke pleje venskabsbånd med dem, siger Peder Hvelplund ifølge DR.Meldingen kommer, efter at det tidligere på ugen kom frem, at Aalborg Kommune trækker støtten til Rebildfesten, hvis ikke rammerne ændres. Betingelsen er, at officielle repræsentanter fra USA ikke længere må indgå i det officielle program.Det sagde borgmester i Aalborg Lasse Frimand Jensen (S) til Nordjyske onsdag aften. Beslutningen er truffet på et møde i kommunens økonomiudvalg.- Vi ønsker fortsat at markere venskabet med USA, men vi vil ikke blåstemple den nuværende amerikanske regerings ageren over for kongeriget Danmark, sagde han til Nordjyske.USA's præsident, Donald Trump, har før udtrykt ønske om at gøre Grønland til en del af USA, og i 2026 har han ved flere lejligheder gentaget sin ambition om at ville overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.Det har betydet, at den danske regering og embedsværket er kommet på overarbejde.Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark, altså formentlig udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, i næste uge. Hvor, hvornår og hvordan det skal finde sted, vides endnu ikke. Det er også ventet, at Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skal deltage i det møde.Rebildfesten er en årlig tradition, som har fundet sted i Nordjylland siden 1912./ritzau/

Nr. 85
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
X Factor-vært venter sit første barn Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 08:57:54

Tryk for at læse mere

X Factor-værten Maria Fantino skal selv til at synge godnatsange og vuggeviser. Hun er gravid og venter sit første barn med sin mand, ingeniøren Emil Charlie Hansen.- Jeg skal have et barn til sommer. Det er crazy, siger hun i programmet ifølge B.T.Hun glæder sig over at dele nyheden om familieforøgelsen med omverdenen.- Det underlige ved at være gravid er, at man gerne vil sige det til alle. Du ved ikke, om det bliver til noget, og om barnet er raskt eller har en sygdom. Samtidig er det ikke det rareste, at folk begynder at spekulere imens, og derfor er jeg glad for at kunne sige det, siger hun i podcasten ifølge B.T.Maria Fantino har også delt nyheden på sin Instagram-profil, som flere end 163.000 brugere følger.- Til juli kommer der en lille sommerbaby, og vi glæder os helt vildt, skriver hun.Maria Fantino blev i sommer gift med Emil Charlie Hansen efter over 11 år sammen.Frieriet fandt sted i køkkenet i parrets lejlighed på Nørrebro i København i 2024. Forinden havde Emil Charlie Hansen anmodet sin svigerfar, juraprofessor Jesper Lau Hansen, om datterens hånd.Parret mødte hinanden til en fest, og det var kærlighed ved første blik, fortalte Maria Fantino til Ekstra Bladet i 2024.- Da han mødte mig, var jeg gymnasieelev, og nu er jeg vært på "X Factor". Så vi har udviklet os sammen, og det tror jeg også, er en af grundene til, at vi stadig har det så godt, som vi har det, sagde hun til avisen.Den 30-årige Maria Fantino står for tredje gang i spidsen for "X Factor" på TV 2, hvor hun holder styr på dommerne, som denne sæson udgøres af jazzmusikeren Thomas Blachman, popmusikeren Drew Sycamore og sangeren Benjamin Hav.Auditionrunderne, som kom i kassen i efteråret 2025, sendes på TV 2 fredag aften forud for årets liveshows, hvor dommernes udvalgte deltagere skal på scenen i forskellige genrer i håbet om at synge sig til tops.

Nr. 84
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ægtepar tiltalt for at snyde tv-kok med falske bookinger Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 08:34:46

Tryk for at læse mere

Et ægtepar er blevet tiltalt for at have snydt tv-kok og restauratør Jesper "Panorama" Pedersen ved at have lavet en række falske bookinger af borde på kokkens restaurant.Det skriver TV Midtvest, der har fået aktindsigt i sagen.I alt skulle de have lavet 90 individuelle bookinger for 691 personer, som aldrig dukkede op.Ægteparret risikerer at blive idømt en fængselsstraf, da de falske bookinger ifølge anklageskriftet har kostet restauranten på Torvet i Silkeborg 493.311 kroner, skriver TV Midtvest.Det er en 34-årig kvinde og en 43-årig mand, der er tiltalt i sagen.De mange falske bookinger skulle være sket fra december 2023 og frem til marts 2025, skriver mediet.Jesper "Panorama" Pedersen, der er kendt fra "Go' morgen Danmark" og TV 2-programmet "Fem fede kokke", vil over for TV Midtvest ikke gå nærmere ind i et eventuelt motiv.Men til mediet sætter han ord på, at sagen har været hård for både ham og virksomheden:- Det er hårdt på alle punkter. Der er ingen mennesker, der kan holde til det. Det er både hårdt ved familien, men også ens ansatte, som går og tænker over det, siger kokken til TV Midtvest.Ifølge brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, er det et velkendt fænomen med falske bordbookinger.Det hører dog til sjældenhederne, at det sker i samme grad, som det ifølge politiet er tilfældet på restauranten i Silkeborg, lyder det fra foreningen til TV Midtvest.Mediet har både ringet og skrevet til de to tiltalte for at få en kommentar til sagen. De er ikke vendt tilbage på mediets henvendelser.Retssagen mod ægteparret skal foregå ved Retten i Viborg til maj.Jesper "Panorama" Pedersen driver sammen med sin hustru restauranten i Silkeborg./ritzau/

Nr. 83
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Svag fremgang til eksporten i november Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 08:12:16

Tryk for at læse mere

Eksporten fortsatte ifølge Danmarks Statistik den svagt stigende tendens fra 2025 i november.Der blev i årets næstsidste måned solgt danske varer og tjenester for 179,9 milliarder kroner, når man korrigerer for sæson og regner i løbende priser.Det svarer til, at eksporten steg med 0,7 procent i november.Set over de seneste tre måneder er eksporten steget med 1,0 procent på trods af, at USA - vores største aftager af varer og tjenester - i november købte for 1,3 milliarder kroner mindre end i oktober.Det skyldes formentlig den forhøjede grundtoldsats på 15 procent på varer fra EU, der blev indført af USA 1. august.- En del af forklaringen er de nye højere importtoldsatser, men det spiller også en afgørende rolle, at væksten i den amerikanske økonomi er bremset op, og at medicinalindustriens eksport er påvirket af en skærpet konkurrence på markedet for vægttabsmedicin, vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, forventer, at den samlede eksport fortsat vil stige i det nye år, men også vil blive udfordret.Det skyldes blandt andet konkurrencen fra Kina, den amerikanske toldmur og et Europa, der endnu ikke er oppe i gear.En undersøgelse blandt DI's medlemmer viser dog, at 63 procent af eksportvirksomhederne i interesseorganisationens Virksomhedspanel forventer øget omsætning i år.Kigger man på betalingsbalancen, som siger noget om forholdet mellem varer, tjenester og indkomster, der ryger henholdsvis ind og ud af Danmark, er der fortsat et solidt overskud.Der var i november et plus på 33,6 milliarder kroner. Det skyldes især varer, der ikke krydser den danske grænse, men er produceret af danske virksomheder i udlandet og solgt i udlandet./ritzau/

Nr. 82
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rusland hævder at bruge hypersonisk missil for anden gang Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 07:26:10

Tryk for at læse mere

Rusland har fredag gennemført et stort angreb i Ukraine. Det er sket som gengæld for det påståede ukrainske forsøg på at angribe præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen i slutningen af december.Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass.Rusland anvendte ifølge eget udsagn det hypersoniske missil Oresjnik i angrebet. Det kan bære både atomsprænghoveder og konventionelle sprænghoveder.Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det kun anden gang, at Rusland har gjort det.Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere påstået, at missilet er umuligt at stoppe på grund af hastigheder på angiveligt mere end ti gange lydens.- Enhver terrorhandling begået af det kriminelle ukrainske regime vil fortsat blive mødt med modsvar, skriver det russiske forsvarsministerium.Målene for angrebene var angiveligt energiinfrastruktur og faciliteter til produktion af droner. Ifølge ministeriet blev målene med angrebene "opnået".Første gang Rusland anvendte et Oresjnik-missil, var i november 2024. Det var mod en fabrik til militærproduktion. På russisk betyder Oresjnik "hasseltræ".Allerede tidligt fredag udsendte det ukrainske luftvåben et missilvarsel for hele landet. Det skriver nyhedsbureauet AFP.I byen Lviv i det vestlige Ukraine var der ifølge luftvåbnet et angreb med et ballistisk missil, der fløj med hypersonisk hastighed - cirka 13.000 kilometer i timen.Om det var netop et Oresjnik-missil, er nu op til militæret at vurdere. Det siger Lvivs borgmester. Den regionale militære administration melder om normale strålingsniveauer.Udenrigsminister Andrij Sybiha mener, at et angreb, der er så "tæt på EU- og Nato-grænsen, er en alvorlig trussel mod sikkerheden på det europæiske kontinent".I alt har Rusland affyret 242 droner og 36 missiler i fredagens angreb ifølge Ukraine.Ukraine afviser fredag på ny de russiske påstande om, at landet tidligere har forsøgt at angribe Putins residens, der ligger omkring 1100 kilometer nord for grænsen til Ukraine. Ukraine kalder påstandene "absurde" ifølge Reuters.USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at han ikke tror på de russiske udmeldinger om det påståede Putin-angreb.Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har hævdet, at Ukraine forsøgte at ramme boligen med 91 langtrækkende droner. Men han sagde, at de alle blev skudt ned.Igennem længere tid har Trump forsøgt at mægle mellem landene. Foreløbig er der hverken kommet en fredsaftale eller våbenhvile.Tidligere denne uge var der møde i den vestlige koalition af villige lande. Her blev der udsendt en erklæring, som fastslår, at der efter en våbenhvile skal dannes en "multinational styrke for Ukraine".Men Rusland affejede torsdag på ny idéen om vestlige soldater i Ukraine. Talsperson for det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova sagde, at de vil være "legitime mål" for Rusland./ritzau/

Nr. 81
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
550.000 indbyggere i Rusland står uden strøm efter ukrainsk angreb Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 07:07:00

Tryk for at læse mere

Et ukrainsk angreb mod forsyningsinfrastrukturen i Rusland har efterladt flere end 550.000 indbyggere i Belgorod-regionen uden strøm og varme, på et tidspunkt hvor temperaturen nærmer sig frysepunktet.Det oplyser regionens guvernør, Vjatsjeslav Gladkov, ifølge nyhedsbureauet AFP fredag morgen.Torsdag formiddag oplyste Ukraines minister for genopbygningen af landet, Oleksij Kuleba, at flere end en million indbyggere i Dnipropetrovsk-regionen i Ukraine var uden vand og varme efter et russisk angreb på energiinfrastrukturen natten til torsdag.Energiinfrastrukturen er også blandt målene i Ruslands gengældelsesangreb foretaget fredag morgen for det påståede ukrainske forsøg på at angribe præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen i slutningen af december.Rusland har også rettet angreb mod faciliteter til produktion af droner.Rusland eskalerede i efteråret angrebene på Ukraines energiforsyning, mens Ukraine i samme periode har angrebet russiske oliedepoter og olieraffinaderier.Rusland har ifølge det ukrainske luftforsvar sendt 242 droner ind over landet og affyret 36 missiler fredag morgen.Ukraines luftforsvar har ifølge nyhedsbureauet Reuters nedskudt 226 af dronerne og 18 af missilerne.Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste i december de russiske anklager om det påståede forsøg på at ramme præsident Putins residens, der ligger omkring 1100 kilometer nord for den ukrainske grænse. Han kaldte det "endnu en løgn fra Den Russiske Føderation".USA's præsident, Donald Trump, sagde, at han ikke troede på de russiske udmeldinger om, at Ukraine havde forsøgt at rette angreb mod Putins residens.Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har hævdet, at Ukraine forsøgte at ramme boligen med 91 langtrækkende droner.Men Lavrov sagde, at de alle blev skudt ned, og at der ikke skete skade på hverken mennesker eller materiel.Igennem længere tid har Trump forsøgt at mægle mellem landene, dog foreløbig uden at der er kommet en fredsaftale eller våbenhvile.

Nr. 80
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Test din paratviden: Hvor ligger Kappadokien? Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 07:00:00

Tryk for at læse mere

Paratvidensquiz nummer 147
Gæt med i Kristeligt Dagblads paratvidensquiz, hvor du kan teste din almenviden inden for kultur, historie, mad, geografi, samfund og alt derimellem.
Nye quizzer hver uge
Hver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med vores populære paratvidensquiz, eller lad Kristeligt Dagblads kulturredaktion udfordre dig i den ugentlige kulturquiz.
Timevis af quiz-underholdning
Her på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrev
Vil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads Spil & Quiz
Vidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.

Nr. 79
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Kristeligt Dagblads kulturquiz: Test din viden om filmåret 1976 Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 07:00:00

Tryk for at læse mere

Kulturquiz uge 2
Lad Kristeligt Dagblads kulturredaktion udfordre dig i den ugentlige kulturquiz, og test din viden i 12 spørgsmål om kunst, litteratur, musik og alt derimellem.
Nye quizzer hver uge
Hver uge udkommer Kristeligt Dagblad med helt nye quizzer. Prøv kræfter med kulturquizzen, eller se, om du kan gætte svarene i den populære paratvidensquiz.
Timevis af quiz-underholdning
Her på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. Se alle quizzer her.
Tilmeld dig Kristeligt Dagblads Spil & Quiz-nyhedsbrev
Vil du have besked, når vi udgiver nye quizzer? Så tilmeld dig Kristeligt Dagblads ugentlige Spil & Quiz-nyhedsbrev og få besked direkte i din mail-indbakke, når nye quizzer ligger klar på hjemmesiden. Tilmeld dig her.
Kristeligt Dagblads Spil & Quiz
Vidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden? Gå på opdagelse i hele Kristeligt Dagblads spilunivers her.
God fornøjelse!
Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke

Nr. 78
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Bygninger og biler sat i brand: Demonstrationer i Iran eskalerer Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 07:00:00

Tryk for at læse mere

Godmorgen og velkommen til ugens sidste Morgensamling, der ovenpå denne uge nærmest er selvskrevet til at begynde i:
Grønland.
For i USA er et opsigtsvækkende forslag blevet drøftet. Ifølge Reuters er det blevet diskuteret, om USA bør give et større pengebeløb på op til 100.000 dollar, svarende til omkring 640.000 kroner, til alle grønlændere. Det fortæller fire anonyme kilder tæt på sagen til nyhedsbureauet. Pengene skal angiveligt bruges til at overbevise grønlænderne om, at de skal løsrive sig fra Danmark.
Der bliver sagt og skrevet meget om Grønland de her dage. Her er de tre seneste udtalelser:
I et interview med The New York Times siger den amerikanske præsident, Donald Trump, at "det kan blive et valg" mellem Nato og Grønland, og at ejerskab er et "psykologisk behov".På et pressemøde understregede vicepræsident J.D. Vance, at man skal tage præsidenten alvorligt.Efter en briefing i Det Hvide Hus sagde Grønlands repræsentationschef i USA, Jacob Isbosethsen, at "Grønland er ikke til salg". Protester i Iran vokserLige nu er der store demonstrationer i flere dele af Iran. Det sker, efter at landets eksilerede kronprins, Reza Pahlavi, har opfordret folk til at gå på gaden i protest mod præstestyret.
De seneste dage har internettet været forsøgt lukket i landet, men videoer fra demonstrationen, er alligevel sluppet ud, og ifølge BBC viser de bygninger og biler, der er blevet sat i brand.
Demonstrationerne i Iran begyndte i slutningen af december, hvor butiksejere i hovedstaden Teheran indledte en strejke på grund af stigende inflation. Landet befinder sig i økonomisk krise efter flere år med sanktioner. 45 demonstranter har ifølge den norske ngo Iran Human Rights de seneste uger mistet livet, hvoraf otte har været under 18 år. Hundredvis er blevet såret, og over 2000 er blevet anholdt.
127 udenlandske rugemødre mod seks danskeHvis man vil have et barn med en rugemoder, er der mange gode grunde til at vælge en dansk kvinde, der ikke modtager betaling, fremfor en udenlandsk kvinde, der gør.
Alligevel vælges de udenlandske kvinder i langt højere grad end de danske. En aktindsigt viser, at der fra den 1. januar til 15. december sidste år blev registreret 127 sager med udenlandske rugemødre. I samme periode var der seks sager med danske.
Det bekymrer Ninna Hesselberg, der selv har født sin kusines datter. Det fortæller hun om i denne artikel.
Skyderi i USA rydder forsidenEt skyderi i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota har skabt stor debat i USA og fået flere til at demonstrere til ære for ofret.
Det drejer sig om en 37-årig kvinde, som i onsdags blev skudt og dræbt af en ICE-agent, mens hun sad i sin bil. Trump-regeringen hævder, at ICE-agenten skød i selvforsvar, mens andre mener, at skuddene var unødvendige.
I Minnesota vil guvernør Tim Walz have igangsat en efterforskning, men hævder, at Trump-administrationen forhindrer delstatens politi i at undersøge skyderiet. Ifølge The New York Times bliver der nu indsat mere end 100 føderale betjente i Minnesota.
Sne i hele verdenDet er ikke kun Danmark, der er blevet malet hvid den forgangne uge. I Ukraine, Polen, Syrien, Tyskland og, ja, mange andre steder.
Nogle steder er søer blevet til skøjtebaner. Andre steder sænker sneen trafikken. Og så er der steder, hvor det går ud over levevilkårene for dem, der bor der.
I en artikel har Kristeligt Dagblad samlet nogle af de fineste billeder fra en snedækket verden. Et af dem er dette billede af to kvinder, der leger med sne efter at have badet i det iskolde vand i en sø under helligtrekonger-fejringen i Kyiv i Ukraine:
Sne i Ukraine. Foto: Foto: Sergey Dolzhenko/EPA/Ritzau Scanpix Hvad gør tidens kaos ved os?Morgensamling slutter, hvor den startede: med fokus på Grønland.
For selvom danskernes hverdag måske ikke har ændret sig de seneste dages fokus på Grønland, er det tilfældet for manges verdensbillede. Hvad gør tidens kaos egentlig ved os?
Det spørgsmål bliver stillet i en artikel i dagens Kristeligt Dagblad. Du kan finde den her, hvor du også kan høre en af journalisterne bag, Rasmus Enghave Friis, læse den op.
God lyttelyst og god weekend.

Nr. 77
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Sol og frost venter efter fredagens snefygning Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 06:31:14

Tryk for at læse mere

Fredagen vil byde på snefygning flere steder i landet, mens der lørdag og søndag er gode chancer for at se solen.Temperaturer omkring eller under frysepunktet betyder, at den allerede faldne sne vil blive liggende hen over weekenden.Det siger Mille Jensen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), fredag morgen.- Fredag bliver det blæsende. Det giver giver snefygning i hele landet.- Især i den sydlige del af landet, hvor vi har udsendt et varsel om snefygning, siger Mille Jensen.DMI's varsel om snefygning gælder fra fredag klokken 06 til lørdag klokken 12 i et bælte fra det sydlige Jylland over Fyn, Lolland-Falster og det sydlige Sjælland til Bornholm.Nord for varselsområdet er der også risiko for snefygning.- I den nordlige del af landet er det stadig blæsende og risiko for lokal snefygning, siger meteorologen.Mille Jensen tilføjer, at fredagen også kan byde på lokale snebyger.Temperaturerne vil fredag ligge på mellem tre graders frost og én grads varme, men de tager et dyk i weekenden, hvor vinden samtidig aftager.- Lørdag starter lidt skyet - især over den sydvestlige del af landet, men efterhånden er der opklaring fra nordøst. Så der bliver en del sol, siger Mille Jensen.Det kan lørdag blive ned til fire til otte graders frost. Lokalt i Jylland kan temperaturen komme helt ned på minus ti.Inden en solrig afslutning på weekenden søndag venter en kold nat med rimtåge, der kan sende temperaturen ned på minus 15 grader. Lokalt måske endda minus 20.- Søndag ser generelt ud til at blive med flot vejr med sol mange steder - dog stadig med risiko for rimtåge rundt omkring, siger Mille Jensen.Temperaturen søndag ventes at bevæge sig mellem to til ti graders frost.Frostgraderne betyder, at der i weekenden ikke er udsigt til, at den allerede faldne sne rundt omkring i Danmark vil forsvinde.- Sneen bliver liggende weekenden over i hvert faldt. Vi skal ind i næste uge, før det måske kan begynde at tø en smule.- Men prognoserne er fortsat usikre på, hvad der kommer til at ske, siger meteorologen./ritzau/

Nr. 76
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politiet opfordrer til agtpågivenhed forud for snefygende fredag Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 06:09:34

Tryk for at læse mere

Flere af landets politikredse advarer tidligt fredag morgen til, at man orienterer sig om den aktuelle trafiksituation, hvis man skal ud at køre.Det sker, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om snefygning for den sydlige og den centrale del af landet.- Hold på hat og briller, pas på kulden, og kør forsigtigt!, skriver DMI på X fredag morgen.- Dagens vejr byder på enkelte snebyger, men det er nu mest den sne, som allerede ligger, der kan give problemer. Det bliver blæsende, og der vil være snefygning over hele Danmark - dog mest den sydlige del, lyder det.Politikredsene Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Politi har skrevet ud på det sociale medie X og advaret om trafikforholdene.- DMI har udsendt et varsel om snefygning fra fredag klokken 06.00 til lørdag middag. Hold øje med vejrudsigten, skriver Fyns Politi.- Forholdene kan ændre sig hurtigt, så hold øje med de regionale vejrudsigter, og orientér dig om hele rejseruten, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.- Husk gerne en opladet telefon, varmt tøj og tæpper, mad og drikke samt livsvigtig medicin, hvis du skal ud at køre, skriver Sydøstjyllands Politi.- Vi har melding om flere steder med glatte veje og steder med kraftig snefygning. Kør afsted i god tid. Hold afstand, og kør efter forholdene, skriver Østjyllands Politi.Vejdirektoratet advarer om, at der især på mindre veje kan være sne- og isglat.- Der skrues op for vinden, og DMI varsler snefygning. Kør forsigtigt, og vær opmærksom især i åbne områder. Kør i god tid, og sæt farten ned, lyder det på X.DMI har udsendt varslet om snefygning fra klokken 06.00 fredag morgen til klokken 12.00 lørdag.Snefygning betyder, at der er løs sne, og at den gennemsnitlige vindhastighed er 10 meter per sekund./ritzau/

Nr. 75
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Aftale med udvidede karantæneregler skal bremse svindel på bosteder Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 06:00:02

Tryk for at læse mere

Det skal være slut med svindel som eksempelvis økonomisk og organiseret kriminalitet på private bosteder, i krisecentre og andre socialtilbud.Derfor har regeringen, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale indgået en aftale, som skal forhindre netop det.Det skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.- Det er helt ubegribeligt for mig, at der overhovedet findes folk, der kan finde på at snyde systemet på bekostning af nogle af vores allermest sårbare borgere, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til Ritzau.Der har været politisk fokus på området, fordi en efterretningsvurdering fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har indikeret, at private botilbud kan kobles til organiseret kriminalitet.Blandt andet udvides reglerne om karantæne til at omfatte flere end bare lederen.I dag er det kun lederen, som får karantæne, hvis et tilbud lukkes. Nu skal karantæne også gælde ejere af og bestyrelsesmedlemmer for sociale tilbud.- Jeg håber, at det kan være med til at stoppe snyd, hvidvask eller dårlig faglighed, siger Sophie Hæstorp Andersen.Desuden skal det være sådan, at "personer dømt for visse straffelovsovertrædelser ikke kan være ansat i sociale tilbud".Aftalen betyder også, at kommunernes mulighed for at anvende botilbud, som ikke er godkendt af socialtilsynene, afskaffes.I stedet foreslås det, at tilsynene kan forhåndsgodkende botilbud under tilsyn til at modtage børn, unge og voksne uden for tilbuddets oprindelige godkendelse, men kun i akutte situationer i op til 12 uger.- Er disse tiltag så nok? De skal ses som et supplement generelt til en bedre styring af det sociale område. Jeg kan ikke afvise, at vi får behov for at lave flere initiativer på længere sigt. Men det her er vigtige første skridt, som vil løse meget af problemstillingen, siger ministeren.Det næste skridt bliver nu, at regeringen præsenterer et lovforslag, som skal behandles i Folketinget./ritzau/

Nr. 74
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politiet mistænker ildspåsættelse efter brand i slikbutik i Greve Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 05:29:28

Tryk for at læse mere

Politiet har mistanke om, at der natten til fredag blev påsat en brand i en slikbutik på Hundige Strandvej i Greve.Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Boye Rasmussen.- Der var knust en rude i en dør, og efterfølgende blev der lugtet røg dernede. Så anmelderen evakuerede dem, der bor ovenpå, så de ikke kom noget til, siger han.Ingen kom til skade i forbindelse med branden, der hurtigt blev slukket, eftersom brandvæsenet også hurtigt var fremme på stedet. I løbet af fredagen vil politiet efterforske sagen.- Når vi kan komme derind, skal vi have lavet en brandundersøgelse, siger han.Branden er slukket, og der er ikke umiddelbart sket store skader på butikken. Politiet har endnu ingen mistanker om, hvem der kan stå bag.- Vi har nogle vidner ude på stedet, men hvis andre har set noget eller ved noget, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Boye Rasmussen./ritzau/

Nr. 73
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Danske Beredskaber øger fokus på nattelivet efter brandkatastrofe i Schweiz Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 05:00:02

Tryk for at læse mere

Danske Beredskaber, der er en organisation for alle kommunale beredskaber i Danmark, øger fokus på nogle specifikke emner under brandsyn af diskoteker, natklubber og barer.Det øgede fokus kommer efter den nytårsbrand, der kostede 40 mennesker livet på en bar i Schweiz.Det oplyser Danske Beredskaber til Ritzau.Rasmus Storgaard, der er ansvarlig for Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse, understreger, at det nye fokus ikke er en skærpelse af hele brandsikkerheden.Det er derimod et særligt fokus på bestemte områder, herunder "brug af åben ild".- Den foreløbige konklusion fra Schweiz er, at særligt brug af åben ild i form af fontæner, men som kan være åben ild i mange former, og de dekorationer, udsmykninger, kulisser eller lyddæmpninger tilsammen er en meget dårlig cocktail.- Selv om en isfontæne kan virke harmløs, så er den ild, og hvis den er for tæt på brandbart materiale, så vil det starte en brand.- De to ting er noget, som jeg tænker, brandmyndigheder i hele Europa kigger på, siger Rasmus Storgaard.Danske Beredskaber vil også skærpe deres fokus på "tydelig anvisning af og entydig adgang til flugtveje, sammenholdt med maksimalt antal personer forsamlet".I et skriftligt svar oplyser Danske Beredskaber, at for de større diskoteker, natklubber og barer med mere end 150 gæster fik omkring 60 procent af stederne påbud ved brandsyn i perioden 2023 til 2025.Påbuddene kunne eksempelvis være udsmykning, der ikke var godkendt eller flugtveje, der ikke fungerede optimalt.Hvor lang en frist natklubberne eller barerne får til at rette op, afhænger af påbuddet. I visse tilfælde kan man også få et forbud mod at anvende stedet, indtil sikkerheden er i orden, fortæller Rasmus Storgaard.Han mener, at brandsikkerheden i Danmark er god, og der er regler for brandsikkerheden på natklubber og barer, som er opmærksomme på deres opgaver og ansvar, siger han.- Jeg er ret sikker på, at ikke bare beredskaberne er opmærksomme på det, der er sket meget tæt på os i Schweiz, men også brancheforeninger, der har en række diskoteker og barer i nattelivet under sig, de er også opmærksomme på det.- Det handler ikke om at gå ud og slå en branche i hovedet og føre mere kontrol og være mere hård. Det handler om at skabe fokus og skabe forståelse, så noget lignende ikke risikerer at ske herhjemme.- Det ville være forfærdeligt, og det ville være torskedumt, hvis vi ikke lærte af den tragedie, der er sket i Schweiz, siger han.Den foreløbige efterforskning i Schweiz peger på, at isfontæner eller stjernekastere placeret i champagneflasker kom for tæt på loftet, der antændte, og ilden spredte sig derefter hurtigt.Vidner har fortalt til flere medier, at der kom trængsel ved nødudgangene.Mange af de 40 dødsofre var unge voksne, og flere var under 18 år. Derudover blev 116 såret efter branden nytårsnat i den schweiziske by Crans-Montana./ritzau/

Nr. 72
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Syrien erklærer våbenhvile efter sammenstød med kurdiske grupper Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 04:45:50

Tryk for at læse mere

Syriens forsvarsministerium har natten til fredag erklæret våbenhvile i tre forstæder til den nordlige by Aleppo.Det skete, mens voldsomme skudvekslinger stadig var i gang, og beredskabet fortsat kæmpede med at slukke flere brande.- En våbenhvile træder i kraft nær nabolagene Sheikh Maqsoud, Ashrafiyah og Bani Zaid i byen Aleppo, skriver ministeriet.- Væbnede grupper i nabolagene bedes forlade området fra klokken 03.00 efter midnat. Fristen udløber klokken 09.00 fredag.Vinduet på seks timer varer fra klokken 01.00 og 07.00 dansk tid.Kampene brød ud i området tirsdag og har drevet over 140.000 mennesker på flugt fra deres hjem. Mindst syv civile er døde, har syriske myndigheder oplyst.Torsdag gav Syriens militær civile besked på at forlade to områder, der er belejret af kurdere i Aleppo.Der blev herefter annonceret et udgangsforbud i forstæderne Sheikh Maqsoud og Ashrafieh fra klokken 13.00 dansk tid - klokken 15.00 lokal tid.Ved skumringstid torsdag steg røgskyer op over byen, og brag fra artilleri kunne høres over hele Aleppo.Der er udbrudt spændinger mellem Syriens regering og de kurdiske myndigheder, efter at den tidligere præsident Bashar al-Assad blev afsat i december 2024, hvilket gjorde en ende på 14 års borgerkrig.De kurdiske myndigheder etablerede under borgerkrigen en semi-autonom administration i det nordøstlige Syrien og dele af Aleppo.Den nye syriske præsident, Ahmed al-Sharaa, har lovet at forene landet efter krigen, men de kurdiske myndigheder nægter at integrere sig fuldt i regeringen.USA opfordrede torsdag til, at de to parter gør en ende på kampene. Tyrkiet oplyste i en udtalelse, at landet er klar til at hjælpe Syrien, hvis det bliver bedt om det./ritzau/Reuters

Nr. 71
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump varsler amerikansk landoffensiv mod narkokarteller Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 04:24:32

Tryk for at læse mere

USA's præsident, Donald Trump, varslede torsdag amerikanske landangreb på narkokarteller.Det skete i et interview med mediet Fox News.Meldingen kommer, efter at USA i flere måneder har gennemført luftangreb på påståede narkobåde i Stillehavet og i Det Caribiske Hav.- Vi vil nu begynde at slå til mod kartellerne på land. Kartellerne styrer Mexico, siger Donald Trump.Præsidenten kommer ikke med flere detaljer om, hvilke steder eller hvordan den eller de amerikanske landoperationer skal foregå.Trump udtalte søndag, at han har bedt Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, om lov til at indsætte amerikanske tropper mod narkokarteller i Mexico.Han fortalte samtidig, at Sheinbaum ved tidligere lejligheder har afvist hans tilbud.Hvis USA udvider sine angreb mod narkokarteller i Mexico, vil det være en betydelig optrapning fra amerikansk side.Donald Trump har dog skærpet retorikken, efter at USA i sidste uge tog Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange efter en militær aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas.Trump havde gennem flere måneder beskyldt Maduro for at lede en kriminel gruppering.Natten til mandag truede Trump Venezuelas naboland Colombia med militær handling og kaldte landets leder, Gustavo Petro, en syg mand.- Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særlig længe, sagde Trump.Efterfølgende er der blevet sat et møde i stand mellem Trump og Petro./ritzau/AFP

Nr. 70
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Aktivist og oppositionspolitikere er blandt de løsladte i Venezuela Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 03:37:50

