Når folk tænker på en narcissist, ser de fleste et arrogant og selvoppustet menneske for sig. En person helt uden blik for andre end sig selv, og som endda ser ud til at stortrives med at gå gennem livet uden ét eneste gran af empati. Ja, faktisk vil psykologiprofessor Carsten René Jørgensen gå så langt som at bruge ordene "et rigtig dumt svin" om lige netop den type, mange af os får lyst til at kalde narcissist. 

"Men min anke er, at der er meget lidt forståelse eller empati i at udpege andre mennesker på den måde og kalde dem narcissister. For dels sygeliggør vi dermed folk, vi ikke bryder os om. Og samtidig viser det at bruge en psykisk lidelse som skældsord, at mange af os simpelthen ikke forstår, hvad narcissisme egentlig dækker over. For eksempel at den er fyldt med alt andet end stort selvværd, men oftest rummer både smerte og ensomhed," siger Carsten René Jørgensen.

Den 60-årige professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet er derudover tilknyttet enhed for personlighedsforstyrrelser, der hører under psykiatrien i Region Midtjylland. Han møder derfor selv nogle af de mennesker, der lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Det er blandt andet de møder, der har fået ham til at skrive bogen "Narcissisme", der udkom for nylig. For ikke alene som fagprofessionel forsker og behandler, men også som almindelig medborger i samfundet har Carsten René Jørgensen oplevet, at mange af os mangler nuancer i forståelsen af, hvad det vil sige at være narcissist. For, som han siger, så har vi ganske enkelt misforstået narcissismen, hvis vi kun fokuserer på den usympatiske side af den.

Et forstyrret selvbillede

Han kommer denne eftermiddag i marts netop fra samtale med en patient, som har diagnosen. Og mens han hænger sin forårsjakke på stoleryggen på caféen i Aarhus midtby, fortæller han, at han selvfølgelig har tavshedspligt, men at han i omskrevet form godt kan fortælle om nogle af de problemer, disse patienter står med.

"Dybest set er det altid selvbilledet og selvværdet, der er forstyrret," siger Carsten René Jørgensen.

"Som hos den mandlige patient, der fortæller mig, at han er Danmarks bedste fodboldspiller eller mest berømte pianist, selvom de færreste overhovedet kender hans navn. Eller kvinden, der er så fyldt med selvhad, at hun er overbevist om, at ingen har lyst til at kende hende, som hun i virkeligheden er – selvom hun er et enormt sødt menneske – og som derfor altid skjuler sig bag en afvisende og arrogant maske for at holde andre på afstand."

Foto: Morten Jac

I begge tilfælde er der med andre ord en maske, et ansigt udadtil, og så et indre, der ikke harmonerer med det, vi andre ser. Og Carsten René Jørgensens opgave som behandler og forsker er derfor at finde ind til mennesket bag masken, hvor han næsten altid møder et meget ensomt og sårbart menneske.

"Men sådan et terapiforløb kan godt vare op mod to år eller mere, for det er jo hele identiteten, der er på spil. Frygten for at tabe sin maske er meget stor – for hvem er man så? 'Er jeg overhovedet nogen?'. Mange af mine patienter ved dybest set ikke, hvem de er bag det forstyrrede selvbillede, og det er altså en meget smertefuld tilstand at være i," siger Carsten René Jørgensen.

Det gør heller ikke behandlingen lettere, siger han, at der ofte er tale om mennesker, som gennem deres opvækst har haft oplevelsen af ikke at blive set og hørt som dem, de i virkeligheden er. Flere har endda følt afvisninger i de helt nære relationer, hvis de for eksempel ikke levede op til forældrenes ønsker eller forestillinger.

"Så derfor er de også ekstra på vagt over for terapeuten. Mange af dem ønsker i det hele taget ikke at være afhængig af nogen, for tænk hvis han eller hun svigter dem," siger Carsten René Jørgensen.

Den sårbare narcissist

Inden for psykiatrien siger man, at mellem en og to procent af befolkningen opfylder de kliniske kriterier for at få diagnosen "narcissistisk personlighedsforstyrrelse", så det er med andre ord ikke en voldsomt stor gruppe af mennesker, "men det er jo alligevel mange, for det betyder op mod mange tusinde danskere", siger Carsten René Jørgensen.

Han er samtidig overbevist om, at der i virkeligheden er flere, der lider af narcissisme. For i det langt mest benyttede psykiatriske diagnosesystem har man ifølge psykologiprofessoren næsten kun blik for den form for narcissistisk personlighedsforstyrrelse, der passer med vores forestillinger om den overdrevent selvoptagede type. Men udover den type, man i fagterminologi kalder "grandios", findes der også en anden variant: den "sårbare". Og dén vil Carsten René Jørgensen gerne have både den almindelige dansker og alle sine fagkolleger til at få blik for. For den sårbare patient kan nemlig være endda meget svær at få øje på – og dermed behandle.