Tryk for at læse mere

Venezuela har påbegyndt løsladelsen af det, der omtales som et stort antal politiske fanger, heriblandt flere udenlandske, efter at USA har afsat præsident Nicolas Maduro og tiltalt ham i USA.Det oplyser Jorge Rodriguez, der er bror til landets midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, ifølge nyhedsbureauet AFP.Han oplyser ikke et antal, eller hvem der er tale om. Han oplyser heller ikke, hvilke fængsler de politiske fanger løslades fra.To ledende medlemmer af Venezuelas politiske opposition er blandt de løsladte, oplyser den lokale menneskerettighedsgruppe Foro Penal ifølge nyhedsbureauet Reuters.Blandt de løsladte er Enrique Marquez, der stillede op mod Maduro ved præsidentvalget i 2024. Det oplyser oppositionen i en skriftlig udtalelse, skriver AFP.- Det hele er overstået nu, siger Marquez i en video, der er filmet af en lokal journalist.Fem spaniere er desuden blevet løsladt, oplyser Spaniens udenrigsminister, Jose Manuel Albares. Blandt dem er den spansk-venezuelanske aktivist Rocio San Miguel.Hun har siddet fængslet i Venezuela i næsten to år. Rocio San Miguel blev anholdt i februar 2024, hvor hun blev anklaget for at have været en del af et komplot, som ville dræbe Nicolas Maduro.Venezuelas oppositionsleder, Maria Corina Machado, der i en længere periode har levet i skjul på grund af trusler fra Maduros regering, har ifølge Reuters delt en lydbesked på sociale medier, hvor hun kommenterer løsladelserne.- Det her er en vigtig dag, for det viser det, som vi allerede har vidst: At uretfærdighed ikke kommer til at vare for evigt, siger hun.USA's præsident, Donald Trump, siger natten til fredag i et interview på Fox News, at Machado kommer til USA's forbundshovedstad, Washington D.C., i næste uge.- Jamen, jeg forstår det sådan, at hun kommer i næste uge på et tidspunkt, og jeg ser frem til at hilse på hende, siger Trump ifølge Reuters.Efter tilfangetagelsen af Maduro affejede Trump lørdag idéen om, at Machado kunne blive midlertidig leder i Venezuela.Machado blev tildelt Nobels Fredspris i slutningen af sidste år. I forløbet op til uddelingen af sidste års Nobels fredspris lagde Trump ikke skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado tidligere på ugen, at hun kunne tænke sig at dele prisen med ham.Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre./ritzau/

Nr. 69
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
To personer skudt af føderale grænsevagter i Portland Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 01:58:54

Tryk for at læse mere

Føderale agenter har torsdag skudt to personer i byen Portland i den amerikanske delstat Oregon.Personerne er på hospitalet, men deres tilstand er ukendt.Hændelsen kommer, dagen efter at en kvinde blev dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvilket har skabt store spændinger.Politichef Bob Day i Portland oplyser i en udtalelse, at det lokale politi ikke har været involveret i skyderiet.Samtidig opfordrer han befolkningen til at forholde sig i ro.- Vi forstår de stærke følelser og spændinger, som mange oplever efter skyderiet i Minneapolis, men jeg beder lokalsamfundet om at bevare roen, mens vi arbejder på at få flere oplysninger, siger Bob Day.Forbundspolitiet FBI er i gang med at efterforske skyderiet, hvor agenter fra den amerikanske grænsekontrol har været involveret, lyder det i en udtalelse fra FBI.USA's ministerium for indenrigssikkerhed skriver på det sociale medie X, at hændelsen skete, da agenter fra grænsekontrollen ville standse et køretøj, der efterfølgende blev brugt som våben.- Af frygt for sit liv og sin sikkerhed affyrede en agent et forsvarsskud. Føreren kørte herefter væk med passageren og flygtede fra stedet, skriver ministeriet på X.Ministeriet skriver videre, at passageren var en venezuelansk indvandrer, der opholder sig ulovligt i USA. Personen er ifølge ministeriet tilknyttet banden Tren de Agua.Også den anden person, der førte køretøjet, menes at være medlem af banden, lyder det fra ministeriet.Portlands borgmester, Keith Wilson, forholdt sig tidligere torsdag kritisk over for, at det var nødvendigt at skyde efter to personer. Det skriver det britiske medie BBC.I en udtalelse opfordrede han føderale immigrationsmyndigheder til at indstille alle opgaver i Portland, indtil der er gennemført en undersøgelse.- Føderal militarisering underminerer effektiv lokalbaseret sikkerhed og strider imod de værdier, der definerer vores region, sagde Keith Wilson.Hændelsen skete torsdag eftermiddag omkring klokken 14.15 lokal tid. Det svarer til klokken 23.15 dansk tid./ritzau/Reuters

Nr. 68
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
To personer meldes døde i Kyiv efter russisk angreb Tryk Her
Indsat Fredag d. 9. Januar, 2026 01:46:48

Tryk for at læse mere

To personer er døde, og seks andre er såret efter et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.- To er døde i hovedstaden. Seks personer er såret. Tre af dem blev behandlet på stedet af paramedicinere. Tre er indlagt, lyder det fra borgmesteren.Regionen Kyivs guvernør, Mykola Kalasjnyk, opfordrer befolkningen til at forblive i dækning, indtil luftalarmen stopper med at ringe.Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.Borgmesteren af den vestukrainske by Lviv, Andrij Sadovyj, siger, at kritisk infrastruktur er blevet ramt i angrebene.- Alle relevante myndigheder arbejder på stedet, og branden er ved at blive slukket, siger han.I timerne før angrebet havde Rusland kritiseret en plan for udsendelse af europæiske fredsbevarende styrker til Ukraine efter krigen.Europæiske ledere og amerikanske udsendinge har deltaget i en række diplomatiske forhandlinger for at færdiggøre en plan, der kan afslutte den næsten fire år lange konflikt. Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.Repræsentanter for 35 lande i koalitionen af villige mødtes tidligere på ugen i Paris, hvor de udsendte en udtalelse, der fastslår, at der efter en våbenhvile skal indsættes en europæisk multinational styrke i Ukraine.Den skal bestå af bidrag fra villige nationer, herunder Frankrig og Storbritannien - og måske Danmark, der er med i koalitionen.Det fik torsdag Rusland til at udsende en udtalelse, hvor det kalder vestlige soldater i Ukraine for legitime militære mål.- De nye militaristiske udmeldinger fra koalitionen af villige og regimet i Kyiv danner en sand krigens akse, skrev det russiske udenrigsministerium.Zelenskyj sagde torsdag, at en aftale overordnet set er klar til at blive færdiggjort sammen med USA's præsident.Der er ikke blevet offentliggjort specifikke detaljer om den europæiske hær, herunder dens størrelse, og hvordan den vil operere i området./ritzau/AFP

Nr. 67
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Ngo opjusterer dødstal under demonstrationer i Iran til 45 Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 23:32:53

Tryk for at læse mere

Sikkerhedsstyrker i Iran har de seneste to uger dræbt i alt 45 demonstranter, hvoraf otte er under 18 år.Det oplyser den norske ngo Iran Human Rights (IHR).Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.Ngo'en oplyser, at onsdag var den blodigste dag de seneste uger, hvor 13 demonstranter er blevet meldt dræbt.Det siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for IHR.- Beviserne viser, at omfanget af nedkæmpelsen bliver mere voldeligt og mere omfattende for hver dag, siger Amiry-Moghaddam.Hundredvis er blevet såret, siden demonstrationerne, og over 2000 er blevet anholdt, lyder det videre.Torsdag fortsatte demonstrationer, og de beskrives som de største, siden konflikten brød ud i slutningen af december.Demonstrationerne har spredt sig til alle 31 provinser i Iran, oplyser det amerikansk baserede Human Rights Activists News Agency.Iran er under internationalt pres på grund af demonstrationerne.Den 2. januar truede USA's præsident, Donald Trump, med, at USA ville komme demonstranterne til hjælp, hvis de iranske myndigheder dræber demonstranter. Truslen kom på hans sociale medie, Truth Social.Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har sagt, at "Iran vil ikke give efter for fjenden".Den iranske politichef, Ahmadreza Radan, sagde tirsdag, at myndighederne løbende har skelnet mellem demonstranter og personer, som han kalder uromagere. Sidstnævnte vil blive anholdt på stedet, eller hvis de senere bliver identificeret af efterretningsenheder.Iran befinder sig i en økonomisk krise efter flere år med sanktioner. Landet er desuden ved at komme sig efter en krig mod Israel i juni./ritzau/AFP

Nr. 66
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Repræsentanternes Hus stemmer ja til at forlænge Obamacares tilskud Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 23:29:06

Tryk for at læse mere

Repræsentanternes Hus i USA, hvor Republikanerne har flertal, har vedtaget et lovforslag om at forlænge et sundhedstilskud, der er en del af Obamacare, i tre år.Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AFP.230 stemte for forslaget, og 196 stemte imod, skriver CBS News. 17 republikanere stemte med Demokraterne for at vedtage forslaget.Én af de republikanere, der stemte for forslaget, er Tom Suozzi fra New York.Efter afstemningen siger han ifølge mediet til journalister, at det er en "sejr at få noget stemt igennem".- Og så vil vi fra næste uge begynde at arbejde med det politiske spørgsmål om, hvor der er fælles fodslag i Senatet, så vi kan komme videre til næste skridt, siger han.Det er tvivlsomt, at forslaget bliver stemt igennem i Senatet, der er Kongressens andet kammer, skriver CBS News.I december stod næsten alle republikanere i Senatet samlet om at stemme imod et lignende forslag om at forlænge tilskuddene i tre år.Nyhedsbureauet Associated Press (AP) kalder afstemningen i Huset for en "bemærkelsesværdig irettesættelse af lederskabet i Det Republikanske Parti".Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, der er en trofast støtte af USA's præsident, Donald Trump, havde modsat sig forslaget. Det afspejler ifølge AFP en dyb splittelse i hans parti om emnet.Sundhedstilskuddene udløb ved udgangen af 2025. Emnet var sidste år kernen i en strid om statsbudgettet, der lukkede USA's statsapparat ned i 43 dage. Det er den længste nedlukning i historien.Tilskuddet blev indført af én af Trumps forgængere, den demokratiske præsident Barack Obama, under den såkaldte Affordable Care Act (ACA), der også kaldes Obamacare.En del af Obamacare er tilskud til forsikringer.Den sundhedspolitiske forskningsgruppe KFF har tidligere beregnet, at tilskuddet svarer til mellem 1000 og 1500 dollar ekstra om året for en typisk familie.Ifølge AFP har en lille gruppe senatorer fra begge partier forhandlet om et snævrere kompromis end det, der er stemt igennem i Repræsentanternes Hus.Forslaget indeholder en kortere forlængelse, snævrere indkomstgrænser og nye muligheder for at dirigere tilskuddene direkte til patienterne i stedet for til forsikringsselskaberne./ritzau/

Nr. 65
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Nasa henter astronauter hjem før tid efter helbredsproblem Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 23:21:03

Tryk for at læse mere

Rumagenturet Nasa skal hente et hold af astronauter hjem før tid fra Den Internationale Rumstation grundet en astronauts helbredsproblemer.Det oplyser Nasa på et pressemøde torsdag aften dansk tid.Nasa oplyser ikke nærmere, hvad helbredsproblemet består i.Men der er ikke tale om noget, som er opstået i forbindelse med operationerne på Den Internationale Rumstation, lyder det på pressemødet.Ifølge mediet Scientific American er det første gang, at Nasa har afsluttet en rummission før tid grundet en astronauts helbred.På pressemødet understreges det, at der ikke er tale om en akut evakuering. Men grundet risikoen har man valgt at hente astronauterne hjem før tid, oplyser Nasa.Det kom frem tidligere torsdag, at Nasa overvejede at hente astronauterne hjem før tid, da en planlagt rumvandring blev aflyst med kort varsel.Her oplyste en talsperson fra Nasa ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den påvirkede astronaut var i stabil tilstand om bord på Den Internationale Rumstation.Det er medlemmerne af missionen Crew 11, som man nu vil sende hjem før tid.Besætningen består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.De blev sendt op til Den Internationale Rumstation i august sidste år, og de skulle efter planen hjem i slutningen af februar 2026.Besætningen skulle efter planen afløses i midten af februar.Selv om de rejser hjem, før vil rumstationen fortsat være bemandet af tre astronauter.Yderligere detaljer om, hvordan og hvornår Crew 11 skal tilbage til jorden, ventes ifølge Scientific American at blive offentliggjort i de kommende dage./ritzau/

Nr. 64
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Medie: Dansk ambassadør til møde om Grønland i Det Hvide Hus Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 22:17:47

Tryk for at læse mere

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Grønlands repræsentant i Washington D.C., Jacob Isbosethsen, har torsdag holdt møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd.Parterne mødtes for at diskutere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.Det oplyser unavngivne danske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.Embedsmændene udtaler sig anonymt til mediet.Hverken Det Hvide Hus eller Danmarks udenrigsministerium har bekræftet, at mødet har fundet sted.AP beskriver ikke nærmere, hvilke repræsentanter fra sikkerhedsrådet, som Danmark og Grønland har mødtes med.Donald Trump har gentagne gange gjort det klart, at han ønsker, at USA overtager Grønland. Hverken han eller hans administration har udelukket brug af militær i forbindelse med en eventuel overtagelse af øen.Både Danmarks og Grønlands regering har afvist, at en afgivelse af Grønland til USA kan komme på tale.Allerede da Donald Trump første gang var præsident i 2019, foreslog han at købe Grønland af Danmark.I et interview med avisen The New York Times, som blev offentliggjort tidligere torsdag, blev Trump igen spurgt til, hvorfor han gerne vil besidde Grønland.Her forklarede han den amerikanske avis, at han ser det som "psykologisk nødvendigt for succes."Ifølge ham kan ejerskab give noget andet, end hvis man blot har underskrevet en lejeaftale eller en traktat.USA råder i dag over én militærbase i Grønland - Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen.USA's vicepræsident, J.D. Vance, sagde i et interview natten til torsdag med Fox News, at Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar.Vance afviste i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslog han./ritzau/

Nr. 63
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Trump: Ejerskab over Grønland er et psykologisk behov Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 21:29:35

Tryk for at læse mere

Ejerskab over Grønland er "meget vigtigt" for Donald Trump.Det gør den amerikanske præsident endnu en gang klart i et interview med den amerikanske avis The New York Times.Her forklarer han, hvorfor han har behov for at besidde Grønland, og hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at udnytte den aftale, som USA allerede har med Danmark om militær adgang til øen i Arktis.- Fordi det er, hvad jeg føler, er psykologisk nødvendigt for succes, siger Trump.Han mener, at ejerskab giver noget, som en lejeaftale eller en traktat ikke kan.- Ejerskab giver dig ting og elementer, som du ikke bare får ved at underskrive et dokument, siger den amerikanske præsident.I interviewet med The New York Times bliver Trump desuden spurgt, hvad han prioriterer højest: Ejerskab over Grønland eller bevarelse af Nato.Hertil svarer han, at "det kan blive et valg", og tilføjer, at forsvarsalliancen grundlæggende er ubrugelig uden USA.Spørgsmålet om Nato er relevant, fordi Grønland som en del af kongeriget Danmark er medlem af forsvarsalliancen ligesom USA, og fordi USA's administration ikke har udelukket, at USA kan finde på at gå militært ind i Grønland.En udtalelse indikerede tidligere på ugen, at USA's administration ser en militær intervention i Grønland som en reel mulighed.Således skrev Det Hvide Hus, at "brugen af det amerikanske militær altid er en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende".Som flere gange tidligere understregede Det Hvide Hus, at Grønland er "en national sikkerhedsprioritet" for Trump.Ifølge en forsvarsaftale mellem USA og Danmark fra 1951 er USA forpligtet til - i Nato-regi - at hjælpe Danmark med at forsvare Grønland. Samtidig giver aftalen USA's militær fri adgang til hele Grønland.Hvis USA skal etablere militæret faciliteter i Grønland, kræver det dog godkendelse af Danmark. USA råder i dag over én militærbase i Grønland - Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen./ritzau/

Nr. 62
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Politiet rykker ud til højt brag på Vesterbro Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 21:24:39

Tryk for at læse mere

Torsdag aften er politiet rykket ud til Istedgade på Vesterbro i København efter et højt brag.Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.Ingen er umiddelbart kommet til skade, har politiet oplyst.Københavns Politi har på X beskrevet sagen som "et mistænkeligt forhold."Tommy Laursen, der er politiinspektør i Københavns Politi, siger ifølge TV 2 Kosmopol, at vidner har set en ung mand i mørkt tøj løbe fra stedet.Ham vil politiet gerne i kontakt med, lyder det.Billeder fra stedet torsdag aften viser flammer, der står ud imod vejen.Efterfølgende er der set brandskader på en bygning, der huser en kiosk.Martin Kjærsgaard, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab, oplyser til Ekstra Bladet, at branden i bygningen hurtigt blev slukket.Ingen har været i fare undervejs, ligesom at der kun kom lidt røg op i lejligheden over kiosken, lyder det videre.Ifølge TV 2 Kosmopol var politiet hurtigt på gerningsstedet, da en patruljebil kom kørende på Istedgade, samtidig som det høje brag lød ved kiosken.- De skynder sig hen til forretningen. I baglokalet finder de tre personer, som de hjælper ud og får tilset af en ambulance, siger Tommy Laursen til mediet.Politiet har ikke oplyst nærmere, hvad man mistænker som årsag til braget./ritzau/

Nr. 61
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Fra EU's maskinrum førte han 10 østlande ind i fællesskabet: Man kommer længst med hjælpsomhed Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:15:00

Tryk for at læse mere

Æren for, at EU i dag har 27 medlemslande, kan til dels tilskrives Poul Skytte Christoffersen. Som chefforhandler ved den store EU-udvidelse under det danske EU-formandskab i 2002, har han en stor del af æren for, at Den Europæiske Union blev udvidet med 10 nye lande.
Få danskere kender EU mere indgående end Poul Skytte Christoffersen, der i dag fylder 80 år. Han har indtaget en lang række toproller som enten dansk diplomat i Bruxelles eller som topembedsmand for EU-systemet.
Poul Skytte Christoffersen blev født i Haastrup på Sydfyn og blev sognets første student. Hans far bestyrede det lokale forsamlingshus, der blev en central del af Christoffersens barndom med dets foredrag, gymnastik, andespil og filmforestillinger.
"Det var beskedne kår, men mine forældre skubbede altid på for, at jeg kunne komme frem i tilværelsen," siger Poul Skytte Christoffersen.
Under gymnasietiden gik han på kostskole på Sorø Akademi, hvor han som 17-årig tog et udvekslingsophold i Mojaveørkenen i USA. Her tiltog hans politiske interesse. Mens han var i USA, blev præsident John F. Kennedy skudt, og USA optrappede i Vietnam.
"Det var dengang, der begyndte at komme problemer i USA. Jeg havde skolekammerater, som blev dræbt i Vietnam. Så på det tidspunkt blev jeg langt mere interesseret i samfundsforhold."
Som økonomistuderende på Københavns Universitet blev han optaget af europæisk økonomi og integration. Det var dog begrænset, hvor meget man kunne lære om det hjemme fra Danmark, så i 1972 drog han til Europakollegiet i den belgiske by Brügge. Det var blot fire dage efter, at Danmark ved en folkeafstemning havde stemt ja til at blive en del af Det Europæiske Fællesskab, EF.
Opholdet skulle sætte retningen for en lang karriere omkring EF og EU, hvor han blandt andet har været dansk EU-ambassadør, sekretariatschef under EU's ministerråd og kabinetschef i EU-Kommissionen.
Kort tid efter afslutningen på studiet blev han som 31-årig førstesekretær på den danske EF-repræsentation.
"Jeg skulle beskæftige mig med alle aspekter af EF-samarbejdet. Danmark havde formandskabet i 1978, så jeg lærte at skrive talepunkter og forsøge at udarbejde kompromiser, som man kunne bruge under rådsmøderne."
Da den tidligere danske EF-ambassadør Niels Ersbøll i 1980 blev udpeget til den nyoprettede stilling som generalsekretær for EU's Ministerråd, udnævnte han Poul Skytte Christoffersen som sekretariatschef.
Sekretariatet skulle understøtte regeringslederne, og dermed fik Poul Skytte Christoffersen en central plads i Det Europæiske Fællesskab tæt ved politikere som Tysklands kansler Helmut Kohl, Frankrigs præsident François Mitterrand og Europa-Kommissionens formand Jacques Delors.
"Det var den gyldne tid i EU-samarbejdet, hvor man fik løst det britiske budgetproblem, fik lavet traktatændringer og skabte den økonomiske og monetære union. En del af Maastricht-traktaten blev skrevet på mit kontor, så vi havde chancen for at være med til de temmelig afgørende beslutninger i EU."
Det var forandringens tid i Europa, hvor Muren faldt, Tyskland blev genforenet, og den vidtgående Maastricht-traktat omdannede EF til Den Europæiske Union, som kraftigt udvidede det politiske samarbejde i EU.
Men særligt penibelt blev det så også for Christoffersen, da danskerne i 1992 stemte nej til den traktat, der delvist var skrevet på hans kontor og først blev stemt igennem året efter med tilføjelsen af fire forbehold, der friholdt Danmark fra dele af EU-samarbejdet.
"Jeg så det som min opgave at hjælpe de andre lande på de områder, hvor vi skulle være besværlige på grund af vores forbehold. Men hvis du er hjælpsom, opsparer du mange point, når du selv har dine egne problemer."
De 25 års opsparede velvilje skulle især komme Poul Skytte Christoffersen til gode i 2002, da han blev chefforhandler for EU's udvidelse.
"Jeg tror, at det gav bonus, at man så mig som en venlig person, der forsøgte at være behjælpelig. Det gav mig goodwill i det halve år, hvor jeg i den grad havde behov for hjælp til at få det igennem. At være hjælpsom er nok også det vigtigste råd, som jeg vil give til mine efterfølgere."
Mens Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) rejste rundt og forhandlede med europæiske regeringsledere, sad Poul Skytte Christoffersen i Bruxelles og fik styr på teknikaliteterne omkring udvidelsen.
"Vi var også heldige, fordi den udbredte forståelse blandt medlemslandene var, at det skulle være nu eller aldrig. Og tre måneder efter, at udvidelsen faldt på plads i Bella Center i København, udbrød Irak-krigen, som skabte en kæmpe splittelse mellem de lande, som støttede krigen, og dem, der var imod. Jeg tænker tit på, om man kunne have færdiggjort forhandlingerne midt i en så dyb splittelse."
Poul Skytte Christoffersen har boet længere tid i Bruxelles end i Danmark. Den dag i dag bor han i den belgiske hovedstad sammen med sin italienske kone, tæt på børn og børnebørn.
"Men det betyder ikke, at jeg ikke føler mig dansk. Jeg følger stadigvæk med i, hvad der sker i dansk politik og læser flere danske aviser end belgiske aviser."

Nr. 60
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Danmarks ældste boghandel fylder 200 år: ”Vi lever endnu. Men vi lever nok ikke i bedste velgående” Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:15:00

Tryk for at læse mere

Præcis i midt af Strømgade i Hjørring ligger Betty Mogensens Boghandel. I vinduet er tidens bestsellere udstillet. Når vejret er lunere, end det er tilfældet denne sneklædte januar, står en række rulleborde med bogtilbud uden for butikken for at lokke kunderne ind. Ganske som hos enhver anden fysisk boghandel. Men Betty Mogensens Boghandel er ikke helt som alle de andre. For på lørdag fylder butikken 200 år. Den er ældre end nogen anden boghandel i Danmark.
"Jamen, jeg må da indrømme, at det er sådan en halvstor ting, at en selvstændig fysisk butik fylder 200 år."
Sådan siger indehaver Lars Bjørnbak Christoffersen, da Kristeligt Dagblad træffer ham over telefonen: "I dag er alting jo kædebaseret. Det er nu heller ikke, fordi der er mange penge i detailbutikker i dag, men jeg har da haft gode år indimellem."
Hver dag spadserer Lars Bjørnbak Christoffersen fra sit hjem til sin arbejdsplads. Og det fortsætter han med, selvom han er blevet folkepensionist. Foto: Privat
Hver dag spadserer nordjyden de 700 meter fra sit hjem til butikken i gågaden, som han har været bestyrer for siden 1991. Hans "faste makker" bag disken, Inge Buchhave, har været der endnu længere end Lars Bjørnbak Christoffersen selv. Og det siger ikke så lidt. For allerede fra 1984 stod han i lære hos sin far, Per Bjørnbak Christoffersen. Faderen overtog boghandlen i 1965 efter mange års ansættelse hos Betty Mogensen. Altså hende, der lagde navn til selve butikken.
"Vi er faktisk også i familie med Betty, men jeg må tilstå, jeg ikke helt husker hvordan. Jeg er ikke så god til den slags. Jeg kaldte hende bare 'tante Betty', da jeg var dreng," mindes den 71-årige Lars Bjørnbak Christoffersen.
En Carl Beck har også ejet boghandlen i en årrække, men det var vendelboen Thøger Petersen, der grundlagde den tilbage i 1826. I 1964 flyttede butikken fra den modsatte side af Strømgade til lokalerne i nummer otte, hvor den har ligget lige siden. Men statussen som landets ældste overlevende boghandel har den kun haft siden 2009. For der lukkede C.A. Reitzels Boghandel på Købmagergade i København, der stammede fra 1819.
Mørklægningsgardiner og fyldepenne
Historisk set har sortimentet været langt bredere end blot bøger. I 1826 var der et mindre bogtrykkeri tilknyttet boghandlen. Under Besættelsen solgte man blandt andet mørklægningsgardiner, og eksempelvis papirvarer og fyldepenne har gennem årtierne optaget en betragtelig del af hyldepladsen i Strømgade. Men da de personlige computere mod slutningen af 1990'erne blev hvermandseje, fik det papirvaresortimentet til at dale. Kort efter – i 2001 – indtraf et af branchens store vendepunkter, da boghandlernes monopol på salg af nye bøger blev ophævet. Det betød ikke mindst, at supermarkeder begyndte en massiv markedsføring og salg af de mere populære udgivelser.
Dette historiske foto viser, at man ikke blot solgte bøger i den gamle boghandel, som på dette tidspunkt hed Carl Beck. Også papirvarer og noder og instrumenter kunne man købe. Foto: Privatfoto
"Da vi havde monopol, solgte vi bøgerne til en fast pris. Men bagefter ændrede supermarkederne spillereglerne, for de var og er tilfredse med at tjene to kroner på en bog, hvis kunderne samtidig lægger en pakke smør eller en flaske vin i kurven," siger Lars Bjørnbak Christoffersen.
Da internethandlen for alvor tog til for 10-15 år siden, blev detailmarkedet endnu mere presset. For kunderne er det økonomisk set en positiv ting, siger boghandleren. En ny, dansk indbundet bog kostede tidligere 300 kroner – i dag handles de typisk for 220 på grund af den hårde konkurrence. Men de fysiske butikker lider.
"Billedet er det samme, hvad end det gælder bøger, sko, tøj eller isenkram. Nethandel går op, detail går ned. Men vi lever endnu. Men vi lever nok ikke i bedste velgående, hvis du kigger på bundlinjen," siger Lars Bjørnbak Christoffersen.
Vil inspirere kunderne
Det er de mange faste kunder fra lokalområdet, der holder butikken i live. Og i ferieperioder kommer læseheste fra sommerhusområder som Skallerup Klit og Lønstrup forbi og er "flinke til at købe". Da boghandlen i Strømgade 8 er den ældste af sin slags, oplever personalet også regulær turisme. Turisterne elsker oplevelsen af at "gå tilbage i tiden", når de træder ind ad døren til Betty Mogensens Boghandel, forklarer indehaveren.
"Mange turister kommer ind for at kigge, men køber ikke noget. Og det kan jeg jo ikke leve af, hvis jeg nu skal være helt ærlig. Men det er da hyggeligt."
Gennem hele livet har han selv været en flittig læser, og det er de "gode, skønlitterære bøger", der tiltrækker ham. Af samme grund er han ikke bleg for at give kunderne et puf væk fra hylderne med krimier og hen mod den mere krævende litteratur.
"Jeg har intet ondt at sige om krimier, men jeg holder af at prøve at inspirere mine kunder. At få dem til at kaste sig ud i noget nyt. Hos os holder vi fast i, at boghandleren spiller en betydningsfuld rolle og ikke bare er en salgsassistent," forklarer han.
Op til jul har Niels Krause-Kjærs "Ude for uden" været en storsællert i Vendsyssel.
"Den sælger næsten sig selv, og så har den fået gode anmeldelser alle steder. Også i Kristeligt Dagblad."
En fejring af butikkens 200-årsjubilæum finder sted lørdag klokken 11-14.

Nr. 59
K_artikler Opdater⟳ ☝️
127 udenlandske rugemødre mod 6 danske: Udenlandske aftaler uden kontrol fylder næsten alt på markedet for rugemoderskab Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Hvis man ønsker at få barn ved hjælp af en rugemor, så er der mange gode grunde til at vælge en dansk kvinde, som ikke modtager betaling, frem for en udenlandsk, som gør.
Alligevel laver langt de fleste en aftale i udlandet.
Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået fra Familieretshuset med de første formelle tal nogensinde for, hvor mange danskere, der benytter sig af en rugemor.
Ninna Hesselberg fra Greve fødte i 2018 et barn til sin kusine og ser mange fordele ved danske aftaler.
"Jeg var ikke presset af nogen, jeg havde ingen vinding ved aftalen, jeg gjorde det 100 procent, fordi jeg gerne ville," siger hun.
Økonomisk trængte rugemødre og faren for børnehandel er netop to store bekymringer ved de udenlandske aftaler, som Børnerådet, Det Etiske Råd og mange politikere før har talt højt om.
Men fra 1. januar til 15. december 2025 foretog Familieretshuset i alt 127 registreringer af forældreskab til børn, som blev født "på grundlag af en udenlandsk surrogataftale", som der står i aktindsigten.
I seks tilfælde godkendte Familieretshuset en dansk altruistisk aftale, men ingen forældreskaber er endnu registreret på grundlag af disse aftaler, oplyser myndigheden.
Den 1. januar 2025 blev det muligt at få registreret forældreskabet til et barn, som er født af en altruistisk dansk rugemor. Aftalen skal godkendes i Familieretshuset, inden rugemoderen bliver gravid.
Det blev også muligt at få registreret forældreskabet til et barn født af en rugemor på grundlag af en udenlandsk aftale. Fordi det ikke har været muligt før, er nogle af de 127 sager registreringer af forældreskab til børn, der er født tidligere end 2025.
I 2017 inseminerede Ninna Hesselberg sig selv med sin svogers sæd og brugte sit eget æg, fordi det er forbudt for dansk sundhedspersonale at fertilitetsbehandle en kvinde, som skal være rugemor. Hun har her i avisen før kaldt den proces for utryg og "klam".
Nu er en lovændring på vej, så sundhedspersonale må bistå, netop for at støtte de danske aftaler.
Det er godt, men det løser ikke problemet med, at flertallet rejser til udlandet, hvor ingen fører tilsyn med etikken omkring aftalerne, siger Leif Vestergaard, som var formand for Det Etiske Råd, da det i 2023 udtalte sig om rugemoderskab.
"Jeg tror ikke, regeringens forslag om lovlig fertilitetsbehandling vil ændre billedet på nogen afgørende måde, så trafikken til udlandet stopper. Det er i varierende grad en fysisk og følelsesmæssig belastning at være rugemor, og derfor er der givetvis få danske kvinder, som vil melde sig til det," siger han.
Ninna Hesselberg har samme tvivl:
"Jo mere vi får det her på hjemmebane, jo bedre vil sundhedsvæsenet blive gearet til det. Min jordemoder havde for eksempel aldrig hjulpet en rugemor før. Måske kunne der komme sundhedsmæssige og psykologiske screeninger, og rugemoderen kunne blive tilbudt en psykolog. Som kommende forældre og rugemor kunne man følges ad i graviditeten. Men jeg ved ikke, om det vil øge antallet af rugemødre."
Leif Vestergaard mener, at det er på tide, at politikerne tager stilling til den danske trafik mod udenlandske rugemødre:
"Indtil videre har man valgt intet at gøre ved den del. Man har ikke for alvor taget diskussionen om: 'Synes vi, at det her er noget, vi vil have?'. Er svaret nej, må man lave en lov, der gør, at forældre, der har fået barn med en rugemor i udlandet, risikerer en straf. Hvis vi skal beskytte de svageste parter, og det er rugemoderen og dernæst barnet, så kan vi ikke tillade det."
Sundhedsordfører Kirsten Normann (SF) er sådan set enig.
"Ja, jeg kan godt forestille mig en risiko for straf. Leif Vestergaard har jo ret i, at vi netop ikke har forholdt os til, hvordan det foregår i udlandet, vi har bare ladet stå til."
"Derfor synes jeg også, vi er forpligtet til at undersøge, hvordan vi kan lave regler, der er etisk forsvarlige i Danmark," fortsætter hun.
Ninna Hesselberg er i øvrigt gudmor for det barn, hun bar for sin kusine. Han er otte år i dag og har altid vidst, at han lå i hendes mave. Selv har hun fem børn – og et godt forhold til både sit gudbarn og hans mor.

Nr. 58
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Amerikansk gruppe vil dyrke Gud og minedrift i Grønland Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Flere kristne grupper i Amerika har vist interesse for Grønland. Det fortæller Jørgen Boassen til Kristeligt Dagblad.
Den grønlandske aktivist, der ønsker at Grønland får tættere bånd til USA, optrådte sidste år som vært, da præsidentens søn, Donald Trump Jr., og den nu afdøde konservative aktivist Charlie Kirk besøgte Grønland.
Og Jørgen Boassen har også hjulpet evangelikale kristne til Grønland og været i USA for at fortælle kristne amerikanere om grønlændernes forhold til Danmark:
"Jeg blev i september inviteret til Tampa i Florida af prædikant Rodney Howard-Browne til et af hans 'Unshakeable'-møder for at fortælle om forholdene i Grønland," siger Jørgen Boassen, der oplever, at de evangelikale amerikanere er bekymret for hash- og alkoholmisbruget og de høje aborttal og selvmordsrater i Grønland.
"Jeg tror ikke, de er interesseret i at overtage Grønland, men de ville gerne hjælpe grønlænderne med at leve et kristent liv. Når man kommer fra Grønland og Danmark, bliver man chokeret over, hvor stærk tro disse amerikanere har. De er meget venlige og rare, men de tager deres tro meget, meget alvorligt. Deres liv er givet til Jesus," siger Jørgen Boassen.
Jørgen Boassens vært, Rodney Howard-Browne, har holdt bønnemøder med den amerikanske præsident Donald Trump, og er kendt som en konspirationsteoretiker. Han har blandt andet fremført, at Hollywood-stjerner drikker børneblod. I 2019 blev han kritiseret for en gudstjeneste blandt fattige canadiske inuitter, hvor han opfordrede til donationer, og hvor han sagde, at "Gud elsker en gavmild giver".
Rodney Howard-Browne planlagde at besøge Grønland i november 2025 under sin "Holy Ghost and Fire Tour" i Europa, og der var planlagt tre gudstjenester i Nuuk, hvoraf én var for "ledere og forretningsfolk".
Amerikansk gruppe åbner afdeling i Grønland
Gudstjenesterne med Rodney Howard-Browne blev ifølge Jørgen Boassen ikke til noget, men han har hjulpet en anden kristen organisation til Grønland.
Boassen blev nemlig kontaktet af John Dallard fra Full Gospel Business Men's Fellowship (FGBMF), der er en amerikansk organisation for kristne forretningsmænd med hovedkvarter i Californien. Organisationen, der blev grundlagt i 1952, har nydt opbakning fra de amerikanske præsidenter Richard Nixon og Ronald Reagan.
John Dallard er selv canadier, men han har på sociale medier anført, at han støtter Trump, og håber, at Canada vil få en regering, der minder mere om den amerikanske.
Foruden at være aktiv i organisationen for kristne forretningsmænd har John Dallard ifølge sin LinkedIn-profil arbejdet med "olieudvikling i Vestafrika".
John Dallard havde hørt om Jørgen Boassen arbejde med at styrke forbindelserne mellem Grønland og USA og vidste, at Jørgen Boassen kendte den nu afdøde Charlie Kirk:
"Han ville have hjælp til at åbne en afdeling af sin organisation i Grønland. Jeg sagde, at jeg gerne ville hjælpe, selvom jeg mest er politisk aktivist og ikke kirkelig," siger Jørgen Boassen.
I begyndelsen af december drog John Dallard og en gruppe kristne fra FGBMF til Grønland og markerede åbningen af en grønlandsk afdeling med en gudstjeneste med musik og bøn, som blev optaget og kan ses på YouTube.
Minedrift vil bringe velstand til Grønland
Af videoen fremgår det ikke, hvor mange der er forsamlet til gudstjenesten i det, der ligner et klasselokale, men John Dallard fortalte de fremmødte, at der er stor opbakning til en grønlandsk afdeling af FGBMF.
"Jeg tror, at vi allerede i dag har nok medlemmer i Grønland til at udfylde ansøgninger om også at have en juridisk afdeling her. Og det er spændende, fordi det er den første i Grønland, og det er fantastisk,” sagde han.
Senere under gudstjenesten sagde John Dallard, at grønlænderne, inuitterne, er blevet undertrykt:
"De er blevet misbrugt, og de har brug for håb. Selvmordsraten, alkoholisme-raten, narkotika-raten er monumental her. I dag var vi i et fængsel. Hver eneste person i fængslet, alle i rummet, gav deres hjerte til Jesus. Der var 13 af dem."
"Halleluja," lød det fra salen.
John Dallard fortsatte:
"Grønland får ikke blot en afdeling til forkyndelse af evangeliet, men Gud vil også velsigne vores forretning, og den forretning, vi skal drive her, vil bringe velstand til Grønland, som de aldrig har set før," sagde John Dallard og fortsatte:
"Det bliver i ædelmetalindustrien. Det bliver en helårs-forretning i modsætning til den minedrift, der foregår nu."
John Dallard forklarede, at han i forretningen vil prioritere at ansætte inuitter frem for andre beboere i Grønland.
Hele verden er "påvirket af endetidens mørke kaos"
Kristeligt Dagblad har kontaktet John Dallard for at høre nærmere om gruppens og dens planer. Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange medlemmer der er i den grønlandske afdeling af FGBMF, men i et skriftligt svar skriver John Dallard, at gruppen består af lokale grønlændere og "folk, der driver forretning i landet". Gruppens mission er at "vinde sjæle for Guds rige":
"Bibelen instruerer os i at bringe håb til dem, der er i fængsel, bringe sandhed til de fortabte og håb til de trængende, for blot at nævne nogle få ting. Vi medbragte babytøj og babyartikler til unge grønlandske mødre og evaluerede, hvordan vi kunne hjælpe inuitterne i Grønland," skriver han.
Drømmen om minedrift i Grønland er dog i den spæde start, skriver John Dallard til Kristeligt Dagblad:
"Som iværksætter analyserer jeg stadig på nuværende tidspunkt. Jeg er en autoriseret evangelieprædikant og er først og fremmest blevet kaldet til Grønland som præst."
Han svarer ikke direkte på, om han støtter Trumps planer om at annektere Grønland:
"Min ydmyge mening er, at hele verden er påvirket af endetidens mørke kaos. Mit elskede land, Canada, har brug for befrielse fra ondskab, ligesom de fleste lande rundt om i verden. Det vil være Guds hånd, der vil bringe den nødvendige forandring. Vi troende gør vores del ved at bringe Guds nærvær gennem tilbedelse og bøn. FGBMF udøver sin del af den indflydelse, og Gud vil gøre resten, uanset hvad, hvem det end måtte være. Hans vilje ske på jorden som i himlen!".

Nr. 57
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ny satire fra sydkoreansk mesterinstruktør: Hvor mange mennesker vil du slå ihjel for at bevare hus, familie og status? Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Der gik ikke mange timer på sidste års filmfestival i Venedig før sydkoreanske "No Other Choice" havde fået sig et kælenavn og en effektiv slaglinje: "Den nye 'Parasite'".
Ingen film har betydet så meget for den koreanske filmindustri og koreansk selvforståelse gennem de seneste 10 år som Bong Joon-hos syv år gamle ”Parasite”. Den snuppede to af verdens fineste filmpriser – Guldpalmen i Cannes og en Oscar i Hollywood – og formåede derudover noget ganske sjældent: at begejstre både et bredt publikum og de mest kræsne filmanmeldere. Det lykkedes den endda at komme op i de danske biografer i både den oprindelige farveversion og en sort-hvid udgave. Det har ingen film formået hverken før eller siden.
Tilnavnet "Den nye 'Parasite'" er altså lidt af en anbefaling. Eller også er det en forbandelse. Tilbageslaget kan være brutalt, hvis publikum ikke synes, den er værdig til den betegnelse.
Heldigvis handler kælenavnet ikke om filmens kvalitet, men om at ”No Other Choice” vil det samme som ”Parasite”: spidde det sydkoreanske samfunds spilleregler med en bredt underholdende fortælling, der både er morsom, spændende, overgearet og tankevækkende. Hvor ”Parasite” understregede uligheden i den moderne verden med største effektivitet, viser ”No Other Choice”, hvor grotesk meget vi moderne mennesker klynger os til vores karrieres status og identitet.
Udgangspunktet er amerikaneren Donald E. Westlakes roman ”The Ax” (1997) om en mand, der bliver fyret, og myrder sine konkurrenter i kampen for et nyt job. Græske Costa-Gavras skabte en vellykket og redelig filmatisering, ”Papirmanden”, i 2005, men koreanske Park Chan-wook er en helt anden type instruktør, en virkelig virtuos billedmager, der meget sjældent holder igen med sine virkemidler. Han mestrer både legesyg action i ”Oldboy” (2003), gys i ”Thirst” (2008), syret erotik i ”The Handmaiden” (2016) og sofistiskeret spænding i ”Decision to Leave” (2022) – altid med et overvældende blik for den kraft, billeder og kamerabevægelser besidder.
Med ”No Other Choice” blender han al sin kunnen sammen til en grum satire over et moderne samfund. Filmen foregår i Sydkorea, men der er afgjort tråde til Danmark. Det er svært ikke at tænke på socialdemokratiske politikeres fraser om ”nødvendighedens politik”, når alle i ”No other Choice” hævder, at de ikke ”har noget andet valg”. Fabriksejerne er nødt til at afskedige i hobetal, og hovedpersonen You Man-su (Lee Byung-hun) er nødt til at myrde sine konkurrenter. Ellers mister han hus, hunde, børnenes respekt og fruens kærlighed. Og sig selv. Hævder han. Tror han. Ved han.
Det har det omgivende samfund fortalt ham i årevis, og Park Chan-wook giver ham ret. Satiren er bidende, lige fra den absurde workshop, hvor Man-su bliver undervist i at mentaltræne sig videre oven på fyringen, til hans famlende forsøg på at være morder. Og Chan-wook giver den alt, hvad den kan trække af absurd falde-på-halen-komik – også så meget, at filmens seriøse baggrund må kæmpe hårdt for at trække vejret undervejs. Hvad balancen mellem komik, melodrama og alvor angår, er ”No Other Choice” ikke en ny ”Parasite”. Det er den til gengæld i filmens overbevisende udlevering af en moderne verdens absurditeter.
No Other Choice. Instruktion: Park Chan-wook. Manuskript: Park Chan-wook, Lee Kyoung-mi, Don McKellar og Jahye Lee (baseret på Donald E. Westlakes roman ”The Ax”). Kamera: Kim Woo-hyung. 139 minutter. Sydkorea 2025.

Nr. 56
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Solformørkelse, nordlys og ikoniske stjernebilleder. Det skal du holde øje med på himlen i 2026 Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Højdepunktet for året bliver forhåbentlig den solformørkelse, som venter den 12. august, og som er den første totale på det europæiske fastland i mere end 20 år. Den er total i dele af Spanien, Portugal, Island, Grønland og Rusland, mens den i Danmark når op på flotte 84-85 procent. Det er den procentdel af solskiven, som vil være dækket af Månen.
Til den tid bliver det en aftenoplevelse, for formørkelsen starter ved 19-tiden, er maksimal ved 20-tiden og slutter ved 21-tiden herhjemme. I Grønland er det sidst på eftermiddagen, at folk på østkysten af den store ø kan se Solen forsvinde bag Månen. Husk at bruge formørkelsesbriller, for Solens lys kan gøre stor skade på øjnene.
Sådan en formørkelse er et godt vidnesbyrd om, at vi bor i et tredimensionelt solsystem, selvom vi ikke altid kan se det på himlen. Men det kan vi, når Månen skygger for Solen. Eller når Jorden skygger for Månen, som det sker ved en måneformørkelse.
Den sidste har vi også en af i kalenderen den 28. august. Den bliver heller ikke total, men 93-94 procent af måneskiven vil være formørket i Danmark. Desværre topper det hele omkring klokken 6 om morgenen, mens Månen er ved at gå ned, men hvis det er klart, skal det nok blive en flot oplevelse at se Månen blive rød og delvist forsvinde imens.
At solskiven og måneskiven er lige store på himlen, er egentlig ret tilfældigt, for Månen er 3,7 gange mindre end Jorden, mens Solen er 100 gange større. Heldigvis er Solen næsten 400 gange længere væk end Månen, så på himlen er de cirka lige store. Nu har vi astronomer stadig til gode at opdage måner omkring andre planeter end dem i vores solsystem, men de fleste regner med, at det er ret unikt for en jordlignende planet.
Vinterhimmel og stjernerMen det er ikke kun august, som bliver spændende. Vinteren er for mit eget vedkommende et af de fedeste tidspunkter at kigge på nattehimlen. For her har vi en perlerække af nogle af de mest ikoniske stjernebilleder på aften- og nattehimlen. Tyren, Orion, Tvillingerne for at nævne nogle af de mest fremtrædende.
I alle tre er der flotte stjerner, men også stjernetåger. For eksempel Hestehovedtågen, som ses på billedet, jeg har lavet ud fra af observationer på Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. I virkeligheden er tågen en såkaldt mørketåge, der er så tæt, at den blokerer lyset fra området bag den. Derfor ser hestehovedet mørkt ud. Tågen er at finde tæt ved den venstre stjerne i Orions Bælte.
Rømer-fejringPlaneten Jupiter står flot på himlen for tiden, og står den 10. januar i opposition. Det er det tidspunkt, hvor Jorden står mellem Solen og Jupiter. Her står Jupiter op, når Solen går ned og omvendt. Med et lille teleskop træder både striber på Jupiter og de fire store måner omkring den store gasplanet frem. Og især lava-månen Io er det værd at bemærke, for her i 2026 fejrer vi 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed, som han netop målte ved at se på tidspunkterne for, hvornår Io forsvandt bag Jupiter og kom til syne.
Under normale omstændigheder tager Io 42 timer om en omgang rundt om Jupiter, men Rømer observerede, at det gik en smule hurtigere, når Jorden var på vej imod Jupiter, mens det gik en smule langsommere, når Jorden var på vej væk fra Jupiter.
Jupiter får selskab af en stor del af solsystemets øvrige planeter sidst i februar, hvor vi kan opleve et af ordbogens nyere ord – "planetparade". Godt nok vil både Venus, Merkur, Saturn og Neptun kun lige være synlige efter solnedgang, men de vil sammen med Jupiter og Uranus alle være på himlen samtidig. Kun Mars vil mangle.
Sidste nordlys og 13 fuldmånerNår vinter skifter til forår, er det ved at være sidste chance for nordlys, da vi er på vej nedad fra det solmaksimum, som har givet masser af changerende farver på himlen de seneste par år. Tiden omkring forårsjævndøgn plejer især at give gode muligheder, så måske er det tid at få installeret en app, der kan advare, når det stormer på Solen, og mulighederne for nordlys er bedst. Der er 11 år mellem to solmaksima, så det bliver svært at vente til det næste.
Og så er der hele 13 fuldmåner i 2026. Den mest spektakulære bliver supermånen den 24. december, men det bliver nok alligevel en anden månebegivenhed, som løber med overskrifterne. Nemlig Artemis II-rumfartøjets månerejse, som muligvis bliver allerede om en måned.
Fire astronauter fra amerikanske Nasa og det canadiske rumagentur CSA er klar til rejsen til vores naboklode, og det bliver første gang, mennesker har været der, siden Apollo-missionerne til Månen stoppede i 1972.
Himlen i januarMed Orions venstre skulderstjerne Betelgeuse som centrum fylder en gigantisk sekskant himlen. Den består af seks af nattehimlens klareste stjerner, Capella i Kusken, Aldebaran i Tyren, Rigel i Orion, Sirius i Store Hund, Procyon i Lille Hund og Pollux i Tvillingerne.
Sirius er himlens næstklareste stjerne efter Solen, og nu er et fremragende tidspunkt at se den. Følg Orions tre bæltestjerner nedad, til du rammer en meget klar stjerne, som ofte blinker i mange farver.
Med en lille håndkikkert er der mange fine stjernetåger og stjernehobe at se. Kig efter Syvstjernen (Messier 45) i Tyren, Oriontågen (Messier 42) i Orion og Bistadet (Messier 44) i Krebsen for de tre letteste i januar.

Nr. 55
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Johanne Mygind skrev om sinmorfars ansvar for enormt giftudslip: Vi kan både elske vores bedsteforældre og fordømme deres gerninger Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Lige før jeg skulle til bogreception for min roman "Giftig", tog jeg ud på Høfde 42. Jeg gik ned ad den smalle grusvej, som løb fra Cheminova og ud til stranden, så besteg jeg den store sandklit og stod til sidst og så på det forgiftede sand. Mere end 100 tons parathion og 15 tons kviksølv ligger begravet ved Høfde 42. Det er den arv, som min morfar har efterladt mig og alle andre danskere.
Min morfar var driftsdirektør på Cheminova fra 1953 til 1960. Han havde det overordnede ansvar for produktionen af insektgifte og svampemidler, og det var derfor ham, som beordrede spildevand og kemisk affald ud på Høfde 42.
I løbet af min morfars tid som driftsdirektør dannede der sig en sø af ekstremt giftigt gult spildevand ude på stranden. I dag er det sunket ned i sandet og udgør danmarkshistoriens største generationsforurening.
"Det var en anden tid," sagde min morfar, da jeg i 2004 forsøgte at interviewe ham til Danmarks Radio.
"Vi vidste sgu ikke, at det var så farligt."
De sidste fire år af mit liv har jeg brugt på historien om min morfar og Cheminova. Jeg har været inspireret af de mange andre kunstnere, forskere og aktivister, som selv har brugt deres egen familiehistorie som en brik i en større historie om racisme, ulighed eller kolonialisme. Jeg havde for eksempel fulgt den britiske journalist Laura Trevelyan, hvis forfædre havde ejet slaver i Caribien, og som nu har brugt dele af sin familieformue på at forbedre uddannelsessystemet på den ø, hvor hendes forfædre havde haft sukkerrørsplantager.
I 2022 søgte jeg om at blive huskunstner i Lemvig Kommune for at undersøge, hvilke konsekvenser min morfars arbejde på Cheminova havde for Vestjylland i dag. Opgaven viste sig bare at være langt mere kompliceret, end jeg havde regnet med, og den har for altid ændret mit blik på min morfar og den familie, som jeg kommer fra.
Jeg mødte en egn, hvor Cheminova (nu solgt til et amerikansk firma og omdøbt til FMC) stadig var egnens største arbejdsplads, og hvor giftdepotet ved Høfde 42 var omgærdet af den samme tavshedskultur, som herskede i min egen familie.
"Selv til sin død blev min far ved med at sige 'vi' om Cheminova. De følte jo, at de var en del af noget," sagde en kvinde, som jeg interviewede om hendes far, der også havde været en del af Cheminovas ledelse. Hun sluttede interviewet med at fremhæve Cheminovas store arbejde for bekæmpelse af malaria.
"Min svoger arbejdede derude," sagde en ældre fisker, da jeg spurgte, hvorfor han ikke havde protesteret, da han begyndte at fange syge rødspætter.
"Jeg ville jo gerne komme til familiefesterne."
Da forfatter Johanne Mygind skrev romanen "Giftig" erfarede hun, at mange lokale ikke ville tale dårligt om kemivirksomheden Cheminova. Foto: Pressefoto
Samtidig viste flere og flere undersøgelser, hvor voldsomme og varige konsekvenserne af Cheminovas forurening var: Thyborøns grundvand var forurenet, der var kviksølv i limfjordsfisk, og kræftforekomsten i området var forhøjet. Nye undersøgelser af min morfars gamle fabriksgrund viste, at den var lige så forurenet med tungmetaller og gift som depotet ved Høfde 42. Min morfar havde arbejdet som driftsdirektør i mindre end 10 år, men affaldet fra hans arbejde kommer til at sætte sit præg på Vestjylland i mange årtusinder. Et "økomord" var miljøorganisationer begyndt at kalde den slags forbrydelser, og bevismaterialet pegede mod min morfar.
Jeg gik i gang med at lytte til råbåndene med de interviews, som jeg havde lavet med min morfar i 2004, men de fyldte mig med ubehag.
"Det var jo derfor, vi tog til Jylland. Så vi kunne lede spildevandet ud i Vesterhavet. Det var her, at der var den fortyndingsmulighed, som vi skulle bruge," forklarede min morfar, når jeg spurgte om, hvorfor fabrikken var flyttet til Jylland.
"Vi skulle jo af med det spildevand. Vi kunne jo ikke drikke det selv, eller hvad søren du nu ville have."
Hvordan kunne min højtbegavede morfar påstå, at det ikke ville skade naturen at hælde tons efter tons af stinkende nervegift ud på stranden? Vidste han ikke, hvor giftigt kviksølv var? Hvor var den grundighed og omhyggelighed, som jeg plejede at forbinde med ham?
Det værste var, at lyden af hans stemme også fyldte mig med ømhed. Jeg kom til at savne den morfar, som elskede Tivolis rutsjebane, tog med, når jeg skulle til mundtlig eksamen, og altid var utroligt gavmild over for sine børnebørn. I modsætning til Laura Trevelyan skulle jeg ikke gøre op med en fjern forfader, som jeg ikke havde kendt. Erindringerne om min morfar stod lige så klare for mig som konsekvenserne af hans forurening.
Det var først, da jeg talte med den tyske historiker Moritz Schramm, at jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne fortælle historien om min morfar. Moritz Schramm påpegede, at nogle af mine reaktioner mindede om dem, som opstod i Tyskland efter nazismen. Mange af nazisternes børn havde efter Anden Verdenskrig reageret med enten fortielse eller fornægtelse, hvis de da ikke havde valgt at forsvare deres nazistiske forældre. En reaktion, som jeg genkendte fra min egen familie, men som jeg også har mødt mange gange i Lemvig.
Men børnebørnene af nazisterne var kommet med nye og friskere perspektiver på debatten, forklarede Moritz Schramm. De kunne bedre rumme deres bedsteforældres historier uden at fornægte eller undskylde.
"Måske har vi mulighed for kompromisløst at fordømme vores bedsteforældres frygtelige gerninger og samtidig huske deres menneskelighed, som vi har oplevet den. Ikke som en undskyldning. Men i den grad som en advarsel mod fremtiden," havde han skrevet i en tekst til Atlas, som han siden sendte mig.
Selvom man ikke kan sammenligne nazismen med miljøforbrydelser, har det også været vigtigt for mig at huske på min morfars menneskelighed, når jeg har skrevet hans historie. Min morfar var ikke et monster. Han var en lidt nørdet, ung ingeniør, plaget af angst for gæld og fyldt med ambitioner om en stor stilling og økonomisk tryghed. Netop derfor er det så nemt at spejle sig i min morfars historie, når vi i dag igen diskuterer, om behovet for økonomisk vækst skal stå over ønsket om at sikre en fremtid for de kommende generationer.
"Hvorfor vasker du din families snavsede vasketøj offentligt?", spurgte en journalist, da jeg udgav "Giftig". Jeg svarede, at jeg ser fortællingen om min morfar og Cheminova, som endnu et kapitel i historien om menneskehedens sanseløse destruktion af vores natur og klima. Netop fordi min morfar nægtede at påtage sig ansvaret for de enorme miljøproblemer, som han havde været skyld i, har jeg måttet påtage mig ansvaret for at fortælle om hans ansvarsløshed.
"Jeg har det på samme måde som dig," sagde en kvinde til mig, da jeg holdt bogreception for min roman "Giftig" på Lemvig Museum.
"Min far var en af de ledende lokalpolitikere i Lemvig i 1950'erne. Det var ham, som fik fabrikken hertil."
Hun stoppede op og konkluderede så:
"Det har jeg tit tænkt på ... At min far jo også på en måde var ansvarlig for det, som skete."
"Ja," sagde jeg.
"Det var jo en anden tid," fortsatte hun.
"Det sagde min morfar også," sagde jeg.
"Men jeg synes ikke, at det er nogen undskyldning."
Johanne Mygind er forfatter til "Giftig" om kemivirksomheden Cheminova, hvor hendes morfar var driftsdirektør. Hun har stået bag podcastserien "Min morfars giftdepot", som lige er blevet sendt på Radio IIII.

Nr. 54
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Danmarks læserevolution var drevet af bibelsk udenadslære Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

På et maleri fra 1835 af kunstneren Moritz Unnas ser man den lokale skolelærer læse et brev højt for et ældre landboægtepar. Maleriet var en af mange årsager til, at historikere længe antog, at store dele af den brede danske befolkning var analfabeter for 200 år siden, fordi de havde gået i skole før skolelovene i 1814. En anden antagelse blandt historikere har været, at den megen flid, der blev lagt i, at børn skulle lære bibelske tekster og salmevers udenad, modarbejdede læse- og skriveundervisning.
I en ny bog, "Alle skal kunne læse", slår skolehistorikeren Charlotte Appel, dr.phil. og lektor ved Aarhus Universitet, fast, at begge antagelser var forkerte. Selvom vi først regner folkeskolens fødsel fra 1814, så blev det allerede den 23. januar 1739 slået fast ved lov, at alle danskere i byen og på landet skal kunne læse. Og alt tyder på, at loven hurtigt fik stor effekt.
“Der har tidligere været international opmærksomhed på Sverige, fordi svenske forældre allerede fra 1600-tallets slutning fik ansvar for at undervise børn i læsning, og et flertal i befolkningen kunne læse allerede i midten af 1700-tallet. Det troede man var enestående, men nyere forskning peger på, at noget af det samme var tilfældet i Danmark og Norge," siger Charlotte Appel.
Fælles for de nordiske lande og Kongeriget Preussen i det nuværende Tyskland var, at landene meget tidligt indførte læsefærdigheder som et lovkrav, og at hovedformålet med dette var, at alle skulle kunne læse om den kristne tro i værker som Luthers lille katekismus.
Tre år forud for læseforordningen i 1739 havde kong Christian VI indført konfirmation. Ved denne lejlighed skulle børn eksamineres i, at de havde forstået den kristne lære, ved at de kunne fremsige tekster udenad. Læsningen skulle befordre denne udenadslære.
"Datidens kirkefolk havde den idé, at eleverne først skulle læse i bog og siden læse udenad, senere gik provster og biskopper over til at høre børnene i teksten. Men det var forkert, når historikere troede, at datidens børn var analfabeter, fordi de blev hørt i udenadslære," pointerer Charlotte Appel, som tilføjer, at evnen til at kunne læse blev set som en nødvendighed for, at børnene kunne lære sig den efterhånden omfattende tekstmængde, Luthers ikke helt så lille katekismus udviklede sig til.
Allerede i 1700-tallet kunne flertallet af danskere ikke alene læse deres katekismus. Mange kunne også læse avis og underholdningslitteratur. Det var især kristentroen, der drev den danske læserevolution, men når først befolkningen kunne læse, kunne metoden jo bruges til alt.
"Man var tidligt klar over, at læsning er flere ting. Fra statsligt hold ville man fremme læsningen af gode, opbyggelige tekster, men man måtte finde en balance mellem det, man så som gode og onde bøger," siger Charlotte Appel, som vurderer, at når landboægteparret skulle have skolelærerens hjælp til at læse et brev fra deres søn på Unnas' maleri fra 1835, kunne det hænge sammen med, at parret måske ikke kunne skrive og havde svært ved at læse håndskrift.
Selvom Danmark og andre lande, der var præget af luthersk kristendom, var tidligt ude med at sikre brede læsekundskaber gennem statslige forordninger, påpeger historikeren, at der formentlig var omtrent lige så stor en del af befolkningerne i lande som Storbritannien, Nederlandene og Schweiz, der kunne læse i 1700-tallet.
Så det særligt danske og nordiske var ikke, at man begyndte at finde læsefærdigheder vigtige i 1700-tallet. Det særlige var, at staten stillede krav om, at alle skulle læse, og at hovedformålet var bibelsk udenadslære som formuleret i Luthers katekismus.
Bogen "Alle skal kunne læse" udkom torsdag fra Aarhus Universitetsforlag. Bogen er nummer 100 i forlagets serie "100 danmarkshistorier", og forlagsredaktør Thomas Oldrup synes selv, at forlaget med 100 bøger på 100 sider hver har bidraget med nyttigt læsestof til danskerne. Ikke til bibelsk udenadslære, men til at udbrede viden om læserevolutionen i 1700-tallet og 99 andre vigtige begivenheder.