"Den sårbare narcissist er ofte langt mere indadvendt, stille og reserveret. I modsætning til den grandiose narcissist, der jo fylder meget og ofte udstråler arrogance, og som derfor er lettere at få øje på. Men den sårbare og den grandiose er i virkeligheden to sider af samme personlighedsforstyrrelse: et forvrænget og dominerende selvbillede, der står i vejen for et sundt og normalt liv. Og inde bagved er der ofte et menneske, der er ked af, at det er sådan, og som er fyldt med skam."

Carsten René Jørgensen er med på, at mange i dag omtaler nutiden med dens kultur og værdier som noget, der i virkeligheden understøtter eller endda fremelsker narcissistiske tendenser. At et samfund, der værdsætter individualisme, selvpromovering og enestående præstationer, kan være medvirkende til, at netop den narcissistiske form for personlighedsforstyrrelse udvikles. Selvom man ifølge Carsten René Jørgensen på ingen måde kan sige, at svære psykiske lidelser kan henføres til tendenser i kulturen. Psykiske lidelser udvikles altovervejende i nære relationer, siger han.

"For et par år siden var der endda et par amerikanske forskere, der skrev, at vi befinder os i en 'narcissisme-epidemi'. Men det er der intet belæg for. Man kan måske godt tale om, at der er nogle elementer i tiden, som forstærker nogle narcissistiske træk i os alle sammen, fordi vi i så høj grad bliver bedømt på vores fremtræden og vores præstationer. Hvor overflade frem for indre værdier er i fokus," siger Carsten René Jørgensen og uddyber, at samtiden på den måde fremmer nogle narcissistiske adfærdsformer.

"Når man tillægger den enkeltes fremtoning og målbare resultater så stor værdi, mister vi forståelsen for, at det allermest grundlæggende, der er at sige om mennesket, er, at vi er gensidigt afhængige af hinanden."

Carsten René Jørgensen køber dog ikke idéen om, at flere af den grund bliver decideret syge eller udvikler en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Pilen peger i langt højere grad på opdragelsen og den helt tidlige prægning, siger han.

"Grundlæggende er der to yderpoler, som man skal være varsom med," siger Carsten René Jørgensen.

Den ene er, at man som forælder tillægger sit barn meget store evner, som for eksempel en enormt høj intelligens eller ekstraordinær kreativitet. Når så barnet ikke helt lever op til forventningerne, viser forældrene deres skuffelse.

Den anden yderpol er ifølge psykologiprofessoren, at man pakker sit barn ind i vat, så barnet ikke udvikler et realistisk billede af, hvad man egentlig selv skal kunne klare her i livet.

"Begge tilgange kan så i enkelte tilfælde få barnet til at udvikle en invaliderende indre skam og dyb ensomhed, fordi man ikke er det menneske, forældrene ønskede eller forventede. Og denne erfaring kan, selvfølgelig meget forenklet sagt, føre til, at man 'lærer' at gemme 'det forkerte' selv væk bag en enten grandios eller selvudslettende maske."

Det gode råd er derfor at se og anerkende barnet for det, det rent faktisk er i stand til, siger han og tilføjer med et smil: "Man skader altså ikke sine børn ved at fortælle dem, at de ikke er gode til alting. Det er der mig bekendt ingen, som er."

Manden, alle taler om...

Inden han tager forårsjakken på igen og bevæger sig ud i gadelivet foran caféen, er han godt klar over, at vi nok lige er nødt til at vende ham, mange taler om i dag og ofte bruger betegnelsen "narcissist" omkring: den amerikanske præsident Donald Trump. Hvad mener Carsten René Jørgensen om karaktertrækkene hos en af verdens mest magtfulde mænd?

"Jeg kan sagtens se, hvorfor mange kalder ham narcissist. Han har et kæmpestort ego og en umiddelbart manglende evne til at optræde empatisk, man hører ham aldrig undskylde, i stedet skyder han blot skylden på andre og puster sig endnu mere op. Men der er altså stadig forskel på at have narcissistiske træk eller narcissistisk adfærd og så at lide af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse," siger Carsten René Jørgensen.

Og så vender han tilbage til udgangspunktet for både dette interview og hans nye bog.

"Når vi udpeger andre og kalder dem afvigere på den ene eller anden måde, så hæver vi jo os selv op over dem. Gør os selv bedre end dem."

Han rejser sig fra stolen og rækker hånden frem.

"Og hvem er vi egentlig selv, hvis vi bare sidder og slynger diagnoser, alvorlige diagnoser, efter politikere, vi ikke kan lide?", lyder hans allersidste spørgsmål. Som stof til eftertanke.