Nr. 53
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Her er de personer, der har præget de seneste 25 år mest Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Hvem har formet danskernes hverdag, musiksmag og verdensopfattelse gennem de seneste 25 år?
Der er gået et kvart århundrede, og i den anledning har Kristeligt Dagblad givet seks eksperter en vanskelig opgave: at sætte ansigt på de personer, der har været mest betydningsfulde i at forme politik og kultur i de seneste 25 år.
Vi starter hjemme på Slotsholmen.
Dansk politik
Anders Fogh Rasmussen, statsminister for Venstre mellem 2001 og 2009. Anders Fogh Rasmussen var med til at legitimere og inkludere det på det tidspunkt unge parti Dansk Folkeparti i regeringen i 00'erne, og på den måde gjorde Fogh det mainstream at have en hård retorik i udlændingedebatten. Han lavede et systemskifte i dansk politik, og få har været så gode til at fremføre sine budskaber som ham.
Mette Frederiksen, nuværende statsminister og socialdemokrat. Mette Frederiksen har redefineret, hvad det vil sige at være en socialdemokratisk statsminister, mener de to eksperter. Hun er statsminister for det største og mest definerende parti i dansk politik i de sidste 100 år og er den, der har rykket det til højre på udlændingepolitikken.
Pia Kjærsgaard, tidligere partiformand for Dansk Folkeparti. Ifølge Søren Søndergaard stod det ikke ligefrem skrevet i stjernerne, at hun ville få det præg på dansk politik, som hun har fået. Men det er hende, som har formet den danske udlændingepolitik, vi kender i dag. Det, som man syntes, var kontroversielt i 00'ernes Folketinget, er noget, man diskuterer i ramme alvor i EU-regi i dag.
Kilder: Christian Rostbøll, professor i statskundskab på Københavns Universitet og Søren Søndergaard, som har været pressechef i Dansk Folkeparti og i dag er direktør i kommunikationsbureauet Rud-Pedersen.
Kultur
Olafur Eliasson. Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson er en af dem, der har formet kunstverdenen mest i løbet af de seneste 25 år. Olafur Eliasson har i sin kunst haft meget fokus på miljø og klimakrisen, men han har formidlet det i en æstetik, som appellerer til flere generationer.
Ai Weiwei. Den kinesiske kunstner er verdenskendt for sine systemkritiske værker rettet mod det kinesiske styre. Men han har også bredt sin tilgang ud til andre verdensdele, hvor han finder politisk ulighed, og derfor har han været med til at forme kunstverdenen internationalt i de seneste 25 år. Ai Weiwei har blandt andet behandlet flygtningekrisen på den græske ø Lesbos, som han i et værk på Kunsthal Charlottenborg i København i 2017 portrætterede gennem en installation med 3500 redningsveste.
Popdronningerne Beyoncé fra USA og Medina fra Danmark. Den amerikanske sanger er intet mindre end "ikonisk for hendes stjernekvalitet" og en af de bedst sælgende kvindelige artister i hele verden, og særligt med det personlige og aktivistiske album "Lemonade" og senest med "Cowboy Carter" har hun sat den sorte fortælling i USA på dagsordenen. I dansk regi har ingen præget dette kvarte århundredes musikkultur så meget som den danske popsanger Medina. Hendes musik er en blanding af elektronisk pop og melankolske 80'er-toner, og hun har dermed skabt en popmelankoli, som fortsat er kæmpestort i dansk musik.
Kim Kardashian. I dette århundrede er vores kultur i høj grad blevet formet af sociale medier. Sociale medier har betydet, at enhver i dag i princippet kan skabe en klækkelig forretning på, ja, sig selv. En af de personer, som har formet influencerfænomenet mest, er den amerikanske internet-celebrity Kim Kardashian.
Kilder: Kasper Nielsen, tidligere direktør for Bruun Rasmussen og stifter af galleri og kunstrådgivervirksomheden ArtSolo, Anders Reuter, popforsker ved Lund Universitet, og Helle Kannik Haastrup, lektor ved Københavns Universitet.
International politik
Jens Stoltenberg og Angela Merkel. I de foregående 25 år har Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg og tidligere tyske kansler Angela Merkel haft stor indflydelse på international politik. De er begge politikere formet af en periode, hvor diplomati og formidable evner til diplomati og "sweettalking" betød alt i politik. Samtidig har de hver især haft stor indflydelse på to af de største kriser i vores del af verden i dette århundrede: flygtningekrisen og fuldskalainvasionen af Ukraine.
Vladimir Putin og Donald Trump. Det nye sort i international politik og diplomati er "rå magtpolitik". Og her er der særligt to personer, der især i sidste halvdel af århundredets 25 år ikke har været til at komme udenom: Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA's præsident Donald Trump.
Slutningen af det kvarte århundrede blev dermed kendetegnet ved, at den stærkeste får ret, og de andre må forsøge sig med pænt diplomati i kulisserne alligevel – og sådan er de næste 25 år også begyndt. Men ligesom der er sket for meget de seneste 25 år til at få alle nuancer med på disse linjer, så kan verden se fuldstændig anderledes ud ved næste milepæl, 2050.
Kilde: Cecilie Felicia Stokholm Banke, enhedsleder for udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Nr. 52
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Per Øhrgaard: Europa spiller med muskler, vi ikke har Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Lidt før midten af december kom Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) årlige rapport om det såkaldte trusselsbillede. Mange hæftede sig ved, at USA for første gang var nævnt blandt de mulige trusler – "langt om længe", sagde professor Ole Wæver – men ellers var opmærksomheden rettet mod truslen fra Rusland, cyberkrig, droner (som man stadig ikke kan få oplyst nærmere om) og fremtiden.
Et af punkterne i rapporten var et skøn over, hvornår Rusland efter ophør af krigen i Ukraine ville være i stand til at angribe andre steder, typisk i Baltikum.
Med andre ord: Så længe Rusland har fuldt op at gøre i Ukraine, behøver vi ikke at frygte for yderligere angrebsplaner. Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, sagde direkte, at den aktuelle krigsrisiko for Danmark er "nul".
Tænker man lidt videre, indebærer det, at Europa (altså Europa minus Rusland) må have interesse i at forlænge krigen mest muligt. Og sådan synes også den europæiske politik – for så vidt man kan tale om en fælles sådan – at være indrettet. Den fredsplan, som blev resultatet af mødet i Berlin medio december, peger i den retning. Lektor Mikkel Vedby Rasmussen sagde det på en pæn måde. Vladimir Putin sagde det mere direkte: Europa bringer os længere væk fra freden. Naturligvis tænker Putin på en fred efter sit hoved, men hvilken anden fred er realistisk?
De seneste fredsplaner er kun forhandlet internt af den ene af krigens parter (hvis man ellers tør regne USA til den part) og efter al sandsynlighed uantagelige for den anden, altså Rusland. Så det er uklart, hvad formålet er, ud over at bekræfte os selv. Men de kan måske bringe Europa nærmere på en krig. Ender Europa så med at spille Putins spil?
Lad os være ærlige: Hvis vi virkelig ønsker at standse russerne i Ukraine eller ligefrem trænge dem tilbage, så skal vi gå ind med egne tropper og med alle de våben, vi har. Når vi ikke vil det – og det vil jeg jo heller ikke! – skal vi være oprigtige over for ukrainerne og fortælle dem, at de bliver nødt til at give sig på adskillige punkter.
Det er ikke spor tappert. Det er nærmest det modsatte. Men det er ærligere end den europæiske vilje til at kæmpe til den sidste ukrainer. Europa spiller med muskler, det ikke har. Europas støtte er ikke nok til at sætte Ukraine i stand til at vinde. Altså er den kun nok til at forlænge krigen. Den eneste magt, som kunne standse Rusland, er USA. Hvis USA ikke vil (og det er i skrivende stund det mest sandsynlige), får Rusland den fred, det ønsker.
Få uger inde i krigen var præsident Zelenskyj rede til at forhandle om Krim og den del af Donbas, som de russisk-støttede separatister havde taget i 2014. Denne vilje blev aldrig afprøvet. Den daværende britiske premierminister, Boris Johnson, rejste til Kyiv og opmuntrede – eller truede? – Zelenskyj til at fortsætte krigen. Fra da af har Ukraine på en måde været Vestens gidsel.
I dag har russerne erobret mere land, end de dengang havde. Krigstrætheden hos ukrainerne melder sig, flere og flere deserterer eller skynder sig at rejse ud af landet, inden de bliver indkaldt. Myten om et land, der er rede til at kæmpe til det sidste, krakelerer, og krigssituationen gør det stort set umuligt at bekæmpe korruptionen.
Det er alt sammen forståeligt og ikke noget at pege fingre ad. Men det er sådan, det er. Derfor er det hverken ærligt eller ædelt at blive ved med at tale om en ukrainsk sejr eller om en retfærdig fred. Freden bliver uretfærdig – eller også bliver den slet ikke. Det er ikke noget lysteligt perspektiv. Men det er heller intet perspektiv at lade krigen fortsætte med større og større tab og ødelæggelser. Det er kun til glæde for byggefirmaer.
Da Danmark blev overfaldet i 1940, stod valget mellem at blive massakreret eller at indrette sig efter forholdene, hvis varighed det dengang var umuligt at spå om. Vi valgte det sidste, og Danmark slap mere helskindet gennem krigen, end man kunne have forventet.
"Vi opnåede da, at København ikke blev bombarderet, og at landet ikke blev ødelagt," som Christian X sagde til Erik Scavenius.
Det har nogle iblandt os haft meget ondt af siden. De kan jo tænke over, om de overhovedet var blevet født, hvis Danmark havde valgt den første mulighed.
Moralske tømmermænd vil også melde sig denne gang. Der vil blive mindet om både München og Jalta, og det vil desværre alt sammen være rigtigt. Og hvis man i den forbindelse også ville tænke over Vestens storhedsvanvid efter Sovjetunionens fald, Vestens egne gentagne brud på folkeretten, som kun kunne give Putin blod på tanden, Vestens egen undergravning af den såkaldte internationale orden, kort sagt: Vestens medansvar for, at det er kommet så vidt ...
... ville i det mindste noget være vundet med henblik på fremtidige kriser, som der sikkert ikke bliver mangel på.
Måske er det for meget forlangt. Men skal vi blot fortsætte med at være heppende tilskuere til andres ulykkelige mod?
Refleksion skrives på skift af sognepræst Sørine Gotfredsen, geografistuderende og debattør Signe Wolff Ravneberg, professor emeritus Per Øhrgaard, journalist og forfatter Esben Kjær og forfatter og salmedigter Iben Krogsdal.

Nr. 51
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Byrådsmedlem om amerikansk–dansk fest: Vi kan ikke længere fejre venskabet Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 20:00:00

Tryk for at læse mere

Rebildfesten, der hvert år markerer USA's uafhængighedsdag i Rebild Bakker, har igen i år udløst politisk debat. I Aalborg Kommune har flere politikere sat spørgsmålstegn ved den økonomiske opbakning til festen i lyset af USA's udmeldinger om Grønland.
Aalborg Kommune støtter arrangementer relateret til festen med omkring 300.000 kroner under forudsætning af, at der ikke deltager officielle amerikanske repræsentanter. Rebild Kommune bidrog sidste år med 100.000 kroner, hvor stor støtten bliver i år er endnu ikke fastsat.
Kristeligt Dagblad har talt med Bjarne Laustsen (S), byrådsmedlem og medlem af økonomiudvalget i Rebild Kommune, om værtskommunens støtte til arrangementet.
Flere politikere – inklusiv dine egne partifæller i nabokommunen – mener, at Rebildfesten er blevet problematisk i lyset af Trumps udmeldinger om Grønland. Deler du den bekymring?
Ja, det gør jeg. Allerede da det var oppe at vende sidste år, havde jeg det synspunkt, at vi ikke skal tage imod det officielle USA, som er på nakken af os i forhold til Grønland. Det har jeg det rigtigt dårligt med. Sådan behandler man ikke nære allierede.
Det var helt på sin plads, at vi holdt de store fester igennem 1950'erne og 1960'erne, hvor man sagde tak til USA for deres indsats i Anden Verdenskrig – og selvfølgelig for at tage imod danske amerikanere, der kom hjem. Jeg har selv familie, der rejste dertil helt tilbage omkring 1925.
I gamle dage kaldte man det "emigrantstævner", er det ikke stadig den upolitiske kerne af arrangementet?
Jo, i starten var det emigrantstævner, hvor de udrejste kom hjem. Der var alle de her familiebånd, men det er de færreste, der har det i dag. Det er i hvert fald langt ude, i tredje eller fjerde led, ligesom i mit eget tilfælde, hvor min bedstemors bror rejste ud. Der var tætte bånd i gamle dage, de sendte penge hjem og alt muligt andet, men det er ikke nogen, vi hører fra mere.
Derfor synes jeg, at festen i de senere år har handlet mere om vores politiske venskab med USA. Det kan godt være, at der ikke har været en siddende amerikansk præsident til arrangementet, men flere har været hovedtalere, før de blev præsidenter. Eksempelvis Richard Nixon og George Bush. Ronald Reagan har også været her. Derfor har det haft politisk betydning.
Mener du, at Rebild Kommune fortsat skal støtte arrangementet økonomisk?
Jeg synes, at vi skal trække stikket til det foretagende. I hvert fald så længe, at det officielle USA er en brutalis, der har den holdning til Danmark, som det rent faktisk har nu. Det kommer jeg til at arbejde for til vores kommende møde om arrangementet.
Det går jo ikke, at dem, man holder festen for, er så kritiske over for os. I privat sammenhæng ville man da aldrig invitere nogen til en fest, hvis de svinede en til hver eneste dag. Så kommer de altså ikke med til festen med, vel?
Jeg vil aldrig modsætte mig, at Rebildselskabet holder fest dernede på baggrund af emigrationshistorien. Det er ikke sådan, at jeg synes, at de skal aflyse arrangementet, vi skal bare ikke deltage i det fra officiel side.
Har du selv været til Rebildfesten?
Min familie flyttede til Støvring for 50 år siden. Dengang besluttede vi os for at tage derned. Det var i 1976, på 200-års dagen for USA's uafhængighedserklæring. Der var pænt mange mennesker, men jeg husker det for teatergruppen Solvognens optræden. De stod oppe på bakkerne, klædt ud som indianere med svineblod i plastikposer. Det blev noget af et optrin, hvor der blev foretaget massearrestationer, og svineblodet flød. Så har vi faktisk ikke været der siden, men det er nu ikke kun af den grund.

Nr. 50
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Frankrig vil stemme imod EU's handelsaftale med Sydamerika Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 19:23:07

Tryk for at læse mere

Frankrig vil fredag stemme imod, at EU indgår en handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande.Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ifølge Reuters.Udmeldingen kommer, efter at franske landmænd torsdag har skabt trafikale problemer i og omkring Paris i protest mod Mercosur-aftalen.Mercosur-landene er Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, der er samlet i den regionale handelsblok Mercosur.Fredag ventes EU-landenes faste repræsentanter at afklare, om der er det nødvendige kvalificerede flertal for at indgå aftalen.Frankrig har længe været blandt de skeptiske lande, og landet har udtrykt stor bekymring for, at de franske landbrug med en aftale vil blive udsat for urimeligt stor konkurrence fra Sydamerika.Mercosur-aftalen har været undervejs i mere end 25 år.Hvis det lykkes at indgå en handelsaftale mellem EU og Mercosur, vil det skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere./ritzau/

Nr. 49
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kilder: USA overvejer at sende penge til alle grønlændere Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 19:03:51

Tryk for at læse mere

Der er i den amerikanske regering blevet drøftet en mulighed for at sende et større beløb til alle grønlændere for at overbevise dem om at løsrive sig fra Danmark.Det fortæller fire amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters. De optræder alle anonymt.To af kilderne siger, at beløb mellem 10.000 og 100.000 dollar per person har været på bordet i samtalerne.Det er uklart, hvordan en sådan engangsbetaling nærmere skal foregå, men formålet skal altså være at få Grønland til at løsrive sig og derefter potentielt vælge at blive en del af USA, lyder det.Idéen om at give penge til samtlige af øens omkring 56.000 indbyggere er et bud på, hvordan USA kan forsøge at "købe" Grønland.Ad flere omgange har den amerikanske præsident, Donald Trump, udtalt, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.Han har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.Trump er også blevet spurgt om muligheden for at overtage Grønland med militær magt, hvilket han ikke har villet afvise.Trumps udtalelser fik søndag Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, til tasterne.Han kaldte udtalelserne for respektløse.- Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, skrev han.Fra dansk side har statsminister Mette Frederiksen (S) opfordret USA til at stoppe det, hun omtaler som trusler mod en tæt allieret.Reuters har efterspurgt en kommentar fra Det Hvide Hus til de formodede diskussioner om at sende penge til grønlænderne.Det Hvide Hus henviser til udtalelser, som pressetalsperson Karoline Leavitt kom med onsdag.Her fortalte hun under et pressemøde, at Trump og hans rådgivere for national sikkerhed var ved at "kigge på, hvordan et muligt køb kunne se ud".Den danske ambassade i USA har afvist at kommentere de fire kilders udsagn./ritzau/Reuters

Nr. 48
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Venezuela vil løslade fanger som fredsgestus Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 18:47:13

Tryk for at læse mere

Venezuelas regering har besluttet at løslade et betydeligt antal fængslede personer i de kommende timer.Det siger Jorge Rodriguez, som står i spidsen for landets parlament, ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag aften.Hvor mange, det drejer sig om, fremgår ikke. Ifølge Jorge Rodriguez er der tale om en fredsgestus.Menneskerettighedsorganisationen Foro Penal mener ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er 806 politiske fanger i Venezuela. 175 af dem har været en del af militæret.I weekenden sendte USA soldater til Venezuela for at tilbageholde det sydamerikanske lands mangeårige præsident, Nicolás Maduro.Han befinder sig nu på amerikansk jord.I USA er Nicolás Maduro blevet anklaget for narkorelaterede forbrydelser. Han nægter sig skyldig.Siden er Maduros vicepræsident, Delcy Rodriguez, blevet fungerende præsident i landet. Hun er søster til Jorge Rodriguez.Jorge Rodriguez siger torsdag, at man både vil løslade venezuelanske fanger og udlændinge, og at løsladelsesprocesserne er i gang.Ifølge oplysninger, som det spanske udenrigsministerium har fået, vil der være spanske statsborgere iblandt de løsladte.Løsladelsen kalder Spaniens udenrigsminister, Jose Manuel Albares, for et meget positivt skridt ifølge Reuters.Efter USA's indgriben lød det fra den amerikanske præsident, Donald Trump, at USA nu vil styre Venezuela.Det gentager han i et interview, som avisen The New York Times har offentliggjort torsdag, ifølge AFP.Venezuelas statsejede oliefirma PDVSA har også annonceret, at man er i forhandlinger om at sælge olie til USA.Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver.Tidligere har det lydt fra Trump, at Venezuelas oliereserver ikke længere skal kontrolleres af venezuelanerne selv, men skal overtages af USA./ritzau/

Nr. 47
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Ny bog hylder dybden i jagten i Danmark: Jagt er en påmindelse om vores egen dødelighed Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 18:40:00

Tryk for at læse mere

Kører man en tur på landevejene i disse mørke vinterdage, vil man ofte kunne se jægere stå på de forblæste marker. Set fra bilrudens afstand kan det virke som en simpel hobby: Bevæbnede mænd og kvinder, der forsøger at få ram på en flaksende fasan eller et sky rådyr.
Anderledes ser det ud, hvis man selv trækker i det jordfarvede tøj. Hvis man søger ud i naturen på de tidspunkter, hvor andre søger indenfor i ly og bruger timevis i det vinterkolde landskab. Der kan man være heldig at få et indblik i, hvad det er for en dybere mening, jægere i generationer har fundet i den syssel, der udefra set kan virke så simpel. For jagt handler ikke blot om at skyde et dyr, men i lige så høj grad om at finde sin plads i årstiderne, i landskabet og i ens lokale kultur og traditioner, forstår man på forfatteren og jægeren Simon Staffeldt Schou, der med et citat af den gamle digter Valdemar Rørdam indrammer sin pointe:
"det Jægeren søger Vildtet, finder han sit Land."
Det er et af de budskaber, Simon Staffeldt Schou gerne vil understrege med den nye bog "Jagtmarker". Bogen, der er et fælles projekt med fotografen Aske Rif Torbensen, er en hyldest til jagten som livsform og består af beretninger og fotos fra 14 vidt forskellige jagtformer. Målet har været at vise, hvilken mangfoldighed og dybde der er i jagten i Danmark på trods af landets beskedne størrelse og gennemkultiverede landskab.
"Jeg har ofte hørt jægere sige, at hvis man virkelig skal opleve storheden ved jagt, skal man til udlandet. Ud i de dybe svenske skove eller ned til de store afrikanske dyr. Det har jeg gerne villet modbevise. Jagt i Danmark er noget særligt både kulturelt og naturmæssigt, og samtidig er den overraskende mangfoldig i sine forskellige former," siger Simon Staffeldt Schou og tilføjer, hvordan han ofte selv har længtes mod de hjemlige jagtmarker, når han har været på jagt i udlandet.
Kronvildt jages i jyske plantager Foto: Aske Rif Torbensen Geværet, der her bruges til fasanjagt, er fra 1770'erne. Foto: Aske Rif Torbensen
Arbejdet med bogen "Jagtmarker" har ført ham og fotografen rundt i landet til meget forskellige jægere. Der e blandt andre buejægeren på Bornholm, falkejægeren på Møn og den sjællandske jæger, der skyder fasaner med et omstændeligt sortkrudtgevær fra 1800-tallet. Men hvad er det, der binder disse meget forskellige jægere på tværs af landet sammen? Med andre ord, hvad har han oplevet, at jagt handler om for jægere i dag?
Det mest gennemgående træk er en inderlig kærlighed til naturen, forklarer han.
"Jagt er først og fremmest en anledning for jægere til at få nogle helt særlige naturoplevelser. Du kan ikke være jæger uden at tilbringe ufattelig mange timer i naturen. Jagt kan ikke hastes igennem. Du bliver nødt til at være til stede og glide ind i en rytme med naturen, før du har en chance for at få noget med hjem," siger han.
Men jagt i dag handler om mere end den konkrete naturoplevelse, forstår man på ham. Simon Staffeldt Schou citerer i sin bog en lang række ældre danske forfattere såsom Johannes V. Jensen og Karen Blixen, der selv havde et varmt forhold til naturen eller jagten. Det gør han blandt andet for at vise, at jagt også er at skrive sig ind i en historie med dybe rødder.
"Som jæger indtræder man i et fællesskab af naturoplevelser, som folk i generationer har haft før dig på de samme steder. Ganske vist ændrer landskabet sig over årene, men ikke radikalt i forhold til, hvordan mine forfædre oplevede det. Martin A. Hansen taler om at føle en ankerkæde ned gennem historien. Det, synes jeg, beskriver det godt," siger han.
billeder fra bogen Jagtmarker. Til L&S Foto: Aske Rif Torbensen Kronvildt jages i jyske plantager. Foto: Aske Rif Torbensen Et enklere liv
Simon Staffeldt Schou har selv fået jagtinteressen i arv. Barndomshjemmet var ganske vist præget af 68-generationens livssyn og afsky for våben. Men hos hans morfar lidt uden for Roskilde stod de blanke jagtvåben fremme i stuen og lokkede. Morfaren mærkede drengens fascination og lærte ham om mekanikken i geværerne og lod ham øve sig i at skille dem ad og samle dem igen. Efterhånden begyndte morfaren også at tage barnebarnet med på jagt. Og allerede som 11-årig, adskillige år før man kan tage et jagttegn, skød Simon Staffeldt Schou sin første fasan.
I dag hører han til den voksende generation af jægere, der bor i storbyen, men søger ud i naturen efter jagten. For ham er en vigtig del af jagten at komme væk fra alt det, der fylder i hverdagen. Væk fra skærmene, fra skrivebordet og fra byens mange indtryk.
"Jeg tilhører en generation af jægere, hvor jagt også er et svar på en længsel efter et enklere liv. Og en længsel efter at få et forhold til den mad, vi spiser. Tidligere var det folk fra landet, der gik på jagt. I dag er mange jægere ligesom jeg selv kontormennesker. Noget af det, vi søger ved jagten, er at kunne udrette noget med vores hænder. At nedlægge et stykke vildt og lave det om til mad," forklarer han.
For jagt er grundlæggende et håndværk. Eller snarere en hel stribe af håndværk, uddyber Simon Staffeldt Schou. Man skal ikke blot kunne forstå vildtets natur og mestre at skyde. Man skal også kunne gøre det nedlagte dyr klar, slagte det og til sidst tilberede det i køkkenet.
"Når jeg står med en vildand i mit køkken, ligger der ikke bare et stort arbejde, men også en hel kæde af sanseindtryk og oplevelser bag. Lige fra forventningens glæde inden jagten til duftene og anstrengelserne under jagten til håndværket under parteringen og til sidst glæden ved at spise sammen med familien. Det giver en helhedsoplevelse og et helt særligt forhold til maden," siger han.
Mange steder i landet slutter jagtsæsonen den 31. januar. Foto: Aske Rif Torbensen Snart er jagtsæsonen slut. Foto: Aske Rif Torbensen Døden er tabu
Samtidig giver jagt også en dybde i tilværelsen for Simon Staffeldt Schou. Jagt er en konfrontation med døden, og man kan ikke gå på jagt uden at røre ved en eksistentiel tråd i tilværelsen.
"Når jeg er på jagt, ser jeg naturen visne og dø om efteråret og oplever, hvordan livet kommer tilbage om foråret. Det er den evige genkomst af noget, der dør og genopstår. Det sætter sig spor hele tiden at blive konfronteret med forfaldet og genkomsten og ikke mindst med døden. Jeg oplever dyrenes død tæt på, både dem jeg selv skyder og dem, der ligger ude i naturen og er døde af sygdom eller sult. På den måde bliver jeg også konstant påmindet om min egen dødelighed," siger han.
Men netop døden eller drabet er et af de elementer, mange kan have svært ved at forstå ved jagten. For hvordan kan jagt være forbundet med glæde, når det i sidste ende har som mål at slå et dyr ihjel? Hvis jagt bunder i en dyb kærlighed til naturen, kunne man vel lige så godt blot tage ud og iagttage dyrene. Men det vil være en anden slags naturoplevelse, indvender Simon Staffeldt Schou.
"Når jeg er på jagt, tager jeg del i naturen på en anden måde, end når jeg blot er beskuer. På jagt har du en aktie i naturen. Du er nødt til at opholde dig lang tid i naturen og ofte på ubekvemme tidspunkter, hvor du er gennemblødt eller sveder eller bliver spist af myg. Du er helt tæt på naturen. Sanseapparatet er vækket i en sådan grad, at du oplever detaljer forstærket. Det er ligesom en huskat, der går på jagt i haven. Den er fuldstændig til stede i den måde, den går på. Ellers lykkes jagten ikke," siger han.
Samtidig mener han, at det afspejler et forandret syn i samfundet på døden, når jægere til tider bliver kritiseret for at nyde at slå dyr ihjel.
"Døden er blevet et tabu," siger han og uddyber:
"Vi ser ikke i samme grad som tidligere vores familiemedlemmer, når de er døde. De ligger ikke længere derhjemme i stuen og bliver sunget ud under en lille messe. Bare det at våge over vores nærmeste og være hos dem, når de dør, er ikke længere så almindeligt. Vi er blevet fremmedgjort over for døden, og det spiller også ind på, hvordan vi forholder os til jagt. Så er det kun drabet, der er i fokus. Der skal vi jægere være bedre til at forklare, at det ikke er selve drabet, vi glæder os over. Det er derimod den store forbundethed til naturen, til landskabet og til historien. Og over at være investeret i naturen og tage del i den."
Det døde rådyr lægges snart ind bag bilen Foto: Aske Rif Torbensen Et andet jagtdyr, ræven, har været her. Foto: Aske Rif Torbensen

Nr. 46
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Orgelshow trækker tusindvis ind i kirken Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 18:40:00

Tryk for at læse mere

At danskerne valfarter til orgelkoncerter, lyder mest af alt som en folkekirkelig feberdrøm.
I Grundtvigs Kirke på Bispebjerg ved København er det dog den helt reelle virkelighed i disse dage. Fredag sætter organist Mads Høck sig for anden aften i træk til orglet og spiller både ældre og nyere orgelmusik for en helt fyldt kirke til "Lille mig og evigheden II", som arrangementet hedder.
Koncerten er en opfølger på sidste års succes (heraf II), hvor hele 3000 dukkede op til første koncert. Af sikkerhedsårsager måtte "blot" 2000 komme ind dagen efter, oplyser Mads Høck.
I år har man lavet et billetsystem for at holde styr på publikummet, og Mads Høck forventer mindst 1500 i kirken. Hvad er den hemmelige opskrift på den store interesse?
"Det er en totaloplevelse," siger organisten med henvisning til de andre ben, koncerten står på.
Orgelmusikken af blandt andet J.S. Bach er nemlig ledsaget af både et omfattende lysshow fra lysdesigner Lars Egegaard Sørensen samt en balletdansers optræden. Det betyder dog ikke, at kirkemusikken ikke er i højsædet.
"Ellers var det jo bare en biografoplevelse. Min mission med de koncerter, jeg generelt har i kirken, er, at folk får øjne og ører op for, hvad orglet kan. Her kommer en masse orgelfremmede, så de skal have de helt store komponister. Det skal være en uforglemmelig oplevelse," siger Mads Høck.
Han forklarer, at den dyre koncertopsætning ikke har kostet menighedsrådet en krone. De omkring 120.000 kroner for de to koncerter er udelukkende finansieret af billetter til 25 kroner samt fondsmidler.
At inkludere en lysdesigners værk i kirkemusikken har Grundtvigs Kirke gjort en del gange med stort fremmøde til følge. Kristeligt Dagblad var med i 2019, da man kombinerede lys, læsninger og orgelmusik af komponisten Olivier Messiaen.
Spørgsmålet er dog – kan for meget show ikke stjæle fokus, og hvor går grænserne for, hvad kirkerummet bør bruges til?
Mads Høck har fået skeptiske reaktioner på den visuelle del før. Og jo, der er grænser, siger han og tilføjer, at han selv er til den konservative side sammenlignet med de fleste organistkolleger.
Igen i år er organist Mads Høck klar ved orglet i Grundtvigs Kirke, når koncerten "Lille mig og evigheden II" spiller torsdag og fredag aften. Foto: Leif Tuxen
Sidste år var koncerten tænkt som et slags portræt af kirkerummet, og lyset viste kroge og sider af kirken, man måske ikke ellers lægger mærke til. Imens var flere af orgelstykkerne kompositoriske hyldester til forskellige store europæiske kirkerum.
"Så der er hele tiden en forbindelse ind i det kirkelige, men det skal ikke være for dogmatisk. Man skal også blot kunne komme og få en oplevelse," siger han.
Skal kirkelige arrangementer ikke tænkes ind i noget teologisk, noget religiøst?
"Det skal der være i al den aktivitet, vi har i kirkerummet. Det må ikke bare være en eksotisk lokation for alt muligt. Vi kunne skovle penge ind ved at lade de mange popmusikere, som gerne vil spille her, få lov til det. Det vil vi ikke. En jazzaften i stearinlysets skær er ikke nok her. På vegne af alle, der ser kirkerummet som et helligt sted, vil vi gerne sikre os, det ikke bliver misbrugt. Hvor grænsen går, er en svær sag. Vi har ikke technorytmer, vi har klassisk musik."
Hvor ligger du i forhold til, hvorvidt kirken skal være højtidelig eller moderne?
"Jeg underviser præster i kirkemusik på pastoralseminariet, så jeg har en del erfaring med den sondring. Der taler vi om, hvad der hører til," siger han og svarer så med en anekdote:
"Da jeg begyndte at spille orgel, var det til vielser helt udelukket at spille 'Here comes the bride' [klassisk bryllupsmelodi]. Så kunne man lige så godt tage til Las Vegas, mente man. Der er sket meget siden da. Kan man komme for langt? Det kan man sagtens, men med de her koncerter i Grundtvigs Kirke er vi jo ikke i nærheden af, hvad der eksempelvis bliver spillet til begravelser."
Mads Høck tilføjer, at man netop i Grundtvigs Kirke gerne læner sig op ad N.F.S. Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Folk skal have kristendom, ja, men også åndelig føde i alle mulige sammenhænge. Og der er orgel, lys og ballet en kunstpakke, de fleste ikke lige støder på i hverdagen.
"Vi prøver at sparke et poetisk indslag ind i folks liv," siger han.
Det er ikke urealistisk at antage, at orgelkoncerterne i Grundtvigs Kirke er de mest velbesøgte landet over året rundt, men det tager den rutinerede organist ikke så tungt.
"Man skal jo være nervøs, men jeg har kunnet tingene i et halvt år. Der sker altid et eller andet uforudset, men det opdager folk nok ikke. Spændt er nok et bedre udtryk. Adrenalinen er flere dage om at forlade kroppen efterfølgende," siger Mads Høck.
Kombinationen af orgelmusik og lyskunst er prøvet nogle gange i Grundtvigs Kirke. Foto: Leif Tuxen

Nr. 45
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
20 høns og ænder aflives efter smitte med fugleinfluenza Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 18:21:05

Tryk for at læse mere

Den smitsomme sygdom fugleinfluenza har ramt en hobbybesætning med 20 fugle i den sjællandske by Tikøb ved Helsingør.Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.Styrelsen har aflivet fuglene - høns og ænder - tidligere på dagen.Det er sket for at begrænse risikoen for smitte, men også for at begrænse dyrenes lidelser, skriver styrelsen.Sygdommen rammer fugle hårdt. Langt de fleste fugle bliver hurtigt syge, når de bliver smittet, og der er mange af dem, som dør af sygdommen.Derfor kommer veterinærchef Bente Holst med flere anbefalinger i pressemeddelelsen.- Fugleinfluenza er meget udbredt blandt vilde fugle, og i 2025 havde vi 14 udbrud og måtte aflive mere end 300.000 fugle.- Derfor vil jeg også gerne opfordre til, at alle ejere af hobbybesætninger gør, hvad de kan for at beskytte deres fugle. Skift blandt andet fodtøj, inden du går ind til dine dyr, og hold foder og drikkevand under fast tag, siger hun.Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anbefaler også, at man holder fuglene under tag eller overdækning.I løbet af efteråret blev der konstateret stigende smitte i både Danmark og vores nabolande, og det fik myndighederne til at hæve trusselsniveauet for smitte fra middel til høj.Det er kun yderst sjældent, at fugleinfluenza smitter mennesker.Det var i løbet af årets sidste fire måneder, at de 14 smitteudbrud blev konstateret i 2025.Kort før nytår blev der konstateret smitte i en besætning i Lemvig i det vestjyske. Her blev 400 fasaner, knap 100 prydfugle og 30 høns aflivet.Forinden var der udbrud i Fredericia, hvor 150.000 høns blev aflivet, og smitten nåede også til Fyn og Sjælland.Man har pligt til at kontakte sin dyrlæge, hvis der opstår mistanke om smitte med fugleinfluenza i en besætning. Det gælder også for hobbybesætninger./ritzau/

Nr. 44
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Delstatspoliti udelukkes fra sag om betjents drab i Minneapolis Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 18:14:19

Tryk for at læse mere

Politiet i delstaten Minnesota er blevet udelukket fra efterforskningen af sagen om en 37-årig kvinde, som onsdag blev skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i storbyen Minneapolis.Det skriver efterforskningsenheden Minnesota Bureau of Criminal Apprehension (BCA) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.Forbundspolitiet FBI står nu alene for efterforskningen af sagen, lyder det.Tidligere blev det ellers meldt ud, at efterforskningen af drabssagen skulle ske i et samarbejde mellem FBI og BCA.- Efterforskningen bliver nu alene ledet af FBI, og BCA har ikke længere adgang til sagsakter, beviser fra gerningsstedet eller afhøringer, som er nødvendige for at kunne gennemføre en grundig og uafhængig efterforskning, siger BCA's politichef, Drew Evans, i udtalelsen.Ifølge politichefen er det USA's føderale anklagemyndighed, der har besluttet, at efterforskerne i Minnesota ikke skal deltage i efterforskningen.- Som et resultat heraf har BCA modvilligt trukket sig fra efterforskningen, siger Drew Evans.Minnesotas justitsminister, Keith Ellis, har over for CNN givet udtryk for, at han finder FBI's beslutning "dybt foruroligende".Ifølge Ellis har Minnesotas myndigheder mulighed for at efterforske sagen uden at samarbejde med den føderale regering.Nogle af de beviser, han er blevet præsenteret for, tyder på, at det vil være muligt at rejse en sag i delstaten, siger Ellis til CNN.Drabet på kvinden, Renee Nicole Good, har torsdag fået omkring 1000 demonstranter til at gå på gaden i Minneapolis i protest mod immigrationsmyndighederne, skriver Reuters.Uden for en føderal domstol, der behandler immigrationssager, har der været sammenstød mellem demonstranterne og politiet, og i den forbindelse er der blevet affyret tåregas.USA's minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har hævdet, at drabet på Renee Nicole Good skete som selvforsvar.Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod den 37-årige kvinde, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.Minneapolis' demokratiske borgmester, Jacob Frey, har kaldt beskyldningen for "noget vrøvl" (bullshit), efter at han har set flere videoer optaget af øjenvidner til episoden, skriver Reuters./ritzau/

Nr. 43
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Tidligere grønlandsminister: Grønland burde melde sig ind i EU igen Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Skal grønlænderne se andre steder hen end til USA og Danmark for at få løst den alvorlige krise, som den amerikanske præsident Donald Trumps overtagelsesforsøg har skabt?
Tidligere grønlandsminister Tom Høyem mener, at grønlænderne i højere grad burde rette blikket mod EU. Han var den sidste danske politiker med titlen grønlandsminister fra 1982 til 1987, da han repræsenterede Centrumdemokraterne i den konservative statsminister Poul Schlüters firkløverregering.
Allerede på regeringens første dag den 10. september 1982 bragte han spørgsmålet om Grønlands tilknytning til EU på bane over for statsministeren. Landet var i 1973 blevet meldt ind i EU sammen med Danmark, selvom flertallet af grønlænderne stemte imod. Ved en ny vejledende afstemning i 1982 var der igen et flertal, denne gang på 53 procent, som mente, at Grønland skulle træde ud af EU.
Egentlig var det et udenrigspolitisk anliggende, som Danmark efter Grundloven kunne afgøre, men den nye borgerlige regering havde svært ved at afvise grønlændernes ønske.
"Vi syntes allesammen i regeringen, at det var en dum idé, men vi besluttede os for at sætte demokratiet højest. Og så sagde Poul Schlüter til [udenrigsminister] Uffe Ellemann-Jensen og mig, at det blev vores opgave at forhandle en aftale på plads med EU om Grønlands udtræden," fortæller Tom Høyem.
Man fik, især efter en ihærdig indsats fra Uffe Ellemann-Jensen og hans daværende tyske kollega, udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher fra partiet FDP, en glimrende aftale, som især imødekom de grønlandske fiskeinteresser. Den indebar, at biologer skulle definere, hvad der var et bæredygtigt fiskeri i det grønlandske havområde, og den kvote fik grønlænderne førsteretten til. Blev kvoten ikke brugt op, kunne andre landes fiskere også få adgang.
Som Tom Høyem tørt noterer, viste det sig allerede efter det første år, at de grønlandske fiskere lige præcis havde fanget det, der var i kvoten.
Senere har Grønland fået en såkaldt associeringsaftale for oversøiske lande og territorier (OLT) med EU, som har været med til at finansiere flere infrastrukturprojekter.
For nylig gav syv europæiske regeringsledere opbakning til rigsfællesskabet og Grønland, og Tom Høyem mener, at man ville stå endnu stærkere, hvis Grønland meldte sig ind i EU. Foreløbig har EU-Kommissionen oprettet et kontor i Nuuk for at styrke samarbejdet.
Så hvorfor skulle Grønland melde sig ind i EU?
"Der er et flertal for det i Grønland nu, og det ville være utrolig klogt at genindtræde i EU," siger Tom Høyem. Han henviser til en meningsmåling for godt et år siden fra Epinion for Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på det grønlandske universitet Ilisimatusarfik. Den viste, at 60 procent af grønlænderne ville stemme ja til EU.
"Man har godt nok en fin OLT-aftale, men når man ser på, hvor alene Grønland og Danmark egentlig er, er det vigtigt, at man vender sig til så mange som muligt i EU. Der tror jeg, at det ville være godt for Grønland at overveje et nyt tilhørsforhold til EU."
"Donald Trump ser jo kun 56.000 mennesker i Grønland og et utroligt stort landområde. Set på den måde er det meget isoleret. Men hvis han så det både som en del af Nato og en del af EU, ville vi jo samlet stå meget, meget stærkere.
Den geografiske tilknytning til Europa burde være en stor fordel for Grønland," siger Tom Høyem.
Der er mange sociale, sundhedsmæssige og økonomiske problemer i Grønland. Hvad kan EU gøre for at være med til at løse dem?
"EU var allerede i fuld gang med at yde støtte til den grønlandske infrastruktur, inden alt dette brød løs. Det sidste, der blev bygget med EU-støtte, var den store nye lufthavn i Ilulissat. EU selv er interesseret i at have et vindue til det arktiske, det gælder også med hensyn til at udvinde råstoffer. Det ville grønlænderne kunne få meget ud af," siger Tom Høyem, som dog nødigt kun vil se på den økonomiske side af sagen. Han bryder sig ikke om Donald Trumps idé om, at det hele handler om penge.
Indtil videre har de grønlandske politikere med selvstyreformand Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit afvist en ny folkeafstemning om EU-medlemskab. I oktober vedtog det grønlandske parlament, Inatsisartut, dog, at man vil bruge to millioner kroner på at undersøge fordele og ulemper ved at genindtræde i det europæiske samarbejde.

Nr. 42
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Danskerne føler som regel ikke udenrigspolitik i maven. Men efter Trumps trusler er det anderledes: Jeg bliver moralsk nedslidt Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 18:00:00

Tryk for at læse mere

Bo Stern så hele pressemødet. I sit hjem på Langeland sad han i sin stue og hørte, hvordan USA's præsident Donald Trump fortalte om angrebet på Venezuela natten forinden og flankeret af sin nærmeste stab kaldte det "en strålende operation".
Mens Trump talte, så man levende billeder af det amerikanske bombeangreb på hovedstaden Caracas og af landets nu tidligere præsident Maduro og hans hustru, da de blev taget til fange og fløjet til USA.
På pressemødet understregede udenrigsminister Marco Rubio, at verden skal forstå, "når han [Trump] siger, han vil gøre noget, så mener han det og handler". En udtalelse, der i Grønland og Danmark bestemt ikke blev opfattet som et løfte, men snarere som en trussel.
60-årige Bo Stern var faktisk ikke engang chokeret, da han hørte om USA's seneste operation under Trumps præsidentskab og de senere udmeldinger om, at Trump insisterer på at overtage Grønland.
"Faktisk kan jeg nok ikke længere blive chokeret. Jeg vil nærmere kalde det udmattet. Og moralsk nedslidt. Det er, som om det, jeg vil kalde psykisk vold, er blevet helt normaliseret under Trump. Hvor trusler og usande påstande får lov til at florere, helt uden skam og korrektion. Og hvor de fleste bare står omkring ham som rygklappere, fordi de ikke tør andet. Mens vi andre krummer tæer helt op til nakken," siger han.
Bo Stern har ellers selv et særligt forhold til USA. Han har boet i Californien i 23 år og været direktør for softwarevirksomheden Oracle i Silicon Valley. Han har i den grad tidligere beundret landet og især sat pris på den innovationskultur, der har præget det. Hvor den gode idé altid vinder, uafhængigt af hvem den kommer fra. Og hvor køn, etnicitet, politisk eller seksuel orientering derfor er ligegyldigt. Men kort efter Trumps første præsidentperiode flyttede han tilbage til Danmark.
"Her i landet er det heldigvis kun nogle af overskrifterne, der handler om Trump. I de amerikanske medier fylder han alt. Og det kunne jeg simpelthen ikke holde til," siger Bo Stern.
Foragt, frustration, vrede
I Danmark er udenrigspolitik som regel ikke noget, man føler i maven. I hvert fald ikke på samme måde som nære forhold; ens jobsituation, økonomi, sundhed, familiens ve og vel.
Men Trumps USA er en undtagelse.
"Der er en hel enorm bekymring, det må man bare sige," siger Anders Hede, der er forskningschef i TrygFonden.
Det fremgik allerede af den Tryghedsmåling, som TrygFonden foretog i foråret 2025. Her svarede 71 procent af danskerne, at Trump-administrationen havde vakt bekymring i dem. Over halvdelen udtrykte skuffelse, foragt, frustration og vrede.
Samtidig ønskede de færreste at handle på følelserne: 40 procent følte afmagt, kun 25 procent havde trang til at protestere.
Det vidner om, at det amerikanske opbrud har gjort mange usikre og rådvilde, siger Anders Hede.
Vi har været vant til at leve i et liberalt internationalt samfund med klare spilleregler og en vished om, at vi nok er et lille land, men at vi levede under beskyttelsen fra mægtige USA. Nu synes alle regler og grundantagelser at blive opløst i kaos. Uden at det står klart, hvad Danmark, denne diminutive spiller på den internationale scene, kan gøre ved det.
Det er ikke en erkendelse, der pludselig er opstået efter den amerikanske militæroperation i Venezuela. Ifølge Tryghedsundersøgelsen var over hver anden dansker allerede i foråret 2025 bekymret for, at USA ville forsøge at overtage Grønland, altså at Trumps ord var mere end tom snak.
Derfor tror Anders Hede primært, at den seneste udvikling har bekræftet og bestyrket de rædselsscenarier, der allerede trivedes i befolkningen.
En tabt kærlighed
Søren Pind bruger ordet "forstemmelse" om sin aktuelle sindstilstand. Om nogen er den tidligere Venstre-minister, nuværende direktør i Aktive Ejere, formet af den frihedsånd og fremskridtsoptimisme, der voksede ud af Berlinmurens ruiner efter 1989.
Han har troet på USA som en positiv kraft i verden. Sådan har det været, i hvert fald siden han mødte præsident Ronald Reagan som 16-årig. For Pind var USA mere end et land, det var en vision, et grænseløst kontinent, der var skæbnebestemt til at skabe frihed.
"USA har stået som centrum i det, vi opfatter som Vesten og dermed i den eneste filosofi og kultur, hvor det enkelte menneske er det afgørende," siger Søren Pind.
Under Trumps anden præsidentperiode er de varme følelser blevet kolde. Søren Pind har, som han også sagde sidste år til Dagbladet Information, følt sig som en kommunist i 1989. Et verdensbillede er krakeleret. Det har militæroperationen i Venezuela og Trumps seneste udmeldinger om Grønland kun bekræftet.
USA har tidligere blandet sig direkte i andre landes forhold, ikke mindst i Latinamerika. Tag invasionen af Panama i 1989. Men aktionerne rokkede ikke ved Søren Pinds tillid til amerikanerne.
"Man kunne forbinde sådan nogle aktioner med en frihedskamp, med retfærdighed, med bekæmpelse af ondskab ... hvad har vi," siger han.
Det kan han på ingen måde i tilfældene Venezuela og Grønland. Han kan ikke længere få øje på nogen strategi, ingen ædle motiver. Det handler om korruption og snævre egeninteresser, mener Pind.
Derfor har han mistet sin kærlighed til USA.
Men håbet har han ikke mistet.
Nok tager han Trumps ønske om at sikre sig en del af rigsfællesskabet alvorligt, men han minder også om de forhold, der adskiller Grønland fra Venezuela. Det er et land med en legitim, folkevalgt regering og med beskyttelse fra Nato. Retorikken er trods alt også en anden: Den amerikanske regering taler primært om at "erhverve Grønland", selvom den ikke vil afvise brugen af militærmagt.
Spørger man Søren Pind, er der fortsat tale om "en enormt grim fantasi".
Han finder også håb ved at hæve blikket:
Med globaliseringen blev det enkelte menneske sat fri til at bevæge sig, hvor det ville, opfinde, hvad det ville, og det førte til økonomisk vækst, kulturel forandring og teknologisk revolution. Man slap nogle vilde kræfter fri, der har omkalfatret alt, vi kender, siger Søren Pind.
Efter en sådan udvikling er det naturligt, at vi ser en reaktion, både i USA og i andre dele af verden.
"Men jeg er overbevist om, at når vi kommer ud på den anden side af reaktionen, vil Vesten blive gendannet. Med en korrektion af de ting, som har vist sig uhensigtsmæssige i globaliseringens kølvand, det vil sige migration, det vil sige destruktionen af landdistrikter, nogle vil sige ulighed, selvom der er blevet mere velstand i verden."
Han tilføjer:
"Men i den mellemliggende periode er vi, hvor vi er. Jeg tror ikke, at min generations politikere vil stole på USA igen de næste 20 år, uanset hvem der kommer til."
Så hvordan holder en gammel frihedselsker og USA-beundrer modet oppe i netop denne periode?
"Jeg koncentrerer mig om det, jeg kan gøre noget ved. Og så slukker jeg for P1 og lytter til P2 i stedet," svarer Søren Pind.
Håbets paradoks
Netop i denne uge bliver der i den grad også snakket om Trump, Grønland og verdens uforudsigelighed på Testrup Højskole, lidt syd for Aarhus. Ugekursets overskrift er nemlig meget apropos: "Tænkning giver håb". Men ifølge forstander og kursusleder Simon Axø kan håbet efterhånden være svært at få øje på for mange af deltagerne. For som en af kursisterne sagde over morgenkaffen: "Hvad nu hvis håbet bare bliver skuffet den ene gang efter den anden? Er man så ikke nødt til at have noget andet end håb?"
Men håbet er faktisk præcis karakteriseret ved dette paradoks, siger Simon Axø, "for jo flere døre, der lukkes for håbet, jo mere trænger det sig på".
Han skelner dog mellem to former for reaktioner, der lige nu rumsterer i mange af os. Den ene handler om politik, hvor man ikke længere kan genkende verden og forgæves leder efter de spilleregler, der indtil for kort tid siden stadig kunne stå i lærebøgerne om international politik. Simon Axø har både læst idéhistorie og statskundskab, og han peger på, at de tidligere principper om ret og retfærdighed, baseret på fornuft, i dag er udfordret af noget så elementært som enkelte menneskers følelsesmæssige træk. Som for eksempel forfængelighed.
"Men den anden reaktion går jo på det mere eksistentielle. For hvordan tackler vi hver især den usikkerhed og uforudsigelighed, som præger tiden? Og det spørgsmål fylder faktisk rigtig meget i vores snakke her på kurset, både inde i foredragssalen og uden for," fortæller Simon Axø.
På kurset har man især fokus på tænkningen som det, der kan give os håb. En pointe, som ikke mindst den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt udfoldede.
"For, som Arendt siger, så er tænkningen jo vores indre dialog med os selv – om verden. Den har med andre ord en krog i verden, og når vi for eksempel hører Trumps trusler om at overtage Grønland, så går der måske tanker i gang omkring, hvad frihed eller retfærdighed er. Og det håbefulde går ifølge Arendt ikke på, hvad vi så tænker – men at vi overhovedet har den evne," siger Simon Axø.
Hannah Arendt beskrev samtidig denne evne til at tænke som en gave, der kommer til os udefra. "Hun var ikke religiøs, men talte om håbet ved tænkningen som det, at den altid er ny. Og hver gang et nyt menneske fødes, opstår nye tanker, nye begyndelser. Tingene er med andre ord aldrig færdige, determinerede, eller afgjorte. De er uafgjorte, og deri ligger håbet. Også i forhold til den helt aktuelle situation med Trump," siger Simon Axø.
Personligt har han det derfor også bedre med mennesker som Nelson Mandela og Martin Luther King, "end med Greta Thunberg", som han siger, "for alle vil selvfølgelig det gode. Men Thunberg kommer med vrede, mens Mandela og Luther King kom med håb, og jeg tror, man kommer længst ved at insistere på muligheden af, at den sidste samtale ikke har fundet sted. Fantasien og forestillingsevnen til at se verden på nye måder viser jo, at håbet altid gemmer på noget, der kunne være – bedre."
Okay at føle sig magtesløs
62-årige Inge Kaldahl Friberg bor i Skørping i Nordjylland, og mens hendes mand sad klar, da pressemødet med Trump blev vist på dansk tv i lørdags, trak det slet ikke i hende.
"Men da min lillebror så også ringede og var helt oppe i det røde felt over det, han havde set og hørt, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte se det også. Jeg kan næsten føle mig helt skamfuld over, at jeg nogle gange lukker helt af i forhold til alt det, der sker ude i verden," siger hun, "men når den her følelse af afmagt rammer i forhold til de ydre linjer, så kalder det for mig meget mere på de nære ting. På betydningsfulde samtaler og på meningsfyldt nærvær med familie og venner."
Inge Kaldahl Friberg er uddannet i pædagogisk psykologi og har sin egen livssamtalepraksis i Aalborg. Hun genkender både fra sig selv og de mennesker, hun møder i sin praksis, at det næsten kan føles, som om vi altid skal forsøge at tænke positivt og se handlingsmuligheder, selv når livet viser sig fra sin sværeste side.
"Men i stedet kan det jo også være rigtigt at slippe kontrollen og bare være," siger Inge Kaldahl Friberg.
"Det er okay at føle sig lille og magtesløs. Det hører også til det at være menneske. Og den hjælp, vi så kan give hinanden – og det håb, vi kan give hinanden – er at gå ved siden af. Ikke at tage det svære væk, men at være hinandens følgesvende."
For Bo Stern er det nok mere den politiske end den eksistentielle udfordring, der fylder lige nu.
Som han ser det, forsvandt håbet for en fredeligere og mere regelbaseret verden for mange år siden, ikke mindst med Balkankrigene, terrorangrebet mod USA i 2001 og Putins magtovertagelse i 2012.
"Og det der stormagtsspil, der er præget af magtbegærlige mænd, viser for mig at se desværre noget om menneskets sande natur. Vi er ikke kun gode, og det er heller ikke nødvendigvis det gode, der vinder. Det er derimod en vedvarende kamp," siger Bo Stern og tilføjer:
"Derfor skal håbet om en bedre verden altid følges op med konkrete tiltag. Demokratiet er en teamsport. Alle skal ind på banen og spille med."

Nr. 41
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Falsk bankmand tilstår flere svindelnumre på Sjælland Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 17:56:13

Tryk for at læse mere

En 19-årig mand havde ifølge politiet held med at få ældre mennesker til at udlevere hævekort, smykker og kontanter.Torsdag er han blevet idømt et år og tre måneders fængsel af Retten i Roskilde for medvirken til bedrageri. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.Manden erkendte størstedelen af anklagerne imod ham, og han modtog dommen.- Det er gået ud over en række ældre mennesker, som er blevet franarret deres penge, men som samtidig har mistet tilliden til deres medmennesker. Jeg er tilfreds med, at tiltalte i dag er blevet stillet til ansvar for de mange grove bedragerier, siger anklager Lasse Christiansen fra Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.I politiets pressemeddelelse er der oplistet 16 tilfælde af bedrageri, som er gået ud over primært ældre mennesker flere steder på Sjælland.Det er blandt andet i Gilleleje, Roskilde, Hørsholm og Viby Sjælland.Den nu dømte mand skal have bildt ofrene ind, at han kom fra banken.Den 19-årige blev også dømt for et tilfælde af forsøg på bedrageri mod en 93-årig kvinde.Da manden befandt sig på kvindens adresse og forsøgte at svindle hende, faldt hun og skadede sin underarm. Det fik den unge mand til at stikke af fra stedet.Derfor havde anklagemyndigheden også tiltalt ham for at efterlade kvinden i hjælpeløs tilstand. Det blev han frifundet for ifølge pressemeddelelsen.Politiet beskriver i pressemeddelelsen, at den 19-årige forklarede, at han var blevet instrueret i, hvor han skulle tage hen, og hvad han skulle sige og gøre af ukendte medgerningsmænd./ritzau/

Nr. 40
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Regeringen kører en spektakulær dobbeltstrategi i konflikten om Grønland. Men tag ikke fejl: Det er alt sammen planlagt Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 17:00:00

Tryk for at læse mere

Kan man vinde et valg på udenrigspolitik? Ifølge konventionel visdom er det korte svar nej, men gælder det stadig? Er der i det hele taget nogle af de regler, vi har vænnet os til, der udgør rammerne for det internationale samfund siden Nazitysklands nederlag i 1945, der stadig gælder? Det er der nu nok, selvom man stadig kan blive i tvivl om, hvorvidt og hvor længe endnu det er tilfældet.
USA og dets præsident Donald Trump med servilt entourage skryder stadig mere højlydt om ønsket om at gøre Grønland amerikansk. Hvorfor svæver vel stadig lidt i tågerne. Hvis det handler om sikkerhed, kan de bare øge deres tilstedeværelse. Det følger af Forsvarsaftalen af 1951. Hvis det handler om at få øget USA's størrelse på et landkort, står vi – og især grønlænderne – i en noget mere prekær situation.
Regeringen kører en ret så spektakulær dobbeltstrategi. Statsminister Mette Frederiksen går ud med store ord både på sociale medier og med fællesudtalelse sammen med de vigtigste europæiske regeringschefer. Det taler til følelserne og lever op til forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) ord om, at man ikke skal sejle under bekvemmelighedsflag i svære situationer, som man havde gjort under Danmarks besættelse. Dengang blev det brugt af Fogh som argument for at støtte den amerikanskledede invasion af Irak. Det var en anden tid, som man siger.
Imens statsministeren holder både den danske og grønlandske fane højt, lyder der mere nøgterne toner fra landets udenrigsminister, Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen. Han inviterer til møde med sin amerikanske kollega Marco Rubio. Nu skal der tales om tingene, som ikke skal gøres mere dramatiske, end de er. Mette Frederiksen taler til hjertet, Løkke henvender sig til hovedet. Til eftertænksomheden. Til ikke at gøre noget overilet. Nogen ville sige til realpolitik – om det er under bekvemmelighedsflag, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men noget tyder på, at Løkke kan sin Scavenius: Man må forholde sig – og i et vist omfang tilpasse sig – den stærkeste magt i sin nærhed.
Men tag ikke fejl: Det er en planlagt strategi. At statsministeren skal gå ud og tale med store bogstaver, mens Løkke tager den konkrete samtale. Vurderingen er, at der ikke ville komme noget godt ud af et møde på allerhøjeste niveau mellem Mette Frederiksen og Donald Trump. Med sidstnævntes forudsigelighed ville det kunne ende med hvad som helst. Løkke, der måske er den statsminister i nyere tid, der har haft det mest oprigtige forhold til de nordatlantiske dele af riget, kan bedre tale med både Rubio og grønlænderne.
Den dramatiske udenrigspolitiske situation har samtidig med et trylleslag ændret de faktiske forhold i dansk politik. Hvor regeringen før jul fremstod metaltræt og nedslidt, er der nu mulighed for at træde frem som både stålsat statsminister og velovervejet udenrigsminister. I krisetid vil vi gerne have politikere i tungeste vægtklasse på de afgørende poster. Hvem ville være lige så tryg ved Alex Vanopslagh og Inger Støjberg, som vi er med Frederiksen og Løkke i denne situation? Nok de færreste.
Men om det er nok til at vende skuden for regeringspartierne, er et åbent spørgsmål. Traditionelt har det ikke været nemt at vinde valg på udenrigspolitik. Da Poul Nyrup Rasmussen i 2001 udskrev et hurtigt valg oven på hans egen og Socialdemokratiets stigende popularitet efter hans offentlige optræden i kølvandet på terrorangrebet på USA den 11. september 2001, endte det med en hård mavelanding, da det endelige valgresultat forelå. Det dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973.
Mere glemt er det måske, at den konservative Poul Schlüter også tabte det såkaldte atomvalg i 1988, hvor han ellers havde sat oppositionen – og indirekte det radikale støtteparti – stolen for døren i spørgsmålet om, man skulle afæske kaptajner fra amerikanske krigsskibe svar på, om de medbragte atomvåben, før de kunne få lov at lægge til kaj i dansk havn. De partier, der ville spørge kaptajnerne, Socialdemokratiet, SF og Radikale, fik faktisk flertal ved valget. Ikke regeringen. Men de radikale kunne ikke leve med situationen og takkede ja til fem ministerposter i Schlüters regering og glemte alt om krigsskibene. Så jo, Schlüter var snu, men man kunne altså heller ikke ved denne lejlighed vinde valg på udenrigspolitik.
De fire borgerlige oppositionspartier, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti, er endda blevet så selvsikre, at formændene for de fire partier har fået trykt et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor de skriver, at vinden er vendt, og at der ikke er et alternativ til en borgerlig regering. Man siger, at det aldrig har skadet at have selvtilliden i orden, men alligevel...
Det, der for lidt over en uge siden næsten så ud til at ligge på den flade for de blå partier, er nu totalt forandret. Nu har vi usikkerheden hængende over os. Helt konkret. Og måske det bare er mere trygt med dem, vi kender. Med Lars og Mette. Så måske man godt kan vinde et valg på udenrigspolitik.
Politisk set skrives på skift af Jacob Bruun, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og tidligere Venstre-rådgiver samt Simon Emil Ammitzbøll-Bille, direktør i mediebureauet New Old Media samt tidligere folketingsmedlem og minister.

Nr. 39
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Flere butikker i Nordjylland kæmper med store istapper Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 16:46:27

Tryk for at læse mere

Flere steder i Nordjylland advares der om, at der hænger store istapper ned fra flere bygninger.Det skriver TVNord, der har modtaget flere billeder fra deres seere.På et af billederne, som mediet har modtaget, står der på et A4-papir "Pas på istapper!".Foran tøjbutikken Weekday i Aalborg gågade er der torsdag kommet en afspærring op.Skobutikken Zjoos Hjørring har i et opslag på Facebook spurgt, hvordan man kan skærme af for istapperne.Lasse Kragh, der er vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi, kom onsdag med en opfordring til borgere, der begiver sig ud i det kolde vintervejr.- Vi anbefaler, at borgere selv udviser forsigtighed og holder afstand til facader, hvor der hænger store istapper, sagde han til TV2 Nord.Det er ejere og andre ansvarlige for bygningerne, der har pligt til at sikre, at der ikke opstår fare for andre personer i forbindelse med større istapper.Lasse Kragh opfordrer til, at man lægger mærke til, om der har dannet sig istapper på ens bygning. Derefter kan man enten fjerne istapperne eller afspærre de områder, hvor der er sandsynlighed for, at istapperne kan falde ned.I den nordlige og nordvestlige del af Jylland kunne man onsdag aften opleve snestorm i Thy, i Vendsyssel og på Mors.For at der er tale om en snestorm, skal der falde ti centimeter sne på seks timer, og middelvinden skal være over ti meter i sekundet.- Det sner i store dele af Jylland og på Fyn, men det er især i Nordjylland, at der sker mest, fortalte Hans Peter Wandler, der er vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau onsdag aften.Ifølge DMI er der torsdag målt en snedybde på 35 centimeter sne i Hjørring Kommune, mens der er målt en snedybde på knap 28,5 centimeter i Aalborg Kommune./ritzau/

Nr. 38
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Forsker: Positivt at Grønland-møde er med Rubio og bag lukkede døre Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 16:00:01

Tryk for at læse mere

Når USA i næste uge skal mødes med Danmark og Grønland, er det en foreløbig kulmination på en start på 2026, der er utrolig lig starten på 2025.Grønland er i fokus. For USA's præsident, Donald Trump, har endnu en gang udtrykt sit ønske om at overtage Grønland på grund af nationale sikkerhedsinteresser.Danmark og Grønland har gjort ligesom sidste år. Afvist. Grønland er ikke til salg, men det har ikke stoppet den amerikanske interesse.Det meste af debatten om Grønland er foregået gennem udtalelser på sociale medier og de klassiske medier. Men det er nu lykkedes Danmark og Grønland at få et møde i stand med amerikanerne.I næste uge skal Danmark og Grønland mødes med USA's udenrigsminister Marco Rubio. Det fortalte Rubio onsdag aften dansk tid.Mødet er endnu ikke bekræftet fra dansk side. Det vides ikke, hvor og hvordan det skal afholdes, og hvornår.Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, har talt mere åbent om mødet. Hun fortalte onsdag, at hun skal deltage.- Intet om Grønland uden Grønland. Selvfølgelig skal vi med. Det er os, der har anmodet om et møde, sagde hun til DR.Med foreløbig så få detaljer om mødet, er det også svært at sætte mange ord på det. Men det er "som udgangspunkt meget positivt" for Danmark, at mødet skal afholdes.Det mener seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard, der på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) forsker i USA's udenrigspolitik.- Det er helt klart i Danmark og Grønlands interesse at få et mere klassisk møde mellem udenrigsministre og mødes bag lukkede døre.- Så er det også værd at bemærke, at vi skal mødes med udenrigsminister Marco Rubio. Han er i det store billede af folk i Trump-administration nok den, som vi bedst kan tale med, siger Rasmus Sinding Søndergaard.Han henviser til, at eksempelvis vicepræsident J.D. Vance og vicestabschef Stephen Miller er "mere konfrontatoriske i deres retorik".Danmark og Grønland kan også "forhåbentlig få afklaring på nogle ting" på mødet, mener seniorforskeren.- Jeg tror også, at Danmark og Grønland vil bruge det som en mulighed for at afklare det, som vi ser som nogle misforståelser i noget af det, USA udlægger.Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der må forventes at skulle deltage på mødet, har også talt om, at der skal "ryddes misforståelser af vejen".Hvor Danmark har interesse i, at situation omkring Grønland falder til ro, har USA formentlig en anden indgangsvinkel til mødet i næste uge.- Jeg forestiller mig, at man fra amerikansk side siger, at nu er det møde en mulighed for at præsentere et udspil, siger Rasmus Sinding Søndergaard.- Om det er et købstilbud, et forhandlingsudspil eller noget tredje, ved vi ikke på forhånd.Alle muligheder er dog på bordet for præsident Trump, lød det onsdag aften dansk tid fra Karoline Leavitt, talsperson for Det Hvide Hus.Et potentielt amerikansk køb af Grønland bliver aktivt diskuteret af Trump og hans nationale sikkerhedsteam, bekræftede hun videre.- Præsidentens første mulighed har altid været diplomati, sagde Karoline Leavitt ifølge Reuters./ritzau/

Nr. 37
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Kristeligt Dagblad mener: Grønland skal vide, hvad prisen er for at lade sig købe Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 16:00:00

Tryk for at læse mere

I det mere og mere absurde forløb om den amerikanske præsidents krav om Grønland skete der noget nyt onsdag.
Ved udenrigsminister Marco Rubios mellemkomst blev der sendt signaler, der i den store irrationelle kontekst udgør et skridt ned ad absurditetsskalaen: Snakken om militær invasion af Grønland er – indtil videre – afløst af prangeri.
Da et amerikansk forslag om at købe øen lyder fredeligere end truslerne om landsætning af grønne baretter i Nuuk og omegn, er såvel den danske som den grønlandske regering nødt til at lytte efter og have en solid og realistisk plan med, når de mødes med Rubio i næste uge.
Danmarks indlysende mål må være at bevare rigsfællesskabet med Grønland intakt. Både af historiske, kulturelle, familiemæssige og mere pragmatiske grunde er og bør Danmark være tæt forbundet med Grønland. Det skal intet amerikansk tilbud, der ved første blik kan være nok så forgyldt set med grønlandske øjne, ændre ved.
Derfor må en afhændelse af Grønland – hvis man lige for et øjeblik ser bort fra, hvor hypotetisk og teknisk kompliceret hele tanken virker lige nu – ikke være en option set fra København.
En af flere udfordringer for denne indstilling er, at det som bekendt ikke er Danmark, der afgør grønlændernes skæbne. Den har vi med selvstyreloven fra 2009 lagt over i Grønlands egne hænder. Hvis man i regeringen i Nuuk kan mønstre et flertal for fuld løsrivelse, så ligger vejen ifølge samme lovs paragraf 21 åben, forudsat at der ved en folkeafstemning blandt grønlænderne også stemmes for selvstændighed.
Amerikanerne vil uden tvivl spille på den mulighed og derfor lokke Grønlands befolkning med beløb, også til den enkelte grønlænder, der skal gøre dem bløde i knæene. Desværre lettes en sådan fremgangsmåde for amerikanerne af enkelte grønlandske stemmer, der virker berusede af al den internationale opmærksomhed og for tiden flirter med flere mulige nye forbindelser – ikke kun med amerikanske, men også med kinesiske interesser.
Grønlænderne må naturligvis gøre, som de anser for rigtigt. Men det bliver statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (Mod.) opgave at forklare dem to ting. Dels at en grønlandsk selvstændighed er meningsløs, hvis Grønland bruger den til at kaste sig i armene på USA. Dels at en løsrivelse fra Danmark – også når man indregner en forbigående amerikansk pengeregn – kommer til at kunne mærkes negativt på den enkelte grønlandske borgers levestandard og generelle velfærdsydelser.
Det er menneskeligt forståeligt, hvis grønlandske politikere prøver at benytte den pludselige, kolossale interesse for deres land til at optimere deres økonomiske vilkår. Men det er ikke særlig loyalt over for rigsfællesskabet, og den danske regering må naturligvis fastslå, at den ikke kan eller vil indgå i en budkrig om det arktiske folks gunst.
Så længe amerikanerne taler om at købe, er det til syvende og sidst grønlænderne, den amerikanske bold ligger hos. Med mindre det lige nu usandsynlige sker, at Nuuk indleder processen hen imod løsrivelse, står hele den absurde krise stadig uløst. Så mødet i næste uge giver næppe rigsfællesskabet mere end et pusterum.

Nr. 36
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rusland løslader fransk forsker anklaget for spionage Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 15:42:57

Tryk for at læse mere

Rusland har besluttet at løslade den 49-årige franskmand Laurent Vinatier, som blev anholdt i Rusland i 2024 og anklaget for at være udenlandsk agent.Det oplyser den russiske efterretningstjeneste FSB ifølge russiske statsmedier, skriver nyhedsbureauet Reuters.Torsdag eftermiddag bekræfter Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at Vinatier er blevet løsladt, og at han er tilbage i Frankrig.- Vores landsmand Laurent Vinatier er fri og tilbage i Frankrig.- Min tak går til vores diplomatiske repræsentanter for deres indsats, skriver Macron på det sociale medie X.Samtidig har Frankrig løsladt den 26-årige russiske basketballspiller Daniil Kasatkin. Han blev anholdt af fransk politi i juni på USA's anmodning.Kasatkin er mistænkt for at have været involveret i flere hackerangreb.Laurent Vinatier afsonede en dom på tre års fængsel i Rusland for ikke at have registreret sig som "udenlandsk agent" i landet.Han blev dømt i oktober 2024.Derudover stod han over for nye anklager om spionage. Disse anklager kunne have resulteret i op til 20 års fængsel, hvis han var blevet kendt skyldig.Ifølge en udtalelse fra den russiske efterretningstjeneste FSB arbejdede Vinatier for en schweizisk efterretningstjeneste. Han har ifølge FSB indsamlet følsomme oplysninger af politisk og militær karakter i Rusland.Sagen er dog annulleret på grund af Vinatiers anger, skriver FSB.Laurent Vinatier var ansat hos den schweiziske ngo Centre for Humanitarian Dialogue (HD), da han blev pågrebet i Rusland.Centret arbejder ifølge sin hjemmeside for at "forebygge og løse væbnede konflikter rundt om i verden ved hjælp af mægling og diskret diplomati".Rusland har gentagne gange beskyldt udlændinge for at være udenlandske agenter. Det er tilsyneladende sket som et påskud for at tilbageholde dem.Ifølge russisk lovgivning skal ikke-statslige organisationer, medier og personer i Rusland, der får støtte fra udlandet, registreres som "udenlandske agenter".I slutningen af december oplyste Kreml, at det russiske styre havde givet Frankrig et tilbud vedrørende Laurent Vinatier.Det fremgik ikke, hvad tilbuddet konkret gik ud på.Det franske præsidentkontor meddelte efterfølgende, at det var indstillet på at sikre Vinatiers løsladelse "så hurtigt som muligt"./ritzau/

Nr. 35
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Storm smadrer millioner kubikmeter træ i Sverige Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 15:37:47

Tryk for at læse mere

Stormen Johannes, som blæste ind over Sverige, Norge og Finland i december, anslås at have smadret ti millioner kubikmeter træ i Sverige.Det viser det foreløbige estimat opgjort af den svenske skovstyrelse ifølge det svenske nyhedsbureau TT.Tallet kan blive justeret op eller ned.- Lige nu er vejret meget vanskeligt. Det gør arbejdet med at estimere mængderne vanskeligere, tilføjer skovkoordinator Magnus Martinsson ifølge TT.Den svenske skovstyrelse vurderer, at Johannes formentligt er den mest omfattende storm, der har ramt landet de seneste ti år, og den fjerde mest ødelæggende, siden målingerne begyndte i begyndelsen af 1930'erne.Den mest ødelæggende storm var Gudrun i 2005. Her faldt 75 millioner kubikmeter skov.Sverige er inddelt i 21 län, som er landets administrative enheder.De hårdest ramte områder er Dalarna og Gävleborgs län, som ligger knap 300 kilometer nord for Sveriges hovedstad, Stockholm.Der er også sket betydelige skader langs kysten fra Uppland, som ligger lige nord for Stockholm, og helt op til Norrbottens län, der ligger i den nordligste del af Sverige og flugter med grænsen til Finland.Fredrik Munter, der er administrerende direktør for Mellanskogs skovejerforening, som ifølge TT har mange medlemmer i de hårdest ramte områder, sagde onsdag, at der er væltet træer for milliarder af svenske kroner.- Det betyder ikke, at alt er tabt - vi kan redde noget. Men det hele afhænger af, hvordan forarbejdningen går, sagde han.Så længe det er koldt, er der ikke den store hast med at få træerne ud af skoven. Men når det bliver lunere, forringes kvaliteten af tømmeret, skriver TT.Tre personer mistede livet i Sverige i forbindelse med stormen. Der har ikke været meldinger om omkomne i Finland eller Norge.

Nr. 34
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Pårørende til ofre i schweizisk brand frygter for fifleri med beviser Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 15:30:01

Tryk for at læse mere

Efterspillet til nytårsbranden i en bar i et schweizisk skisportsområde er i fuld gang, og ifølge pårørende til ofrene bliver der med overlæg fusket med beviser.Advokat Romain Jordan repræsenterer flere af de berørte familier. Han retter kritik af både ejerne og politiet.- Mine klienter er bange for, at bevismateriale kan være blevet manipuleret eller ødelagt.- Anklagemyndigheden har ikke ransaget natklubben eller gjort sit arbejde med at afskærme den godt nok, siger han til AFP.Det franske ægtepar, der driver baren og natklubben, er endnu ikke blevet anholdt eller pålagt nogen former for restriktioner efter den brand, der nytårsnat dræbte 40 og kvæstede 116 på Le Constellation and Lounge i byen Crans-Montana.De fleste dræbte var teenagere.- Kort efter at branden brød ud, blokerede Le Constellation alle natklubbens sociale medieprofiler, der bragte fotos og videoer fra aftenen, siger advokaten.- For mig at se viser det klart, at ejerne - eller nogen tæt på dem - var bevidst om, hvad der foregik. De havde en dagsorden om at skærme det fra offentligheden.Ifølge anklagemyndigheden i Schweiz opstod branden kort efter midnat i kælderen. Det skete, da champagneflasker med stjernekastere kom for tæt på loftet.Det var dækket af lydisolerende skumpaneler, som gnisterne fik fat i. Det antændte branden, som efterfølgende forårsagede flere eksplosioner.Og det, at det kunne være farligt at tænde fyrværkeri i kælderen, kunne næppe komme bag på ejerne.En video optaget af en person, der var til stede under en nytårsfest på stedet i 2019, viser en medarbejder, som panisk forsøger at dirigere en champagneflaske væk fra loftet.Han råber desuden "pas på skummet".- Det er rystende. Barens ejere har været bevidste om risikoen og ikke gjort noget som helst ved det, siger Romain Jordan.Efter branden kom det desuden frem, at baren kun er blevet sikkerhedskontrolleret tre gange inden for de seneste ti år.Ejerne, Jessica og Jacques Moretti, er blevet sigtet for uagtsomt manddrab, legemsbeskadigelse og brandstiftelse.De er desuden blevet sigtet for at manipulere bevismateriale ved at spærre for samtlige af barens sociale medieplatforme.Hvis efterforskningen slår fast, at de var bekendt med faren, risikerer de sigtelser for flere grovere forhold.For Jacques Moretti har før været i ordensmagtens søgelys.Ifølge den franske avis Le Parisien har han været involveret i sager om rufferi, svindel, bortførelser og frihedsberøvelse.Han var ikke i baren nytårsaften, men det var hans hustru og medejer, Jessica.Ifølge den italienske avis La Repubblica så flere øjenvidner hende flygte fra baren med et kasseapparat i favnen, da panikken spredte sig blandt gæsterne.Jacques Moretti sagde efter branden, at alt blev håndteret i henhold til reglerne.Når efterforskningen er afsluttet, tager anklagemyndigheden stilling til, om ejerne skal tiltales.Schweiz' præsident, Guy Parmelin, oplyser, at landet vil holde fem dages landesorg.Den begynder fredag med en mindehøjtidelighed for brandes ofre i hovedstaden Bern./ritzau/

Nr. 33
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kaja Kallas kalder USA's udmeldinger om Grønland for meget bekymrende Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 14:58:55

Tryk for at læse mere

- Meldingerne om Grønland er meget bekymrende.Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde torsdag under et besøg i Egypten.- Vi diskuterer spørgsmålet med EU-landene. Hvorvidt truslerne er virkelige, og hvad vi skal gøre, siger Kaja Kallas.USA's præsident, Donald Trump, har efter USA's intervention i Venezuela skabt dyb bekymring i Europa ved at genfremsætte ønsket om at få kontrol over Grønland.Senest har USA's vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med Fox News natten til torsdag dansk tid, gentaget sin kritik af Danmark og Europa for ikke i tilstrækkelig grad at have taget hånd om grønlandsk og vestlig sikkerhed.- Grønland er afgørende - ikke blot for vores nationale sikkerhed - men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.- Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.- Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis - Gud forbyde det - nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.- Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.USA's beslutning om at sende specialstyrker ind i Venezuela for at tilbageholde landets præsident, Nicolas Maduro, har skabt dyb bekymring i Europa.Spørgsmålet er, om USA også vil være klar til at bruge militær eller økonomisk magt til at overtage Grønland.På den dystre baggrund har Danmark fået opbakning fra en række europæiske og nordiske lande.Senest tirsdag, hvor Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien i en fælles erklæring med Danmark slog fast, at beslutninger om Grønlands fremtid alene bør træffes af Grønland og Danmark.EU-Kommissionen har også understreget, at man står bag de internationale principper om at opretholde landenes territoriale integritet og suverænitet.- Danmark er en god allieret for USA, og de seneste udmeldinger hjælper ikke på stabiliteten i verden, siger Kaja Kallas.Hun fastslår, at USA ligesom andre lande kun har ret til at bruge militærmagt til selvforsvar og til at opfylde resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.- De internationale regler er klare, og dem skal vi holde os til.- De beskytter mindre lande, og det er i alles interesse, at de bliver opretholdt på alle niveauer, siger Kaja Kallas.Grønland har tætte bånd til EU, men meldte sig ud af det daværende EF i 1985.Derfor er det et åbent spørgsmål, hvad EU konkret kan gøre ud over at udtrykke støtte og understrege de internationale regler.Som medlem af EU har Danmark mulighed for at påberåbe sig den særlige artikel 42, stykke 7.Den forpligter alle medlemsstater til at yde hjælp med alle midler, hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit territorium.Artiklen blev senest aktiveret af Frankrig efter terrorangrebene i 2015./ritzau/

Nr. 32
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Cambodja udleverer mistænkt hovedmand bag svindelfabrikker Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 14:58:51

Tryk for at læse mere

Kinesiskfødte Chen Zhi, som beskyldes for at stå bag omfattende onlinesvindelfabrikker, er blevet udleveret fra Cambodja til Kina.Det bekræfter kinesiske myndigheder torsdag.Chen Zhi, som er født i Kina, er formand for Prince Holding Group, der er et af Cambodjas største selskaber.Den amerikanske regering mener imidlertid, at Prince Holding Group er et skalkeskjul for "en af Asiens største tværnationale kriminelle organisationer".En video udsendt af kinesiske myndigheder viser Chen, der føres ud af et fly iført håndjern og med en sort sæk over hovedet. Sækken bliver dog fjernet undervejs.Sortklædte vagter med hjelm og gevær tager imod ham på landingsbanen.Chen blev allerede i oktober underlagt britiske og amerikanske sanktioner.Landene beskyldte ham for at stå i spidsen for en onlineoperation med hundredvis af svindlere, der arbejder under tvang i store centre i Cambodja.Cambodjanske myndigheder sagde denne uge, at Chen og to andre kinesiske statsborgere var blevet anholdt og ville blive udleveret på kinesisk anmodning.Ifølge anklagerne fra amerikanske myndigheder har Chen været involveret i svindel og hvidvask omhandlende 127.271 bitcoin svarende til over 11 milliarder dollar.Det amerikanske justitsministerium afviser onsdag at udtale sig.Kinesiske domstole har tidligere givet dødsstraf til folk, der har været involveret i omfattende svindeloperationer. Sidste år blev over et dusin mennesker dømt til døden for svindel i Myanmar på grænsen til Kina./ritzau/AFP

Nr. 31
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Bidende frost i weekenden giver chance for skøjteløb på den lokale sø Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 14:52:33

Tryk for at læse mere

Mange steder i landet ventes termometeret over weekenden at holde sig under frysepunktet døgnet rundt, og det kan give chancer for at stå på skøjter eller gå på den lokale sø.Det forklarer Jens Lindskjold, der er meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).- Når blæsevejret er overstået lørdag, ser vi ind i en weekend, hvor temperaturen mange steder vil holde sig omkring minus fem eller endda ned til minus otte eller ti grader.- Så kan man gøre sig forhåbninger om, at kommunen efterhånden kommer ud med skilte om, at isen er sikker, siger han.Meteorologen understreger, at man ikke selv skal give sig i kast med at teste, om isen kan bære, men vente på, at kommunen har været ude at måle tykkelsen.Kommunerne har forskellige regler om, hvor tyk isen skal være, før man må færdes på den, men som tommelfingerregel siger man, at den skal være mellem 13 og 18 centimeter.- Det kræver streng frost gennem hele døgnet, for at isen vokser. Hvis man ligger og svinger omkring frysepunktet, så vokser den ikke, men hvis du har minus ti grader, kan det gå ganske hurtigt, siger Jens Lindskjold.Der kan være store lokale forskelle i temperaturen, og hvor hurtigt en sø fryser til, afhænger også af vandets dybde.Derfor kan DMI ikke sige noget generelt om, hvornår det er sikkert at tage skøjterne under armen og gå ned til den nærmeste sø.Weekenden ventes at begynde med blæsevejr, og det fik tidligere torsdag DMI til at udsende et varsel om snefygning fredag og lørdag i de sydlige og centrale dele af Danmark.Kriteriet for snefygning er, at der ligger mindst ti centimeter løs sne, og at der er en middelvind på mere end ti meter i sekundet.Vinden gør det endnu koldere at opholde sig udenfor, så man skal klæde sig rigtigt varmt på, siger Jens Lindskjold.Samtidig skal man være opmærksom, hvis man er trafikant.- Der er ikke noget, der hedder en ryddet vej, når der er snefygning. Der blæser hele tiden ny sne ud over vejene, så der bliver glat, og man skal overveje, om man absolut vil ud at køre i bil.- Vi ser hvert år, at trafikanter bliver overraskede over snedriver. Man kan komme kørende et sted med lidt træer, hvor der er fint ryddet, og pludselig er der sne overalt, når man kommer ud til åbne marker, siger Jens Lindskjold./ritzau/

Nr. 30
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tidsplan for de kritiserede ejendomsvurderinger skrider igen Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 14:11:47

Tryk for at læse mere

Boligejere får ikke som ellers planlagt deres nye og endelige ejendomsvurderinger i år.Det oplyser skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til DR og Politiken.Hun udtaler i et skriftligt svar, som Ritzau også har set, at "det ikke er muligt for Vurderingsstyrelsen at nå i mål med 2026-vurderingerne i indeværende år som planlagt".- Det er jeg selvfølgelig utilfreds med, siger hun.Halsboe-Jørgensen tilføjer, at hun arbejder med en løsning, som betyder, at den endelige 2026-vurdering bliver en indeksering af 2022-vurderingen, samt at hun overvejer at genåbne klagevejledningen, så der kan klages over den endelige 2022-vurdering.- Det er min klare forventning, at den her løsning vil være med til at sikre, at Vurderingsstyrelsen kan lave nye, endelige 2028-vurderinger og dermed skabe klarhed om boligejernes boligskatter, siger ministeren.De nye ejendomsvurderinger har været stærkt forsinkede og også stærkt kritiserede for at være for skæve og uforståelige.Tidsplanen er skredet i en sådan grad, at Skatteministeriet nu må lave en ny lappeløsning for både 2027 og 2028, lyder det.I et interview til Berlingske sagde daværende skatteminister Jeppe Bruus (S) ellers i 2024, at der skulle komme styr på ejendomsvurderingerne i 2026.- Først når vi er fremme ved 2026, får du en endelig 2026-vurdering, som du bliver beskattet af i 2027 og 2028. Og derefter kører det, sagde Jeppe Bruus den gang.I stedet for 2026-vurderingen, som skulle være kommet i år, og som skulle være grundlag for ens skat i 2027 og 2028, bliver de kommende to års skatter også foreløbige og baseret på én af to modeller, som Skatteministeriet i øjeblikket arbejder på. Det skriver Børsen.En af mulighederne er at genbruge den nuværende 2024-vurdering i yderligere to år.Hvis det står til regeringspartiet Venstre, skal et grundprincip i forbindelse med ejendomsvurderingerne fjernes. Det sagde politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) til Berlingske i november sidste år.Venstre vil ifølge Jan E. Jørgensen konkret fjerne princippet om at vurdere en grund efter den bedst mulige økonomiske anvendelse, sådan som det er i dag. I stedet for skal der vurderes efter, hvad der faktisk står på grunden her og nu.- For at skære forslaget helt ud i pap: Hvis du har en villa, så skal den vurderes som en villa med en villagrund under. Og hvis lokalplanen siger, at villaen kan rives ned, og der kan bygges et højhus på grunden, så skal ejeren først beskattes af det til den tid, hvis det bliver bygget, sagde Jan E. Jørgensen til Berlingske.De fleste boligejere har modtaget vurderingerne for 2020, og de første 2022-vurderinger er også sendt ud.De skævheder, som er kommet frem i medierne i forbindelse med ejendomsvurderinger, skyldes ifølge Vurderingsstyrelsen, at man netop følger lovgivningens princip om, at en grund skal værdisættes efter den bedst mulige anvendelse og ikke den egentlige anvendelse af grunden./ritzau/

Nr. 29
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
På mandag ryger kuplen af Rundetaarn Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 14:09:03

Tryk for at læse mere

Fra og med næste uge og de kommende måneder kommer Rundetaarn i København ikke til at ligne sig selv.På mandag klokken 11 vil en kran efter planen nemlig løfte den kobberbeklædte kuppel af den historiske bygning på Købmagergade og sænke den ned på jorden.Årsagen er, at den grønne kuppel er blevet utæt, så der løber vand ind under den. Derfor skal den restaureres og have ny kobberbelægning.- Rundetaarn er et ikonisk bygningsværk i verdensklasse, som vi skal tage vare på, og det ansvar er vi meget bevidste om.- Når vi vælger at restaurere kuplen netop nu, er det for at udvise rettidig omhu, og vi går til arbejdet med nænsomhed, grundighed og med den dybeste respekt for både håndværket og Rundetaarns historie, siger Jeanette Bursche, der er direktør i den selvejende kulturinstitution, der varetager og finansierer tårnets drift og vedligehold.Rundetaarn blev bygget under Christian IV i 1600-tallet som et observatorium, som man kunne iagttage stjernerne fra.Det vil man fortsat kunne, når restaureringen er færdiggjort engang til sommer eller i efteråret.Rundetaarn er lige nu lukket på grund af arbejdet med at nedtage kuplen. Det genåbner dog 6. februar.Samtidig vil man få mulighed for at følge restaureringen af kuplen, der kommer til at foregå på et til lejligheden indrettet værksted ved foden af tårnet.Det forventes, at løftet af den tre ton tunge kuppel, der foregår med kran, varer omkring 15 minutter.Det kræver, at der er vindstille vejr i omkring et kvarter, og derfor kan tidspunktet for kuppelløftet ændre sig, hvis der bliver udsigt til blæst./ritzau/

Nr. 28
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Rusland afviser på ny idé om vestlige soldater i Ukraine Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 13:41:53

Tryk for at læse mere

Vestlige soldater i Ukraine vil være "legitime militære mål".Sådan lyder det torsdag igen fra Ruslands udenrigsministerium, der for første gang reagerer på et møde tirsdag blandt koalitionen af villige lande.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.- De nye militaristiske udmeldinger fra koalitionen af villige og regimet i Kyiv danner en sand krigens akse, skriver det russiske ministerium.Efter mødet blandt de 35 lande i koalitionen af villige blev der udsendt en erklæring. Den fastslår, at der efter en våbenhvile skal dannes en "multinational styrke for Ukraine".Men Rusland mener, at de vestlige udmeldinger i stigende grad bliver "farlige og destruktive for det europæiske kontinent".Udenrigsministeriet skriver, at vestlige militærenheder og militær infrastruktur i Ukraine vil blive set som indblanding. Det vil også være en trussel mod Rusland.- Alle den slags enheder og anlæg vil blive anset for at være legitime militære mål for Ruslands væbnede styrker, skriver udenrigsministeriet i en meddelelse, der har talskvinde Maria Zakharova som afsender.Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, beskrev ellers på et pressemøde tirsdagens møde i Paris som et stort skridt fremad.- Ukraine skal fortsat være den første linje i forsvaret af landet.- Men vi vil også være klar med en international sikringsstyrke, der skal give Ukraine en ekstra sikkerhed, sagde Macron tirsdag.Styrken skal bestå af bidrag fra villige nationer, herunder Frankrig og Storbritannien - og måske Danmark, der er med i koalitionen.Styrken skal støtte "genopbygningen" af Ukraines væbnede styrker. Den skal også "støtte afskrækkelsen" af Rusland.Rusland har flere gange sagt, at vestlige soldater i Ukraine vil være uacceptabelt. Det skete blandt andet i september, hvor præsident Vladimir Putin reagerede på lignende udmeldinger fra Macron om en sikringsstyrke. Også her kaldte han den slags soldater for "legitime mål".Det var i februar 2022, at Rusland invaderede nabolandet Ukraine. Det skete blandt andet med begrundelsen, at Ukraine skulle forhindres i at komme for tæt på den vestlige militæralliance Nato./ritzau/

Nr. 27
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Zalando lukker logistikcenter i Tyskland med 2700 ansatte Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 13:30:29

Tryk for at læse mere

Modeplatformen Zalando lukker sit logistikcenter i byen Erfurt i det centrale Tyskland.Det oplyser Zalando i en pressemeddelelse torsdag.Det betyder, at logistikcenterets 2700 ansatte står til at miste deres job inden udgangen af september i år.Seneste opgørelse fra Zalando viste, at modeplatformen havde cirka 15.300 ansatte i 2024.- Vi er utroligt taknemmelige for bidragene fra hvert eneste teammedlem, og vi beklager dybt den indvirkning, disse beslutninger vil have på vores kolleger, lyder det torsdag i meddelelsen.Lukningen skyldes, at man ønsker at strømline sit logistiske netværk i Tyskland. Det er et resultat af, at man i løbet af 2025 færdiggjorde opkøbet af det tyske tøjfirma About You.Købet af firmaet blev første gang annonceret i slutningen af 2024, og i sommeren sidste år lå en endelig aftale klar.Med handlen, der havde en værdi af cirka ni milliarder kroner, satte Zalando sig på en femtedel af det europæiske marked, har mediet DetailWatch tidligere skrevet.Zalando vil i forlængelse af lukningen i Erfurt opsige aftaler med tre andre lagre, som eksterne selskaber har drevet for selskabet.I november udkom selskabet med sit regnskab for de første ni måneder af 2025. Det viste en omsætning på knap 8,3 milliarder euro.Det svarer til 62 milliarder kroner og er en stigning på 13,8 procent sammenlignet med den tilsvarende periode året før.Til gengæld skrumpede overskuddet efter skat fra 131,1 million euro til 119 millioner euro.Modeplatformen blev grundlagt i Berlin i 2008, og virksomheden har stadig hovedsæde i den tyske hovedstad.Den danske forretningsmand Anders Holch Poulsen, som nok er bedst kendt for at være direktør i og ejer af tøjkoncernen Bestseller, ejer omkring 10 procent af Zalando.Det gør han via sit holdingselskab Heartland./ritzau/

Nr. 26
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Civile får besked på at flygte fra kurdiske områder i syrisk by Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 13:17:49

Tryk for at læse mere

Syriens militær har torsdag givet civile besked på at forlade to belejrede kurdiske områder i byen Aleppo.Det er sket, mens kurdiske styrker og regeringssoldater for tredje dag i træk støder sammen i den nordligt beliggende syriske by.Kampene brød ud tirsdag. Mindst 17 mennesker har mistet livet.Tusindvis af mennesker er allerede flygtet fra området. Ifølge myndighederne havde de civile frem til klokken 13 torsdag lokal tid til at flygte. En halv time senere ville bombardementer blive genoptaget.SDF - en kurdiskdomineret milits, der kontrollerer større dele af det nordøstlige Syrien - og Syriens hær beskylder hinanden for at være skyld i den voldelige eskalering af situationen i Aleppo.I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien. Den gik ud på, at SDF skulle blive en del af de statslige institutioner.Kurderne presser imidlertid på for at få et decentralt styre, hvilket den syriske regering, som kom til magten i slutningen af 2024, afviser.Imens tilbyder Tyrkiet at hjælpe den syriske regering i kampen mod kurderne.Tyrkiet har længe været i konflikt med kurdiske SDF og ser gruppen som en sikkerhedstrussel og en forlængelse af PKK, der er forbudt i Tyrkiet.- Tyrkiet støtter Syriens kamp mod terrororganisationer, siger en embedsmand hos forsvarsministeriet, der udtaler sig anonymt.- Hvis Syrien beder om hjælp, så vil Tyrkiet komme med den nødvendige støtte, siger embedsmanden, der dermed fastholder et også tidligere fremsat tilbud fra den tyrkiske regering om støtte til Syriens nye regering.Ahmed al-Sharaa blev præsident i Syrien, efter at oprørere havde væltet den tidligere præsident Bashar al-Assads styre i slutningen af 2024./ritzau/AFP

Nr. 25
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
P1 vil give et til tider skævt blik på tidens tendenser Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 13:14:43

Tryk for at læse mere

I en tid med store forandringer er viden og perspektiv vigtigere end nogensinde, lyder det fra DR, som præsenterer tre P1-programmer.Satsningerne skal sætte videnskab, kultur og samtale i centrum.Det skriver public service-stationen i en pressemeddelelse.- Med de nye programmer vil vi give lytterne indsigt og inspiration og skabe rum for samtaler og godt selskab, der åbner for nye vinkler og forståelser, siger redaktionschef Mette-Line Thorup i pressemeddelelsen.- Derfor skruer vi op for videnskabsstoffet og programmer med et kulturelt og til tider skævt blik på tidens tendenser.Det tidligere kulturelle fredagsprogram "Divisionen" får fremover titlen "Første række" og den kendte arkitekt og tv-vært Ane Cortzen bag mikrofonen sammen med radioværten Gustav Hagild.Sammen med skiftende gæster sætter programmet, der får premiere 30. januar, fokus på kultur, samfund og tidens tegn, skriver DR.Videnskabsjournalist Lone Frank og historiker Peter Ørbæk står bag det kommende videnskabsprogram "Verdens navle", der får premiere 13. januar.Her vil de ifølge DR udforske det, mediet kalder for menneskelivets forunderlige afkroge. Blandt andet hvorfor vi føler, tænker og handler, som vi gør.Endelig bliver forfatter, skribent og kommentator Anne Sofie Allarp en del af programmet "Damerne først", som allerede består af Anne Sophia Hermansen, Sørine Gotfredsen og Anna Libak.Fra 17. januar mødes tre af dem hver uge for at diskutere tidens store spørgsmål.DR præsenterede onsdag public service-stationens strategi frem mod 2030.Her fremgik det blandt andet, at DR vil udvikle og prioritere sin indholdsportefølje.Den skal i langt højere grad omfatte formater med "enklere og billigere produktion, når det matcher brugernes behov"./ritzau/

Nr. 24
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
To mænd anklages for at sende svenske unge på drabsmission i Danmark Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 13:08:55

Tryk for at læse mere

Når unge svenskere i foråret og sommeren 2024 blev sendt på drabsmissioner i Danmark, var det bagmænd gemt bag profiler på krypterede apps, som instruerede og planlagde, hvad der skulle ske.To af dem var ifølge Københavns Politi mænd på henholdsvis 22 og 32 år, som torsdag sidder anklaget i Københavns Byret.Her har retten taget hul på det første af i alt 22 retsmøder i den omfattende sag, hvor mændene nægter sig skyldige.Den 22-årige er svensker. Han er iført en sort rullekrave og småsnakker med sin forsvarer, inden retsmødet begynder.Den anden er irakisk statsborger, men behøver ingen tolk i retten. Han blev i juni anholdt i Dubai og efterfølgende udleveret til den danske retssag.Anklager Alexander Scheel bruger torsdagens retsmøde på at præsentere sagen for dommere og nævninger.Mændene er begge anklaget for at have planlagt fire drab på dansk jord og foranlediget, at unge svenskere rejste til Danmark og blev udstyret med pistoler, som skulle bruges til drab.I alt er der tale om fem drabsplaner, men den 32-årige er kun anklaget i fire af sagerne.Anklageren fremhæver, at det er en speciel sag. Der er næsten ingen vidner, for ingen skud nåede at blive affyret.Til gengæld er der næsten 20.000 siders materiale - heriblandt en helt masse beskeder fra krypterede beskedapps som Signal.- Vi er med helt inde i maskinrummet, siger Alexander Scheel.Ifølge anklagemyndigheden gemte de tiltalte mænd sig bag aliasser som "Cervello", "Royal Copenhagen" og "Velo 2.0".I en besked fremlagt i retten spørger "Cervello", om en 16-årig svensk dreng "kan skyde nogen i ansigtet".- Ja, lyder svaret fra drengen, som senere er blevet dømt for drabsforsøg af landsretten.Ifølge anklageskriftet bundede tre af drabsforsøgene angiveligt i en konflikt mellem på den ene side - en unavngiven gruppering omkring de tiltalte, som havde tilknytning til den svenske bande Rumba-netværket - og på den anden rockergrupperingen Comanches i Danmark.Svenske drenge blev blandt andet hyret til at skulle skyde og dræbe Comanches-folk ved rockerklubbens hus i Brøndby.Et fjerde drabsforsøg rettede sig mod en navngiven mand i Lind nær Herning. Her var det to svenske piger på 14 og 15 år, som var hyret ind.De skulle - ifølge tiltalen - i aktion nær Herning den 10. juni sidste år. Til formålet var de blevet udstyret med en pistol.I retten viser anklageren en video, som politiet har fundet i sagen, hvor de to piger viser drabsbestillerne, at de går rundt om mandens hus i flere minutter med en pistol.- Man kan se pigerne kigge ind ad vinduet, siger Alexander Scheel og bemærker, at der ved huset holder en børnecykel.Pigerne ringer også på døren, men ingen er hjemme.Mens den ene af pigerne er for ung til retsforfølgelse, ventes den anden at skulle for retten på et senere tidspunkt.Retssagen mod de to mænd ventes først afgjort til april./ritzau/

Nr. 23
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Redaktør: Grønlandsk politiker er som kommunisterne under den kolde krig Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 13:07:00

Tryk for at læse mere

Hvor ligger loyaliteten hos en grønlandsk politiker, hvis parti åbent taler om at forhandle selvstændighed med USA uden dansk deltagelse?
Det spørgsmål rejses nu af Niels Jespersen, redaktør for PioPio, en netavis med et socialdemokratisk værdigrundlag, med direkte henvisning til Aki-Matilda Høegh-Dam, der sidder i Folketinget for det grønlandske selvstændighedsparti Naleraq.
Aki-Matilda Høegh-Dam er medlem af Udenrigspolitisk Nævn og deltager derfor i de aktuelle og dybt fortrolige møder om Danmarks håndtering af den voksende amerikanske trussel om overtagelse af Grønland. Men som repræsentant for et parti, der i flere sammenhænge har talt for en tættere dialog med USA uden dansk deltagelse, kan der sås tvivl om Aki-Matilda Høegh-Dams loyalitet, mener Niels Jespersen.
"Det kan sammenlignes med Danmarks Kommunistiske Partis samarbejde med Sovjetunionen under den kolde krig. Hvor ligger loyaliteten, når det virkelig gælder? Det er problematisk, at hun og Naleraq har adgang til dybt fortrolige oplysninger om Danmarks politiske overvejelser i den her krise," siger Niels Jespersen, som selv begrunder sin kritik med, at Naleraq og dets støtter skal modsiges og udfordres.
"Naleraq er et ekstremistisk parti, og både grønlændere og danskere skal være opmærksomme på, at partiet ikke agerer i rigsfællesskabets interesser," siger Niels Jespersen.
Niels Jespersen, der selv er socialdemokrat, peger desuden på, at Aki-Matilda Høegh-Dam i sin tid blev valgt til Folketinget for Siumut, Grønlands socialdemokratiske parti, men op til sidste års valg i Grønland skiftede til Naleraq.
"Så ja, hun er demokratisk valgt til Folketinget, men hun sidder der på socialdemokratiske stemmer," lyder det fra Niels Jespersen, der ikke giver meget for Naleraqs afvisning af en større eller mindre grad af amerikansk overtagelse.
"Kommunisterne talte jo heller ikke åbent om at underlægge sig Sovjetunionen, men hvordan ville de konkret stå, hvis det blev en realitet? Hele idéen om et selvstændigt Grønland er jo ikke realistisk, så hvis Grønland ikke skal være en del af rigsfællesskabet, er det mest oplagte jo, at landet bliver en del af USA," siger Niels Jespersen.
Flere medlemmer af Naleraq har givet udtryk for, at de ser bedre muligheder for selvstændighed i samarbejde med USA end med Danmark. Det gælder blandt andre Kuno Fencker, der er medlem af Inatsisartut, det grønlandske parlament, og kæreste med Aki-Matilda Høegh-Dam. Han rejste sidste år selv til USA, hvor han mødtes med flere amerikanske politikere, hvilket han i et interview med Berlingske beskriver som en positiv oplevelse:
"I USA mødte jeg mere venlighed, end jeg nogensinde har gjort i Danmark eller for den sags skyld i Grønland, hvor jeg selv oplever ekstrem racisme fra danskere her," siger Kuno Fencker til Berlingske.
Aki-Matilda Høegh-Dam har ikke meget tilovers for Niels Jespersens påstande om manglende loyalitet.
"Hvilken loyalitet er det, han taler om? Når man ser, hvordan Danmark historisk har behandlet grønlænderne, er det jo ikke den bedste track record [historik]," siger Aki-Matilda Høegh-Dam, der heller ikke ser noget problem i, at grønlandske politikere går enegang i diskussionen om løsrivelse.
"Jeg kan nævne mange sammenhænge, hvor Danmark ikke har inddraget Grønland, selvom det drejede sig om Grønlands fremtid," siger Aki-Matilda Høegh-Dam og henviser blandt andet til, at medlemmer af Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg ikke var inviteret med, da Folketingets Udenrigspolitisk Nævn tirsdag aften mødtes for at drøfte det voksende amerikanske pres.
"Det er klassisk dansk syn på samarbejdet mellem Grønland og Danmark. Vi har flere gange forsøgt at indlede en dialog, men er blevet mødt med en afvisning, " siger Aki-Matilda Høegh-Dam, som understreger, at hun og Naleraq ikke ønsker en amerikansk overtagelse af Grønland, men i stedet vil afsøge mulighederne for de bedste vilkår for en løsrivelse.

Nr. 22
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kongehuset præciserede fotopolitik kort efter kronprinsens glatte hud Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 13:05:51

Tryk for at læse mere

Kongehuset har tidligere draget opmærksomhed til sig, når det har offentliggjort fødselsdagsbilleder af kongeparrets børn på deres fødselsdage.Det har primært omhandlet mulig billedmanipulation og spørgsmål om nye eller gamle billeder.Torsdag har kongehuset med billeder af prins Vincent og prinsesse Josephine offentliggjort de første fødselsdagsbilleder med en mere udpenslet fotopolitik, som blev opdateret i november.Fotopolitikken blev opdateret, kort tid efter at fotografer konstaterede stærk billedredigering af kronprinsen.Kongehusets fotopolitik fremstod kortfattet på dets hjemmeside i oktober, hvor det lød, at "vores billeder manipuleres aldrig".- I visse tilfælde foretages justering af lys, farver og kontrast. Billedernes indhold ændres ikke, lød det derudover.Et ukendt tidspunkt i november er fotopolitikken blevet uddybet og opdateret.Kongehuset kommunikationschef, Nina Munch-Perrin, bekræfter skriftligt til Ritzau, at kongehuset opdaterede politikken i november.Hun understreger, at kongehuset "allerede offentliggjorde en fotopolitik på hjemmesiden i august 2025".- Men vi kunne konstatere, at den ikke var udførlig nok. Derfor har vi i vores bestræbelser på at være meget transparente omkring vores fotos brugt tid på at gøre det helt klart, hvad vi i kongehuset mener med for eksempel billedmanipulation, skriver hun.Nu fremgår flere punkter om, hvad kongehuset betragter som billedmanipulation, og at kongehuset skelner mellem reportage- og portrætbilleder, som nogle gange kan blive retoucheret, lyder det.I anledningen af kronprins Christians 20-års fødselsdag i oktober offentliggjorde kongehuset en portrætserie fra Amalienborg af den fremtidige konge.Billeder var retoucheret i sådan en grad, at fotografer kaldte det for voldsomt og meget tydeligt.Fotograf Petra Kleis sagde dengang til Politiken, at hun særligt lagde mærke til huden under kronprinsens øjne på nogle af billederne.Her påpegede hun, at den havde en anden tekstur og tone end huden i resten af ansigtet.- Det har fået lov at blive på nogle af billederne, men er blevet helt fjernet fra andre. Det er der ikke noget unormalt i, det er bare dårligt arbejde og derfor meget tydeligt, sagde hun og tilføjede, at huden lignede marcipan.Kongehuset havde dengang ingen kommentarer til billederne af kronprinsen.Af den opdaterede fotopolitik fra november fremgår det, at detaljer ved portrætbilleder, som i praksis "kunne være påvirket af makeup, lyssætning eller lignende under fotoseancen, kan retoucheres, som led i efterbehandlingen".Kronprinsens 20-års fødselsdag var ikke første gang, kongehusets redigering af billeder var i søgelyset.Ligeså var det for to år siden, da de kongelige tvillinger prins Vincent og prinsesse Josephine fyldte 13 år.Her skrev kongehuset i første omgang, at der var tale om et "nyt billede" af tvillingparret.Efterfølgende blev det rettet til, at der "blev bragt et billede". Flere medier berettede, at billedet var photoshoppet fra et gammelt billede.Det oprindelige billede var et gruppebillede af hele den kongelige familie.På fødselsdagsbilledet stod de to tvillinger alene ved siden af hinanden.Kongehuset har aldrig kommenteret kritikken fra dengang eller be- eller afkræftet, at billedet skulle være photoshoppet.Den uddybede fotopolitik fra november lyder blandt andet, at kongehuset betegner billedmanipulation som "billeder, der er sammensat af flere forskellige billeder" og personer, "der er flyttet rundt, skåret ud eller sat ind".Med torsdagens billeder af de kongelige tvillinger fremgår det i et opslag på Instagram, at billederne er taget kort før nytår.Også ved tvillingernes 14-års fødselsdag skrev kongehuset en nærmere tidsangivelse for billederne. Her lød det, at billederne var taget, kort efter at deres far, kong Frederik, havde holdt sin nytårstale./ritzau/

Nr. 21
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Putin regner krigen i Ukraine for en hellig mission på vegne af Jesus Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 13:00:01

Tryk for at læse mere

I Ukraine giver de ikke meget for, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, endnu en gang har givet krigen i Ukraine et religiøst alibi.At han mener, at de russiske soldater har Vorherre med sig på slagmarkerne i det østlige Ukraine.Det har Putin sagt før under krigen, som begyndte i februar 2022 med Ruslands storangreb på Ukraine.Nu har han brugt fejringen af julen i den russisk ortodokse kirke til igen at fortælle russerne, at Jesus og Vorherre er med russerne.Det skete, da han var til midnatsgudstjeneste i en kirke nær Ruslands hovedstad, Moskva, natten til onsdag.Men umiddelbart før gudstjenesten skete der noget 1700 kilometer mod syd. Noget, der ikke virker til at have rødder i kristendommen.For russiske styrker sendte da granater mod byen Kherson i det østlige Ukraine, og en af dem ramte den store kuppel på en katedral, skriver den ukrainske avis Kyiv Post.Ødelagte materialer fra kuplen faldt ned i kirkerummet.Stemningen var anderledes højtidelig i kirken Sankt Georg Den Sejrende, der ligger i det, der kaldes Sejrsparken i Moskva. Det er et område, som er afsat til mindesmærker fra Anden Verdenskrig.Her har også været udstillet erobrede militærkøretøjer fra krigen i Ukraine.Kreml har udsendt en udskrift af en tale, som Putin holdt under midnatsgudstjenesten, skriver The Moscow Times.- I dag fejrer vi den vidunderlige lyse helligdag i anledning af Kristi fødsel, sagde præsidenten.- Vi kalder Ham ofte for vor frelser, for Han kom til Jorden for at frelse alle mennesker. Det er på samme måde, på Herrens vegne, at russiske soldater altid har udført missionen - at forsvare fædrelandet for at frelse hele landet og dets folk.Putin sagde videre, at igennem Ruslands historie er soldaterne altid blevet set som mennesker, der gennemfører en "hellig mission, som var de betroet opgaven af Herren selv".Han henvendte sig til børnene i kirken. Børn af militærfolk. Han fortalte dem, at de har ret til at være stolte af deres forældre. Russere har "altid" været stolte af deres soldater.Juleglæden deles også af alle russiske soldater, uanset deres religion, sagde han videre.Reuters skriver, at Putin siden år 2000 har deltaget i midnatsgudstjenesten for at fejre julen. Det er ofte sket i en kirke i provinsen, men siden krigen i Ukraine begyndte, har han markeret højtiden i en katedral nær hovedstaden.Putin og lederen af Ruslands ortodokse kirke, patriarken Kirill, står hinanden nær. Begge har en fortid i efterretningstjenesten KGB, da Sovjetunionen eksisterede.Patriarken har kastet kirkens støtte bag Ruslands krig i Ukraine, og hans præster har før velsignet soldater, inden de skulle til fronten.Siden angrebet på Ukraine for snart fire år siden har præsidenten i stigende grad sammenkædet militærets rolle og national samling, når han har talt i offentligheden.I sin seneste nytårstale var han ude i samme ærinde. Han sagde da, at "millioner" af russere over hele landet står bag soldaterne, der kæmper i det, som Kreml stadig kalder en "speciel militær operation" i Ukraine./ritzau/

Nr. 20
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Sørine Gotfredsen: Hvorfor følte jeg fryd ved at se garderen skubbe aktivisten? Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 12:59:00

Tryk for at læse mere

Jeg må indrømme, at der opstod en lille følelse af fryd i mit sind. Jeg tænker på øjeblikket nytårsaften efter Kongens tale, hvor en klimaaktivist masede sig ind på forbudt område og blev skubbet omkuld af en garder foran Amalienborg. Flere af de tilstedeværende klappede og udtrykte tilfredshed med den konsekvens, og seancen blev i onsdags diskuteret i "P1 Debat".
Handlede garderen rigtigt, og hvad mener vi om aktivistisk civil ulydighed i en sags tjeneste?
Komiker Sebastian Dorset fandt det usmageligt, at folk jublede, da manden blev kontant flyttet, idet det fremstod som ubønhørlig folkedomstol i fuld vigør, mens journalist og kommentator Jarl Cordua bedre forstod det. Det var ifølge ham det helt forkerte sted at demonstrere, og den form for civil ulydighed bidrager primært til at ødelægge en begivenhed, der har kostet andre tid og forberedelse.
Dertil skal sikkert siges, at en sådan opførsel muligvis kan beskadige opbakningen til sagen og gøre både borgere og politikere mindre tilbøjelige til at engagere sig. Petra Sanggard fra aktivistgruppen Nødbremsen sagde, at det da bestemt heller ikke er formålet at skabe sympati hos politikerne, men at der skal råbes højt, fordi de gør for lidt for klimaet.
Når en del mennesker nytårsaften frydede sig over at se aktivisten blive fjernet, skyldes det nok for det første en erkendelse af, hvor meget vi kan ødelægge for hinanden, uden at det fører til noget. Visse former for aktivisme kommer nemt til at fremstå barnligt provokerende, fordi den efter alt at dømme intet gavner. Aktionen er ude af proportioner, og de optrædende bliver repræsentanter for en trættende selvpromoverende kraft.
Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, der tidligere har fungeret som vagt og dørmand, blev i P1-programmet personificeringen af "nok er nok"-konsekvensen. Han fik sagt, at når et menneske er på forbudt område, skal det flyttes, længere er den ikke. Og for det andet har hele denne debat også at gøre med en voksende følelse af splid mellem os.
Meget stødte sammen nytårsaften. Højtid, respekt for Kongen og traditionen, trangen til en enkelt aften i optimismens tegn og så aktivisternes noget tonedøve sabotage af det hele. Vreden vokser, og i betragtning af, at "P1 Debat" i nyere tid er blevet forlænget til halvanden time, kom den for lidt ned i denne interessante essens. Tiden rummer en erkendelse af, at frustration og irritation tager til mellem os, at en "latent krigstilstand" og en "krigerisk ånd" breder sig, som filosof Simone Weil beskriver risikoen i et samfund med mere og mere fokus på den enkeltes ret til at anklage andre for at krænke ens eget råderum. En tilstand, man bestemt også mere og mere udtalt kan observere i trafikken.
Den var også i onsdags til stede mellem linjerne i debatten på P1, og enhver, der nytårsaften følte decideret fryd ved at se garderen skubbe aktivisten væk, skal muligvis lige overveje, hvor den fornemmelse mon har sit dybeste udspring.
Jeg er selv i færd med det.
Sørine Gotfredsen er sognepræst.

Nr. 19
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Antallet af skyderier i Sverige falder drastisk. Men politiets glæde er forbeholden Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 12:37:00

Tryk for at læse mere

156 skyderier, 46 dræbte. Det er facit hos svensk politi for 2025 – og det er en markant nedgang i forhold til de seneste år.
I 2022 var der 391 skyderier, sidste år 296. Alene i hovedstaden, Stockholm, er antallet af dødelige skyderier halveret på tre år.
”Politiet har i flere år arbejdet målrettet for at mindske den dødelige vold i Sverige, og det har givet resultatet. Mange er blevet anholdt og dømt både i Sverige og i udlandet, og det har påvirket de kriminelle banders evne til at udføre den dødelige vold,” siger Johan Olsson, chef ved Noa, der er svensk politis nationale operative afdeling, i en pressemeddelelse.
Ifølge avisen Aftonbladet er 183 svenske kriminelle blevet anholdt i udlandet i 2025. Det gælder blandt andet personer involveret i nogle af de mest blodige konflikter, blandt andet mellem Foxtrot-netværket og grupperingen omkring bandelederen Jordbærret. Samtidig peger eksperter på øgede ressourcer til politiet som en del af forklaringen.
Men de gode nyheder kommer med et forbehold. For mens antallet af skyderier er i betragtelig tilbagegang, er antallet af eksplosioner vokset til 189 det seneste år, mod 136 i 2024.
Ifølge svensk politi skyldes det, at ”adgangen til håndgranater har været god i 2025”, mens evnen til at initiere dødelig vold har været nedadgående. Samtidig har evnen til at rekruttere ”unge udførere” dog fortsat været høj.
Og hvad angår de unge, som banderne bruger til at udføre kriminelle handlinger, har de tilsyneladende nemmere ved at håndtere bomber end skydevåben, skriver svensk politi:
”De yngre, der rekrutteres (…) har lettere ved at angribe faste mål såsom boliger ved at kaste håndgranater eller placere sprængstoffer”.
Trods nedgangen i antallet af skyderier er antallet af unge, som er involveret i potentiel dødelig vold, stadig alarmerende højt.
Ser man generelt på udviklingen i børn under 15 år, som er mistænkte i forbindelse med planlægning af mord, går det den helt gale vej.
I 2022 var 14 børn under 15 år mellem januar og september involveret i sager om planlægning af mord, i 2025 gjaldt det for 127 børn i en tilsvarende periode. Det skriver Aftonbladet på baggrund af tal fra den svenske anklagemyndighed.
En af de seneste sager gælder en 12-årig, der er mistænkt for skuddrab på en 20-årig i Malmø i december. Her var det, ifølge Aftonbladet, en anden person, som var det egentlige mål.
Uanset hvad vil den positive udvikling i antallet af skyderier givetvis komme til at spille en rolle i den forestående valgkamp.
Senere i år skal svenskerne til stemmeurnerne, og her plejer landets store udfordringer med bandekriminalitet at spille en rolle.
Men hvor temaet, som ved seneste valg var blandt dem, som optog vælgerne mest, plejer at være et problem for den siddende regering, kan det denne gang blive lige omvendt – de borgerlige partier og støttepartiet Sverigedemokraterne førte i 2022 valgkamp på en dagsorden om strengere straffe til kriminelle, og med nedgangen i antallet af skyderier vil de givetvis fremholde skærpelser på retsområdet som en succesrig vej ud af den eskalerende bandevold, som i 2022 fik den tyske avis Bild til at betegne Sverige som ”Europas farligste land”.
Men de svenske politikere skal passe på med at glæde sig for tidligt.
Ifølge svensk politi kan den positive udvikling være en stakket frist. Ved den årlige status på bandekriminalitet hos vores svenske naboer kunne justitsminister Gunnar Strömmer og politichef Petra Lundh i november sidste år nemlig fortælle, at 17.500 personer i Sverige vurderes at være ”aktive bandekriminelle”, mens ”yderligere omkring 50.000 vurderes at have kobling til bandekriminelle”.
I 2024 gjaldt det henholdsvis 14.000 og 48.000 personer – en udvikling, som dog delvis kan forklares med en ny opgørelsesmetode. Uanset hvad er situationen kritisk og umulig kun at løse via repressive tiltag, understreger rigspolitichef Petra Lundh.
”Vi kan ikke retsforfølge os ud af de samfundstruende problemer, vi er nødt til også at forebygge de her forbrydelser på et tidligere stadie.”

Nr. 18
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kongelig kommission skal undersøge Bondi-skyderi i Australien Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 12:06:59

Tryk for at læse mere

Australien vil gennemføre en kongelig kommissionsundersøgelse af skyderiet på Bondi Beach i december, hvor 15 mennesker blev dræbt.Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag.- Jeg har gentagne gange sagt, at vores regerings mål er at fremme sammenhold og social sammenhæng. Og det er det, som Australien har brug for for at hele, siger han til journalister.En føderal kongelig kommissionsundersøgelse er den mest vidtgående form for offentlig undersøgelse i Australien.Det var 14. december, at to bevæbnede gerningsmænd åbnede ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand Bondi Beach i storbyen Sydney og dræbte 15 mennesker.Den føderale kommission skal undersøge alt fra svigt hos australske efterretningstjenester til forekomsten af antisemitisme i landet.Den type kommission kan vare flere år og involverer også offentlige høringer.Det bliver Virginia Bell, en tidligere højesteretsdommer, som skal stå i spidsen for kommissionen.De formodede gerningsmænd var den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.Politiet har tidligere meddelt, at mændene var inspireret af den militante gruppe Islamisk Stat (IS).Drabs- og terroranklagede Naveed Akram sidder i fængsel, og et retsmøde er sat til april.Der er i forløbet blevet stillet spørgsmål til, om politi og efterretningsmyndigheder kunne have handlet tidligere.Naveed Akram kom i efterretningstjenesternes søgelys i 2019. Men det blev efter nogle måneder besluttet, at han ikke udgjorde en umiddelbar trussel.Pårørende, erhvervsfolk, sportsstjerner og andre har underskrevet åbne breve med opfordringer om en omfattende undersøgelse.Tidligere har Albanese sagt, at det vigtigste var, at man handlede nu. Men efter et tiltagende offentligt pres har han besluttet, at der skal nedsættes en kongelig kommission.- Det, som vi har gjort, er at lytte, og vi har konkluderet, at hvor vi er landet i dag, er den rette vej frem for det nationale sammenhold, siger Albanese./ritzau/AFP

Nr. 17
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Pigen med nålen fører an i feltet af Robert-nomineringer Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 12:03:11

Tryk for at læse mere

"Pigen med nålen" er den film, der kan blive kaldt på scenen flest gange til Robert Prisen 2026.Herunder for Årets Danske Spillefilm, Årets Kvindelige Birolle til Trine Dyrholm, Årets Kvindelige Hovedrolle til Vic Carmen Sonne, Årets Mandlige Hovedrolle til Besir Zeciri og Årets Mandlige Birolle til Joachim Fjelstrup.Det afslører Danmarks Filmakademi, som står bag Robert Prisen, i en pressemeddelelse.Trine Dyrholm har flere muligheder for at hjemtage endnu en Robert-statuette til sin samling foruden præstationen i "Pigen med nålen", der udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drabene på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.Hun er også nomineret i kategorien Årets Kvindelige Birolle for dramaet "Det andet offer", som er med i opløbet om 11 Robert-priser.Der er også en dobbeltnominering til Lars Brygmann i den mandlige birollekategori for henholdsvis Anders Thomas Jensens kulsorte komedie "Den sidste viking" og Paprika Steens eksplosive komediedrama "Det nye år".Ud over film skal de bedste serier også kåres.Her topper de danske Netflix-serier "Reservatet" og "Legenden" nomineringerne med henholdsvis fem og seks styk.Begge serier var store succeser på streamingtjenesten."Reservatet" var blandt de mest sete serier i første del af 2025, mens "Legenden" blev den mest sete serie i uge 44 med 11,3 millioner afspilninger.Også skuespillerne i begge serier har gjort sig bemærket hos Danmarks Filmakademi.Lars Ranthe og Simon Sears er begge med i opløbet om at nappe Robert-prisen for deres præstation i "Reservatet".I kategorien finder man også Jan Linnebjerg. Skuespilleren er mest kendt for sin titelrolle i de fire julekalendere om Pyrus. Men sidste år landede han en rolle i DR-dramaet "Generationer"."Generationer" går også igen i flere af de andre skuespillerkategorier.Anette Støvelbæk er med i opløbet til at blive kåret til Årets Kvindelige Birolle for DR-dramaet.Her dyster hun blandt andre imod Danica Curcic og Sara Fanta Traore for "Reservatet" og Maria Cordsen for "Legenden".Det er akademiets 3400 medlemmer, som alle er udøvende i den danske film- og tv-branche, der har stemt og udvalgt de nominerede.Det er også dem, der afgør, hvem der løber med statuetterne - med undtagelse af Nordisk Film Biografers Publikumspris, hvor kandidaterne udgøres af de ti danske film, som har solgt flest biografbilletter.Her finder man blandt andet Anders Matthesens tredje film om "Ternet Ninja" og "Under stjernerne på himlen", hvor Anders Matthesen portrætterer grandprixveteranen Tommy Seebach./ritzau/

Nr. 16
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Høje råvarepriser er med til at sende danske bryggerier til tælling Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 11:55:57

Tryk for at læse mere

I 2025 faldt antallet af danske bryggerier for tredje år i træk.Det viser en opgørelse fra brancheorganisationen Bryggeforeningen.Ved udgangen af året var der i alt 207 bryggerier i Danmark, hvilket er 13 færre end på samme tidspunkt et år forinden.Jakob Houmøller, der er direktør for mikrobryggeriet Gamma Brewing, siger, at "branchen er presset fra alle fronter".Han repræsenterer de små og mellemstore bryggerier i foreningen.- Høje råvarepriser, ustabile geopolitiske forhold, stor konkurrence og ikke mindst bureaukratisk modvind, opremser han i en pressemeddelelse, som foreningen har offentliggjort torsdag.Jakob Houmøller bliver bakket op af Philip Hulgaard, der er direktør i bryggeriet Åben. Også han er repræsentant for samme gruppe af medlemmer.Ifølge Philip Hulgaard er det en udfordring for de mindste at leve op til det, han kalder "stigende krav til administrative opgaver".- Vi bruger tid og ressourcer, som vi i langt højere grad ønsker at bruge på produktudvikling eller andre værdiskabende aktiviteter, siger han i samme meddelelse.I 2022 var antallet af bryggerier her i landet på sit højeste. På det tidspunkt kunne der tælles 261 af slagsen.Langt de fleste af de bryggerier, der har måttet dreje nøglen om siden dengang, er små - faktisk så små, at de ikke har kunnet opnå medlemskab af foreningen.Alligevel er Nick Hækkerup, Bryggeriforeningens direktør, ærgerlig over udviklingen.- De små bryghuse ligger ofte i mindre byer og på småøer, hvor de bidrager positivt til ikke bare jobskabelse og økonomisk vækst, men også til den lokale samhørighed, siger han./ritzau/

Nr. 15
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Dansk ungdomsparti dropper samarbejde med Trumps parti Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 11:45:49

Tryk for at læse mere

Konservativ Ungdom, der er De Konservatives ungdomsparti, har valgt midlertidigt at suspendere sit samarbejde med Det Republikanske Parti i USA.Det skyldes præsident Donald Trumps udtalelser om Grønland den seneste tid.Det skriver ungdomspartiet i et Facebook-opslag.- Baggrunden er udtalelser fra USA's præsident, Donald J. Trump, om, at han ikke vil udelukke brug af militær magt mod Kongeriget Danmark.- Trusler om militær magtanvendelse mod en tæt allieret er uacceptable og uforenelige med det samarbejde, vi har haft historisk, skriver Konservativ Ungdom i opslaget.Konservativ Ungdom har samarbejdet med Republikanerne i mange år, og medlemmer af det danske ungdomsparti har blandt andet været i USA for at føre valgkampagne for republikanske politikere.Eksempelvis var en række medlemmer i Miami i 2022 for at føre valgkamp for Marco Rubio, der i dag er USA's udenrigsminister.Dengang søgte Rubio genvalg som senator ved midtvejsvalget.De konservative ungdomspolitikeres deltagelse i Rubios valgkamp skabte debat i Danmark - blandt andet fordi Rubio havde udtalt, at han ikke ville afvise et abortforbud.Konservativ Ungdoms daværende formand, Christian Holst Vigilius, der i dag er folketingskandidat for De Konservative, forsvarede turen med, at der var tale om erfaringsudveksling.- Vi kommer fra nogenlunde samme konservative udgangspunkt, men har også forskellige syn på politikken - og det er jo interessant at tale med dem om, hvad det skyldes, sagde han i 2022 til Kristeligt Dagblad./ritzau/

Nr. 14
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Regeringen vil give 4,5 milliarder kroner i fødevarecheck til udsatte Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 11:28:13

Tryk for at læse mere

Regeringen vil afsætte 4,5 milliarder kroner til en fødevarecheck, som udsatte befolkningsgrupper kan få for at imødekomme de højere fødevarepriser.Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2 News.- Det handler om, at der er mange danskere, der står i en svær situation lige nu. Dem vil vi gerne give en håndsrækning, som de har brug for, siger han.I et efterfølgende interview med Ritzau uddyber finansministeren, at checken skal blive en enkelt kontant udbetaling til særligt udsatte grupper.Det kan være pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster eller folk uden for arbejdsmarkedet.Den konkrete afgrænsning skal nu forhandles med Folketingets partier.- Fødevarechecken skal særligt være målrettet de mennesker, der har mindst, fordi det er dem, der rammes hårdest, når man er nede og handle ind, siger Nicolai Wammen til Ritzau.De seneste år er priserne på fødevarer steget markant.Det er blevet til en varm politisk kartoffel, hvor regeringen fra højre og venstre side af Folketinget er blevet kritiseret for at nøle.I statsminister Mette Frederiksens nytårstale varslede hun, at regeringen ville lave en decideret kontant udbetaling til de befolkningsgrupper, der rammes hårdest af stigende fødevarepriser.Nu beretter finansminister Wammen, at han torsdag og en uges tid frem vil påbegynde forhandlinger om fødevarechecken med Folketingets partier.Eksempelvis skal SF til møde med ministeren torsdag.Her har finansministeren fundet 4,5 milliarder kroner til checken.Nicolai Wammen kan dog ikke fortælle, hvordan det konkret vil udmønte sig i specifikke beløb til de enkelte borgere.Det vil blandt andet afhænge af forhandlingernes udvikling, lyder det.Regeringen indkalder til forhandlingerne samme dag, som TV 2 kan berette om, at fødevarepriser begynder at falde igen.Supermarkedskoncernen Dagrofa sænker priserne på mejeriprodukter som mælk, ost, smør og yoghurt med mellem tre og 13 procent.Finansminister Wammen fremhæver dog, at det generelle tryk fra priserne stadig udfordrer folk.- Det ændrer ikke på, at vi stadig har meget høje fødevarepriser, og at det har stået på i lang tid, siger han.Finansieringen af checken skal ske gennem en generel lempelse af finanspolitikken, svarer Wammen./ritzau/

Nr. 13
K_artikler Opdater⟳ ☝️
”Hver kant sin kunnen”: Kongen har også et godt øre for bogstavrim Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 11:12:00

Tryk for at læse mere

Hvem har sagt: "Tilværelsens toneart og tempo bølger op og ned. Livets vekslen er livets lod"?
Det har kong Frederik X i den seneste nytårstale, der af flere kommentatorer er blevet omtalt som dyster – men så glemmer de, eller også vælger de bevidst at overse, at den faktisk også har sine poetiske sider.
I hvert fald viste dele af talen, at Kongen – med eller uden hjælp fra rådgivere eller taleskrivere – har et særligt godt øre for den danske begejstring for bogstavrim, hvor tilværelsens toneart og tempo og livets lod jo flugter ganske udmærket med ve og vel, punkt og prikke, takt og tone, spot og spe og alle de andre.
Bogstavrim dukkede op lidt senere, da Kongen fortalte om sin glæde ved at møde den blomstrende lokalkolorit rundt om i landet: "Hver by sit særkende. Hver egn sin charme. Hver kant sin kunnen". Kant og kunnen. Samtidig med, at man næsten kan fornemme en vis understrøm af Holger Drachmanns midsommervise og strofen om: "Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde."
En stakket trøst
Flere steder viste Kongen sig som et fuldvoksent menneske, der uden videre bruger udtryk, som uden tvivl kræver en nærmere forklaring af yngre tilhørere. Og måske også af yngre medlemmer af familien. "Far, hvad betyder...?".
På et tidspunkt omtalte Frederik X, at det til tider kan virke som en udvej at slukke nyhedsstrømmen, "men det er en stakket trøst", og faktisk kender Den Danske Ordbog (ordnet.dk) kun stakket i forbindelse med det faste udtryk "stakket frist" om "tidsrum, som er for kort til, at et opstået problem kan løses, hvorefter det igen melder sig".
I sig selv betyder stakket "som varer kort tid; som hurtigt er forbi", og det er skyllet i land fra norsk, stokkutt, og er afledt af et tillægsord, der svarer til det gammelsvenske stakkar (kort). Det er også derfor, man er stakåndet – man ånder i yderst korte forløb.
At danse efter andres pibe optrådte ligeledes i Kongens tale og har muligvis også krævet en uddybning hjemme i stuerne. For vi skal "være opmærksomme uden at danse efter de forkertes pibe".
At danse efter nogens pibe bliver i ordbogen forklaret som "rette sig efter nogen; være underkastet nogens vilje".
Udtrykket har rødder i en af den græske historiefortæller Æsops mange fabler om en fisker, der gør et forgæves forsøg på at lokke fisk i land ved at spille på en fløjte frem til det øjeblik, da det rent faktisk lykkedes, og fiskeren håner de sprællende fisk med ordene: "Nu danser I nok efter min pibe".
En bevidst handling
I øvrigt foretager Kongen (og/eller hans hjælpere) lidt af et sprogligt kunstgreb, da han – som den formodentligt første – valgte at gøre en yderst aktiv handling passiv.
Det skete, da han mindede om, at det gælder om at "forhindre, at lus får lov til at sætte sig i skindpelsen". Men det gør lus jo ikke uden videre og uden aktiv medvirken fra tredjepart.
Det faste udtryk, som mange kender, men som nogle måske studser over – fordi det umiddelbart forekommer så fremmedartet – lyder "sætte lus i skindpelsen", og det er noget, der foregår med vidtåbne øjne, fuldt bevidst og med klare hensigter, for det er det samme som at "skabe splid eller problemer for andre; forsøge at starte en konflikt (mellem andre) for derved at opnå noget selv."
Måske ønsker Kongen helt bevidst at underspille, hvordan lus har fået lov til at sætte sig i skindpelsen.
I betragtning af, hvor sjældent man egentlig ser en skindpels eller en lus for den sags skyld, er det tankevækkende, at det lille dyr har lagt navn til ikke bare dette udtryk, men også at kende sine lus på gangen/travet, og om at føle sig som en lus mellem to negle. Og så kan særligt anløbne typer i øvrigt opføre sig luset, altså dårligt, usselt, søllet, nærigt eller fedtet.

Nr. 12
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Regeringen ser frem til møde med USA om Grønland Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 10:56:47

Tryk for at læse mere

Regeringen glæder sig over, at USA har imødekommet ønsket om et møde om Grønland.Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn Christian Friis Bach (V) og Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, til pressen torsdag formiddag.På vej ind til et møde i Udenrigspolitisk Nævn, der ikke var offentligt varslet, kalder forsvarsministeren det en god nyhed.- Det er jo et udtryk for, at vi nu får mulighed for at tale direkte sammen frem for at gøre det gennem medierne, og det at have et møde, det er altid en god idé, siger Troels Lund Poulsen til DR.Tirsdag inviterede den grønlandske udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, og den danske, Lars Løkke Rasmussen, amerikanerne til et direkte møde om Grønland.Invitationen kom efter et atter stigende pres fra USA om at overtage kontrollen med Grønland.Onsdag aften annoncerede den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at han vil mødes med Danmark i næste uge.Den accepterede invitation er en oplagt mulighed til at få renset luften ansigt til ansigt frem for eskalerende udtalelser i pressen, lyder det fra regeringen.- Jeg synes, det er et godt initiativ, at man kan få en direkte samtale, siger Christian Friis Bach, formand for Udenrigspolitisk Nævn, efter mødet i nævnet torsdag.Også Socialdemokraternes politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, imødekommer udviklingen.Han mener, at mødet skal bruges til at trække en streg.- Dels at få sagt fra i forhold til den pression, vi har set fra amerikansk side. Det kommer vi til at gentage, siger han til DR og fortsætter:- Og så skal vi understrege, at der er en lang række ting, vi kan samarbejde om i det høje nord og i Arktis.Det er endnu uklart, hvor og hvornår mødet præcist skal finde sted./ritzau/

Nr. 11
K_artikler Opdater⟳ ☝️
En tragisk hændelse kastede skygger over hans skoletid. I dag underviser han børn, der ikke vil gå i skole Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 10:41:00

Tryk for at læse mere

Thomas Teisens skoletid begyndte med et flag på halv.
Han følte, at de andre elever kiggede på ham og hans storesøster, der også gik på skolen. Nogle pegede. Og for Thomas Teisen var det, som om de mærkede ham.
"Alle havde to forældre, jeg havde kun én," siger han.
Flaget var på halv, fordi hans far havde taget sit eget liv. En hændelse, der kastede en slagskygge over hans skoletid.
Efter timerne gik han ofte til skolepsykolog, mens de andre elever hang ud ved skuret i skolegården. Han følte sig til tider afmægtig, overset og misforstået. Og han reagerede på det, spolerede tysktimerne med profane jokes, pjækkede fra dansktimer for at spille dødsmetal i musiklokalet eller for at besøge sin fars grav.
Han fik at vide, at hans intelligens var højere end gennemsnittet, men – trods støtte hjemmefra – viste det sig sjældent i skolen. Følelserne forstyrrede.
"Jeg byggede en overbevisning om, at ligegyldigt hvad jeg gjorde, så kunne jeg ikke blive forstået. Og jeg tror, mange børn går rundt med lignende overbevisninger i dag," siger Thomas Teisen over en telefonlinje fra Indien, hvor han bor med sin indiske kæreste.
Det er afsættet for hans mission: Han vil være den lærer, han ikke selv fik. Han uddannede sig først på lærerseminariet og læste siden en kandidat i leg på Designskolen Kolding, hvor han lærte de metoder, han siden har brugt som underviser på Den Frie Digitale Skole, et onlinetilbud til børn med skolevægring.
Altså de børn, der efter DR-dokumentaren "Skolens tabte børn" har været heftigt debatteret, og som regeringen vil hjælpe tilbage i skole med en national handlingsplan. Problemet er vokset: Antallet af elever med over 50 og 75 procents fravær er fordoblet det seneste årti.
Den voksende skolevægring er blevet indlejret i en større debat om folkeskolen. Nogle mener, at skolesystemet er sygt. Andre mener, at inklusionen af elever med særbehov har slået fejl. Og så er der dem, der kritiserer forældrenes opdragelse, et fravær af krav og autoriteter som følge af et moderne børnesyn.
Thomas Teisen tænker længe, hver gang man spørger ham til årsager. Han er mere optaget af løsninger: Hvordan får man de elever, der ikke vil gå i skole, til faktisk at lære?
Det handler om at forstå børnenes smerte, siger han.
Og om at lege.
Kreativitet og leg
Var der en ting, han ville ønske, hans lærere havde spurgt ham om, var det dette:
"Hvad fik dig til at gøre det, du gjorde?"
Han manglede tålmodige lærere, der satte sig på hug, kiggede ham i øjnene og interesserede sig for, hvad der foregik i hans hoved.
Lærerne forholdt sig naturligt til læreplaner og delmål, gav ham og de andre elever prøver og diktater og kvitterede med karakterer – tal, der ifølge Thomas Teisen betyder mere, end man lige tror.
"Mange børn tror, at de er den karakter, de får," siger han.
Hans skoletid handlede meget om rammer og strukturer, men sjældent om det, der foregik inde i eleverne. Ifølge Thomas Teisen bør man vende tilgangen om. Begynde med at spørge: Hvad interesserer eleverne sig for? Hvad er deres behov? Hvilke problemer kan vi få dem til at løse i fællesskab?
Det er det, han selv forsøger at gøre, når han underviser børn med skolevægring.
Da han for nylig onlineunderviste en af sine elever i dansk, begyndte han med at spørge: "Hvad lavede du i går?".
Da eleven havde svaret på spørgsmålet, sagde han til ham:
"Hvis jeg nu var din ven, som ikke kunne høre noget, hvordan ville du så skrive det, du lige har sagt?".
Eleven skrev først et ord, så en sætning, så en mere. Og pludselig var der en tekst, som lærer og elev kunne tale om. Thomas Teisen rettede et par kommaer, talte om argumentationsformer, bragte pensum i spil.
Han fik også en elev med autisme til at skrive en stil ved at vise ham tre forskellige billeder af flyvemaskiner. Han vidste, at det var elevens store passion.
"Det handler om at fange elevens interesse – ligesom i en god leg."
Det er nøgleordet for Thomas Teisen: leg.
Han advokerer for en mere legende tilgang til undervisningen, flere projekter, som eleverne har medbestemmelse over, opgaver, hvor de kan bruge sanserne.
Det var en tilgang, han lærte på den Lego-støttede kandidatlinje Design for Play på Designskolen Kolding. Her er det en præmis, at man kan styrke børns læring og udvikling ved at designe rum og opgaver, som taler til deres interesser og stimulerer deres nysgerrighed og kreativitet. Playful learning, kalder man det.
"Børn er automatisk født med en nysgerrighed. Ingen siger til dem: Nu skal du gå ud at lege! De gør det bare," siger Thomas Teisen.
Det virker måske, når man underviser en enkelt elev. Det er vel sværere i en folkeskoleklasse med 25 elever?
"Jo, selvfølgelig. Derfor har lærere brug for hjælp fra designere. Det handler om at skabe og indrette trygge, behagelige rum, hvor alle kan være rolige og nysgerrige på det, som skal ske," siger Thomas Teisen, der også advokerer for mindre klasser og flere uddannede støttepædagoger til elever med særbehov.
Du kan godt
Han bruger et billede fra den britiske uddannelsesforsker Ken Robinson: Når man planter et frø, nytter det ikke at tage frøet op og bede det om at vokse hurtigere. Man må tilpasse gødningen til frøet, før det kan gro.
"Det er først, når man er rolig, og ens behov er mødt, at den optimale leg kan finde sted. Syge børn leger aldrig," siger Thomas Teisen.
Så barnet er aldrig problemet?
"Det er omgivelserne," siger Thomas Teisen.
Han tøver med at præcisere, hvilke omgivelser der er tale om. Om børnenes problemer opstår i hjemmet eller i skolen. Han er mere optaget af, hvordan børn faktisk lærer.
Man kan spørge: Er det virkelig bløde idealer om inddragelse og leg, der er brug for i folkeskolen? Er det ikke den tilgang, der har slået fejl?
Stefan Hermann, aktuel med bogen "Læreren i centrum", er blandt dem, der har peget på fraværet af krav og autoriteter som en væsentlig del af folkeskolens udfordringer. Et børnesyn, hvor lighedsidealet har taget overhånd, og hvor man netop i for høj grad har spurgt børn, hvad de har lyst.
Thomas Teisen erkender, at det er en balance.
"Der skal gives plads til fri leg, men der skal også være strukturer og rammer. Det er en balance mellem, hvad du har lyst til, og 'det her gør vi'. Der skal også stadig være en afgangsprøve," understreger han.
"Det, jeg siger, er: Vi skal have en legende og kærlig tilgang til de ting, som skal gøres. Det vil ingen da være uenig i. Eller hvad?".
Han griner.
Målet er ikke at opløse krav, nærmere det modsatte. Thomas Teisen frygter, at børn med diagnoser udvikler en form for selvlært hjælpeløshed, hvor de fralærer at tage ansvar. Det kunne være børn, der får at vide, at de har adhd, og som resultat indtager en offerrolle."'Jeg kan ikke det her, for jeg bliver distraheret,' siger de. Jeg siger: 'Jo, hjernen er plastisk, så du kan godt! På sigt vil du kunne lære det, du ønsker.' Vi er bare nødt til at ændre jorden omkring dig," siger Thomas Teisen.
Han nævner, at hans omgivelser var afgørende for, at han selv endte med at gennemføre en læreruddannelse. For eksempel hans mor, pædagogerne på fritidstilbuddet, hans spejderleder og – ikke mindst – skolepsykologen.
"Hun lærte mig tre ting: at åbne op, at blive taget alvorligt, og at man er stærkest, når man udtrykker sin tvivl. Når vi tør vise det, vi kæmper med, kan modstanden integreres som styrke," siger Thomas Teisen.
"Når der er en tilpas mængde udfordringer og en tilpas mængde støtte, kan man komme igennem svære missioner. Akkurat som i gode spil."
Han tilføjer:
"Det er den måde at tænke på, som har bragt mig fra indlæggelser til Indien."
Ud i den indiske trafik
Som ung blev Thomas Teisen diagnosticeret med flere psykiatriske lidelser, led af intense humørsvingninger og blev ad et par omgange behandlet på et psykiatrisk hospital. I dag er han medicinfri – blandt andet på grund af terapi og støtten fra hans omgivelser, siger han.
Ingen vil dog bestride, at hans problemer bundede i mere end PDO, "pissedårlig opdragelse" – en diagnose, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har opfundet som led i debatten om vold og uro i folkeskolen.
Spørgsmålet er, i hvilken grad man kan generalisere Thomas Teisens erfaringer: Er der ikke også børn, hvis problemer i skolen bare bunder i dårlig opdragelse?
"Der ligger altid mange forskellige årsager bag den dårlige opførsel. Det, jeg vil hen til, er: Hvor er smerten? Og hvordan håndterer vi den smerte i klasselokalet? Det er det, vi bør fokusere på," siger Thomas Teisen.
"Vi laver regler og rammer for læring, men overser, at læring også handler om at udvikle evnen til at blive i det, der gør ondt, acceptere, at tingene nogle gange falder fra hinanden, og have tillid til egne evner. Læring sker først, når vi bliver set som mennesker, ikke som problemer. Vi har alle en naturlig evne til at vende modstand til styrke, og den evne vågner, når vi bliver mødt med velovervejede spørgsmål, nysgerrighed og kærlighed."
For ham hører smerten fortiden til. Gennem terapi lærte han, at han var mere end sine diagnoser, fik strategier til at håndtere humørsvingningerne og fandt med egne ord styrke. Designuddannelsen gav ham en mission og en retning. En forståelse af, at han ikke bare kunne tage læring til sig, men også havde pligt til at give den videre til børn, der minder ham om ham selv.
I dag, et par årtier efter at han pjækkede for at søge tilflugt fra mylderet i sit hoved, drøner han ofte rundt i den vilde indiske trafik uden at blive stresset, uden at tvivle på egne evner og sit overblik.
Og hvis han tænker over det, har han svært ved at forstå, at han er kommet så langt.

Nr. 10
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Norge fraråder børn under 12 år adgang til internet uden tilsyn Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 10:38:45

Tryk for at læse mere

Norske børn under 12 år bør ikke have adgang til internet uden tilsyn fra voksne.Det er et af de nye skærmråd, som den norske regering torsdag har offentliggjort.Rådene går på flere punkter et godt stykke længere end i Danmark.- Vores børn må ikke overlades til algoritmer og teknologiselskaber alene, siger den norske børne- og familieminister, Lene Vågslid, i en meddelelse.Børn under to år bør undgå skærmbrug helt. Derudover bør voksne i selskab med de helt små børn begrænse deres skærmbrug, anbefaler den norske regering.Og for børn under 12 år lyder det, at "forældre bør begrænse børns tilgang til digitale enheder med internet, som for eksempel smartphones".- Det præciseres også, at tryg brug indebærer, at voksne bør undgå, at børn har tilgang til internet uden tilsyn og forældrekontrol, hvis barnet bruger skærm og er under 12 år, skriver den norske regering.Fra 6 til 12 år er anbefalingen i Norge maksimalt mellem en og halvanden times skærm dagligt, mens det fra 13 til 18 år øges til halvanden til tre timer om dagen. I begge aldersgrupper dog "gerne mindre".Rådene fra Norge har også flere andre elementer, blandt andet at man bør undgå at bruge skærmen som trøst eller for at aflede negative følelser. Skærm bør heller ikke bruges under måltider, herunder ved amning - eller som det sidste inden sengetid.- Forældre, andre omsorgspersoner og myndigheder har et ansvar for at sikre børn og unge en tryg digital opvækst, siger børne- og familieministeren.I Danmark er anbefalingen, at børn under to år ikke bør bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen. I Danmark opfordres forældre til at være "tilstede" i samværet med deres børn.Børn mellem to og fire år bør maksimalt bruge en time om dagen på skærm - og "mindre er bedre", lyder det fra Sundhedsstyrelsen.For børn og unge mellem 5 og 17 år lyder anbefalingen i Danmark på maksimalt en til to timers skærm.I den alder spiller forældre "fortsat en central rolle i at guide og være i dialog" med deres barn om, "hvordan og hvornår skærmen bruges", skriver den danske styrelse.Selv om de norske skærmråd i visse anbefalinger går længere end de danske, er der også en lang række overlap. Danske råd har også fokus på fysisk aktivitet, skærmfri tidspunkter under måltider og at undgå skærm før sovetid./ritzau/

Nr. 9
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Trump vil købe Grønland. Hvor meget ville det koste? Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 10:38:00

Tryk for at læse mere

I 1946 luftede den amerikanske præsident Harry Truman idéen om at købe Grønland for 100 millioner dollars i guld.
Det blev som bekendt ikke til noget. Men nu presser spørgsmålet om værdien af landet sig på igen.
For den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, lader til at holde fast i sit ønske om at anskaffe sig Grønland. Da det onsdag blev annonceret, at USA, Grønland og Danmark skal mødes i næste uge, understregede den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at USA først og fremmest er interesseret i at købe landet i Arktis.
Både Danmark og Grønland har igen og igen afvist, at Grønland er til salg.
Men rent hypotetisk: Hvad ville Grønland koste?
I Holland er banken Rabobank gået videre med tankeeksperimentet. Med en population på lidt over 50.000 indbyggere, kunne det tænkes, at Donald Trump ville tilbyde 50 milliarder dollars – svarende til cirka 320 milliarder kroner – for Grønland, hvilket ville give én million dollars, eller 6,3 millioner kroner, til hver indbygger.
"Det kunne vise sig at være attraktivt," skriver banken på sin hjemmeside.
Det amerikanske ønske om at købe Grønland er ikke nyt. I 2019 sagde Donald Trump sit ønske højt for første gang, og i januar sidste år gentog han det.
Dengang regnede The Economist på, hvad det ville koste USA at købe landet – af grønlænderne vel at mærke, ikke af Danmark.
Ved at se på forskellige faktorer som størrelsen på en offentlige sektor i Grønland og holde det op imod den amerikanske økonomi kom nyhedsmagasinet frem til et tal på omkring 360 milliarder danske kroner, hvilket nærmest er identisk med Rabobanks nye udregning. Det var på det tidspunkt en tyvendedel af, hvad USA årligt brugte på forsvar.
I The New York Times vurderede en ekspert, også for et år siden, at Grønland ville koste et sted mellem 90 og 560 milliarder kroner, mens Daily Mail satte prisen til over én billion.
Selvom flere medier regnede på prisen, sagde seniorforsker hos Diis med fokus på udenrigspolitik og diplomati Hans Mouritzen til Kristeligt Dagblad i januar 2025, at det slet ikke gav mening at snakke om et beløb. Han vurderede, at det var mere sandsynligt, at USA bare ville tage Grønland.
Også i BBC bliver det i dag beskrevet som ekstremt usandsynligt, at konflikten om Grønland rent faktisk vil ende med et køb. Ikke mindst fordi det ville være svært for Trump at forsvare over for sine vælgere at bruge mange penge på et udenrigspolitisk anliggende, samtidig med at han fører sig frem med sin "America First"-kampagne.
Derudover ville det være utrolig kompliceret. Det ville nemlig ifølge BBC blandt andet kræve et udvidet flertal i Kongressen, et grønlandsk valg om selvbestemmelse, og at EU også underskriver aftalen.
Ifølge Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet, er det slet ikke muligt for Danmark at sælge Grønland. Og derfor er det heller ikke relevant at tale om et beløb.
"Et isoleret salg af Grønland er ikke teknisk muligt, medmindre at Grønland først udtræder af rigsfællesskabet i henhold til den procedure, der er i selvstyreloven paragraf 21. Det er en procedure, der kommer til at tage lang tid, fordi der er rigtig mange vilkår, der skal forhandles på plads," siger han til mediet TjekDet.

Nr. 8
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Angreb efterlader over en million ukrainere uden vand og varme Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 10:11:25

Tryk for at læse mere

Flere end en million mennesker i Dnipropetrovsk-regionen i Ukraine er uden vand og varme efter et russisk angreb på energiinfrastrukturen natten til torsdag.Reparationsarbejdet er i fuld gang for at sikre områdets borgere vand og varme.Det oplyser landets minister for genopbygningen af Ukraine, Oleksij Kuleba, i et opslag på de sociale medier ifølge nyhedsbureauet AFP.Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, tilføjer ifølge det sociale medie Telegram, at arbejdet med genopretningen foregår under "ekstremt vanskelige forhold".- Ukraines energisystem er under fjendtlige angreb hver dag, skriver hun.Premierministeren frygter, at et kommende snefald forværrer udfordringerne med varmeforsyningen.- Forværrede vejrforhold lægger yderligere pres på kritisk infrastruktur, skriver Julija Svyrydenko på Telegram.Foruden at udfordre jernbaner og hospitalsdriften har strømsvigtet også haft den konsekvens, at luftalarmer ikke kunne høres i Zaporizjzja-regionen, som også har været påvirket af det russiske angreb på energiinfrastrukturen natten til torsdag.Det oplyser områdets regionsguvernør Ivan Serhijovytj Fedorov ifølge AFP.Tirsdag underskrev de 35 nationer i koalitionen af villige lande bag Ukraine sikkerhedsgarantier til Ukraine.Det skal sørge for, at Rusland ikke genstarter krigen efter en fredsaftale.Det er dog fortsat uafklaret, om Rusland vil acceptere sikkerhedsgarantierne - der blandt andet omfatter støtte til Ukraines væbnede styrker - som del af en kommende fredsaftale.Krigen i Ukraine har næsten stået på i fire år. Den begyndte, da Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet.

Nr. 7
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Tivoli hejser det grønlandske flag som udtryk for omtanke i svær tid Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 09:36:00

Tryk for at læse mere

Tivoli har i denne uge hejst det grønlandske flag for at markere den "mangeårige relation til Grønland og det grønlandske flag".Det oplyser Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch, i en mail til Berlingske.I et skriftligt citat til Ritzau lyder det fra direktøren, at markeringen "er et udtryk for omtanke i en tid, som opleves som vanskelig for mange".- Tivoli ønsker at vise, at vi tænker på Grønland og står ved det fællesskab, der er bygget op gennem mange år, lyder det.Grønland er igen kommet på den internationale dagsorden, efter at USA's præsident, Donald Trump, har gentaget et ønske om at overtage Grønland af hensyn til national sikkerhed.Den amerikanske administration har tidligere sagt, at den ikke kan afvise brugen af militær magt.2026 er samtidig året, hvor Tivoli markerer 50-års jubilæum for arrangementet "Grønland i Tivoli".Det er en begivenhed, der spænder over to dage i højsommeren. Her kan man opleve livemusik, oplæg, kunstneriske indslag og boder med kunsthåndværk og produkter fra Grønland.- Tivoli er en kulturinstitution med dybe historiske rødder, og vores relation til Grønland er en naturlig del af den historie.- Markeringen er derfor både en anerkendelse af et 50-årigt samarbejde og en stille, respektfuld gestus af støtte, udtaler Susanne Mørch Koch om flagningen.Det grønlandske flag vajer over H.C. Andersen Slottet på H.C. Andersens Boulevard ud mod Rådhuspladsen i København. Flagene blev hejst onsdag.Det grønlandske flag er vandret delt af hvidt over rødt og har en cirkelrund skive. Skivens øverste halvdel er rød, den nederste halvdel er hvid.Den røde halvdel er et symbol på den opgående sol over polarisen og står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer.Dannebrogsfarverne rød og hvid viser tilknytningen til Danmark og Norden.Flagets navn er "Erfalasorput", som betyder "vores flag" på grønlandsk. Det blev hejst første gang i 1985 på Grønlands nationaldag 21. juni.Tivoli oplyser til Berlingske, at forlystelsesparken ingen holdning har til, hvad grønlænderne skal gøre.Det "skal og må være muligt at udtrykke", at man tænker på Grønland i en svær tid, lyder det i et svar til Berlingske./ritzau/

Nr. 6
K_artikler Opdater⟳ ☝️
Dansk pladebutik boykotter Björk efter kritisk opslag om Danmark og Grønland Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 09:34:00

Tryk for at læse mere

Den danske pladebutik Record Pushers vil ikke længere sælge musik fra den verdenskendte islandske sanger Björk. I et opslag på Facebook lyder begrundelsen:
"Dette skyldes hendes udtalelser om Danmark og Grønland, som på ingen måde gør noget godt for den situation, rigsfællesskabet er i pt. Hendes opslag er faktuelt forkert, og hun laver sin egen virkelighed som Trump. Dette opslag splitter venner, og hjælper kun tossen på den anden side af Atlanterhavet [Trump]."
Opslaget, som pladebutikken henviser til, blev offentliggjort af Björk på Instagram i mandags.
Her skrev hun til sine omtrent 2,3 millioner følgere, at grønlænderne skulle erklære sig uafhængige. I samme ombæring rettede hun kras kritik af Danmark:
"Kolonialisme har gentagende gange givet mig kolde gys op ad ryggen, og muligheden for, at mine grønlandske 'landsmænd' går fra en ond kolonimagt til en anden, er for brutal til, at man overhovedet kan forestille sig det," står der blandt andet i Instagram-opslaget.
Björks udmelding er blevet flittigt delt, citeret og debatteret af en række internationale medier, eksempelvis The Guardian, Rolling Stone, Euronews, The Independent og Vanity Fair.

Nr. 5
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Franske landmænd blokerer veje ind mod Paris i protest Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 09:08:58

Tryk for at læse mere

Franske landmænd demonstrerer torsdag i Paris mod en handelsaftale, som EU snart håber på at få i stand med de sydamerikanske Mercosur-lande.Aktionen begyndte før daggry, og omkring klokken 08 var der cirka 100 traktorer i Paris. Det skriver BFM TV.De fleste af dem er i udkanten af byen, men nogle er lykkedes med at komme forbi politiafspærringer.Flere traktorer har kørt ad den berømte boulevard Avenue des Champs-Élysées og blokeret veje omkring Triumfbuen.Dusinvis af traktorer har også blokeret motorveje ind mod byen før morgenmyldretiden, skriver nyhedsbureauet Reuters.Det gælder blandt andet A13-motorvejen, som går fra de vestlige forstæder og Normandiet ind mod byen. Aktionen har skabt kilometervis af kø.En talsperson for den franske regering fordømmer det, som hun kalder "ulovlige" protester. Det skriver AFP.At blokere motorveje eller forsøge at lave forsamlinger foran Nationalforsamlingen er "ulovligt", siger talsperson Maud Bregeon til France Info Radio. Regeringen "vil ikke tillade det", siger hun.Mercosur-aftalen har været undervejs i over 25 år. Men EU håber nu på at befinde sig i den absolut sidste fase af at få en aftale på plads.I slutspurten har der været voldsomme protester fra landbruget i nogle EU-lande.I december blokerede landmænd eksempelvis Bruxelles med traktorer og fyrede fra tidlig morgen kraftige kanonslag af.- Vi står mellem bitterhed og desperation. Vi føler os forladte, og Mercosur er et eksempel, siger Stephane Pelletier, som er et ledende medlem af fagforeningen Coordination Rurale, til Reuters.Hvis det lykkes at indgå en handelsaftale mellem EU og Mercosur, vil det skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere.Fredag i denne uge ventes EU-landenes faste repræsentanter at afklare, om der nu er kvalificeret flertal for at indgå aftalen.Frankrig og også Polen har længe været blandt de skeptiske lande. De har udtrykt stor bekymring for, at landbruget vil blive udsat for konkurrence fra Sydamerika.Den franske præsident, Emmanuel Macron, er indenrigspolitisk under pres. Hans endelige holdning til aftalen er ifølge Reuters fortsat ukendt.EU har forsøgt at imødekomme bekymringer fra landbruget ved at foreslå at fremrykke 45 milliarder euro i EU-midler til sektoren.Franske landmænd har tradition for at give udtryk for deres frustrationer med blokader.Torsdagens aktion handler også om masseaflivninger af kvæg med den smitsomme Lumpy Skin Disease. Den giver knudedannelser i huden på kvæg. Landmændene mener, at regeringens politik er for hård. Problemet bør i højere grad løses med vaccination, synes de./ritzau/

Nr. 4
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Elselskab får endnu en bøde for uanmodet telefonsalg Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 09:05:56

Tryk for at læse mere

Elselskabet Modstrøm har accepteret at betale en bøde på 400.000 kroner for at have overtrådt forbuddet mod uanmodet telefonsalg og vildledende markedsføring.Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.Forbrugerombudsmanden har to gange politianmeldt elselskabet. Første politianmeldelse var i efteråret 2022, og den anden var i 2025.Det er 27 forbrugere, der oplyser, at de har modtaget en uanmodet telefonisk henvendelse fra Modstrøm.Derudover har otte forbrugere bekræftet, at de har oplevet at blive vildledt af sælgere fra Modstrøm. Sælgerne har ifølge Forbrugerombudsmanden givet indtryk af, at de ringede fra kundernes nuværende elselskab.Elselskaber må gerne ringe til kunder med henblik på telefonsalg, men kun hvis der er givet samtykke.- Vi ser meget alvorligt på sagen, herunder ikke mindst det forhold, at selskabet tidligere har overtrådt forbuddet mod uanmodet telefonsalg og forbuddet mod vildledende markedsføring, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen til hjemmesiden.Anders Millgaard, der er administrerende direktør i Modstrøm, bekræfter i en skriftlig kommentar til Ritzau, at elselskabet har indgået forlig med Forbrugerombudsmanden.- Med forliget undgår vi selv, domstolene og Forbrugerombudsmanden at bruge ressourcer på tidligere sager. I stedet kan vi i Modstrøm nu fokusere på at sikre fortsat høj kvalitet i vores drift, kundeservice og salg.- Vi har rettet op på de forhold, som sagerne vedrører, og har blandt andet styrket vores processer, dokumentation og kvalitetskontrol, lyder det.Også i 2021 accepterede Modstrøm at betale en bøde. Også dengang var der tale om uanmodede opkald, mens der også var tale om vildledende oplysninger på elselskabets hjemmeside.Dengang lød bøden på 675.000 kroner.Forbrugerombudsmanden minder om, at man som forbruger har 14 dages fortrydelsesret ved telefonsalg.Man kan blot sende en mail til elselskabet, hvori det fremgår, at man fortryder aftalen.Hvis de 14 dages fortrydelsesret er udløbet, er aftalen alligevel ugyldig, hvis man som kunde ikke gav samtykke til at blive ringet op af sælgeren, eller hvis man er blevet vildledt til at indgå aftalen./ritzau/

Nr. 3
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Danske børsnoteringer er en uddøende race Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 08:51:18

Tryk for at læse mere

Det er mere end 1000 dage siden, at et selskab sidst blev børsnoteret på den såkaldte hovedbørs her i landet.Det viser en rapport lavet af interesseorganisationen Foreningen af Børsnoterede Virksomheder (FBV).Hovedbørsen er et sted, hvor man kan handle med aktier - blandt andet fra de største og mest velkendte danske selskaber som Mærsk, Novo Nordisk og Vestas.Over en længere årrække er udvalget af investeringsmuligheder på den danske hovedbørs dog skrumpet betragteligt.Antallet af selskaber på hovedbørsen er næsten halveret fra 204 af slagsen tilbage i 2007 til 114 sidste år.Rapporten er den første af tre, hvor FBV kommer med anbefalinger til, hvordan man får vendt den nedadgående spiral.Her peges der blandt andet på, at de danske pensionsmidler kan komme til at gøre det mere attraktivt at lade sin virksomhed børsnotere i Danmark.Ifølge interesseorganisationen er det blot 141 milliarder kroner ud af den samlede danske pensionsformue på 5000 milliarder kroner, som er investeret i danske børsnoterede aktier lige nu.Det svarer til 2,8 procent.Til sammenligning er 22 procent af formuen ifølge FBV investeret i USA.- Danmark har et af verdens stærkeste pensionssystemer, siger Henriette Kinnunen, der er bestyrelsesleder i interesseorganisationen.- Den konkurrencefordel bør i langt højere grad bruges til at skabe vækst, arbejdspladser og værdiskabelse herhjemme.Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) noterede sig også tendensen i en rapport, som blev udgivet i august sidste år.- I optimistiske markeder gør højere værdiansættelser og investortillid det lettere at rejse kapital, hvilket tilskynder virksomheder til at gå på børsen, skrev Eifo i sin rapport.- I nedgangstider afskrækker volatilitet og lavere priser fra børsnoteringer, da virksomheder risikerer undervurdering og svag investorefterspørgsel.Volatilitet beskriver et aktiemarked med store udsving./ritzau/

Nr. 2
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Vance kalder Grønland afgørende for vestligt missilforsvar Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 08:21:48

Tryk for at læse mere

Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar.Det siger USA's vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med Fox News offentliggjort natten til torsdag dansk tid, hvor han gentager sin kritik af Danmark og Europa for ikke i tilstrækkelig grad at have taget hånd om grønlandsk og vestlig sikkerhed.- Grønland er afgørende ikke blot for vores nationale sikkerhed, men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.- Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.- Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis - Gud forbyde det - nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.- Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen fra 1951 mellem Danmark og USA.Regeringen under USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret Danmarks indsats for sikkerhed i og omkring Arktis. Trump har også mange gange givet udtryk for et ønske om amerikansk ejerskab over Grønland.Vance afviser i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslår Vance. Samtidig affejer han danske argumenter om historisk at have været en god allieret.- De argumenterer altid med fortiden. De siger, at vi kæmpede sammen i Anden Verdenskrig eller i krigen mod terror, og det er vi taknemmelige for. Vi elsker at have den slags allierede. Men blot fordi man gjorde noget klogt for 25 år siden, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget dumt i dag, siger vicepræsidenten.USA's regering har også hævdet, at der er en meget stor tilstedeværelse af russiske og kinesiske skibe i området - et billede, den danske regering ikke kan genkende.Da J.D. Vance i marts 2025 besøgte den amerikanske Pituffik Space Base i Grønland, kom han også med kritik af den danske indsats i Grønland.- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde. I har underinvesteret i Grønlands folk og sikkerhed. Det skal ændre sig, sagde han./ritzau/

Nr. 1
K_nyheder Opdater⟳ ☝️
Kongelige tvillinger på toppen af Amalienborg til fødselsdagsportræt Tryk Her
Indsat Torsdag d. 8. Januar, 2026 07:22:24

Tryk for at læse mere

Med det københavnske bybillede i kulissen står kongeparrets tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, med armen om hinanden på billeder fra kongehuset i anledningen af de to søskendes 15-års fødselsdag torsdag.Det fremgår af billeder på kongehusets hjemmeside og Instagram, hvor kongehuset beskriver billeder som "nye fødselsdagsbilleder", der er blevet taget kort før nytår på Amalienborg.Det er efterhånden en tradition, at kongehuset deler billeder af de kongelige, når de har fødselsdag.Ligeså gjorde det, da tvillingerne for to år siden fyldte 13 år, hvor det også fremgik, at der var tale om et "nyt billede".Det tiltrak sig dog en del opmærksomhed, da flere medier berettede, at billedet ikke var nyt, men derimod photoshoppet fra et gammelt billede.Efterfølgende blev "nyt billede" rettet til, at der "blev bragt et billede". Kongehuset har aldrig kommenteret kritikken fra dengang eller be- eller afkræftet, at billedet skulle være photoshoppet.Denne gang er kongehuset mere konkret angående, at der er tale om billeder fra kort før nytår.Her har den nu 15-årige prinsesse Josephine formentlig haft ferie fra sit efterskoleophold i Jylland.I sommer annoncerede kongehuset, at den dengang 14-årige prinsesse flyttede fra de kongelige gemakker i København til en efterskole i det jyske.Hun tager nemlig 8. klasse på Spir Efterskole ved Juelsminde i Sydøstjylland.Prins Vincent, der er 26 minutter ældre end sin tvillingesøster og derfor forrest af de to i arvefølgen til tronen, går fortsat på Tranegårdsskolen.De to søskende, der er henholdsvis nummer tre og fire i arvefølgen til tronen, begyndte i sin tid på samme skole Tranegårdskolen.I august 2023 skiftede prinsesse Josephine dog skole og begyndte i 6. klasse på Kildegård Privatskole, hvor hun gik frem til skiftet til den jyske efterskole.Kongehuset har ikke tidligere eller i forbindelse med skiftet til efterskole begrundet prinsessens skoleskift.De to søskende har gjort sig særligt bemærket inden for hver deres felt.Mens det er prins Vincents hurtige fødder til blandt andet det kongelige løb Royal Run, der tiltrækker opmærksomhed, er det prinsessens plads på de skrå brædder.I 2023 havde hun sin debut som skuespiller i fortællingen om Peter Pan i Glassalen i Tivoli i København. Her blev hun krediteret Josephine Sophia Ivalo på rollelisten for sin rolle som en af populuserne, der bor på Ønskeøen sammen med havfruerne og de glemte børn.I december 2024 tonede hun også frem i en mindre rolle i flere afsnit af DR's julekalender, "Tidsrejsen 2".Kongehuset har delt i alt syv billeder af de kongelige tvillinger i anledningen af fødselsdagen torsdag./ritzau/